Sektorredegørelse Center for Dagtilbud

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Dagtilbud 1 - Beskrivelse af området Administrationen Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet i Greve Kommune. Lovgivningsmæssigt hører dagtilbudsområdet under dagtilbudsloven. 0-6årsområdet er dog på nogle områder reguleret af folkeskoleloven og serviceloven. Den overordnede opgave er, at sikre at dagpleje og daginstitutioner lever op til lovenes intentioner, og at de overholder de af kommunen fastsatte mål og rammer på området. I relation hertil varetager centeret en række driftsopgaver: Budget- og regnskab i forhold til såvel kommunale som selvejende institutioner og dagplejen, mellemkommunal betaling, kapacitetsstyring, kvalitetsstyring, pædagogisk tilsyn, rådgivning og sagsbehandling, løn- og personaleadministration samt generelle administrative opgaver på området. Center for Dagtilbud har i det foreløbige budget for 2011 et nettobudget til drift af dagtilbud på ca. 205 mio. kr., jf. budgetområde 3.02 og Heraf har centret et lønbudget på ca. 4,2 mio. og har otte årsværk. Fakta om dagtilbudsområdet I Greve Kommune er der pasningsgaranti på 0-6 års området. Alderssvarende tilbud gives i enten dagpleje (0-2 år), vuggestue (0-2 år), børnehave (3-6 år) eller integreret institution (0-6 år). Derudover ydes tilskud til pasning af egne børn samt privat pasning. Det er desuden muligt at vælge pasningstilbud i en anden kommune Fritvalgsordningen hvor Greve Kommune betaler den kommunale udgift i den pågældende kommune, dog maksimalt det beløb en tilsvarende plads koster i Greve Kommune. Modsat passes der i Greve Kommune børn, som er bosat i andre kommuner, og hvor opholdskommunen betaler den kommunale udgift. Pr. 1. marts 2010 er der 30 kommunale daginstitutioner og 15 selvejende daginstitutioner i alt 45 daginstitutioner. Institutionerne er organiseret i 6 kommunale børnehuse, 3 selvejende børnehuse og tre selvejende enkeltinstitutioner. De 45 institutioner er fordelt på følgende måde: 10 vuggestuer 18 børnehaver 17 integrerede institutioner Et børnehus består af mellem 4 og 7 institutioner, der ledes af en distriktsleder. Distriktslederen er ansvarlig for driften og den pædagogiske udvikling i børnehuset. I den enkelte institution er den pædagogisk leder ansvarlig for den daglige ledelse, personaleledelse og drift. På institutionsområdet er der ansat ca. 550 medarbejdere. Udover daginstitutionerne er der dagplejen, som har godt 100 dagplejere, 4 pædagogiske ledere og en dagplejeleder ansat. Ansvarsfordelingen i dagplejen mellem dagplejeleder og de pædagogiske ledere, er den samme som i daginstitutionerne. Center for Dagtilbud 1

2 Oversigt over kapaciteten på området (kapacitet i antal børn/personer) Vuggestue Børnehave Special Bus Institutioner Institutionstype pladser pladser gruppe gruppe Børnehave Dagpleje Integrerede Vuggestuer Hovedtotal Ressourcetildelingen på området Ressourcetildelingen på området foregår med udgangspunkt i princippet om, at pengene følger barnet og anvendes i alle daginstitutioner. Institutionerne tildeles ressourcer i forhold til antal enheder, hvor et vuggestuebarn tæller for 2 enheder og et børnehavebarn tæller for 1 enhed. Institutionerne får i efteråret udmeldt et forventet børnetal for det kommende budgetår. Hvis børnetallet bliver højere eller lavere, tilpasses budgettet principielt i op- eller nedadgående retning, jf. dog problematikken beskrevet under udfordringer omkring demografiregulering. Hver institution har dog en øvre grænse for antal børn, som er styret af antallet af kvadratmeter. Små institutioner sikres et minimum antal enheder, så institutionen har mulighed for at dække åbningstiden. I Greve Kommune udgør forældrebetalingen for en plads i dagtilbud til børn i alderen 0 år til skolestart 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn. Ved bruttodriftsudgifter menes driften af dagtilbuddet, dvs. driftsbudget og løn. Lønudgifter er en stor post på driften og er langt den største andel af de udgifter, der kan indregnes i forældrenes egenbetaling. Herudover indregnes forskellige ejendomsrelaterede udgifter, som f.eks. udgifter til rengøring, renovation og energi. Hvis kommunen ikke overholder pasningsgarantien, skal forældrebetalingen med virkning fra den 1. i den følgende måned ændres, således at den maksimalt udgør 22 % af bruttodriftsudgiften vedr. pasning af børn i daginstitutioner. Demografi Budgettet på 0-6årsområdet tager udgangspunkt i befolknings- og daginstitutionsprognosen, og er tæt reguleret i forhold hertil. De seneste prognoser viser en nedgang i børnetallet generelt i årene fremover. Desuden viser de seneste daginstitutionsprognoser bl.a., at der i perioden vil være et overskud af pasningskapacitet til vuggestue og dagplejebørn (0-2årige), mens der i spidsbelastningsperioder vil være et underskud af pasningskapacitet til børnehavebørn (3-6årige). Dette mønster har allerede vist sig i form af overskudskapacitet i dagplejen i 2010, hvilket er en udvikling, der yderligere forstærkes af forældrenes søgemønster, som de senere år har vist en stigende tendens til, at forældrene ønsker vuggestuepladser frem for dagplejepladser. De børnetal, som skal ligge til grund for budgettet for 2011, foreligger ikke pt., men forventes færdige i juni De vil kunne give et mere opdateret billede af udviklingen. Kapacitetsstyring Kapaciteten på området følges tæt, så den på et hvert tidspunkt, så vidt muligt, svarer til efterspørgslen i lokalområderne. Dette sikres bl.a. ved efter behov at anvende de integrerede institutioners fleksibilitet til at opjustere eller nedjustere antallet af henholdsvis vuggestuebørn og Center for Dagtilbud 2

3 børnehavebørn. Dog er der truffet politisk beslutning om, at Greve Kommune i princippet er ét distrikt. Lovgivning 0-6årsområdet fik i 2007 for første gang sin egen lov, Lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Tidligere havde området været under Lov om Social Service. Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven, men er på enkelte punkter reguleret af anden lovgivning. Det gælder fx specialpædagogisk bistand til småbørn og sprogstimulering af tosprogede småbørn, der er reguleret af folkeskolelovens 4 og 4a. Reglerne om sprogstimulering af tosprogede småbørn overgår dog til dagtilbudsloven pr. 1. juli Ligeledes er der grænseflader til serviceloven, fx 19 om indsats i forhold til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og kravet om udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik samt 32 om etableringen af særlige dagtilbud. Kommunen skal Ifølge dagtilbudsloven fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for dagtilbudsområdet bl.a. i forhold til en sammenhængende børnepolitik, pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger, tilbud om sprogvurderinger til alle treårige børn, forebyggelse af negativ social arv, frokostordning og tilsyn. Derudover er der i loven krav om offentliggørelse diverse brugerinformation og dokumentation. Greve Kommune har indenfor de rammer dagtilbudsloven sætter fastlagt mål og rammer for bl.a. følgende områder: Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene. Dette sikres bl.a. gennem pædagogisk tilsyn, som udføres af pædagogiske konsulenter fra Center for Dagtilbud. Tilsynsbesøget foregår i den enkelte institution og varer typisk 1½-2 timer. Tilsynsbesøg er uanmeldt og efterfølges af et dialogmøde. På dette møde drøftes valgte emner/problemstillinger, hvor både institution og konsulent har udvalgt nogle punkter. Der udarbejdes et skriftligt tilsynsnotat, som den pædagogiske konsulent er ansvarlig for. Tilsynet godkender eller godkender ikke institutionens pædagogiske virke efter dagtilbudsloven. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud minimum hvert tredje år gennemføre en børnemiljøvurdering, der skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I Greve Kommune er børnemiljøvurderingerne blevet gennemført hvert andet år. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en opfølgende handleplan. Dagtilbudsloven bliver ændret med virkning fra den 1. juli 2010 således, at der ikke længere skal udarbejdes en selvstændig børnemiljøvurdering, i stedet skal børnemiljøet indarbejdes i den pædagogiske læreplan. Pædagogiske læreplaner Alle dagtilbud skal desuden udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive det enkelte dagtilbuds mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Fra 1. juli 2010 skal læreplanen også omfatte temaet børnemiljø. Den pædagogiske læreplan skal beskrives lokalt af det enkelte børnehus i samarbejde med forældrebestyrelserne. Derudover skal det beskrives, hvordan arbejdet med børnene dokumenteres og evalueres. Kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanerne og drøfte evalueringerne heraf hvert år. Dagtilbudsloven bliver ændret med virkning fra den 1. juli 2010 således, at evalueringen af læreplanen mindst skal evalueres hvert andet år. Center for Dagtilbud 3

4 Sprogvurdering og -stimulering Derudover skal alle treårige børn, uanset om de er indskrevet i et dagtilbud, tilbydes en sprogvurdering og ved behov efterfølgende sprogstimulering. Tosprogede småbørn bliver fra treårsalderen sprogscreenet og modtager ved behov sprogstimulering. Forældrene til tosprogede børn har pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering. Såvel sprogvurdering/sprogscreening som sprogstimulering gennemføres i det enkelte dagtilbud. Med virkning fra 1. juli 2010 samles bestemmelserne om sprogvurdering af treårige og sprogstimulering af tosprogede i dagtilbudsloven. Ifølge de nye regler skal der alene gennemføres en sprogvurdering af børn i treårsalderen, som er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, som giver en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Alle børn i treårsalderen (både tosprogede og etnisk danske børn), som ikke er i dagtilbud, skal sprogvurderes og ved behov modtage sprogstimulering tosprogede børn i form af 15 timer ugentligt sprogstimulering. Alle forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og sprogstimulering, både i tilfælde af, at børnene er optaget i et dagtilbud eller ikke. Forebyggelse af negativ social arv Et af dagtilbudslovens overordnede formål er at forebygge negativ social arv og eksklusion. For at sikre, at alle børn fra alle sociale lag bliver så velfungerende som muligt, skal der i institutionerne arbejdes målrettet med et forebygge negativ social arv, herunder fastholdelse af de ressourcesvage familier i tæt tilknytning til institutionerne. Frokost i daginstitutioner Den 3. december 2008 vedtog Folketinget, at der skulle tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen pr. 1. januar 2010, jf. 16 a. Finansieringen af ordningen skulle ske ved, at det nuværende loft for forældrebetaling på 25 % hæves til 30 %. Greve Kommune har før lovændringen tilbudt vuggestuebørn frokost som en del af dagtilbudsydelsen. For at imødegå en kritik af madordningen vedtog Folketinget den 24. november 2009 en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar 2011 og kommunerne blev lovet bloktilskudskompensation fra tidspunktet for indførelse af madordningen. Men på grund af stadig større offentlig kritik fra forældreside indgik forligspartierne bag dagtilbudsloven den 27. januar 2010 en aftale, hvis hensigt var at gøre frokostordningen mere fleksibel ved at give forældrene mulighed for at fravælge ordningen. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 23. april med forventet ikrafttræden 1. januar Den nye fleksible frokostordning går ud på følgende: Kommunen skal senest den 1. august 2011 tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutionerne, hvilket kan ske på flere måder: A) Tilbuddet kan gives som en del af dagtilbudsydelsen, hvor udgifterne til frokosten indgår i beregningen af forældretaksten med 25 %, som det er tilfældet for vuggestuebørnene i Greve Kommune i dag. Hvis frokosten gives som en del af dagtilbudsydelsen kan forældrene ikke fravælge ordningen. B) Kommunens tilbud om frokost kan også gives uden for dagtilbudsydelsen, hvor forældrene afholder hele udgiften til frokostmåltidet, fastsat i en særlig frokosttakst. Kommunen kan give et tilskud til frokostordningen for at nedbringe forældrenes andel af betalingen for frokost. Hvis frokosten gives uden for dagtilbudsydelsen kan forældrebestyrelsen/et flertal af forældrene fravælge kommunens tilbud om frokost også selvom kommunen giver tilskud hertil. Høringen af forældrene skal senest ske den 31. december Det er de enkelte forældrebestyrelser i de kommunale og selvejende institutioner, der kan beslutte, om de ønsker at fravælge kommunens tilbud om frokost. Såfremt Center for Dagtilbud 4

5 institutionen består af flere enheder, som det fx er tilfældet i Greve Kommunens børnehuse, kan et simpelt flertal af forældre i de enkelte enheder træffe beslutningen. Der er ikke i lovforslaget krav om, at det skal være en bestemt type frokost kommunen skal tilbyde. Det skal blot følge de til enhver tid gældende officielle danske anbefalinger for kost til aldersgruppen. Der skal i 2010 træffes politisk beslutning om, hvilken type frokostordning Greve Kommune vil tilbyde børnene på 0-6årsområdet fra den 1. august 2011 med udgangspunkt i de nye regler. Kvalitet i dagtilbud Greve Kommune har i en årrække arbejdet på at udvikle et kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet. Konceptet har bl.a. til formål at samle og dokumentere de forskellige indsatser på dagtilbudsområdet i Greve Kommune, i henhold til dagtilbudsloven. Projektet implementeres på hele dagtilbudsområdet i Greve Kommune i Kvalitetsstyringskonceptet består af en kvalitetsrapport for det enkelte børnehus og for dagplejen og en fælles kvalitetsrapport for det samlede dagtilbudsområde. Projektet er igangsat grundet øgede krav til dokumentation af offentlige ydelser både i dagtilbudsloven og som led i bl.a. Kvalitetsreformen. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2010 er der desuden indgået aftale om, at kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på bl.a. dagtilbudsområdet. Det er endnu ikke afklaret fra centralt hold, hvilke oplysninger der præcist skal offentliggøres, men det er forhåbningen, at den fælles kvalitetsrapport for Greve Kommunes dagtilbud vil kunne bidrage til indfrielsen af kravet om offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Herudover skal der pr. 1. juli 2010 udarbejdes en kvalitetskontrakt dækkende alle serviceområder, herunder dagtilbudsområdet, hvor der skal opstilles borgerrettede kvalitetsmål ud fra følgende tre dimensioner: Den faglige kvalitet Den organisatoriske kvalitet Den oplevede kvalitet De opstillede kvalitetsmål er for dagtilbudsområdet beskrevet i sektorredegørelsen nedenfor under punkt tre. Endvidere er dagtilbudsområdet omfattet af Greve Kommunes aftalestyringskoncept, som har til hensigt at understøtte det strategiske udviklingsarbejde i fagcentret og institutionerne og skabe sammenhæng til direktionens Strategiplan. Der indgås årlige aftaler om udviklingsprojekter på både centerniveau og institutionsniveau, og der skal udarbejdes en status herpå to gange om året til direktion, fagudvalg og byråd. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder 1. Effektivisering/besparelser samtidig med flere opgaver og decentralisering Udfordring: Det er en stor udfordring at udvikle og kvalitetssikre kerneydelsen på dagtilbudsområdet samtidig med nye opgaver og tilbagevendende effektiviseringer og decentraliseringer. Indsatsområde: Det vil være centralt fortsat at fokusere på kerneydelsen, som den ydelse kommunen er forpligtet til at levere i henhold til dagtilbudsloven og holde igen Center for Dagtilbud 5

6 med at iværksætte kommunale projekter og arbejdsopgaver, som ikke direkte relatere sig til kerneydelsen, eller har sit udspring heri. 2. Børnetalsprognosen Udfordring: Det er en tilbagevendende udfordring på dagtilbudsområdet, at der en manglende sammenhæng mellem det prognosticerede børnetal og det faktiske børnetal, hvilket de senere år har betydet, at der indskrives flere børn, end der er forudsat i budgettildelingen. På dagtilbudsområdet anvendes principperne om, at pengene følger barnet og der er pasningsgaranti, men der sker ikke en automatisk efterregulering, når der passes flere børn end forudsat i prognoserne. Området har kun mulighed for at blive efterreguleret via budgetopfølgninger, men har ingen sikkerhed for at få pengene for de ekstra indskrevne børn. Det betyder, at hvis Center for Dagtilbud skal overholde den politisk besluttede aftale om, at institutionerne skal have ressourcer til de børn, der passes ekstra kan centret stå i den situation, hvor pengene skal findes inden for budgetområde 3.02 og der er ingen overskydende budgetmidler, fordi området netop udelukkende reguleres via demografien. Indsatsområde: Det er et vigtigt, at der arbejdes på yderligere at kvalificere børnetalsprognoserne, så der bliver en større sammenhæng mellem børnetalsprognosen og det faktiske antal indskrevne børn. I situationer med manglende sammenhæng bør princippet om, at pengene følger barnet anvendes både i tilfælde af, at der indskrives flere børn og færre børn end prognosen forudsætter. 3. Decentral økonomistyring, hvor pengene følger barnet. Udfordring: Princippet pengene følger barnet anvendes i alle daginstitutioner, for at sikre fleksibiliteten i kapaciteten. Udfordringen ved dette princip er dog, at der i ressourcetildelingen til de enkelte dagtilbud ikke tages hensyn til, at personalesammensætningen er forskellig i de enkelte institutioner (uddannede/ikke uddannede, unge/ældre, sygdom og barsel mv.). Det kan medføre en kvalitativ og kvantitativ uensartet normering (barn/voksen ratio), som bliver afhængig af personalets uddannelse, anciennitet eller lign. Indsatsområde: For at imødekomme denne uhensigtsmæssighed kan der i institutionernes budgettildeling indarbejdes en udligningsfaktor i relation til personalesammensætning og/eller særlige personaleforhold. Det må dog forventes, at en sådan ordning rent administrativt vil være omfattende at administrere. 4. Nedgang i børnetallet Udfordring: Befolkningsprognosen skønner, at der bliver færre børn i kommunen, der fremover skal have et pasningstilbud. Hvis prognosen holder betyder det, at der vil være behov for kapacitetstilpasninger på området. Indsatsområde: Det vil være nødvendigt med en løbende tilpasning på området, som kan ske gennem fx personaletilpasninger og på længere sigt sammenlægning eller lukning af institutioner samt tilpasning af dagplejen. 5. Ændret søgemønster på dagtilbudsområdet Udfordring: Forældrenes søgemønster på dagtilbudsområdet har de senere år vist en stigende tendens til at forældrene ønsker vuggestuepladser frem for dagplejepladser. Dagplejen tildeles ikke ressourcer efter princippet pengene følger barnet som daginstitutionerne. Det betyder, at når børnene indmeldes i vuggestue og der samtidig er ledige pladser i dagplejen, skal der alligevel betales for den ledige kapacitet i dagplejen. Indsatsområde: Der i 2010 igangsat en kapacitetstilpasning på området i form af personalereduktioner i dagplejen. Men der vil være behov for yderligere tilpasning, hvis Center for Dagtilbud 6

7 forældrenes søgemønster fortsætter og børnetallet falder. Indførelse af frokostordning i daginstitutionerne pr. 1. august 2011 og en deraf forventet stigning i forældrebetalingen for vuggestuebørn, kan dog ændre søgemønstret, da forældrebetalingen i dagplejen herved vil blive endnu lavere sammenlignet med vuggestuetaksten. 6. Frokostordning i daginstitutioner Udfordring: Greve Kommune skal, efter de nye regler, tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i kommunens daginstitutioner senest den 1. august Frokostordningen er samtidig gjort fleksibel for forældrene, således at forældrene har mulighed for at fravælge kommunens tilbud om frokost. Reglerne for forældrebetalingen er ligeledes ændret, så der ud over en basistakst skal opkræves en særlig frokosttakst pr. barn i de institutioner, hvor forældrene har takket ja til kommunens tilbud om frokost, med mindre kommunen tilbyder frokosten som en del af dagtilbudsydelsen. Hvis forældrene i en institution takker nej til kommunens tilbud, kan de etablere en forældrearrangeret frokostordning. Den øgede fleksibilitet medfører øget administration for kommunen og der kan være en stor risiko for, at de mange ressourcer, der bliver brugt på at implementere ordningen ikke står mål med forældrenes konkrete ønsker og valg. Frokostordningen vil helt eller delvist skulle i udbud. Kommunen vil være nødsaget til at spørge forældrene om de ønsker ordningen, uden at kunne henvise til en konkret leverandør. Indsatsområde: Implementeringen er tilrettelagt således, at der gennemføres et testforløb i et antal institutioner med henblik på at kvalificere det endelige udbudsmateriale samt forbedre kommunens og forældrenes beslutningsgrundlag. Der vil ligeledes være fokus på, at administrationen af ordningen bliver så lidt ressourcekrævende som muligt. 7. Stigende fokus på dokumentation og evaluering af praksis (kvalitetsmåling) Udfordring: Kravene om øget dokumentation og evaluering på dagtilbudsområdet er igennem en årrække steget, både som følge af krav i dagtilbudsloven, men også i form af lovgivning om kvalitetskontrakter, økonomiaftale om bl.a. offentliggørelse faglige kvalitetsoplysninger, KL s partnerskabsprojekt om kvalitet i dagtilbud og Greve Kommunes eget aftalestyringskoncept og det nyligt udviklede kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet. Udfordringen i forhold til de stigende dokumentationskrav er, at de forskellige afrapporteringsformer (kvalitetskontrakter, offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger, kvalitetsrapporter og aftalestyring) oplapper hinanden og ikke afrapporteringsmæssigt passer helt ind i hinanden. Indsatsområde: Det er vanskeligt at gøre noget ved de dokumentationskrav, som er lovgivningsmæssigt bestemt, dog kan brug af udfordringsretten overvejes. Derfor er det vigtigt i forhold til kommunens egne indsatser at skelne mellem dokumentation, der er Nice to know and need to know. Derudover er det afgørende, at dokumentationskvalitetsudviklingsværktøjerne giver mening i praksis og at de kan kunne bruges i udviklingen af kerneydelsen. Dette har været omdrejningspunktet for Greve Kommunes eget kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet, fordi det netop er lokalt forankret og har et udviklingsperspektiv. 8. Mangelfuld rengøring af institutionerne Udfordring: Rengøringen i institutionerne er ofte mangelfuld. Uhygiejniske forhold i institutionerne medfører risiko for flere sygedage hos børn og personale. Indsatsområde: Der skal fortsat være fokus på samarbejdet mellem rengøringsfirma og institutioner og der tages via rengøringskoordinatoren kontakt til rengøringsfirmaet for en drøftelse af rengøringsstandarden i forhold til aftale/overenskomst. Derudover sættes der fokus på institutionernes rengøringsparathed, dvs. om der er ryddet op, så der let kan gøres rent. Center for Dagtilbud 7

8 9. Udskydelse af renovering af bygninger Udfordring: Mange af kommunens daginstitutioner inkl. legepladser mangler vedligeholdelse, hvilket medfører utidssvarende fysiske rammer for børn og medarbejdere. Ifølge dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, hvilket skal tilgodeses gennem institutionernes arbejde for et godt børnemiljø. Det kan være vanskeligt at forene manglende ressourcer til vedligeholdelse med indsatser for at forbedre børnemiljøet. Dertil kommer, at midlerne til vedligeholdelse af de kommunale institutioner er løftet ud af institutionernes budgetter og over i Ejendomscentret og derfor har de enkelte institutioner ikke mulighed for at prioritere vedligeholdelsesopgaven. Indsatsområde: Midlerne til vedligeholdelse af i institutionerne kan føres tilbage til børnehusenes budgetter, således at de kan indgå i institutionernes samlede prioritering. Erfaringer med sponsorater undersøges nærmere. 10. Ændringer af dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurdering Udfordring: Dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger ændres fra 1. juli Ændringen er en udløber af regeringens afbureaukratiseringsplan. På længere sigt vil de ændrede regler på nogle områder betyde en lettelse af arbejdet, men på kort sigt og i overgangsfasen vil det betyde større arbejde, fordi en række procedurer og rutiner, der er etableret, skal ændres og tilrettelægges på nye måder. Indsatsområde: Det vil generelt skulle overvejes, hvilke procedurer og rutiner, der skal ændres som følge af lovændringen på de tre områder. I forhold til sprogvurderinger af 3årige vil der bl.a. være behov for en række ændringer, da de ikke længere vil være alle treårige, som skal tilbydes sprogvurdering. Det vil også skulle overvejes om Greve Kommunens kvalitetsstyringskoncept skal ændres i forhold til fx gennemførelse af børnemiljøvurderinger. Ligeledes vil institutionerne i deres pædagogiske læreplaner skulle indarbejde et nyt tema om børnemiljø. 11. Specialpædagogisk bistand og inklusion, herunder grupperne for børn med særlige behov. Udfordring: I institutioner med specialgrupper er samarbejdet mellem det daglige pædagogiske personale og andre faggrupper, fx støttepædagoger, en vigtig del af opgaveløsningen og helt afgørende for om det lykkes at inkludere børn fra specialgrupperne i de øvrige børnegrupper. Indsatsområde: Greve Kommune har igangsat et treårigt projekt i samarbejde med National Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) med fokus på, hvordan børn med særlige behov kan inkluderes i de andre børnegrupper og samarbejdet mellem forskellige personalegrupper. Det forventes, at de erfaringer, der bliver gjort i projektet, og den viden dette medfører, vil kunne give inspiration til det generelle arbejde med et inkluderende perspektiv i samtlige dagtilbud: Alle børn har ret til deltagelse i et fællesskab. 12. Behov for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Udfordring: Der er behov for ledelsesmæssige strategier og visioner på børnehus og institutionsniveau for udvikling af hverdagspædagogikken og særlige projekter i de enkelte dagtilbud herunder også i forhold til flerkulturelle udfordringer. Vigtigt at ny viden løbende bliver omsat til praksis. Center for Dagtilbud 8

9 Indsatsområde: Igangsætte kompetenceudvikling i forhold til hverdagspædagogikken. Holde fokus på kerneydelsen og være tilbageholdende med at introducere nye opgaver, som ikke relaterer hertil. 3 - Leverancer Under punkt 3, leverancer, redegøres der for aktivitetstallene på dagtilbudsområdet: Antal børn i dagtilbud, antal indmeldte børn med handicaps eller særlige behov samt belægningsprocenten pr. måned i dagpleje og institutioner. Derefter skitseres de fremtidige kvalitetsmål på dagtilbudsområdet, som kan indgå i Greve Kommunes kvalitetskonkrakt. Aktivitetstal på dagtilbudsområdet 1 Antal børn i dagtilbud Figur 1 viser det forventede børnetal i 2010, fordelt på dagplejebørn og børn i institutioner. Et årsbarn svarer til, at der ydes pasning til 1 barn i 12 måneder. F.eks. svarer 2 børn, der hver er indmeldt i 6 mdr. til 1 årsbarn. Beregningerne for dagplejen er baseret på de kendte børnetal for 2010 samt belægningsprocenten i Det forventes, at der i alt vil være 300 årsbørn i dagplejen. Beregningerne af børnetallet i institutionerne bygger på en antagelse om, at indmeldelsesmønstret er det samme i 2010 som det var i 2009, dvs. at antallet af indmeldte børn i januar/februar/marts udgør samme andel af det samlede antal årsbørn i 2010 som i Det forventes, at der i 2010 vil være i alt 2602 årsbørn i institutionerne. Figur 1. Antal årsbørn 2009 samt forventet antal årsbørn 2010 i Greve Kommunes dagpleje og daginstitutioner Antal årsbørn 2009 samt forventet antal årsbørn Dagpleje Institutioner Årsbørn 2009 Årsbørn 31. marts 2010 Der forventes en merindmeldelse i institutionerne i forhold til demografiberegninger, der ligger til grund for budgettet for Det skyldes bl.a. en mindreindmeldelse i dagplejen på i alt ca. 60 årsbørn og flere børn i institutionerne end forventet i demografiberegningen. Antal indmeldte børn med handicaps eller særlige behov Figur 2 viser antal indmeldte børn med handicaps eller særlige behov pr. den 1. i månederne januar, februar og marts Dermed er disse børn ikke opgjort i årsbørn. Med børn med 1 Tal og figurer er fra Økonomi- og Aktivitetsrapport 2/2010, Børne- og Ungeudvalget. Center for Dagtilbud 9

10 handicaps eller særlige behov menes børn indmeldt i specialgrupper samt børn, der ifølge den politiske beslutning af 24. marts 1998 tæller for 2 eller mere. Der skelnes mellem dagplejebørn og børn i institutionerne. Der indmeldes flere børn med handicaps eller særlige behov end der er budgetteret med i Der er budgetteret med 6 vuggestuebørn svarende til 12 enheder og 9 børnehavebørn svarende til 9 enheder. Dvs. at der samlet er budgetteret med i alt 15 børn svarende til 21 enheder. Figur 2. Antal indmeldte børn med handicaps eller særlige behov i 2010 Antal indmeldte børn med handicaps eller særlige behov januar- marts 2009 og Dagpleje Institutioner Januar 2009 Februar 2009 Marts 2009 Januar 2010 Februar 2010 Marts 2010 Belægningsprocent pr. måned i dagpleje og institutioner Figur 3 viser udviklingen i belægningsprocenten fra januar 2010 til marts 2010, fordelt på hhv. dagplejen og institutionerne. Som det fremgår, har der i dagplejen været et mindre fald i belægningsprocenten fra januar til februar, og en stigning fra februar til marts. I institutionerne har belægningsprocenten været stigende i hele perioden. Den forventes at toppe i april/maj måned, hvor der overflyttes børn til SFO erne. Figur 3. Belægningsprocent pr. måned i dagpleje og institutioner i 2009 og % 100% 95% Belægningsprocent pr. måned i dagpleje og institutioner 90% 85% 80% Dagpleje Institutioner 75% Januar 2009 Februar 2009 Marts 2009 Januar 2010 Februar 2010 Marts 2010 Center for Dagtilbud 10

11 Fremtidige kvalitetsmål på dagtilbudsområdet Der skal pr. 1. juli 2010 udarbejdes en kvalitetskontrakt dækkende alle kommunens serviceområder, herunder dagtilbudsområdet, hvor der skal opstilles borgerrettede kvalitetsmål ud fra følgende tre dimensioner: Den faglige kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den oplevede kvalitet Den faglige kvalitet Der tilstræbes som minimum en fordeling mellem uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere på henholdsvis 60/40 procent i gennemsnit i Greve Kommunes daginstitutioner. Det tilstræbes, at mindst 98 % af alle kommunens 5-årige tosprogede børn er indskrevet i et børnehavetilbud. Det tilstræbes, at mindst 90 % af en årgangs skolestartende børn er skoleparate og ikke har behov for at udsætte skolestarten. Den organisatoriske kvalitet Greve Kommune tilbyder en institutionsplads senest tre måneder efter barnet er skrevet op til en garantiplads, dog tidligst 26 uger efter barnets fødsel. Når dagplejebørnene skal i gæstedagpleje, tilstræbes det, at de i 98 % af tilfældene bliver passet indenfor legestuegruppen. Alle institutioner har en opdateret hjemmeside med bl.a. kontaktoplysninger og den seneste læreplan for institutionen. Hvert andet år offentliggøres en kvalitetsrapport, der dækker det samlede dagtilbudsområde i Greve Kommune, første gang i Den oplevede kvalitet 2 Det tilstræbes, at mindst 95 % af alle børnehavebørn i alderen 5-6 år (kommende skolestartere) godt kan lide at gå i børnehave. Det tilstræbes, at mindst 95 % af forældrene i høj grad eller i nogen grad oplever, at personalet i deres barns dagtilbud er omsorgsfuldt i samværet med deres barn. Det tilstræbes, at mindst 75 % af forældrene i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med informationen om deres barns hverdag i dagtilbuddet. Det tilstræbes, at mindst 80 % af forældrene i høj grad eller i nogen grad synes, at indretningen af de indendørs faciliteter i dagtilbuddet er tilfredsstillende. 2 Den oplevede kvalitet vil blive undersøgt med udgangspunkt i resultaterne fra Greve Kommunes kvalitetsstyringskoncept i dagtilbud, jf. forældrespørgeskemaundersøgelsen og børneskemaundersøgelsen. Kvalitetsmålene baserer sig derfor ikke på alle kommunens forældre og børn, men på respondenterne i de to undersøgelser. Center for Dagtilbud 11

12 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Dagtilbud Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 1.01 Administration x 3.01 Mellemkommunale betalinger SFO x 3.02 Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen 4 A x 3.02 Madordning DUT-midler x 3.02 Tilskud til forældre, der vælger privat pasning x 3.02 Tilskud til pasning af egne børn x 3.02 Inklusion x 3.02 Børnemiljø i dagtilbud x 3.02 Mellemkommunale betalinger 0-6 år x 3.02 Lønninger (herunder distriksledere, pædagogiske ledere, konsulenter) x 3.02 Lønninger (herunder lukkedage, handicaptillæg, tolk, integrationsmedarb.) x 3.02 Driftsramme (herunder uddannelse, central driftsramme) x 3.02 Kapacitet - demografireguleres hvert år x 3.02 Forældrebetaling - demografireguleres hvert år x 3.02 Søskenderabat - demografireguleres hvert år x 3.02 Økonomiske fripladser - demografireguleres hvert år x 3.02 Dagplejen - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Sirius - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Eventyrhuset/Syvstjernen - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Jupiter - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Firkløveren - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Troldelunden - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Nordlyset - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Karlsvognen - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Karlslunde Strand - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Nældebjerg Børnegård - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Syd - demografireguleres hvert år x 3.02 Tjørnelyparkens vuggestue - demografireguleres hvert år x 3.02 Tjørnelyparkens børnehave - demografireguleres hvert år x Samlet budget for Center for Dagtilbud x 1