lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4."

Transkript

1 Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD på 49 pct. Lande som USA, UK og Schweiz har en marginalskat i størrelsesordenen pct. Den danske marginalskat for gennemsnitsindkomster (49 pct.) ligger derimod i midterfeltet i OECD (47 pct.). For lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet. Den høje marginalskat for højtlønnede er problematisk af flere grunde. For det første indebærer den høje marginalskat, at arbejdsudbuddet reduceres. Det ses bl.a. ved at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark er den 7. laveste i OECD. For det andet modarbejder den høje marginalskat (sammen med et højt skattetryk) målsætningen om at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. For det tredje reduceres gevinsten ved at uddanne og dygtiggøre sig, da det lønhop, der typisk følger af uddannelse, beskattes meget hårdt. VK-regeringen prioriterer de næste 7 år at anvende et råderum på 27 mia.kr. til at øge det offentlige forbrug. Såfremt råderummet var prioriteret til at nedbringe den øverste marginalskat, kunne alle beskæftigede få en marginalskat på 43 pct. Dvs. på niveau med USA og Schweiz og lavere end i UK. Gennemførelse af det meget omtalte forslag fra Ny Alliance om en flad marginalskat på 40 pct. vil medføre, at Danmark får den 8. laveste marginalskat i OECD. Det er velkendt, at Danmark har det næsthøjeste skattetryk (efter Sverige) i OECD, når de samlede skatter og afgifter sættes i procent af BNP 1. I OECDs Taxing Wages 2 ses der på beskatning af arbejde, herunder på marginalskatten for forskellige indkomstgrupper 3 i Der ses på lavtlønnede (2/3 af gennemsnitsindkomsten, dvs. ca kr.), gennemsnitslønnede (dvs. ca kr.) og højtlønnede (5/3 af en gennemsnitsløn, dvs. ca kr.). Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD, jf. tabel 1. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 procentpoint over gennemsnittet i OECD på 49 pct. I lande som USA, UK og Schweiz ligger niveauet på pct., jf. tabel 1 nedenfor. Marginalskatten for gennemsnitsindkomster (49 pct.) ligger derimod i midterfeltet i OECD (47 pct.). For lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. 1 Sverige havde i 2005 et skattetryk på 51,4 pct. af BNP, mens Danmark havde et skattetryk på 50,3 pct. af BNP, kilde: 2 Taxing Wages , OECD (udgivet 28. februar 2007). 3 Der indregnes indkomstskat samt sociale bidrag fra lønmodtager og arbejdsgiver (for en person der er enlig). 4 Det skal bemærkes, at marginalskatten for lavtlønnede i nogle tilfælde reelt er højere end 43 pct. Det er tilfældet såfremt en lavtlønnet person bliver ramt af aftrapning af forskellige ydelser, når vedkommende arbejder ekstra og dermed får en ekstra indkomst (fx aftrapning af tilskud til betaling af daginstitution). Dette problem bør håndteres ved reduktion i ydelser frem for fx øget beskæftigelsesfradrag. Årsagen er, at det er meget dyrt at flytte personer fra overførsel til beskæftigelse ved hjælp af et beskæftigelsesfradrag. Anvendes 5 mia. kr. på et beskæftigelsesfradrag flyttes blot personer fra overførsel til beskæftigelse. Hertil kommer en udbudseffekt på ca personer i form af flere præsterede timer, som følge af en marginalskattereduktion. Såfremt dagpengeperioden reduceres fra 4 til 1 år kan der flyttes personer fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Anvendes 5 mia. kr. på en topskattelettelse, øges beskæftigelsen svarende til ca personer primært som følge af flere præsterede arbejdstimer. Se CEPOS-notaterne Dynamiske effekter: Dobbelt så stor effekt ved lettelse i topskattesats i forhold til beskæftigelsesfradraget samt personer i beskæftigelse ved reduktion i dagpengeperiode til 1 år. 1

2 Tabel 1. OECD-lande rangeret efter marginalskatter, 2006 Lavtlønnede Gns. Industriarbejder Højtlønnede 1 Belgien 71% 1 Ungarn 76% 1 Belgien 68% 2 Frankrig 67% 2 Belgien 66% 2 Sverige 67% 3 Tyskland 61% 3 Tyskland 66% 3 Danmark 63% 4 Østrig 57% 4 Sverige 63% 4 Ungarn 63% 5 Holland 55% 5 Østrig 57% 5 Grækenland 61% 6 Finland 54% 6 Frankrig 56% 6 Frankrig 60% 7 Ungarn 53% 7 Finland 55% 7 Finland 59% 8 Italien 52% 8 Grækenland 54% 8 Italien 59% 9 Sverige 51% 9 Luxemborg 54% 9 Tjekkiet 56% 10 Tjekkiet 48% 10 Italien 52% 10 Portugal 56% 11 Polen 46% 11 Norge 51% 11 Luxemborg 54% 12 Spanien 46% 12 Holland 51% 12 Polen 53% 13 Tyrkiet 45% 13 Danmark 49% 13 Holland 52% 14 Slovakiet 44% 14 Tjekkiet 48% 14 Norge 51% 15 Grækenland 44% 15 Portugal 47% 15 Irland 50% 16 Norge 43% 16 Polen 46% 16 Tyrkiet 49% 17 Luxemborg 43% 17 Spanien 46% 17 UK 48% 18 Danmark 43% 18 Tyrkiet 45% 18 Australien 47% 19 UK 41% 19 Slovakiet 44% 19 Tyskland 44% 20 Island 39% 20 Canada 41% 20 USA 43% 21 Portugal 39% 21 UK 41% 21 Slovakiet 43% 22 Australien 35% 22 Island 39% 22 Schweiz 43% 23 Canada 35% 23 Schweiz 36% 23 Østrig 42% 24 Schweiz 34% 24 Australien 35% 24 New Zealand 39% 25 USA 34% 25 USA 34% 25 Island 39% 26 Irland 31% 26 Japan 33% 26 Spanien 37% 27 Japan 29% 27 Irland 33% 27 Canada 37% 28 New Zealand 21% 28 New Zealand 33% 28 Japan 33% 29 Sydkorea 18% 29 Sydkorea 30% 29 Mexico 30% 30 Mexico 14% 30 Mexico 22% 30 Sydkorea 24% OECD 43% OECD 47% OECD 49% Kilde: Taxing Wages , OECD Anm.: OECD-gns. angiver det uvægtede OECD-gennemsnit. "Lavtlønnede angiver her en løn på 67 pct. af en gennemsnitlig industriarbejder. For "højtuddannede er det 167 pct. heraf. Den høje øverste marginalskat er problematisk af flere grunde: Høj marginalskat reducerer arbejdstiden Den øverste marginalskat på 63 pct. (som betales af 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede) medvirker til, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget er lav i forhold til andre lande. Den høje marginalskat gør det nemlig mindre attraktivt at arbejde ekstra og mere attraktivt at holde fri. Ifølge OECD har Danmark den 7. korteste arbejdstid pr. beskæftiget i OECD, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med den høje øverste marginalskat. Den høje skat på arbejde er særlig problematisk i en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft. Når virksomheder ikke kan besætte ledige stillinger, vil det være fordelagtigt, hvis de eksisterende medarbejdere havde et større incitament til at påtage sig overarbejde. Dermed kunne virksomheder i højere grad undgå at afvise ordrer. Såfremt danske beskæftigede arbejdede lige så mange timer om året som OECD-gennemsnittet, ville den samlede beskæftigelse vokse svarende til personer 5. Siden midten af 90erne er arbejdstiden i Danmark vokset (dog uden at ændre ved, at vi er blandt de lande med kortest arbejdstid). Dette kan bl.a. forklares ud fra, at den gennemsnitlige marginalskat i Danmark er sat ned fra 59 til 52 pct. i perioden jf. boks 1. 5 Se CEPOS-notat Stort beskæftigelsespotentiale hvis danskerne arbejdede som OECD-gennemsnittet. 2

3 Ud over at reducere arbejdstiden har den høje marginalskat også konsekvenser for det kvalitative arbejdsudbud. Dvs. tilskyndelsen til at tage et arbejde med højere timeløn, gøre karriere mv. reduceres, når 63 pct. af lønhoppet beskattes. Undersøgelser har vist, at marginalskattens effekt på det kvalitative arbejdsudbud er større end effekten på det kvantitative arbejdsudbud (arbejdstiden) 6,7. Høj skat er en barriere i forhold til at tiltrække dygtige udlændinge Den høje marginalskat på arbejde i Danmark (sammen med det i øvrigt høje skattetryk) hæmmer muligheden for, at danske virksomheder kan tiltrække dygtige udlændinge med et højt kvalifikationsniveau - og dermed højt lønniveau. Regeringen har således i en undersøgelse spurgt danske virksomheder om, hvilke barrierer der er i forhold til at tiltrække udlændinge. Resultatet er, at høje skatter (samt komplicerede skatter) udgør de største barrierer i forhold til at tiltrække udlændinge 8, jf. nedenfor. Det fremgår også, at problemer med fx opholds- og arbejdstilladelse udgør et mindre problem end det danske skattesystem. Boks 1. Siden 1993 har der ifølge nationalregnskabet været en stigning i arbejdstiden pr. beskæftiget svarende til 42 timer årligt. Det er bemærkelsesværdigt, at denne stigning i arbejdstiden er sket i en periode, hvor marginalskatten på arbejde er reduceret. Således er den samlede marginalskat for fuldtidsbeskæftigede reduceret med godt 7 pct.enheder (fra 59,3 pct. til 52,0 pct.). Ud fra normale antagelser (Fordeling og Incitamenter 2002, Finansministeriet) om arbejdsudbuddets skattefølsomhed vil dette øge arbejdsudbuddet svarende til 28 timer. Dermed kan reduktionen i marginalskatten siden 1993 forklare 2/3 af væksten i arbejdstiden siden Figur 4. Gennemsnitlig årlig arbejdstid og gennemsnitlig årlig marginalskat for fuldtidsbeskæftigede << Arbejdstid Gennemsnitlig marginalskat >> (inverteret akse) Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter 2004 og OECD Economic Survey Danmark Se CEPOS-notat Dynamiske effekter: Dobbelt så stor effekt ved lettelse i topskattesats i forhold til beskæftigelsesfradraget. 7 Labor Supply and the Tax Reform of the Century, Martin Ljunge, University of Chicago og Kelly Ragan, University of Chicago. 8 Vækst med vilje, oktober 2003, Økonomi-og Erhvervsministeriet. 3

4 Barrierer for at rekruttere udlændinge til løsning af længerevarende opgaver i Danmark Høje skatter og afgifter Besværligt regelsæt vedr. skat mv. Høje leveomkostninger Sprogproblemer Høje rekrutteringsomk. Problemer med aflønningsformer (aktieoptioner etc.) Problemer med at vurdere udenlandske uddannelser Problemer med at få arbejds- og opholdstilladelse Problemer med medfølgende partner/børn/venner Diskrimination i Danmark Ingen ansøgere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet Stor udstrækning Nogen udstrækning Lille udstrækning Slet ikke Ved ikke Den danske forskerordning med 25 pct. i bruttoskat (og hertil arbejdsmarkedsbidrag) for udenlandske specialister er ikke en optimal løsning på denne udfordring. Bl.a. kan en udenlandsk specialist kun have den lave skat i 3 år. Dette er en for kort tidshorisont for mange. Hvis en ansættelse viser sig at være en succes, og der derfor skulle være basis for at blive i jobbet i mere end 3 år, er det et problem, at skattetrykket øges markant efter 3 år. Herudover er det en forudsætning for at få den lave skat, at årslønnen udgør mere end kr. 9 Risiko for braindrain Det må forventes, at den bedst uddannede del af arbejdsstyrken bliver mere globalt orienteret i fremtiden. Det følger bl.a. af, at mange studerende tager ophold på universiteter i udlandet. For disse kan det blive naturligt at bosætte sig og arbejde i udlandet fx i USA eller UK, hvor jobtilbudene er mindst lige så spændende som i Danmark, bruttolønnen højere og skatten lavere. Med andre ord vil stadig flere danske højtuddannede kunne vælge at arbejde i et andet land. Skattesystemet kan være en parameter, der medvirker til, at flere danskere vælger at arbejde i udlandet og blive der 10. Hertil skal det bemærkes, at blandt udlandsdanskere, der har besluttet sig for at blive i udlandet, er skat den hyppigst nævnte årsag (80 pct.) til ikke at vende hjem til Danmark 11. Høj marginalskat reducerer tilskyndelsen til uddannelse Høje og progressive indkomstskatter reducerer gevinsten ved at uddanne og dygtiggøre sig 12. Øget uddannelse indebærer erfaringsmæssigt et lønhop. Med en marginalskat på op til 63 pct. beskattes næsten to tredjedele af den økonomiske gevinst, der er ved at uddanne sig. Dermed reducerer den høje marginalskat den privatøkonomiske gevinst ved at uddanne sig. Internationale undersøgelser underbygger, at der er en signifikant sammenhæng mellem den privatøkonomiske gevinst ved at uddanne sig og optaget på universiteter 13. Dermed modarbejder den høje marginalskat regeringens målsætning om, at flere skal tage en I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af DI fremgår det, at der er andre grunde end skat til udvandring, herunder lyst til at bo i et andet land, mulighed for at styrke karrieremuligheder og mulighed for højere løn. Disse parametre vejer i undersøgelsen tungere end lavere skattetryk. Det er dog svært fra politisk hold at ændre på disse parametre. Derimod kan der ændres på skatten. 11 Globaliseringsrådet 12 Se CEPOS-notat: Skat, human kapital og uddannelse. 13 Se Blöndal (2002) og CEPOS-notat: Skat, human kapital og uddannelse. 4

5 videregående uddannelse. Desuden svækkes også tilskyndelsen til at vælge uddannelser, der typisk indebærer en høj indkomst og gode beskæftigelsesmuligheder (da lønpræmien bliver beskattet relativt hårdt). Regeringen har råderum de næste 7 år til marginalskat på 43 pct. De kommende 7 år anvender regeringen et råderum på ca. 27 mia.kr. på øget offentligt forbrug. Såfremt råderummet blev anvendt på reduktion af marginalskatten kunne marginalskatten nedbringes til 43 pct. Det ville være den 9. laveste i OECD og på niveau med USA og Schweiz og lavere end UK. En flad marginalskat på 43 pct. ville øge beskæftigelsen svarende til ca personer (primært i form af flere præsterede timer) 14. Hertil kommer en effekt på det kvalitative arbejdsudbud. Dvs. tilskyndelsen til at tage imod et bedre betalt job, tilskyndelsen til at gøre karriere mv. 15 Herudover ville det øge muligheden for at tiltrække højt kvalificerede udlændinge til det danske arbejdsmarked, ligesom afkastet af at uddanne sig ville øges. Tilbageløbet af skatter og afgifter til de offentlige kasser (afgifter fra ekstra privat forbrug samt indkomstskatter og afgifter som følge af voksende beskæftigelse) vil udgøre i størrelsesordenen 12 mia.kr. Ny Alliances forslag om en flad skat på 40 pct. vil medføre, at Danmark får den 8. laveste marginalskat i OECD (for højtlønnede). Dette er lavere end i lande som USA, Schweiz og UK. 14 Beregnet ud fra arbejdsudbudselasticitet anvendt i Fordeling og Incitamenter 2002, Finansministeriet. 15 Se CEPOS-notat Dynamiske effekter: Dobbelt så stor effekt ved lettelse i topskattesats i forhold til beskæftigelsesfradraget. 5

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Vækstkonference februar 2011. vækst

Vækstkonference februar 2011. vækst Vækstkonference februar 2011 SAMMEN vækst OM 1 Sammen om vækst 2 Konference 2011 Fælles erhvervskonference om vækst Debatoplæg: Behovet for vækst og konkurrencedygtige rammevilkår Forord I mere end et

Læs mere

DANMARK HAR UDSIGT TIL DEN LAVESTE VÆKST I OECD I PERIODEN 2008-12

DANMARK HAR UDSIGT TIL DEN LAVESTE VÆKST I OECD I PERIODEN 2008-12 DANMARK HAR UDSIGT TIL DEN LAVESTE VÆKST I OECD I PERIODEN 2008-12 Ifølge OECDs seneste mellemfristede fremskrivning for de 30 OECD-lande vil Danmark få den laveste økonomiske fremgang (1,1 pct. årligt)

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Notat // 18/12/06 SKAT, HUMAN KAPITAL OG UDDANNELSE

Notat // 18/12/06 SKAT, HUMAN KAPITAL OG UDDANNELSE SKAT, HUMAN KAPITAL OG UDDANNELSE I dette notat belyser CEPOS den økonomiske gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Udgangspunktet i notatet er, at en forøgelse af arbejdsstyrkens human kapital

Læs mere

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Sverige IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere