Søfartens Ledere. asiater. Prøv lykken ude i verden. Derfor siger. aldrig no. dig før, under. Kultur forståelse: NYT MEDLEMSTILBUD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søfartens Ledere. asiater. Prøv lykken ude i verden. Derfor siger. aldrig no. dig før, under. Kultur forståelse: NYT MEDLEMSTILBUD:"

Transkript

1 Søfartens Ledere nr ONSHORE: Dennis Hansen har lederjob i LiON City: Prøv lykken ude i verden NYT MEDLEMSTILBUD: Danes Worldwide rådgiver dig før, under og efter dit udlandsophold Kultur forståelse: Derfor siger asiater aldrig no Læs også: Uforglemmeligt gensyn på Kogtved Søfartsskole Svitzer Thor: 30 år med slæb Mr. Pilot, please help us Kommentar: Ryan Air til søs Opdaterede LinkedIn profilen og fik masser af jobtilbud

2 Ø LEDER Regeringens primære maritime udfordring V Politikerne må vågne op og se på den reelle værditilvækst, erhvervet bidraget med i Danmark, og ikke blot villigt lægge øre til store tal for valutaindsejling og den danske andel i verdens søtransport. Danskerne gik til valg den 18. juni, og Søfartens Ledere ser frem til et fortsat godt samarbejde med folketingspolitikerne både de nye og dem, vi allerede kender godt og vi giver dem gerne et godt råd med på vejen, nu hvor de skal prioritere alle de mange opgaver, der ligger foran dem: Se på, om kvaliteten af nyuddannede officerer til handelsflåden er i orden, og sørg for, at der er nok til at afløse de skibsofficerer, der går på pension eller forsvinder ud af erhvervet. Uden dygtige søfolk er Danmark ikke en søfartsnation. Det er vigtigt, at fødekæden bevares, men lige nu går det den forkerte vej. Det gør det måske også med kvaliteten? I hvert fald hører vi oftere og oftere, både fra kaptajner i vores egen medlemskreds og fra vores udenlandske kolleger i internationale fora, at de nyuddannede officerer af alle nationaliteter ikke kan nok; at de mangler den praktiske erfaring, der gør, at de hurtigt kan overlades nye opgaver og et større ansvar. Selvom de maritime uddannelser nu om dage giver de unge et bedre teoretisk fundament, så betyder den kortere praktik i dag, at de alligevel har svært ved at gøre en afgørende forskel i deres første job som vagthavende officer. Det er bekymrende, for uden kompetencer i verdensklasse bliver det svært at bevare den danske beskæftigelse i det maritime erhverv. Det er en ringe trøst, at udviklingen er den samme i stort set hele Vesteuropa. Den store trussel kommer nemlig fra lavtlønslande som de Østeuropæiske, Filippinerne og Indien. Billige søfolk, som danske redere i stigende omfang gør brug af, og hvor kvaliteten er endnu mere svingende. Fra dansk niveau til helt i bund. Det er bydende nødvendigt ikke bare for vores medlemmer, men for hele Det Blå Danmark at der også i fremtiden er tilstrækkeligt mange dygtige danske navigatører til at opfylde hele erhvervets behov. Ikke mindst nu, hvor det kommende opsving vil øge efterspørgslen efter velkvalificeret arbejdskraft, må Regeringen og Folketinget ikke forlade sig på, at outsourcing og globalisering løser alle problemer. I stedet må politikerne vågne op og se på den reelle værditilvækst, erhvervet bidrager med i Danmark, og ikke blot villigt lægge øre til store tal for valutaindsejling og den danske andel i verdens søtransport. Så opfordringen til vores nye Folketing, og ikke mindst Regeringen, lyder: Spørg jer selv: Er vi på rette vej? Hvordan sikrer vi beskæftigelsen af danske søfolk? Og hvordan får vi flere, dygtige unge mennesker til at vælge en karriere i det maritime erhverv? DIS blev trods alt indført for at beskytte den danske beskæftigelse i skibene. I Søfartens Ledere er vi som altid klar til at samarbejde ikke mindst nu, hvor politikerne bør kaste sig over denne primære udfordring: At sikre væksten og den danske beskæftigelse i Det Blå Danmark. Til det er der brug for en nuanceret, politisk hensyntagen ikke kun til rederierne, men til hele erhvervet og det danske samfund. Dette kan de folkevalgte minde sig selv om, hver gang de træder ind i Folketingssalen. Med lov skal land bygges står der over indgangen. Ordene stammer fra Jyske Lov, der understeger, at Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel. N God sommer Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere 2 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

3 INDHOLD NYT MEDLEMSTILBUD: ONSHORE: Når udlandet kalder Et nyt samarbejde med Danes Worldwide betyder bl.a., at mere end 100 lokale, danske kontaktpersoner i 52 lande sidder klar til hjælpe dig og din familie til trygge rammer i hverdagen, hvis du bor og arbejder i udlandet. s Dennis har lederjob i Singapore Gode muligheder for navigatører Side 11 Uforglemmeligt gensyn på Kogtved 500 tidligere elever mødtes på en solskinsdag Side 24 KULTURFORSTÅELSE: Danskerne og de andre Vi skal både blive bedre til at kende vores egen kultur - og til at forstå de andres. Side Lige nu kører LO sag i Arbejdsretten mod Ryan Air. Har vi lignende social dumping til søs? Skriver bestyrelsesmedlem i Søfartens Ledere, Kurt Lützhøft i Kommentaren på side 48...! Kaptajn på Svitzer Thor 30 år med slæb Side 26 Mr. Pilot, please help us Lodsen var med til at stoppe italiensk skib Side 30 Samtale med chefen Sådan får du ro i maven Side 38 Kronik Kapitalfondenes rolle i fremtidens shipping Side 40 OK for kommunalt ansatte Havneassistenterne får mere i løn Side 43 Bestormet med jobtilbud Jens Alexandersen opdaterede sin LinkedIn profil: Fik nyt job uden selv at søge Side 44 STCW-certifikater Nye regler i 2017 Side 46 SØFARTENS LEDERE / 3 /

4 tekst og foos: Jakob wandel Når udlandet kalder Et spændende job i en fremmed kultur. Udlandseventyret trækker i mange danskere, men utallige farer skal overvindes, hvis eventyret skal ende lykkeligt. God forberedelse og et bagland, der er på plads, er helt nødvendigt, lyder det fra organisationen Danes Worldwide, der gør det lettere for danskere at bo og arbejde i udlandet og at vende hjem igen. - Når du kommer som ny på en udenlandsk arbejdsplads, er det slut med de danske arbejdstider, du er vant til. Det dér med at tro, at du kan gå klokken fire- halv fem stykker, sådan som man laller rundt og gør her i Danmark glemt alt om det. Det er helt uhørt. Der er lange arbejdsdage, og man går sent. Mange steder er det virkelig ilde set, hvis du går før klokken 19, for det er jo stadig eftermiddag. Så du arbejder meget, meget mere end i Danmark, siger Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide. Imens sidder der en medfølgende ægtefælle derhjemme, som lige pludselig er blevet dumpet et eller andet sted, hvor hun eller han måske ikke kan det lokale sprog, hvor det kan være lidt svært at finde ud af, hvor man køber alle de forskellige ting, familien skal bruge Anne Marie Dalgaard har været generalsekretær i Danes Worldwide siden Hun har boet otte år i Bruxelles og seks et halvt år i Moskva og taler dansk, engelsk, tysk, fransk og russisk. 4 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

5 det kan være noget så banalt som, hvor pokker man fx kan købe en kartoffelskræller? Eller at det kan tage en hel dag at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med at betale en elregning. Så bliver man super frustreret over, at tingene ikke fungerer, sådan som man er vant til. Træk vejret dybt - Og så er der børnene, der måske ikke taler sproget i skolen, som ikke forstår nogen ting, og som græder. Er du havnet i den situation, så er det faktisk temmelig svært. Så er det, at du må tage en dyb vejrtrækning og sige til dig selv, at dét her, det bliver jeg nødt til at få styr på, og jeg bliver nødt til at få styr på mig selv først, siger Anne Marie Dalgaard, der med sin familie selv har boet otte år i Bruxelles og seks år i Moskva. - Er man godt forberedt på, hvad der venter, når man kommer ud, kan man overvinde mange af de udfordringer, der dukker op. Og så sidder man pludselig og tænker; hvor var det da bare nogle super søde forældre, jeg faldt i snak med henne på skolen, og så fik jeg fat i Danes Wordwides repræsentant, der fortalte mig, hvordan jeg skulle betale min elregning, og hvordan jeg får indregistreret min bil, og hvor jeg køber en kartoffelskræller, og hvem jeg kan ringe til, når den vandhane, der drypper hele tiden, skal repareres. Så ser det hele pludselig lyst, spændende og overkommeligt ud igen. Skal være interessant - Det er en kæmpestor og spændende oplevelse, når man får et job i udlandet eller tager en beslutning om at flytte ud; men det er også en stor omvæltning. Det er det, Er der noget, der i den grad kan gøre selv den mest hårdkogte chef blød om hjertet, så er det, når deres børn græder. Når børnene ikke har det godt, så går det virkelig ikke. uanset om man er single, et par, eller om man er en familie med børn, der tager af sted, og derfor skal det forberedes grundigt, siger Anne Marie Dalgaard. - Hvordan bliver jeres økonomi? I Danmark er det jo kutyme, at en familie har to indtægter. Det er det, de flestes husholdninger er lagt an på, men det er ikke sikkert, at det er sådan, det bliver, når man flytter til udlandet. For det første kan det være svært med arbejdstilladelser, og for det andet kan det være, at der simpelthen ikke er en realistisk mulighed for, at begge parter kommer til at arbejde, siger hun: - Der er stadigvæk nogle få, der er sendt ud af store virksomheder på meget favorable vilkår, men ikke ret mange. Virksomhederne er globalt orienterede, og flere og flere er begyndt at ansætte folk på lokale vilkår for ikke at få et A- og et B-hold. Det kan jeg godt forstå, men hvis en virksomhed ønsker at udstationere en dygtig dansk medarbejder til deres afdeling i Qatar, så mister vedkommendes familie altså en indkomst, for partneren vil simpelthen ikke kunne få et job. Der bliver virksomheden nødt til at kompensere, så husstandsindtægten stadig er interessant. Og det skal altså være økonomisk interessant for en dansk familie at tage til fx Qatar, for det har nogle minusser i forhold til dens øvrige familierelationer i Danmark. ONSHORE Gode råd, når du er rejst ud > > Lær noget af det lokale sprog. Du skal kunne begå dig, du skal kunne spørge om vej. Det er stadigvæk, i hvert fald som kvinde, okay at sige, at man har været hjemmegående i tre år i udlandet, men det er endnu bedre, hvis du har benyttet dig af lejligheden til at dygtiggøre dig fx ved at lære sproget. Forstå det land, du er i, dets kultur og omgangsform. Det er ikke for meget forlangt, hvis man flytter til et nyt land, at man sætter sig ind i landets kultur og skikke osv. Vær respektfuld overfor, hvordan landet fungerer også selvom du måske er uenig i det politiske system eller den måde, tingene foregår på. Se det som en oplevelse interessér dig for dit nye land, dets musik, litteratur og historie. SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 3 /

6 Besøger man Danes Worldwide på Kultorvet i København, mindes man om, at dansk er dejligt, og verden er vidunderlig. Tag på spejdertur - Det er lidt lettere at bo i de lande i Europa og i USA, hvor der overvejende er en kultur, vi som danskere kan identificere os med. Det betyder dog ikke, at det er ligesom hjemme i Næstved, for det er det ikke. Og det er ligegyldigt, om det er i Sverige eller ét eller andet sted i Connecticut, siger Anne Marie Dalgaard. Mange i det maritime erhverv finder spændende stillinger i Kina, Singapore eller andre steder i Asien. Det er nogle helt anderledes kulturer, og det skal man forberede sig på, lyder det fra Danes Worldwide. - Vi anbefaler, at før man flytter til udlandet, og særligt steder, der er meget anderledes end Danmark, så tag på et par spejderture til det pågældende sted og se, hvordan der er. Prøv at forestil jer at leve der: hvor skal vi bo? Hvordan Man bliver opmærksom på danskernes opfattelse af, at Danmark er verdens bedste land at bo i. Vi har verdens bedste sundhedssystem, vi har verdens bedste infrastruktur alt er verdens bedste i Danmark. Men måske er det ikke helt rigtigt. bliver vores hverdag? Det er meget godt lige at have et billede af det, før man beslutter sig for at flytte til et eller andet sted syd for Shanghai, siger Anne Marie Dalgaard. - Når det går godt, er det fordi, man har forberedt sig godt, og fordi man ikke havde problemer derhjemme. Hvis man har problemer derhjemme og tror, at de bliver løst ved at tage ud, så skal jeg hilse at sige, at det gør de ikke. Nissen flytter med, så tro ikke, at det redder ægteskabet at flytte til udlandet. Når eventyret ikke ender lykkeligt Ifølge Anne Marie Dalgaard kan der være mange grunde til, at man ikke falder til der, hvor man er rejst hen. - Som regel skyldes det manglende forberedelse, men det kan også være, at man simpelthen ikke havde forstået, hvor svært det er at falde til i en ny kultur, siger hun. - Det kan også være, at man har vanskeligt ved at håndtere, at ens børn kan have det virkelig hårdt, og så kommer det nogle gange an på, hvor lang tid man giver det. Det vil ofte være sådan, når man flytter et nyt sted hen, at i starten er det spændende, og så, når hverdagen begynder at indfinde sig, tænker man: hvor er det dog besværligt, hvor sner her meget, eller hvor er her dog varmt og fugtigt og hvor var alting meget lettere i Danmark. - Hvis vi ser på det, vi kalder en traditionel udstationeringsfamilie, hvor der er én i parforholdet, der har fået en interessant stilling, og en medfølgende ægtefælle og så nogle børn, så kan man sige, at for den, der har fået jobbet, kan det være rigtigt spændende samtidig med, at det kan være karrierefremmende. Måske får du pludselig en meget stor stilling i forhold til det, du kom fra, hvilket samtidig kan give nogle professionelle udfordringer. Men du kan blive meget ensom, for hvem pokker skal du drøfte udfordringerne med i kulturer, hvor der ikke er sådan en 6 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

7 ONSHORE flad struktur, som du er vant til i Danmark? Så selv for den, der har fået det spændende job, kan der sagtens være nogle udfordringer, som er svære at takle. Baglandet skal være i orden - Hvis man er i et forhold og måske også har børn, skal man være 100 procent sikker på, at flytningen ikke er noget, ægtefællen eller partneren går med til, bare for at undgå en konflikt, eller for ikke at blive set som en stopklods for den andens karriere, siger Anne Marie Dalgaard. - Man skal huske på, at der er situationer, hvor det rent faktisk er okay at sige nej. Hvis man bliver tilbudt en udstationering til Mexico, men slet ikke kan se sig selv bo med små børn i en af de ghettoer, man kommer til at bo i, med pigtråd og vagter med maskinpistoler at det simpelthen er for fjernt fra ens hverdag, så skal man sige nej. Og man skal ikke inddrage sine børn i den slags beslutninger, ligesom man ikke skal spørge dem, om mor og far skal skilles. Det skal man selv tage ansvaret for. Kulturchok at vende hjem - Lige som det kan være svært at rejse ud, kan det også godt være ret svært at vende tilbage til Danmark. Det er et nyt kulturchok, som man nogle gange undervurderer, fordi man kan sproget, og man tror, man kender det hele, for det er her, man er vokset op. Det er også rigtigt, men Danmark udvikler sig, mens man er væk, ligesom man selv gør, siger Anne Marie Dalgaard. - Faktisk kan det være noget af en kold tyrker at komme hjem. Du har måske et sted at flytte hjem til, men du vil hurtigt opdage, at folk er ret uinteresserede i, hvad du har lavet i de fire år, du har boet i Kuala Lumpur. Efter 5-10 minutter begynder deres blikke at blive fjerne, og du rangerer simpelthen på niveau med moster Marens feriebilleder fra hendes seneste tur til Kreta. - Det er lidt anderledes for den del af familien og de venner, der har været ude at besøge dig, imens du var af sted, men i bund og grund gider folk ikke at høre, hvad du oplevede og hvordan dit liv var i udlandet. Det skal man være forberedt på, siger hun. - Man bliver også opmærksom på danskernes opfattelse af, at Danmark er verdens bedste land at bo i. Vi har verdens bedste sundhedssystem, vi har verdens bedste infrastruktur alt er verdens bedste i Danmark. Men måske er det ikke helt rigtigt. Måske har man oplevet noget i andre lande, der var mere velfungerende, men det skal man ikke tale for højt om, for så bliver du set som arrogant og bedrevidende, siger hun. - Vi ser faktisk eksempler på folk, der siger, at det her kan vi simpelthen ikke holde ud. Lad os komme væk, og så flytter de tilbage til udlandet. n Her rejser danskerne hen 40% 25% 35% Europa Nordamerika Resten af verden SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 3 /

8 Af Jakob wandel Foto: Pelle Rink og Jakob wandel Dansk for globale børn I mere end 20 år har Danes Worldwide tilbudt danskundervisning til børn af danske familier, der bor i udlandet. Undervisningen suppleres af en populær sommerskole, der afholdes hvert år på Fyn. - Vi driver faktisk en rigtig stor skole med ca. 500 elever med online danskundervisning, og så kører vi hvert år en sommerskole for danske børn og unge, der gerne vil hjem og lære noget om dansk sprog og kultur. Det er et intensivt skoleforløb med 75 lektioner på tre uger, og vores 9. klasse aflægger i den forbindelse deres 9. klasses prøve i dansk, siger Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide. - Vores afgangselevers gennemsnit ligger pænt højere end det danske gennemsnit. Det hænger til dels sammen med, at vores elever er motiverede og dygtige, men også at de bliver udsat for en mere struktureret undervisning i udlandet end deres kammerater hjemme i Danmark. Dygtige elever I begyndelsen bestod undervisningsmaterialet bl.a. af videobånd, der blev sendt ud i verden med posten. Nu foregår undervisningen online. Danes Worldwide producerer film og undervisningsmateriale inden for det samme pensum som i Folkeskolen og udvikler opgaver til alle klassetrin fra 0. til 9. klasse. - Vi underviser kun i dansk, for børnene går jo enten i en lokal skole eller en international skole, hvor de lærer alt det andet. Men dansk, det lærer de sjældent andre steder, siger Anne Marie Dalgaard. - Med online undervisningen og 9. klasses prøven i dansk får børnene en adgangsbillet tilbage til det videre uddannelsessystem i Danmark, og det er rigtigt vigtigt, at de ikke bliver hægtet af, imens de bor i udlandet. Vores elever er dygtige og klarer sig rigtigt godt. De børn, der har fulgt vores undervisning i tre eller fire år, imens deres forældre har været udstationerede, kommer tilbage og bliver nogle af de bedste til dansk i deres danske skoleklasser. Succesrig sommerskole - Hvis du bor i Singapore og har en 12-årig datter, som du synes skal lære noget mere om dansk og kultur og samfundsforhold, så kan hun komme på sommerskole hos os sammen med 450 andre danske børn fra hele verden, siger Anne Marie Dalgaard. Sommerskolen har kørt siden 1981, hvor der var 30 elever. Siden er konceptet langsomt udvidet, og for tre Danskundervisning Danes Worldwide tilbyder undervisning til danske børn, der bor i udlandet: danskundervisning fra 0. til 9. klasse, sprogstimulering for de 3 til 5-årige og begynderdansk for de 6 til 12-årige. 8 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

9 ONSHORE - Vores sommerskole er kæmpestor og bliver langsomt større, for den er ekstremt populær. Børnene synes, det er megasjovt. - Børnene får den danske kultur og traditioner ind på en helt anden måde ved at opholde sig i Danmark i de tre uger, sommerskolen varer, siger Anne Marie Dalgaard. år siden besluttede bestyrelsen i Danes Worldwides, at der ikke var nogen grund til at have en venteliste med mellem 60 og 80 elever, hvis børnene gerne ville bruge deres sommerferie på at gå i skole og lære dansk. - Derfor udvidede vi sommerskolen, så vi kunne modtage flere børn. De sidste to år har vi haft 450 elever, og i år har vi så udsolgt, at jeg snart ikke ved, hvad vi skal gøre, siger Anne Marie Dalgaard med et smil. Sommerskolen kører i tre uger, hvor Danes Worldwide lejer sig ind på tre fynske efterskoler. - Der bliver virkelig skabt nogle venskaber i løbet af det ret intensive forløb, og jeg kan se, at med de sociale medier så formår børnene at vedligeholde de nye venskaber, der opstår. Det er simpelthen rørende at stå der til afslutningen, hvor de græder og krammer hinanden alle sammen og siger vi ses igen til næste år. n Lærerværelset hos Danes Worldwide på Kultorvet i København. Her sidder skolens lærere og retter elevernes opgaver og giver hver enkelt af dem individuel feedback på deres skolearbejde. Sommer-konfirmander I forbindelse med sommerskolen tilbyder Danes Worldwide konfirmationsforberedelse til de 13 til 15-årige gennem et særligt tilrettelagt forløb. Forløbet afsluttes med konfirmation i en lokal kirke på Fyn i forbindelse med sommerskole-afslutningen. SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 3 /

10 Af Jakob wandel Medlemstilbud Søfartens Ledere og Danes Worldwide indgår samarbejde Søfartens LEdere udvider nu medlemstilbuddene, så medlemmer, der er bosat i udlandet, har adgang til Danes Worldwides verdensomspændende netværk og store ekspertpanel. Søfartens Ledere har indgået et samarbejde med Danes Worldwide, der betyder, at foreningens medlemmer som et nyt medlemstilbud kan trække på Danes Worldwides tilbud til danskere, der arbejder i udlandet. - Tilbuddet skal ses som en naturlig følge af, at flere af vores medlemmer søger spændende udfordringer i land og ikke mindst ude i verden i lande som Kina, Singapore, Australien og USA, og så følger vi med som forening og udvider vores tilbud i takt med deres behov, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, og tilføjer: - I foreningens sekretariat bistår vores faglige eksperter også medlemmerne i forbindelse med deres arbejdsog ansættelsesforhold i udlandet. Danes Worldwide kan sikre medlemmerne endnu bedre rammer under fremmede forhold. Eksperter på stribe - Danes Worldwide har et stort ekspertpanel, man kan trække på. Det består af advokater, der behandler spørgsmål om arbejdsret, køb og salg af fast ejendom, statsborgerskab, socialret, bevarelse af folkepension, og hvilke ydelser man kan modtage, når man vender hjem til Danmark igen, en revisor, der ved noget om skatteret og det skattetekniske i forhold til, at man flytter ud af Danmark, og folk med ekspertise på de blødere områder, siger generalsekretær i Danes Worldwide, Anne Marie Dalgaard. Vi har en kultursociolog og en psykolog, der kan rådgive om, hvordan du skal forberede dine børn eller dine måske aldrende forældre, der ikke synes, det er sagen, at I de næste fire-fem år skal bo i Australien. Vi har også en skolerådgiver, der kan hjælpe med at afklare en udflytterfamilies situation; er det bedst at vælge en international skole, eller skal man vælge en lokal? - I ekspertpanelet sidder desuden ungdomsrådgivere og pensionsrådgivere og en sikkerhedsekspert, der kan rådgive om personlig sikkerhed, hvilket er usædvanligt i Danmark, men relevant mange andre steder i verden, siger Anne Marie Dalgaard. Alt sammen eksperter, du som medlem af Søfartens Ledere nu også kan få glæde af. Maritime rødder - Danes Worldwide blev grundlagt i 1919 med støtte fra virksomheder som A. P. Møller Mærsk Østasiatisk Kompagni og andre gamle rederier, der havde mange medarbejdere stationeret ude i verden. Vi har derfor hele tiden følt, at vi har haft en tæt forbindelse til skibsfarten, siger Anne Maria Dalgaard. Denne forbindelse bliver nu endnu tættere med det fremtidige samarbejde mellem Søfartens Ledere og Danes Worldwide. n Dine fordele Hvis du er medlem af Søfartens Ledere, bosat i udlandet og ikke allerede er omfattet af et medlemskab i Danes Worldwide, kan du benytte dig af det nye samarbejde mellem Søfartens Ledere og Danes Worldwide. Konkret giver det dig følgende fordele Adgang til et verdensomspændende netværk. Adgang til flere end 100 lokale, danske repræsentanter i 52 forskellige lande. Varetagelse af ude-danskernes interesser, herunder mærkesager som firmaer og brancheorganisationer ikke umiddelbart kan involvere sig i, men som Danes Worldwide som upolitisk og almennyttig forening kan bringe op over for politikere og andre beslutningstagere. Adgang til de lukkede områder på portalen der er forbeholdt medlemmer. Danes Worldwides medlemsmagasin DANES, der udkommer seks gange årligt. Danes Worldwides digitale nyhedsbreve. Ret til at deltage i Danes Worldwides fjernundervisning ude lokalt med stor medlemsrabat. Ret til at deltage på Den Danske Sommerskole med stor medlemsrabat. Adgang til rådgivning om skole og uddannelse. Kontakt Søfartens Ledere Ønsker du som medlem af Søfartens Ledere at blive registreret som bruger af tilbuddet, skal du kontakte foreningen på eller ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

11 ONSHORE Tekst: Pia Elers Fotos: Ryan Peters Lederstilling i Lion City Dennis Svane Hansen rykkede oprindelig til Singapore for Mærsk. Siden skiftede han job og har nu stiftet familie i den eksotiske bystat. > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 3 /

12 Jeg kan kun opfordre mine kolleger i Danmark til at prøve lykken her i Singapore - eller for den sags skyld i Dubai eller Hong Kong, hvor der også er brug for maritime kompetencer, siger Dennis Hansen, head of strategic crewing i Thome. Tropisk klima, smuk natur og imponerende arkitektur. Det lyder som et rent Bountyland. Det er Singapore på mange måder også, men det er samtidig ved at være et af verdens dyreste steder at bo. Alligevel virker Lion City stadig som en magnet på folk, der har med maritime erhverv at gøre og blandt dem, ikke så få danskere. Der er virkelig et hav af muligheder for folk som mig med maritim baggrund og en uddannelse som navigatør. Og det behøver ikke begrænse sig til at være udsendt for et dansk rederi, sådan som jeg selv har været det for Mærsk. Jeg tror, man skal tænke meget bredere og udvide sin horisont, når man kigger efter job i udlandet, siger Dennis Svane Hansen og disker et par eksempler op. Andre muligheder end rederier Udover de oplagte muligheder som skibsmæglere, tankskibsoperatører og klassifikationsselskaber er der for eksempel også banker, der bruger folk med maritime kompetencer. Det sker ikke så sjældent, at banker midlertidigt må overtage krakkede rederier, og da de skal drive forretningen videre, indtil der kommer en økonomisk afklaring, har de brug for selv at have en slags skibsdivision. Og så er der også den type virksomhed, som den 42-årige navigatør selv er ansat i nemlig ship management. Når jeg taler med branchefolk i Danmark, er det mit indtryk, at mange ikke er klar over, at der faktisk findes gode jobmuligheder i ship management firmaer. Her i Thome, hvor jeg er ansat som head of strategic crewing, er der tre andre danskere ansat alle oprindeligt uddannede navigatører/maskinmestre. Så der er helt klart brug for vores maritime kompetencer, siger Dennis Hansen og giver sig til at forklare, hvad et firma som Thome mere konkret beskæftiger sig med. Forhyring af søfolk Det handler til dels om teknisk management dvs. at sørge for alle de ting, der gør, at skibet kan sejle sikkert. Det omfatter alt fra vedligehold, udstyr, procedurer, og at alle certifikater er i orden. Derudover drejer det sig om bemanding at finde de rigtige folk til skibene og udvikle deres kompetencer. I de seks år, jeg har været ansat hos Thome, er kravene blevet gevaldigt skærpet ikke mindst fordi olieselskaberne stiller kæmpestore krav. Der holdes mange audits, og det betyder, at vi er nødt til at løbe betydeligt stærkere for at fastholde vores position som et troværdigt og kompetent selskab. Det er en forudsætning for, at vi kan blive godkendt af olieselskaberne, og at rederierne vil overlade deres ship management til os, siger Dennis Hansen. Ifølge hans vurdering bliver det mere og mere almindeligt, at især mindre og mellemstore rederier outsourcer den type rederifunktioner. Det afspejler sig også i den måde, Thome er vokset på de senere år. I dag har firmaet 70 rederier som kunder og dermed management af i alt 275 skibe hovedsageligt tankskibe, men også en del tørlast samt offshore skibe. Det bliver til forhyring af ca søfolk på årsbasis. Vi er p.t. mere end 25 forskellige nationaliteter, der arbejder her på kontoret, og vi går bevidst efter mangfoldighed, ligesom vi gør det på vores skibe. I min afdeling, Marine HR, arbejder der dog primært indere og filippinere. Vi ser da også gerne ansøgninger fra Danmark, men dem har der indtil videre ikke været nogen af, siger Dennis Hansen. Flere muligheder i Singapore For hans eget vedkommende var det egentlig en omstrukturering i Mærsk, der fik ham til at slå rødder i udlandet. Han havde været udstationeret i flere omgange og sad i 2008 i en position som assistent general manager hos Mærsk Line i Singapore. Men så var der fyringsrunde, og mange blev fritstillet med mulighed for at søge deres eget eller et lignende job igen. Her valgte han altså at søge nye græsgange. Jeg kunne også være rejst tilbage til Danmark, men jeg syntes, der var mange flere muligheder i et maritimt knudepunkt som Singapore end derhjemme, så jeg valgte at blive. Via mit danske maritime netværk fik jeg tilbudt job hos Thome, og her har jeg altså været de sidste seks 12 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

13 Singapore er easy life. Alting fungerer, der er rent og pænt, og familien stortrives. Men man skal også indstille sig på, at vi opererer med meget lange arbejdstider. ONSHORE år, siger Dennis Hansen, der bemærker, at det da også har haft en vis betydning, at han er blevet gift lokalt og nu har en søn på to år. Singapore er easy life. Alting fungerer, der er rent og pænt, og familien stortrives. Men man skal også indstille sig på, at vi opererer med meget lange arbejdstider. Den officielle arbejdstid er 9 til 18, men ofte tager man først hjem kl stykker om aftenen. Og man er ofte online til langt ud på aftenen, så på mange måder er det et langt mere hektisk arbejdsmiljø, end vi er vant til i Danmark, forklarer han. Verdens dyreste by Til gengæld er lønnen betydeligt højere end i Danmark, hvilket også er nødvendigt, fordi alting er stjernedyrt. Mens Lion City før var et slaraffenland for søfolk, fordi man kunne gå i land og handle toldfrit, er mange mærkevarer i dag halvanden gang så dyre som i eksempelvis Europa. Det gælder tøj, sko og ligeledes madvarer og andre fornødenheder. En plads i børnehaven koster omkring kroner om måneden. Og boligpriserne kan snildt løbe op i kroner om måneden for en toværelses lejlighed. De fleste af os, der arbejder i internationale firmaer her i Singapore, er ansat på lokale kontrakter. Det vil sige, at vi selv skal finde bolig og selv finansiere både den og skolegang til børnene. Vi har altså ikke en attraktiv udstationeringspakke, hvor man som udsendt for en dansk virksomhed får alt betalt af arbejdsgiveren. Den type udstationeringer bliver der færre af. De er for dyre, og derfor vil virksomheder oftere ansatte deres folk på lokale kontrakter, lyder vurderingen fra den 42-årige navigatør. Alligevel er det stadig et attraktivt sted at være for mange af os udlændinge, der har fundet job herude. Det hjælper også lidt på økonomien, at man kun betaler pct. i skat. Derudover er jeg glad for at have et fantastisk spændende job, og man lærer meget af at arbejde i et internationalt miljø. n SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 3 /

14 EN ENKEL OG EFFEKTIV KOMMANDOVEJ Det er dig, der styrer din pension Men ved du, om den er på rette kurs? Det kan du hurtigt finde ud af ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og sige ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail ca. otte gange om året, hvor du kan se dine personlige tal, råd og anbefalinger. Tilmeld dig på mitpfa.dk

15 Kulturforståelse: Yes Sir betyder Nej Hvorfor siger filippinerne Yes Sir til stort set alle spørgsmål? Hvorfor overholder indere ikke aftaler og kontrakter? Hvorfor kommer folk timevis for sent i næsten hele verden uden for Europa? Og hvorfor kan nogle nationaliteter ikke arbejde systematisk? Har du pejlet bulkcarrieren ude om styrbord? Yes Sir! Går vi klar af ham? Yes Sir! Et par minutter senere afslører virkeligheden og kaldet over VHF en at den filippinske styrmand alligevel ikke har tjek på bulkcarrieren. CPA er alt for lille. - Og her er det jo nærliggende at komme frem til den slutning, at styrmanden i bedste fald er en løgner og i værste fald er en dårlig navigatør. Men faktisk er det spørgsmålet, der er forkert, lyder det fra Dennis Nørmark, der som antropolog har specialiseret sig i kulturforståelse, og i hvordan vi kan lære at samarbejde med folk fra andre nationer. Hans forklaring er, at en filippinsk styrmand aldrig nogensinde vil sige No Sir til et spørgsmål fra en overordnet, og det er der flere forskellige grunde til: - Styrmanden siger i første omgang yes, fordi han gerne vil fremstå lydig, ikke vil være på tværs og ikke vil udfordre hierarkiet ombord. Han siger også yes i respekt for den, der spørger og endelig vil han føle, at han kompromitterer sig selv, hvis han svarer nej til, om han har udført sit arbejde korrekt. - Omvendt stiller kaptajnen spørgsmålet ud fra en helt anden tankegang og et helt andet normsæt. Som udgangspunkt forventer han naturligvis, at hans styrmand svarer ærligt og korrekt. Men det kan han simplthen ikke det forhindrer hans baggrund i Asien ham i at gøre, forklarer Dennis Nørmark. - Faktisk er det ikke atomvidenskab, lyder det fra antropologen: - Det handler om, at når vi har med kulturer som fx den filippinske at gøre eller resten af Asien kan vi ikke forvente et korrekt svar, når vi stiller et så lukket spørgsmål som: Har du pejlet skibet ude om styrbord. Der er kun to svarmuligheder: ja eller nej; og en filippinsk underordnet har ganske enkelt ikke mulighed for at svare nej. Derfor bliver svaret i stort set alle situationer det berømte: Yes Sir. Stil spørgsmålet anderledes - Metoden er at stille mere åbne spørgsmål, der øger svarmulighederne, forklarer Dennis Nørmark: - Helt konkret kunne kaptajnen spørge: Hvilke skibe har du pejlet? Her bliver styrmanden nødt til at komme med nogle informationer, og han har mulighed for at svare noget andet end yes. - Det er klart, at det kræver noget af en dansk kaptajn, fordi han lever i en kultur, hvor vi taler kort og præcist og stiller meget korte spørgsmål, medgiver Dennis Nørmark. Hans råd er, at man på begge sider af kulturbarrieren, altså både den danske kaptajn og den filippinske styrmand, bør arbejde på at forstå, hvad der foregår på den anden side og forsøge at undgå misforståelserne. Stil hv-spørgsmål Det, der er på spil i Asien, er et fokus på harmoni og smukke helheder. Den konfucianske tro på orden og helhed spiller ind her. (I lande som Indien er der et lignende krav om harmoni og helhed i hinduisme). Derfor svarer man ikke nej, når folk spørger. Et nej ville bryde harmonien og gøre folk kede af det og derfor undlader man hellere at sige sandheden. I Østen ved man jo udmærket, at et spørgsmål, som man kun kan svare ja eller nej til, er et dårligt spørgsmål, fordi man altid får et ja lige meget hvad. I stedet lønner det sig at stille spørgsmål, hvor det er svareren, der skal levere oplysningerne. Det er de spørgsmål, vi kalder hv-spørgsmål: Hvornår, hvem, hvad, hvordan, hvilke. - Det skal man vænne sig til, når man kommer fra et land, hvor vi ikke er bange for at tale lige ud af posen. n Af Lise Mortensen Høy på baggrund af bogen Kulturforståelse for Stenalderhjerner af Dennis Nørmark. ILLUSTRATIONER: CAMILLA THYRRING LUDVIGSEN > SØFARTENS LEDERE / 3 /

16 Vi er styret af stenalderhjernen Kulturforståelse Vores hjerner fortæller os, at alt, der er fremmed, er farligt. Det skal vi lære at håndtere. Vores hjerne kæmper faktisk i det daglige for at følge med vores ambitioner om at være moderne, globale, omstillingsparate og ikke mindst kulturelt intelligente. Den biologiske evolution af vores hjerner går nemlig meget langsommere end vores kulturelle evolution. Med andre ord: vi er stadig udstyret med hjerner, der tænker som i fortiden stenalderen og det er den direkte årsag til, at vi her i nutiden har så svært ved at tænke ud over forskellene mennesker imellem og arbejde sammen med dem, der ikke er ligesom os selv. Folk, der gør uventede og mærkelige ting, skaber utryghed. Vi siger, at vi ikke kan stole på dem eller ikke ved, hvor vi har dem. Det er fordi, vores hjerner stadig reagerer som i stenalderen. Her var den slags outsidere (livs)farlige for samarbejdet om jagten og om at skaffe føde. - Og det er årsagen til, at vi den dag i dag fortsat bliver frastødt af alt for afvigende adfærd. Når vi møder mennesker, tænker vores stenalderhjerner: Kan jeg nedlægge en okse sammen med ham. Man kan sige, at vi derfor grundlæggende set alle er mere skeptiske over for dem, der ikke ligner os selv. Den følelse er ok, ingen behøver at skamme sig over den, understreger Dennis Nørmark: - Det er, hvordan vi håndterer følelsen, der gør hele forskellen. Her kan vi godt forlange noget af hinanden. Danskere er en lille stamme Dennis Nørmarks påstand er, at danske hjerner særligt tilhører stenalderen og er særligt udfordret i forhold til andre nationer. Simpelthen fordi vi i særlig grad har levet isoleret uden input udefra. Danskerne er ikke særlig forvænte med at skulle opøve kulturelle kompetencer og har aldrig rigtig været det. Han kalder det danske samfund for en ensartet familie på godt 5,5 millioner mennesker, og ikke det mest oplagte sted at blive kulturelt udfordret. Undersøgelser viser da også, at kun ca. 5 procent af danskerne har høje kulturelle kompetencer; hvilket defineres som at have erfaring med andre kulturer og være gode til at samarbejde med og forstå folk med anden kulturbaggrund end deres egen. Samtidig er 66 procent af danskerne decideret dårlige til disciplinen: Indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. - Det kan simpelthen ikke blive ved med at gå, siger antropologen: - For selvfølgelig er det da enormt besværligt at have med andre kulturer at gøre, det viser alle undersøgelser faktisk også. Men vi kan ikke stikke hovedet i busken af den grund og lade som om, de andre ikke er der, eller håbe på, at de blot begynder at efterabe os, fordi de indser, at den danske kultur og praksis er deres egen overlegen. - Faktisk kan vi få noget ud af at ryste posen og samarbejde med folk, der ikke tænker som os. n 16 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

17 Kulturfor Vi er forbløffende ens Kultur er blot toppen af isbjerget. Det under overfladen deler vi med alle andre. - Min pointe er, at kultur både din egen og andres gerne må udfordres, at kultur i virkeligheden blot er toppen af isbjerget, hvor langt det meste under overfladen er noget, vi deler med de andre, og at det derfor er muligt at finde fælles forståelse mellem alle de andre mennesker i verden som ikke er idioter. Og dem er der gudskelov flest af, siger Dennis Nørmark: - Det er vigtigt at forstå, at alle mennesker fortjener værdighed og respekt. Og mener man, at man ikke kan tale logik og fornuft med folk, fordi de jo har en anden kultur, så behandler man dem i virkeligheden som børn; helt uden for pædagogisk og fornuftsmæssig rækkevidde. Det er at gøre dem uret: Der er mere, der forener mennesker, end der adskiller dem. Det betyder, at vi ikke må lægge alt for stor vægt på kultur, for i virkeligheden skjuler de kulturelle forskelle ofte blot en kerne af noget, der er forbløffende ens. Vi stirrer os derfor ofte blinde på forskellene uden at se alt det, vi har tilfælles. Derfor må kultur heller ikke blive en universalforklaring, vi kan bruge til alt. Men NOGLE GANGE ER FOLK IDI- OTER. Idioter kommer i alle farver og former, understreger antropologen: - Idioter er så at sige et menneskeligt faktum, de findes overalt, og sjovt nok er langt de fleste mennesker i verden klar over, hvad der karakteriserer en idiot. De ting, vi værdsætter ved andre mennesker, er ofte påfaldende ens: At man står ved sit ord, viser omtanke og omsorg, at man samarbejder, og at man forsøger at være vellidt. Vi kan have forskellige måder at vise dette på, og det er heri udfordringen består. Men alle er med på, at sådan er reglerne. n Danskere og de andre Vi skal både blive bedre til at kende vores egen kultur og til at forstå de andres. Som danskere mangler vi viden om de andre. Når folk opfører sig anderledes, hvad skyldes så deres kultur, og hvad er i virkeligheden blot folks individuelle personlighed? Hvornår kan de, så at sige, selv gør for det, og hvornår er det noget, de er opvokset med? Hvad kan jeg forvente mig af en tysker, spanier, kineser, inder, filippiner osv.? Vi mangler i høj grad også viden om os selv. Fordi dansk er det normale for os, har vi ingen anelse om, hvor besynderlige vi virker på folk med en anden kulturbaggrund end vores. Dette område bliver normalt groft underprioriteret men det er altafgørende for samarbejde med folk fra andre kulturer. Hvordan formidler vi kultur? Kultur og det man gør i vores land er ikke noget, vi går og taler om. Hvis nogen bryder normerne, siger vi det normalt ikke til vedkommende han eller hun må selv mærke eller forstå, at normerne er brudt. Derfor er vi heller ikke vant til at fortælle om vores kultur og normer. Vi fortæller ikke vi gør bare. > SØFARTENS LEDERE / 3 /

18 turforståelse Udlændinge kan hurtigt træde ved siden af, det kan være køkultur, hvordan man spiser, rækker over, giver hånd, hvad man beder andre mennesker om, hvilke fester man inviterer kolleger til, hvornår man inviterer venner eller kolleger med hjem, eller hvor præcist man ankommer til møder. - Men hvis vi skal blive mere kulturelt intelligente, består første skridt i at italesætte vores kultur. Vi skal forstå, at vores måde at gøre tingene på er den normale for os. At de andre ikke kender den, og at vi ikke har for vane at forklare den, fordi vi er vant til at erfare den, forklarer Dennis Nørmark: - Vi skal altså til at forklare noget, vi ikke er vant til at forklare. Men det er vi forpligtede til, når vi skal arbejde og bo sammen med folk fra andre lande. Vi kan ikke være andet bekendt. Det er ikke at være nedladende eller overforklarende, det er at give en hjælpende hånd. n 9 gode råd til samarbejde med andre kulturer Alle er forpligtet til forberedelse og du kan jo kun håbe på, at de andre også har forberedt sig på dig. Det er det første, man skal, fordi det er for sent at forberede sig, når man først står i det. Når man så står i det, holder man igen med sin viden og undersøger, om den overhovedet er relevant. Man stikker fingeren i jorden og undlader at reagere, som man ville have gjort overfor sine egne. Desuden tænker man, før man taler, og observerer, før man konkluderer. Man skal ikke være bange for at overforklare og sætte ord på de normer og forventninger, som vi er så vant til netop ikke at sige noget om. Vi skal åbne rum for andres spørgsmål og selv spørge, og vi skal være villige til at forklare, også før det går helt galt. Vi må gerne give udtryk for vores undren og åbne et sikkert rum for andres undren. Vi er enige om, at der er forskellige normer, men at normerne ikke må stå i vejen for samarbejdet. Alle er i princippet villige til at give sig, men simple regler som hvem var her først eller regler knytter sig til stedet skaber et udgangspunkt for den kulturelle forhandling. Vægten lægges på fællesopgaven og den interesse, hvert individ har i at løse opgaven. Altså rationelle, pragmatiske argumenter. Fladt (som i Danmark) eller hierarkisk (som i resten af verden) Hvor langt er der fra bund til top hvor stejl er vejen derop? Forskelle i hierarki er et af de områder, der giver store samarbejdsvanskeligheder. Et af de områder, hvor det danske og skandinaviske samfund adskiller sig allermest fra stort set resten af verden, er vores meget flade magtstruktur. Vi sætter generelt overordentlig meget pris på lighed, vi modsætter os andres dominans og ønsker ikke alt for store forskelle imellem rig og fattig. - Danskere sætter stor pris på enshed og enighed, fordi det skaber tillid, når alle er ens. Skandinaver lever 18 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015 og arbejder generelt i organisationer, hvor der er kort vej mellem manden på gulvet og ledelsen. Vi har det bedst, hvis de hierarkiske markeringer ikke er alt for tydelige, og vi har det bedst med at kunne diskutere tingene frem for at bøje hovedet og tage imod lodrette ordrer, forklarer Dennis Nørmark: - Vi mener ikke, at vores ledere fundamentalt set er bedre mennesker end os selv; og der er en udstrakt grad af >

19 selvbestemmelse i særligt danske virksomheder og en forventning om stor selvstændighed. Vi er stort set de eneste - Det forholder sig anderledes stort set alle andre steder i verden. Vi skal ikke længere væk end Tyskland, så er der straks en mærkbart større distance op til lederen og et langt mere udtalt krav om respekt og en forventning om, at ordrer bliver adlydt, påpeger Dennis Nørmark: - Som dansker kan man have overordentligt svært ved at forstå, at nogen kan leve og arbejde på den måde. Vi kan ligefrem have en tendens til næsten at have ondt af dem, som er så uheldige, at de lever i et stærkt hierarkisk samfund, hvor autoritetspersoner som virksomhedsledere, embedsmænd eller forældre kræver respekt og anerkendelse alene på baggrund af deres position. Vi er kommet længere end dem, her i det lige Skandinavien, hvor vi engang for længe siden havde den samme næsegruse respekt, er en almindelig dansk holdning. - Når man oplever sin egen samfundsform som bedre og endog mere udviklet end de andres, kan det blive overordentlig vanskeligt at forstå de andres synspunkt. Men i virkeligheden er det en virkelig nyttig og øjenåbnende øvelse at forsøge sig med at se verden fra de andres perspektiv, og hierarkiske samfund har rent faktisk en række indlysende fordele: Ansvaret er klart placeret. Folk kender i højere grad deres arbejdsopgaver. Ordrer bliver adlydt, så sikkerheden er større. Organisationen er effektiv og målrettet. Organisationen er på mange måder mere gennemsigtig. Uklare forventninger - Mange af de udlændinge, jeg har talt med, siger, at lige præcis den flade struktur skaber meget uklare forventninger og mangel på entydig ledelse og ledelsesansvar. Ikke ret meget bliver forklaret særlig eksplicit, og man må ofte prøve sig frem uden ret mange konkrete anvisninger på rigtigt og forkert, siger Dennis Nørmark: - Det korte af det lange er, at den hierarkiske struktur virker for de andre, og den virker godt. Ikke nødvendigvis bedre, men der er bestemt ikke nogen grund til at have ondt af de andre. Når man befinder sig lavt i et hierarki, er man nemlig ikke nødvendigvis ked af sin placering. Det typiske for hierarkiske samfund er, at man opfatter forskellen på folk som noget godt og naturligt. Det ville være virkeligt underligt, hvis chefen i et stærkt hierarkisk samfund pludselig gik ned og tog en sludder med maskinarbejderen eller sad ved samme bord som ham i kantinen. Det ville arbejderen sikkert opleve som akavet og ubehageligt, forklarer antropologen og fortsætter: - Hvis vi synes, at det er synd for ham, at han har det sådan, er det fordi, vi er kulturelt blinde over for, at andre organiserer tingene anderledes, og at det virker for dem. De gør det på grund af deres værdier, kultur og historie, lige som vores fladere traditioner er forbundet med vores værdier, kultur og historie. Derfor må vi sætte os ind i baggrunden, før vi bedømmer de andre efter vores standarder. - Selv om vi holder meget af vores flade struktur, må man sige, at det ikke er fuldstændigt entydigt, at vores struktur nødvendigvis har fremtiden for sig. Danmark er fladest - Når magtdistancen bliver sat på formel, ligger Danmark som det land med den fladeste struktur. Det ulydige, lige land med det høje skattetryk for de rigeste og en udbredt tradition for at tvivle på autoriteternes ret, oplyser Dennis Nørmark: - Omvendt finder vi i den anden ende af skalaen en række af de tidligere kommunistiske stater, hvor overvågning, ordrer og overordnet styring af alle livets forhold var dagens orden. Sverige er lige en anelse højere oppe end os. - Faktisk er der ingen sikre tal for, om det ene system skulle være nævneværdigt mere effektivt eller produktivt end det andet, påpeger Dennis Nørmark. Lydighed - ingen spørgsmål Det er et klassisk kendetegn ved hierarkiske samfund, at man forventer lydighed. Ingen dumme spørgsmål. Hvis chefen siger hop, så spørger man: Hvor højt? Det kan være svært af forstå, når man kommer fra lande, hvor det at stille spørgsmål er et udtryk for selvstændig tænkning og derfor værdsættes højt. Vi har svært ved at acceptere, at det i et hierarkisk samfund opfattes som et udtryk for ulydighed eller dårlige manerer. Har du gennemgået noget fx for en gruppe filippinere og efterfølgende spørger, om der er spørgsmål, skal du ikke forvente mange hænder. For på grund af respekten for dig, ønsker de naturligvis ikke at stille spørgsmål. Det kunne jo få dig til at tabe ansigt, fordi det så ville kunne betyde, at du ikke havde undervist godt nok. Kulturforståelse > SØFARTENS LEDERE / 3 /

20 En dansk undervisningsinstitution, hvor der hele tiden bliver stillet spørgsmål, ville de formentlig opfatte som utrolig ubehøvlet. Ordrer eller ny tankegang - Mennesker, der er vant til en flad struktur, synes, at medarbejdere fra hierarkiske kulturer skal have alt forklaret. Man savner initiativ og selvstændighed hos medarbejderne. Er du chef fra en flad magtstruktur, må du gøre op med dig selv, om du vil give flere lodrette ordrer, eller om du vil lære dine medarbejdere at tage egne beslutninger. Vælger du det sidste, så vær forberedt på, at det fører til en del usikkerhed, påpeger Denis Nørmark: - Hold nøje øje med, hvad der bliver gjort meget mere, end du plejer. At give flere lodrette ordrer er derfor nok det nemmeste, og skønt du skal tage stilling til mere, er du også sikker på, at tingene går efter dit hoved. Men vær særlig opmærksom på, at danskere ofte mangler de redskaber og den fine fornemmelse for, hvordan hierarkiske samfund fungerer, og ender med at skrue bissen for meget på. n Kulturforståelse Hvordan opnår man status? I hierarkiske samfund er alle på vagt overfor, hvem der officielt er noget mere end andre. Det er et udpræget statussamfund, og når man af fællesskabet er blevet tildelt en særlig position, så er der ikke længere nogen grund til at retfærdiggøre den. I lande med mere flade magtstrukturer må man i højere grad hele tiden præstere for at beholde sin status. Tilskrevet status betyder, at man er noget i kraft af sin alder, sin position, sit køn, sin familiebaggrund eller sine forbindelser. opnået status betyder, at man først og fremmest er noget i kraft af sine resultater, sin uddannelse, sine evner, sine økonomiske gevinster og sin viden. ha ha haaaaa!!!!! THAT WENT WELL - HVA! Styr lige humoren Danskere synes generelt, at vi er verdens sjoveste. Det synes resten af verden ikke. I Danmark findes der to typer humor. Dansk humor og dårlig humor. I hvert fald hvis man spørger danskerne selv. I en undersøgelse fra 2009 svarer 59 procent, at danskere er mere humoristiske end andre folkeslag; vi opfatter humoren som en væsentlig del af vores nationale karakter. Og en væsentlig del af godt kollegialt samvær. Sarkasme og ironi spiller en væsentlig rolle i den danske humortradition. - Ironi spiller en ekstremt vigtig rolle det skyldes formentlig, at ironi kræver en stor indforståethed, der næsten kun kan oparbejdes i et meget lille og homogent folk. Med ironien bekræfter vi således de hemmelige koder, der er baggrunden for vores tillid, forklarer antropologen: - Når der bliver sagt: Flot parallelparkering, du fik lavet der! så ved vi, at det sandsynligvis var lige netop det modsatte. Vi i stammen ved, at det er en mere spiselig måde at skjule en personlig kritik på. Som danskere synes vi selv, at den lidt friske og sarkastiske tone er befriende, og det skyldes, at danskere faktisk er de mest skamløse i verden, og derfor godt kan tåle at blive gjort grin med. Vi har rent faktisk bundrekord i gelotofobi som betyder angst for latterliggørelse. Nogle vil kalde os æreløse, mens vi nok selv vil sige, at vi bare er lidt mere tykhudede. Men der er ikke ret mange andre, der har det på samme måde som os og det skal vi være klar over. Vores egenart på dette område er så aparte, at det kan give samarbejdsvanskeligheder. n 20 SØFARTENS LEDERE / 3 / 2015

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide Danes Worldwide Foreningen for globale danskere Danes Worldwide Flere end 250.000 danskere opholder sig uden for Danmark i kortere eller længere tid af vidt forskellige årsager. Danes Worldwide er talerør

Læs mere

Corporate Membership. Vi tager os af jeres udstationerede medarbejdere. Danes Worldwide

Corporate Membership. Vi tager os af jeres udstationerede medarbejdere. Danes Worldwide Corporate Membership Vi tager os af jeres udstationerede medarbejdere Danes Worldwide Haldor Topsøe A/S er som firma meget glad for medlemskabet af Danes Worldwide. Vores udsendte medarbejdere nyder godt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

2. Rejsebrev. Pernille Gram

2. Rejsebrev. Pernille Gram 2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere