Arbejdsmarkedet mangler medvind fra bygge- og anlægssektoren
|
|
- Joachim Bjerre
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmarkedet mangler medvind fra bygge- og anlægssektoren AE s prognose for de tre private hovederhverv, bygge- og anlæg, privat service og industri, tegner svag. Blot hver 8. af de tabte arbejdspladser under krisen forventes at blive genvundet. Det er specielt i privat service, der forventes en beskæftigelsesfremgang, som dog er beskeden, og generelt savner arbejdsmarkedet medvind fra byggeriet. Historisk har vi efter store kriser ofte haft medvind af forøget byggeaktivitet, hvilket der ikke er udsigt til de kommende år. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm Knigge & stud.polit. Anders P. Nielsen 29. marts 11 Prognosens hovedkonklusioner Krisen har kostet ca. 16. arbejdspladser i de tre private hovederhverv, bygge- og anlæg, industri og privat service. Det svarer til godt 8 pct. af beskæftigelsen i de tre erhverv tilsammen. Til sammenligning gik mellem 5 og 6½ pct. af beskæftigelsen tabt under hver af de to oliekriser og under de syv magre år i kølvandet på kartoffelkuren. Vendingen på arbejdsmarkedet i de tre private hovederhverv tegner svag. Kun 12,5 pct. af de tabte arbejdspladser (hver 8. arbejdsplads) ventes at blive genvundet frem mod 12. Det er den private servicesektor, som trækker fremgangen på trods af, at væksten i erhvervet ikke er prangende. Beskæftigelsesfremgangen de næste to år bliver på 15. personer, hvilket er ca. det halve af den gennemsnitlige og normale beskæftigelsesfremgang over to år i privat service. Produktivitetsefterslæbet, som blev skabt fra 6-9, indhentes ikke, hvorfor dansk økonomi går glip af velstand. Industriens beskæftigelsesfald ser ud til at være overstået, og produktiviteten er kommet flot igen efter krisen, hvilket fremadrettet forbedrer konkurrenceevnen og løfter velstanden. Bygge- og anlægssektoren balancerer på en knivsæg, hvor vejen afhænger af udviklingen på boligmarkedet. Den meget svage medvind fra byggeaktiviteten bremser vendingen på arbejdsmarkedet. Både efter 2. oliekrise, de syv magre år og den bristede it-boble fik økonomien medvind fra øget byggeaktivitet. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Kun hver 8. tabte arbejdsplads vindes tilbage frem mod 12 Arbejdsmarkedet er oven på den største nedgang siden 2. verdenskrig præget af stilstand. Tilsammen er der i løbet af krisen gået godt 16. arbejdspladser tabt i bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, hvilket svarer til ca. 8 pct. af beskæftigelsen i de tre private hovederhverv er gået tabt (set som årsgennemsnit). Det er et større jobtab end under hver af de to oliekriser, hvor hhv. 5,4 og 6,1 pct. af beskæftigelsen i de tre private hovederhverv gik tabt og under de syv magre år fra , hvor 6,5 pct. af beskæftigelsen gik tabt. Det er således et meget stort beskæftigelsestab, som skal indhentes de kommende år. Vejen tilbage bliver endnu længere af, at vendingen på arbejdsmarkedet tegner meget svag. Beskæftigelsesindikatorerne peger på svag fremgang i industrien og i den private servicesektor, og selv om der er udsigt til mere vækst i både servicefagene og industrien, tyder meget på, at væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at skabe en vending på arbejdsmarkedet. Væksten i industrien og den private servicesektor skønnes at være stor nok til at forhindre yderligere nævneværdige beskæftigelsesfald de kommende år, men der venter på den anden side heller ingen jobfest. I figur 1 er AE s beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv gengivet. Beskæftigelsen i industrien skønnes at vokse med blot 3. personer fra til 12, mens beskæftigelsen i den private service sektor vokser med ca. 15. fra til 12. I bygge- og anlægssektoren forventes de svagt stigende boliginvesteringer og de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer blot at kunne generere knap 2. arbejdspladser. Dermed forventes beskæftigelsen samlet at vokse med ca.. personer fra til 12. Det skal holdes op imod, at der som nævnt er gået ca. 16. arbejdspladser tabt under krisen. Samlet indhentes de næste to år altså kun ca. 12,5 pct. af de tabte arbejdspladser i de tre private hovederhverv, hvilket svarer til hver 8. af de tabte arbejdspladser. Figur 1. AE s beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv, pers Bygge- og anlæg Industri Service 1. pers Anm.: Industrien er ekskl. forsyning af el og varme og den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Kilde: AE pba. ADAM. Som udgangspunkt har den private servicesektor de bedste chancer for beskæftigelsesfremgang, fordi der i den private servicesektor ikke kræves så høj vækst for at skabe arbejdspladser som fx i industrien. 2
3 Det skyldes, at produktivitetsvæksten i industrien er langt højere i den private servicesektor, hvorfor det hurtigere er nødvendigt med flere medarbejdere i den private servicesektor, hvis produktionen stiger. Der sidste år er beskæftigelsen i den private servicesektor i gennemsnit steget med ca personer årligt, mens den gennemsnitligt er faldet med 6.5 personer årligt i industrien. Udviklingen afspejler bl.a., at flere opgaver inden for industrien outsources til enten udlandet eller den private servicesektor. Ikke mindst i det lys er den forventede beskæftigelsesfremgang for industrien slet ikke så skuffende endda, mens en beskæftigelsesfremgang på ca. 15. over to år i den private servicesektor må betegnes som svag det er ca. halvdelen af, hvad der er normalt på to år. Problemet for den private servicesektor er bl.a., at produktiviteten i den private service sektor er styrtdykket siden 6, hvorfor der er et betydeligt produktivitetsefterslæb, der skal indhentes. Industriens produktivitet ligger derimod nu over normalen, hvilket er til gavn for industriens konkurrenceevne. Dertil kommer, at begrænsningen af det offentlige vare- og tjenestekøb som følge af de igangværende offentlige besparelser vil lægge en dæmper på vækst og beskæftigelse i den private servicesektor, og endelig ville den private servicesektor have stor gavn af, hvis der kom mere gang i byggeriet. Den private servicesektor leverer mange input til bygge- og anlægssektoren i form af rådgivning og transport mm., ligesom handel ville kunne profitere af den øgede aktivitet. Bygge- og anlægssektoren har fortsat tømmermænd oven på den bristede prisboble på boligmarkedet, og situationen på boligmarkedet tegner meget usikker med udsigten til stigende renter og næsten uændrede boligpriser. Der er derfor ikke udsigt til, at boliginvesteringerne kommer til at stige markant de kommende år. Netop det, at bygge- og anlægssektoren ikke ser ud til at komme op i omdrejninger, vil efter alt at dømme gøre det vanskeligere at indhente tabet af arbejdspladser. Går man tilbage i historien har væksten oven på økonomiske kriser ofte haft kraftig medvind fra øget aktivitet i byggeriet. Efter 2. oliekrise ( ) kom der gang i boliginvesteringerne, hvilket var med til at trække arbejdsmarkedet i gang igen. Det samme var tilfældet efter de 7 magre år ( ) og efter den bristede it-boble (1-3). Det viser figur 2. Som det fremgår af figur 2 forventes ikke nogen nævneværdig vækst i boliginvesteringerne de kommende år, hvilket vil lægge en dæmper på beskæftigelsen i de tre private hovederhverv. 3
4 Figur 2. Boliginvesteringer og privat beskæftigelse Beskæftigelse (1. pers.) 2. Investeringer, mio. -kr Privat beskæftigelse Boliginvesteringer Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. Den svage vending på arbejdsmarkedet risikerer at føre til, at langtidsledigheden stiger, og arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau. På nuværende tidspunkt er ca. 1/3 af de arbejdsløse langtidsledige mod knap ¼ før krisen, hvilket er et symptom på, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast. Langtidsledige har sværere ved at komme i arbejde igen, fordi de mister kompetencer og værdsættes mindre af arbejdsmarkedet. Det har den konsekvens, at den effektive arbejdsstyrke i realiteten bliver mindre, hvilket skader vækstmulighederne og svækker konkurrenceevnen. Derudover bliver det vanskeligere at vende underskud til overskud på de offentlige finanser, hvis arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau. I det lys virker regeringens finanspolitiske opstramning i 11 som den forkerte medicin, og kommer vi ikke bedre ud af krisen, end det tegner nu, vil de langsigtede problemer, vi slås med om at skabe vækst og velstand og skabe overskud på de offentlige budgetter, forværres. AE anbefaler derfor fortsat, at der føres en neutral finanspolitik. Endelig er det stærkt bekymrende, at produktiviteten i den private servicesektor fremadrettet ser ud til at ligge under normalen. Danmarks velstandsfremgang de sidste 3-4 år har været båret af vores evne til at producere mere pr. arbejdstime, og velstandsfremgangen bliver begrænset, hvis arbejdsmarkedets største hovedbranche ikke bliver mere produktiv. Derimod er det meget glædeligt, at produktiviteten i industrien ser ud til at ligge over normalen de kommende år, hvilket vil være til stor gavn for Danmarks konkurrenceevne. Historisk produktivitetsfremgang i industrien Indikatorerne for industrien styrtdykkede, da krisen satte ind, men blev mærkbart forbedret gennem 9 og i begyndelsen af. Herefter stoppede forbedringerne, og indikatorerne vendte i løbet af sommeren den tunge ende nedad. Den sammensatte konjunkturindikator faldt fra et positivt nettotal på 8 i maj måned og blev igen negativ i november og december. I starten af 11 har de dog rettet sig lidt og er svagt positive. Dette ses af figur 3. Svækkelsen og den efterfølgende forbedring af 4
5 den sammensatte konjunkturindikator har været udslaget af bevægelser primært i produktionsforventningerne. Ordrebeholdningen bidrog i mindre grad til nedjusteringen og ligeledes til, at den samlede indikator foreløbig har rettet sig lidt op i 11. Overordnet har ordrebeholdningen udviklet sig positivt siden bundpunktet i begyndelsen af 9. Figur 3. Konjunkturbarometer og beskæftigelsesindikator for industrien nettotal, pct. nettotal, pct Beskæftigelsesindikator Konjunkturindikator Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder frem til og med august. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Beskæftigelsesindikatoren nåede, efter de rekordstore negative tendenser i begyndelsen af 9, et positivt niveau i juni måned. I den følgende periode svingede indikatoren en smule op og ned og nåede kun kortvarigt et negativt niveau i december. I 11 er det gået fremad, og beskæftigelsesindikatoren for marts og april måned 11 er på det mest positive niveau siden juni måned 7. Væksten i industrien målt ved væksten i egenproduktionen blev på 4,6 pct. i. Fremgangen i industrien var i specielt trukket af industrieksporten og investeringerne, som kan være drevet af den rekordlave rente. Dertil kommer, at industriens lagre, som der blev tæret kraftigt på under krisen, atter bidrog positivt til væksten i. Fremadrettet ventes en vækst på 2 pct. i 11 og 2½ pct. i 12. Det er en pæn vækst, som er nogenlunde på linje med den historiske vækst i produktiviteten i industrien, og derfor vil kunne forhindre beskæftigelsen i at falde nævneværdigt de kommende år. Det er vist i figur 4. Af figuren fremgår det, at beskæftigelsen siden 199 har haft en faldende tendens. I gennemsnit er beskæftigelsen de sidste år faldet med 6.5 personer årligt. Udviklingen afspejler bl.a., at flere opgaver inden for industrien outsources til enten udlandet eller den private servicesektor, og at der hele tiden indføres ny teknologi, som kræver mindre arbejdskraft. Ikke mindst i det lys er den forventede beskæftigelsesudvikling for industrien slet ikke så skuffende endda. 5
6 Figur 4. Beskæftigelsen i industrien 1. pers pers Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Beskæftigelsen er under denne krise kommet langt under trendniveau, hvilket illustrerer, hvor hårdt industrien blev ramt af krisen. Det har haft den konsekvens, at produktiviteten er steget kraftigt under krisen. Produktiviteten steg med imponerende 12,5 pct. i og har bragt produktiviteten over trendniveau. Det viser figur 5. Fremadrettet ventes produktiviteten at stige yderligere, hvilket vil gavne industriens konkurrenceevne. I det lys kan det ikke udelukkes, at der fremadrettet bliver råd til at holde på medarbejderne i industrien og endda ansætte nogle flere. Figur 5. Produktivitetsudvikling i industrien Produktion pr. ansat Mio. 11-kr Produktion pr. ansat Mio. 11-kr Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten og den lodrette streg markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for og forlænget frem til 12. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE pba. ADAM. Tabel 1 viser nøgletallene for industrien fra AE s prognose. 6
7 I 11 vil industrien efter alt at dømme opleve en lille nedgearing, som skyldes, at der igen bliver trukket lidt på industriens lagre, og samtidig aftager væksten i eksporten lidt pga. de finanspolitiske stramninger i EU, som vil ramme dansk eksport. I takt med at økonomien forbedrer sig, ventes investeringerne at vokse med 7 pct. i 12, hvilket vil trække væksten i industrien op. Tabel 1. Nøgletal for industrien * 12* Realvækst i pct. Privat forbrug af varer -1,3-4,9 1,7 2,3 1,2 Maskininvesteringer -2,1-11,7 3,5 3,4 7, Industrilagre, vækstbidrag -2,1-4,1 3,5-1,8 -,3 Industrieksport 4,6-13, 6,5 6, 5, Værditilvækst 3,8-12, 4,5 2, 2,6 Vækst i pct. Produktivitet 2,5-2,3 12,6 1,4 2,4 Niveau Ændring i 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Samlet virker industrien godt gearet til de kommende år med stærkt forbedret produktivitet, hvilket investeringerne i maskiner, transportmidler, inventar og software også kan bidrage til fremadrettet. Virkningen af de finanspolitiske stramninger i Europa er dog meget usikker. Ser man på diverse skøn over væksten i udlandet, er det ikke til at se, at virkningen af de finanspolitiske stramninger er indregnet. I hvert fald er skønnene ikke blevet revideret nævneværdigt det seneste års tid. En forklaring kan være, at renten er faldet mere, end man først havde forudset, men det til trods må den underliggende vækst være meget høj, givet at de europæiske spareplaner ikke slår mere ud i skønnene for udlandets vækst, end de gør. Indikatorerne tyder dog ikke på, at den underliggende vækst i europæisk økonomi er særlig stærk endnu, hvorfor det er meget tvivlsomt, om der er taget tilstrækkelig højde for de finanspolitiske stramninger i Europa. Hvis virkningen af stramningerne er undervurderet, ændrer det billedet for industrien i form af en lavere eksport, vækst og beskæftigelse. Den private servicesektor var i 9 mindre produktiv end i Krisen har været hård ved specielt industrien og byggeriet, hvor mere end 15 pct. af beskæftigelsen er gået tabt, men også den private servicesektor har ved denne krise haft et stort tab af arbejdspladser. Sammenligner man denne krise med eksempelvis 2. oliekrise, har servicesektoren fra 8 til mistet godt 66.5 arbejdspladser (svarende til ca. 4,7 pct. af beskæftigelsen) mod godt 29. arbejdspladser (svarende til 3,1 pct. af beskæftigelsen) ved 2. oliekrise. Siden bundniveauet i marts 9 har der været en stigende tendens i beskæftigelsesindikatoren for den private servicesektor, som dog blev forværret igen i december, januar og februar. De seneste to 7
8 måneder er beskæftigelsesindikatoren for privat service blevet styrket igen, hvilket indikerer en svag fremgang for beskæftigelsen. Det fremgår af figur 6. Figur 6. Beskæftigelsesindikator nettotal, pct nettotal, pct Privat service Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. AE forventer en beskæftigelsesfremgang på ca. 15. personer frem mod 12. Væksten forventes at blive omkring 1½-2 pct. i 11 og 12, hvilket i princippet er nok til at forhindre yderligere jobtab. Omvendt er det ikke en vækst, som giver anledning til jobfest i den private servicesektor, givet at produktivitetsvæksten i sektoren plejer at ligge omkring 1½ pct. om året. En beskæftigelsesfremgang på 15. personer over de næste to år i den private servicesektor er da heller ikke imponerende i lyset af, at beskæftigelsen de sidste år er vokset med gennemsnitligt 15-. personer årligt. Det er ca. det halve af, hvad der er normalt over to år i den private servicesektor. Det fremgår af figur 7, som viser AE s beskæftigelsesprognose for den private servicesektor. 8
9 Figur 7. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. personer personer Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Siden 6 er produktiviteten i servicesektoren faldet med 7½ pct., således at servicesektoren i 9 ikke var mere produktiv end i år. Det viser figur 8. Produktiviteten steg dog pænt i med 4,7 pct., men fremadrettet ventes produktiviteten ikke at vokse med meget mere end 1,2-1,3 pct. i 11 og 12, hvilket betyder, at det produktivitetsefterslæb, der blev skabt fra 6-9, ikke bliver indhentet de kommende år. Det betyder også, at dansk økonomi pga. den private servicesektor er gået glip af velstand siden 6 og også fremadrettet kommer til gå glip af velstand. Figur 8. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Produktion pr. ansat Mio. kr. 11-priser Produktion pr. ansat Mio. kr. 11-priser Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten. Trenden er estimeret for Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE pba. ADAM. 9
10 På den baggrund kunne man faktisk have forventet endnu større beskæftigelsesfald i servicesektoren, end det har været tilfældet, selvom beskæftigelsen er faldet med godt 66.5 personer siden 8. Tabel 2 viser prognosens nøgletal for den private servicesektor. Væksten i blev primært trukket af det private forbrug. I 11 mister det private forbrug pusten, ligesom væksten i servicesektoren kommer til at lide hårdt under begrænsningen af det offentlige forbrug. Væksten i servicesektoren reddes dog af eksporten, som vokser pænt. Tabel 2. Nøgletal for servicesektoren * 12* Realvækst i procent Privat forbrug -,6-4,5 2,1 1,7 1,7 Off. vare- og tjenestekøb,5 7,7 2,2,5 1,4 Tjenesteeksport (ex. søtransport) 5,3 -,3 2,5 4,3 4,3 Værditilvækst,2-5,9 2,4 1,6 2,1 Vækst i procent Produktivitet -3,2-3,2 4,5 1,3 1,2 Niveau Ændring, 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. For det første vil de finanspolitiske stramninger i Europa trække eksporten af tjenester ned samtidig med lavere vækst i udlandet som følge af, at stramningerne vil mindske produktionen i industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af fx transport, handel og rådgivning. For det andet er servicesektoren påvirket af usikkerheden omkring renterne. Hvis renterne stiger hurtigere end ventet i prognosen, kan det sænke det private forbrug, hvilket vil koste vækst og beskæftigelse. Omvendt gemmer den private nettoopsparing på 8½ pct. af BNP på et stort vækstpotentiale, som kan fremme den private indenlandske efterspørgsel, og som vil gavne den private servicesektor. Indtil videre er pengene dog ikke kommet ud at arbejde endnu. Bygge- og anlægssektoren balancerer på en knivsæg Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet og har mistet ca. 15 pct. af beskæftigelsen, og stort set hele den fremgang, man høstede i de gode år fra 4-8, er sat over styr. Beskæftigelsesindikatoren for bygge- og anlæg har været meget ustabil på det seneste. Det kan ses i figur 9. Indikatoren for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren lå efter det voldsomme fald i 8 på et meget negativt niveau hele 9 og et stykke ind i, hvilket var markant længere tid end indikatorerne for industrien og private service, der begyndte at rette sig allerede i løbet af 9. Forbedringen kom fra bundpunktet i marts med et indikatorniveau på -44, til ca. -6 i juli. Forbedringen var dog ikke varig, og indikatoren faldt derefter en smule de følgende måneder. Hen mod slut-
11 ningen af styrtdykkede indikatoren igen og lå i januar 11 i -3. Den seneste udvikling er en kraftig fremgang i indikatoren for de kommende måneder. Indikatoren er dog fortsat negativ. Figur 9. Beskæftigelsesindikator nettotal, pct nettotal, pct Bygge- og anlæg -5 Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Den drivende vækstmotor for bygge- og anlægssektoren er boliginvesteringerne og de øvrige byggeog anlægsinvesteringer. Boliginvesteringerne faldt i med ½ pct., hvilket var lidt mindre end forventet. At faldet blev mindre end ventet, skyldes, at boliginvesteringerne steg kraftigt i 4. kvartal. Vi mener dog, at denne fremgang skal tolkes forsigtigt. En stor del af denne stigning kan formentlig henføres til, at salg af byggegrunde efter 1. januar 11 er blevet belagt med moms, hvilket kan have øget det påbegyndte boligbyggeri. I så fald er der sandsynligvis tale om en engangseffekt. Boligpriserne er en god indikator for udviklingen i boliginvesteringerne. Figur viser udviklingen i boliginvesteringerne og den reale boligpris (prisen for at købe divideret med prisen for at bygge). Som det ses, har der været en meget pæn sammenvariation mellem den reale kontantpris og boliginvesteringerne. De nominelle boligpriser steg med 2,6 pct. i de tre første kvartaler af, og forlænges Danmark Statistiks opgørelse med tal for 4. kvartal fra Realkreditrådet, som viste et fald fra 3. til 4. kvartal, fås en samlet årsvækst på ca. 2,3 pct. Da renterne nu er begyndt at stige igen og udviklingen i indkomsterne er forholdsvis svag, forventer vi en nulløsning på boligmarkedet i 11 og 1 pct. vækst i boligpriserne i 12 i takt med, at arbejdsmarkedet så småt begynder at bevæge sig i den rigtige retning igen. Denne udvikling er med til at lægge en dæmper på vores forventninger til boliginvesteringerne. Samlet set forventer vi en positiv udvikling i boliginvesteringerne fremadrettet med en vækst på 3½ pct. i 11 og 3, pct. i 12. Hvis stigningen i 4. kvartal udelukkende var fremrykninger, kan denne prognose vise sig at være i den positive ende. 11
12 Figur. Udviklingen i boligpriserne og boliginvesteringerne Investeringer, mio. -kr. 9. Real kontantpris (=1) 1, ,3 6. 1,1 45.,8 3., Boliginvesteringer Real kontantpris Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. Givet disse udsigter forventer AE, at beskæftigelsesnedturen i bygge- og anlægssektoren er forbi. Det viser figur 11. Figur 11. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. pers pers Bygge- og anlægssektoren Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Tabel 3 viser nøgletallene for bygge- og anlægssektoren. Som nævnt forventes boliginvesteringerne at stige lidt i 11 og 12, mens beskæftigelsen, som det også fremgår af figur 11, vil ligge næsten uændret i 11 og
13 Tabel 3. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren * 12* Realvækst i procent Boliginvesteringer -,9-16,9 -,4 3,5 3, Øvrige bygge og anlægsinvesteringer 3,6-16,4-14,1 3,8 1,8 Værditilvækst -6, -12,6 -,1 1,5 2,1 Vækst i procent Produktivitet -6,5-3,7-4,,9 1,5 Niveau Ændring 1. pers. Beskæftigelse Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Det store spørgsmålstegn for bygge- og anlægssektoren er boligmarkedet. Indikatorer viser, at der fortsat er problemer på boligmarkedet. Liggetiderne er stadig høje og svagt stigende for parcel- og rækkehuse, mens de er begyndt at falde svagt for ejerlejlighederne. Udbuddet af parcel- og rækkehuse er stabilt, men historisk højt. For ejerlejlighederne er udbuddet mere begrænset. Prisnedslagene er historisk høje for parcel- og rækkehuse, mens de for ejerlejlighederne er faldet fra et meget højt niveau. Samlet set taler disse forhold for, at vores boligprisprognose ligger i den positive ende, og at der er en vis fare for direkte faldende boligpriser. Det vil i så fald betyde yderligere beskæftigelsesfald i bygge- og anlægssektoren. Regeringen har råd til at føre neutral finanspolitik Regeringen har med Genopretningspakken lanceret en plan for at sikre, at underskuddet på det offentlige budget igen kommer under de af EU påkrævede 3 pct. af BNP. Men de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at underskuddet på de offentlige finanser i faktisk var under 3 pct. af BNP og ikke 5,5 pct. af BNP, som frygtet i Finansministeriets konvergensprogram i februar. Dermed er råderummet større end ventet. Faktisk skylder regeringen fortsat at fremrykke offentlige investeringer i forhold til, hvad den planlagde i august. I Økonomisk redegørelse, maj meldte regeringen ud, at de offentlige investeringer skulle vokse med,1 pct. i 9 og 19,6 pct. i 11. Det blev kun til 4,6 pct. i 9 og 9,7 pct. i. Det er vigtigt, at dansk økonomi kommer godt ud af krisen uden alt for mange skrammer. Langtidsledigheden herhjemme er steget kraftigt og kan blive svær at få bugt med igen. Ca. 1/3 af de ledige er nu langtidsledige, hvilket er en klar indikation af, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast på et højere niveau. Sker det, vil det koste vækst og velstand og vil skade de offentlige finanser i de kommende år. 13
arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereHistorisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år
Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv april 212 Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Udsigterne for de tre private hovederhverv tegner lidt lysere end i efteråret 211. Samlet set
Læs mereJobbene udebliver i de tre hovederhverv
Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive
Læs mereKun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år
Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år Efter recessionen venter der de tre private hovederhverv bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor yderligere tre magre
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs merePrognose: flere private job forsvinder i år
Arbejdsmarkedsprognose, april 213 Prognose: 11. flere private job forsvinder i år AE s prognose for det danske arbejdsmarked forventer, at vi vil se 11. job gå tabt i 213 i de tre private hovederhverv;
Læs mere21.000 flere private job frem mod 2015
Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger
Læs mereArbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher
Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV
22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereArbejdsmarkedskrisen gør ondt: Jobs forsvinder som aldrig før
Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv november 29 Arbejdsmarkedskrisen gør ondt: Jobs forsvinder som aldrig før Væksten i industrien og servicesektoren bliver rekord lav i 29 og kommer sig kun
Læs mereUdsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet
Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereJobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager
AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereStor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige
Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige Nye tal fra jobindsats viser, at antallet af fyringer har været stigende de sidste 3 måneder. Dykker man ned i tallene fremgår det, at det især
Læs mereKONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE
23. februar 7 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 og Annett Melgaard Jensen direkte tlf. 33557715 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 7: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE Det går godt i
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereØkonomisk rapport, juni 2011
Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereNATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK
16. januar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK Det reviderede nationalregnskab for 3. kvartal 2007 indeholdt på den ene side en lille
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereDansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen
Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereKrisen kan hæve den strukturelle ledighed med
Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereSÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET
2. oktober 2008 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 Resumé: SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens arbejdsløshedstal for august 2008 viste en uændret arbejdsløshed. Det er første gang
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering
NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereINDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN
. april af Louise Hansen og Martin Madsen (33771) Resumé: INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN De fleste indikatorer peger på, at konjunkturerne har toppet særligt på boligmarkedet og i det private forbrug.
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereMarts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mere