Oversvømmelsesrisiko. Metodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversvømmelsesrisiko. Metodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv"

Transkript

1 1 Oversvømmelsesrisiko Metodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv

2 2 INDHOLD Kontekst 3 Intentioner for metodeudviklingen 4 Værdisætning af kulturarv 5 Datagrundlag 6 Vurdering af sårbarhed 7 Sårbarhed af bygninger m.m. 9 Case Dragør 12 Sårbarhedsvurdering Dragør 14 GIS-analyse 15 Analysekort 16 Perspektivering 19 Metoden til værdikortlægning af kulturarv FASE 1 er udviklet af NIRAS i samarbejde med Kystdirektoratet Tak til Morten Stenak, Kulturstyrelsen for bidrag Foto: NIRAS

3 3 KONTEKST I forbindelse med implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv skal alle medlemslande fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at mindske væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, økonomi og kulturarv. Oversvømmelsesdirektivet gennemføres i 3 plantrin, hvor Naturstyrelsen og Kystdirektoratet står for udførelsen af plantrin 1 og 2, mens plantrin 3 varetages af de berørte kommuner. På den baggrund ønsker Kystdirektoratet indenfor direktoratets eget udviklingsprogram at udvikle en metode til vurdering af kulturarvens kulturelle værdi og betydning såvel som sårbarhed i forhold til oversvømmelser fra havet. Metoden skal anvendes i forbindelse med de risikoanalyser, som gennemføres i direktivets plantrin 2. Losses (Dassanayake, D.R., Burzel, A. og Oumeraci, H.: Evaluation of Cultural Losses), som er udviklet i det tyske forskningsprojekt XtremRisk. I notatet her gives et første input til, hvordan kortlægning og vurdering af kulturarvens kulturelle værdi på baggrund af eksisterende data kan indgå i en GIS-baseret tabsanalyse. Der tages udgangspunkt i Dragør by som caseområde og den maksimale oversvømmelsesudbredelse i forbindelse med Kystdirektoratets scenarium S4. Metodeudviklingen tager afsæt i analysemetoden Evaluation af Cultural

4 4 INTENTIONER FOR METODEUDVIKLINGEN KULTURARV I DANMARK Danmark har en lang tradition for at registrere kulturværdier og sikre dem ved fredninger m.v. Derfor findes eksisterende data for registrerede og udpegede kulturværdier, som vil være sårbare overfor oversvømmelser. Der findes registreret følgende kulturarvsværdier i Danmark: - 3 lokaliteter med Verdensarvstatus (Jelling, Kronborg og Roskilde Domkirke) fredede bygninger og middelalderkirker fredede fortidsminder (høje og ruiner m.m.) - 70 middelalderbykerner med kulturlag, mange ved kyster (kulturarvsarealer) kulturhistoriske interesseområder (kulturarvsarealer) 1,9 % af landet lokaliteter med fortidsminder (dækker alt fra løsfund til hele bopladser, heri er kulturarvsarealer og fredede fortidsminder medregnet) diger (i alt ca km) - Anslået skibsvrag på havbunden (alt fredet der er over 100 år) 1. Verdensarvslokaliteterne 2. Fredede bygninger og middelalderkirker 3. Fredede fortidsminder 4. Middelalderbykerner med kulturlag (kulturarvsarealer) 5. Kulturarvsarealer i øvrigt 6. Digerne og de fortidsmindeefterretninger. UDVIKLING AF METODIK Udgangspunktet for udvikling af en dansk metode til kortlægning og vurdering af kulturarven er XtremRiskmetoden, som er udviklet af et partnerskab af tyske universiteter m.v. Notatet her beskriver en forenklet pilot-metode, der udelukkende fokuserer på den faste kulturarv og direkte skader på den faste kulturarv, som følge af oversvømmelser. Efterfølgende ønskes igangsat et større forskningsbaseret projekt, hvor metoden videreudvikles til også at omfatte den løse kulturarv, samt indirekte eller afledte skader herpå, som følge af oversvømmelser med havvand. Det forskningsbaserede projekt bør indeholde en langt mere detaljeret tilgang til problemstillingerne. I slutningen af notatet er i perspektiveringen nævnt de erfaringer og tanker vedr. relevante udvidelser og problematikker, som er identificeret i arbejdet med pilot-metoden. MÅLSÆTNING FOR METODEUDVIKLIN- GEN Der ønskes udviklet en metode til vurdering af kulturarvens kulturelle værdi sammenholdt med vurdering af kulturarvens sårbarhed. Metoden skal kunne kortlægge og vurdere kulturarven på baggrund af de eksisterende tilgængelige data om kulturarv, som kommunerne har til rådighed i dag. På baggrund af en kategorisering af kulturarvens værdi efter kulturel betydning, vurdering af sårbarheden af de kulturelle elementer og strukturer på baggrund af materialer m.v., samt vurdering af graden af skaden, omsættes data til et vægtet GIS-lag for kulturarv til brug i en samlet tabsanalyse i forbindelse med forskellige oversvømmelsesscenarier i Danmark. Vurderingen af tab af kulturarv består af elementets kulturelle værdi, i form af den kulturelle betydning, kombineret med elementets sårbarhed, som fastsættes på baggrund af en kombination af typen af oversvømmelse og den opståede skade, jf. tabel 1. - Ca marine objekter i øvrigt (do.) Tab af kulturarv = Værdi Sårbarhed Kulturstyrelsen inddeler værdierne i følgende 6 grupper i prioriteret rækkefølge: Værdi = Kulturel betydning Sårbarhed = Oversvømmelsestype Skadeseffekt Tabel 1. Definitioner

5 5 VÆRDISÆTNING AF KULTURARV DEN FASTE KULTURARV Kulturarv bruges som betegnelse for kulturelle elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erindring om fortiden. Kulturarv er derfor et bredt begreb, hvor værdi kan være knyttet til mangt og meget. Man opdeler ofte kulturarv i fast materiel kulturarv, såsom bygninger og elementer, og materiel løs/flytbar kulturarv, såsom inventar og samlinger, samt immateriel kulturarv. Dette notet håndterer udelukkende den materielle faste kulturarv, samt direkte tab og følgevirkninger på den faste kulturarv. ene del af tabshjulet, jf. figur 1, som illustrerer parametrene i vurderingen af tabet af kulturarv i forbindelse med oversvømmelser. Jo flere ringe /stærkere farve, figuren har, jo højere kulturel betydning har det pågældende element/struktur. Værdi Kulturel betydning Fast kulturarv Figur 1. Tabshjul - værdi Risiko Tab af kulturarv KULTUREL BETYDNING Den faste kulturarv kan kategoriseres efter kulturarvens historiske værdi og kulturelle betydning. Tabel 2 viser en generel inddeling af kulturarv efter dens kulturelle betydning, som den er defineret i XtremRisk-metoden, men anvendt på den eksisterende danske værdisætning af kulturarv (Fredede og bevaringsværdige bygninger- og Fund og fortidsminde-databaserne), de eksisterende udpegninger og fredninger m.v. Størsteparten af den danske kulturarv ligger indenfor kategorierne høj, middel og lav kulturel betydning. Kategorien meget høj er kun aktuel i forbindelse med Verdensarv, og Danmark rummer på nuværende tidspunkt kun 3 lokaliteter af denne type. Kategorien ubetydelig omfatter alt andet end det, der har en defineret kulturhistorisk værdi. Metodeudviklingen tilstræber at pulje ens elementer, så kortlægning og vurderinger forenkles. Den kulturelle betydning illustreres således, som den Tabel 2. Kulturel betydning, inddelt efter inspiration fra Evaluation af Cultural Losses (Dassanayake, D.R., Burzel, A. og Oumeraci, H., XtremRisk 2012).

6 6 DATAGRUNDLAG DATAGRUNDLAG Følgende data/databaser vedr. eksisterende kulturværdier er tilgængelige som baggrund for kommunernes vurderingen af sårbarhed og skadeseffektvurdering i forbindelse med oversvømmelse: - Fund og fortidsminder (FF-databasen). Her findes data om bl.a. type, tidsalder, fredningsstatus, koordinater samt link til yderligere oplysninger på Kulturstyrelsens hjemmeside. - Kulturarvsarealer (FF-databasen). Her findes data om bl.a. type, tidsalder, fredningsstatus, polygoner, samt link til yderligere oplysninger på Kulturstyrelsens hjemmeside. For fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB-databasen) kan der indhentes oplysninger relateret til bygningernes BBR-registreringer, såsom årstal for opførelse og ombygning, ydervægs- og tagmateriale, antal etager, etageareal, BBRnr., adresse og adressekoordinater, kommunenavn, samt nuværende anvendelse. over bevarende lokalplaner på Plansystem.dk. Heri kan det, ud over bygninger, være strukturer som f.eks. skråninger eller stengærde, der har særlige betydninger. Kommuneatlas Nogle kommuner har et kommuneatlas, der indeholder en detaljeret beskrivelse af kommunes vigtigste kulturmiljøer, bebyggede strukturer, fredede og bevaringsværdige enkeltbygninger opført før 1940, samt kulturhistoriske sammenhænge. Et kommunesatlas kan give væsentlige indspil til kortlægningen af kulturarven, men er ikke et juridisk bindende dokument i sig selv, som kan sikre kulturværdierne. Andre data Kirker og kirkegårde er udledt fra FOT-data tilgængelige fra Geodatastyrelsen. Beskyttede sten og jorddiger stammer fra Miljøportalen. Dertil kommer fredningsoplysninger fra en anden tabel i FBB-databasen, der relaterer sig til bygningernes fredningssag, såsom sagstype (fredningssag eller bevaringssag), fredningsstatus, betegnelse og beliggenhed, kommunenavn, aktuel fredningsstatus, evt. komplekstype og bebyggelsestype, fredningsomfang, samt evt. beskrivelse. Bevarende lokalplaner Miljøministeriet har en database

7 7 VURDERING AF SÅRBARHED SÅRBARHED GENERELT De enkelte kulturarvselementer og -strukturer har varierende sårbarhed over for oversvømmelser. Udgangspunktet for vurderingen af sårbarheden er udtræk fra en række databaser, f.eks. materialevalget på ydermuren af bygninger (bindingsværk, mursten træ m.v.), hvorvidt et fortidsminde er over eller under jordoverfladen osv. Viden om kulturelementets materiale, opbygning m.m. kombineres med forskellige niveauer af vandstand, idet de har forskellig skadeseffekt i forhold til den faste kulturarv. Sårbarhed er således en funktion af vandstanden eller strømningshastigheden. Et hus sokkelhøjde fastlægges i notatet til 20 cm. Det betyder, at ved en vandstand over 20 cm vil vandet kunne trænge ind i en bygning. Sårbarhedsvurderingen opdeles således i vandstand under 20 cm ved sokkel, over 20 cm ved sokkel, samt et flow på over 2 m/s, som er kraftigt eroderende. En øget vandstand på over 20 cm ved sokkel vil ofte være afgørende for skadens effekt på bygninger, men ikke udgøre en nævneværdig forøgelse af skaderne på et fredet fortidsminde, f.eks. en mindesten. Derimod vil en kraftig strøm i forbindelse med et flow på over 2 m/s være afgørende for skadeseffekten på et jordfast fortidsminde. Fastsættelse af anvendt sokkelhøjde bør indgå i det videre forskningsprojekt. I forbindelse med konkret værdisætning og kortlægning kan sokkelhøjden f.eks. fastlægges ved besigtigelse af de bevaringsværdige bygninger m.v. Sårbarheden og skadernes effekt opgøres med baggrund i de 3 oversvømmelsestyper i 5 kategorier, se tabel 3, på linje med opdelingen efter kulturel betydning. Sårbarheden som funktion oversvømmelsestypen og den deraf følgende skade illustrerer den anden del af tabshjulet, jf. figur 2. Risiko Under 20 cm ved sokkel Flow over 2 m/s Tab af kulturarv Figur 2. Tabshjul - sårbarhed Sårbarhed Over 20 cm ved sokkel Skala Skalatrin Oversvømmelsestype Skadens effekt Stor 4 Flow over 2 m/s Total/stor ødelæggelse af materiale Total/stor ændring af kontekst Middel 3 Over 20 cm ved sokkel Ændring af bærende værdier så den kulturelle ressource fremstår tydeligt modificeret Betydelig ændring af kontekst som påvirker ressourcens karakter Lille 2 Under 20 cm ved sokkel Ændring af værdier så den kulturelle ressource fremstår noget modificeret Svag ændring af kontekst Ubetydelig 1 Under 20 cm ved sokkel Meget små ændringer af den kulturelle ressource og kontekst Ingen 0 Under 20 cm ved sokkel Ingen ændring Tabel 3. Oversvømmelsestype og skadens effekt

8 8 EFFEKT AF OVERSVØMMELSE Generelt vil skadens effekt tiltage med +1 på en uændret skala 0-4 under stærke strømningsforhold (Flow > 2,0 m/s). Det tilstræbes derfor, at skadens effekt som udgangspunkt ikke vurderes højere end maksimalt trin 3 (Middel), således at trin 4 reserveres til oversvømmelsesforhold under stærke strømningsforhold. vanddybde på terræn. Når kælderen er blevet oversvømmet antages skaden at have maksimal effekt. Nogle kulturarvstyper, som f.eks. historiske parker, har som udgangspunkt en ubetydelig sårbarhed (skalatrin 1), som ikke yderligere forværres ved stigende vanddybder, kun ved høj strømhastighed. Værdi Kulturel betydning Fast kulturarv Sårbarhed Under 20 cm ved sokkel Over 20 cm ved sokkel Ved vurdering af skadens effekt tages der stilling til, hvorvidt objektet er mere sårbart overfor oversvømmelsesskade over sokkelhøjde (20 cm) end under, f.eks. et hus uden kælder. I så fald gradsættes skadens effekt til maksimalt skalatrin 2 (Lille), således at skadens effekt stiger med +1, når soklen oversvømmes til maksimalt skalatrin 3 (Middel). Er objektet meget sårbart overfor oversvømmelse allerede ved vand under sokkelhøjde (under 20 cm) vurderes skadens effekt på en skala 0-3, hvor der ikke tilskrives yderligere skadeeffekt ved scenarie med vand over sokkelhøje (over 20 cm). F.eks. vil et hus med kælder oversvømmes, når grunden oversvømmes, uanset En historisk park kan have en højere sårbarhed, såfremt der er tale om særlige typer af anlæg, som tager større skade ved havoversvømmelse, f.eks. en botanisk samling. SAMLET VURDERING Vurderingerne af sårbarhed og skadeseffekt kobles til skalaen for elementernes kulturelle betydning og der opnås en matrix for beskyttelsesbehovet for kulturarven fordelt på de valgte kategorier, jf. tabel 4. Tabet af kulturarv kan også opsummeres og illustreres kort i tabshjulet, jf. figur 5. Flow over 2 m/s Risiko Tab af kulturarv Figur 5. Tabshjulet - Beskriver tabet af kulturarv, som en funktion af den kulturrelle betydning af et element og elementets sårbarhed, fastsat som en evt. skadeseffekt i forbindelse med forskellige oversvømmelsestyper. Sårbarhed Skadens effekt Oversvømmelse under 20 cm ved sokkel Over 20 cm ved sokkel Flow over 2 m/s Kulturel betydning Ingen (0) Ubetydelig (1) Lille (2) Middel (3) Stor (4) Meget høj (4) Neutral Svag Middel/stor Stor/meget stor Meget stor Høj (3) Neutral Svag Middel/svag Middel/stor Stor/meget stor Middel (2) Neutral Neutral/svag Svag Middel Middel/stor Lav (1) Neutral Neutral Neutral/svag Svag Middel/svag Ubetydelig (0) Neutral Neutral Neutral/svag Neutral/svag Svag Tabel 4. Tabsmatrix

9 9 SÅRBARHED AF BYGNINGER M.M. De forventelige skader på bygninger afhænger af bygningens konstruktion, alder og anvendelse. Også eventuelle efterisoleringer har betydning for omfanget af skader. De typiske skader som opstår som følge af oversvømmelser er opfugtning, bortskylning/ tilkomst af jord, samt tilkomst af salt. Ydervægge af bindingsværk Bindingsværksbygninger er sædvanligvis bygget på et fundament af syldsten, se figur 3, som sjældent er ført ned til en dybde, som nutidige bygningers fundament. Høj vandstand kan derfor medføre opfugting af tømmeret i bindingsværket, i trægulve, i materialer indendørs, samt i tavlene (materialet mellem bindingsværksstolperne). Bygningernes sårbarhed afhænger af typen af det anvendte tømmer. I trærige perioder og egne er ofte anvendt egetræ til hele bindingsværkskonstruktionen. Alternativt kan der være anvendt fyrretræ. Fyrretræ nedbrydes betydeligt lettere end egetræ, og konstruktioner af fyrretræ er derfor mere sårbare overfor oversvømmelser. De skader, der kan opstå efter opfugtning og heraf følgende nedbrydning, opstår typisk i bundremmen først, alternativt i stolpernes nedre dele, specielt, hvis de er af fyrretræ. Der vil typisk være værst nedbrydning i samlinger mellem stolper og bundrem, som i oprindelige bindingsværkskonstruktioner er opført med tappe og trædyvler. Nedbrydningen vil typisk være mest omfattende på den indemurede bagside, hvor ventilering og dermed udtørring er stærkt reduceret. Når samlingerne er nedbrudte vil der være risiko for, at væggen skrider ud. Opfugtningen af trægulve vil typisk være meget lang tid om at tørre ud, idet området under gulvbrædderne i de oprindelige konstruktioner sjæl- dent er ventileret. Vandet vil dels have svært ved at forsvinde, og dels vil der være et meget højt vandindhold i jorden under gulvet, hvorved hulrummet mellem jord og gulv vil have en relativ luftfugtighed tæt på 100 %. Ved disse forhold opstår hurtigt angreb af trænedbrydende svampe, dels i gulvbrædder, og gulvbjælker, dels i bunden af indvendige stolper. Det første problem, der opstår er angreb af skimmelsvampe, som kan etablere sig i løbet af ca. en uge og gøre betydelige skader på bygninger, samt indbo som eksempelvis polstrede møbler og øvrigt materiale specielt organisk materiale. På længere sigt vil opfugtning kunne medføre biologisk nedbrydning i træ og øvrige organiske materialer. Der kræves dog længere tids opfugtning før trænedbrydende svampes aktivitet bliver betydende i form af større svækkelser i trækonstruktionerne. Sokler af ubearbejdet marksten, kaldet en markstensyld. Stenene ligger ofte kun en anelse under terræn, men kan dog være funderet dybere med to lag sten. Hvor bindingsværk er uden fodrem, står stolperne ofte ned på store, flade marksten. Markstensylden er i bybindingsværket og det senere landbindingsværk oftest afrettet med nogle skifter mursten. Beklædte sokler. Til venstre ses en kløvet markstenssokkel, der kan være opbygget alene i marksten eller være en ydre beklædning af en muret sokkel. Fugerne mellem stenene ses både som skrabefuge og optrukken fuge. I midten en muret sokkel beklædt med kvaderhugne granitsten eller sandsten. Til højre ses en pudset sokkel med profileret sokkelfremspring. Figur 3. Forskellige typer af sokler Kilde: Om byggeskik og vedligeholdelse, Miljøministeriet, 1983

10 10 Hvis bindingsværksbygninger er efterisoleret indvendigt vil udtørringen typisk tage længere tid, både fordi den samlede murbredde er tykkere (tiden der skal bruges til udtørring stiger typisk med kvadratet på murtykkelsen) og fordi der kan være placeret dampspærre i denne konstruktion, hvorved udtørringen forringes betydeligt. En indvendig efterisolering af bindingsværk bør være etableret med et hulrum mellem oprindelig ydermur og isolering, som ventileres med udeluft. Dette er dog langt fra altid tilfældet for de bevaringsværdige bygninger eller andre. Salt fra havvand vil kunne reducere nedbrydningshastigheden i træet, men salten kan i stedet skade overfladerne på tavlen, når den krystalliserer ved udtørring og medføre hygroskopisk optagelse af vanddamp. Salt kan endvidere give betydelige skader på el-installationer, rustskader og i uheldige tilfælde medføre kortslutning, brand- og sodskader. Strømmende vand kan medføre, at funderingen under bygningen bortskylles helt eller delvist. Dette kan medføre sætningsskader og eventuelt udskridninger i bygningernes ydermure. Der kan også aflejres jord i et højere niveau ved soklen, hvorved bundremmen opfugtes permanent og derved langsomt nedbrydes. Bindingsværkshuse vurderes pga. sokkelkonstruktion og tværgående trækonstruktioner at være sårbar overfor alle de opstillede oversvømmelsestyper. Ydervægge af murværk Murværk hører en senere byggeskik til, hvor også soklen er opført mere modstandsdygtigt i forhold til oversvømmelser. Der er en del overlap mellem skaderne ved oversvømmelse af murstens-og bindingsværkshuse, men pga. nyere, indre konstruktioner i murstenshuse vil en del af skaderne imidlertid også være anderledes. Pga. den stærkere sokkelkonstruktion vil huse af murværk være mindre sårbare overfor oversvømmelser under sokkelhøjde, dvs. under 20 cm ved sokkel. Husene er omvendt sårbare overfor vand over 20 cm ved sokkel, hvor vandet typisk vil kunne trænge ind i huset gennem døre m.v. I ydermuren vil en opfugtning være meget lang tid om at tørre ud pga. materiale og dimensioner. Hvis der er hulmursisolering vil udtørringen tage yderligere tid, med mindre isoleringen fjernes og hulmuren udtøres. Der vil altid ske skader på indvendig beklædning af ydermuren, såsom tapeter m.v. Hvis der er kælder, vil denne være ubrugelig i lang tid, og elektrisk udstyr, oplag m.v. vil typisk lide ubodelig skade. Bygningsdele som lette vægge, beklædninger af vægge, gulve m.v. vil lide ubodelig skade pga. skimmelsvampeangreb. I stueetagen vil der komme skader på gulve, der dels vil slå sig betydeligt som følge af dimensionsændringer, dels vil blive ødelagt af skimmelsvampe under gulvet, hvor udtørring sjældent er mulig inden angreb er etableret. Salt og fugt vil påvirke elektriske installationer og apparater. Borge, kirker, anlæg o.a. større konstruktioner af f.eks. kampesten adresseres ikke i notatet, men følger af oversvømmelse af disse konstruktioner bør undersøges nærmere. Ligeledes bør vurdering af påvirkning af inventar og indirekte tab/langtidspåvirkninger af f.eks. bygninger også indgå i næste fase af projektet Forurening Der kan komme akutte skader i form af, at spildevand presses op i toiletter m.v., hvis trykforholdene er til dette. Dette kan bl. a. medføre spredning af sygdomsfremkaldende bakterier i bygninger og omgivelser. Hvis der er oplagret olie, evt. fyringsolie, benzin, industriprodukter m.v. vil en oversvømmelse kunne sprede disse materialer over større områder og hermed også påvirke eventuelle kulturværdier. Forureningsaspekterne af oversvømmelser behandles særskilt i et andet regi i forbindelse med Oversvømmelsesdirektivet. Debris Slam, jord og andre aflejringer som følge af oversvømmelser vurderes ikke at have afgørende ødelæggende effekt på den faste kulturarv, idet slam m.m. kan renses op eller lignende. Skadeseffekten vurderes som ubetydelig, dvs. skalatrin 1.

11 11 ANDRE ELEMENTERS SÅRBARHED Materiale og konstruktion er også afgørende for skaderne af oversvømmelser på de øvrige kulturarvselementer og -strukturer. Relevante øvrige elementer over jorden i forhold til sårbarhed er f.eks. fredede fortidsminder, herunder diger, gravhøje, mindestene, belægninger, skove m.v. F.eks. stendiger kan være opført på flere forskellige måder afhængig af arbejdsindsats og tilgængeligt materiale, f.eks. dobbelte stengærder (A), enkelte stengærder med bagvold af jord (B), stengærder med kerne af grus, jord eller småsten (C) m.v., se figur 4. Ligeledes findes diger af græs- og lyngtørv. Konstruktioner af denne slags vil ikke umiddelbart blive påvirket af en langsomt stigende oversvømmelse på hhv. under eller over 20 cm. Den væsentligste påvirkning vil være sedimentaflejring efter endt oversvømmelse, hvorfor disse konstruktioner umiddelbart ikke vurderes at være sårbare overfor denne type oversvømmelse. Ved strømning på over 2 m/s vil konstruktionerne derimod kunne udsættes for væsentlig erosion. Det samme gælder gravhøje og større anlæg markeret ved jordvolde iblandet sten, se eksempel på opbygning figur 5, herunder også mindestene. De vil være sårbare overfor strømninger over Figur 4. Forskellige typer af diger Kilde: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturministeriet, m/s, som vil erodere materialerne og skabe sætning. Belægninger m.v. vurderes at være sårbare overfor strømninger over 2 m/s, idet de vil kunne blive undermineret. I forhold til historiske skove og parker, som er fredet eller udpeget som kulturmiljøer kan længere tids oversvømmelse og evt. medførende saltpåvirkningen medføre, at træerne dør af enten mangel på ilt i rodzonen eller saltpåvirkning. Det samme gælder jorddiger eller skel i landskabet, som er markeret med stynede pilehegn eller alléer, som ligeledes vil være intolerante for salt og længere tids oversvømmelse af rodzonen. Kulturværdier under jorden vurderes ikke at være sårbare overfor oversvømmelser. Potentielt kan erosion dog skabe problemer eller skader. Figur 5. Opbygning af Jordehøj. Kilde: Kulturministeriet, 2013

12 12 CASE DRAGØR KULTURARV I DRAGØR KOMMUNE I det følgende er den udviklede metode anvendt på baggrund af den maksimale oversvømmelsesudbredelse i forbindelse med Kystdirektoratets scenarium S4, til at kortlægge og vurdere sårbarheden af kulturarven i caseområdet Dragør Kommune. Dragør Kommune rummer ingen Verdensarv, men en lang række kulturhistoriske værdier med høj til lav kulturel betydning efter metodens kategorisering. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Der ligger 100 fredede bygninger i Dragør Kommune, samt 3 bevaringsværdige bygninger. 95 af de 100 fredede bygninger er i fare for at blive berørt i forbindelse med de potentielle havvandsstigninger i Køge Bugt, jf. udpegningen af risikoområder som følge af EU s oversvømmelsesdirektiv. Disse bygninger udgør datagrundlaget for afprøvningen af metoden videre i notatet. Der vurderes ikke på bygninger i St. Magleby, idet selve bygningerne i St. Magleby ikke vurderes at være i fare for at blive oversvømmet i forhold til scenarium S4. Bevaringsværdierne i Dragør By knytter sig hovedsageligt til bebyggelserne i Dragørs gamle bydel, samt på havnen. Dragør gamle bydel omfatter 350 ejendomme beliggende indenfor et areal på 11 ha. Husene er overvejende opført fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet. Den gamle bydel indeholder 77 fredede bygninger og der ligger 5 fredede bygninger på havnen. Dette er den største koncentration af fredede ejendomme i en mindre by i Danmark. Byggeskikken i Dragør er kendetegnet af en enkel byggestil uden stilmæssige detaljer, samt karakteristisk fravær af monumentale bygninger. Bortset fra kroen og de såkaldte skipperhuse i 2 etager er husene hovedsageligt opført som sammenbyggede længehuse i 1½-plan. FREDEDE FORTIDSMINDER I Dragør Kommune findes 10 fredede fortidsminder: Blushøj (rundhøj), 5 skanser, Kongelundsfortet og Dragør Fortet, Collins Høj (mindesmærke nyere tid) og mindesmærket i Kongelunden (nyere tid). Foruden de fredede fortidsminder findes i databasen om fund og fortidsminder en række beskrivelser af fundsteder og bopladser. Disse er alle beliggende under jordoverfladen og tages ikke med i denne screening. KULTURARVSAREALER I Dragør Kommune er udpeget 5 kulturarvsarealer, herunder 3 større. Deres betydning er i det følgende beskrevet, som eksempel på identifikation af indhold og kulturel betydning af kulturarvsarealer. Kulturarvsareal Dragør er udpeget med national betydning Dragør har fortid som markedsby og en del af Skånemarkedet i 1300-tallet. Først i 1500-tallet opstod en permanent bebyggelse. Resterne af markedspladsen ligger som op til 2 meter tykke kulturlag under den nuværende by. Området har stor forskningsmæssig værdi. STATSANERKENDTE MUSEER I Dragør Kommune findes det statsanerkendte museum Amager Museum, der omfatter filialerne: Dragør Museum, Mølsteds Museum, Danmarks Lodsmuseum og Museumsgården/Nordgården i St. Magleby. Alle museerne har til huse i fredede bygninger og vil i denne sammenhæng udelukkende bliver vurderet på deres sårbarhed i forhold til bygningernes faste kulturarv.

13 13 De øvrige kulturmiljøer i Dragør Kommune er en række skanser og militære anlæg. Alle de udpegede kulturmiljøer er også udpeget som fredede fortidsminder. BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER I Dragør Kommune findes en række beskyttede sten- og jorddiger, navnlig knyttet til kommunens vestlige del i det åbne land. ANDRE LOKALE VÆRDIER Af yderligere lokale værdier kan nævnes brolægning i Dragørs gamle bydel, lokalhistorisk arkiv, samt Kongelunden, som er udpeget i Kommuneplanen. SAMMENFATNING AF KULTUREL BE- TYDNING OG SÅRBARHED På baggrund af gennemgangen af kulturværdierne i Dragør Kommune opstilles elementerne i en matrix, hvor den kulturelle betydning kombineres med vurderingen af sårbarhed i forhold til oversvømmelse. Eksemplet er vist i tabel 5 nedenfor. Matricen er forholdsvist detaljeret, idet den foruden de tilgængelige data fra FBB og FF er kombineret med lokal kendskab til de enkelte elementer/ lokaliteter og bygninger. En sådan lokal vurdering bør være mulig at udføre af en kommune, hvorimod Kystdirektoratet i forhold til den nationale analyse må holde sig til de nationalt tilgængelige data i FF og FBB. Tabel 5. Tabsmatrix for Dragør

14 14 SÅRBARHEDSVURDERING DRAGØR FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGERNER I Dragørs lavtliggende bindingsværks og murstensbygninger er der risiko for skader af primært skimmelsvampeangreb i bygningsdele, indbo og oplag. Salte og omlejringer af jord kan give rust og mere permanent opfugtning fra aflejret jords kapillaropsugning. På længere sigt kan bindingsværk nedbrydes ved denne opfugtning. Udtørring af mure med hulmursisolering tager typisk lang tid. Sokkelhøjde Bindingsværk har typisk et lavt fundament (sokkel) af syldsten, hvor nyere bygninger har et støbt fundament, der når mindst 90 cm ned i terræn. Sokkelhøjde er ofte ca. 15 cm over terræn. Over 2 m/s Hvis strømningshastighederne er over 2 m/s vil syldstensfundamenterne være mere sårbare overfor underminering end de dybere fundamenter under nyere murværk. DEBRIS I forhold til den faste kulturarv vurderes effekten af aflejring af slam, jord m.v. ikke at være af væsentlig betydning for de undersøgte kutlurværdier i Dragør. Skader vurderes som midlertidige og den oprindelige tilstand vurderes at kunne genoprettes ved oprensning m.v. KULTURARVSAREALERNES SÅRBARHED Kulturarvsarealerne indeholder værdier under jorden som ikke i første omgang vil blive berørt ved en eventuel oversvømmelse. Dog vil værdierne under jorden som udgangspunkt blive berørt ved strømhastigheder på over 2 m/s og vil derfor skulle tages med på den baggrund. KULTURMILJØERNES SÅRBARHED Skov, udpeget som kulturmiljø Kongelunden vil potentielt være sårbar overfor alle oversvømmelsesscenarierne. Konsekvenserne er afhængig af varigheden af en eventuel oversvømmelse, saltindholdet i vandet, strømhastighed m.v. Konsekvenserne kan være alt fra ustabilitet til skovdød. Dragørs øvrige kulturmiljøer bestående af skanser og militære anlæg langs kysten i Dragør Kommune vurderes ikke at blive berørt af andre oversvømmelsestyper end strømningshastigheder på over 2 m/s. LØS KULTURARV Vurderingen af værdien af den løse kulturarv er ikke en del af den foretagede analyse i Dragør Kommune. ØVRIGE ELEMENTERS SÅRBARHED Fredede fortidsminder Blushøj, skanserne og de militære anlæg vurderes kun at være sårbare i forbindelse med stærke strømhastigheder, dvs. ved et flow på over 2 m/s. Den primære effekt vil være erosion og sætninger. Jord- og stendiger Digerne i det åbne land vurderes kun sårbare overfor høje strømningshastigheder, dvs. ved et flow på over 2 m/s. Ved sådanne oversvømmelser er der risiko for, at elementernes strukturer, som formidler tidligere tiders sogne og markstrukturer udviskes for altid. Gadebelægning i Dragør Der er risiko for, at brolægningen kan blive undermineret ved strømningshastighed over 2 m/s. SAMMENFATNING AF VURDERING AF TAB AF KULTURARV I DRAGØR På baggrund af den opstillede metode kan der foretages en overordnet værdisætning af de kulturelle værdier i caseområdet Dragør. Sammenstillet med en vurdering af elementernes relative sårbarhed opnås en værdi for tabet af kulturarv (i relation til opstillede oversvømmelser i form af havvandsstigninger). Denne relative værdi kan anvendes til at sammenligne og prioritere indsatsen i forbindelse med sikringen af de kulturelle værdier i Dragør.

15 15 GIS-ANALYSE På baggrund af erfaringerne fra Dragør-casen kan det uddrages, at der maskinelt kan oparbejdes data fra FF og FBB-databasen vedr. elementernes kulturelle betydning. På baggrund af erfaringerne opstilles følgende oversigt til nationalt brug i forbindelse med udtræk af data fra GIS vedr. kulturel betydning: Tabel 6. Udtræk af GIS vedr. kulturel betydning på nationalt niveau Ligeledes har casen vist, at det er muligt på nationalt niveau at vurdere forskellige fredede bygningers sårbarhed og effekten af potentielle skader af evt. oversvømmelse ud fra tilgængelige data og generelle erfaringer efter følgende oversigt, på baggrund af de i FBB-databasen tilgængelige data: Tabel 7. Sårbarhed af fredede og bevaringsværdige bygninger med og uden kælder på baggrund af FBB-databasen * Renovering efter 1930 Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder i FF-databasen vurderes til at kun være sårbare ved Flow > 2 m/s. Øvrige ikke-fredede fund og fortidsminder vurderes ikke umiddelbart at være sårbare, jf. tabel 8. Tabel 8. Sårbarhed af kulturarvsarealer, fund og fortidsminder i FF-databasen

16 16 ANALYSEKORT Oversigtskort over den kulturelle betydning af fredede og bevaringsværdige bygninger i Dragør. Udsnit af ovenstående kort med fokus på Dragørs gamle bydel, som rummer mange bygninger af kulturel betydning.

17 17 GIS-analyse af sårbarhed i forbindelse med de 3 oversvømmelsestyper; under 20 cm, over 20 cm og flow over 2 m/s. < 20 cm > 20 cm Flow > 2 m/s

18 18 Oversigtskort over den kulturelle betydning af fund og fortidsminder i Dragør. GIS-analyse af sårbarhed af fund og fortidsminder i forbindelse med oversvømmelse.

19 19 PERSPEKTIVERING DET VIDERE ARBEJDE I dette notat er sammenfattet et eksempel på en første pilot-metode til at kortlægge og vurdere kulturarvens værdi og sårbarhed i forbindelse med oversvømmelser fra havet. Gennem arbejdet med metoden er vi blevet opmærksomme på en række nærliggende problemstillinger i forbindelse med håndtering af forskellige former for kulturarv, rammebetingelser i form af tærskelværdi for oversvømmelse m.v. Disse iagttagelser er samlet i det følgende, som indspil til en eventuelt videre metodeudvikling i forbindelse med et forskningsbaseret projekt på området. IDENTITET Kulturarven er mere end summen af de udpegede og fredede elementer. Ofte er kulturarven et udtryk for et steds identitet og attraktionsværdi. I Dragør er det den gamle bymidte, som gæster og turister kommer for at opleve. Det er områdets samlede miljø, som er afgørende for oplevelsen og den særlige atmosfære i bymidten. Bærende fortællinger Derfor foreslås på baggrund af erfaringerne med Dragør som case, at kortlægningen af kulturværdierne på en given lokalitet suppleres med en lokal værdisætning, f.eks. ved at identificere lokale bærende fortællinger. Med de bærende fortællinger forstås det særlige, der udgør et steds særlige værdi og egenart. De bærende fortællinger kan tage udgangspunkt i en særlig periode, begivenhed, karakteristisk byggeskik m.v. Denne øvelse kan ikke gøres på et metodens nuværende screeningsniveau, men bør være mulig på baggrund af eksisterende data og besigtigelser i forbindelse med analysen i en konkret kommune. Vurderingen af lokale værdier bør relatere sig til den kulturelle betydning af elementet. En lokal værdisætning kunne f.eks. medføre, at den bærende fortælling kan tilføjelse +1 på værdiskalaen, og derved gå et trin op på skalaen for kulturel betydning. Det ville i praksis betyde, at et element af Høj værdi ville stige til Meget høj, som ellers kun er forbeholdt Verdensarv. Værdi Kulturel betydning Fast kulturarv Lokal værdi og identitet Flow over 2 m/s Risiko Tab af kulturarv Sårbarhed Under 20 cm ved sokkel Figur 6. Tabshjul + lokal værdi og identitet Over 20 cm ved sokkel I Dragør kunne et eksempel være de brolagte gader og stræder i den gamle bydel. Et andet særligt Dragørsk træk, der her blot er medtaget som et eksempel, er at mange huse var eller er forsynet med et udkigstårn, en Kikkenborg. I forhold til oversvømmelsesrisikoen er dette ikke et sårbart kulturhistorisk element, men blot et eksempel på et egnskarakteristisk træk, der har betydning for byens identitet. Andre steder kunne det være træk med stor sårbarhed overfor oversvømmelser. LØS KULTURARV I forbindelse med metodeudviklingen og case-gennemgangen i nærværende notat er der ikke foretaget analyser i forhold til den løse kulturarv. Forholdsreglerne i forhold til den løse/ flytbare kulturarv er delvist anderledes end for den faste kulturarv, idet de løse værdier kan flyttes og håndteringen således i højere grad er et beredskabsspørgsmål end en permanent sikring, som det kan være tilfældet med den faste kulturarv. I forbindelse med den løse kulturarv kunne man forstille sig, at den overordnede vurdering af tabet af kulturarv førte til så høj en værdi, at man helt overvejede at flytte elementet fra den nævnte lokalitet. Aspekterne af den løse kulturarv bør således håndteres i det videre arbejde med værdisætning af den faste kulturarv. FORUDSÆTNINGER I notatet er der arbejdet med tærskelværdien 20 cm vand ved sokkel, idet det er en væsentlig parameter i forbindelse med bygninger. Men som tidligere nævnt kan det være relevant i højere grad at operere med konkrete værdier for sokkelhøjden, som indsamles ved feltbesigtigelser, idet de 20 cm er taget fra gængs byggeskik i dag. Ligeledes bør der i forbindelse med det videre projekt arbejdes mere i dybden også med fortidsminder under jorden. I den forbindelse handler det meget om at få indskrænket scenarier for oversvømmelser, som kan skabe problemer for den type kulturarv.

20 20 BYGNINGERS SÅRBARHED Sårbarheden af bevaringsværdige bygninger bør præciseres yderligere i et potentielt videre arbejde. I forbindelse med Dragør casen kunne bygningerne i byen inddeles i tre overordnede tidsperioder. Bygninger fra før 1830 (hovedsageligt med bindingsværk), bygninger fra (f.eks. længehusene i den gamle bydel) og bygninger yngre end I hver af disse tidsperioder var en særlig byggeteknik fremherskende, hvilket gav mulighed for at vurdere sårbarheden mere konkret. Inddelingen i perioderne fra Dragør er imidlertid kun repræsentativt for Dragør gamle bydel, men muligheden for at inddele bebyggelses mere generelt på nationalt niveau bør undersøges. Ligeledes indeholder kombinationen af oplysninger om bebyggelsernes opførelsesår sammenholdt med eventuelt ombygningsår potentielle oplysninger om bygningernes sårbarhed. Det er relevant i den forbindelse at få underbygget, hvorvidt f.eks. indvendig efterisolering m.v., gør bindingsværkshuse mere sårbare overfor oversvømmelser. Væsentlige parametre vedr. borge, kirker, anlæg o.a. større konstruktioner af f.eks. kampesten bør ligeledes adresseres i det videre arbejde med metoden. DATAGRUNDLAG OG EVENTUELLE MANGLER Dragør-casen har ført til erfaringer med udtræk af de forskellige former for data, som Kulturstyrelsen tilbyder i FF- og FBB-databaserne. En maskinel værdikortlægning på nationalt niveau kræver, at de eksisterende data i FBB og FF modificeres. Øvelsen er ikke tidskrævende, idet data/dataformatet, som er nødvendigt findes i FFB/FF-databasen i en eller anden form. Men data er altså ikke idrekte tilgængelige i den nuværende udformning. FBB-data (Fredede og bevaringsværdige bygninger) I forbindelse med implementering af Oversvømmelsesdirektivet, Fjord og Hav, har Kystdirektoratet behov for, at der stilles data til rådighed eller genereres et dataset, svarende til indholdet i det eksisterende OAI-PMH-XML. Data skal være organiseret på bygningsniveau, hvortil sagsrelevante informationer er tilknyttet. Bygningsbaserede data skal kunne hentes i et standard XML-format læsbart i Excel eller CSV-format som indeholder de samme metadata-tags for fbb:building som OAI-PMH-formatet. Datatags/kolonner kan navngives som ønsket/som de er i FBB-databasen. Det er indholdet samt en mulighed for at kunne identificere data, som er det væsentlige. FBB indeholder ikke oplysninger om kælder fra OIS. For at opnå denne viden skal Kystdirektoratet udtrække oplysningerne fra Bygnings-OIS tabel. NøgleID til sammenkøring er BBR-nr, baseret på kommunenr-ejendomsnr-bygningsnr, f.eks (municipalityid-propertynumber-buildingnumber). I OIS-databasen BBRbygning.mdb er det BBRbygning_tbl og felterne KOMMUNE_NR- EJD_NR- BYG_NR, som skal sammentrækkes for at skabe en tilsvarende unik nøgle, så KAELDER_ARL_SAML kan tilknyttes. Såfremt KAELDER_ARL_SAML=0, så er der ingen kælder. FF-data (Fund og fortidsminder) Punktobjekter I forhold til punktdata, er det muligt at udtrække den nødvendige viden fra Fladeobjekter I forhold til en maskinel screening af data for arealobjekter fra kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Download/ mangler der oplysninger om, hvorvidt der er tale om kulturarvsarealer af national eller regional betydning. Disse data fremgår, når der klikkes på den url, der er i dataudtrækket (kolonne url ), f.eks. kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Lokalitet/166222/. Under undersøgelseshistorie er det anført hvilken betydning kulturarvsarealet har. For at kunne kategorisere kulturarealets kulturelle betydning til brug for værdikortlægningen af kulturarvet er det nødvendigt at kende kulturarvsarealernes betydning. Disse data kunne f.eks. tilføjes, som en kolonne Betydning, hvori der er anført National, Regional osv. ANDRE RELEVANTE DATABASER Til visning af fredede og bevaringsværdige bygninger er anvendt FOT Bygningstema fra Geodatastyrelsen.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Side 1 af 13 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Besigtigelsesdato: Onsdag 01-06-2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Vedligehold af kirker, præstegårde og andre bygninger

Vedligehold af kirker, præstegårde og andre bygninger Vedligehld af kirker, præstegårde g andre bygninger Ntat udarbejdet i frbindelse med kursusaften 29.10.14 Frebyggelse g gd vedligehldelsespraksis Frebyggelse drift - Kirker: Anbefalinger vedr. ventilatin:

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V.

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V. Herlev Hovedgade 119 DK 2730 Herlev SBR/xx Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 Email: goritas@goritas.dk EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Besigtigelsesnotat. Bøgeskovhus Palsgårdvej 10 7362 Hampen. Sagsnr. B- 10854 Juni 2015. Dansk Bygningsanalyse AS

Besigtigelsesnotat. Bøgeskovhus Palsgårdvej 10 7362 Hampen. Sagsnr. B- 10854 Juni 2015. Dansk Bygningsanalyse AS Dansk Bygningsanalyse AS Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby T +45 75 50 83 00 E info@dba.as I www.dba.as Besigtigelsesnotat

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING

TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING 1 FUGTIGHEDSANALYSE Fugtigheden måles i murværket. Målingsresultaterne vurderes og er der tale om opstigende grundfugt planlægges

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere