Øen I. Livorno, 8. maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øen I. Livorno, 8. maj"

Transkript

1 Øen I 9 Livorno, 8. maj Slørets halvgennemsigtighed. Alt det, man lige akkurat kan skimte omme bag det. Og så langsomt, langsomt bevægelsen. Hvordan sløret ligesom prøvende løftes. Hvælver sig som i slowmotion. Spredes. Begynder at blotte. At se det, han så. Føle det, han følte. At gøre det hele tiden. Rent faktisk hele tiden. Sådan måtte det have set ud, da kaptajnen brød sine ordrer og lod ham komme op på dækket. Præcis som det gør deromme bag tylsgardinets paradoksale dans. Det burde ikke bevæge sig. For det, der blottes på den anden side af det dovent bølgende slør, er en fuldstændig blank havoverflade. Vindstille. Havblik. Det var sådan, verden tog sig ud for Deda, da han blev løftet op i forårskøligheden på dækket af den gamle pram. Som et under af ro, fred ligefrem. Som om der på ny var håb for menneskeheden. Men sådan tænkte han selvfølgelig ikke. Ikke bevidst. Måske tænktes der sådan i ham, men ikke med de ord. Det var han alt for ung til. Han var ti år gammel, og floden lå totalt blank foran ham. Det var, som om der stadig lå en tynd, tynd skorpe af is på vandoverfladen, og den gamle pram kløvede skorpen med en barberknivs skarphed. Sælsomt lydløst. På begge sider af floden strakte det golde, trøstesløse landskab sig, det landskab, der de seneste uger havde vist sig gennem så mange vinduer. Kun gennem vinduer. Først togvinduer, siden barakvinduer, så skibsvinduer. Hvis det her ellers kunne kaldes et skib.

2 Kaptajnen sendte Deda endnu et bedrøvet blik. For blot en uges tid siden havde han fragtet tømmer på sin gamle pram. Nu var lasten en anden. Og hans liv et andet. Der er fire pramme, fire tømmerpramme, som i årtier møjsommeligt har fragtet træ gennem det mest ugæstfri landskab, man kan forestille sig. Dedas pram er den forreste i rækken. Det er den, der kløver den ubevægelige, sorte vandoverflade med sit overraskende skarpe snit. Det er så længe siden, så langt borte og dog så tæt på. Det er i anden halvdel af maj det år, endda lidt senere på året end nu. Der burde ikke være så koldt. I storbyen, hvor Deda voksede op, er det blevet forår, næsten sommer. Det var forår, alt blev grønt, da de tog ham i den by, der var hele hans verden. Han fatter stadig ikke hvorfor. Fordi han er forældreløs? Fordi mormor ikke altid fik sendt ham i skole? Fordi han havde glemt sit nye pas? Han ved det ikke, han forstår ingenting. Ud over at kaptajnen er flink. Han klapper Deda på hovedet, men hans ansigt ser stadig bedrøvet ud. Det er en besynderligt stillestående dag. Som om naturen er stoppet op, stivnet midt i sin ellers så evige bevægelse. Som om den fornemmer, hvad der skal ske. Som om den instinktivt reagerer mod det naturstridige. De har været på vej i over fjorten dage. Mest med tog. De er mange, så meget ved han, tusindvis, og de får ikke ret meget brød per dag, ikke ret meget vand. Den kollektive sult er stadigt stærkere, stadigt mere truende. Men nu er de snart fremme. Det har kaptajnen sagt. Deda stoler på kaptajnen. De gjorde faktisk et kort ophold for nylig. Lagde til ved en kaj med antydninger af en by. Deda var nedenunder på det tidspunkt, stadig under dækket. Stanken, den konstante jamren og brølen. De hurtigt opblussende slagsmål om de få koøjer. Den hårde bande med den skaldede, som Deda genkendte fra kvarteret derhjemme. Som han altid holdt sig langt væk fra. Dengang som nu. Den skaldedes røghæse stemme: 10

3 »De sejler fandeme videre!«den efterfølgende bevægelse blandt de over tusind fanger, der alle reagerer på nøjagtig samme måde. Deres stønnen kunne være blevet fulgt af en skuffet bølgen, men det var der ikke plads til. I stedet blev det en masen. Mod væggene, ned mod dørken. Deda hørte folk dø. Han hørte lyden af døden. Inden han vidste af det, sad lyden af døden også i hans egen krop, dybt inde i hans hoved. Han blev presset op mod væggen og mærkede, hvordan al den trodsige modstand, der faktisk havde holdt ham i live i forvirringens helvede i over fjorten dage, bare sivede ud af ham. Pludselig var det godt at dø. Det, der så skete, udspillede sig i den lille spalte af lys, der var tilbage af hans bevidsthed. Hvordan lugen over hans hoved gik op. Hvordan en stor, grov hånd blev stukket ned. Hvordan han pludselig stod oppe på dækket, rystende over hele kroppen, men for hvert sekund stadigt mere styrket af den kolde, klare luft.»ordrer,«mumlede kaptajnens stemme.»jeg tager fandeme ikke mod ordrer fra nogen.«for første gang formåede Deda at møde kaptajnens blik. Det var meget bedrøvet.»der er ikke langt igen,«fortsatte kaptajnen,»men jeg er ikke sikker på, at det er så meget bedre dér, hvor I skal hen.«det er ikke andet end en minimal forstyrrelse, en lillebitte grå plet på flodens perfekte, sorte overflade, alleryderst i synsfeltets periferi. Til at begynde med ser den ikke ud til at vokse. Den virker lige så stivnet som resten af naturen. Bare en lille forstyrrelse, en smule søvn i naturens vældige iagttagende øje. Intet andet. Så ophæves illusionen. Bevægelsen vender tilbage. Den grå plet bliver større og større. Til sidst er den en ø. Og de er fremme. En efter en tømmes prammene. Øen lugter af sump. Råddent. Deda er så lille. Ret beset ved han ingenting om sump og 11

4 forrådnelse. Det er hans organisme, der reagerer, instinktivt. Hans gener. Det rådne trænger ind i hans inderste. Og så kulden. Han fatter ikke, hvordan det kan sne midt i maj, men han kan mærke, at der er sne i luften. Han kan mærke, at det kun er et spørgsmål om tid. Øen er lille, ubeboet. Ren sump, spredte poppellunde. Dedas gamle støvler synker ned i sølet, der er på vej til at antage fast form. Han står bare dér, venter, prøver at gøre sig usynlig. Men stamper for ikke at fryse fast til jorden. Stamper på stedet. Stedet Gud glemte. Kaosset, fangeoptællingen. Fanger fra fire store pramme, et forvirret mylder, en myldrende forvirring. Halvdelen kan dårligt nok gå, raver rundt som i blinde på den vandsyge jord. De døde bæres ud, stanken af lig blander sig med sumpens. Bliver til sumpens. Er allerede sumpens. Vagterne, som alene adskiller sig fra fangerne ved geværerne i deres skælvende hænder, slæber jutesække i land. Fangerne angriber dem. Der går hul på sækkene. Noget hvidt løber ud af dem. Melet står ud i skyer og svæver bort som nytteløse nødsignaler, indtil den allestedsnærværende fugtighed lader små hvide melboller dumpe ned på jorden som et forvarsel om den snestorm, Deda fornemmer er på vej. Vagterne skyder på de angribende fanger. Melet blandes med blod. En rød og hvid klat lander i sølet foran Deda. En miniblodpandekage, tænker han. Han vil spise den. Sulten flår i hans krop. Men han rører den ikke. Den uniformerede, der gik om bord ved kajen, kalder sækkebærerne tilbage. Han prøver at se myndig og streng ud, men angsten lyser ud af øjnene på ham. Deda genkender angsten. Han ved, hvordan den ser ud i menneskers øjne. Han har også erfaret på den hårde måde hvad angsten kan gøre ved mennesker. Den uniformerede brøler noget til kaptajnen. Dedas kaptajn. Det er det sidste, han ser til ham. Prammene lægger fra kaj. Runder øen. Deda ser prammene langt borte, ovre på den anden side. De losser melet af. Deda synes, han kan se kap- 12

5 tajnens ansigtsudtryk for sig, da han bliver tvunget til at losse melet af på den bare jord. Melhøjen rager op som en bjergtop. En sneklædt bjergtinde. Det er alt, et kolossalt melbjerg. Deda ser ingen anden proviant blive losset, intet brød, intet vand, ingen tørrede fisk, som de ellers var blevet lovet. Og intet grej til at lave mad, bage, spise, drikke med. Kun dette melbjerg. Ikke antydning af ovne til at bage brød i. Hvad stiller man op med lutter mel? Spiser det? Mens prammene forsvinder ned ad floden, bliver melbjerget sat under bevogtning. Lige før skumringen kommer sneen. Og ikke kun som et mildt snefald, men som en snestorm. I nattens løb bliver melhøjen rent faktisk til en sneklædt bjergtop. Fangerne prøver at tænde bål for at varme sig, men det fugtige poppeltræ er elendigt som brænde. Kun nogle få steder får ilden fat, og Deda undgår trængslen omkring de flygtige bål. Han vil ikke risikere at blive mast og trampet ned igen. I stedet trækker han tøjet tættere om sig og takker mormor og Gud ja, også lidt Gud, Gud som han ikke tror på for at mormor altid tvang ham til at gå varmt klædt. Som hun sagde:»man ved aldrig, hvad der venter en her i livet.«mormor. Han spekulerer på, hvad hun tænker på nu, hvad hun laver. Hvad hun tror, der er sket. Om hun har flere tårer tilbage. Det bliver en hård nat, rigtig hård. Deda sætter sig midt i en af de roligste grupper, en der sidder lidt for sig selv oppe ved skovbrynet. De sidder tæt, tæt ind til hinanden, og han suger de andres varme til sig gennem snestormen. Han afgiver sikkert også lidt selv, men det ænser han ikke. Det eneste, han tænker på, er at få lidt varme. Han sidder ved siden af en lyshåret kvinde i en forbløffende kjole, lang og lysegrøn, som om hun er blevet pågrebet i pausen i operaen. Hun er på samme alder, som hans mor ville have været, hvis hun havde haft mod til at forblive i live. Hun hedder Faina, og de snakker lidt med hinanden, ganske stille, indtil han falder i søvn op ad hendes skulder. Det føles 13

6 ikke, som om han har sovet men det er snart daggry. Fainas favn er frygtelig kold, da han vågner. Hendes lysegrønne kjole er næsten helt dækket med sne. Han udstøder et skrig, har fået nok af død. Men hun rører på sig, klager sig. Så ser han det. I nattens løb er Fainas næsten bare fødder frosset fast i sølet. Hun sidder fast i jorden. De er nogle stykker, der hjælper hende fri. Graver, lirker, løsner. En eller anden får fremskaffet et tæppe og lægger det om skuldrene på hende. Deda varmer hendes fødder mod sin mave. Hun ser på ham gennem en hinde af tårer. Da han tager Fainas fødder ud fra jakken, er de blå. Hun kan ikke gå. Deda lover at hjælpe hende. Han samler smeltende sne til en snebold, som hun kan putte i munden. En enorm, bølgende kø bugter sig pludselig over til melbjerget. En kø på fem tusind mennesker. Halvtreds vagter, fire telte til lægen og sanitetsofficererne og de allermest syge, en lille ledelsesgruppe af uniformerede, hvis ansigter alle lyser af angst, der kan forvandles til hvad som helst. Folk må bære melet, som de bedst kan. Nogle har huer, andre bærer det i de bare hænder. Det drysser ud mellem fingrene på dem. Køprojektet er dødfødt. Der udbryder kaos. Vagterne skyder igen. Der er ved at være mange døde. Der går allerede rygter om en ligbunke inde i en af poppellundene. Deda sidder ved siden af Faina og kikker ned i sin gamle hue. De ser på melet. Faina ryster bare på hovedet. De ser på hinanden. Hun kunne faktisk være hans mor. Der er et løfte i deres blikke. Om ikke at forlade hinanden. Ikke at lade i stikken.»man kan blande det med vand,«siger Faina til sidst.»der er ikke noget vand,«siger Deda.»Vi er jo midt i en flod,«siger Faina og smiler blegt. Det er et enestående smil. For første gang i sit liv forstår Deda, hvad en mor er. Forstår det rigtigt. Der er vand til begge sider. De sidder stadig ret tæt på det 14

7 sted, hvor prammene satte dem af. Der er tætpakket med mennesker nede ved bredden. Deda vil ikke derned, vil aldrig mere mases som på prammen. Han bærer forsigtigt huen med sig over mod melbjerget. Han så jo prammene derovre, der må også være en flodbred på den side. Måske med lidt færre mennesker. Vagterne har taget opstilling rundt om melbjerget. De ser rå ud. Gadebøller med geværer. Deda gyser og tager en omvej uden om dem. Og dumper ned i helvede. Først kan han ikke se, hvad det er. Mellem et par lidt større poppellunde ligger der noget. Det tager lidt tid, inden synsindtrykkene føjer sig sammen, inden de spredte lemmer rent faktisk bliver til mennesker. Det er ligbunken. Deda husker rygterne om, at der er en ligbunke. Eller var, så længe vagterne orkede at samle de døde kroppe sammen. Nu får de bare lov til at ligge, hvor de falder. Deda standser brat. Det er ikke bare rædsel, ikke bare angstens stivnen. Det er også noget andet. Ærefrygt, måske. Et øjebliks refleksion over den samlede mængde mistet liv, som alle disse kroppe rummer. Sære spor gennemkrydser det smeltende snedække. Svære at tyde. Blodrøde striber. Han kan ikke klare at se mere på det. Må væk. Deda drejer af, ned mod vandet. Det må ligge på den anden side af den uventet tætte lund. Han spejder ud mellem grenene. Vandet er meget sort. Der er også folk på den her bred, men ikke lige så mange som på den anden side. Nogle har samlet drivtømmer og er ved at binde de ynkelige pinde sammen med bark. En tømmerflåde. Men hvor vil de flygte hen? Lige ud i vildmarken? Men det er ikke flådebyggerne, der fanger Dedas opmærksomhed. Det er alle dem, der sidder og ligger på bredden. Ved siden af dem ligger der huer og hatte, fyldt med et snavsetbeige klister, og brækpølene ser næsten ligesådan ud. Og Deda forstår. Han forstår alt for meget. 15

8 Hvis de ikke kan drikke flodvandet og heller ikke koge det, fordi det ikke er til at få ild i træet, og der ikke er nogen form for kogegrej hvordan skal de så overleve? Uden vand? Han er så tørstig. Han er nede ved vandkanten nu. Betragter det sorte flodvand. Og hælder langsomt melet ud i vandet. Ser det spredes som en kæntrende undervandssky, fortyndes og stadigt mere usynligt flyde væk med strømmen. Et sidste håb, der svinder bort. Han må samle mere sne. Men i hvad? Huen? Sneen smelter hurtigt. Der er snart kun brune klatter tilbage på jorden. Han må tilbage til Faina. Samle sne til hende. Redde hende. Kalde den mor til live, han aldrig har haft. På tilbagevejen gennem lunden hører han en ukendt lyd. Der burde ikke være så mange ukendte lyde tilbage de seneste uger har han hørt næsten alt, hvad der er at høre. Men det her har han ikke hørt før. Det er ikke til at beskrive. Da Deda dukker frem under grenene, står han pludselig ansigt til ansigt med en mand. Det mærkelige er, at det ikke er det bindegale, stirrende blik, han fæstner sig ved. Under normale omstændigheder ville det have skræmt livet af ham. Men det er ingenting mod det andet. Det der løber fra den konstant tyggende mund. Blodet der løber ned over mandens hage og videre ned. Manden smutter til side, løber uden om ham ind i poppellunden. I stedet ligbunken. Noget bevæger sig rundt om den. Mennesker der roder i den. Mennesker der drypper af andres blod. Mennesker der er ophørt med at være mennesker. Deda bliver grebet af noget. Af frygt. Men det er for svagt et ord. Han styrter af sted. Løber, som han aldrig før har løbet. Der er ikke ret langt til den anden bred det gik så hurtigt på vejen herover men nu tager det uendelig lang tid. Luften er blevet en sejtflydende masse, hans spurtende ben bringer ham 16

9 ingen vegne. Alting er absurd i sin langsomhed. Virkeligheden er et andet sted. Manglen på næring og væske indhenter ham, verden tåger ud. Det eneste, der er virkeligt, er frygten. Himlen betragter ham med sit grå, grå øje. Langt borte ser han tæppet, som de flinke gav Faina om skuldrene i morges. Han kan ikke se hendes smukke, lysegrønne lange kjole, men da han kommer lidt nærmere, synes han ligefrem, at han kan se hendes ak, så blå fødder stikke frem under tæppet. Ja, tænker han, og det er et»ja«, som han vil huske til sin dødsstund. Ja, Faina er uskadt. Så kommer han lidt tættere på endnu. Ser fødderne. Det er virkelig fødderne. Lukker øjnene for himlens gråhed. Takker de højere magter. Han vil ikke gå fra hende igen. Aldrig mere. Men der er noget mærkeligt ved det tæppe. Har Faina hyllet sig ind i det? Ja, det er selvfølgelig det. Hun frøs. Han kan ikke se hendes hoved. Hendes lyse hår. Han er fremme ved skovbrynet. Tæppet ser mere og mere mærkeligt ud. Så fladt. Ikke det mindste spor af den lysegrønne kjole. Men fødderne er der jo. De blå, forfrosne fødder stikker ud under tæppet. Deda slår tæppet til side. Himlens køligt iagttagende øje er mere gråt end nogensinde. Faina er der ikke. Det er kun hendes fødder, der er der. Badet i blod. Han forstår ingenting. Han falder på knæ og stirrer blindt. Han løfter Fainas venstre fod op. Den er blå. Og så slår det ham. Det slår ham med en kraft, der er hinsides alt, hvad han nogensinde har oplevet. Totalt ubønhørligt. De skar hendes fødder af, fordi de ikke ville spise dem. De kunne være giftige. Og ingenting eksisterer mere. Ingenting. Tylsgardinet viser barmhjertighed. Dets dans hører op. Det 17

10 halvgennemsigtige slør trækkes atter for scenen. Det paradoksale vindpust lægger sig. Det, der sker i halvgennemsigtigheden, er hyllet i nådens, men ikke glemslens mørke. Den eneste bevægelse er hjertets voldsomme banken. Det tilvænner sig aldrig. Det falder aldrig til ro. Før det formildes. Hånden, der trækker tylsgardinet til side, er holdt op med at skælve. Derude er havet stadig blikstille. Vinden holder sig væk fra Toscanas kyst. Smerten fra det, der er mere end en erindring, er på vej til at blive til noget andet. Den bliver mere og mere ren fokusering, ren planlægning. Mens blikket forbliver rettet mod slørets halvgennemsigtighed, glider den ukontrollable smerte over i en kontrollerbar nydelse. De der fantastiske sidste dages præcise finjustering. Tiden inden tiden er inde. 18

11 Bekendelser 19 Haag, 9. maj Stik mod alle prognoser havde det givet sig til at regne i Haag. Foråret havde mange uger på bagen, men nægtede at acceptere sin alder. Aftenen, derimod, lakkede uden protester mod nat. Regnen piskede asfalten uden for cafévinduet. Skælvende spejlbilleder af gadelygter flød i de natsorte vandpytter. De arrede stridsmænd Paul Hjelm og Arto Söder stedt sad på Café Rootz i krydset mellem Ramstraat og Grote Marktstraat. Tavsheden havde domineret deres konversation under hele middagen, og nu var de nået til calvadosen.»selvmorderen,«sagde Hjelm efter en tid. Söder stedt rystede langsomt på hovedet.»søndag aften,«sagde han og nippede til sin calvados.»du får mig ikke med på det der.det ved jeg godt,«sagde Hjelm. Og så var de tavse en tid igen. En forræderisk pause.»nej,«sagde Söder stedt til sidst.»du får mig ikke med på det, uanset hvor demonstrativt du tier.det ved jeg godt,«sagde Hjelm. Der gik yderligere nogle minutter.»uanset hvor meget du cheftier,«sagde Söder stedt.»familien er altså tilbage i Sverige?«sagde Hjelm.»Linda er kommet hjem fra Australien,«sagde Söder stedt.»hun må efterhånden være verdens ældste slacker. Jeg ville gerne være fulgt med hjem. Men så var det...«paul Hjelm tav demonstrativt. Arto Söder stedt borede sit allermest lyseblå blik i ham og sagde:

12 »Altså min næstældste datter.linda,«sagde Hjelm.»Det ved jeg godt. Har hun det godt?til trods for at hun fremturer med at rejse rundt i verden uden mål og med, ja,«sagde Söder stedt.»uforskammet godt.nøjagtig ligesom faren,«sagde Hjelm. Hvorpå han tav. Han lod det lille glas langsomt sprede sin gyldne eliksir gennem mundhulen og tænkte på absolut ingenting; derved opstod der et vakuum, som plejede at være effektivt til at suge andres inderste tanker til sig.»jeg rejser såre lidt rundt i verden,«sagde Söder stedt mut.»da jeg sagde ja til det her job, havde jeg vist forestillet mig, at der skulle blive lidt mere af den slags.der er måske en mulighed nu,«sagde Hjelm og tav.»han tog ikke sig selv af dage,«sagde Söder stedt til sidst. Hjelm smilede ikke engang triumferende, da han sagde:»alt tyder på det. Gammel professor. Næsten halvtreds års ægteskab, der fik en bitter ende. Ulykkelig efter skilsmissen. Det er udelukkende landet på vores bord, fordi han var aktiv inden for en sfære, der automatisk aktiverer diverse nationale og internationale alarmsystemer.og det med god grund,«sagde Söder stedt.»der er intet der, og det ved du også godt, Paul. Ikke en skid. Der er alt for rent til, at nogen ikke har gjort rent. Det er et arrangeret selvmord, hvis man nogensinde har set sådan et. Han tog ikke livet af sig. Det er et klassisk iscenesat selvmord. Hvis han overhovedet er død.det hængte lig var vel et rimelig overbevisende tegn...«sagde Hjelm.»Okay, muligvis,«sagde Söder stedt,»på det. Men ikke på selvmord. Jeg garanterer for, at det er et camoufleret mord.men der er ikke noget, der tyder på det,«sagde Hjelm.»Hvis det på nogen måde er klassisk, er det som et klassisk tilfælde af en forskers deroute. Skilsmisse, druk, arbejdsnarkomani, ensomhed, ringe sociale kompetencer, en ikke videre 20

13 veludviklet interesse for socialt samvær. Alt det der truer så mange af os.os?«sagde Söder stedt.»os hvide, midaldrende, heteroseksuelle mænd,«sagde Hjelm.»Hvornår er den der primitive kategorisering egentlig blevet stueren igen?«brummede Söder stedt.»hvorfor kan du ikke bare lade mig nyde min calvados?fordi vi endnu ikke er helt så gamle,«sagde Paul Hjelm og lænede sig tilbage.»kom nu, Arto. Stort set hver eneste dag støder vi på noget nyt og overraskende i det her skide job. Og selv om det sjældent er positive overraskelser, er overraskelser af det gode. Man lærer af overraskelser. Man bliver ved med at lære.du er en rigtig udviklingsoptimist, Paul. Det er sikkert, fordi du er sådan en late bloomer, tiden i A-gruppen var dine teenageår. I over tredve år lå du brak, og så lige med ét blomstrede du op. Verdens muligheder åbnede sig. Du var en desillusioneret og direkte dvask strisser i Alby, da jeg skrev akademiske artikler om teoretisk marxisme på Uppsala Universitet. Senere overhalede du mig måske. Jeg siger udtrykkelig måske.om hvad?hvad mener du?skrev du akademiske artikler om teoretisk marxisme?det klassiske essay Marxismen i hverdagen, ja,«tilstod Söder stedt og konstaterede med velbekendt sorg, at glasset var tomt.»vi må have en tår mere,«tilføjede han og vinkede efter servitricen.»tænk på, at det er hverdag i morgen,«sagde Hjelm.»Mandag morgen, all work and no play.skal det forstås sådan, at du ikke vil have en til?nej.godt.«to nye glas arriverede. Efter en nydelsesfuld tavshed sagde Arto Söder stedt lidt mere eftertænksomt:»jeg havde set den ene side. En verden hvor kapitalisme 21

14 og kriminalitet ganske enkelt er en og samme sag. Hvor alt handler om magtberuselse, følelsen af at være stærkere end andre, at kunne sætte sig på andre. Hvor manglende empati ikke alene er en forudsætning for succes, men også noget man helt oprigtigt beundrer. Den mest empatiforstyrrede vinder. Jeg arbejdede for den type mennesker. Jeg var deres talerør, den unge stjerneadvokat, som førte ordet for dem og forædlede deres stemmer. Fik deres handlemåde til at virke acceptabel og nødvendig i situationen.jeg kan godt huske det,«nikkede Paul Hjelm.»I Finland. Det er ved at være længe siden...længe siden, men uudsletteligt. Verden omkring mig og ikke mindst jeg selv begyndte at lugte råddent. Alligevel er det en erfaring, jeg ikke ville være foruden. Takket være den udviklede jeg en særdeles god næse netop for mangel på empati. Jeg kan ligesom registrere den overalt, også der hvor man mindst forventer den. Mangel på empati finder vi ikke kun i erhvervslivet om end det er der, den gør sig mest gældende men også på sygehuse, i skoler, inden for socialvæsen og bistandsorganisationer, i kirken og helt sikkert i politiet. Overalt hvor evnen til at leve sig ind i den anden faktisk opfylder en funktion.altså også blandt marxister?«smilede Paul Hjelm.»Ikke mindst,«sagde Arto Söder stedt.»da den verden, jeg befandt mig i, begyndte at lugte råddent, blev det nødvendigt med en politisk revurdering af livet. Det var ligesom så indlysende, at de her mennesker skulle bremses, at det politiske system ikke kan blive ved med at belønne de empatidøde og lade dem styre virkeligheden. Jeg havnede på venstrefløjen og skrev nogle temmelig radikale politiske artikler i venstrefløjstidsskrifter.og så blev du politimand,«sagde Hjelm.»Joh, det var måske ikke det smarteste træk i mit liv, men der var noget i de der venstrefløjssammenhænge, som aktiverede min indre detektor, der måske ret beset bare var overfølsom på netop det tidspunkt. Det, der slog mig, var en form 22

15 for selektiv blindhed, der sommetider gjorde sig gældende, ligesom uden varsel. Øer af unuanceret antihumanisme, der pludselig bare dukkede op. En vrede, der gik over gevind, så man ville slås, dræbe, kaste med brosten, begå folkemord. Det tvang mig til at opgive tanken om en enkel, generaliserende opdeling af mennesker, venstre godt, højre ondt. I dag er jeg overbevist om, at der er både genuine humanister og genuint empatiskadede i alle grupperinger. Man må og skal lære og det er en lang læreproces at se og møde den enkelte. Med detektoren slået til.«paul Hjelm nikkede kort og betragtede Arto Söder stedt, der så helt udmattet ud. Det var åbenbart længe siden, han havde holdt en så brændende forsvarstale.»godt talt,«sagde Hjelm til sidst.»men det har ikke en skid med professor Udo Massicotte at gøre.det har alt muligt med det at gøre,«sagde Söder stedt.»rent faktisk alt.hvordan det?det er nok at konstatere, hvordan der så ud i hans hjem.jeg ser ikke de tegn, du ser,«sagde Paul Hjelm.»Men du ser altså andre?kun det at en videnskabsmand, ikke mindst en læge på Massicottes niveau, må have vidst, at hængning med kort fald er en af de mest pinefulde måder at dø på, man kender. Ved langt fald brækker nakken, og man er bevidstløs, inden man kvæles. Ved kort kommer man til at hænge ved fuld bevidsthed, indtil man er blevet stranguleret. Langsomt.På den anden side er selvmord jo selvafstraffelse,«sagde Arto Söder stedt.»hvis altså man mener det seriøst. Når det ikke er et råb om hjælp. Så kan der spille ren og skær selvforagt ind. A la: Nu skal du dø en død, der er lige så smertelig, som dit liv har været, dit svin. Var der virkelig tegn på så stor selvforagt?der var ingen tegn på det modsatte.hvordan kan det være, at vi pludselig bytter roller?vi evner at sætte os i den andens sted.«23

16 De sad lidt og så på hinanden. Som om de rent faktisk var blevet hinanden. Det var et meget specielt øjeblik. Som naturligvis måtte brydes.»jeg har faktisk ikke byttet rolle,«sagde Arto Söder stedt til sidst og tømte glasset.»min skepsis over for selvmordsteorien har ikke noget med den ærede professors personlighed at gøre, men med hans hjem og arbejdsplads.hvis jeg er loren ved selvmordsteorien, er det på grund af det korte reb,«sagde Paul Hjelm, accepterede tingenes tilstand og tømte ligeledes det lille glas calvados. Dog sit eget.»er du da det?professor Udo Massicotte var tilknyttet et hemmeligt EU-projekt vedrørende genkendelse af plastikopererede terrorister. En højt kvalificeret læge med adgang til et regnbuespektrum af dødelige stoffer. Der skal virkelig meget til, for at sådan en mand vælger at hænge sig med kort fald.så det bliver en Opcop-sag?Det skulle jeg mene,«sagde Hjelm.»Men vi får ikke ret lang tid til at finde beviser. Led mig i det mindste et skridt nærmere. Hans hjem og arbejdsplads?«arto Söder stedt sukkede dybt og vinkede efter servitricen. Så sagde han:»begge steder ser ud, nøjagtig som de sikkert altid ser ud. En helt almindelig kombination af orden og uorden. Som om Massicotte bare lige rejste sig fra stolen, strakte sig, tog en slurk kaffe og gik hen og hængte sig med kort fald. Det hverdagsagtige ved det hele virker forkert. Det, han skal til at gøre, er noget ekstremt, noget exceptionelt. Selv om han ikke efterlader sig et selvmordsbrev hvad han altså ikke gjorde så ville han have gjort et eller andet lidt ud over det sædvanlige ved det sted, han efterlod. Enten smidt rundt med tingene eller ryddet op. Vist tegn på at være i oprør. Det her er bragt tilbage til en normaltilstand, der ikke kan have været der. Det er en normalitet, der lugter af iscenesættelse.«paul Hjelm underskrev regningen og fandt lidt drikkepenge frem. Så sagde han: 24

17 »Det var sørme nogle hårdtslående beviser.«arto Söder stedt fik også rodet en drikkeskilling frem, som han lod klinge mod bordet, samtidig med at han rejste sig.»men reelt er det selvfølgelig slet ikke det, det handler om,«sagde han og begav sig hen mod døren. Hjelm vinkede kort farvel til personalet og fulgte bagefter.»ikke det?«sagde han.»nej,«sagde Söder stedt og holdt galant døren for sin chef.»jeg gider ikke gætte gåder i aften,«sagde Paul Hjelm og trådte ud i regnen.»hvad handler det så om?om kælderværelset,«sagde Arto Söder stedt. 25

18 Første rapport Betegnelse: Rapport CJH B452 Aftalenummer: A-MC Formål: Opdatering, responsafventning Dato indeværende år: 21. marts Niveau: The Utmost Degree of Secrecy I overensstemmelse med ovennævnte aftale fremsendes fra og med dags dato kontinuerlige rapporter angående det eftersøgte objekt, i det følgende benævnt»w«. Der er ikke anmodet om rapportering om perioden før anbringelsen. Den første rapport tager derfor sin begyndelse på tidspunktet umiddelbart efter W s udtræden af anlægget. Denne fandt sted i, hvad der i kildematerialet betegnes som»førbevidst alder«. W blev adopteret af den flersprogede diplomatfamilie Berner-Marenzi, som, i overensstemmelse med opdragsgiverens intentioner, befandt sig i konstant bevægelse rundt om på jordkloden. Det bevirkede, at den unge W aldrig fik noget klart modersmål, men allerede fra sprogindlæringens første stadier i ligelig udstrækning mødte moderen Marias spanske fra fædrene side og tyske fra mødrene side samt faderen Luigis italienske fra fædrene side og russiske fra mødrene side. At familiens ekstroverte kommunikation med omverdenen som regel foregik på engelsk, bidrog til, at W kan siges at have alt fra nul til fem modersmål. Først efter længere tid lykkedes det os at lokalisere en primær kilde fra W s første år. Det var Maria Berner-Marenzis fem dagbøger på skiftevis spansk og 26

19 tysk fra årene W er fire år, da vi første gang møder ham i adoptivmoderens dagbog. Han er det yngste barn af tre, alle adopterede, idet Maria Berner-Marenzi led af en genetisk sygdom, som medførte infertilitet og formodentlig ville have kostet hende livet. Hvis hun havde levet længe nok. Familien bryder op fra Manilla på Filippinerne, hvor Luigi Berner-Marenzi var italiensk generalkonsul, tilbringer et år i Dubai, Forenede Arabiske Emirater, hvorefter Maria bliver spansk ambassadør i Bukarest, Rumænien. Det er der, i skyggen af statssocialismens allermest korrupte regime, W efterfølgende starter i skole. Inden han rigtig har lært at skrive, bliver rumænsk hans sjette sprog. Første gang han efterlader sig noget på skrift, er det imidlertid på engelsk, idet han går i en international skole for diplomatbørn i Lipscanikvarteret i Bukarest. Maria har skrevet stilen af i sin dagbog. Den hedder»min sommerferie«og lyder (med stavefejlene rettet):»i sommer var vi ved Gardasøen og badede. Det var koldt. Una gik først i. Der var fuldt af sten. Hun faldt. Far måtte springe i og hjælpe hende op. Jeg badede et andet sted, som jeg havde fundet. Vera kom derhen. Men det var mit sted. Hun græd og fandt selv et. Det var ikke nær så godt. Hun faldt også. Far sprang i efter hende også. Jeg svømmede rundt, mens far skældte ud på Una og Vera. Der var dejligt nede i vandet.«den korte stil fik topkarakter, uden videre kommentarer. Det er imidlertid værd at citere et uddrag af engelsklærerindens rosende første halvårsevaluering:»w trodser regelmæssigt sin tendens til uro i kroppen og har ingen som helst problemer med at følge med i skolen. At gruppearbejdet fungerer mindre godt, 27

20 skyldes kun W s oplagte lederegenskaber.«næste større omtale vedrører en sejlsportskonkurrence i Sortehavet. W er på dette tidspunkt ni år gammel og har lært at beherske tidens mest populære bådklasse, Laser, enmandsjollen med en vægt på kun godt halvtreds kilo. Han konkurrerer med betydeligt ældre modstandere i de rumænske juniormesterskaber i havnebyen Mangalia. Den Ceauşescu-tro lokalpresse kan fortælle, at W blev nummer to. Tre dage senere er resultatet ændret. En notits meddeler tørt, at vinderen er blevet diskvalificeret på grund af antikommunistisk propaganda. Guldet går i stedet til W. Den oprindelige vinder i Laserklassen hed Costin Florescu og var på dette tidspunkt fjorten år gammel. I en samtale med vores lokale repræsentant lader Florescu forstå, at man dagen efter konkurrencen havde set en ung mand med et stykke lyseblåt papir i hans skole i hjembyen Constanţa. Da han selv kom hjem fra Mangalia en dag senere, udspillede der sig følgende:»da jeg kom i skole, stod de dér, en hel delegation med rektor i spidsen. De pegede uden et ord på mit skab. Med skælvende hænder fandt jeg nøglerne frem. Og låste det op. Der lå et stykke papir med opfordringer til at vælte det kommunistiske regime. Papiret var lyseblåt.«da familien umiddelbart efter sejlsportskonkurrenceepisoden flytter til Paris, idet Luigi Berner- Marenzi bliver udnævnt til italiensk kulturattaché i Frankrig, betyder det endnu et sprog for den unge W og hans søstre. Det er da også på fransk, at den elleveårige W efterlader sig næste direkte kilde. Følgende tekst, en skriveøvelse, er det eneste fra W s hånd, der er bevaret på The International School of Paris i XVI. arrondissement. Teksten hedder»apprendre le français«og skulle handle om vanskelighederne ved at lære fransk. Efter alt at dømme var teksten medvir- 28

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Maskulin råstyrke redder jomfru i nød

Maskulin råstyrke redder jomfru i nød Tilbage på alberguet sætter vi os i opholdsstuen. Der er et livligt leben. Nogle drikker, nogle spiller kort, andre laver mad eller spiser. Jørgen har et genialt lille hæfte, hvor man kan se hele Caminoruten

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere