Oplysningerne vurderes så som baggrund for en udvælgelse af den type af anlæg (kølemiddel og størrelse), der senere arbejdes videre med.

Transkript

1 Kortlægning af fiskeindustriens køleanlæg Projektets primære målgruppe er den del af fiskeindustrien, og bådene, der bruger de kunstige kølemidler. Med fiskeindustrier menes i dette projekt fiskeindustrien, samlecentraler, auktioner, mindre kølehuse/kølerum til fisk og lignende. For at få det bedst mulige overblik over problemets omfang for målgruppen, er der lavet en kortlægning af alle typer installerede industrielle køleanlæg. De indsamlede oplysninger er fordelt efter hvad der findes af anlæg for henholdsvis fiskeindustri på land og om bord på skibe, og de sorteres efter flg. væsentlige oplysninger: Antal og størrelse af køleanlæg Geografisk placering af anlæg Kølemiddel type, herunder CFC, HCFC, HFC eller naturlig kølemidler Alder / beskaffenhed Oplysningerne vurderes så som baggrund for en udvælgelse af den type af anlæg (kølemiddel og størrelse), der senere arbejdes videre med. - Resultater fra rundspørge I stedet for som oprindeligt planlagt, er kortlægningen ikke foretaget via direkte kontakt til fiskeindustrierne, men i stedet blev der lavet telefon-interviews med over 50 autoriserede kølefirmaer ( AKB-medlemmer - Autoriserede Kølemontørers Brancheforening), og uddybende dataindsamling hos udvalgte kølefirmaer. Kortlægningen forventes at omfatte over 80 % af samtlige køleanlæg i den danske fiskeindustri. (Om dataindsamlingen; se afsnittet om kortlægningsmetode). Fiskeindustriens køleanlæg på land kan af hensyn til den videre behandling helt generelt opdeles i to grundlæggende forskellige anlægstyper: - Større kølecentraler, med centralt opstillet kølemaskineri, der forsyner flere kølesteder af varierende størrelse. Her er der næsten udelukkende tale om NH 3 -anlæg. - Enkeltkredsanlæg (en kompressor til et enkelt kølested) af varierende størrelse sædvanligvis relativt små anlæg. Denne type anlæg er ofte bygget med kølemaskineri og fordamper tæt på hinanden. Der er næsten udelukkende tale om anlæg med kunstige kølemidler: CFC, HCFC og HFC. Køleanlæggene anvendes for begge typers vedkommende til både køl og frost i forbindelse med proces og lager. Køleanlæg ombord på skibe, behandles selvstændigt under afsnittet marineanlæg. 79

2 NH 3 -anlæg (Ammoniak) NH 3 -anlæg er sædvanligvis større kølecentraler Typisk anlæg over 100 kw køleeffekt. NH 3 -anlæg er ikke et problemområde i relation til dette projektet, men i det følgende fremdrages de resultater kortlægningen viste om den type anlæg. Undersøgelsen viser at der er omkring NH 3 anlæg i fiskeindustrien. Desuden viser det sig at der kun er få kølefirmaer der arbejder med NH 3 -anlæg. Ud af de 55 kølefirmaer med opgaver i fiskeindustrier har kun 8 jævnlig omgang med fiskeindustriens NH 3 -anlæg. Groft sagt er markedet delt mellem mange mindre og spredte kølefirmaer, der arbejder med CFC / HFC kølemidler og få større landsdækkende der arbejder med de naturlige kølemidler som NH 3 og CO 2. Ud fra rundspørgen kan det ikke dokumenteres hvor de enkelte NH 3 anlæg er placeret, men det antages at NH 3 anlæggene fordeler sig i landet som de øvrige køleanlæg se tabel 2.1 I de større danske fiskeindustrier er der typisk tale om store centrale NH 3 anlæg. Det er firmaer der i nogen udstrækning selv foretager service og vedligehold af deres køleanlæg. Virksomhederne har eget fast servicepersonel, og der er eksempler på at virksomheder slet ikke benyttet kølefirmaer, men selv står for alt vedligeholdelsesarbejde. Desuden er de større is-anlæg, ca. 10 anlæg, i de større fiskerihavne baseret på NH 3 anlæg. 80

3 Antal CFC-, HCFC- og HFC- anlæg på land I det følgende ses der bort fra NH 3 -anlæg og andre køleanlæg med naturlige kølemidler, og der ses kun på de data der er indsamlet for køleanlæg med kunstige kølemidler; CFC, HCFC og HFC. Undersøgelsen viser at der findes lige i underkanten af 1000 køleanlæg i dansk fiskeindustri af ovennævnte type. Sammenhængen er vist i tabel 2.1. OMRÅDE: Antal stationære anlæg Heraf anlæg med mere end 10 Kg fyldning; forhold i % Nordjyllands Amt: % Viborg Amt: % Århus Amt: 67 38% Ringkøbing Amt: 88 25% Vejle Amt: 14 46% Ribe Amt: % Sønderjyllands Amt: 56 25% Fyns Amt: 47 27% Vestsjællands Amt: 79 23% Frederiksborg Amt: 63 3% Københavns Amt: % Roskilde Amt: 22 31% Storstrøms Amt: 22 64% Bornholms Amt: 10 70% ALLE OMRÅDER I ALT: % Tabel 2.1 Opgørelse visende sammenhæng mellem antal anlæg i fiskeindustrien og anlæg heraf med fyldning over 10 kg, fordelt på amter. Geografisk placering af køleanlæg I tabel 2.1 ses fordeling af køleanlæggene i fiskeindustrien, og det ses det at anlæggene fordeler sig med flest i Nordjyllands Amt, hvor de store fiskerbyer, Hirtshals, Skagen, Strandby, Frederikshavn/Sæby er udslagsgivende. Herefter kommer Viborg Amt hovedsageligt som følge af aktiviteter omkring Hanstholm og Thyborøn. Overraskende nok er Københavnsområdet sammen med Frederiksborg Amt et veludrustet område, hvilket må tilskrives befolkningstætheden i området. Størrelse på køleanlæg i fiskeindustrien For at få et billede af anlæggenes størrelse, dannes et skøn over hvor stor en kølemiddelfyldning de enkelte anlæg kræver. I lovmæssig forstand er det fyldningen, i kg kølemiddel, der er kriterium for anlæggets størrelse. Udgangspunktet for opdelingen er den nuværende danske lovgivning på området om max.10 kg HFC fyldning, efter 2006 ved etablering af nye anlæg. Det er 81

4 således også et udtryk for i hvilket omfang de opgjorte anlæg giver problemer i forbindelse med eventuelle nyetableringer. Opgørelsen og metoden er ikke et udtryk for at de opgjorte anlæg på nogen måde skal betragtes som ulovlige. Næsten samtlige CFC/HCFC/HFC anlæg i fiskeindustrien er enkeltkredsanlæg, med kun et kølested pr. kompressoranlæg. Kun få af anlæggene er større parallelkoblede anlæg. Der er ingen fast sammenhæng imellem anlæggenes fyldning med kølemiddel og anlæggenes effekt, målt i kw køleeffekt. Generelt kan man dog forvente at større fyldning har en tilhørende større effekt og dermed tilknyttet større kølebehov. Den helt overvejende størrelse (>80%) på anlæg i fiskeindustrien estimeres på baggrund af samtaler med kølefirmaerne fra 5 til 50 kw køleeffekt. Den typiske størrelse på anlæggene er omkring 25 kw. Der er typisk tale om de samme effekt tal for kølelager/nedkøling som findes for frost lager/indfrysning. Størrelsen på fiskeindustriens køleanlæg ses i tabel 2.1. Ud fra en gennemsnitsbetragtning har ca. 40 % af fiskeindustriens køleanlæg en fyldning på mere end 10 kg kølemiddel. Det ses at de relativt største anlæg befinder sig i det nordvestjyske område, Bornholm samt Storstrøms Amt, hvor mere end 2/3 af anlæggene har over 10 kg fyldning. Det bemærkes også at de ellers talrige anlæg i hovedstadsområdet er relativt små enheder, hvilket nok er et udtryk for at der er tale om mindre virksomheder. Køleanlæggenes tilstand Den overvejende del af køleanlæggene kan betegnes som gamle og nedslidte, men af kølefirmaerne vurderes det, at med systematisk vedligehold kan selv gamle CFC anlæg vise sig at være fornuftige Både vedrørende energiøkonomi og driftssikkerhed. Anlæg der ikke tilses jævnligt har stor risiko for at miste fyldningen. Her er det i særlig grad store enkeltanlæg og de kombinerede, parallelkoblede anlæg med stor fyldning der skal have opmærksomhed enkelte har op til 100 til 500 Kg fyldning. Hovedkonklusionen vedrørende anlæggenes beskaffenhed er ud fra interviews med kølefirmaerne, at: - Der er behov for grundliggende reparation og vedligehold - Der er behov for udskiftninger I mange tilfælde vil reparation/udskiftning være rentable i sig selv, som følge af lavere elforbrug og mindre behov for service. Hertil kommer effekten af større driftsikkerhed. CFC og HCFC anlægstype Det er i henhold til den gældende lovgivning ulovligt at nyopføre CFC og HCFC anlæg, men de HCFC anlæg der er etableret må køre videre så længe det er 82

5 muligt at skaffe regenereret HCFC. CFC anlæg må ikke genopfyldes, da disse kølemidler er forbudte. Ud fra kortlægningen forventes det at der er ca. 30%, eller ca. 300 køleanlæg i dansk fiskeindustri der anvender CFC eller HCFC. En del af HCFC anlæggene formodes at køre mange år endnu Så længe det er muligt at skaffe R-22. Der er ingen afgift på kølemidlet, og driftsteknisk har disse anlæg lavere energiforbrug med R-22, end hvis de blev ændret til HFC. Resultater for Marine anlæg I nærværende sammenhæng kan de danske fiskeskibe groft opdeles i 2 grupper: Konsumbåde udstyret med ismaskine,/ kølelast eller fryselast ombord RSW både Hovedsageligt notbåde der fisker sild og makrel til konsum. RSW-bådenes køleanlæg anvendes til køling af havvand i lasttankene, idet betegnelsen dækker over Refrigerated Sea Water. Et særligt træk ved marineanlæggene er at den helt overvejende del af anlæggene er baseret på HCFC, R Særlige forhold for større skibe/anlæg: Der ligger en omfattende rapport fra nordisk råd, Alternatives to HCFC as refrigerant in shipping vessels, TemaNord 2000:573, om ændring af køleanlæg på de større fiskeskibe. Redegørelsen er relativ ny, fra 2000, og dækker skibe over 21 m. Rapporten gennemgår fiskeflåden i nordisk regi, og redegør for installation af kølemaskineri på de større fiskeskibe. Den slår fast at der, når der er tale om skibe, helt overvejende anvendes HCFC (R-22) som det foretrukne kølemiddel. Som titlen antyder foreslås erstatninger til brugen af HCFC, (R-22), og der redegøres i detaljer for flere alternativer, spændende fra anvendelse af HFC over NH 3 til CO 2 systemer. I forhold til rapportens løsninger, er de danske notbåde omfattet og kan anvende de skitserede løsninger. Men de danske konsumbåde er mindre, og løsningerne er derfor ikke umiddelbart relevante for konsumbådene. Antal anlæg på skibe Der ses i det følgende bort fra den isolerede gruppe af ca. 10 store skibe med RSW anlæg ombord. Rundringningen afslører, at ud af de 194 AKB kølefirmaer har kun 7 kontakt til marineanlæg på skibe. 83

6 I 2002 er der ifølge fiskeridirektoratet ca danske fiskefartøjer. Ud af disse forventes der at være ca. 300 skibe med køleanlæg ombord og det er overvejende de større både i denne gruppe. Fartøjer under 12 m forventes ikke at have køleanlæg om bord. Fordelingen af danske fiskeskibe med kølemaskineri ombord er vist i tabel 2.2. I denne gruppe anvendes køleanlæggene på danske fiskeskibe til isproduktion, kølelast og i nogle tilfælde fryselast. Heraf anlæg med mere OMRÅDE: Antal marine køleanlæg end 10 Kg fyldning Forhold i % Nordjyllands Amt: 97 51% Viborg Amt: 71 70% Århus Amt: 14 50% Ringkøbing Amt: 71 70% Ribe Amt : 28 60% Storstrøms Amt: 7 60% Bornholms Amt: 10 29% ALLE OMRÅDER I ALT:: % Tabel 2.2 Opgørelse af antal køleanlæg ombord på danske fiskeskibe og anlæggenes størrelse, udtrykt som %-del af anlæg med fyldning over 10 kg, fordelt på amter. Placering af marinekøleanlæg Ikke overraskende ses det ud af tabel 2.2 at halvdelen af køleanlæggene skal forventes i det vestjyske område fra Hvide Sande til Hanstholm, og 1/3 i det Nordjyske. Overraskende er det derimod at der er så relativt få køleanlæg på Bornholm. Størrelse på marinekøleanlæg Der er valgt at vurdere køleanlæg i små (under 10 kg) og store (over 10 kg), selv om 10 kg grænsen ikke relevant for anlæg om bord. Generelt gælder det for skibenes anlæg, at de har relativt stor fyldning i forhold til kuldeydelsen. Størrelsen på fiskeskibenes køleanlæg ses i tabel 2.3. Ud fra en gennemsnitsbetragtning har ca. 60 % af fiskeskibenes køleanlæg en fyldning på mere end 10 kg kølemiddel. De relativt største anlæg findes på skibe hjemmehørende i det vestjyske område, hovedsagelig strækningen Hvide Sande / Hanstholm, hvor næsen ¾ af skibene har anlæg med en fyldning over 10 kg. Med udgangspunkt i anvendelse ombord på de danske fiskeskibe er sammenhængen imellem anvendelse, som kort er: Kølelast, Ismaskine, Fryselast og den typisk installerede køleeffekt angivet i tabel

7 Arbejder typisk ved: Største effekt: Mindste effekt: Typisk effekt: Kølelast med rørfordamper Ismaskine i lastrum Fryselast med kombineret indfrysning. 10 C 25 kw 2 kw 7,5 kw 25 C 60 kw 3 kw 15 kw 30 C 30 kw 5 kw 15 kw Tabel 2.3 Sammenhæng imellem anvendelse af køleudrustning og den afgivne køleeffekt ombord på danske fiskeskibe. 85

8 Kortlægningsmetode I den første projektplan var det forventet, at dataindsamlingen ville blive foretaget via spørgeskemaer til samtlige fiskeindustrier, auktioner, samlecentraler m.v., samt uddybende telefoninterviews med en større gruppe udvalgte fiskeindustrier. Med henblik på at opstille et standard interview, samt helt grundlæggende at få en fornemmelse af hvilken viden der kan forventes at fremkomme ved en rundspørge til aktørerne indenfor køleområdet, er der taget kontakt til og afholdt møder med relevante kølefirmaer. Kølefirmaerne er desuden valgt så de repræsenterer hhv. marineanlæg og landanlæg. Herunder kan nævnes kontakt til Buus Køleteknik, Mors, Kølemadsen, Hirtshals samt Lind Industrikøl, Horsens. Forud for møderne med kølefirmaerne tog Alcedo kontakt til 5 fiskeindustrier (eksisterende kunder hos Alcedo). Virksomhederne kunne alle oplyse at anlægget/anlæggene var freon, men derudover havde virksomhederne kun et meget begrænset kendskab til de mere tekniske detaljer. I stedet blev vi henvist til at spørge hos det kølefirma, der stod for tilsyn og vedligehold. Det blev bekræftet af de pågældende kølefirmaer, at de mindre fiskeindustrier, uden eget teknisk personale, generelt ikke har kendskab til de tekniske detaljer i virksomhedernes køleanlæg. Der er således en udpræget loyalitet imellem de enkelte fiskeindustrier og deres respektive kølefirmaer, og det blev således klart at det ville blive vanskeligt at få oplysninger om fiskeindustriernes køleanlæg ved henvendelse pr. tlf. eller spørgeskema direkte ved fiskeindustrierne. Metoden med brug af rundsendte spørgeskemaer til fiskeindustrierne blev derfor opgivet, og erstattet at en kortlægning via kølefirmaer. Kortlægning via kølefirmaerne En mere direkte fremgangsmåde til viden om fiskeindustriens køleanlæg er at tage kontakt til rækken af kølefirmaer de af dem der betjener fiskeindustrien, og her konkret tage udgangspunkt i AKB s medlemsliste (Autoriserede Kølemontørers Brancheforening), hvor der er registreret i alt knap 200 aktive firmaer i Danmark. Det vurderes at en rundspørge til AKB-medlemmerne er repræsentativ for alle kølefirmaer, og dermed de oplysninger som ønskes afdækket. Dækningen kan vurderes ud fra en sammenligning af AKB s medlemstal og brugere af Kølebranchens Miljø Ordning, KMO. Det er en noget større og mere spredt liste, hvor der pt. er i alt ca brugere. En opgørelse af de KMO brugere der formodes at have kontakt til fiskeindustrien er der knap 300 firmaer. I dette tal er der ud af det samlede antal brugere af KMO fratrukket kølerfabrikker, enkeltinstitutioner (Sygehuse, flådehavne mv.), Auto klima, Hårde hvidevarer og diverse brugere (forbrændingsanlæg mv.). Det noget større tal på KMO listen skal ses i lyset af, at der her er mange enkeltmands firmaer, hvoraf en betydelig del ikke er medlemmer af brancheorganisationen, AKB, men aktive som kølefirmaer. Denne gruppe af enkeltmands- 86

9 firmaer formodes helt overvejende fokuseret på de mindre køle- og AC-anlæg. Alle de større betydende kølefirmaer findes begge steder, hvorfor det konkluderes at der er en relativ god og præcis dækning ved at se på AKB s liste. For at finde frem til de AKB medlemmer der har berøring med fiskeindustrien rettes der telefonisk kontakt til alle AKB medlemmer, og de udsættes for et kort interview, der skal afdække deres berøring med fiskeindustrien, samt i det omfang de er involveret, at bidrage med oplysninger om fiskeindustriens køleanlæg. KMO listen viser at der skal forventes flere aktører på kølemarkedet end de som der rettes henvendelse til. Der tages således hensyn til KMO listen i forbindelse med de endelige vurderinger. Beslutningen om ikke at lave kortlægning via et spørgeskema bekræftes af et tidligere projekt, Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen, Miljøprojekt nr. 724, 2002, som sideordnet konklusion har afsløret betydeligt besvær med at få returmeldinger fra branchen, og der skulle en betydelig indsats til for at få svar retur fra betydende aktører. Kortlægning via interview med kølefirmaer Indholdet i hvert interview er centreret om spørgsmålene: - Helt indledningsvis spørges der om firmaet har berøring til fiskeindustrien i Danmark Og i bekræftende fald gås videre i spørgerækken. - Hjemmemarked område? Primært for at finde ud af om firmaet er landsdækkende eller arbejder lokalt. - Hvor mange anlæg indenfor fiskesektoren har du berøring med? Her spørges ind til det antal anlæg som det pågældende firma har jævnlig berøring med dvs. servicerer. Der spørges desuden om hvor mange anlæg der er baseret på naturlige kølemidler og hvor mange der er baseret på kunstige kølemidler. - Hvor mange af disse vil få problemer med nye regler? Udgangspunkt er dansk lovgivning; om max fyldning 10 kg HFC, i 2006, og hvad der vil ske hvis anlæggene skal retableres. Primært for at få et billede af anlæggenes størrelse. - Hvordan ser det typiske problemanlæg ud? Her spørges ind til alder og opbygning af anlæggene, for at få indblik i den generelle standard. - Har du ideer til hvordan man kan ændre problemanlæg? Her forsøges det at få et bud på/ideer til nogle kortsigtede løsning og nogle mere langsigtede løsninger. Der blev desuden skelnet imellem aktiviteter på landjord og på skibe. Hvis der bekræftes aktiviteter med skibe foretages den samme spørgerække for disse aktiviteter. 87