Skriftlig beretning 2010

Transkript

1 Skriftlig beretning 2010 LANDSBRANCHEKLUBBEN FOR 3F S KOMMUNALE SPECIALARBEJDERE

2

3 Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere Skriftlig beretning til landsmødet november Vel mødt til årsmøde Hermed fremlægges den sjette beretning for Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere. Beretningen aflægges igen i år i den lidt stramme form med en kort beretning om arbejdet i klubben i det forløbne år og med beretning om udvalgte mere generelle forhold på det offentlige område, herunder forhandlingsforhold. Til gengæld aflægger bestyrelsesformanden og formanden for repræsentantskabet hver sin beretning. Den skriftlige beretning bliver fulgt op af mundtlige beretninger på årsmødet. Repræsentantskabets sammensætning Repræsentantskabet fungerer i samklang med 3F s regionale struktur og medlemmerne har været stabile og de samme gennem næsten tre perioder. Sidst på indeværende år er der dog sket et par ændringer. Medlemmerne har i det forløbne år været: Hans sig Nielsen formand Peter Jonassen næstformand Peter Olsen kasserer Poul Andersen Hovedstaden Michael Lau Hovedstaden Torben Bekke Sjælland Bo Holmquist Jonsson Sjælland Carsten Olesen Sjælland Claus Pedersen Nordjylland Kim Nymand Olsen Nordjylland Dorthea Jensen Nordjylland Ole Andersen Midtjylland Ole Steen Jensen Midtjylland Hans P. Eriksen Syddanmark Johnny Møller Jensen Syddanmark 1

4 Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf formand og næstformand udpeges af forbundet, 3 af medlemmerne er de til Repræsentantskabet valgte formand, næstformand og kasserer. Der udover vælges to medlemmer efter indstilling fra de regioner, som ikke er repræsenteret ved de førstnævnte medlemmer. Bestyrelsen har i det forløbne år haft følgende sammensætning: David Gibson formand Gerry Sheridan næstformand Hans Sig Nielsen Peter Jonassen Peter Olsen Torben Bekke Claus Pedersen Beretning om Klubbens arbejde bestyrelse og repræsentantskab. Bestyrelsens beretning v/david Gibson Bestyrelsen har i fællesskab med repræsentantskabet afholdt det vedtægtsbestemte antal bestyrelsesmøder i perioden. Derudover har der været afholdt en række møder sammen med klubbens arbejdsudvalg og politikere på Christiansborg. Den politiske kontakt er igennem arbejdsudvalget og bestyrelsesformanden (i forhold til forsyningsvirksomheder og sociale kapitler). Kontakten og arbejdet udføres under den klare forudsætning over for politikerne, at vi ikke taler for hele 3F, og med et klart billede af hvad vi er for en landsbrancheklub. Det er aftalt at kontakten til politikerne foregår i overensstemmelse med forbundets love og regler. Kontakten føres kun til de partier, vi har en daglig kontakt til og som har andel i forliget - i dette tilfælde S, SF og liste Ø.. Den offentlige gruppe har sin egen kontakt til politikerne i forhold til lovgivning omkring affaldssektoren, hvor det er S og SF, som er forligspart. Bestyrelsesmøderne har som udgangspunkt kørt efter en fast dagsorden, men der har også været flere temadrøftelser med udefrakommende oplægsholder. Et af de udefrakommende indlæg blev præsenteret af et af forbundets jurister, Helle Søndergård Sørensen. Helle fortalte os om den nye multimedieskat. Det var et gensidigt positivt møde med mange gode orienteringer og oplysninger. Vi besluttet at mødedeltagerne alle skulle yde deres yderste for at viderebringe de oplysninger, Helle havde med sig, helt ud til samtlige kroge af klubbens organisation. Forbundets socialrådgiver, Ida Bang Olsen, har også holdt et oplæg. Det var om de nye regler i sygedagpengeloven. Bestyrelsen og repræsentantskabet fik et indblik i reglernes oprindelse, 3 parts 2

5 forhandlingernes rolle heri og at reglerne var indført med VKO plus R og Liberal Alliances stemmer. Klubbens bestyrelse og repræsentantskab modtog og videregave information til Ida. Metoden med en udefrakommende oplægsholder blev yderligere cementeret, da gruppens konsulent Lone Korsgård Birkedal deltog i et lignende møde med et oplæg for bestyrelsen om klubbens webside. Konklusion fra mødet: Lones oplæg blev accepteret som det nye udgangspunkt for klubbens websides opbygning. Det blev besluttet at Lone gentager en del af oplægget i plenum på vores årsmøde. Foruden disse indlæg har klubbens bestyrelses haft uddannelseskonsulent Kaj Andersen med til et bestyrelsesmøde for at fremhæve og drøfte behovet for en Å-mandsuddannelse. Kaj efterlyste en tilbagemelding herom fra samtlige regioner. Vi har kun modtaget få tilbagemeldinger. Bestyrelsen har i samarbejde med repræsentantskabet afholdt det vedtægtsfæstede fælles regionsmøde på 3F Fredericia, Venusvej 32, 7000 Fredericia, den 7. juni 2010 Bestyrelsesformanden, David Gibson, gav en status for overenskomstforberedelserne med efterfølgende debat. Endvidere benyttede vi os endnu engang af et indlæg fra Ida Bang Hansen - denne gang mere specifikt om mulighedserklæringer. Under sit ordinære virke har Bestyrelsen arbejdet meget konkrete med følgende emner, som bliver uddybet i den mundtlige beretning: Selskabsdannelse og forsyningsvirksomhedernes lovgivning og juridisk problematikker Selskabsdannelse og forsyningsvirksomhedernes lovgivning og de påvirkninger det har på Vej og Parks mandskabs budgetter. Indslusning af støttet arbejdskraft og påvirkning af dette på fast ansatte. Vinterhjemsendelse og almindelig opsigelse af medlemmer til vinterhjemsendelse. Den kommende fase to og tre af affaldslovgivningen, samt et opråb om at organisere netværk for sektoren i hvert af klubbens regioner, på lignende måde som i Region Midt. Kan vi forbedre klubbens arbejdsmiljøindsats i marken? Overvågningsaftalen og tilhørende bortvisningssager, især på genbrugspladser. Der har også været afholdt et opfølgningsmøde på Hotel Kong Hans hurtigt efter sidste landsmøde, hvor repræsentantskabet inviterede bestyrelsen med. Repræsentantskabets beretning v/hans Sig Nielsen. I starten af året besluttede repræsentantskabet, at vi skulle tage nogle politiske initiativer, og i den forbindelse har vi taget kontakt til Socialdemokratiet SF og Enhedslisten på Christiansborg, for at få et tættere samarbejde/dialog til fordel for vore medlemmer og politikerne. Al vores arbejde er politisk bestemt fra Christiansborg, og hvad er ikke mere nærliggende end at have et tæt samarbejde med de arbejderpartier, som vi kender, og det er A, F og Ø. Vi har i årets løb haft flere møder med dem, som har været utroligt konstruktive. 3

6 Den økonomiske afmatning af kommunerne fra regeringens side igennem de sidste årtier har betydet, at kommunerne landet over er blevet økonomisk trængte. Mindst 2/3 af kommunerne har været nødt til at genåbne budgetterne og gennemføre store besparelser ikke mindst på vores områder, hvor der trues med yderligere udbud og privatisering. Den trængte økonomi landet over gør også, at vi ser et stigende antal kommuner, der iværksætter ansættelsesstop og i stedet ansætter ledige med løntilskud. Det betyder, at de kan nøjes med at udbetale løn, der ligger på samme niveau som dagpenge. Der har været aktiverede dagpengemodtagere på løntilskud i det offentlige i de første 6 måneder. Fra januar til juli i år er der alene personer flere end i samme periode sidste år. Når kommunerne opretter et job med løntilskud, får de dækket hele 75 % af dagpengesatsen. Det er billig arbejdskraft oven i købet. Det ser fra Landsklubbens side ud som kassetænkning, det er ganske enkelt ikke i orden, og det tager vi skarpt afstand fra. (De viste tal er fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.) Derfor siger vi, Giv os tilliden tilbage Stop for privatiseringer og udliciteringer. Ny regering nu. Generelle forhold på det kommunale område Antallet af kommunalt ansatte arbejdsmænd og specialarbejdere (ufaglærte) i udvalgte år (femårs intervaller). År ARF/RLTN KL Kbh Frb I alt Fald i pct Ca. 17 % (5 år) **) Ca. 12 % (5 år) *) ,8 % (5 år) ,8 % (5 år) Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor (FLD)s *) Tal for København skønsmæssigt sat til Statistik mangler for dette år. **) Efter strukturreformen er opgavefordelingen mellem kommuner og tidligere amter ændret og København og Frederiksberg kommuner er i mellemtiden blevet medlem af KL. Tendensen gennem alle årene er klar: nedgangen i antallet af kommunalt ansatte specialarbejdere fortsætter ufortrødent. Mere end en halvering på 20 år. 4

7 Forhandlings- og aftaleforhold fortid og fremtid. Der er nu forløbet det meste af overenskomstperioden, hvor vi efter OK 08 s turbulente forhandlinger fik en række specifikke krav til specialarbejderoverenskomsten opfyldt og aftalt en lønudvikling under indtryk af det fremstormende private arbejdsmarked. Opgørelsestidspunktet for udmøntningsgarantien for de nye midler i 2010 blev sat til maj måned 2009, så de vinterhjemsendte kunne tælle med og såvel engangstillæg som resultatløn skulle ikke tælles med ved opgørelsen af udmøntningsgarantien. Endelig blev procedurerne strammet op, så alle forhandlinger skulle være afsluttet i tide (pr. 1. april 2010)! Noget er der kommet ud af det: lønudviklingen for kommunale specialarbejdere fra august 2009 til august 2010 viser en gennemsnitlig lønfremgang på 2,9 % hvor udviklingen for alle kommunalt ansatte er 2,8 %. I forrige periode haltede gruppens lønudvikling bag efter gennemsnittet. Problemet med opgørelser af og kontrol med de såkaldte tilbageløbsmidler er fortsat uløst. Og det solide faglige arbejde fra afdelinger og tillidsrepræsentanter for at insistere på forhandling efterlader fortsat rum for forbedring. Som bekendt ændrede den generelle økonomiske situation i samfundet sig på meget kort tid umiddelbart efter afslutningen af forhandlingerne i Den aftalte reguleringsordning udmøntede negativt, men det lykkedes i KTO systemet at forhandle en udskydelse af effektueringen heraf til næste overenskomstforhandling i 2011 mod at undlade at gennemføre en aftalt (beskeden) lønstigning. Forhandlingerne begynder derfor med en gæld på ca %, som først skal modregnes i kommende generelle lønstigninger. Vi må nok imødese et år mere med fastfrosne lønninger. Om OK 11kan der på nuværende tidspunkt fortælles, at køreplanerne er på plads. De generelle krav bliver udtaget af KTO s repræsentantskab den 9. november og der udveksles krav den 22. november på både centralt og organisationsniveau. På dette punkt ligner situationen de tidligere år. Ellers er der mange forskelligheder. Forhandlingsstrukturen bliver endnu engang ny ved denne overenskomstforhandling. Foruden de tre forhandlingsborde: kommunerne, regionerne og staten, som optræder som selvstændige arbejdsgiverområder (men med tæt koordinering), bliver den fælles opstilling forskellig på det kommunale og det regionale område. Det kommunale område ligner tidligere: KTO fællesskabet forhandler de generelle aftaler for alle KTO medlemsorganisationerne. På det regionale område forhandler FOA og AC alene og de øvrige KTO organisationer forhandler fælles. Der er indtil videre et tæt samarbejde mellem de tre parter, som desuden også omfatter sundhedskartellet. Endelig er der på alle områder en tæt koordinering med det Statslige område, CFU. 5

8 Den offentlige gruppe. Dette er den sjette beretning efter dannelsen af 3F i 2005, den første efter den anden ordinære kongres i 3F og den sidste inden endnu en fusion denne gang med TIB. Gruppen er velkonsolideret i forbundet og har fundet sin arbejdsform. Gruppen omsætter det fagligt politiske grundlag til operationelle politikker og tager initiativer til kampagner til støtte for afdelingernes arbejde, samt udstikker retningslinjer og politikker for gruppens samarbejde i forhandlingsfællesskaberne. Den nyvalgte gruppebestyrelse har på tidspunktet for Landsbrancheklubbens årsmøde holdt sit første møde, men da der en stor kontinuitet, skal vi ikke vente de store ændringer i gruppens politik og prioriteringer. Gruppen er udvidet med et medlem, da de indbyrdes størrelsesforhold har udviklet sig positivt for den offentlige gruppe, således at antallet af HB-medlemmer er øget med et. Hertil kommer, at der fra TIB tiltræder en forhandlingssekretær. Forhandlingsfællesskaberne. Offentligt Ansattes Organisation (OAO) Offentligt Ansattes Organisation (OAO), som blev dannet i 2007 med fusionen mellem Det kommunale Kartel (DKK) og Statsansattes Kartel (StK) fortsætter den organisatoriske konsolidering, hvor fokus er den samlede interessevaretagelse for LO organisationerne med medlemmer i den offentlige sektor. Strukturen i OAO er bygget op om et fælles forretningsudvalg og et forhandlingsudvalg på hvert af forhandlingsområderne staten hhv. kommuner og regioner. På det statslige område er OAO-Stat overenskomstbærende og samarbejder på det generelle område i CFU. På det kommunale og det regionale område fungerer OAO-Kommunal som valggruppe i KTO. Politisk er der desuden etableret tre politiske udvalg for hhv. det europæiske samarbejde, for arbejdsmiljø og for samarbejde og medbestemmelse. Sekretariatsmæssigt er der etableret sekretariatsudvalg for såvel den kommunale og regionale sektor som for statsområdet samt et fælles forum. Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO) KTO arbejdet har det meste af året været optaget af oplæg til OK 11, som fulgte lige i hælene på feberredning i forbindelse med den negative reguleringsordning. Hertil kommer opbrud i forhandlingsstrukturen, som fulgte på først FOAs beslutning om at ville forhandle alene på det regionale område, fulgt af AC s tilsvarende beslutning, samtidigt med at det kommunale område fortsat forhandles i fællesskab. Det har både politisk strukturelt og sekretariatsmæssigt været en udfordring at få håndteret på en operationel måde, men der ser ud til at være lykkes. 6

9 Det internationale arbejde. På det offentlige område foregår det internationale arbejde gennem ISKA, som er paraplyorganisation for alle landes offentligt ansatte. Her drøftes alle de globale følger af de beslutninger der tages rundt omkring i hele verden. Den europæiske del af ISKA er EPSU, som forestår organisationernes samarbejde om EUdirektiver og den sociale dialog med mere. Den nordiske valgkreds koordinerer arbejdet med indstillinger til EPSU og ISKA omkring emner og valg af personer. Samtidig koordinerer man her meget af det nødvendige arbejde i hele Norden. I løber af forrige år er 3F s og den nordiske valgkreds fokus skiftet fra energiområdet, hvor der ikke er mange offentligt ansatte tilbage, til vand- og forsyningsområdet, som ikke mindst som resultat af EU-beslutninger har gennemgået omfattende strukturelle ændringer, hvor offentlige ejede forsyningsselskaber skal omorganiseres til privatretlige selskaber. 7

10 Bilag 1 Undersøgelse af kommunernes budgetter gennemført af OAO Kommunerne vil spare 4 mia. i 2011 Mindst 70 af landets 98 kommuner regner med at skulle finde besparelser i budgettet for Samlet vil kommunerne spare ca. 4 mia. kr. i Samtidig har 43 kommuner genåbnet budgettet for 2010 for allerede i år at finde ekstra besparelser. De forventer samlet at finde besparelser for knap én mia. kroner i Relativt få kommuner er kommet langt med en afklaring af, hvor der skal spares. 15 kommuner har på nuværende tidspunkt udpeget specifikke sparekrav til de enkelte om-råder. Blandt de 15 kommuner er der peget på sparekrav til både børneområdet, skoler, socialområdet og ældreområdet. De nye sparemål fremgår at en opfølgning på oversigt over kommunernes økonomi fra maj Opfølgningen er gennemført ved søgning på kommunernes hjemmesider og ved opfølgende henvendelse til en række kommuner i løbet af juli. I vedlagte oversigt er angivet oplysninger om den enkelte kommune. Se oversigten på dette link til OAO s hjemmeside (se evt. under kommuner og regioner og økonomi, udlicitering mm ): Baggrund og konsekvenser? Opgørelsen bekræfter, at kommunerne er under et særligt pres i år. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange kommuner allerede på nuværende tidspunkt har konkretiseret et sparemål for 2011-budgettet. Og ikke mindst er det bemærkelsesværdigt, at sparemålet nogenlunde svarer til det langsigtede mål for "frigørelse" af ressourcer frem til 2013, der er indeholdt i aftalen om kommunerne økonomi for 2011 mellem regeringen og KL. Kommunerne vil i det lys "overopfylde" aftalen, hvis de allerede i 2011 gennemfører alle de planlagte besparelser og "frigør" ressourcer for 4 mia. kr. Det er for tidligt at opgøre de personalemæssige konsekvenser af de planlagte besparelser. I de fleste kommuner har man næppe overblik over fordelingen af besparelserne mellem lønudgifter og andre driftsudgifter. Kommunernes samlede driftsudgifter består af ca. 50%'s lønudgifter ifølge Danmarks Statistiks databank. Hvis vi samtidig forudsætter, at gennemsnitslønudgiften pr. ansat er ca kr. pr. år ville en "gennemsnitsbesparelse" på 4 mia. kr. betyde en reduktion i antal ansatte på Hvis hele besparelsen kommer på serviceudgifterne som er mest sandsynligt vil reduktionen i antal ansatte blive på Det svarer i øvrigt til regeringens eget skøn over effekten af en besparelse på 4 mia. kr. i kommunerne, som de kom med i forbindelse med forslag til "genopretningsplan" i april 2010! Hvorfor genåbning? 8

11 De kommunale budgetter skal genåbnes, hvis der skal ændres på de bevillinger, der er givet via budgetvedtagelsen til de enkelte opgaveområder/institutioner m.v. Inden for hvert bevillingsområde vil der desuden ske tilpasninger undervejs i budgetåret. Denne type af omprioritering og tilhørende besparelser vil ligge udover omfanget af denne optælling. I år er der formodentlig en del kommuner, der indenfor de enkelte bevillingsområder skal udmønte en rammebesparelse i budgettet. Sådanne u-konkretiserede besparelser i det oprindelige budget er med til at presse kommunerne. I forhold til 2011 er kommunerne yderligere presset af det krav om nulvækst i de samlede driftsudgifter, der er resultatet af aftalen med Regeringen. Forbehold ved opgørelsen Vi må (fortsat) tage forbehold for optællingen og de oversigter, der indgår. I enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en egentlig genåbning af budgettet. Desuden kan der være flere kommuner, der er på vej med en genåbning, men som blot ikke har offentliggjort planerne på nuværende tidspunkt. Ligeledes kan det i enkelte tilfælde være vanskeligt at se, om sparemålet vedrører 2010 eller Og endelig er det ikke i alle tilfældet muligt at afgøre, om der er tale om et netto-sparekrav for kommunen som helhed, eller om kommunen modsat vil anvende nogle af besparelserne på andre områder. Vi har dog forsøgt at opgøre det samlede sparekrav i hver enkelt kommune. Opgørelsen viser på denne baggrund en status for kommunerne ved starten af august. Redigeringen er endeligt afsluttet 4. august. Der henvises i øvrigt til kommentarerne og beskrivelsen af de enkelte kommuner i bilaget. 9

12 Bilag 2 Fælles OAO og FTF evaluering af budgetkonsultationer med de kommunale MED-hovedudvalg, september 2010 Rammerne for budgetkonsultationerne FTF og OAO har tilbudt alle landets kommuners MED-hovedudvalg en konsultation vedr. deres budget. Konsultationerne har fundet sted i juni, august og september, og 37 kommuners MEDhovedudvalg har taget imod tilbuddet. Hvert MED-hovedudvalg fik en konsultation med både en økonom vedr. det konkrete budgetforslag for 2011 og en konsultation om medindflydelse og MED-systemets rammer og muligheder. Hver kommune fik samlet 3 timer. Der var mulighed for at tilmelde sig til konsultation i enten København eller i Fredericia. 14 kommuner var tilmeldt i Fredericia, resten i København. Generelle erfaringer om de kommunale budgetforslag Generelt er der lagt op til store besparelser på 2011-budgettet. De er ofte konkretiseret i et sparekatalog. Nogle gange omfatter det flere besparelser, end kommunerne skal gennemgå, så politikerne får valgmuligheder på deres budgetseminarer. Andre gange skal kommunalbestyrelsen tilslutte sig hele kataloget, hvis sparemålet skal nås. Der er typisk bred accept af, at økonomien er særdeles presset for 2011, og at der skal spares mange penge. Men det er oftest uklart hvor meget, som skyldes regeringens udmeldte 0- rammer, tidligere års overforbrug eller for den sags skyld kommunens tidligere års undladelser med at tilpasse sig ændrede strukturelle forhold. Tilsvarende er der i nogle tilfælde usikkerhed om det samlede (reelle) sparekrav set i forhold til særlige finansieringsog tilskudsmuligheder. Det er ikke usædvanligt, at der allerede i 2010 er taget fat på besparelser, der også rækker ind i 2011, ved at 2010-budgetterne har været genåbnet. Kravene om besparelser har ikke givet anledning til meget nytænkning i forhold til at varetage opgaverne i kommunerne. Besparelsesforslagene indeholder næsten alle krav om: Flere børn i klasserne Færre timer på klassetrinene Flere undervisningstimer til lærerne Reduceret åbningstid i daginstitutionerne Lukkedage/lukkeuger i daginstitutioner Forringet normering i børne-/ungeinstitutioner 10

13 Færre skal have specialundervisning og andre specialtilbud Ringere niveau for ældreplejen med færre timer til bistand og færre besøg til forebyggelse m.v. osv. Der er samtidig mange steder tale om grønthøsterbesparelser, enten som u-konkretiserede puljer, som manglende fremskrivning af budgettet med prisstigningerne eller som enslydende krav til besparelsesprocenten på alle områder. Generelt er der tale om, at man skærer dybt ind i de store kernevelfærdsområder, hvilket understreger, at der skal findes store besparelser, hvor man ikke blot kan nøjes med at skære i mere perifere og mindre følsomme ydelser og områder. Sparekravene betyder også, at løsninger typisk af mere forebyggende karakter - der kan spare penge på længere sigt, ikke bliver gennemført, fordi de koster på den korte bane, hvor der nu skal spares for at skabe luft i budgettet. Mange kommuner har i år fokus på institutionsstruktur og administration som spareområder. Der er dog flere kommuner, som holder igen med omlægninger af rådhusstrukturen, selvom der er opbakning til sammenlægninger på medarbejdersiden. Der er samtidig fokus på øget centralisering flere steder, herunder en højere grad af normeringsstyring frem for rammestyring og på sammenlægninger på institutionsområdet. Mange kommuner inddrager nøgletal og sammenligninger i deres budgetmateriale, men grundlag og konklusioner er ofte uigennemsigtige. Indkøbsområdet er (fortsat) i fokus mange steder, men ofte er besparelserne meget usikre og bliver taget på forhånd uden sikkerhed for, at de ikke ender som generelle rammebesparelser. Flere kommuner hjemtager udliciterede opgaver, fordi de kan gøre det bedre selv. Det har primært været kvaliteten, der har voldt problemer ved udliciteringer. Der er dog også en del eksempler på, at kommunernes sparekataloger indeholder forslag til nye udliciteringer. Som eksempel: Én kommune foreslår en besparelse ved at hjemtage børnetandpleje, samtidig foreslår én anden kommune besparelser ved fremover at udlicitere den samme opgave. MED-hovedudvalg mangler ofte en diskussion af forudsætninger og krav i økonomiaftalen, herunder hvilken rolle servicerammen spiller som krav til kommunerne uanset om det kan få balance i budgettet. Generelle erfaringer om budgetprocessen Der er stor forskel på, hvor meget MED-hovedudvalg er inddraget i budgetlægningsprocessen. Nogle deltager i budgetseminarer og drøfter de enkelte besparelses- og prioriteringsforslag på et godt belyst grundlag, mens andre dårligt nok kan får budgetmaterialet og heller ikke konsekvensbeskrivelser af de forskellige forslag. 11

14 Generelt synes det dog, som om processen mange steder er blevet bedre de seneste år med fokus på bedre muligheder for reel drøftelse, herunder møder med det politiske niveau. Der er (fortsat) et generelt problem mange steder med at sikre sammenhæng i budgetdrøftelserne på de forskellige niveauer. MED-hovedudvalg s opsamling og opfølgning på de drøftelser, der har været på sektorniveau er ofte vanskelig. Der er store forskelle mellem kommunerne på kvaliteten af deres budgetmateriale. I nogle kommuner er budgetmaterialet overskueligt, struktureret og dokumenteret. I andre er det en rodebutik. Det gør det selvsagt så meget desto svære at overskue budgettet og forstå de enkelte poster det er problematisk for MED-hovedudvalg og for den politiske beslutningsproces. Tilsvarende er de enkelte spareforslag ofte uigennemskuelige og mangler en masse mellemregninger, der gør det umuligt at gennemskue konsekvenser og forudsætninger. Sammenhængen mellem det udmeldte antal stillinger, der skal fjernes, og det samlede sparemål er eksempelvis uigennemskuelig. Der blev efterlyst, at budgetterne også for de enkelte institutioner blev gjort mere overskuelige og gennemskuelige. Der var en fornemmelse af, at mange lønkroner blev omsat til almindelige driftsudgifter, men budgetterne er svært gennemskuelige, også for de lokale ledere i institutionerne. Der var blandt deltagerne i konsultationerne kendskab til og tilfredshed med FTF og OAO s Inspirationskatalog. Et problem med kataloget var imidlertid, at det tager tid at hente besparelsen hjem, mens man står overfor store besparelseskrav allerede i år. Der var dog ingen forventning om, at besparelseskravene stoppede efter 2011-budgettet, så de kommende år kan der også henvises til inspirationskataloget. Tilfredsheden med arrangementet har generelt været stor. Bl.a. har deltagerne bifaldet, at konsultationerne har været målrettet hver enkelt kommune, så man ikke som tidligere har skullet bruge tid på at forklare i vores kommune gør vi sådan osv. Nogle deltagere har også sagt, at det var godt at blive bestyrket i, at der faktisk er nogle problemer ved budgetterne, og at det ikke bare er fordi de ikke selv forstår det. 12

15

16 2