Indkomne bemærkninger til oplægget til helhedsplan for Bønnerup Havn.

Transkript

1 Indkomne bemærkninger til oplægget til helhedsplan for Bønnerup Havn. Indholdsfortegnelse til bilagsmappe: 1. Referat fra borgermødet på Feriehotel Kattegat den 17. januar Afrapportering fra de to fokusgruppemøder den 29. april Høringssvar fra borgere, foreninger og erhvervsliv: a. Bønnerup og Omegns Borgerforening b. Bønnerup Lystbådehavn, Bønnerup Strand Bådelaug, Bønnerup Strand Sejlklub og Bønnerup Borgerforening (fælles forslag til ændringer i den fremlagte helhedsplan) c. Michael Neumann (direktør, Strandhotellerne A/S, Feriecenter Kattegat) d. Anders Engelund (helårsbeboer, Havet 36, Bønnerup Strand) e. Kim Lanzky (uddeler, Dagli Brugsen, Bønnerup Strand) f. Knud Rasmussen (helårsbeboer, Karens Bakke 2, Bønnerup Strand) g. Gouser Gudnason (helårsbeboer, Åvej 1, Bønnerup Strand) h. Jette Daugaard Andersen/Jensen Jørgen Andersen (ejere af Havet 1, som bruges som feriehus) 4. Skrivelse fra Mona Søjberg og Leo Nissen på vegne af Bønnerup Lystbådehavn vedrørende forhold, der direkte eller indirekte berører lystbådehavnen.

2

3 2

4 3

5 4

6

7

8

9 Norddjurs Kommune ønsker, at den omfattende havnefornyelse i Bønnerup skal blive startskuddet til at inddrage borgerne i en proces med henblik på at øge bosætningen og skabe en strategisk profileringsplatform for byen. I den forbindelse blev der den 29. april 2009 gennemført to fokusgrupper med personer fra lokalområdet med forskellige interesser og relation Bønnerup by og Bønnerup strand, herunder Bønnerup havn. Det overordnede formål med fokusgrupperne var at opnå et videngrundlag, som kan anvendes til følgende: At udvikle visioner for byen i overensstemmelse med borgernes behov og ønsker At understøtte byens strategiske brand De to fokusgrupper blev sammensat som henholdsvis en erhvervsgruppe og en borgergruppe. Nærmere bestemt bestod fokusgrupperne af interessenter fra følgende lokalgrupper: Erhvervsgruppen: Erhvervsfiskere, næringsdrivende på havnen og i byen Borgergruppen: Borgere med særligt interesseforhold til lystbådehavnen, sommerhusejere og byens borgere Fokusgruppedeltagerne blev rekrutteret telefonisk, dels på baggrund af en prioriteret liste med interessenter fra Norddjurs Kommune, dels ved tilfældig rundringning blandt borgere i Bønnerup by og Bønnerup Strand.

10 I det følgende præsenteres de pointer, kommentarer og forslag mv., som fremkom i forbindelse med fokusgrupperne. Resultaterne for de to fokusgrupper afrapporteres nedenfor samlet i en tematisk opbygning, der svarer til den anvendte spørgeguide. Enkelte konkrete og illustrerende citater fra fokusgruppedeltagerne er medtaget og anført i citationstegn. Det sociale liv og lokal fællesskabet blev af mange fremhævet som en positiv kvalitet og noget af det mest attraktive ved at bo i Bønnerup. En deltager fremhævede at her er liv, mens en anden påpegede, at man altid møder en, man kan få en sludder med. Også naturen med skoven, havet, stranden og havnemiljøet rangerer højt blandt Bønnerup-borgerne, når de skal beskrive områdets herlighedsværdi. Mange benytter det flittigt via blandt det omfattende sti-system. En deltager fremhævede også det specielle lys og viewet ud over vandet: Lyset ved solopgang og solnedgang det finder man ikke andre steder! Manglen på forurenende industri i området blev i den forbindelse fremhævet som en absolut kvalitet. Tryghed og ro samtidig med at der ikke langt til Randers og Grenå fremhæves også som en attraktiv værdi med Bønnerup. Det betyder blandt andet, at man som forældre har ro i sindet, når børnene færdes på egen hånd selv på havnen, for dér bliver der holdt øje med dem.

11 Mange deltagere fremhævede desuden stranden og havnen som en absolut kvalitet og et definerede træk ved Bønnerup. Stranden er en attraktiv sandstrand, og husene langs havet skaber tillige et interessant miljø. For specielt udefrakommende fremhæves havnen som det afgørende element i byen: Turisterne kommer efter havnen havet kan man også få andre steder. Havnen er som en magnet, fokus og centrum påpegede en deltager, mens en anden fremhævede, at der er en anden form for liv end i andre havne og det er vigtigt at bibeholde. Derudover er baglandet dog også med at til gøre Bønnerup mere attraktiv for turister og besøgende, ligesom det ses som et plus, at der er en række forskellige butikker i byen. I forhold til turisme og fritidsliv påpegede nogle, at det er med til at skabe liv: det var der ikke før hotellet, sagde en deltager. Flere deltagere fremhævede, at turismen betyder, at der kommer rigtig mange mennesker hernede. Specielt lørdag aften om sommeren er byen overrendt, og man oplever i den forbindelse fx autocampere på havnen, der camperer. Det ødelægger det for os, som bor her, fremhævede en deltager, mens en anden påpegede, at turister er ok, de skal blot opføre sig ordentligt. Alle var dog enige om, at Bønnerup ikke udelukkende skal være en turistby, da det vil betyde, at det særegne forsvinder. Med de mange mennesker følger således meget larm og trafik, motorcykler og folk omkring os. Det resulterer i meget svineri med affald o.l., hvorfor det blev påpeget, at der mangler flere skraldespande, og at disse bør placeres strategisk ift. købsstedet. I forhold til turister påpegede en deltager, at der mangler offentlige toiletforhold til de mange besøgende. Før lå Kommunen tæt på, i Glesborg. I dag er de kommunale institutioner spredt geografisk ud over kommunen. Man kunne få ordnet alt tæt på. Nu er det utilgængeligt, fremhævede en deltager. En række deltagere påpegede ydermere, at der mangler relevante institutioner såsom skoler, bibliotek, dagpasningsmuligheder, ligesom busforbindelserne til og fra byen heller ikke er for gode. En deltager sagde således, at unge mennesker ikke kan anbefales at flytte herud der mangler skoler og institutioner. Alt lukker kl , så man kan ikke arbejde langt fra hjemmet og fritidsaktiviteter er der også et stykke til. Desuden betyder boligpriserne på de attraktive grunde med vandet, at mange førstegangskøbere ikke har råd til at bosætte sig her hvilket forstærkes af, at det kræver to biler. Husene bliver solgt til udefrakommende med pengepungen i orden; pludselig står det halve af byen tom. Nogle påpegede

12 dog, at priserne er faldet, og der er nu igen huse til salg, mens andre i den forbindelse efterlyste flere lejeboliger i byen. En stor udfordring fremadrettet er ifølge mange deltagere, hvordan man sikrer indtægter til Bønnerup: Noget skal der ske der skal penge på bordet. Flere påpegede dog, at det er vigtigt, at udviklingen foregår så skånsomt som muligt. Placeringen af sommerhusområdet i skoven blev af en fokusgruppedeltager beskrevet som genial, da tilrejsende kommer direkte ned i en aktiv by med det samme. Der blev ytret ønske om, at man i fremtiden ikke skal blive mødt af et dødt sommerhusområde ved ankomsten; denne her by skal være en aktiv by hele tiden, som en af deltagerne fastslog. Det blev påpeget, at adgangsforholdene/-vejen er vigtige det vil sige omfartsvejen og lokalt fejler adgangsforholdene ikke noget. Cykelstier mv. fungerer fint, og de bruges rigtig flittigt. Ydermere er der meget store stisystemer, der også benyttes. Det blev fremhævet, at der dog mangler en cykelsti ned af bakken på det farligste sted, samt at Grusvejen i sommerhusområdet støver meget. I forhold til udvikling og de fremlagte planer herfor blev det fremhævet, at det tidligere lykkedes rigtig omkring møllerne, husene på havnen, lystbådehavnen det er udviklet med omtanke. Udvikling i fremtiden skal ske på samme vilkår. Flere deltagere fremhævede, at ferieboliger nede på havnen heller ikke skaber (helårs-)bosætning. I forhold til finansiering blev det påpeget, at de mange sommerhusgrunde i baglandet kan medvirke hertil, ligesom en repræsentant for en lokal detailhandel tilbød finansiering, såfremt havneudviklingsplanerne gav mulighed for at flytte virksomheden på havnen. Endelig fastslog en deltager, at eksisterende fritidsforeninger også skal tænkes ind i fremtidige planer.

13 Overordnet set var de fleste deltagere enige om, at havnen er hjertet i Bønnerup. I den forbindelse fremhævede nogle, at noget af attraktionsværdien ved havnen er, at der ikke er noget, hvor der i dag fx planlægges boliger på havnen. Fiskehandlerne blev også fremhævet af en deltager som meget vigtige, ligesom der var udbredt ønske om at bevare fiskerihavnen det skaber indtægter, men det kræver også vedligeholdelse. Et problem er, at der ikke er arvtagere, hvor det lokale fiskeri kunne slutte en dag. En deltager foreslog derfor at sammenlægge fiskerne i Grenå og Bønnerup. Det blev efterfølgende pointeret, at lystbådehavnen også kan betale sig, og måske skabe tilstrækkelige indtægter alene i fremtiden. En deltager fastslog i den forbindelse, at fonden og lystbådehavnen skal bære havnen videre i fremtiden. Med hensyn til den fremadrettede udvikling af havnen, så fandt de fleste deltagere, at det er afgørende at undgå en brutal udnyttelse af havnen, der ikke understøtter livet i lokalområdet. Det vil blot skabe irriterede borgere og modvirke, at udviklingen forankres i lokalbefolkningen. Selv om de fleste deltagere samtidig fandt udvikling af havnen nødvendig under forudsætning af at det sker i fornuftig balance og tempo var meningerne i forhold til den konkrete udvikling af havnen specielt på tværs af de to fokusgrupper dog delte. På den ene side var nogle deltagere grundlæggende imod at etablere flere bygninger på havnen, da byggeriet vil ske på bekostning af de nuværende Bønnerup-borgere. De ulemper, som i den forbindelse blev fremhævet, var blandt andet, at flere bygninger specielt fritids- og helårsboliger på havnen ikke tilføjer området noget og vil blokere udsynet til havnen. En deltager pointerede i den forbindelse: Det er fiskeri-/havnemiljøet, folk kommer og ser. Det skal ikke blokeres af boliger. Ligesom en anden deltager fastslog: Ingen boliger hverken lystbådehavnen og fiskerihavnen. Der er masser af sommerhusgrunde udlagt omme bagved Så længe der er 300 sommerhusgrunde ledige, er det et forkert signal at sende at bygge på havnen. I forhold til fritidsboligerne var den gennemgående bekymring blandt modstanderne af flere bygninger på havnen, at disse vil lukke havnens udvik-

14 lingsmuligheder, så der ikke er noget havn tilbage. Endelig fremhævede en tredje deltager, at det er vigtigt, at der er plads til, at biler og bådtrailerer skal kunne afsættes, som det er tilfældet nu. På den anden side var andre deltagere åbne over for at etablere enkelte bygninger på havnen. Specielt hvis der ville være tale om udlægning og udnyttelse af erhverv, fx værksteder med kunsthåndværk, cafeer o.l., der kan skabe liv. Således fastslog én deltager, at: Det store areal på havnen skal bebygges med relevante boliger til gavn for byen. Ligesom en anden pointerede, at det er vigtigt, at der i byen er forskellige typer arealer til salg. Det blev dog samtidig pointeret, at der skulle være tale om få og lave huse i maksimalt to etager. Blandt fortalerne for bygninger på havnen var der dog ikke enighed om, hvorvidt fremtidige bygninger skulle placeres på den vestlige eller østlige side af havnen. Der var dog flest fortalere for, at eventuelle bygninger skulle placeres på den havnens østlige del. I en helt tredje boldgade fastslog en deltager, at såfremt der skal boliger til, kunne man lade sig inspirere af Dubai-modellen det vil sige etablering af en kunstig ø med bebyggelse i vandet. Generelt var der udbredt enighed om, at livet (renovation og slæbested) ved lystbådehavnen skal bibeholdes. En deltager fastslog i den forbindelse, at det gode ved de fremlagte planer er, at lystbådefolket får mere plads. Endda endnu mere end i de nuværende planer. Det blev dog samtidig pointeret, at der i de nuværende planer er et problem med tilgangen til slæbestedet, da der synes at være for lidt plads. Specielt i forhold til finansieringen af udviklingsplanerne blev det foreslået, at lystbådehavnens areal blev købt af lystbådesejlerne med henblik på at sikre at området bibeholdes til fritidsliv. Således er der pt. mindst 50 sejlere på venteliste til lystbådehavnen. En udvidelse af lystbådehavnen kan således også skabe yderligere omsætning i byens butikker og forretninger. Mere konkret blev det endelig foreslået at genskabe havnen som en ø med kanal, så gennemstrømningen re-etableres. I forhold til specielt turister havde en del oplevet, at disse ikke blev ledt ind i byen og fx kunne have svært ved at finde fx supermarked pga. manglende skiltning/info-tavler. En deltager fastslog i den forbindelse, at skiltningen er elendig.

15 En anden deltager pointerede i den forbindelse, at byens inventar busskure, fortove mv. med fordel kunne shines op og vedligeholdes, så byen kunne tage sig endnu bedre ud. Ligeledes burde fortovene flere steder forlænges. Etablering af flere p-pladser på et egnet areal måske endda på en allerede bebygget grund blev ligeledes fremhævet som vigtigt i forhold til at pleje turismen i byen. Selv om der i vid udstrækning ikke er andre parkeringsforhold end ved havnen, beskrev mange deltagere på den ene side de nuværende parkeringsforhold som tilstrækkelige i hverdagen, men de fleste fandt på den anden side, at de ikke er gode nok og ikke har det, som skal til, på en varm sommerdag. Her hersker der kaos og folk smider bilerne, hvor de vil. En deltager pointerede, at trafikkaos kan betyde, at noget af det attraktive ved Bønnerup forsvinder. Nogle pointerede således, at man ved særlige dage/særlige arrangementer ikke kan køre lige til døren, og der mangler noget til at fraholde folk fra at holde i privatområderne i spidsbelastede områder. Omvendt pointerede andre, at der er gode muligheder for at holde i rabatterne, og at problemet jo kun er få gange/tidspunktet på året. Et forslag var at etablere tydeligt afmærkede båse og større udskrivning af parkeringsbøder ved ulovlig parkering. Samtidig fremhævede en deltager, at skiltningen tager ingen sig af, men at den i øvrigt ikke viser det korrekte sted hen. Bedre skiltning kan måske afhjælpe noget af problemet. Endeligt fremhævede en deltager, at lystbådefolket skal have gode, tætte adgangs- og parkeringsforhold, og hvis der bygges, kan der ikke parkeres eller slæbes både i vandet. Overordnet var de fleste deltager enige i, at stranden er kanon god og tilbyder gode bademuligheder. Specielt i forhold til børnefamilier blev det fremhævet, at stranden er meget børnevenlig, da den er sikker og ydermere er en rigtigt sand-strand. I forhold til udvikling og evt. udvidelse af badestranden tog diskussionen udgangspunkt i et grundlæggende dilemma mellem badegæster og disses brug af fx vandscootere og kite-surfing på den ene side og det fredede dyreliv og unikke fugleliv på den anden side. Nogle deltagere var i udgangspunktet imod at gøre mere ved strandarealerne blandt andet af hensyn til dyrelivet. Andre var positive over for udvikling og udbygning af strandarealerne, men lagde samtidig op til, at kite-

16 surferne/vand-scooterne skulle forbydes, da de kommer og ødelægger vandmiljøet og forstyrrer strandoplevelsen for de resterende strandgæster. Endelig havde en tredje gruppe af deltagere intet imod kite-surfere/vandscootere, men så derimod muligheder i at profilere Bønnerup med udgangspunkt i de gode forhold for netop kite-surfing og anden vandsport med henblik på at tiltrække nye grupper af turister. Nogle af deltagrene har overværet fremlæggelsen af udviklingsplanerne på det tidligere afholdte borgermøde, mens andre havde hørt om dem eller set dem i anden sammenhæng. I forbindelse med fokusgruppen blev skitser og tegninger af planerne omdelt, og disse blev efterfølgende diskuteret. En del deltagere fandt overordnet, at de fremlagte udviklingsplaner var flotte og rummede gode elementer. Mange var generelt positive over, at der skabes udvikling via en smule bebyggelse og flere aktiviteter. De fleste kommentarer og synspunktet i forhold til havneudviklingsplanerne centrerede sig hovedsagligt omkring placering af bygninger specielt boliger på havnen (se ovenfor). Deltagerne blev desuden bedt om at fremhæve hvilke elementer de i fremlagte planer, som efter deres mening var henholdsvis gode og dårlige. Følgende konkrete elementer i planerne blev fremhævet som gode: Udbygningen af lystbådehavnen At pladsen ved akvakultur-center udnyttes. Et Akvakultur-center kan generere besøgende, hvorfor det er vigtigt, at der kan blive adgang for offentligheden De foreslåede planer om broer og huse i østlige del De foreslåede udbygninger falder ind i helhedsbilledet, det er vigtigt, da der ikke skal være noget, som stritter Bygning på kommunens jord er i orden. Følgende konkrete elementer i planerne blev fremhævet som dårlige: Olien/affald i havnebassinet kan være svær at komme af med, uden udløb i bunden af havnen.

17 For tæt og kompakt bebygget: Der mangler parkering og plads til både og byfest Generelt for få friarealer Der skal ikke laves cirkus og tivoli på havnen dog med undtagelse til byfesten Manglende plads til byfesten, hvis planlagte bygninger ved markedsplads/grønning gennemføres Der mangler parkeringspladser ift. antallet af turister på en sommerdag. Ingen plads til fx sejladsarrangementer Mangel på adgangsforhold Manglende plads til fiskehandlerne I forhold til den fremadrettede udvikling af Bønnerup fremkom deltagerne tillige med en række konkrete forslag i forhold til at udvikle og profilere Bønnerup. I forhold til bebyggelse af havnen, pointerede en deltager, at det er vigtigt, at bygninger på havnen ikke bliver for høje for at undgå, at det afskærmer ud mod vandet; Der er ikke meget ved at have et hus i første række, hvis det bliver for højt. Derudover fastslog en anden, at det er vigtigt, at der er en pæn facade både ude fra og inde fra havnen. En deltager fastholdt desuden, at det var vigtigt, at give den lokale detailhandel adgang til nybygninger på havnen, da det ville repræsentere en finansieringsmulighed. En deltager foreslog, at genetablere havnen som ø-havn med kanal og med flere broer over. I forlængelse heraf fastslog en anden deltager dog, at dette kræver meget økonomisk og er vanskeligt pga. tilsanding. I forhold til den strategiske indsats med tiltrækning af turister, var der bred enighed om, at dette skal tænkes ind i udviklingen af infrastrukturen de mange turister i sommerhalvåret stiller store krav til veje, parkeringsforhold og skiltning. Profileringsmæssigt fastslog en deltager i den forbindelse, at man også skal passe på ikke at satse alt på turister, og pointerede, at Bønnerup skal ikke være et turistmekka med grillbarer, tivoli og københavnerarkader. I forlængelse heraf fremsatte en deltager desuden et forslag om at satse målrettet på at tiltrække unge mennesker, fx ved at søge at etablere et Team Danmark Center for vand- og sejlsport samt evt. forskning i vandsport. Tillige kunne man søge at tiltrække flere store arrangementer, som fx DM i kapsejlads. I den forbindelse påpegede en deltager, at det lokale fiskevand var meget rost i Tyskland blandt lystfiskere, hvilket ville være en op-

18 lagt profileringsmulighed. Ydermere blev det foreslået at brande områdets arkæologisk kulturhistorie, hvilket der rig mulighed for at opleve via gåture ud i naturen ud i baglandet. Der er fx gamle gravhøje, Nordeuropas største bosætningsplads, med udgravning og udstilling på Grenå Museum. Brugen og oplevelsen af de nærliggende naturområder kunne desuden bedres ved at gøre en række af de etablerede stier bredere. Det kan således være svært på cykel at køre og se samtidig specielt handicappede har svært ved at komme rundt. De erhvervsdrivende deltagere i fokusgrupperne blev bedt om at beskrive, hvilke betingelser og udfordringer, der er for at drive virksomhed i Bønnerup. Derudover blev forslag til at gøre Bønnerup mere erhvervsvenlig drøftet. Overordnet set fandt mange af de lokalt erhvervsdrivende deltagere, at det er svært at drive en fornuftig virksomhed i Bønnerup. Dels er man afhængig af turisterne i sommerhalvåret, og dels kan gammeldags tungt industrierhverv ikke kombineres med turisme. Nogle deltagere foreslog i den forbindelse at udnytte fiskeriet på havnen strategisk ved at skabe mulighed for at turister og andre besøgende kan opleve fiskeriet på nærmeste hold. Samtidig påpegede en deltager, at det er vigtigt, at der også skabes erhvervsudvikling, så Bønnerup ikke ender med at henstå som frilandsmuseum. Flere deltagere påpegede desuden, at der mangler flere små distance- /hjemmearbejdspladser. Spørgsmålet var i den forbindelse, hvordan man får folk til at flytte til byen, og kun pendle/flytte ud nogle dage om ugen. Endelig påpegede flere, at det var svært at skaffe kapital til at starte nye virksomheder op i området; bankerne vil ikke låne, hvorfor nogle efterspurgte alternative låne- og finansieringsmuligheder: Der bør tænkes i andre baner angående kapital/opstart af virksomheder Vi kan heller ikke forvente, at alle folk vil tage chancen og sætte hele deres liv og penge på spil, hvis de forfølger drømmen om fx en lille restaurant. Der skal være garanti. En anden forslog i forlængelse heraf, at kommunen burde undersøge mulighederne for at give garanti og hjælpe med til branding, og at en mulighed i den forbindelse var at udlægge kommunens stykke af havnen til gode betingelser for nye erhvervsdrivende. I forlængelse heraf påpegede en tredje, at man dog skulle være varsom med blot at tiltrække lykkeriddere. Endelig blev der kommenteret specifik på de muligheder, der ligger i den såkaldte Klitgården. Som en beskrev det: Der var tidligere liv. Det er der

19 ikke mere. Vi har forholdene hernede, de må ikke stå og forfalde. De skal bruges til noget andet, fx plejehjem.

20 Kommentarer til Masterplan for Bønnerup Havn fra Bønnerup og Omegns Borgerforening Et ønske om udvikling på den lokale befolknings præmisser. Vi hilser det velkomment, at Norddjurs Kommune med en skitse til Masterplan for Bønnerup Havn og et forslag til Helhedsplan for Bønnerup Strand ønsker at sætte nogle overordnede rammer for den fremtidige udvikling i Bønnerup. Det er dog vores opfattelse, at der i begge forslag lægges for stor vægt på initiativer, der primært retter sig mod at styrke områdets position som ferie- og fritidsområde og mindre vægt på initiativer, der kan forbedre vilkårene for byens fastboende befolkning. Vi ser meget gerne en fortsat udvikling af Bønnerup Havn og Bønnerup-området som helhed, men det bør være en udvikling, der tager udgangspunkt i den lokale befolknings præmisser og rummer initiativer, der kan tilgodese både fastboendes og turisters og feriegæsters ønsker og behov. Derfor siger vi nej tak til, at Bønnerup Strand skal blive til et nyt Løkken! (dvs. stendød om vinteren og et rent Tivoli/Bakken i 2 måneder om sommeren!). Bæredygtig udvikling som grundlag for den fremtidige udvikling Bønnerup Strand har altid haft havet og fiskeriet som det økonomiske grundlag for befolkningen levevilkår og for byens udvikling. Samspillet på godt og ondt med havet er det vigtigste element i byens identitet og fortælling og dét, som byen er kendt for udadtil. Den tætte sammenhæng med naturen og især havet skal vi fastholde og udvikle som grundlag for byens fortsatte udvikling. Vi skal bygge videre på det bedste i byens oprindelige fiskerkultur og i samspillet med naturen i bred forstand og give udviklingen en ny og moderne drejning i retning mod større bæredygtighed og trivsel. Bæredygtighed bør være det grundlæggende princip i vores vision og handlinger for den fremtidige udvikling af Bønnerup Strand. Vi skal samtidig arbejde for, at de bæredygtige løsninger forenes med respekt for byens historie og områdets kulturarv og med ønsket om højere kvalitet og mere æstetik. Vi skal samtidig arbejde for, at det gode liv i Bønnerup kan karakteriseres ved begreber som god tid, ro og fred, afslapning = no stress, åbenhed, hjertelighed og imødekommenhed, vi kommer hinanden ved og tager hånd om hinanden. Bæredygtig udvikling kan fx udmønte sig i: principper for nyt byggeri (lavenergi og sunde huse eller økologi) opstilling af principper for energirigtig renovering af eksisterende huse energibesparende foranstaltninger fjernvarme på basis af biobrændsel (lokalvarme) som erstatning for oliefyr og brændeovne busser, der kører på biodiesel, el eller brint mere vedvarende energi (jordvarme + solvarme) demonstrationsprojekt: belysning på havnen drevet af vandmølle/bølgeenergi og/eller solenergi respekt for områdets fauna og flora (benyttelse versus beskyttelse) lokalplaner efter disse principper nej tak til larmende og forstyrrende aktiviteter (vandscootere og kite-surfere) på bekostning af natur og fugleliv udvidelse og vedligeholdelse (!) af sti-nettet for fodgængere, cyklister og ridende 1

21 respekt for naturen! Rydde op og fjerne skrald og affald Mere viden om havmiljøet, fx info - og udstillinger på havnen (Samarbejde med Havets Hus/Kattegatcentret i Grenaa: Videncenter for Havmiljø) Ønsker til byudviklingen: Helårsbeboelse skal prioriteres over ferieboliger Bopælspligt i byzonen Norddjurs Kommune skal arbejde politisk for lokal beskatning af ferieboliger Behovet for flere feriehuse skal dokumenteres, før der gives byggetilladelser til flere feriehuse på havnen Ikke flere ferieboliger på især vestsiden af havnen. I stedet skal sejlklubben have bedre forhold (Se venligst høringssvar fra Fonden Bønnerup Lystbådehavn) Udsigten til havet skal bevares bedst muligt Plads til alle! Flere billige boliger for unge og andre med få midler. Vi vil gerne give byens unge mulighed for at blive boende i byen, men der mangler et tilbud om billige ungdomsboliger. Ønsker til havneudviklingen: Havnen og byen skal hænge bedre sammen! (Vi kan ikke flytte havnen op til byen, men vi kan flytte byen tættere på havnen) Brugsen skal flyttes på havnen ved siden af de eksisterende butikker, således at der opstår synergi mellem fiskehandel, grillbar, brugs, vandsport/fiskegrejsbutik og sportstøjbutikken Nej til en Køvenhavner-arkade (som skitseret i Masterplanen) og ja tak til et grønttorv og fisch-markt med markedsboder i sæsonen med frugt, grønt, ost, vin, øl, honning, blomster, lokale kunsthåndværkere og kunstnere. Havnen skal kunne rumme både almindelige erhverv, iværksættere og arbejdsfællesskaber, men med vægt på kvalitet, æstetik og bæredygtighed i arkitekturen. Nej tak til flere stålhaller a la bushallen. Ø-havnen skal genopfindes, således at der bliver et bedre havnemiljø. Ø-havnen skal etableres uden at der skabes tilsandingsproblemer eller fare for kviksand. Etablering af omklædningsfaciliteter for vinterbadere på én af molerne. Forbedring af forholdene for sejlklubben jf. Fonden Bønnerup Lystbådehavns høringssvar til kommunen. Forbedring af P-forholdene. Skiltning og flere pladser. Nej tak til parkerings-anarki om sommeren! Ønsker til udvikling af infrastrukturen Bedre og mere fleksibel busbetjening af Bønnerup Strand (hyppigere afgange, evt. mindre busser. Gerne forsøg med miljøvenlige minibusser på brint, el eller miljødiesel) Bedre vejforbindelser mellem Bønnerup og Motortrafikvejen Århus-Tirstrup. Det er nødvendigt at forbedre infrastrukturen, hvis der skal komme flere tilflyttere til byen. En kommende videreførelse af Frellingvejen over Kolind til Norddjurs bør tilgodese en mere direkte vejforbindelse mellem Bønnerup over Glesborg til Motortrafikvejen ved Rønde. Busforbindelsen mellem Bønnerup og Grenaa må ikke nedlægges. Vi skal sørge for, at de unge fortsat kan få en ungdomsuddannelse på skolerne i Grenaa. 2

22 Give mulighed for etablering af G 3-sendemast (UMTS), der kan forbedre mobilbetjeningen i Bønnerup-området for både lokale borgere og gæster. Ønsker til den kommunale service og planlægning Bedre information om udbuddet af erhvervsjord Bedre planlægning af erhvervsjord Adskillelse af erhvervsvirksomheder og boligområder. Vi vil gerne have lokale arbejdspladser, men ikke midt i boligområder. Tag os med på råd! Borgerforeningen har taget initiativ til at samle en bred kreds af nye og gamle, unge og ældre Bønnerupborgere, der også har rummet personer fra fiskeri, håndværk, detailhandel, kultur og kulturarv, som har formuleret de ovenstående synspunkter. Vi vil gerne tages med på råd i det videre arbejde med udvikling af Bønnerup by og havn og gerne deltage i de fokusgrupper, som Norddjurs Kommune vil etablere for at opsamle idéer til den videre udvikling af Bønnerup-områder. Med venlig hilsen Bønnerup og Omegns Borgerforening Ole Frandsen Formand 3

23

24 Norddjurs Kommune Udviklingsafdelingen Vedr. Kommuneplan 2009 Udarbejdet af Bønnerup Lystbådehavn, Bønnerup Strand Bådelaug, Bønnerup Strand Sejlklub, Bønnerup Borgerforening. Med baggrund i dialogmødet i Bønnerup den 17. januar, fremsendes forslag til ændringer til den fremlagte helhedsplan. På dialogmødet fremsatte fiskere og andre med kendskab forholdene tilbage i tiden forslag om, at man skulle overveje at genskabe gennemstrømning inde under land mellem vest- og øststranden. Dette ville, efter deres mening, medvirke til at fjerne en stor del af tilsandningen omkring molehovederne. Vi har efterfølgende talt med fiskerne om dette, og man mener, at hvis der løber en strøm vest øst omkring molehovederne på 0,5 knob, vil det ved en genåbning af en kanal under land bevirke en gennemstrømning her på min. 1 knob. Dette skal naturligvis undersøges nærmere ved hjælp af simuleringer hos firmaer, der kan foretage og simulere disse forhold. På mødet blev der fremført, at kanalen ville sande til, det er vi ikke helt sikker på, hvis gennemstrømningen bliver som oplyst, men såfremt der skulle ske tilsandning, så er det betydelig billigere fra landjorden at oprense kanalen, end at have en sandsuger til af oprense indsejlingen. Genetablering af gennemstrømningen under land vil også have den virkning, at det vil genetablere det vådområde øst for havnen, der tidligere har eksisteret. Området har tidligere været rigt på fiskeyngel, og det forventes at der igen bliver sivområde på stedet, som vil blive udklækningssted for fiskeyngel. Genetablering af kanalen, hvis bredde foreslås til 6-8 m, vil føre havnen tilbage til at være en øhavn, som vi mener, vil gøre den yderligere attraktiv for turisterne. Vi forestiller os, at kanalens forløb etableres i brede buer. Der anlægges moler med vandtrapper flere steder på begge sider af kanalen, og der kunne med fordel etableres små boder evt. med udeservering i forbindelse hermed. Skibsbyggervej føres over kanalen via en vejbro. Stikvejen (den gamle havnevej) øst for Cafeen og Den Blå Kutter foreslås lukket og der etableres en cykel- og gangbro over kanalen i stedet. Cykel- og gangbroen forbindes med den lukkede vej og der kan etableres parkering langs den lukkede vejs østside i retning nord-syd. Da kanalen etableres med bugtninger, vil der således opstå land syd for kanalen, som også kan benyttes til parkering og grønt område. Samtidig foreslås det, at den cykel- & gangbro der er påtænkt i handlingsplanen gennem østsidens boligområde føres over kanalen længere mod øst, der hvor kanalen udmunder i vådområdet.