Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne - Om læringspotentialer og læringsbarrierer i skolepraktikken som læringskontekst Sonja Marie Staffeldt Projektrapport 8. semester Læring og Forandringsprocesser Aalborg Universitet, København Forår 2014 Vejleder Peder Hjort-Madsen

2 Skolepraktik i Erhvervsuddannelserne - Om læringspotentialer og læringsbarrierer i skolepraktikken som læringskontekst Projektrapport 8. semester Læring og Forandringsprocesser, Aalborg Universitet, København Forår 2014 Sonja Marie Staffeldt Studienummer: Vejleder Peder Hjort-Madsen Anslag i alt:

3 Tak Jeg vil gerne rette en tak til de to praktikcentre, hvor jeg har foretaget min undersøgelse, for at vise interesse og åbenhed for mit projekt, og gennem interviews med elever og praktikansvarlige, at gøre det muligt for mig, at få et indblik i oplevelser og erfaringer med skolepraktik. Dernæst vil jeg gerne rette en tak til min vejleder Peder Hjort-Madsen for kyndig og altid konstruktiv vejledning, som har betydet, at jeg er gået motiveret fra hvert vejledermøde, med en oplevelse af gåpåmod.

4 Indhold 1. Indledning 1 2. Problemfelt 2 3. Problemformulering 3 4. Kort om skolepraktik 3 5. Case beskrivelse 3 6. Videnskabsteori og Metode Kvalitative interviews som metode 5 7. Præsentation af interviewpersoner 6 8. Teoretisk perspektiv Indledning til teoripræsentation Praksisfællesskaber som læringskontekst Praktikkens læringslandskab: om læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken Ansvars betydning for læring Læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken Analyse Analysedesign Skolepraktik som læringskontekst Læringsformer i praktikken Elevernes engagement i praktikken Elevernes erfaringer med ansvar i praktikken Faglige krav og udfordringer Opsamling på analyse og undersøgelsens resultater Referencer 30

5 1. Indledning D. 1. september 2013 åbnede 50 nye praktikcentre på de danske erhvervsskoler. Formålet med praktikcentrene er, at sikre at elever der ikke får en ordinær praktikplads i en virksomhed kan gennemføre deres uddannelse. Praktikcentrene er blevet uddannelsesgaranti. Formålet med praktikcentrene er at forbedre kvaliteten af skolepraktikken, og samtidig give de enkelte skoler en større del af ansvaret for elevernes samlede uddannelse, herunder at sammensætte praktikforløb og formidle praktikaftaler. Det er desuden centrenes opgave at sikre, at så mange elever som muligt kommer i praktik i en virksomhed (Ref. A). I de danske erhvervsuddannelser er der en stærk tradition for at virksomhedsoplæring indgår som et centralt element af uddannelsen. Virksomhedsoplæringen fylder typisk to tredjedele af den samlede uddannelsestid. Den høje vægtning af den praksisbaserede del af uddannelsen er en fordel i forhold til at skabe en lettere overgang fra uddannelse til arbejde, hvilket blandt andet har betydet at Danmark, i forhold til andre europæiske lande, ligger relativt lavt, når det gælder ungdomsarbejdsløshed. På den anden side er det en velkendt ulempe ved det danske vekseluddannelsessystem, at indgangen til de forskellige fagområder er markedsstyret, og eleverne dermed er afhængige af, hvorvidt virksomhederne er villige til at stille praktikpladser til rådighed (Helms Jørgensen og Juul 2010: 4). Praktikcentrene er dermed et vigtigt led i opfyldelsen af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, fordi de er med til at sikre, at erhvervsskoleelever kan gennemføre deres uddannelse, på trods af at de ikke får en ordinær praktikplads (EVA 1: 15). Erhvervsskolerne kæmper dog med at skolepraktikken har et dårligt ry (Ref. B). Rapporten Resultater af skolepraktik (2012) udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at skolepraktikordningen står overfor tre centrale udfordringer. Den første udfordring handler om en rekrutteringsproblematik, da forholdsvis få elever søger plads i skolepraktik. Den anden udfordring handler om skolepraktikkens dårlige ry og omdømme. Den tredje og sidste udfordring handler om at sikre de læringsmæssige og faglige potentialer i ordningen (EVA 2: 6). I rapporten Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik (2010) 1

6 peges der på, at debatten om skolepraktikken er præget af, at det er kendetegnende for det danske erhvervsuddannelsessystem at der blandt skolerepræsentanter, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer er bred enighed om, at skolebaseret undervisning ikke kan kompensere fuldstændigt for virksomhedsoplæring (Juul 2005 i Helms Jørgensen og Juul 2010: 5). Denne holdning er uden tvivl med til at give skolepraktikken sit dårlige ry, da den må formodes at have en afsmittende effekt på skolernes aktører herunder undervisere og elever. På trods af skolepraktikkens dårlige ry, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at skolepraktikelevernes faglige niveau, når de er færdiguddannede, adskiller sig forholdsvist lidt fra elever der har været i ordinær praktik, mens forskellen i højere grad viser sig i forhold til skolepraktikelevernes efterfølgende arbejdstilknytning, hvor de står svagere (EVA 2: 5-6). 2. Problemfelt Den undersøgelse jeg ønsker at foretage, tager udgangspunkt i en nysgerrighed omkring, hvordan skolepraktikken opleves fra et elevperspektiv. Jeg bider især mærke i resultaterne af den ovenfornævnte evaluering af skolepraktikelevers faglige niveau, som viser at forskellen på skolepraktikelever, og elever der har været i ordinær virksomhedspraktik, ikke er markant. Som jeg er inde på i indledningen, skyldes skolepraktikkens dårlige ry blandt andet at praktikformen, blandt skolerepræsentanter, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, anses for at stå i skyggen af virksomhedspraktikken, fordi den skolebaserede undervisning, ikke anses for at kunne kompensere fuldstændigt for virksomhedsoplæring. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at elever i virksomhedspraktik, og elever i skolepraktik, vil få to forskellige oplevelser, da konteksterne skaber nogle særlige betingelser og vilkår. Men noget tyder på, at skolepraktikeleverne får et udbytte af praktikformen, siden deres faglige niveau viser sig ikke at være markant ringere, end niveauet hos de elever der har været i ordinær praktik. Dette giver anledning til en lyst til, at undersøge hvordan elever der pt. er i skolepraktik, oplever det faglige miljø i skolepraktikken, herunder hvad de oplever fungerer godt og mindre godt, ved måden praktikken er tilrettelagt på. Da det er et faktum, at der i Danmark i øjeblikket er stor mangel på praktikpladser, er skolepraktikken med til at udfylde en vigtig plads i målsætningen om, at elever på erhvervsuddannelserne, får mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Med oprettelsen af de nye praktikcentre, gøres skolepraktikken samtidig til en ordning, der er kommet for at blive, og derfor mener jeg, at det er vigtigt at få viden om, hvordan 2

7 man kan forstå skolepraktikken som læringskontekst, med henblik på at sikre, de læringsmæssige og faglige potentialer i ordningen. Med denne undersøgelse ønsker jeg, ved at tale med elever der i skolepraktik, at få et indblik i hvilke læringspotentialer og læringsbarrierer de oplever ved praktikformen, og hvad eleverne oplever som særligt ved skolepraktikken som læringskontekst. Ved at gøre dette, ønsker jeg at bidrage med viden om, hvordan man kan skabe endnu stærkere læringsmiljøer på praktikcentrene. Mit fokus er dermed, hvilke læringspotentialer og læringsbarrierer, der problemformulering. 3. Problemformulering i skolepraktik, og hvad er det særlige ved skolepraktikken som læringskontekst? 4. Kort om skolepraktik Skolepraktik (SKP) i erhvervsuddannelserne blev indført i 1993, tidligere hed ordningen praktikpladskompenserende undervisning (PKU) og blev indført i 1991 (Jørgensen og Juul 2010: 2). Ordningen var oprindelig midlertidig med udløb i slutningen af 1996, men blev i stedet indført permanent i 1997 (EVA 1: 23). Skolepraktikken kan kombineres med forskellige former for kortere praktikpladsaftaler i virksomheder. Det kan for eksempel være en såkaldt restlæreaftale, hvor eleven får en praktikaftale med en virksomhed i den resterende praktiktid. Udover restlæreaftaler kan skolen sørge for, at eleven i en del af skolepraktiktiden kommer i såkaldt virksomhedsforlagt undervisning (VFU). VFU indebærer at eleven kommer ud i en virksomhed, der tager sig af praktikundervisningen i en periode, hvilket foregår under skolens ansvar. VFU kræver ingen uddannelsesaftale mellem virksomheden og skolen, og eleven indgår ikke i virksomhedens produktion men fungerer som ekstra arbejdskraft (EVA 2: 29; 30). Elever i skolepraktik får ikke løn men modtager derimod en skolepraktikydelse, som dog ikke er ligeså høj som en almindelig praktikløn. Samtidig har elever i skolepraktik juridisk set elevstatus (EVA 2: 29). I det følgende vil jeg beskrive den kontekst, jeg har foretaget min undersøgelse i. 5. Case beskrivelse Jeg har foretaget min undersøgelse på to forskellige praktikcentre. Det ene praktikcenter beskæftiger elever indenfor økonomi og administration. På dette praktikcenter 3

8 har jeg interviewet to elever - Salima og Lise - som begge er på kontoruddannelsen med speciale i økonomi. Praktikcenteret huser tre simulerede virksomheder, herunder rejsebureauet Sol og Sommer, som er den virksomhed, jeg har besøgt. Sol og Sommer beskæftiger udelukkende økonomielever og er delt op i tre forskellige afdelinger herunder en salgs-, indkøbs- og økonomiafdeling. De to elever, jeg har interviewet, er pt. beskæftiget i salgsafdelingen, men i løbet af praktikken skal de prøve at arbejde i alle tre afdelinger. Virksomheden arbejder efter en handelsvirksomheds principper systemet SIMU World, hvori der foregår handel mellem 25 skolepraktikvirksomheder. Praktikpladsinstruktøren (underviseren) Grethe er ansvarlig for virksomheden Sol og Sommer og jeg har også interviewet hende. Det andet praktikcenter jeg har besøgt, beskæftiger elever inden for de gastronomiske uddannelser. Her arbejder eleverne i et storkøkken, hvor de blandt andet laver mad til skolens kantine. Køkkenet er delt op i partier ligesom i en rigtig virksomhed, og elev- kokkeeleven Maria, cateringeleven Laura og ernæringsassistenteleven Jannie. Derudover har jeg interviewet praktikcenterchefen Anita. Formålet med at interviewe Anita og Grethe er at få et indblik i, hvilke rammer praktikcentrene arbejder med at skabe for eleverne. De elever, jeg har interviewet, vil blive præsenteret senere i opgaven. Efter denne case præsentation, vil jeg i det følgende afsnit beskrive mine videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. 6. Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretisk arbejder jeg indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme og ønsker gennem mine interviews at opnå indsigt i, hvordan eleverne konstruerer mening i skolepraktikken. I kraft af min videnskabsteoretiske position arbejder jeg ud fra ter derimod virkeligheden som socialt konstrueret (Fuglesang og Bitsch Olsen 2009: 349). I min problemformulering spørger jeg til, hvilke læringsressourcer og læringsbarrierer eleverne har erfaringer med i skolepraktikken. Grundet min videnskabsteoretiske position forstår jeg læringsressourcer og barrierer som betinget af relationen mellem de aktører, der indgår i praktikken, herunder blandt andet eleverne og instruktørerne. Mødet mellem de forskellige aktører i praktikken forstås dermed som en social konstruktion med særlige potentialer og vilkår, der får betydning for den læring, der kan 4

9 else af denne, der er mit fokus. 6.1 Kvalitative interviews som metode Jeg genereret min empiri gennem kvalitative semistrukturerede interviews, da jeg mener, at denne metode egner sig bedst til at få indsigt i min undersøgelsesinteresse (Kvale og Brinkmann 2009). Da jeg er interesseret i den enkelte elevs oplevelse af at være i skolepraktik, mener jeg bedst at kunne få et indblik i dette ved at tale én til én med eleven. Det er vigtigt at nævne, at de elever jeg har interviewet, frivilligt har meldt sig til interviewet. Det betyder at det er en særlig gruppe af elever, jeg har talt med, og det var under interviews med de implicerede kendetegnende, at de alle overvejende var glade for praktikken og klarede sig godt. Det betyder samtidig, at jeg ikke får indblik i perspektiver fra elever, der overvejende ikke er glade for praktikken, og som måske ikke klarer sig så godt, hvilket jeg må tage højde for i min analyse. Jeg har blandt andet valgt det semistrukturerede interview som empirisk metode, fordi det rummer muligheden for at informanterne kan komme med beskrivelser fra deres hverdag, uden at jeg som interviewer bliver for styrende. Da interviewformen er relativt som informanten tillægger særlig betydning (Kvale og Brinkmann, 2009: 45; 52). Inden interviewene har jeg udarbejdet en interviewguide. Under hvert interview har jeg vurderet hvilke spørgsmål, der vil være relevante at stille den informant, som jeg har siddet overfor. Dette har betydet, at alle informanter ikke har fået præcis de samme views. Jeg har optaget alle interviews på lyd og foretaget en detaljeret transskribering, hvor jeg ordret har gengivet det sagte (Kvale og Brinkmann 2009: ). Jeg har dog udeladt øh er, hvor jeg vurderer, at de ikke har nogen meningsmæssig betydning, og jeg har derudover, når jeg anvender uddrag af interviewudskrifterne i min analyse, nogle steder tilpasset sætningerne, så meningen fremstår klarere. Interviewguides analysere mit datamateriale har jeg lavet en meningsfortolkning, hvilket vil sige, at jeg ved at gå bag om det sagte, fortolker interviewpersonernes udtalelser med henblik på (Kvale og Brinkmann 2009: 230). Efter denne gennemgang af mine metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser følger en præsentation af mine interviewpersoner. 5

10 7. Præsentation af interviewpersoner Det er meget forskelligt, hvor længe de elever, jeg har talt med, har været i skolepraktik. Derudover spænder de bredt alders- og erfaringsmæssigt. Nogle af eleverne har været i praktik i virksomheder i kortere perioder, mens andre udelukkende har været i skolepraktik. Nogle af eleverne har desuden allerede været på arbejdsmarkedet og har en anden uddannelse bag sig, mens andre kommer direkte fra folkeskolen. Eleverne indgår derfor i praktikken med meget forskellige forudsætninger. Lise - Kontorelev net slagter men måtte opgive sit arbejde, fordi hun er blevet opereret i begge hofter. Hun overvejede også andre uddannelser, da hun skulle uddanne sig igen, men synes kontoruddannelsen var et godt valg, fordi hun gerne vil have en forholdsvis kort uddannelse, så hun kan komme ud på arbejdsmarkedet igen og dermed forsøge sin familie. Lise har endnu ikke været ude i virksomhedspraktik. Salima - Kontorelev Salima er 32 år og har været i skolepraktik i cirka ni måneder. Hun kom til Danmark fra Afghanistan i 2004 og fandt uddannelsen, fordi hun gik på sprogskole i samme by. Hun ville oprindelig gerne være pædagog men fandt efter en prøveperiode ud af, at det passede hende bedre at få et arbejde med mere ro. Salima har indtil videre kun været i praktik på praktikcenteret. Laura - Cateringelev Laura er 28 år og har været i skolepraktik i halvandet år. Hun har både gået på teknisk skole og produktionsskole, inden hun startede på uddannelsen. Derudover har hun to års arbejdserfaring fra en kantine. Hun startede på uddannelsen som smørebrødsjomfru, men skiftede til cateringuddannelsen. Laura har været i virksomhedsforlagt undervisning to gange á tre måneder. Jannie Ernæringsassistentelev Jannie er 18 år og har været i skolepraktik en måneds tid og har lige afsluttet hovedforløbet. Hun var også i skolepraktik efter grundforløbet og har sammenlagt være i skolepraktik i et års tid. Jannie startede på uddannelsen direkte efter 10. Klasse. Hun har været i virksomhedspraktik én gang. 6

11 Maria - Kokkeelev Maria er 24 år og har været i skolepraktik i to måneder. Hun har været på en del andre uddannelser og kurser, inden hun startede på uddannelsen, og hun har desuden to års arbejdserfaring fra en kantine. Maria har været ude i virksomhedspraktik én gang men at komme tilbage på praktikcenteret. Efter denne præsentation af mine interviewpersoner, vil jeg nu redegøre for undersøgelsens teoretiske ramme. 8. Teoretisk perspektiv 8.1 Indledning til teoripræsentation I det følgende vil jeg præsentere de teorier og teoretiske begreber, der dels danner rammen om min analyse og dels skal give mig nogle analytiske værktøjer, der kan bidrage med at forstå, hvad der er på spil, når det gælder elevernes læring i skolepraktikken. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i teorier, der bygger på en forståelse af læring som noget, der foregår gennem deltagelse i sociale praksisser. Dette står i modsætning til en opfattelse af læring, som en udelukkende individuel proces med en begyndelse og en slutning, hvor læring anskues som noget, der kan adskilles fra de øvrige aktiviteter, vi indgår i (Wenger 1998 i Illeris 2012: ). Da min undersøgelse tager udgangspunkt i en praksiskontekst, hvori læring sker gennem arbejde frem for gennem det felt jeg undersøger. I det første teoriafsnit Praksisfællesskaber som læringskontekst vil jeg præsentere væsentlige pointer fra Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring og legitim perifer deltagelse. Derudover indeholder afsnittet en redegørelse for centrale pointer i Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. I det andet teoriafsnit Praktikkens læringslandskab: om læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken, vil jeg præsentere Klaus Nielsen og Steinar Kvales brug af Lave teorierne relevante for min undersøgelse. 8.2 Praksisfællesskaber som læringskontekst Den amerikanske antropolog Jean Lave, og den schweizisk-amerikanske datalog 7

12 til bogens succes. Den ene var, at Lave og Wenger fremlagde pointen om læring som situeret, hvilket var blevet mere eller mindre ignoreret af en dominerende behavioristiske læringsforskning. Den anden grund var, at Lave og Wenger beskrev læringens situerethed gennem en idé om legitim perifer deltagelse, som havde til formål at forklare, hvordan læring må forstås som en integreret del af de sammenhænge og sociale processer, som den lærende er en del af (Illeris 2012 i Illeris 2012: 127). Lave og Wenger udviklede idéen om læring gennem legitim perifer deltagelse på baggrund af Jean Laves studier af mesterlære blandt håndværkslærlinge hos skræddere i Vestafrika (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 128). Teorien er derfor udviklet i en arbejdskontekst, men jeg vil dog argumentere for, at den kan overføres på en skolepraktikkontekst, fordi det i skolepraktikken også gør sig gældende, at eleverne lærer gennem arbejde. I det følgende vil jeg introducere teorien legitim perifer deltagelse, fordi det en teori, der kan bidrage med at forstå, hvilke deltagelsesmuligheder eleverne har i skolepraktikken. Legitim perifer deltagelse beskriver processen, hvorigennem nytilkomne bliver en del af et givent praksisfællesskab. Ved at deltage i fællesskaber af praktikere vil den nytilkomne gennem beherskelsen af færdigheder og viden bevæge sig mod fuld deltagelse i fællesskabets praksis. Begrebet legitim perifer deltagelse, kan derfor anvendes til at belyse relationerne mellem nytilkomne og mere erfarne deltagere i et fællesskab (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 127). Lave og Wenger forstår den lærende som en hel person. Det vil sige, at læring er mere en blot modtagelse af faktuel pensumbestemt viden. Læring sker gennem aktivitet i og med verden. Det vil sige, at aktøren, aktiviteten og omverdenen i et samspil gensidigt skaber hinanden (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 130). Lave og Wenger forklarer, at den legitime deltagelse ikke har en modsætning som sådan, for eksempel i form af illegitim deltagelse. Derimod må man betragte begrebet som en helhed (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012:132); Det perifere lægger op til, at der er en mangfoldighed af varierede, mere eller mindre forpligtende og inkluderende måder at være placeret på i de sig om at være placeret i det sociale rum. At skifte placering og perspektiv er en del af aktørernes læringsbaner, deres udvikling af identiteter og former for medlemskab. (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012:132) 8

13 Man kan altså forstå den perifere deltagelse som en mangfoldighed af måder at være placeret i et praksisfællesskab på, afhængig af ens deltagerbane. I følge Lave og Wenger er periferhed en positiv betegnelse, der har til formål at beskrive en åbning eller en måde, hvor igennem man som deltager kan få adgang til nye forståelser gennem øget involvering (Lave og Wenger 1991 i Illeris 2012: 133). I det følgende vil jeg redegøre for Wengers teori om praksisfællesskaber. Man kan med denne teori forstå elevernes deltagelse og læring i skolepraktikken som mere en blot tilegnelsen af faglig viden og færdigheder. Teorien kan derfor åbne op for en forståelse af elevernes deltagelse i skolepraktikken som et læringsfællesskab, hvori de blandt andet forhandler om mening og identitet. Eleverne lærer gennem deltagelsen med andre ord at forstå sig selv og hinanden på særlige måder, og deltagelsen rummer dermed også mulighed for identitetsudvikling og nye selvforståelser hos eleverne. I 1998 udgiver Etienne Wenger bogen Communities of Practice Learning, Meaning and Identity, hvori han præsenterer det, han kalder en social teori om læring. Det vil sige, at læring og det at udvikle mening og identitet, forbindes med at indgå i sociale sammenhænge (Illeris 2012 i Illeris 2012: 140). Wenger bygger sin teori om læring i praksisfællesskaber på en række antagelser. Herunder, at vi er sociale væsener, hvilket han anser for et vigtigt aspekt af læringen. Han antager derudover, at det at tilegne sig kundskaber kræver kompetencer indenfor det, der tillægges værdi i sammenhængen. Wenger bygger desuden teorien på den antagelse, at erkendelse handler om deltagelse i bestræbelserne på at mestre disse kompetencer ved at udvise et aktivt engagement i omgivelserne. Den sidste antagelse bygger på idéen om, at mening i sidste ende er læringens mål. Det vil sige, den enkeltes evne til at engagere sig i verden og opleve den som meningsfuld (Wenger 1998 i Illeris 2012: 142). Wenger forstår overordnet læring som social deltagelse, og den lærende forstås som en aktiv del af sociale praksisfællesskaber, og det er disse fællesskaber, som den enkelte skaber sin identitet i forhold til. Deltagelsen indebærer både en form for tilhørsforhold og en handling. At deltage i et fællesskab har dermed både betydning for det vi gør, og hvordan vi fortolker dette, men også for hvordan vi forstår os selv, og hvem vi er. Herunder mening, praksis, fællesskab og handlen. Mening handler om, hvordan vi forstår verden og det der omgiver os som meningsfuldt. Praksis handler om de fælles historiske og sociale ressourcer, som danner den ramme, der muliggør opretholdelsen 9

14 af et gensidigt engagement i vores handlinger. Fællesskab knytter sig til de sociale beskæftige sig med, og hvad der anerkendes som kompetence. Identitet knytter sig til, hvordan læring kan ændre, hvem vi er, og hvordan vi forstår os selv. Der er dermed mulighed for at udvikle personlige udviklingshistorier indenfor rammerne af de fællesskaber, vi indgår i. Wenger understreger, at elementerne skal forstås som gensidigt forståelse (Wenger 1998 i Illeris 2012: 143). Opsamlende kan det siges, at læring i Wengers forståelse sker ved at bidrage til og engagere sig i praksis, i de fællesskaber man er en del af (Wenger 1998 i Illeris 2012: 142). Efter denne gennemgang af centrale pointer i Lave og Wenger teoriudvikling, vil det følgende afsnit tage afsæt i Klaus Nielsen og Steinar Kvales forståelse af praktikken som læringslandskab. 8.3 Praktikkens læringslandskab: om læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken I min problemformulering spørger jeg blandt andet til, hvilke ressourcer og barrierer for læring, eleverne oplever i skolepraktikken. Til at bidrage til forståelsen af disse barrierer og ressourcer, vil jeg anvende Klaus Nielsen og Steinar Kvales forståelse af praktikken som et læringslandskab (Nielsen og Kvale 1999; 2003). Metaforen landskab bruges til at kaste lys over de læringsressourcer, der ligger i omverdenen. Nielsen og Kvale forklarer, at de frem for at konstruere nye teoretiske modeller, ønsker at gøre ladsen, men som ikke bliver tilstrækkeligt fremhævet. Man kan derfor ikke tale om en gængs teoriudvikling (Nielsen og Kvale 1999; 20). Afsnittet er opdelt i to underafsnit. I det første afsnit Ansvars betydning for læring, introduceres tre forskellige ansvarsbegreber, som ifølge Nielsen og Kvale, kan have betydning for elevernes læring. I det følgende afsnit Læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken, beskrives hvad Nielsen og Kvale betragter som henholdsvis læringsmæssige udfordringer og muligheder, når man betragter praktikken som et praksisfællesskab. Det skal indledningsvis nævnes, at når Nielsen og Kvale bruger begrebet praktik, refererer de til praktik på en arbejdsplads, og de beskæftiger sig derfor ikke med skolepraktik som sådan. Da skolepraktikken gerne skulle minde om en rigtig arbejdsplads, vil jeg argumentere for, at deres begreber er mulige at overføre til en skoleprak- 10

15 tikkontekst. Jeg vil argumentere for, at det vil være nogle af de samme udfordringer, der er på spil i forhold til elevernes læring i skolepraktikken, som i virksomhedspraktik. Samtidig vil der være punkter, hvor man ikke kan sammenligne skolepraktikken med praktikken i en virksomhed, og dette må man tage højde for, når man anvender begreberne. For eksempel vil de læringspotentialer, der i virksomhedspraktik ligger i at arbejde sammen med mere erfarne kollegaer, ikke på samme måde være aktuelle i skolepraktikken. Eleverne i skolepraktik er bredt sammensat, når det gælder erfaring, og derfor kan de sagtens lære af hinanden. Dog vil det ikke være hovedreglen i skolepraktik, at alle de andre elever er mere erfarne end eleven selv, hvilket omvendt vil være tilfældet i en arbejdspladskontekst, hvor eleven udelukkende er sammen med mere erfarne kollegaer. Dette skaber nogle særlige vilkår for læringen i skolepraktikken, hvilket jeg vil gå mere ind i i analysen. 8.4 Ansvars betydning for læring Nielsen og Kvale forklarer, hvordan man kan forstå elevens deltagelse i praksisfællesskabet som en proces fra at være perifer deltager til at blive ansvarlig deltager. De mennesker, og ansvar fremhæves som en yderst central dimension af elevens læreproces (Nielsen og Kvale 2003: 23). Derfor kan man forstå det som en barriere for læring, hvis eleven ikke tildeles ansvar. Nielsen og Kvale arbejder med tre forskellige ansvarsbegreber herunder; at stå til ansvar, at løfte ansvar og at føle sig ansvarlig. At stå til ansvar vil sige, at eleven får ansvar for en del af produktionen, hvilket hænger sammen med at være en del af en større helhed. At løfte ansvar handler om at eleven gradvist bliver bedre til at løse en opgave. Det sidste ansvarsbegreb, at føle sig ansvarlig, handler om den følelsesmæssige dimension i at opleve et tilhørsforhold til sine arbejdsopgaver og til praksisfællesskabet det drejer sig dermed om det emotionelle engagement i elevens læreproces (Nielsen og Kvale 2003: 24). I det følgende afsnit praktikken. 8.5 Læringsressourcer og læringsbarrierer i praktikken praktikkontekst. Da de betragter læring som deltagelse i praksisfællesskaber, rummer deltagelse i praktikken blandt andet mulighed for at lære gennem øvelse og udøvelse, - 11

16 sourcer i praktikken (Nielsen og Kvale 1999: 21). Af læringsbarrierer nævnes blandt andet manglende adgang til erfarne praksisudøveres arbejde. Desuden kan det være en barriere for læring, at læringen hæmmes på grund af ensidigt arbejde og stor specialisering (Nielsen og Kvale 2003: 29). Læring kan yderligere forhindres, hvis det ikke er muligt at samarbejde med eller observere mere erfarne udøvere af faget (Nielsen og Kvale 1999: 30). Det nævnes endvidere som en læringsbarriere; at væsentlige, fagligt udviklende opgaver med stor læringsmæssig værdi bliver forbeholdt de mere erfarne medarbejde på arbejdspladsen. (Nielsen og Kvale 1999: 30). Det vil sige at eleven kan bremses i sin læreproces, hvis der ikke er adgang til opgaver som er fagligt udviklende. Efter denne gennemgang af min teoretiske ramme, vil jeg påbegynde analysen, som indledes med et analysedesign, hvori jeg blandt vil forklare, hvordan jeg vil operationalisere de teoretiske begreber i min analyse. 9. Analyse 9.1 Analysedesign Da jeg startede min undersøgelse, havde jeg en idé om, at jeg ville undersøge, ændrede sig siden hen, da jeg gennem mine interviews blev klar over, at dette var en meget abstrakt ting at forholde sig til for eleverne. Der lå samtidig et indbygget fremtidsperspektiv i min undren, som var svær håndgribelig, måske netop fordi, at det først er, når eleverne er færdiguddannede, at den faglige identitet for alvor synes relevant for dem at forholde sig til. Jeg erfarende derfor under mine interviews, at det var langt nemmere for eleverne at forholde sig til deres daglige virkelighed, og det måtte jeg tage højde for. Derfor ændrede jeg retning fra at have fokus på elevernes udvikling af en faglig identitet, til deres oplevelser med skolepraktikken som læringskontekst. Jeg har behandlet mit datamateriale gennem en tematiseringsproces, og har udvalgt de temaer i mit materiale, der har relevans for mit nuværende undersøgelsesspørgsmål. De temaer jeg er nået frem til, vil afspejles i analysens forskellige overskrifter. Temaerne vil hver især belyse de læringsbarrierer og læringsressourcer, eleverne har erfaringer med i skolepraktikken som læringskontekst. Til at forstå hvordan eleverne indgår og lærer i skolepraktikken, vil jeg anvende Wengers teori om praksisfællesskaber som en måde at anskue skolepraktikken på. 12

17 Skolepraktikken kan forstås som et praksisfællesskab, fordi eleverne forventes at samarbejde om fælles arbejdsopgaver med et fælles mål. På rejsebureauet Sommer og Sol arbejder eleverne med at sælge rejser, og i storkøkkenet samarbejder eleverne blandt andet om at lave retter til skolens kantine. Ved at anskue praktikken som et praksisfællesskab, åbner det samtidig en mulighed for at forstå elevernes deltagelse som en praksis, hvori de kan udvikle deres identitet og selvforståelse gennem gensidig forhandling af mening. Med teorien om praksisfællesskaber kan elevernes læring altså forstås som mere og andet end blot tilegnelsen af faglig viden og færdigheder. Eleverne kan indgå i praksisfællesskabet på forskellige måder. Til at forstå hvordan eleverne indgår i fællesskabet vil jeg anvende Lave og Wengers teori om legitim perifer deltagelse. I den kontekst min undersøgelse tager udgangspunkt i, vil den måde eleven deltager i praksisfællesskabet på blandt andet afhænge af, hvor længe eleven har været i praktikcenteret, samt hvor meget ansvar eleven oplever at have i praktikken. Jeg vil løbende gennem analysen bringe begreberne læringsressourcer- og barrierer i spil for at prøve at forstå, hvad der har betydning for elevernes læring i praktikken. Ansvar vil desuden være et tema som vil blive belyst gennem analysen, herunder hvordan man kan forstå tildeling af ansvar som en læringsressource, samt hvordan mangel på tildeling af ansvar kan forstås som en læringsbarriere. Med Lave og Wengers teori om læring som situeret får jeg mulighed for at knytte elevernes læring hvilket jeg vil komme ind på i det første analyseafsnit Skolepraktikken som læringskontekst. 9.2 Skolepraktikken som læringskontekst Som tidligere beskrevet forstår Lave og Wenger al læring som situeret. Det vil sige, at det har en betydning for læringens betingelser, hvilken kontekst den er indlejret i. Jeg vil derfor, inden jeg bevæger mig ned på individniveau i analysen, beskrive den kontekst som skolepraktikken på et samfunds og institutionelt niveau er indlejret i. Det skolepraktikken. Som jeg vil illustrere i dette afsnit, har det at skolepraktikken foregår i en uddannelseskontekst, en særlig afsmitning på elevernes holdninger til og opfattelser af praktikformen. For det første er det værd at fremhæve, at samtlige af de elever, jeg har talt med, 13

18 fortæller, at skolepraktikken ikke var deres førsteprioritet, da de skulle i praktik. Skolepraktikken er derfor kun noget de har valgt, fordi de ikke har fået mulighed for at komme i praktik i en virksomhed. Skolepraktikken skal altså betragtes som elevernes absolut sidste mulighed for at komme i praktik og dermed videre i deres uddannelse. Opfattelsen af skolepraktikken som sidste mulighed eller andet valg, går igen hos praktikcenterinstruktør Grethe og praktikcenterchef Anita. De fortæller begge, at praktikcenterets vigtigste opgaver er at skaffe praktikaftaler med virksomheder til eleverne, hvilket betyder, at det gælder om at få eleverne ud af skolepraktikken. Dette er ikke noget Grethe og Anita selv har fundet på, men derimod er et lovkrav, at praktikcentrene skal lave praktikpladsopsøgende arbejde (Ref. C). I det følgende citat, fortæller praktikinstruktør Grethe, om hvordan en ordinær praktikplads er at foretrække; Jeg vil sige det at få en ordinær praktikplads, er jo det optimale og virkelig komme ud og snuse til virkelighedens verden, med alle de udfordringer som en hverdag kan give, det er jo et lidt beskyttet miljø vi har her, fordi det er en simuleret verden. (Praktikcenterinstruktør Grethe: 8) At Grethe italesætter en ordinær praktikplads som det optimale, er også gennemgående for synet på praktikken blandt eleverne. Det praktikpladsopsøgende arbejde kan muligvis være med til at bekræfte eleverne i deres oplevelse af, at skolepraktikken er andet valg, og at målet er, at de kommer ud af skolepraktikken. Dette er muligvis også medvirkende til, at eleverne kan opleve skolepraktikken som en form for ven- centerchef Anita fortæller desuden, at hun ikke oplever at skolepraktikken endnu er social acceptabel, og at det er en udfordring at få eleverne til at søge skolepraktik. Hun fortæller i den forbindelse, at hun har oplevet, at elever på grundforløbet har holdt det hemmeligt, at de havde søgt plads i skolepraktik, fordi de synes det var pinligt, hvilket fortæller en del om elevernes generelle opfattelse af skolepraktikken (Anita: 54-55). Formålet med dette afsnit har været at give en forståelsesramme for udgangspunktet for elevernes deltagelse i skolepraktikken. I min problemformulering spørger jeg til, hvad der er det særlige ved skolepraktikken som læringskontekst, og det er derfor en fordel at have en forståelse for det udgangspunkt eleverne deltager med, da det kan være med til give en bedre forståelse for, hvordan eleverne forholder sig til praktikken. I det følgende afsnit vil jeg beskæftige mig med læringsformerne i skolepraktikken. 14

19 9.3 Læringsformer i praktikken skolepraktikken. Læringsformerne er relevante at få et indblik i, for at kunne forstå de forskellige måder, hvorpå eleverne har mulighed for at lære i praktikken. De forskellige læringsformer kan både rumme læringsressourcer og læringsbarrierer. Jeg vil kort indlede afsnittet med at opridse to af de læringsformer Nielsen og Kvale peger på som relevante i en praktikkontekst. Den ene læringsform kalder Nielsen og Kvale at lære ovenfra, dette sker når eleven lærer af en mere erfaren i faget. Den anden læringsform kalder de at lære fra siden, her foregår læringen som sidemandsoplæring, hvor eleverne lærer af hinanden. Det fremhæves som en fordel ved sidemandsoplæringen, at den der lærer fra sig, også selv lærer (Nielsen og Kvale 2003: 252). Jeg vil i det følgende komme ind på elevernes oplevelser med disse to læringsformer. Ernæringsassistenteleven Jannie fortæller, at man bliver sat sammen med en elev, der har været der længere tid end en selv, som lærer en op, når man starter i skolepraktikken (Jannie: 86). Eleverne stifter altså fra dag ét bekendtskab med sidemandoplæring. Ifølge Jannie spørger hun ofte de andre elever til råds, hvis der er noget hun er i tvivl om, hvilket i det hele taget er noget, eleverne benytter sig af; vi bruger hinanden til råd og vejledning (Jannie: 85). Eleverne udnytter altså muligheden for at spørge deltagere med mere erfaring til råds, og bruger på den måde aktivt hinandens erfaringer i praksisfællesskabet. Jannie fortæller, at elever, der kommer tilbage i køkkenet efter et skoleophold, ofte bringer en masse ny viden med, som de andre kan nyde godt af (Jannie: 85). Dette er altså endnu et eksempel på, at eleverne aktivt trækker på hinandens viden. Jannie fremhæver desuden, at det at lære at samarbejde, er en helt central del af det, eleverne lærer i skolepraktikken, da de forventes at samarbejde om stort set alle opgaver. Hun sammenligner skolepraktikken med hendes oplevelse med praktik i en virksomhed, og fortæller, at hun i virksomheden stod alene hele dagen og lavede sandwich, hvilket står i kontrast til skolepraktikken, hvor eleverne forventes at samarbejde om at løfte opgaverne (Jannie: 86). Det, at eleverne samarbejder meget, er altså, ifølge Jannie, noget særligt ved skolepraktikken som læringskontekst. Kontoreleven Lise fortæller på samme måde som Jannie, at samarbejde og sidemandsoplæring, er centrale læringsformer i skolepraktikken; Som udgangspunkt, bliver man lært op af de andre, der er ikke en instruktør der sætter dig ned og viser 15

20 noget, når du kommer den første dag. (Kontorelev Lise: 35). Lise fortæller dog om en oplevelse i praktikken, hvor sidemandsoplæringen mødte sine begrænsninger. I det følgende interviewuddrag fortæller Lise om en situation, hvor hun skulle lære et nyt computerprogram, som hun havde svært ved og samtidig ikke kunne få hjælp til af sin sidemand; Jeg troede, at der sad en sammen med mig, som kunne hjælpe mig, og så tænkte, jamen hvordan fanden skal jeg gøre det, når jeg aldrig har prøvet det altså, jeg skal jo ind og søge rundt i et program, som jeg er i gang med at lære (Kontorelev Lise: 22) Lise fortæller i forlængelse af dette, at hun tror, at hendes sidemand ignorerede hende, fordi hun er længere på uddannelsen end Lise og dermed burde kunne hjælpe, og derfor var bange for at tabe ansigt overfor Lise i tilfælde af, at hun ikke var i stand til at hjælpe. Lise bliver i situationen frustreret over, at hendes sidemand ikke kan hjælpe hende, og episoden er et godt eksempel på, at sidemandsoplæringen også kan have nogle begrænsninger, fordi man ikke altid kan være sikker på, at de andre elever kan mere end en selv. Lise forklarer, at det især er problematisk, at sidemanden ikke kan hjælpe, hvis hun samtidig ikke kan få hjælp af instruktøren. Lise fortæller, at hun er glad for sin instruktør, men siger samtidig, at hun ikke altid er til rådighed, når hun har brug for hjælp; Jeg tror helt klart, at vi har den instruktør som er mest brugbar, men i og med, at hun også er så brugbar, som hun er, så er der nogen, der river i hende hele tiden. (Kontorelev Lise: 23). I dette tilfælde kan den manglende adgang til mere erfarne praksisudøvere opleves som en læringsbarriere for Lise, fordi hun ikke får adgang til den hjælp hun har brug for. Cateringeleven Laura har gode erfaringer med sidemandsoplæring. Hun forklarer, hvordan hun aktivt bruger dem, der har mere erfaring end hende selv som læremestre. Hun fortæller for eksempel, at der er en kokkeelev i køkkenet, som har en del mere erfaring end hende selv, som hun spørger til råds og kigger over skulderen, når han arbejder (Laura: 72). Man kan sige, at Laura gennem observation og imitation lærer af en mere erfaren udøver i praksisfællesskabet. Laura fortæller samtidig, at hun også nogen gange fungerer som læremester for de andre elever; Der er også nogen 16

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Evaluering 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto SKP HÅNDBOGEN -for Auto 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til SKP 4 Praktikmål 5 Opgavebeskrivelser 5 EMMA 6 Ordensregler 7 Fravær 7 Læge- og tandlægebesøg 7 Fravær der berettiger

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb HR MØDE DIKU BUSINESS KLUB D. 11/4-2012 Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb 1 OM UNDERSØGELSEN Formål: At få indblik

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk PRAKTIKCENTER Skolepraktik model Uddannelsescenter Holstebro har etableret et Praktikcenter,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro. Skolepraktik Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Indholdsfortegnelse Hvad er skolepraktik side 3 Skolepraktik

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler.

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler. HANSENBERG ønsker at skabe et positivt image omring Skolepraktikordningen i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Hvad mener I, vi som skole kan iværksætte for at vi kan komme i mål med denne opgave? -Fokusere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere