Oversvømmelsesrisiko. Metodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversvømmelsesrisiko. Metodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv"

Transkript

1 1 Oversvømmelsesrisiko Metodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv

2 2 INDHOLD Kontekst 3 Intentioner for metodeudviklingen 4 Værdisætning af kulturarv 5 Datagrundlag 6 Vurdering af sårbarhed 7 Sårbarhed af bygninger m.m. 9 Case Dragør 12 Sårbarhedsvurdering Dragør 14 GIS-analyse 15 Analysekort 16 Perspektivering 19 Metoden til værdikortlægning af kulturarv FASE 1 er udviklet af NIRAS i samarbejde med Kystdirektoratet Tak til Morten Stenak, Kulturstyrelsen for bidrag Foto: NIRAS

3 3 KONTEKST I forbindelse med implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv skal alle medlemslande fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at mindske væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, økonomi og kulturarv. Oversvømmelsesdirektivet gennemføres i 3 plantrin, hvor Naturstyrelsen og Kystdirektoratet står for udførelsen af plantrin 1 og 2, mens plantrin 3 varetages af de berørte kommuner. På den baggrund ønsker Kystdirektoratet indenfor direktoratets eget udviklingsprogram at udvikle en metode til vurdering af kulturarvens kulturelle værdi og betydning såvel som sårbarhed i forhold til oversvømmelser fra havet. Metoden skal anvendes i forbindelse med de risikoanalyser, som gennemføres i direktivets plantrin 2. Losses (Dassanayake, D.R., Burzel, A. og Oumeraci, H.: Evaluation of Cultural Losses), som er udviklet i det tyske forskningsprojekt XtremRisk. I notatet her gives et første input til, hvordan kortlægning og vurdering af kulturarvens kulturelle værdi på baggrund af eksisterende data kan indgå i en GIS-baseret tabsanalyse. Der tages udgangspunkt i Dragør by som caseområde og den maksimale oversvømmelsesudbredelse i forbindelse med Kystdirektoratets scenarium S4. Metodeudviklingen tager afsæt i analysemetoden Evaluation af Cultural

4 4 INTENTIONER FOR METODEUDVIKLINGEN KULTURARV I DANMARK Danmark har en lang tradition for at registrere kulturværdier og sikre dem ved fredninger m.v. Derfor findes eksisterende data for registrerede og udpegede kulturværdier, som vil være sårbare overfor oversvømmelser. Der findes registreret følgende kulturarvsværdier i Danmark: - 3 lokaliteter med Verdensarvstatus (Jelling, Kronborg og Roskilde Domkirke) fredede bygninger og middelalderkirker fredede fortidsminder (høje og ruiner m.m.) - 70 middelalderbykerner med kulturlag, mange ved kyster (kulturarvsarealer) kulturhistoriske interesseområder (kulturarvsarealer) 1,9 % af landet lokaliteter med fortidsminder (dækker alt fra løsfund til hele bopladser, heri er kulturarvsarealer og fredede fortidsminder medregnet) diger (i alt ca km) - Anslået skibsvrag på havbunden (alt fredet der er over 100 år) 1. Verdensarvslokaliteterne 2. Fredede bygninger og middelalderkirker 3. Fredede fortidsminder 4. Middelalderbykerner med kulturlag (kulturarvsarealer) 5. Kulturarvsarealer i øvrigt 6. Digerne og de fortidsmindeefterretninger. UDVIKLING AF METODIK Udgangspunktet for udvikling af en dansk metode til kortlægning og vurdering af kulturarven er XtremRiskmetoden, som er udviklet af et partnerskab af tyske universiteter m.v. Notatet her beskriver en forenklet pilot-metode, der udelukkende fokuserer på den faste kulturarv og direkte skader på den faste kulturarv, som følge af oversvømmelser. Efterfølgende ønskes igangsat et større forskningsbaseret projekt, hvor metoden videreudvikles til også at omfatte den løse kulturarv, samt indirekte eller afledte skader herpå, som følge af oversvømmelser med havvand. Det forskningsbaserede projekt bør indeholde en langt mere detaljeret tilgang til problemstillingerne. I slutningen af notatet er i perspektiveringen nævnt de erfaringer og tanker vedr. relevante udvidelser og problematikker, som er identificeret i arbejdet med pilot-metoden. MÅLSÆTNING FOR METODEUDVIKLIN- GEN Der ønskes udviklet en metode til vurdering af kulturarvens kulturelle værdi sammenholdt med vurdering af kulturarvens sårbarhed. Metoden skal kunne kortlægge og vurdere kulturarven på baggrund af de eksisterende tilgængelige data om kulturarv, som kommunerne har til rådighed i dag. På baggrund af en kategorisering af kulturarvens værdi efter kulturel betydning, vurdering af sårbarheden af de kulturelle elementer og strukturer på baggrund af materialer m.v., samt vurdering af graden af skaden, omsættes data til et vægtet GIS-lag for kulturarv til brug i en samlet tabsanalyse i forbindelse med forskellige oversvømmelsesscenarier i Danmark. Vurderingen af tab af kulturarv består af elementets kulturelle værdi, i form af den kulturelle betydning, kombineret med elementets sårbarhed, som fastsættes på baggrund af en kombination af typen af oversvømmelse og den opståede skade, jf. tabel 1. - Ca marine objekter i øvrigt (do.) Tab af kulturarv = Værdi Sårbarhed Kulturstyrelsen inddeler værdierne i følgende 6 grupper i prioriteret rækkefølge: Værdi = Kulturel betydning Sårbarhed = Oversvømmelsestype Skadeseffekt Tabel 1. Definitioner

5 5 VÆRDISÆTNING AF KULTURARV DEN FASTE KULTURARV Kulturarv bruges som betegnelse for kulturelle elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erindring om fortiden. Kulturarv er derfor et bredt begreb, hvor værdi kan være knyttet til mangt og meget. Man opdeler ofte kulturarv i fast materiel kulturarv, såsom bygninger og elementer, og materiel løs/flytbar kulturarv, såsom inventar og samlinger, samt immateriel kulturarv. Dette notet håndterer udelukkende den materielle faste kulturarv, samt direkte tab og følgevirkninger på den faste kulturarv. ene del af tabshjulet, jf. figur 1, som illustrerer parametrene i vurderingen af tabet af kulturarv i forbindelse med oversvømmelser. Jo flere ringe /stærkere farve, figuren har, jo højere kulturel betydning har det pågældende element/struktur. Værdi Kulturel betydning Fast kulturarv Figur 1. Tabshjul - værdi Risiko Tab af kulturarv KULTUREL BETYDNING Den faste kulturarv kan kategoriseres efter kulturarvens historiske værdi og kulturelle betydning. Tabel 2 viser en generel inddeling af kulturarv efter dens kulturelle betydning, som den er defineret i XtremRisk-metoden, men anvendt på den eksisterende danske værdisætning af kulturarv (Fredede og bevaringsværdige bygninger- og Fund og fortidsminde-databaserne), de eksisterende udpegninger og fredninger m.v. Størsteparten af den danske kulturarv ligger indenfor kategorierne høj, middel og lav kulturel betydning. Kategorien meget høj er kun aktuel i forbindelse med Verdensarv, og Danmark rummer på nuværende tidspunkt kun 3 lokaliteter af denne type. Kategorien ubetydelig omfatter alt andet end det, der har en defineret kulturhistorisk værdi. Metodeudviklingen tilstræber at pulje ens elementer, så kortlægning og vurderinger forenkles. Den kulturelle betydning illustreres således, som den Tabel 2. Kulturel betydning, inddelt efter inspiration fra Evaluation af Cultural Losses (Dassanayake, D.R., Burzel, A. og Oumeraci, H., XtremRisk 2012).

6 6 DATAGRUNDLAG DATAGRUNDLAG Følgende data/databaser vedr. eksisterende kulturværdier er tilgængelige som baggrund for kommunernes vurderingen af sårbarhed og skadeseffektvurdering i forbindelse med oversvømmelse: - Fund og fortidsminder (FF-databasen). Her findes data om bl.a. type, tidsalder, fredningsstatus, koordinater samt link til yderligere oplysninger på Kulturstyrelsens hjemmeside. - Kulturarvsarealer (FF-databasen). Her findes data om bl.a. type, tidsalder, fredningsstatus, polygoner, samt link til yderligere oplysninger på Kulturstyrelsens hjemmeside. For fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB-databasen) kan der indhentes oplysninger relateret til bygningernes BBR-registreringer, såsom årstal for opførelse og ombygning, ydervægs- og tagmateriale, antal etager, etageareal, BBRnr., adresse og adressekoordinater, kommunenavn, samt nuværende anvendelse. over bevarende lokalplaner på Plansystem.dk. Heri kan det, ud over bygninger, være strukturer som f.eks. skråninger eller stengærde, der har særlige betydninger. Kommuneatlas Nogle kommuner har et kommuneatlas, der indeholder en detaljeret beskrivelse af kommunes vigtigste kulturmiljøer, bebyggede strukturer, fredede og bevaringsværdige enkeltbygninger opført før 1940, samt kulturhistoriske sammenhænge. Et kommunesatlas kan give væsentlige indspil til kortlægningen af kulturarven, men er ikke et juridisk bindende dokument i sig selv, som kan sikre kulturværdierne. Andre data Kirker og kirkegårde er udledt fra FOT-data tilgængelige fra Geodatastyrelsen. Beskyttede sten og jorddiger stammer fra Miljøportalen. Dertil kommer fredningsoplysninger fra en anden tabel i FBB-databasen, der relaterer sig til bygningernes fredningssag, såsom sagstype (fredningssag eller bevaringssag), fredningsstatus, betegnelse og beliggenhed, kommunenavn, aktuel fredningsstatus, evt. komplekstype og bebyggelsestype, fredningsomfang, samt evt. beskrivelse. Bevarende lokalplaner Miljøministeriet har en database

7 7 VURDERING AF SÅRBARHED SÅRBARHED GENERELT De enkelte kulturarvselementer og -strukturer har varierende sårbarhed over for oversvømmelser. Udgangspunktet for vurderingen af sårbarheden er udtræk fra en række databaser, f.eks. materialevalget på ydermuren af bygninger (bindingsværk, mursten træ m.v.), hvorvidt et fortidsminde er over eller under jordoverfladen osv. Viden om kulturelementets materiale, opbygning m.m. kombineres med forskellige niveauer af vandstand, idet de har forskellig skadeseffekt i forhold til den faste kulturarv. Sårbarhed er således en funktion af vandstanden eller strømningshastigheden. Et hus sokkelhøjde fastlægges i notatet til 20 cm. Det betyder, at ved en vandstand over 20 cm vil vandet kunne trænge ind i en bygning. Sårbarhedsvurderingen opdeles således i vandstand under 20 cm ved sokkel, over 20 cm ved sokkel, samt et flow på over 2 m/s, som er kraftigt eroderende. En øget vandstand på over 20 cm ved sokkel vil ofte være afgørende for skadens effekt på bygninger, men ikke udgøre en nævneværdig forøgelse af skaderne på et fredet fortidsminde, f.eks. en mindesten. Derimod vil en kraftig strøm i forbindelse med et flow på over 2 m/s være afgørende for skadeseffekten på et jordfast fortidsminde. Fastsættelse af anvendt sokkelhøjde bør indgå i det videre forskningsprojekt. I forbindelse med konkret værdisætning og kortlægning kan sokkelhøjden f.eks. fastlægges ved besigtigelse af de bevaringsværdige bygninger m.v. Sårbarheden og skadernes effekt opgøres med baggrund i de 3 oversvømmelsestyper i 5 kategorier, se tabel 3, på linje med opdelingen efter kulturel betydning. Sårbarheden som funktion oversvømmelsestypen og den deraf følgende skade illustrerer den anden del af tabshjulet, jf. figur 2. Risiko Under 20 cm ved sokkel Flow over 2 m/s Tab af kulturarv Figur 2. Tabshjul - sårbarhed Sårbarhed Over 20 cm ved sokkel Skala Skalatrin Oversvømmelsestype Skadens effekt Stor 4 Flow over 2 m/s Total/stor ødelæggelse af materiale Total/stor ændring af kontekst Middel 3 Over 20 cm ved sokkel Ændring af bærende værdier så den kulturelle ressource fremstår tydeligt modificeret Betydelig ændring af kontekst som påvirker ressourcens karakter Lille 2 Under 20 cm ved sokkel Ændring af værdier så den kulturelle ressource fremstår noget modificeret Svag ændring af kontekst Ubetydelig 1 Under 20 cm ved sokkel Meget små ændringer af den kulturelle ressource og kontekst Ingen 0 Under 20 cm ved sokkel Ingen ændring Tabel 3. Oversvømmelsestype og skadens effekt

8 8 EFFEKT AF OVERSVØMMELSE Generelt vil skadens effekt tiltage med +1 på en uændret skala 0-4 under stærke strømningsforhold (Flow > 2,0 m/s). Det tilstræbes derfor, at skadens effekt som udgangspunkt ikke vurderes højere end maksimalt trin 3 (Middel), således at trin 4 reserveres til oversvømmelsesforhold under stærke strømningsforhold. vanddybde på terræn. Når kælderen er blevet oversvømmet antages skaden at have maksimal effekt. Nogle kulturarvstyper, som f.eks. historiske parker, har som udgangspunkt en ubetydelig sårbarhed (skalatrin 1), som ikke yderligere forværres ved stigende vanddybder, kun ved høj strømhastighed. Værdi Kulturel betydning Fast kulturarv Sårbarhed Under 20 cm ved sokkel Over 20 cm ved sokkel Ved vurdering af skadens effekt tages der stilling til, hvorvidt objektet er mere sårbart overfor oversvømmelsesskade over sokkelhøjde (20 cm) end under, f.eks. et hus uden kælder. I så fald gradsættes skadens effekt til maksimalt skalatrin 2 (Lille), således at skadens effekt stiger med +1, når soklen oversvømmes til maksimalt skalatrin 3 (Middel). Er objektet meget sårbart overfor oversvømmelse allerede ved vand under sokkelhøjde (under 20 cm) vurderes skadens effekt på en skala 0-3, hvor der ikke tilskrives yderligere skadeeffekt ved scenarie med vand over sokkelhøje (over 20 cm). F.eks. vil et hus med kælder oversvømmes, når grunden oversvømmes, uanset En historisk park kan have en højere sårbarhed, såfremt der er tale om særlige typer af anlæg, som tager større skade ved havoversvømmelse, f.eks. en botanisk samling. SAMLET VURDERING Vurderingerne af sårbarhed og skadeseffekt kobles til skalaen for elementernes kulturelle betydning og der opnås en matrix for beskyttelsesbehovet for kulturarven fordelt på de valgte kategorier, jf. tabel 4. Tabet af kulturarv kan også opsummeres og illustreres kort i tabshjulet, jf. figur 5. Flow over 2 m/s Risiko Tab af kulturarv Figur 5. Tabshjulet - Beskriver tabet af kulturarv, som en funktion af den kulturrelle betydning af et element og elementets sårbarhed, fastsat som en evt. skadeseffekt i forbindelse med forskellige oversvømmelsestyper. Sårbarhed Skadens effekt Oversvømmelse under 20 cm ved sokkel Over 20 cm ved sokkel Flow over 2 m/s Kulturel betydning Ingen (0) Ubetydelig (1) Lille (2) Middel (3) Stor (4) Meget høj (4) Neutral Svag Middel/stor Stor/meget stor Meget stor Høj (3) Neutral Svag Middel/svag Middel/stor Stor/meget stor Middel (2) Neutral Neutral/svag Svag Middel Middel/stor Lav (1) Neutral Neutral Neutral/svag Svag Middel/svag Ubetydelig (0) Neutral Neutral Neutral/svag Neutral/svag Svag Tabel 4. Tabsmatrix

9 9 SÅRBARHED AF BYGNINGER M.M. De forventelige skader på bygninger afhænger af bygningens konstruktion, alder og anvendelse. Også eventuelle efterisoleringer har betydning for omfanget af skader. De typiske skader som opstår som følge af oversvømmelser er opfugtning, bortskylning/ tilkomst af jord, samt tilkomst af salt. Ydervægge af bindingsværk Bindingsværksbygninger er sædvanligvis bygget på et fundament af syldsten, se figur 3, som sjældent er ført ned til en dybde, som nutidige bygningers fundament. Høj vandstand kan derfor medføre opfugting af tømmeret i bindingsværket, i trægulve, i materialer indendørs, samt i tavlene (materialet mellem bindingsværksstolperne). Bygningernes sårbarhed afhænger af typen af det anvendte tømmer. I trærige perioder og egne er ofte anvendt egetræ til hele bindingsværkskonstruktionen. Alternativt kan der være anvendt fyrretræ. Fyrretræ nedbrydes betydeligt lettere end egetræ, og konstruktioner af fyrretræ er derfor mere sårbare overfor oversvømmelser. De skader, der kan opstå efter opfugtning og heraf følgende nedbrydning, opstår typisk i bundremmen først, alternativt i stolpernes nedre dele, specielt, hvis de er af fyrretræ. Der vil typisk være værst nedbrydning i samlinger mellem stolper og bundrem, som i oprindelige bindingsværkskonstruktioner er opført med tappe og trædyvler. Nedbrydningen vil typisk være mest omfattende på den indemurede bagside, hvor ventilering og dermed udtørring er stærkt reduceret. Når samlingerne er nedbrudte vil der være risiko for, at væggen skrider ud. Opfugtningen af trægulve vil typisk være meget lang tid om at tørre ud, idet området under gulvbrædderne i de oprindelige konstruktioner sjæl- dent er ventileret. Vandet vil dels have svært ved at forsvinde, og dels vil der være et meget højt vandindhold i jorden under gulvet, hvorved hulrummet mellem jord og gulv vil have en relativ luftfugtighed tæt på 100 %. Ved disse forhold opstår hurtigt angreb af trænedbrydende svampe, dels i gulvbrædder, og gulvbjælker, dels i bunden af indvendige stolper. Det første problem, der opstår er angreb af skimmelsvampe, som kan etablere sig i løbet af ca. en uge og gøre betydelige skader på bygninger, samt indbo som eksempelvis polstrede møbler og øvrigt materiale specielt organisk materiale. På længere sigt vil opfugtning kunne medføre biologisk nedbrydning i træ og øvrige organiske materialer. Der kræves dog længere tids opfugtning før trænedbrydende svampes aktivitet bliver betydende i form af større svækkelser i trækonstruktionerne. Sokler af ubearbejdet marksten, kaldet en markstensyld. Stenene ligger ofte kun en anelse under terræn, men kan dog være funderet dybere med to lag sten. Hvor bindingsværk er uden fodrem, står stolperne ofte ned på store, flade marksten. Markstensylden er i bybindingsværket og det senere landbindingsværk oftest afrettet med nogle skifter mursten. Beklædte sokler. Til venstre ses en kløvet markstenssokkel, der kan være opbygget alene i marksten eller være en ydre beklædning af en muret sokkel. Fugerne mellem stenene ses både som skrabefuge og optrukken fuge. I midten en muret sokkel beklædt med kvaderhugne granitsten eller sandsten. Til højre ses en pudset sokkel med profileret sokkelfremspring. Figur 3. Forskellige typer af sokler Kilde: Om byggeskik og vedligeholdelse, Miljøministeriet, 1983

10 10 Hvis bindingsværksbygninger er efterisoleret indvendigt vil udtørringen typisk tage længere tid, både fordi den samlede murbredde er tykkere (tiden der skal bruges til udtørring stiger typisk med kvadratet på murtykkelsen) og fordi der kan være placeret dampspærre i denne konstruktion, hvorved udtørringen forringes betydeligt. En indvendig efterisolering af bindingsværk bør være etableret med et hulrum mellem oprindelig ydermur og isolering, som ventileres med udeluft. Dette er dog langt fra altid tilfældet for de bevaringsværdige bygninger eller andre. Salt fra havvand vil kunne reducere nedbrydningshastigheden i træet, men salten kan i stedet skade overfladerne på tavlen, når den krystalliserer ved udtørring og medføre hygroskopisk optagelse af vanddamp. Salt kan endvidere give betydelige skader på el-installationer, rustskader og i uheldige tilfælde medføre kortslutning, brand- og sodskader. Strømmende vand kan medføre, at funderingen under bygningen bortskylles helt eller delvist. Dette kan medføre sætningsskader og eventuelt udskridninger i bygningernes ydermure. Der kan også aflejres jord i et højere niveau ved soklen, hvorved bundremmen opfugtes permanent og derved langsomt nedbrydes. Bindingsværkshuse vurderes pga. sokkelkonstruktion og tværgående trækonstruktioner at være sårbar overfor alle de opstillede oversvømmelsestyper. Ydervægge af murværk Murværk hører en senere byggeskik til, hvor også soklen er opført mere modstandsdygtigt i forhold til oversvømmelser. Der er en del overlap mellem skaderne ved oversvømmelse af murstens-og bindingsværkshuse, men pga. nyere, indre konstruktioner i murstenshuse vil en del af skaderne imidlertid også være anderledes. Pga. den stærkere sokkelkonstruktion vil huse af murværk være mindre sårbare overfor oversvømmelser under sokkelhøjde, dvs. under 20 cm ved sokkel. Husene er omvendt sårbare overfor vand over 20 cm ved sokkel, hvor vandet typisk vil kunne trænge ind i huset gennem døre m.v. I ydermuren vil en opfugtning være meget lang tid om at tørre ud pga. materiale og dimensioner. Hvis der er hulmursisolering vil udtørringen tage yderligere tid, med mindre isoleringen fjernes og hulmuren udtøres. Der vil altid ske skader på indvendig beklædning af ydermuren, såsom tapeter m.v. Hvis der er kælder, vil denne være ubrugelig i lang tid, og elektrisk udstyr, oplag m.v. vil typisk lide ubodelig skade. Bygningsdele som lette vægge, beklædninger af vægge, gulve m.v. vil lide ubodelig skade pga. skimmelsvampeangreb. I stueetagen vil der komme skader på gulve, der dels vil slå sig betydeligt som følge af dimensionsændringer, dels vil blive ødelagt af skimmelsvampe under gulvet, hvor udtørring sjældent er mulig inden angreb er etableret. Salt og fugt vil påvirke elektriske installationer og apparater. Borge, kirker, anlæg o.a. større konstruktioner af f.eks. kampesten adresseres ikke i notatet, men følger af oversvømmelse af disse konstruktioner bør undersøges nærmere. Ligeledes bør vurdering af påvirkning af inventar og indirekte tab/langtidspåvirkninger af f.eks. bygninger også indgå i næste fase af projektet Forurening Der kan komme akutte skader i form af, at spildevand presses op i toiletter m.v., hvis trykforholdene er til dette. Dette kan bl. a. medføre spredning af sygdomsfremkaldende bakterier i bygninger og omgivelser. Hvis der er oplagret olie, evt. fyringsolie, benzin, industriprodukter m.v. vil en oversvømmelse kunne sprede disse materialer over større områder og hermed også påvirke eventuelle kulturværdier. Forureningsaspekterne af oversvømmelser behandles særskilt i et andet regi i forbindelse med Oversvømmelsesdirektivet. Debris Slam, jord og andre aflejringer som følge af oversvømmelser vurderes ikke at have afgørende ødelæggende effekt på den faste kulturarv, idet slam m.m. kan renses op eller lignende. Skadeseffekten vurderes som ubetydelig, dvs. skalatrin 1.

11 11 ANDRE ELEMENTERS SÅRBARHED Materiale og konstruktion er også afgørende for skaderne af oversvømmelser på de øvrige kulturarvselementer og -strukturer. Relevante øvrige elementer over jorden i forhold til sårbarhed er f.eks. fredede fortidsminder, herunder diger, gravhøje, mindestene, belægninger, skove m.v. F.eks. stendiger kan være opført på flere forskellige måder afhængig af arbejdsindsats og tilgængeligt materiale, f.eks. dobbelte stengærder (A), enkelte stengærder med bagvold af jord (B), stengærder med kerne af grus, jord eller småsten (C) m.v., se figur 4. Ligeledes findes diger af græs- og lyngtørv. Konstruktioner af denne slags vil ikke umiddelbart blive påvirket af en langsomt stigende oversvømmelse på hhv. under eller over 20 cm. Den væsentligste påvirkning vil være sedimentaflejring efter endt oversvømmelse, hvorfor disse konstruktioner umiddelbart ikke vurderes at være sårbare overfor denne type oversvømmelse. Ved strømning på over 2 m/s vil konstruktionerne derimod kunne udsættes for væsentlig erosion. Det samme gælder gravhøje og større anlæg markeret ved jordvolde iblandet sten, se eksempel på opbygning figur 5, herunder også mindestene. De vil være sårbare overfor strømninger over Figur 4. Forskellige typer af diger Kilde: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturministeriet, m/s, som vil erodere materialerne og skabe sætning. Belægninger m.v. vurderes at være sårbare overfor strømninger over 2 m/s, idet de vil kunne blive undermineret. I forhold til historiske skove og parker, som er fredet eller udpeget som kulturmiljøer kan længere tids oversvømmelse og evt. medførende saltpåvirkningen medføre, at træerne dør af enten mangel på ilt i rodzonen eller saltpåvirkning. Det samme gælder jorddiger eller skel i landskabet, som er markeret med stynede pilehegn eller alléer, som ligeledes vil være intolerante for salt og længere tids oversvømmelse af rodzonen. Kulturværdier under jorden vurderes ikke at være sårbare overfor oversvømmelser. Potentielt kan erosion dog skabe problemer eller skader. Figur 5. Opbygning af Jordehøj. Kilde: Kulturministeriet, 2013

12 12 CASE DRAGØR KULTURARV I DRAGØR KOMMUNE I det følgende er den udviklede metode anvendt på baggrund af den maksimale oversvømmelsesudbredelse i forbindelse med Kystdirektoratets scenarium S4, til at kortlægge og vurdere sårbarheden af kulturarven i caseområdet Dragør Kommune. Dragør Kommune rummer ingen Verdensarv, men en lang række kulturhistoriske værdier med høj til lav kulturel betydning efter metodens kategorisering. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Der ligger 100 fredede bygninger i Dragør Kommune, samt 3 bevaringsværdige bygninger. 95 af de 100 fredede bygninger er i fare for at blive berørt i forbindelse med de potentielle havvandsstigninger i Køge Bugt, jf. udpegningen af risikoområder som følge af EU s oversvømmelsesdirektiv. Disse bygninger udgør datagrundlaget for afprøvningen af metoden videre i notatet. Der vurderes ikke på bygninger i St. Magleby, idet selve bygningerne i St. Magleby ikke vurderes at være i fare for at blive oversvømmet i forhold til scenarium S4. Bevaringsværdierne i Dragør By knytter sig hovedsageligt til bebyggelserne i Dragørs gamle bydel, samt på havnen. Dragør gamle bydel omfatter 350 ejendomme beliggende indenfor et areal på 11 ha. Husene er overvejende opført fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet. Den gamle bydel indeholder 77 fredede bygninger og der ligger 5 fredede bygninger på havnen. Dette er den største koncentration af fredede ejendomme i en mindre by i Danmark. Byggeskikken i Dragør er kendetegnet af en enkel byggestil uden stilmæssige detaljer, samt karakteristisk fravær af monumentale bygninger. Bortset fra kroen og de såkaldte skipperhuse i 2 etager er husene hovedsageligt opført som sammenbyggede længehuse i 1½-plan. FREDEDE FORTIDSMINDER I Dragør Kommune findes 10 fredede fortidsminder: Blushøj (rundhøj), 5 skanser, Kongelundsfortet og Dragør Fortet, Collins Høj (mindesmærke nyere tid) og mindesmærket i Kongelunden (nyere tid). Foruden de fredede fortidsminder findes i databasen om fund og fortidsminder en række beskrivelser af fundsteder og bopladser. Disse er alle beliggende under jordoverfladen og tages ikke med i denne screening. KULTURARVSAREALER I Dragør Kommune er udpeget 5 kulturarvsarealer, herunder 3 større. Deres betydning er i det følgende beskrevet, som eksempel på identifikation af indhold og kulturel betydning af kulturarvsarealer. Kulturarvsareal Dragør er udpeget med national betydning Dragør har fortid som markedsby og en del af Skånemarkedet i 1300-tallet. Først i 1500-tallet opstod en permanent bebyggelse. Resterne af markedspladsen ligger som op til 2 meter tykke kulturlag under den nuværende by. Området har stor forskningsmæssig værdi. STATSANERKENDTE MUSEER I Dragør Kommune findes det statsanerkendte museum Amager Museum, der omfatter filialerne: Dragør Museum, Mølsteds Museum, Danmarks Lodsmuseum og Museumsgården/Nordgården i St. Magleby. Alle museerne har til huse i fredede bygninger og vil i denne sammenhæng udelukkende bliver vurderet på deres sårbarhed i forhold til bygningernes faste kulturarv.

13 13 De øvrige kulturmiljøer i Dragør Kommune er en række skanser og militære anlæg. Alle de udpegede kulturmiljøer er også udpeget som fredede fortidsminder. BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER I Dragør Kommune findes en række beskyttede sten- og jorddiger, navnlig knyttet til kommunens vestlige del i det åbne land. ANDRE LOKALE VÆRDIER Af yderligere lokale værdier kan nævnes brolægning i Dragørs gamle bydel, lokalhistorisk arkiv, samt Kongelunden, som er udpeget i Kommuneplanen. SAMMENFATNING AF KULTUREL BE- TYDNING OG SÅRBARHED På baggrund af gennemgangen af kulturværdierne i Dragør Kommune opstilles elementerne i en matrix, hvor den kulturelle betydning kombineres med vurderingen af sårbarhed i forhold til oversvømmelse. Eksemplet er vist i tabel 5 nedenfor. Matricen er forholdsvist detaljeret, idet den foruden de tilgængelige data fra FBB og FF er kombineret med lokal kendskab til de enkelte elementer/ lokaliteter og bygninger. En sådan lokal vurdering bør være mulig at udføre af en kommune, hvorimod Kystdirektoratet i forhold til den nationale analyse må holde sig til de nationalt tilgængelige data i FF og FBB. Tabel 5. Tabsmatrix for Dragør

14 14 SÅRBARHEDSVURDERING DRAGØR FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGERNER I Dragørs lavtliggende bindingsværks og murstensbygninger er der risiko for skader af primært skimmelsvampeangreb i bygningsdele, indbo og oplag. Salte og omlejringer af jord kan give rust og mere permanent opfugtning fra aflejret jords kapillaropsugning. På længere sigt kan bindingsværk nedbrydes ved denne opfugtning. Udtørring af mure med hulmursisolering tager typisk lang tid. Sokkelhøjde Bindingsværk har typisk et lavt fundament (sokkel) af syldsten, hvor nyere bygninger har et støbt fundament, der når mindst 90 cm ned i terræn. Sokkelhøjde er ofte ca. 15 cm over terræn. Over 2 m/s Hvis strømningshastighederne er over 2 m/s vil syldstensfundamenterne være mere sårbare overfor underminering end de dybere fundamenter under nyere murværk. DEBRIS I forhold til den faste kulturarv vurderes effekten af aflejring af slam, jord m.v. ikke at være af væsentlig betydning for de undersøgte kutlurværdier i Dragør. Skader vurderes som midlertidige og den oprindelige tilstand vurderes at kunne genoprettes ved oprensning m.v. KULTURARVSAREALERNES SÅRBARHED Kulturarvsarealerne indeholder værdier under jorden som ikke i første omgang vil blive berørt ved en eventuel oversvømmelse. Dog vil værdierne under jorden som udgangspunkt blive berørt ved strømhastigheder på over 2 m/s og vil derfor skulle tages med på den baggrund. KULTURMILJØERNES SÅRBARHED Skov, udpeget som kulturmiljø Kongelunden vil potentielt være sårbar overfor alle oversvømmelsesscenarierne. Konsekvenserne er afhængig af varigheden af en eventuel oversvømmelse, saltindholdet i vandet, strømhastighed m.v. Konsekvenserne kan være alt fra ustabilitet til skovdød. Dragørs øvrige kulturmiljøer bestående af skanser og militære anlæg langs kysten i Dragør Kommune vurderes ikke at blive berørt af andre oversvømmelsestyper end strømningshastigheder på over 2 m/s. LØS KULTURARV Vurderingen af værdien af den løse kulturarv er ikke en del af den foretagede analyse i Dragør Kommune. ØVRIGE ELEMENTERS SÅRBARHED Fredede fortidsminder Blushøj, skanserne og de militære anlæg vurderes kun at være sårbare i forbindelse med stærke strømhastigheder, dvs. ved et flow på over 2 m/s. Den primære effekt vil være erosion og sætninger. Jord- og stendiger Digerne i det åbne land vurderes kun sårbare overfor høje strømningshastigheder, dvs. ved et flow på over 2 m/s. Ved sådanne oversvømmelser er der risiko for, at elementernes strukturer, som formidler tidligere tiders sogne og markstrukturer udviskes for altid. Gadebelægning i Dragør Der er risiko for, at brolægningen kan blive undermineret ved strømningshastighed over 2 m/s. SAMMENFATNING AF VURDERING AF TAB AF KULTURARV I DRAGØR På baggrund af den opstillede metode kan der foretages en overordnet værdisætning af de kulturelle værdier i caseområdet Dragør. Sammenstillet med en vurdering af elementernes relative sårbarhed opnås en værdi for tabet af kulturarv (i relation til opstillede oversvømmelser i form af havvandsstigninger). Denne relative værdi kan anvendes til at sammenligne og prioritere indsatsen i forbindelse med sikringen af de kulturelle værdier i Dragør.

15 15 GIS-ANALYSE På baggrund af erfaringerne fra Dragør-casen kan det uddrages, at der maskinelt kan oparbejdes data fra FF og FBB-databasen vedr. elementernes kulturelle betydning. På baggrund af erfaringerne opstilles følgende oversigt til nationalt brug i forbindelse med udtræk af data fra GIS vedr. kulturel betydning: Tabel 6. Udtræk af GIS vedr. kulturel betydning på nationalt niveau Ligeledes har casen vist, at det er muligt på nationalt niveau at vurdere forskellige fredede bygningers sårbarhed og effekten af potentielle skader af evt. oversvømmelse ud fra tilgængelige data og generelle erfaringer efter følgende oversigt, på baggrund af de i FBB-databasen tilgængelige data: Tabel 7. Sårbarhed af fredede og bevaringsværdige bygninger med og uden kælder på baggrund af FBB-databasen * Renovering efter 1930 Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder i FF-databasen vurderes til at kun være sårbare ved Flow > 2 m/s. Øvrige ikke-fredede fund og fortidsminder vurderes ikke umiddelbart at være sårbare, jf. tabel 8. Tabel 8. Sårbarhed af kulturarvsarealer, fund og fortidsminder i FF-databasen

16 16 ANALYSEKORT Oversigtskort over den kulturelle betydning af fredede og bevaringsværdige bygninger i Dragør. Udsnit af ovenstående kort med fokus på Dragørs gamle bydel, som rummer mange bygninger af kulturel betydning.

17 17 GIS-analyse af sårbarhed i forbindelse med de 3 oversvømmelsestyper; under 20 cm, over 20 cm og flow over 2 m/s. < 20 cm > 20 cm Flow > 2 m/s

18 18 Oversigtskort over den kulturelle betydning af fund og fortidsminder i Dragør. GIS-analyse af sårbarhed af fund og fortidsminder i forbindelse med oversvømmelse.

19 19 PERSPEKTIVERING DET VIDERE ARBEJDE I dette notat er sammenfattet et eksempel på en første pilot-metode til at kortlægge og vurdere kulturarvens værdi og sårbarhed i forbindelse med oversvømmelser fra havet. Gennem arbejdet med metoden er vi blevet opmærksomme på en række nærliggende problemstillinger i forbindelse med håndtering af forskellige former for kulturarv, rammebetingelser i form af tærskelværdi for oversvømmelse m.v. Disse iagttagelser er samlet i det følgende, som indspil til en eventuelt videre metodeudvikling i forbindelse med et forskningsbaseret projekt på området. IDENTITET Kulturarven er mere end summen af de udpegede og fredede elementer. Ofte er kulturarven et udtryk for et steds identitet og attraktionsværdi. I Dragør er det den gamle bymidte, som gæster og turister kommer for at opleve. Det er områdets samlede miljø, som er afgørende for oplevelsen og den særlige atmosfære i bymidten. Bærende fortællinger Derfor foreslås på baggrund af erfaringerne med Dragør som case, at kortlægningen af kulturværdierne på en given lokalitet suppleres med en lokal værdisætning, f.eks. ved at identificere lokale bærende fortællinger. Med de bærende fortællinger forstås det særlige, der udgør et steds særlige værdi og egenart. De bærende fortællinger kan tage udgangspunkt i en særlig periode, begivenhed, karakteristisk byggeskik m.v. Denne øvelse kan ikke gøres på et metodens nuværende screeningsniveau, men bør være mulig på baggrund af eksisterende data og besigtigelser i forbindelse med analysen i en konkret kommune. Vurderingen af lokale værdier bør relatere sig til den kulturelle betydning af elementet. En lokal værdisætning kunne f.eks. medføre, at den bærende fortælling kan tilføjelse +1 på værdiskalaen, og derved gå et trin op på skalaen for kulturel betydning. Det ville i praksis betyde, at et element af Høj værdi ville stige til Meget høj, som ellers kun er forbeholdt Verdensarv. Værdi Kulturel betydning Fast kulturarv Lokal værdi og identitet Flow over 2 m/s Risiko Tab af kulturarv Sårbarhed Under 20 cm ved sokkel Figur 6. Tabshjul + lokal værdi og identitet Over 20 cm ved sokkel I Dragør kunne et eksempel være de brolagte gader og stræder i den gamle bydel. Et andet særligt Dragørsk træk, der her blot er medtaget som et eksempel, er at mange huse var eller er forsynet med et udkigstårn, en Kikkenborg. I forhold til oversvømmelsesrisikoen er dette ikke et sårbart kulturhistorisk element, men blot et eksempel på et egnskarakteristisk træk, der har betydning for byens identitet. Andre steder kunne det være træk med stor sårbarhed overfor oversvømmelser. LØS KULTURARV I forbindelse med metodeudviklingen og case-gennemgangen i nærværende notat er der ikke foretaget analyser i forhold til den løse kulturarv. Forholdsreglerne i forhold til den løse/ flytbare kulturarv er delvist anderledes end for den faste kulturarv, idet de løse værdier kan flyttes og håndteringen således i højere grad er et beredskabsspørgsmål end en permanent sikring, som det kan være tilfældet med den faste kulturarv. I forbindelse med den løse kulturarv kunne man forstille sig, at den overordnede vurdering af tabet af kulturarv førte til så høj en værdi, at man helt overvejede at flytte elementet fra den nævnte lokalitet. Aspekterne af den løse kulturarv bør således håndteres i det videre arbejde med værdisætning af den faste kulturarv. FORUDSÆTNINGER I notatet er der arbejdet med tærskelværdien 20 cm vand ved sokkel, idet det er en væsentlig parameter i forbindelse med bygninger. Men som tidligere nævnt kan det være relevant i højere grad at operere med konkrete værdier for sokkelhøjden, som indsamles ved feltbesigtigelser, idet de 20 cm er taget fra gængs byggeskik i dag. Ligeledes bør der i forbindelse med det videre projekt arbejdes mere i dybden også med fortidsminder under jorden. I den forbindelse handler det meget om at få indskrænket scenarier for oversvømmelser, som kan skabe problemer for den type kulturarv.

20 20 BYGNINGERS SÅRBARHED Sårbarheden af bevaringsværdige bygninger bør præciseres yderligere i et potentielt videre arbejde. I forbindelse med Dragør casen kunne bygningerne i byen inddeles i tre overordnede tidsperioder. Bygninger fra før 1830 (hovedsageligt med bindingsværk), bygninger fra (f.eks. længehusene i den gamle bydel) og bygninger yngre end I hver af disse tidsperioder var en særlig byggeteknik fremherskende, hvilket gav mulighed for at vurdere sårbarheden mere konkret. Inddelingen i perioderne fra Dragør er imidlertid kun repræsentativt for Dragør gamle bydel, men muligheden for at inddele bebyggelses mere generelt på nationalt niveau bør undersøges. Ligeledes indeholder kombinationen af oplysninger om bebyggelsernes opførelsesår sammenholdt med eventuelt ombygningsår potentielle oplysninger om bygningernes sårbarhed. Det er relevant i den forbindelse at få underbygget, hvorvidt f.eks. indvendig efterisolering m.v., gør bindingsværkshuse mere sårbare overfor oversvømmelser. Væsentlige parametre vedr. borge, kirker, anlæg o.a. større konstruktioner af f.eks. kampesten bør ligeledes adresseres i det videre arbejde med metoden. DATAGRUNDLAG OG EVENTUELLE MANGLER Dragør-casen har ført til erfaringer med udtræk af de forskellige former for data, som Kulturstyrelsen tilbyder i FF- og FBB-databaserne. En maskinel værdikortlægning på nationalt niveau kræver, at de eksisterende data i FBB og FF modificeres. Øvelsen er ikke tidskrævende, idet data/dataformatet, som er nødvendigt findes i FFB/FF-databasen i en eller anden form. Men data er altså ikke idrekte tilgængelige i den nuværende udformning. FBB-data (Fredede og bevaringsværdige bygninger) I forbindelse med implementering af Oversvømmelsesdirektivet, Fjord og Hav, har Kystdirektoratet behov for, at der stilles data til rådighed eller genereres et dataset, svarende til indholdet i det eksisterende OAI-PMH-XML. Data skal være organiseret på bygningsniveau, hvortil sagsrelevante informationer er tilknyttet. Bygningsbaserede data skal kunne hentes i et standard XML-format læsbart i Excel eller CSV-format som indeholder de samme metadata-tags for fbb:building som OAI-PMH-formatet. Datatags/kolonner kan navngives som ønsket/som de er i FBB-databasen. Det er indholdet samt en mulighed for at kunne identificere data, som er det væsentlige. FBB indeholder ikke oplysninger om kælder fra OIS. For at opnå denne viden skal Kystdirektoratet udtrække oplysningerne fra Bygnings-OIS tabel. NøgleID til sammenkøring er BBR-nr, baseret på kommunenr-ejendomsnr-bygningsnr, f.eks (municipalityid-propertynumber-buildingnumber). I OIS-databasen BBRbygning.mdb er det BBRbygning_tbl og felterne KOMMUNE_NR- EJD_NR- BYG_NR, som skal sammentrækkes for at skabe en tilsvarende unik nøgle, så KAELDER_ARL_SAML kan tilknyttes. Såfremt KAELDER_ARL_SAML=0, så er der ingen kælder. FF-data (Fund og fortidsminder) Punktobjekter I forhold til punktdata, er det muligt at udtrække den nødvendige viden fra Fladeobjekter I forhold til en maskinel screening af data for arealobjekter fra kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Download/ mangler der oplysninger om, hvorvidt der er tale om kulturarvsarealer af national eller regional betydning. Disse data fremgår, når der klikkes på den url, der er i dataudtrækket (kolonne url ), f.eks. kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Lokalitet/166222/. Under undersøgelseshistorie er det anført hvilken betydning kulturarvsarealet har. For at kunne kategorisere kulturarealets kulturelle betydning til brug for værdikortlægningen af kulturarvet er det nødvendigt at kende kulturarvsarealernes betydning. Disse data kunne f.eks. tilføjes, som en kolonne Betydning, hvori der er anført National, Regional osv. ANDRE RELEVANTE DATABASER Til visning af fredede og bevaringsværdige bygninger er anvendt FOT Bygningstema fra Geodatastyrelsen.

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011. Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Opgave: gennemgang af ejendom

Opgave: gennemgang af ejendom Bygherre: Carl Jensen Adresse: Stationsvej 82 8700 Horsens Telefon: 2421 2161 E-mail: crl@nst.dk Dato: 15/01-2014 Inspektionsdato 18/12-2013 Opgave: gennemgang af ejendom byggesagkyndig.nu har gennemgået

Læs mere

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16026 Besigtigelsesdato: xx Ejendommen: xx Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) xx Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.)

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (journalnummer: SVANA-130-00062)

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri

Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri Center for Teknik Ådalsparkvej 2, 2970 Bekendtgørelse af nedrivning Dato: 14.06.2016 Sagsnr: 2016-0041-1 Kontakt Bent Andersen Byggesagsbehandler Direkte tlf. 4849 2471 Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller Jan Kloster Staunstrup Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Undersøgelsens metoder... 4 Baggrund for

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015]

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Brændstoflageret Københavns

Læs mere

Menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Sogne ønsker at opføre et nyt Thyholm Kirkecenter ved Hvidbjerg Kirke.

Menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Sogne ønsker at opføre et nyt Thyholm Kirkecenter ved Hvidbjerg Kirke. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Notat vedr. ansøgt nedrivning af Nørregade 17, Hvidbjerg Thyholm Kirkecenter Bilag A Baggrund DATO

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Construction Metodebeskrivelse

Construction Metodebeskrivelse Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ACCISSEBODEN KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Odsherred Spildevand A/S

Odsherred Spildevand A/S Odsherred Spildevand A/S Etablering af havledning fra Tengslemark renseanlæg Skitseforslag 20-10-2015 (revision 2) 5167rpAMR_Skitseforslag_Rev1_10-02-2015.docx Udarbejdet til: Odsherred Spildevand A/S

Læs mere

Plads til personer i nye tagboliger i København?

Plads til personer i nye tagboliger i København? Plads til 22.000 personer i nye tagboliger i København? Søren Peter Bjarløv Sektionen for Bygningsdesign Baggrund Arkitekt og lektor i Sektionen for Bygningsdesign på Instituttet for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter VVM-screening af Solfangeranlæg i Mou Dato: 05-06-2012 Sagsnr.: 2012-24099 Dok.nr.: 2012-177531 Init: BKR VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier,

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00483 ) Basis oplysninger

Læs mere

Bilag 5. Pointsystem til værdisætning i Varde Kommune

Bilag 5. Pointsystem til værdisætning i Varde Kommune Bilag 5 Pointsystem til værdisætning i Varde Kommune Bilag 5 Datagrundlag for værdikort Tema Geometritype Gisfil Anvendelse Enhed Kr/m 2 Point Datakilde Evt. kriterie Bygninger Bygningspolygon Listevirksomheder.shp

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere