Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20

21 Budgetskabelon Ansøger og projekt Kommune: Holstebro Kommune CVR nr.: Projekttitel: TalentVest en ny talentinfrastruktur (3-årigt projekt) Puljenavn: Pulje til etablering af netværk af talentkommuner Heraf søges støtte gennem Slots- Kulturstyrelsen Anden finansiering Udgiftsposter Udgifter total Egenfinansiering Lønudgifter, projektstyring Undervisningaktiviter i form af artist in residency, strategiske Forskning og analyse, Aalborg Universitet Bidrag fra kommunerne Transportudgifter og ophold til undervisere Markedsføring, informationsarbejde og materiale Netværksaktiviteter Total Samlet budget Heraf søges støtte gennem Slots- og Kulturstyrelsen Samlet finansiering Evt. uddybbende bemærkninger vedrørende udgiftsposter: Evt. uddybende bemærkninger vedrørende egenfinansiering: Evt. uddybende bemærkninger vedrørende anden finansiering: SB SYS sag i Holstebro Kommune: G Side 21

22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29 Side 29

30 Side 30

31 Side 31

32 Side 32

33 Side 33

34 Side 34

35 Side 35

36 Side 36

37

38 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI Forberedelse af UR- NAT festival og 30 års jubilæum Forberedelse af UR- NAT festival og 30 års jubilæum Produktion Historier fra havet LYT på Aprilfestival i Hjørring (Salgsmesse for Forberedelse af UR- NAT festival og 30 års jubilæum børneteater) 11. Den lille Prins - Gæstespil 17. Halfdansk gæstespil med Odin Teatret Vinterferieaktiviteter 25. King Lear Gæstespil RIFT Forberedelse af UR- NAT festival og 30 års jubilæum LYT gæstespiller på Teatret Zeppelin i København Produktion og premiere på Historier fra havet Forestillinger i Region Midt: Sletterhage Fyr (Helgenæs) og Bovbjerg Fyr (Lemvig) Historier fra havet ifm. Europæisk Kulturregion: Vesborg Fyr (Samsø), og Lyngvig Fyr (RKSK) Deltagelse i PladsPladsPlads i RKSK 22. I Maltagliati for Ældresagen Marts: Produktion Historier fra havet LYT for skoler i RKSK Deltagelse i talsfestival i RIngkøbing LYT på Transit festival i Holstebro JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Gøglerskole Forberedelse af UR- NAT og 30 års jubilæum Forberedelse af UR- NAT og 30 års jubilæum UR- NAT internationale performance art festival + fejring af Teatret OMs 30 års jubilæum Produktionsperiode Turné Gæstespil Produktionsperiode Turné Gæstespil Produktionsperiode Deltagelse i Teaterforeningsseminar (salgsmesse) Turné Gæstespil Juleforestilling på Teatret OM Side 38

39 Side 39

40

41 Ringkøbing-Skjern Museum Budget 2019 Konto Udgifter Indtægter Netto 22 Lønninger, alt inkl Lokaler Samlinger Køretøjer Arkvest - omkostninger Konservering Udstillinger u.markedsf Markedsføring Anden oplysning Administration Entre Arkvest - indtægter Husleje, realkredit Kursdiff. valuta - renter Butikker Cafeer Kommunale tilskud Øvrige tilskud Statslige tilskud - drift Statslige tilskud - konserv , ,62-0 Side 41

42

43 Sagsnr G Tillægsaftale for 2019 til Kulturaftalen Midt-og Vestjylland Tillægsaftale til Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Midt- og Vestjylland (2019) Udgave til godkendelse i kommunerne xx. oktober 2018 Side 43

44 Indhold Kapitel 1: Baggrund Baggrund Aftaleperiode... 3 Kapitel 2: Beskrivelse af Kulturpolitikken... 3 Kapitel 3: Indsatsområder og mål... 3 Kapitel 4: Bevillinger knyttet til aftalen... 3 Kapitel 5: Evaluering og rapportering Evaluering : Regnskabsoplysninger... 4 Kapitel 6: Underskrift af aftalen... 5 Underskrift af aftalen... 5 Bilag1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår... 6 Bilag 2: Projektoversigt... 6 Bilag 3: Oversigt over fordeling af stats -, fælleskommunale og kommunale midler på projekter og indsatsområder... 6 Side 44

45 Kapitel 1: Baggrund 1.1 Baggrund Efter planen skulle der være indgået en ny kulturaftale for perioden mellem kulturministeren og Kulturregion Midt- og Vestjylland. Processen med indgåelse af en ny kulturaftale er blevet udsat, som følge af kulturministerens ønske om at gentænke de eksisterende kulturaftaler, med henblik på at indfase en ny kulturaftalemodel. På den baggrund, og efter ministerens ønske, forlænges den eksisterende kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Midt- og Vestjylland med et år, og udløber dermed først ved udgangen af Tillægsaftalen viderefører den foregående kulturaftale for , og rammer og vilkår i den foregående aftale videreføres uændret. 1.2 Aftaleperiode Tillægsaftalen gælder for perioden fra 1. januar 2019 til den 31. december Kapitel 2: Beskrivelse af Kulturpolitikken Der er ingen ændringer af kulturpolitikken i forhold til Kulturaftalen Kapitel 3: Indsatsområder og mål Den igangværende indsats videreføres og udbygges inden for de rammer og vilkår, der er aftalt i kulturaftalen Kapitel 4: Bevillinger knyttet til aftalen I aftalen overtager kulturregionen som kulturel rammebevilling statens forpligtelser vedrørende: Tidligere kommunalfuldmagttilskud Derudover indgår i aftalen tilskud fra den statslige Pulje til Kultur i hele landet og fra kulturregionen til indsatsområderne i aftalen. De tidligere amtslige kommunalfuldmagtstilskud er med forbehold for Folketingets vedtagelse af de årlige bevillingslove. Tildelingen af udlodningsmidler fra Kulturpuljen til hele landet forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår samt specificering af bevillingens fordeling er nærmere beskrevet i bilag 1. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår samt specificering af bevillingens fordeling er nærmere beskrevet i bilag 1. Dette bilag omhandler udelukkende statens bevilling og kan først udarbejdes når finansloven vedtages. Derfor vedlægges dette bilag ikke sagsfremstillingen i Kulturregionens 7 kommuner. Side 45

46 Kapitel 5: Evaluering og rapportering 5.1 Evaluering Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål. 5.2: Regnskabsoplysninger. Side 46

47 Kapitel 6: Underskrift af aftalen Underskrift af aftalen Slots- og Kulturstyrelsen, dato. Direktør Jesper Hermansen Herning Kommune, dato. Borgmester Lars Krarup Kommunaldirektør Erik Hattens Holstebro Kommune, dato. Borgmester H.C. Østerby Kommunaldirektør Lars Møller Ikast-Brande Kommune, dato. Borgmester Ib Lauritsen Kommunaldirektør Flemming Storgaard Lemvig Kommune, dato. Borgmester Erik Flyvholm Kommunaldirektør Lars Keld Hansen Ringkøbing-Skjern Kommune, dato. Borgmester Hans Østergaard Kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen Struer Kommune, dato. Borgmester Niels Viggo Lynghøj Kommunaldirektør Mads Gammelmark Skive Kommune, dato. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Kommunaldirektør Per Mathiasen Side 47

48 Bilag1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Projektoversigt Bilag 3: Oversigt over fordeling af stats -, fælleskommunale og kommunale midler på projekter og indsatsområder Side 48

49

50 Uddybende beskrivelse af Tillægsaftalens indsatsområder Indsatsområde Mål Kulturlaboratoriet Undersøge, afprøve, udbrede værktøjer og metoder Koordinere, sparre og rådgive projekter og projektholdere ift. til konkret metodeudvikling Udvikle nye metoder for samarbejde Sikre erfaringsopsamling og evaluere til interne og eksterne interessenter Udbrede opnået ny læring og videndele på tværs Mødet mellem Udvikle og præsentere og bruge virtuel formidling overfor borgere mennesket, og turister kunsten og sikre publikum adgang til kulturarvsdestinationer, som er kulturen utilgængelige og/eller vanskelige at præsentere med personlig bemanding medvirke til at øge kulturturisme i form af moderne formidling og markedsføring af kulturarvstilbud nå nye målgrupper bl.a. unge som engagerede og demokratisk bevidste medborgere gennem inddragelse og engageret deltagelse i kunstneriske processer udvikle og bruge motiverende og vedkommende undervisningsmaterialer til mellemtrinnet om kulturarvsemner, som er nærværende i det regionale geografiske område Gentænke og nyudvikle kunst- og kulturaktiviteter med fokus på unges aktive involvering og ejerskab Engagere unge til at deltage, skabe nye løsninger og at handle i Talentudvikling og breddeinitiativ Skabende kunst og kultur forhold til lokale udfordringer Kompetenceudvikling og uddannelse af frivillige / ikke fagprofessionelle mhp. at indgå konkret ift. implementering af skolereformens intentioner (museumstjenester) Styrke og udvikle børns evne til at udtrykke sig med stemme og krop (førskolebørn) Udvide og styrke læringsrum og undervisningsmuligheder i kulturinstitutioner og at kvalificere og gentænke kendte former for kulturelle skoletjenester Engagere børn og unge i lokalt demokrati og identitet gennem fokuserede tilbud kultur og historie. Præsentere, udbrede og debattere europæisk/international samtidskunst i landdistrikts-miljøer med konkret inddragelse af borgerne Fremme små børns lyst til at udøve deres kreativitet og at opnå bevidsthed om kunst og kultur. Styrke børns evne til at udtrykke sig med stemme, krop, instrumenter, billeder m.v. Residence af længerevarende karakter i sociokulturelle miljøer via interaktive forløb mhp. at skabe nye netværk og afdække lokale uudnyttede potentialer og styrker Gennem samarbejder mellem mange partnere og kunstarter at nå nye kunstformer, nye målgrupper m.v. Manifestere og udvikle områdets identitet gennem produktion og fremvisning af kunstværker skabet på international basis Eksperimentere med formidlingsformer med henblik at skabe værktøjer og metoder, som kan nå alle børn med en bred men dyb faglig introduktion til kunst og kultur. Side 50

51 3.2. Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål Indsatsområder og mål Indsatsområderne beskrives her hver for sig, men de er afhængige af hinanden og skal på det konkrete niveau ses i sammenhæng. Målene i hvert indsatsområde bør også ses i sammenhæng, da en del af afsættet er den synergi, der opstår, når indsatserne fokuseres. Fokuspunkterne er integreret i både indsatsområder og mål. Målene foldes yderligere ud, og i projektbeskrivelserne fokuseres på målbarhed. Kulturlaboratoriet fra projekt til platform er kulturaftalens moderprojekt. Det er i denne platform og dette fundament, at grundlaget for den kulturelle udvikling i kulturregionen er forankret. Kulturlaboratoriet er lokomotiv for bevægelsen fra projekt til platform, som mange kulturinstitutioner i de kommende år vil skulle gennemgå eller som minimum vil skulle forholde sig til. Kulturlaboratoriet er sparringspartner for alle øvrige projekter i kulturaftalen, og det skal i hele perioden sikre tydelig forbindelse mellem indsatsområderne. Det er her udviklingen initieres. Her indsamles viden, som kan konverteres til værktøjer og metoder, som kan sikre kulturregionenens fremtidige udvikling. Brugbarhed, effektivitet og implementering er nøgleord for kulturlaboratoriet, og der vil være fokus på kulturel aktivitet, og på de metoder og værktøjer, der kan anvendes for at øge den Det er derfor også vigtigt, at kulturaftaleprojekterne er agile, idet essensen af nærværende kulturaftale er udvikling. Selve laboratoriet vil være foranderligt. Laboratoriet skal arbejde med alle indsatsområder, og bør ses som en fælles overligger for aftalens vision. Kulturlaboratoriet har et konkret projekt, som vil arbejde med nye metoder for kreativt samarbejde mellem forkellige sektorer. Mødet mellem mennesket, kunsten og kulturen rummer den oplevelse, som publikum og aktør/kunstner får, når de mødes, herunder mekanismer, der udløser selve mødet, men også de mange specikke områder i interaktionen i mellem dem, som er udslagsgivende i forhold til oplevelsen. Den traditionelle måde at tænke mødet mellem mennesket, kunsten og kulturen er præget af, at eksperter (aktører/kunstnere) ved, hvad der er godt og givende for publikum at opleve. Det handler om ekspertens kvalitetskrav og bevidsthed, og måske endog bedrevidenhed. Kulturaftalen vil udfordre vanetænkning i forhold til den måde aktører / kunstnere producerer, inddrager, afvikler og formidler på. Kulturaftalen vil agere proaktivt, dels ved selv at konceptudvikle det overordnede projekt, skabe eksempler til efterfølgelse eller det modsatte, facilitere kulturintitutionernes udviklende processer og have mod til at tænke utraditionelt og nyt. De overordnede mål for dette indsatsområde er nyudviklede koncepter for kunst og kulturarrangementer/aktiviteter med fokus på publikums ejerskab til arrangementerne / aktiviteterne. Det er en fremtidssikring af institutionerne, som i højere grad skal blive i stand til at agere i det nye kulturelle landskab, hvor brugerne og publikum forventes at blive mere prægende.i forlængelse heraf - eller måske nærmere som en forudsætning herfor - kommer publikumsudvikling, som ud over at øge antallet af publikummer også har en facet, som udvikler kvaliteten af publikumsoplevelsen (som ikke nødvendigvis er det samme som kvaliteten af for eks. udstillingen). Det sidste mål er at skabe øgede muligheder for og fokus på kulturturisme, idet kulturregionen med fordel kan sam- og nytænke, de måder kulturen og kunsten markedsføres på. Side 51

52 Talentudvikling og Breddeinitiativ Indsatsområdet fokuserer på elite og bredde inden for kunsten og kulturen og afledte udvikllingsperspektiver og nye erfaringer. Der er i skolereformen en række tiltag, som kræver / forudsætter en større indsats fra kulturskoler, kulturinstitutioner og også det frivillige kulturliv. Skolereformen åbner nye muligheder for internationalisering og talentarbejde indenfor specielt de musiske fag. Kulturaftalen vil arbejde med dynamikker, der kan aktiveres, når børn og unge talenter møder et fagligt højt niveau, men også med passionerede mentorer inden for kunst og kultur. Kulturaftalen vil gennem konkrete projekter skabe rum for ny- eller gentænkning af den måde professionelle og amatører interagerer på, ligesom den vil fokusere på det vertikale samabejde inden for de forskellige kunstarter (fødekæder). Kulturaftalen ønsker at rumme projekter, som skaber samarbejde på tværs af kunst og kultur, kommuner samt andre aktører, f.eks. skolerne. Overordnede mål for indsatsområdet er, at den professionelle kunst og kultur skal gøre en vedkommende og livslang forskel for børn, unge og frivillige i kulturregionen. Projekterne skal engagere flere børn og unge, som ellers ikke har relation til kunst og kultur og skal være dannende for fremtidens kulturbrugere. Skabende Kunst og Kultur Indsatsområdet rummer borgernes møde med kunst gennem egen udfoldelse og udøvelse. Det gælder både kunsten at mestre håndværk, teknikker og udtryksformer inden for alle generer. Der findes allerede miljøer og værksteder, hvor kunstnere, amatører som professionelle, mødes og dyrker deres passion for kunst og kultur. Fremtiden byder på endnu større interaktion mellem udøvere / skabere, og kulturaftalen skal arbejde med at styrke denne interaktion og disse miljøer. Det skal bl.a. ske med udgangspunkt i deltagernes ejerskab til egen udfoldelse, hvor aktivering af kulturdemokratiet er en vigtig parameter. Der skal ligeledes arbejdes med tilgængelighed til at skabe og deltage aktivt, bl.a. gennem frivillighed og brugerdrevne initiativer og platforme. Børn og unge er vigtige målgrupper i dette indsatsområde. Her er høj grad af mulighed for kulturel dannelse. For, med og af børn eller unge visualiserer udvikling og forståelse af, hvad kunst og kultur er og for kunstneriske processer her skabes bevidsthed. I skabende miljøer er det fysiske møde fremherskende. I kulturaftalen er der rum til at eksperimentere med andre fora. Overordnede mål for indsatsområdet er større synlighed af og tilgængelighed til skabende platforme i kulturregionen. Professionelle skaberes platforme synliggøres, optimeres og nyetableres eventuelt. Kulturskoler tager yderligere ansvar for børn og unges kulturelle dannelse gennem helhedstankegang, samarbejde og visionære initiativer. Side 52

53

54 KUNSTEN inviterer indenfor 2018 Regnskab pr. 10/ Regnskab Budget 18 Regnskab Budget 19 Budget 20 Indtægter 10/ /10 17 Støtte Sponsorbidrag Egenbetaling deltagere Indtægter i alt Udgifter Trykkeri incl. Plakater Flag Annoncer Fotografering Hjemmeside Netforsikring Diverse Møder Gebyrer Udgifter i alt Overskud Aktiver Skjern Bank konto Aktiver i alt Passiver Skyldig Egenkapital 3/ Underskudsdækning Overskud Egenkapital 3/ Passiver i alt Skjern d. oktober 2018 Lisbeth Kjærgaard Alice Agger Side 54

55 Side 55

56 Fordeling af poster fra kontoudtog 4/ /10 18 Underskudsd Indsat/ Hævet Støtte Sponsor Deltagerbet. Brochchurer Flag Annoncer Fotograf One.com Forsikring Diverse Møde Gebyr dækning i alt 5.694, , , , , ,00 666,75 300,00 64,95 165,00 3, , , , , ,00 50,00 225,00 6, ,00 300,00 315,00 120,00 6, ,00 750, ,25 3,00 300, , , , , , , ,00 716,75 300,00 409,95 165,00 18, , ,42 Skyldig , ,00 Skyldig , ,00 Primo ,24 Indtægter ,42 Støtte Ultimo ,66 Sponsor Deltagerbetaling Udgifter Brochurer Flag -750 Annoncer Foto B-one 717 Netforsikring 300 Diverse 409 Møder 165 Gebyr Overskud Side 56

57 Side 57

58

59 KUNSTEN inviterer indenfor 2019 Ny budget Deltager betaling ændret fra 250kr. til 300kr. Budget 19 Budget 20 Indtægter Støtte Sponsorbidrag Egenbetaling deltagere Indtægter i alt Udgifter Trykkeri incl. Plakater Flag Annoncer Fotografering Hjemmeside Netforsikring Diverse Møder Gebyrer - Udgifter i alt Overskud Side 59

60 Fordeling af poster fra kontoudtog 4/ /10 18 Underskudsd Indsat/ Hævet Støtte Sponsor Deltagerbet. Brochchurer Flag Annoncer Fotograf One.com Forsikring Diverse Møde Gebyr dækning i alt 5.694, , , , , ,00 666,75 300,00 64,95 165,00 3, , , , , ,00 50,00 225,00 6, ,00 300,00 315,00 120,00 6, ,00 750, ,25 3,00 300, , , , , , , ,00 716,75 300,00 409,95 165,00 18, , ,42 Skyldig , ,00 Skyldig , ,00 Primo ,24 Indtægter ,42 Støtte Ultimo ,66 Sponsor Deltagerbetaling Udgifter Brochurer Flag -750 Annoncer Foto B-one 717 Netforsikring 300 Diverse 409 Møder 165 Gebyr Overskud Side 60

61 Side 61

62

63 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Kongevejen 52, 6950 Ringkøbing CVR-nr Årsrapport 2017 Side 63

64 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Oplysninger om selskabet 5 Ledelsesberetning 6 Beretning 6 Årsregnskab 1. januar 31. december 7 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Noter 9 Ernst & Young P/S - Havnepladsen Ringkøbing - CVR-nr Årsrapport ny.docx 1 Side 64

65 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Ledelsespåtegning Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ringkøbing, den 27. marts 2018 Bestyrelse: Henrik Schwartz Brian Skovgaard Søren Lauritzen formand næstformand 2 Side 65

66 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Den uafhængige revisors erklæringer Til Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal for regnskabsåret 1. januar 31. december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2017 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. 3 Side 66

67 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Ringkøbing, den 27. marts 2018 ERNST & YOUNG Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr Kristian Winkler statsaut. revisor MNE-nr.: mne Side 67

68 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Oplysninger om selskabet Navn Adresse, postnr. by CVR-nr. Stiftet Hjemstedskommune Regnskabsår Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Kongevejen 52, 6950 Ringkøbing januar 2001 Ringkøbing-Skjern Kommune 1. januar 31. december Telefon Bestyrelse Revision Henrik Schwartz, formand Brian Skovgaard, næstformand Søren Lauritzen Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Havnepladsen 3, 6950 Ringkøbing 5 Side 68

69 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Ledelsesberetning Beretning Virksomhedens væsentligste aktiviteter Institutionens formål er at drive en svømmehal i Ringkøbing til gavn for byens borgere, kunder m.v. Aktiviteten er ophørt 31. december Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat blev et underskud på kr. Årets resultat er negativt påvirket af, at det var nødvendigt at lukke svømmehallen i en periode, hvor der pågik renovering af svømmebadets flisebelægning m.v. Endvidere er der hensat til løn i opsigelsesperioden for 2 medarbejdere. Omvendt er årets resultat positivt påvirket af, at institutionen i overensstemmelse med mangeårig praksis, har indtægtsført salg af billetter og årskort m.v. uden hensyntagen til disses udnyttelse. Forventninger til fremtiden Som anført ovenfor er institutionens aktivitet ophørt, idet driften af svømmehallen, efter udbudsrunde, er tabt for perioden 1. januar december DSI Ringkøbing Svømmehal har anket udfaldet af Kultur og Fritidsudvalgets udbudsrunde. Retssag er berammet til 7. juni Først efter rettens afgørelse, vil det være muligt for ledelsen, at tage stilling til institutionens fremtidige virke. Hvis udfaldet bliver en lukning, kan afvikling af institutionens aktivmasse indebære tab, men disse forventes at kunne indeholdes i institutionens egenkapital, der 31. december 2017 udgør kr. Begivenheder efter balancedagen Efter regnskabsårets afslutning er der efter bestyrelsens opfattelse ikke indtruffet begivenheder, som vil kunne forrykke Den Selvejende Institutions finansielle stilling væsentligt. 6 Side 69

70 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Resultatopgørelse Note kr Nettoomsætning Vareforbrug m.v Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Afskrivninger på materielle anlægsaktiver Fortjeneste ved salg af driftsmidler Resultat af primær drift Finansielle omkostninger Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført resultat Side 70

71 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Balance Note kr AKTIVER Anlægsaktiver 6 Materielle anlægsaktiver Renovering af køkken, omklædning og udenomsarealer Driftsmidler Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavende og forudbetalinger Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER 7 Egenkapital Egenkapital Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser 8 Anden gæld PASSIVER I ALT Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v. 8 Side 71

72 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Noter 1 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal for 2017 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A-virksomheder. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregningen og målingen tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Resultatopgørelse Nettoomsætning Indtægter fra svømmebad, reklamer og offentlige tilskud indregnes i resultatopgørelsen, hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til drift, administration og lokaler. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter udgifter til lønninger, pension, sociale omkostninger og øvrige personaleudgifter. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter m.v. Balance Materielle anlægsaktiver Større renoveringer optages til anskaffelsessum fratrukket tilskud fra støtteforeninger og sponsorer. Nettoinvesteringen afskrives over 10 år. Driftsmidler med anskaffelsessum over kr. afskrives over 5 år. 9 Side 72

73 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Noter 1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Gældsforpligtelser Øvrige gældsforpligtelser måles til realisationsværdi. 10 Side 73

74 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Noter kr Nettoomsætning Indtægter, svømmehal Velvære Udlejning, cafeteria, service m.v Husleje, kiosken Diverse indtægter Sponsorindtægt Aktivitetskort Husleje, Sport & Fitness Vareforbrug m.v. Diverse omkostninger med og uden moms Leje, service m.v Andre eksterne omkostninger Vedligeholdelse, lokaler Rengøring Porto og gebyr Edb-udgifter Kontingenter m.v Telefon Kontorartikler Advokatomkostninger Revision og regnskabsassistance Forsikring Småanskaffelser Reklamer, annoncer og sponsorater Kurser/strategimøder Repræsentation Beregnet indgående moms Side 74

75 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Noter kr Personaleomkostninger Lønninger Regulering af skyldige feriepenge Pensioner Andre omkostninger til social sikring Øvrige personaleomkostninger Materielle anlægsaktiver kr. Renovering køkken, omklædning og udenomsarealer Driftsmidler I alt Anskaffelsessum 1. januar Tilgang i året Afgang i året Anskaffelsessum 31. december Ned- og afskrivninger 1. januar Afskrivninger Afskrivning på afhændede Ned- og afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Egenkapital kr. 1/1 Årets resultat 31/12 Egenkapital kr Anden gæld A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Feriepenge til timelønnede Beregnede feriepenge til funktionærer Skyldig løn og pension Merværdiafgift Forudbetaling Øvrig gæld Side 75

76 Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal Årsrapport 2017 Årsregnskab 1. januar 31. december Noter 9 Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v. Kontraktlige forpligtelser Der foreligger en gensidig forpligtende driftsaftale mellem den Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal og Ringkøbing-Skjern Kommune med udløb 31. december Side 76

77

78 Temadrøftelse 1: Drømme og formål Drømme: Hvad er den ideelle fritidskommune? Formål: Hvad er formålet med en ny tilskudsstruktur? - Hvad er det primære formål med lokaletilskuddet? - Skal der mere fokus på flere aktive i foreningerne, specifikke målgrupper eller andet? - Skal 25 års reglen afskaffes? Side 78

79

80 Køreplan for ny tilskudsstruktur revideret november 2018 August Dataindsamling September Databearbejdning Oktober Dialogmøde med KFU og Foreningssamvirke d. 2. oktober Dialogmøde med KFU og hallerne d. 4. oktober November KFU møde 13. november: temadrøftelse "drømme og formål" December KFU møde 11. december: temadrøftelse Januar Workshop med Foreningssamvirket KFU møde 15. januar: temadrøftelse Februar KFU møde d. 19 februar: præsentation af foreløbig ny tilskudsstruktur Stormøde d. 28. februar: præsentation og ideforslag til tilskudstruktur Marts KFU møde d. 19. marts: præsentation af tilrettet tilskudsstruktur April KFU møde d. 23. april: endelig udkast af ny tilskudsstruktur præsenteres Side 80

81

82 DEN KOMMENDE FRITIDSLIVS POLITIK Vision Vi vil et mangfoldigt og involverende kultur- og fritidsliv, hvor der er plads til både nærhed og internationalt udsyn. Målsætning 1: Vi sikrer et aktivt kultur- og fritidsliv for alle aldersgrupper, hvor der skabes muligheder for at den enkelte kan udfordres og dyrke sine interesser både alene og i fællesskaber. Målsætning 2: Vi skaber rammerne for et kultur- og fritidsliv, som med respekt for det eksisterende, tør eksperimentere og tænke stort. Målsætning 3: Vi benytter naturen som ramme for nye kultur- og fritidsaktiviteter. Side 82