Indledning. Side 1 af 34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Side 1 af 34"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Metode... 2 Afgrænsning... 3 Begrebsafklaring... 4 Beskrivelse af Glide... 5 Walk-In Centeret... 5 Personale og værdier... 6 Case fra Glide... 7 Arbejdet med hjemløse i København... 8 Sundholm... 8 Krav til beboeren... 8 Pædagogens rolle... 9 Projekt Udenfor Teori Jürgen Habermas Michel Foucault Anthony Giddens Analyse San Francisco vs. København Habermas Foucault Giddens Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Interview med Kenneth Tang... 27

3 Indledning Mit emne i denne opgave er dannet på baggrund af min praktikperiode på Glide i San Francisco. Glide er en stor organisation som er til gavn for hjemløse og mennesker med andre former for sociale problemer. For at give læseren et indtryk af Glide som institution, herunder værdier, menneskesyn og arbejdsmetoder, vil der også i opgaven komme en beskrivelse heraf. Jeg opdagede hurtigt at Glide har vidt forskellige værdier og arbejdsformer end jeg var vant til fra socialpædagogisk arbejde i Danmark. Der kan være flere årsager til dette, bl.a. systemets opbygning og den højere grad af private tilbud til udsatte mennesker, men også det faktum at Pædagog ikke eksisterer som profession i USA. Dette gav mig også en ekstra udfordring ved blandt andet at skulle forklare for vejleder og kolleger hvad det vil sige at være pædagog, og hvordan denne arbejder. Jeg var i min praktik i tæt samarbejde med en praktikant som læste kandidat i socialt arbejde ved University of California, og hun forklarede hvordan der kun eksisterer teacher og social worker i USA, som er det der minder mest om pædagog. Man kan dog læse pædagogik på nogle universiteter, men dette er mere akademisk anlagt, og ikke med formålet at arbejde rent praktisk med mennesker. Undervejs i min praktik på Glide blev jeg hurtigt interesseret i hvordan man arbejder pædagogisk, når der nu ikke findes pædagoger i USA, og hvilken betydning det har for brugerne. Derudover lå min interesse også i forskellene på hvordan man arbejder med hjemløse på hhv. Glide og i København, og hvad der kan siges at være godt og skidt fra begge steder ikke mindst hvordan magten kommer til udtryk. Der er også en del ligheder som er en del af Glides værdigrundlag, for eksempel recovery-metoden, harm reduction og inklusion. For at danne et grundlag for hvordan man arbejder med hjemløse i København har jeg besøgt og interviewet Kenneth Tang, leder af Herbergscentret Sundholm, og i forbindelse med specialiseringsforløbet besøgt Projekt Udenfor hvor vi talte med Bo Heide Joachimsen, som er pædagog på stedet. Herbergscentret Sundholm er et midlertidigt botilbud for hjemløse med særlige sociale problemstillinger, i henhold til Servicelovens 110. Institutionen hører under Københavns Kommunes Center for Udsatte Voksne og Familier, der er et centerfællesskab for de københavnske herberger og krisecentre. Da der på Glide var en større gruppe af medarbejderne som ikke havde en socialfaglig uddannelse, men som i højere grad var blevet ansat på baggrund af personlig erfaring, vakte dette også min interesse for hvad det betød for brugerne. Flere af medarbejderne var tidligere brugere af forskellige tilbud på Glide, som så gjorde at de havde erfaring med nogle af brugernes problemstillinger fra dem selv. Dette gjorde, at de kunne bruge denne erfaring til at hjælpe andre. Side 1 af 34

4 I Danmark er det derimod en forudsætning at have en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog for at kunne arbejde med denne gruppe af udsatte mennesker, og dette er i min erfaring ikke uden betydning for magtforholdet og tillid i det sociale arbejde. På besøget hos Projekt Udenfor lærte jeg hvordan der er en gruppe af hjemløse mennesker som ofte bliver tabt og kommer helt udenfor systemet, enten fordi de selv giver op over for systemet eller bliver givet op. Det er netop denne gruppe mennesker som Projekt Udenfor arbejder for at få ind i systemet igen, og mit fokus i opgaven er blandt andet på denne gruppe mennesker. Derudover ligger mit fokus på magt og tillid og i sammenligningen af de forskellige metoder at arbejde med udsatte mennesker. Problemformulering Opgavens problemformulering er udformet således: Hvilken betydning har de ansattes forskellige personlige og professionelle baggrunde for magt- og tillidsforholdet mellem brugere og ansatte i to kulturer, der arbejder med hjemløse? Metode Jeg har inden påbegyndelsen af denne opgave erhvervet mig erfaring og viden fra forskellige steder. Opgaven tager som nævnt i indledningen udgangspunkt i min praktik med hjemløse i San Francisco, og jeg har der fået en solid viden og indblik i hvordan man arbejder med hjemløse. Undervejs i praktikken havde jeg brugere som jeg var en slags kontaktperson for, ydermere havde jeg et længerevarende forløb med enkelte brugere som gav mig et endnu bedre indblik i hvad det vil sige at være hjemløs i San Francisco. Derudover har jeg indsamlet viden om hjemløse i København ved interview på Herberget Sundholm og ved at have frivillige samtaler med aktuelle hjemløse. I opgaven vil jeg starte med en redegørelse for hvordan man arbejder med hjemløse i begge byer herunder hvilke værdier man arbejder ud fra. Derefter vil jeg redegøre for mine valgte teorier Jürgen Habermas om kommunikationens sammenhæng med magt, diskurser og system/livsverden. Derefter vil jeg redegøre for Michel Foucaults analyser af det moderne samfund og hans syn på magt, diskurser og sprog, og Anthony Giddens tillid til systemet. I analysen vil jeg starte med at drage en sammenligning mellem Glides og Sundholms værdier og metoder i arbejdet med hjemløse. Derefter vil jeg med udgangspunkt i de tre nævnte teoretikere analysere på disse værdier og metoder og til sidst lave en sammenfatning heraf. Side 2 af 34

5 I konklusionen vil jeg komme med bud på pædagogiske handlemuligheder og overvejelser, som er nødvendige i begge systemer. Dette skal sikre udvikling i det pædagogiske arbejde med hjemløse, og skabe og bevare den bedste relation på trods af magtforholdet. I perspektiveringen vil jeg give et bud på hvordan man kan bruge denne opgaves konklusion til at udvikle på arbejdet med hjemløse i begge kulturer. For også at sætte fokus på en anden brugergruppe vil jeg i perspektiveringen desuden give et bud på, hvad magt i relationsarbejdet med voksne med nedsat funktionsevne kan have. Da jeg længe har været vikar på et bosted for voksne udviklingshæmmede har jeg fået et godt kendskab til mennesker med mental retardering og forskellige former for autisme. Afgrænsning Man kunne have analyseret på den hjemløses oplevelse af herberger og personalet ud fra blandt andre Lars Skov Henriksens teori om stempling og afvigelse 1 for at se hvad dette ville betyde for relationen. Dette har jeg valgt at holde mig fra pga. mit fokusområde, men stigmatisering og stempling fra omgivelserne har uden tvivl en konsekvens for den hjemløse. Dette ville imidlertid være med til at forklare, hvilke normer der gælder, og hvordan man falder uden for disse, og hvad det kan betyde for individet. Bourdieus teori om habitus og kapitalformer 2 kunne bruges til at analysere brugerens handlen og værdier og samspillet med institutioner/pædagoger. Denne teori ville dog have været mere relevant hvis man skulle give en definition af sociale problemer og brugergruppen, men i denne opgave er brugergruppen allerede klart defineret. Man kunne anvende Axel Honneths anerkendelsesteori med de tre former for anerkendelse 3 for at komme frem til en ide om hvilke anerkendelsesbehov der mangler at blive opfyldt. På den måde ville man kunne udvikle brugerens selvværd, selvtillid og selvrespekt og dermed øge livskvalitet som kan betyde et bedre relationsarbejde. Denne teori ville være mere relevant til at belyse processer i det enkelte individ, men da fokus i denne opgave er på et øvre plan og sammenligningen af arbejdsmetoder- og værdier i de to kulturer, er denne teori udeladt. Begrebet om Det fælles tredje som er introduceret af Michael Husen 4 kunne med fordel være benyttet til at vise hvordan man kan skabe relationer gennem en fælles aktivitet. Dette kan især være nyttigt i arbejdet 1 Niklasson, Grit, 2009, s Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, s Ibid., s Michael Husen, Det fælles tredje, hjemmeside Side 3 af 34

6 med udsatte, hvor man på den måde langsom får opbygget en dybere relation. Men på samme måde som med Honneths anerkendelsesteori, er det min opfattelse, at dette ville være mere relevant, hvis man forholdte sig til problemstillinger på individniveau. Da hjemløshed hænger tæt sammen med sundhed og vores kulturs syn på sundhed, kunne man også have inddraget WHO s definition på sundhed, livskvalitet og værdien i at have et sundt liv 5. Relevante tiltag og ydelser rettet mod socialt udsatte tager udgangspunkt i dette, men opgavens emne forholder sig ikke til sundhed. Derimod finder jeg Jürgen Habermas teori om kommunikation og magt relevant, da den beskæftiger sig netop med diskurser i samfundet, livsverden i forhold til systemet, og magt udøvet af systemet overfor borgerne. Sociale og kulturelle forhold tages i betragtning, og netop derfor gør denne teori sig relevant til mit fokus på arbejdet i forskellige kulturer. Michel Foucault skriver om magt, og hvorfor den er nødvendig i det moderne samfund, og forholdet mellem synlig og skjult magt. Magten er hermed central og indlejret i enhver relation, hvorfor jeg også finder denne teori relevant når man i pædagogisk arbejde skal gøre sig bevidst om magtforholdet for at opbygge og bevare den bedste relation. Anthony Giddens skriver om tillid til ekspertsystemer og ansigtsløse relationer, som med fordel kan anvendes i arbejdet med socialt udsatte og give et bud på, hvordan man kan arbejde med denne tillid. Netop i arbejdet med hjemløse, der, som tidligere nævnt, ofte har været udsat for tillidsbrud, bliver denne teori særlig relevant i denne opgave. Derudover skriver han, hvordan det stiller krav til pædagogens refleksivitet, og hvorfor personlig erfaring er ligeså vigtig. Begrebsafklaring Når jeg i opgaven taler om hjemløse i San Francisco er det baseret på min praktikerfaring på Glide og samarbejdende institutioner, fra politiske møder og foredrag som jeg var med til undervejs. Mit erfaringsgrundlag er derudover informationer, jeg fik af brugere og kolleger om hjemløsesituationen i byen generelt, og om andre specifikke organisationer. Det skal derfor ikke forstås således, at arbejdet med hjemløse jeg præsenterer i opgaven er repræsentativt for hele San Francisco. Ligeledes er min præsentation af arbejdet med hjemløse i København baseret på dels et interview med Kenneth Tang, afdelingsleder på Herbergscentret Sundholm, et besøg på Projekt Udenfor og frivillige 5 Jacobsen, Caroline, WHO s definition af sundhed, 2005, s. 29 Side 4 af 34

7 samtaler med hjemløse på gaderne i København. Det skal derfor heller ikke forstås således, at arbejdet med hjemløse jeg præsenterer i opgaven er repræsentativt for hele København. Derudover anvender jeg, især når der tales om San Francisco, begrebet personale som også dækker over pædagoger som arbejder på en institution. Dette er fordi, at der som sagt ikke eksisterer pædagog som profession i USA. Her mener jeg det socialfaglige personale, som i Danmark ville være en pædagog. Beskrivelse af Glide Glide er en institution som er til gavn for socialt udsatte i San Francisco. Den startede op som blot en kirke hvor fattige mennesker kunne komme og få gratis mad, og er derfra vokset til at tage sig af mange andre former for sociale problemer. Glide er en non-profit privat organisation men får en lille del af deres støtte fra staten. Størstedelen af finansieringen kommer fra faste sponsorer og donationer, og de har mange frivillige arbejdere. Finansieringsgrundlaget har medført at de har en afdeling specifikt til fundraising som har til formål at holde på sponsorerne og skaffe nye. Programmerne og ydelserne kan kun blive ved med at løbe rundt via sponsorer. Dette betyder også, at der jævnligt kommer besøgende repræsentanter fra sponsororganisationerne som f.eks. banker som vil sikre sig, at programmerne på Glide skaber gode resultater så de vil blive ved med at støtte dem. Glide er kendt i hele San Francisco, og har et godt rygte da de gør rigtig mange gode ting for udsatte i byen. Der er mange forskellige afdelinger, og som udsat borger kan man få inddækket alle sine behov under samme tag hvilket man sjældent ser herhjemme i Danmark. Glide består bl.a. af et stort herberg, kirke, Walk-In Center, gratis lægeklinik (hvor studerende fra medicinstudiet på universitetet arbejder frivilligt), gratis måltider, terapi for voldsafvænning, gruppe for voldsramte kvinder, misbrugsbehandling, børne -og ungecenter, og har derudover en masse forskellige aktiviteter rundt omkring i byen for at nå ud til flere udsatte mennesker. Jeg arbejdede hovedsageligt i Walk-In Centeret, men derudover deltog jeg to aftener om ugen i Men in Progress, som er et tilbud for voldelige mænd som sammen arbejder for at vænne sig af med den voldelige adfærd. Walk-In Centeret Walk-In Centeret (WIC) er en afdeling på Glide hvor folk kan komme ind direkte fra gaden og få hjælp til de mest akutte problemstillinger. De kan bl.a. få udleveret hygiejnekits, soveposer, genbrugstøj og tæpper, blive skrevet op til en plads på et herberg, udlevering af måltider, og få information om andre ydelser på Glide. Derudover kan man komme i et længerevarende sagsbehandlingsforløb hvor man prøver at se på hvordan man kan hjælpe brugeren til f.eks. at komme i arbejde, ud af et misbrug eller i en fast bolig. Side 5 af 34

8 Her fik jeg et godt indtryk af hvordan man arbejder med hjemløse og udsatte generelt, men også hvordan man arbejder med den enkelte bruger. WIC er indrettet som et kontor med stole i midten, som venteområde, og med fire skriveborde et i hvert hjørne med medarbejdere som kalder brugerne op i rækkefølge til at yde hjælp. Derudover var der en opslagstavle med materiale og flyers om forskellige ydelser og relevant information. I de fleste tilfælde kom brugerne ind og fik den hjælp de havde brug for, hvorefter de forlod Glide igen, men den del af brugerne som var i gang med længerevarende sagsbehandlingsforløb eller folk med særlige problemstillinger blev tilbudt en-til-en kontakt på et andet kontor. Kernepædagogiske opgaver med motivation og omsorg fandt mest sted når man arbejdede med brugere som havde brug for en-til-en kontakt i forbindelse med deres forløb. Her var der en anden form for fortrolighed, for ellers arbejder man mere fællesskabsorienteret. Brugerne henvender sig i højere grad til hinanden for at få hjælp og støtte med personlige ting end til personalet. Hver eftermiddag bliver der uddelt pladser på herberger rundt omkring i byen, og det foregår efter først-tilmølle princippet, men de fleste dage får alle der henvender sig en plads. De har så denne plads til én overnatning, og hvis man henvender sig næste morgen kan man skrive sig op til 90-dages pladser, som også foregår efter først-til-mølle princippet. Der er ikke nogle krav om samarbejde eller opholdsplan, men der er simple husregler i herbergerne. Man skal dog vise en hjemløseerklæring som bevis på, at man er hjemløs og ikke har andre muligheder for overnatning. Der er herberger specifikt til mænd, kvinder, familier/mindreårige og mennesker med handikap. Personale og værdier Generelt på Glide er personalesammensætningen meget blandet og kommer fra forskellige baggrunde. Man skal ikke nødvendigvis have en socialfaglig uddannelse for at kunne arbejde på Glide, men mange bliver ansat på baggrund af at være tidligere bruger på Glide. Værdien i dette er, ifølge Glide, at man så kan bruge sin egen erfaring til at hjælpe andre videre i deres liv, når man selv har gennemgået en lignende problemstilling. Glide s grundværdier hedder Radically Inclusive, Truth Telling, Loving and Hopeful, For the People og Celebration. 6 Derudover findes der et sæt værdier, Code of Ethics, som man som socialarbejder i USA arbejder ud fra, udarbejdet af NASW (National Association of Social Workers). 6 Glides hjemmeside, mission and values Side 6 af 34

9 På Glide vægter de højt at opbygge et fællesskab om det problem man arbejder sig ud af, hvad enten det er måltider, behandling af misbrug eller psykisk sygdom, hjælp til et sted at bo osv. Man bruger på den måde andres støtte og erfaring til at komme ud af sit problem, og også ved at hjælpe andre hjælper man sig selv ved at reflektere en ekstra gang. Til de ugentlige events Truth Telling kan man komme ind og fortælle om sin historie, hvad enten det er positivt eller negativt, for både at hjælpe andre til at se, at de ikke er alene om det de kæmper med, og for at man selv kan mærke fællesskabets opbakning. Man arbejder recovery-orienteret (hjælp til selvhjælp) ved at støtte brugerne i hvordan og hvor de skal henvende sig med hvilke problemer, og ellers er der lav indblanding fra personalets side. Formålet er, at man mere benytter sig af fællesskabet i de andre brugere, og hjælpes til at reflektere over egne problemstillinger ved at andre deler deres og giver feedback. En vigtig ting er at give feedback til andre der fortæller om deres historie og baggrund, for på den måde at opbygge et trygt fællesskab. Case fra Glide En forvirret og højtråbende ældre mand kommer nærmest løbende ind i Walk-In Centeret sidst på eftermiddagen mens der bliver udleveret pladser på byens herberg. Der er kun min kollega Jasmine, som udleverer herbergspladser, og jeg tilstede udover køen til pladserne. Han råber efter Angela som er min anden kollega, men hun havde tidligt fri fra arbejde, så jeg spørger om det er noget jeg kan hjælpe med. Manden er tydeligvis påvirket og råber nogle uforståelige sætninger mens han vakler på benene og kigger ufokuseret rundt i lokalet. Manden kigger uforstående på mig og siger jamen Angela er jo min kontaktperson og løber derefter ud af WIC igen. Manden er på Glide næsten dagligt, så jeg har også snakket med ham ind imellem og hjulpet ham med enkelte ting. Han er ofte ankommet i meget påvirket tilstand og har virket højrøstet og truende. Efter 10 minutter kommer manden tilbage og beder mig om hjælp. Han sætter sig ned ved mit skrivebord og forklarer hvad han har brug for hjælp til. Undervejs spørger han mig om hvor jeg kommer fra og hvad jeg laver der. Jeg forklarer at jeg er i praktik og at jeg er fra Danmark, og han spørger lidt ind til dette, ind til han siger, at han synes det er flot, at jeg gider rejse så langt for at hjælpe mennesker som ham. Han fortæller at han i mellemtiden havde spurgt andre brugere på gaden han kender, om de vidste hvordan han skulle klare sit ærinde men uden held. Jeg går i gang med at finde papirer som han skal bruge, men han bliver utålmodig, råber ad mig og rejser sig og læner sig ind over skrivebordet. Jeg beder ham dæmpe stemmen og sætte sig ned, og forklarer at jeg gør det så hurtigt jeg kan, men dette er åbenbart ikke godt nok. To af Glide s sikkerhedsvagter kommer og følger manden ud, da de har hørt hvad der var sket. Side 7 af 34

10 Dagen efter snakker jeg med Angela om hændelsen, og hun beslutter sig for at give manden karantæne på en måned, som betyder at han ikke kan komme på Glide og få hjælp af personalet. Arbejdet med hjemløse i København Kravet om en opholdsplan for at kunne bo på et herberg er en del af kommunens hjemløsestrategi. På Københavns Kommunes hjemmeside beskrives den som et tilbud 7, men ved interview med Kenneth Tang fremgik det, at det er et krav til brugeren at lave en opholdsplan i samarbejde med personalet. På hjemmesiden fremgår det også, at man kan henvende sig på både herberg- og krisecentre, og på Socialcenter København og Københavns Kommunes Hjemløseenhed, men det er botilbuddene selv der beslutter, om de kan have en bruger boende. Sundholm For at få et bedre kendskab og indblik i arbejdet med hjemløse i København har jeg besøgt Herbergscentret på Sundholm og interviewet Kenneth Tang som er leder på centret. Kenneth Tang er selv uddannet pædagog. Han gav her en udførlig beskrivelse af Sundholm, grundlag, værdier og arbejdsmetoder, og synet på pædagogens rolle i arbejdet med hjemløse. På Sundholm er man ikke garanteret en plads ved henvendelse, det afhænger af situationen ifølge Tang. Krav til beboeren Der er en række krav f.eks. om opførsel når man er beboer på herberget, som man skal følge. Derudover laver man en plan over opholdet i samarbejde med sin kontaktperson som man skal overholde. Der skal være et formål med opholdet i denne plan, og man skal møde op til samtaler med sin kontaktperson undervejs i opholdet. Der skal være et formål, og ligeså snart der ikke er et formål mere, ligeså snart at beboeren holder op med at ville samarbejde om noget, så giver det måske ikke mening at du bliver boende her. Så kan det være, at du skal finde ud af noget andet. Det er sjældent, men man kan sige, at mange af de folk der bor her har nogle meget massive problemstillinger og misbrug og psykiske lidelser og sådan noget, som jo gør, at de selvfølgelig har brug for den her støtte indtil de kommer videre ud til et eller andet andet tilbud. 8 Heri forklarer Tang, at man skal være villig til at samarbejde med sin kontaktperson om sin opholdsplan for at 7 Københavns Kommunes hjemmeside: Herberger og krisecentre 8 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang Side 8 af 34

11 kunne bo på Herbergscenteret. Personalet har magten til at erklære en beboer ikke villig til samarbejde og dermed henvende denne til et andet sted. Pædagogens rolle Det stigende krav til dokumentation og skriftlighed i pædagogisk arbejde har ifølge Tang en positiv effekt, da han mener, at det tvinger pædagogen til at reflektere bedre over hvilke metoder man bruger i sit arbejde. Man har ikke været vant til at skulle dokumentere så meget som man skal i dag. Pædagoger har jo vidst hvad man gjorde og har jo altid gjort et godt stykke arbejde, og man har godt været bevidst om jeg bliver nødt til at gøre sådan der fordi så hjælper det ham bedst. Man har bare ikke været vant til at skulle skrive ned jeg gjorde sådan der fordi det hjælper ham bedst og ned i detaljen hvorfor man gjorde sådan. 9 Dette mener Tang har en meget gavnlig effekt, fordi det, at man skal sætte sig ned og skrive ned og forklare hvorfor gjorde jeg sådan som jeg gjorde? det tror jeg helt bestemt hjælper en til at reflektere over hvorfor gjorde jeg så som jeg gjorde? fordi når man skal skrive det ned jeg gjorde sådan her fordi og hvis man så ikke kan finde nogen god grund til hvorfor man egentlig gjorde det, så er det måske ikke det rigtige at gøre. 10 Dette mener han desuden er med til at gøre synet på pædagogprofessionen mere positivt, da pædagoger så bliver bedre til at begrunde hvorfor de gør som de gør. Holdningen til pædagogens rolle over for brugeren er, at den enkelte pædagog må bruge sin professionalisme til at skabe og bevare en god relation til brugeren. Det er i højere grad ens uddannelsesmæssige baggrund der kvalificerer medarbejderen til dette. Her handler det ifølge Tang bl.a. om at være ærlig når man skal skabe en relation til mennesker som generelt har et svært forhold til systemet og pædagoger. Til spørgsmålet om hvorvidt magtbalancen spiller en rolle for arbejdet med denne gruppe af hjemløse som har det svært med autoriteter svarer Tang: det handler jo om at hvis man er en dygtig professionel, dygtig pædagog, (og) man behøver ikke at have oplevet det på egen krop, det som den anden oplever, for at kunne sætte sig ind i eller forstå den andens frustrationer eller smerte. Hvis man har en god empatisk evne som professionel, så vil du kunne have empati og forståelse for den andens problem. Og hvis du forstår at være en god relationsmedarbejder, hvis du forstår at have en god relation, hvis du forstår at have empati for den anden, hvis du forstår at administrere den magt du har som professionel, så tror jeg godt det kan lade sig gøre at lave et rigtig godt stykke socialfagligt arbejde. 11 Her forklarer Tang videre, at vi på hjemløseområdet ikke har magt til f.eks. at kunne tilbageholde folk som i psykiatrien, men det er vores opgave at tilbyde vores hjælp, og motivere brugerne til så at hjælpe sig selv. I forbindelse med hvordan man får opbygget en god relation siger Tang, at det her arbejde handler om ærlighed, det handler 9 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang 10 Ibid. 11 Ibid. Side 9 af 34

12 om at være ærlig og sige hvad du kan forlange af mig og hvad jeg kan forlange af dig og hvad du kan forvente af mig og hvad jeg kan forvente af dig. Jeg tror på, at rigtig mange af de mennesker som har fået nok af autoriteter og pædagoger og som har fået nok af det ene og det andet, de har fået nok fordi folk ikke har været ærlige, fordi de professionelle ikke har været ærlige (..)Det er jo et fact, (..) at jo mere ærlig man er, jo større tillid kan du få opbygget mellem en pædagog og en borger. 12 Projekt Udenfor Projekt Udenfor er et frivilligt opsøgende team og en ikke-offentlig organisation som har til formål at hjælpe de hårdest belastede hjemløse mennesker til en bedre tilværelse. Under et besøg på Projekt Udenfor i 2012 fik vi et godt indtryk af hvordan man arbejder med de hjemløse i København som af forskellige årsager er faldet udenfor systemet. Projekt Udenfors mål er netop at nå ud til den gruppe af hjemløse mennesker som enten er blevet opgivet eller selv har opgivet systemet, de sociale instanser som f.eks. væresteder og herberger. Det er Projekt Udenfors ideologi, at de ikke skal tage sig af mennesker som ellers kunne have fået hjælp på offentlige institutioner, men man satser på mennesker som er blevet udstødt og helt ude af systemet 13. Man har et motto hos Projekt Udenfor som hedder hvis vi efter at have forsøgt at henvende os eller 10 gange hos den hjemløse og stadig får et afslag, så ved vi, at han/hun ligger i målgruppen for dem vi forsøger at hjælpe 14. Efter en uddybende forklaring fra Bo Heide Joachimsen blev det klart, at det skal forstås som at Projekt Udenfors målgruppe har været udsat for så mange svigt igennem deres liv både fra familie/kammerater og fra systemets side at de ikke længere ser sig i stand til at kunne opbygge tillid til andre, og især at skulle have tillid til at andre gerne vil hjælpe dem. Her er det så medarbejderne og de frivilliges opgave at få skabt relationer til disse mennesker til trods for tillidsproblemer som kan være en lang og svær proces. Teori Jürgen Habermas I værket Teorien om den kommunikative handlen beskriver Jürgen Habermas hvilken rolle kommunikation spiller i det moderne samfund. Ifølge Habermas er samtalen i centrum og magtforholdet bliver defineret ved brugen af kommunikation. Der ligger i kommunikationen en forpligtelse til at være rationel og netop i sproget er der indbygget en fornuft en kommunikativ rationalitet eftersom der i den måde, vi bruger sproget på, i form af det, Habermas betegner gyldighedsfordringer, ligger et indre formål om indbyrdes 12 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang 13 Projekt Udenfors idegrundlag 14 Besøg hos Projekt Udenfor v. Bo Heide Joachimsen d Side 10 af 34

13 forståelse (Habermas, 1996, s. 162 og 211). 15 Det er altså ifølge Habermas det indre formål om indbyrdes forståelse der gør, at man er forpligtet til at være rationel i sin kommunikation og handler om, hvad man bruger som begrundelse for sine budskaber, og hvordan disse bliver udtrykt. Dette lægger så op til at modtageren skal begrunde sin/sine holdninger eller budskab ved at igen benytte den kommunikative rationalitet, så den indbyrdes forståelse bibeholdes. Ved at beherske sproget på denne måde bidrager vi til udviklingen: det er denne rationelle forpligtelse, der sikrer kontinuiteten i en accelererende samfundsudvikling. På trods af samfundets opbrudstendenser kan vi alle i det omfang vi behersker sproget give gode grunde for vores påstande, og vi kan forsøge at forstå, hvor de andre vil hen med det, de siger. Dette sikrer, at vi kan bringe vores erfaringer i spil og påvirke de beslutningsprocesser, vi har mulighed for at tage del i med henblik på at bevare kontinuitet eller fremme diskontinuitet gennem fornyelse. 16 Man kan sige, at som følge af globaliseringen hvor man i højere grad møder mennesker fra anderledes sociale og kulturelle baggrunde end én selv, kommer disse krav om flere kommunikative evner automatisk. Samfundets opbrudstendenser i vores tid stiller stigende krav til den kommunikative rationalitet, og dette forklares ved, at netop i det moderne samfund, hvor vi hele tiden er nødt til at omgås fremmede mennesker med en anden social og kulturel baggrund end vores egen, kommer kommunikation i fokus på en måde, den aldrig har været det tidligere i historien. Vi får i den grad brug for kommunikativ kompetence, når vi (..) skal afkræve pædagoger, vi kun har et overfladisk kendskab til, begrundelser og selv begrunde egne synspunkter. 17 Her forklarer Habermas, at det er den samfundsmæssige udvikling der har til følge, at der er et stigende behov for at kunne mestre en mere alsidig kommunikation på tværs af kulturelle og sociale baggrunde. Vores kommunikative kompetencer er ikke noget vi er født med, men de stammer derimod fra vores livsverden. Livsverdenen er de fælles forudsætninger (den fælles sociale og kulturelle horisont), som vi til enhver tid allerede er til stede i, og som letter samtalen i hverdagen, fordi vi ikke behøver at begynde forfra hver gang. 18 Livsverdenen er altså en uskrevet fælles forståelsesramme som man har med enhver kommunikationsdeltager og som bl.a. afhænger af hvilket forhold man har og hvad man ved om hinanden. Den kommunikative handlen er kendetegnet ved når kommunikationsdeltagerne er indforståede og ytringerne dermed er gyldige ifølge Habermas. Den både vedligeholder og fornyer vores kulturelle viden, idet den (gen)skaber kulturelle værdier, social solidaritet og personlig identitet. Det, Habermas kalder 15 Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 99 Side 11 af 34

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere