Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato:
|
|
- Christian Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato:
2 Titel Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Indeksering Hovedsøgeord: Udskillelse af affaldsstoffer Indeks søgeord: Akustimulation, akupunktur, postoperativ kvalme og opkastning, antiemetika Arbejdsgruppe Annette Vennegaard, intensivsygeplejerske, anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Randers, RAB akupunktør Kontaktperson tlf Rikke Bøgelund Madsen, opvågningssygeplejerske, anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Randers Lise Schlünzen, overlæge, anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Randers, diplom fra DMSfA Birte Baktoft, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Randers, SD Mette Trads, udviklingssygeplejerske, ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers, MKS, Ph.d. stud. Konsulent: Sydney S. Jensen, fagbiblioteket Region Midt, Viborg. Har assisteret ved systematisk litteratursøgning. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: Revisionsdato: Side 1
3 Udløbsdato: Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Målgruppe Sundhedspersonale med ansvar for pleje og behandling af patienter i risiko for udvikling af PONV eller med etableret PONV. Resume Resume, vedlagt som bilag 6. Resume, baggrund PONV er en af de mest almindelige bivirkninger til anæstesi og kirurgiske indgreb. Forekomsten af PONV angives at være til stede hos mere end 30 % af alle patienter, der har gennemgået kirurgisk indgreb. For patienter med høj risiko er incidensen 70 til 80 % uden profylakse. PONV er forbundet med subjektive gener og har stor indflydelse på patienttilfredshed og livskvalitet. PONV kan forårsage sjældne, men alvorlige komplikationer som bl.a. dehydrering, elektrolytubalance, venøs hypertension, blødning, aspiration og sårruptur. Desuden kan PONV medføre forlænget indlæggelsestid og risiko for genindlæggelse. Akustimulation er en lige så effektiv behandlingsform mod PONV som konventionel antiemetika. Patientgruppe: Voksne patienter ( 18 år) i risiko for udvikling af PONV eller med etableret PONV. Resume, anbefalinger Voksne patienter ( 18 år) i risiko for PONV bør tilbydes invasiv eller noninvasiv akustimulation af P6 profylaktisk på lige fod med antiemetika (15)(Ia) A. Side 2
4 Akustimulation, invasivt eller noninvasivt, af P6 kan med fordel anvendes i behandling af voksne patienter ( 18 år) med etableret PONV og eventuelt i kombination med 4mg Ondansetron (46)(Ib) B. Resume, monitorering Indikatorer 1. Andel af voksne patienter ( 18 år) med behov for PONV-profylakse, som modtager akustimulation af P6 præoperativt (standard 80%). 2. Andel af voksne patienter ( 18 år) som har reduktion af etableret PONV efter akustimulation af P6 eventuelt i kombination med 4 mg Ondansetron (standard 90%). Baggrund Indledning PONV er en af de almindeligste bivirkninger i forbindelse med anæstesi og kirurgi (1,2). Forekomsten af PONV angives at være til stede hos mere end 30 % af alle patienter, der har gennemgået kirurgisk indgreb. For højrisiko patienter er incidensen 70 til 80 % uden profylakse (3). PONV er forbundet med subjektive gener og har stor indflydelse på patienttilfredshed og livskvalitet. PONV beskrives af patienter som den postoperative komplikation de helst vil undgå (3). Generelt er PONV et fænomen, der spontant aftager med tiden, dog kan PONV forårsage sjældne, men alvorlige komplikationer som bl.a. dehydrering, elektrolytubalance, venøs hypertension, blødning, aspiration og sårruptur (3) Desuden kan PONV medføre forlænget indlæggelsestid og risiko for genindlæggelse (2,3). Farmakologisk behandling af PONV De fleste antiemetika virker på en eller flere neurotransmitterreceptorer, som er ansvarlige for udvikling af kvalme. Der eksisterer ikke et middel, som blokerer alle receptorer eller et enkelt middel, som virker effektivt på alle tilfælde af PONV (3). Hyppigt anvendte antiemetika som eksempelvis ondansetron, droperidol og metoclopramid har en række bivirkninger såsom hovedpine, døsighed, obstipation/ diaré, kraftesløshed og hypotension (3,4). Stimulation af P6 mod PONV Invasiv stimulation. Side 3
5 I traditionel kinesisk medicin anvendes akupunktur i behandling af kvalme og opkastning (5-9). Akupunktur til behandling af PONV er en af de mest anvendte og bedst undersøgte alternative behandlingsmetoder i anæstesiologisk regi (10). En række akupunkturpunkter er virksomme i behandling af kvalme og opkastning. Af disse punkter er P6 det specifikke akupunkturpunkt med den mest veldokumenterede effekt (6,7,11,12). MR-studier af hjernen har vist, at der under akupunktur af P6 sker en deaktivering af cerebellum, hypothalamus og insula. Disse strukturer regulerer den autonome vestibulære funktion, og den påviste deaktivering af disse strukturer kan være en forklaring på, hvordan den antiemetiske effekt af P6 moduleres. Også efter at akupunkturnålen er fjernet, kunne man påvise denne deaktivering (13,14). Korrekt placering af nålen i P6 giver patienten en subjektiv fornemmelse, Deqi, hvilket er afgørende for virkning af behandlingen (7,8,10,11). Almindeligvis skal nålene sidde minutter, efter De-qi er opnået (8). Bivirkninger ved akupunktur af P6 er minimale og meget sjældne og består af rødme, irritation og hæmatom ved indstiksstedet (15). WHO anser akupunktur for en sikker behandlingsform, når den foretages af en kompetent behandler, som overholder gældende hygiejniske principper (9). Noninvasiv stimulation Det er desuden muligt at stimulere P6 noninvasivt ved hjælp af akupressur (16,17). Ofte anvendes et armbånd (AcuBand, Seaband ), hvor en plastikkugle placeres over P6 (18,19). Ligeledes findes elektriske stimulationsarmbånd (Relief Band ), hvor en svag elektrisk strøm udsendes gennem armbåndet (20,21). De noninvasive metoder er nemme at anvende og tolereres lettere af patienterne (10). Ved anvendelse af akupressurarmbånd er følgende bivirkninger beskrevet: kløe, rødme og blænedannelse ved stimulationspunktet samt hævet håndled. Træthed efter elektro-akupunktur og mild irritation af stimulationspunktet efter capsicumplaster (15). Patientperspektivet Side 4
6 Andelen af danskere, som har anvendt alternative behandlingsformer, er steget inden for de seneste år. Akupunktur er den behandlingsform, der har haft den største stigning. Der angives flere begrundelser for brugen af alternativ behandling, blandt andet ønske om at tage aktiv del i helbredelsen og at undgå bivirkninger ved lægemidler (22-24). På Regionshospitalet Randers blev der i 2010 foretaget en interviewundersøgelse, hvis formål var at belyse holdningen til akupunktur som behandlingstilbud i afsnittet. 350 opvågningspatienter deltog, og resultatet viste, at 83 % af de adspurgte var interesserede i at modtage akupunktur for kvalme. 55 % var interesserede i at modtage akupunktur før konventionel antiemetisk behandling (25). På opvågningsafsnittet Regionshospitalet Randers blev akupunktur af P6 til behandling af etableret PONV implementeret primo I perioden til viste auditering i afsnittet, at ud af 310 patienter med PONV, som modtog akupunktur, havde 214 patienter effekt heraf, hvilket svarer til 69%. Effekten blev målt på en firpunkts verbal rangskala, der anvendes ved kvalmescoring af patienter i DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin). Kvalmen blev gradueret på følgende måde: udtalt, moderat, let eller ingen kvalme. Ved kvalmereduktion (et eller flere trin på skalaen) blev akupunkturbehandling registreret som effektiv (26). Økonomiske og organisatoriske overvejelser De samfundsmæssige omkostninger forbundet med PONV er relateret til øget forbrug af sygeplejeressourcer, forlænget indlæggelse og genindlæggelser (3,17). Udgifter i forbindelse med forebyggelse og behandling af PONV (2012 priser) Konventionel antiemetika: Ondansetron 4-8 mg kr. 85,00 170,00 Droperidol 0,625-1,25 mg kr. 11,25 22,50 Metoclopramid mg kr. 6,00 12,00 (4). Akustimulationsmetoder: Carbo akupunkturnåle 2 stk. kr. 0,60 (27). Side 5
7 AcuBand 2 stk. kr. 55,00 (18). Seaband 2 stk. kr. 124,00 (19). Relief Band 1 stk. kr. 847,00 (20). Økonomisk betragtet er akupunkturbehandling den billigste metode at anvende både sammenlignet med konventionel antiemetika og andre akustimulationsmetoder. Ved implementering af akustimulation vil der i øvrigt skulle kalkuleres med udgifter til undervisning og løbende supervision af personalet (Bilag 6). Derudover vil der skulle udarbejdes plejeplaner samt skabes forudsætninger for dokumentation elektronisk eller på papir. Eksisterende guidelines for forebyggelse og/eller behandling af PONV med anvendelse af akustimulation. Danmark: Der foreligger ikke nationale guidelines. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer for området, og at patienternes ønske om at modtage komplementær alternativ behandling imødekommes (28). USA: Consensus Guidelines for Managing Post Operative Nausea and Vomiting 2003 (29). Indeholder en detaljeret algoritme for behandling af PONV. Til patienter i moderat eller højrisikogrupperne bør overvejes brug af non-farmakologisk terapi såsom akupunktur. Update on the Management of Post Operative Nausea and Vomiting and Post Discharge Nausea and Vomiting in Ambulatory Surgery (3). Ud fra behandlingsstrategi, baseret på patientrelaterede risikofaktorer, kan akupunktur anbefales til patienter i moderat og højrisikogrupper. ASPAN S Evidence-Based Clinical Practice Guideline for the Prevention and/or Management of PONV/PDNV (30). Ifølge algoritme for præoperativ behandling af patienter med moderat til høj risiko for PONV bør P6 stimulation overvejes. Ydermere bør det overvejes, at tilbyde patienter med risiko for kvalme og opkastning efter udskrivelsen, P6 stimulation. Side 6
8 Canada: Guideline for the Management of Post Operative Nausea and Vomiting (31). Det anbefales, at tilbyde patienter med PONV anamnese akupunktur, hvilket sidestilles med anden antiemetika. Patienter med to eller flere risikofaktorer bør ligeledes tilbydes akupunktur i kombination med konventionel antiemetika. Afgrænsning af problemstilling PONV er en af de mest almindelige bivirkninger til anæstesi og kirurgiske indgreb og kan forlænge indlæggelsestiden samt øge risikoen for genindlæggelse (3). Risikofaktorer for at udvikle PONV er velbeskrevet i litteraturen (2), og det samme er bivirkningerne relateret til konventionel antiemetisk behandling (4). Akupunktur er den alternative behandlingsmetode, der har vundet størst indpas i Danmark (22), og det understøttes af en undersøgelse blandt opvågningspatienter. Den viser en klar holdning til at modtage akupunktur til behandling af PONV (25). Akustimulation synes at være en lige så effektiv behandlingsform mod PONV som konventionel antiemetika (10,15,32). Internationale guidelines anbefaler akustimulation som et af de profylaktiske tiltag, der bør overvejes til patienter i risiko for udvikling af PONV (3,29-31). Det er derfor relevant, at udarbejde en klinisk retningslinje med henblik på at minimere forekomsten af PONV ved anvendelse af akustimulation, samt at reducere brugen af konventionel antiemetika og deraf følgende bivirkninger. Patientgruppe Voksne patienter ( 18 år) i risiko for udvikling af PONV eller med etableret PONV. Retningslinjen omfatter ikke patienter: med koagulationsforstyrrelser og i AK-behandling (ved valg af akupunktur) med lymfeødem (9). Definition af anvendte begreber og termer Side 7
9 Kvalme Følelse af sygdom med tilbøjelighed til eller forestående trang til at kaste op Oversat fra følgende definition: feeling of sickness with an inclination or an impending desire to vomit (33) Opkastning eller emesis kraftfuld udstødning af maveindhold via munden Oversat fra følgende definition: the forceful ejection of gastric contents from the mouth (33) PONV Postoperative kvalme og opkastning Oversat fra følgende definition: Post Operative Nausea and Vomiting (33) Risikofaktorer for PONV Patientrelaterede faktorer iflg. Apfel: Kvindekøn PONV-anamnese eller transportsyge Ikke-ryger Forventet behov for postoperative opioider (2). Hvis ingen, en, to, tre eller fire risikofaktorer er til stede er incidensen af PONV henholdsvis 10 %, 21%, 39%, 61% og 79% (2). Patientens risiko for PONV kan inddeles i følgende niveauer: % lav risiko 39 % moderat risiko 61 % høj risiko 79 % meget høj risiko Risiko for udvikling af PONV er dermed proportionel med antal risikofaktorer. Derudover er der behandlingsrelaterede og kirurgiske faktorer såsom perioperative opioider, inhalationsanæstesi, længde af operation samt operationstype(3). Et større studie viser, at der er en øget risiko for PONV (>15 %), som gennemgår brystkirurgi, gynækologisk laparoskopi, skulderkirurgi, tandkirurgi, variceoperation og strabismusoperation (29). Internationale studier anbefaler præoperativ anvendelse af screeningsredskaber til identificering af patienter med risiko for udvikling af PONV (2,3,34-39). Der er ikke konsensus for at anvende et bestemt screeningsredskab nationalt. Nogle steder i landet vurderes patientens risiko for PONV ud fra lokale instrukser. Graduering af PONV Side 8
10 Kvalme kan vurderes ud fra en visuel analog skala (VAS), en numerisk skala (NRS) eller en verbal grads skala (VRS) (40). Endelig kan kvalme måles med en mere enkelt metode: ja/nej (2). Opkastning kan måles ud fra antal episoder og varighed samt volumen (40). Den perioperative periode tidsperioden beskriver varigheden af en patients kirurgiske indgreb; dette omfatter almindeligvis indlæggelse i sengeafdeling, anæstesi, kirurgi og opvågning. Generelt henviser perioperativ til de tre faser af operationen: præoperativ, intraoperativ og postoperativ Oversat fra følgende definition: The time period describing the duration of a patient's surgical procedure; this commonly includes ward admission, anesthesia, surgery and recovery. Perioperative generally refers to the three phases of surgery: preoperative, intraoperative and postoperative (41). Akupunkturpunktet P6 P6 (pericardium) akupunkturpunktet ligger mellem senerne ved m. palmaris longus og m. flexor carpi radialis, 4 cm proximalt for håndledsfuren Oversat fra følgende definition: The P6 (pericardium) acupoint lies between the tendons of the palmaris longus and flexor carpi radialis muscles, 4 cm proximal to the wrist crease (15). Invasiv stimulation af P6 penetration af huden på P6 akupunkturpunktet (med manuel rotation af akupunkturnål, elektrisk stimulation af akupunkturnål) Oversat fra følgende definition: Penetration of the skin at P6 acupoint (with manual rotation of acupuncture needle, electrical stimulation of acupuncture needle) (15). Noninvasiv stimulation af P6 teknikker, der ikke kræver hudpenetration af P6 akupunkturpunktet (akupressur, transkutan elektrisk stimulation, laser rettet mod P6 akupunkturpunktet, capsicumplaster på P6) Oversat fra følgende definition: Techniques, that do not require skin penetration at the P6 acupoint (acupressure, transcutaneous electrical stimulation, laser directed at P6 acupoint, capsicumplaster at P6 acupoint) (15). De-Qi En specifik fornemmelse kaldet De-Qi, der kan vise sig som ømhed, følelsesløshed, varme tyngde eller udspiling omkring det område, hvor en nål indsættes Oversat fra følgende definition: A specific sensation called De-Qi can present as soreness, numbness, Side 9
11 warmth, heaviness, or distension around the area where a needle is inserted (10). Formål Formålet med den kliniske retningslinje er at forebygge og behandle PONV hos voksne patienter med anvendelse af akustimulation, således at brugen af konventionel antiemetika og deraf følgende bivirkninger minimeres. Metode Fokuseret spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at stimulation af akupunkturpunktet P6, sammenlignet med konventionel antiemetika reducerer forekomsten af PONV hos voksne patienter? Litteratursøgning: I foråret 2012 er der udført ny litteratursøgning i følgende databaser: Pubmed (Medline), The Cochrane Library, Web of Science, EMBASE og CINAHL. Desuden er der søgt på The Joanna Briggs Institute, National Guideline Clearinghouse, SIGN, Trip, Ugeskrift for læger, KUFAB og CCESCAM. Der er ligeledes foretaget manuel søgning på baggrund af inkluderede artiklers referencelister. Baggrunden for at der er foretaget en ny litteratursøgning i forhold til første udgave af den kliniske retningslinje er, at det fokuserede spørgsmål er udvidet til at omhandle flere akustimulationsmetoder. Søgeord: Acupuncture [Mesh], acupuncture therapy [Mesh], acupuncture points [Mesh], acupoint, acupressure [Mesh], transcutaneous electric nerve stimulation [Mesh], TENS, percutaneous electrical nerve stimulation, electro acupuncture [Mesh], postoperative nausea and vomiting [Mesh], PONV, postoperative emesis, established PONV, antiemetics [Mesh], antiemetic effect. Deltaljeret søgeprotokol se bilag 2. Udvælgelse og vurdering af litteratur Side 10
12 Inklusionskriterier Metaanalyser, systematiske oversigtsartikler og randomiserede kontrollerede studier (RCT) (evidensniveau A). Eksklusionskriterier - Artikler der udelukkende omhandler behandling af kvalme og opkastning under graviditet og efter kemoterapi. - Artikler udelukkende med andre stimulationsformer end akupressur og akupunktur. - Artikler på andre sprog end engelsk, tysk og nordisk. Søgningen er afgrænset til perioden januar Den udvalgte litteratur er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) tjeklister (42). Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet af arbejdsgruppens medlemmer. Hvis der har været tvivl/uenighed ved tolkning af artiklerne, er disse atter blevet gennemgået indtil enighed i arbejdsgruppen. Alle anbefalinger er formuleret efter opnåelse af konsensus i arbejdsgruppen. Ved litteratursøgningen blev der fundet i alt 42 relevante artikler (bilag 3). 37 artikler er blevet ekskluderet pga. manglende besvarelse af det fokuserede spørgsmål eller kriterier for inklusion. De resterende 5 artikler blev kritisk vurderet vha. tjeklister og inkluderet til besvarelse af det fokuserede spørgsmål i den kliniske retningslinje. Se bilag 4 med evidenstabel over inkluderede artikler. Litteratur gennemgang 1) Hvilken evidens er der for, at stimulation af akupunkturpunktet P6, sammenlignet med konventionel antiemetika, reducerer forekomsten af PONV? Side 11
13 Det fokuserede spørgsmål besvares ud fra et Cochrane review (15)Ia samt fire RCT (43-46)Ib. Det reviderede Cochrane review, havde til formål at fastslå effekten og sikkerheden af P6 stimulation til forebyggelse af PONV. Oversigten inkluderede 40 RCT med 4858 operationspatienter både børn og voksne. Der blev anvendt forskellige former for akustimulation af P6 såvel invasive som noninvasive metoder. Disse metoder blev sidestillet, da stimulation af det korrekte akupunkturpunkt betragtes som mere væsentlig end metoden hertil. Der blev ikke taget højde for, om behandlingen blev givet før eller efter anæstesiinduktion. I Cochrane reviewet havde forfatterne i 9 RCT konkluderet, at akustimulation af P6 var lige så effektiv som antiemetika til forebyggelse af postoperativ kvalme (RR 0,82, 95 % CI 0,60-1,13). I forhold til postoperativ opkastning blev der i 14 RCT ligeledes konkluderet, at P6 akustimulation var lige så effektivt som antiemetika (RR 1,01, 95 % CI 0,77-1,31). 7 RCT belyste behovet for supplerende antiemetika efter henholdsvis akustimulation af P6 og behandling med antiemetika. Det blev konkluderet, at der ingen forskel var i behovet for dette (RR 0,82, 95 % CI 0,59-1,13). Lee og Fan konkluderer, at patienter med høj baseline risiko er mere tilbøjelige til at opnå effekt af P6 stimulation (15)Ia. Et prospektivt, randomiseret, dobbeltblindet studie af El-Deeb AM. et al. fra 2011 inkluderede 450 gravide, der skulle have foretaget elektivt sectio i spinal bedøvelse. I studiet sammenlignede man elektrisk akustimulation med ondansetron til forebyggelse af intraoperativ og postoperativ kvalme - samt patienttilfredshed. Kvinderne blev randomiseret til tre grupper. Gruppe 1, en kontrolgruppe som fik 2 ml. isotonisk natriumklorid intravenøst og elektroakustimulation på snydepunkter bilateralt. Gruppe 2 fik 4 mg. ondansetron intravenøst og elektro-akustimulation bilateralt på snydepunkter i 30 min. før spinal anæstesi. Gruppe 3 fik 2 ml. isotonisk natriumklorid intravenøst og elektro-akustimulation på P6 bilateralt i 30 min. før spinal anæstesi. Forekomsten af kvalme og opkastning var signifikant lavere i grupperne 2 og 3 sammenlignet med kontrolgruppen peroperativt og 0-6 timer postoperativt. Patienttilfredsheden var ligeledes højere i grupperne 2 og 3. Side 12
14 Det konkluderedes, at elektro-akustimulation var sammenlignelig med ondansetron under og efter sectio til forebyggelse af PONV, men dette er ikke underbygget af statistiske beregninger, og studiet anvendes derfor ikke yderligere. Nedgradueres på baggrund af ovenstående (43)Ib. I et randomiseret, prospektivt, dobbeltblindet og placebo kontrolleret studie af Soltani AE. et al fra 2010 blev der inkluderet 200 patienter i alderen år, som fik foretaget strabismuskirurgi. Patienterne blev randomiseret til fire grupper: Gruppe 1 var kontrolgruppe, hvor patienterne fik 1 ml. isotonisk natriumklorid intravenøst før anæstesiinduktion og akupressur armbånd med perle placeret på snydepunkt ift. P6 30 min. før induktion. Gruppe 2 fik 0,2 mg/kg metoclopramid intravenøst lige før anæstesiinduktion og akupressur armbånd med perle placeret på snydepunkt 30 min. før anæstesiinduktion. Gruppe 3 fik 0,15 mg/kg ondansetron intravenøst inden anæstesiinduktion og akupressur armbånd med perle placeret på snydepunkt 30 min. før anæstesiinduktion. Gruppe 4 fik 1 ml. isotonisk natriumklorid intravenøst før anæstesiinduktion og akupressur armbånd placeret på P6 bilateralt 30 min. før anæstesiinduktion. Akupressur armbåndene blev fjernet 6 timer postoperativt. Incidensen af opkastning i opvågningsafsnit var signifikant lavere i akupressur-, metoclopramid- og ondansetron grupperne versus kontrolgruppen. Forekomsten af kvalme og opkastning på afdelingen var også signifikant lavere i ovenstående grupper sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ingen signifikant forskel i reduktion af PONV, når akupressur blev sammenlignet med metoclopramid og ondansetron. Dette gjaldt både patienter i opvågnings- samt sengeafsnit op til 24 timer postoperativt. For optimal effekt bør akustimulationen iværksættes før emetisk stimulus (44)Ib. Et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie af Sadighha A. et al. undersøgte effekten af akupressur armbånd på P6 ift. metoclopramid eller placebo i forebyggelsen af PONV. 156 patienter til elektiv laparoskopisk cholecystektomi blev randomiseret til tre grupper. Gruppe 1, akupressur armbånd placeret på P6 før anæstesiinduktion. Gruppe 2 fik 0,2 mg/kg intravenøst metoclopramid i afslutningen af operationen samt akupressur armbånd placeret på et snydepunkt. Gruppe 3 kontrolgruppen, som ingen medicinsk behandling fik, men et akupressur armbånd placeret på et snydepunkt. Side 13
15 Akupressur var effektiv i reduktion af kvalme og opkastning 2 og 6 timer postoperativt. Den maksimale effekt sammenlignet med kontrol og metoclopramid grupperne var 2 timer postoperativt. 24 timer postoperativt var der ingen forskel i antal patienter med kvalme i grupperne. P6 stimulation skal begynde før emetisk stimulus (45)Ib. I et randomiseret, dobbeltblindet, kontrolleret studie af Coloma M. et al. blev 268 dagkirurgiske patienter inkluderet til laparoskopisk kirurgi. Patienterne var i høj risiko for udvikling af PONV. I studiet blev transkutan akustimulation sammenlignet med ondansetron i behandling af etableret PONV. 90 patienter udviklede PONV og blev randomiseret til tre grupper. Gruppe 1 fik 4 mg. ondansetron intravenøst og akupressur armbåndet Relief-band uden transkutan elektrisk stimulation på P6. Gruppe 2 modtog 2 ml. isotonisk natriumklorid intravenøst og Relief-band med transkutan elektrisk stimulation på P6. Gruppe 3, kombination med 4 mg. ondansetron intravenøst og Relief-band med transkutan elektrisk stimulation på P6. Akustimulation og ondansetron var sammenlignelige til behandling af PONV. Patienterne i kombinationsgruppen oplevede en signifikant bedring af PONV i forhold til akustimulationsgruppen. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til patienttilfredshed og kvaliteten af opvågningen (46)Ib. Sammenfatning Akustimulation af P6 er lige så effektiv som antiemetika til forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning. Der er dermed evidens for, at akustimulation af P6 kan anvendes profylaktisk mod PONV. Det er klinisk relevant at anvende akustimulation til forebyggelse af PONV, da effekten er sammenlignelig med konventionel antiemetika. Ydermere er behandlingen forbundet med minimale bivirkninger og er billigere pr. behandling. Udgifter til oplæring af sundhedspersonale er vanskelig at opgøre pga. variabler såsom antal personaler, underviser mm. Resultaterne indikerer, at der er størst effekt af akustimulation før emetisk stimulus og bør derfor påbegyndes præoperativt. Side 14
16 Patienter med høj risiko for PONV er mere tilbøjelige til at opnå effekt af P6 stimulation, hvilket understøttes af internationale guidelines (3, 29-31). Forskellen i resultater for patienter i høj risiko i forhold til patienter i risiko generelt er dog ikke så klar, at det retfærdiggør en udelukkelse af gruppen i generel risiko i anbefalingen. Til behandling af etableret PONV er effekten af akustimulation sammenlignelig med ondansetron. En kombination af akustimulation og ondansetron virker til at være mest effektiv. Denne konklusion bygger dog udelukkende på en RCT. Akustimulation er sammenlignet med antiemetika forbundet med minimale bivirkninger. Anbefalinger Voksne patienter ( 18 år) i risiko for PONV bør tilbydes invasiv eller noninvasiv akustimulation af P6 profylaktisk på lige fod med antiemetika (15)(Ia) A. Akustimulation, invasivt eller noninvasivt, af P6 kan med fordel anvendes i behandling af voksne patienter ( 18 år) med etableret PONV og eventuelt i kombination med 4mg ondansetron (46)(Ib) B*. Monitorering Indikatorer 1. Andel af voksne patienter ( 18 år) med behov for PONV-profylakse, som modtager akustimulation af P6 præoperativt (standard 80 %). 2. Andel af voksne patienter ( 18 år) som har reduktion af etableret PONV efter akustimulation af P6 eventuelt i kombination med 4 mg ondansetron (standard 90 %). Journalaudit fra EPJ under diagnosekoden BWFA Symptombehandling med akupunktur foretages to gange årligt (47). Internt survey udføres to gange i en treårsperiode. Redaktionel uafhængighed Side 15
17 Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 16
18 Referencer 1. Nielsen JOD, Ahlburg P. Postoperativ kvalme og opkastning. Ugeskr Læger 2006;168: Apfel CC, Läärä E, Koivuranta M, Greim C-A, Roewer N. A simplified risk score for predicting postoperative nausea and vomiting. Anaesthesiology 1999; 91: Le TP, Gan TJ. Update on the management of postoperative nausea and vomiting and post discharge nausea and vomiting in ambulatory surgery. Anesthesiology Clin 2010;28: White A, Cummings M, Filshie J. An introduction to western medical acupuncture. Elsevier Edinburgh 2008: Deadman P, Al-Khafaji M. A manual of acupuncture. Journal of Chinese Medicine Publications 2001: Maciocia G. The practice of chinese medicine. Elsevier Edinburgh 2008: Bick E. Klassisk akupunktur. Mnemo Århus 1998: WHO Consultation on Acupuncture. Guidelines on basic training and Safety in acupuncture. Italy: Chernyak GV, Sessler DI. Perioperative acupuncture and related techniques. Anesthesiology 2005; 102: Rosted P. Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag. Klim Århus 2003: Trueman P. Is stimulation of the acupoint Neiguan P-6 suitable prophylaxis for post-operative nausea and vomiting compared to or in combination with current pharmacological prophylaxis? Journal of Chinese Medicine 2011;95: Lijun B, Yan H, Li L, Qin W, Chen P, Liu P, Gong Q, Liu Y, Tian J. Neural specificity of acupuncture stimulation at Pericardium 6: evidence from an fmri study. J Magn Reson Imaging 2010;31: Yoo SS, Teh EK, Blinder RA, Jolesz FA. Modulation of cerebellar activities by acupuncture stimulation: evidence from fmri study. NeuroImage 2004;22: Lee A, Fan LTY. Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperative nausea and vomiting (Review). The Cochrane Library 2011;1 16. Collins AS. Postoperative nausea and vomiting in adults: implications for critical care. Critical Care Nurse 2011;31: Nunley C, Wakim J, Guinn C. The effects of stimulation of acupressure point P6 on postoperative nausea and vomiting: A review of literature. J Perianesth Nurs 2008;23: Side 17
19 unit d Frey UH, Scharmann P, Löhlein C, Peters J. P6 acustimulation effectively decreases postoperative nausea and vomiting in high-risk patients. Br J Anaesth 2009;102: Lønroth HL, Ekholm O. Alternativ behandling I Danmark brug, brugere og årsager til brug. Ugeskr Læger 2006;168: Salomonsen L, Skovgaard L, la Cour S, Nyborg L, Launsø L, Fønnbø V. Use of complementary and alternative medicine at Norwegian and Danish hospitals. BMC complementary and alternative medicine 2001;11:4 25. Andersen SA. Do patients want the opportunity to receive treatment with acupuncture for postoperative nausea and pain? DASINFO:2010: Interne auditeringer. Ikke offentliggjort opgørelse %20om%20KAB%20uddybet%20format.pdf Gan TJ, Meyer T, Apfel CC, Chung F, Davis PJ, Eubanks S, Kovac A, Philip BK, Sessler DI, Temo J, Tramér MR, Watcha M. Consensus guidelines for managing postoperative nausea and vomiting. Anaesth Analg 2003;97: American Society of Perianesthesia Nurses. ASPAN s evidence-based clinical practice guideline for the prevention and/or management of PONV/PDNV. J Perianesth Nurs 2006; 21: McCracken G, Houston P, Lefebvre G. Guideline for the management of postoperative nausea and vomiting. J Obstet Gynaecol Can 2008;30: Lee A, Done ML. The use of Nonpharmacologic Techniques to Prevent Postoperative Nausea and Vomiting: A Meta-Analysis. Anaesth Analg 1999;88: Sikka R, Kaul FK, Grewal A, Satija A. Post operative nausea and vomiting. J Anaesth Clin Pharmacology 2007;23(4): Pierre S, Benais H, Pouymayou J. Apfel s simplified score may favourably predict the risk of postoperative nausea and vomiting. Can J Anaesth 2002;49(3): Apfel CC, Kranke P, Eberhart LHJ, Roos A, Roewer N. Comparison of predictive models for postoperative nausea and vomiting. Br J Anaesth 2002;88: Side 18
20 36. Gan TJ. Risk factors for postoperative nausea and vomiting. Anaesth Analg 2006;102: White PF, Sacan O, Nuangchamnong N, Sun T, Eng MR. The relationship between patient risk factors and early versus late postoperative emetic symptoms. Anaesth Analg 2008;107: Sigaut S, Merckx P, Peuch C, Necib S, Pingeon F, Mantz J. Does an educational strategy based on systematic preoperative assessment of simplified Apfel s score decrease postoperative nausea and vomiting? Annales Francaises d Anesthésie et de Réanimation 2010;29: Apfel CC, Korttila K, F.R.C.A, Abdalla M, Kerger H, Turan A, Vedder I, Zernak C, Danner K, Jokela R, Pocock SJ, Trenkler S, Kredal M, Biedler A, Sessler DI, Roewer N. A factorial trial of six interventions for the prevention of postoperative nausea and vomiting. N Engl J Med 2004;350: Odom-Forren J. Measurement of post discharge nausea and vomiting for ambulatory surgery patients: A critical review and analysis. J Perianesth Nurs. 2011;26(6): Spry C. Essentials of perioperative nursing. Jones & Bartlett Publishers 2005: El-Deeb AM, Ahmady MS. Effect of acupuncture on nausea and/or vomiting during and after caesarean section in comparison with ondansetron. J Anaesth 2011;25: Soltani AE, Mohammadinasab H, Goudarzi M, Arbabi S, Mohtaram R, Afkham K, Momenzadeh S, Darabi ME. Acupressure using Ondansetron versus Metoclopramide on Reduction of Postoperative Nausea and Vomiting after Strabismus Surgery. Archives of Iranian Medicine 2010;13(4): Sadighha A, Nurai N. Acupressure wristbands versus metoclopramide for the prevention of postoperative nausea and vomiting. Ann Saudi Med 2008;28(4): Coloma M, White PF, Ogunnaike BO, Markowitz SD, Brown PM, Lee AQ, Berrisford SB, Wakefield CA, Issioui T, Jones SB, Jones DB. Comparison of Acustimulation and Ondansetron for the Treatment of Established Postoperative Nausea and Vomiting. Anesthesiology 2002;97: DDKM 2.version: bilag 2 Side 19
21 Bilag Bilag 1 Søgeprotokol med søgestreng Bilag 2 Flowchart Bilag 3 Evidenstabel - Inkluderede studier Bilag 4 Eksempel på instruks for akustimulation med akupunktur som stimulationsmetode Bilag 5 Implementeringsproces Bilag 6 Resume Side 20
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereDokumenttype DDKM: Version: Forfatter Overlæge Jens Engbæk, Egon Godthåb Hansen, Herlev. Fagligt ansvarlig: SFR Region H og Region Sjælland
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype DDKM: Version: Forfatter Overlæge Jens Engbæk, Egon Godthåb Hansen, Herlev. Fagligt ansvarlig: SFR Region H og Region Sjælland Godkendt: Revisionsdato: Søgeord: kvalme,
Læs mereENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Hovedsøgeord
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Hovedsøgeord
Læs mereEvidensbaseret Klinisk Retningslinje for akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit.
Titel Evidensbaseret Klinisk Retningslinje for akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Hoved søgeord: Udskillelse
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereAlternativ kvalmebehandling
Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereEffekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme
Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Forskningstræningsopgave ÅN 20, 2014 af Sidse Kragh Kjærholm, Morten Blom-Hansen og Pia Brixen Nørgaard Vejleder Carsten Krogh Jørgensen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereStudieopgave, den lille. Side 1 af 7
11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs merevidenspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereMål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014
Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereFOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereBilag 10: Evidenstabel
Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs merePatienter der opereres for brystkræft. Smerte og sanseindtryk 01.10.2009
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres for brystkræft EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og sanseindtryk 01.10.2009 Patienter der opereres for brystkræft.
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mere