Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007"

Transkript

1 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007

2 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007

3 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold Forord 6 1 Sammenfatning Udviklingen i antal uddannelser, kurser og kursister Kursisternes vurdering af arbejdsmiljøuddannelserne Undervisernes og udbydernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Konklusion 9 2 Indledning Baggrund Afgrænsning af evalueringen Datagrundlag Rapportens struktur 11 3 Udvikling i kursusudbuddet i Udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere Udviklingen i antallet af kurser og kursister Fordelingen af kurser på åbne kurser og virksomhedskurser samt brancherettede kurser og generelle kurser Fordelingen af kursister på enkelte uddannelsestyper Fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på de enkelte uddannelsestyper Fordelingen af koordinatorer, bygherrer og andre på de enkelte uddannelsestyper 17 4 Kursisternes evaluering af uddannelsernes indhold Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet Evalueringsskemaets målemetode Vidensniveauet Handleniveauet Det samlede udbytte af uddannelsen Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres evaluering af uddannelsens indhold Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden om sikkerhedsgruppens opgaver og deres evaluering af uddannelsens indhold Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet Vidensniveauet Handleniveauet Det samlede udbytte af uddannelsen Sammenhænge mellem kursisternes funktion, forhåndsviden om arbejdsmiljø og evaluering af uddannelsens indhold 31 5 Kursisternes evaluering af pædagogikken Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen 32

5 5.1.2 Den praktiske opgave Undervisningsmaterialer Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen Den praktiske opgave Undervisningsmaterialer 38 6 Undervisernes evaluering Kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering af kursisternes deltagelse i undervisningen Vurdering af kursisternes boglige forudsætninger Vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Vurdering af netkursisternes it-færdigheder Undervisningsdifferentiering Vurdering af forskelle i kursisternes deltagelse i uddannelsen Vurdering af forskelle i kursisternes motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse Vurdering af forskelle i kursisternes boglige forudsætninger Vurdering af forskelle i kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Vurdering af forskelle i kursisternes it-færdigheder Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø Undervisernes tilfredshed med gæsteunderviserne Undervisernes samlede tilfredshed med kursets forløb 48 7 Udbydernes evaluering Uddannelseselementerne i bekendtgørelsen Fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgave Vedligeholdelse af underviserkvalifikationer Viden om ændringer i lovgrundlaget 53

6 Forord Arbejdsmiljøuddannelserne er et vigtigt led i at sikre og styrke et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Uddannelsernes formål er at sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere opnår viden om arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af arbejdsmiljøuddannelserne i Det er anden gang EVA fremlægger resultater i forbindelse med den vurderings- og kvalitetssikringsordning der trådte i kraft 1. januar Evalueringen belyser hvordan uddannelsen vurderes fra tre synsvinkler: kursisterne der har taget en arbejdsmiljøuddannelse, underviserne på uddannelserne og de der udbyder uddannelserne. Vi forventer at evalueringens resultater vil danne grundlag for at styrke arbejdsmiljøuddannelserne, idet de både kan indgå i debatten om uddannelsen blandt undervisere og udbydere og på lovgivningsmæssigt niveau. Arbejdsmiljøuddannelserne 6

7 1 Sammenfatning 1.1 Udviklingen i antal uddannelser, kurser og kursister Flere kurser, kursister, uddannelser og undervisere Antallet af kursister der gennemførte en arbejdsmiljøuddannelse, er steget i 2007 i forhold til de foregående år. I alt tog en arbejdsmiljøuddannelse i 2007 mod i 2006 og i Der blev holdt kurser i 2007 mod kurser i 2006 og i Antallet af godkendte uddannelser steg en smule fra 79 i 2006 til 84 i Antallet af undervisere faldt fra 229 i 2004 til 194 i 2006 og steg igen til 208 i timers-tilstedeværelsesuddannelsen er den mest populære Af de seks forskellige typer af arbejdsmiljøuddannelser har 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen stadig langt flest kursister. 91 % af kursisterne i 2007 gik på denne uddannelse. 30-timerstilstedeværelsesuddannelsen og koordinatoruddannelsen udbudt som tilstedeværelseskursus tegner sig for hver 4 % af kursisterne. De resterende kursister tog uddannelsen som netbaseret kursus. Netbaserede uddannelser udgør kun en lille andel af kursusudbuddet Af årets kursister tog 294 kursister uddannelsen som netbaseret kursus. Det svarer til 1 % af det samlede antal kursister. Kun få uddannelsessteder udbyder netbaserede kurser. Der blev udbudt fem 37-timers netbaserede kurser, et 30-timers netbaseret kursus og en netbaseret koordinatoruddannelse i Flere virksomhedsrettede kurser Af årets uddannelser var 57 % udbudt som åbne uddannelser, og 43 % som virksomhedsrettede uddannelser. Andelen af virksomhedsrettede uddannelser steg således da de i 2006 udgjorde 38 % af uddannelserne. Samtidig var 58 % af uddannelserne generelle, mens 42 % var brancherettede, hvilket var den samme fordeling som i Flest sikkerhedsrepræsentanter og koordinatorer på kursus Den præcise fordeling mellem sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre kursister varierer fra uddannelsestype til uddannelsestype. For tilstedeværelsesuddannelserne gælder det dog at sikkerhedsrepræsentanter og koordinatorer er i overtal. På 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen gælder det f.eks. at sikkerhedsrepræsentanterne udgør 61 %, arbejdslederne 30 %, og andre 9 %. På tilstedeværelseskoordinatoruddannelsen er 62 % koordinatorer, 4 % er bygherrer, og 34 % er andre. For de netbaserede 37-timers-uddannelser er kursistprofilen anderledes end for 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne. Her udgør arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter tilnærmelsesvist lige store andele. På de netbaserede 30-timers-uddannelser udgør sikkerhedsrepræsentanter 64 %, arbejdsledere 33 %, og andre 3 %. Arbejdsmiljøuddannelserne 7

8 1.2 Kursisternes vurdering af arbejdsmiljøuddannelserne Kursisterne vurderer at de får tilstrækkelig viden om arbejdsmiljø Kursisterne vurderer uafhængigt af uddannelsestype at arbejdsmiljøuddannelserne giver dem tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelserne. Der er dog en tendens til at kursisterne på nogle uddannelsestyper er mere tilfredse end andre. På tre områder er kursisterne på 30-timers-netuddannelsen de mest tilfredse. Dette gælder i forhold til viden om sikkerhedsgruppens opgaver, viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger, og viden om arbejdsmiljøcertifikater. Når det gælder koordinatoruddannelsen, er kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne generelt mere tilfredse med den viden de har fået om arbejdsmiljø, end kursisterne på netuddannelserne. Kursisterne vurderer desuden uanset uddannelsestype at de er blevet klædt godt på til at kunne arbejde med arbejdsmiljø. Undervisningen lever op til de pædagogiske principper Størstedelen af kursisterne vurderer at undervisningen lever op til de pædagogiske principper som bekendtgørelsen opstiller for arbejdsmiljøuddannelserne. Også i denne henseende gælder det uanset uddannelsestype. En mindre andel af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at de har hørt om andre kursisters erfaringer med arbejdsmiljø, end kursisterne på de øvrige uddannelsestyper. Nogle kursister udarbejder ikke hjemmeopgaven Hjemmeopgaven også kaldet den praktiske opgave skal forbinde arbejdsmiljøuddannelsen med kursisternes hverdag på arbejdspladsen. Men afhængigt af uddannelsestype har mellem 2 % og 3 % af kursisterne ikke udarbejdet hjemmeopgaven, hvilket strider mod bekendtgørelsen. Flertallet af de kursister der har udarbejdet hjemmeopgaven, vurderer at de har fået stort eller noget udbytte af opgaven. Samlet set forskel mellem kursisters vurdering af forskellige uddannelsestyper Der er mindre forskelle mellem kursisternes vurdering af uddannelserne i forhold til de forskellige uddannelsestyper. Dog ses der en i øjenfaldende forskel mellem vurderingerne fra kursisterne på henholdsvis koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og den netbaserede koordinatoruddannelse. Kursisterne på koordinatortilstedeværelsesuddannelsen vurderer således uddannelsen mere positivt end kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelse. 1.3 Undervisernes og udbydernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Store udfordringer for undervisningsdifferentieringen Underviserne vurderer at kursisterne er meget forskellige. Dette stiller store krav til undervisernes evne til at differentiere undervisningen efter den enkelte kursists behov og evner. Særligt vurderer underviserne at kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø er forskellig. Kursisters forhåndsviden og forudsætninger vurderes forskelligt Underviserne vurderer til en vis grad kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø og de boglige forudsætninger forskelligt i forhold til hvilken uddannelsestype de har undervist på. Underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer i højere grad end underviserne på de øvrige tilstedeværelsesuddannelser at kursisternes boglige forudsætninger er stærke. Arbejdsmiljøuddannelserne 8

9 I forhold til kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø vurderer underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne oftest at kursisterne har stor eller nogen forhåndsviden. Udbydere anvender evalueringer til at sikre indhold i undervisningen Langt størstedelen af udbyderne anvender kursisternes evalueringer til at sikre at der bliver undervist i alle bekendtgørelsens elementer. Til gengæld bliver kursisternes aflevering af hjemmeopgaverne ikke registreret skriftligt af underviserne. Dette kan gøre det vanskeligt for udbyderne at sikre at kursisterne lever op til bekendtgørelsens krav om at udarbejde en hjemmeopgave. Som tidligere nævnt er der da også enkelte kursister der ikke udarbejder opgaven. 1.4 Konklusion Samlet set viser denne evaluering at arbejdsmiljøuddannelserne i 2007 har levet op til deres formål om at sikre at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver. Arbejdsmiljøuddannelserne 9

10 2 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af arbejdsmiljøuddannelserne for Baggrund Uddannelsernes indhold og form er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 21. december 2004, og en lang række forskelligartede organisationer udbyder og gennemfører uddannelsen. Udbyderne omfatter bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, arbejdsmiljørådgivere (de tidligere bedriftssundhedstjenester (BST er)), mindre firmaer der har specialiseret sig i uddannelsen, og erhvervsskoler. Dertil kommer at en række større offentlige og private virksomheder har valgt selv at udbyde uddannelsen for deres egne medarbejdere. Siden 1. januar 2006 har EVA indgået i arbejdet med at vurdere og kvalitetssikre arbejdsmiljøuddannelserne. Ordningen indebærer at EVA vurderer alle der ønsker at udbyde arbejdsmiljøuddannelserne, med henblik på om de lever op til kravene på området. Derudover indebærer ordningen at EVA halvårligt besøger fem uddannelser og indsamler evalueringsskemaer fra samtlige kursister, undervisere og udbydere af uddannelsen. Hvert år udarbejder EVA en rapport med resultaterne af evalueringen. Denne rapport omhandler resultaterne af evalueringen i Desuden sammenlignes resultaterne med resultaterne fra 2006 der var det første år med kvalitetssikringsordningen. 2.2 Afgrænsning af evalueringen I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelserne er formålet med uddannelserne angivet i 2. Formålet med arbejdsmiljøuddannelserne er at: Styrke det forebyggende arbejde, effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde og styrke det forebyggende arbejde på bygge- og anlægspladser Sikre at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver Medvirke til at arbejdsmiljøarbejdet foregår på en systematisk måde. Denne evaluering undersøger om arbejdsmiljøuddannelserne i 2007 har sikret at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer som har gennemført uddannelsen, har erhvervet sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver. Evalueringen rummer ikke svar på om uddannelserne styrker det forebyggende arbejde, effektiviserer sikkerhedsorganisationens arbejde eller medvirker til en systematisering af arbejdsmiljøarbejdet. Dette vil kræve en selvstændig undersøgelse af arbejdsmiljøuddannelsernes effekt. Arbejdsmiljøuddannelserne 10

11 Formålet med evalueringen er at: Beskrive udviklingen i kursusudbuddet i 2007 Beskrive og analysere kursisters, underviseres og udbyderes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Vurdere om arbejdsmiljøuddannelserne sikrer at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver Pege på hvilke områder udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne bør være særligt opmærksomme på. 2.3 Datagrundlag Grundlaget for rapporten er de data der er indsamlet via evalueringsskemaer til kursister, undervisere og udbydere. Hvor det er relevant, indgår derudover erfaringer fra de ti besøg der er gennemført på arbejdsmiljøuddannelserne i 2007, som en perspektivering af data fra evalueringsskemaerne. Desuden vil data fra den tilsvarende undersøgelse i 2006 relevante steder blive inddraget som sammenligningsgrundlag. Alle kursister der gennemfører en arbejdsmiljøuddannelse, udfylder et evalueringsskema udarbejdet af EVA. Samtidig udfylder underviserne et særskilt evalueringsskema hver gang de har afsluttet undervisningen på et hold. Begge typer af evalueringsskemaer sendes til EVA senest en uge efter afslutningen af kurset. Endelig har repræsentanter fra udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne udfyldt et evalueringsskema i december Evalueringen er lovpligtig for alle kursister. EVA fører en omfattende kontrol med om kursisterne udfylder skemaerne og om udbyderne indsender dem. I praksis vurderer vi at evalueringen bygger på svar fra mere en 95 % af kursisterne. 2.4 Rapportens struktur I forbindelse med evalueringen er der indsamlet et omfangsrigt datamateriale. Af hensyn til overskueligheden præsenterer rapporten de væsentligste resultater og de konklusioner der kan drages på baggrund heraf. For den særligt interesserede læser er samtlige resultater af evalueringen blandt kursister og undervisere gengivet i bilagsmaterialet. Kapitel 3 beskriver udviklingen i kursusudbuddet i 2007 med fokus på fordelingen mellem forskellige uddannelsestyper, antallet af uddannelser osv. Udviklingen sammenlignes med tidligere år. Kapitel 4 præsenterer kursisternes evaluering af indholdet af de forskellige typer af arbejdsmiljøuddannelser og deres vurdering af i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. I kapitlet undersøges det om der er forskel på kursisternes vurdering af kvaliteten på forskellige uddannelsestyper, og om der er forskel på hvordan arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter vurderer uddannelserne. Det undersøges også om der er en sammenhæng mellem kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø og deres vurdering af udbyttet af uddannelsen. Kapitel 5 redegør for kursisternes vurdering af om der på uddannelserne undervises på en måde der lever op til de pædagogiske principper der er fastlagt i bekendtgørelsen. Sammenhængen mellem forhåndsviden og funktion i sikkerhedsgruppen analyseres på samme måde som i kapitel 4. Kapitel 6 præsenterer undervisernes syn på arbejdsmiljøuddannelserne. Kapitel 7 redegør for hvordan udbyderne kvalitetssikrer de udbudte arbejdsmiljøuddannelser. I hvert kapitel gengives undersøgelsens hovedresultater. Hele evalueringens datamateriale præsenteres i øvrigt i det tilhørende bilagsmateriale. Arbejdsmiljøuddannelserne 11

12 3 Udvikling i kursusudbuddet i 2007 Dette kapitel beskriver udviklingen i antallet af kursister, kurser, godkendte uddannelser, undervisere m.m. i Afsnit 3.1 beskriver udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere. Afsnit 3.2 ser på udviklingen i antallet af kursister og kurser. Afsnit 3.3 beskriver fordelingen af kurser i forhold til om der er tale om åbne kurser eller virksomhedskurser, og om de er generelle eller brancherettede. Afsnit 3.4 beskriver andelen af forskellige kursisttyper fordelt på de forskellige uddannelsestyper. Kapitlet bygger dels på oplysninger i EVA s databaser over uddannelser og undervisere, dels på data fra evalueringsskemaerne fra kursister og undervisere. I sammenligninger med tidligere år inddrager kapitlet data fra EVA s evalueringsrapport for 2006 og en rapport fra 2005 udarbejdet af Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC) og konsulentfirmaet Soc-Survey. 3.1 Udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere Pr. 31. december 2007 var der 84 godkendte uddannelser. Af dem var 75 % 37-timersuddannelsen udbudt som tilstedeværelsesuddannelse. 12 % var 30-timers-uddannelsen, og 5 % var koordinatoruddannelsen ligeledes udbudt som tilstedeværelsesuddannelse. Netuddannelserne tegnede sig samlet set for 8 % af de godkendte uddannelser. Tabel 3.1 viser fordelingen mellem forskellige uddannelsestyper. Fordelingen er omtrent den samme som i Tabel 3.1 Godkendte uddannelser pr. 31. december 2007 Antal Andel 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen % Koordinatoruddannelsen 4 5 % 37-timers-netuddannelsen 5 6 % 30-timers-netuddannelsen 1 1 % Koordinatornetuddannelsen 1 1 % I alt % Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside. 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen tegner sig således for hele 75 % af arbejdsmarkedsuddannelserne, mens de netbaserede arbejdsmiljøuddannelser kun samlet udgør 8 %. Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af uddannelser siden I dette og de følgende kapitler opgør vi antallet af godkendte uddannelser og ikke antallet af udbydere. En udbyder kan godt udbyde mere end én uddannelse. Arbejdsmiljøuddannelserne 12

13 Tabel 3.2 Udviklingen i antallet af uddannelser Antal aktive uddannelser Antal godkendte uddannelser Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, evalueringsrapport, 2005, Soc-Survey, 2006, EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2006 og EVA s opgørelser i Tabellen viser at antallet af aktive uddannelser er faldet fra 114 i 2003 til 74 i Antallet af godkendte uddannelser faldt i årene , men steg igen med fem uddannelser fra 2006 til Dog var der ti af de godkendte uddannelser i 2007 der ikke har udbudt nogle kurser. Dette kan forklares med at der i de fleste tilfælde er tale om kommunale eller amtslige udbydere der i 2007 har været påvirket af reformer. Det kan i øvrigt nævnes at de 74 aktive uddannelser bliver udbudt af 61 udbydere. Tabel 3.3 Udviklingen i antallet af undervisere Antal undervisere Tal mangler Kilde: EVA s opgørelser og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, evalueringsrapport, 2005 og Soc-Survey, Med den nye godkendelsesordning fra 2005 faldt antallet af godkendte undervisere fra 229 i 2004 til 194 i I 2007 var tallet igen steget til Udviklingen i antallet af kurser og kursister Tabel 3.4 viser udviklingen i antallet af kurser og kursister for årene Tabel 3.4 Udvikling i antallet af kurser og kursister Afholdte kurser Kursister i alt Kilde: EVA s opgørelser og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, evalueringsrapport, 2005 og Soc-Survey, Antallet af holdte kurser og antallet af kursister har været relativt stabilt i årene Fra 2006 til 2007 steg både antallet af holdte kurser og antallet af kursister. Således blev der holdt kurser i 2007, og der var i alt kursister. 3.3 Fordelingen af kurser på åbne kurser og virksomhedskurser samt brancherettede kurser og generelle kurser Figur 3.1 viser andelen af kurser der udbydes som åbne kurser, og kurser der udbydes som virksomhedskurser. Arbejdsmiljøuddannelserne 13

14 Figur 3.1 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Virksomhedskursus Åbent kursus Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere, 2006 og Som figuren viser, har 43 % af uddannelserne været tilrettelagt som virksomhedskurser i 2007, hvilket er en større andel end i 2006 hvor det drejede sig om 38 % af uddannelserne. Figur 3.2 viser fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser. Figur 3.2 Fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brancherettet kursus Generelt kursus Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere, 2006 og Fordelingen mellem generelle kurser og brancherettede kurser var den samme i 2006 og % af kurserne var brancherettede, og 42 % af kurserne var generelle. 3.4 Fordelingen af kursister på enkelte uddannelsestyper Samtidig med godkendelsesordningen blev der pr. 1. januar 2006 indført en række nye arbejdsmiljøuddannelser så der i alt er seks forskellige uddannelsestyper hvis man tæller både netuddannelser og tilstedeværelsesuddannelser med. Tabel 3.5 viser hvordan kursisterne fordeler sig på disse seks uddannelsestyper. Arbejdsmiljøuddannelserne 14

15 Tabel 3.5 Kursistfordeling i forhold til uddannelsestype Antal % Antal % 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser ,0 % ,9 % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 712 4,5 % 731 4,0 % Koordinatortilstedeværelsesuddannelser 577 3,7 % 644 3,5 % 37-timers-netuddannelser 178 1,1 % 214 1,2 % 30-timers-netuddannelser 49 0,3 % 39 0,2 % Koordinatornetuddannelser 55 0,3 % 41 0,2 % I alt % % Kilde: EVA s opgørelser. Mens antallet af kursister generelt steg fra 2006 til 2007, har fordelingen af kursister på de forskellige uddannelsestyper ikke ændret sig afgørende. Ligesom i 2006 deltog størstedelen af kursisterne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen Fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på de enkelte uddannelsestyper Figur 3.3 viser fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på 37-timerstilstedeværelsesuddannelser. Figur 3.3 Kursistfordeling på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, % af kursisterne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne var sikkerhedsrepræsentanter, 30 % var arbejdsledere, og 9 % var andre. Denne fordeling er ikke væsentlig forandret i forhold til 2006 hvor der også var 61 % sikkerhedsrepræsentanter, men 32 % arbejdsledere og 7 % andre. Figur 3.4 viser de tilsvarende fordelinger for 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne for kontorog administrationsområdet. Arbejdsmiljøuddannelserne 15

16 Figur 3.4 Kursistfordeling på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, På 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne på kontor- og administrationsområdet var der omtrent samme fordeling som på 37-timers-uddannelsen. Således var 64 % sikkerhedsrepræsentanter, 32 % var arbejdsledere, og 4 % var andre. Også dette svarer omtrent til fordelingen i 2006 hvor 65 % var sikkerhedsrepræsentanter, 31 % var arbejdsledere, og 4 % var andre. Figur 3.5 viser fordelingen af kursister på 37-timers-netuddannelserne. Figur 3.5 Kursistfordeling på 37-timers-netuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, På 37-timers-netuddannelsen er fordelingen mellem arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter mere lige end på tilstedeværelsesuddannelserne. 42 % var sikkerhedsrepræsentanter, 43 % var arbejdsledere, og 15 % var andre. I 2006 var fordelingen den at 4 % var sikkerhedsrepræsentanter, 43 % var arbejdsledere, og 13 % var andre. Figur 3.6 viser fordelingen på 30-timers-netuddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 16

17 Figur 3.6 Kursistfordeling på 30-timers-netuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, På 30-timers-netuddannelsen på kontor- og administrationsområdet var 64 % sikkerhedsrepræsentanter, 33 % var arbejdsledere, og 3 % var andre. Denne fordeling adskiller sig fra fordelingen i 2006 hvor sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdslederne hver udgjorde 49 %. Desuden adskiller fordelingen sig fra 37-timers-netuddannelsen hvor andelen af arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter er mere lige. 37-timers-netuddannelsen adskiller sig altså fra de øvrige uddannelser ved at have en større andel af arbejdsledere. Den samme tendens var gældende i Fordelingen af koordinatorer, bygherrer og andre på de enkelte uddannelsestyper Figur 3.7 viser fordelingen af kursisttyper på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Figur 3.7 Kursistfordeling på koordinatortilstedeværelsesuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andet Bygherre Koordinator Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, På koordinatortilstedeværelsesuddannelserne er 62 % af kursisterne koordinatorer, 4 % er bygherrer, og 34 % er andre. I 2006 var fordelingen omtrent den samme med 65 % koordinatorer, 6 % bygherrer og 29 % andre. Figur 3.8 viser fordelingen af kursisttyper på netuddannelsen for koordinatorer. Arbejdsmiljøuddannelserne 17

18 Figur 3.8 Kursistfordeling på koordinatornetuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andet Bygherre Koordinator Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2006 Fordelingen på netuddannelsen for koordinatorer minder om fordelingen på tilstedeværelsesuddannelsen. Således er 73 % koordinatorer, 5 % er bygherrer, og 22 % er andre. I 2006 var andelen af koordinatorer 63 %, bygherrerne udgjorde 22 %, og andre udgjorde 15 %. Arbejdsmiljøuddannelserne 18

19 4 Kursisternes evaluering af uddannelsernes indhold Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelserne beskriver hvordan udbydere af arbejdsmiljøuddannelser skal tilrettelægge de udbudte kurser så kursisterne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i en række specifikke emner. Dette kapitel præsenterer kursisternes evaluering af undervisningen i de specifikke emner der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne. Afsnit 4.1 fokuserer på uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet. Resultaterne for tilstedeværelsesuddannelser og netuddannelser præsenteres sammen. Afsnit 4.2 fokuserer på arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. Her præsenteres resultaterne for tilstedeværelsesuddannelser og netuddannelser ligeledes sammen. 4.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet Evalueringsskemaets målemetode Evalueringsskemaet måler om kursisten vurderer at være blevet undervist i et bestemt emne i det omfang der er nødvendigt for at kunne varetage sin funktion som arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant. Dette måles på to niveauer: et vidensniveau hvor kursisterne skal angive om de mener at de har fået tilstrækkelig viden om nogle forskellige emner (bl.a. sikkerhedsgruppens opgaver, aktørerne i det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden og arbejdsmiljøcertifikater), og et handleniveau hvor kursisterne skal svare på hvor godt de føler sig klædt på til at varetage opgaverne i sikkerhedsgruppen (bl.a. hvordan uddannelsen har forberedt kursisterne på hvordan de kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere, hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og hvad sikkerhedsgruppen kan gøre i forhold til det psykiske arbejdsmiljø) Vidensniveauet I forhold til de områder der ovenfor er defineret som vidensområder, vurderer kursisterne at de får tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Afhængigt af uddannelsestype gives følgende svar: 99 % eller 100 % af kursisterne angiver at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om sikkerhedsgruppens opgaver. 99 % eller 100 % af kursisterne svarer at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om aktørerne i det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden. Mellem 97 % og 99 % af kursisterne tilkendegiver at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller en overvejende tilstrækkelig viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Mellem 98 % og 100 % af kursisterne angiver at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger. Arbejdsmiljøuddannelserne 19

20 Mellem 90 % og 94 % af kursisterne vurderer at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøcertifikater. Som det fremgår af tallene, varierer kursisternes vurdering få procentpoint fra uddannelsestype til uddannelsestype hvad angår de to mest positive svarkategorier. Det samme gjorde sig gældende i Hvad angår forskelle mellem kursisternes vurderinger på de forskellige uddannelser, er der på tre områder mere end 10 procentpoints forskel på om kursisterne svarer at de har lært tilstrækkeligt eller overvejende tilstrækkeligt om et emne. Figur 4.1, 4.2 og 4.3 illustrerer disse forskelle. Viden om sikkerhedsgruppens opgaver Figur 4.1 viser hvad kursisterne på de forskellige uddannelsestyper har svaret på spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen har givet en tilstrækkelig viden om sikkerhedsgruppens opgaver. Figur 4.1 Har uddannelsen givet dig en tilstrækkelig viden om sikkerhedsgruppens opgaver? Tilstrækkeligt Overvejende utilstrækkeligt Overvejende tilstrækkeligt Utilstrækkeligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16183) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=713) 37-timers-netuddannelse (N=213) 30-timers-netuddannelse (N=39) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Som det fremgår af figuren, har flest kursister på 30-timers-netuddannelsen angivet at uddannelsen har givet tilstrækkelig viden om sikkerhedsgruppens opgaver. Således har 82 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen svaret at det var tilstrækkeligt, mens mellem 70 % og 74 % af kursisterne på de andre uddannelsestyper har svaret det samme. Viden om arbejdsmiljø som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger Figur 4.2 viser forskelle i besvarelsen af spørgsmålet om hvorvidt de forskellige uddannelser har givet tilstrækkelig viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger. Arbejdsmiljøuddannelserne 20

21 Figur 4.2 Har uddannelsen givet dig en tilstrækkelig viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger? Tilstrækkeligt Overvejende utilstrækkeligt Overvejende tilstrækkeligt Utilstrækkeligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16385) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=721) 37-timers-netuddannelse (N=214) 30-timers-netuddannelse (N=39) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Det fremgår af figuren at kursister på 30-timers-netuddannelsen i højere grad end kursister på de andre uddannelsestyper har angivet at uddannelsen har givet tilstrækkelig viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger. På 30-timersnetuddannelsen har 80 % af kursisterne svaret at det var tilstrækkeligt, mens mellem 63 % og 70 % på de øvrige uddannelser har givet dette svar. Viden om arbejdsmiljøcertifikater Figur 4.3 viser forskellene mellem de enkelte uddannelser i forhold til i hvilken grad uddannelsen har givet kursisterne tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøcertifikater. Figur 4.3 Har uddannelsen givet dig en tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøcertifikater? Tilstrækkeligt Overvejende utilstrækkeligt Overvejende tilstrækkeligt Utilstrækkeligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=15897) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=699) 37-timers-netuddannelse (N=210) 30-timers-netuddannelse (N=37) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Af figuren fremgår det at flest kursister på 30-timers-netuddannelsen har angivet at uddannelsen har givet tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøcertifikater. Som figuren viser, svarer 60 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen at det var tilstrækkeligt, mens mellem 39 % og 48 % på de øvrige uddannelsestyper svarer det samme. I forhold til figur 4.1 og figur 4.2 kan der iagttages nogle forskydninger i figur 4.3. For det første er antallet af kursister der svarer at den erhvervede viden er tilstrækkelig eller overvejende tilstrækkelig, faldet til mellem 90 % og 94 % afhængigt af uddannelsestype, hvor disse svarkate- Arbejdsmiljøuddannelserne 21

22 gorier i figur 4.1 og figur 4.2 var meget tæt på 100 %. Der er altså forskel på i hvilken grad kursisterne angiver at have fået tilstrækkelig viden om de forskellige emner. For det andet er andelen af kursister der har svaret at det var henholdsvis tilstrækkeligt eller overvejende tilstrækkeligt, i figur 4.3 omtrent lige store, mens kursisterne der optræder i figur 4.1 og figur 4.2, oftere har anvendt den mest positive svarkategori, tilstrækkeligt. Samlet set er temaet om arbejdsmiljøcertifikater altså det af de tre temaer som kursisterne vurderer mindst positivt. Det skal dog understreges at 90 % eller flere stadig er tilfredse Handleniveauet I forhold til de områder der ifølge bekendtgørelsen skal gøre kursisterne i stand til at handle, vurderer kursisterne ligeledes at de får tilstrækkelig viden. Afhængigt af uddannelsestype giver de følgende svar: Mellem 97 % og 99 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere. Mellem 92 % og 98 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Mellem 92 % og 96 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen kan gøre i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Mellem 98 % og 100 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan sikkerhedsgruppen kan medvirke til arbejdspladsvurderingen. Mellem 94 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvilke metoder sikkerhedsgruppen kan bruge i det forebyggende arbejde. Mellem 84 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Mellem 86 % og 94 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Igen ses der generelt kun små forskelle mellem kursisternes vurdering af uddannelserne. Der kan dog iagttages en forskel på 13 procentpoint i forhold til spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen har forberedt kursisterne rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. 84 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen har svaret Rigtig godt eller Godt, mens det gælder for 93 % på 37-timers-netuddannelsen, 96 % på 30-timerstilstedeværelsesuddannelsen og 97 % på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen. Dette er en ny tendens idet 30-timers-uddannelsen ikke adskilte sig på dette punkt i Ser man på fordelingen mellem antallet af kursister der har svaret at de er blevet rigtig godt forberedt, og det antal der svarer at de er blevet godt forberedt, kan der iagttages nogle forskelle mellem uddannelsestyperne. Nedenfor er disse forskelle illustreret i figur Forberedelse på at få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere Figur 4.4 viser forskelle mellem uddannelsestyperne i forhold til kursisternes besvarelse af spørgsmålet om i hvilken grad uddannelsen har forberedt dem på hvordan man kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere. Arbejdsmiljøuddannelserne 22

23 Figur 4.4 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvordan du kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere? 30-timers-tilstedeværelsesudd.(N=718) 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16319) Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers-netuddannelse (N=213) 30-timers-netuddannelse (N=39) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Det fremgår af figuren at kursisterne på 30-timers-netuddannelserne i højere grad end kursisterne på de øvrige kurser angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvordan man kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere. Andelen af kursister der svarer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt, er 46 % på 30-timers-netuddannelsen, mens andelen på andre uddannelsestyper ligger mellem 35 % og 39 %. Det skal dog igen understreges at mellem 97 % og 99 % af kursisterne vurderer at de er blevet rigtig godt eller godt forberedt. Forberedelse til brug af metoder i det forebyggende arbejde Figur 4.5 illustrerer forskellene mellem de forskellige uddannelsestyper i forhold til kursisternes vurdering af i hvilken grad uddannelsen har forberedt dem på hvilke metoder sikkerhedsgruppen kan bruge i det forebyggende arbejde. Figur 4.5 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvilke metoder sikkerhedsgruppen kan bruge i det forebyggende arbejde? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16317) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=720) 37-timers-netuddannelse (N=213) 30-timers-netuddannelse (N=39) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Igen fremgår det at kursister der har gennemført en 30-timers-netuddannelse, i højere grad end kursisterne på andre uddannelsestyper vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvilke metoder sikkerhedsgruppen kan bruge i det forebyggende arbejde. Denne andel er 51 % på 30-timers-netuddannelsen, mens den er mellem 37 % og 39 % på de øvrige uddannelsestyper. Arbejdsmiljøuddannelserne 23

24 Forberedelse på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader Figur 4.6 viser forskellene mellem kursisternes svar på spørgsmålet om i hvilken grad uddannelsen har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Figur 4.6 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16276) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=718) 37-timers-netuddannelse (N=211) 30-timers-netuddannelse (N=38) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Kursister på en 37-timers-tilstedeværelsesuddannelse vurderer i højere grad end kursisterne på de øvrige uddannelsestyper at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. 51 % af kursisterne på 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt, mens det samme gælder for mellem 31 % og 46 % på andre uddannelsestyper. Den mest markante forskel ses i forhold til 37-timers-netuddannelsen hvor 31 % af kursisterne har svaret Rigtig godt. Figuren illustrerer desuden at 16 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen vurderer at de er blevet dårligt eller mindre godt forberedt. Forberedelse på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke Figur 4.7 viser forskellene mellem kursisternes besvarelse af spørgsmålet om i hvilken grad uddannelsen har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærvedulykke. Her ses samme tendens som ved figur 4.6. Således svarer 42 % af kursisterne på 37- timers-tilstedeværelsesuddannelserne at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke, mens mellem 29 % og 37 % på de øvrige uddannelsestyper svarer det samme. Arbejdsmiljøuddannelserne 24

25 Figur 4.7 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16453) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=723) 37-timers-netuddannelse(N=121) 30-timers-netuddannelse (N=15) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Fælles for figur 4.6 og figur 4.7 er at antallet af kursister der har angivet at uddannelsen har forberedt dem mindre godt på henholdsvis hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader og i forbindelse med nærved-ulykker, er relativt højt. Således har 16 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen svaret Mindre godt på spørgsmålet om i hvilken grad uddannelsen har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader Det samlede udbytte af uddannelsen Evalueringsskemaet til kursister afsluttes med at kursisterne spørges om i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Svarfordelingen fremgår af figur 4.8. Figur 4.8 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16453) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=723) 37-timers-netuddannelse(N=121) 30-timers-netuddannelse (N=15) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Som det fremgår af figuren, mener hovedparten af kursisterne på uddannelserne samlet set at de i høj eller nogen grad er klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø. Der er dog markante forskelle mellem de forskellige uddannelsestyper. Således er andelen af kursister der har svaret I høj grad på dette spørgsmål, 70 % på 30-timers-netuddannelserne, mens den på de andre uddannelsestyper er mellem 50 % og 63 %. Kursisterne på de forskellige uddannelsestyper vurderer altså det samlede udbytte meget forskelligt. Det er en ændring i forhold til evalueringsrapporten fra 2006 hvor der ikke kan iagttages forskelle mellem kursisternes vurderinger afhængigt af uddannelsestype. Arbejdsmiljøuddannelserne 25

26 I forbindelse med de evalueringsrapporter der er blevet udarbejdet i perioden , blev kursisterne stillet et lignende spørgsmål: Føler du dig godt klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø?. Selvom spørgsmålsformuleringen ikke er helt den samme, kan man med visse forbehold godt sammenligne resultaterne. Det er kun muligt at sammenligne i forhold til 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen da kun denne uddannelse indgår i evalueringerne fra årene før Tabel 4.1 sammenligner andelen af kursister på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne i perioden der har svaret I høj grad og I nogen grad til spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen har klædt kursisten på til at arbejde med arbejdsmiljø. Tabel 4.1 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø?/føler du dig godt klædt på til at varetage dine opgaver i sikkerhedsgruppen? Andel af svar i kategorierne I høj grad og I nogen grad % 96 % 96 % 99 % 99 % Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, evalueringsrapport, 2005 og Soc- Survey, Samlet set har 99 % af kursisterne i 2007 svaret at de i høj eller nogen grad er blevet klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø. Det er den samme andel som i I 2003, 2004 og 2005 svarede 96 % at de i høj eller nogen grad følte sig klædt på til at varetage deres opgaver i sikkerhedsgruppen Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres evaluering af uddannelsens indhold Der er en svag tendens til at arbejdslederne vurderer indholdet i uddannelsen mere positivt end sikkerhedsrepræsentanterne. Det skal dog understreges at tendensen er meget svag. Denne sammenhæng gælder dog ikke vurderingen af om uddannelsen har givet dem tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøcertifikater. Her kan der ikke identificeres nogen sammenhæng mellem funktion og vurdering af uddannelsens indhold Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden om sikkerhedsgruppens opgaver og deres evaluering af uddannelsens indhold Der er en svag tendens til at jo mere viden kursisterne havde om sikkerhedsgruppens opgaver inden uddannelsen, desto mere positivt vurderer de uddannelsens indhold. 4.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet Ligesom i kursistevalueringen af arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere skelner vi i kursistevalueringen af koordinatoruddannelsen mellem et vidensniveau og et handleniveau Vidensniveauet I forhold til de områder der er defineret som vidensområder ovenfor, vurderer kursisterne at de får tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Afhængigt af de to uddannelsestyper vurderer kursisterne undervisningens indhold på følgende måde: Henholdsvis 99 % og 100 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om koordinatorens opgaver. Henholdsvis 98 % og 93 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer angiver at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøuddannelserne 26

27 Henholdsvis 97 % og 100 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer svarer at uddannelsen har givet dem en tilstrækkelig viden eller overvejende tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. En stor andel af kursisterne vurderer således at de får tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Dette var også tilfældet i Skelner man derimod mellem dem der vurderer at de har fået tilstrækkelig viden, og dem der vurderer at de har fået en overvejende tilstrækkelig viden, er der forskel fra uddannelsestype til uddannelsestype. Viden om koordinatorens opgaver Figur 4.9 viser hvordan kursisternes svar fordeler sig i forhold til om de vurderer at uddannelsen har givet dem tilstrækkelig viden om koordinatorens opgaver. Figur 4.9 Har uddannelsen givet dig tilstrækkelig viden om koordinatorens opgaver? Tilstrækkeligt Overvejende tilstrækkeligt Overvejende utilstrækkeligt Utilstrækkeligt Netkoordinatuddannelse (N=41) Tilstedeværelses koordinatoruddannelse (N=644) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Ser man på de kursister der fik tilstrækkelig viden om koordinatorens opgaver, og de kursister der fik overvejende tilstrækkelig viden, er der forskel på kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelsen og kursisterne på tilstedeværelseskoordinatoruddannelsen. Mens 59 % på tilstedeværelsesuddannelse vurderer at det var tilstrækkeligt, gælder det for 42 % af kursisterne på netuddannelsen. Viden om eksterne aktører der kan inddrages Figur 4.10 viser hvordan kursisterne har svaret på spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen har givet dem tilstrækkelig viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøuddannelserne 27

28 Figur 4.10 Har uddannelsen givet dig tilstrækkelig viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde? Tilstrækkeligt Overvejende tilstrækkeligt Overvejende utilstrækkeligt Utilstrækkeligt Netkoordinatuddannelse (N=41) Tilstedeværelses koordinatoruddannelse (N=644) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Figuren viser at en større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer end på netuddannelsen har svaret at de har fået tilstrækkelig viden om eksterne aktører. Det gælder for 42 % på tilstedeværelsesuddannelsen og for 33 % på netuddannelsen. Desuden fremgår det at 3 % af kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelse har vurderet at det var utilstrækkeligt, og 5 % at det var overvejende utilstrækkeligt. Viden om arbejdsmiljøledelse Figur 4.11 viser svarfordelingen på spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen har givet kursisterne tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøledelse på bygge- og anlægspladsen. Figur 4.11 Har uddannelsen givet dig tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde? Tilstrækkeligt Overvejende tilstrækkeligt Overvejende utilstrækkeligt Utilstrækkeligt Netkoordinatuddannelse (N=41) Tilstedeværelses koordinatoruddannelse (N=644) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Også her mener en større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen end på netuddannelsen at de har fået tilstrækkelig viden. 51 % på tilstedeværelsesuddannelsen mener at det har været tilstrækkeligt, mens det gælder for 38 % på netuddannelsen. Det viser sig altså at kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen generelt er mere tilfredse med undervisningens indhold i forhold til de tre spørgsmål end kursisterne på netuddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 28

29 4.2.2 Handleniveauet Også i forhold til handleniveauet vurderer kursisterne at de forberedes godt i forhold til uddannelsens emner. Henholdsvis 97 % og 100 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan samarbejde med de øvrige aktører på bygge- og anlægspladsen. Henholdsvis 93 % og 81 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen. Henholdsvis 85 % og 82 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på at lede og gennemføre sikkerhedsmøder. Henholdsvis 89 % og 85 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan anvende planen for sikkerhed og sundhed som et ledelsesredskab. Henholdsvis 95 % og 78 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde på bygge- og anlægspladsen. Henholdsvis 92 % og 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på deres handlemuligheder som koordinatorer i forbindelse med arbejdsskader. Henholdsvis 89 % og 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på deres handlemuligheder som koordinatorer i forbindelse med nærved-ulykker. Som det fremgår af tallene, er der kun ringe variation i kursisternes besvarelser. Dog varierer kursisternes vurderinger ved to spørgsmål. På spørgsmålet om hvordan uddannelsen har forberedt kursisterne på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen, har en væsentlig større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen vurderet at de er blevet rigtig godt eller godt forberedt. Det samme gælder spørgsmålet om hvorvidt kursisterne vurderer at uddannelsen har forberedt dem på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde. Her vurderer 22 % af kursisterne på netuddannelsen at de er blevet forberedt mindre godt eller dårligt. Denne tendens kunne ikke ses i 2006 hvor der derimod var forskelle i svarfordelingen på spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen havde forberedt kursisterne godt på at lede og gennemføre sikkerhedsmøder. Også i dette tilfælde var kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne mest positive. Påvirkning af holdninger til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen Figur 4.12 viser forskellene i kursisternes vurdering af om uddannelsen har forberedt dem på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 29

30 Figur 4.12 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvordan du kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt Netkoordinatoruddannelse (N=41) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=630) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Som det fremgår af tabellen, vurderer kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne i højere grad end kursisterne på netuddannelserne at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvordan de kan påvirke holdninger til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen. Således svarer 35 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt, mens 24 % svarer det samme på netuddannelserne. Samtidig vurderer en væsentlig større andel af kursisterne på netuddannelsen at uddannelsen har forberedt dem mindre godt eller dårligt på hvordan de kan påvirke holdninger til arbejdsmiljø på bygge- og anlægspladsen. 22 % af kursisterne på netuddannelserne svarer Mindre godt eller Dårligt, mens denne andel udgør 7 % på tilstedeværelsesuddannelserne. Metoder i det forbyggende arbejde på bygge- og anlægspladsen Figur 4.13 viser forskellene i kursisternes vurdering af om uddannelsen har forberedt dem på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde på bygge- og arbejdspladsen. Figur 4.13 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde på bygge- og anlægspladsen? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt Netkoordinatoruddannelse (N=41) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=638) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Figuren viser samme tendens som figur På spørgsmålet om hvorvidt kursisterne vurderer at uddannelsen har forberedt dem på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde, Arbejdsmiljøuddannelserne 30

31 svarer 30 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne Rigtig godt, mens det gælder for 20 % på netuddannelserne. Når man ser på andelen af kursister der har svaret Mindre godt, er forskellen ligeledes stor. 22 % af kursisterne på netuddannelserne har svaret Mindre godt, mens det gælder for 5 % på tilstedeværelsesuddannelserne. Det betyder at der er en forskel på 18 procentpoint hvis man sammenligner hvor mange kursister der har svaret Rigtig godt eller Godt for de to uddannelsestyper. Andelen er 78 % for netuddannelsen og 95 % for tilstedeværelsesuddannelserne. Det at 22 % af kursisterne på netuddannelsen har svaret Mindre godt kan i øvrigt synes at være en utilfredsstillende stor andel Det samlede udbytte af uddannelsen Evalueringsskemaet til kursister på koordinatoruddannelsen afsluttes ligesom evalueringsskemaet til kursister på 30-timers-uddannelsen og 37-timers-uddannelsen med at kursisterne spørges om i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Svarfordelingen fremgår af figur Figur 4.14 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Netkoordinatoruddannelse (N=41) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=637) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Samlet set har 98 % af kursisterne på både tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne svaret at uddannelsen i høj eller nogen grad har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Der kan iagttages forskydninger mellem de to mest positive svarkategorier. 57 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne har svaret I høj grad, mens dette gælder for 39 % af kursisterne på netuddannelserne Sammenhænge mellem kursisternes funktion, forhåndsviden om arbejdsmiljø og evaluering af uddannelsens indhold Yderligere analyse af datamaterialet viser at der ikke er nogen sammenhæng mellem om kursisten er bygherre, koordinator eller andet, og i hvilken grad kursisten vurderer at uddannelsens indhold har givet tilstrækkelig viden. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem den grad af forhåndsviden som kursisterne på koordinatoruddannelsen har haft om arbejdsmiljø, og deres vurdering af undervisningens indhold. Arbejdsmiljøuddannelserne 31

32 5 Kursisternes evaluering af pædagogikken Dette kapitel præsenterer kursisternes evaluering af undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper der er fastlagt som god undervisningspraksis i bekendtgørelsen. Kapitlet er ligesom kapitel 4 delt op i henholdsvis uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet i afsnit 5.1 og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet i afsnit 5.2. Resultaterne for både netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne præsenteres i begge afsnit. 5.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet I dette afsnit behandles følgende typer af uddannelser: 37-timers-uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere udbudt som tilstedeværelseskursus 30-timers-uddannelsen på kontor- og administrationsområdet udbudt som tilstedeværelseskursus 37-timers-uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere udbudt som netbaseret kursus 30-timers-uddannelsen på kontor- og administrationsområdet udbudt som netbaseret kursus Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen I bekendtgørelsen er der fastlagt en række pædagogiske principper for arbejdsmiljøuddannelserne. Undervisningen skal bl.a. tage udgangspunkt i kursisternes arbejdspladser og deres viden og erfaring i forhold til den funktion de skal udfylde i sikkerhedsgruppen eller som koordinatorer. Uddannelsen skal bibringe dem metoder via praktiske øvelser der tager udgangspunkt i konkrete situationer fra den enkeltes arbejdsplads. Desuden skal undervisningen organiseres så kursisterne inddrages aktivt, kan udveksle erfaringer og arbejder opgave- og problemorienteret. I evalueringsskemaet bliver kursisterne bedt om at vurdere i hvilken grad de pædagogiske principper indfris på uddannelserne. Evalueringen viser hvordan kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne, 30-timersnetuddannelserne, 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 37-timers-netuddannelserne vurderer at underviserne lever op til følgende principper: Afhængigt af uddannelsestype mener mellem 89 % og 93 % af kursisterne at niveauet på uddannelsen har været passende. Mellem 83 % og 96 % har ofte eller en gang imellem hørt om andre kursisters erfaringer med arbejdsmiljø. Dog gælder det kun for 62 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen. Mellem 92 % og 98 % vurderer at underviseren har været god eller overvejende god til at tage højde for kursistens forhåndsviden om arbejdsmiljø. Mellem 96 % og 98 % vurderer at underviseren har været god eller overvejende god til at inddrage praktiske eksempler fra kursistens egen arbejdsplads eller andres arbejdspladser. Arbejdsmiljøuddannelserne 32

33 Mellem 93 % og 96 % vurderer at underviseren har været god eller overvejende god til at forbinde undervisningen med hverdagen på deres arbejdsplads. Mellem 92 % og 98 % synes at underviseren har været god til at skifte mellem oplæg og opgaver. Kursisterne vurderer altså generelt at underviserne lever op til de pædagogiske principper som spørgeskemaundersøgelsen behandler. I forhold til ét af principperne adskiller 30-timersnetuddannelsen sig idet en relativt lille andel på 62 % vurderer at de ofte eller en gang imellem har hørt om andre kursisters erfaringer med arbejdsmiljø. Figur 5.1 illustrerer dette. Figur 5.1 Har du på uddannelsen hørt om andre deltageres erfaringer med arbejdsmiljø? Ofte Engang i mellem Sjældent Aldrig 30-timers-netuddannelse (N=39) 37-timers-netuddannelse(N=214) 30-timers-tilstedeværelsesuddannelse (N=717) 37-timerstilstedeværelsesuddannelse(N=16448) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Som det fremgår af figuren, har færre kursister på 30-timers-netuddannelsen valgt svarkategorierne Ofte eller En gang imellem. Kursisterne på netuddannelsen blev ikke stillet et tilsvarende spørgsmål i Der er derfor ikke muligt at vurdere om der er tale om en ny tendens Den praktiske opgave Den praktiske opgave udgør en central del af arbejdsmiljøuddannelserne idet den skal bygge bro mellem kurset og hverdagen i virksomheden. Figur 5.2 viser kursisternes evaluering af udbyttet af hjemmeopgaven. Arbejdsmiljøuddannelserne 33

34 Figur 5.2 Hvilket udbytte har du fået af den praktiske opgave/hjemmeopgaven? 30-timers-netuddannelse (N=39) Stort udbytte Noget udbytte Lille udbytte Intet udbytte Jeg arbejdede ikke med den praktiske opgave 37-timers-netuddannelse (N=214) 30-timerstilstedeværelsesuddannelse (N=710) 37-timerstilstedeværelsesuddannelse (N=16225) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Som figuren illustrerer, vurderer mellem 89 % og 99 % af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne, 30-timers-netuddannelserne, 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 37-timers-netuddannelserne at de har fået noget udbytte eller et stort udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Kursisterne på netuddannelsen vurderer i højere grad end kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne at de har fået noget udbytte eller et stort udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Det er tankevækkende at en del af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne har svaret at de ikke har arbejdet med den praktiske opgave/hjemmeopgaven, da dette element af uddannelsen ifølge bekendtgørelsen er obligatorisk. Dette gælder for 2 % af kursisterne på 37-timers tilstedeværelsesuddannelserne og for 3 % af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelses-uddannelserne, svarende til henholdsvis 349 og 22 personer. Enkelte af EVA s besøg på arbejdsmiljøuddannelserne i 2007 viste ligeledes eksempler på at ikke samtlige kursister afleverede hjemmeopgaven. På et af kurserne havde underviseren valgt at inddrage opgaven i selve kurset pga. tidspres. Kursisterne havde således ikke udarbejdet hjemmeopgaven på egen hånd hjemme på arbejdspladsen. Dette strider mod hensigten med opgaven der netop er at bygge bro mellem arbejdsmiljøuddannelsen og kursisternes hverdag på arbejdspladsen Undervisningsmaterialer Kursisterne er blevet bedt om at vurdere hvor brugbare undervisningsmaterialerne har været. Figur 5.3 viser kursisternes evaluering af undervisningsmaterialerne. Arbejdsmiljøuddannelserne 34

35 Figur 5.3 Hvor brugbare synes du at undervisningsmaterialerne har været? Meget brugbare Brugbare Mindre brugbare Ikke brugbare 30-timers-netuddannelse (N=39) 37-timers-netuddannelse (N=214) 30-timerstilstedeværelsesuddannelse(N=722) 37-timerstilstedeværelsesuddannelse (N=16444) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Mellem 95 % og 98 % af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne, 30-timersnetuddannelserne, 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 37-timers-netuddannelserne vurderer at undervisningsmaterialerne har været brugbare eller meget brugbare. På 30-timersnetuddannelsen vurderer 39 % af kursisterne at undervisningsmaterialerne har været meget brugbare, mens denne andel for de øvrige uddannelser er mellem 50 % og 53 % Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer Sammenhængen mellem kursisternes funktion og deres evaluering af pædagogikken i uddannelsen er blevet undersøgt. For nogle af elementerne ved pædagogikken i undervisningen er der en svag tendens til at sikkerhedsrepræsentanterne på tilstedeværelsesuddannelserne har vurderet pædagogikken mere positivt end arbejdslederne. Det gælder i forhold til underviserens evne til dels at tage højde for kursisternes forhåndsviden, dels at skifte mellem opgaver og oplæg. Samme tendens gør sig ikke gældende på netuddannelserne hvor der ikke kan ses nogen sammenhæng mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisningen Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer Der er en svag tendens til sammenhæng mellem kursisternes forhåndsviden og deres vurdering af et enkelt element ved pædagogikken i undervisningen, nemlig underviserens evne til at tage højde for kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø. Jo mindre kursisterne vidste om arbejdsmiljø før uddannelsen, desto mere positivt har de vurderet dette aspekt ved pædagogikken i undervisningen. Denne tendens gælder dog ikke for netuddannelserne. 5.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet I dette afsnit behandles følgende forskellige typer af uddannelse: Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer udbudt som tilstedeværelseskursus Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer udbudt som netbaseret kursus Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen Kursisterne på koordinatoruddannelsen har ligeledes vurderet om undervisningens pædagogiske principper lever op til bekendtgørelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 35

36 95 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at niveauet i undervisningen har været passende % og 97 % af kursisterne på henholdsvis netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at de en gang imellem eller ofte har hørt om andre deltageres erfaring med arbejdsmiljø. 90 % og 96 % af kursisterne på henholdsvis netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at tage højde for deres forhåndsviden om arbejdsmiljø. 90 % og 95 % af kursisterne på henholdsvis netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at inddrage praktiske eksempler fra bygge- og anlægspladsen. 93 % og 95 % af kursisterne på henholdsvis netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at målrette uddannelsen mod de arbejdsmiljømæssige opgaver og problemer som de møder på byggeog anlægspladsen. 95 % og 96 % af kursisterne på henholdsvis netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at skifte mellem oplæg og opgaver. Størstedelen af kursisterne på koordinatoruddannelserne vurderer således at underviserne er gode eller rigtig gode til at undervise efter de pædagogiske principper der er behandlet i undersøgelsen. Det samme gjorde sig gældende for tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer i Ved tre af de pædagogiske principper der er behandlet i undersøgelsen, er der en variation mellem vurderingen fra kursisterne på henholdsvis netuddannelserne for koordinatorer og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer. Figurerne nedenfor illustrerer dette. Inddragelse af andre kursisters erfaringer Figur 5.4 viser svarfordelingen mellem kursisterne på netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer i forhold til spørgsmålet om hvorvidt de på uddannelsen har hørt om andre deltageres erfaringer med arbejdsmiljø. Figur 5.4 Har du på uddannelsen hørt om andre deltageres erfaringer med arbejdsmiljø? Ofte Engang i mellem Sjældent Aldrig Koordinatornetuddannelse (N=41) Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=635) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Figuren viser at en større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne end på netuddannelserne vurderer at de ofte har hørt om andre kursisters erfaringer med arbejdsmiljø. Således vurderer 77 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne at de ofte har hørt om andre kursisters erfaringer, mens det gælder for 56 % af kursisterne på netuddannelserne for koordinatorer. 2 Dette spørgsmål er ikke blevet stillet til kursisterne på netuddannelsen for koordinatorer. Arbejdsmiljøuddannelserne 36

37 Underviserens evne til at tage højde for kursisternes forhåndsviden Figur 5.5 illustrerer hvordan kursisterne har vurderet underviserens evne til at tage højde for deres forhåndsviden om arbejdsmiljø. Figur 5.5 Hvordan synes du underviseren har været til at tage højde for den viden du på forhånd havde om arbejdsmiljø? Rigtig god God Mindre god Dårlig Koordinatornetuddannelse (N=41) Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=637) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Figuren viser at 35 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god til at tage højde for deres forhåndsviden om arbejdsmiljø, mens dette gælder for 24 % af kursisterne på netuddannelserne for koordinatorer. Underviserens evne til at forbinde undervisningen med hverdagen Figur 5.6 viser at kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne vurderer underviserens evne til at forbinde undervisningen med hverdagen på bygge- og anlægspladsen anderledes end kursisterne på netuddannelsen. Figur 5.6 Hvordan synes du underviseren har været til at forbinde undervisningen med hverdagen på bygge- og anlægspladsen? Rigtig god God Mindre god Dårlig Koordinatornetuddannelse (N=41) Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=641) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Figuren viser at en større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne end kursisterne på netuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god til at forbinde undervisningen med hverdagen på bygge- anlægspladsen. 44 % af kursisterne på tilstedevæ- Arbejdsmiljøuddannelserne 37

38 relsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviseren har været rigtig god til det, mens det gælder for 24 % af kursisterne på netuddannelserne Den praktiske opgave Kursisterne på koordinatoruddannelserne er ligesom de øvrige kursister blevet spurgt om hvilket udbytte de har fået af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Figur 5.7 illustrerer deres svar. Figur 5.7 Hvilket udbytte har du fået af den praktiske opgave/hjemmeopgaven? Stort udbytte Noget udbytte Lille udbytte Intet udbytte Jeg arbejdede ikke med den praktiske opgave Koordinatornetuddannelse (N=41) Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=633) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer og 93 % af kursisterne på netuddannelsen for koordinatorer har svaret at de har fået noget udbytte eller et stort udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. I 2006 gjaldt det for 92 % på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne, mens kursisterne på netuddannelsen ikke blev stillet dette spørgsmål. Som det også er tilfældet for kursisterne på de øvrige uddannelsestyper svarer en andel af kursisterne på koordinatoruddannelserne at de ikke har arbejdet med den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Det gælder for 3 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne (svarende til 17 personer) og 2 % af kursisterne på netuddannelsen for koordinatorer (svarende til 1 person). Også her giver det anledning til bekymring da arbejdet med opgaven i bekendtgørelsen er et krav for at gennemføre uddannelsen Undervisningsmaterialer Kursisterne på koordinatoruddannelsen har ligeledes vurderet undervisningsmaterialerne. Figur 5.8 Hvor brugbare synes du undervisningsmaterialerne har været? Meget brugbare Brugbare Mindre brugbare Ikke brugbare Koordinatornetuddannelse (N=40) Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=636) Kilde: Evalueringsskemaer fra kursister. Arbejdsmiljøuddannelserne 38

39 Her vurderer 98 % af kursisterne på såvel tilstedeværelsesuddannelserne som netuddannelserne at undervisningsmaterialerne har været meget brugbare eller brugbare. Arbejdsmiljøuddannelserne 39

40 6 Undervisernes evaluering Dette kapitel redegør for undervisernes syn på arbejdsmiljøuddannelserne. Kapitlet bygger på undervisernes besvarelser af evalueringsskemaerne og gengiver i den forbindelse i tværgående tendenser og temaer. De samlede data kan ses i bilaget. Kapitlet består af fem afsnit der omhandler: Kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne Undervisningsdifferentiering Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø Undervisernes tilfredshed med gæsteunderviserne Undervisernes tilfredshed med kursets forløb. Der er relativt få besvarelser fra undervisere på netuddannelserne, nemlig 22 besvarelser fra undervisere på 37-timers-netuddannelsen, tre fra undervisere på 30-timers-netuddannelsen og to fra undervisere på den netbaserede koordinatoruddannelse. Kapitlet vil dog omtale resultaterne hvor det er relevant. 6.1 Kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne Dette afsnit beskriver undervisernes oplevelse af kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering af kursisternes deltagelse i undervisningen Underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne vurderer på tværs af uddannelsestype at kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne kan betegnes som aktive eller overvejende aktive. Dette var også tilfældet i Figur 6.1 viser at underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne har vurderet kursisternes deltagelse i undervisningen forskelligt. Figur 6.1 Hvordan vurderer du kursisternes deltagelse i undervisningen? Aktive Overvejende aktive Overvejende passive Passive Koordinatortilstedeværelse (N=39) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N= 55) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1175) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Arbejdsmiljøuddannelserne 40

41 Mellem 96 % og 100 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne vurderede at kursisterne var aktive eller overvejende aktive i undervisningen. 58 % af underviserne på 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne svarer således at kursisterne var aktive, mens 38 % svarer at kursisterne var overvejende aktive. Til sammenligning svarede 53 % og 46 % af underviserne på 30- timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 69 % og 31 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne at kursisterne var henholdsvis aktive eller overvejende aktive. Selvom der kun findes besvarelser fra få undervisere på netuddannelserne, tegner der sig et billede der minder om tilstedeværelsesuddannelserne. Mellem 91 % og 100 % af underviserne på netuddannelserne vurderer afhængigt af uddannelsestype at kursisterne har været aktive eller overvejende aktive Vurdering af kursisternes boglige forudsætninger Underviserne på såvel tilstedeværelsesuddannelserne som netuddannelserne er blevet bedt om at vurdere kursisternes boglige forudsætninger. Undervisernes besvarelser tegner et billede af bogligt stærke eller forholdsvis bogligt stærke kursister, hvilket nedenstående figur illustrerer. Figur 6.2 Hvordan vurderer du kursisternes boglige forudsætninger? Stærke Forholdsvis stærke Forholdsvis svage Svage Koordinatortilstedeværelse (N=34) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=58) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1136) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. I alt 87 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne svarer at kursisternes boglige forudsætninger er stærke eller forholdsvis stærke. Det samme svar giver i alt 97 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og i alt 100 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Underviseren på de to netbaserede koordinatoruddannelser der har været holdt i 2006, vurderer at 100 % af kursisterne havde stærke eller forholdsvis stærke boglige forudsætninger. I alt 96 % af underviserne på 37-timers-netuddannelser og 100 % af underviserne på 30-timersnetuddannelser vurderer at kursisterne har stærke eller forholdsvis stærke boglige forudsætninger Vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Undervisernes vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø fremgår af figur 6.3. Arbejdsmiljøuddannelserne 41

42 Figur 6.3 Hvordan vurderer du kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø? Stor Nogen Begrænset Ingen Koordinatortilstedeværelse (N=35) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=57) 37-timers-tilstedeværelses (N=1252) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Underviserne vurderer kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø relativt forskelligt afhængigt af uddannelsestype. Mens henholdsvis 51 % og 57 % af underviserne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne og 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer at kursisterne har nogen eller stor forhåndsviden om arbejdsmiljø, er den tilsvarende andel for koordinatoruddannelsen 80 %. De 22 besvarelser fra undervisere på 37-timers-netuddannelsen fordeler sig med 59 % på nogen eller stor forhåndsviden. De tre besvarelser fra undervisere på 30-timers-netuddannelsen fordeler sig med to på begrænset forhåndsviden og én på nogen forhåndsviden. På den netbaserede koordinatoruddannelse har én underviser vurderet at kursisterne havde nogen forhåndsviden, og én at de havde begrænset forhåndsviden om arbejdsmiljø Vurdering af netkursisternes it-færdigheder Underviserne på netuddannelserne er desuden blevet bedt om at vurdere kursisternes itfærdigheder. På tværs af de tre uddannelsestyper vurderer underviserne at 100 % af kursisterne har gode eller rigtig gode it-færdigheder. Igen bør der dog tages forbehold for at antallet af besvarelser for netuddannelserne er relativt få. En samlet vurdering i forhold til både temaer og uddannelsestyper viser at underviserne ikke beskriver kursisterne afgørende anderledes i 2007 end de gjorde i Undervisningsdifferentiering Et af de pædagogiske principper som bekendtgørelsen foreskriver, er undervisningsdifferentiering. Kursisterne er forskellige, og underviserens kendskab til dem er afgørende for muligheden for at differentiere undervisningen. Underviserne har besvaret en række spørgsmål om deres oplevelse af forskelle mellem kursisterne i forhold til deres aktive deltagelse (kun for tilstedeværelsesuddannelser), motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse, boglige forudsætninger og forhåndsviden om arbejdsmiljø. Dertil kommer at underviserne på netuddannelserne er blevet spurgt til kursisternes itfærdigheder Vurdering af forskelle i kursisternes deltagelse i uddannelsen Underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne er blevet bedt om at vurdere forskellene mellem kursisterne i forhold til deres aktivitetsniveau i undervisningen. Arbejdsmiljøuddannelserne 42

43 Figur 6.4 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres aktive deltagelse i undervisningen? Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=38) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=59) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1160) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Underviserne vurderer forskellene mellem kursisternes deltagelse i undervisningen forskelligt afhængigt af uddannelsestype. 49 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at der er nogen eller stor forskel på kursisternes aktive deltagelse. Det gælder for 38 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 58 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer. På netuddannelserne vurderer 73 % af underviserne på 37-timers-uddannelsen at der var nogen eller stor forskel på kursisternes aktive deltagelse i undervisningen. De tre undervisere på 30- timers-uddannelsen har alle vurderet at der var nogen forskel på kursisterne, mens de to undervisere på den netbaserede koordinatoruddannelse har vurderet at der var stor forskel Vurdering af forskelle i kursisternes motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse Underviserne har vurderet forskellene mellem kursisterne i forhold til deres motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse. Figur 6.5 illustrerer svarfordelingen. Figur 6.5 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse? Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=38) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=58) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1165) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Som figuren viser, varierer det hvordan underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne har vurderet forskellene mellem kursisternes motivation for at gennemføre uddannelsen. Mens 18 % af Arbejdsmiljøuddannelserne 43

44 underviserne på tilstedeværelseskurset for koordinatorer vurderer at der var nogen eller stor forskel, gælder det for 38 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og for 42 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen. Disse andele stemmer nogenlunde overens med andelene for % af underviserne på 37-timers-netuddannelsen vurderer at der var nogen eller stor forskel på kursisternes motivation for at gennemføre uddannelsen, mens det gælder for alle fem besvarelser for de to øvrige netuddannelser. På netuddannelserne er underviserne blevet spurgt om endnu et forhold ved kursisternes motivation. De er blevet bedt om at vurdere forskellene mellem kursisterne i forhold til deres indsats for at løse de aftalte opgaver i aktivitetsplanen. Her vurderer 70 % af underviserne på 37-timerstilstedeværelseskurset at der er nogen eller stor forskel, mens det gælder for alle besvarelser for 30-timers-uddannelsen og den netbaserede koordinatoruddannelse Vurdering af forskelle i kursisternes boglige forudsætninger Underviserne på både tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne er desuden blevet bedt om at vurdere forskellene mellem kursisterne i forhold til deres boglige forudsætninger. Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=37) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=57) Figur 6.6 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres boglige forudsætninger? 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1166) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Kursisternes boglige forudsætninger vurderes ligeledes forskelligt fra uddannelsestype til uddannelsestype. 32 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at der var nogen eller stor forskel på kursisternes boglige forudsætninger, mens det samme gælder for henholdsvis 63 % og 59 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer. I 2006 var det ligeledes underviserne på 30-timersuddannelsen der vurderede kursisternes boglige forudsætninger som mest homogene, mens underviserne på 37-timers-uddannelsen i højere grad vurderede at der var forskel på kursisternes boglige forudsætninger. 77 % af underviserne på 37-timers-netuddannelsen vurderer at der er nogen eller stor forskel på kursisternes boglige forudsætninger. På 30-timers-netuddannelsen svarer alle tre undervisere at der er begrænset forskel, mens de to undervisere på den netbaserede koordinatoruddannelse vurderer at der er nogen forskel Vurdering af forskelle i kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Det sidste spørgsmål som er relevant i forhold til undervisningsdifferentiering, og som er blevet stillet til underviserne på både tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne, er hvordan Arbejdsmiljøuddannelserne 44

45 Figur 6.7 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres forhåndsviden om arbejdsmiljø? Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=37) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=57) underviserne vurderer forskellene mellem kursisterne i forhold til deres forhåndsviden om arbejdsmiljø. 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1167) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Mellem 63 % og 72 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at der var stor eller nogen forskel på kursisternes forhåndsviden. På 37-timers-netuddannelsen har 95 % af underviserne vurderet at der var nogen eller stor forskel på kursisterne. På 30-timers-uddannelsen har to undervisere vurderet at der var begrænset forskel på kursisterne, og én at der var nogen forskel. På koordinatoruddannelsen har én underviser ment at der var stor forskel, og én at der var nogen forskel på kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Vurdering af forskelle i kursisternes it-færdigheder Underviserne på netuddannelserne er blevet bedt om at vurdere forskellen mellem kursisterne i forhold til deres it-færdigheder. Af de 19 undervisere der har vurderet forskellen mellem kursisterne på 37-timers-netuddannelsen, har 79 % vurderet at der er nogen eller stor forskel på kursisternes it-færdigheder. Det samme gælder for de to besvarelser for den netbaserede koordinatoruddannelse, mens det i alle tre besvarelser for 30-timers-netuddannelsen angives at der var begrænset forskel på kursisternes it-færdigheder. 6.3 Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø Underviserne er blevet bedt om at angive om det er deres opfattelse at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af uddannelsen. Spørgsmålet skal belyse om underviserne oplever at deres undervisning har påvirket kursisterne. Arbejdsmiljøuddannelserne 45

46 Figur 6.8 Er det din opfattelse at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af uddannelsen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=37) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=58) 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=1165) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Som figuren illustrerer, vurderer en stor andel af underviserne at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af undervisningen, hvilket også var tilfældet i % af underviserne på 30-timers-uddannelserne og koordinatortilstedeværelsesuddannelserne vurderer at kursisternes holdning har ændret sig i høj eller nogen grad, mens det gælder for 98 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. Også på netuddannelserne vurderer underviserne at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig. Det gælder for mellem 91 % og 100 % af underviserne afhængigt af uddannelsestype. 6.4 Undervisernes tilfredshed med gæsteunderviserne Underviserne er blevet spurgt om deres anvendelse af gæsteundervisere fra Arbejdstilsynet, underviserens egen virksomhed og fra arbejdsmiljøfaglige virksomheder og deres tilfredshed med disse. Afsnittet behandler resultaterne fra tilstedeværelsesuddannelserne. Tabel 6.1 viser andelen af tilstedeværelsesuddannelser fordelt på uddannelsestype hvor der har været gæsteundervisere fra forskellige steder. Tabel 6.1 Kurser med gæsteundervisere Gæsteundervisere fra Arbejdstilsynet Gæsteundervisere fra egen virksomhed Gæsteundervisere fra arbejdsmiljøfaglig virksomhed 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100 % 54 % 40 % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100 % 34 % 14 % Koordinatortilstedeværelsesuddannelser 100 % 70 % 60 % Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Som det ses af tabellen har alle tilstedeværelsesuddannelserne benyttet sig af gæsteundervisere fra Arbejdstilsynet. Mellem 34 % og 70 % har benyttet gæsteundervisere for egen virksomhed. Her findes den største andel på koordinatortilstedeværelseskurserne og den mindste del på 30- timers-tilstedeværelsesuddannelserne. 60 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne har benyttet gæsteundervisere fra arbejdsmiljøfaglige virksomhed, mens det gælder for 40 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 14 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. Arbejdsmiljøuddannelserne 46

47 Underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne har vurderet hvor tilfredse eller utilfredse de var med gæsteunderviserne fra henholdsvis Arbejdstilsynet, deres egen virksomhed og en arbejdsmiljøfaglig virksomhed. Svarene fremgår af figur 6.9, 6.10 og Figur 6.9 Hvor tilfreds eller utilfreds var du med gæsteunderviserne fra Arbejdstilsynet? Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=10) 30-timerstilstedeværelses-udd. (N=29) 37-timerstilstedeværelses-udd. (N=700) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. 89 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne var tilfredse eller overvejende tilfredse med gæsteunderviserne fra Arbejdstilsynet. Dette gælder for 100 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. 8 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne var overvejende utilfredse med gæsteunderviserne fra Arbejdstilsynet, mens 3 % var utilfredse. Figur 6.10 Hvor tilfreds eller utilfreds var du med gæsteunderviserne fra egen virksomhed? Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=7) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=10) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=378) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. 99 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 100 % af underviserne på både koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderede at de var tilfredse eller overvejende tilfredse med gæsteunderviserne fra deres egen virksomhed. Arbejdsmiljøuddannelserne 47

48 Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=378) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=10) Figur 6.11 Hvor tilfreds eller utilfreds var du med gæsteunderviserne fra arbejdsmiljøfaglig virksomhed? 37-timerstilstedeværelsesudd (N=7) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. 99 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 100 % af underviserne på både koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderede at de var tilfredse eller overvejende tilfredse med gæsteunderviserne fra en arbejdsmiljøfaglig virksomhed. 6.5 Undervisernes samlede tilfredshed med kursets forløb Afslutningsvis er underviserne blevet bedt om at svare på hvor tilfredse eller utilfredse de samlet set var med uddannelsens forløb. Figur 6.12 viser hvordan svarene fordeler sig. Figur 6.12 Hvor tilfreds eller utilfreds var du samlet set med uddannelsens forløb? Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd (N=39) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=57) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1163) Kilde: Evalueringsskemaer fra undervisere. Som figuren viser, er flertallet af underviserne samlet set tilfredse eller overvejende tilfredse med uddannelsens forløb. Mens 64 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne er tilfredse, gælder det for 56 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og for 49 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Langt de fleste af de øvrige Arbejdsmiljøuddannelserne 48

49 undervisere har svaret at de er overvejende tilfredse. Dog svarer op til 2 % at de er utilfredse eller overvejende utilfredse. Arbejdsmiljøuddannelserne 49

50 7 Udbydernes evaluering De foregående kapitler har belyst kvaliteten af arbejdsmiljøuddannelserne fra kursisternes og undervisernes synspunkt. På den baggrund vil dette kapitel belyse arbejdsmiljøuddannelserne fra udbydernes perspektiv. Dette kapitel undersøger hvordan udbyderne varetager kvalitetssikring af den eller de arbejdsmiljøuddannelser de udbyder. Med kvalitetssikring menes de procedurer der følges for at sikre at en indsats gennemføres på en sådan måde at den lever op til en på forhånd fastlagt kvalitetsstandard. Med andre ord handler det om hvordan udbyderne sikrer sig at uddannelsen hver gang lever op til de krav om god uddannelseskvalitet der er fastsat i lovgivningen. Mere specifikt fokuserer kapitlet på fire områder: Hvad gør udbyderne for at sikre at underviserne underviser i alle de elementer der er fastlagt i bekendtgørelsen som en del af uddannelsen? Hvordan holder udbyderne øje med at kursisterne på de enkelte hold lever op til bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver? Hvad gør udbyderne for at sikre at underviserne lever op til kravene til at vedligeholde deres kvalifikationer? Hvad gør udbyderne for at holde sig ajour med ændringerne i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne? Kapitlet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne. Udbyderne har ved hvert spørgsmål haft mulighed for at sætte kryds ud for alle de udsagn der beskriver deres praksis. 54 udbydere har udfyldt spørgeskemaet ud af de i alt 61 aktive udbydere i Det giver en svarprocent på 89 %. De resterende 11 % af udbyderne har ikke sammenlignelige egenskaber der gør at de adskiller sig fra de 89 % hvorfor undersøgelsen kan siges at være repræsentativ. 7.1 Uddannelseselementerne i bekendtgørelsen Det første fokuspunkt i undersøgelsen af udbydernes kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne er indsatsen for at sikre at uddannelsen omfatter de emner der i lovgivningen er fastlagt som lovpligtigt indhold på uddannelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er udbyderne blevet spurgt om hvordan de sikrer at der undervises i samtlige lovpligtige emner. De har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Figur 7.1 illustrerer hvilke udsagn udbyderne har vurderet passer til deres praksis i forhold til at sikre at der undervises i alle de lovpligtige elementer i uddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 50

51 Figur 7.1 Hvad gør I for at sikre at underviser når eller husker at undervise i alle elementer der er fastlagt i bekendtgørelsen som en del af uddannelsen? Vi gennemgår resultaterne af kursisternes evalueringer, bl.a. for at sikre at alle bekendtgørelsens elementer indgår i det enkelte kursus Kursisterne har via den udleverede uddannelsesplan et indblik i bekendtgørelsens elementer og kan derfor holde underviseren op på eventuelle mangler Vi har udarbejdet et kursusprogram eller en timeplan for kurset der sikrer at underviser underviser i alle bekendtgørelsens elementer Underviser har selv udarbejdet uddannelsesplanen og kender derfor bekendtgørelsens elementer Vi har løbende kontakt med underviser hvor vi bl.a. drøfter bekendtgørelsens elementer Vi overværer dele af undervisningen for at sikre at underviser underviser i alle bekendtgørelsens elementer Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere. Når udbyderne skal beskrive hvad de gør for at sikre at der undervises i samtlige lovpligtige emner, nævner flest udbydere at de gennemgår resultaterne af kursisternes evalueringer. Det angiver 74 % af de udbydere der har besvaret spørgeskemaet. 65 % af udbyderne nævner desuden at de har udarbejdet et kursusprogram eller en timeplan for kurset. Ligeledes angiver 65 % af udbyderne at kursisterne via uddannelsesplanen har indblik i bekendtgørelsens elementer. Dette bidrager til at kursisterne har en mulighed for at kunne holde underviseren ansvarlig for eventuelle mangler. 61 % af udbyderne angiver at underviseren selv har udarbejdet uddannelsesplanen. Det betyder at underviseren selv kender bekendtgørelsens elementer. 57 % har løbende kontakt med underviseren hvor bekendtgørelsens elementer bliver drøftet. Endelig overværer en lille andel på 15 % af udbyderne dele af undervisningen. 7.2 Fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgave Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning til udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne at fravær på arbejdsmiljøuddannelserne kun er tilladt i tilfælde af egen eller nærtståendes sygdom, deltagelse i retsmøder og lign. De dele af kurset hvor kursisten har været væk, skal da altid tages om på et andet kursus. Ligeledes er det et ufravigeligt krav at kursisten udarbejder en hjemmeopgave for at kurset kan bestås. Udbyderne har svaret på hvordan de holder øje med at kursisterne på de enkelte hold lever op til bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver. Figur 7.2 viser udbydernes svar. Arbejdsmiljøuddannelserne 51

52 Figur 7.2 Hvordan holder I øje med at kursisterne på de enkelte hold lever op til bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver? Kursisterne informeres fra kursets start om bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver Vi udsteder ikke kursusbevis hvis kursisten udebliver fra dele af undervisningen Vi udsteder ikke kursusbevis hvis hjemmeopgaven ikke er lavet Underviser registrerer skriftligt kursisternes fremmøde på hver kursusdag Underviser registrerer skriftligt kursisternes aflevering af hjemmeopgaver Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere. Som det fremgår af figuren, svarer 94 % af de 54 udbydere at de ved kursets start informerer kursisterne om bekendtgørelsens krav om fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver. Dette skal sikre at kursisterne lever op til disse krav. I forhold til kravet om fremmøde er der derudover primært to strategier som udbyderne anvender. 83 % svarer at de ikke udsteder kursusbeviser hvis kursisten udebliver fra dele af undervisningen, og 61 % af udbyderne svarer at de sikrer at deres undervisere anvender afkrydsningslister til at registrere at kursisterne møder op. I forhold til hjemmeopgaver svarer 70 % af udbyderne at de sikrer at denne udarbejdes, ved ikke at udstede kursusbevis hvis opgaven ikke er udarbejdet. Desuden angiver 28 % at de skriftligt registrerer aflevering af hjemmeopgaver. I den forbindelse kan man stille spørgsmålstegn ved om udbydernes indsats for at sikre at de der får et kursusbevis, også har udarbejdet en hjemmeopgave, er tilstrækkelig. 7.3 Vedligeholdelse af underviserkvalifikationer I bekendtgørelsen er det fastlagt at underviserne på arbejdsmiljøuddannelserne årligt skal deltage i to dages relevant efteruddannelse. Der er ikke krav om deltagelse i et bestemt arrangement eller kursus, men flere forskellige kurser vil kunne anvendes hvis de er arbejdsmiljøfagligt eller pædagogisk relevante. Det er ligeledes fastlagt at underviserne for at vedligeholde deres kvalifikationer skal undervise på uddannelsen i et omfang der svarer til mindst fire kurser om året. Udbyderne er blevet spurgt om hvad de gør for at sikre at underviserne lever op til kravene til vedligeholdelse af kvalifikationer. Arbejdsmiljøuddannelserne 52

53 Figur 7.3 Hvad gør I for at sikre at underviserne lever op til bekendtgørelsens krav til ajourføring af undervisernes kvalifikationer? Underviser gennemfører årligt mindst fire arbejdsmiljøkurser hos os Underviser deltager hvert år i samme kursus, konference eller seminar som arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse Vi indhenter dokumentation for undervisers deltagelse i arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse Underviser gennemfører årligt arbejdsmiljøkurser for andre kursusudbydere Vi holder øje med og tilmelder underviser arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse Den enkelte underviser er selv ansvarlig for ajourføring af egne kvalifikationer Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere. Den primære strategi for at sikre at underviserne lever op til bekendtgørelsens krav til ajourføring, er at underviseren gennemfører fire kurser årligt. Således har 80 % af udbyderne svaret at underviserne årligt gennemfører mindst fire kurser hos udbyderen. 65 % svarer at underviserne hvert år deltager i samme kursus, konference eller seminar som arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse. 46 % indhenter dokumentation for underviserens deltagelse i relevant efteruddannelse. 43 % af udbyderne angiver at deres undervisere gennemfører kurser for andre kursusudbydere for at holde sig ajour, og 39 % tilmelder undervisere til efteruddannelse og kontrollerer deres deltagelse. Endelig angiver 30 % at underviseren selv er ansvarlig for vedligeholdelse af sine kvalifikationer. 7.4 Viden om ændringer i lovgrundlaget Det er udbydernes ansvar at sørge for at de udbudte arbejdsmiljøuddannelser gennemføres efter gældende lovgivning. Spørgeskemaundersøgelsen omfattede udbydernes indsats for at holde sig ajour med ændringerne i lovgivningen. Figur 7.4 viser hvilke udsagn udbyderne mener passer på deres praksis i forhold til at holde sig ajour med lovændringer. Arbejdsmiljøuddannelserne 53

54 Figur 7.4 Hvad gør I for at holde jer ajour med ændringerne i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne? Vi abonnerer på diverse nyhedsbreve og fagblade Vi holder os opdateret via hjemmesider hos relevante myndigheder Vi deltager i diverse temadage, w orkshops og/eller konferencer om arbejdsmiljø Vi holder os opdateret via netværk i branchen Vi holder os opdateret via lovservicetjenester Vi meddeler underviser eventuelle ændringer i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere. Udbyderne holder sig oftest ajour ved at abonnere på nyhedsbreve og fagblade og ved jævnligt at besøge relevante myndigheders hjemmesider. Således abonnerer 93 % på nyhedsbreve og fagblade, og ligeledes 93 % holder sig ajour via relevante myndigheders hjemmesider. 76 % af udbyderne angiver at de deltager i diverse temadage, workshopper og konferencer om arbejdsmiljø, 63 % holder sig ajour via netværk i branchen, og 56 % holder sig ajour via lovservicetjenester. Halvdelen af udbyderne informerer undervisere om ændringer i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne. Den øvrige halvdel af udbyderne lader det således være op til underviserne selv at holde sig ajour. Dette kan synes problematisk idet udbyderne skal sikre at underviserne kender til den gældende lovgivning da det er essentielt for undervisningen. Arbejdsmiljøuddannelserne 54

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2013

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2013 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2013 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2013 Arbejdsmiljøuddannelserne 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2016

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsen Optælling af evalueringsskemaer - vejledning til udbydere Fra 1. januar 2011 skal du som udbyder af en arbejdsmiljøuddannelse ikke længere sende spørgeskemaer ind til Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Handicapundervisning i Københavns Kommune Handicapundervisning i Københavns Kommune Erfaringshåndbog Handicapundervisning i Københavns Kommune Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for at sikre handicappedes adgang til den almindelige

Læs mere

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne 2010 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Vurdering

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Evalueringsrapport Soc-Survey, Flemming Pedersen

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Evalueringsrapport Soc-Survey, Flemming Pedersen Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Evalueringsrapport 2004 Soc-Survey, Flemming Pedersen August 2005 Indhold 1. Evalueringsrapporten, formål og metode...3 2. Sammenfatning...4 3. Evalueringens grundlag

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Evaluering af koordinator netuddannelsen

Evaluering af koordinator netuddannelsen Evaluering af koordinator netuddannelsen Evt. kursusnummer fra udbyder: 1. Jeg: skal være koordinator skal ikke være koordinator, men er eller skal være medlem af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne 2016 Vurdering og kvalitetssikring

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Kronik. Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø. kvalitetsløft efterlyses

Kronik. Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø. kvalitetsløft efterlyses Kronik Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø kvalitetsløft efterlyses Yun Ladegaard, Janne Skakon, Mille Mortensen, Annie Høgh & Ann-Louise Holten I Danmark skal alle arbejdspladser

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem Voksenhandicapundersøgelsen Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem 1 Voksenhandicapundersøgelsen 1:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Praktisk vejledning til hvordan AMU-udbyderne opfylder kravene om offentliggørelse af resultaterne i Viskvalitet.dk

Praktisk vejledning til hvordan AMU-udbyderne opfylder kravene om offentliggørelse af resultaterne i Viskvalitet.dk Praktisk vejledning til hvordan AMU-udbyderne opfylder kravene om offentliggørelse af resultaterne i Viskvalitet.dk Opdateret den 26. april 2017 Denne vejledning er en opdateret version af den vejledning,

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Side 1 af 9 Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 840 af 29. juni 2010 I medfør af 9, stk. 2, jf. 8, 19, 25 og 27, 73,

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016

Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016 Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016 Indhold 1. Arbejdsmiljøsystemet... 2 2. Arbejdsmiljøpolitik... 2 3. Konkrete mål og handlingsplan for arbejdsmiljøet på SDE 2013-2016... 4 4. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Region Midtjylland Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere