Status for Klima- og energistrategiske tiltag 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for Klima- og energistrategiske tiltag 2012"

Transkript

1 Status for Klima- og energistrategiske tiltag 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Energistyringsprojektet Energibesparende foranstaltninger LED Til Vejbelysning El-bilsamarbejde med Better Place om opstilling af ladestandere for El-biler El-Bilsamarbejde med ChooseEV om Test en El-bil Vindmølleplanlægning Opdateret varmeplanlægning EUDP: Scenarier for energiinfrastruktur Udarbejdelse af Hydrologisk højdemodel Aflastningsbassiner: Samarbejdsprojekter med Frederikssund Forsyning om integration af aflastningsbassiner bynært i ådalene Klimatilpasning for at undgå oversvømmelser Deltagelse i klima- og energimesse Indledning Frederikssund Kommune har valgt en praktisk handlingsrettet tilgang til gennemførsel af Klima- og energistrategiske tiltag. Indsatsen kommer på den måde til at fremstå som en række enkeltaktiviteter. Denne rapportering har derfor til formål at give Teknik, Miljø og Erhvervsudvalget samt Plan- og udviklingsudvalget en status og et samlet overblik over de igangværende projekter. Projekterne har forskelligt fokus, nogle retter sig mod energistyring, energibesparelse og energiomlægning inden for de områder, hvor kommune er driftsansvarlig. Det drejer sig om projekterne om energistyring, energibesparende foranstaltninger og LED til vejbelysning. Projekterne med vindmølleplanlægning og varmeplanlægning retter sig mod at skabe forudsætninger for at få kollektive energiforsyningsanlæg til arbejde frem mod omlægning og uafhængighed af fossile brændsler. Det samme gør sig gældende med EUDP-projektet, hvor der laves forstudier til energiinfrastruktur for den nye by Vinge. Samarbejde om infrastruktur til El-biler samt støtten og deltagelse i Frederikssund Klimaforenings planlagte Klima- og energimesse den 8. september retter sig mod at tilskynde og understøtte borgerne i at spare og omlægge deres energiforbrug. Den sidste del af projekterne retter sig mod at afbøde og forebygge effekterne mod de klimaforandringer som allerede er på vej. Det drejer sig om de konkrete samarbejdsprojekter med Frederikssund Forsyning om udbygning og omlægning af regnvandsbassiner med videre, herunder udarbejdelse af en hydrologisk højdemodel. Et projekt som Klimatilpasning for at undgå oversvømmelser, der er en indledende undersøgelse af fremtidige risikoområder samt samarbejdet med Frederikssund Forsyning om aflastningsbassiner har til 2/15

3 formål at forberede en fremtidig mere omfattende planlægning for at afdække hvilke områder der i fremtiden vil være i risikozone for oversvømmelse i forbindelse med ekstreme regnvejrshændelser og vandstandsstigning, og hvorledes disse kan forebygges. I forlængelse af disse forberedende undersøgelser vil Byrådet i løbet af året skulle tage stilling til indhold, omfang og tidsplan for udarbejdelse af en egentlig klimaforebyggelsesplan for Frederikssund kommune. De første skitser for tilrettelæggelse af en sådan klimaforebyggelsesplan vil blive forelagt for i forbindelse med byrådets inspirationsseminar d. 21. og 22. maj. 2. Energistyringsprojektet Energiforbruget i Danmark som helhed er stigende år for år. Erfaringerne viser at fokus på forbrug samt ansvar for samme er en effektiv måde at reducere forbruget på. I 2009 besluttede kommunalbestyrelsen at sætte fokus på området og indføre energistyring. Formålet har været at fordele energibudgetter, så de passer og de enkelte enheder bliver ansvarlige for overskridelse. Energistyring i Frederikssund Kommune består af 5 del-elementer: 1. Fastlæggelse af tekniske energibudgetter for kommunens bygninger 2. Konvertering af de tekniske budgetter til økonomiske budgetter 3. De enkelte enheder får ansvaret for budgettet (overskud, dog maksimalt 10 % kan beholdes, mens underskud skal finansieres inden for enhedens samlede budgetramme) 4. Månedlig indrapportering af måleraflæsninger 5. Tilbagemelding på forbrug i forhold til budget. Målet med energistyring er at spare 3 % af de samlede udgifter til energi om året Energistyringen er I starten af 2012 implementeret på alle skoler og daginstitutioner, idrætsområdet og administrationen. Den næste etape består af ældrecentre, forsamlingshuse og biblioteker som vil løbe af stablen i løbet af De indledende tiltag for at få opstartet energistyringen er ved at være gennemført. Der er blevet afholdt workshops og lavet både tekniske og økonomiske energibudgetter for alle ejendomme i fase 1. Samme opgaver skal laves for fase 2. Sideløbende hermed vil energistyringen på ejendommene i fase 1 ændre karakter og fremover være en løbende proces hvor fokus rettes mod brugernes adfærd, information om styresystemer for bl.a. varme og ventilation og den korrekte anvendelse af disse samt udbredelse af viden om energi og energibesparelser. På sigt vil der blive oprettet netværk således at brugerne på tværs af institutioner kan udveksle ideer og gode historier. 3/15

4 Tidsplan Aktivitet Afholdelse af workshops for fase 2 Opretning af de manglende budgetter for fase 2 Opfølgning på afrapportering Adfærds kampagne Netværksdannelse Oplæring af servicepersonale Kampagne for at få øget afkølingen på centralvarmen Projektleder: Irene Nielsen (Byggeri og Natur i Erhverv og Teknik) Hele den økonomiske side af projektet er udarbejdet i samarbejde med og Analyse i økonomiafdelingen. Herudover er alle ledere orienteret om projektet og bygningernes brugere er pålagt at aflæse målere månedligt. Der er derfor tale om projekt der går på tværs af kommunens afdelinger. I 2010 og 2011 har der været opstartsudgifter ved projektet. Der har bl.a. skulle ansættes nye ressourcer og investeres i software der kan håndtere de mange løbende aflæsninger. Fra 2012 forventes det af besparelserne ved energistyringen bl.a. skal finansiere administrationsudgifterne. Herudover skal der gerne komme yderligere besparelser for at opfylde indarbejdede budgetmål. 3. Energibesparende foranstaltninger Noget af det væsentligste i klimaforebyggelse er at nedbringe vort energiforbrug. Derfor har dette stort fokus for kommunen. Det er desuden også vigtigt at indsatsen er økonomisk bæredygtig og kan forrentes. Målsætninger i indsatsen har været at gå efter energiinvesteringer, hvor besparelserne kan forrentes og betale de lån der skal finansiere investeringerne. Forudsætningen for at kunne optage lån til energiinvesteringer er at bygningerne har gennemgået en energimærkning. Alle kommunens ejendomme blev energimærket i 2010 og som følge heraf har kommunen analyseret sig frem til tiltag for 24,6 mio. De årlige besparelser vil akkumuleret efter 20 år være ca. 70 mio. På baggrund af denne analyse besluttede byrådet i maj 2011 at investere 24,6 mio. i årene Byggeafdelingen har allerede gennemført en række energiprojekter og fortsætter med endnu flere frem til Ud over de tiltag der fremgår af analysen har kommunen også fokus andre områder. Det er bl.a. vedvarende energi i form af solceller og solfangere samt udviklingen indenfor LED belysning. 4/15

5 Solceller og solfangere Teknologien bag solceller der producerer elektricitet har været kendt i ca. 25 år. Desværre har tilbagebetalingstiderne på solcelleanlæg typisk været på over 20 år med tilsvarende lav rentabilitet. Meget tyder på at tilbagebetalingstiden nu nærmer sig 7-12 år. Kommunen følger udviklingen nøje og vil i 2012 få lavet konkrete analyser på opsætning af solceller på nogle af kommunens ejendomme. Solens energi kan også bruges til at opvarmning af ejendomme eller til opvarmning af brugsvand til ejendommene. Kommunen undersøger bl.a. ved renovering og nybyggeri rentabiliteten ved solvarme. Indtil videre har der desværre ikke vist sig et passende projekt. LED belysning. LED vinder frem i flere og flere kommuner. Det er byggeafdelingens vurdering, at LED teknologien endnu mangler den sidste afpudsning før den bør bruges i opholdsrum som daginstitutioner og klasseværelser. Det skyldes bl.a. at god farvegengivelse fortsat er meget dyrt at lave med dioder. Sammenlignes et nyt energirigtigt lysstofrør og et LED-armatur med samme farvegengivelse, er lysstofrøret billigst. Kommunen vægter god arbejdsbelysning højt og vil derfor ikke gå på kompromis med kvaliteten. I lokaler som gange, trapperum og depoter er kommunen opmærksom på at afprøve LED. Nedenfor er noteret de større projekter i hovedtræk som tænkes udført i Tidsplan Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udskiftning af ca. 300 pumper Udskiftning af gasfyr Hulmursisolering Efterisolering af facader Ny belysning (ADC Slangerup) Ny Belysning (Prøve projekt)+ Best Practice manual Serverrum (ADC Slangerup) Frederikssund Svømmehal Projektleder: Irene Nielsen (Byggeri og Natur i Erhverv og Teknik) Gennemførelse af projekterne: Det kommunale bygningsteam (Erhverv og Teknik) Det er tanken at projekterne skal finansiere sig selv gennem de besparelser de genererer. Som hovedregel er det fastsat at et projekt ikke må have en længere simpel tilbagebetalingstid end 7 år, når der tale om enkeltstående projekter. Ved større renoveringer af ejendomme vurderes det fra gang til gang om et projekt der har en længere tilbagebetalingstid bør igangsættes. 5/15

6 Det samme gælder ved investeringer i solceller. Her vil det typisk også være nødvendig at acceptere en længere tilbagebetalingstid. 4. LED Til Vejbelysning De klimastrategiske tiltag har til formål at mindske energiudledningen til kommunens drift og anlægsopgaver. I forhold til vejområdet er det særligt interessant at se på mulighederne i forhold til valg af vejbelægninger, afledning af overfladevand samt vejbelysning. Særligt på det belysningstekniske område er der sket en del udvikling i de seneste år, som betyder at der nu er et realistisk og betydeligt potentiale ved at omlægge til en anvendelse af LED-lys. På belysningsområdet er endvidere opsat krav i EU-s ECO-direktiv om at de mest energiforbrugende lyskilder f.eks. pulver-1 rør og kviksølvs armaturer skal udskiftes til energieffektive lyskilder. Som følge af EU-direktivet er indgået en aftale med DONG om udskiftning af ca. 850 lyskilder på Frederikssund Kommunes vejnet til mere energieffektive lyskilder, dog er der ikke tale om LED-lys. Priserne for udskiftning af lyskilderne endnu er relativt høje, og tilbagebetalingstiden for skiftning i 2011 blev kalkuleret til år ved valg af LED-belysning, hvorfor udskiftningen til LED belysning ikke er umiddelbar aktuel. Det økonomiske aspekt har betydning for den hastighed der vil være mulighed for at foretage udskiftningen, og om det naturlige valg vil være LED eller øvrige energieffektive lyskilder. Men ved nyanlæg af vejbelysning vil det være den moderne LED belysning der bliver foretrukket. I forbindelse med Teknik, Miljø- og Erhvervsudvalgsmøde den 5. september 2011, sag nr. 80 anbefalet udvalget, at der i forbindelse med budgetarbejdet blev afsat et rammebeløb på ,- kr. til klimastrategiske tiltag med fokus på udskiftning af vejbelysning til LED i forbindelse med en hoved- eller delistandsættelse af en vejstrækning. Et konkret gennemført projekt hvor LED belysning er valgt i stedet for en traditionel løsning, er i forbindelse med byggemodningen af Siliciumvej i Industriområdet i Vinge, som viser, at det er muligt at opnå en reduktion af energiforbruget på %. Ud over det strategiske valg af vejbelysning, er der i forbindelse med projektet ved Siliciumvej valgt en løsning for afvandingen af overfladevand (fra vejene samt de tilstødende grunde), som reducerer belastningen af kloaksystemet og som bidrager til grundvandsdannelsen. Regnvandet ledes via de eksisterende kantstensafløb og hovedledninger til et bassin, hvorfra der sker nedsivning til grundvandet. Bassinet er udformet med en vandtæt membran i bunden som sikrer et permanent vandspejl i bassinet og over membranen siver vandet ud i jorden. Bassinet er forsynet med et "filter" af sten, som blandt andet har til formål at forhindre at forureninger ledes med ud i jord og grundvand. Der vil i løbet af 2012 blive udarbejdet en projektbeskrivelse for projektet. Projektleder: Robert Meisner kr. afsat i investeringsrammen for /15

7 5. El-bilsamarbejde med Better Place om opstilling af ladestandere for El-biler Frederikssund Kommune indgik i 2010 aftale med Better Place om etablering af etablering af infrastruktur til elbiler i form af opstilling af ladestandere til elbiler over hele kommunen. Plan- og udviklingsafdeling har siden indgåelsen af aftalen med Better Place indberettet 10 forslag til steder i kommunen, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at etablere ladestandere. I juni 2011 modtager Frederikssund Kommune ansøgning om opsætning af 3 ladestandere på P-pladsen ved Bakkestræde i Frederikssund. Ansøgningen er videresendt til Politiet med henblik på meddelelse af dispensation fra færdselslovens 92, idet det ikke umiddelbart er tilladt at reservere pladser til andet end handicap-parkering på offentlige veje. Der kan dog i medfør af 92 d søges om dispensation med begrundelse i miljømæssige hensyn. 20. december 2011 forelå politiets tilladelse. De første 3 ladestandere er etableret i marts Projektleder: Peter Ryborg, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: Vejafdelingen (Erhverv og Teknik) Politi Better Place Der er intet særskilt budget for projektet. (Bakkestræde i Frederikssund). 6. El-Bilsamarbejde med ChooseEV om Test en El-bil Frederikssund Kommune indgik i 2010 aftale med ChooseEV om projekt fremme af brugen af elbiler. Første del af projektet var at igangsætte projekt Test en El-bil. Igangsætningen af dette projekt forudsætter, at der lokalt kan skaffes sponsorer til projektet. Der har siden indgåelsen af aftalen været arbejdet på at finde sponsorer til projektet. Det må konstateres, at det ikke har været muligt at skaffe tilsagn om sponsorater i omfang det er nødvendigt for at finansiere projektet. Projektleder: Peter Ryborg, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: ChooseEV Frederikssund Erhverv som dataleverandør. Der er intet særskilt budget for projektet. 7/15

8 7. Vindmølleplanlægning Vindmølleplanlægningen er en delopgave under projektet Kommuneplan Formålet er at udpege potentielle områder hvor der kan stå store vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter. GIS-analyse: Der er udført en grundanalyse via GIS til afdækning af potentielle områder på baggrund af afstandskrav til boliger og særligt restriktive beskyttelser. Udarbejdelse af debatoplæg: Udvælgelse af potentielt egnede områder, der skal indgå i et debatoplæg. Politisk behandling i Plan og Udviklings udvalget (PLUD): Drøftelse hvorvidt der skal være mulighed for store vindmøller i Frederikssund Kommune og beslutning om debatoplæg skal godkendes. Debatperiode: Såfremt debatoplæg godkendes afholdes en offentlig debatperiode, evt. med borgermøde. Vurderingsfase: Efter debatperioden indsamles alle høringssvar. Der foretages desuden en konkret vurdering og afvejning af de potentielle vindmølleområder. På baggrund af dette udarbejdes en indstilling vedr. hvilke områder, der bør indgå i forslag til Kommuneplan Politisk behandling i PLUD: Indstilling forelægges PLUD, der træffer beslutning om hvilke områder, der skal indarbejdes i kommuneplanen. Indarbejdelse i kommuneplanen: PLUDs beslutning om vindmølleplanlægning indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2013, der forventes offentliggjort 1. kvartal Tidsplan for 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec GIS-analyse Udarbejde debatoplæg PLUD Debatperiode Vurdering PLUD Indarbejdelse i KP13 Projektleder: Sue-Ling Knudsen (Plan & Miljø, Erhverv og Teknik) Andre deltagere: Anette Rosengård Poulsen (Plan & Miljø, GIS-team) Tina Køel og Troels Karlog (Naturteam) Miljøteam Miljøministeriets vindmøllesekretariat har været rådgivende part i opstartsfasen i 2010, involveres måske igen på et senere tidspunkt. Der er ikke afsat særskilt budget til projektet 8/15

9 8. Opdateret varmeplanlægning Byrådet godkendte den 24. november 2010 Varmeplanstrategi for Frederikssund Kommune. Statusrapport. Statusrapporten gav, ud over at tilvejebringe et brugbart administrativt styrings- og administrationsgrundlag, anledning til at påbegynde 3 særskilte projektforløb for at forfølge varmeplanstrategiens mere fremadrettede anbefalinger. 3 projektforløb: 1). Undersøgelse af mulighederne for udviklingen af fjernvarmeforsyningen i Frederikssund og Slangerup. E- ON udarbejder som ejer af værket forslag til udviklingsstrategi der drøftes med kommunen for at forfølge de generelle mål for varmeforsyningen som beskrevet kommunes varmeplanstrategi. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at gennemføre en workshop i forbindelse med forløbet. Afsluttes med politisk drøftelse og eller beslutning. 2). Undersøgelse af mulighederne for etablering af biogasanlæg på Hornsherred. Afsluttes med politisk drøftelse og eller beslutning. 3). Udarbejdelse af notat for udvikling af varmeforsyningen i landsbyer, herunder beskrivelse af muligheder for bæredygtig individuel energiforsyning, nabovarme/blokvarme, konvertering af el-varme samt eventuelt oplæg til klimalandsbyprojekt. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at gennemføre en eller flere workshops i forbindelse med forløbet. Afsluttes med politisk drøftelse og eller beslutning. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udviklingsstrategi for Frederikssund fjernvarme i samarbejde med E-ON Politisk drøftelse/beslutning Analyse af mulighederne for biogasanlæg på Hornsherred Politisk drøftelse/beslutning Udarbejdelse af notat for udvikling af varmeforsyningen i landsbyer Politisk drøftelse/beslutning Projektleder: Peter Ryborg, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: Eksterne konsulenter E-ON Andre forsyningsselskaber 9/15

10 Landbrugsorganisationer Landsby-laug, kr. 9. EUDP: Scenarier for energiinfrastruktur Projektets formål er i samarbejde mellem kommercielle og offentlige partnere at udvikle scenarier for energiforsyningsinfrastrukturen i Vinge. Udover energiforsyningen vil projektet også beskæftige sig med energiteknologier inden for transport og afvanding/vandforsyning. I projektet opstilles og analyseres tre forskellige scenarier for energiforsyningen: Decentral og individuel energiforsyning (på bygnings- og matrikelniveau) Central energiforsyning (ved tilslutning til central varme- og el-forsyning) Semi-decentral energiforsyning (på landsby eller klyngesamfundsniveau) Scenarierne repræsenterer de forsyningsalternativer, kommunerne i praksis skal tage stilling til under energiplanlægningen. Scenarie-analyserne modellerer mulige samspil i energisystemet mellem en bred vifte af både velkendte og nye energiteknologier på markedet. Analysen vil især fokusere på forsyningssikkerhed, fleksibilitet og potentiale for energilagring. Hvert scenarium vil desuden indeholde en vurdering af de enkelte energiteknologier baseret på det teknologiske udviklingsstadie. Foruden scenarieanalyserne undersøges i projektet, hvordan forskellige teknologier indenfor transport og afvanding/vandforsyning mest hensigtsmæssigt inddrages i den samlede forsyning, med fokus på energibesparelser og vedvarende energiteknologier. I første fase af projektet fastlægges de fælles rammer for analyserne og der etableres fælles forudsætninger og grundlag, således at scenarierne og analyserne har fælles udgangspunkt og dermed kan danne beslutningsgrundlag for en fremtidig bæredygtig energiinfrastruktur, transportmuligheder og afvanding/vandforsyning. I næste fase beskrives de tre scenarier samt analyserne for transport og afvanding/vandforsyning. Den følgende fase består af selve dataindsamlingen, modellering af de tre scenarier for en fremtidig energiinfrastruktur samt gennemførelse af analyserne for transport og afvanding/vandforsyning. I sidste fase sammenlignes energiscenarierne, og der udarbejdes en række anbefalinger til en fremtidig energiinfrastruktur i Vinge og Erhvervspark. Resultaterne for transport- og afvanding/vandforsyningsanalysen præsenteres ligeledes. Anbefalingerne vil blive brugt af Frederikssund Kommune i det videre planlægningsarbejde, både på kort og langt sigt. Projektet arbejder ud fra målsætningen om at Vinge skal være en CO2-neutral bydel, og understøtter dermed fint både Klimakommissionens anbefalinger om fremtidig uafhængighed af fossile brændsler samt Regeringens Energistrategi 2050, der foreslår en ambitiøs satsning på vedvarende energikilder og energibesparelser. Projektets resultater vil desuden også blive offentliggjort og markedsført overfor andre interessenter i projektet af både Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv og kommercielle partnere med henblik på at skabe interesse for den fremtidige energiinfrastruktur i Vinge og Erhvervspark og tiltrække investorer, beslutningstagere og fremtidige tilflyttere. Tidsplan 10/15

11 Projektet gennemføres inden for en 1-årig tidshorisont og vil give en række anbefalinger til den videre strategi for energiforsyningsstrukturen, transport og afvanding/vandforsyning i Vinge og Erhvervspark. Anbefalingerne vil blive brugt af Frederikssund Kommune i det videre planlægningsarbejde på kort og langt sigt. Projektet blev igangsat i januar 2012 og forventes afsluttet i december 2012 Projektleder: Anker Riis og Thomas Sichelkow, Plan og Miljø i Erhverv og Teknik Andre: Rambøll Niras Velux E.ON Frederikssund Erhverv og Frederikssund Forsyning Ca Udarbejdelse af Hydrologisk højdemodel Frederikssund Kommune har fra Niras BlomInfo bestilt en såkaldt hydrologisk højdemodel kortlægning. Dette er en digital kortlægning, der viser hvor der potentielt kan opstå oversvømmelse på grund af skybrud og havvandsstigninger. Højdemodellen er en forberedende undersøgelse. Kortlægningen kan anvendes i den fysiske planlægning og i spildevandsplanlægning til at afdække potentielle oversvømmelsesproblemer. Desuden kan det indgå i Kommuneplanarbejdet og vil indgå som basismateriale for et kommende arbejde med en kommunal klimatilpasningsplan. Niras BlomInfo leverede datasæt i efteråret Herefter skal data behandles i GIS, så sagsbehandlere kan få adgang til kortlægningen. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Skybrudskort WebGIS Havvandskort JPG Havvandskort WebGIS Samarbejde mellem Sue-Ling Choong Knudsen (Planteam), Anette Rosengård Poulsen (GIS-team) og Bent Kjær Hansen (Vandteam) kr. til ekstern rådgiver. 11/15

12 11. Aflastningsbassiner: Samarbejdsprojekter med Frederikssund Forsyning om integration af aflastningsbassiner bynært i ådalene For at leve op til klimaændringernes øgede nedbør, ønsket om mere og bedre natur og Vandrammedirektivet er Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning A/S gået sammen om at etablere store bassiner til opmagasinering og rensning regnvand og spildevand bynært i ådalene. Sillebro Å: Hvor Sillebro Å løber gennem Frederikssund By genslynges af åen i den gamle å-dal og der etableres nye regnvandsbassiner udformet som små søer mellem åens slyngninger. Der skabes således et helt nyt blågrønt sammenhængende naturområde. Der etableres gang- og cykelstier i det nye naturområde til glæde for byens borgere. I Åbjergvej etableres et underjordisk spildevandsbassin, således at overløb af spildevand under regn ikke længere vil belaste Sillebro Å. Opstrøms i Sillebro Å reduceres påvirkningen med spildevand i Sundbylille og Jørlunde ved at bygge spildevandsbassiner og afskære Sundbylille Renseanlæg. I den nye by, Vinge, etableres 2-delte regnvandsbassiner samt nye kunstige søer og kanaler til opmagasinering og rensning af regnvand før udledning til Sillebro Å. Græse Å: Hvor Græse Å løber gennem Slangerup, er åen genslynget og der er etableret regnvandsbassiner tæt på slyngningerne. I naturområdet er etableret gang- og cykelstier til glæde for borgerne i Slangerup. Mellem biografen og åen er etableret et stort underjordisk spildevandsbassin, som opmagasinerer spildevandet under regn og dermed kraftigt reducerer overløbene til Græse Å. Herved er skabt et nyt værdifuldt sammenhængende kombineret natur- og rekreativt område i den gamle å-dal med renere vand i Græse Å. I de kommende år vil der blive etableret yderligere underjordiske spildevandsbassiner langs Græse Å i Slangerup, Hørup og Græse for at reducere overløb med spildevand under regn. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sillebro Ådal, projektering, myndighed Spildevand Sundbylille og Jørlunde, undersøgelser, planlægning Vinge, regnvandsbassiner, kunstige søer og kanaler, principper, skitseprojekt Græse Å, spildevandsbassiner, undersøgelser, planlægning 12/15

13 Frederikssund Kommune, Plan & Miljø (Anker Riis, Karsten Krogh Andersen, Thomas Sichelkow), Natur & Byg (Troels Karlog) Frederikssund Forsyning A/S (Arne Kirt Hansen, Jørgen Skaarup) Anlægsudgifterne er placeret hos Frederikssund Forsyning. Enkeltprojekter kan i visse tilfælde føre til følgeprojekter i kommunen. 12. Klimatilpasning for at undgå oversvømmelser Klimaændringerne fører til større nedbør og højere vandspejl i vandløb, grundvand og havet. Stormaktiviteten øges og hermed størrelse og hyppighed af stormflod. Klimaændringernes øgede nedbør kræver etablering af øget hydraulisk kapacitet til opmagasinering og udledning af regnvand under skybrud for at undgå, at byer og infrastruktur drukner og skades. Skybruddet over København d. 2.juli 2011 var en påmindelse om, hvor galt det kan gå med spildevand i kældre, skader på omkring 5 mia. kr., en person død af infektion fra rotter, livstruende situationer på hospitalerne og lammelse af trafikken. Også i Frederikssund Kommune forårsager den øgede nedbør oversvømmelse af kældre og på terræn. Ifølge Kystdirektoratets højvandsstatistik er max vandstand ved stormflod i Roskilde Fjord i dag på ca. 130 cm ved en 10-års hændelse. Om ca. 50 år vil havets overflade herud over for alvor begynde at stige som følge af de smeltende iskapper på grønland og Antarktis. Frederikssund kommune har i samarbejde med Frederikssund Forsyning A/S igangsat et strategiarbejde med udarbejdelse af individuelle planer for at reducere risikoen for oversvømmelser ved skybrud og høj vandstand i vandløb og havet. Områder med høj risiko for oversvømmelser er ved at blive identificeret, hvorefter muligheder for reduktion af risikoen for oversvømmelser i disse områder bør undersøges og planlægges. Til brug for udpegning af risikoområder er indkøbt Blue-spot kort, som med forskellige nuancer blå farve, viser risikoen for oversvømmelser, hvis al nedbør afstrømmer på terræn. Særligt Frederikssund bymidte er i risiko for oversvømmelser, idet bymidten ligger omkring kote 0, og Jernbanegade ved broen over Sillebro Å ligger i kote 1,25. Herudover er enkelte steder i Slangerup og i kystnære sommerhusområder foreløbigt identificeret som områder med sandsynlighed for oversvømmelse. I arbejdet med den nye Spildevandsplan er ved at blive formuleret krav til dimensionering af ledninger og bassiner, således at den hydrauliske kapacitet kan øges. Der arbejdes med planer og undersøgelser om at separere regnvand og spildevand, således at risikoen for spildevand i kældre, på terræn og i naturen reduceres. Begrænsningerne for nedsivning undersøges. Ifølge kommende ny lovgivning skal kommunerne i en 2-årig periode udarbejde en kommunal klimatilpasningsplan, som skal indeholde risikokort samt prioritering og organisering af indsatsen. Der vil blive udarbejdet oplæg om klimatilpasning til byrådets visionsseminar 22. maj I planen vil der skulle udarbejdes forslag til tiltag. 13/15

14 Ud over at skabe øget hydraulisk kapacitet i byområderne, er det også nødvendigt at skabe øget hydraulisk kapacitet til opmagasinering af vand i kunstige søer og våde enge samt at øge den hydrauliske kapacitet i vandløbene. Ved planlægning af den nye by, Vinge, er udarbejdet principper for, hvorledes det undgås, at skybrud skaber oversvømmelser. Principperne er, at regnvandet ved skybrud ledes af de naturlige vandveje i åbne grøfter eller lignende til store regnvandsbassiner og herfra til kunstige søer og kanaler til opmagasinering og styrkelse af naturen i de tørre sommerperioder. Herefter udledes regnvandet til Sillebro Å og Marbæk Renden. Herved skabes både tilpasning til klimaændringerne og øgede naturværdier. Mulighederne for genskabelse af Hagerup Sø undersøges. Udarbejdelse af strategi og planarbejdet foregår i samarbejde med Frederikssund Forsyning, nabokommuner, Region Hovedstaden og rådgivende ingeniørfirmaer. Tidsplan 2012 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Spildevandsplan, klimafaktorer Foreløbig Udpegning af risikoområder Foreløbige planer risikoområder Plan mobilt beredskab Klimatilpasningsplan Klimasikring Vinge Øget hydraulisk kapacitet i vandløb, våde enge, kunstige søer Hagerup Sø Frederikssund Kommune: Plan & Miljø (Anker Riis, Karsten Krogh Andersen), Natur & Byg (Troels Karlog) Frederikssund Forsyning (Arne Kirt Hansen, Jørgen Skaarup) 0 kr er afsat. Forsyningen betaler rådgivning ved NIRAS A/S. Der er brug for ca. 1 mio. kr. i 2012., 3,5 mio. kr i 2013 og 11 mio. kr i /15

15 13. Deltagelse i klima- og energimesse Frederikssund Klimaforening afholder den 8. september 2012 en klima- og energimesse i Frederikssundhallen. Kommunen støtter op om projektet og agter at deltage med en stand. Frederikssund Kommune har til hensigt at bidrage på følgende områderne: - Information om byggetilladelser o Solceller o Husstandsmøller o Etablering af jordvarme - Præsentation af kommunens klima og energitiltag. 15/15

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Dato 11. feb. 2014 Rev 28. feb. 2014 Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Følgende notat beskriver kort den beslutningsproces, der har været i forhold til investering i solceller

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Mødenotat opsamling af hovedsynspunkterne fra gruppediskussionerne

Mødenotat opsamling af hovedsynspunkterne fra gruppediskussionerne Dato Sagsbehandler J.nr. 8. september 2011 slckn 015962-2010 Temamøde om debatoplæg til Plan- og Agenda 21-strategi Den 5. september 2011, Slangerup Administrationscenter Mødenotat opsamling af hovedsynspunkterne

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Ændringsforslag: Fugletårnet må maksimalt være 6,5 m høje og må ikke placeres tættere på et boligområde end 50 meter.

Ændringsforslag: Fugletårnet må maksimalt være 6,5 m høje og må ikke placeres tættere på et boligområde end 50 meter. (Funktionspostkasse) Sendt:. maj 202 0:46 Emne: VS: Bemærkninger til -Forslag til Lokalplan 045 m.v. http://esdh/sj07/dok278273 SJ: - Kongensgade 8, 3550 Slangerup 47 35 24 3 Benny Juul Neis [mailto:benny@juul-neis.dk]

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

NOTATARK- Solceller, VE og energi

NOTATARK- Solceller, VE og energi NOTATARK- Solceller, VE og energi Indledning Tilbage i 2011 og 2012 var der godt gang i solcelleanlæggene i Danmark. Byrådet besluttede i 2013 som en del af EU projektet ELENA at sætte for 10. mio. kr.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere