Status for Klima- og energistrategiske tiltag 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for Klima- og energistrategiske tiltag 2012"

Transkript

1 Status for Klima- og energistrategiske tiltag 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Energistyringsprojektet Energibesparende foranstaltninger LED Til Vejbelysning El-bilsamarbejde med Better Place om opstilling af ladestandere for El-biler El-Bilsamarbejde med ChooseEV om Test en El-bil Vindmølleplanlægning Opdateret varmeplanlægning EUDP: Scenarier for energiinfrastruktur Udarbejdelse af Hydrologisk højdemodel Aflastningsbassiner: Samarbejdsprojekter med Frederikssund Forsyning om integration af aflastningsbassiner bynært i ådalene Klimatilpasning for at undgå oversvømmelser Deltagelse i klima- og energimesse Indledning Frederikssund Kommune har valgt en praktisk handlingsrettet tilgang til gennemførsel af Klima- og energistrategiske tiltag. Indsatsen kommer på den måde til at fremstå som en række enkeltaktiviteter. Denne rapportering har derfor til formål at give Teknik, Miljø og Erhvervsudvalget samt Plan- og udviklingsudvalget en status og et samlet overblik over de igangværende projekter. Projekterne har forskelligt fokus, nogle retter sig mod energistyring, energibesparelse og energiomlægning inden for de områder, hvor kommune er driftsansvarlig. Det drejer sig om projekterne om energistyring, energibesparende foranstaltninger og LED til vejbelysning. Projekterne med vindmølleplanlægning og varmeplanlægning retter sig mod at skabe forudsætninger for at få kollektive energiforsyningsanlæg til arbejde frem mod omlægning og uafhængighed af fossile brændsler. Det samme gør sig gældende med EUDP-projektet, hvor der laves forstudier til energiinfrastruktur for den nye by Vinge. Samarbejde om infrastruktur til El-biler samt støtten og deltagelse i Frederikssund Klimaforenings planlagte Klima- og energimesse den 8. september retter sig mod at tilskynde og understøtte borgerne i at spare og omlægge deres energiforbrug. Den sidste del af projekterne retter sig mod at afbøde og forebygge effekterne mod de klimaforandringer som allerede er på vej. Det drejer sig om de konkrete samarbejdsprojekter med Frederikssund Forsyning om udbygning og omlægning af regnvandsbassiner med videre, herunder udarbejdelse af en hydrologisk højdemodel. Et projekt som Klimatilpasning for at undgå oversvømmelser, der er en indledende undersøgelse af fremtidige risikoområder samt samarbejdet med Frederikssund Forsyning om aflastningsbassiner har til 2/15

3 formål at forberede en fremtidig mere omfattende planlægning for at afdække hvilke områder der i fremtiden vil være i risikozone for oversvømmelse i forbindelse med ekstreme regnvejrshændelser og vandstandsstigning, og hvorledes disse kan forebygges. I forlængelse af disse forberedende undersøgelser vil Byrådet i løbet af året skulle tage stilling til indhold, omfang og tidsplan for udarbejdelse af en egentlig klimaforebyggelsesplan for Frederikssund kommune. De første skitser for tilrettelæggelse af en sådan klimaforebyggelsesplan vil blive forelagt for i forbindelse med byrådets inspirationsseminar d. 21. og 22. maj. 2. Energistyringsprojektet Energiforbruget i Danmark som helhed er stigende år for år. Erfaringerne viser at fokus på forbrug samt ansvar for samme er en effektiv måde at reducere forbruget på. I 2009 besluttede kommunalbestyrelsen at sætte fokus på området og indføre energistyring. Formålet har været at fordele energibudgetter, så de passer og de enkelte enheder bliver ansvarlige for overskridelse. Energistyring i Frederikssund Kommune består af 5 del-elementer: 1. Fastlæggelse af tekniske energibudgetter for kommunens bygninger 2. Konvertering af de tekniske budgetter til økonomiske budgetter 3. De enkelte enheder får ansvaret for budgettet (overskud, dog maksimalt 10 % kan beholdes, mens underskud skal finansieres inden for enhedens samlede budgetramme) 4. Månedlig indrapportering af måleraflæsninger 5. Tilbagemelding på forbrug i forhold til budget. Målet med energistyring er at spare 3 % af de samlede udgifter til energi om året Energistyringen er I starten af 2012 implementeret på alle skoler og daginstitutioner, idrætsområdet og administrationen. Den næste etape består af ældrecentre, forsamlingshuse og biblioteker som vil løbe af stablen i løbet af De indledende tiltag for at få opstartet energistyringen er ved at være gennemført. Der er blevet afholdt workshops og lavet både tekniske og økonomiske energibudgetter for alle ejendomme i fase 1. Samme opgaver skal laves for fase 2. Sideløbende hermed vil energistyringen på ejendommene i fase 1 ændre karakter og fremover være en løbende proces hvor fokus rettes mod brugernes adfærd, information om styresystemer for bl.a. varme og ventilation og den korrekte anvendelse af disse samt udbredelse af viden om energi og energibesparelser. På sigt vil der blive oprettet netværk således at brugerne på tværs af institutioner kan udveksle ideer og gode historier. 3/15

4 Tidsplan Aktivitet Afholdelse af workshops for fase 2 Opretning af de manglende budgetter for fase 2 Opfølgning på afrapportering Adfærds kampagne Netværksdannelse Oplæring af servicepersonale Kampagne for at få øget afkølingen på centralvarmen Projektleder: Irene Nielsen (Byggeri og Natur i Erhverv og Teknik) Hele den økonomiske side af projektet er udarbejdet i samarbejde med og Analyse i økonomiafdelingen. Herudover er alle ledere orienteret om projektet og bygningernes brugere er pålagt at aflæse målere månedligt. Der er derfor tale om projekt der går på tværs af kommunens afdelinger. I 2010 og 2011 har der været opstartsudgifter ved projektet. Der har bl.a. skulle ansættes nye ressourcer og investeres i software der kan håndtere de mange løbende aflæsninger. Fra 2012 forventes det af besparelserne ved energistyringen bl.a. skal finansiere administrationsudgifterne. Herudover skal der gerne komme yderligere besparelser for at opfylde indarbejdede budgetmål. 3. Energibesparende foranstaltninger Noget af det væsentligste i klimaforebyggelse er at nedbringe vort energiforbrug. Derfor har dette stort fokus for kommunen. Det er desuden også vigtigt at indsatsen er økonomisk bæredygtig og kan forrentes. Målsætninger i indsatsen har været at gå efter energiinvesteringer, hvor besparelserne kan forrentes og betale de lån der skal finansiere investeringerne. Forudsætningen for at kunne optage lån til energiinvesteringer er at bygningerne har gennemgået en energimærkning. Alle kommunens ejendomme blev energimærket i 2010 og som følge heraf har kommunen analyseret sig frem til tiltag for 24,6 mio. De årlige besparelser vil akkumuleret efter 20 år være ca. 70 mio. På baggrund af denne analyse besluttede byrådet i maj 2011 at investere 24,6 mio. i årene Byggeafdelingen har allerede gennemført en række energiprojekter og fortsætter med endnu flere frem til Ud over de tiltag der fremgår af analysen har kommunen også fokus andre områder. Det er bl.a. vedvarende energi i form af solceller og solfangere samt udviklingen indenfor LED belysning. 4/15

5 Solceller og solfangere Teknologien bag solceller der producerer elektricitet har været kendt i ca. 25 år. Desværre har tilbagebetalingstiderne på solcelleanlæg typisk været på over 20 år med tilsvarende lav rentabilitet. Meget tyder på at tilbagebetalingstiden nu nærmer sig 7-12 år. Kommunen følger udviklingen nøje og vil i 2012 få lavet konkrete analyser på opsætning af solceller på nogle af kommunens ejendomme. Solens energi kan også bruges til at opvarmning af ejendomme eller til opvarmning af brugsvand til ejendommene. Kommunen undersøger bl.a. ved renovering og nybyggeri rentabiliteten ved solvarme. Indtil videre har der desværre ikke vist sig et passende projekt. LED belysning. LED vinder frem i flere og flere kommuner. Det er byggeafdelingens vurdering, at LED teknologien endnu mangler den sidste afpudsning før den bør bruges i opholdsrum som daginstitutioner og klasseværelser. Det skyldes bl.a. at god farvegengivelse fortsat er meget dyrt at lave med dioder. Sammenlignes et nyt energirigtigt lysstofrør og et LED-armatur med samme farvegengivelse, er lysstofrøret billigst. Kommunen vægter god arbejdsbelysning højt og vil derfor ikke gå på kompromis med kvaliteten. I lokaler som gange, trapperum og depoter er kommunen opmærksom på at afprøve LED. Nedenfor er noteret de større projekter i hovedtræk som tænkes udført i Tidsplan Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udskiftning af ca. 300 pumper Udskiftning af gasfyr Hulmursisolering Efterisolering af facader Ny belysning (ADC Slangerup) Ny Belysning (Prøve projekt)+ Best Practice manual Serverrum (ADC Slangerup) Frederikssund Svømmehal Projektleder: Irene Nielsen (Byggeri og Natur i Erhverv og Teknik) Gennemførelse af projekterne: Det kommunale bygningsteam (Erhverv og Teknik) Det er tanken at projekterne skal finansiere sig selv gennem de besparelser de genererer. Som hovedregel er det fastsat at et projekt ikke må have en længere simpel tilbagebetalingstid end 7 år, når der tale om enkeltstående projekter. Ved større renoveringer af ejendomme vurderes det fra gang til gang om et projekt der har en længere tilbagebetalingstid bør igangsættes. 5/15

6 Det samme gælder ved investeringer i solceller. Her vil det typisk også være nødvendig at acceptere en længere tilbagebetalingstid. 4. LED Til Vejbelysning De klimastrategiske tiltag har til formål at mindske energiudledningen til kommunens drift og anlægsopgaver. I forhold til vejområdet er det særligt interessant at se på mulighederne i forhold til valg af vejbelægninger, afledning af overfladevand samt vejbelysning. Særligt på det belysningstekniske område er der sket en del udvikling i de seneste år, som betyder at der nu er et realistisk og betydeligt potentiale ved at omlægge til en anvendelse af LED-lys. På belysningsområdet er endvidere opsat krav i EU-s ECO-direktiv om at de mest energiforbrugende lyskilder f.eks. pulver-1 rør og kviksølvs armaturer skal udskiftes til energieffektive lyskilder. Som følge af EU-direktivet er indgået en aftale med DONG om udskiftning af ca. 850 lyskilder på Frederikssund Kommunes vejnet til mere energieffektive lyskilder, dog er der ikke tale om LED-lys. Priserne for udskiftning af lyskilderne endnu er relativt høje, og tilbagebetalingstiden for skiftning i 2011 blev kalkuleret til år ved valg af LED-belysning, hvorfor udskiftningen til LED belysning ikke er umiddelbar aktuel. Det økonomiske aspekt har betydning for den hastighed der vil være mulighed for at foretage udskiftningen, og om det naturlige valg vil være LED eller øvrige energieffektive lyskilder. Men ved nyanlæg af vejbelysning vil det være den moderne LED belysning der bliver foretrukket. I forbindelse med Teknik, Miljø- og Erhvervsudvalgsmøde den 5. september 2011, sag nr. 80 anbefalet udvalget, at der i forbindelse med budgetarbejdet blev afsat et rammebeløb på ,- kr. til klimastrategiske tiltag med fokus på udskiftning af vejbelysning til LED i forbindelse med en hoved- eller delistandsættelse af en vejstrækning. Et konkret gennemført projekt hvor LED belysning er valgt i stedet for en traditionel løsning, er i forbindelse med byggemodningen af Siliciumvej i Industriområdet i Vinge, som viser, at det er muligt at opnå en reduktion af energiforbruget på %. Ud over det strategiske valg af vejbelysning, er der i forbindelse med projektet ved Siliciumvej valgt en løsning for afvandingen af overfladevand (fra vejene samt de tilstødende grunde), som reducerer belastningen af kloaksystemet og som bidrager til grundvandsdannelsen. Regnvandet ledes via de eksisterende kantstensafløb og hovedledninger til et bassin, hvorfra der sker nedsivning til grundvandet. Bassinet er udformet med en vandtæt membran i bunden som sikrer et permanent vandspejl i bassinet og over membranen siver vandet ud i jorden. Bassinet er forsynet med et "filter" af sten, som blandt andet har til formål at forhindre at forureninger ledes med ud i jord og grundvand. Der vil i løbet af 2012 blive udarbejdet en projektbeskrivelse for projektet. Projektleder: Robert Meisner kr. afsat i investeringsrammen for /15

7 5. El-bilsamarbejde med Better Place om opstilling af ladestandere for El-biler Frederikssund Kommune indgik i 2010 aftale med Better Place om etablering af etablering af infrastruktur til elbiler i form af opstilling af ladestandere til elbiler over hele kommunen. Plan- og udviklingsafdeling har siden indgåelsen af aftalen med Better Place indberettet 10 forslag til steder i kommunen, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at etablere ladestandere. I juni 2011 modtager Frederikssund Kommune ansøgning om opsætning af 3 ladestandere på P-pladsen ved Bakkestræde i Frederikssund. Ansøgningen er videresendt til Politiet med henblik på meddelelse af dispensation fra færdselslovens 92, idet det ikke umiddelbart er tilladt at reservere pladser til andet end handicap-parkering på offentlige veje. Der kan dog i medfør af 92 d søges om dispensation med begrundelse i miljømæssige hensyn. 20. december 2011 forelå politiets tilladelse. De første 3 ladestandere er etableret i marts Projektleder: Peter Ryborg, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: Vejafdelingen (Erhverv og Teknik) Politi Better Place Der er intet særskilt budget for projektet. (Bakkestræde i Frederikssund). 6. El-Bilsamarbejde med ChooseEV om Test en El-bil Frederikssund Kommune indgik i 2010 aftale med ChooseEV om projekt fremme af brugen af elbiler. Første del af projektet var at igangsætte projekt Test en El-bil. Igangsætningen af dette projekt forudsætter, at der lokalt kan skaffes sponsorer til projektet. Der har siden indgåelsen af aftalen været arbejdet på at finde sponsorer til projektet. Det må konstateres, at det ikke har været muligt at skaffe tilsagn om sponsorater i omfang det er nødvendigt for at finansiere projektet. Projektleder: Peter Ryborg, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: ChooseEV Frederikssund Erhverv som dataleverandør. Der er intet særskilt budget for projektet. 7/15

8 7. Vindmølleplanlægning Vindmølleplanlægningen er en delopgave under projektet Kommuneplan Formålet er at udpege potentielle områder hvor der kan stå store vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter. GIS-analyse: Der er udført en grundanalyse via GIS til afdækning af potentielle områder på baggrund af afstandskrav til boliger og særligt restriktive beskyttelser. Udarbejdelse af debatoplæg: Udvælgelse af potentielt egnede områder, der skal indgå i et debatoplæg. Politisk behandling i Plan og Udviklings udvalget (PLUD): Drøftelse hvorvidt der skal være mulighed for store vindmøller i Frederikssund Kommune og beslutning om debatoplæg skal godkendes. Debatperiode: Såfremt debatoplæg godkendes afholdes en offentlig debatperiode, evt. med borgermøde. Vurderingsfase: Efter debatperioden indsamles alle høringssvar. Der foretages desuden en konkret vurdering og afvejning af de potentielle vindmølleområder. På baggrund af dette udarbejdes en indstilling vedr. hvilke områder, der bør indgå i forslag til Kommuneplan Politisk behandling i PLUD: Indstilling forelægges PLUD, der træffer beslutning om hvilke områder, der skal indarbejdes i kommuneplanen. Indarbejdelse i kommuneplanen: PLUDs beslutning om vindmølleplanlægning indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2013, der forventes offentliggjort 1. kvartal Tidsplan for 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec GIS-analyse Udarbejde debatoplæg PLUD Debatperiode Vurdering PLUD Indarbejdelse i KP13 Projektleder: Sue-Ling Knudsen (Plan & Miljø, Erhverv og Teknik) Andre deltagere: Anette Rosengård Poulsen (Plan & Miljø, GIS-team) Tina Køel og Troels Karlog (Naturteam) Miljøteam Miljøministeriets vindmøllesekretariat har været rådgivende part i opstartsfasen i 2010, involveres måske igen på et senere tidspunkt. Der er ikke afsat særskilt budget til projektet 8/15

9 8. Opdateret varmeplanlægning Byrådet godkendte den 24. november 2010 Varmeplanstrategi for Frederikssund Kommune. Statusrapport. Statusrapporten gav, ud over at tilvejebringe et brugbart administrativt styrings- og administrationsgrundlag, anledning til at påbegynde 3 særskilte projektforløb for at forfølge varmeplanstrategiens mere fremadrettede anbefalinger. 3 projektforløb: 1). Undersøgelse af mulighederne for udviklingen af fjernvarmeforsyningen i Frederikssund og Slangerup. E- ON udarbejder som ejer af værket forslag til udviklingsstrategi der drøftes med kommunen for at forfølge de generelle mål for varmeforsyningen som beskrevet kommunes varmeplanstrategi. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at gennemføre en workshop i forbindelse med forløbet. Afsluttes med politisk drøftelse og eller beslutning. 2). Undersøgelse af mulighederne for etablering af biogasanlæg på Hornsherred. Afsluttes med politisk drøftelse og eller beslutning. 3). Udarbejdelse af notat for udvikling af varmeforsyningen i landsbyer, herunder beskrivelse af muligheder for bæredygtig individuel energiforsyning, nabovarme/blokvarme, konvertering af el-varme samt eventuelt oplæg til klimalandsbyprojekt. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at gennemføre en eller flere workshops i forbindelse med forløbet. Afsluttes med politisk drøftelse og eller beslutning. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udviklingsstrategi for Frederikssund fjernvarme i samarbejde med E-ON Politisk drøftelse/beslutning Analyse af mulighederne for biogasanlæg på Hornsherred Politisk drøftelse/beslutning Udarbejdelse af notat for udvikling af varmeforsyningen i landsbyer Politisk drøftelse/beslutning Projektleder: Peter Ryborg, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: Eksterne konsulenter E-ON Andre forsyningsselskaber 9/15

10 Landbrugsorganisationer Landsby-laug, kr. 9. EUDP: Scenarier for energiinfrastruktur Projektets formål er i samarbejde mellem kommercielle og offentlige partnere at udvikle scenarier for energiforsyningsinfrastrukturen i Vinge. Udover energiforsyningen vil projektet også beskæftige sig med energiteknologier inden for transport og afvanding/vandforsyning. I projektet opstilles og analyseres tre forskellige scenarier for energiforsyningen: Decentral og individuel energiforsyning (på bygnings- og matrikelniveau) Central energiforsyning (ved tilslutning til central varme- og el-forsyning) Semi-decentral energiforsyning (på landsby eller klyngesamfundsniveau) Scenarierne repræsenterer de forsyningsalternativer, kommunerne i praksis skal tage stilling til under energiplanlægningen. Scenarie-analyserne modellerer mulige samspil i energisystemet mellem en bred vifte af både velkendte og nye energiteknologier på markedet. Analysen vil især fokusere på forsyningssikkerhed, fleksibilitet og potentiale for energilagring. Hvert scenarium vil desuden indeholde en vurdering af de enkelte energiteknologier baseret på det teknologiske udviklingsstadie. Foruden scenarieanalyserne undersøges i projektet, hvordan forskellige teknologier indenfor transport og afvanding/vandforsyning mest hensigtsmæssigt inddrages i den samlede forsyning, med fokus på energibesparelser og vedvarende energiteknologier. I første fase af projektet fastlægges de fælles rammer for analyserne og der etableres fælles forudsætninger og grundlag, således at scenarierne og analyserne har fælles udgangspunkt og dermed kan danne beslutningsgrundlag for en fremtidig bæredygtig energiinfrastruktur, transportmuligheder og afvanding/vandforsyning. I næste fase beskrives de tre scenarier samt analyserne for transport og afvanding/vandforsyning. Den følgende fase består af selve dataindsamlingen, modellering af de tre scenarier for en fremtidig energiinfrastruktur samt gennemførelse af analyserne for transport og afvanding/vandforsyning. I sidste fase sammenlignes energiscenarierne, og der udarbejdes en række anbefalinger til en fremtidig energiinfrastruktur i Vinge og Erhvervspark. Resultaterne for transport- og afvanding/vandforsyningsanalysen præsenteres ligeledes. Anbefalingerne vil blive brugt af Frederikssund Kommune i det videre planlægningsarbejde, både på kort og langt sigt. Projektet arbejder ud fra målsætningen om at Vinge skal være en CO2-neutral bydel, og understøtter dermed fint både Klimakommissionens anbefalinger om fremtidig uafhængighed af fossile brændsler samt Regeringens Energistrategi 2050, der foreslår en ambitiøs satsning på vedvarende energikilder og energibesparelser. Projektets resultater vil desuden også blive offentliggjort og markedsført overfor andre interessenter i projektet af både Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv og kommercielle partnere med henblik på at skabe interesse for den fremtidige energiinfrastruktur i Vinge og Erhvervspark og tiltrække investorer, beslutningstagere og fremtidige tilflyttere. Tidsplan 10/15

11 Projektet gennemføres inden for en 1-årig tidshorisont og vil give en række anbefalinger til den videre strategi for energiforsyningsstrukturen, transport og afvanding/vandforsyning i Vinge og Erhvervspark. Anbefalingerne vil blive brugt af Frederikssund Kommune i det videre planlægningsarbejde på kort og langt sigt. Projektet blev igangsat i januar 2012 og forventes afsluttet i december 2012 Projektleder: Anker Riis og Thomas Sichelkow, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: Rambøll Niras Velux E.ON Frederikssund Erhverv og Frederikssund Forsyning Ca Udarbejdelse af Hydrologisk højdemodel Frederikssund Kommune har fra Niras BlomInfo bestilt en såkaldt hydrologisk højdemodel kortlægning. Dette er en digital kortlægning, der viser hvor der potentielt kan opstå oversvømmelse på grund af skybrud og havvandsstigninger. Højdemodellen er en forberedende undersøgelse. Kortlægningen kan anvendes i den fysiske planlægning og i spildevandsplanlægning til at afdække potentielle oversvømmelsesproblemer. Desuden kan det indgå i Kommuneplanarbejdet og vil indgå som basismateriale for et kommende arbejde med en kommunal klimatilpasningsplan. Niras BlomInfo leverede datasæt i efteråret Herefter skal data behandles i GIS, så sagsbehandlere kan få adgang til kortlægningen. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Skybrudskort WebGIS Havvandskort JPG Havvandskort WebGIS Samarbejde mellem Sue-Ling Choong Knudsen (Planteam), Anette Rosengård Poulsen (GIS-team) og Bent Kjær Hansen (Vandteam) kr. til ekstern rådgiver. 11/15

12 11. Aflastningsbassiner: Samarbejdsprojekter med Frederikssund Forsyning om integration af aflastningsbassiner bynært i ådalene For at leve op til klimaændringernes øgede nedbør, ønsket om mere og bedre natur og Vandrammedirektivet er Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning A/S gået sammen om at etablere store bassiner til opmagasinering og rensning regnvand og spildevand bynært i ådalene. Sillebro Å: Hvor Sillebro Å løber gennem Frederikssund By genslynges af åen i den gamle å-dal og der etableres nye regnvandsbassiner udformet som små søer mellem åens slyngninger. Der skabes således et helt nyt blågrønt sammenhængende naturområde. Der etableres gang- og cykelstier i det nye naturområde til glæde for byens borgere. I Åbjergvej etableres et underjordisk spildevandsbassin, således at overløb af spildevand under regn ikke længere vil belaste Sillebro Å. Opstrøms i Sillebro Å reduceres påvirkningen med spildevand i Sundbylille og Jørlunde ved at bygge spildevandsbassiner og afskære Sundbylille Renseanlæg. I den nye by, Vinge, etableres 2-delte regnvandsbassiner samt nye kunstige søer og kanaler til opmagasinering og rensning af regnvand før udledning til Sillebro Å. Græse Å: Hvor Græse Å løber gennem Slangerup, er åen genslynget og der er etableret regnvandsbassiner tæt på slyngningerne. I naturområdet er etableret gang- og cykelstier til glæde for borgerne i Slangerup. Mellem biografen og åen er etableret et stort underjordisk spildevandsbassin, som opmagasinerer spildevandet under regn og dermed kraftigt reducerer overløbene til Græse Å. Herved er skabt et nyt værdifuldt sammenhængende kombineret natur- og rekreativt område i den gamle å-dal med renere vand i Græse Å. I de kommende år vil der blive etableret yderligere underjordiske spildevandsbassiner langs Græse Å i Slangerup, Hørup og Græse for at reducere overløb med spildevand under regn. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sillebro Ådal, projektering, myndighed Spildevand Sundbylille og Jørlunde, undersøgelser, planlægning Vinge, regnvandsbassiner, kunstige søer og kanaler, principper, skitseprojekt Græse Å, spildevandsbassiner, undersøgelser, planlægning 12/15

13 Frederikssund Kommune, Plan & Miljø (Anker Riis, Karsten Krogh Andersen, Thomas Sichelkow), Natur & Byg (Troels Karlog) Frederikssund Forsyning A/S (Arne Kirt Hansen, Jørgen Skaarup) Anlægsudgifterne er placeret hos Frederikssund Forsyning. Enkeltprojekter kan i visse tilfælde føre til følgeprojekter i kommunen. 12. Klimatilpasning for at undgå oversvømmelser Klimaændringerne fører til større nedbør og højere vandspejl i vandløb, grundvand og havet. Stormaktiviteten øges og hermed størrelse og hyppighed af stormflod. Klimaændringernes øgede nedbør kræver etablering af øget hydraulisk kapacitet til opmagasinering og udledning af regnvand under skybrud for at undgå, at byer og infrastruktur drukner og skades. Skybruddet over København d. 2.juli 2011 var en påmindelse om, hvor galt det kan gå med spildevand i kældre, skader på omkring 5 mia. kr., en person død af infektion fra rotter, livstruende situationer på hospitalerne og lammelse af trafikken. Også i Frederikssund Kommune forårsager den øgede nedbør oversvømmelse af kældre og på terræn. Ifølge Kystdirektoratets højvandsstatistik er max vandstand ved stormflod i Roskilde Fjord i dag på ca. 130 cm ved en 10-års hændelse. Om ca. 50 år vil havets overflade herud over for alvor begynde at stige som følge af de smeltende iskapper på grønland og Antarktis. Frederikssund kommune har i samarbejde med Frederikssund Forsyning A/S igangsat et strategiarbejde med udarbejdelse af individuelle planer for at reducere risikoen for oversvømmelser ved skybrud og høj vandstand i vandløb og havet. Områder med høj risiko for oversvømmelser er ved at blive identificeret, hvorefter muligheder for reduktion af risikoen for oversvømmelser i disse områder bør undersøges og planlægges. Til brug for udpegning af risikoområder er indkøbt Blue-spot kort, som med forskellige nuancer blå farve, viser risikoen for oversvømmelser, hvis al nedbør afstrømmer på terræn. Særligt Frederikssund bymidte er i risiko for oversvømmelser, idet bymidten ligger omkring kote 0, og Jernbanegade ved broen over Sillebro Å ligger i kote 1,25. Herudover er enkelte steder i Slangerup og i kystnære sommerhusområder foreløbigt identificeret som områder med sandsynlighed for oversvømmelse. I arbejdet med den nye Spildevandsplan er ved at blive formuleret krav til dimensionering af ledninger og bassiner, således at den hydrauliske kapacitet kan øges. Der arbejdes med planer og undersøgelser om at separere regnvand og spildevand, således at risikoen for spildevand i kældre, på terræn og i naturen reduceres. Begrænsningerne for nedsivning undersøges. Ifølge kommende ny lovgivning skal kommunerne i en 2-årig periode udarbejde en kommunal klimatilpasningsplan, som skal indeholde risikokort samt prioritering og organisering af indsatsen. Der vil blive udarbejdet oplæg om klimatilpasning til byrådets visionsseminar 22. maj I planen vil der skulle udarbejdes forslag til tiltag. 13/15

14 Ud over at skabe øget hydraulisk kapacitet i byområderne, er det også nødvendigt at skabe øget hydraulisk kapacitet til opmagasinering af vand i kunstige søer og våde enge samt at øge den hydrauliske kapacitet i vandløbene. Ved planlægning af den nye by, Vinge, er udarbejdet principper for, hvorledes det undgås, at skybrud skaber oversvømmelser. Principperne er, at regnvandet ved skybrud ledes af de naturlige vandveje i åbne grøfter eller lignende til store regnvandsbassiner og herfra til kunstige søer og kanaler til opmagasinering og styrkelse af naturen i de tørre sommerperioder. Herefter udledes regnvandet til Sillebro Å og Marbæk Renden. Herved skabes både tilpasning til klimaændringerne og øgede naturværdier. Mulighederne for genskabelse af Hagerup Sø undersøges. Udarbejdelse af strategi og planarbejdet foregår i samarbejde med Frederikssund Forsyning, nabokommuner, Region Hovedstaden og rådgivende ingeniørfirmaer. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Spildevandsplan, klimafaktorer Foreløbig Udpegning af risikoområder Foreløbige planer risikoområder Plan mobilt beredskab Klimatilpasningsplan Klimasikring Vinge Øget hydraulisk kapacitet i vandløb, våde enge, kunstige søer Hagerup Sø Frederikssund Kommune: Plan & Miljø (Anker Riis, Karsten Krogh Andersen), Natur & Byg (Troels Karlog) Frederikssund Forsyning (Arne Kirt Hansen, Jørgen Skaarup) 0 kr er afsat. Forsyningen betaler rådgivning ved NIRAS A/S. Der er brug for ca. 1 mio. kr. i 2012., 3,5 mio. kr i 2013 og 11 mio. kr i /15

15 13. Deltagelse i klima- og energimesse Frederikssund Klimaforening afholder den 8. september 2012 en klima- og energimesse i Frederikssundhallen. Kommunen støtter op om projektet og agter at deltage med en stand. Frederikssund Kommune har til hensigt at bidrage på følgende områderne: - Information om byggetilladelser o Solceller o Husstandsmøller o Etablering af jordvarme - Præsentation af kommunens klima og energitiltag. 15/15

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune

Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune Frederikssund Forsyning ledelsen 17-09-2012 2 Fælles kloak bassin i Slangerup bymidte 3 Bassin bag biografen Nøgletal

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Overfladevand Helhedsbetragtninger

Overfladevand Helhedsbetragtninger 1 of 31 Overfladevand Helhedsbetragtninger Grønt råd 11.06.2015 - Steen Ravn Christensen 2 of 31 3 of 31 Bundfældningtanke i starten af 1900 tallet Første mekaniske renseanlæg i 1948 Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk

Læs mere

Kommuneplan med det lange lys

Kommuneplan med det lange lys Kommuneplan med det lange lys Af Michael Sloth, Direktør, Teknik & Miljø, maj, 2017 Kommuneplan omhandler arealer Den skal opfylde lovgivning Planloven Administrationsgrundlag 12 årigt perspektiv revideres

Læs mere