MEDIERNE, MINORITETERNE OG MAJORITETEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDIERNE, MINORITETERNE OG MAJORITETEN"

Transkript

1 Mustafa Hussain, Ferruh Yilmaz og Tim O Connor MEDIERNE, MINORITETERNE OG MAJORITETEN en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark NÆVNET FOR ETNISK LIGESTILLING 1997

2 en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark Mustafa Hussain, Ferruh Yilmaz, Tim O Connor og Nævnet for Etnisk Ligestilling 1997 Henvendelse vedrørende denne bog: Nævnet for Etnisk Ligestilling IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads København K Grafisk produktion: Thorup Grafik Forside: Sonja Iskov og Ferruh Yilmaz I kommission hos Forlaget Thorup ISBN: Nævnet for Etnisk Ligestilling har til formål at rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale myndigheder, organisationer og institutioner i spørgsmål om etnisk ligestilling. Nævnet skal arbejde for at modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse.

3 Indholdsfortegnelse Forord ved Peter Seeberg 5 Koordinatorens forord ved Mustafa Hussain 7 Del - I ved Mustafa Hussain 9 Kapitel 1: Introduktion Undersøgelsens baggrund og opbygning Nogle teoretiske perspektiver og begrebsforklaringer Generelle karakteristika ved nyheder og nyhedsproduktionsprocessen 20 Kapitel 2: Etniske minoriteter og medierne i europæisk forskning og debat Problemets erkendelse på europæisk niveau Nogle europæiske undersøgelser af medier og etniske minoriteter Medier og minoriteter i Danmark - en kort oversigt 35 Kapitel 3: Konstruktionen af den etniske virkelighed i offentlige nyhedsmedier Etnisk nyhedsstof i licensfinansieret tv og radio Temaer og emner i den licensfinansierede nyhedsstrøm Sammenfatning 90 Del - II ved Tim O Connor 99 Kapitel 4: Den moderne tids frådende mediepolitiske hav Indledning Fantompressen Fremmedarbejdere er mindre kriminelle end danskere - men hvor længe? Vi bliver ved den islamiske fremmarch Andre omtalte emner og opsummeringer Opsummering 163 Del - III ved Ferruh Yilmaz 173 Kapitel 5: Medieforbrugernes opfattelse af den etniske virkelighed Indledning Konstruktionen af virkeligheden; diskurs og diskursanalyse Analyser af den folkelige diskurs om de etniske minoriteter Interviewene og analysen Etniske minoriteter i den danske diskurs Konklusion 250 Bilag: 255 Kapitel 6: Hovedkonklusioner i fremtidsperspektiver Sammenfatning af resultater Hvad kan der gøres? 266 Bibliografi 270

4 4 Tabeller og figurer Figur Indekset over presseartikler Tabel Etniske nyhedstemaer i public service-kanalerne 52 Tabel Emner eller historier under temaet asyl og indvandring 54 Tabel Historier om kriminalitet og vold 69 Tabel Anvendte religiøse prædikater i nyhedstrømmen 80 Tabel Anvendte nationale/etniske prædikater i nyhedstrømmen 81 Tabel Social distance i forhold til nationale, racemæssige, juridisk-sociale og religiøse identiteter 82 Figur 3.1. Hovedtemaer i nyhedsstrømmen 90 Figur 3.2. Minoritetsmedlemmer som aktive og passive nyhedsaktører 93 Tabel Etniske nyheder i forhold til øvrige nyheder i pressen og tv 111 Tabel Negativ dækning i perioden i forhold til størrelsen af artikler 112 Tabel Antal af artikler og indslag om etniske minoriteter 112 Tabel Antal af nyhedsindslag i public service-tv 113 Tabel Procentvis spalteplads anvendt på etnisk stof vedr. EU/USA 114 Tabel Negative artikler og indslag i forhold til total dækning 114 Tabel Omtale af etniske minoriteter i EU/USA i danske medier 116 Tabel Etnisk stof fra Danmark fordelt efter emner 119 Tabel Emner i forhold til de enkelte medieorganisationer 120 Tabel Læserindlæg i pressen (inkl. TV2) 123 Tabel Negative læserindlæg i forhold til emner i pressen (inkl. TV2) 124 Tabel Antal artikler/nyhedsindslag vedrørende kriminalitet 129 Tabel De mest omtalte historier om kriminalitet 130 Tabel Dækning af de enkelte historier om diskrimination/racisme 138 Figur Negativ dækning (i %) i de enkelte medier. 261

5 5 Forord Nævnet for Etnisk Ligestilling har den tilfredsstillelse endnu efter udløbet af sin første funktionsperiode at kunne forelægge en rapport om pressens og de øvrige mediers bidrag til forøgelse af diskriminationsproblematikken. Materialet - avisartikler og tv-indslag - er sammenstillet fra en 3 måneders periode i 1996, og skulle derfor give et billede af, hvordan diskriminationsproblematikken arter sig nærmest NU. De tre forfattere, Mustafa Hussain, Tim O Connor og Ferruh Yilmaz, og en til projektet tilknyttet vejleder, professor Lise Togeby, Århus Universitet, takkes for deres beredvillighed til at virkeliggøre projektet. Medierne er ikke uskyldige i deres svingende tilskud til diskriminationen af de etniske mindretal. Ytringsfriheden er et stort begreb at indføre som undskyldning for det sæt af uhyrligheder de, gennem et misbrug af en af demokratiets uomtvistelige spilleregler, tillader at gøre ondt værre. Medierne ved godt, hvad de gør og hvad de forvolder. Også ytringsfriheden har sin kultur at tage vare på. I håbet om, at rapporten vil tjene sit formål: Som et hjælpemiddel i den åbne debat, hvor de reelle omstændigheder kan blottes i gensidighed til samfundets virkeform i åbenhed. Peter Seeberg Éngang formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling

6

7 7 Koordinatorens forord Den foreliggende undersøgelse er bestilt af Nævnet for Etnisk Ligestilling, som også har bevilliget midler til gennemførelsen af projektet. Det var Nævnets ide, at vi tre forfattere med vidt forskellig faglig baggrund skulle fremlægge denne rapport om mediernes behandling af de etniske minoriteter. Tim O Connor er cand. jur. og arbejder i skatteministeriet. Ferruh Yilmaz er M.A. i kommunikationsstudier fra Goldsmith College i London. Jeg er fil.kand. i sociologi og økonomisk historie fra Lunds Universitet. Men vi har også noget tilfælles. Vi har alle tre erfaringer fra journalistisk arbejde og har beskæftiget os med medie- og minoritetsforhold her i landet. Hvis blot vores analyser formår at fremlægge nogle nyttige oplysninger og nye vinkler til forståelsen af mediernes vigtige rolle for udviklingen af de inter-etniske relationer i samfundet, vil formålet med undersøgelsen være opnået. Bogen henvender sig til enhver, som interesserer sig for massemediernes betydning for etniske relationer i et (sen-)moderne samfund. Som koordinator for projektet vil jeg benytte lejligheden til at takke ledelsen og personalet på Sociologisk Institut, KU, for at huse projektet. En særlig tak til professor Peter Gundelach og professor Margareta Bertilsson for deres moralske støtte og faglige hjælp under arbejdsprocessen. Det samfundsvidenskabelige fakultet, KU, takkes for administration af projektet. Selv om vi tre forfattere naturligvis selv er ansvarlige for indholdet af vores arbejde, er der en del mennesker, hvis konsultationer undervejs fortjener en hjertelig tak. Professor Lise Togeby, Aarhus Universitet, skal have mange tak for sin vejledning med projektet generelt. Dr. Tove Skuttnabb-Kangas, RUC, takkes for sine konstruktive bemærkninger til kapitel 2. Dr. Klaus Bruhn Jensen, Københavns Universitet, og professor Ron Eyerman, Lunds Universitet takkes for deres nyttige kommentarer til analysen i kapitel 3, og professor Jens Tonboe, Aalborg Universitet, skal have mange tak for den interesse han har vist for problematikken. På projektets vegne vil jeg takke følgende studerende fra Københavns og Aalborgs Universiteter samt fra RUC for interviews, transkription og sproglig granskning af manuskripter: Bella Marckmann, Jonas Lindholm, Kirstine Vinderskov, Camilla

8 8 Aagaard Nielsen, Mette Fink-Nielsen, Tania Christensen, Lise Barlach, Kirsten Palmvang, Mulle Signe Nielsen, Rikke Thomsen, Bitten Laursen, Lena Schilling Sørensen og Peter Andersen. Tine Nielsen skal have mange tak for edb-assistance. Jette Laage-Petersen fra Indenrigsministeriet takkes for korrekturlæsning af hele rapporten. Endvidere vil jeg gerne takke Dansk Journalist Forbund og forfatterne til researchartiklen, Pilestræde tog magten over meningerne, Mads Båstrup og Erik Valeur, for deres tilladelse til at gengive artiklen. Mustafa Hussain Ballerup, 1997

9 9 DEL - I

10

11 11 Kapitel 1 Introduktion 1.1. Undersøgelsens baggrund og opbygning Mediernes indflydelse på vores hverdagsliv og på vores opfattelse af, hvordan den hastigt forandrede verden omkring os hænger sammen på en betydningsfuld eller forståelig måde er en kendsgerning, som for længst er blevet slået fast af samfundsog kommunikationsvidenskaberne. Denne undersøgelse er således ikke et nyt forsøg på at bekræfte eller afkræfte dette afprøvede videnskabelige faktum. Følgelig er undersøgelsens formål ikke at påvise en eksakt sammenhæng i et et-til-et forhold mellem den medieformidlede virkelighed og den brede offentligheds opfattelse af situationen, men at vise, hvordan medierne bidrager til den dominerende diskurs, som er med til at vedligeholde marginalisering af de etniske grupper. Etniske relationer påvirkes, som bekendt, af forskellige historiske, økonomiske, politiske eller ideologiske faktorer og af forskellige magtfulde aktørers holdninger, ytringer og konkrete handlinger. Medierne er således del af den overordnede samfundsstruktur, som spiller en vigtig rolle i et moderne samfunds kulturelle produktion. (F.eks. Rosengren, 1986, 1988). Den sociale og kulturelle eksklusion af de specifikke etniske minoriteter fra samfundslivets mange sfærer fortsætter i mange vesteuropæiske lande. Og det på trods af en række integrationspolitiske initiativer i EU-landene - også i Danmark. Hvordan bidrager medierne til den dominerende konsensus, som er med til at legitimere etniske uligheder? I de kommende analyser ser vi nærmere på en af samfundets vigtigste institutioner, nemlig pressens nyhedsformidling, hvorigennem diskursen om minoriteter, de andre, de fremmede kommunikeres dagligt i det offentlige rum.vi undersøger

12 12 endvidere, om der er sammenfald mellem mediediskursen om etniske minoriteter i nyhedsformidlingen og medieforbrugernes opfattelse af den etniske virkelighed i samfundet. Undersøgelsen er delt op i tre selvstændige sektioner: 1) Public service-medierne. 2) Den trykte presse. 3) Den offentlige eller folkelige diskurs. I kapitel 2 gennemgår jeg deskriptivt dels den politiske erkendelse af problemet, at medierne spiller en afgørende rolle i etniske forhold, dels præsenteres et resumé af den hidtidige europæiske forskning på medie- og minoritetsområdet. Dette kapitel afrundes med en kort beskrivelse af mediernes behandling af indvandrer-og flygtningespørgsmålet i Danmark, med henvisninger til debatten og den relevante akademiske forskning på området. I kapitel 3 præsenteres den endelige analyse af de nyheder om etniske minoriteter, der i en given periode blev formidlet af det licensfinancierede radio og fjernsyn, også kaldet public-service medierne. Analysen er bygget på dels en kvantitativ indholdsanalytisk metode for at kortlægge, hvilke emner og med hvilken hyppighed medierne fokuserer, når de taler om minoriteter i nyhederne. Dels på en kvalitativ tilgang, den diskursanalytiske metode, hvor sprogbruget i nyhedsteksterne analyseres - eller måden, hvorpå medierne omtaler de etniske minoriteter og anskuer og konstruerer den etniske virkelighed gennem sin diskursive praksis. Dette kapitel afsluttes med en foreløbig konklusion på analysen af public-service mediernes nyhedsformidling om etniske minoriteter eller minoritetsrelaterede emner. De kaldes herefter etniske nyheder, og omfatter kun de nyheder, som vedrører det danske samfund. I kapitel 4 præsenterer Tim O Connor sin narrative analyse af de trykte mediers behandling af de etniske nyheder. Metoden er en fortælling, som bygger på argumentative præmisser, der udmønter sig i beretninger om det formidlede stof ud fra et kritisk perspektiv. O Connor giver her læserne et vink om, at virkeligheden kan anskues fra andre vinkler og virkelighedsperspektiver end de ganske rutineprægede vinkler, som den største del af dagspressen gør brug af i sin praksis. I sin analyse af pressen, i bredeste forstand, har O Connor inkluderet også det etniske stof i danske medier, som vedrører minoriteter i EU og USA. For yderligere introduktion til O Connors analyse, se det

13 INTRODUKTION 13 indledende afsnit (4.1) i sektion 2. I kapitel 5 (sektion 3) præsenterer Ferruh Yilmaz sin diskursanalyse af udskrifter fra kvalitative interviews blandt majoritetsmedlemmer (medieforbrugere) for at kortlægge befolkningens opfattelse af de etniske forhold, som de udtrykkes i medieformidlede, dominerende temaer og termer. Yderligere introduktion til denne analyse findes i selve kapitlets indledning i afsnit 5.1. Kapitel 6 sammenfatter hovedresultater fra forfatternes undersøgelser og peger på de problemområder i nyhedsformidlingen, der (re)producerer etniske uligheder i tekst og tale gennem diskursiv redaktionel praksis, i meningsdannelse eller i repræsentationer. Her karakteriseres den dominerende diskurs i medierne, som både påvirker og afspejler den generelle politiske og den folkelige (eller offentlighedens) konsensus om minoriteter. For overskuelighedens skyld, er henvisning til litteratur mv. og oversættelser af lange fremmedsprogede citater indført som noter ved afslutningen af hvert kapitel undervejs. Bagest i bogen findes en samlet bibliografi Nogle teoretiske perspektiver og begrebsforklaringer Læsere af denne undersøgelse, der ikke er vant til kommunikations- og samfundsvidenskabelige teorier og begrebsapparater, kan forhåbentlig få større nytte af læsningen, hvis de læser forklaringerne på nogle af de vigtigste begreber og analytiske redskaber i dette og det efterfølgende afsnit (1.3). De øvrige læsere kan vælge at gå direkte til kapitel 2. Repræsentation er et nøglebegreb fra kulturstudier inden for samfundsvidenskaberne, og henviser til brugen af sproget, når man vil sige et eller andet meningsfuldt om verden eller repræsentere verden på en meningsfuld måde for andre mennesker inden for en specifik sociokulturel kontekst. Repræsentation er således the link between concepts and language which enables us to refer to either the real world of objects, people, or indeed to imaginary worlds of fictional objects, people and events. (Hall, 1997). Diskurs er oprindeligt et begreb fra sprogstudierne, men har vundet mere og mere indpas i samfundsvidenskaberne efter, at den franske filosof, Michel Foucault, introducerede begrebet i sin historiske analyse af reproduktion af viden og magt gennem samfundsinstitutioners diskursive praksis.[1] Hos Foucault er det ikke sproget, men diskursen, der danner et repræsentationssystem.

14 14 Det er diskursen, der bestemmer den måde, hvorpå man siger, henholdsvis ikke siger, noget om tingene på en meningsfuld måde i en given historisk og social sammenhæng. Diskursen konstruerer tankens genstand og dirigerer, hvordan den repræsenteres gennem sproget. (Se endvidere Yilmaz beskrivelse af diskurs i indledningen til kapitel 5). I sprogteorien refererer diskursen til systematiske og sammenhængende sæt af indtryk, metaforer osv., som konstruerer en genstand på en specifik måde, men også de faktiske vekslinger af tale og tekster mellem individer og grupper betegnes som diskursen. [2] Set i sprogteoretisk perspektiv er en af de centrale indsigter forbundet med diskursen, at mennesker ikke bruger sproget vilkårligt for at kunne formidle informationer eller for at kommunikere med hinanden; mennesker konstruerer virkeligheden gennem sproganvendelse i redegørelser og beretninger, eller i tekster og tale, på bestemte måder i forskellige kommunikative situationer for at opnå en bestemt effekt. Talen (dvs. sprogbrugen) er også en handling - udover at være et instrument til at formidle budskabet eller kommunikere blot for kommunikationens skyld. Og det betyder bl.a., at sproget, som sprogforskeren Roger Fowler (1996) har noteret, i sig selv ikke er et gennemsigtigt vindue med udsigt til virkeligheden. Set fra denne vinkel er en analyse af sprogbrugen (f.eks, hvilke ideologier ligger bag ved repræsentationer og hvordan de naturaliseres i diskursen), en interessant forskningsgenstand, også for sociologiske studier af institutioner, organisatoriske strukturer og magtforhold (som relationer mellem forskellige konstellationer af interessegrupper) såvel som forandringsprocesser i samfundet. Tilgangen eller metoden kaldes diskursanalyse, og kan siges at være en tværfaglig og avanceret form for tekst analyse; altså en analyse af sproglige handlinger, der forklarer en tilstand og adfærd eller forudsiger forandring gennem teorien om diskurs. [3] Der er en del skoler inden for den diskursanalytiske metode. Uenigheder går, groft sagt, ikke ud på spørgsmålet om grundpræmisser af teorien om diskurs, men drejer sig om, hvad der bør medtages eller ikke medtages som rå data i analysen, før man kan konkludere, at bestemte typer af ytringer eller tekster, eller bestemte klasser af tekster (Chalaby, 1996) afspejler en bestemt diskursstruktur eller proces. Følgelig er diskursanalyse som forskningsmetode ikke bare en idealmodel til at foretage analyser af forskellige typer af tekster. Ydermere har kritikerne hævdet, at epistemologisk set (d.v.s., hvad er viden og hvordan opnås den) er diskursanalyse en hermeneutisk metode (baseret på fortolkninger af andres tekster) og derfor kan subjektivitet ikke

15 INTRODUKTION 15 undgås - ligesom i andre kvalitative metoder.[4] Kritikken kan ikke afvises helt og problemet med den diskursanalytiske metode er faktisk det samme, som det er med demokratiet; vi foretrækker det, for vi kender ikke et bedre politisk system til at regere en moderne nationalstat. Der er også et andet vigtigt metodologisk aspekt forbundet med kvalitativ og kvantitativ tilgang til virkeligheden. Også de såkaldt hårde data (tal) er subjektive fortolkninger af virkeligheden og kan ikke garantere en endegyldig sandhed om verden omkring os [5]. Potter og Wetherell (1996) peger på, at i f.eks. repræsentative holdningsundersøgelser er der altid risiko for, at ikke alle de adspurgte nødvendigvis fortolker eller forstår begreberne på samme måde, som det var tiltænkt og udtrykt i spørgeskemaerne. Således vil holdninger, der udtrykkes af respondenterne i højere grad være præget af respondenternes subjektive fortolkning af de begreber, der gives i forbindelse med interviewet. Der kan også være usikkerhed om, hvorvidt respondenterne kommer med deres ærlige mening, som påvirker deres handlinger, eller om de fortæller dét, som efter deres objektive evalueringer vil være socialt eller moralsk ansvarligt at sige om det adspurgte i en bestemt kontekst. Så det billede af befolkningens holdninger, som måles numerisk gennem den repræsentative undersøgelse, har også sin begrænsning. Jo mere ømtåleligt et emne er, desto større er risikoen for afvigelsen mellem de faktiske holdninger, som udmønter sig i konkrete handlinger i specifikke situationer, og de beretninger respondenterne kommer med under kvantitative interviewundersøgelser, hvor svarmulighederne allerede er begrænset i spørgeskemaets kategorier eller skala. Den kvantitative tilgang til holdningsundersøgelser forudsætter i princippet, at alle har en opinion om emnet og en konsistent holdning til den forskningsgenstand, som respondenterne spørges om. Dette er en falsk forudsætning. Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, afviser kategorisk, at der findes noget, der kan kaldes offentlig opinion - i hvert fald i de procenter, som opinionmålings institutter præsenterer over for offentligheden. Disse opinionsmålinger er selv en del af processen, der legitimerer magtrelationer. (Bourdieu, 1995: ). Undersøgelser, der er baseret på åbne, eller ikke-strukturerede, kvalitative interviews bevidner, at respondenterne udtrykker en ikke-konsistent holdning til undersøgelsernes genstande (f.eks. om troværdigheden af pressen eller holdninger til minoriteter), og respondenterne varierer deres meninger om det adspurgte gennem variationer i beretninger - dog indenfor et bestemt repertoire af sproganvendelse alt efter den kommunikative situation. (F.eks. vil respondenterne ofte formulere deres holdninger til minoriteter anderledes under en interviewsituation i forhold til, når de taler med venner under uformelle forhold).

16 16 Potter og Wetherell påpeger, at den type af usikkerhed (hvad folk egentlig mener i forhold til, hvad de siger under interviewsituationen) kan minimeres gennem diskursanalyse af f.eks. transkriptioner fra kvalitative interviews og andre typer af tekster (f.eks. artikler i aviserne) ved, at der lægges mærke til variationer i beretningerne. Et andet gældende synspunkt om den maksimale objektivitet anbefaler en kombination af forskellige metoder - afhængigt selvfølgelig af problematikken. Vores tilgang til at identificere etniske uligheder - udtrykt som fordomsfulde repræsentationer - i nyhedsformidling og deres afspejling i diskurs(er) om minoriteter blandt medieforbrugere har tilstræbt en sådan kombination eller triangulering. (Denzin, 1978). Den metode som Yilmaz tager i anvendelse (kapitel 5) trækker hovedsaglig på Jonathan Potter og Margaret Wetherells (op.cit.) analytiske tilgang, mens metoden, som jeg trækker mest på under analysen af tekster fra de offentlige medier (kapitel 3), hovedsagelig hælder til Teun van Dijks interdisciplinære metode, som også kaldes kognitiv tilgang. [6] Den kognitive tilgang forudsætter en fælles sociokulturel global viden (som er baseret på samfundets værdier og normer) omkring emnet og lokal viden (baseret på vores hverdagsagtige erfaringer med omverden) om en bestemt situation og kommunikativ kontekst, som deltagerne i diskursen trækker på under kommunikationsprocessen. Et eksempel: Når vi som tv-seere lytter til og ser nyhederne, har vi i forvejen en hel del forestillinger om forskellige emner, episoder og begivenheder lagret i vores hukommelse som skripter, og disse situationsmodeller, skemaer, hjælper os til ubevidst at forstå en lang række budskaber af vidt forskellig art fra nyhedstekster. [7] Omvendt har journalisterne en formodning om gennemsnitslytternes formåen til at forstå eller fortolke historierne, der gør, at journalisterne ikke behøver at forklare enkeltheder i en nyhedshistorie, hver gang de forsyner os med en ny enhed af informationer. Dette gælder også f.eks når en politiker kommer med en udtalelse af typen: Indvandrere vil ikke integreres uden at specificere, hvilke indvandrere eller hvad hun/han mener med integration. Lytterne i en sådan kontekst vil trække på nogle tidligere omtalte historier eller udtalelser om indvandrere, eller episoder og situationer, hvor integration kom på tale og muligvis bliver ens egen oplevelse af indvandrere også genkaldt i erindringen for at fortolke eller dekode, hvilke grupper af indvandrere, der er tale om (eller hvem der er kodet ind i diskursen). På tilsvarende måde kalder medieforbrugerne på skripter eller modeller på områder så vidt forskellige som internationale relationer, indvandring, EU-anliggende, miljø

17 INTRODUKTION 17 og økologi osv., når de fortolker nyhedstekster. Disse kognitive modeller, eller med andre ord stereotypier, om forskellige emner og temaer betyder i princippet, at mennesker anvender nogle stiltiende kategorier i sorteringsprocesser af virkelighedsoplevelser. (Fowler,1996). Det er en fælles social kognition fra begge sider under meningsfuld kommunikation, som gør diskursen mulig eller tilgængelig. Derved er diskursen ikke blot en individuel sproglig handling, men også en social interaktion. (van Dijk,1997). Det kognitive perspektiv indebærer endvidere, at deltagerne i diskursens kommunikation betragtes som kreative aktører, der bruger sproget strategisk, hvor konteksten samt den globale viden både begrænser og giver nye muligheder for, at den kommunikative interaktion skal lykkes - et perspektiv, der tillige understøttes af de nyere sociologiske perspektiver på handlen og reproduktion af sociale strukturer. (F.eks. Giddens, 1984; Layder, 1997). Ifølge den kognitive og interdisciplinære tilgang til diskursen er ideologi et sæt af indbyrdes relaterede attituder, som ofte ubevidst intervenerer under fortolknings-, konstruktions- og repræsentationsprocesser i kommunikationen. Ideologier er dermed mentale repræsentationer, der danner basis for en social kognition, dvs. for fælles orientering og attituder hos en bestemt interessegruppe. (van Dijk, 1997:29). Ideologien er således et grundlæggende kognitivt system for målrettede og interesseorienterede fortolkninger og repræsentationer af den sociale virkelighed. (van Dijk, 1991a). I repræsentationen af minoritetsgrupper gennem en fordomsfuld diskurs, f.eks. kulturforskellighed, konstruereres ideologisk på en sådan måde, at etniske hierarkier, eller rangordning af etniske grupper, forekommer som naturlige, common sense-agtige egenskaber af repræsentationer - i en bestemt historisk og social kontekst. Sund fornuft- og tagen-for-givet - anskuelser af verdens realiteter gør, at vi bliver ved med at tale og skrive om de konstruerede andre i stereotype vendinger - dog uden at være bevidste om det. Ideologien er således indlejret i selve diskursen. Konstruktion er et begreb fra Peter Berger og Thomas Luckmanns (1966) teori om videnssociologi, hvor det fænomenologisk forklares, at virkeligheden konstruereres socialt i samfundet - dette lærer vi bl.a. gennem den sproglige socialisering. Det konstruktivistiske perspektiv på virkeligheden er blevet debatteret gevaldigt lige siden publiceringen af den igangsættende tese i midten af 1960 erne. Diskussionen kan forenklet siges at være en debat mellem essentialisme kontra idealisme. (Burr, 1996; Andersen, 1997). Ifølge teorien om social konstruktion, i en ekstrem version, findes der ingen objektiv sandhed, som er iboende eller som kommer indefra i verdens

18 18 objekter eller genstande. Og hver form for sandhed, som vi tager for givet, eksisterer ikke uafhængigt af dem, der tænker, snakker, skriver eller beretter om den. Sproget i sig selv er således også en social konstruktion. Et træ kan siges på mange måder i forskellige sproge. Fjernøsten som et (politisk) geografisk begreb er også en social konstruktion. Det konstruktive perspektiv i sprog- og kulturstudier, skriver Stuart Hall, anerkender den offentlige og sociale karakter af sproget. Det erkender, at hverken tingene i sig selv eller de individuelle sprogbrugere kan fastlægge meninger i sproget. Tingene giver ikke i sig selv mening; vi konstruerer meninger ved anvendelser af repræsentationssystemer, begreber og tegn. (Hall, 1997:25). Hvordan hænger diskurs og det konstruktive perspektiv så sammen? For at besvare spørgsmålet vil jeg gerne begrænse mig til analysens umiddelbare formål, nemlig at identificere diskursen, der antages at reproducere etniske (u)ligheder i nyhedstekster og tale. Eller sagt på en anden måde: Hvordan er den etniske diskurs konstruereret i nyhederne og hvilke materialer (f.eks. sproglige udtryk og retorik; valg af emner eller temaer, fremhævelser eller nedtoninger i vinkling af nyhedshistorier, tildeling af identiteter og positioner i nyhedstekster) anvendes i konstruktionen af etnisk virkelighed i samfundet? Norman Fairclough (1992) har peget på, at diskurs ikke er en praksis, som bare repræsenterer verden, men significerer verden; dvs. konstituerer og konstruerer verden i betydninger. Fairclough skelner mellem tre konstruktive virkninger af diskursen under kommunikationsprocessen: 1. Discourse contributes to the construction of social identities and the subject positions. 2. Discourse helps construct social relationships between people. 3. Discourse contributes to the construction of systems of knowledge and belief. Disse effects eller virkninger af diskursen, siger Fairclough, korresponderer med tre funktioner af sproget, der eksisterer samtidigt og påvirker hinanden i alle diskurser - nemlig 1) vedrørende identiteter og 2) relationel og til sidst 3) ideationel funktion af sproget. Den første refererer til, hvordan sociale identiteter er placeret i diskursen. Den anden afgør, hvordan sociale relationer mellem deltagere af diskursen forhandles, og

19 INTRODUKTION 19 hvordan de udspiller sig i sproglige handlinger. Den tredje funktion refererer til måden, hvorpå teksten skaber betydninger om verden og dens processer, væsener eller realiteter og deres indbyrdes sammenhæng. (Fairclough, 1992:64). De konstruktive virkninger af den etniske diskurs bliver forhåbentlig tydeligere, når vi gennemgår nyhedstekster i kapitel 3 og transkriptioner fra interviews blandt medieforbrugere i kapitel 5. Da vores undersøgelse har direkte med nyhedsmedier at gøre, vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende indsigt fra medieforskningens metodologi, netop fordi den harmonerer med van Dijks diskursanalytiske metodes teoretiske rammer: Nyhederne er et produkt af sociale institutioners handlen; organisatoriske, ideologiske, økonomiske og politiske forhold udgør tilsammen en social struktur, der genererer en bestemt type nyhedsoutput. Konstruktionsprincippet indebærer, at man ser selve den sociale proces som dét, der skaber nyhederne og gør en begivenhed tilgængelig som social hændelse og betydningsmæssigt fænomen. (Hjarvard, 1995: 61). Det konstruktive perspektiv indebærer således, at nyhedsdiskursen om etniske minoriteter på et givet tidspunkt - strukturelt set - er et resultat af en kompleks vekselvirkning mellem forskellige magtfulde institutioner og interessegrupper, og ikke alene er et produkt af journalistisk rutine og praksis. Medieorganisationer har dog en vis autonomi i form af redaktionel uafhængighed, og i den type samfund som vi bor i, nærmest en monopolagtig position i formidlingen af den dominerende definition af den etniske virkelighed. (van Dijk, 1991). Her spiller de daglige nyhedsmedier en afgørende rolle, idet de for de fleste samfundsmedlemmer er hovedkilden til orientering om etniske forhold i samfundet; ikke alene på grund af en begrænset social interaktion mellem majoritet og minoriteter i det daglige liv, men undersøgelser viser, at de temaer og emner, som majoriteten inddrager under samtaler om minoriteter hovedsageligt stammer fra medieformidlede historier - også blandt folk i de områder, hvor interetnisk interaktion forekommer i det daglige liv. (van Dijk, 1987; Husband & Hartmann, 1974). Det betyder, at på trods af variationer i personlig mening om etniske minoriteter, vil den overvejende latitude of opinion (Dvs. rækkevidden af repræsentationer, termer og metaforer, som anvendes i stillingtagen og vurdering af den etniske situation) være begrænset af de temaer og emner, som er fremherskende i mediediskursen. (van Dijk, 1988, 1991; Verma, 1992).

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Iden%tet i forandring

Iden%tet i forandring 3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere