Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi"

Transkript

1 Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Maj 2015

2 Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Maj Redaktionen er afsluttet i januar I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Omslag: Studio Parris Wakefield Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

3 Indhold 1. Indledning Kommissorium og udvalg Kommissorium Udvalgets medlemmer Udvalgets arbejde Høring Forskerseminar Udenlandske erfaringer Andet input Udgangspunktet for arbejdet med en hovedstadsstrategi Allerede iværksat mange initiativer Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Faktorer, der har betydning for økonomisk vækst Økonomisk vækst i Danmark Økonomisk vækst i hovedstaden Afsmitning af vækst Hovedstaden i international benchmarking Hovedstadens styrker Hvad har betydning for virksomheders placering og investeringsbeslutninger Erhvervsinvesteringer i hovedstaden og i det øvrige Danmark Udenlandske investeringer i Region Hovedstaden og det øvrige Danmark Rammevilkår for investeringer Nuværende og andre mulige indsatser for at forbedre rammevilkår for investeringer Litteraturliste Afgrænsning af hovedstaden Afgrænsning af hovedstaden Funktionelt byområde og produktivitet Litteraturliste Den offentlige sektor og vækst Erhvervs- og innovationsfremmesystemet i hovedstaden Erhvervsfremmesystemet i hovedstadsområdet Den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling De regionale vækstfora Kommunal erhvervsfremme Erhvervsservice Lokal erhvervsudvikling Identificerede udfordringer og igangsatte initiativer En sammenhængende indsats for erhvervsudviklingen i hovedstadsområdet Effekt og evaluering af den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling Kommunerne som myndighed... 69

4 Indhold Kommunernes erhvervsvenlighed Kommunale skatter, afgifter og gebyrer Kommunernes sagsbehandling Kommunernes myndighedssamarbejde Opsamling Potentiale for bedre offentlig service og højere effektivitet ved offentlige udbud Offentlig-privat samarbejde og vækst Offentlig-privat samarbejde Erfaring med offentlig-privat samarbejde Effekterne af offentlig-privat samarbejde Barrierer for offentlig-privat samarbejde Konklusion Litteraturliste Arbejdskraft, viden og kompetencer Kvalificeret arbejdskraft i hovedstaden Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i hovedstaden Pendlingsmønstre Nuværende initiativer i forbindelse med relevans i de videregående uddannelser Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Internationale studerende og evnen til at fastholde studerende efter endt uddannelse Opsamling Forskning, udvikling og innovation Samfundsøkonomiske effekter af forskning og udvikling, innovation og vidensamarbejde Forsknings- og udviklingsaktiviteter og innovation i Region Hovedstaden Dansk forsknings gennemslagskraft Forsknings- og videnmiljøer i Region Hovedstaden og samarbejdet med erhvervslivet Innovationsfremmesystemer i Region Hovedstaden Nuværende initiativer i forhold til forskning og udvikling samt innovation Opsamling Litteraturliste Indretning, planlægning og infrastruktur Plads til både boliger og erhverv Fingerplanen Efterspørgslen på bymæssige kvaliteter Udbud af lokaliseringsmuligheder for erhverv og boliger Opsamling Transport og tilgængelighed Hovedstadsområdets transportsystem i dag Sammenhængen mellem transport og økonomisk vækst Tidligere analyser af tiltag for bedre tilgængelighed i hovedstadsområdet Bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur

5 Indhold Perspektiver for at udbygge og styrke transportforbindelserne Forbindelserne til Københavns Lufthavn Opsamling Befolkningssammensætningen i hovedstaden Befolkningssammensætning Segregering efter indkomst Segregering efter uddannelse Segregering efter antal offentlig forsørgede Opsamling Smart city Eksempler på smart city Opsamling Litteraturliste Potentialerne i Øresundsregionen Status på integrationen over Øresund Pendling og flytninger på tværs af Øresund Tilgængelighed og infrastruktur i Øresundsregionen Uddannelse og vidensamarbejde i Øresundsregionen Erhvervssamarbejder og erhvervsområder med international konkurrencekraft i Øresundsregionen Myndighedssamarbejde på tværs af Øresund og Øresundsspecifikke institutioner Øresundskomitéen Interreg-programmet for Øresund Øresunddirekt Øresundsinstituttet Ørestat EURES / Crossborder Øresund Nordisk ministerråd Udfordringer, potentialer og initiativer for en integreret Øresundsregion Koordination Grænsehindringer Tids- og rejseomkostninger Information Vidensamarbejde Etableringen af ESS i Øresundsregionen Opsamling Litteraturliste Bilag

6

7 Kapitel 1 1. Indledning Nyt kapitel Denne rapport er en afrapportering fra Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi. Det er hensigten at afdække nogle af de styrker og udfordringer for hovedstaden, der ligger til grund for strategien. I nærværende kapitel beskrives udvalgets opgave og arbejde, diverse input til arbejdet samt udgangspunktet for en hovedstadsstrategi. Kapitel 2 indeholder en mere overordnet analyse af, hvad der skaber vækst og udvikling i en metropol. Det kan derfor på mange måder anses som en overordnet problemanalyse, der skitserer de analysepunkter, som resten af rapporten er bygget op omkring. Her beskrives også nogle af de særlige karakteristika og styrker, der kendetegner hovedstaden, og som er med til at skabe den identitet, som karakteriserer hovedstaden. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af den geografi, som afgrænser hovedstaden. Afsnittet er ikke fuldt dækkende for de geografiske afgrænsninger, der kan opstilles, når hovedstaden skal beskrives. Udgangspunktet for afgrænsningen er dog, at hele Danmarks hovedstad skal udgøre et sammenhængende arbejdsmarked, hvor udbuddet af arbejdskraft er til rådighed for hovedstadens fremtidige vækst og udvikling, dvs. hvad der kan kaldes en funktionel region. Kapitel 4, 5, 6 og 7 indeholder udvalgets analyser inden for fire temaer, der på hver sin måde er centralt for at sikre væksten i hovedstaden. Kapitel 4 fokuserer således på de offentlige myndigheder, der er med til at sætte rammerne for virksomhederne, bl.a. som myndighed og via erhvervsfremmeindsatsen. Kapitel 5 fokuserer på arbejdskraften samt på forskning og udvikling. Kapitel 6 fokuserer på fysisk planlægning og tilgængelighed af byen. Endelig fokuserer kapitel 7 på potentialer og udfordringer for en sammenhængende Øresundsregion på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervsområdet. 1.1 Kommissorium og udvalg Kommissorium Udgangspunktet er en vision om hele Danmarks hovedstad. Hovedstaden skal bidrage til at løfte væksten i Danmark i konkurrence med andre metropoler om internationale investeringer. Det skal være en by og region, som bevarer sin tiltrækningskraft for både eksisterende og nye borgere, og som er attraktiv at uddanne sig, vidensudvikle, arbejde og drive erhverv i. Samtidig skal kendetegn som mangfoldighed, social sammenhængskraft og fokus på det grønne bevares. 7

8 Kapitel 1 Indledning Udfordringer og potentialer Hovedstadsregionen spiller en vigtig rolle for at skabe vækst, som også kan smitte af på resten af landet. Men hovedstadsregionen bør være et større aktiv end i dag i bestræbelserne på at fremme landets økonomiske udvikling, lige som områdets særlige potentialer bør udnyttes bedre. Flere sammenlignelige storbyer og regioner har blandt andet højere vækst, højere BNP per indbygger og højere produktivitet. Undersøgelser har blandt andet peget på udfordringer med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og investeringer. Potentialerne i samarbejdet i Øresundsregionen kan udnyttes bedre. Og der er et stort potentiale for et bedre samarbejde mellem kommuner og erhvervslivet i hovedstadsregionen. Den sociale sammenhængskraft er en af hovedstadsregionens styrkepositioner i et internationalt perspektiv. Sammenhængskraften afspejler sig i en gunstig udvikling i befolkningssammensætningen, der viser, at hovedstaden er attraktiv for unge og ældre, for singler og familier. Denne styrkeposition skal fastholdes og videreudvikles. Danmark har allerede en hovedstad, der er internationalt anerkendt. København er f.eks. i top over europæiske storbyer, når det gælder om at tiltrække turister. Desuden er København i 2014 kåret som Europas miljøhovedstad. I kåringen indgik specielt miljø-innovation, bæredygtig mobilitet og indsatsen som rollemodel for grøn økonomi både i og uden for Europa. Det rummer potentialer, som der kan bygges videre på. Nyt arbejde med en hovedstadsstrategi Der nedsættes et tværministerielt embedsmandsudvalg, som får til opgave at belyse, hvordan hovedstaden kan indfri sit potentiale og klare sig bedre i konkurrencen med sammenlignelige storbyer. Arbejdet tager afsæt i den overordnede vision for hovedstaden og de nuværende styrkepositioner, og analyser skal afdække styrker og udfordringer, som en hovedstadsstrategi kan tage afsæt i. Udvalget skal på den baggrund udarbejde et oplæg til en hovedstadsstrategi. Strategien udformes i anerkendelse af, at alle landets regioner er vigtige for landets økonomiske udvikling, lige som såvel storby som opland indgår i et samarbejde herom. Men samtidig vil det være relevant at afdække netop de særlige kompetencer og muligheder, som hovedstadsregionen har. Afdækningen skal ses i sammenhæng med de regionale vækstforas bidrag til og regionernes regionale vækst og udviklingsstrategier. Udvalget vil i arbejdet tage udgangspunkt i de eksisterende rammer for den regionale vækstindsats, herunder aftalerne om regionale vækstpartnerskaber, rammer for infrastruktur, den offentlige struktur og den kommunale styreform. Arbejdet vil også skulle ses i sammenhæng med og vil kunne trække på andre igangsatte arbejder og processer, herunder ift. udfordringer i konkurrencen med udlandet med f.eks. investeringsfremmeindsatsen, reform af international rekruttering og den ny vækstplan. Arbejdet skal desuden ske under hensyntagen til andre regeringsinitiativer som f.eks. moderniseringsdagsordnen og de sociale 2020-mål. 8

9 Kapitel 1 Indledning Arbejdet tager afsæt i en benchmarkanalyse af hovedstadsregionen på relevante nøgletal for regionens økonomiske sundhedstilstand og en afdækning af erhvervslivets og udenlandske investorers præferencer og investeringsparametre anvise konkrete løsningsmuligheder. I arbejdet vil det være relevant, at udvalget adresserer følgende temaer: En moderne offentlig sektor: Det skal undersøges, hvordan hovedstadskommunerne omkostningseffektivt kan skabe gode rammer for erhvervslivet, herunder ved en serviceminded tilgang med f.eks. korte sagsbehandlingstider og én indgang. Desuden undersøges, hvordan samarbejdet mellem kommuner og regionale vækstfora yderligere kan forbedres, jf. også KKR og vækstfora i Hovedstaden og på Sjællands arbejde med en fokuseret vækstdagsorden. Arbejdet sker inden for den eksisterende overordnede offentlige struktur. Tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft: Parametre for tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft identificeres, herunder hvordan hovedstadsområdet klarer sig i sammenligning med andre storbyregioner. Øget konkurrenceudsættelse: Der lægges op til at undersøge mulighederne for blandt andet OPP, konkurrenceudsættelse af offentlige driftsopgaver og mulighederne i fælles indkøb og udbud på tværs af kommuner. Bedre samarbejde i Øresundsregionen: De nuværende samarbejdsflader, herunder særligt samarbejdet mellem videns- og forskningsinstitutioner i Øre-sundsregionen, samt resultater og potentialer afdækkes med henblik på at udforme konkrete anbefalinger. Forbedret byplanlægning, byudvikling og grøn omstilling: En afdækning af hvordan kommunerne gennem effektiv byplanlægning kan bidrage til hovedstadens attraktivitet. Det kan ske gennem en bedre koordinering og samtænkning af byens fysiske tilrettelæggelse og f.eks. inddragelse af ny teknologi, bedre ressourceanvendelse og udvikling af grønne løsninger på storbyens udfordringer. Bedre tilgængelighed: Udvalget skal se på mulighederne for at fremme tilgængeligheden til hovedstaden. Det forudsættes at der trækkes på eksisterende arbejder som f.eks. Trængselskommissionen, og at der ikke stilles yderligere forslag til ny infrastruktur. Balanceret befolkningsudvikling: En afdækning af udviklingen i befolkningen, dennes sammensætning samt udfordringer og potentialer på tværs af hovedstadsregionen. Hovedstaden kan have flere geografiske afgrænsninger. I nogle sammenhænge er det relevant at betragte funktionelle afgrænsninger som pendlingsregionen eller det sammenhængende byområde, Storkøbenhavn, mens det i andre sammenhænge er relevant at se på administrative inddelinger som Region Hovedstaden mv. Udvalget skal derfor overveje, hvilke afgrænsninger, som er relevante ift. de enkelte temaer. Organisering af arbejdet Udvalget nedsættes med repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (formand), Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Miljøministeriet. Udvalget skal inddrage relevante aktører, som f.eks. kommuner, regioner og regionale vækstfora, repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsinstitutionerne. Inddragel- 9

10 Kapitel 1 Indledning sen kan ske gennem afholdelse af workshops eller emnespecifikke møder. Andre ministerier inddrages, hvor det findes relevant. 1.2 Udvalgets medlemmer Niels Jørgen Mau (formand), Økonomi- og Indenrigsministeriet Dorte Lemmich Madsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Henrik Kjærgaard, Finansministeriet Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Christian Lützen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Pia Holm Nielsen, Miljøministeriet Thomas Jørgensen, Transportministeriet Mikkel Leihardt, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1.3 Udvalgets arbejde Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi blev nedsat den 6. februar 2014 på foranledning af regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre). Udvalget blev nedsat som et embedsmandsudvalg med deltagelse af relevante ministerier. Udvalget har haft støtte af et sekretariat med deltagelse af de ministerier, der også har deltaget i udvalget. Sekretariatet består af følgende medlemmer: Michael Medom Hansen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Søren Stentoft Herping, Økonomi- og Indenrigsministeriet Mette Skak-Nielsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Sandra Heirung, Finansministeriet Lin Krarup, Erhvervs- og Vækstministeriet Malene Loftager Mundt, Erhvervs- og Vækstministeriet Camilla Hjortkjær, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Marianne Moth, Miljøministeriet Jakob Stjernholm, Transportministeriet Anders Hoff, Uddannelses- og Forskningsministeriet Udvalget har undervejs inddraget en række aktører. Det har særligt drejet sig om relevante aktører i hovedstaden, men blandt andet også forskere har haft mulighed for at give deres indspark til, hvordan man bedst sikrer vækst i hovedstaden. Endvidere er der indhentet erfaringer fra Sverige/Stockholm Høring Den 8. april 2014 afholdt udvalget en række høringer, hvor relevante parter blev inviteret til at holde et kort oplæg med mulighed for efterfølgende spørgsmål. I alt blev der inviteret 20 aktører, jf. boks

11 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 Deltagende aktører til høring Københavns Kommune Dansk Industri Frederiksberg Kommune Dansk Erhverv Region Hovedstaden LO Hovedstaden Region Sjælland Horesta KL Danske Regioner KKR Hovedstaden KKR Sjælland Øresundskomiteen Friluftsrådet Wonderful Copenhagen FDM Copenhagen Capacity Dansk Cyklistforbund Rektorkollegiet (Københavns Universitet) Realdania Oplæggene dækkede et bredt område. En række væsentlige pointer, der gik på tværs af aktørerne, er opsummeret i boks

12 Kapitel 1 Indledning Boks 1.2 Væsentlige pointer fra høringen Vi må tænke større end Region Hovedstaden og Københavns Kommune Der var en fælles pointe om, at den geografiske afgrænsning er for snæver. Den funktionelle region skal ses som hele Sjælland sammen med Skåne. Det vil give en region på 3,7-3,8 mio. indbyggere. En stærkere integration af Skåne vil derfor øge arbejdsmarkedet, men også skabe en vidensregion med blandt andet 11 universiteter. Samtidig vil der med åbningen af Femern Bæltforbindelsen være mulighed for at skabe en transitregion, der både inddrager Hamborg og Nordtyskland samt Skandinavien. By og land er hinandens forudsætninger ikke modsætninger Strategien skal være for hele landet. Vækst i hovedstaden er godt for hele landet. Desuden er det sådan, at virksomheder kan have hovedsæde i hovedstaden, men som på grund af den relativt begrænsede geografi kan have produktionsfaciliteter i ude i oplandet. Det blev ligeledes fremhævet, at såkaldte second tier cities, hvor forskning viser, at de lande, der har mest vækst, også satser på andre vækstregioner. Der er penge nok i erhvervsfremmesystemet, men de mange aktører gør beslutningsprocessen mere tung Der var generelt enighed om, at de mange erhvervsfremmeaktører i hovedstaden udgør en barrierer og skaber en tung beslutningsproces. Der blev peget på behovet for en mere enkel organisering med færre aktører. Det kan også være med til at målrette erhvervsfremmemidlerne i endnu højere grad. Lufthavnen er en kronjuvel og er central for at sikre den fortsatte vækst i hovedstaden Det blev fremhævet, at lufthavnen er den måske vigtigste vækstskaber i hele regionen. Hvis lufthavnen forsvinder eller mister markedsandele i den internationale konkurrence, vil virksomhederne også forsvinde. God infrastruktur sikrer arbejdskraftens bevægelighed og understøtter væksten Den interne mobilitet i hovedstaden er også helt central. Særligt blev det fremhævet, at der var behov for at se på en sammenhængende kollektiv transportsektor i hovedstaden, men der er også et øget behov for at se på, hvordan man i endnu højere grad kan kombinere transportformer (f.eks. cykler og kollektiv trafik). Staten skal tage medansvar Det statslige engagement i hovedstadsområdets udvikling er nødvendigt, herunder i forhold til såvel konkrete opgaver som generelt i form af deltagelse i samarbejder på tværs af niveauerne. Der skal fokus på de lokale rammevilkår Hovedstadskommunerne ligger i den lave ende i undersøgelser af erhvervsvenlighed, hvad angår sagsbehandling, skatter og afgifter samt fysisk planlægning. Det er fedt at være i København København er kendetegnet ved at have en høj livskvalitet (liveability), og er kendt for at være en grøn og miljøvenlig by. Det tiltrækker blandt andet mange turister, men det tiltrækker også internationale arbejdspladser. Særligt København som en cyklende by er et kendetegn, der står stærkt. Københavns storbybrand skal derfor dyrkes endnu mere og markedsføres i endnu højere grad. 12

13 Kapitel 1 Indledning Boks 1.2 (fortsat) Væsentlige pointer fra høringen Vi mangler et internationalt setup København har ikke den samme internationalisering og tiltrækker for få internationale investeringer. Det gælder virksomheder, hvor København ikke i samme grad som Sverige har en international finansverden. Men der er heller ikke et tilstrækkeligt setup ift. juridisk rådgivning rettet mod internationale virksomheder, internationale skoler og servicering af internationale virksomheder, der søger nye internationale lokaliseringsmuligheder. Der må være en strategisk ambition at gøre Copenhagen til Skandinaviens foretrukne destination for udenlandske hovedkontorer/investeringer Forskerseminar Udvalget har også indhentet bidrag fra forskere, der har beskæftiget sig med regional udvikling. Det gælder dels i form af konkrete analyser udført af forskere fra KORA, som særskilt afrapporteres. Dels i form af kontakt med enkelte forskere fra CRT og CBS. Den 1. oktober 2014 inviterede udvalget således professor Bjarne Madsen fra Center for Regional- og Turismeforskning samt Lise Lyck fra Copenhagen Business School. Den 9. oktober 2014 kom professor Christian Wichmann Mathiessen fra Københavns Universitet og fortalte om sin forskning på området. De væsentligste resultater fra forskerbesøgene fremgår af boks

14 Kapitel 1 Indledning Boks 1.3 Væsentlige pointer fra forskerworkshop Spredningseffekter går på tværs af kommuner Beregninger viser, at vækst i en kommune spredes til andre kommuner. Denne effekt er størst til de nærtliggende kommuner, og effekten er størst for kommuner, som ligger på samme side af Storebælt. Beregningerne viser desuden, at væksten er afhængig af, at eksport fra andre kommuner ikke udkonkurreres, og at væksten ikke er skattefinansieret. I hovedstadskommunerne viser beregninger, at væksten har en mindre virkning for den enkelte kommune. Der er flere faktorer, der afgør byers og regioners vækst. Det er: - Relativ beliggenhed - Tilgængelighed og mobilitet - Viden og kvalifikationer - Åbenhed mod omverdenen - Konkurrence på alle markeder - Innovation, entreprenørskab og dannelse af nye virksomheder - Attraktive bymiljøer - Regionens økonomiske volumen - Den funktionelle byregion (governance) - Specialiseringsniveauet - Klyngeudvikling - Policy, strategier og netværk Der er flere modeller til at skabe en stærk metropol. Flere byer har forskellige modeller til at skabe vækst. Hamborg har f.eks. stærke og store virksomheder, Berlin har mere fokus på kulturlivet, Stockholm har kørt en aggressiv markedsføring, mens Barcelona har brugt den kulturelle udvikling som løftestang for byudvikling, vækst og branding. Byers vækstmuligheder foregår både på lokalt niveau, men også staten spiller en rolle. F.eks. er uddannelse og forskning primært et nationalt anliggende, byudvikling, klynger og markedsføring er en del af storbyens funktioner Udenlandske erfaringer Udvalget har været på en studietur til Stockholm. Stockholm blev udvalgt, fordi byen ofte fremhæves som en af de metropoler, der både klarer sig godt i den internationale konkurrence, og som er fremhævet ift. samarbejdet om erhvervsfremmeindsatsen mellem visse kommuner i Stockholm Län. Udvalget tog følgende erfaringer med fra studieturen, jf. boks 1.4: 14

15 Kapitel 1 Indledning Boks 1.4 Erfaringer fra studiebesøg i Stockholm Stockholm Business Alliance har tre formål. 1. Markedsføring af Stockholm og brandet (Stockholm the Capital of Scandinavia). Formålet er, at arbejdskraft, virksomheder og besøgende for øje på og søger til Stockholm. Det betyder, at alle kommuner, der er med i samarbejdet, ikke må anvende deres eget kommunenavn uden for Sveriges grænser. 2. Investeringsfremmeindsatsen. Investeringsfremmeindsatsen skal både informere om regionens fordele, identificere mulige prospects, tage hånd om spørgsmål og følge op på de investeringer og etableringer, der kommer til området. Ikke alle kommuner i partnerskabet modtager de investeringer, som SBA får trukket til området. 3. Erhvervsservice. Det er de lokale kommuner, der varetager opgaven med erhvervsservice, men SBA kan bistå ift. viden om, hvad der virker. På den led har SBA en opdragende/lærende opgave på området. Meningen er, at samtlige kommuner får en professionel tilgang til erhvervsservicen. Det var konklusionen, at det organisatoriske setup omkring Stockholm Business Alliance minder meget om det organisatoriske setup i Copenhagen-samarbejdet. En væsentlig forskel er dog, at Sverige har Länsstyrelsen, der er statslige, decentrale enheder i en række län herunder i Stockholm. I denne statslige styrelse, der totalt set består af ca. 400 medarbejdere, er ca. 60 medarbejdere beskæftiget med vækstforhold og vækstfremme specifikt for Stockholmsregionen. Et sådant statsligt niveau eksisterer ikke i Danmark Andet input Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere på udvalgets vegne fået udarbejdet to forskningsrapporter fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, om henholdsvis befolkningsudvikling og arbejdskraftpotentiale og resultater fra internationale benchmarkingmål. Udvalget har i opstartsfasen desuden fået udarbejdet en rapport fra konsulentfirmaet Copenhagen Economics, der har samlet en del af den viden og de analyseresultater, der allerede eksisterede på området, inden udvalget blev nedsat. 1.4 Udgangspunktet for arbejdet med en hovedstadsstrategi Hovedstadsstrategien har sit ophæng i regeringsgrundlaget. Heraf fremgår det, at Vækst i hele Danmark er en hovedprioritet for regeringen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle for væksten. Derfor vil regeringen i samspil med de relevante parter udarbejde en hovedstadsstrategi. Der er flere grunde til at se på vækstudfordringen i hovedstaden. For det første udgør økonomien i hovedstadsområdet en væsentlig del af den danske økonomi. BNP i det nære hovedstadsområde udgør således godt 40 pct. af BNP I 2012 opgjort i løbende priser. 15

16 Kapitel 1 Indledning For det andet halter hovedstaden efter sammenlignelige storbyer, når det handler om økonomisk vækst. I perioden 2006 til 2011 havde det nære hovedstadsområde en gennemsnitlig årlig vækst på 1,9 pct. i BNP pr. indbygger. Stockholm og Berlin præsterede i den samme periode en vækst på 3,3 pct. henholdsvis 2,9 pct. Set over en 10-årig periode har hovedstaden dog en højere vækstrate end Berlin, og forskellen mellem Stockholm og hovedstaden er mindre. For det tredje peger en række analyser på, at væksten i hovedstaden smitter af på resten af landet. Det skyldes bl.a., at handel med varer vil gå på tværs af kommune og regionsgrænser, og dermed bevæger værdiskabelsen sig ud i landet. Det skyldes også den høje grad af pendling, der betyder, at arbejdstagere betaler deres skat i en anden kommune, end der hvor de arbejder. Og væksten skyldes også, at den oparbejdede viden bliver delt og spredt ud til resten af landet. På den måde løftes værdiskabelsen i hele landet. Denne spredningseffekt går selvsagt også den anden vej, så vækst i resten af landet smitter af på væksten i hovedstaden. 1.5 Allerede iværksat mange initiativer Der er en række faktorer, som er vigtige for væksten i hovedstaden. Det gælder blandt andet rammevilkårene, der skal understøtte konkurrencedygtige virksomheder og øge arbejdsudbuddet. I forbindelse med Vækstplan DK fra foråret 2013 indførte regeringen således en ny målsætning i den mellemfristede planlægning om at øge strukturel BNP med 40 mia. kr. i Det skal ske gennem to reformspor. Med reformspor 1 lægges op til forbedringer af vilkårene for private virksomheder svarende til 20 mia. kr. Mens reformspor 2 har fokus på bedre uddannelse og øget beskæftigelse ligeledes svarende til 20 mia.kr. Hertil kommer reformspor 3, hvor der gennem fortsat modernisering af den offentlige sektor skal frigøres 12 mia.kr. til at forbedre den offentlige service på højt prioriterede områder. Aftaler om Vækstpakke 2014 og øvrige af regeringens resultater i 2014 bidrager samlet set til at øge det strukturelle BNP med ca. 6 mia. kr. i Heraf kan godt 5½ mia. kr. henføres til reformspor 1, der skal styrke erhvervslivets rammevilkår, mens ¾ mia. kr. vedrører initiativerne vedrørende en styrket international rekruttering og henføres til reformspor 2. Hertil kommer virkninger af beskæftigelsesreformen på 2 mia. kr., der ligeledes bidrager til reformspor 2. Aftaler om Vækstplan DK (2013) skønnes at indebære en forøgelse af det strukturelle BNP med 6 mia. kr. i Med aftalerne er der dermed samlet anvist initiativer, der kan indfri mere end halvdelen af målsætningen vedrørende bedre rammevilkår for erhvervslivet, jf. figur

17 Kapitel 1 Indledning Figur 1.1 Status på indfrielse af vækstmålsætningen hhv. reformspor 1 og reformspor 2 Anm: En forhøjelse af loftet over fradraget for fagforeningskontingent fra finanslovsaftalen for 2015 (FL2015) har en positiv BNP- virkning, mens afskaffelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere trækker i modsatte retning. Den negative nettoeffekt af finanslovsaftalten for 2015 er modregnet i reformspor 2. Kilde: Finansministeriet. Tiltagene i vækstmålets reformspor 1 sigter mod at forbedre erhvervslivets rammevilkår på tværs af regioner og brancher med henblik på at begrænse virksomhedernes omkostninger, styrke konkurrencen og løfte produktiviteten i den private sektor. Tiltagene er dermed et bidrag til, at skabe rammevilkår der understøtter konkurrencedygtige virksomheder til gavn for vækst og velstand også i hovedstaden. Med Aftaler om Vækstpakke 2014 styrkes virksomhedernes adgang til finansiering og højt kvalificeret arbejdskraft. Der er indført enklere regler for erhvervslivet, og virksomhedernes omkostninger er reduceret. Samtidig fastholder regeringen den ambitiøse grønne omstilling af økonomien og indsatsen for bedre ressourceeffektivitet fortsættes. Samlet set skaber tiltagene derfor rammerne for at gøre det billigere og nemmere at være virksomhed. Dertil kommer, at regeringen har fremlagt vækstplaner for en række erhvervsområder med international konkurrencekraft, der har væsentlig betydning for vækst og jobskabelsen i Danmark og hvor der i de kommende år forventes en stigende global efterspørgsel. Det gælder f.eks. på en række områder, hvor også hovedstadsområdet står stærkt, herunder sundhedsog velfærdsløsninger, Det Blå Danmark samt kreative erhverv og design. Med vækstplanerne har regeringen igangsat en lang række konkrete initiativer, der skal styrke vækstvilkårene på de enkelte erhvervsområder. Målet er at skabe vækst og nye varige job gennem konkrete løsninger og initiativer, der forbedrer vækstvilkårene i de internationalt konkurrenceudsatte erhverv. 17

18 Kapitel 1 Indledning 18

19 Kapitel 2 2. Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Nyt kapitel Hovedstaden har i de seneste år været præget af lav økonomisk vækst i forhold til andre internationale storbyer. Hovedstaden har på den ene side haft et godt vækstfundament, blandt andet i form af en god position inden for forskning og uddannelse samt videnbaserede erhverv. På den anden side har udviklingen i den økonomiske vækst og produktivitet været beskeden i de seneste år. Eksempelvis havde Region Hovedstaden i perioden en gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1,9 pct. mod f.eks. 3,3 pct. i Stockholm. Væksten i hovedstaden kan dog ikke ses uafhængigt af konjunktursituationen, som kan være en anden i andre storbyer og lande. Forskelle i økonomisk vækst kan dog også være et udtryk for mere generelle forskelle mellem f.eks. Danmark og Sverige. For at hovedstaden kan være en international konkurrencedygtig by, som kan virke som en vækstmotor for resten af landet, er det relevant at undersøge, om der er udfordringer og rammevilkår af betydning for den økonomiske udvikling, som særligt gør sig gældende i hovedstaden, og som blandt andet kan forbedres af regionale og lokale parter. I nærværende kapitel belyses overordnet, hvilke faktorer som har betydning for økonomisk vækst, herunder beskrives kort den økonomiske udvikling og udfordring i Danmark i det seneste årti. I andet afsnit undersøges den økonomiske vækst i Region Hovedstaden i forhold til de øvrige regioner i Danmark og i en international sammenligning. Herefter følger et afsnit om afsmittende virkninger af økonomisk vækst. I fjerde afsnit ses nærmere på hovedstadens placering på internationale ranglister, hvilket tegner et billede af hovedstadens stærke og mere svage sider i forhold til at være en konkurrencedygtig by. De internationale ranglister kan give et noget uklart billede, af hvordan hovedstaden placerer sig, og hvad der er styrker og svagheder i hovedstaden, men der er nogle styrker, som går igen. Disse beskrives i femte afsnit. Endelig analyseres faktorer af betydning for virksomheders investeringsbeslutninger, som peger på en række forhold, som hovedstaden kan påvirke. 2.1 Faktorer, der har betydning for økonomisk vækst Økonomisk vækst skabes ved øget arbejdsindsats, større kapitalapparat eller ved øget produktivitet. 19

20 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle En øget arbejdsindsats i form af enten flere beskæftigede eller flere arbejdstimer øger produktionen og bidrager dermed til den økonomiske vækst. Større kapitalintensitet, dvs. en relativt større anvendelse af fysisk kapital (maskiner, bygninger, computere mv.), bidrager til den økonomiske vækst ved at øge produktiviteten, f.eks. målt ved produktionen pr. arbejdstime. Et højt investeringsniveau er således centralt for at fastholde et moderne og velfungerende kapitalapparat. Produktiviteten kan også øges gennem en mere effektiv udnyttelse af arbejds- og kapitalressourcerne, der bruges til at producere en vare eller en serviceydelse. Det kaldes totalfaktorproduktiviteten og er et mål for den samlede ressourceeffektivitet. Stigende ressourceeffektivitet er udtryk for, at der kan produceres mere med den samme mængde ressourcer, eller produceres det samme med færre ressourcer. Ressourceeffektiviteten kan øges ved teknologiske fremskridt og mere effektive arbejdsgange og produktionsprocesser. Forskning og udvikling og innovation i virksomhederne bidrager væsentligt hertil. Det afhænger også af evnen til at optage ny viden og lære af andre lande og virksomheder. Kvalificeret arbejdskraft har således betydning for økonomisk vækst. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kompetencer repræsenterer en form for kapital, som kan øge produktiviteten. Uddannede har generelt set et højere produktivitetsniveau end personer uden uddannelse, og højt uddannet arbejdskraft kan desuden forbedre kollegaers produktivitet ved, at de lærer fra sig. Højere uddannet arbejdskraft kan også være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, som forøger kapitalapparatet og øger produktiviteten. Indførelsen af ny teknologi kan samtidig medføre omstilling af arbejdsgange i en mere effektiv retning, hvilket kan være en kilde til yderligere øget produktivitet. En række andre faktorer kan også påvirke produktiviteten og dermed økonomisk vækst. Her kan blandt andet nævnes indretningen af arbejdsmarkedet. Et smidigt arbejdsmarked, hvor ressourcer nemt kan flyttes fra de mindre til de mere produktive virksomheder, øger produktiviteten. Fleksible regler for ansættelser og afskedigelser medvirker til, at arbejdskraften lettere kan bevæge sig mod de mere produktive virksomheder og brancher. Ligeledes øger det produktiviteten, jo lettere og mere smidigt det er for virksomhederne at udvide eller tilpasse deres kapitalapparat. Det gælder både med hensyn til at skaffe den nødvendige finansiering og med hensyn til at opnå f.eks. byggetilladelser mv. Derudover har graden af åbenhed mod omverdenen, adgang til eksportmarkeder og konkurrence i samfundet en betydning for produktiviteten. Er konkurrencen hård, tvinges virksomhederne til at udnytte deres ressourcer mere effektivt via innovation og produktive tiltag. Konkurrencebegrænsende regulering af markederne har generelt en negativ effekt på produktiviteten. Dog er eksempelvis patenter en barriere for konkurrence, som er indført netop af hensyn til produktivitetsudviklingen. Derudover kan regulering, regler, sagsbehandlingstider mv. være byrdefulde og have betydning for virksomhedernes omkostningsniveau, og derigennem påvirke produktivitet og virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet. Infrastruktur spiller også en rolle for produktiviteten i virksomhederne, da velfungerende infrastruktur mindsker spildtiden og dermed omkostningerne til transport af varer og i forbindelse 20

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hovedstaden En metropol i vækst

Hovedstaden En metropol i vækst Hovedstaden En metropol i vækst Maj 2015 Hovedstaden En metropol i vækst Maj 2015 Indhold 1. Hovedstadsstrategien... 7 1.1 Hovedstaden en metropol i vækst... 7 1.2 Fem indsatsområder for vækst i hovedstaden...

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere