Ved treårsalderen er 80 % af alle de forbindelser i hjernen dannet (synapser. er forudsætningen for læring og intelligensmæssig udvikling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ved treårsalderen er 80 % af alle de forbindelser i hjernen dannet (synapser. er forudsætningen for læring og intelligensmæssig udvikling."

Transkript

1 Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning! Klara Korsgaard, projektkonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det er til at få ondt i maven af at tænke på, hvor stor betydning barnets første år har for den senere succes i skole og videre frem i arbejdslivet. Der er en direkte sammenhæng mellem det ordforråd, barnet tilegner sig, inden det er fyldt tre år og den senere skriftsprogstilegnelse. Det betyder, at forældre ikke kan forlade sig på, at deres barn kommer til at lære at læse og skrive i skolen. Det er langt, langt tidligere, der skal sættes ind, og de har selv en stor rolle at spille i den proces. I denne artikel vil jeg ridse den forskningsmæssige baggrund op for disse påstande. Jeg vil runde såvel hjerneforskning som forskning i barnets sprogtilegnelse. På baggrund af det vil jeg blandt andet ud fra en stor europæisk metaundersøgelse om Family Literacy in Europe 1, rapporterne Teaching Reading in Europe 2 og Act now 3 og et dansk forskningsprogram Fart på sproget 4 diskutere, hvad forældre, bedsteforældre og andre med tilknytning til barnet må og kan være opmærksomme på fra den dag, barnet kommer til verden, og hvordan vi fra et samfundsmæssigt perspektiv må forholde os til den problemstilling. Hjemmemiljøet (Home-literacy) Vi ved fra mange typer forskning at hjernens udvikling er betinget af to samarbejdende kræfter: genetisk disposition og livsoplevelser (Heckman, 2006; EPPE, 2004). Den genetiske disposition er et livsvilkår, mens livsoplevelser i en vis grad står under vores herredømme. Måske ikke de store som dødsfald, skilsmisse, sygdom, socioøkonomisk status, flytning, men de mindre, men ikke mindre afgørende: det hjemmemiljø, barnet vokser op i. Vi ved fra forskning, at barnets sprogudvikling de allerførste leveår har stor betydning for senere skolesucces, for uddannelse og social status, og at det derfor har uendelig stor betydning, at børn kommer godt fra start (Hart & Risley, 1995; Knudsen m.fl., 2006; Bleses m.fl., 2008; Lonigan, 2013; Taube, 2013; Neuman, 2013). Og den start er ikke først, når skolen begynder, men længe før. Ved treårsalderen er 80 % af alle de forbindelser i hjernen dannet (synapser mellem neuroner). Disse synapser er forudsætningen for læring og intelligensmæssig udvikling. Hjerneforskningen (Melhuish, 2014) forklarer, hvordan det hænger sammen. Inden for det første leveår lægges grundstenene til udvikling af sanserne, sproget og de højere kognitive færdigheder, altså intelligens. Barnet udvikler i de første år de forbindelser i hjernen, der er betingelsen for kognitiv udvikling. Ved treårsalderen er 80 % af alle de forbindelser i hjernen dannet (synapser mellem neuroner). Disse synapser er forudsætningen for læring og intelligensmæssig udvikling. Fra treårsalderen og frem i livet dannes de resterende 20 %. Og sådan er det! De forbindelser, der ikke er dannet inden treårsalderen, går tabt. Der kommer ikke en anden runde, siger Melhuish. Samspillet mellem gener og erfaringer er afsæt for barnets muligheder for læring, adfærd og helbred (Bleses, 2012) og afhængigt af, hvad der sker i de allerførste leveår. Variation i børns kognitive udvikling kan derfor hænge sammen med, hvor meget forældrene taler med barnet. Children s academic successes at ages nine and ten are attributable to the amount of talk they hear from birth to age three (Taube, 2013, s. 103).

2 Det er skræmmende, og det giver ondt i maven og hjertet, når man i forskningsresultater kan erfare hvor stor forskel, der er i det antal ord, barnet hører i den periode af deres liv, hvor de skal tilegne sig sproget. Betty Hart & Tod Risley lavede i 90 erne et stort longitudinelt studie om barn-forældre-samtaler i 42 familier. I en treårig periode optog forskerne i hver familie en time om måneden alt, hvad der blev sagt mellem forældre og børn, der var fra syv måneders alderen til tre år (Hart & Risley, 1995). Samtalerne blev transskriberet og analyseret, og på baggrund af dem regnede forskerne ud hvor mange ord, børnene hørte. Hart og Risley inddelte børnene i tre sociale grupper: forældrene på en eller anden form for understøttelse (ingen uddannelse, ringe indkomst), tilhørende arbejderklassen (nogen uddannelse, lav indkomst) eller fra familier med højere uddannelser og god indkomst. Forskellene var markante. Børn med forældre på understøttelse hørte på ét år 3,2 mio. ord, fra arbejderklassen 6,5 mio. ord og fra den sidste gruppe 11,2 mio. ord. I den periode af barnets liv, hvor det lærer at tale ved at spejle det sprog, det møder i hverdagens kommunikation og aktiviteter med forældre, bedsteforældre og søskende, er der altså en markant stor forskel på hvor mange ord, de er omgivet af og kan suge til sig (Hart & Risley, 1995; Family Literacy, 2011, s. 50). Studierne viste en meget tydelig forbindelse mellem det antal ord, barnet hørte hjemme i de tre første leveår, og de sprogfærdigheder, barnet havde i niårsalderen. Forbindelsen mellem ordforråd og læsefærdigheder Barnets sproglige færdigheder 5 ved skolestart hænger nøje sammen med senere læsefærdigheder. Denne tætte forbindelse mellem ordforråd og læsefærdigheder giver forskerne ikke entydige forklaringer på (Pinkham & Neuman, 2012). Anna Gellert fra Københavns Universitet peger på fire mulige forklaringer (Gellert, 2008): Den første er, at elever med et begrænset ordforråd vil støde på flere ukendte ord i tekster, de læser i skolen, og deres forståelse af en (fag)tekst derfor lettere vil bryde sammen end for elever, der har flere knager at hænge deres forståelse af de enkelte ord på. Den anden forklaring på sammenhæng mellem ordforråd og læseforståelse af en tekst kan, ifølge Anna Gellert, være, at elever, der er gode læsere, generelt har større viden om et emne (fra anden læsning) og derfor bedre kan forstå teksten. En tredje forklaring kan være, at hyppig læsning giver mange, gentagne møder med nye ord, så den i forvejen gode læser kommer til at udvide sit ordforråd mere end den knap så gode læser. Og endelig peger Gellert på, at forskellen mellem de elever, der er gode til at forstå en tekst, og dem, der ikke er, simpelthen kan hænge sammen med forskel i evner til at lære, altså faktorer, der ikke har noget med hverken ordforråd eller læsning at gøre 6. Givet er det, at der er sammenhæng mellem barnets forståelse af det talte ord og den senere forståelse af det læste, og derfor er opbygning af ordforråd så vigtig. Barnets familiemæssige baggrund har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig i skolen. En voksens ordforråd veksler mellem og forskellige ord (sproget.dk). Børn, der begynder i skole, har et ordforråd på mellem og ord. Det betyder, at børn fra fødslen lærer op til syv nye ord om dagen, inden de kommer i skole (Neuman, 2013). Det er et utrolig stort antal ord, især når man tænker på, at barnet for at tilegne sig et nyt ord både skal høre det mange gange i forskellige sammenhænge, så forståelsen af det bliver dybere og mere nuanceret, og også selv skal bruge ordet aktivt enten mundtligt eller skriftligt. I skolen fortsætter barnet med at udvide sit ordforråd: nye ord om året og nu også med fagenes ord og begreber (Clark, 2013). Skal børnene have en nuanceret forståelse af ordene, skal der fart på, og de børn, der er foran i ordforråd, har umiddelbart lettere ved at tilegne sig nye ord og forståelse af dem, fordi de kan kobles til allerede tilegnede ord. Sociale faktorer Både Hart og Risley-undersøgelsen, PIRLS og PISA og flere andre undersøgelser konkluderer, at barnets familiemæssige baggrund har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig i skolen (Teaching Reading, s. 26). Forældrenes uddannelse, beskæftigelse og ægteskabelige status afspejler sig i børnenes score i fx PISA og PIRLS. Andre faktorer spiller også ind: børn af enlige forældre, børn med andet modersmål end majoritetssproget, barnets køn og endelig de livsoplevelser og erfaringer, barnet kommer ud for (skilsmisse, flytning, hospitalsophold, dødsfald i familien), har Nummer 17 marts

3 indflydelse på den udvikling, barnet gennemløber (EPPE, 2004). Selvom disse faktorer er store og til stede, er der ikke automatik en sammenhæng mellem dem og (manglende) udvikling af læsefærdigheder. Programmet The Effective Provision of Pre-School Education 7 (EPPE) undersøgte i familier for at identificere, hvilke faktorer, der har betydning for barnets sociale og kognitive udvikling frem mod skolen. Programmet fokuserede først og fremmest på betydningen af pre-schools, altså dagtilbud, men som en del af disse studier var der test, observationer og interview med forældre. I forhold til hjemmets betydning var konklusionen: What parents do is more important than who they are (EPPE, s. 57). Altså, uanset forældrenes uddannelse, indkomst og sociale status så har hjemmelæringsmiljøet (home learning environment) for alle børn stor betydning (EPPE, s. 1). Hvis forældrene engagerer sig i at læse for deres barn, taler med barnet og ikke alene til barnet, fortæller for barnet, lærer dem sange og rim, maler og tegner, leger med bogstaver og tal, besøger biblioteket, lærer dem alfabetet og talrækken og lader børnene komme ud mellem andre børn, kan barnet score højere intellektuelt og kognitivt end børn fra hjem, hvor disse aktiviteter ikke finder sted (EPPE, s. v). Nogle forældre ved ikke, hvor vigtigt det er, at de understøtter børnenes læring. Det er interessant, at hjemmelæringsmiljøet har så stor betydning i forhold til for eksempel dagtilbud og skole. En mulig forklaring kan være, at barnet lærer bedst, når der er emotionelle følelser mellem den, der lærer fra sig, og den, der lærer. 8 Nummer 17 marts 2015

4 Most probably this is the main reason for the superior influence of parents. Siblings, grandparents and the whole family environment together shape the home learning environment, which provides the most individualised ground for the learner (Theiner, 2013, s. 151) Family literacy Den viden er svær at sidde overhørig. Når mange forskellige typer forskning peger på, at forældrene og hjemmet er en af de vigtigste faktorer i forhold til, hvordan barnet vil klare sig fremover, så er det nærliggende at tænke: hvordan får vi så fat i de forældre og får fortalt dem, hvor vigtige de er? Den første betingelse for at støtte barnet på den måde er, at forældre er klar over deres rolle som barnets første lærer uanset deres egen sociale status og uddannelse. Nogle forældre ved ikke, hvor vigtigt det er, at de understøtter børnenes læring. Andre ved det måske godt, men en travl hverdag med karriere, job og børn efterlader ikke megen tid til at gøre lidt ekstra på det område. Endelig er der de familier, hvor far eller mor selv har haft dårlige (læse)oplevelser i skolen. De viger tilbage fra at begive sig ind på det område sammen med deres børn. Family literacy adskiller sig fra home literacy ved at dække de initiativer, der sættes i værk for at uddanne forældre og andre med relation til barnet for at kvalificere blandt andet home literacy (Nickel, 2013). I en dansk sammenhæng vil manges nakkehår her begynde at stritte! Skal forældre nu også uddannes til at være det, de er forældre? Men i Europa, Canada og USA bliver der sat flere og flere meget forskellige family literacy-programmer i værk. Programmerne falder typisk i tre kategorier: Programmer med fokus på barnet, programmer med fokus på interaktionen mellem forældre og barn og programmer med fokus Nummer 17 marts

5 på forældrenes egne literacy-kompetencer. Langt de fleste drejer sig om at få forældrene til at læse for barnet og gøre det på en kvalificeret måde (dialogisk læsning, shared reading). Men programmer, der fokuserer på kurser af et par timers varighed med information til forældrene om betydningen af, at de underviser barnet i læsefærdigheder (fx bogstavkendskab, sammenhængen mellem lyd og bogstav), ser ud til at have større betydning end programmer, hvor forældrene alene lærer at læse højt for barnet (Family literacy, s. 59). Fælles for programmerne er forventningen til, at de virker. Praksis viser, at det gør de. Fælles for dem er imidlertid også, at der er meget sparsom videnskabelig dokumentation for effekten af disse programmer. Det meste forskning stammer fra USA, der på grund af kulturelle og politiske faktorer er vanskelig at drage konklusioner ud fra i Europa/Danmark. For eksempel er stort set alle børn i alderen 1-5 år i dagtilbud i Danmark, det er de ikke i USA. Metaanalyser af family literacy-programmer konkluderer, at programmerne virker i større eller mindre grad, men der mangler tilstrækkelig forskningsmæssig dokumentation til at forstå hvorfor, hvornår, hvor og for hvem, det virker (Family literacy, s. 57). Hovedkonklusionerne er indtil videre, at family literacy-programmer viser positiv effekt, især for initiativer der udvikler barnets sprog og literacy-kompertencer, og de programmer, der lærer forældrene, hvordan de bedst kan støtte barnet (Nickel 2013, s. 146). Programmet The effective Provision of Pre-School Educations konklusioner var, at family literacy-programmer og uddannelse af forældre kan kompensere for risikofaktorer. Vi taler ikke om lange uddannelser, men om sammenlagt et par timers samtale om, hvad forældrene kan gøre for, at deres barn kommer til at klare sig godt i skolen og senere videre i livet. Rapporten Teaching Reading in Europe konkluderer på baggrund af forskningsresultater, at Effective parental literacy programmes should also help parents learn how to teach their children specific literacy skills as well as encouraging them to listen to their children read aloud (Teaching Reading, 2011, s. 133). Der er således fra flere sider anbefalinger af, at forældreprogrammer ikke alene indeholder initiativer til at få forældre til at læse for deres børn og lytte til deres oplæsning, men også til at forældre også fra risikogrupper støttes i at være deres børns første lærer på literacy-området. Alfabetet, bogstaver-lyd sammenhæng, den første stavning lært derhjemme ruster barnet til fremtiden. Family literacy i Danmark De fleste family literacy-programmer i Danmark er igangsat af Kulturstyrelsen. Det gælder for eksempel Læselyst og Projekt Bogstart og Bogstart 2, Nationalt Videncenter for Læsning gennemførte i 2012 i samarbejde med Hillerød-bibliotekerne et lille projekt: Familielæsning for socialt udsatte familier. Generelt mangler de programmer også forskningsmæssig dokumentation for effekten. For eksempel er det først Bogstart 2, der vil blive genstand for en evaluering. Programmet delte bogpakker ud til småbørnsfamilier i udsatte boligområder for at give børn og deres forældre gode fælles oplevelser med bøger og styrke børnenes sprogudvikling (Kulturstyrelsen.dk). Projektet blev forlænget med yderligere en periode til 2016 og følges i den periode af forskere fra Center for Børnesprog. Samme center står for det hidtil største family literacy-program herhjemme Fart på sproget (Center for Børnesprog ). Programmets formål er at afdække et- og tosprogede familiers hjemmelæringsmiljø og sammenhængen mellem dette miljø og børnenes sprogtilegnelse danske familiers hjemmelæringsmiljøer undersøges, både hvad angår literacy-aktiviteter i hjemmet (sange, læsning, rim og remser, fjernsyn), forældrenes interesser, holdninger og engagement i barnets børnehave. Samfundsmæssige perspektiver Forskning viser, som ovenfor beskrevet, at der er en direkte sammenhæng mellem det antal ord, et barn hører i de tre første leveår og læsefærdighederne i niårsalderen. Og vi kan fortsætte kæden: der er en sammenhæng mellem, hvordan barnet klarer sig i skolen i niårsalderen, og hvordan de slutter skolen og klarer sig i uddannelse og job. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det derfor spørgsmålet, om vi har råd til at lade være med at prioritere de første år. Når det nu forholder sig sådan, så er det ikke sært, at økonomer og andre med interesse for at udvikle vores samfund har set på, hvor det bedst kan betale sig at investere. Jo bedre børnene kommer fra start, 10 Nummer 17 marts 2015

6 desto større sandsynlighed er der for, at de kommer til at klare sig godt i skole, uddannelse og fritidsliv, får højere social status og indkomst og dermed kan bidrage til samfundets drift, får færre sygedage og i det hele taget ikke ligger samfundet til byrde. Extensive evidence indicates that cognitive, social, and emotional capacities play important roles in the attainment of adult economic productivity, and all are shaped by early life experiences (PNAS, 2006). Så de penge, der investeres i barnets allerførste år i hjem og i dagtilbud for at skabe trivsel og udvikling, tjener sig ind igen (Fremtidens Dagtilbud, 2012). En investering i barnets første år i dagtilbud af høj kvalitet kommer tifold igen set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Nobelprismodtageren Jan Hechman har meget illustrativt fremstillet en kurve, der viser, at den investering, der puttes i programmer, der understøtter barnets læring i de første år, er langt mere indbringende end senere i livet (Fremtidens dagtilbud, 2012). Læring er en selvforstærkende proces, fordi læring resulterer i mere læring. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det derfor spørgsmålet, om vi har råd til at lade være med at prioritere de første år. Med den viden i baghovedet har både den nuværende og den tidligere regering sat initiativer som Sprogpakken (www.sprogpakken.dk) i søen for at sikre, at alle treårige og nu også seksårige kan fanges og få støtte, før de begynder i skolen, hvis de har behov. Men årene før? Og målrettet indsats for at få forældre, både de socialt belastede, men også alle andre forældre, bedsteforældre, søskende, sundhedsplejersker, dagplejemødre og pædagoger i vuggestuerne til at være opmærksomme på dette felt, har vi stadig til gode. Også selvom forældre er billige i drift! Det samfundsmæssige perspektiv er man opmærksom på i EU. Når der stadig i gennemsnit er 4-5 elever i hver klasse, der forlader skolen med ringe læsefærdigheder, er det en potentiel katastrofe for de europæiske samfund: Children who leave school unable to properly comprehend even basic written texts are not only a great risk of exclusion from the labour market, but are also effectively excluded from further learning, siger kommissæren for uddannelse i EU (Teaching Reading, 2011). Derfor er der en stigende interesse for programmer, der kan understøtte indsatser, der fanger børnene så tidligt som muligt. Der er altså økonomiske beregninger på, at det kan svare sig for samfundet at investere i de små børn. Men der er også moralske. Har vi ikke som samfund en moralsk pligt til, at så mange børn som overhovedet muligt lykkes? En tidlig indsats vil styrke det enkelte menneskes selvværd, motivation og muligheder for at opleve og forstå verden og engagere sig i både samfund, kultur, demokrati og det sociale liv. Det drejer sig ikke om, at forældre skal til at have egentlige uddannelser i at være forældre, men om at de i al stilfærdighed skal have en viden, en bevidsthed, som mange ikke har. Selv om vi herhjemme har Sprogpakken, Fart på sproget, Projekt Bogstart og andre initiativer, er det langt fra nok. Vi har til gode at få viden om den langtrækkende betydning af barnets tidlige literacy ind i uddannelser og efteruddannelser af sundhedsplejersker, dagplejemødre og pædagoger og ikke mindst at få sat skub i flere egentlige forældreprogrammer. Vi har til gode at få flere forskningsprogrammer, der undersøger, hvad, hvor, hvorfor og hvordan family literacyprogrammer kan få størst effekt. Literacy is not just an issue for the educational sector. Whatever our role, we should all act now! er en af konklusionerne fra den europæiske High Level Expert-gruppe, der skulle afdækkede succesfaktorer i literacy-programmer i europæiske lande og pege på hvilke politiske initiativer, der kunne sættes i gang (EU High Level, 2012). Afsluttende betragtninger Alle forældre vil deres børn det bedste. Det gælder den højtuddannede, og det gælder lavindkomstgrupper uden undtagelse. Mange har måske det ønske at give deres børn en bedre start på livet, end de selv har fået. Alle har vel et ønske om, at børnene skal klare sig godt i skolen, i privatlivet, i arbejdslivet og have det godt med sig selv og andre. Den motivation er drivkraften til også at gøre noget, der ligger indenfor hjemmets muligheder. Det drejer sig ikke om, at forældre skal til at have egentlige uddannelser i at være forældre, men om at de i al stilfærdighed skal have en viden, en bevidsthed, som mange ikke har: Du kan selv gøre noget til, at dit barn får en god start på livet. Forældrene skal vide, at den indsats, de skal yde kan ske og skal ske i tilknytning til hjemmets situationer: at tale med barnet, lytte til det, give det tid og rum for at formulere sig. Det drejer sig om at gribe bolden og gå med på barnets leg med sproget, når det siger mærkelige lyde, laver rim-ord eller lurer på hvilket bogstav, mor begynder med. Det drejer sig om at synge sange sammen med barnet, fortælle gode Nummer 17 marts

7 historier og lade dem være med til at fortælle. Det drejer sig om at læse op med hovedet på halsen og ikke under armen, mens man tænker på morgendagens gøremål. Læse med barnet, snakke om billeder, gætte på, hvad der sker, snakke med barnet om ord og bogstaver på siden. Det drejer sig om at udnytte tiden til og fra dagtilbud eller turen i bilen til at snakke om, at vi går eller kører under broer, over jernbaneskinner, ved siden af lastbiler, foran busser. Mange småord skal på plads, og de kommer det i den daglige snak. Det drejer sig om at udnytte indkøbssituationer, madlavningssituationer, spisesituationer til andet end at få fyldte maver. Snakke om opskrifter, tekst på mælkekartoner, bogstaver og tal på skilte, ord på huskelister. Lære børnene bogstaverne og snakke med dem om de mærkelige lyde, de siger. Svare på deres spørgsmål om ords betydning. Det kan være svært lige at skulle diske op med en forklaring på, hvad samvittighed betyder, men det er vigtigt! Det drejer sig om at hente bøger på biblioteket eller om at lade børnene læse magasiner, blade, bruge internet og sociale medier til at hente viden og dele viden. Alt dette og meget mere drejer sig ikke om at pace børnene frem i skolesystemet, men om sammen med pædagoger og lærere omkring barnet at sørge for, at de kommer på vognen og ikke falder af. Denne artikel har primært samlet viden om de initiativer, der drejer sig om små børns start på livet, men forældrenes indsats fortsætter gennem skoletiden. Ikke bare med at forholde sig til børnenes lektier, men i lige så høj grad om at fortsætte snakken, sangen, fortællingen og højtlæsningen og sammen med barnet være nysgerrig på sprog og literacy. Det er ikke, hvad forældrene er, men hvad de gør, der har betydning. Og der skal fart på. Litteratur Bleses, D. (2012). Forældres betydning for børns sproglige udvikling. id_56829/cf_202/dorthe_bleses.pdf Bleses, D., Vach, W., & Wehberg, S. (2008). Individuelle forskelle i danske børns sprogtilegnelse. Hvad kan børne- og forældrerelaterede baggrundsfaktorer forklare? Psyke og Logos 2008, Bleses, D. (2010). Barnets første lærer bor derhjemme: om forældres betydning for børns sproglige udvikling.læsepædagogen nr. 4/2010. Carpentieri, J., Fairfax-Cholmeley, K., Lister, J., & Vohaus, J. (2011). Family literacy in Europe: using parental support initiatives to enhance early literacy development. London: NRDC, Institute of Education. Knudsen, E. I., Heckman, J. J., Cameron, J. L., & Shonkoff, J. P. (2006). Economic, neurobiological, and behavioral perspectives on building America s future workforce. PNAS. EU High Level Group of Experts on Literacy. Final Report Fremtidens dagtilbud Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud (2012). UVM. Gellert, A. S. (2008). Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse. Viden om Læsning nr. 4, Højen, A., & Bleses, D. (2012). Hvilke tosprogede har problemer med dansk? En foreløbig rapport om sprogvurdering af tosprogede. Syddansk Universitet no. 14 e-print. Knudsen, E. I., Heckman, J. J., Cameron, J. L., & Shonkoff, J. P. (2006). Economic, Neurobiological and Behavioral Perspectives on Building America s Future Workforce. Preceedings of the National Academy of Sciences, 103(27), Lonigan, C. J. (2013). The Developmental Significance and Development of Early Literacy Skills. I: Maas, J. F., Ehmig, S. C., & Seelmann, C. (eds) (2013), Prepare for life! Raising Awareness for Early Literacy Education. Stiftung Lesen. Melhuish, E. C. (2011). Preschool Matters. www. sciencemag.org SCIENCE VOL Melhuish, E. (2014). Social Inclusion. https://www. youtube.com/watch?v=uzzddsxvshe Neuman, S. B. (2013). Explaining and Understanding Early literacy. I: Maas, J. F., Ehmig, S. C., & Seelmann, C. (eds) (2013), Prepare for life! Raising Awareness for Early Literacy Education. Stiftung Lesen. Pinkham, A., og Neuman, S. B. (2012). Early Literacy Development. I: Wasik, B. H. (red.), Handbook of Family Literacy. Routledge. 12 Nummer 17 marts 2015

8 Nummer 17 marts

9 Sylva, K., Melhuish, E., Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I., and Taggart, B. (2004). The effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Project Institute of Education, University of London, University of Oxford, Birkbeck, University of London, University of Nottingham. Taube, K. (2013). Talk, Listen and Read: Social Factors Impacting Literacy Acquisition. I: Maas, J. F., Ehmig, S. C., & Seelmann, C. (eds), Prepare for life! Raising Awareness for Early Literacy Education. Stiftung Lesen. Teaching Reading in Europe. Contexts, Policies and Practices (2011). Education, Audiovisual and Culture Agency. EU. Theiner, J. (2013). The Negleted Role of Families in Modern Education. I: Maas, J. F., Ehmig, S. C., & Seelmann, C. (eds), Prepare for life! Raising Awareness for Early Literacy Education. Stiftung Lesen. 1 Rapport: Family literacy in Europe: using parental support initiatives to enhance early literacy development. Rapport med oversigt over forskning, strategier, initiativer, politiske initiativer (policies??) og programmer i Europa med det mål at give EU-kommissionen og medlemsstaterne et udgangspunkt for kommende politiske initiativer og design af programmer på området. 2 Rapport: Teaching Reading in Europe: Contexts, Policies and Practices. En komparativ analyse af de vigtigste faktorer for udvikling af læsefærdigheder i medlemsstaterne i EU. Bestilt af EU-commission for Education, Culture, Multilingualism and Sport som baggrundsmateriale til High Level Group of Experts on Literacy (se note 3) på baggrund af resultaterne fra PISA og PIRLS. 3 Rapport Act now! fra en uafhængig ekspertgruppe High Level Group of Experts on Literacy nedsat af EU-commission for Education, Culture, Multilingualism and Sport med det formål at se på literacy-udvikling i Europa og finde de mest effektive måder at fremme literacy-færdigheder blandt børn og unge i Europa på. 4 Forskningsprojekt Fart på sproget ved Center for Børnesprog. Det gennemføres fra i tæt samarbejde med Rambøll Management Consulting og med UC Lillebælt og VIA UC som underleverandører. Projektet handler om at støtte børns sproglige udvikling i børnehaven. Det bygger blandt andet på det amerikanske program Spell. Boernesprog/Forskningsprojekter/fartpaasproget.aspx 5 Sproglige færdigheder er her ikke alene ordforråd, som er denne artikels fokus, men også ord i brug, altså for eksempel at udvikle grammatisk forståelse og inferens. 6 Anna Gellerts studier har primært drejet sig om skolebørn, der altså kan læse i forvejen, og ikke helt små børn og deres sprogtilegnelse. 7 Programmet The Effective Provision of Pre-School Education. The effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Project (2004). Institute of Education, University of London, University of Oxford, Birkbeck, University of London, University of Nottingham. 14 Nummer 17 marts 2015

10 Arbejd med faglig læsning Bevidst Målrettet Strategisk Fag og læsning Optimerer elevers og kursisters arbejde med det faglige stof og sikrer dem dermed et større udbytte af undervisningen. Lærer, elev og kursist får enkle og præcise redskaber til arbejdet med faglig læsning i alle fag. Fag og læsning er opgave- og praksis baseret og kan bruges direkte i den daglige undervisning. Udgivelsen giver redskaber til faglig læsning i dansk samfundsfag biologi engelsk matematik kemi. historie fysik Udgivelsen kombinerer teori og praksis og bygger på den nyeste forskning inden for området. Fag og læsning fås i fire forskellige versioner målrettet hhv. stx, hf, hhx og htx. Margrete Olsen Mørch (red.) ibog Introduktioner til elevøvelser 75 elevøvelser 11 videoklip 40 illustrationer ca. 120 sider ebog Bog Fag og læsning udkommer også som trykte bøger i sommeren Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime. Få fri adgang med ajourplus se ajour.systime.dk fl.systime.dk Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk

Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning! Læring i familien for barnets bedste eller snæver investeringslogik?

Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning! Læring i familien for barnets bedste eller snæver investeringslogik? Nr. 17 2015 Tema: Skole i Hjem Hjem i Skole Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning! SIDE 6 Læring i familien for barnets bedste eller snæver investeringslogik? SIDE 16 At være

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet INTRODUKTION TIL SPELL Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet Skoleteknologisk netværk, d. 20 marts, 2012 Ny sproglig intervention der afprøves i dagtilbud Finansieret

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Forældresamarbejde hvad ved vi?

Forældresamarbejde hvad ved vi? KL-arbejdspapir, 2013 Forældresamarbejde hvad ved vi? Indledning Denne vidensoversigt er udarbejdet i forbindelse med det kommunale netværk Samarbejde med forældre om børns udvikling og læring, som er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog.

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I skoleåret 2013/14 sammelægges 4. og 5. Klasse i Engelsk. Selvom de overordnede emner og målsætninger er de samme, lægges der vægt på undervisningsdifferentiering

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Opvækst, forældre, kognitiv og lig udvikling Anders Holm, Professor Sociologisk Institut, Københavns Universitet Og SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Ministeriet for Børn Ligestilling Integration

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB

2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB 2012-15 SPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning gennemføres af et konsortium bestående af Center for

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere