NY ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM BØRNS LÆRING OG TRIVSEL
|
|
- Elisabeth Juhl
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NY ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM BØRNS LÆRING OG TRIVSEL D. 15. JUNI 2016 LÆRING OG TRIVSEL
2 Baggrund Forslag til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel skal ses i sammenhæng med flere af de initiativer, som byrådet har sat i gang. Byrådets beslutning om ny organisation En Stærk Medspiller har sat kerneopgaven Læring og Trivsel i centrum og stillet skarpt på den værdi, som vi skal skabe for og med borgerne. Et af elementerne i udmøntningen af En stærk medspiller er at styrke handlerummet hos de ledere og medarbejdere, der er tættest på forældre og børn. Det er netop en af intentionerne med den nye område- og ledelsesstruktur for skoler og dagtilbud. Der er fra 1. august 2016 fire nye fællesområder for skoler og dagtilbud med hver én områdeledelse bestående af en leder af skole og en leder af dagtilbud. Pædagogisk ledelse i dagtilbud og skoler skal i endnu højere grad understøtte de medarbejdere, der i det daglige er i dialog med børn og forældre. Ligesom ledelse med særlig vægt på inklusion og understøttelse af børn i udsatte positioner skal styrkes. Det giver anledning til at se på, hvordan vi bedst organiserer kommunens specialiserede børneindsatser, som er med til at understøtte børns læring og trivsel i dagtilbud og skoler og i familien. Samtidig viser erfaringerne fra den politiske omstilling Familieindsats og Forebyggelse og arbejdet med handleplanen i Familiecentret, at der er brug for, at vi bliver en stærkere medspiller til familier i udsatte positioner og bliver bedre til at sikre koordination og sammenhæng i den fælles indsats. Med En Stærk Medspiller er det vi før kaldte det specialiserede børneområde blevet en del af et fælles chefområde Læring og Trivsel. Den nuværende organisering af kommunens specialiserede børneområde består af: Familiecenter, Børnekonsulentcenter, Tandplejen, Børnespecialcenter 1 og Børnespecialcenter 2. For at vi kan lykkes med kerneopgaven læring og trivsel for ALLE børn i Holbæk Kommune, er det nødvendigt at sikre, at de specialiserede indsatser på børneområdet bedst muligt understøtter kerneopgaven. Med andre ord: Hvordan organiserer vi bedst samarbejdet omkring børns læring og trivsel mellem skoler, dagtilbud og de specialiserede indsatser indenfor kerneområdet Læring og Trivsel? Formål Arbejdet med at styrke børns læring og trivsel kan ikke ses som to adskilte størrelser. Når børn er sammen om at lære og i fællesskab arbejder sammen om at blive dygtigere, skaber vi samtidig rammerne for, at børn udvikler relationer og oplever at være en del af et fælleskab. Derfor er det særligt i tilrettelæggelsen af læringsforløb for børn og i arbejdet med at udvikle læringsfællesskaber, at samarbejdet mellem de faglige kompetencer - psykologiske, pædagogiske, socialfaglige som sundhedsfaglige skal styrkes. Når børn oplever ikke at kunne følge med fagligt eller synes de ikke kan mestre udfordringer kan det være med til, at børn oplever at stå uden for læringsfællesskabet. Derfor skal vi have høje forventninger til at kunne styrke ALLE børns læring. Læring og uddannelse er med til at bryde negativ social arv og øge chanceligheden for alle børn. Dagtilbud og skolers involvering af forældre i børns læring og trivsel skal styrkes. Det gælder alle forældre, men vi har en særlig forpligtigelse til at understøtte de forældre, som oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte deres børns læring og trivsel. Børn med i udsatte sociale positio- 2
3 ner skal opleve, at vores indsats er med til at bryde den negative sociale arv i dagtilbud, skole og uddannelse. En ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel skal understøtte, at vi går nye veje i samarbejdet med familier i udsatte positioner. Det forudsætter, at vi blandt andet tænker den socialfaglige indsats og myndighedsrollen i henhold til Serviceloven på en ny måde, hvor vi sammen med familien er med til at udvikle flere forebyggende indsatser. En ny organisering skal også understøtte, at vi bliver bedre til at koordinere og skabe sammenhæng i indsatser særligt når børn og familier i en periode har brug for flere forskellige typer af indsatser fx i skole og i hjem samtidigt. Omstillingen Familieindsats og Forebyggelse har været med til at pege på, at der er brug for nye typer af indsatser på et langt tidligere tidspunkt end i dag og før det bliver relevant at iværksætte indgribende foranstaltninger efter serviceloven. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder, at f.eks. den socialfaglige rådgiver får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt end i dag. En ny organisering skal være med til at skabe rammen for en kulturforandring. En forandring som blandt andet kommer til udtryk i En Stærk Medspiller, og som har grobund i det børnesyn byrådets børne- og ungepolitik bygger på. Ligesom det vil være rammen for den fortsatte implementering af folkeskolereformen og Strategi for Fremtidens Dagtilbud. Udfordringer og muligheder I de politiske effektmål er der sat tydelige mål for styrkelse af børns læring og trivsel. Den seneste kvalitetsrapport på skoleområdet viser, at elevernes samlede resultater er steget, men fortsat ligger under landsgennemsnittet. Rapporten viser også, at der ikke siden seneste rapport er sket en reducering af betydningen af social (uddannelsesmæssig) baggrund set i forhold til elevernes faglige resultater. Hvordan indretter vi os, så vi bedst understøtter samarbejdet om børns læring og trivsel? Som et led i den politiske omstilling Familieindsats og Forebyggelse blev der gennemført interview med familier om deres oplevelser af samarbejdet omkring deres barns læring og trivsel. Her blevet givet udtryk for at: Forældrene oplever, at de selv skal være tovholder mellem mange parter i eget forløb Forældrene har svært ved at følge med i, hvem der er ansvarlig undervejs i forløbet. Der bliver holdt mange møder uden forældrene, hvor der ikke opleves tilbagemeldinger om indhold og aftaler. Forældrene har svært ved at få overblik over hvilke muligheder, de har for at få hjælp. I februar 2016 blev politikere fra byrådet, borgerrådgiver, formanden for Børne- og Ungeudvalget samt Uddannelse til Alle Unge interviewet om deres syn og idéer til en ny organisering. En kort opsummering er vist nedenfor: 3
4 Ansvaret for koordinering skal ligge hos én medarbejder (ikke hos borgeren). Tidlig indsats og flere forbyggende tiltag (før de tilbud, som ligger i Serviceloven). Fælles prioritering af indsatser på tværs af afdelinger og kerneområder ( hvad sker først ). Mere plads til nye initiativer også dem, som ikke umiddelbart passer ind i én af vores kasser. Mere dialog mellem medarbejder og familie mindre skriftlighed. Mere handling mindre snak. Lytte mere til de berørte børn og unges egen mening. Beslutningskompetence tættere på familien (hos rådgiver). Mere fokus på effekten af indsatsen. Kontakt til og dialog med familien, så snart man bliver opmærksom på problemet. Flere medarbejdere fra Børnekonsulentcentret og Familiecentret skal ud i de enkelte områder. Sager til det særlige børne- og ungeudvalg skal være tilstrækkeligt belyst men ikke så lange, som de er i dag. Principper for ny organisering af samarbejdet om børns læring & trivsel Den fremtidige organisering bygger på nogle centrale principper: Kerneopgaven er læring og trivsel for alle børn. Læring og trivsel kan ikke ses adskilt, men er hinandens forudsætninger. For det barn, som ikke trives, kan god læring øge trivsel og livsmuligheder. De børn som ikke trives har derfor krav på, at vi gør os særligt umage med deres læringsmuligheder. Ansvaret for, at der er sammenhæng i indsatsen for og med barnet og dets familie og for prioriteringen af den, er forankret i det dagtilbud/den skole, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret forankret hos Børnesundhed. Den sociale- og sundhedsfaglige indsats skal altid understøtte både barnets læring og trivsel. Familien er involveret i indsatsen og har indflydelse på alle beslutninger omkring barnet. Det skal ikke være familiens opgave at koordinere indsats. Det er områdelederen af barnets dagtilbud/skole, der har ansvaret for at sikre koordinationen. For de allermindste er ansvaret forankret hos Børnesundhed. Vi bruger de indsatser, der bedst understøtter, at vi lykkes med kerneopgaven. 4
5 Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel Beskrivelse af ny organisering Barnets læring og trivsel er i centrum. De fire områder med dagtilbud og skole har en central placering, og de faglige kompetencer rundt om skal være med til at understøtte børns læring og trivsel i børnenes hverdag - i skole, dagtilbud og familie. Fagcentret skal være med til at sikre sammenhæng og faglig udvikling på tværs af områderne og de understøttende indsatser - og dermed hele kerneområdet Læring og Trivsel. Børnespecialcentret har en dobbelt funktion. Dels er det et selvstændigt tilbud til børn med behov for et vidtgående specialiseret tilbud, dels skal Børnespecialcentret fortsat være med til at understøtte skoler og dagtilbud med faglig viden, praksiserfaring og metoder til at fremme børns læring og trivsel. 5
6 Den nye organisering helt kort: Dagtilbuds-og skoleområdet: Pr. 1. august 2016 er dagtilbud og skoler organiseret i fire områder. Børneindsats: En ny enhed der omfatter det nuværende Familiecenter, Børnekonsulentcenter og Familiehus. Børnespecialcenter: Det nuværende Børnespecialcenter 2 videreføres uændret. Sundhed for børn og unge: Sundhedsplejen og Tandplejen samles til en enhed. Undløse skole- og behandlingshjem: Bliver en del af skolen i området Engskov/Tornved (Skovvejens skole) Fagcenter for Læring & Trivsel Uddybning af ny organisering Nedenfor er en uddybning af den nye organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. De fire dagtilbuds- og skoleområder Ansvaret for, at der er sammenhæng i indsatsen for og med barnet og dets familie og for prioriteringen af den, er forankret i det dagtilbud/den skole, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret forankret hos Børnesundhed. Det betyder at: Områdelederen for henholdsvis dagtilbud og skole skal sikre, at der sker den nødvendige koordination af de faglige indsatser vi arbejder med i familien, som en del af det skal områdelederen sørge for, at der er sammenhæng mellem de forskellige indsatser. I de situationer, hvor det skønnes nødvendigt udpeger områdelederen en koordinator. Områdelederen har ansvar for at sikre samskabelse med forældre og børn samt de relevante fagpersoner. Samskabelse betyder, at alle bidrager til definition og løsning af opgaven og ingen får ansvar for at løse den alene. Områdelederen skal derfor sikre, at de forskellige perspektiver (barnets, forældrenes, de fagprofessionelles) bliver inddraget i opgaveløsningen. Ansvaret for at komme med faglige perspektiver på, hvordan en opgave løses er således fælles og skal afklares i det tværfaglige samarbejde. Områdelederen har ansvar for at sætte indsatsen i gang og skal sikre, at der sker en prioritering af rækkefølgen i indsatserne. Endelig skal områdelederen sørge for, at der følges op på, om indsatserne understøtter og skaber fremdrift for barnets læring og trivsel. Områdelederen har således ikke det faglige ansvar for de øvrige aktørers faglige bidrag - det har ledelsen for de respektive områder (Børneindsats, Sundhed for børn og unge m.fl.). Definitionen af hvilken opgaveløsning, der skaber det bedste resultat, er et fælles og tværfagligt ledelsesmæssigt anliggende, og om nødvendigt kan chef for Læring og Trivsel inddrages i afklaringen. 6
7 Støtte efter dagtilbudsloven (ressourcepædagogerne) Kommunen skal efter dagtilbudsloven give børn den nødvendige støtte til, at børnene kan få udbytte af opholdet i dagtilbuddet. Støtte til børn efter dagtilbudsloven gives i dag i form af ressourcepædagoger og/eller ved at tildele timer til konkret individuel indsats over for barnet samt til mildt specialiserede pladser i Børnehusene Villa Kulla og Bispehøjen. Ressourcepædagogerne indgår fremadrettet sammen med de øvrige medarbejdere fra det nuværende Børnekonsulentcenter i Børneindsats. I den forbindelse er fordele og ulemper ved at fordele ressourcerne mellem de fire dagtilbud (områder) afvejet. Her har hensynet til fortsat at kunne benytte pædagogernes individuelle kompetencer på tværs af områderne vejet tungt. Anvendelsen af ressourcepædagogerne skal fokusere på, at understøtte områdernes mulighed for hurtigt og fleksibelt at understøtte arbejdet med det enkelte barns læring og trivsel. Implementeringen af den nye organisering skal sikre en model, hvor ressourcepædagogerne får en endnu tættere tilknytning til områderne, og hvor dagtilbuddene oplever, at børn, familier og medarbejdere understøttes effektivt og direkte af ressourcepædagogerne. Det forudsættes i den sammenhæng, at områdelederne af dagtilbuddene indtager en central rolle ved prioriteringen af den faglige ressource, som ressourcepædagogerne udgør. Samspillet med Uddannelse til Alle Unge Ud over den understøttelse af de fire områder som etableres indenfor kerneområdet Læring og Trivsel, skal områderne i samarbejde med Børneindsatsen også understøttes af Uddannelse til Alle Unges fritids- og forebyggelsesindsatser (fritidsklub, ungdomsskole og SSP). Den konkrete udmøntning af samspillet skal medtænkes i implementeringen. Faglig kapacitetsopbygning i områderne Den nye organisering af samarbejdet skal generelt være med til at understøtte en faglig kapacitetsopbygning i områderne og i den sammenhæng skal den faglighed, erfaring og viden som f.eks. ressourcepædagoger og rådgivere besidder i endnu højere grad bringes i spil. Specialfaglig og socialfaglig viden og kompetencer må ikke isoleres, men skal bidrage til udviklingen af konkrete læringsforløb for børn i skoler og dagtilbud. Den igangsatte udvikling af pædagogiske læringsnetværk på tværs af skolerne er et godt udgangspunkt for at tænke tværfaglighed ind. I implementeringen skal der sikres en konkret organisering både på de enkelte skoler og dagtilbud og på tværs af områderne. I videreudviklingen af de pædagogiske læringsnetværk skal der både tænkes vidensopbygning på tværs af skole og dagtilbud ligesom de specialfaglige kompetencer og erfaringer skal bringes i spil i netværkene. Behovet for vedligeholdelse af faglighed og videndeling må ikke hindre os i at bringe flere kompetencer i spil sammen med de børn og familier, som skal have gavn af indsatsen. I den konkrete udmøntning af ny organisering skal faglig kapacitetsopbygning og videndeling fortløbende have ledelsesmæssig opmærksomhed. For eksempel i forhold til behovet for etableringen af tværgående læringsnetværk for specifikke faggrupper. De socialfaglige rådgivere Et antal socialfaglige rådgivere fra det nuværende Familiecenter placeres lokalt i de fire dagtilbuds-/skoleområder med fast daglig arbejdsplads i området. Rådgiverne har reference til ledelsen i Børneindsats. I den konkrete udmøntning skal erfaringerne fra både de udgående rådgivere og fore- 7
8 løbige erfaringer fra projekt Engskov indgå, så de socialfaglige kompetencer indgår på en måde, der giver størst mulig effekt i forhold til børns læring og trivsel. Rådgiverne i områderne skal sikre, at socialfaglig viden og erfaring i højere grad bringes i spil og bidrager til udvikling af tidlige forebyggende indsatser sammen med familien og øvrige fagpersoner. Vi vil her træde nye spor og fokusere på at samarbejde med familierne om, at forebygge, at vanskeligheder vokser sig store, og dermed fører til indgribende foranstaltninger. Rådgiverne skal således tilføre socialfaglighed til den pædagogiske faglighed, dagtilbuds- og skoleområdet repræsenterer. En rolle og dermed en opgaveløsning som på et tidligere tidspunkt end i dag skal bidrage til udvikling af børns læring og trivsel, og som skal minimere behovet for mere indgribende foranstaltninger. Børneindsats Børneindsats har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Børneindsats består af: myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, ressourcepædagoger, fysio- og ergoterapeuter og andre fagpersoner (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus) administration- og økonomifunktion. Børneindsats holder til på Jernbanevej; Familiehuset bliver liggende, hvor det ligger i dag, men har i lighed med den øvrige Børneindsats sit virke i hele kommunen. Den nye enhed, Børneindsats, vil dermed rumme en bred vifte af kompetencer fra tidlige forebyggende indsatser til meget indgribende foranstaltninger såsom anbringelse af børn uden for hjemmet. Et samlet ledelsesmæssigt fokus skal være med til at flytte og udvikle flere indsatser hen imod tidlig forebyggelse og dermed en understøttelse af børns læring og trivsel på et tidligere tidspunkt. Flere familier skal opleve, at de bliver mødt som medspillere og medskabere af den forebyggende indsats. Organiseringen i én enhed skal understøtte udviklingen af et tydeligt og fælles fagligt sprog, og en fælles tilgang til læring og trivsel for og med børn og forældre. Vi skal være myndighed på en ny måde, hvor vi i højere grad sammen med børn og forældre udvikler indsatser også før der er behov for foranstaltninger efter serviceloven. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder, at man som rådgiver får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt end i dag. Det skal betyde, at vi bruger mere tid på at være i dialog med børn og forældre og mindre tid på skriftlige procedurer. De socialfaglige kompetencer både centralt og lokalt placeret - skal understøtte, at der er sammenhæng i den indsats, som vi sammen med forældrene sætter i gang. Vi skal kunne handle hurtigere. Øget tilgængelighed og øget dialog mellem medarbejdere i dagtilbud/skoler og rådgivere skal være med til at gøre det muligt, og gøre det lettere. Familiehuset har været med til at fremme, at flere forebyggende indsatser kan sættes i værk. Familiehuset skal i den nye organisering kobles tættere til områdernes arbejde med børns læring og trivsel. De kompetencer som er i Familiehuset, skal være med til at udvikle forebyggende indsatser, 8
9 som er koblet tæt sammen med barnets læring og trivsel i dagtilbud og skole. Som myndighed skal vi sammen med familien udvikle indsatser, og Familiehusets kompetencer skal i spil her og ikke kun som en udførerenhed. Det skal være med til at fremme fleksibilitet, sammenhæng og effekt for familierne og deres børns læring og trivsel. Børnespecialcenter Børnespecialcenter 2 forbliver en selvstændig enhed som Børnespecialcenter i tråd med børne- og ungepolitikkens intentioner om at sikre vidtgående, specialiserede tilbud til børn, der har behov for dette. Samtidig skal Børnespecialcentrets særlige kompetencer fortsat bringes i spil i form af sparring til personale i skoler og dagtilbud og i forhold til konkrete indsatser for børn i områdets skoler og dagtilbud. Der vil fortsat være mulighed for at benytte specialiserede tilbud udenfor Børnespecialcenter, når kommunens egne specialtilbud ikke kan imødekomme den indsats, barnet har brug for. Sundhed for børn og unge Sundhedsområdet for børn og unge har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Sundhedsområdet for børn og unge består af: Sundhedsplejen (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Tandplejen I Sundhed for børn og unge er ansvaret for sammenhæng og prioritering af indsatsen for og med barnet og dets familie for de allermindste børn forankret. Sundhedsplejen er tæt på børns og familiers hverdag, da størstedelen af sundhedsplejens arbejde foregår i familien. Tandplejen er som et alment tilbud ligeledes i dialog og kontakt med børn og familier og arbejder også opsøgende i forhold til børn og familier i udsatte positioner. I den nye organisering skal de sundhedsfaglige kompetencer fortsat bruges og integreres i områdernes arbejde med børns læring og trivsel som et middel til at lykkes med kerneopgaven læring og trivsel. Sundhed for børn og unge skal sikre et tæt samarbejde med Folkesundhed og løbende sikre den faglige vedligeholdelse af den sundhedsfaglige indsats. Det skal undersøges, om det er muligt at samle fællesfunktionerne i Sundhedsområdet for børn og unge f.eks. på Jernbanevej eller på det gamle rådhus i Holbæk. Undløse skole- og behandlingshjem Undløse skole- og behandlingshjem forankres i området Engskov/Tornved (Skovvejens skole). Undløse skole- og behandlingshjem er fortsat et tilbud, som omfatter børn fra hele kommunen. Der er i dag allerede etableret et samarbejde mellem skole- og behandlingshjemmet, - og områdets skole og børnehuse. Samarbejdet har blandt andet bidraget til at inkludere børn i områdets skoleafdelinger. Den faglige viden, som der høstes via samarbejdet, skal deles og gøres til fælles viden til brug for alle fire områders arbejde med forebyggende indsatser. Fagcenter for Læring & Trivsel Fagcentret skal blandt andet bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af de fire områder og de understøttede indsatser - og dermed hele kerneområdet Læring & Trivsel. 9
10 Fagcentret understøtter i dag de pædagogiske læringsnetværk, som allerede er etableret på skolerne. I takt med udvikling af læringsnetværkene og at flere fagligheder tænkes ind, vil Fagcentrets rolle på tværs af kerneområdet Læring og Trivsel udvikles. Samtidig varetager Fagcentret den tværgående understøttelse af den strategiske ledergruppe på kerneområdet og projektledelse af større tværgående udviklingsprojekter. Fagcentret skal fortsat bidrage med faglighed til kerneopgaven børns læring og trivsel, herunder sikre et fælles vidensgrundlag som f.eks. kvalitetsrapporter for dagtilbud og skoler og årsrapport om inklusion. Fagcentret skal ligeledes fortsat varetage tilsyn med undervisning på opholdssteder- og dagbehandlingstilbud, tilsyn med private daginstitutioner og med kommunens dagtilbud. Herudover varetager Fagcentret den politiske betjening i forhold til kerneopgaven. Tidsplan 31. maj 2016 Udvalget for Læring og Trivsel træffer beslutning om forslag til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. 15. juni 2016 Byrådet træffer beslutning om ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. 1. august 2016 Ny område- og ledelsesstruktur for skoler og dagtilbud træder i kraft. 1. august 2016 Start på implementering af ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. 1. januar 2017 Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel er fuldt implementeret. Implementering Implementeringsprocessen starter, når byrådet har truffet beslutning om den nye organisering d. 15. juni Den nye organisering skal være fuldt implementeret pr. 1. januar De nye områdeledelser har ansvar for at udpege indsatsområder og fastsætte konkrete effektmål for børns læring og trivsel i deres område. Den samlede strategiske ledergruppe i Læring og Trivsel sikrer blandt andet følgende i implementeringen af den nye organisering: Konkret udmøntning af det daglige samarbejde omkring børns læring og trivsel i hvert område. Hvordan anvendes de igangsatte faglige læringsnetværk bedst i det daglige samarbejde om børns læring og trivsel? Skal der f.eks. etableres et tværfagligt team i hvert område? Understøttelse af medarbejdernes aktive deltagelse i implementeringen. Videndeling mellem områderne. Herunder Fagcentrets rolle og understøttelse i forhold til at sikre sammenhæng på tværs af områderne. Tilpasning eller justering af den nuværende samarbejdsmodel TUF (Tværfagligt Udviklings Forum). Arbejdet med den fælles forståelse af tidlig forebyggelse. Videreudvikling af samarbejdet med Uddannelse til Alle Unge. 10
11 LÆRING OG TRIVSEL LÆRING OG TRIVSEL
Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel- Resume af høring. Fagcenter for Læring og Trivsel Holbæk Kommune
Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel- Resume af høring Fagcenter for Læring og Trivsel Holbæk Kommune 31-05-2016 Høring om ændret organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel
Læs mere1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.
Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at
Læs mereOmstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse
Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereUdvalg for dagtilbud og familier
Beslutning: Tilpasning af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Sagsnr. i ESDH: 18/14065 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Byrådet Udvalget for dagtilbud og familier skal beslutte at indstille til
Læs mereUDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet
UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar
Læs mereHøringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse
Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse Baggrund for forslag til organisationsændring I august 2015 blev organisationen ændret i Børn og Unge og inddelt i
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereNy organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel - Høringssvar
Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel - Høringssvar Fagcenter for Læring og Trivsel Holbæk Kommune 31-05-2016 Indhold Høring om ændret organisering af samarbejdet om børns Læring og
Læs mereStyrelsesvedtægt og bilag for dagtilbud i Holbæk kommune
Styrelsesvedtægt og bilag for dagtilbud i Holbæk kommune Udkast udsendes i høring fra d. 31.marts 15, april 2016 Læring og trivsel Indholdsfortegnelse Indhold Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereUdkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.
HOLBÆK KOMMUNE FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. januar 2018 Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStyrelsesvedtægt og bilag for dagtilbud i Holbæk kommune
21. april 2016 Forslag til: Styrelsesvedtægt og bilag for dagtilbud i Holbæk kommune Læring og trivsel Styrelsesvedtægter og bilag for dagtilbud i Holbæk Kommune, april 2016. Indhold Udvalgets forord...
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereNOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde 07-03-2014 Indledning: Et nyt Børne- og Ungdomsudvalg er ved årsskiftet gået
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereStyrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune
Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune 18. maj 2016 Læring og trivsel 18. maj 2016 Læring og trivsel Indhold Udvalgets forord... 5 Styrelsesvedtægt for Holbæk Kommunes dagtilbud... 6 Forældrebestyrelsens
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereJobprofil: Familiechef
Jobprofil: Familiechef I Skive Kommune er der 46.600 indbyggere. Den kommunale administration har til huse på to rådhuse, der ligger næsten dør om dør. Administrationen består af tre forvaltninger og en
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereHøringssvar fra bestyrelsen i dagtilbudsdistrikt Isefjord
Høringssvar fra bestyrelsen i dagtilbudsdistrikt Isefjord Generelt Bestyrelsen undrer sig over hvordan Holbæk Kommune er kommet i den nuværende økonomiske situation. Bestyrelsen har svært ved at se, hvad
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNotat. Baggrund. Overordnet strategi
BALLERUP KOMMUNE Dato: 22. oktober 2018 Sagsid: 28.00.00-A21-4-18 Notat Dette notat beskriver sammenhængen i Ballerup Kommunes indsatser på 0-6-årsområdet. Røde markeringer henviser til pjecer eller subsites
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereFAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge
FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereBørn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereSpecialundervisning i Holbæk Kommune
MAJ 218 Specialundervisning i Holbæk Kommune Servicetjek 215-217 1 Baggrund for servicetjekket BAGGRUND I 214 introducerede Holbæk Kommune en ny budgetmodel i forhold til kommunens specialundervisning.
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereStyrelsesvedtægt og bilag for dagtilbud i Holbæk kommune
18. maj 2016 Styrelsesvedtægt og bilag for dagtilbud i Holbæk kommune Læring og trivsel Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Holbæk Kommune, maj 2016. Indhold Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for Holbæk
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereOplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet. Oplæg Lisbeth Rindom, 1.
Oplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet Oplæg Lisbeth Rindom, 1. november 2017 Mål med det tidlige, tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereStrategiplan Børn og Familie
Strategiplan 2014-17 Børn og Familie Januar 2015 Strategiplan Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Annika Hermansen Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereKvalitetsrapport fra. for 2011
Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUdvalget for Børn og Skole
Udvalget for Børn og Skole Nr. 2019 2020 2021 2022 Investering LAER 4.1 takst på de takstfinansierede områder -0,10-0,10-0,10-0,10 0,00 Skoler 0.-9. klasse LAER 6 LAER 7 Ændring af aldersgrupper for opkrævning
Læs mereMuligheder og begrænsninger i forslag om selvstyrende dagtilbudsområde i Holbæk By
Fagcenteret for Læring & Trivsel den 29. marts 2017 Muligheder og begrænsninger i forslag om selvstyrende dagtilbudsområde i Holbæk By Bestyrelsen for dagtilbudsområdet Holbæk By har ansøgt Udvalget Læring
Læs mereJobprofil Daginstitutionsleder
Jobprofil Arbejdsstedets navn Daginstitutionsafdelingen, Ikast-Brande Kommune Stillingsbetegnelse Organisatorisk placering Stillingen som daginstitutionsleder er indplaceret i organisationen i henhold
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereAfdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen
Læs mere