Unimerco i Sunds. Derfor er IP-strategien (Intellectual Property) også her forankret i den øverste ledelse, hvor koncerndirektør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unimerco i Sunds. Derfor er IP-strategien (Intellectual Property) også her forankret i den øverste ledelse, hvor koncerndirektør"

Transkript

1 GLOBALE UDFORDRINGER 2003/2004 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj Hårdt mod hårdt Danfoss har udbygget sin varemærkesikring over hele verden og slår hårdt ned på krænkelser for at beskytte Danfoss-navnet, som er et af koncernens mest værdifulde aktiver. En stor del af vores omsætning skaber vi i kraft af vores gode ry, siger koncerndirektør Jørgen Mads Clausen. Side 6-7 Lettere finansiering Når et pengeinstitut finansierer innovation, involverer det altid en kreditrisiko. Formanden for Lokale Pengeinstitutter, Jacob Leth, slår til lyd for, at pengeinstitutterne går tæt på virksomhedernes IPstrategier i forbindelse med finansiering af udviklingsprojekter. Side 10 Kvalitet et krav Professor i immaterialret Jens Schovsbo påpeger, hvad kvaliteten af såvel beskyttelsen af intellektuel kapital som selve sagsbehandlingen betyder for erhvervslivet: For at undgå at spilde tid og ressourcer på formålsløs videreudvikling må en virksomhed hurtigt have vished for, om et varemærke allerede er registreret, eller en opfindelse allerede er gjort. Side 9 Strategiske våben Vi lever i en verden, hvor man risikerer at skulle betale milliarder af kroner for at krænke et patent, siger Peter Halkjær fra Nokia Mobile Phones. Kapløbet mellem producenterne i mobiltelefonbranchen har gjort IP-rettigheder til værdifulde strategiske redskaber, som opretholder, hvad han kalder en form for terrorbalance i den barske branche. Side 12 Dansk vækst og velfærd kan fremtidssikres Erhvervsledere opfordrer til sikring af ejendomsretten til dansk innovation som grundlag for fremtidens konkurrenceevne Hvis vi skal opretholde den danske velstand, må vores virksomheder blive mere innovationsdrevne. Danmark er ikke rig på råstoffer eller billig arbejdskraft, men vi er til gengæld mere kreative og bevidste omkring design end mange andre lande. Så det er her, Danmark har en chance for at gør en forskel, lyder det fra formanden for regeringens tænketank Fremtidens Vækst, Anders Knutsen. Globaliseringen kan forventes at flytte i tusindvis af arbejdspladser til udlandet over de næste 15 år, men Anders Knutsen mener ikke, at det behøver at være negativt, hvis Danmark forstår at skabe nye jobs, som udnytter den danske kreativitet. Det forudsætter imidlertid, at danske virksomheder sikrer den intellektuelle ejendomsret til deres ideer og opfindelser. Ole Krog, Dansk Industri: Den intellektuelle ejendomsret bliver en stadig vigtigere succes faktor. Derfor skal man gøre sig klart, hvad man vil med sin viden. Side 4 Topledelsens ansvar Anders Knutsen støttes af erhvervsledere i store koncerner som Danfoss, Unimerco og Nokia Mobile Phones, hvor de strategiske muligheder i den intellektuelle ejendomsret for længst er blevet en del af topledelsens ansvarsområde. I takt med globaliseringen er patent- og varemærkeområderne blevet stadig mere forretningskritiske for industrivirksomheden Unimerco i Sunds. Derfor er IP-strategien (Intellectual Property) også her forankret i den øverste ledelse, hvor koncerndirektør Kenneth Iversen selv varetager virksomhedens IPinteresser i tæt samarbejde med virksomhedens udviklingsafdeling og juridiske afdeling. Flere og flere virksomheder agerer globalt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at også mindre og mellemstore virksomheder i stigende grad vil udnytte det strategiske potentiale i den intellektuelle ejendomsret i takt med den globale arbejdsdeling og distribution af varer og ydelser. Ikke alene som beskyttelse mod krænkelser, men også fordi den intellektuelle ejendomsret får stadig større betydning for virksomhedernes bundlinje, siger Kenneth Iversen. Opfordring fra Dansk Industri Dansk Industri opfordrer danske virksomhedsledere til at forhol- Anders Knutsen, regeringens tænketank Fremtidens Vækst: Innovation kan gøre Danmark til en kreativ stormagt. Side 3 Strømlinet grundighed Flere års fokuseret indsats for at styrke kvaliteten i produkter og serviceydelser har gjort Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark til en af de hurtigste myndigheder i verden, når det handler om intellektuel ejendomsret. Næsten 95 procent af alle patentansøgere i Danmark får resultatet af 1. eksaminationen af deres patentansøgning inden for cirka syv måneder. Til sammenligning kan halvdelen af ansøgerne ved Den europæiske Patentorganisation (EPO) påregne at skulle vente i knap 30 måneder på resultatet af 1. eksaminationen, og den anden halvdel af ansøgerne endnu længere. I gennemsnit venter virksomheder op til 17 de sig til den intellektuelle kapital, så de ikke risikerer at stå handlingslammede, når behovet for outsourcing eller licenssamarbejde melder sig. Opfordring - en skal ses i lyset af, at kun en tredjedel af bestyrelserne i mindre og mellemstore danske virksomheder har diskuteret, hvad globalisering konkret betyder for virksomheden. Resten har ikke taget aktivt stilling til spørgsmålet, viser en undersøgelse fra Center for Ledelse i Vi oplever virksomheder, der undlader at udnytte muligheder for ekspansion i udlandet af frygt for tab af intellektuel viden, som jo burde være en positiv konkurrenceparameter for dem. Utilstrækkelig beskyttelse eller bare frygten for det kan således blive en barriere for, at virksomhederne får glæde af deres anstrengelser inden for produktudvikling og innovation, siger direktør Ole Krog. Kenneth Iversen, Unimerco A/S: De fremadrettede forretningsstrategier fastlægges i koncerndirektionen. Derfor må IP-strategien håndteres samme sted. Side 5 måneder på resultatet af førstebehandlingen af en patentansøgning i USA og 24 måneder i Japan. Er ventetiden lang, betyder det, at forretningskritiske beslutninger om videreførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter, patentering og markedsføring må udskydes eller træffes på et usikkert grundlag. Den kortere ventetid i Danmark får flere udenlandske virksomheder til at bruge den danske Patent- og Varemærkestyrelse, som også har indført systematisk kvalitetskontrol af sagsbehandlingen. Side 8

2 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj Gør ideer til aktiver Danske virksomheder er blevet mere aktive, når det gælder udvikling og beskyttelse af deres tekniske og kommercielle idéer. For 10 år siden lå danske virksomheders patentaktivitet under gennemsnittet i Europa. I dag er det omvendt. Og den samme udvikling gælder beskyttelse af varemærker. Tendensen er uafhængig af brancher og gælder både for små og store virksomheder. Det er en god udvikling, der vidner om, at danske virksomheder tilpasser sig de globale konkurrencevilkår. I dag er det en ledetråd hos mange virksomheder, at det er de tekniske og kommercielle ideer, der på lang sigt skaber konkurrencekraft og at det er ved at beskytte disse ideer, at det bliver muligt at omsætte dem til aktiver. blev grundlagt for mere end 100 år siden for at hjælpe danske virksomheder med at skaffe strategisk markedsinformation og beskytte teknik og forretningskendetegn. Opgaven er uforandret, men måden, den løses på, har ændret sig markant. I arbejder vi ud fra mottoet strømlinet grundighed. Grundighed er afgørende, fordi vores produkter skal være sikre, præcise og anvendelige uanset om det er et patent eller en undersøgelse af teknikkens stade eller en opfindelses nyhedsværdi. Strømlinede skal vi være for at kunne levere produkter og ydelser på virksomhedernes præmisser og leve op til vores egen målsætning om at være det naturlige valg for virksomhederne og deres rådgivere, når det drejer sig om strategisk information eller beskyttelse af intellektuelle værdier. En stor udfordring er den hastighed, hvormed den tekniske udvikling sker. Den betyder, at virksomhederne skal kunne få vurderet mulighederne for patentering af en opfindelse så hurtigt og samtidig så grundigt som muligt. I kan vi levere et solidt og gennemarbejdet grundlag for forretningskritiske beslutninger, som påvirker virksomhedernes fremtidsmuligheder. Og vi kan sikre danske virksomheders ejendomsret til ideer og opfindelser og dermed give dem et effektivt strategisk værktøj i hånden. Vi blander os ikke i, om virksomhederne skal beskytte deres ideer eller blot søge dem hemmeligholdt, for danske virksomheder ved selv, hvad der er bedst for dem. Men skal vi komme med et råd, så er det, at den intellektuelle kapital bør have en fremtrædende plads i de strategiske overvejelser hos topledelserne i danske virksomheder. Formålet med denne avis er at inspirere danske virksomheder til at arbejde strategisk med deres intellektuelle kapital. Den giver et godt indblik i de strategiske overvejelser hos en række fremtrædende danske erhvervsledere og eksperter. God læselyst. Jesper Kongstad Direktør Find hullerne i osten Der er både inspiration at hente og ressourcer at spare for inno vative virksom heder, der går på op dagelse i patentlitteraturen Virksomheder, der investerer i innovation og udvikling, kan score mange fordele ved at gå på jagt i patentlitteraturen. Her kan der hentes værdifulde oplysninger om nye opfindelser, globale patentaktiviteter, hvem der opererer inden for et bestemt teknisk område og konkurrenters gøren og laden. Alt sammen noget, der gør det lettere at vurdere udsigterne for nye aktiviteter og styrker virksomhedens strategiske beslutningsgrundlag. Det gælder jo om at finde hullerne i osten og så udvikle sin virksomhed derfra, siger ingeniør Aage Larsen, der som formand for Patent- og Varemærkestyrelsens interne værktøjsgruppe igennem mange år har været med til at udvikle og raffinere styrelsens søgemetoder. Op imod 70 procent af al ny teknisk viden publiceres første gang i patentlitteraturen, og en god del offentliggøres aldrig andre steder. Derfor er patentlitteraturen en meget vigtig kilde til undersøgelser af teknikkens stade inden for bestemte fagområder og til at finde mulige samarbejdspartnere, der opererer inden for det område, man selv arbejder med. Gå på opdagelse Aage Larsen opfordrer virksomheder uden patenterfaring til at begynde med at snuse til patentverdenen ved at gå på Internettet og kigge i de gratis databaser, og sektionschef Marianne Rachlitz tilføjer: Det giver et godt indtryk af de store mængder specialiseret viden, som kan inspirere udviklere og dermed give innovationen et løft. Ved at søge lidt rundt i eksisterende patenter kan man få både indsigt, inspiration og ideer til udviklingsarbejdet, som kan bringe innovationen op på et høj ere niveau, siger hun. Søgning i databasen Espacenet, der stilles til rådighed af Den europæiske Patentorganisation, er gratis. Den rummer omkring 30 millioner patentskrifter fra hele verden, og ved man lidt om, hvordan man søger, og om databasens begrænsninger, så er Espacenet et fremragende redskab for opfindere, fortæller Marianne Rachlitz. Professionel hjælp Men skal man have lavet en mere systematisk søgning, fordi man ved, at der er åbent landskab på et bestemt område og dermed mulighed for innovation så kan det være en god investering at få professionel hjælp hos, som kan give et billede af, hvordan innovationsrummet ser ud på et givet område. Hvad er lavet tidligere? Hvad arbejder konkurrenterne med? Findes der andre lignende produkter? I s Patentafdeling gennemføres de komplicerede elektroniske søgninger af patentingeniører. De har adgang til kommercielle patentdatabaser over hele verden og også til den enorme EPOQUE-database, som indeholder 48 millioner patenter og patentrelate- Vi kan spare virksomhederne for både tid og omkostninger, siger sektionschef Marianne Rachlitz. Ingeniør Aage Larsen har været med til at udvikle s søgemetoder. Søg i patentlitteraturen Søgning i patentdatabasen Espacenet, der stilles til rådighed af Den europæiske Patentorganisation (EPO), er gratis. Espacenet giver adgang til de nationale databaser fra de 30 lande, som er tilknyttet EPO. De rummer som minimum de seneste 24 måneders offentliggjorte patentansøgninger. Espacenet giver også adgang til den store samlede patentdatabase, som rummer cirka 30 millioner patentskrifter fra hele verden. Adgang til databaserne fås på Hjælp til innovation Til støtte for innovation kan levere forskellige ydelser, blandt andre: Nyhedsundersøgelser: Har jeg fundet på noget nyt, eller har andre gjort det før mig? En nyhedsundersøgelse tager cirka 14 dage. Profilanalyser: Hvem er på markedet? Hvem er mest aktive? Hvor meget patent- og varemærkeaktivitet er der på området? Og hvilke udviklingstendenser er der i teknikken? Rapporten vil normalt være færdig inden for en måned. Teknisk overvågning: Hvad er der på vej på mit område af lignende produkter? Er der særlige områder, hvor innovation har forretningsmæssigt potentiale? Hvad laver konkurrenten? Leveringstidspunkter aftales. Undersøgelser af teknikkens stade: Hvad er den nyeste teknik inden for et givet felt? Inspiration til produktudvikling. Rapporten leveres inden for cirka 14 dage. ret litteratur fra omkring 60 andre databaser, og som kun patentmyndigheder har adgang til. Søgningerne i de store betalingsbaser kræver høj disciplin og kendskab til basernes opbygning. Hvis man lader sig rive med, kan man hurtigt have søgt for kroner uden at have fundet det rigtige. Vores søgesystemer er betydeligt hurtigere end dem, man kan købe sig adgang til i de kommercielle baser. Det betyder, at vi kan begrænse søgningerne og nå igennem rigtig meget materiale på kort tid. Vi kan på måske fem timer finde præcis det, der er brug for, hvor mindre rutinerede brugere kan bruge hele dage og alligevel ikke finde det rigtige, fortæller Aage Larsen. Ud over at begrænse omkostningerne betyder det, at vi i forbindelse med ansøgninger om patent kan vende tilbage med de ønskede oplysninger i løbet af kun ti dage. Og så kan man være rimeligt sikker på at undgå at spilde udviklingskroner på at opfinde den dybe tallerken eller foretage forgæves investeringer i medarbejdere, maskiner, udstyr og lignende, siger Marianne Rachlitz. 2

3 Danmark som kreativ stormagt Anders Knutsen: Der er nok teknologi i verden men for lidt innovation. Da Danmark hverken er rig på råstoffer eller billig arbejdskraft, er det afgørende, at vi bliver mere innova tionsdrevne. Vi beskytter ikke kun produkter, men også produktionsideer, fortæller patentchef i Unomedical, Tenna Pedersen. Systematisk konkurrentovervågning Unomedical er en af Europas førende virksomheder inden for udvikling og produktion af sterile engangsartikler til hospitalssektoren og hjemmeplejen. Virksomheden har cirka ansatte. Patentchef Tenna Pedersen oplyser, at Unomedical har en offensiv strategi for at undgå, at andre virksomheder kopierer dens patenterede produkter. Medicoindustrien er kende tegnet ved at have en meget høj grad af patentering, og derfor er vi meget aktive på området. Men der er også en mere aggressiv side af vores patentarbejde, nemlig overvågning af patentaktiviteten inden for vores tekniske områder. Når man bruger så store summer på udvikling, som vi gør, må vi selvfølgelig være opmærksomme på, at vores produkter ikke bliver plagieret. Derfor overvåger vi hele tiden, hvilke lignende produkter der er søgt patent på, og hvilke nye produkter der lanceres, fortæller Tenna Pedersen. Ellers risikerer vi at opfinde noget, som allerede er opfundet af andre eller endnu værre, at vi ikke kan få lov til at lancere et produkt, fordi det er beskyttet af andres rettigheder. Når vi går i gang med vores udviklingsprojekter, må vi først finde ud af, hvad der i forvejen findes inden for området. Patentog Varemærkestyrelsen foretager forundersøgelser på patentområdet for os. Vi får nogle rigtig gode undersøgelsesresultater, som vi bruger i vores udviklingsarbejde, og under hele processen fra den første indkredsning af undersøgelsens indhold til den færdige rapport har vi en meget fin ping-pong med styrelsens eksperter på området, fortæller Tenna Pedersen. Patenter er en afgørende konkurrenceparameter, som giver os gennemslagskraft over for omverdenen. Nuværende og kommende samarbejdspartnere betragter os som en seriøs virksomhed, fordi vores produkter er beskyttede, siger hun. Inspiration til innovativ produktudvikling kan hentes i patentdatabaser, som er potentielle guldgruber for enhver produktudvikler, siger formanden for regeringens tænketank Fremtidens Vækst, Anders Knutsen En undersøgelse fra Center for Ledelse i 2004 viser, at kun en tredjedel af bestyrelserne i mindre og mellemstore danske virksomheder har diskuteret, hvad globalisering konkret betyder for virksomheden. Resten har ikke taget aktivt stilling til spørgsmålet. Det kan undre, da det jo er en bestyrelses opgave at tænke strategisk og langsigtet. Globaliseringen er en udfordring for os alle, og enhver virksomhedsledelse bør forholde sig til konsekvenserne, for ellers risikerer virksomheden at blive overhalet af udviklingen, mener Anders Knutsen. Siden han forlod posten som administrerende direk- IKKE SÅ SIMPELT ENDDA Vidste du, at der findes over patenter på cykler og cykeldele? tør i Bang & Olufsen for tre år siden, har han som professionelt bestyrelsesmedlem involveret sig i flere virksomheder og er desuden formand for regeringens tænketank Fremtidens Vækst. I tænketanken har de samme spørgsmål, som danske virksomheder bør stille sig selv, været behandlet på nationalt plan for forretningen Danmark. En af de håndfaste konsekvenser af globaliseringen er den stigende tendens til outsourcing af lønarbejde til lavtlønslande, primært i Asien og Østeuropa. Men vi kan konstatere, at globaliseringen faktisk giver Danmark en nettogevinst og også vil gøre det fremover. Vel at mærke hvis vi adresserer de udfordringer, globaliseringen stiller os overfor, understreger Anders Knutsen jobs i spil Tænketankens beregninger viser, at globaliseringen har kostet Danmark omkring arbejdspladser i de seneste år i form af jobs, der er flyttet til udlandet, og tænketanken vurderer, at det kan blive til op imod jobs over de næste 15 år. Men denne outsourcing kan faktisk være starten på en god cirkel. Udflytning af arbejdspladser til for eksempel Kina gør danske varer billigere og danske virksomheder mere effektive. Fald ende varepriser og tilbageførsel af fortjeneste til Danmark vejer sammen med øget kinesisk efterspørgsel på danske varer ulemperne op. For hver krone, der går til outsourcing, får Danmark 1,15 krone tilbage. Hvis vi vel at mærke kan finde nye jobs til dem, der bliver ramt på jobbet af outsourcing, viser beregningerne. De jobs skal skabes ved innovativ tænkning og produktudvikling, der hvis vi gør det godt nok kan styrke den position som kreativ stormagt, som Danmark allerede på visse områder inden for design har høstet international anerkendelse for, siger Anders Knutsen. Innovation som drivkraft Der er rigeligt med teknologi i verden men for lidt innovation, mener Anders Knutsen. Men er innovation og teknologiudvikling ikke to sider af samme sag? Ikke ifølge Anders Knutsen. Innovation handler om at omsætte kendt teknologi til nye produkter, men på en måde og med et design, som får produktet til at skille sig ud og skabe sympati og købelyst. Da Danmark hverken er rig på råstoffer eller billig arbejdskraft, er det afgørende, at vi i stigende grad bliver innovationsdrevne. Inspiration og brændstof til denne proces kan for eksempel findes i patentdatabaser, som er potentielle guldgruber for enhver produktudvikler, mener Anders Knutsen. I Danmark har vi en mulighed for at differentiere os, da vi er mere kreative og bevidste omkring design end mange andre lande. Hvis det er prisen, der bestemmer, hvilken vare du køber, så er produktet i sig selv ligegyldigt for dig det er en konsumvare. Men betyder produktet noget i sig selv, ja, så er prisen ikke så vigtig. Det gælder altså om at udvikle produkter, som sælges på mere emotionelle parametre end pris. Og man behøver jo ikke at opfinde alting selv. Det er mange gange muligt at tage udgangspunkt i andres opfindelser og bruge dem på helt nye måder. Vi skal derfor forske meget mere i, hvordan vi udnytter kendt teknologi, siger han og refererer til Bang & Olufsen som et godt eksempel. Produkterne fra det danske designflagskib indeholder teknologi, der i stort omfang er udviklet af andre, men de har fået et unikt dansk fingeraftryk. Analyser giver forspring Systematisk markedsovervågning spiller ifølge Anders Knutsen en afgørende rolle som konkurrenceparameter på det globale marked. Vi skal forholde os til markedsforholdene og blive bedre til at udnytte forretningspotentialet i den viden, som allerede eksisterer. Når en virksomhed får udarbejdet en profilanalyse på et bestemt produktområde, kan den skabe sig et forspring og bringe sin innovation op på et højere niveau. Sådan en analyse er et godt grundlag for målretning af produktstrategier og udviklingsindsatser, så fejlinvesteringer undgås. Og så er analyser af denne type også meget nyttige i forbindelse med opkøb og salg af virksomheder. Anders Knutsen har noteret sig en tendens i dansk erhvervsliv til ikke at tænke stort nok og mener, at der sagtens kunne udtages flere patenter i Danmark. Jeg tror, det tit handler om holdninger. Videntunge brancher som for eksempel medico og biotek er meget patentbaserede. Det kan resten af dansk erhvervsliv lære af. For det kan betale sig at udtage velovervejede patenter, siger Anders Knutsen. 3

4 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj Direktør i Dansk Industri Ole Krog: Under en ny virksomhedspantordning tror jeg, at mange virksomheder vil føle sig værdisat for lavt, hvis de ikke har deres IP-politik på plads. Dansk Industri: Den oversete fare Virksomheder med utilstrækkeligt overblik over den intellektuelle kapital risikerer at stå handlingslammede, når be hovet for outsourcing eller licenssamarbejde melder sig, advarer direktør i Dansk Industri Ole Krog Det er en direkte trussel mod virksomhedens bundlinje, hvis innovativ udvikling ligger ubeskyttet hen, lige til at overtage for konkurrenter. Men en anden og mere overset fare ved at lade IP-området (Intellectual Property) flyde er nøl og usikkerhed, når strategiske beslutninger skal træffes. For virksomheder med utilstrækkeligt IP-overblik kan frygten for at miste rettigheder i sig selv forhindre ledelsen i at handle hurtigt. Direktør i Dansk Industri Ole Krog opfordrer derfor danske virksomheder til at udvise rettidig omhu med hensyn til sikring af IP-rettigheder også selv om fremstød i udlandet ikke ligger lige om hjørnet. Vi oplever virksomheder, som viger tilbage fra at lægge produktionen ud af landet af be- kymring for at tabe deres immaterielle viden, der jo burde være en positiv konkurrenceparameter for dem. Utilstrækkelig beskyttelse eller alene frygten for det kan på den måde blive en barriere for at få glæde af virksomhedens anstrengelser inden for produktudvikling og innovation, siger Ole Krog, der samtidig understreger, at svaret ikke bare er per automatik at sikre al den viden, man har udviklet. Det kan også være relevant ikke at investere i sikring af rettigheder, hvis man ved, at omkostningerne ikke står mål med værdien af den viden, man sidder inde med. Blot er det vigtigt, at en sådan beslutning er velovervejet og udspringer af en gennemtænkt strategi. Danmark bagud Øget fokus på beskyttelse af immaterielle rettigheder er en nødvendighed i et lille land med høje omkostninger. Derfor er det afgørende for os at kommunikere til Dansk Industris medlemmer, at immaterielle rettig heder bliver en stadig vigtigere succesfaktor. Man skal gøre sig helt klart, hvad man vil med sin viden i forhold til de overordnede forretningsstrategier, siger Ole Krog og peger på lande, hvor der udtages langt flere patenter end i Danmark. Der er ingen tvivl om, at virksomheder i for eksempel USA, Japan og Sydkorea håndterer IP-rettigheder helt anderledes og mere professionelt end herhjemme. Det er kulturelt betinget i den forstand, at der er en mere udbredt tradition for at beskytte immaterielle rettighed er. Dermed risikerer danske virksomheder at gå glip af gode forretninger, hvis opmærksomheden på IP ikke øges, advarer han. De virksomheder, der har størst vækspotentiale i de kommende år, er de innovationsdrevne. Det kræver, at vi har et kapitalmarked, som er i stand til at se værdien i immaterielle aktiver, siger Ole Krog. Værdisættes for lavt Regeringen har en virksomhedspantordning i støbeskeen, som blandt andet vil sætte fokus på virksomheders mulighed for at stille sikkerhed for lån i deres intellektuelle kapital for eksempel i form af patenter og vare mærker. Forslaget ventes fremsat i 2005, og Ole Krog forudser, at ordningen vil skabe øget fokus på behovet for en konsekvent IP-strategi blandt Dansk Industris medlemsvirksomheder. Jeg er overbevist om, at mange virksomheder vil føle sig værdisat for lavt i den nye ordning, hvis de ikke har deres IPpolitik på plads. Både virksomheder og pengeinstitutter har fortsat mest blik for de fysiske værdier i virksomhederne. Men det er afgørende vigtigt, at vi bliver bedre til at værdisætte den videnkapital, mange virksomheder ligger inde med. Jeg tror også, at den finansielle sektor er opmærksom på dette, siger Ole Krog. Forenklet ansøgning om designbeskyttelse Det blev lettere at søge designbeskyttelse inden for EU i Det er nu kun nødvendigt med en enkelt ansøgning, som dækker alle EU-landene. Den indleveres til eller direkte til EU-kontoret for harmonisering af varemærke og design i EU (OHIM) i Alicante i Spanien. Ordningen er allerede blevet en succes. Alene i de første 12 måneder er der søgt om beskyttelse af design. Udviklingen i antallet af ansøgninger halvår 2004 Nationale patentansøgninger Europæiske patentansøgninger med gyldighed for Danmark Nationale og internationale varemærkeansøgninger EU-varemærkeansøgninger Nationale designansøgninger EU designansøgninger (trådt i kraft pr ) Nationale brugsmodelansøgninger Fælles platform for strategien leverer værktøjer og beslutningsgrundlag til danske og internationale virksomheder Danske virksomheder skal ikke bare være gode de skal være supergode til at udnytte den intellektuelle ejendomsret til fordel for dansk samfund og erhvervsliv. Og det er vores opgave i at medvirke til, at danske virksom heder sikrer de rettigheder, der er holdbare og skaber værdi. Ordene kommer fra chef - konsulent i Bent Warrer- Madsen, der siden 1971 har hjulpet danske virksomheder på patentområdet. leverer beslutningsgrundlag til både danske og internationale virksomheders patentstrategier i form af forskellige patentanalyser og styrelsens eget værktøj til at evaluere patenters potentialer, risici og økonomi, IPscore, som Bent Warrer-Madsen har været med til at udvikle. Både den danske og den internationale interesse for dette værktøj har været stor. IPscore er udviklet i et samspil med virksomheder, patentagenter, investorer og analytikere med det formål at forbedre danske virksomheders mulighed for at integrere deres patenter i den overordnede forretningsstrategi. Ved hjælp af en række spørgsmål føres brugeren igennem alle de overvejelser, der skal til for at lægge en fornuftig IP-strategi fra spørgsmål om, hvordan udviklingstakten er i teknologien på det pågældende marked, og til juridiske forhold, risikofaktorer, potentialer med videre. IPscore genererer en rapport baseret på oplysningerne, som både juridisk, strate - gisk, markedsmæssigt og økonomisk giver den rekvirerende virksomhed et systematisk overblik og grundlag for at træffe beslutninger. Programmet skaber en fælles sproglig og forståelsesmæssig platform for økonomienheden, udviklingsafdelingen og marketingafdelingen. Det bidrager til at få løftet IP-strategien op og ind i ledelseskontorerne, hvor de strategiske beslutninger tages, fortæller Bent Warrer- Madsen. leverer også beslutningsgrundlag til den daglige implementering af IP-strategien. Vi kan for eksempel gå ind og identificere patenter og teknologiske opfindelser, der allerede foreligger på et bestemt område, så en virksomhed kan få indblik i sine konkurrenters strategi. Vi kan også skaffe oplysninger om, hvem der ope rerer inden for et bestemt teknisk område og på den måde styrke virksomhedens beslutningsgrundlag. En anden vigtig del af patentstrategien er den løbende vurdering af, om eksisterende patenter stadig ligger inden for en virksomheds fremtidige forretningsområde. Der kan meget vel ligge patenter og patenterbare opfindelser i skuffen, som ikke længere er aktuelle for virksomheden. Chefkonsulent i Bent Warrer- Madsen: IPscore giver økonomienheden, udviklingsafdelingen og marketingafdelingen en fælles platform. Her kan vi via patentlitteraturen finde andre, som er aktive på området, og som virksomheden så selv kan kontakte for at høre, om der er interesse for et samarbejde. Det kan måske give indtægter i form af licenser eller direkte salg af rettighederne, siger Bent Warrer-Madsen. 4

5 Koncerndirektør i Unimerco Kenneth Iversen: Vi udtager patenter på det, vi kalder principkonstruktioner, så vi kan beskytte rationelle produktionsmetoder uden at begrænse os til bestemte udformninger. IP-strategi afgør det globale kapløb Koncerndirektør for Unimerco A/S Kenneth Iversen forudser, at behovet for en aktiv IP-strategi vil vokse, også i mindre virksomheder På et globalt marked, hvor også mindre virksomheder handler, produktudvikler og producerer på tværs af grænser, er det vigtigere end nogen sinde at beskytte sit navn, sit logo og sine opfindelser. Da Unimerco valgte at satse på ekspansion på en række centraleuropæiske og asiatiske markeder herunder Kina var en grundig analyse af virksomhedens IP-interesser i de pågældende lande derfor en selvfølge. Det er afgørende for os at været sikret mod krænkelser fra starten. Allerede inden vi går i gang med forberedelserne af marketing- og salgsfremstød på nye markeder, skal rettighederne være på plads. Det er helt nødvendigt at have afklaret eventuelle IP-problemer, før vi kan træffe langsigtede, strate giske beslutninger, fortæller Unimercos administrerende direktør igennem snart tyve år, Kenneth Iversen. Han regner med, at forberedelserne til en ekspansion i Østeuropa og Asien er klar om kort tid. Principkonstruktioner Unimerco fremstiller skærende værktøjer som bor og fræsere til så forskellige industrier som biler, fly, maskiner, træ, møbler, og fødevarer. Tålmodigt fokus på IP-rettigheder er én af de væsentlige faktorer, som har sikret Unimerco-gruppen succes. Da Kenneth Iversen startede i virksomheden i 1976, var der 35 medarbejdere. I dag har Unimerco godt 600 an satte. Når etableringen i Østeuropa og Kina er på plads, opererer Unimerco i otte lande på tre kontinenter. Oplagte mål for videre ekspansion er Rusland, Spanien og Syd- eller Mellemamerika. På patentområdet har Unimerco lagt sin strategi om som en direkte følge af virksomhedens vækst og globaliseringens udfordringer. Tidligere havde vi den holdning, at det ikke kunne betale sig at udtage så mange patenter, da udviklingen på værktøjsområdet går rasende hurtigt. Nu går vi mere i retning af at udtage patenter på det, vi kalder principkonstruktioner måden at gøre ting på. På den måde kan vi beskytte rationelle produktionsmetoder uden at begrænse os til bestemte udformninger, fortæller Kenneth Iversen. En opgave for topledelsen Hos os er IP-strategien foran k- ret i den øverste ledelse, siger koncerndirektøren, som selv styrer Unimercos IP-interesser i tæt samarbejde med virksomhedens udviklingsafdeling og juridiske afdeling. Den centrale styring af IP-rettigheder er nødvendig, samtidig med at den sparer virksomheden for unødvendigt ressourceforbrug. Vi får naturligvis kvali ficeret input fra de syv selskaber i organisationen, men de fremadrettede forretnings strategier udvikles og besluttes i koncernens direktion, og derfor må IP-strategien nødvendigvis håndteres samme sted. Hvis ansvaret for IP-strategien er placeret hos medarbejdere, der ikke er direkte involveret i virksomhedens langsigtede planlægning, er der risiko for, at der bliver brugt både tid, kræfter og penge på at beskytte rettigheder, som ikke indgår i en langsigtet strategi for eksempel hvis et produkt skal udfases. Inden Unimerco bevæger sig ind på nye markeder med sine produkter, gennemføres der først tilbundsgående markedsmæssige analyser, som afgør, om produkterne overhovedet har potentiale på de enkelte mar keder. Dernæst igangsættes kol lisionsundersøgelser, som afdækker ansøgte og registre rede varemærker, virksomheds navne og personnavne, der vil kunne udgøre en hindring for Unimerco. Falder analyserne positivt ud, og består produkterne en række tekniske og markedsmæssige tests, beslutter vi, i hvilke lande og verdensdele der skal udtages patenter. Samtidig går marketingafdelingen i gang med at vurdere, hvilke varemærker der skal beskyttes i den forbindelse, siger Kenneth Iversen. Unimerco er i øjeblikket i gang med analyser på fem-seks områder, hvor der formentlig skal udtages patenter. Samtidig forberedes der yderligere ekspansion til nye markeder. Navn og ry står på spil Omkring navnebeskyttelse har vi altid været meget tidligt ude og sikret os i de dele af verden, vi er på vej ind i. Vi har sikret alle de navne, der kunne blive aktuelle som brands. Hellere et for meget end et for lidt. Det ville være en slem dukkert at opdage for sent, at et varemærke med potentiale for os er blevet optaget, siger Kenneth Iversen. Det er altafgørende, at vores navn også i fremtiden er forbundet med tillid og med kendskab til vores produktområder. Hvis ikke vi skaber en klar identitet omkring vores produkter, drukner vi simpelthen i mængden. På et kaotisk, globaliseret marked handler det mere end nogensinde om branding og genkendelighed, siger Kenneth Iversen. Han peger i denne sammenhæng på udfordringen i at følge med i, om der sker krænkelser af virksomhedens rettigheder og at have beredskab til at reagere hurtigt på dem. Man skal ikke undervurdere den præventive effekt, der ligger i, at en opfindelse eller et varemærke er registreret. Vi har ikke haft nogen krænkelsessager endnu, men vi forsikrer os da også, selv om vi næsten aldrig har nogen forsikringshændelser. Ved at sikre rettighederne afholder man helt sikkert nogen fra at forsøge efterligninger, siger han. I takt med globaliseringen er patent- og varemærkeområderne blevet stadig mere forretningskritiske for Unimerco. Eftersom flere virksomheder agerer globalt, vil kravet om øget ledelsesfokus på patent- og varemærkebeskyttelse intensiveres. Jeg er slet ikke i tvivl om, at også mindre og mellemstore virksomheder i stigende grad vil udnytte det strategiske potentiale i IP-rettighederne i takt med den globale arbejdsdeling og distribution af varer og ydelser. Ikke alene som beskyttelse mod krænkelser, men fordi IP-rettighederne får stadig større betydning for virksomhedernes bundlinje, slutter Kenneth Iversen. Vigtigt at være først I Gentofte nord for København ligger den højteknologiske virksomhed NEXTLINK.TO, der laver avancerede headsets og kommunikationsudstyr. Virk somheden blev stiftet i 1999 på basis af 20 mio. kroner i venturekapital og et patent på en vibrationsfølsom mikrofon, købt af den danske opfinder Per Kuhlmann. Mikrofonen blev først patenteret Klog IP-strategi Slinky legetøjsspiralen, der kan gå ned ad trapper er solgt i over en kvart milliard eksemplarer og har ikke ændret udseende væsentligt, siden den blev patenteret og varemærkebeskyttet for over 50 år siden. i Danmark og senere i resten af Europa, Nordamerika og Singapore. NEXTLINK.TO, der lever af innovation inden for højtek nologisk kommunikationsudstyr. At tage patent er at beskytte en god forretningside, fastslår adm. direktør Lars Stenfeldt Hansen. Mikrofonen indgår i Invisioheadsettet, som NEXTLINK.TO sendte på markedet i Den opfanger svingningerne i kæbebenet, så man taler gennem kæben i stedet for gennem munden. Det lillebitte headset bruges af for eksempelvis politi, red ningskorps, brandvæsen og andre, der skal kunne kommunikere diskret, håndfrit og helt uden forstyrrende baggrunds støj. NEXTLINK.TO indleverer patentansøgninger, når der er en reel mulighed for at udvikle nye produkter med salgspotentiale. Det sker ud fra den betragtning, at beskyttelse af opfindelser og ideer er essentiel for virksomheden. Og virksomheden er indstillet på, at patentkrænkelse kan blive en del af hverdagen fremover. Ved at indgive patentansøgning som de første, er vi sikre på, at andre ikke får patentet. Men man skal selvfølgelig være klar over, at en patentansøgning bliver offentligt tilgængelig efter 18 måneder, så det er utroligt vigtigt at tilrettelægge, hvornår patentteksten når ud til offentligheden. I øjeblikket oplever vi ikke de store problemer med krænkelse af vores rettigheder, fordi vi befinder os på et nichemarked. Men vores aktuelle patentansøgninger indbyder til øre - tæv er, fordi de ligger inden for tråd løs internettelefoni. Det er et område, hvor mange internationale selskaber satser hårdt, siger Lars Stenfeldt Hansen. Adm. direktør Lars Stenfeldt Hansen: At tage patent er at beskytte en god forretningside. 5

6 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj Kriterierne for god sagsbehandling Hurtig og effektiv behandling af varemærkeansøgninger Varemærkebeskyttelse er blevet et stadig vigtigere våben i den internationale konkurrence mellem virksomheder, og antallet af ansøgninger stiger behandling af varemærke ansøgninger 0 Samlet sagsbehandlingstid for varemærker Mdr. Indsigelsesprocent for registrerede varemærker , Kontoret for harmonisering af varemærke og design i EU (OHIM) 12 12,4 12,0 6 4, , , halvår (nationale varemærker) Kontoret for harmonisering af varemærke og design i EU (OHIM) 0,4 1,00 1, Kontoret for harmonisering af varemærke og design i EU (OHIM) Dage 150 % 1,50 Chefkonsulent Tinna Hochheim fra Patent- og Varemærkestyrelsen: Hvert år revurderer vi vores kvalitets - stand ard for behandling af varemærkeansøgninger. Den danske Patent- og Varemærkestyrelse er blandt verdens hurtigste myndigheder, når det gælder behandling af varemærkeansøgninger. For at den hurtige sagsbehandling ikke skal ske på bekostning af kvaliteten, har styrelsen indført en kvalitetsstandard for behandlingen af varemærkeansøgninger i tæt dialog med brugerne. Og kvaliteten er god. Tilfredsheden med afspejles i det meget lille antal klagesager. Ud af knap varemærkeansøgninger i 2003 gav kun 44 anledning til en klage i Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Alle vores afgørelser skal naturligvis være juridisk korrekte og holdbare. Det vil sige, at de i sidste instans skal kunne holde, hvis det kommer til en sag ved domstolene. Afvises en ansøgning, skal den begrundes konkret, ligesom vores sagsbehandlere skal vejlede ansøgeren om, hvad der kan gøres for at komme uden om forhindringerne, fortæller chefkonsulent Tinna Hochheim fra. Alle varemærkeansøgninger skal behandles inden for en rimelig tidsfrist. I gennemsnit går der en måned, inden ansøgerne enten får udstedt et varemærkebevis eller får oplyst, hvad der eventuelt skal til af ændringer eller præciseringer i ansøgningen, for at varemærket kan godkendes. Det er ifølge Tinna Hochheim meget hurtigt i forhold til andre lande. Hvert år revurderer vi kvalitetsstandarden for at se, om der er brug for ændringer eller justeringer. I år ser vi specielt på afgørelsernes indhold, og hvordan de er begrundet, fortæller Tinna Hochheim. Danfoss slår hårdt ned på krænkelser Varemærker og patenter sikrer Danfoss et forspring i det glo bale innovationskapløb En af landets garvede spillere, når det drejer sig om at håndtere brud på IP-rettigheder, er også en af Danmarks mest innovative virksomheder Danfoss. Budskabet herfra er lige så klart, som det er enkelt: Vedligehold og overvåg systematisk virksomhedens immaterielle rettigheder og slå konsekvent og hårdt ned på krænkelser. Bløde værdier udgør en meget stor del af virksomhedens værdi, og som en naturlig konsekvens heraf går Danfoss ikke på kompromis, når det kommer til krænkelser. Med den massive forretningsmæssige og markedsmæssige goodwill, der er forbundet med Danfoss-varemærket, tøver koncerndirektør Jørgen Mads Clausen ikke med at kalde firmanavnet for et af koncernens mest værdifulde aktiver. Danfoss-navnet er et kvalitetsstempel. Derfor betyder varemærkebeskyttelse virkelig meget for forretningen, siger Jørgen Mads Clausen, som fra hovedsædet i Nordborg har det overordnede ansvar for virksomhedens patenter fordelt på 600 opfindelser. Den tekniske udvikling sker i dag i meget højt tempo, og det betyder, at produkter hurtigt forældes. Det gør innovation til et konstant kapløb. Patenter sikrer os en midlertidig konkurrencefordel, som er vigtig for os. Men de har en mere begrænset levetid end Danfoss-varemærket. En stor del af vores omsætning skaber vi i kraft af vores troværdighed og gode ry, så vores navn skal i princippet leve for evigt. Flere krænkelsessager Danfoss har igennem de senere år gjort en systematisk, trinvis indsats inden for vare mærkesikring og udbygger stille og roligt dækningen. Sådan får vi dækket alle væsentlige markeder, uden at det bliver en stor økonomisk belastning, fortæller patentchef hos Danfoss gennem 13 år Georg Nissen. Med en omsætning på 15,4 milliarder kroner er Danfoss en af Danmarks største industrikoncerner. I de senere år har virksomheden haft et stigende antal krænkelsessager verden over. Hvert år dukker to-tre nye sager op, og Danfoss bruger årligt et sted mellem 20 og 30 millioner kroner på at sikre sine rettigheder og forfølge krænkere. Inden for de senere år har vi alene i Kina haft fem sager, men Adm. direktør for Eva Denmark, Jan Engelbrecht: Vi sælger ikke produkter, men mærkevarer, og derfor er vi nødt til at beskytte dem godt. Koncerndirektør Jørgen Mads Clausen med sin patent chef, Georg Nissen, der står i spidsen for 13 medarbejdere. Danfoss bruger hvert år mellem 20 og 30 millioner kroner på at sikre sin intellektuelle ejendomsret og forfølge krænkere. også i Ægypten, Dubai, Argentina, Brasilien og Serbien-Montenegro har vi forfulgt krænkelsessager. Næsten alle drejer sig om efterligninger af vores varemærker. Derfor har det stor værdi for os, at vi systematisk har registreret vores rettigheder helt tilbage fra 1940erne. At beskytte et vare mærke koster måske kron er i ét land. Men i forhold til, hvad produktudvikling og reklamekampagner koster, er det småting, siger Jørgen Mads Clausen, som råder også mindre virksomheder til at sikre deres rettigheder, mens tid er. Omkostningerne er sjældent uoverkommelige for mindre virksomheder, som typisk starter på et geografisk begrænset marked med få produkter, siger han. Kinesiske piratkopier Hvor man tidligere i Østen stødte på kopiprodukter af konsumvarer, armbåndsure, mærkevaretøj og elektronik, kaster pirater sig i dag også over højt specialiserede komponenter som for eksempel de reservedele til køleanlæg, som Danfoss producerer. Den første sag i Kina startede, da vores salgsorganisation rapporterede om et produkt, som var forsynet med vores navn, men blev solgt til en væsentligt Eva på vej i ordbogen Eva Trio er blevet et af de mest succesrige danske varemærker overhovedet. Succesen er resultatet af Eva Denmarks virksomhedsstrategi, hvor eneretsbeskyttelse er et af de helt centrale elementer i forretningsgrundlaget. Eva Denmark har gennem årene haft så stor succes med si- 6

7 Forenklet international registrering I 2003 blev det såkaldte link mellem EF-varemærke systemet og det internationale varemærkesystem, Ma drid- Protokollen, der omfatter 61 lande, vedtaget. Sammenkædningen af de to systemer betyder, at varemærker kan søges registreret både i hele EU og i en lang række lande uden for EU med en enkelt ansøgning. Ændringen, der træder i kraft 1. oktober 2004, giver virksomhederne både administrative lettelser og økonomiske fordele. I 2003 tiltrådte også USA Madrid-Protokollen. Hermed får virksomheder mulighed for at søge varemærker registreret i USA direkte via det internationale system. EVIGHEDSSTUDENTER Firmaet C. L. Seifert A/S, der i snart 140 år har leveret huer til de danske studenter, registrerede sit varemærke i Det er et af de ældste varemærker i Danmark, der stadig anvendes. Dyrt at krænke andres ret lavere pris, fortæller Georg Nissen. Det drejede sig om tørrefiltre kapsler med indbygget filtermateriale, som kan optage vanddamp der bruges til at holde køleanlæg fri for fugt. Danfoss-logoet lignede vores på en prik. God kend elses mærker, serie numre, ja selv etiketterne uden på æskerne var tro kopier af vores. Men filtrene var af en helt anden kvalitet de kunne for eksempel ikke suge fugt, hvilket må siges at være en temmelig fundamental mangel. Hvis købere af disse kopier troede, at de havde købt et Danfoss-produkt, og siden hen fik deres køleanlæg ødelagt, ville det være yderst skadeligt for virksomhedens renomé. Denne sag fik Danfoss dog klaret forholdsvis nemt. Der blev foretaget en razzia hos piratvirksomheden, som fik beslaglagt, hvad der var tilbage af produkt er og forfalskede mærkater. Krænkelsen blev opdaget i juli 2003, og sagen var afsluttet inden jul samme år. Organiseret kriminalitet Danfoss styrede slagets gang via sin lokale salgsorganisation, en god lokal advokatforbindelse, et dygtigt detektivbureau og pane varemærker, at virksomheden på et tidspunkt måtte gå i aktion over for Nudansk Ordbog. Eva Denmark havde fået registreret den særlige belægning til stegepander Slip Let som varemærke, men ordet var blevet så kendt, at det var på vej ind i den officielle ordbog. Eva Denmark fik dog forhindret, at ordet blev optaget i ordbogen. Var det sket, ville begrebet være frit tilgængeligt for alle, og det ville have været katastrofalt for os, siger virksomhedens administrerende direktør Jan Engelbrecht. Varemærker er værdien og kernen i vores virksomhed. Vi sælger ikke produkter, men mær kevarer, og derfor er vi nødt tentafdelingen i Nordborg. I øjeblikket slås vi med en langt sværere sag, siger Georg Nissen. Den handler om den samme slags tørrefiltre. Men udfordringen består i at skaffe solid dokumentation, som vi kan præ sentere for myndighederne. Pro duktionen foregår i en lille by i den kinesiske provins, og det er uhyre vanskeligt for vores de tektiver at komme tæt nok på fabrikken. Mange beboere i lokalområdet er beskæftiget med produktionen, så ukendte fremmede, der sidder i biler med kikkerter, bliver der hurtigt lagt mærke til. Sagen har udløbere til Malaysia, hvor to forhandlere er blevet ransaget og piratprodukter beslaglagt. Men piratproduktionen i Kina pågår fortsat. Vi kan konstatere, at selv om vi får lukket en produktion af piratkopier ét sted, dukker der tit en anden op et andet sted. Vi har endnu ikke overblik over, hvor organiseret det er men i fagtidsskrifter skønner man, at piratkopier, også af industrielle reservedele, vil blive et af de helt store områder for organiseret kriminalitet. Vi står over for en stor trussel her, mener Jørgen Mads Clausen. til at beskytte dem godt, siger Jan Engelbrecht. En væsentlig del af omsætningen går til eksport, og eksportandelen stiger mærkbart i øjeblikket. Eva Trio og Eva Solo er beskyttet over det meste af verden herunder i USA, Austra lien og Japan. Ud over varemærker har virksomheden også registreret design og brugsmodeller og indgivet en enkelt patentansøgning. Man kan ikke sælge på begrebet Danish Design mere. Tiden, hvor et dannebrogsflag var et kvalitetsstempel i sig selv, er forbi. I dag sælger vi på, at vores produkter er flotte og funktionelle, og på de værdier, som vi står for, siger Jan Engelbrecht. Undgår selv at krænke Kollisionsundersøgelser er fast procedure, når Danfoss bevæger sig ind på nye markeder. Men virksomheden har alligevel enkelte gange fundet sig selv sig i krænkerens rolle. For nogle år siden lancerede vi en højeffektiv gearmotor til produktionsanlæg i Tyskland under navnet Etadrive. Inden lanceringen havde vi undersøgt, at navnet var frit i Tyskland. Men da vi kort tid efter introducerede navnet, havde en anden virksomhed nået at registrere det. Så vi måtte ændre navnet og indgå et forlig i al mindelighed. Vi fik et par måneder til at fase markedsføringen ud. Hvis nu det havde været vores hovedprodukt, vores eneste fundament som det kunne have været for en nystartet virksomhed kunne det være blevet yderst kritisk for os, siger Georg Nissen, som har været med til at stoppe flere produkter internt, fordi der blev opdaget kollisionsproblemer. Inden for de seneste to år har Danfoss måttet udsætte en produktintroduktion i fire måneder, fordi det blev opdaget, at den ville medføre en krænkelse. Styrket PVSonline.dk I både 2003 og 2004 blev Patentog Vare mærkesty r el sens onlineservice udvidet. Nu kan man ansøge om både patenter, brugsmodeller, varemærker og design via internettet. I 2003 blev PVSonline også udvidet med adgangen til at sø ge i de danske varemærker og design. Søgedatabasen indeholder nu alle danske varemærker, design, patenter og brugsmodeller, som gælder i Danmark. En tidlig ansøgning kan forebygge belastende krænkelsessager Tabte udviklingskroner og rets sager hører til de alvorlige følger for virksomheder, der kommer til at krænke andres intellektuelle ejendomsret, og den risiko ønsker de fleste virksom heder at undgå. Kaare Struve er en af de jurister i Patent- og Vare mær ke sty relsen, der taler med virksomheder, som ønsker at undgå krænkelser, som kan kræve langvarige retssager og løbe op i store beløb. Der udsted es cirka patenter om året, der gælder i Danmark, og der verserer kun en håndfuld krænkelsessager om året ved domstolene. Det er de færreste sager, der fører til afgørelse ved domstolene. Langt de fleste bliver forligt, enten før eller efter det første retsmøde, fortæller han. Men det medfører under alle omstændigheder en øko nomisk lussing til krænkeren, for ikke alene er der tabt penge på at producere produktet der skal også i de fleste tilfælde betales en bod til den krænkede, som står i forhold til krænkerens indtjening. Hvis man kommer til at krænke andres rettigheder, kan det betyde, at en betydelig ressourceindsats går tabt. Og hvad enten det sker i ond eller god tro, kan det blive dyrt, siger Kaare Struve. Vi ser faktisk et stigende antal sager ved domstolene, både inden for patenter og varemærker. Specielt varemærker og design har fået en større betydning i konkurrencen. Hvor varemærkernes funktion tidligere primært var at identificere producenten, er de i dag en selvstændig konkurrenceparameter, som skal skille produktet ud blandt mange andre. Det medfører naturligt nok flere konflikter om krænkelser og efterligninger, siger Kaare Struve. Har man indgivet en ansøgning, før krænkelsen finder sted, står man væsentligt stærkere, uanset om man er en lille eller stor virksomhed, fastslår han. Fra dansk side har vi i mange år arbejdet på at få etableret en form for retshjælpsforsikringsordning for rettighedshavere. Specielt mindre virksomheder kan få problemer, hvis de ikke har ressourcer til at følge op på en sag uanset om de har retten på deres side. En forsikringsordning vil kunne få en afskrækkende virkning over for potentielle krænkere, fordi det vil betyde, at også mindre virksomheder har ressourcer til at køre en sag. Projektet, som er et dansk initiativ, bakkes op af Europaparlamentet og ligger i øjeblikket hos EU-Kommis sionen. Patent- og Varemærkestyre lsen deltager i de fælleseuropæ iske bestræbelser på at forenkle og styrke området for intellek tuel ejendomsret og har senest medvirket til udformningen af et nyt EU-direktiv om håndhævelse af enerettigheder. Det er et betydeligt skridt i retning af at skabe et ensartet grundlag for håndhævelse af patenter og varemærker inden for EU - også i de nye EU-lande, siger Kaare Struve. Vi arbejder på at få en forsikringsordning, så også mindre virksomheder får ressourcer til at køre krænkelsessager, siger jurist i Kaare Struve. 7

8 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj Chefkonsulent Erik Hermansen: Vi har været igennem de samme procedurer som op til en ISO-certificering. Hurtigst til patentansøgninger En ny kvalitetsstandard har gjort den danske Patent- og Varemærkestyrelse til en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, rådgivere og myndigheder i ind- og udland Mange virksomheder investerer store summer i tillid til Patent- og Varemærkestyrelsens vurderinger på patentområdet, så derfor er det umådelig vigtigt, at vores sagsbehandling er af en ensartet, høj kvalitet, og at vi kan levere brugbare resultater hurtigt ligegyldigt hvilken sagsbehandler der tager sig af en sag. Sådan siger patentingeniør Tanja Häusermann-Güntzel, som har været med til at udvikle den kvalitetsstandard for behandling af patentansøgninger, der i dag anvendes af de knap 60 sagsbehandlere i Patent- og Varemærkestyrelsens Patentafdeling. Med indførelsen af nye søgeværktøjer og faste procedurer for behandlingen af patentansøgninger er sagsbehandlingstiden væsentlig nedbragt. Styrelsens målsætning er, at 95 procent af alle patentansøgere skal have besked om patenterbarheden af deres opfindelse det vil sige nyhed og opfindelseshøjde inden for syv en halv måned. Og vi er der næsten, siger Tanja Häusermann-Güntzel. Hos udenlandske patentmyndigheder kan man mange steder komme til at vente op til flere år på resultatet af de første undersøgelser. Det betyder, at forretningskritiske beslutninger for eksempel om videreførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter, patentering og markedsføring ikke kan træffes eller må træffes på et usikkert grundlag. Og det får stadig flere udenlandske kunder til at bruge den danske Patent- og Varemærkestyrelse. Dansk kvalitet s egen kvalitetskontrol viser, at de danske nyhedsundersøgelser er af lige så god kvalitet som dem, der foretages i Den europæiske Patentorganisation (EPO). Kvaliteten måles blandt andet på, hvor mange oplysninger der findes frem i nyhedsundersøgelserne, og hvor relevante oplysningerne er for den ansøgning, der behandles. Vi har været igennem de samme procedurer som op til en ISO-certificering. Alle arbejdsgange er blevet kortlagt og beskrevet. Vi har den fordel, at vi er en lille organisation, så vi i løbet af kort tid kan sprede ny viden blandt alle medarbejderne, og i den forstand er vi mere smidige end den store europæiske organisation med tekniske sagsbehandlere, fortæller chefkonsulent Erik Hermansen fra s kvalitetsgruppe, som i 17 år har behandlet ansøgninger på områderne uorganisk kemi, fødevarer og medicinske opfindelser. Også antallet af indsigelser i forbindelse med behandlede ansøgninger fortæller noget om kvaliteten. I gennemsnit kommer der indsigelser i to procent af de patentsager, behandler, mens antallet i EPO ligger på seks procent i gennemsnit. Ny kvalitetsstandard Som led i et omfattende kvalitetsprojekt, der startede i 2002, har Patentafdelingen udviklet nye retningslinjer for behandlingen af patentansøgninger. Det er sket i samarbejde med EPO og den svenske PCT-myndighed. Retningslinjerne er skræddersyet til danske forhold, og alle patentsagsbehandlere er blevet uddannet i at anvende de nye kvalitetssikrede procedurer i både informationssøgning, analyser og kommunikation med patentansøgere. Vores kvalitetsmanualer beskriver i detaljer alle de trin, vi skal igennem, således at vores undersøgelser præcist matcher en ansøgers situation. Også vores svar til ansøgerne udarbejder vi i henhold til faste procedurer, så alle ansøgere kan være sikre på at få den samme kvalitet i argumentation og konklusioner hos alle sagsbehandlere, siger Tanja Häusermann-Güntzel. s ekspertise inden for informationssøgning har gjort den danske styrelse til en efterspurgt samarbejdspartner for myndigheder i andre lande, der ikke har egen sagsbehandling eller mangler kapacitet. I dag varetager Patent- og Varemærkestyrelsen sagsbehandling for patentmyndigheder i England, Singapore, Island og Tyrkiet. Danmark - 1. eksamination i Danmark og Europa Andel af ansøgninger EPO - Den europæiske Patentorganisation Sagsbehandling Sagsbehandling Andel af ansøgninger ,5 mdr. 94% 29,6 mdr. 50% ,5 mdr. 87% 31,4 mdr. 50% ,5 mdr. 87% 27,7 mdr. 50% 1. eksamination i USA og Japan USA Japan ,6 mdr. 100% 24 mdr. 100% Samlet patentsags behandlingstid År 7,5 5,0 2,5 0 75% af færdigbehandlede patentansøgninger 5,4 3,5 5,6 3, Nationale patenter. EPO Andel af ansøgninger 5,6 3, ,0 2,5 0 Indsigelsesprocent for patenter Målt i forhold til udstedte patenter % 7,5 Sagsbehandling Sagsbehandling 0,6 5,6 1, Andel af ansøgninger 6,3 Nationale patenter. EPO 2,7 5, Patentingeniør Tanja Häusermann-Güntzel: Vores mål er, at 95 procent af alle patentansøgere skal have svar på førstebehandlingen af deres patentansøgning inden for syv en halv måned. Og vi er der næsten. STYRKELSE AF UDLANDS- KOMPETENCER udarbejder hvert år cirka nyhedsundersøgelser for myndigheder i andre lande og indgår således i disse landes sagsbehandling. I 2003 indgik styrelsen nye samarbejdskontrakter med Singapore og England, og en eksisterende kontrakt med Tyrkiet blev udvidet. I 2004 blev kontrakten med England også udvidet. Aftalerne med udenlandske myndigheder betyder, at styrelsen har fået et omfattende kendskab til andre landes patentlovgivning, lige som styrelsens kompetencer inden for søgeteknikker løbende styrkes. Reklamebranchen strammer op på varemærkebeskyttelse Danske reklamebureauer har erkendt, at de bør være langt mere opmærksomme på behovet for varemærkebeskyttelse. Blandt andet har branchen ændret standardkontrakterne mellem bureau og kunde, oplyser Aslaug Kleve, som er chefkonsulent i reklamebureauernes brancheforening, DRRB. Det indgår nu i vores kontrakter mellem bureau og kunde, at man fastlægger ansvarsfordelingen i forbindelse med registrering af varemærker. Det gør vi for at undgå konfliktsituationer. Nu skal det aftales, hvis bureauet skal foretage forundersøgelser, og det er kunden, der står for selve registreringen af varemærket, med mindre andet er aftalt, siger Aslaug Kleve. Hun rådgiver DRRB s medlemmer om blandt andet spørgsmål inden for varemærkeretten. I de senere år er opmærksomheden skærpet omkring registrering af varemærker, herunder slogans. Når man som bureau udvikler et slogan, så aner man jo ikke, om man krænker en andens rettigheder. Der er flere og flere payoffs, der bliver registreret. Derfor skal man oftere ind og tjekke nu, end man skulle for få år siden, fortæller hun. I branchen findes der flere eksempler på, at to bureauer uafhængigt af hinanden har udviklet identiske payoffs, og det har kostet de uheldige kunder og bureauer mange penge. DRRB oplever da også et stigende antal forespørgsler fra medlemmer, som de blandt andet rådgiver omkring ophavsret og varemærker Ḃureauerne udvikler mange varemærker, som tilfører virksomhederne værdi, og de er samtidig med til at øge reklamebureauernes indtjening. Det sker for eksempel, når man udvikler en figur, som skal bruges i en enkeltstående kampagne, og den bliver sådan en succes, at den kan bruges igen i mange andre sammenhænge og til merchandising. Den kan ende med at få varemærkestatus for kunden. Men bureauet har måske kun fået betaling for den første kampagne, siger Aslaug Kleve. Derfor har vi indføjet i vores nye kontrakter, at hvis elementer, der ikke oprindeligt var udviklet til at blive varemærker, senere bliver det, så skal de honoreres særskilt. Og der er faktisk mange ting, som kan blive et varemærke. Design, emballage, særlige lyde og farver er ting, som kan og i visse tilfælde bør registreres, hvis man vil sikre sig mod, at andre bruger det. Der er masser af muligheder for at brande sig med varemærker, som er lidt anderledes end lige de traditionelle grafiske, siger hun. 8

9 Større krav til kvaliteten Moderne virksomheder bliver stadig mere afhængige af ophavsret, patentret og varemærkeret i kampen for at klare sig i den globale konkurrence, vurderer juraprofessor Jens Schovsbo Professor, dr. jur. Jens Schovsbo: De europæiske patent- og varemærkemyndigheder har intensiveret deres samarbejde for at sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau i sagsbehandlingen. CHOKOLADE I LOMMEN Mikroovnen blev opfundet i 1945 ved en tilfældighed, da opfinderen gik forbi et apparat, som indeholdt en kraftig elektromagnet. Han havde et stykke chokolade i lommen, som smeltede og flød ud, uden at han følte varme. Der sælges i dag over 48 millioner microovne om året på verdensplan. Virksomheder over hele verden søger i stigende grad at beskytte deres rettigheder og betaler beredvilligt for det omfattende arbejde, der går forud. Den beskyttelse, de opnår ved at registrere deres rettigheder, skal derfor være både effektiv og holdbar. Virksomhederne skal være sikre på, at registreringen er af så høj kvalitet, at den kan tåle at blive anfægtet. Uanset om rettighederne udstedes af eller Den europæiske Patentorganisation, EPO. Sagen er nemlig, at virksomhederne i det moderne viden- og innovationssamfund bliver stadig mere afhængige af ophavsret, patentret og varemærkeret i kampen for at klare sig og overleve i den globale konkurrence. Dr. jur. Jens Schovsbo, der er professor i immaterialret ved Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, hvad kvaliteten af såvel rettighederne som sagsbehandlingen betyder for erhvervslivet: For virksomhederne er det helt afgørende, at kvaliteten af de immaterielle rettigheder er høj, og at de hurtigt kan få vished for, om et varemærke allerede er registreret, eller en opfindelse allerede er gjort. For derved kan de undgå at spilde tid og penge på formålsløs videreudvikling eller udarbejdelse af ansøgninger, der aldrig vil kunne sikre rettighederne til et navn eller en opfindelse, siger han. Behov for differentiering For at blive patenteret skal en opfindelse have tilstrækkelig opfindelseshøjde det vil sige adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt. Men definitionen er ofte for snæver, mener Jens Schovsbo. Dermed bliver det for nemt at få patenter, hvilket kan virke hæmmende på både videndeling, innovation og udvikling, og det får Jens Schovsbo til at efterlyse en differentiering af såvel prøvningsformer som rettigheder. Det kan tage flere år at få patent på en opfindelse, og derfor er det såkaldt 'lille' patent, brugsmodellen, ofte en god model. Ifølge Jens Schovsbo bliver den dog for tiden udnyttet alt for lidt af virksomhederne, som ikke rigtigt kender til dens eksistens. Kravet om adskillelse fra kendt teknik er højere for et patent end for en brugsmodel. Derfor kan det tit være mere hensigtsmæssigt at registrere en brugsmodel end et patent, når der er brug for en nem, hurtig og billig beskyttelse af et produkt, eller hvis produktet har en forholdsvis kort kommerciel levetid, mener Jens Schovsbo. Men at det ikke er så let at nå frem til nye løsninger, viser den heftige debat, som EU-reglerne for patentering af computerimplementerede opfindelser har affødt. Dele af IT-branchen mener, at reglerne vil gøre det umuligt at produktudvikle, mens andre byder reglerne velkommen, fordi de medvirker til at beskytte innovationen. Generelt peger stigningen i antallet af patentansøgninger dog på, at danske virksomheder oplever flere fordele end ulemper ved at kunne anvende patentsystemet i deres strategiske forretningsudvikling. De store brikker Antallet af internationale patentansøgninger til Den europæiske Patentorganisation er i perioden firedoblet til over om året. En væsentlig del af forklaringen er nok, at virksomhederne i dag benytter den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj til at styrke deres forretningsmæssige udvikling og skabe sig konkurrencefordele. At beskyttelsen af ejendomsretten også forbedrer deres finansieringsmuligheder, er et yderligere incitament. Udviklingen er et udtryk for en sund videndeling, men den er ikke uden problemer, og den passer ikke så godt til de forudsætninger, som ligger til grund for det nuværende patentsystem, og som belønner en teknisk udvikling med en eneret, mener professor Jens Schovsbo. I dag er virksomhedernes behov langt mere nuancerede end for blot få år siden, men systemerne for intellektuel ejendomsret afspejler ikke den moderne virkelighed, som er kendetegnet ved konvergens, dynamik, regionalitet og smidighed. Systemerne lægger op til, at der tænkes for firkantet. I dag ville det være relevant at begynde at tænke mere sektor-, branche- og produktspecifikt i stedet for at tænke i de traditionelle kasser bestående af 'opfindelser', 'værker', 'varemærker' osv. Men det kræver gennemgribende lovændringer på internationalt niveau, og så er det de rigtig store brikker, vi skal have i spil, siger han Ḋen teknologiske udvikling har medført, at der i dag udtages patenter på særdeles komplicerede opfindelser, og det vanskeliggør sagsbehandlingen tilsvarende. Derfor vokser behovet for samarbejde mellem patentmyndigheder på tværs af landegrænserne, siger Jens Schovsbo. De europæiske patent- og varemærkemyndigheder har også intensiveret deres samarbejde i de senere år, både når det gælder rådgivning og sagsbehandling med henblik på at sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau. Man kunne for eksempel lade alle ansøgninger gå igennem Den europæiske Patentorganisation og samle al sagsbehandling af et bestemt sagsområde hos en enkelt national myndighed, der så kunne få tilstrækkelig volumen i sagsbehandlingen til at opbygge virkelig stor ekspertise på det pågældende område. Men den løsning ville give problemer for små virksomheder. Man kan ikke bare henvise en smedemester i Svendborg til patentmyndighederne i Italien, selv om det er dem, der er specialister i netop hans opfindelse. Derfor vil det også fortsat være nødvendigt med nationale myndigheder med en bred kompetence, som kan betjene lokale virksomheder, vurderer Jens Schovsbo. NYT DIALOG- FORUM IPdialog er et dialogforum, hvor Patent- og Varemærkestyrelsens ledelse og en række repræsentanter for erhvervs liv og forskning diskuterer tendenser for eneretsområdet, nye initiativer, lovforslag og lignende. FÆLLES- NORDISK PATENT- MYNDIGHED arbejder sammen med de øvrige nordiske lande på at få oprettet en fællesnordisk patentmyndighed under patentsamarbejdstraktaten PCT (Patent Cooperation Treaty). Formålet med en fællesnordisk PCT-myndighed er at bevare kvalificerede patentmyndigheder i de nordiske lande og samtidig sikre, at Norden kan få en central rolle i fremtidens globale systemer for intellektuel ejendomsret. På Nordisk Ministerråd i september 2004 besluttede fire af fem ministre, at der skal arbejdes videre med en samarbejdsmodel. 9

10 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj DEN LILLE BLØDE Danskeren Hans Ole Larsen var blandt de første, som i starten af 1980erne fik patent på den bløde kontaktlinse. På verdensplan er der over 140 millioner kontaktlinsebrugere. Når det drejer sig om en opfinder, der har fået en god idé, så tror jeg, de fleste pengeinstitutter spørg er ind til planerne for sikring af ejendomsretten til ideen. Men når det handler om større virksomheder, er der nok ikke det samme fokus på virksomhedens politik på IP-området, siger Jacob Leth. Billigere patentering Sådan lyder en af s målsætninger og styrelsens jurister begynder at se resultaterne af deres internationale arbejde Patentering er dyrt, mener nogle virksomheder. Men omkostningerne bliver ofte overvurderet i forhold til den værdi, som sikring af den intellektuelle ejendomsret til ideer og opfindelser kan skabe for en virksomhed. Det er faktisk ikke så dyrt at patentere, som mange tror. Når det drejer sig om rent danske patenter, betaler man et grundgebyr på kroner ved indlevering af ansøgningen og har beskyttelse fra samme øjeblik, da indleveringstidspunktet er bestemmende for, hvilket tidspunkt beskyttelsen gælder fra vel at mærke hvis man får patentet, siger Anne Rejnhold, som er leder af afdelingen International Politik i. Afdelingens juridiske eksperter har igennem de senere år arbejdet på flere fronter for at effektivisere og billiggøre patentering, og anstrengelserne begynder at bære frugt. Det er en vigtig målsætning for os løbende at nedbringe omkostningerne ved patentering, og der er lys for enden af tunnelen, siger Anne Rejnhold. Et godt eksempel er London-Protokollen, som vi har brugt mange kræfter på fra dansk side. Det er en interna tional aftale, der har indflydelse på blandt andet oversættelsesomkostningerne i forbindelse med patentering, og den træder formentlig snart i kraft. Når det sker, vil det medføre store besparelser for danske virksomheder, der søger patent i Europa. Formentlig vil der blive tale om en reduktion af oversættelsesomkostningerne på helt op til 50 procent. Et europæisk patent, som gælder i otte lande, koster i dag i gennemsnit euro at udtage. Der er tale om gennemsnitsomkostninger, for der er meget stor forskel på sagsbehandlingen af patenter inden for forskellige områder. Bio-opfindelser eksempelvis nye plantesorter og genmodificerede organismer er meget mere kostbare at få gennem ansøgningsprocessen end mekaniske opfindelser. Den højere pris skyldes især omkostningerne til oversættelse, da der i dag er krav om, at alle bilag i patentet oversættes til de respektive sprog. Når en virksomhed skal tage stilling til, om det kan betale sig at udtage patent, må den altid holde det op imod sin samlede strategi. Og så vil patenteringsomkostningerne ofte være ubetydelige i forhold til, hvad det har kostet at opfinde og udvikle produktet, siger Anne Rejnhold. Man skal dog altid gøre sig klart, hvor meget man tror på sit produkt eller sin opfindelse. Ligger den inden for virksomhedens kerneområde, og kan den blive rentabel? Kan den bringe virksomheden videre og skabe vækst? Hvis det ikke er tilfældet her og nu, kan man overveje, om det alligevel kan betale sig at udtage patent og hente produktudviklingsomkostningerne hjem via licenssamarbejder, siger Anne Rejnhold. London-Protokollen, der formentlig snart træder i kraft, vil give store besparelser for danske virksomheder, der søger patent i Europa. Formentlig vil oversættelsesomkostningerne kunne halveres, siger enhedschef Anne Rejnhold. MINDRE OVER SÆTTELSE London-Protokollen blev implementeret i dansk lov i 2003, og det har betydning for mængden af materiale, der skal oversættes i patentansøgninger. Regelændringen vil betyde, at det alene er patentkravene, der skal oversættes, hvilket vil give ansøgere betydelige besparelser. Reglerne kan dog først træde i kraft, når Frankrig, Tyskland og England har ratificeret aftalen. Det gjorde Tyskland i 2003, og England forventes at følge efter i foråret Sikring af rettigheder letter adgang til finansiering Formanden for Lokale Pengeinstitutter, Jacob Leth, slår til lyd for, at pengeinstitutterne går tæt på virksomhedernes IP-strategier i forbindelse med finansiering Danmark kunne få mange flere erhvervssucceser hvert år, hvis patentering og andre former for sikring af immaterielle værdier (Intellectual Property - IP) lå inden for flere virksomheders økonomiske og organisatoriske formåen og prioritering. De samfundsmæssige konsekvenser er indlysende. Udnytter danske virksomheder ikke mulighederne for at skabe nye arbejdspladser og eksport, vil staten miste indtægter. Vækst og velfærd forudsætter, at danske virksomheder kan konkurrere globalt, og global konkurrenceevne forudsætter sikring af danske virksomheders intellektuelle ejendomsret. Derfor er det væsentligt ikke bare for den enkelte virksomhed, men også for samfundet som helhed at dansk innovation sikres. Statslig IP-pulje Da så mange mindre iværksættere falder fra, er flere pengeinstitutter forståeligt nok forsigtige med finansieringen af innovation. Derfor slår jeg til lyd for en statslig pulje, som kan hjælpe med til at sikre de danske ideer, vi skal leve af i fremtiden. Med sådan en pulje kunne vi undgå, at mange gode ideer bliver lagt i skuffen eller snuppet for næsen af os, mener formanden for Lokale Pengeinstitutter, direktør Jacob Leth fra Sparekassen Kronjylland. Han er også medlem af Finansrådets bestyrelse på vegne af de lokale banker og sparekasser. Vi befinder os i et af centrene for jysk foretagsomhed og forretningssans, Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers. Igennem sparekassens 175-årige historie er utallige opfindere og virksomhedsledere mødt op her for at præsentere en god idé og skaffe kapital til dens videre udvikling. De sidste 23 år har direktør Jacob Leth været manden, der ultimativt skal overbevises, før den kronjyske sparekasse går ind i nye risikobetonede udviklingsprojekter. Patentomkostninger indregnes Hvis du kommer ind og kan overbevise mig om, at du har en god idé, kan vi træffe beslutning om finansiering samme dag. Vi gør som regel det, at vi laver et selskab, hvor du som opfinderen skyder dine rettigheder ind imod at få en andel af aktierne. Går det galt, og din virksomhed går ned, så overgår patenterne til konkursboet og kreditorerne, forklarer Jacob Leth. I den første fase af et udviklingsprojekt kan omkostningerne til sikring af IP-rettighederne til et produkt forekomme belastende ikke mindst for en lille virksomhed med et begrænset budget. Det skal pengeinstituttet tage højde for i sin rådgivning. Hos os indregner vi omkostningerne til sikring af de immaterielle rettigheder, når vi udarbejder en finansieringsplan. Det ligger implicit i processen omkring kreditgivning hos vores medarbejdere, fortæller Jacob Leth. Når et pengeinstitut finansierer innovation, involverer det altid en kreditrisiko. Der kan jo altid dukke nogle kapitalstærke folk op i kulissen, som løber med ideen. Den gode idé med sikrede rettigheder kan omvendt være nok til at få finansieringen til at falde på plads. Patentet i sig selv indgår ofte som sikkerhedsstillelse over for pengeinstituttet. For mange år siden kom der en mand til mig og sagde, at han havde opfundet en jernkonstruktion, som kunne sikre Vestkysten mod erosion. Kystinspektoratet var positive, men han havde ikke kapital til at gå videre med projektet. Vi klarede det på den måde, at han skød sine rettigheder ind i et selskab, som sparekassen finansierede, og dermed blev jernkonstruktionerne sat op. Desværre viste det sig, at de ikke havde nogen effekt så vi lukkede lige så stille selskabet og tog tabet. Selv om projektet ikke lykkedes, viser det, hvordan vi griber den slags an, siger Jacob Leth. Pengeinstitutternes rolle En statslig IP-pulje er endnu kun ønsketænkning. Sikringen af dansk innovation er i meget høj grad afhængig af pengeinstitutternes vilje og evne til at forholde sig aktivt til immaterialret, når de vurderer grundlaget for finansiering af produktudvikling og iværksætterprojekter. Jacob Leth selv er kendt for at være en entreprenant herre. Det kan aflæses i Sparekassen Kronjyllands politik, når det gælder om at hjælpe utraditionelle iværksætterprojekter på vej med økonomisk rygdækning i form af finansiering eller kreditter. På baggrund af pengeinstitutternes solide overskud har han tidligere efterlyst større risikovillighed hos banker og sparekasser, blandt andet for at sikre innovation og vækst i lokalområderne. Når det drejer sig om en lille virksomhed med en opfinder, der har fået en god idé, så tror jeg, de fleste pengeinstitutter naturligt spørger ind til planerne for sikring af ejendomsretten til ideen. Men når det drejer sig om større, veldrevne virksomheder med et solidt kapitalapparat bag sig, er der nok ikke det samme fokus på virksomhedens politik på IP-området, siger Jacob Leth. I Sparekassen Kronjylland er det et krav, at virksomheden har styr på sine immaterielle rettigheder, hvor det er relevant, før der kommer penge på bordet til finansiering af udviklingsprojekter. Hvis det går op for os under dialogen med en virksomhed, at den intellektuelle ejendomsret kan komme til at spille en væsentlig rolle for succesen i det projekt, der søges finansiering til, så går vi grundigt til værks med hensyn til virksomhedens strategi og planer på rettighedsområdet, siger Jacob Leth. Det skal være afklaret, at projektet ikke kolliderer med eksisterende patenter eller varemærker, inden man kan få finansiering fra os. 10

11 er det danske center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. Styrelsen tilbyder en lang række serviceydelser, der hjælper virksomheder i deres innovationsproces og forebygger krænkelsen af andres rettigheder. Som offentlig myndighed udsteder styrelsen patenter og registrerer varemærker, brugsmodeller og design. Som Danmarks repræsentant i internationale forhandlinger om patent- og varemærkesystemerne bidrager styrelsen til, at den internationale lovgivning tilgodeser danske virksomheders interesser. Ligeledes er styrelsen med til at sikre en effektiv og tidssvarende lovgivning i Danmark. er en markeds- og kundeorienteret statsvirksomhed, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og beskæftiger 220 medarbejdere. Fakta om patenter Et dansk patent kan anvendes til: at beskytte virksomhedens udviklingsomkostninger at hindre andre i at udnytte opfindelsen at skabe grundlag for licens- og samarbejdsaftaler at holde konkurrenter på afstand at stå stærkere i konfliktsituationer at skabe grundlag for kvalificerede beslutninger om patentansøgninger i udlandet Hos er grundgebyret for en patentansøgning kroner. Efter cirka syv måneder får ansøgeren svar på sin ansøgning og kan så videreføre den internationalt som en international ansøgning (PCT), en europæisk ansøgning (EP) eller i de enkelte lande. Kan patent udstedes, sker det normalt efter tre år. Kundecentret besvarer spørgsmål på telefon og mail om patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Centret vejleder om blandt andet ansøgningsprocedurer, regler og søgning i de offentligt tilgængelige patent- og varemærkedatabaser. Kundeservice Hos Kundecentret kan al relevant information rekvireres, og centret formidler kontakten til andre afdelinger i. Kontakt Kundecentret på tlf Fakta om varemærker En dansk registrering af et varemærke kan anvendes til: at sikre retten til varemærket, inden der in vesteres i markedsføring at synliggøre varemærket over for konkurrenter og hindre andre i at bruge det samme eller et lignende varemærke at stå stærkere i konfliktsituationer at skabe grundlag for kvalificerede beslutninger om ansøgninger i udlandet. Grundgebyret for en varemærkeansøgning inkl. tre klasser er kroner. Ansøger modtager resultatet af styrelsens undersøgelser i løbet af en måned. Hvis retten til varemærket kan registreres, sker det normalt inden for tre måneder. Biblioteket s bibliotek giver gratis adgang til danske og udenlandske patenter, offentliggjorte patentansøgninger, varemærker, brugsmodeller og design. Der er adgang til både trykte og elektroniske registre og informationer. Bibliotekets medarbejdere vejleder om brugen af de internetbaserede patentdatabaser, som indeholder oplysninger om over 30 millioner danske og udenlandske patenter og patentansøgninger, ansøgningsprocedurer og sagsbehandling af ansøgninger. Biblioteket har åben på hverdage fra kl. 9 til 14 og torsdag fra kl. 9 til 16. Ekstraordinær åbningstid den tredje lørdag i hver måned kan bestilles. Biblioteket kontaktes via Kundecentret. Kurser Til private og virksomheder udbyder kurser inden for områderne patent og brugsmodel, varemærke, design og intellektuel ejendomsret generelt. Kurserne er tilpasset forskellige målgrupper, og det faglige niveau er derfor også forskelligt fra kursus til kursus. Der udbydes over 40 kurser og seminarer hvert år for at give personer, der arbejder med IP-området, mulighed for at uddanne sig. Deltagerne får indblik i, hvad der skal til for at få patent eller varemærke, hvordan man undgår at krænke andres patenter og varemærker, og hvordan man kan bruge patenter som kilde til teknisk information. Styrelsen arrangerer også virksomhedstilpassede kurser og seminarer for patent- og varemærkeeksperter. Kontakt Kursuscentret på telefon Love og regler Virksomheder, der står over for komplicerede spørgsmål om varemærker, design, patent og brugsmodeller, kan få råd og vejledning hos s jurister. Styrelsens jurister udarbejder lovforslag og redegørelser til regeringen og Folketinget. Som grundlag for det lovforberedende arbejde indhenter styrelsen synspunkter fra dansk erhvervsliv via blandt andet IPdialog - to dialogfora, hvor danske virksomheder og rådgivere er repræsenteret. Reguleringen af patent- og varemærkeområdet er i stort omfang præget af internationale aftaler, traktater og EU-lovgivning. arbejder målrettet og koncentreret på den internationale scene, hvor styrelsen varetager danske interesser i internationale forhandlinger og medvirker til at harmonisere og forenkle reglerne om patenter og varemærker med videre. Styrelsen forhandler på Danmarks vegne i World Intellectual Property Organisation (WIPO), Den Europæiske Patent Organisation (EPO), EU, Harmoniseringskontoret for varemærker og design i Alicante (OHIM), World Trade Organisation (WTO) og i samarbejde om patenter og varemærker i nordisk regi. Kontakt Kundecentret for yderligere information. Analyser står til rådighed med viden og kan levere en række værdifulde værktøjer, der understøtter og effektiviserer virksomhedens innovationsarbejde. I hver fase af en inovationsproces kan levere informationer og analyser, der kan være med til at understøtte virksomhedens udviklings- og beslutningsproces. Styrelsen kan klarlægge en branches patentaktivitet og identificere en branches mest opfinderaktive virksomheder, kortlægge status for teknikkens stade på et givet område og fremdrage materiale, der måske kan inspirere til nye produkter. Ligeledes kan en virksomhed få svar på, om en idé er ny i patentmæssig sammenhæng. Det er også muligt at rekvirere besøg af styrelsens konsulenter. Kontakt Kundecentret for yderligere information. Teknik I Patentafdelingen arbejder omkring 60 patentingeniører, som har specialiseret sig inden for hvert deres felt. Patentingeniørerne udarbejder forskellige former for patentanalyser, som virksomheder bruger for eksempel i forbindelse med produktudvikling, konkurrentovervågning, virksomhedsovertagelser eller investering i nye områder. Ingeniørernes arbejde består i stor udstrækning i komplicerede elektroniske søgninger, og arbejdet kræver stor teknologisk indsigt. De behandler patent- og brugsmodelansøgninger fra danske og udenlandske virksomheder, men også fra andre landes patentmyndigheder. s patentingeniører kan kontaktes via Kundecentret. Forretningskendetegn I Varemærkeafdelingen arbejder godt 30 varemærkespecialister med at behandle varemærke- og designansøgninger og gennemføre grundige undersøgelser i internationale varemærke- og designdatabaser, som virksomhederne kan bruge som inspiration, for eksempel i forbindelse med udvikling af nye produktnavne og design. Derudover kan specialisterne yde rådgivning i mere komplicerede spørgsmål inden for varemærkeretten. s specialister kan kontaktes via Kundecentret. Søg på nettet PVSonline er s internetservice, som giver elektronisk adgang til alle offentliggjorte danske rettigheder, så virksomheder selv kan søge i patenter, brugsmodeller, design og varemærker. Via PVSonline kan der også indleveres ansøgninger om patent, varemærke, brugsmodel og design. Spørgsmål til søgefunktionerne i PVSonline besvares i Kundecentret. BEDSTE OFFENTLIGE KUNDECENTER deltog i 2003 i firmaet Teleperformances konkurrence for Kundecentre i Danmark og vandt i kategorien bedste offentlige kundecenter. Kundecentret deltager også i 2004 i konkurrencen. Fakta om design En registrering af et design kan anvendes til: at sikre retten til et nyt design, inden produktet sendes på markedet at synliggøre og dokumentere ejendomsret over for konkurrenter at hindre andre i at bruge samme eller et lignende design at få muligheder for at søge om designbeskyttelse i udlandet inden for seks måneder fra det danske ansøgningstidspunkt Hos er grundgebyret for en designansøgning kroner. Ansøger modtager resultatet af styrelsens undersøgelser i løbet af 14 dage. Hvis designet kan registreres, sker det inden for tre måneder. Fakta om brugsmodeller En brugsmodelregistrering også kaldet et 'lille patent' kan bruges til: at få en hurtig registrering og dermed dokumentation for eneretten at hindre andre i at udnytte frembringelsen at få eneret på en frembringelse, der ikke ville kunne opnås patent på at stå stærkere i konfliktsituationer Før registrering af en brugsmodel kan ansøger anmode om at få prøvet, om ansøgningen opfylder kravene om nyhed og frembringelseshøjde. Efter registrering kan enhver anmode om at få prøvet registreringen. Gebyret for ansøgning om brugsmodel er kroner. Gebyret for prøvning er kroner. Behandlingstiden er cirka to måneder uden prøvning og cirka tre måneder med prøvning. 11

12 Temaavis om den intellektuelle ejendomsret som strategisk værktøj strategiske handelsvarer og skærpet konkurrencen om at få adgang til netop de rettigheder, der kan gøre en forskel i morgen. Den finske mobiltelefongigant Nokia bruger årligt 22 milliarder kroner på forskning og udvikling, og virksomheden indleverer selv patentansøgninger om året. Og den danske patentchef skønner, at Nokia hvert år køber sig adgang til lige så mange patenter, som virksomheden selv får udstedt. Det sker fortrinsvis gennem licenser eller krydslicenser, hvor Nokia som modydelse giver andre virksomheder adgang til at udnytte sine egne patenter. Det kan lyde, som om samarbejde på kryds og tværs er ligetil, men det er desværre ikke tilfældet. Ofte er det en vanskelig proces at overtale en producent til at samarbejde, for som regel kan man tjene mere på at sælge sine produkter end på royalties. Derfor vil jeg også hellere kalde det for fornuftsægteskaber. Vi lever i en verden, hvor man risikerer at skulle betale milliarder af kroner for at krænke et patent, hvad Microsoft var udsat for i 2003, og derfor kan man måske oven i købet tale om en form for terrorbalance. Group IPR Manager i Nokia Mobile Phones Peter Halkjær: Tid ligere hed det: Har du penge, så kan du få. I dag hedder det snarere: Har du rettigheder, kan du få. Det er kampen om rettighederne, der afgør, hvem der indtager førerpositioner på markedet for mobiltelefoner. Førerposition og overlevelse kræver IP-balancegang For at styrke deres markedsposition bruger mobiltelefonproducenterne deres mest værdifulde IP-rettigheder aktivt. Peter Halkjær fra Nokia Mobile Phones karakteriserer patentsamarbejdet som fornuftsægteskaber, der opretholder magtbalancen i den barske mobiltelefonbranche Man køber konkurrentens sidste nye mobiltelefonmodel og splitter den fuldstændig ad: Er der ny teknologi indeni? Det er en af de metoder, som de store mobiltelefonproducenter benytter for at følge med teknologiudviklingen inden for telekommunikation. For de kan ikke nøjes med at overvåge markedet ved at læse patenttidender og deltage i internationale kongresser. Dertil går udviklingen alt for stærkt. Vi kan ikke vente i 18 måneder på, at en patentansøgning bliver offentliggjort. Derfor laver vi ikke traditionel patentovervågning, men bruger snarere patenttidenderne til rettighedsevaluering end som teknologikilde. Vi køber konkurrenternes nye mobiltelefoner op og analyserer alle komponenter til bunds. Det er ganske normalt, at man overvåger konkurrenterne på denne måde. Patentansøgninger hos EPO fordelt på brancher i 2003 Ansøgninger Alle med danske ansøgere ansøgninger Kemi 7,9% 7,5% Organisk kemi 15,7% 10,6% Polymer 2,9% 5,1% Bioteknologi 13,3% 4,6% Telekommunikation 1,2% 6,7% Audio, video & media 3,5% 4,6% Elektronik 1,0% 5,3% Elektricitet og elektriske maskiner 3,8% 8,3% Computers 3,4% 6,1% Maling og optik 5,7% 7,0% Bearbejdning og processer 10,7% 8,8% Køretøjer og transport 5,8% 8,2% Maskinteknik og termodynamik 11,5% 7,5% Menneskelig fornødenheder, herunder medicin 13,7% 9,7% Total 100,0% 100,0% Vi bruger ofte de samme underleverandører, og det er væsentligt for os at sikre, at vi til stadighed besidder den fremmeste teknologi. Ud fra en inspektion af vores konkurrenters telefoner er vi i stand til at gætte på, hvilke IP-rettigheder Intellectual Property Rights de har. Og er der tale om banebrydende nytænkning, tager vi kontakt til rettighedshaveren for at få en aftale på plads. Vi kommer ikke med hatten i hånden, for de fleste vil gerne samarbejde med os, da vi er gode til at få ny teknologier bragt på markedet, fortæller Peter Halkjær, Business Group IPR Manager i Nokia Mobile Phones. Milliarder på spil Kapløbet mellem producenterne om at komme først med de mest avancerede produkter har gjort IP-rettigheder til Antal Patentansøgninger indleveret af danskere Danske patentansøgninger PCT ansøgninger Europæiske patentansøgninger uden euro-pct Euro-PCT ansøgninger Den samme opfindelse kan være ansøgt under flere af ansøgningstyperne Noget for noget I dag er en mobiltelefon ikke bare en telefon. De mest moderne mobiltelefoner er små teknologiske vidundere på bare 100 gram med kamera og adgang til Internet, radio og i fremtiden også tv og video. Den udvikling hænger nøje sammen med, at producenterne af mobiltelefoner er dygtige til at udnytte teknologi og opfindelser fra både konkurrenter og fra andre brancher. Sådan er det blevet muligt at bygge teknologier fra flere forskellige områder ind i mobiltelefonerne, og den udvikling er accelereret i de senere år. Hos Nokia har vi en klar patentstrategi. Vi skaffer os adgang til de patenter, som er nødvendige for at realisere virksomhedens forretningsmæssige målsætninger og undgå at komme i en situation, hvor vi ikke kan fastholde vores markedsledende position, siger Peter Halkjær. Hvis vi ønsker at få adgang til andres patenterede innovative teknologi, må vi kunne tilbyde noget, der er lige så meget værd. Patentindehaveren skal synes, at det er en god idé at samarbejde med os, og derfor må vi af og til stille nogle af Nokias allervigtigste patenter til rådighed for andre for at få adgang til opfindelser, vi selv gerne vil have lov at bruge, fortæller Peter Halkjær. Når man skal være på et marked, hvor der er så mange patenter som inden for telekommunikation, så har man også brug for at kunne neutralisere andres patenter. Det kan ske ved royaltybetaling eller ved at handle med sine egne patenter, så man kan presse prisen eller måske tippe royaltybetalingen til egen fordel. Afgørende for markedspositionen Beslutninger om at indgive patentansøgninger træffes i Nokias fire forretningsområder Mobile Phones, Multimedia, Networks og Entreprise Solutions som hver har egne patentråd, bestående af senior managers, der besidder den nødvendige forretningsmæssige og teknologiske indsigt. Vilkårene for at drive forretning er ændret en hel del i de senere år. Tidligere hed det: Har du penge, så kan du få. I dag hedder det snarere: Har du rettigheder, kan du få. Det er kampen om rettighederne, der afgør, hvem der indtager førerpositioner på markedet for mobiltelefoner, siger Peter Halkjær. Med patenternes voksende strategiske betydning er handelen med licenser således blevet et vigtig forretningsområde for mange virksomheder, der investerer i produktudvikling. Det gælder også for Nokia. Der er mange producenter at vælge imellem, og derfor gælder det for os om at være i en position, hvor vi har høje licensindtægter og lave udgifter til royalties, for så har vi en konkurrencemæssig fordel. Beslutninger, der vedrører sikringen af vores immaterielle rettigheder, er så vigtige for virksomhedens fremtid, at de træffes af de mest erfarne eksperter, vi råder over, slutter Peter Halkjær. Ansøgers hjemland Europæiske patenter publiceret i 2003 Antal ansøgninger Patentansøgninger pr indbyggere USA ,3 Sverige ,8 Frankrig ,6 England ,1 Tyskland ,6 Danmark ,4 Japan ,6 SEPTEMBER 2004 Udgiver:, Helgeshøj Allé 81, 2630 Taastrup, tlf Redaktion: Rikke Præstmark (ansv.), Charlotte Mayntz Tekst: Kommunikations- Gruppen Design og layout: Mixdouble A/S Tryk: P.E.Offset Fotos: Søren Wesseltoft, Kaj Grosen og Unimerco Se også hjemmesiden 12

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Patent- og Varemærkestyrelsen, ITEK & IT-Brancheforeningen Juni 2005 1 At dele og beskytte viden Øget handel

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Vi ser patenter som en investering!

Vi ser patenter som en investering! Vi ser patenter som en investering! 1 Patenter - investering og profit Claus Hoffmann og Ole Kragh Møller ch@hoffmanndragsted.dk Tel: +45 30 91 82 27 okm@hoffmanndragsted.dk Tel: +45 53 72 72 22 Hoffmann

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Få din. idé. til at. vokse. - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer.

Få din. idé. til at. vokse. - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer. Få din idé til at vokse - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer. Realiser dine idéer med IPR En opfindelse eller en god idé kan være mange

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009 NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2013

Nyhedsbrev oktober 2013 Nyhedsbrev oktober 2013 Virksomheder forbereder sig til fremtiden I Hedegaard Management har vi fuld damp under kedlerne, og vi har den glæde, at stadigt flere virksomheder henvender sig til os, når der

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Handel med kopiprodukter er en trussel mod dansk erhvervsliv. - og det bør afspejles i retssystemet

PRESSEMEDDELELSE. Handel med kopiprodukter er en trussel mod dansk erhvervsliv. - og det bør afspejles i retssystemet København, den 9. april 2013 PRESSEMEDDELELSE Handel med kopiprodukter er en trussel mod dansk erhvervsliv - og det bør afspejles i retssystemet Dansk politi skal styrke indsatsen mod kriminalitet med

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Ingen garati for den danske model

Ingen garati for den danske model Vejlegårdssagen: Ingen garati for den danske model Investering Sådan tjener daytrader en million om året Nu vil jeg kun lave en million om året Et aktiemarked i modvind er ingen hindring for at tjene en

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse Industriel ejendomsret i bevægelse Tæt på erhvervspolitikken Indhold Indhold: Forord................................................ 5 Sammenfatning med forslag og initiativer............ 7 Kapitel 1:

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere