Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999"

Transkript

1 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun skrevet lidt om denne pædagogik, men den har fået relativt stor indflydelse på flere fagområder i Norden. Bay har i mange år ledet en skole, en døgninstitution for unge med adfærdsproblemer. De kan være kriminelt belastede, stofmisbrugere og gadebørn. Han har i sit arbejde, der har været knyttet til både terapi og pædagogik, udviklet en teori om menneskets udvikling og en metode til opdragelse. Teorien er inspireret af eksistentialisme, humanistisk psykologi og marxisme. Dens udgangspunkt lægger vægt på begreberne handling, kommunikation og interaktion. Social integration gennem oplæring i sociale og faglige færdigheder er væsentlig. Ansvarliggørelse og konsekvensbevidsthed er nøgleordene i teorien og i praksis. Bay lægger vægt på, at psykologisk behandling af mennesker med afvigende adfærd er slået fejl. Det grundlæggende ved fremvæksten af det postindustrielle samfund har ført til, at mange børn og unge er faldet uden for den nødvendige opdragelsesproces i familien og i forskellige samfundsinstitutioner. Denne udvikling har også medført en accept af, at skolen skal stå for oplæring, mens familien skal tage sig af opdragelsen. Bay mener, at dette er et svigt fra samfundets side i forhold til mange børn og unge, som dermed har mistet mulighederne for at lære et adækvat handlemønster. Børn med svage familiemønstre eller familier præget af misbrug har kun reageret på samfundets krav med de handlinger, som har overlevelsesværdi i deres reelle hverdag. Den slags udfordringer klares ikke med behandling, mener Bay. De er ikke syge, men mangler social og faglig oplæring for at klare sig på samfundets arenaer. Udfordringen er derfor af pædagogisk art og ikke terapeutisk. Målet i

2 opdragelsen skal være at få mennesket til at tænke på, at alle handlinger har konsekvenser, både for en selv og andre. De vestlige samfund præges i dag af, at lystprincippet følger mennesket langt ind i voksenalderen. Ansvaret for egen livsmestring bliver slået i stykker ved manglende krav om selvstændighed. Tidligere var det barneårene, som var præget af lystprincippet. Overgangen til realitetsprincippet skete gradvist i ungdomsårene. I dagens samfund kan unge leve i et tomrum, når det gælder kravet om at tage ansvar for deres eget liv. Mange gør, hvad de selv vil, og mange vælger at stille sig udenfor samfundet ved at vælge arbejdsløshed eller kriminalitet. Denne betragtning mener Bay, at konsekvenspædagogikken i sin nuværende form har modereret, fordi der ikke længere skelnes mellem lystprincippet og realitetsprincippet i teorien. Den pædagogiske opgave er at lære den enkelte at tage ansvar og hensyn til andre i deres handlinger, tilpasset den aktuelle samfundsmæssige kultur. Frihed og ansvar Konsekvenspædagogikken lægger vægt på, at al opdragelse har en hensigt. Intentionen er at skabe det, der kaldes»et helt menneske«. Dermed menes en person, der handler moralsk acceptabelt i forhold til andre mennesker og samtidig tænker på konsekvenser før handling. For at handle etisk forsvarligt må individet være konsekvensorienteret og dermed knyttet til de normer, der gælder i samfundet. Teorien hævder, at mennesket er, hvad det viser sig at være gennem sine handlinger i forhold til andre mennesker og til de konsekvenser, som handlingerne Ar. Vi genkender det konsekvensetiske menneskesyn (se appendiks om konsekvensetik). Det er handlingernes konsekvenser, som bliver afgørende for de moralske vurderinger af handlingerne. På samme måde som humanistisk filosofi og psykologi er konsekvenspædagogikken optaget af frihed og ansvar. Teorien påpeger, at alle mennesker som udgangspunkt er grundlæggende frie. De er handlende og skabende

3 subjekter, dvs, at alle mennesker kan vælge på grund af deres intellekt. Denne egenskab er speciel for mennesket. Dyrene er derimod fanget i instinkternes fælde og derfor determinerede. Denne grundlæggende egenskab at kunne vælge betyder imidlertid ikke, at alle mennesker vælger fornuftigt eller etisk forsvarligt. Ikke alle mennesker har lige stor mulighed for at vælge rigtigt. Et menneske med mangelfuld social opdragelse, ringe uddannelse og et negativt livsløb kender ikke til alle mulighederne for at handle moralsk forsvarligt. Bay deler friheden op i to: (I) den frihed, mennesket er via sit intellekt og (2) den frihed, mennesket har. Den sidste form er knyttet til kompetence og er afgørende for valgmulighederne. Men uanset om den frihed, mennesket har, er begrænset eller ej, må personen alligevel tage ansvaret for de konsekvenser, handlingerne får. At mennesket kan vælge og kan tænke i konsekvenser, er ikke det samme som, at alle handler bevidst. Skal individet udvide sin frihed eller sine muligheder for at handle anderledes, må det læres i en opdragende, pædagogisk proces. Personen må lære at handle ansvarligt i forhold til andre mennesker i en proces, hvor handlinger og konsekvenser bliver taget alvorligt. Her genkender vi eksistentialismen med dens påstand om den absolutte valgfrihed og det absolutte ansvar, Ligesom Sartre siger Bay, at mennesket ikke kan undgå at vælge. Samtidig må det skabe sig selv i livsprocessen. Konsekvenspædagogikken kommer imidlertid ind på spørgsmålet om den frihed, mennesket har. Dette spørgsmål genkender vi fra marxismen, hvor frihedsgraderne er knyttet til det sociale og materielle i personens omgivelser. Opdragelsen i konsekvenspædagogisk tradition må derfor lægge vægt på at lære individet, at det har frihed til at vælge, at handlingerne har konsekvenser, og at nye udfordringer kræver udvidet kompetence, så valgene bliver moralsk forsvarlige. Når Bay understreger, at det enkelte menneske har frihed til at vælge sine handlinger, så har andre også denne frihed. Mennesket har altså ansvaret for sig selv og sin egen tilværelse, men er samtidig moralsk forpligtet i sine handlinger, sådan at alle opnår maksimal frihed. Det vil sige, at ingen

4 handlinger og konsekvenser må begrænse andres handlemuligheder. Derfor kommer først friheden, derefter forpligtelsen og konsekvenserne. Forpligtelsen er knyttet til det sociale samspil eller det kollektive. Individualitet og socialitet personlighed På samme måde som Sartre påpeger konsekvenspædagogikken, at mennesket ikke er mere end summen af sine handlinger, og at det er gennem handlingerne, vi både tydeliggør os for omverdenen og skaber os selv. Bay siger, at mennesket ikke er noget i sig selv, men at det kun er noget i kraft af et fællesskab med andre. Mennesket er, hvad det viser sig at være gennem sine handlinger, og personligheden udvikles gennem handlinger og de responser, som de udløser. Det er sammen med andre, vi får tilbagemeldinger på handlingerne. Det sociale fællesskab udtrykker, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. I marxistisk tradition lægges der vægt på den kollektive virksomhed. Bay understreger, at alle mennesker både er individer og kollektive eller sociale. Dette afspejles i personligheden. Det, der er individuelt, er det specielle eller individuelle ved hver enkelt, men personligheden har også en social del. Begge dele af personligheden er skabt i en kollektiv virksomhed. I samvirke med andre udtrykker vi os gennem vores handlinger. Samtidig med at vi er et korrektiv for andre, er de andre et korrektiv for os. Vores handlinger og konsekvenserne af dem får betydning for, hvordan andre handler mod os. Derfor må al opdragelse bygge på fællesskabet og de forskellige virksomhedsarenaer. Det er gennem den kollektive del af personligheden, at forpligtelsen over for det sociale fællesskab opstår. Det er denne del, som forener menneskene i en kultur og gør det muligt for individerne at handle etisk forsvarligt. Teorien prøver på denne måde at skabe et indvendigt, dialektisk forhold mellem individ og samfund ved især at bygge på eksistentialismens individualisme og marxismens betoning af det kollektive. Bay er uden tvivl påvirket af Sartres eksistentialisme og hans marxistiske forståelse.

5 Personlighed og forandring konsekvenshevidsthed og valg Hvert enkelt menneske er en enestående skabning med sit eget særpræg. Personligheden er et psykologisk produkt af handlinger og deres konsekvenser, i fortiden og i nutiden. Samtidig er individet en aktiv personlighed, som påvirker omgivelserne med sine handlinger. Det betyder, at hvis mennesket handler anderledes, påvirker det også mennesket på en anden måde, konsekvenserne bliver anderledes og påvirkningen af individet bliver en ny. Så forandrer mennesket ikke bare omgivelserne, men også sig selv, fordi det tager ansvaret for de nye konsekvenser. Når en person er et produkt af sine handlinger, fører nye handlinger i tidens løb og gennem en dialektisk proces til forandring af personligheden. Bay påpeger, at konsekvensorientering derfor er helt væsentlig for, at den enkelte skal kunne bruge sin frihed til at forandre sig selv. Personen må oplæres til at forstå, at handlingernes konsekvenser er hans/hendes ansvar. Men det er ikke dermed moralsk forsvarligt, at et menneske siger, at han er parat til at bære ansvaret for alle handlinger, for eksempel en kriminel handling. De moralsk rigtige handlinger skal være handlinger, der ikke får negative konsekvenser, hverken for en selv eller andre. Opdragelsen må derfor være en proces, hvor den enkelte kan udvikle evnen til at se sig selv i forhold til andre. Samtidig skal personen lære at påtage sig forpligtelser over for andre. Derfor understreger Bay, at opdragelsen skal rettes mod den kollektive del af mennesket. I det sociale samspil udvikles individdelen, når mennesket vælger forskellige handlinger og udvikler tanker og følelser igennem de konsekvenser, handlingerne får. Den sociale tilbagemelding i sociale samspil bliver derfor helt essentiel i denne udviklingsforståelse. Et sådant samspil stiller krav både til den ansvarlige opdrager og til den, der opdrages. Det er ikke muligt at tvinge en person til forandring, men det er muligt at skabe aktiviteter, som den, der har brug for opdragelse, kan se som nødvendige. Det indebærer aktivitet fra begge parter i en gensidig proces.

6 Alle mennesker må lære at handle moralsk forsvarligt. Vi må lære at sætte os i andres sted for at forstå konsekvenserne af vores handlinger. Handlinger, som alle kan udføre, opbygger eller styrker følelsen af Fællesskab. For eksempel er kriminelle handlinger umoralske, fordi de modvirker følelsen af fællesskab, og samtidig er det handlinger, som ikke alle kan udføre. Ikke engang den kriminelle vil acceptere at blive bestjålet af andre. Det er typisk for mange kriminelt belastede personer, at de mangler den moralske bevidsthed til at kunne sætte sig i andres sted. De fleste handler og lever, som om de var alene i verden. De lever kun som individer. Det er mennesker, der er meget optaget af individuelle behov og individuelle problemer. Ansvarsfølelsen for andre er svækket. Samtidig fraskriver de sig tit ansvaret for deres egen adfærd og gør sig selv til ofre for omstændigheder, som de nærmest har reageret logisk og adækvat på. Mange er også eksperter i undskyldninger og bortforklaringer. Den kollektive del af personligheden er dårligt udviklet. Derfor er det nødvendigr at starte en kollektiv, pædagogisk proces, hvis man skal opnå forandring hos vedkommende. Bay pointerer, at dette kommer ikke mindst af forkert socialisering. Det er også rigtigt, at mange i denne situation er blevet udsat for omsorgssvigt fra andre og for mangel på social og moralsk bevidsthed. En kollektiv proces, hvor mennesket må tage konsekvenserne af sine handlinger, kan modvirke en sådan tendens. Hvis disse personer skal udvikle fællesskabsfølelse og kun-ne fungere på en forpligtende måde i gensidigt samvirke med andre, må deres hverdag præges af krav frem for passivitet, ansvar frem for grænseløshed og fællesskab frem for individualisme. Denne kollektive, kommunikerende praksis bør bygges op omkring aktiviteter, der kræver handling, især arbejdsaktiviteter, hvor den enkelte på en naturlig måde får væsentlige oplevelser sammen med andre. Så får de del i andres vurderinger og tanker, og de bliver nødt til fælles planlægning for at nå fælles mål. Et sådant miljø skal også være udfordrende på en måde, så kommunikationsfællesskabet er krævende. Det forudsætter, at man tror på konflikter som udviklingspotentiale og ikke på harmoni. Det er i konflikten, man må foretage et valg og handle. Konsekvenspædagogikken

7 ser ikke på kriminelle og stofmisbrugere som syge mennesker, men som mennesker, der lever og virker i samfundets randzoner. Bay understreger, at det er den enkelte, der lærer, men i interaktion med andre. Det kræver et individuelt princip som grundlag for opdragelsen, men alligevel sat i sammenhæng med samarbejde, hvor mennesket indgår i et menneskeligt fællesskab. Målet er, at den enkelte skal få en bedre tilværelse, ved at personen lærer at være ansvarlig sammen med andre mennesker. Kommunikation og respekt Bay hævder, at det ikke er sådan, at mennesket har nogle medfødte behov, som bare skal»fremelskes«af pædagogerne. Han tager blandt andet afstand fra behaviorismen, fordi den determinerer individet til ydre faktorer. Han tager også afstand fra de teorier, som determinerer personen til indre faktorer. Medfødte behov eller drifter sætter begrænsninger, som ikke stemmer overens med synet på et grænseoverskridende og og skabende menneske, Ethvert menneskesyn, der determinerer mennesket, afvises. Også begrebet motivation forstås indeterministisk. Det at være motiveret forstås som det at ønske eller det at ville. Bay mener, at en person, som ikke vil, heller ikke kan påtvinges noget. Ingen kan foretage et valg for en anden, uden at man fratager den anden ansvaret. Det væsentlige for pædagogen eller fagpersonen bliver at påpege konsekvenserne for den, der vil unddrage sig samarbejdet. Det kan være, at individet ikke har kompetence til at vælge rigtigt. En vejledning kan derfor få personen til at vælge anderledes. Men igen understreges det, at man ikke kan tvinge eller»motivere«andre til at vælge. Kun gennem kvalificeret vejledning og kompetencevækst kan man forøge den andens grundlag for at foretage mere fornuftige valg eller hjælpe andre til at vælge anderledes. Al anden form for manipulering opfattes som manglende respekt for vedkommendes frihed til at vælge. Dialogen er derfor væsentlig i denne sammenhæng en dialog, som viser

8 respekt for den andens standpunkter og valg. Det er personen selv, som skal vælge handling, men hvis han ikke kender konsekvenserne, bør dis-se påpeges af fagpersonen. Hvis det fører til andre valg end de oprin-delige, er det alligevel personen selv, der vælger. Konsekvenspædagogikken er optaget af her-og-nu-mulighederne (de eksistentielle betingelser), men det understreges, at der ikke er tale om at afvise personens fortid. For at forstå personen er det afgørende at kende hele personen, ikke bare brudstykker. Men fortiden skal ikke bruges til bortforklaringer eller»umuliggøre«en ny udvikling ved at henvise til, at mennesket er totalt determineret af fortiden. Det er ansvarligt for sine handlinger, og derfor bruges forståelsen af fortiden til at afgøre, hvad personen ønsker at gøre i nutid og fremtid for at håndtere sit eget liv på en ansvarlig måde. Opdragelsesprocessen må være en ansvarliggørende proces. Der er altså ikke tale om et tilbud om behandling, men et tilbud om opdragelse og oplæring, som medfører, at det bliver mulig at kvalificere sig ud af en negativ livssituation. Mennesket skal forøge sin kompetence socialt og fagligt og opøve evnen til selvhjælp. Først og fremmest er det arbejdet, der indeholder mulighederne for både en social og en faglig kompetericevækst. I arbejdssituationen stilles der krav både til kommunikation og fælles handlinger. Arbejdet skal derfor ikke bare være ren produktion. Det skal, ifølge Bay, fyldes med socialpædagogiske aktiviteter, der konfronterer personerne med deres handlinger, og hvor der foregår en udstrakt kommunikation mellem elever/klienter og fagpersoner. I denne kom-munikation skal der være åbenhed og respekt for alle. Det er væsentligt, at der tales til mennesker og ikke om mennesker, og at der bruges et jeg-du-sprog (jf. Buber). I et sådant system er det vigtigt, at der forekommer kritik for at fremme korrigering af handlinger, men også ros understreges som væsentlig. Det er af stor betydning, at de ansatte er gode til ar lytte og til at vejlede, men de skal ikke fra-tage andre mulighederne for at vælge handling. Der skal være god omsorg, men ikke omklamring. I et samspil med andre skal individet udvikle både en jeg-følelse og en vi-følelse, altså oplevelsen af at

9 være betydningsfuld sammen med andre. Det medfører, at man ikke kan opleve sig selv udelukkende ud fra, hvordan man selv tænker, men også ud fra, hvordan andre vurderer, og hvilke meninger de har. I afgørende situationer må den enkelte trænes i at tænke først og handle senere, ikke omvendt. Som et middel i denne proces skal der derfor reageres på en handling straks, både positivt og negativt. Konsekvensbevidsthed eller straf I konsekvenspædaogikken skelner man mellem konsekvenser og straf. Man mener ikke, at et menneske lærer at handle anderledes ved at blive straffet. Straf kan have en øjeblikkelig, men ikke en varig virkning. I denne forståelse har individet, hvis det bliver straffet, ikke selv valgt straffen. En straf forstås i konsekvenspædagogikken som noget, man påføres tilfældig (hvis man bliver opdaget). Den er meget sjældent ens fra gang til gang. Straffen er også afhængig af den stemning og det humør, den straffende er i, hvilke moralske opfat-telser vedkommende har, eller om man kan lide eller ikke kan lide den, der straffes. Et andet væsentligt moment er, at straffen ikke er kendt på forhånd. For eksempel vil det at blive taget for kriminelle handlinger ofte medføre forskellig straf for de samme handlinger. På samme måde som straf er også konsekvens bestemt af mennesker, men i en opdragende sammenhæng skal konsekvensen være kendt af personen på forhånd. Så vælger man ikke bare selve handlingen, men også den kendte konsekvens, Det vil indebære, at personen føler ansvar for helheden af handling og konsekvens. Hvis vedkommende i stedet havde fået en tilfældig straf, ville han/hun kun føle ansvar for handlingen, men ikke for straffen, mener Bay. For at man skal lære at føle ansvar både for handling og konsekvens, er det nødvendigt, at den opdragende proces indeholder kendte konsekvenser. Man kan ikke forvente, ar en person, der har levet et liv præget af ansvarsløshed, skal holde op med at vælge umoralske og uansvarlige handlinger og konsekvenser, selv om der er påbegyndt en pædagogisk proces. Ud fra sit potentiale vil personen ofte impulsivt og erfaringsmæssigt set»være nødt

10 til«at vælge uansvarligt, men ved vejledning og oplevelsen af, at både handling og kendte konsekvenser hænger sammen, mener man i konsekvenspædagogikken, at individet vil begynde på en proces i retning af at tænke i konsekvenser før handling. Det betyder, at de impulsive handlinger vil aftage. Konsekvenserne, som aftales, skal være socialt acceptable og etisk forsvarlige i forhold til handlingerne og de krav, samfundet stiller. Desuden skal de være alderssvarende. Det vil sige, at de skal være tilpassede og forståelige, så personen kan lære noget af dem. Rimelige konsekvenser vil have en opdragende virkning. Menneskesyn Det mest iøjnefaldende ved menneskesynet i konsekvenspædagogikken er dimensionen frihed og ansvar. Mennesket kan ikke undlade at vælge eller at bruge sin frihed til valg. Hvis dette havde været alt, ville mennesket også være ansvarlig for alt. Den grundlæggende opfattelse er, at mennesket vælger frit, og at det dermed kan vælge, hvad det vil blive til. Men det understreges, at disse valg altid foregår i en bestemt situation og i en bestemt social kultur, koblet sammen med, hvem det enkelte individ er. Konsekvenspædagogikken lægger vægt på disse valgbetragtninger i sin praksis ved at henvise til, at uden en sådan forståelse af frihed til valg ville ingen kunne bringe sig ud af en håbløs livssituation. Ved hjælp af vejledning og kompetencevækst kan individet bryde ud af et livsløb, der har været forbundet med lidelse og tab. Men i og med at friheden har to sider, den ene knyttet til biologien eller det at være menneske og den anden knyttet til den udviklede kompetence, understreges den sociale afhængighed. Mennesket er en helhed af det individuelle og det sociale, eller som Bay udtrykker det, både et individ og et socialt væsen i samme person. Denne forståelse fratager ikke mennesket ansvaret for dets handlinger, men den giver samtidig omgivelserne mulighed for at forstå baggrunden for afvigende eller asociale handlinger. De frie valg foregår i en

11 afhængighedssituation i forhold til omverdenen og de sociale forbindelser i situationen. Dermed virker menneskeforståelsen ikke fordømmende. Den giver grundlag for at skabe muligheder for, at mennesket kan forøge»den frihed det har«, og dermed at kunne vælge mere ansvarligt i fremtiden. Det er et menneskesyn, som er optimistisk og som viser andre respekt. Ingen fratages ansvaret, men det er muligt at forstå, hvad der ligger til grund for handlingerne. Der lægges op til, at mennesket ikke er determineret, hverken af indre eller ydre faktorer. Personligheden beskrives ved både en individuel del og en kollektiv del. Disse dele er som sagt udviklet i en kollektiv proces. Det giver grund til at spekulere på, om ikke individet alligevel delvis er formet af omgivelserne. Opdragelsen skal lægge vægt på det kollektive for at forøge den sociale kompetence. Bay siger, at individet bliver et socialt menneske i processer, der er sociale og præget af fællesskab. Når en person handler, sker det som oftest i en direkte eller indirekte interaktion med andre. Handlingernes konsekvenser opleves derfor i et socialt fællesskab præget af en speciel kultur. Det fører til, at individet får lært at tænke i konsekvenser før handlingen, forbundet med den aktuelle situation i den aktuelle kultur. Mennesket må lære både moralske handlinger og al anden kompetence. Når det er gjort til en del af en selv, er det samtidig med til at præge personligheden. Det vil betyde, at et menneske, der vokser op i en helt anden kultur end den danske, vil handle helt anderledes, hvis de etiske rammer er helt forskellige. Dermed er personligheden på mange måder bestemt af de sociale og materielle omgivelser og altså delvis determineret udefra. Vi siger»delvis«, fordi Bay så stærkt understreger valgmulighederne for det enkelte menneske. Mennesket har ingen oprindelig personlighedsstruktur fra fødslen. Man kan ikke påvise, at handlinger sker på grundlag af genetisk arv eller andre medfødte egenskaber. Derimod dannes personligheden gennem

12 interaktion, kommunikation og det enkelte menneskes handlinger og deres konsekvenser. Deri ligger også, at personens selvbillede formes og udfordres i alle de indre og ydre konflikter, som man udsættes for i livet, og af de handlinger, man vælger for at løse opgaverne. Bay understreger, at teorien tydeliggør, at det pædagogiske grundsyn er baseret på tese-antitese-syntese-modellen, altså en dialektisk forståelse. Det understreges også i opfattelsen af, at mennesker er afhængige af hinanden i deres eksistens og udvikling. På trods af individets absolutte ansvar for sine handlinger, er beskrivelsen af personlighedsudviklingen med til at understrege samfundets ansvar for individets udvikling. Individualismen, som ofte knyttes til det individuelle ansvar, er ikke fremtrædende, når man lægger så stor vægt på dialektikken i den sociale interaktion og det kollektive element. Praksis i arbejdet med mennesker lægger stor vægt på, at størstedelen af aktiviteterne skal foregå i fællesskab. Det forstærkes også af udtalelserne om samfundets opdragelsessvigt over for børn og unge, der havner på skråplanet. Bay giver både individ og samfund et ansvar for at kunne forstå udviklingen. Men ansvaret er udelukkende individets ved gennemførelsen af handlinger. Konsekvenspædagogikken reducerer ikke menneskeforståelsen til enkeltelementer, fordi teorien ikke reducerer socialt samspil, samar-bejde og udvikling til indre faktorer. Den betoner, at der er en sam-menhæng mellem fælleshandlinger, gruppers og individers adfærd og individernes psykiske udvikling. Konsekvenspædagogikken har imidlertid nedtonet samfundssynet. Det meste foregår på individog gruppeniveau, men med hensyn til bevidstgørelse og etiske krav og betragtninger trækkes der samfundsmæssige ind. Teorien er meget optaget af her-og-nu-perspektivet, men den afviser ikke, at fortiden har været af afgørende betydning for personlighedsudviklingen. Teorien undgår dermed at blive ahistorisk. Men disse for-hold er kun sparsomt beskrevet. Nutiden beskrives som der aktuelle for individer for at kunne forstå sin egen eksistens og sit forhold til andre mennesker. Når personen

13 som et tænkende subjekt skal betragte sig selv som objekt og vurdere konflikter i forhold til løsninger, bruger mennesket sine erfaringer. Dermed indgår både fortid og fremtid i nutiden og blevet væsentlige for, at der kan træffes fornuftige beslutninger. Konsekvenspædagogikken beskriver også dette i processen for at lægge op til en strategi for videre udvikling, men denne historiske betragtning gælder kun individets historie, ontogenesen. Derfor kan man antyde en begrænset, ahistorisk opfattelse, når ikke den historiske, materielle og sociale kontekst er mere beskrevet i forståelsen af personlighedsudvildingen. Der understreges et subjekt-subjekt-forhold i opfattelsen af menneskelige relationer. Det kommer klart frem i beskrivelsen af motivering og valg og ved understregningen af, at det at være menneske er uløseligt knyttet til samvær med andre mennesker. Optagetheden af det, der sker i samspillet mellem mennesker, lægger lige stort ansvar på pædagogerne som på eleverne. Også fagpersonerne må reflektere over deres handlinger og beslutninger, sådan at interaktionen indeholder respekt og udviklingsmuligheder for eleverne. Ansvaret ligger lige meget hos pædagog og elev i denne gensidige proces. Eleven skal via pædagogens praksis have muligheder for at udnytte sin frihed til at foretage valg og lære af sine handlinger. Teorien siger, at et for hårdt socialt pres hurtigt kan blive til manipulation. Så forsvinder respekten for individet. Det samme understreges ved, at der skal tales til mennesker og ikke om mennesker. Bay lægger først og fremmest vægt på de sociale forhold. Det materielle omtaler han kun lidt, men det dialektiske perspektiv er som nævnt fremtrædende. Det forekommer derfor mest logisk at karakterisere menneskesynet som dialektisk-idealistisk.

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken De metodiske principper i konsekvenspædagogikken Af Jens Bay Konsekvenspædagogikken er en socialpædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på at udvikle og styrke elevernes sociale væremåde, og dermed deres

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne

Læs mere

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

En vej til at reagere proaktivt

En vej til at reagere proaktivt En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Magiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt

Magiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt Magiske Futter - en booklet om kinæstetisk interaktion Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt PA Mollevangskolen har bornene nu et stykke tid brugt

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Hvad er læringsstile?

Hvad er læringsstile? Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 2013 PUBLICERET 26-05-2013 09:29:31 BESKRIVELSE. Påbegyndt 14 Afsluttede 14

Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 2013 PUBLICERET 26-05-2013 09:29:31 BESKRIVELSE. Påbegyndt 14 Afsluttede 14 Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 23 FORFATTER Erling Andersen PUBLICERET 26-5-23 9:29:3 BESKRIVELSE Påbegyndt 4 Afsluttede 4 Hvordan vil du karakterisere dit samlede

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Social læring

Undervisningsplan. Fag : Social læring Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Social læring Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere