MEDIERNE, MINORITETERNE OG MAJORITETEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDIERNE, MINORITETERNE OG MAJORITETEN"

Transkript

1 Mustafa Hussain, Ferruh Yilmaz og Tim O Connor MEDIERNE, MINORITETERNE OG MAJORITETEN en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark NÆVNET FOR ETNISK LIGESTILLING 1997

2 en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark Mustafa Hussain, Ferruh Yilmaz, Tim O Connor og Nævnet for Etnisk Ligestilling 1997 Henvendelse vedrørende denne bog: Nævnet for Etnisk Ligestilling IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads København K Grafisk produktion: Thorup Grafik Forside: Sonja Iskov og Ferruh Yilmaz I kommission hos Forlaget Thorup ISBN: Nævnet for Etnisk Ligestilling har til formål at rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale myndigheder, organisationer og institutioner i spørgsmål om etnisk ligestilling. Nævnet skal arbejde for at modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse.

3 Indholdsfortegnelse Forord ved Peter Seeberg 5 Koordinatorens forord ved Mustafa Hussain 7 Del - I ved Mustafa Hussain 9 Kapitel 1: Introduktion Undersøgelsens baggrund og opbygning Nogle teoretiske perspektiver og begrebsforklaringer Generelle karakteristika ved nyheder og nyhedsproduktionsprocessen 20 Kapitel 2: Etniske minoriteter og medierne i europæisk forskning og debat Problemets erkendelse på europæisk niveau Nogle europæiske undersøgelser af medier og etniske minoriteter Medier og minoriteter i Danmark - en kort oversigt 35 Kapitel 3: Konstruktionen af den etniske virkelighed i offentlige nyhedsmedier Etnisk nyhedsstof i licensfinansieret tv og radio Temaer og emner i den licensfinansierede nyhedsstrøm Sammenfatning 90 Del - II ved Tim O Connor 99 Kapitel 4: Den moderne tids frådende mediepolitiske hav Indledning Fantompressen Fremmedarbejdere er mindre kriminelle end danskere - men hvor længe? Vi bliver ved den islamiske fremmarch Andre omtalte emner og opsummeringer Opsummering 163 Del - III ved Ferruh Yilmaz 173 Kapitel 5: Medieforbrugernes opfattelse af den etniske virkelighed Indledning Konstruktionen af virkeligheden; diskurs og diskursanalyse Analyser af den folkelige diskurs om de etniske minoriteter Interviewene og analysen Etniske minoriteter i den danske diskurs Konklusion 250 Bilag: 255 Kapitel 6: Hovedkonklusioner i fremtidsperspektiver Sammenfatning af resultater Hvad kan der gøres? 266 Bibliografi 270

4 4 Tabeller og figurer Figur Indekset over presseartikler Tabel Etniske nyhedstemaer i public service-kanalerne 52 Tabel Emner eller historier under temaet asyl og indvandring 54 Tabel Historier om kriminalitet og vold 69 Tabel Anvendte religiøse prædikater i nyhedstrømmen 80 Tabel Anvendte nationale/etniske prædikater i nyhedstrømmen 81 Tabel Social distance i forhold til nationale, racemæssige, juridisk-sociale og religiøse identiteter 82 Figur 3.1. Hovedtemaer i nyhedsstrømmen 90 Figur 3.2. Minoritetsmedlemmer som aktive og passive nyhedsaktører 93 Tabel Etniske nyheder i forhold til øvrige nyheder i pressen og tv 111 Tabel Negativ dækning i perioden i forhold til størrelsen af artikler 112 Tabel Antal af artikler og indslag om etniske minoriteter 112 Tabel Antal af nyhedsindslag i public service-tv 113 Tabel Procentvis spalteplads anvendt på etnisk stof vedr. EU/USA 114 Tabel Negative artikler og indslag i forhold til total dækning 114 Tabel Omtale af etniske minoriteter i EU/USA i danske medier 116 Tabel Etnisk stof fra Danmark fordelt efter emner 119 Tabel Emner i forhold til de enkelte medieorganisationer 120 Tabel Læserindlæg i pressen (inkl. TV2) 123 Tabel Negative læserindlæg i forhold til emner i pressen (inkl. TV2) 124 Tabel Antal artikler/nyhedsindslag vedrørende kriminalitet 129 Tabel De mest omtalte historier om kriminalitet 130 Tabel Dækning af de enkelte historier om diskrimination/racisme 138 Figur Negativ dækning (i %) i de enkelte medier. 261

5 5 Forord Nævnet for Etnisk Ligestilling har den tilfredsstillelse endnu efter udløbet af sin første funktionsperiode at kunne forelægge en rapport om pressens og de øvrige mediers bidrag til forøgelse af diskriminationsproblematikken. Materialet - avisartikler og tv-indslag - er sammenstillet fra en 3 måneders periode i 1996, og skulle derfor give et billede af, hvordan diskriminationsproblematikken arter sig nærmest NU. De tre forfattere, Mustafa Hussain, Tim O Connor og Ferruh Yilmaz, og en til projektet tilknyttet vejleder, professor Lise Togeby, Århus Universitet, takkes for deres beredvillighed til at virkeliggøre projektet. Medierne er ikke uskyldige i deres svingende tilskud til diskriminationen af de etniske mindretal. Ytringsfriheden er et stort begreb at indføre som undskyldning for det sæt af uhyrligheder de, gennem et misbrug af en af demokratiets uomtvistelige spilleregler, tillader at gøre ondt værre. Medierne ved godt, hvad de gør og hvad de forvolder. Også ytringsfriheden har sin kultur at tage vare på. I håbet om, at rapporten vil tjene sit formål: Som et hjælpemiddel i den åbne debat, hvor de reelle omstændigheder kan blottes i gensidighed til samfundets virkeform i åbenhed. Peter Seeberg Éngang formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling

6

7 7 Koordinatorens forord Den foreliggende undersøgelse er bestilt af Nævnet for Etnisk Ligestilling, som også har bevilliget midler til gennemførelsen af projektet. Det var Nævnets ide, at vi tre forfattere med vidt forskellig faglig baggrund skulle fremlægge denne rapport om mediernes behandling af de etniske minoriteter. Tim O Connor er cand. jur. og arbejder i skatteministeriet. Ferruh Yilmaz er M.A. i kommunikationsstudier fra Goldsmith College i London. Jeg er fil.kand. i sociologi og økonomisk historie fra Lunds Universitet. Men vi har også noget tilfælles. Vi har alle tre erfaringer fra journalistisk arbejde og har beskæftiget os med medie- og minoritetsforhold her i landet. Hvis blot vores analyser formår at fremlægge nogle nyttige oplysninger og nye vinkler til forståelsen af mediernes vigtige rolle for udviklingen af de inter-etniske relationer i samfundet, vil formålet med undersøgelsen være opnået. Bogen henvender sig til enhver, som interesserer sig for massemediernes betydning for etniske relationer i et (sen-)moderne samfund. Som koordinator for projektet vil jeg benytte lejligheden til at takke ledelsen og personalet på Sociologisk Institut, KU, for at huse projektet. En særlig tak til professor Peter Gundelach og professor Margareta Bertilsson for deres moralske støtte og faglige hjælp under arbejdsprocessen. Det samfundsvidenskabelige fakultet, KU, takkes for administration af projektet. Selv om vi tre forfattere naturligvis selv er ansvarlige for indholdet af vores arbejde, er der en del mennesker, hvis konsultationer undervejs fortjener en hjertelig tak. Professor Lise Togeby, Aarhus Universitet, skal have mange tak for sin vejledning med projektet generelt. Dr. Tove Skuttnabb-Kangas, RUC, takkes for sine konstruktive bemærkninger til kapitel 2. Dr. Klaus Bruhn Jensen, Københavns Universitet, og professor Ron Eyerman, Lunds Universitet takkes for deres nyttige kommentarer til analysen i kapitel 3, og professor Jens Tonboe, Aalborg Universitet, skal have mange tak for den interesse han har vist for problematikken. På projektets vegne vil jeg takke følgende studerende fra Københavns og Aalborgs Universiteter samt fra RUC for interviews, transkription og sproglig granskning af manuskripter: Bella Marckmann, Jonas Lindholm, Kirstine Vinderskov, Camilla

8 8 Aagaard Nielsen, Mette Fink-Nielsen, Tania Christensen, Lise Barlach, Kirsten Palmvang, Mulle Signe Nielsen, Rikke Thomsen, Bitten Laursen, Lena Schilling Sørensen og Peter Andersen. Tine Nielsen skal have mange tak for edb-assistance. Jette Laage-Petersen fra Indenrigsministeriet takkes for korrekturlæsning af hele rapporten. Endvidere vil jeg gerne takke Dansk Journalist Forbund og forfatterne til researchartiklen, Pilestræde tog magten over meningerne, Mads Båstrup og Erik Valeur, for deres tilladelse til at gengive artiklen. Mustafa Hussain Ballerup, 1997

9 9 DEL - I

10

11 11 Kapitel 1 Introduktion 1.1. Undersøgelsens baggrund og opbygning Mediernes indflydelse på vores hverdagsliv og på vores opfattelse af, hvordan den hastigt forandrede verden omkring os hænger sammen på en betydningsfuld eller forståelig måde er en kendsgerning, som for længst er blevet slået fast af samfundsog kommunikationsvidenskaberne. Denne undersøgelse er således ikke et nyt forsøg på at bekræfte eller afkræfte dette afprøvede videnskabelige faktum. Følgelig er undersøgelsens formål ikke at påvise en eksakt sammenhæng i et et-til-et forhold mellem den medieformidlede virkelighed og den brede offentligheds opfattelse af situationen, men at vise, hvordan medierne bidrager til den dominerende diskurs, som er med til at vedligeholde marginalisering af de etniske grupper. Etniske relationer påvirkes, som bekendt, af forskellige historiske, økonomiske, politiske eller ideologiske faktorer og af forskellige magtfulde aktørers holdninger, ytringer og konkrete handlinger. Medierne er således del af den overordnede samfundsstruktur, som spiller en vigtig rolle i et moderne samfunds kulturelle produktion. (F.eks. Rosengren, 1986, 1988). Den sociale og kulturelle eksklusion af de specifikke etniske minoriteter fra samfundslivets mange sfærer fortsætter i mange vesteuropæiske lande. Og det på trods af en række integrationspolitiske initiativer i EU-landene - også i Danmark. Hvordan bidrager medierne til den dominerende konsensus, som er med til at legitimere etniske uligheder? I de kommende analyser ser vi nærmere på en af samfundets vigtigste institutioner, nemlig pressens nyhedsformidling, hvorigennem diskursen om minoriteter, de andre, de fremmede kommunikeres dagligt i det offentlige rum.vi undersøger

12 12 endvidere, om der er sammenfald mellem mediediskursen om etniske minoriteter i nyhedsformidlingen og medieforbrugernes opfattelse af den etniske virkelighed i samfundet. Undersøgelsen er delt op i tre selvstændige sektioner: 1) Public service-medierne. 2) Den trykte presse. 3) Den offentlige eller folkelige diskurs. I kapitel 2 gennemgår jeg deskriptivt dels den politiske erkendelse af problemet, at medierne spiller en afgørende rolle i etniske forhold, dels præsenteres et resumé af den hidtidige europæiske forskning på medie- og minoritetsområdet. Dette kapitel afrundes med en kort beskrivelse af mediernes behandling af indvandrer-og flygtningespørgsmålet i Danmark, med henvisninger til debatten og den relevante akademiske forskning på området. I kapitel 3 præsenteres den endelige analyse af de nyheder om etniske minoriteter, der i en given periode blev formidlet af det licensfinancierede radio og fjernsyn, også kaldet public-service medierne. Analysen er bygget på dels en kvantitativ indholdsanalytisk metode for at kortlægge, hvilke emner og med hvilken hyppighed medierne fokuserer, når de taler om minoriteter i nyhederne. Dels på en kvalitativ tilgang, den diskursanalytiske metode, hvor sprogbruget i nyhedsteksterne analyseres - eller måden, hvorpå medierne omtaler de etniske minoriteter og anskuer og konstruerer den etniske virkelighed gennem sin diskursive praksis. Dette kapitel afsluttes med en foreløbig konklusion på analysen af public-service mediernes nyhedsformidling om etniske minoriteter eller minoritetsrelaterede emner. De kaldes herefter etniske nyheder, og omfatter kun de nyheder, som vedrører det danske samfund. I kapitel 4 præsenterer Tim O Connor sin narrative analyse af de trykte mediers behandling af de etniske nyheder. Metoden er en fortælling, som bygger på argumentative præmisser, der udmønter sig i beretninger om det formidlede stof ud fra et kritisk perspektiv. O Connor giver her læserne et vink om, at virkeligheden kan anskues fra andre vinkler og virkelighedsperspektiver end de ganske rutineprægede vinkler, som den største del af dagspressen gør brug af i sin praksis. I sin analyse af pressen, i bredeste forstand, har O Connor inkluderet også det etniske stof i danske medier, som vedrører minoriteter i EU og USA. For yderligere introduktion til O Connors analyse, se det

13 INTRODUKTION 13 indledende afsnit (4.1) i sektion 2. I kapitel 5 (sektion 3) præsenterer Ferruh Yilmaz sin diskursanalyse af udskrifter fra kvalitative interviews blandt majoritetsmedlemmer (medieforbrugere) for at kortlægge befolkningens opfattelse af de etniske forhold, som de udtrykkes i medieformidlede, dominerende temaer og termer. Yderligere introduktion til denne analyse findes i selve kapitlets indledning i afsnit 5.1. Kapitel 6 sammenfatter hovedresultater fra forfatternes undersøgelser og peger på de problemområder i nyhedsformidlingen, der (re)producerer etniske uligheder i tekst og tale gennem diskursiv redaktionel praksis, i meningsdannelse eller i repræsentationer. Her karakteriseres den dominerende diskurs i medierne, som både påvirker og afspejler den generelle politiske og den folkelige (eller offentlighedens) konsensus om minoriteter. For overskuelighedens skyld, er henvisning til litteratur mv. og oversættelser af lange fremmedsprogede citater indført som noter ved afslutningen af hvert kapitel undervejs. Bagest i bogen findes en samlet bibliografi Nogle teoretiske perspektiver og begrebsforklaringer Læsere af denne undersøgelse, der ikke er vant til kommunikations- og samfundsvidenskabelige teorier og begrebsapparater, kan forhåbentlig få større nytte af læsningen, hvis de læser forklaringerne på nogle af de vigtigste begreber og analytiske redskaber i dette og det efterfølgende afsnit (1.3). De øvrige læsere kan vælge at gå direkte til kapitel 2. Repræsentation er et nøglebegreb fra kulturstudier inden for samfundsvidenskaberne, og henviser til brugen af sproget, når man vil sige et eller andet meningsfuldt om verden eller repræsentere verden på en meningsfuld måde for andre mennesker inden for en specifik sociokulturel kontekst. Repræsentation er således the link between concepts and language which enables us to refer to either the real world of objects, people, or indeed to imaginary worlds of fictional objects, people and events. (Hall, 1997). Diskurs er oprindeligt et begreb fra sprogstudierne, men har vundet mere og mere indpas i samfundsvidenskaberne efter, at den franske filosof, Michel Foucault, introducerede begrebet i sin historiske analyse af reproduktion af viden og magt gennem samfundsinstitutioners diskursive praksis.[1] Hos Foucault er det ikke sproget, men diskursen, der danner et repræsentationssystem.

14 14 Det er diskursen, der bestemmer den måde, hvorpå man siger, henholdsvis ikke siger, noget om tingene på en meningsfuld måde i en given historisk og social sammenhæng. Diskursen konstruerer tankens genstand og dirigerer, hvordan den repræsenteres gennem sproget. (Se endvidere Yilmaz beskrivelse af diskurs i indledningen til kapitel 5). I sprogteorien refererer diskursen til systematiske og sammenhængende sæt af indtryk, metaforer osv., som konstruerer en genstand på en specifik måde, men også de faktiske vekslinger af tale og tekster mellem individer og grupper betegnes som diskursen. [2] Set i sprogteoretisk perspektiv er en af de centrale indsigter forbundet med diskursen, at mennesker ikke bruger sproget vilkårligt for at kunne formidle informationer eller for at kommunikere med hinanden; mennesker konstruerer virkeligheden gennem sproganvendelse i redegørelser og beretninger, eller i tekster og tale, på bestemte måder i forskellige kommunikative situationer for at opnå en bestemt effekt. Talen (dvs. sprogbrugen) er også en handling - udover at være et instrument til at formidle budskabet eller kommunikere blot for kommunikationens skyld. Og det betyder bl.a., at sproget, som sprogforskeren Roger Fowler (1996) har noteret, i sig selv ikke er et gennemsigtigt vindue med udsigt til virkeligheden. Set fra denne vinkel er en analyse af sprogbrugen (f.eks, hvilke ideologier ligger bag ved repræsentationer og hvordan de naturaliseres i diskursen), en interessant forskningsgenstand, også for sociologiske studier af institutioner, organisatoriske strukturer og magtforhold (som relationer mellem forskellige konstellationer af interessegrupper) såvel som forandringsprocesser i samfundet. Tilgangen eller metoden kaldes diskursanalyse, og kan siges at være en tværfaglig og avanceret form for tekst analyse; altså en analyse af sproglige handlinger, der forklarer en tilstand og adfærd eller forudsiger forandring gennem teorien om diskurs. [3] Der er en del skoler inden for den diskursanalytiske metode. Uenigheder går, groft sagt, ikke ud på spørgsmålet om grundpræmisser af teorien om diskurs, men drejer sig om, hvad der bør medtages eller ikke medtages som rå data i analysen, før man kan konkludere, at bestemte typer af ytringer eller tekster, eller bestemte klasser af tekster (Chalaby, 1996) afspejler en bestemt diskursstruktur eller proces. Følgelig er diskursanalyse som forskningsmetode ikke bare en idealmodel til at foretage analyser af forskellige typer af tekster. Ydermere har kritikerne hævdet, at epistemologisk set (d.v.s., hvad er viden og hvordan opnås den) er diskursanalyse en hermeneutisk metode (baseret på fortolkninger af andres tekster) og derfor kan subjektivitet ikke

15 INTRODUKTION 15 undgås - ligesom i andre kvalitative metoder.[4] Kritikken kan ikke afvises helt og problemet med den diskursanalytiske metode er faktisk det samme, som det er med demokratiet; vi foretrækker det, for vi kender ikke et bedre politisk system til at regere en moderne nationalstat. Der er også et andet vigtigt metodologisk aspekt forbundet med kvalitativ og kvantitativ tilgang til virkeligheden. Også de såkaldt hårde data (tal) er subjektive fortolkninger af virkeligheden og kan ikke garantere en endegyldig sandhed om verden omkring os [5]. Potter og Wetherell (1996) peger på, at i f.eks. repræsentative holdningsundersøgelser er der altid risiko for, at ikke alle de adspurgte nødvendigvis fortolker eller forstår begreberne på samme måde, som det var tiltænkt og udtrykt i spørgeskemaerne. Således vil holdninger, der udtrykkes af respondenterne i højere grad være præget af respondenternes subjektive fortolkning af de begreber, der gives i forbindelse med interviewet. Der kan også være usikkerhed om, hvorvidt respondenterne kommer med deres ærlige mening, som påvirker deres handlinger, eller om de fortæller dét, som efter deres objektive evalueringer vil være socialt eller moralsk ansvarligt at sige om det adspurgte i en bestemt kontekst. Så det billede af befolkningens holdninger, som måles numerisk gennem den repræsentative undersøgelse, har også sin begrænsning. Jo mere ømtåleligt et emne er, desto større er risikoen for afvigelsen mellem de faktiske holdninger, som udmønter sig i konkrete handlinger i specifikke situationer, og de beretninger respondenterne kommer med under kvantitative interviewundersøgelser, hvor svarmulighederne allerede er begrænset i spørgeskemaets kategorier eller skala. Den kvantitative tilgang til holdningsundersøgelser forudsætter i princippet, at alle har en opinion om emnet og en konsistent holdning til den forskningsgenstand, som respondenterne spørges om. Dette er en falsk forudsætning. Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, afviser kategorisk, at der findes noget, der kan kaldes offentlig opinion - i hvert fald i de procenter, som opinionmålings institutter præsenterer over for offentligheden. Disse opinionsmålinger er selv en del af processen, der legitimerer magtrelationer. (Bourdieu, 1995: ). Undersøgelser, der er baseret på åbne, eller ikke-strukturerede, kvalitative interviews bevidner, at respondenterne udtrykker en ikke-konsistent holdning til undersøgelsernes genstande (f.eks. om troværdigheden af pressen eller holdninger til minoriteter), og respondenterne varierer deres meninger om det adspurgte gennem variationer i beretninger - dog indenfor et bestemt repertoire af sproganvendelse alt efter den kommunikative situation. (F.eks. vil respondenterne ofte formulere deres holdninger til minoriteter anderledes under en interviewsituation i forhold til, når de taler med venner under uformelle forhold).

16 16 Potter og Wetherell påpeger, at den type af usikkerhed (hvad folk egentlig mener i forhold til, hvad de siger under interviewsituationen) kan minimeres gennem diskursanalyse af f.eks. transkriptioner fra kvalitative interviews og andre typer af tekster (f.eks. artikler i aviserne) ved, at der lægges mærke til variationer i beretningerne. Et andet gældende synspunkt om den maksimale objektivitet anbefaler en kombination af forskellige metoder - afhængigt selvfølgelig af problematikken. Vores tilgang til at identificere etniske uligheder - udtrykt som fordomsfulde repræsentationer - i nyhedsformidling og deres afspejling i diskurs(er) om minoriteter blandt medieforbrugere har tilstræbt en sådan kombination eller triangulering. (Denzin, 1978). Den metode som Yilmaz tager i anvendelse (kapitel 5) trækker hovedsaglig på Jonathan Potter og Margaret Wetherells (op.cit.) analytiske tilgang, mens metoden, som jeg trækker mest på under analysen af tekster fra de offentlige medier (kapitel 3), hovedsagelig hælder til Teun van Dijks interdisciplinære metode, som også kaldes kognitiv tilgang. [6] Den kognitive tilgang forudsætter en fælles sociokulturel global viden (som er baseret på samfundets værdier og normer) omkring emnet og lokal viden (baseret på vores hverdagsagtige erfaringer med omverden) om en bestemt situation og kommunikativ kontekst, som deltagerne i diskursen trækker på under kommunikationsprocessen. Et eksempel: Når vi som tv-seere lytter til og ser nyhederne, har vi i forvejen en hel del forestillinger om forskellige emner, episoder og begivenheder lagret i vores hukommelse som skripter, og disse situationsmodeller, skemaer, hjælper os til ubevidst at forstå en lang række budskaber af vidt forskellig art fra nyhedstekster. [7] Omvendt har journalisterne en formodning om gennemsnitslytternes formåen til at forstå eller fortolke historierne, der gør, at journalisterne ikke behøver at forklare enkeltheder i en nyhedshistorie, hver gang de forsyner os med en ny enhed af informationer. Dette gælder også f.eks når en politiker kommer med en udtalelse af typen: Indvandrere vil ikke integreres uden at specificere, hvilke indvandrere eller hvad hun/han mener med integration. Lytterne i en sådan kontekst vil trække på nogle tidligere omtalte historier eller udtalelser om indvandrere, eller episoder og situationer, hvor integration kom på tale og muligvis bliver ens egen oplevelse af indvandrere også genkaldt i erindringen for at fortolke eller dekode, hvilke grupper af indvandrere, der er tale om (eller hvem der er kodet ind i diskursen). På tilsvarende måde kalder medieforbrugerne på skripter eller modeller på områder så vidt forskellige som internationale relationer, indvandring, EU-anliggende, miljø

17 INTRODUKTION 17 og økologi osv., når de fortolker nyhedstekster. Disse kognitive modeller, eller med andre ord stereotypier, om forskellige emner og temaer betyder i princippet, at mennesker anvender nogle stiltiende kategorier i sorteringsprocesser af virkelighedsoplevelser. (Fowler,1996). Det er en fælles social kognition fra begge sider under meningsfuld kommunikation, som gør diskursen mulig eller tilgængelig. Derved er diskursen ikke blot en individuel sproglig handling, men også en social interaktion. (van Dijk,1997). Det kognitive perspektiv indebærer endvidere, at deltagerne i diskursens kommunikation betragtes som kreative aktører, der bruger sproget strategisk, hvor konteksten samt den globale viden både begrænser og giver nye muligheder for, at den kommunikative interaktion skal lykkes - et perspektiv, der tillige understøttes af de nyere sociologiske perspektiver på handlen og reproduktion af sociale strukturer. (F.eks. Giddens, 1984; Layder, 1997). Ifølge den kognitive og interdisciplinære tilgang til diskursen er ideologi et sæt af indbyrdes relaterede attituder, som ofte ubevidst intervenerer under fortolknings-, konstruktions- og repræsentationsprocesser i kommunikationen. Ideologier er dermed mentale repræsentationer, der danner basis for en social kognition, dvs. for fælles orientering og attituder hos en bestemt interessegruppe. (van Dijk, 1997:29). Ideologien er således et grundlæggende kognitivt system for målrettede og interesseorienterede fortolkninger og repræsentationer af den sociale virkelighed. (van Dijk, 1991a). I repræsentationen af minoritetsgrupper gennem en fordomsfuld diskurs, f.eks. kulturforskellighed, konstruereres ideologisk på en sådan måde, at etniske hierarkier, eller rangordning af etniske grupper, forekommer som naturlige, common sense-agtige egenskaber af repræsentationer - i en bestemt historisk og social kontekst. Sund fornuft- og tagen-for-givet - anskuelser af verdens realiteter gør, at vi bliver ved med at tale og skrive om de konstruerede andre i stereotype vendinger - dog uden at være bevidste om det. Ideologien er således indlejret i selve diskursen. Konstruktion er et begreb fra Peter Berger og Thomas Luckmanns (1966) teori om videnssociologi, hvor det fænomenologisk forklares, at virkeligheden konstruereres socialt i samfundet - dette lærer vi bl.a. gennem den sproglige socialisering. Det konstruktivistiske perspektiv på virkeligheden er blevet debatteret gevaldigt lige siden publiceringen af den igangsættende tese i midten af 1960 erne. Diskussionen kan forenklet siges at være en debat mellem essentialisme kontra idealisme. (Burr, 1996; Andersen, 1997). Ifølge teorien om social konstruktion, i en ekstrem version, findes der ingen objektiv sandhed, som er iboende eller som kommer indefra i verdens

18 18 objekter eller genstande. Og hver form for sandhed, som vi tager for givet, eksisterer ikke uafhængigt af dem, der tænker, snakker, skriver eller beretter om den. Sproget i sig selv er således også en social konstruktion. Et træ kan siges på mange måder i forskellige sproge. Fjernøsten som et (politisk) geografisk begreb er også en social konstruktion. Det konstruktive perspektiv i sprog- og kulturstudier, skriver Stuart Hall, anerkender den offentlige og sociale karakter af sproget. Det erkender, at hverken tingene i sig selv eller de individuelle sprogbrugere kan fastlægge meninger i sproget. Tingene giver ikke i sig selv mening; vi konstruerer meninger ved anvendelser af repræsentationssystemer, begreber og tegn. (Hall, 1997:25). Hvordan hænger diskurs og det konstruktive perspektiv så sammen? For at besvare spørgsmålet vil jeg gerne begrænse mig til analysens umiddelbare formål, nemlig at identificere diskursen, der antages at reproducere etniske (u)ligheder i nyhedstekster og tale. Eller sagt på en anden måde: Hvordan er den etniske diskurs konstruereret i nyhederne og hvilke materialer (f.eks. sproglige udtryk og retorik; valg af emner eller temaer, fremhævelser eller nedtoninger i vinkling af nyhedshistorier, tildeling af identiteter og positioner i nyhedstekster) anvendes i konstruktionen af etnisk virkelighed i samfundet? Norman Fairclough (1992) har peget på, at diskurs ikke er en praksis, som bare repræsenterer verden, men significerer verden; dvs. konstituerer og konstruerer verden i betydninger. Fairclough skelner mellem tre konstruktive virkninger af diskursen under kommunikationsprocessen: 1. Discourse contributes to the construction of social identities and the subject positions. 2. Discourse helps construct social relationships between people. 3. Discourse contributes to the construction of systems of knowledge and belief. Disse effects eller virkninger af diskursen, siger Fairclough, korresponderer med tre funktioner af sproget, der eksisterer samtidigt og påvirker hinanden i alle diskurser - nemlig 1) vedrørende identiteter og 2) relationel og til sidst 3) ideationel funktion af sproget. Den første refererer til, hvordan sociale identiteter er placeret i diskursen. Den anden afgør, hvordan sociale relationer mellem deltagere af diskursen forhandles, og

19 INTRODUKTION 19 hvordan de udspiller sig i sproglige handlinger. Den tredje funktion refererer til måden, hvorpå teksten skaber betydninger om verden og dens processer, væsener eller realiteter og deres indbyrdes sammenhæng. (Fairclough, 1992:64). De konstruktive virkninger af den etniske diskurs bliver forhåbentlig tydeligere, når vi gennemgår nyhedstekster i kapitel 3 og transkriptioner fra interviews blandt medieforbrugere i kapitel 5. Da vores undersøgelse har direkte med nyhedsmedier at gøre, vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende indsigt fra medieforskningens metodologi, netop fordi den harmonerer med van Dijks diskursanalytiske metodes teoretiske rammer: Nyhederne er et produkt af sociale institutioners handlen; organisatoriske, ideologiske, økonomiske og politiske forhold udgør tilsammen en social struktur, der genererer en bestemt type nyhedsoutput. Konstruktionsprincippet indebærer, at man ser selve den sociale proces som dét, der skaber nyhederne og gør en begivenhed tilgængelig som social hændelse og betydningsmæssigt fænomen. (Hjarvard, 1995: 61). Det konstruktive perspektiv indebærer således, at nyhedsdiskursen om etniske minoriteter på et givet tidspunkt - strukturelt set - er et resultat af en kompleks vekselvirkning mellem forskellige magtfulde institutioner og interessegrupper, og ikke alene er et produkt af journalistisk rutine og praksis. Medieorganisationer har dog en vis autonomi i form af redaktionel uafhængighed, og i den type samfund som vi bor i, nærmest en monopolagtig position i formidlingen af den dominerende definition af den etniske virkelighed. (van Dijk, 1991). Her spiller de daglige nyhedsmedier en afgørende rolle, idet de for de fleste samfundsmedlemmer er hovedkilden til orientering om etniske forhold i samfundet; ikke alene på grund af en begrænset social interaktion mellem majoritet og minoriteter i det daglige liv, men undersøgelser viser, at de temaer og emner, som majoriteten inddrager under samtaler om minoriteter hovedsageligt stammer fra medieformidlede historier - også blandt folk i de områder, hvor interetnisk interaktion forekommer i det daglige liv. (van Dijk, 1987; Husband & Hartmann, 1974). Det betyder, at på trods af variationer i personlig mening om etniske minoriteter, vil den overvejende latitude of opinion (Dvs. rækkevidden af repræsentationer, termer og metaforer, som anvendes i stillingtagen og vurdering af den etniske situation) være begrænset af de temaer og emner, som er fremherskende i mediediskursen. (van Dijk, 1988, 1991; Verma, 1992).

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere