Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne - Om læringspotentialer og læringsbarrierer i skolepraktikken som læringskontekst Sonja Marie Staffeldt Projektrapport 8. semester Læring og Forandringsprocesser Aalborg Universitet, København Forår 2014 Vejleder Peder Hjort-Madsen

2 Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne - Om læringspotentialer og læringsbarrierer i skolepraktikken som læringskontekst Projektrapport 8. semester Læring og Forandringsprocesser, Aalborg Universitet, København Forår 2014 Sonja Marie Staffeldt Studienummer: Vejleder Peder Hjort-Madsen Anslag i alt:

3 Tak Jeg vil gerne rette en tak til de to praktikcentre, hvor jeg har foretaget min undersøgelse, for at vise interesse og åbenhed for mit projekt, og gennem interviews med elever og praktikansvarlige, at gøre det muligt for mig, at få et indblik i oplevelser og erfaringer med skolepraktik. Dernæst vil jeg gerne rette en tak til min vejleder Peder Hjort-Madsen for kyndig og altid konstruktiv vejledning, som har betydet, at jeg er gået motiveret fra hvert vejledermøde, med en oplevelse af gåpåmod.

4 Indhold 1. Indledning 1 2. Problemfelt 2 3. Problemformulering 3 4. Kort om skolepraktik 3 5. Case beskrivelse 3 6. Videnskabsteori og Metode Kvalitative interviews som metode 5 7. Præsentation af interviewpersoner 6 8. Teoretisk perspektiv Indledning til teoripræsentation Praksisfællesskaber som læringskontekst Praktikkens læringslandskab: om læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken Ansvars betydning for læring Læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken Analyse Analysedesign Skolepraktik som læringskontekst Læringsformer i praktikken Elevernes engagement i praktikken Elevernes erfaringer med ansvar i praktikken Faglige krav og udfordringer Opsamling på analyse og undersøgelsens resultater Referencer 30

5 1. Indledning D. 1. september 2013 åbnede 50 nye praktikcentre på de danske erhvervsskoler. Formålet med praktikcentrene er, at sikre at elever der ikke får en ordinær praktikplads i en virksomhed kan gennemføre deres uddannelse. Praktikcentrene er blevet uddannelsesgaranti. Formålet med praktikcentrene er at forbedre kvaliteten af skolepraktikken, og samtidig give de enkelte skoler en større del af ansvaret for elevernes samlede uddannelse, herunder at sammensætte praktikforløb og formidle praktikaftaler. Det er desuden centrenes opgave at sikre, at så mange elever som muligt kommer i praktik i en virksomhed (Ref. A). I de danske erhvervsuddannelser er der en stærk tradition for at virksomhedsoplæring indgår som et centralt element af uddannelsen. Virksomhedsoplæringen fylder typisk to tredjedele af den samlede uddannelsestid. Den høje vægtning af den praksisbaserede del af uddannelsen er en fordel i forhold til at skabe en lettere overgang fra uddannelse til arbejde, hvilket blandt andet har betydet at Danmark, i forhold til andre europæiske lande, ligger relativt lavt, når det gælder ungdomsarbejdsløshed. På den anden side er det en velkendt ulempe ved det danske vekseluddannelsessystem, at indgangen til de forskellige fagområder er markedsstyret, og eleverne dermed er afhængige af, hvorvidt virksomhederne er villige til at stille praktikpladser til rådighed (Helms Jørgensen og Juul 2010: 4). Praktikcentrene er dermed et vigtigt led i opfyldelsen af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, fordi de er med til at sikre, at erhvervsskoleelever kan gennemføre deres uddannelse, på trods af at de ikke får en ordinær praktikplads (EVA 1: 15). Erhvervsskolerne kæmper dog med at skolepraktikken har et dårligt ry (Ref. B). Rapporten Resultater af skolepraktik (2012) udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at skolepraktikordningen står overfor tre centrale udfordringer. Den første udfordring handler om en rekrutteringsproblematik, da forholdsvis få elever søger plads i skolepraktik. Den anden udfordring handler om skolepraktikkens dårlige ry og omdømme. Den tredje og sidste udfordring handler om at sikre de læringsmæssige og faglige potentialer i ordningen (EVA 2: 6). I rapporten Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik (2010) 1

6 peges der på, at debatten om skolepraktikken er præget af, at det er kendetegnende for det danske erhvervsuddannelsessystem at der blandt skolerepræsentanter, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer er bred enighed om, at skolebaseret undervisning ikke kan kompensere fuldstændigt for virksomhedsoplæring (Juul 2005 i Helms Jørgensen og Juul 2010: 5). Denne holdning er uden tvivl med til at give skolepraktikken sit dårlige ry, da den må formodes at have en afsmittende effekt på skolernes aktører herunder undervisere og elever. På trods af skolepraktikkens dårlige ry, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at skolepraktikelevernes faglige niveau, når de er færdiguddannede, adskiller sig forholdsvist lidt fra elever der har været i ordinær praktik, mens forskellen i højere grad viser sig i forhold til skolepraktikelevernes efterfølgende arbejdstilknytning, hvor de står svagere (EVA 2: 5-6). 2. Problemfelt Den undersøgelse jeg ønsker at foretage, tager udgangspunkt i en nysgerrighed omkring, hvordan skolepraktikken opleves fra et elevperspektiv. Jeg bider især mærke i resultaterne af den ovenfornævnte evaluering af skolepraktikelevers faglige niveau, som viser at forskellen på skolepraktikelever, og elever der har været i ordinær virksomhedspraktik, ikke er markant. Som jeg er inde på i indledningen, skyldes skolepraktikkens dårlige ry blandt andet at praktikformen, blandt skolerepræsentanter, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, anses for at stå i skyggen af virksomhedspraktikken, fordi den skolebaserede undervisning, ikke anses for at kunne kompensere fuldstændigt for virksomhedsoplæring. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at elever i virksomhedspraktik, og elever i skolepraktik, vil få to forskellige oplevelser, da konteksterne skaber nogle særlige betingelser og vilkår. Men noget tyder på, at skolepraktikeleverne får et udbytte af praktikformen, siden deres faglige niveau viser sig ikke at være markant ringere, end niveauet hos de elever der har været i ordinær praktik. Dette giver anledning til en lyst til, at undersøge hvordan elever der pt. er i skolepraktik, oplever det faglige miljø i skolepraktikken, herunder hvad de oplever fungerer godt og mindre godt, ved måden praktikken er tilrettelagt på. Da det er et faktum, at der i Danmark i øjeblikket er stor mangel på praktikpladser, er skolepraktikken med til at udfylde en vigtig plads i målsætningen om, at elever på erhvervsuddannelserne, får mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Med oprettelsen af de nye praktikcentre, gøres skolepraktikken samtidig til en ordning, der er kommet for at blive, og derfor mener jeg, at det er vigtigt at få viden om, hvordan 2

7 man kan forstå skolepraktikken som læringskontekst, med henblik på at sikre, de læringsmæssige og faglige potentialer i ordningen. Med denne undersøgelse ønsker jeg, ved at tale med elever der i skolepraktik, at få et indblik i hvilke læringspotentialer og læringsbarrierer de oplever ved praktikformen, og hvad eleverne oplever som særligt ved skolepraktikken som læringskontekst. Ved at gøre dette, ønsker jeg at bidrage med viden om, hvordan man kan skabe endnu stærkere læringsmiljøer på praktikcentrene. Mit fokus er dermed, hvilke læringspotentialer og læringsbarrierer, der problemformulering. 3. Problemformulering i skolepraktik, og hvad er det særlige ved skolepraktikken som læringskontekst? 4. Kort om skolepraktik Skolepraktik (SKP) i erhvervsuddannelserne blev indført i 1993, tidligere hed ordningen praktikpladskompenserende undervisning (PKU) og blev indført i 1991 (Jørgensen og Juul 2010: 2). Ordningen var oprindelig midlertidig med udløb i slutningen af 1996, men blev i stedet indført permanent i 1997 (EVA 1: 23). Skolepraktikken kan kombineres med forskellige former for kortere praktikpladsaftaler i virksomheder. Det kan for eksempel være en såkaldt restlæreaftale, hvor eleven får en praktikaftale med en virksomhed i den resterende praktiktid. Udover restlæreaftaler kan skolen sørge for, at eleven i en del af skolepraktiktiden kommer i såkaldt virksomhedsforlagt undervisning (VFU). VFU indebærer at eleven kommer ud i en virksomhed, der tager sig af praktikundervisningen i en periode, hvilket foregår under skolens ansvar. VFU kræver ingen uddannelsesaftale mellem virksomheden og skolen, og eleven indgår ikke i virksomhedens produktion men fungerer som ekstra arbejdskraft (EVA 2: 29; 30). Elever i skolepraktik får ikke løn men modtager derimod en skolepraktikydelse, som dog ikke er ligeså høj som en almindelig praktikløn. Samtidig har elever i skolepraktik juridisk set elevstatus (EVA 2: 29). I det følgende vil jeg beskrive den kontekst, jeg har foretaget min undersøgelse i. 5. Case beskrivelse Jeg har foretaget min undersøgelse på to forskellige praktikcentre. Det ene praktikcenter beskæftiger elever indenfor økonomi og administration. På dette praktikcenter 3

8 har jeg interviewet to elever - Salima og Lise - som begge er på kontoruddannelsen med speciale i økonomi. Praktikcenteret huser tre simulerede virksomheder, herunder rejsebureauet Sol og Sommer, som er den virksomhed, jeg har besøgt. Sol og Sommer beskæftiger udelukkende økonomielever og er delt op i tre forskellige afdelinger herunder en salgs-, indkøbs- og økonomiafdeling. De to elever, jeg har interviewet, er pt. beskæftiget i salgsafdelingen, men i løbet af praktikken skal de prøve at arbejde i alle tre afdelinger. Virksomheden arbejder efter en handelsvirksomheds principper systemet SIMU World, hvori der foregår handel mellem 25 skolepraktikvirksomheder. Praktikpladsinstruktøren (underviseren) Grethe er ansvarlig for virksomheden Sol og Sommer og jeg har også interviewet hende. Det andet praktikcenter jeg har besøgt, beskæftiger elever inden for de gastronomiske uddannelser. Her arbejder eleverne i et storkøkken, hvor de blandt andet laver mad til skolens kantine. Køkkenet er delt op i partier ligesom i en rigtig virksomhed, og elev- kokkeeleven Maria, cateringeleven Laura og ernæringsassistenteleven Jannie. Derudover har jeg interviewet praktikcenterchefen Anita. Formålet med at interviewe Anita og Grethe er at få et indblik i, hvilke rammer praktikcentrene arbejder med at skabe for eleverne. De elever, jeg har interviewet, vil blive præsenteret senere i opgaven. Efter denne case præsentation, vil jeg i det følgende afsnit beskrive mine videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. 6. Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretisk arbejder jeg indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme og ønsker gennem mine interviews at opnå indsigt i, hvordan eleverne konstruerer mening i skolepraktikken. I kraft af min videnskabsteoretiske position arbejder jeg ud fra ter derimod virkeligheden som socialt konstrueret (Fuglesang og Bitsch Olsen 2009: 349). I min problemformulering spørger jeg til, hvilke læringsressourcer og læringsbarrierer eleverne har erfaringer med i skolepraktikken. Grundet min videnskabsteoretiske position forstår jeg læringsressourcer og barrierer som betinget af relationen mellem de aktører, der indgår i praktikken, herunder blandt andet eleverne og instruktørerne. Mødet mellem de forskellige aktører i praktikken forstås dermed som en social konstruktion med særlige potentialer og vilkår, der får betydning for den læring, der kan 4

9 else af denne, der er mit fokus. 6.1 Kvalitative interviews som metode Jeg genereret min empiri gennem kvalitative semistrukturerede interviews, da jeg mener, at denne metode egner sig bedst til at få indsigt i min undersøgelsesinteresse (Kvale og Brinkmann 2009). Da jeg er interesseret i den enkelte elevs oplevelse af at være i skolepraktik, mener jeg bedst at kunne få et indblik i dette ved at tale én til én med eleven. Det er vigtigt at nævne, at de elever jeg har interviewet, frivilligt har meldt sig til interviewet. Det betyder at det er en særlig gruppe af elever, jeg har talt med, og det var under interviews med de implicerede kendetegnende, at de alle overvejende var glade for praktikken og klarede sig godt. Det betyder samtidig, at jeg ikke får indblik i perspektiver fra elever, der overvejende ikke er glade for praktikken, og som måske ikke klarer sig så godt, hvilket jeg må tage højde for i min analyse. Jeg har blandt andet valgt det semistrukturerede interview som empirisk metode, fordi det rummer muligheden for at informanterne kan komme med beskrivelser fra deres hverdag, uden at jeg som interviewer bliver for styrende. Da interviewformen er relativt som informanten tillægger særlig betydning (Kvale og Brinkmann, 2009: 45; 52). Inden interviewene har jeg udarbejdet en interviewguide. Under hvert interview har jeg vurderet hvilke spørgsmål, der vil være relevante at stille den informant, som jeg har siddet overfor. Dette har betydet, at alle informanter ikke har fået præcis de samme views. Jeg har optaget alle interviews på lyd og foretaget en detaljeret transskribering, hvor jeg ordret har gengivet det sagte (Kvale og Brinkmann 2009: ). Jeg har dog udeladt øh er, hvor jeg vurderer, at de ikke har nogen meningsmæssig betydning, og jeg har derudover, når jeg anvender uddrag af interviewudskrifterne i min analyse, nogle steder tilpasset sætningerne, så meningen fremstår klarere. Interviewguides analysere mit datamateriale har jeg lavet en meningsfortolkning, hvilket vil sige, at jeg ved at gå bag om det sagte, fortolker interviewpersonernes udtalelser med henblik på (Kvale og Brinkmann 2009: 230). Efter denne gennemgang af mine metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser følger en præsentation af mine interviewpersoner. 5

10 7. Præsentation af interviewpersoner Det er meget forskelligt, hvor længe de elever, jeg har talt med, har været i skolepraktik. Derudover spænder de bredt alders- og erfaringsmæssigt. Nogle af eleverne har været i praktik i virksomheder i kortere perioder, mens andre udelukkende har været i skolepraktik. Nogle af eleverne har desuden allerede været på arbejdsmarkedet og har en anden uddannelse bag sig, mens andre kommer direkte fra folkeskolen. Eleverne indgår derfor i praktikken med meget forskellige forudsætninger. Lise - Kontorelev net slagter men måtte opgive sit arbejde, fordi hun er blevet opereret i begge hofter. Hun overvejede også andre uddannelser, da hun skulle uddanne sig igen, men synes kontoruddannelsen var et godt valg, fordi hun gerne vil have en forholdsvis kort uddannelse, så hun kan komme ud på arbejdsmarkedet igen og dermed forsøge sin familie. Lise har endnu ikke været ude i virksomhedspraktik. Salima - Kontorelev Salima er 32 år og har været i skolepraktik i cirka ni måneder. Hun kom til Danmark fra Afghanistan i 2004 og fandt uddannelsen, fordi hun gik på sprogskole i samme by. Hun ville oprindelig gerne være pædagog men fandt efter en prøveperiode ud af, at det passede hende bedre at få et arbejde med mere ro. Salima har indtil videre kun været i praktik på praktikcenteret. Laura - Cateringelev Laura er 28 år og har været i skolepraktik i halvandet år. Hun har både gået på teknisk skole og produktionsskole, inden hun startede på uddannelsen. Derudover har hun to års arbejdserfaring fra en kantine. Hun startede på uddannelsen som smørebrødsjomfru, men skiftede til cateringuddannelsen. Laura har været i virksomhedsforlagt undervisning to gange á tre måneder. Jannie Ernæringsassistentelev Jannie er 18 år og har været i skolepraktik en måneds tid og har lige afsluttet hovedforløbet. Hun var også i skolepraktik efter grundforløbet og har sammenlagt være i skolepraktik i et års tid. Jannie startede på uddannelsen direkte efter 10. Klasse. Hun har været i virksomhedspraktik én gang. 6

11 Maria - Kokkeelev Maria er 24 år og har været i skolepraktik i to måneder. Hun har været på en del andre uddannelser og kurser, inden hun startede på uddannelsen, og hun har desuden to års arbejdserfaring fra en kantine. Maria har været ude i virksomhedspraktik én gang men at komme tilbage på praktikcenteret. Efter denne præsentation af mine interviewpersoner, vil jeg nu redegøre for undersøgelsens teoretiske ramme. 8. Teoretisk perspektiv 8.1 Indledning til teoripræsentation I det følgende vil jeg præsentere de teorier og teoretiske begreber, der dels danner rammen om min analyse og dels skal give mig nogle analytiske værktøjer, der kan bidrage med at forstå, hvad der er på spil, når det gælder elevernes læring i skolepraktikken. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i teorier, der bygger på en forståelse af læring som noget, der foregår gennem deltagelse i sociale praksisser. Dette står i modsætning til en opfattelse af læring, som en udelukkende individuel proces med en begyndelse og en slutning, hvor læring anskues som noget, der kan adskilles fra de øvrige aktiviteter, vi indgår i (Wenger 1998 i Illeris 2012: ). Da min undersøgelse tager udgangspunkt i en praksiskontekst, hvori læring sker gennem arbejde frem for gennem det felt jeg undersøger. I det første teoriafsnit Praksisfællesskaber som læringskontekst vil jeg præsentere væsentlige pointer fra Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring og legitim perifer deltagelse. Derudover indeholder afsnittet en redegørelse for centrale pointer i Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. I det andet teoriafsnit Praktikkens læringslandskab: om læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken, vil jeg præsentere Klaus Nielsen og Steinar Kvales brug af Lave teorierne relevante for min undersøgelse. 8.2 Praksisfællesskaber som læringskontekst Den amerikanske antropolog Jean Lave, og den schweizisk-amerikanske datalog 7

12 til bogens succes. Den ene var, at Lave og Wenger fremlagde pointen om læring som situeret, hvilket var blevet mere eller mindre ignoreret af en dominerende behavioristiske læringsforskning. Den anden grund var, at Lave og Wenger beskrev læringens situerethed gennem en idé om legitim perifer deltagelse, som havde til formål at forklare, hvordan læring må forstås som en integreret del af de sammenhænge og sociale processer, som den lærende er en del af (Illeris 2012 i Illeris 2012: 127). Lave og Wenger udviklede idéen om læring gennem legitim perifer deltagelse på baggrund af Jean Laves studier af mesterlære blandt håndværkslærlinge hos skræddere i Vestafrika (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 128). Teorien er derfor udviklet i en arbejdskontekst, men jeg vil dog argumentere for, at den kan overføres på en skolepraktikkontekst, fordi det i skolepraktikken også gør sig gældende, at eleverne lærer gennem arbejde. I det følgende vil jeg introducere teorien legitim perifer deltagelse, fordi det en teori, der kan bidrage med at forstå, hvilke deltagelsesmuligheder eleverne har i skolepraktikken. Legitim perifer deltagelse beskriver processen, hvorigennem nytilkomne bliver en del af et givent praksisfællesskab. Ved at deltage i fællesskaber af praktikere vil den nytilkomne gennem beherskelsen af færdigheder og viden bevæge sig mod fuld deltagelse i fællesskabets praksis. Begrebet legitim perifer deltagelse, kan derfor anvendes til at belyse relationerne mellem nytilkomne og mere erfarne deltagere i et fællesskab (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 127). Lave og Wenger forstår den lærende som en hel person. Det vil sige, at læring er mere en blot modtagelse af faktuel pensumbestemt viden. Læring sker gennem aktivitet i og med verden. Det vil sige, at aktøren, aktiviteten og omverdenen i et samspil gensidigt skaber hinanden (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 130). Lave og Wenger forklarer, at den legitime deltagelse ikke har en modsætning som sådan, for eksempel i form af illegitim deltagelse. Derimod må man betragte begrebet som en helhed (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012:132); Det perifere lægger op til, at der er en mangfoldighed af varierede, mere eller mindre forpligtende og inkluderende måder at være placeret på i de sig om at være placeret i det sociale rum. At skifte placering og perspektiv er en del af aktørernes læringsbaner, deres udvikling af identiteter og former for medlemskab. (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012:132) 8

13 Man kan altså forstå den perifere deltagelse som en mangfoldighed af måder at være placeret i et praksisfællesskab på, afhængig af ens deltagerbane. I følge Lave og Wenger er periferhed en positiv betegnelse, der har til formål at beskrive en åbning eller en måde, hvor igennem man som deltager kan få adgang til nye forståelser gennem øget involvering (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 133). I det følgende vil jeg redegøre for Wengers teori om praksisfællesskaber. Man kan med denne teori forstå elevernes deltagelse og læring i skolepraktikken som mere en blot tilegnelsen af faglig viden og færdigheder. Teorien kan derfor åbne op for en forståelse af elevernes deltagelse i skolepraktikken som et læringsfællesskab, hvori de blandt andet forhandler om mening og identitet. Eleverne lærer gennem deltagelsen med andre ord at forstå sig selv og hinanden på særlige måder, og deltagelsen rummer dermed også mulighed for identitetsudvikling og nye selvforståelser hos eleverne. I 1998 udgiver Etienne Wenger bogen Communities of Practice Learning, Meaning and Identity, hvori han præsenterer det, han kalder en social teori om læring. Det vil sige, at læring og det at udvikle mening og identitet, forbindes med at indgå i sociale sammenhænge (Illeris 2012 i Illeris 2012: 140). Wenger bygger sin teori om læring i praksisfællesskaber på en række antagelser. Herunder, at vi er sociale væsener, hvilket han anser for et vigtigt aspekt af læringen. Han antager derudover, at det at tilegne sig kundskaber kræver kompetencer indenfor det, der tillægges værdi i sammenhængen. Wenger bygger desuden teorien på den antagelse, at erkendelse handler om deltagelse i bestræbelserne på at mestre disse kompetencer ved at udvise et aktivt engagement i omgivelserne. Den sidste antagelse bygger på idéen om, at mening i sidste ende er læringens mål. Det vil sige, den enkeltes evne til at engagere sig i verden og opleve den som meningsfuld (Wenger 1998 i Illeris 2012: 142). Wenger forstår overordnet læring som social deltagelse, og den lærende forstås som en aktiv del af sociale praksisfællesskaber, og det er disse fællesskaber, som den enkelte skaber sin identitet i forhold til. Deltagelsen indebærer både en form for tilhørsforhold og en handling. At deltage i et fællesskab har dermed både betydning for det vi gør, og hvordan vi fortolker dette, men også for hvordan vi forstår os selv, og hvem vi er. Herunder mening, praksis, fællesskab og handlen. Mening handler om, hvordan vi forstår verden og det der omgiver os som meningsfuldt. Praksis handler om de fælles historiske og sociale ressourcer, som danner den ramme, der muliggør opretholdelsen 9

14 af et gensidigt engagement i vores handlinger. Fællesskab knytter sig til de sociale beskæftige sig med, og hvad der anerkendes som kompetence. Identitet knytter sig til, hvordan læring kan ændre, hvem vi er, og hvordan vi forstår os selv. Der er dermed mulighed for at udvikle personlige udviklingshistorier indenfor rammerne af de fællesskaber, vi indgår i. Wenger understreger, at elementerne skal forstås som gensidigt forståelse (Wenger 1998 i Illeris 2012: 143). Opsamlende kan det siges, at læring i Wengers forståelse sker ved at bidrage til og engagere sig i praksis, i de fællesskaber man er en del af (Wenger 1998 i Illeris 2012: 142). Efter denne gennemgang af centrale pointer i Lave og Wenger teoriudvikling, vil det følgende afsnit tage afsæt i Klaus Nielsen og Steinar Kvales forståelse af praktikken som læringslandskab. 8.3 Praktikkens læringslandskab: om læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken I min problemformulering spørger jeg blandt andet til, hvilke ressourcer og barrierer for læring, eleverne oplever i skolepraktikken. Til at bidrage til forståelsen af disse barrierer og ressourcer, vil jeg anvende Klaus Nielsen og Steinar Kvales forståelse af praktikken som et læringslandskab (Nielsen og Kvale 1999; 2003). Metaforen landskab bruges til at kaste lys over de læringsressourcer, der ligger i omverdenen. Nielsen og Kvale forklarer, at de frem for at konstruere nye teoretiske modeller, ønsker at gøre ladsen, men som ikke bliver tilstrækkeligt fremhævet. Man kan derfor ikke tale om en gængs teoriudvikling (Nielsen og Kvale 1999; 20). Afsnittet er opdelt i to underafsnit. I det første afsnit Ansvars betydning for læring, introduceres tre forskellige ansvarsbegreber, som ifølge Nielsen og Kvale, kan have betydning for elevernes læring. I det følgende afsnit Læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken, beskrives hvad Nielsen og Kvale betragter som henholdsvis læringsmæssige udfordringer og muligheder, når man betragter praktikken som et praksisfællesskab. Det skal indledningsvis nævnes, at når Nielsen og Kvale bruger begrebet praktik, refererer de til praktik på en arbejdsplads, og de beskæftiger sig derfor ikke med skolepraktik som sådan. Da skolepraktikken gerne skulle minde om en rigtig arbejdsplads, vil jeg argumentere for, at deres begreber er mulige at overføre til en skoleprak- 10

15 tikkontekst. Jeg vil argumentere for, at det vil være nogle af de samme udfordringer, der er på spil i forhold til elevernes læring i skolepraktikken, som i virksomhedspraktik. Samtidig vil der være punkter, hvor man ikke kan sammenligne skolepraktikken med praktikken i en virksomhed, og dette må man tage højde for, når man anvender begreberne. For eksempel vil de læringspotentialer, der i virksomhedspraktik ligger i at arbejde sammen med mere erfarne kollegaer, ikke på samme måde være aktuelle i skolepraktikken. Eleverne i skolepraktik er bredt sammensat, når det gælder erfaring, og derfor kan de sagtens lære af hinanden. Dog vil det ikke være hovedreglen i skolepraktik, at alle de andre elever er mere erfarne end eleven selv, hvilket omvendt vil være tilfældet i en arbejdspladskontekst, hvor eleven udelukkende er sammen med mere erfarne kollegaer. Dette skaber nogle særlige vilkår for læringen i skolepraktikken, hvilket jeg vil gå mere ind i i analysen. 8.4 Ansvars betydning for læring Nielsen og Kvale forklarer, hvordan man kan forstå elevens deltagelse i praksisfællesskabet som en proces fra at være perifer deltager til at blive ansvarlig deltager. De mennesker, og ansvar fremhæves som en yderst central dimension af elevens læreproces (Nielsen og Kvale 2003: 23). Derfor kan man forstå det som en barriere for læring, hvis eleven ikke tildeles ansvar. Nielsen og Kvale arbejder med tre forskellige ansvarsbegreber herunder; at stå til ansvar, at løfte ansvar og at føle sig ansvarlig. At stå til ansvar vil sige, at eleven får ansvar for en del af produktionen, hvilket hænger sammen med at være en del af en større helhed. At løfte ansvar handler om at eleven gradvist bliver bedre til at løse en opgave. Det sidste ansvarsbegreb, at føle sig ansvarlig, handler om den følelsesmæssige dimension i at opleve et tilhørsforhold til sine arbejdsopgaver og til praksisfællesskabet det drejer sig dermed om det emotionelle engagement i elevens læreproces (Nielsen og Kvale 2003: 24). I det følgende afsnit praktikken. 8.5 Læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken praktikkontekst. Da de betragter læring som deltagelse i praksisfællesskaber, rummer deltagelse i praktikken blandt andet mulighed for at lære gennem øvelse og udøvelse, - 11

16 sourcer i praktikken (Nielsen og Kvale 1999: 21). Af læringsbarrierer nævnes blandt andet manglende adgang til erfarne praksisudøveres arbejde. Desuden kan det være en barriere for læring, at læringen hæmmes på grund af ensidigt arbejde og stor specialisering (Nielsen og Kvale 2003: 29). Læring kan yderligere forhindres, hvis det ikke er muligt at samarbejde med eller observere mere erfarne udøvere af faget (Nielsen og Kvale 1999: 30). Det nævnes endvidere som en læringsbarriere; at væsentlige, fagligt udviklende opgaver med stor læringsmæssig værdi bliver forbeholdt de mere erfarne medarbejde på arbejdspladsen. (Nielsen og Kvale 1999: 30). Det vil sige at eleven kan bremses i sin læreproces, hvis der ikke er adgang til opgaver som er fagligt udviklende. Efter denne gennemgang af min teoretiske ramme, vil jeg påbegynde analysen, som indledes med et analysedesign, hvori jeg blandt vil forklare, hvordan jeg vil operationalisere de teoretiske begreber i min analyse. 9. Analyse 9.1 Analysedesign Da jeg startede min undersøgelse, havde jeg en idé om, at jeg ville undersøge, ændrede sig siden hen, da jeg gennem mine interviews blev klar over, at dette var en meget abstrakt ting at forholde sig til for eleverne. Der lå samtidig et indbygget fremtidsperspektiv i min undren, som var svær håndgribelig, måske netop fordi, at det først er, når eleverne er færdiguddannede, at den faglige identitet for alvor synes relevant for dem at forholde sig til. Jeg erfarende derfor under mine interviews, at det var langt nemmere for eleverne at forholde sig til deres daglige virkelighed, og det måtte jeg tage højde for. Derfor ændrede jeg retning fra at have fokus på elevernes udvikling af en faglig identitet, til deres oplevelser med skolepraktikken som læringskontekst. Jeg har behandlet mit datamateriale gennem en tematiseringsproces, og har udvalgt de temaer i mit materiale, der har relevans for mit nuværende undersøgelsesspørgsmål. De temaer jeg er nået frem til, vil afspejles i analysens forskellige overskrifter. Temaerne vil hver især belyse de læringsbarrierer og læringsressourcer, eleverne har erfaringer med i skolepraktikken som læringskontekst. Til at forstå hvordan eleverne indgår og lærer i skolepraktikken, vil jeg anvende Wengers teori om praksisfællesskaber som en måde at anskue skolepraktikken på. 12

17 Skolepraktikken kan forstås som et praksisfællesskab, fordi eleverne forventes at samarbejde om fælles arbejdsopgaver med et fælles mål. På rejsebureauet Sommer og Sol arbejder eleverne med at sælge rejser, og i storkøkkenet samarbejder eleverne blandt andet om at lave retter til skolens kantine. Ved at anskue praktikken som et praksisfællesskab, åbner det samtidig en mulighed for at forstå elevernes deltagelse som en praksis, hvori de kan udvikle deres identitet og selvforståelse gennem gensidig forhandling af mening. Med teorien om praksisfællesskaber kan elevernes læring altså forstås som mere og andet end blot tilegnelsen af faglig viden og færdigheder. Eleverne kan indgå i praksisfællesskabet på forskellige måder. Til at forstå hvordan eleverne indgår i fællesskabet vil jeg anvende Lave og Wengers teori om legitim perifer deltagelse. I den kontekst min undersøgelse tager udgangspunkt i, vil den måde eleven deltager i praksisfællesskabet på blandt andet afhænge af, hvor længe eleven har været i praktikcenteret, samt hvor meget ansvar eleven oplever at have i praktikken. Jeg vil løbende gennem analysen bringe begreberne læringsressourcer- og barrierer i spil for at prøve at forstå, hvad der har betydning for elevernes læring i praktikken. Ansvar vil desuden være et tema som vil blive belyst gennem analysen, herunder hvordan man kan forstå tildeling af ansvar som en læringsressource, samt hvordan mangel på tildeling af ansvar kan forstås som en læringsbarriere. Med Lave og Wengers teori om læring som situeret får jeg mulighed for at knytte elevernes læring hvilket jeg vil komme ind på i det første analyseafsnit Skolepraktikken som læringskontekst. 9.2 Skolepraktikken som læringskontekst Som tidligere beskrevet forstår Lave og Wenger al læring som situeret. Det vil sige, at det har en betydning for læringens betingelser, hvilken kontekst den er indlejret i. Jeg vil derfor, inden jeg bevæger mig ned på individniveau i analysen, beskrive den kontekst som skolepraktikken på et samfunds og institutionelt niveau er indlejret i. Det skolepraktikken. Som jeg vil illustrere i dette afsnit, har det at skolepraktikken foregår i en uddannelseskontekst, en særlig afsmitning på elevernes holdninger til og opfattelser af praktikformen. For det første er det værd at fremhæve, at samtlige af de elever, jeg har talt med, 13

18 fortæller, at skolepraktikken ikke var deres førsteprioritet, da de skulle i praktik. Skolepraktikken er derfor kun noget de har valgt, fordi de ikke har fået mulighed for at komme i praktik i en virksomhed. Skolepraktikken skal altså betragtes som elevernes absolut sidste mulighed for at komme i praktik og dermed videre i deres uddannelse. Opfattelsen af skolepraktikken som sidste mulighed eller andet valg, går igen hos praktikcenterinstruktør Grethe og praktikcenterchef Anita. De fortæller begge, at praktikcenterets vigtigste opgaver er at skaffe praktikaftaler med virksomheder til eleverne, hvilket betyder, at det gælder om at få eleverne ud af skolepraktikken. Dette er ikke noget Grethe og Anita selv har fundet på, men derimod er et lovkrav, at praktikcentrene skal lave praktikpladsopsøgende arbejde (Ref. C). I det følgende citat, fortæller praktikinstruktør Grethe, om hvordan en ordinær praktikplads er at foretrække; Jeg vil sige det at få en ordinær praktikplads, er jo det optimale og virkelig komme ud og snuse til virkelighedens verden, med alle de udfordringer som en hverdag kan give, det er jo et lidt beskyttet miljø vi har her, fordi det er en simuleret verden. (Praktikcenterinstruktør Grethe: 8) At Grethe italesætter en ordinær praktikplads som det optimale, er også gennemgående for synet på praktikken blandt eleverne. Det praktikpladsopsøgende arbejde kan muligvis være med til at bekræfte eleverne i deres oplevelse af, at skolepraktikken er andet valg, og at målet er, at de kommer ud af skolepraktikken. Dette er muligvis også medvirkende til, at eleverne kan opleve skolepraktikken som en form for ven- centerchef Anita fortæller desuden, at hun ikke oplever at skolepraktikken endnu er social acceptabel, og at det er en udfordring at få eleverne til at søge skolepraktik. Hun fortæller i den forbindelse, at hun har oplevet, at elever på grundforløbet har holdt det hemmeligt, at de havde søgt plads i skolepraktik, fordi de synes det var pinligt, hvilket fortæller en del om elevernes generelle opfattelse af skolepraktikken (Anita: 54-55). Formålet med dette afsnit har været at give en forståelsesramme for udgangspunktet for elevernes deltagelse i skolepraktikken. I min problemformulering spørger jeg til, hvad der er det særlige ved skolepraktikken som læringskontekst, og det er derfor en fordel at have en forståelse for det udgangspunkt eleverne deltager med, da det kan være med til give en bedre forståelse for, hvordan eleverne forholder sig til praktikken. I det følgende afsnit vil jeg beskæftige mig med læringsformerne i skolepraktikken. 14

19 9.3 Læringsformer i praktikken skolepraktikken. Læringsformerne er relevante at få et indblik i, for at kunne forstå de forskellige måder, hvorpå eleverne har mulighed for at lære i praktikken. De forskellige læringsformer kan både rumme læringsressourcer og læringsbarrierer. Jeg vil kort indlede afsnittet med at opridse to af de læringsformer Nielsen og Kvale peger på som relevante i en praktikkontekst. Den ene læringsform kalder Nielsen og Kvale at lære ovenfra, dette sker når eleven lærer af en mere erfaren i faget. Den anden læringsform kalder de at lære fra siden, her foregår læringen som sidemandsoplæring, hvor eleverne lærer af hinanden. Det fremhæves som en fordel ved sidemandsoplæringen, at den der lærer fra sig, også selv lærer (Nielsen og Kvale 2003: 252). Jeg vil i det følgende komme ind på elevernes oplevelser med disse to læringsformer. Ernæringsassistenteleven Jannie fortæller, at man bliver sat sammen med en elev, der har været der længere tid end en selv, som lærer en op, når man starter i skolepraktikken (Jannie: 86). Eleverne stifter altså fra dag ét bekendtskab med sidemandoplæring. Ifølge Jannie spørger hun ofte de andre elever til råds, hvis der er noget hun er i tvivl om, hvilket i det hele taget er noget, eleverne benytter sig af; vi bruger hinanden til råd og vejledning (Jannie: 85). Eleverne udnytter altså muligheden for at spørge deltagere med mere erfaring til råds, og bruger på den måde aktivt hinandens erfaringer i praksisfællesskabet. Jannie fortæller, at elever, der kommer tilbage i køkkenet efter et skoleophold, ofte bringer en masse ny viden med, som de andre kan nyde godt af (Jannie: 85). Dette er altså endnu et eksempel på, at eleverne aktivt trækker på hinandens viden. Jannie fremhæver desuden, at det at lære at samarbejde, er en helt central del af det, eleverne lærer i skolepraktikken, da de forventes at samarbejde om stort set alle opgaver. Hun sammenligner skolepraktikken med hendes oplevelse med praktik i en virksomhed, og fortæller, at hun i virksomheden stod alene hele dagen og lavede sandwich, hvilket står i kontrast til skolepraktikken, hvor eleverne forventes at samarbejde om at løfte opgaverne (Jannie: 86). Det, at eleverne samarbejder meget, er altså, ifølge Jannie, noget særligt ved skolepraktikken som læringskontekst. Kontoreleven Lise fortæller på samme måde som Jannie, at samarbejde og sidemandsoplæring, er centrale læringsformer i skolepraktikken; Som udgangspunkt, bliver man lært op af de andre, der er ikke en instruktør der sætter dig ned og viser 15

20 noget, når du kommer den første dag. (Kontorelev Lise: 35). Lise fortæller dog om en oplevelse i praktikken, hvor sidemandsoplæringen mødte sine begrænsninger. I det følgende interviewuddrag fortæller Lise om en situation, hvor hun skulle lære et nyt computerprogram, som hun havde svært ved og samtidig ikke kunne få hjælp til af sin sidemand; Jeg troede, at der sad en sammen med mig, som kunne hjælpe mig, og så tænkte, jamen hvordan fanden skal jeg gøre det, når jeg aldrig har prøvet det altså, jeg skal jo ind og søge rundt i et program, som jeg er i gang med at lære (Kontorelev Lise: 22) Lise fortæller i forlængelse af dette, at hun tror, at hendes sidemand ignorerede hende, fordi hun er længere på uddannelsen end Lise og dermed burde kunne hjælpe, og derfor var bange for at tabe ansigt overfor Lise i tilfælde af, at hun ikke var i stand til at hjælpe. Lise bliver i situationen frustreret over, at hendes sidemand ikke kan hjælpe hende, og episoden er et godt eksempel på, at sidemandsoplæringen også kan have nogle begrænsninger, fordi man ikke altid kan være sikker på, at de andre elever kan mere end en selv. Lise forklarer, at det især er problematisk, at sidemanden ikke kan hjælpe, hvis hun samtidig ikke kan få hjælp af instruktøren. Lise fortæller, at hun er glad for sin instruktør, men siger samtidig, at hun ikke altid er til rådighed, når hun har brug for hjælp; Jeg tror helt klart, at vi har den instruktør som er mest brugbar, men i og med, at hun også er så brugbar, som hun er, så er der nogen, der river i hende hele tiden. (Kontorelev Lise: 23). I dette tilfælde kan den manglende adgang til mere erfarne praksisudøvere opleves som en læringsbarriere for Lise, fordi hun ikke får adgang til den hjælp hun har brug for. Cateringeleven Laura har gode erfaringer med sidemandsoplæring. Hun forklarer, hvordan hun aktivt bruger dem, der har mere erfaring end hende selv som læremestre. Hun fortæller for eksempel, at der er en kokkeelev i køkkenet, som har en del mere erfaring end hende selv, som hun spørger til råds og kigger over skulderen, når han arbejder (Laura: 72). Man kan sige, at Laura gennem observation og imitation lærer af en mere erfaren udøver i praksisfællesskabet. Laura fortæller samtidig, at hun også nogen gange fungerer som læremester for de andre elever; Der er også nogen 16

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 1. køn Mand 56 73.7% Kvinde 20 26.3% 2. Alder 18 år eller yngre 22 28.9% 19-20 år 21 27.6% 21-25 år 16 21.1% 26 år eller ældre 17 22.4% 3. Er du hjemmeboende (hos

Læs mere

ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING

ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING 7.11.2013 ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING FORHANDLING CHARLOTTE JONASSON 7.11.2013 POINTERNE Elevers engagement og fastholdelse i uddannelse et fælles anliggende Vejledning til grundforløb og

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Evaluering 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 2015 Det

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle?

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Forsker-praktiker netværksmøde torsdag d. 29. september 2011 Lena Lippke Baggrund Del af det nationale forskningsprojekt Frafald og fastholdelse

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere