Øen I. Livorno, 8. maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øen I. Livorno, 8. maj"

Transkript

1 Øen I 9 Livorno, 8. maj Slørets halvgennemsigtighed. Alt det, man lige akkurat kan skimte omme bag det. Og så langsomt, langsomt bevægelsen. Hvordan sløret ligesom prøvende løftes. Hvælver sig som i slowmotion. Spredes. Begynder at blotte. At se det, han så. Føle det, han følte. At gøre det hele tiden. Rent faktisk hele tiden. Sådan måtte det have set ud, da kaptajnen brød sine ordrer og lod ham komme op på dækket. Præcis som det gør deromme bag tylsgardinets paradoksale dans. Det burde ikke bevæge sig. For det, der blottes på den anden side af det dovent bølgende slør, er en fuldstændig blank havoverflade. Vindstille. Havblik. Det var sådan, verden tog sig ud for Deda, da han blev løftet op i forårskøligheden på dækket af den gamle pram. Som et under af ro, fred ligefrem. Som om der på ny var håb for menneskeheden. Men sådan tænkte han selvfølgelig ikke. Ikke bevidst. Måske tænktes der sådan i ham, men ikke med de ord. Det var han alt for ung til. Han var ti år gammel, og floden lå totalt blank foran ham. Det var, som om der stadig lå en tynd, tynd skorpe af is på vandoverfladen, og den gamle pram kløvede skorpen med en barberknivs skarphed. Sælsomt lydløst. På begge sider af floden strakte det golde, trøstesløse landskab sig, det landskab, der de seneste uger havde vist sig gennem så mange vinduer. Kun gennem vinduer. Først togvinduer, siden barakvinduer, så skibsvinduer. Hvis det her ellers kunne kaldes et skib.

2 Kaptajnen sendte Deda endnu et bedrøvet blik. For blot en uges tid siden havde han fragtet tømmer på sin gamle pram. Nu var lasten en anden. Og hans liv et andet. Der er fire pramme, fire tømmerpramme, som i årtier møjsommeligt har fragtet træ gennem det mest ugæstfri landskab, man kan forestille sig. Dedas pram er den forreste i rækken. Det er den, der kløver den ubevægelige, sorte vandoverflade med sit overraskende skarpe snit. Det er så længe siden, så langt borte og dog så tæt på. Det er i anden halvdel af maj det år, endda lidt senere på året end nu. Der burde ikke være så koldt. I storbyen, hvor Deda voksede op, er det blevet forår, næsten sommer. Det var forår, alt blev grønt, da de tog ham i den by, der var hele hans verden. Han fatter stadig ikke hvorfor. Fordi han er forældreløs? Fordi mormor ikke altid fik sendt ham i skole? Fordi han havde glemt sit nye pas? Han ved det ikke, han forstår ingenting. Ud over at kaptajnen er flink. Han klapper Deda på hovedet, men hans ansigt ser stadig bedrøvet ud. Det er en besynderligt stillestående dag. Som om naturen er stoppet op, stivnet midt i sin ellers så evige bevægelse. Som om den fornemmer, hvad der skal ske. Som om den instinktivt reagerer mod det naturstridige. De har været på vej i over fjorten dage. Mest med tog. De er mange, så meget ved han, tusindvis, og de får ikke ret meget brød per dag, ikke ret meget vand. Den kollektive sult er stadigt stærkere, stadigt mere truende. Men nu er de snart fremme. Det har kaptajnen sagt. Deda stoler på kaptajnen. De gjorde faktisk et kort ophold for nylig. Lagde til ved en kaj med antydninger af en by. Deda var nedenunder på det tidspunkt, stadig under dækket. Stanken, den konstante jamren og brølen. De hurtigt opblussende slagsmål om de få koøjer. Den hårde bande med den skaldede, som Deda genkendte fra kvarteret derhjemme. Som han altid holdt sig langt væk fra. Dengang som nu. Den skaldedes røghæse stemme: 10

3 »De sejler fandeme videre!«den efterfølgende bevægelse blandt de over tusind fanger, der alle reagerer på nøjagtig samme måde. Deres stønnen kunne være blevet fulgt af en skuffet bølgen, men det var der ikke plads til. I stedet blev det en masen. Mod væggene, ned mod dørken. Deda hørte folk dø. Han hørte lyden af døden. Inden han vidste af det, sad lyden af døden også i hans egen krop, dybt inde i hans hoved. Han blev presset op mod væggen og mærkede, hvordan al den trodsige modstand, der faktisk havde holdt ham i live i forvirringens helvede i over fjorten dage, bare sivede ud af ham. Pludselig var det godt at dø. Det, der så skete, udspillede sig i den lille spalte af lys, der var tilbage af hans bevidsthed. Hvordan lugen over hans hoved gik op. Hvordan en stor, grov hånd blev stukket ned. Hvordan han pludselig stod oppe på dækket, rystende over hele kroppen, men for hvert sekund stadigt mere styrket af den kolde, klare luft.»ordrer,«mumlede kaptajnens stemme.»jeg tager fandeme ikke mod ordrer fra nogen.«for første gang formåede Deda at møde kaptajnens blik. Det var meget bedrøvet.»der er ikke langt igen,«fortsatte kaptajnen,»men jeg er ikke sikker på, at det er så meget bedre dér, hvor I skal hen.«det er ikke andet end en minimal forstyrrelse, en lillebitte grå plet på flodens perfekte, sorte overflade, alleryderst i synsfeltets periferi. Til at begynde med ser den ikke ud til at vokse. Den virker lige så stivnet som resten af naturen. Bare en lille forstyrrelse, en smule søvn i naturens vældige iagttagende øje. Intet andet. Så ophæves illusionen. Bevægelsen vender tilbage. Den grå plet bliver større og større. Til sidst er den en ø. Og de er fremme. En efter en tømmes prammene. Øen lugter af sump. Råddent. Deda er så lille. Ret beset ved han ingenting om sump og 11

4 forrådnelse. Det er hans organisme, der reagerer, instinktivt. Hans gener. Det rådne trænger ind i hans inderste. Og så kulden. Han fatter ikke, hvordan det kan sne midt i maj, men han kan mærke, at der er sne i luften. Han kan mærke, at det kun er et spørgsmål om tid. Øen er lille, ubeboet. Ren sump, spredte poppellunde. Dedas gamle støvler synker ned i sølet, der er på vej til at antage fast form. Han står bare dér, venter, prøver at gøre sig usynlig. Men stamper for ikke at fryse fast til jorden. Stamper på stedet. Stedet Gud glemte. Kaosset, fangeoptællingen. Fanger fra fire store pramme, et forvirret mylder, en myldrende forvirring. Halvdelen kan dårligt nok gå, raver rundt som i blinde på den vandsyge jord. De døde bæres ud, stanken af lig blander sig med sumpens. Bliver til sumpens. Er allerede sumpens. Vagterne, som alene adskiller sig fra fangerne ved geværerne i deres skælvende hænder, slæber jutesække i land. Fangerne angriber dem. Der går hul på sækkene. Noget hvidt løber ud af dem. Melet står ud i skyer og svæver bort som nytteløse nødsignaler, indtil den allestedsnærværende fugtighed lader små hvide melboller dumpe ned på jorden som et forvarsel om den snestorm, Deda fornemmer er på vej. Vagterne skyder på de angribende fanger. Melet blandes med blod. En rød og hvid klat lander i sølet foran Deda. En miniblodpandekage, tænker han. Han vil spise den. Sulten flår i hans krop. Men han rører den ikke. Den uniformerede, der gik om bord ved kajen, kalder sækkebærerne tilbage. Han prøver at se myndig og streng ud, men angsten lyser ud af øjnene på ham. Deda genkender angsten. Han ved, hvordan den ser ud i menneskers øjne. Han har også erfaret på den hårde måde hvad angsten kan gøre ved mennesker. Den uniformerede brøler noget til kaptajnen. Dedas kaptajn. Det er det sidste, han ser til ham. Prammene lægger fra kaj. Runder øen. Deda ser prammene langt borte, ovre på den anden side. De losser melet af. Deda synes, han kan se kap- 12

5 tajnens ansigtsudtryk for sig, da han bliver tvunget til at losse melet af på den bare jord. Melhøjen rager op som en bjergtop. En sneklædt bjergtinde. Det er alt, et kolossalt melbjerg. Deda ser ingen anden proviant blive losset, intet brød, intet vand, ingen tørrede fisk, som de ellers var blevet lovet. Og intet grej til at lave mad, bage, spise, drikke med. Kun dette melbjerg. Ikke antydning af ovne til at bage brød i. Hvad stiller man op med lutter mel? Spiser det? Mens prammene forsvinder ned ad floden, bliver melbjerget sat under bevogtning. Lige før skumringen kommer sneen. Og ikke kun som et mildt snefald, men som en snestorm. I nattens løb bliver melhøjen rent faktisk til en sneklædt bjergtop. Fangerne prøver at tænde bål for at varme sig, men det fugtige poppeltræ er elendigt som brænde. Kun nogle få steder får ilden fat, og Deda undgår trængslen omkring de flygtige bål. Han vil ikke risikere at blive mast og trampet ned igen. I stedet trækker han tøjet tættere om sig og takker mormor og Gud ja, også lidt Gud, Gud som han ikke tror på for at mormor altid tvang ham til at gå varmt klædt. Som hun sagde:»man ved aldrig, hvad der venter en her i livet.«mormor. Han spekulerer på, hvad hun tænker på nu, hvad hun laver. Hvad hun tror, der er sket. Om hun har flere tårer tilbage. Det bliver en hård nat, rigtig hård. Deda sætter sig midt i en af de roligste grupper, en der sidder lidt for sig selv oppe ved skovbrynet. De sidder tæt, tæt ind til hinanden, og han suger de andres varme til sig gennem snestormen. Han afgiver sikkert også lidt selv, men det ænser han ikke. Det eneste, han tænker på, er at få lidt varme. Han sidder ved siden af en lyshåret kvinde i en forbløffende kjole, lang og lysegrøn, som om hun er blevet pågrebet i pausen i operaen. Hun er på samme alder, som hans mor ville have været, hvis hun havde haft mod til at forblive i live. Hun hedder Faina, og de snakker lidt med hinanden, ganske stille, indtil han falder i søvn op ad hendes skulder. Det føles 13

6 ikke, som om han har sovet men det er snart daggry. Fainas favn er frygtelig kold, da han vågner. Hendes lysegrønne kjole er næsten helt dækket med sne. Han udstøder et skrig, har fået nok af død. Men hun rører på sig, klager sig. Så ser han det. I nattens løb er Fainas næsten bare fødder frosset fast i sølet. Hun sidder fast i jorden. De er nogle stykker, der hjælper hende fri. Graver, lirker, løsner. En eller anden får fremskaffet et tæppe og lægger det om skuldrene på hende. Deda varmer hendes fødder mod sin mave. Hun ser på ham gennem en hinde af tårer. Da han tager Fainas fødder ud fra jakken, er de blå. Hun kan ikke gå. Deda lover at hjælpe hende. Han samler smeltende sne til en snebold, som hun kan putte i munden. En enorm, bølgende kø bugter sig pludselig over til melbjerget. En kø på fem tusind mennesker. Halvtreds vagter, fire telte til lægen og sanitetsofficererne og de allermest syge, en lille ledelsesgruppe af uniformerede, hvis ansigter alle lyser af angst, der kan forvandles til hvad som helst. Folk må bære melet, som de bedst kan. Nogle har huer, andre bærer det i de bare hænder. Det drysser ud mellem fingrene på dem. Køprojektet er dødfødt. Der udbryder kaos. Vagterne skyder igen. Der er ved at være mange døde. Der går allerede rygter om en ligbunke inde i en af poppellundene. Deda sidder ved siden af Faina og kikker ned i sin gamle hue. De ser på melet. Faina ryster bare på hovedet. De ser på hinanden. Hun kunne faktisk være hans mor. Der er et løfte i deres blikke. Om ikke at forlade hinanden. Ikke at lade i stikken.»man kan blande det med vand,«siger Faina til sidst.»der er ikke noget vand,«siger Deda.»Vi er jo midt i en flod,«siger Faina og smiler blegt. Det er et enestående smil. For første gang i sit liv forstår Deda, hvad en mor er. Forstår det rigtigt. Der er vand til begge sider. De sidder stadig ret tæt på det 14

7 sted, hvor prammene satte dem af. Der er tætpakket med mennesker nede ved bredden. Deda vil ikke derned, vil aldrig mere mases som på prammen. Han bærer forsigtigt huen med sig over mod melbjerget. Han så jo prammene derovre, der må også være en flodbred på den side. Måske med lidt færre mennesker. Vagterne har taget opstilling rundt om melbjerget. De ser rå ud. Gadebøller med geværer. Deda gyser og tager en omvej uden om dem. Og dumper ned i helvede. Først kan han ikke se, hvad det er. Mellem et par lidt større poppellunde ligger der noget. Det tager lidt tid, inden synsindtrykkene føjer sig sammen, inden de spredte lemmer rent faktisk bliver til mennesker. Det er ligbunken. Deda husker rygterne om, at der er en ligbunke. Eller var, så længe vagterne orkede at samle de døde kroppe sammen. Nu får de bare lov til at ligge, hvor de falder. Deda standser brat. Det er ikke bare rædsel, ikke bare angstens stivnen. Det er også noget andet. Ærefrygt, måske. Et øjebliks refleksion over den samlede mængde mistet liv, som alle disse kroppe rummer. Sære spor gennemkrydser det smeltende snedække. Svære at tyde. Blodrøde striber. Han kan ikke klare at se mere på det. Må væk. Deda drejer af, ned mod vandet. Det må ligge på den anden side af den uventet tætte lund. Han spejder ud mellem grenene. Vandet er meget sort. Der er også folk på den her bred, men ikke lige så mange som på den anden side. Nogle har samlet drivtømmer og er ved at binde de ynkelige pinde sammen med bark. En tømmerflåde. Men hvor vil de flygte hen? Lige ud i vildmarken? Men det er ikke flådebyggerne, der fanger Dedas opmærksomhed. Det er alle dem, der sidder og ligger på bredden. Ved siden af dem ligger der huer og hatte, fyldt med et snavsetbeige klister, og brækpølene ser næsten ligesådan ud. Og Deda forstår. Han forstår alt for meget. 15

8 Hvis de ikke kan drikke flodvandet og heller ikke koge det, fordi det ikke er til at få ild i træet, og der ikke er nogen form for kogegrej hvordan skal de så overleve? Uden vand? Han er så tørstig. Han er nede ved vandkanten nu. Betragter det sorte flodvand. Og hælder langsomt melet ud i vandet. Ser det spredes som en kæntrende undervandssky, fortyndes og stadigt mere usynligt flyde væk med strømmen. Et sidste håb, der svinder bort. Han må samle mere sne. Men i hvad? Huen? Sneen smelter hurtigt. Der er snart kun brune klatter tilbage på jorden. Han må tilbage til Faina. Samle sne til hende. Redde hende. Kalde den mor til live, han aldrig har haft. På tilbagevejen gennem lunden hører han en ukendt lyd. Der burde ikke være så mange ukendte lyde tilbage de seneste uger har han hørt næsten alt, hvad der er at høre. Men det her har han ikke hørt før. Det er ikke til at beskrive. Da Deda dukker frem under grenene, står han pludselig ansigt til ansigt med en mand. Det mærkelige er, at det ikke er det bindegale, stirrende blik, han fæstner sig ved. Under normale omstændigheder ville det have skræmt livet af ham. Men det er ingenting mod det andet. Det der løber fra den konstant tyggende mund. Blodet der løber ned over mandens hage og videre ned. Manden smutter til side, løber uden om ham ind i poppellunden. I stedet ligbunken. Noget bevæger sig rundt om den. Mennesker der roder i den. Mennesker der drypper af andres blod. Mennesker der er ophørt med at være mennesker. Deda bliver grebet af noget. Af frygt. Men det er for svagt et ord. Han styrter af sted. Løber, som han aldrig før har løbet. Der er ikke ret langt til den anden bred det gik så hurtigt på vejen herover men nu tager det uendelig lang tid. Luften er blevet en sejtflydende masse, hans spurtende ben bringer ham 16

9 ingen vegne. Alting er absurd i sin langsomhed. Virkeligheden er et andet sted. Manglen på næring og væske indhenter ham, verden tåger ud. Det eneste, der er virkeligt, er frygten. Himlen betragter ham med sit grå, grå øje. Langt borte ser han tæppet, som de flinke gav Faina om skuldrene i morges. Han kan ikke se hendes smukke, lysegrønne lange kjole, men da han kommer lidt nærmere, synes han ligefrem, at han kan se hendes ak, så blå fødder stikke frem under tæppet. Ja, tænker han, og det er et»ja«, som han vil huske til sin dødsstund. Ja, Faina er uskadt. Så kommer han lidt tættere på endnu. Ser fødderne. Det er virkelig fødderne. Lukker øjnene for himlens gråhed. Takker de højere magter. Han vil ikke gå fra hende igen. Aldrig mere. Men der er noget mærkeligt ved det tæppe. Har Faina hyllet sig ind i det? Ja, det er selvfølgelig det. Hun frøs. Han kan ikke se hendes hoved. Hendes lyse hår. Han er fremme ved skovbrynet. Tæppet ser mere og mere mærkeligt ud. Så fladt. Ikke det mindste spor af den lysegrønne kjole. Men fødderne er der jo. De blå, forfrosne fødder stikker ud under tæppet. Deda slår tæppet til side. Himlens køligt iagttagende øje er mere gråt end nogensinde. Faina er der ikke. Det er kun hendes fødder, der er der. Badet i blod. Han forstår ingenting. Han falder på knæ og stirrer blindt. Han løfter Fainas venstre fod op. Den er blå. Og så slår det ham. Det slår ham med en kraft, der er hinsides alt, hvad han nogensinde har oplevet. Totalt ubønhørligt. De skar hendes fødder af, fordi de ikke ville spise dem. De kunne være giftige. Og ingenting eksisterer mere. Ingenting. Tylsgardinet viser barmhjertighed. Dets dans hører op. Det 17

10 halvgennemsigtige slør trækkes atter for scenen. Det paradoksale vindpust lægger sig. Det, der sker i halvgennemsigtigheden, er hyllet i nådens, men ikke glemslens mørke. Den eneste bevægelse er hjertets voldsomme banken. Det tilvænner sig aldrig. Det falder aldrig til ro. Før det formildes. Hånden, der trækker tylsgardinet til side, er holdt op med at skælve. Derude er havet stadig blikstille. Vinden holder sig væk fra Toscanas kyst. Smerten fra det, der er mere end en erindring, er på vej til at blive til noget andet. Den bliver mere og mere ren fokusering, ren planlægning. Mens blikket forbliver rettet mod slørets halvgennemsigtighed, glider den ukontrollable smerte over i en kontrollerbar nydelse. De der fantastiske sidste dages præcise finjustering. Tiden inden tiden er inde. 18

11 Bekendelser 19 Haag, 9. maj Stik mod alle prognoser havde det givet sig til at regne i Haag. Foråret havde mange uger på bagen, men nægtede at acceptere sin alder. Aftenen, derimod, lakkede uden protester mod nat. Regnen piskede asfalten uden for cafévinduet. Skælvende spejlbilleder af gadelygter flød i de natsorte vandpytter. De arrede stridsmænd Paul Hjelm og Arto Söder stedt sad på Café Rootz i krydset mellem Ramstraat og Grote Marktstraat. Tavsheden havde domineret deres konversation under hele middagen, og nu var de nået til calvadosen.»selvmorderen,«sagde Hjelm efter en tid. Söder stedt rystede langsomt på hovedet.»søndag aften,«sagde han og nippede til sin calvados.»du får mig ikke med på det der.det ved jeg godt,«sagde Hjelm. Og så var de tavse en tid igen. En forræderisk pause.»nej,«sagde Söder stedt til sidst.»du får mig ikke med på det, uanset hvor demonstrativt du tier.det ved jeg godt,«sagde Hjelm. Der gik yderligere nogle minutter.»uanset hvor meget du cheftier,«sagde Söder stedt.»familien er altså tilbage i Sverige?«sagde Hjelm.»Linda er kommet hjem fra Australien,«sagde Söder stedt.»hun må efterhånden være verdens ældste slacker. Jeg ville gerne være fulgt med hjem. Men så var det...«paul Hjelm tav demonstrativt. Arto Söder stedt borede sit allermest lyseblå blik i ham og sagde:

12 »Altså min næstældste datter.linda,«sagde Hjelm.»Det ved jeg godt. Har hun det godt?til trods for at hun fremturer med at rejse rundt i verden uden mål og med, ja,«sagde Söder stedt.»uforskammet godt.nøjagtig ligesom faren,«sagde Hjelm. Hvorpå han tav. Han lod det lille glas langsomt sprede sin gyldne eliksir gennem mundhulen og tænkte på absolut ingenting; derved opstod der et vakuum, som plejede at være effektivt til at suge andres inderste tanker til sig.»jeg rejser såre lidt rundt i verden,«sagde Söder stedt mut.»da jeg sagde ja til det her job, havde jeg vist forestillet mig, at der skulle blive lidt mere af den slags.der er måske en mulighed nu,«sagde Hjelm og tav.»han tog ikke sig selv af dage,«sagde Söder stedt til sidst. Hjelm smilede ikke engang triumferende, da han sagde:»alt tyder på det. Gammel professor. Næsten halvtreds års ægteskab, der fik en bitter ende. Ulykkelig efter skilsmissen. Det er udelukkende landet på vores bord, fordi han var aktiv inden for en sfære, der automatisk aktiverer diverse nationale og internationale alarmsystemer.og det med god grund,«sagde Söder stedt.»der er intet der, og det ved du også godt, Paul. Ikke en skid. Der er alt for rent til, at nogen ikke har gjort rent. Det er et arrangeret selvmord, hvis man nogensinde har set sådan et. Han tog ikke livet af sig. Det er et klassisk iscenesat selvmord. Hvis han overhovedet er død.det hængte lig var vel et rimelig overbevisende tegn...«sagde Hjelm.»Okay, muligvis,«sagde Söder stedt,»på det. Men ikke på selvmord. Jeg garanterer for, at det er et camoufleret mord.men der er ikke noget, der tyder på det,«sagde Hjelm.»Hvis det på nogen måde er klassisk, er det som et klassisk tilfælde af en forskers deroute. Skilsmisse, druk, arbejdsnarkomani, ensomhed, ringe sociale kompetencer, en ikke videre 20

13 veludviklet interesse for socialt samvær. Alt det der truer så mange af os.os?«sagde Söder stedt.»os hvide, midaldrende, heteroseksuelle mænd,«sagde Hjelm.»Hvornår er den der primitive kategorisering egentlig blevet stueren igen?«brummede Söder stedt.»hvorfor kan du ikke bare lade mig nyde min calvados?fordi vi endnu ikke er helt så gamle,«sagde Paul Hjelm og lænede sig tilbage.»kom nu, Arto. Stort set hver eneste dag støder vi på noget nyt og overraskende i det her skide job. Og selv om det sjældent er positive overraskelser, er overraskelser af det gode. Man lærer af overraskelser. Man bliver ved med at lære.du er en rigtig udviklingsoptimist, Paul. Det er sikkert, fordi du er sådan en late bloomer, tiden i A-gruppen var dine teenageår. I over tredve år lå du brak, og så lige med ét blomstrede du op. Verdens muligheder åbnede sig. Du var en desillusioneret og direkte dvask strisser i Alby, da jeg skrev akademiske artikler om teoretisk marxisme på Uppsala Universitet. Senere overhalede du mig måske. Jeg siger udtrykkelig måske.om hvad?hvad mener du?skrev du akademiske artikler om teoretisk marxisme?det klassiske essay Marxismen i hverdagen, ja,«tilstod Söder stedt og konstaterede med velbekendt sorg, at glasset var tomt.»vi må have en tår mere,«tilføjede han og vinkede efter servitricen.»tænk på, at det er hverdag i morgen,«sagde Hjelm.»Mandag morgen, all work and no play.skal det forstås sådan, at du ikke vil have en til?nej.godt.«to nye glas arriverede. Efter en nydelsesfuld tavshed sagde Arto Söder stedt lidt mere eftertænksomt:»jeg havde set den ene side. En verden hvor kapitalisme 21

14 og kriminalitet ganske enkelt er en og samme sag. Hvor alt handler om magtberuselse, følelsen af at være stærkere end andre, at kunne sætte sig på andre. Hvor manglende empati ikke alene er en forudsætning for succes, men også noget man helt oprigtigt beundrer. Den mest empatiforstyrrede vinder. Jeg arbejdede for den type mennesker. Jeg var deres talerør, den unge stjerneadvokat, som førte ordet for dem og forædlede deres stemmer. Fik deres handlemåde til at virke acceptabel og nødvendig i situationen.jeg kan godt huske det,«nikkede Paul Hjelm.»I Finland. Det er ved at være længe siden...længe siden, men uudsletteligt. Verden omkring mig og ikke mindst jeg selv begyndte at lugte råddent. Alligevel er det en erfaring, jeg ikke ville være foruden. Takket være den udviklede jeg en særdeles god næse netop for mangel på empati. Jeg kan ligesom registrere den overalt, også der hvor man mindst forventer den. Mangel på empati finder vi ikke kun i erhvervslivet om end det er der, den gør sig mest gældende men også på sygehuse, i skoler, inden for socialvæsen og bistandsorganisationer, i kirken og helt sikkert i politiet. Overalt hvor evnen til at leve sig ind i den anden faktisk opfylder en funktion.altså også blandt marxister?«smilede Paul Hjelm.»Ikke mindst,«sagde Arto Söder stedt.»da den verden, jeg befandt mig i, begyndte at lugte råddent, blev det nødvendigt med en politisk revurdering af livet. Det var ligesom så indlysende, at de her mennesker skulle bremses, at det politiske system ikke kan blive ved med at belønne de empatidøde og lade dem styre virkeligheden. Jeg havnede på venstrefløjen og skrev nogle temmelig radikale politiske artikler i venstrefløjstidsskrifter.og så blev du politimand,«sagde Hjelm.»Joh, det var måske ikke det smarteste træk i mit liv, men der var noget i de der venstrefløjssammenhænge, som aktiverede min indre detektor, der måske ret beset bare var overfølsom på netop det tidspunkt. Det, der slog mig, var en form 22

15 for selektiv blindhed, der sommetider gjorde sig gældende, ligesom uden varsel. Øer af unuanceret antihumanisme, der pludselig bare dukkede op. En vrede, der gik over gevind, så man ville slås, dræbe, kaste med brosten, begå folkemord. Det tvang mig til at opgive tanken om en enkel, generaliserende opdeling af mennesker, venstre godt, højre ondt. I dag er jeg overbevist om, at der er både genuine humanister og genuint empatiskadede i alle grupperinger. Man må og skal lære og det er en lang læreproces at se og møde den enkelte. Med detektoren slået til.«paul Hjelm nikkede kort og betragtede Arto Söder stedt, der så helt udmattet ud. Det var åbenbart længe siden, han havde holdt en så brændende forsvarstale.»godt talt,«sagde Hjelm til sidst.»men det har ikke en skid med professor Udo Massicotte at gøre.det har alt muligt med det at gøre,«sagde Söder stedt.»rent faktisk alt.hvordan det?det er nok at konstatere, hvordan der så ud i hans hjem.jeg ser ikke de tegn, du ser,«sagde Paul Hjelm.»Men du ser altså andre?kun det at en videnskabsmand, ikke mindst en læge på Massicottes niveau, må have vidst, at hængning med kort fald er en af de mest pinefulde måder at dø på, man kender. Ved langt fald brækker nakken, og man er bevidstløs, inden man kvæles. Ved kort kommer man til at hænge ved fuld bevidsthed, indtil man er blevet stranguleret. Langsomt.På den anden side er selvmord jo selvafstraffelse,«sagde Arto Söder stedt.»hvis altså man mener det seriøst. Når det ikke er et råb om hjælp. Så kan der spille ren og skær selvforagt ind. A la: Nu skal du dø en død, der er lige så smertelig, som dit liv har været, dit svin. Var der virkelig tegn på så stor selvforagt?der var ingen tegn på det modsatte.hvordan kan det være, at vi pludselig bytter roller?vi evner at sætte os i den andens sted.«23

16 De sad lidt og så på hinanden. Som om de rent faktisk var blevet hinanden. Det var et meget specielt øjeblik. Som naturligvis måtte brydes.»jeg har faktisk ikke byttet rolle,«sagde Arto Söder stedt til sidst og tømte glasset.»min skepsis over for selvmordsteorien har ikke noget med den ærede professors personlighed at gøre, men med hans hjem og arbejdsplads.hvis jeg er loren ved selvmordsteorien, er det på grund af det korte reb,«sagde Paul Hjelm, accepterede tingenes tilstand og tømte ligeledes det lille glas calvados. Dog sit eget.»er du da det?professor Udo Massicotte var tilknyttet et hemmeligt EU-projekt vedrørende genkendelse af plastikopererede terrorister. En højt kvalificeret læge med adgang til et regnbuespektrum af dødelige stoffer. Der skal virkelig meget til, for at sådan en mand vælger at hænge sig med kort fald.så det bliver en Opcop-sag?Det skulle jeg mene,«sagde Hjelm.»Men vi får ikke ret lang tid til at finde beviser. Led mig i det mindste et skridt nærmere. Hans hjem og arbejdsplads?«arto Söder stedt sukkede dybt og vinkede efter servitricen. Så sagde han:»begge steder ser ud, nøjagtig som de sikkert altid ser ud. En helt almindelig kombination af orden og uorden. Som om Massicotte bare lige rejste sig fra stolen, strakte sig, tog en slurk kaffe og gik hen og hængte sig med kort fald. Det hverdagsagtige ved det hele virker forkert. Det, han skal til at gøre, er noget ekstremt, noget exceptionelt. Selv om han ikke efterlader sig et selvmordsbrev hvad han altså ikke gjorde så ville han have gjort et eller andet lidt ud over det sædvanlige ved det sted, han efterlod. Enten smidt rundt med tingene eller ryddet op. Vist tegn på at være i oprør. Det her er bragt tilbage til en normaltilstand, der ikke kan have været der. Det er en normalitet, der lugter af iscenesættelse.«paul Hjelm underskrev regningen og fandt lidt drikkepenge frem. Så sagde han: 24

17 »Det var sørme nogle hårdtslående beviser.«arto Söder stedt fik også rodet en drikkeskilling frem, som han lod klinge mod bordet, samtidig med at han rejste sig.»men reelt er det selvfølgelig slet ikke det, det handler om,«sagde han og begav sig hen mod døren. Hjelm vinkede kort farvel til personalet og fulgte bagefter.»ikke det?«sagde han.»nej,«sagde Söder stedt og holdt galant døren for sin chef.»jeg gider ikke gætte gåder i aften,«sagde Paul Hjelm og trådte ud i regnen.»hvad handler det så om?om kælderværelset,«sagde Arto Söder stedt. 25

18 Første rapport Betegnelse: Rapport CJH B452 Aftalenummer: A-MC Formål: Opdatering, responsafventning Dato indeværende år: 21. marts Niveau: The Utmost Degree of Secrecy I overensstemmelse med ovennævnte aftale fremsendes fra og med dags dato kontinuerlige rapporter angående det eftersøgte objekt, i det følgende benævnt»w«. Der er ikke anmodet om rapportering om perioden før anbringelsen. Den første rapport tager derfor sin begyndelse på tidspunktet umiddelbart efter W s udtræden af anlægget. Denne fandt sted i, hvad der i kildematerialet betegnes som»førbevidst alder«. W blev adopteret af den flersprogede diplomatfamilie Berner-Marenzi, som, i overensstemmelse med opdragsgiverens intentioner, befandt sig i konstant bevægelse rundt om på jordkloden. Det bevirkede, at den unge W aldrig fik noget klart modersmål, men allerede fra sprogindlæringens første stadier i ligelig udstrækning mødte moderen Marias spanske fra fædrene side og tyske fra mødrene side samt faderen Luigis italienske fra fædrene side og russiske fra mødrene side. At familiens ekstroverte kommunikation med omverdenen som regel foregik på engelsk, bidrog til, at W kan siges at have alt fra nul til fem modersmål. Først efter længere tid lykkedes det os at lokalisere en primær kilde fra W s første år. Det var Maria Berner-Marenzis fem dagbøger på skiftevis spansk og 26

19 tysk fra årene W er fire år, da vi første gang møder ham i adoptivmoderens dagbog. Han er det yngste barn af tre, alle adopterede, idet Maria Berner-Marenzi led af en genetisk sygdom, som medførte infertilitet og formodentlig ville have kostet hende livet. Hvis hun havde levet længe nok. Familien bryder op fra Manilla på Filippinerne, hvor Luigi Berner-Marenzi var italiensk generalkonsul, tilbringer et år i Dubai, Forenede Arabiske Emirater, hvorefter Maria bliver spansk ambassadør i Bukarest, Rumænien. Det er der, i skyggen af statssocialismens allermest korrupte regime, W efterfølgende starter i skole. Inden han rigtig har lært at skrive, bliver rumænsk hans sjette sprog. Første gang han efterlader sig noget på skrift, er det imidlertid på engelsk, idet han går i en international skole for diplomatbørn i Lipscanikvarteret i Bukarest. Maria har skrevet stilen af i sin dagbog. Den hedder»min sommerferie«og lyder (med stavefejlene rettet):»i sommer var vi ved Gardasøen og badede. Det var koldt. Una gik først i. Der var fuldt af sten. Hun faldt. Far måtte springe i og hjælpe hende op. Jeg badede et andet sted, som jeg havde fundet. Vera kom derhen. Men det var mit sted. Hun græd og fandt selv et. Det var ikke nær så godt. Hun faldt også. Far sprang i efter hende også. Jeg svømmede rundt, mens far skældte ud på Una og Vera. Der var dejligt nede i vandet.«den korte stil fik topkarakter, uden videre kommentarer. Det er imidlertid værd at citere et uddrag af engelsklærerindens rosende første halvårsevaluering:»w trodser regelmæssigt sin tendens til uro i kroppen og har ingen som helst problemer med at følge med i skolen. At gruppearbejdet fungerer mindre godt, 27

20 skyldes kun W s oplagte lederegenskaber.«næste større omtale vedrører en sejlsportskonkurrence i Sortehavet. W er på dette tidspunkt ni år gammel og har lært at beherske tidens mest populære bådklasse, Laser, enmandsjollen med en vægt på kun godt halvtreds kilo. Han konkurrerer med betydeligt ældre modstandere i de rumænske juniormesterskaber i havnebyen Mangalia. Den Ceauşescu-tro lokalpresse kan fortælle, at W blev nummer to. Tre dage senere er resultatet ændret. En notits meddeler tørt, at vinderen er blevet diskvalificeret på grund af antikommunistisk propaganda. Guldet går i stedet til W. Den oprindelige vinder i Laserklassen hed Costin Florescu og var på dette tidspunkt fjorten år gammel. I en samtale med vores lokale repræsentant lader Florescu forstå, at man dagen efter konkurrencen havde set en ung mand med et stykke lyseblåt papir i hans skole i hjembyen Constanţa. Da han selv kom hjem fra Mangalia en dag senere, udspillede der sig følgende:»da jeg kom i skole, stod de dér, en hel delegation med rektor i spidsen. De pegede uden et ord på mit skab. Med skælvende hænder fandt jeg nøglerne frem. Og låste det op. Der lå et stykke papir med opfordringer til at vælte det kommunistiske regime. Papiret var lyseblåt.«da familien umiddelbart efter sejlsportskonkurrenceepisoden flytter til Paris, idet Luigi Berner- Marenzi bliver udnævnt til italiensk kulturattaché i Frankrig, betyder det endnu et sprog for den unge W og hans søstre. Det er da også på fransk, at den elleveårige W efterlader sig næste direkte kilde. Følgende tekst, en skriveøvelse, er det eneste fra W s hånd, der er bevaret på The International School of Paris i XVI. arrondissement. Teksten hedder»apprendre le français«og skulle handle om vanskelighederne ved at lære fransk. Efter alt at dømme var teksten medvir- 28

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

RG TALENTS FORFATTERWORKSHOP 2015

RG TALENTS FORFATTERWORKSHOP 2015 RG TALENTS FORFATTERWORKSHOP 2015 Antologi Teksterne i denne antologi er skrevet af elever, der deltog i efterårets forfatterworkshop i RG Talent-regi. Der blev leget med ord og genrer og skrevet meget

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere