Slutrapport vedr. Projekt - Økologisk Isolering. Journal nr / Projektet indeholder flg. Aktiviteter:

Transkript

1 Slutrapport vedr. Projekt - Økologisk Isolering. Journal nr / v. Britta Edelberg Vejle VVS og Økobyg Hover kirkevej Vejle Marts 2003 Projektet indeholder flg. Aktiviteter: 1. Merudgifter ved projektering med halm, hør og papir. 2. Merudgifter ved udførelse og projektering, fordi vi har prøvet mange forskellige konstruktioner. 5. udvikling af arbejdsmetoder og konstruktioner ved udvendig isolering med halmballer. 3. Merudgifter ved isolering med hør og papir. 4. Indsamling af eksisterende viden om og evt. videreudvikling af arbejdsredskaber og metoder ved hørisolering x åbent hus 7. Løbende fotografering og udførelse af plancheudstilling om isolering med muslingeskaller, hør, halm og papiruld. 8. Udførelse af modelhus. 9. Udførelse af tilhørende oplysningsmateriale. Støtten fra isoleringspuljen er modtaget i forbindelse med gennemførelse af et byggeri vi idag kalder : Fra stald til bæredygtig bolig. Formålet med byggeriet har været: Skabe et eksempel for andre håndværkere, bygherrer og projekterende på et bæredygtigt byggeri. Etablere et udstillingshus i et område af Danmark, hvor der på dette tidspunkt stort set ikke var eksempler på bæredygtigt byggeri. Give de håndværksfirmaer der deltog i udførelsen, erfaring med bæredygtige konstruktioner og materialer. Udnytte erfaringerne fra byggeriet til at lave oplysningsmaterialer om alternative isoleringsmaterialer og indgå i udvikling af bedre redskaber til skæring i hørisolering.

2 Punkt 5 er lagt ind under punkterne 1og 2, da det i praksis har vist sig at forberedelser, projektering og udførelse har foregået sideløbende. Ad 1. Merudgifter ved projektering med halm, hør og papir. For at blive i stand til at projektere med disse materialer har bygningskonstruktør Britta Edelberg på vegne af Vejle VVS og Økobyg deltaget i forskellige aktiviteter: Besøgt halmhusbyggeriet Spirillen i Horsens. Udflugt hos Steen Møller i halmhus i Feldballe, for at høre om erfaringer med halm og muslingeskaller. Studier af eksisterende materiale om alternativ isolering i form af bøger og brochurer. Udvikling af konkrete løsninger til konstruktioner med halm og papiruld, som sidenhen er diskuteret med andre håndværkere før endelig løsning er valgt. Ad. 2 Merudgifter ved udførelse og projektering, fordi vi har prøvet mange forskellige konstruktioner. Vi havde to grunde til at vælge mange forskellige konstruktioner og mange forskellige isoleringsmaterialer: Vi ville gerne selv have erfaring med så meget som muligt Vi ville gerne kunne vise mange forskellige løsninger på et sted. Vi valgte at isolere nordgavlen af huset med halm, facader øst og vest med papiruld, kvisten med hør. Derudover afprøvede vi forskellige gulvkonstruktioner med forskellige typer isolering. Det er helt klart, at det er dyrere at tegne og bygge på denne måde, fordi man ikke opnår rutine på projektet og derfor bruger mange flere arbejdstimer først og fremmest i udførelsesfasen. Til gengæld er byggeriet blevet et godt præsentationsprojekt. I perioder har vi mange besøgende også nu 2 år efter færdiggørelsen af byggeriet. Vi oplever at folk får rigtig meget ud af et besøg, som sjældent tager mindre end 2 timer, fordi der er så mange erfaringer at få her på stedet. Ad. 3 Merudgifter ved isolering med hør og papir. Vi brugte papiruld til efterisolering af ydervægge og til isolering af terrændæk. Når man isolerer med papiruld bliver det dyrere end med mineraluld først og fremmest fordi der stilles andre krav til konstruktionen. Papiruldsmaterialet kan prismæssigt konkurrere med mineraluld i konstruktioner hvor det kan blæses ind, fordi selve arbejdsmetoden er hurtig. I vores tilfælde skulle vi bruge papiruld til udvendig isolering. Papirulden blev blæst ind bag en beklædning af magnesitbundne træuldsplader. Alternativ kunne vi have valgt en løsning med at lime mineraluldsbatts på eks. murværk. Selve konstruktionen af træskelet og beklædning gjorde løsningen med papirulden dyrere end alternativet, både hvad angår lønomkostninger og materialeprisen.

3 Vi brugte hør til isolering af loftkonstruktionen i kvisten. Hør er ( og var) dyrere pr. m2 i indkøbspris. Derudover får man en øget transportomkostning, fordi det ikke er lagervare på trælasten. Det koster lidt flere arbejdstimer at arbejde med, fordi materialet er sværere at bearbejde. Til gengæld er det utrolig dejligt at arbejde med, og kræver ingen brug af maske. Der er intet spild ved materialet, fordi det er så stærkt at man gemmer evt. afskær til stopning omkring døre og vinduer. Det som først og fremmest gør at hør og papiruld har svære konkurrencevilkår er at der stilles større krav til konstruktionernes brandmodstandsevne end hvis man bruger mineraluld. For det meste klares det med et ekstra lag gips, men det betyder en større materialeudgift og ikke mindst større udgift til arbejdsløn. Ad. 4. Indsamling af eksisterende viden om og evt. videreudvikling af arbejdsredskaber og metoder ved hørisolering. På LØB s landsmøde 2001 præsenterede byggefirmaet Egen Vinding og Datter et skæreredskab med en rundsavsklinge uden tænder. Det skar vældig fint, men var dyrt i anskaffelsessum og krævede en speciel arbejdsform for at udføre tilskæringen rationelt. Maskinen ser ud til at være velegnet ved nybyggeri og større byggeprojekter. Den kræver at man er to om arbejdet for at arbejdet foregår rationelt. En der monterer og tager mål og een der hele tiden står ved maskinen og skærer op. Firmaet HBC i Holbæk, der selv sælger hørisolering sælger en kniv til ca. 300 kr. incl. moms. Med denne kniv er man nødt til at lave et skærebord af f.eks. 2 krydsfinerplader med en rille imellem. Man saver så nærmest batsen over ved at skære ned i rillen.der skal bruges mange kræfter og snittet bliver en smule flosset. På en bygningsrundsav er man istand til at skære en hørbatts rimelig nøjagtig med et lidt flosset snit. Det kan betale sig at bruge denne løsning, hvis man skal skære mange bats til en byggeopgave. Rundsaven fyldes dog hele tiden af afskær og skal renses ofte. Vi satte os som opgave at få udviklet et skæreværktøj til hørisolering, som er velegnet til at skære batsene på stedet og helst på samme måde som man kan skære i en mineraluldsbatts nemlig direkte ned i et underlag af træ. Det måtte ikke være dyrere end at små virksomheder med mindre isoleringsopgaver kunne finde på at investere i det. Via nettet fik vi kontakt til en dansk forening af knivmagere og knivmager Anders Fredriksen fik opgaven at udføre 3 knive til afprøvning hos 3 håndværksfirmaer. Den første kniv har været i brug og det har vist sig at den kan skære ca. 40 lbm inden den skal slibes op. Opslibning foregår kun på håndslibesten. Man skal lære at opslibe kniven, men da der indenfor tømrerfaget er mange forskellige værktøjer som svendene skal lære at slibe bør det kunne indarbejdes. Knivene koster 1800 kr incl. moms. Det er noget dyrere en kniven fra HBC, men til gengæld er det en kniv der skærer noget bedre og hurtigere og en kniv af langt bedre kvalitet både hvad

4 angår stål og skaft. Ad.6 2 x åbent hus Byggeriet er gennemført september Der har været afholdt 2 x åbent hus. Forår 2000 med ca. 100 besøgende. efterår 2001 med over 400 besøgende. I forbindelse med begge arrangementer har der været god avisomtale i det lokale Vejle Amts Folkeblad. Det første åbent hus arrangement foregik under byggeriet, hvilket gjorde det muligt for folk at se de åbne konstruktioner. 4 håndværkere stod til rådighed for de besøgende. Vi havde lavet en materialeudstilling, hvor folk fik en grundig indføring i hvad miljøvurdering af byggematerialer vil sige. De besøgende kom hjem med god viden om alternativ isolering og miljørigtigt byggeri i det hele taget. I forbindelse med 2. åbent hus blev afholdt et foredrag v. Agner Thulesen om bæredygtigt byggeri og papirisolatør Henning Bådsmand have lavet en særskilt udstilling om papiruld. Vi havde lavet en folder om byggeriets konstruktioner i 15o eksemplarer. Håndværkerne, der havde gennemført byggeriet, viste rundt og fortalte. Derudover har der været adskillige besøg fra teknisk skole, LØB regionalgruppe, familier, der skal igang med at bygge selv. Vi har holdt en enkelt foredragsaften om finske masseovne og solvarme, hvor folk så også fik lidt information om husets isolering. I oktober nr blev byggeriet omtalt i bladet Vedvarende Energi og Miljø. Ad. 7. Løbende fotografering og udførelse af plancheudstilling om isolering med muslingeskaller, hør, halm og papiruld. Undervejs i byggeriet har vi taget fotos af de forskellige processer. På baggrund af disse billeder producerede vi i første omgang nogle mindre plancher om byggeriet, som vi har brugt i forbindelse med åbent hus arrangementerne, så folk foruden de færdige byggeri kunne se, hvordan man arbejder med materialerne. Vi havde forestillet os at lave nogle plancher om alternativ isolering, hvor folk kunne få oplyst U-værdier m.v. På baggrund af erfaringer efter at have deltaget i udstilling om bæredygtigt byggeri i Herninghallerne har vi i stedet valgt at lave nogle meget enkle plancher med store billeder og enkel tekst. Folk er ikke indstillet på at stoppe op og studere en planche. De går i stedet hurtigt forbi og skal fanges ind på billeder og kort klar tekst. Vores mål med udstillingen har været, at når de har set plancherne, skulle de gerne have forstået: 1. Der findes alternativer til mineraluld 2. Man skal tænke på ressourceforbrug. 3. Man skal tænke på arbejdsmiljøet

5 4. Der er andre brandkrav når man isolerer med brandbar isolering 5. Man skal være ekstra opmærksom på at arbejde og lagre tørt, når man arbejder med organiske byggematerialer. 6. Man kan udføre diffussionsåbne konstruktioner. Ad. 8 Udførelse af modelhus Modelhuset er udført i målestoksforholdet 1 10 Huset er udført som en sekskant med seks forskellige forslag til lette ydervægskonstruktioner og 2 tunge ydervægskonstruktioner ud til glasoverdækket uderum. Inde i huset kan man opleve 2 forskellige tunge skillevægskonstruktioner og 4 lette. Der er 3 forskellige forslag til loft- og tagkonstruktioner. Af hensyn til at folk kan kigge ned i huset er resten af tagfelterne helt åbne. Langt hen ad vejen har vi fulgt konstruktionsanvisningerne fra heftet : Alternativ isolering - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer. På trods af det lille målestoksforhold har vi gennemført at fremstille konstruktionerne konstruktivt korrekt. Indenfor budgettet har det ikke været muligt at gennemføre vores oprindelige planer med også at bruge huset til at fortælle om bæredygtigt byggeri i det hele taget. Modelhuset kan dog bruges som det er nu til at fortælle om alternativ isolering. Derudover står der en finsk masseovn i huset, som også indeholder passiv solvarmeeksempel i form af glasoverdækket uderum. Senere vil vi så supplere med solvarme og forskellige forslag til løsning på vinduer. Ad 9. Udførelse af tilhørende oplysningsmateriale. I forbindelse med 2. Åbent-hus arrangement uddelte vi en folder, der beskriver de forskellige konstruktioner i huset. En simpel sort/hvid folder kopieret på egen kopimaskine. Derudover har vi betalt udgifter til slutrapport og revisor over denne post.

6 Vejle d Tillæg til Slutrapport vedr. Projekt Økologisk Isolering. Journal nr / v. Britta Edelberg Vejle VVS og Økobyg Hover Kirkevej Vejle Status og gennemgang af byggeriet: Projekt økologisk isolering og vores erfaringer med de forskellige isoleringsmaterialer. Erfaringer med muslingeskaller til isolering og kapilarbrydende lag i terrændæk. Renovering af eksisterende udbygning til beboelse blev påbegyndt d med ophugning af eksisterende betondæk. Der blev fjernet 60 cm beton, brokker og jord. Kælder til komposttoilet etableredes. Vand og afløb etableredes. Herefter blev der lagt et lag af 40 cm muslingeskaller. Ovenpå muslingeskallerne blev lagt forskellige gulvkonstruktioner: Stue og køkken: 10 cm polystyren, 10 cm sand og 5,5 cm tegl og træklodser. Værelser: 10 cm stabilgrus/makadam, 10 cm papiruldsisolering, 22mm fyrretræsgulv på 12 cm strøer. Kontor: 10 cm polystyren, gulvvarmeslanger, 8 cm stabligrus, 6 cm grovt lergulv og 6 cm fint lergulv. Overfladebehandlet med 2 x linolie og 1 x voks. 60 m3 muslingeskaller blev leveret med vognmand i slutningen af januar. De stank. Skallerne var blandet med krabber og køddele, der ikke var fjernet fra skallerne og som snaskede imellem skallerne. Vi var lidt betænkelige ved at putte dem ind i et terrændæk. De lå uoverdækket i to måneder og det hjalp meget på stanken, men der var stadig uomdannet kød og snask. Vi kørte muslingeskallerne ind med trillebør og det var en nem arbejdsproces, men tidskrævende således at besparelsen på materialet i forhold til indblæste lecanødder næsten blev spist op i arbejdsløn. Desuden var skallerne for hård en belastning på normale trillebørhjul. Efter 4 punkteringer købte vi specialdæk. Efter udlægning blev muslingeskallerne komprimeret ved at køre med en pladevibrator på rionet ovenpå skallerne. Herefter havde vi et rimeligt stabilt arbejdsgulv, men overdækkede med krydsfinerplader, hvor vi færdedes. Alligevel knustes muslingeskallerne i det øverste lag så meget, at vi var nødt til at efterfylde med ca. 5 cm lecanødder, da vi skulle færdiggøre gulvene. Lugten forsvandt efterhånden helt, mens muslingeskallerne lå under tag og med masser af ventilation. Vi har ikke haft problemer med fluer el. lign. Fremtidsvisioner med muslingeskaller: Hvis produktet kan leveres rent og lugtfri og blæses ud som lecanødder, er det set fra et arbejdsmæssigt synspunkt et godt alternativ til lecanødder. Det er bedre at gå på og vil sansynligvis ikke støve nær så meget som lecanødder gør under indblæsning. På nybyggeri vil en lastil bare kunne læsse skallerne af på selve dækket, hvor vores arbejdsproces var besværliggjort af, at vi skulle ind igennem dørhullerne.

7 Erfaringer med papiruld til isolering af terrændæk, udvendig isolering og hulmursisolering: Opbevaring på byggepladsen Tidligt i projektet havde vi brug for 3 sække papiruld. Tømrermesteren, der stod for indblæsning af papiruld i ydervæggene senere i projektet vurderede imidlertid, at det bedst kunne betale sig at få leveret 25 sække på een gang til senere indblæsning. Vognmanden, der kom med materialet, ankom, da der ikke var håndværkere på byggepladsen, hvorfor han smed pakkerne direkte på jorden. Her kom pakkerne til at ligge i mange måneder overdækket. Da vi skulle til at bruge af sækkene viste det sig, at hvis der blot havde været et lille hul i en sæk, der lå på jorden, sugede papiulden rigtig godt væde til sig. 5 6 sække blev skadet. Til gengæld er der ingen fare for at papirulden blæser væk, da vægtfylden er høj. Sækkene frister heller ikke til tyveri fra byggepladsen i så høj grad som polystyren og mineraluldspakker. Konklusionen må være, at modtager man papiruld til længere opbevaring udendørs skal materialet op på paller og dækkes 100% med gode pressennniiger. Papiruld til isolering af gulve: Vi isolerede med papiruld mellem strøerne ved først at tømme sækkene ud i en balje. Derefter piskede vi massen op, fyldte ud mellem strøerne ved at hælde det fra baljen. Vi var to tømrere om arbejdet. Støvet generede luftvejene en smule. Vi vandede let efter udlægning, men der var alligevel støv i luften og en svag syrelugt, der generede især den ene tømrer. Papirulden pakker sig ellers hurtigt, men alligevel ligger der lidt materiale på strøer, som man børster væk, og som så støver lidt. Sammenlignet med let mineraluldsstøv, som hænger i luften i dagevis var støvproblemet dog langt mindre og vi brugte ikke støvmasker. Udvendig isolering med papiruld: Udenpå eksisterende ydermur af tegl med 8 cm hulmur blev monteret et lodret træskelet. Soklen blev beklædt med eternitplader hængt op i nederst i træskellettet og udfyldt med lecanødder. Vi kunne også have brugt muslingeskaller, men vi havde ikke flere og skallerne kan kun købes i mængder a m3. Herefter beklædtes træskellettet i 2 meters højde med 35 mm magnesitbundne træuldsplader og øverst med 9 mm vindgips. Isoleringstykkelsen er 125 mm bag træuld og 175 mm bag vindgips. Papiruld blev blæst ind ovenfra af specialfirma efter at nederste række tagplader var skubbet op. Under vinduer blev der blæst ind før sålbænk monteredes. Ydervægge var blæst fuld af papiruldsisolering på en kort arbejdsdag for 2 personer. Magnesitbundne træuldsplader: Træuldspladerne blev senere kalkpudset og udenpå vindgipsen blev der træbeklædt. Træuldspladerne var nemme at tilpasse og materialet er holdbart selv i smalle strimler. Vi udførte lysninger omring vinduerne også i træuldsplader til pudsning og skifersålbænke. Vi nåede ikke at pudse hele ydervæggen inden vinter. Her står træuldspladern kun med udkast udsat for vind og vejr. De suger en smule fugt, men klarer iøvrigt det meget våde vejrlig. Papiruld som hulmursisolering. Lejlighedsskel mod syd blev udført som 400 mm hulmur af ubrændte lersten med 100 mm papiruld i hulrummet. Under opmuring fyldte vi papiruld i hulmuren løbende. Den sidste halve meter blev isoleret med hørbats.

8 Erfaringer med hørisolering til isolering af tagkonstruktionen: Oprindelig var planlagt hør til udvendig isolering af ydervæg sammen med papiruld. Imidlertid blev det for dyr og besværlig en løsning. Derfor blev ydervæggen udelukkende isoleret med papir, mens kvistloftet blev isoleret med hørbatts bag en BD30 konstruktion af gipsplader. Hørbatts blev indkøbt hos trælasten Grønborg i Kolding, som var nærmeste leverandør. Battsene blev skåret med kniv købt hos hørproducenten HBC i Holbæk. Vi lagde to krydsfinerplader ud med en rille imellem og skar battsene i rillen. Det gik rimeligt, men noget mere langsommeligt end at skære i mineraluld. Vi forsøgte os uden held med brug af sakse, fåresakse og forskellige typer skarpe knive. Senere vil vi prøve forsøg med skærende tekstilværktøjer. Det er svært at skære materialet præcist. Vi skar det en smule for stort og havde ingen problemer med at proppe det ind, da materialet giver sig. Arbejdet støvede en smule, men støvet er tungt og lugten fra hør er dejlig. Der er intet materialespild, da fibrene er stærke og seje, hvorfor rester kan genbruges til stopning omkring f.eks. døre og vinduer. Når man isolererer med mineraluld, har man ofte bunker af afskær specielt ved renovering. Det er der ikke, når man isolerer med hør. Det skal også tages med, når man sammenligner prisen på hør og mineraluld.

9 Erfaringer med halm som isoleringsmateriale til vandret loft og udvendig isolering af ydervæg. Bygningen er isoleret med halmballer på loft og ydervæg mod nord. Halmen blev indkøbt august 1999 efter vi selv havde checket halmen på marken og sikret os at den blev høstet i en tørvejrsperiode. Det er utrolig vigtig at halmen er tør. Halmen blev lagret under tag i et år. Den trækker mange mus under lagring, fordi der trods alt er en del korn i halmen. På loftet er lagt to lag halmballer med forskudte samlinger. Ovenpå halmballerne er overfladen dækket med lerpuds både for at hindre adgang for rotter og mus og for at skabe en lufttæt isolering. Oprindelig var det meningen at afrette det buede loft med perlite inden halmballerne blev lagt ud. Det viste sig at være en meget dyr løsning, når vi ikke skulle bruge perlite i større mængder. Vi valgte derfor at lægge lecanødder ud i stedet for. Isoleringsevnen er ringere end perlite, men til gengæld kunne det blæses ud på loftet i stedet for at slæbe sække. Hvis man havde kunne købe sække med perlite hos den lokale trælast havde det været økonomisk forsvarligt, men transporten fra Sjælland fordyrede løsningen urimeligt. Isolering af gavlen foregik i en ustabil vejrperiode med masser af regn. Det skærper ens agtsomhed overfor materialets sårbarhed overfor vand. Skal man arbejde med halm i Danmark skal man sørge for supergod afdækning under udførsel. Vi monterede et træskelet udført af 2 forskallingsbrædder samlet med hulplader så vi opnåede en bredde 2 cm smallere end halmballens bredde på 30 cm. Vi monterede træskellettet pr 90 cm, så det dels passede ved vinduer, men også i halmballens længde. Derefter pressede vi halmballerne ind mellem stolperne. Vi stablede dem ovenpå hinanden uden forbandt. Derefter spændte vi for hveranden halmballe patentbånd, som blev skruet fast til forskallingsstolperne for at forhindre at halmballerne f.eks. ved storm suges af facaden. Omkring de buede vinduer og også de lodrette lysninger lavede vi spredt forskalling og pressede løs halm bag ved. Halvdelen af gavlfladen spændte vi kyllingetråd på før vi lavede udkast og på den anden halvdel lavede vi udkast direkte på halmballerne for at undersøge, hvad der giver det pæneste og mest holdbare resultat. Vi havde vendt halmballerne så snorene var synlige. Det betød at afretning af halmvæggen nærmest var umulig, og det var en fejl. Vi ville nemlig afslutte med en glat pudset facade og det betød et stort arbejde med at rette den ujævne halmgavl op med puds. Da vi tillige havde valgt at pudse med en dyr jurakalkmørtel blev det en kostbar erfaring. Vi har problemer med revner i pudsen, som vi dog regner med til foråret at kunne få bugt med ved et lag finpuds. Sålbænke blev udført af skiffer lagt i mørtel direkte ovenpå halmballer. Fremtidsvision: Isolering med halm har været en langt mere arbejdskrævende proces end isolering med papiruld og træuldsplader. Hvis halm skal kunne konkurrere på det traditionelle arbejdsmarked, som udvendig isolering af f.eks. ydermure, bør det igennem en lettere industrialiseringsproces, hvor der fremstilles ensartede halmballer eller halmplader af en eller anden art. Erfaringsopsamling maj Her 2 år efter færdiggørelse af ydervæg mod nord kan vi ikke se forskel på den væg der er dækket med kyllingetråd og den væg der er pudset direkte på halmen. Der er kun fine revner der udfyldes når vi kalker. I fugtigt vejr kan man mod øst og vest se striber, hvor træuldspladerne skiller. På halmvæggen derimod ses ingen skel.

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21