POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
|
|
- Arnold Eskildsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 METODERAPPORT MARTS
2 INDHOLD 1. INDLEDNING TRYGHED EN DEFINITION DATAGRUNDLAG SPØRGESKEMADATA SPØRGESKEMAETS UDFORMNING INDSAMLING AF DATA VÆGTNING AF DATA TEST FOR STATISTISK SIGNIFIKANS TEST VED BINÆRE VARIABLE F-TEST VED ORDINALE VARIABLE BEMÆRKNINGER TIL AFRAPPORTERINGEN LITTERATURLISTE...11 BILAG 1. FØLGEBREV I FORBINDELSE MED SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE, BILAG 2. SPØRGESKEMA
3 1. INDLEDNING I 2017 har Rigspolitiet i samarbejde med Grønlands Politi for første gang gennemført Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland. Undersøgelsen måler borgernes tryghed i relation til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd samt borgernes tillid til politiet i Grønland. Politiets Tryghedsundersøgelse blev udviklet i Danmark i 2012 og er gennemført én gang årligt i Danmark i perioden Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i samarbejde med Grønlands Statistik i perioden fra den 25. august 2017 til den 25. januar Undersøgelsen er repræsentativ for hele Grønland, Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation. Denne rapport er en gennemgang af de metoder, som er anvendt i forbindelse med udformningen af Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland. Den metode, som Rigspolitiet har benyttet i forbindelse med databehandlingen, er den samme, som bliver benyttet i Politiets Tryghedsundersøgelse i Danmark. Derimod er metoden, som Danmarks Statistik har benyttet til dataindsamling samt den efterfølgende vægtning, tilpasset de grønlandske forhold. Eksempelvis har man i indsamlingsforløbet taget højde for, at ikke alle respondenter i Grønland har adgang til internettet, hvorfor der er vedlagt papirspørgeskemaer, når følgebrevene er sendt ud. Anvendelsen af papirspørgeskemaer i Grønland forudsætter dog en lang indsamlingsperiode, idet fragt af breve internt i Grønland kan være tidskrævende. 3
4 2. TRYGHED EN DEFINITION Tryghed er et fænomen, der måske er mest iøjnefaldende, når der er tale om utryghed. Tryghed er oftest noget, man som borger ikke tænker over, så længe man er tryg, mens utryghed på den anden side er noget, man er bevidst om, fordi det er forbundet med angst, nervøsitet og stress. Tryghed er en følelse hos det enkelte individ og betinget af tidligere oplevelser. Tryghed er en sammensat og dynamisk størrelse, der er forbundet med mange aspekter af livet, og som varierer over tid og sted. Man kan for eksempel tale om tryghed i forhold til familie, arbejde, økonomi, helbred, fødevarer, klimaforandringer, kriminalitet mv.. Med andre ord er der ikke én definition af tryghed, og det gør fænomenet svært at måle. Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland har, ligesom undersøgelsen i Danmark, fokus på trygheden i forhold til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. På engelsk anvendes begrebet fear of crime frygt for kriminalitet. Utryghed skal derfor i denne undersøgelse forstås som følelsen af angst, af at være i alarmberedskab, forårsaget af en bevidsthed eller forventning om fare 1. Ved at fokusere på borgernes oplevelse af tryghed i deres nabolag bliver det muligt at identificere, hvor borgerne geografisk er utrygge. Det er afgørende for, at Grønlands Politi kan bruge Tryghedsundersøgelsen i Grønland til at målrette sine kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser. 1 Cordner, Gary (2010): Reducing Fear of Crime Strategies for Police, Kutztown University. 4
5 3. DATAGRUNDLAG I det følgende beskrives datagrundlaget for Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland, herunder hvordan spørgeskemaet er udformet, hvordan data er indsamlet, samt hvordan det sikres, at undersøgelsens resultater er repræsentative for de geografiske områder i undersøgelsen: hele Grønland, Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Spørgeskemadata Spørgeskemaets udformning Spørgeskemaet, der er benyttet i forbindelse med Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland, tager udgangspunkt i det danske grundspørgeskema 2, herunder de to overordnede spørgsmål vedrørende borgernes grundlæggende tryghed og borgernes tillid til politiet. Grønlands Politi har dog foretaget enkelte justeringer i nogle af de øvrige spørgsmål, således at spørgsmålene er tilpasset de grønlandske forhold. Spørgeskemaet benyttet i Grønland fremgår af bilag 2. Temaet for spørgeskemaundersøgelsen er tryghed i relation til kriminalitet (se følgebrev i bilag 1). Spørgeskemaet er opbygget således, at respondenterne indledningsvist er blevet stillet en række baggrundsspørgsmål vedrørende køn, alder, uddannelse mv. (se blok A i spørgeskemaet, bilag 2). Herefter er respondenterne blevet stillet de kriminalitetsrelaterede spørgsmål. Først er respondenterne blevet spurgt om, hvor grundlæggende trygge de føler sig i deres nabolag 3 (se blok B i spørgeskemaet, bilag 2). Dernæst er respondenterne blevet spurgt, om der forekommer forskellige typer kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. De respondenter, der har svaret ja til dette, er efterfølgende blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad forekomsten gør dem utrygge (se blok C i spørgeskemaet, bilag 2). Dermed måles utrygheden ved de enkelte typer kriminalitet og utryghedsskabende adfærd kun blandt de respondenter, der har angivet, at den givne type kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag. På den måde undgås det, at respondenterne bliver stillet hypotetiske spørgsmål, hvor de skal angive, hvor utrygge de bliver ved forekomst af en kriminalitetstype eller utryghedsskabende adfærd, som de ikke har oplevet. Dette giver et validt billede af borgernes tryghed, fordi det er baseret på deres egne erfaringer og ikke forestillinger. Samtidig giver det politifaglig mening at undersøge borgernes tryghed i forhold til den kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd, der forekommer, idet det alene er dette, som politiet kan sætte ind overfor. Respondenterne er desuden blevet spurgt, om de har været udsat for forskellige typer kriminalitet, eller om de har været bekymret for dette inden for de seneste 12 måneder (se blok E og G i spørgeskemaet, bilag 2). 2 Den danske spørgeskema blev udformet i 2012 med inspiration fra andre tryghedsundersøgelser, blandt andet Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse, evalueringer af politireformen i årene efter 2007, Justitsministeriets offerundersøgelser og TrygFondens Tryghedsmåling fra For de specifikke referencer henvises til Metoderapporten for Tryghedsundersøgelsen i I spørgeskemaet informeres respondenterne om, at nabolag dækker over det område, der umiddelbart omgiver deres bopæl. 5
6 Endelig er respondenterne blevet spurgt, om de har tillid til politiet samt hvilke tiltag, de mener, politiet kan iværksætte for at øge trygheden i deres nabolag (se blok F i spørgeskemaet, bilag 2) Indsamling af data Danmarks Statistik har overordnet været ansvarlige for spørgeskemaundersøgelsen i Grønland, men de har haft et løbende samarbejde med Grønlands Statistik. Eksempelvis har parterne i fællesskab udtrukket stikprøven. Der er anvendt en stratificeret stikprøve, der er repræsentativ for de geografiske områder, som undersøgelsen omfatter: Hele Grønland 4 Nuuk Bebyggelse med politistation 5 Bebyggelse uden politistation 6 Stikprøve, antal svar og svarprocent for de geografiske områder, som Tryghedsundersøgelsen i Grønland omfatter, fremgår af tabel 1. Tabel 1. Stikprøve, antal svar og svarprocent Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Hele Grønland Befolkning, 15+ år Stikprøve Svar Svarprocent 39,6 34,9 32,6 35,2 Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Note: Stikprøven er udtrukket blandt borgere på 15 år eller derover. Respondenterne er udvalgt på baggrund af CPR-registeret, idet udvælgelse på baggrund af CPR-registeret er den bedste sikring af, at respondenterne bor i det område, de er udtrukket i. For at sikre en høj svarprocent er respondenterne først blevet kontaktet via brev. Brevet indeholder et link til et spørgeskema online på grønlandsk, dansk eller engelsk samt to papirspørgeskemaer - et på grønlandsk og et på dansk som respondenten kan benytte i tilfælde af at denne ikke har adgang til internettet. Da telefoninterviews mellem Danmark og Grønland er omkostningsfulde, benytter Danmarks Statistik kun denne indsamlingsmetode, hvis det ikke er muligt at få respondenten til at besvare spørgeskemaet online eller udfylde papirspørgeskemaet. Det har været muligt, at gennemføre telefoninterview på grønlandsk, dansk eller engelsk. Dette indsamlingsforløb har resulteret i, at der i hele Grønland er indsamlet 747 svar, hvoraf 352 svar (47,1 procent) er indsamlet ved udfyldelse af spørgeskemaet online eller telefoninterview, mens de resterende 395 svar (52,9 procent) er indsamlet ved udfyldelse af papirspørgeskemaet, jf. tabel 2. Papirspørgeskemaerne har derfor været et vigtigt redskab til at 4 Det bemærkes, at resultaterne for hele Grønland opgøres som et vægtet gennemsnittet af resultaterne for Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation, da disse geografiske områder samlet udgør hele Grønland. 5 Bebyggelse med politistation omfatter byerne i Grønland (undtagen byen Kangaatsiaq ) samt militærbasen Thule Air Base og bygden Kangerlussuaq, da der er placeret en politistation i disse bebyggelser. 6 Bebyggelse uden politistation omfatter bygderne i Grønland (undtagen Kangerlussuaq ) samt byen Kangaatsiaq, da der ikke er placeret en politistation i disse bebyggelser. 6
7 kunne indsamle svar fra respondenterne i Grønland særligt i bebyggelse uden politistation, hvor 69,3 procent af respondenterne har benyttet papirspørgeskemaet. Tabel 2. Svar fordelt på udfyldelse af spørgeskema online og telefoninterview samt papirspørgeskema Antal Andel Indsamlingsmetode I alt ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Danmarks Statistik. Note: På baggrund af data fra Danmarks Statistik er det ikke muligt at opgøre fordelingen af svar indhentet på hhv. online spørgeskema og telefoninterview, hvorfor de angives samlet Vægtning af data Den udtagne stikprøve i spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ for befolkningen i de geografiske områder, som undersøgelsen omfatter hele Grønland, Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation. I stikprøven er der udtrukket personer, hvoraf 747 personer har svaret, jf. tabel 1. Det er således ikke alle personer i stikprøven, der har deltaget i undersøgelsen. Dette bortfald kan medføre, at der kan forekomme skævheder i det indkomne data, hvor nogle befolkningsgrupper vil være enten over- eller underrepræsenterede. Se bortfaldet i tabel 3. Tabel 3. Bortfaldstabel, 2017 Antal Andel S Svar Population Svar Population I alt ,0% 100,0% Alder år ,4% 8,6% år ,7% 37,5% år ,5% 36,8% 60+ år ,4% 17,1% Køn Kvinde ,4% 46,9% Mand ,6% 53,1% Uddannelse Kort ,0% 88,9% Videregående ,0% 11,1% Løn * ,2% 31,0% > ,8% 69,0% Geografi Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Hele Grønland Nuuk ,1% 31,9% Bebyggelse med politi ,8% 54,8% Bebyggelse uden politi ,1% 13,3% Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Note: Populationen er opgjort for borgere på 15 år eller derover, da stikprøven er udtrukket blandt borgere på 15 år eller derover. *: Løn op til indeholder også de respondenter, hvor lønnen er ukendt eller som ikke har nogen lønindtægt. Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Hele Grønland Online og telefon ,9% 44,6% 30,7% 47,1% Papirspørgeskema ,1% 55,4% 69,3% 52,9% 7
8 For at tage højde for bortfaldet og det faktum at de geografiske områder har forskellige beboersammensætninger på en række økonomiske, sociale og demografiske parametre, har Danmarks Statistik foretaget en vægtning af datamaterialet, hvorved repræsentativiteten i stikprøven genskabes. Vægtningen er for hvert geografisk område sket på baggrund af følgende parametre: køn, alder, uddannelse og løn. Forskellen mellem det uvægtede data og det vægtede data er for spørgsmålet vedrørende tillid til politiet i Grønland i 2017 illustreret i tabel 4. I hele stikprøven (det uvægtede data) svarer 606 respondenter ja til, at de har tillid til politiet. Det svarer til 81,1 procent af de 747 personer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i I det vægtede data er respondenternes svar opregnet således, at de er repræsentative for hele den grønlandske befolkning. På baggrund heraf kan det konkluderes, at af de borgere på 15 år eller derover i Grønland har tillid til politiet, hvilket svarer til 82,7 procent. I dette tilfælde er forskellen på det uvægtede data (81,1 procent) og det vægtede data (82,7 procent), at 1,6 procentpoint flere borgere har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Vægtningen af data kompenserer således for en mindre skævhed i bortfaldet. Tabel 4. Eksempel på forskel mellem uvægtet og vægtet data på spørgsmålet om tillid til politiet, 2017 Stikprøve (uvægtet data) Befolkningen (vægtet data) Antal Procent Antal Procent Ja ,1% ,7% Nej ,9% ,1% Ved ikke/ikke besvaret 30 4,0% ,2% I alt ,0% ,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Spørgsmålsformulering: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det Test for statistisk signifikans Undersøgelser, der er baseret på en stikprøve, er forbundet med statistisk usikkerhed. Derfor er det nødvendigt at teste, om en forskel mellem to resultater er et udtryk for en statistisk sikker ændring eller om den skyldes tilfældige udsving i datamaterialet. I Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland testes det, hvorvidt der er statistisk sikker forskel på resultaterne mellem to geografiske områder. Hertil anvendes to forskellige tests: -test og F-test test ved binære variable Der benyttes en -test til at undersøge, om der er statistisk signifikant afhængighed mellem binære variable. En binær variabel er en variabel med to mulige udfald. Spørgsmålet om borgernes tillid til politiet er et ja / nej spørgsmål (spørgsmål F5, bilag 2) og behandles således som en binær variabel. I forbindelse med -testen foretages en omkodning af udfaldsmulighederne ja og nej til værdier på henholdsvis 1 og 0. Specifikt benyttes en Rao-Scott -test 7, som undersøger, om sandsynligheden for at svare ja og nej 8 er uafhængig af det geografiske område, hvori man er blevet spurgt. Med andre 7 Lohr, Sharon L. (2010): Categorical Data Analysis in Complex Surveys, s i Sampling: Design and Analysis, 2. udgave. Boston: Brooks/Cole 8
9 ord testes det, om andelen af borgere, der har henholdsvis tillid og ikke tillid til politiet i en geografi, er på samme niveau som de tilsvarende andele i en anden geografi. Nulhypotesen,, er, at andelene er på samme niveau i de to geografier, der sammenlignes. Hvis testen er signifikant ved et 5%-signifikansniveau, afvises nulhypotesen, dvs. at der er 95% sandsynlighed for, at andelene er forskellige mellem de to geografier, der sammenlignes. I eksemplet med borgernes tillid til politiet, betyder det, at der er 95% sandsynlighed for, at andelen af borgere, der har henholdsvis tillid og ikke tillid til politiet i den ene geografi, er forskellig fra de tilsvarende andele i den anden geografi. Hvis testen er signifikant ved et 10%-signifikansniveau, afvises nulhypotesen ligeledes, dvs. at der er 90% sandsynlighed for, at andelene er forskellige mellem de to geografier, der sammenlignes. I dette tilfælde siges der at være en tendens til, at resultaterne er forskellige F-test ved ordinale variable Der benyttes en F-test til at undersøge, om der er statistisk signifikante forskelle mellem middelværdier på ordinale variable. En ordinal variabel er en variabel med et endeligt antal svarmuligheder, som kan rangordnes. Spørgsmålet om borgernes grundlæggende tryghed, hvor respondenterne på en skala fra 1 til 7 skal angive, hvor grundlæggende trygge de føler sig i deres nabolag (spørgsmål B1, bilag 2) behandles som en ordinal variabel. I forbindelse med F- testen beregnes en middelværdi 9 for borgernes grundlæggende tryghed i alle de geografiske områder. Specifikt undersøger F-testen, om to middelværdier er ens. Med andre ord testes det, om borgernes gennemsnitlige tryghed i et geografisk område er på niveau med borgernes gennemsnitlige tryghed i et andet geografisk område i undersøgelsen. Nulhypotesen,, er, at de to middelværdier er på samme niveau 10. Hvis testen er signifikant ved et 5%-signifikansniveau afvises nulhypotesen, dvs. at der er 95% sandsynlighed for, at middelværdierne er forskellige i de to geografier, der sammenlignes. I eksemplet med borgernes grundlæggende tryghed, betyder det, at der er 95% sandsynlighed for, at den gennemsnitlige tryghed i den ene geografi er forskellig fra den gennemsnitlige tryghed i den anden geografi. Hvis testen er signifikant ved et 10%-signifikansniveau, afvises nulhypotesen ligeledes, dvs. at der er 90% sandsynlighed for, at middelværdierne er forskellige i de to geografier, der sammenlignes. I dette tilfælde siges der at være en tendens til, at resultaterne er forskellige. 8 I beregningen af disse sandsynligheder indgår kun de borgere, der har svaret ja eller nej, hvormed de borgere der har svaret ved ikke eller ikke besvaret ikke indgår i den statistiske test. 9 Inden middelværdien beregnes foretages en omkodning af svarmulighederne ved ikke og ikke besvaret til den neutrale svarmulighed hverken/eller (med værdien 4). 10 For yderligere information se Testing Effects -afsnittet, s i SAS 9.2 User s Guide, Second Edition. 9
10 Bemærkninger til afrapporteringen Borgernes grundlæggende tryghed De statistiske test af hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på den grundlæggende tryghed i to forskellige geografier er baseret på middelværdien for borgernes grundlæggende tryghed (jf. afsnit 3.2.2). I rapporten, Tryghedsundersøgelsen i Grønland i 2017, afrapporteres resultaterne for spørgsmålet om borgernes grundlæggende tryghed derimod i følgende grupperinger: 1-3 = tryg 4 = hverken/eller 5-7 = utryg Ved ikke/ikke besvaret Fordelingen af svar mellem svarmulighederne 1, 2 og 3 har således ikke nogen betydning for størrelsen på andelen af trygge borgere i et område. Derfor kan der opstå en situation, hvor to geografiske områder har samme andel borgere, der tilhører gruppering tryg, mens middelværdien af variablen for grundlæggende tryghed er forskellig for de to områder, hvormed de to geografiske områder ikke nødvendigvis er forbundet med de samme statistiske resultater. Dette kan skyldes forskydninger mellem de tre svarkategorier inden for grupperingen tryg og/eller forskelle på svarfordelingen inden for de øvrige grupperinger, dvs. hverken/eller og utryg. Borgernes tillid til politiet I de statistiske test af, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på tilliden til politiet i to forskellige geografier, indgår kun de borgere, der har svaret ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til politiet (jf. afsnit 3.2.1). I rapporten, Tryghedsundersøgelsen i Grønland i 2017, afrapporteres resultaterne for spørgsmålet om borgernes grundlæggende tryghed derimod i følgende grupperinger: Ja Nej Ved ikke/ikke besvaret Andelen i afrapportering er således baseret på alle borgere. Det betyder, at de andele der indgår i de statistiske tests, vil afvige fra de andele, der indgår i afrapporteringen, såfremt der er borgere, som har angivet ved ikke eller ikke besvaret. Dermed kan der opstå en situation, hvor der er stor numerisk forskel på de afrapporterede andele af borgere, der har svaret ja i to forskellige geografiske områder, men hvor forskellen ikke er statistisk signifikant. Det kan således skyldes, at der er stor forskel på andelen af borgere, der har angivet ved ikke eller ikke besvaret i de to geografiske områder, som kan mindske forskellen på andelene i de statistiske test i forhold til de afrapporterede andele. 10
11 4. LITTERATURLISTE Cordner, Gary (2010): Reducing Fear of Crime Strategies for Police, Kutztown University Lohr, Sharon L. (2010): Categorical Data Analysis in Complex Surveys, s i Sampling: Design and Analysis, 2. udgave. Boston: Brooks/Cole SAS Institute Inc. (2009): SAS/STAT 9.2 User s Guide, 2. udgave. Cary, NC: SAS Institute Inc. 11
12 BILAG 1. FØLGEBREV I FORBINDELSE MED SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE, 2017 Vi har brug for dit svar Kære «Navn» Det er en vigtig opgave at skabe tryghed i vores samfund. Rigspolitiet har bedt Danmarks Statistik om at gennemføre en undersøgelse i Grønland om, hvordan borgerne oplever deres lokalområde, og hvad man kan gøre for at øge trygheden i nabolaget. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde med Grønlands Statistik, og kan sammenlignes med undersøgelser i Danmark. Det er vigtigt, at Grønlands stemme bliver hørt. Du er sammen med andre udvalgt til at repræsentere dit område, og dine holdninger er derfor værdifulde for undersøgelsen. Det er vigtigt, at du deltager, da det vil bidrage til at give et samlet billede af den grønlandske befolkning. Lodtrækning blandt besvarelserne Svarer du på undersøgelsen, deltager du automatisk i lodtrækningen om en præmie på kr. og ti præmier på hver kr. skattefrit. SÅDAN BESVARER DU WEBSKEMAET: Gå ind på internetadressen Tast adgangskoden «kode» Vi vil gerne bede om dit svar i løbet af en uge Hvis ikke du har mulighed for at udfylde skemaet på internettet, kan du udfylde det vedlagte papirskema og sende det retur med den vedlagte frankerede svarkuvert. Det tager ca. 15 minutter at svare på spørgsmålene. Danmarks Statistik står inde for, at dine svar behandles fortroligt, og at resultaterne offentliggøres på en måde, så ingen enkeltpersoner kan genkendes. Vi håber, at du vil hjælpe os. Med venlig hilsen Peter Linde Kontorchef 12
13 BILAG 2. SPØRGESKEMA Spørgsmålene i spørgeskemaet for Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland er grupperet i følgende blokke: Blok A: Baggrundsspørgsmål Blok B: Frygt for kriminalitet Blok C: Forekomst af kriminalitet Blok E: Udsathed for kriminalitet Blok F: Tillid til politiet Blok G: Bekymring for kriminalitet Spørgsmålsformuleringen afhænger af, om interviewet er foregået ved udfyldelse af papirspørgeskemaet (PAPI 11 ), spørgeskemaet online (CAWI 12 ) eller som telefoninterview (CATI 13 ). Nogle af spørgsmålene i spørgeskemaet er filterspørgsmål og stilles derfor kun til respondenten, hvis vedkommende har angivet et specifikt svar på et tidligere spørgsmål. Som eksempel herpå bliver en respondent kun stillet spørgsmål C1_1_2, hvis denne har svaret ja til spørgsmål C1_1. Ved ikke/ønsker ikke at svare Der forsøges indledningsvist altid at få et svar fra respondenterne, hvorfor svarmulighederne ved ikke og ønsker ikke at svare er udeladt som direkte svarmulighed i hele spørgeskemaet. Ved papirspørgeskemaer betyder det, at respondenterne skal forholde sig til de mulige svarkategorier for hvert spørgsmål. Det vil således kun være i tilfælde af, at respondenten ikke har valgt nogle af svarmulighederne, at der vil blive noteret ved ikke i systemet. Ved udfyldelse af spørgeskemaet online fremkommer muligheden for at svare ved ikke eller ønsker ikke at svare, hvis respondenten lader et spørgsmål stå tomt. I et telefoninterview har intervieweren altid mulighed for at notere ved ikke eller ønsker ikke at svare, hvis respondenten på eget initiativ ønsker det. Bloknavn Variabelnavn Beskrivelse af blok/modul Svarmuligheder Filterspørgsmål Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1{Filter} 11 PAPI er en forkortelse for Paper-and-Pencil Interviewing 12 CAWI er en forkortelse for Computer-Assisted Web Interviewing 13 CATI er en forkortelse for Computer-Assisted Telephone Interviewing. 13
14 Blok A Baggrundsspørgsmål Svarmuligheder Filterspørgsmål Sprog Ønsker du at svare på grønlandsk, dansk eller på engelsk? 1 Kalaallisut 2 Dansk 3 English Kon CATI: Jeg skal lige høre: CATI/CAWI/PAPI 1 Mand 2 Kvinde Er du en mand eller kvinde? Alder Hvor gammel er du? År: A1 Hvem bor du sammen med? 1 Jeg bor alene 2 Ægtefælle/samlever 3 Ægtefælle/samlever samt barn/børn 4 Barn/børn 5 Forældre 6 Hos søn eller datter med dennes familie 7 Andre A2 Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse? 1 Lønmodtager 2 Selvstændig erhvervsdrivende herunder fisker/fanger 3 Medarbejdende ægtefælle 4 Værnepligtig 5 Arbejdsløs 6 Hjemmegående uden erhvervsarbejde 7 Pensionist (pga. alder) 8 Førtidspensionist 9 Efterløns- eller fleksydelsesmodtager 10 Langtidssyg 11 Skoleelev, studerende, kursist 12 Ude af erhverv i øvrigt 9 9 A3 Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? 1 Folkeskole 2 Gymnasial uddannelse 3 Erhvervsuddannelse (fx håndværker, gartner, kontor- og bu- 14
15 Blok A Baggrundsspørgsmål Svarmuligheder Filterspørgsmål tiksuddannelse, SOSU mm.) 4 Kort videregående uddannelse, 2-2½ år (fx datamatiker, akademiuddannelse, tandplejer, byggetekniker mm.) 5 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4½ år (fx bachelor, diplomuddannelse, HA, HD, lærer, pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør mm.) 6 Lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse, 5-8 år (fx kandidat, master, ph.d., læge mm.) 7 Anden uddannelse (fx uddannelser i forsvaret, politi, kørelærer, lokomotivfører mm.) 8 Ingen uddannelse 9 9 A4 Hvor længe har du boet på din nuværende adresse? 1 Mindre end ½ år 2 ½-1 år år år år 6 Mere end 5 år 15
16 Blok B Frygt for kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål Intro_B CAWI Frygt for kriminalitet B1 CATI/PAPI Nu kommer der nogle spørgsmål om frygt for kriminalitet. På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl. 1 Jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag Jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag Blok C Forekomst af kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål C1_1 Trusler C1_1_2 forekommer trusler i dit nabolag? C1_1=1 C1_2 Vold C1_2_2 forekommer vold i dit nabolag? C1_2=1 16
17 Blok C Forekomst af kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål C1_3 Indbrud eller forsøg på indbrud C1_3_2 forekommer indbrud eller forsøg på indbrud i dit nabolag? C1_3=1 C1_4 Tyveri af cykel/knallert/snescooter/ ATV (4-hjulet motorcykel) C1_4_2 forekommer tyveri af cykel/knallert/ snescooter/atv (4-hjulet motorcykel) i dit nabolag? C1_4=1 C1_5 Tyveri af bil eller båd C1_5_2 forekommer tyveri af bil eller båd i dit nabolag? C1_5=1 C1_6 Tyveri fra bil eller båd C1_6_2 forekommer tyveri fra biler eller både i dit nabolag? C1_6=1 17
18 Blok C Forekomst af kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål C1_7 Tyveri af taske og/eller pung C1_7_2 forekommer tyveri af taske og/eller pung i dit nabolag? C1_7=1 C1_8 Stof- og alkoholmisbrugere på gaden C1_8_2 forekommer stof- og alkoholmisbrugere på gaden i dit nabolag? C1_8=1 C1_9 Salg af hash eller anden form for narkotika C1_9_2 forekommer salg af hash eller anden form for narkotika i dit nabolag? C1_9=1 C1_11 Graffiti C1_11_2 forekommer graffiti i dit nabolag? C1_11=1 18
19 Blok C Forekomst af kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål C1_13 Affald på gaden C1_13_2 forekommer affald på gaden i dit nabolag? C1_13=1 C1_14 Hensynsløs kørsel med knallert/snescooter/atv C1_14_2 forekommer hensynsløs kørsel med knallert/snescooter/atv i dit nabolag? C1_14=1 C1_15 Hensynsløs kørsel i øvrigt (biler, cykler, hundeslæder eller lign.) C1_15_2 forekommer hensynsløs kørsel i øvrigt i dit nabolag? C1_15=1 C1_16 Støjgener fra andre beboere C1_16_2 forekommer støjgener fra andre beboere i dit nabolag? C1_16=1 19
20 Blok C Forekomst af kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål C1_17 Tilråb når man færdes på gaden C1_17_2 forekommer tilråb, når man færdes på gaden i dit nabolag? C1_17=1 C1_18 Ballade på gaden C1_18_2 forekommer ballade på gaden i dit nabolag? C1_18=1 C1_19 Gener fra grupper af unge C1_19_2 forekommer gener fra grupper af unge i dit nabolag? C1_19=1 20
21 Blok E Udsathed for kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål Intro_E Nu kommer der nogle spørgsmål om, hvad du selv har været udsat for. E1 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler i dit nabolag? BlokC.C1_1=1 E2 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for vold eller forsøg på vold i dit nabolag? BlokC.C1_2=1 E3 Er der inden for de seneste 12 måneder nogen, der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i din bolig? Ved bolig forstås også kælder og garagearealer. BlokC.C1_3=1 E4 Er der inden for de seneste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle fra dig i dit nabolag? BlokC.C1_4=1 OR BlokC.C1_5=1 OR BlokC.C1_6=1 OR BlokC.C1_7=1 E5 Er du inden for de seneste 12 måneder blevet tilbudt at købe hash eller anden form for narkotika i dit nabolag? BlokC.C1_9=1 E6 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for hærværk på din bolig, bil eller andet i dit nabolag? E7 Har du inden for de seneste 12 måneder selv set, at der var eller blev begået hærværk eller lavet graffiti i dit nabolag? E8 Har du inden for de seneste 12 måneder bemærket, at der køres hensynsløst på knallert, bil, cykler, snescootere, ATV er, hundeslæder eller lign. i dit nabolag? BlokC.C1_14=1 OR BlokC.C1_15=1 E9 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for chikane eller ubehagelige tilråb i dit nabolag? BlokC.C1_17=1 OR BlokC.C1_18=1 OR BlokC.C1_19=1 21
22 Blok F Tillid til politiet Svarmuligheder Filterspørgsmål Intro_F CAWI Tillid til politiet F5 F8 CATI/PAPI Nu kommer der lidt om tillid til politiet. CATI/PAPI Er du enig i følgende udsagn? CATI/CAWI/PAPI Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det Hvilke tiltag, mener du, at politiet kan iværksætte for at øge trygheden i dit nabolag? CAWI/Til intv.: (Det er muligt at lade feltet stå tomt) Blok G Bekymring for kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål Intro_G CAWI Bekymring for kriminalitet CATI/PAPI Nu kommer der nogle spørgsmål om bekymring for kriminalitet. G1 Har du inden for de seneste 12 måneder været bekymret for at blive udsat for indbrud? G1_1 Hvor ofte har du været bekymret for det? CAWI/Til intv.: (inden for de seneste 12 måneder) 1 Hver dag 2 Hver uge 3 Hver måned 4 Et par gange i løbet af året 5 En enkelt gang G1=1 G1_2_a I hvilken grad var du bekymret sidst? CAWI/Til intv.: (sidst du var bekymret) 6 Kan ikke huske G1_1=1,2,3,4 22
23 Blok G Bekymring for kriminalitet Svarmuligheder Filterspørgsmål G1_2_b I hvilken grad var du bekymret? 6 Kan ikke huske G2 Har du inden for de seneste 12 måneder været bekymret for at blive overfaldet i dit nabolag? G2_1 Hvor ofte har du været bekymret for 1 Hver dag det? 2 Hver uge 3 Hver måned CAWI/Til intv.: (inden for de seneste 4 Et par gange i løbet af året 12 måneder) 5 En enkelt gang G2_2_a I hvilken grad var du bekymret sidst? CAWI/Til intv.: (sidst du var bekymret) 6 Kan ikke huske G2_2_b I hvilken grad var du bekymret? 6 Kan ikke huske G1_1=5 G2=1 G2_1=1,2,3,4 G2_1=5 23
RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland
RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland Metoderapport Marts 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Tryghed En definition 4 3. Datagrundlag 5 3.1 Spørgeskemadata 5 3.2 Test for statistisk
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereSPØRGESKEMA TIL TRYGHEDUNDERSØGELSEN 2019.
SPØRGESKEMA TIL TRYGHEDUNDERSØGELSEN 2019. 1) Hvilket sprog ønsker du at besvare undersøgelsen på? / In which language do you wish to answer the survey? (_1) Dansk (_2) English العربية (3_) (_4) Türk (_5)
Læs mereOverordnede tryghedsspørgsmål
Overordnede tryghedsspørgsmål Note: Respondenterne bliver i starten af undersøgelsen tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe modtager spørgsmål 2a og 3a, mens den anden gruppe modtager spørgsmål
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE METODERAPPORT
POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE METODERAPPORT FEBRUAR 2018 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1. SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse
RIGSPOLITIET FEJL! INGEN TEKST MED DEN ANFØRTE TYPOGRAFI I DOKUMENTET. Politiets Tryghedsundersøgelse Metoderapport December 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Tryghed en definition 4 3. Datagrundlag
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT MARTS 2015 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 4 3.1 Tryghedsindeksets
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING
Læs mereUdfordringer med svarprocenter
Udfordringer med svarprocenter Nils Galberg Enoksen & Casper Larsen, DSt Survey 28. Februar 2018 Udfordringer med svarprocenter Overblik Hvem svarer og hvem svarer ikke? Besøgsinterview Tryghedsundersøgelsen
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs merePolitiets Tryghedsindeks
Politiets Tryghedsindeks Metoderapport RIGSPOLITIET November 2013 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. TRYGHED EN DEFINITION... 1 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 1 3.1 Tryghedsindeksets opbygning... 2 4. DATAGRUNDLAG...
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 18 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs merePolitiets Tryghedsindeks
Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs meredet offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereDANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET
DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES
Læs mereUNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017
UNDERSØGELSE AF Naboskab og tryghed i Vollsmose 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Opsummering af resultater... 7 3. Baggrundsspørgsmål...8 3.1 Aldersfordeling...8 3.2 Kønsfordeling...8 3.3 Samlivsforhold...9
Læs mereMEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre
MEGAFON Vi kender danskerne Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre 1g.megafon.dk En god markedsanalyse kræver kun 2 ting: Almindelig sund fornuft Tænk jer godt og grundigt om. Er alt klart,
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereBorgernes tilfredshed med politiet
Borgernes tilfredshed med politiet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2018 ISBN 978-87-93469-16-7 SAMMENFATNING Et af initiativerne til at forbedre politiets møde med borgerne udgøres af indeværende
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04
Læs mereKendskab til Borger.dk December 2016
Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereDenne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8
3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion
Læs mereDanskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre
Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 15. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Undersøgelse af borgere og IT INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs mereRegeringens kvalitetsform
DR Regeringens kvalitetsform Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social
Læs mereIrakiske asylansøgere
DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereBortfaldets betydning i dag og over tid
Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald
Læs mereFordomme mod efterlønnere lever
Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereSvinekød og svinetransporter
DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens
Læs mereVælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater
Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem
t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereAntal respondenter: 1.000. Dataindsamlingsperiode: 04.12.2012 til 14.12.2012
Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt 18-74 årige Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region) samt uddannelse, så den afspejler befolkningssammensætningen på disse
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side
Læs mereTryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten
Læs mereidényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008
idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet
Læs mereKriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016
Kriminalitet og tryghed i Eriksminde Maj 2016 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er første trin i det indbrudsforebyggende projekt, som Eriksminde i perioden 2016-2018 gennemfører i samarbejde
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs merePenge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen
Penge- og Pensionspanelet Økonomi 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete udgifter
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereMetodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)
Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet
Læs mereForbrugerrådet Tog til tiden
Trafikudvalget B 35 - Bilag 4 Offentligt Forbrugerrådet Tog til tiden Rapport - Epinion A/S 30. august 2005 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenstabeller...5
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen
t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mere