Kvalitetsrapport Børneomra det

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børneomra det Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning december 2012 Indhold: Indledning... 2 Kvalitetsrapportens opbygning... 2 Konklusion... 2 Overordnede fakta om daginstitutionerne... 3 Daginstitutionernes kompetenceprofiler... 7 Overordnede fakta om dagplejen Dagplejens kompetenceprofil Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 1

2 Indledning Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet i Kolding Kommune, er udarbejdet på baggrund af økonomiaftalen 2010 mellem regeringen og KL. Aftalen betyder, at kommunerne senest ved udgangen af 2012 og mindst hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet. Kommunerne har haft stor frihed til at udvikle deres egen model. I Kolding Kommune er der valgt en model, der indeholder talfakta på udvalgte områder og en kompetenceprofil for de ældste dagplejebørn, vuggestuebørn og børnehavebørn. Kompetenceprofilerne baserer sig på data fra børn i børnehave, 237 børn i vuggestue og 97 børn i dagplejen. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og kortfattet, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Kolding kommunes dagtilbud. Kvalitetsrapporten er et redskab, der har to hovedformål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, ledelse og forvaltning. Denne rapport er den første af sin art i Kolding kommune. Pædagoger ledere og andre interessenter vil blive inddraget i at evaluere om formen og indholdet skal reguleres i fremtidige udgaver. Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består af denne rapport samt bilag 1 med talmateriale, der opsummerer og vurderer kvaliteten i Kolding Kommunes daginstitutioner og dagpleje på et generelt niveau. Det sker på baggrund af talmateriale og kompetenceprofiler for begge områder. Hertil kommer, at hver daginstitution har udarbejdet deres lokale kvalitetsrapporter. Disse er endvidere tilgængelige på deres egen hjemmeside og på kolding.dk. Konklusion Børnegruppernes kompetenceprofiler er positiv læsning. Børnene i Kolding Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller over det alderssvarende niveau. Det er især positivt at børnenes kompetencer inden for sprog, bevægelse, samt sociale og personlige kompetencer ligger rigtigt flot. Det kan konstateres at det punkt, hvor børnene har de største udfordringer ses ved de musikalske kompetencer. Der tegner sig et billede af, at daginstitutionernes børnegrupper er meget forskellige, og det afspejler i høj grad de lokale socioøkonomiske forhold. Derfor er det positivt, at kvalitetsrapporten giver et billede af, at de institutioner, der har særlige udfordringer, også er de institutioner, der får ekstra ressourcer enten i form af ressourcepædagoger eller en særlig tildeling på grund af børnesammensætningen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 2

3 Overordnede fakta om daginstitutionerne I nedenstående tabel ses overordnede fakta om børnepasningsområdet i Kolding Kommune. Antal institutioner Antal pladser Forældrebetaling pr. barn (pr. måned á 11 rater) Kommunens udgifter minus forældrebetaling Vuggestuer kr kr. Børnehaver kr kr. Integrerede institutioner Se vuggestue- og børnehavetakster kr. Hvad er en integreret institution? En integreret institution er en børnepasningsinstitution, hvor der både er vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år). Institutionernes størrelse Der er stor variation i institutionernes størrelse. Kolding Kommunes mindste institution har 34 børn, og den største har 165 børn. Den gennemsnitlige størrelse er 83 børn. Denne variation afspejler det politiske ønske, der er om at tilbyde borgerne en mangfoldighed af tilbud. Ud over tilbud af pladser i både små og store institutioner kan borgerne også vælge en række temainstitutioner med særlige pædagogiske profiler. I nedenstående graf ses det, hvordan institutionerne fordeler sig i forhold til størrelse. Hvor store er daginstitutionerne i Kolding Kommune? Antal pladser Antal institutioner Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 3

4 Børnelinealen og ressourcepædagoger Daginstitutionernes børn fordeler sig gennemsnitligt 1 på følgende måde: Kategori 1 69,9 % Kategori 2 20,3 % Kategori 3 8,3 % Kategori 4a+b 1,6 % Der er store forskelle i børnesammensætningen daginstitutionerne imellem. Den institution, der har flest børn i kategori 1 (børn i optimal trivsel), har 95 % i kategorien, hvor den, der har færrest børn i kategori 1 har 7,8%. Denne variation har indflydelse på planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde. I institutioner, hvor der er mange børn i udsatte positioner, er det i højere grad nødvendigt at tilrettelægge særlige pædagogiske forløb med enkelte børn, og det er også nødvendigt at have et tæt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. I 4 af daginstitutionerne er der tilført ekstra ressourcer på grund af særlig børnesammensætning. Herudover har 13 daginstitutioner ressourcepædagogtimer. Antallet af timer kan variere fra 16 til 37 timer om ugen afhængig af børnesammensætning og institutionens størrelse. Hvad er en børnelineal? Børnelinealen er i den sammenhængende børnepolitik beskrevet som det redskab, der bruges til at beskrive børnesammensætningen i en given enhed herunder daginstitutioner. Børnelinealen består af fire kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Kategori 4a: Truede børn med væsentlige behov for støtte Kategori 4b: Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 1 Dette er ikke et vægtet gennemsnit. Det vil sige, at det er et gennemsnit af institutionernes fordeling, hvor store institutioner vægter lige så højt som mindre. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 4

5 Underretninger og trepartssamtaler I perioden fra 1/ til 28/ har daginstitutionerne lavet 43 underretninger og afholdt 87 trepartssamtaler. Der bliver således afholdt cirka dobbelt så mange trepartssamtaler, som der bliver lavet underretninger. Det må umiddelbart vurderes at være positivt, at der afholdes så relativt mange trepartssamtaler. Formålet med disse er, at man i et samarbejde mellem forældre, socialrådgiver og pædagog får lavet fælles aftaler om, hvordan man i fælleskab bedst muligt kan hjælpe og støtte barnet. I en del tilfælde bliver det således ikke nødvendigt at lave en underretning. Det samlede antal underretninger og trepartssamtaler er fordelt på 21 daginstitutioner. Denne fordeling afspejler børnesammensætningen i disse institutioner og viser, at der generelt er en bevidsthed om at inddrage Familieafdelingen, når det er relevant. Hvad er en underretning og en trepartssamtale? En underretning er en mundtlig eller skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder, når børn, unge eller deres familie har brug for hjælp. En trepartssamtale er en samtale mellem forældre, pædagog og socialrådgiver med det formål at lave aftaler om, hvordan man i fællesskab kan hjælpe og støtte et barn. Sprogvurderinger Den 11. juni 2010 blev dagtilbudsloven ændret, hvilket blandt andet omfattede reglerne om sprogvurderinger af børn i treårsalderen. Tidligere skulle kommunerne tilbyde sprogvurderinger til alle treårige. Efter lovændringen skal der kun laves sprogvurderinger på børn hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Tallene vedrørende sprogvurderinger beskriver to forhold: dels hvor mange sprogvurderinger, der bliver udført, og dels hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig i forhold til, hvilken indsats, der skal sættes i værk. Der er stor variation imellem institutionerne i forhold til, hvor mange børn, der sprogvurderes. Spændet går fra, at alle børn sprogvurderes til, at ingen børn sprogvurderes. Variationen i antallet af sprogvurderinger kan til en vis grad forklares med forskellen i børnesammensætningen, men ikke udelukkende. Når man ser på, hvilken indsats de sprogvurderede børn skal have, viser det sig, at 5,2 % skal have en fokuseret indsats, og 2,7 % skal have en særlig indsats. Undersøgelser lavet på Center for Børnesprog viser, at der som hovedregel vil være 10 %, der skal have en fokuseret indsats og 5 %, der skal have en særlig indsats. Overordnet set er der altså en risiko for, at ikke alle relevante børn bliver sprogvurderet. Forvaltningen er derfor i gang med at udarbejde materiale, der kan identificere, hvilke børn, der skal sprogvurderes. Institutionerne skal i deres pædagogiske læreplaner beskrive, hvornår de forholder sig til, om børn skal sprogvurderes, hvem der udfører sprogvurderingen, og hvordan den fokuserede og særlige indsats organiseres. Denne beskrivelse skal fremgå af læreplanen senest den 30/ Kategorier for sprogvurdering Når et barn er sprogvurderet, kan det placeres i en af følgende kategorier: Generel indsats: Barnet profiterer af den generelle indsats i dagtilbuddet. Fokuseret indsats: Barnet har ud over den generelle indsats behov for en ekstra fokuseret indsats, der varetages af pædagogerne i dagtilbuddet. Særlig indsats: Barnet har brug for en særlig indsats, der tilrettelægges med hjælp fra PPR, og der udarbejdes en handleplan. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 5

6 Sygefravær Sygefraværet er gennemsnitligt på 6,1 % med 1,1 %, som det laveste og 12,9 %, som det højeste. I institutioner med højt sygefravær beskriver en del ledere, at det høje fravær skyldes langtidsfravær. Til sammenligning er det gennemsnitlige sygefravær i hele Kolding Kommune 5,04 %. Studerende i praktik Det samlede antal studerende i de 44 daginstitutioner er 105 studerende fordelt på pædagogstuderende og pædagogiske assistenter. Ud over kerneopgaven i forhold til børnene bidrager man således også til opgaven i forhold til uddannelse af fremtidens pædagogiske arbejdskraft. Madordninger To børnehaver har en forældrevalgt madordning. Alle vuggestuer har en politisk besluttet madordning. Bestyrelserne i de enkelte daginstitutioner skal igen tage stilling til, om de ønsker en kommunal madordning i Adgang til computere Børn: Der er store forskelle i forhold til, om børn har adgang til computere. Spændet går fra 8 computere til 0 computere pr. institution. I 13 daginstitutioner er der ikke computere til børn. Børneudvalget vedtog i oktober 2012 en digitaliseringsstrategi for børn. Denne strategi vil betyde, at der kommer mere fokus på dette område. Medarbejdere: Der er i gennemsnit 3,2 medarbejdere, der deles om en computer. Dette siger ikke i sig selv noget om kvaliteten i dagtilbuddet, men mere noget om medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 6

7 Daginstitutionernes kompetenceprofiler Kompetencehjulet bygger på et ressourcesyn. Det betyder, at der vurderes på de kompetencer, barnet har og er i gang med at udvikle. Der er udarbejdet et kompetencehjul for hvert enkelt barn. Disse kompetencehjul udgør tilsammen en kompetenceprofil over den samlede børnegruppe. Det betyder, at nogle børn ligger over gennemsnitsalderen andre ligger under gennemsnitsalderen. Det kan have betydning for institutioner, hvor der er specialgrupper, grupper med mange tosprogede etc. Dette beskrives i den enkelte institutions lokale kvalitetsrapport. Formålet med at se på profilerne for hele området er, at skabe et overblik over, hvordan børnene profiterer af læreplansarbejdet inden for de 6 læreplanstemaer at få fokus på, om der er temaer, hvor resultaterne indikerer, at der skal ske en yderligere indsats Graferne skal ses i forhold til børns gennerelle udvikling. Der sker f.eks. en stor udvikling på 23 måneder af et vuggestuebarn. Denne viden bør tænkes ind, når graferne læses og sammenlignes mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. De profiler, som er i dette års faglige kvalitetsoplysninger, kan ikke direkte sammenlignes, da det ikke er den samme børnegruppe der følges op. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 7

8 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 8

9 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 9

10 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer? Vuggestuebørn: Profilerne ligger markant over gennemsnittet, dog ikke i grammatik, hvor de er alderssvarende. Børnehavebørn: Profilerne ligger over gennemsnitsalderen i forhold til lyde og lytteforståelse. På de øvrige områder ligger profilerne lige på gennemsnitsalderen. Hvordan har vi arbejdet med sprog? Der har på børneområdet været en central indsats i forhold til sprogarbejdet i forbindelse med sprogpakken samt dannelse af netværk for sprogansvarlige. Fokus på sprogarbejdet i daginstitutioner ser ud til at have haft en positiv effekt. Sprogpakken er et initiativ iværksat af Socialministeriet, der indeholder efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog. Efteruddannelsesforløbet tilbyder pædagoger og kommunale nøglepersoner nye kompetencer til arbejdet med børns sprogtilegnelse, implementering af de nye regler om sprogvurdering og den nyeste viden om pædagogiske metoder, som kan understøtte udviklingen af børns sproglige kompetencer. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sprog? Forvaltningen arbejder med at udvikle en beskrivelse af procedurer i forhold til, hvilke børn, der sprogvurderes, og hvordan indsatsen skal iværksættes i forhold til børn, der kræver en opfølgning på baggrund af sprogvurderingen. Hvad er der fokus på under temaet sprog? Kommunikation Udviklingen i sproglig og social adfærd, der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser. Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Barnets øgede forståelse af andres brug af og udvikling i egen brug af betydningsbærende tryk og stød, intention og tonefald, både indadtil i lytteforståelse og udadtil i udtale. Barnets udvikling af tydelig udtale af ord med sprogets betydningsadskillende lyde og hyppigste konsonantkombinationer. Udviklingen i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gør, at man kan høre og udtale ord, f.eks forskellen mellem hus og mus. Barnets udvikling i antallet af ord, som er til rådighed for det inden for forskellige ordklasser. Barnets udvikling i anvendelse af regler/rutiner for, hvordan betydninger er forbundet med udtryk, og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 10

11 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener? Vuggestuebørn: Forhold til naturen ligger under gennemsnitsalderen. De øvrige områder ligger på gennemsnitsalderen og lidt over. Børnehavebørn: Forhold til naturen er alderssvarende. De øvrige områder er en lille smule over gennemsnitsalderen. Hvordan har vi arbejdet med natur og naturfænomener? Indsatsen vedrørende natur og naturfænomener er varetaget lokalt i den enkelte institution. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med natur og naturfænomener? Der er sat fokus på temaet natur og naturfænomener ved ansættelse af en naturvejleder på børneområdet medio Som en del af denne indsats er der oprettet et netværk med naturansvarlige pædagoger fra samtlige daginstitutioner i Kolding Kommune. Forvaltningen har sammen med naturvejlederen udarbejdet en årsplan for indsatsen på børneområdet. Et eksempel herfra er vejledning af institutionerne og dagplejen om, hvordan de bruger naturen i deres lokalområde. Der vil være en særlig fokus på de 0-3 årige, da det kan observeres, at deres kompetenceprofil dykker en smule på dette felt i forhold til børnene i børnehavealderen. Hvad er der fokus på under temaet natur og naturfænomener? Sansning og perception Udviklingen i hvordan barnet via sanserne oplever natur og naturfænomener, og hvordan barnet via sin perception (egen sanseiagttagelse) opfatter oplevelser og indtryk fra naturen. Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Udviklingen i hvordan barnet kan rette sin opmærksomhed mod naturens elementer og naturfænomener samt få og have viden om disse elementer. Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Hvordan barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan barnet udvider sine handlemuligheder i forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 11

12 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring kultur og kulturelle udtryksformer? Vuggestuebørn: Under aldersgennemsnittet på følgende områder: Leg, fiktion og drama - musik og sang som kommunikation - musikkens håndværksmæssige side og billedsproglig udvikling. På øvrige områder ligger profilerne lidt over gennemsnitsalderen. Børnehavebørn: Børnehaver: under aldersgennemsnittet på følgende områder: Musik og sang som kommunikation -Musikalsk fantasi, viden og værdier - Musikkens håndværksmæssige side og Billedsproglig udvikling På de øvrige områder ligger profilerne lidt over gennemsnitsalderen. Hvordan har vi arbejdet med kultur og kulturelle udtryksformer? Indsatsen vedrørende kultur og kulturelle udtryksformer er varetaget lokalt i den enkelte institution. I alt 10 institutioner har deltaget i et samarbejde om dette læreplanstema, hvor de blandt andet har fælles arrangementer for børnene og kurser for medarbejderne for at få fokus på området. Samarbejdet er foregået med udgangspunkt i temainstitutionerne Musikbørnehaven og Designbørnehaven. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer? En af årsagerne til at børnene på flere områder i dette læreplanstema ligger under det alderssvarende gennemsnit kan være, at institutionerne mangler medarbejdere, der har de nødvendige kompetencer. Hvad er der fokus på under temaet natur og naturfænomener? Æstetisk erkendelse Udviklingen i hvordan barnet erkender optager, føler og genkender æstetiske oplevelser, og hvordan barnet ud fra dette selv skaber æstetiske oplevelser for sig selv og andre, når det kreerer egne sanselige udtryk gennem brug af kulturelle udtryksformer. Leg, fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens håndværksmæssige side Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet. Billedsproglig udvikling og den rumog formskabende udvikling Udviklingen i hvordan barnet bruger leg, fiktion og drama som middel til at udtrykke fantasi, følelser og oplevelser. Udviklingen i hvad barnet bedømmer som rigtigt eller forkert, godt eller ondt, smukt eller grimt, som udspringer af de kulturelle værdier, normer og viden, som barnet er vokset op i. Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Udviklingen i hvordan barnet bruger sin medfødte musikalitet, og bruger den kreativt med fantasi, viden, kunnen og værdier som råstof til at kombinere, fusionere og sidestille disse ting på nye måder og få dem udtrykt som musik. Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv. til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser. Udviklingen i hvordan barnet bruger forskellige greb til at mestre tegnekulturen, og udviklingen i barnets brug af symboler og evne til at lave tredimensionelle rum- og formskabende konstruktioner. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 12

13 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer? Vuggestuebørn: Profilerne er alderssvarende. Børnehavebørn: Profilerne er alderssvarende med undtagelse af området social tænkning, som ligger en lille smule under aldersgennemsnittet. Hvordan har vi arbejdet med sociale kompetencer? Den almene indsats i daginstitutionerne i forhold til børnenes sociale kompetencer er tilfredsstillende. Arbejdet med sociale kompetencer er en integreret del af det pædagogiske arbejde hver dag. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sociale kompetencer? Institutionerne skal fortsat have fokus på vigtigheden af basispædagogikken, der er essentiel for netop at stimulere de vigtige sociale kompetencer. Hvad er der fokus på under temaet sociale kompetencer? Social adfærd Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. Kommunikation Hvordan barnet udvikler sig med hensyn til at kunne kommunikere med andre børn og med voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Der er bl.a. tale om udviklingen i, hvordan barnet i et samspil med andre kan vise, hvad det gerne vil med blik, fagter, pegen eller ord. Socialisering Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege og samtaler. Social tænkning Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er her bl.a. tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for, at evnen til empati og samarbejde udvikles. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 13

14 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes personlige kompetencer? Vuggestuebørn: Profilerne er marginalt under det alderssvarende gennemsnit i forhold til mestring og oplevelse af sammenhæng. I forhold til området læring og udvikling er gennemsnittet væsentligt højere end det alderssvarende niveau. Resten af profilerne er på gennemsnitsalderen. Børnehavebørn: Profilerne er alderssvarende, dog er de lidt over i forhold til tilknytning. Hvordan har vi arbejdet med de personlige kompetencer? Den almene indsats i daginstitutionerne i forhold til børnenes personlige kompetencer er tilfredsstillende. Arbejdet med sociale kompetencer er en integreret del af det pædagogiske arbejde hver dag. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med personlige kompetencer? Institutionerne skal fortsat have fokus på vigtigheden af basispædagogikken, der er essentiel for netop at stimulere de vigtige personlige kompetencer. Hvad er der fokus på under temaet sociale kompetencer? Selvfølelse Udviklingen i hvordan barnet synes, at udvikle sine følelser og bevidstheden om sit selv. Der er bl.a. tale om barnets udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. Følelser Tilknytning Mestring Udviklingen i hvordan barnet udtrykker, rummer og regulerer sine følelser, samt det at dele følelser med andre. Der er bl.a. tale om udviklingen i vitalitetsfølelser, empati og barnets spejling i andre personer. Udviklingen i hvordan barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, klarer adskillelse fra de nære, bruger overgangsobjekter, udvikler venskaber og selvstændighed. Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen andel i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Læring og udvikling Udviklingen i barnets typiske læring på baggrund af en opvækst i en vesteuropæisk/dansk kultur. Omhandler bl.a. evnen til at indgå i samspil, have samforståelse og forestillingsevne samt være selvstændig og kreativ. Oplevelse af sammenhæng Hvordan barnet udvikler sig gennem oplevelse af sammenhæng i brugen af nysgerrighed, hukommelse, selvbestemmelse, handling, abstrakt tænkning og symboler. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 14

15 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring krop og bevægelse? Vuggestuebørn: Profilerne i forhold til læreplanstemaet Krop og bevægelse ligger over gennemsnitsalderen. Børnehavebørn: Profilerne i forhold til læreplanstemaet krop og bevægelse ligger over gennemsnitsalderen. Hvordan har vi arbejdet med krop og bevægelse? Den almene indsats i daginstitutionerne i forhold til børnenes kompetencer omkring kropslige forhold og bevægelse er særdeles tilfredsstillende. 12 institutioner deltager med udgangspunkt i Idrætsbørnehaven i et samarbejde omkring børneidræt. En eller flere gange hver uge samles de i Tre-For hallerne, hvor de laver børneidræt. Medarbejderne i de tilknyttede institutioner indgår i et samarbejde om en kompetenceudvikling. Herudover arrangerer samarbejdsinstitutionerne fælles idrætsdage for alle kommunens daginstitutioner. Flere institutioner har endvidere samarbejde med DGI om et bevægelsesprojekt. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med krop og bevægelse? De gode resultater viser, at det betaler sig med den målrettede indsats på området. I forhold til kost og sundhed er det interessant at se, at børnene i vuggestue har kompetencer, der er næsten over det forventelige niveau, mens børnehavebørnene ca. er på et alderssvarende niveau. Det kan skyldes, at alle 0-3 årige børn får mad i dagtilbuddet, og at dermed er ekstra stor fokus på måltidet og sund kost. Hvad er der fokus på under temaet krop og bevægelse? Kroppen Barnets udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop gennem kroppen, og hvad det kan gøre ved sin krop. Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser, handlinger og adfærd, som en del af at mestre grundlæggende bevægelsesmønstre f. eks kravle, gå og løbe og bruge disse i leg og dagligdagsaktiviteter. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f. eks. forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter, som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene. Bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene, der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasien. Udviklingen i barnets kostvaner og hvordan det deltager i madkulturen i børnehaven og hjemmet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 15

16 Overordnede fakta om dagplejen Dagplejen har leveret tal om 9 forskellige forhold i dagplejen. Der vil i det følgende blive kommenteret på tallene i forhold til hvilke overordnede generelle tendenser, der kan udledes af talmaterialet. Antal dagplejere 454 Antal pladser Forældrebetaling pr barn (pr. måned á 11 rater) kr. Kommunens udgifter minus kr. forældrebetaling Børn med særlige behov Antal børn i minidagpleje (Specialdagpleje) 13 Antal børn der tæller for to pladser (børn med særlige behov) 28 Antal underretninger 5 *En underretning er en skriftlig eller mundtlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Antal trepartssamtaler 7 *En trepartssamtale er en samtale mellem dagtilbuddet, Kommunens familierådgivning og forældrene på baggrund af en bekymring omkring barnets trivsel. Der afholdes som regel trekantssamtaler, før der foretages en underretning. Antallet af børn der får børnehaveudsættelse 20 Dagplejernes sygefravær i % 5,29 % Hvor mange dagplejekonsulenter har mindst 3 moduler i relevant diplomuddannelse. 22 Hvor mange dagplejekonsulenter har relevant diplomuddannelse. 2 Dagplejens størrelse Dagplejen rummer ca børn og har ansat 454 dagplejere, heriblandt gæstedagplejere og personale i dagplejens 6 gæstehuse, som er fordelt geografisk ud over hele kommunen for derved at imødekomme borgernes ønske om et pasningstilbud i nærmiljøet. Ca. 95 % af dagplejens børn passes inden for eget skoledistrikt. I dagplejen findes der nu også naturdagplejere, bevægelsesdagplejere og årstidsdagplejere, som er med til at fremhæve og udvikle dagplejen som et kvalitativt pasningstilbud. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 16

17 Børn i dagplejen Der kan være stor forskel på børnesammensætningen hos den enkelte dagplejer og i bestemte områder. Denne forskel har indflydelse på planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde. I et dagplejehjem, hvor der er børn med særlige behov, er det væsentligt at dagplejeren tilrettelægger særlige pædagogiske forløb for det enkelte barn, og det er også nødvendigt at have et tæt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. I dagplejen er oprettet minidagplejen, som består af 7 dagplejere, som tager vare på p.t. 13 børn med særlige behov, og hertil kommer 28 dobbeltpladser, som muliggør, at der tages særlige hensyn til f.eks. sensitive børn. Underretninger og trepartssamtaler I perioden fra 1/ til 28/ har dagplejen lavet 5 underretninger og afholdt 7 trepartssamtaler. Dagplejen har indsendt over dobbelt så mange underretninger som sidste år, men tallet ligger lavt i forhold til underretninger og trepartssamtaler fra daginstitutionerne. Det kan til dels forklares ved børnenes alder, hvor det blandt helt små børn kan være vanskeligere at opdage barnets signaler for udsathed. Gennem uddannelse af dagplejere og gennem et tæt samarbejde med Familieafdelingen arbejdes der på at sikre opmærksomhed på de signaler, der er væsentlige at have øje for, når barnets tarv skal sikres. Sprogvurderinger Den 11. juni 2010 blev dagtilbudsloven ændret, hvilket blandt andet omfattede reglerne om sprogvurderinger af børn i treårsalderen. Tidligere skulle kommunerne tilbyde sprogvurderinger til alle treårige. Efter lovændringen skal der kun laves sprogvurderinger på børn, hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Da dagplejen har ganske få treårige, er der ikke foretaget nogen sprogvurderinger. I enkelte tilfælde er der taget et Kompetencehjul, hvor udelukkende den sproglige del var i fokus. Sygefravær Sygefraværet er gennemsnitligt på 5,29 %. Dagplejen oplever en nedgang i korttidsfraværet, men desværre ikke på langtidssygdom, hvor muskel/skeletbesvær er den primære årsag. I dagplejen arbejdes der målrettet for at sikre, at alle dagplejere har de rette hjælpemidler, og lige nu kører et 3-årigt projekt, som skal forbedre dagplejernes fysiske kompetencer. Resultaterne af indsatsen kan dog ofte være år om at slå igennem på det aktuelle sygefravær. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 17

18 Dagplejens kompetenceprofil Kompetencehjulene i dagplejen blev foretaget i uge 36. Der er i alt taget 97 kompetencehjul på børn fra 1 ½ år til 2 ½ år. Ca. 25 % af de gennemførte kompetencehjul er foretaget på børn med særlige behov. Det kan bemærkes, at der er særlig høj score på leg og sansemotorik, hvilket afspejler den opmærksomhed, som dagplejens ansatte retter mod netop disse kompetencer for de 0-3 årige. En lavere score ses særligt på kultur og kulturelle udtryksformer, hvilket kan indikere, at dagplejen ikke arbejder helt så målrettet med dette tema ud fra en overvejelse om, at børnene har en alder, hvor f.eks. relationer og leg er de mest væsentlige kompetencer. En lavere score ses også under grammatik og forhold til natur, formentlig af samme årsag som ovenstående. Der er ikke nogen væsentlig forskel på den score, piger og drenge opnår, dog ser det ud til, at pigerne har lidt flere udbyggede sociale kompetencer i denne aldersgruppe end drengene. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 18

19 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2012 Kolding Kommune Side 19