Indledning. Side 1 af 34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Side 1 af 34"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Metode... 2 Afgrænsning... 3 Begrebsafklaring... 4 Beskrivelse af Glide... 5 Walk-In Centeret... 5 Personale og værdier... 6 Case fra Glide... 7 Arbejdet med hjemløse i København... 8 Sundholm... 8 Krav til beboeren... 8 Pædagogens rolle... 9 Projekt Udenfor Teori Jürgen Habermas Michel Foucault Anthony Giddens Analyse San Francisco vs. København Habermas Foucault Giddens Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Interview med Kenneth Tang... 27

3 Indledning Mit emne i denne opgave er dannet på baggrund af min praktikperiode på Glide i San Francisco. Glide er en stor organisation som er til gavn for hjemløse og mennesker med andre former for sociale problemer. For at give læseren et indtryk af Glide som institution, herunder værdier, menneskesyn og arbejdsmetoder, vil der også i opgaven komme en beskrivelse heraf. Jeg opdagede hurtigt at Glide har vidt forskellige værdier og arbejdsformer end jeg var vant til fra socialpædagogisk arbejde i Danmark. Der kan være flere årsager til dette, bl.a. systemets opbygning og den højere grad af private tilbud til udsatte mennesker, men også det faktum at Pædagog ikke eksisterer som profession i USA. Dette gav mig også en ekstra udfordring ved blandt andet at skulle forklare for vejleder og kolleger hvad det vil sige at være pædagog, og hvordan denne arbejder. Jeg var i min praktik i tæt samarbejde med en praktikant som læste kandidat i socialt arbejde ved University of California, og hun forklarede hvordan der kun eksisterer teacher og social worker i USA, som er det der minder mest om pædagog. Man kan dog læse pædagogik på nogle universiteter, men dette er mere akademisk anlagt, og ikke med formålet at arbejde rent praktisk med mennesker. Undervejs i min praktik på Glide blev jeg hurtigt interesseret i hvordan man arbejder pædagogisk, når der nu ikke findes pædagoger i USA, og hvilken betydning det har for brugerne. Derudover lå min interesse også i forskellene på hvordan man arbejder med hjemløse på hhv. Glide og i København, og hvad der kan siges at være godt og skidt fra begge steder ikke mindst hvordan magten kommer til udtryk. Der er også en del ligheder som er en del af Glides værdigrundlag, for eksempel recovery-metoden, harm reduction og inklusion. For at danne et grundlag for hvordan man arbejder med hjemløse i København har jeg besøgt og interviewet Kenneth Tang, leder af Herbergscentret Sundholm, og i forbindelse med specialiseringsforløbet besøgt Projekt Udenfor hvor vi talte med Bo Heide Joachimsen, som er pædagog på stedet. Herbergscentret Sundholm er et midlertidigt botilbud for hjemløse med særlige sociale problemstillinger, i henhold til Servicelovens 110. Institutionen hører under Københavns Kommunes Center for Udsatte Voksne og Familier, der er et centerfællesskab for de københavnske herberger og krisecentre. Da der på Glide var en større gruppe af medarbejderne som ikke havde en socialfaglig uddannelse, men som i højere grad var blevet ansat på baggrund af personlig erfaring, vakte dette også min interesse for hvad det betød for brugerne. Flere af medarbejderne var tidligere brugere af forskellige tilbud på Glide, som så gjorde at de havde erfaring med nogle af brugernes problemstillinger fra dem selv. Dette gjorde, at de kunne bruge denne erfaring til at hjælpe andre. Side 1 af 34

4 I Danmark er det derimod en forudsætning at have en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog for at kunne arbejde med denne gruppe af udsatte mennesker, og dette er i min erfaring ikke uden betydning for magtforholdet og tillid i det sociale arbejde. På besøget hos Projekt Udenfor lærte jeg hvordan der er en gruppe af hjemløse mennesker som ofte bliver tabt og kommer helt udenfor systemet, enten fordi de selv giver op over for systemet eller bliver givet op. Det er netop denne gruppe mennesker som Projekt Udenfor arbejder for at få ind i systemet igen, og mit fokus i opgaven er blandt andet på denne gruppe mennesker. Derudover ligger mit fokus på magt og tillid og i sammenligningen af de forskellige metoder at arbejde med udsatte mennesker. Problemformulering Opgavens problemformulering er udformet således: Hvilken betydning har de ansattes forskellige personlige og professionelle baggrunde for magt- og tillidsforholdet mellem brugere og ansatte i to kulturer, der arbejder med hjemløse? Metode Jeg har inden påbegyndelsen af denne opgave erhvervet mig erfaring og viden fra forskellige steder. Opgaven tager som nævnt i indledningen udgangspunkt i min praktik med hjemløse i San Francisco, og jeg har der fået en solid viden og indblik i hvordan man arbejder med hjemløse. Undervejs i praktikken havde jeg brugere som jeg var en slags kontaktperson for, ydermere havde jeg et længerevarende forløb med enkelte brugere som gav mig et endnu bedre indblik i hvad det vil sige at være hjemløs i San Francisco. Derudover har jeg indsamlet viden om hjemløse i København ved interview på Herberget Sundholm og ved at have frivillige samtaler med aktuelle hjemløse. I opgaven vil jeg starte med en redegørelse for hvordan man arbejder med hjemløse i begge byer herunder hvilke værdier man arbejder ud fra. Derefter vil jeg redegøre for mine valgte teorier Jürgen Habermas om kommunikationens sammenhæng med magt, diskurser og system/livsverden. Derefter vil jeg redegøre for Michel Foucaults analyser af det moderne samfund og hans syn på magt, diskurser og sprog, og Anthony Giddens tillid til systemet. I analysen vil jeg starte med at drage en sammenligning mellem Glides og Sundholms værdier og metoder i arbejdet med hjemløse. Derefter vil jeg med udgangspunkt i de tre nævnte teoretikere analysere på disse værdier og metoder og til sidst lave en sammenfatning heraf. Side 2 af 34

5 I konklusionen vil jeg komme med bud på pædagogiske handlemuligheder og overvejelser, som er nødvendige i begge systemer. Dette skal sikre udvikling i det pædagogiske arbejde med hjemløse, og skabe og bevare den bedste relation på trods af magtforholdet. I perspektiveringen vil jeg give et bud på hvordan man kan bruge denne opgaves konklusion til at udvikle på arbejdet med hjemløse i begge kulturer. For også at sætte fokus på en anden brugergruppe vil jeg i perspektiveringen desuden give et bud på, hvad magt i relationsarbejdet med voksne med nedsat funktionsevne kan have. Da jeg længe har været vikar på et bosted for voksne udviklingshæmmede har jeg fået et godt kendskab til mennesker med mental retardering og forskellige former for autisme. Afgrænsning Man kunne have analyseret på den hjemløses oplevelse af herberger og personalet ud fra blandt andre Lars Skov Henriksens teori om stempling og afvigelse 1 for at se hvad dette ville betyde for relationen. Dette har jeg valgt at holde mig fra pga. mit fokusområde, men stigmatisering og stempling fra omgivelserne har uden tvivl en konsekvens for den hjemløse. Dette ville imidlertid være med til at forklare, hvilke normer der gælder, og hvordan man falder uden for disse, og hvad det kan betyde for individet. Bourdieus teori om habitus og kapitalformer 2 kunne bruges til at analysere brugerens handlen og værdier og samspillet med institutioner/pædagoger. Denne teori ville dog have været mere relevant hvis man skulle give en definition af sociale problemer og brugergruppen, men i denne opgave er brugergruppen allerede klart defineret. Man kunne anvende Axel Honneths anerkendelsesteori med de tre former for anerkendelse 3 for at komme frem til en ide om hvilke anerkendelsesbehov der mangler at blive opfyldt. På den måde ville man kunne udvikle brugerens selvværd, selvtillid og selvrespekt og dermed øge livskvalitet som kan betyde et bedre relationsarbejde. Denne teori ville være mere relevant til at belyse processer i det enkelte individ, men da fokus i denne opgave er på et øvre plan og sammenligningen af arbejdsmetoder- og værdier i de to kulturer, er denne teori udeladt. Begrebet om Det fælles tredje som er introduceret af Michael Husen 4 kunne med fordel være benyttet til at vise hvordan man kan skabe relationer gennem en fælles aktivitet. Dette kan især være nyttigt i arbejdet 1 Niklasson, Grit, 2009, s Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, s Ibid., s Michael Husen, Det fælles tredje, hjemmeside Side 3 af 34

6 med udsatte, hvor man på den måde langsom får opbygget en dybere relation. Men på samme måde som med Honneths anerkendelsesteori, er det min opfattelse, at dette ville være mere relevant, hvis man forholdte sig til problemstillinger på individniveau. Da hjemløshed hænger tæt sammen med sundhed og vores kulturs syn på sundhed, kunne man også have inddraget WHO s definition på sundhed, livskvalitet og værdien i at have et sundt liv 5. Relevante tiltag og ydelser rettet mod socialt udsatte tager udgangspunkt i dette, men opgavens emne forholder sig ikke til sundhed. Derimod finder jeg Jürgen Habermas teori om kommunikation og magt relevant, da den beskæftiger sig netop med diskurser i samfundet, livsverden i forhold til systemet, og magt udøvet af systemet overfor borgerne. Sociale og kulturelle forhold tages i betragtning, og netop derfor gør denne teori sig relevant til mit fokus på arbejdet i forskellige kulturer. Michel Foucault skriver om magt, og hvorfor den er nødvendig i det moderne samfund, og forholdet mellem synlig og skjult magt. Magten er hermed central og indlejret i enhver relation, hvorfor jeg også finder denne teori relevant når man i pædagogisk arbejde skal gøre sig bevidst om magtforholdet for at opbygge og bevare den bedste relation. Anthony Giddens skriver om tillid til ekspertsystemer og ansigtsløse relationer, som med fordel kan anvendes i arbejdet med socialt udsatte og give et bud på, hvordan man kan arbejde med denne tillid. Netop i arbejdet med hjemløse, der, som tidligere nævnt, ofte har været udsat for tillidsbrud, bliver denne teori særlig relevant i denne opgave. Derudover skriver han, hvordan det stiller krav til pædagogens refleksivitet, og hvorfor personlig erfaring er ligeså vigtig. Begrebsafklaring Når jeg i opgaven taler om hjemløse i San Francisco er det baseret på min praktikerfaring på Glide og samarbejdende institutioner, fra politiske møder og foredrag som jeg var med til undervejs. Mit erfaringsgrundlag er derudover informationer, jeg fik af brugere og kolleger om hjemløsesituationen i byen generelt, og om andre specifikke organisationer. Det skal derfor ikke forstås således, at arbejdet med hjemløse jeg præsenterer i opgaven er repræsentativt for hele San Francisco. Ligeledes er min præsentation af arbejdet med hjemløse i København baseret på dels et interview med Kenneth Tang, afdelingsleder på Herbergscentret Sundholm, et besøg på Projekt Udenfor og frivillige 5 Jacobsen, Caroline, WHO s definition af sundhed, 2005, s. 29 Side 4 af 34

7 samtaler med hjemløse på gaderne i København. Det skal derfor heller ikke forstås således, at arbejdet med hjemløse jeg præsenterer i opgaven er repræsentativt for hele København. Derudover anvender jeg, især når der tales om San Francisco, begrebet personale som også dækker over pædagoger som arbejder på en institution. Dette er fordi, at der som sagt ikke eksisterer pædagog som profession i USA. Her mener jeg det socialfaglige personale, som i Danmark ville være en pædagog. Beskrivelse af Glide Glide er en institution som er til gavn for socialt udsatte i San Francisco. Den startede op som blot en kirke hvor fattige mennesker kunne komme og få gratis mad, og er derfra vokset til at tage sig af mange andre former for sociale problemer. Glide er en non-profit privat organisation men får en lille del af deres støtte fra staten. Størstedelen af finansieringen kommer fra faste sponsorer og donationer, og de har mange frivillige arbejdere. Finansieringsgrundlaget har medført at de har en afdeling specifikt til fundraising som har til formål at holde på sponsorerne og skaffe nye. Programmerne og ydelserne kan kun blive ved med at løbe rundt via sponsorer. Dette betyder også, at der jævnligt kommer besøgende repræsentanter fra sponsororganisationerne som f.eks. banker som vil sikre sig, at programmerne på Glide skaber gode resultater så de vil blive ved med at støtte dem. Glide er kendt i hele San Francisco, og har et godt rygte da de gør rigtig mange gode ting for udsatte i byen. Der er mange forskellige afdelinger, og som udsat borger kan man få inddækket alle sine behov under samme tag hvilket man sjældent ser herhjemme i Danmark. Glide består bl.a. af et stort herberg, kirke, Walk-In Center, gratis lægeklinik (hvor studerende fra medicinstudiet på universitetet arbejder frivilligt), gratis måltider, terapi for voldsafvænning, gruppe for voldsramte kvinder, misbrugsbehandling, børne -og ungecenter, og har derudover en masse forskellige aktiviteter rundt omkring i byen for at nå ud til flere udsatte mennesker. Jeg arbejdede hovedsageligt i Walk-In Centeret, men derudover deltog jeg to aftener om ugen i Men in Progress, som er et tilbud for voldelige mænd som sammen arbejder for at vænne sig af med den voldelige adfærd. Walk-In Centeret Walk-In Centeret (WIC) er en afdeling på Glide hvor folk kan komme ind direkte fra gaden og få hjælp til de mest akutte problemstillinger. De kan bl.a. få udleveret hygiejnekits, soveposer, genbrugstøj og tæpper, blive skrevet op til en plads på et herberg, udlevering af måltider, og få information om andre ydelser på Glide. Derudover kan man komme i et længerevarende sagsbehandlingsforløb hvor man prøver at se på hvordan man kan hjælpe brugeren til f.eks. at komme i arbejde, ud af et misbrug eller i en fast bolig. Side 5 af 34

8 Her fik jeg et godt indtryk af hvordan man arbejder med hjemløse og udsatte generelt, men også hvordan man arbejder med den enkelte bruger. WIC er indrettet som et kontor med stole i midten, som venteområde, og med fire skriveborde et i hvert hjørne med medarbejdere som kalder brugerne op i rækkefølge til at yde hjælp. Derudover var der en opslagstavle med materiale og flyers om forskellige ydelser og relevant information. I de fleste tilfælde kom brugerne ind og fik den hjælp de havde brug for, hvorefter de forlod Glide igen, men den del af brugerne som var i gang med længerevarende sagsbehandlingsforløb eller folk med særlige problemstillinger blev tilbudt en-til-en kontakt på et andet kontor. Kernepædagogiske opgaver med motivation og omsorg fandt mest sted når man arbejdede med brugere som havde brug for en-til-en kontakt i forbindelse med deres forløb. Her var der en anden form for fortrolighed, for ellers arbejder man mere fællesskabsorienteret. Brugerne henvender sig i højere grad til hinanden for at få hjælp og støtte med personlige ting end til personalet. Hver eftermiddag bliver der uddelt pladser på herberger rundt omkring i byen, og det foregår efter først-tilmølle princippet, men de fleste dage får alle der henvender sig en plads. De har så denne plads til én overnatning, og hvis man henvender sig næste morgen kan man skrive sig op til 90-dages pladser, som også foregår efter først-til-mølle princippet. Der er ikke nogle krav om samarbejde eller opholdsplan, men der er simple husregler i herbergerne. Man skal dog vise en hjemløseerklæring som bevis på, at man er hjemløs og ikke har andre muligheder for overnatning. Der er herberger specifikt til mænd, kvinder, familier/mindreårige og mennesker med handikap. Personale og værdier Generelt på Glide er personalesammensætningen meget blandet og kommer fra forskellige baggrunde. Man skal ikke nødvendigvis have en socialfaglig uddannelse for at kunne arbejde på Glide, men mange bliver ansat på baggrund af at være tidligere bruger på Glide. Værdien i dette er, ifølge Glide, at man så kan bruge sin egen erfaring til at hjælpe andre videre i deres liv, når man selv har gennemgået en lignende problemstilling. Glide s grundværdier hedder Radically Inclusive, Truth Telling, Loving and Hopeful, For the People og Celebration. 6 Derudover findes der et sæt værdier, Code of Ethics, som man som socialarbejder i USA arbejder ud fra, udarbejdet af NASW (National Association of Social Workers). 6 Glides hjemmeside, mission and values Side 6 af 34

9 På Glide vægter de højt at opbygge et fællesskab om det problem man arbejder sig ud af, hvad enten det er måltider, behandling af misbrug eller psykisk sygdom, hjælp til et sted at bo osv. Man bruger på den måde andres støtte og erfaring til at komme ud af sit problem, og også ved at hjælpe andre hjælper man sig selv ved at reflektere en ekstra gang. Til de ugentlige events Truth Telling kan man komme ind og fortælle om sin historie, hvad enten det er positivt eller negativt, for både at hjælpe andre til at se, at de ikke er alene om det de kæmper med, og for at man selv kan mærke fællesskabets opbakning. Man arbejder recovery-orienteret (hjælp til selvhjælp) ved at støtte brugerne i hvordan og hvor de skal henvende sig med hvilke problemer, og ellers er der lav indblanding fra personalets side. Formålet er, at man mere benytter sig af fællesskabet i de andre brugere, og hjælpes til at reflektere over egne problemstillinger ved at andre deler deres og giver feedback. En vigtig ting er at give feedback til andre der fortæller om deres historie og baggrund, for på den måde at opbygge et trygt fællesskab. Case fra Glide En forvirret og højtråbende ældre mand kommer nærmest løbende ind i Walk-In Centeret sidst på eftermiddagen mens der bliver udleveret pladser på byens herberg. Der er kun min kollega Jasmine, som udleverer herbergspladser, og jeg tilstede udover køen til pladserne. Han råber efter Angela som er min anden kollega, men hun havde tidligt fri fra arbejde, så jeg spørger om det er noget jeg kan hjælpe med. Manden er tydeligvis påvirket og råber nogle uforståelige sætninger mens han vakler på benene og kigger ufokuseret rundt i lokalet. Manden kigger uforstående på mig og siger jamen Angela er jo min kontaktperson og løber derefter ud af WIC igen. Manden er på Glide næsten dagligt, så jeg har også snakket med ham ind imellem og hjulpet ham med enkelte ting. Han er ofte ankommet i meget påvirket tilstand og har virket højrøstet og truende. Efter 10 minutter kommer manden tilbage og beder mig om hjælp. Han sætter sig ned ved mit skrivebord og forklarer hvad han har brug for hjælp til. Undervejs spørger han mig om hvor jeg kommer fra og hvad jeg laver der. Jeg forklarer at jeg er i praktik og at jeg er fra Danmark, og han spørger lidt ind til dette, ind til han siger, at han synes det er flot, at jeg gider rejse så langt for at hjælpe mennesker som ham. Han fortæller at han i mellemtiden havde spurgt andre brugere på gaden han kender, om de vidste hvordan han skulle klare sit ærinde men uden held. Jeg går i gang med at finde papirer som han skal bruge, men han bliver utålmodig, råber ad mig og rejser sig og læner sig ind over skrivebordet. Jeg beder ham dæmpe stemmen og sætte sig ned, og forklarer at jeg gør det så hurtigt jeg kan, men dette er åbenbart ikke godt nok. To af Glide s sikkerhedsvagter kommer og følger manden ud, da de har hørt hvad der var sket. Side 7 af 34

10 Dagen efter snakker jeg med Angela om hændelsen, og hun beslutter sig for at give manden karantæne på en måned, som betyder at han ikke kan komme på Glide og få hjælp af personalet. Arbejdet med hjemløse i København Kravet om en opholdsplan for at kunne bo på et herberg er en del af kommunens hjemløsestrategi. På Københavns Kommunes hjemmeside beskrives den som et tilbud 7, men ved interview med Kenneth Tang fremgik det, at det er et krav til brugeren at lave en opholdsplan i samarbejde med personalet. På hjemmesiden fremgår det også, at man kan henvende sig på både herberg- og krisecentre, og på Socialcenter København og Københavns Kommunes Hjemløseenhed, men det er botilbuddene selv der beslutter, om de kan have en bruger boende. Sundholm For at få et bedre kendskab og indblik i arbejdet med hjemløse i København har jeg besøgt Herbergscentret på Sundholm og interviewet Kenneth Tang som er leder på centret. Kenneth Tang er selv uddannet pædagog. Han gav her en udførlig beskrivelse af Sundholm, grundlag, værdier og arbejdsmetoder, og synet på pædagogens rolle i arbejdet med hjemløse. På Sundholm er man ikke garanteret en plads ved henvendelse, det afhænger af situationen ifølge Tang. Krav til beboeren Der er en række krav f.eks. om opførsel når man er beboer på herberget, som man skal følge. Derudover laver man en plan over opholdet i samarbejde med sin kontaktperson som man skal overholde. Der skal være et formål med opholdet i denne plan, og man skal møde op til samtaler med sin kontaktperson undervejs i opholdet. Der skal være et formål, og ligeså snart der ikke er et formål mere, ligeså snart at beboeren holder op med at ville samarbejde om noget, så giver det måske ikke mening at du bliver boende her. Så kan det være, at du skal finde ud af noget andet. Det er sjældent, men man kan sige, at mange af de folk der bor her har nogle meget massive problemstillinger og misbrug og psykiske lidelser og sådan noget, som jo gør, at de selvfølgelig har brug for den her støtte indtil de kommer videre ud til et eller andet andet tilbud. 8 Heri forklarer Tang, at man skal være villig til at samarbejde med sin kontaktperson om sin opholdsplan for at 7 Københavns Kommunes hjemmeside: Herberger og krisecentre 8 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang Side 8 af 34

11 kunne bo på Herbergscenteret. Personalet har magten til at erklære en beboer ikke villig til samarbejde og dermed henvende denne til et andet sted. Pædagogens rolle Det stigende krav til dokumentation og skriftlighed i pædagogisk arbejde har ifølge Tang en positiv effekt, da han mener, at det tvinger pædagogen til at reflektere bedre over hvilke metoder man bruger i sit arbejde. Man har ikke været vant til at skulle dokumentere så meget som man skal i dag. Pædagoger har jo vidst hvad man gjorde og har jo altid gjort et godt stykke arbejde, og man har godt været bevidst om jeg bliver nødt til at gøre sådan der fordi så hjælper det ham bedst. Man har bare ikke været vant til at skulle skrive ned jeg gjorde sådan der fordi det hjælper ham bedst og ned i detaljen hvorfor man gjorde sådan. 9 Dette mener Tang har en meget gavnlig effekt, fordi det, at man skal sætte sig ned og skrive ned og forklare hvorfor gjorde jeg sådan som jeg gjorde? det tror jeg helt bestemt hjælper en til at reflektere over hvorfor gjorde jeg så som jeg gjorde? fordi når man skal skrive det ned jeg gjorde sådan her fordi og hvis man så ikke kan finde nogen god grund til hvorfor man egentlig gjorde det, så er det måske ikke det rigtige at gøre. 10 Dette mener han desuden er med til at gøre synet på pædagogprofessionen mere positivt, da pædagoger så bliver bedre til at begrunde hvorfor de gør som de gør. Holdningen til pædagogens rolle over for brugeren er, at den enkelte pædagog må bruge sin professionalisme til at skabe og bevare en god relation til brugeren. Det er i højere grad ens uddannelsesmæssige baggrund der kvalificerer medarbejderen til dette. Her handler det ifølge Tang bl.a. om at være ærlig når man skal skabe en relation til mennesker som generelt har et svært forhold til systemet og pædagoger. Til spørgsmålet om hvorvidt magtbalancen spiller en rolle for arbejdet med denne gruppe af hjemløse som har det svært med autoriteter svarer Tang: det handler jo om at hvis man er en dygtig professionel, dygtig pædagog, (og) man behøver ikke at have oplevet det på egen krop, det som den anden oplever, for at kunne sætte sig ind i eller forstå den andens frustrationer eller smerte. Hvis man har en god empatisk evne som professionel, så vil du kunne have empati og forståelse for den andens problem. Og hvis du forstår at være en god relationsmedarbejder, hvis du forstår at have en god relation, hvis du forstår at have empati for den anden, hvis du forstår at administrere den magt du har som professionel, så tror jeg godt det kan lade sig gøre at lave et rigtig godt stykke socialfagligt arbejde. 11 Her forklarer Tang videre, at vi på hjemløseområdet ikke har magt til f.eks. at kunne tilbageholde folk som i psykiatrien, men det er vores opgave at tilbyde vores hjælp, og motivere brugerne til så at hjælpe sig selv. I forbindelse med hvordan man får opbygget en god relation siger Tang, at det her arbejde handler om ærlighed, det handler 9 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang 10 Ibid. 11 Ibid. Side 9 af 34

12 om at være ærlig og sige hvad du kan forlange af mig og hvad jeg kan forlange af dig og hvad du kan forvente af mig og hvad jeg kan forvente af dig. Jeg tror på, at rigtig mange af de mennesker som har fået nok af autoriteter og pædagoger og som har fået nok af det ene og det andet, de har fået nok fordi folk ikke har været ærlige, fordi de professionelle ikke har været ærlige (..)Det er jo et fact, (..) at jo mere ærlig man er, jo større tillid kan du få opbygget mellem en pædagog og en borger. 12 Projekt Udenfor Projekt Udenfor er et frivilligt opsøgende team og en ikke-offentlig organisation som har til formål at hjælpe de hårdest belastede hjemløse mennesker til en bedre tilværelse. Under et besøg på Projekt Udenfor i 2012 fik vi et godt indtryk af hvordan man arbejder med de hjemløse i København som af forskellige årsager er faldet udenfor systemet. Projekt Udenfors mål er netop at nå ud til den gruppe af hjemløse mennesker som enten er blevet opgivet eller selv har opgivet systemet, de sociale instanser som f.eks. væresteder og herberger. Det er Projekt Udenfors ideologi, at de ikke skal tage sig af mennesker som ellers kunne have fået hjælp på offentlige institutioner, men man satser på mennesker som er blevet udstødt og helt ude af systemet 13. Man har et motto hos Projekt Udenfor som hedder hvis vi efter at have forsøgt at henvende os eller 10 gange hos den hjemløse og stadig får et afslag, så ved vi, at han/hun ligger i målgruppen for dem vi forsøger at hjælpe 14. Efter en uddybende forklaring fra Bo Heide Joachimsen blev det klart, at det skal forstås som at Projekt Udenfors målgruppe har været udsat for så mange svigt igennem deres liv både fra familie/kammerater og fra systemets side at de ikke længere ser sig i stand til at kunne opbygge tillid til andre, og især at skulle have tillid til at andre gerne vil hjælpe dem. Her er det så medarbejderne og de frivilliges opgave at få skabt relationer til disse mennesker til trods for tillidsproblemer som kan være en lang og svær proces. Teori Jürgen Habermas I værket Teorien om den kommunikative handlen beskriver Jürgen Habermas hvilken rolle kommunikation spiller i det moderne samfund. Ifølge Habermas er samtalen i centrum og magtforholdet bliver defineret ved brugen af kommunikation. Der ligger i kommunikationen en forpligtelse til at være rationel og netop i sproget er der indbygget en fornuft en kommunikativ rationalitet eftersom der i den måde, vi bruger sproget på, i form af det, Habermas betegner gyldighedsfordringer, ligger et indre formål om indbyrdes 12 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang 13 Projekt Udenfors idegrundlag 14 Besøg hos Projekt Udenfor v. Bo Heide Joachimsen d Side 10 af 34

13 forståelse (Habermas, 1996, s. 162 og 211). 15 Det er altså ifølge Habermas det indre formål om indbyrdes forståelse der gør, at man er forpligtet til at være rationel i sin kommunikation og handler om, hvad man bruger som begrundelse for sine budskaber, og hvordan disse bliver udtrykt. Dette lægger så op til at modtageren skal begrunde sin/sine holdninger eller budskab ved at igen benytte den kommunikative rationalitet, så den indbyrdes forståelse bibeholdes. Ved at beherske sproget på denne måde bidrager vi til udviklingen: det er denne rationelle forpligtelse, der sikrer kontinuiteten i en accelererende samfundsudvikling. På trods af samfundets opbrudstendenser kan vi alle i det omfang vi behersker sproget give gode grunde for vores påstande, og vi kan forsøge at forstå, hvor de andre vil hen med det, de siger. Dette sikrer, at vi kan bringe vores erfaringer i spil og påvirke de beslutningsprocesser, vi har mulighed for at tage del i med henblik på at bevare kontinuitet eller fremme diskontinuitet gennem fornyelse. 16 Man kan sige, at som følge af globaliseringen hvor man i højere grad møder mennesker fra anderledes sociale og kulturelle baggrunde end én selv, kommer disse krav om flere kommunikative evner automatisk. Samfundets opbrudstendenser i vores tid stiller stigende krav til den kommunikative rationalitet, og dette forklares ved, at netop i det moderne samfund, hvor vi hele tiden er nødt til at omgås fremmede mennesker med en anden social og kulturel baggrund end vores egen, kommer kommunikation i fokus på en måde, den aldrig har været det tidligere i historien. Vi får i den grad brug for kommunikativ kompetence, når vi (..) skal afkræve pædagoger, vi kun har et overfladisk kendskab til, begrundelser og selv begrunde egne synspunkter. 17 Her forklarer Habermas, at det er den samfundsmæssige udvikling der har til følge, at der er et stigende behov for at kunne mestre en mere alsidig kommunikation på tværs af kulturelle og sociale baggrunde. Vores kommunikative kompetencer er ikke noget vi er født med, men de stammer derimod fra vores livsverden. Livsverdenen er de fælles forudsætninger (den fælles sociale og kulturelle horisont), som vi til enhver tid allerede er til stede i, og som letter samtalen i hverdagen, fordi vi ikke behøver at begynde forfra hver gang. 18 Livsverdenen er altså en uskrevet fælles forståelsesramme som man har med enhver kommunikationsdeltager og som bl.a. afhænger af hvilket forhold man har og hvad man ved om hinanden. Den kommunikative handlen er kendetegnet ved når kommunikationsdeltagerne er indforståede og ytringerne dermed er gyldige ifølge Habermas. Den både vedligeholder og fornyer vores kulturelle viden, idet den (gen)skaber kulturelle værdier, social solidaritet og personlig identitet. Det, Habermas kalder 15 Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 99 Side 11 af 34

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn Adresse A. Beskrivelse af praktikstedet Center Nørrebro Tlf. 82 56 22 00 E-mailadresse Hjemmesideadresse Åbningstider Specialiseringsmuligheder på praktikstedet For hurtigt overblik

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere