Aldersrelateret træning -Målrettet

Transkript

1 Aldersrelateret træning

2 Thomas Frank 36 år, gift med Nanna, har Freja, Bertram og Alba. Cand. Scient. ved institut for idræt, speciale i coachingbaseret ledelsesstil i fodbold Underviser påp fodboldlinien påp Ishøj j handelsskole 2004 UEFA A licens og Start UEFA P licens 2008 DBU instruktør Medbeskriver af bøgerne b Aldersrelateret træning år,, DBU og Team Danmark Konsulent for capacent academy Assistenttræner ner for U17, U18, U21 landshold Scout for U 21 landshold U8 og U12 træner i Frederiksværk rk U16 og U18 træner i Hvidovre ITU-tr træner i B ITU-tr træner i Lyngby U16 og U17 landstræner ner ? Assistent U6 i friheden boldklub Mål: at udnytte mit fulde trænerpotentiale

3 Børns naturlige instinkter starter altid med mulighederne. Børn B gør g r uden at vide det ting, de slet ikke har lært l endnu. Børn B fokuserer helt naturligt altid påp at se og tænke t i muligheder. Det med at se og tænke t forhindringer er noget, de lærer l af voksne. PåP den måde m er opgaven for voksne at blive som børn b igen. I hvert fald når n det gælder g indstillingen til, hvilke muligheder vi hver især r har.

4 Aldersrelateret træning? Aldersrelateret træning er baseret på DBUs Holdninger og Handlinger. Aldersrelateret træning er forsvarlig og målrettet træning af børn. Aldersrelateret træning sigter på at udvikle alle børn. Vi ønsker altså på sigt både at tiltrække og fastholde mange spillere, der er glade for at spille fodbold uanset niveau - og at udvikle fremtidige landsholdsspillere. DBU fra leg til landshold

5 DBUs Aldersrelateret træning 1 giver en masse gode idéer til dig, der er træner (ny eller rutineret) i fodbold fra U/5 til U/14 om, hvordan træningen gøres endnu bedre og sjovere. Således sikrer vi, at spilleren udvikler sine kompetencer på de rigtige tidspunkter i forhold til sin udvikling. Der findes mange fodboldfaglige emner. Vi har bevidst valgt kun at koncentrere os om dem, som vi anser for de mest relevante i relation til aldersrelateret træning.

6 Aldersrelateret træning Hvilke mål m l er der for træning? Hvad skal der trænes (teknisk, taktisk, fysisk, mentalt)? Hvornår r (optimal træningsalder)? Hvordan? Hvor meget? Hvorfor?

7 LÆRINGSMILJØ TRADITIONSRUM - Trænerstyret - Ingen inddragelse - Intet ansvar - Tilpasning METODER - Deduktiv induktiv - Instruktion coaching - Envejs tovejs mangevejs-kommunikation UDVIKLINGSRUM - Medansvar og inddragelse - Refleksion - Kompetenceudvikling - Anerkendende - Dialogorienteret Ingen Fleksibel Bold selektion niveaudeling Bold, medspiller og Begyndende Begyndende Bold niveaudeling og holdselektionrolle, spillestil og -system, træning, kamp, hverdagens stress, livsstil, restitution og modspiller ernæring U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21

8 Gode fodboldmiljøer Så mange som muligt sås længe som muligt, får f r adgang til miljøer, som har betydning for udviklingen af den enkelte spiller.

9 Hvad er det vi vil skabe? Gode fodboldmiljøer Et trygt udviklingsmiljø. Et miljø hvor børnene b kan og tør t r præstere sås godt deres evner tillader det. Et miljø hvor børnene b føler f sig velkomne. Et miljø hvor fodbolden gennemføres påp børnenes præmisser. Et miljø hvor man kan dygtiggøre sig. Et miljø hvor far og mor er en naturlig del af årgangens hverdag.

10 Forskerne om det optimale læringsmiljø Har spillerne tilstrækkeligt initiativ i hverdagen? Er spillerne tilstrækkelig godt socialt forankrede? Lærer spillerne tilstrækkelig effektivt? Er spillerne tilstrækkelig kreative? Er dét, d spillerne lærer, l tilstrækkelig brugbart? Er hverdagen tilstrækkelig nydelsesfuld for spillerne? Er hverdagen tilstrækkelig meningsfuld for spillerne? 2003 Hans Henrik Knoop

11 Gode fodboldmiljøer Det gode fodboldmiljø er kendetegnet ved: Tryghed Tilknytning Variation Både og Planlægning og organisation

12 Gode fodboldmiljøer Tryghed: Rammen skal være v både genkendelig, tryg og stabil. Tilknytning: Spillerne får f r altid lov at være v i samme gruppe med deres kammerater til træning og stævner ingen selektion Variation: Indholdet af træningen skal varieres og udvikles Miljøet skal opleves udfordrende og meningsgivende Både og: Hvis man skal skabe et godt miljø,, er det både og i stedet for enten eller. Planlægning og organisering: Cheftræner Assistenter forældre - Stationstræning ning

13 Station 1: Mig og min bold Station 2: Vendinger Station 4: Pasninger Station 3: Finter Station 5: Agilitybane

14 Station 1: 1v1 Station 2: 2v1 Station 3: 2v2 Station 4: 3v3 Station 5: 4v4

15 Stationstræning ning

16 Stationstræning ning Stationstræning ning i hele årgange Slå evt. flere årgange sammen (evt. pige-drenge) F.eks. 3 store gr. påp spillere i den første f del af træningen med færdighedstrf rdighedstræning driblinger, vendinger, skud påp mål l osv. Derefter differentieres i A-B-C-D A D spillere og deles i mindre gr spillere når n r der skal spilles små kampe 1v1, 2v2 2v1, 3v2 osv. Kampe spilles udfra samme niveaudeling A-B-C-A D spillere

17 Differentiering vs. Selektering! Alle i årgangen(e) ) træner sammen. Ingen faste grupper, hverken til træning eller kamp. Opdeling af spillerne i A-B-C-D A D grupper, men kun til eget brug (overblik). Ingen offentliggørelse til spillere og forældre. A-B-C-D D grupperne er ikke en organisatorisk enhed, dvs. der vil meget sjældent være v lige mange spillere i hver gruppe. Eks: Årgang med 40 spillere = 2 x A, 20 x B, 12 x C og 6 x D spillere. Differentiering i forhold til alder og kammerater Nærmeste udviklingszone. Princip

18 og forsvarlig træning Differentiering af børn b A B C D

19 Opdeling af de forskellige årgange U5-U8 U8 i hele årgange. (socialdeling i træningen) U8-U11 U11 i hele årgange (social-/differentiering i træning) Kampe ud fra det princip at man spiller AB, BC, CD U12 først f fælles f der efter min i tre stationer i tre opdelinger AB, BC, CD (årgangene( træner påp samme tid) Kampe ud fra det princip at man spiller AB, BC, CD U13 samme måde m (årgangene( træner påp samme tid) Kampe ud fra det princip at man spiller AB, BC, CD Forskel i licensklubber U14 og U15 1 første f hold og en stor gruppe under hvor man i princippet gør g r det samme som med U13

20 Kampe/Stævner (Formål/m l/mål)! l)! Formål/m l/mål l med kampe/stævner vner Ingen resultatmål i børnefodboldb rnefodbold Glæde, erfaringer og gode oplevelser Arbejde med spillernes udvikling Opstil tekniske/spilintelligensmæssige ssige mål m l i kampene, og arbejd med dem evaluer påp målene med spillerne efter kampene.. Se de enkelte kampe som afsluttede seancer, fokuser på den enkelte aktivitet, ikke påp sammenhængen ngen Alle behøver ikke spille kampe/stævner hver weekend! Tid til leg, venner, familie, osv. Lad spillerne/familierne selv vælgev lge

21 Matchning! 25% 50% 50% på eget niveau 25% over niveau 25% under niveau 25%

22 Det optimale læringsmiljø Det er vekslingen mellem spændingen i det ukendte og trygheden i det kendte, som er grundlaget for flow og fascinationen ved spillet. Flow Tilfredshed Glæde U D F O R D R I N G E R Frustration (for svært og for ukendt ) 25 % 50 % F Æ R D I G H E D E R 25 % Kedsomhed (for let og for kendt ) En passende balance mellem varierende og tilpassede udfordringer og færdigheder gør, at fodbold er sjovt og det sikrer det optimale læringsmiljø!

23 Hvornår r skal vi vinde og hvordan! Vi skal altid forsøge at vinde, men - altid ud fra følgende parametre: HAK princippet overholdes, også i det sidste spændende minut. Rotation påp pladserne, alle skal prøve at spille alt, også i de tætte tte kampe. Rotation påp målmandspladsen. Udvikling af spillernes færdigheder f gennem erfaring, kommer ALTID før f r resultater. Vi skal forsøge vinde de enkelte kampe, sammenhængen ngen mellem flere kampe er principielt ligegyldig.

24 Hvornår r skal vi vinde og hvordan! U5-U8 U8 Det handler om at have det sjovt, men selvfølgelig lgelig er der en vinder og en taber U8-U11 U11 Det handler om at vinde, men påp den tilpasset mådem Tilpasse sit hold efter den situation det står r i. U12-U13 U13 Bredde AGF Ølstykke (licensklubber) U14-U15 U15 Elite Brede AGF - Ølstykke (licensklubber) Stadig tænke t påp i kampe og træning Hvordan rykker vi op og ned? Pige - drenge Hvis man kan se tabeller og resultater fra U9 hvad kan man bruge det til? Jo yngre Jo mere lige meget spilletid. Jo mindre topkampe. Jo mindre specialisering i kampene og mellem kampene. Jo større rotation i og mellem kampene.

25 Optimal sportslig udvikling opnås s ved at tilrettelægge træningen ud fra den enkeltes udviklingsstadie ikke alder Aldersrelateret træning, udgivet af Team Danmark 2005

26 Træneradf neradfærdrd Som rollemodel skaber træneren et godt træningsmiljø, hvor spillerne bakker hinanden op og viser respekt for den enkelte. Som træner kan du ikke lære nogen noget, men du kan understøtte læringen.

27 Traditionsrum (udøveren er overvejende passiv/modtagende) Træneren opdager et problem. Træneren finder løsningen på problemet. Træneren lærer udøveren løsningen. Udviklingsrum (udøveren er mere aktiv/deltagende) Træner og udøver opdager et problem. Udøveren accepterer problemet. Udøveren arbejder med hjælp fra træneren med problemet. Udøveren øver sig på løsningen. Udøveren udfører løsningen efter bedste evne. Udøveren knytter problemet til egne erfaringer med hjælp fra træneren. Udøveren afprøver og anvender nye strategier i praksis.

28 Træneradf neradfærdrd

29 Træneradf neradfærdrd Inddragelse (U10) Overraske Forstyrrelser

30 Børn, unge og læreprocesserl 10 gode rådr Skab mening med læreprocesserne l sammen med udøveren. Læring kan være v svær r og frustrerende. Det kræver din støtte tte og tilstedeværelse. Meningen har større perspektiv end den næste n konkurrence og idrætslig succes. Læring er en kobling, som kræver deltagelse og involvering af udøveren. Giv udøveren mange udfoldelsesmuligheder i læreprocessen, arbejd f.eks. med åbne opgaver, hvor udøveren selv skal komme med en løsning l frem for at fåf den serveret. Veksel mellem instruktion, forevisning, samtale og refleksion.

31 Børn, unge og læreprocesserl 10 gode rådr Tal med udøverne om målet m med læreprocessen l og den enkelte aktivitet. Brug billeder til at sætte s ord påp bevægelser og aktiviteter. Skab et træningsmilj ningsmiljø,, hvor udøverne taler sammen og giver deres meninger til kende. Ha fokus påp udøvernes selvværd. Lad udøverne tænke t over læringen. l

32 Trænerbud DBU s 10 trænerbud Fordi at have udarbejdet et træningsprogram at al træning foregår med bold at der er én bold til rådighed pr. spiller at spilleren er i centrum at der spilles på små områder at træningen foregår i mindre grupper at sikre mange boldberøringer at forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningen at udvikle spilintelligens at der er en god stemning børnene har krav på en forberedt træner mange boldberøringer styrker indlæringen det stimulerer børnene til bl.a. at jonglere, drible og finte og dermed øge deres boldkontrol hver enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle har krav på et træningsprogram der stimulerer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold det involverer børnene. Spil ikke mere end 6-10 børn i samme spil, og brug meget gerne stationstræning den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at have så mange boldberøringer som muligt forældrene kan være en stor hjælp i træningen, bl.a. ved at stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning ved at stille åbne spørgsmål og lade spillerne selv finde svarene på banen stimuleres børnene bedst. De skal udvikle deres sans for spil- og rumopfattelse, uden at trænere eller forældre råber løsninger til børnene i spilsituationer. En sammenligning kan tages fra klasselokalet, hvor læreren vejleder børnene i stavning, matematik mm., men selv lader dem finde løsningerne børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning

33

34

35 Spillerudviklingsmodel Teknisk Micro Børn Ungdom Ungsenior Fundamentet Lære at træne Perfektionering Optimering Mig og min bold Høj prioritering: Heade Teknisk træning Boldkoordination - Sparkeformer Pasninger m. udgangspunkt Teknisk basis - Første berøring Afslutninger I DBUs Alsidig træning - Dribling Første berøring udviklingssystem Koordination - Finter Indlæg Anvendt teknik i - Heade 1:1-situationer højt tempo U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21