V Mennesket bryder ud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V Mennesket bryder ud"

Transkript

1 V Mennesket bryder ud Her ser vi et eksempel på, hvordan livtaget mellem åndens og materialismens verden udkæmpes i praksis. I kapitlet beskæftiger vi os med den feudale middelalders sammenbrud og borgerklassens og dermed den moderne tids fødsel i renæssancen. Her kommer nemlig - som et oprør mod den gamle - den nye menneskeopfattelse til verden, der på godt og ondt har bestemt forestillingerne om menneskets natur frem til i dag. Nemlig den, der fremhæver enkeltindividet over alt andet. Hvilket samtidig er en genfødsel af det materialistiske tema fra den antikke græske filosofi. 7 Englen 97

2 V Mennesket ud bryder Genfødslen Tænker man nu, at det da også var en tosset ting med disse repeterende cirkler, så venter der en overraskelse. Det hele gentager sig nemlig faktisk! Som var historien vendt hjem efter en tur i sit store kredsløb, dukker den antikke verdens idealer pludselig op i 1400-tallets Italien. Antikkens tanker om kunst, politik og filosofi bliver igen sat på dagsordenen. Og det så aktuelt og dugfrisk som havde det været dagen før og ikke for små totnsinde år siden, at Platon, Dernokrit og Protagoras havde diskuteret om natur, menneske og samfund på torvet i Athen. Så slående var denne genkomst, at samtidens tænkere selv talte om den antikke verdens genfødsel efter middelalderens dvale. Genfødslen eller renæssancen kaldte man den nye storhedstid. Det er i øvrigt netop på grund af denne gentagelse, at de græske oldtidsbegivenheder har mere end akademisk interesse. De politiske og filosofiske temaer, der bliver gennemspillet på markedspladsen i Athen, kan nemlig ses som en generalprøve på den europæiske histories store skuespil. Det vi nu skal se, har vi således set før. At antikkens genfødsel måtte indtræffe i Italien, kan være nærliggende nok. Antikkens anden akt havde jo netop udspillet sig i Italien, hvor slaveejerstaten Rom havde opsuget hele den græske eller helleniske kultur i sig. Og denrie kulturhavde italienerne lige uden for døren i form af et væld af bygninger, templer, mindesmærker 98

3 og kunstværker fra antikken, som enhver Rom-rejsende vil vide. Imidlertid forklarer det ikke i sig selv den voldsomt fornyede interesse for antikken, at italienerne boede i et kæmpe friluftsmuseum. Det havde de jo gjort hele tiden. Renæssancen må have haft andre grunde. Og det havde den. Når antikken genfødes, så er det fordi, at historien gentager sig. Nemlig historien om købmandsskibene, der forvandler byen til et økonomisk kraftcenter. Om købmandens og producentens udfordring af den jordejende aristokrat og den verdensorden, hvis grundlag er livet på landet. Historien om borgerklassens oprør mod adelsklassen. Selvfølgelig var alt ikke præcis det samme. Denne gang var det købmændene i Firenze og V enedig og ikke i Athen, der begyndte at blande sig i verdens gang, og varer, markeder og handelsveje var k\m delvis de samme. Ej heller var der forløbet totusinde år uden, at det havde sat sig sine spor. Historien gentager sig jo ikke i bogstaveligste forstand. Men netop derfor er lighedspunkterne også så forbløffende. Lad os imidlertid først se på den verdensorden, som købmandsskibene begyndte at sejle i stykker. Feudalismens verden Det første, vi bemærker, er, at slaveri ikke var grundlaget for den middelalderlige samfundsorden. Den antikke slaveejerstat forsvandt nemlig ud af historien, da Romerriget gik i opløsning på grund af indre modsigelser og presset mod grænserne fra germanske stammer. Og forsvandt er her netop ordet. For man kan ikke sige, at slaverne på godserne i de romerske provinser befriede sig for slaveåget. Snarere forholdt det sig sådan, at de blev herreløse. Og det blev grundlaget for en ny måde at organisere arbejdet på. 7' 99

4 Da de germanske krigshære rykkede ind i de store Jandområder på den anden side af Rhinen, som romerne havde opgivet, så delte de naturligvis jorden, gårdene og landsbyerne imellem sig som krigsbytte. Dyrke jorden selv havde krigsmanden imidlertid ikke lyst til. Det kunne de derboende bønder passende fortsætte med. Men ikke som slaver. Slaveadministration var for forretningsmænd og ikke for raske krigs karle. N æh, bønderne kunne blive på gårdene som frie folk, hvis de blot afleverede en vis mængde af landbrugsproduktionen til krigsmanden og i øvrigt stillede til arbejde nogle dage om ugen på hovedgården. Fra slave blev bonden altså forvandlet til fæster. Dette måtte vel være en fordel? Modsat slaven havde fæstebonden jo sin andel i gårdens overskud, og lagde han mere energi i arbejdet og indførte mere produktive metoder, så blev der jo mere til ham selv. Det er selvfølgelig rigtig nok, men jo mere udbyttet steg på gårdens drift, jo mere forlangte godsejeren i fæsteafgifter. Kunne bonden da ikke som fri stille sine fæstebetingelser? Jo, men det var ret teoretisk, for uden adgang til jord kunne familien ikke opretholde sin eksistens. Og modsat slaveejeren, der blev syg af bekymring, når slaven havde feber eller på anden måde skrantede, så kunne godsejeren være ligeglad. Hans rigdom var jo ikke bundet op i bondens person. Døde bonden eller hans børn, så blev jorden ligegodt liggende. Selvfølgelig skulle den dyrkes, hvis godsejeren skulle have indtægter, men det var kun et problem i perioder, hvor krig eller pest havde affolket landet. Til gengæld var bønderne ikke sene til at udnytte en sådan arbejdskraftsmangel i forhandlingen med godsejeren, der så sin rigdom forvandlet til ødegårde. Det gav bondebefolkningen gode kår. Så længe det varede. Godsejerne ophævede nemlig den frie forhandlingsret og indførte livegenskabet, der ved lov bandt bonden til sin fødegård for livet. Det var faktisk slavedets genindførelse. Det er dette fæstesystem, der er grundlaget for den samfundsorden, der rejser sig på det antikke samfunds ruiner. 100

5 Feudali.rmen kaldes den. Ordet kommer af det latinske feudum, der betyder len, og hermed er vi inde på det andet karakteristiske træk ved det feudale samfundssystem. Da den germanske stamme frankerne under anførsel af Klodevig i år 486 havde erobret N ordgallien, havde man delt landet i overensstemmelse med vasalsystemets militære hierarki. Klodevig havde givet til generalerne, der havde givet til officererne, der igen havde givet til hærens befalingsmænd. N u beroede frankernes krigslykke på det sværtbevæbnede rytteri, som stigbøjlens opfindelse havde gjort muligt. Men omkostningerne, der var forbundet med at udruste en mand til hest, begyndte efterhånden at lægge en dæmper på jordejernes entusiasme, når der blev kaldt tilleding. Man begyndte derfor at gøre jordbesiddelsen afhængig af det militære fremmøde. V asalien knnne disponere over jorden, men det var ikke hans. Han havde den i len, dvs. til låns, og kun så længe han opfyldte sin troskabsed mod lensherren og stillede i spidsen for beredne krigere på lensherrens bud. Således blev det feudale lenssystem til som en overbygning på bondeøkonomien, der skulle tjene som forsynings- og mobiliseringsgrundlag for en krigsmaskine. Og da der ingen mangel var på krig, så dannede det snart skole over hele Europa. Den materielle infrastruktur i form af veje, broer, borganlæg, landsbyer og godser var imidlertid ikke det eneste som feudalherrerne kvit og frit kunne tage i brug efter de romerske kolonisatorer. Der var således også en åndelig infrastruktur. Befolkningen i de erobrede områder var nemlig kristne, og romerne havde sørget for, at provinserne var velforsynet med kirker, der ikke blot kunne tage sig af menighedernes sjælesorg men også kunne tjene som effektiv civil administration. Kristendommen har utvivlsomt været en mystisk og nmandig ting at møde for den germanske kriger. Men det kunne ikke i længden undgå at gøre indtryk, hvor forunderligt effektivt kirken med alvorsprædikener, blide salmer og 101

6 vokslys formåede at holde bønderne til arbejdet. Hvad de germanske opsynsmænd kun vanskeligt formåede med stokkemetoder ude i markerne, klarede de kristnes usynlige opsynsmand i det høje med legende lethed. Præcis hvor lang tid det tog krigsherren at indse, at kristenkirken var endnu en appelsin i hans turban, får vi et godt indtryk af, når vi lærer, at Klodevig omvendte sig - og dermed sine undersåtter - til kristendommen tolv år efter, at han havde erobret N ordgalhen og grundlagt Frankerriget. Også heri skulle Klodevig danne skole. I takt med feudalismens udbredelse mod øst og nord, udbredte kristendommen sig også. Og som vi ser det i Danmark, så sker det karakteristisk nok for hele riger ad gangen på kongens bud. Så let skifter man naturligvis ikke verdensanskuelse. Men når høvding efter høvding hylder Jesus Kristus i stedet for de gamle germanerguder Odin og Thor, så må vi antage, at de faktisk har indset, at kristendommen er det nye samfunds ideologi, og at de beredvilligt har ofret barnetroen på fremskridtets alter. I hvert fald skulle man tro, at kristenkirkens doktriner var opfundet med feudalismen for øje. Hos Augustin kunne man læse, at også den verdslige magt kom fra Gud, hvilket senere blev til doktrinen om de to sværd, som Gud havde uddelt. Et til den kirkelige magt, der ved uddeling af Guds nådegaver igennem sakramentet havde til opgave at vise verdens pilgrimme vejen til frelsen. Og et til den verdslige magt, der med sit sværd skulle værne pilgrimstaget mod alle jordiske farer, men derfor også havde ret til at befale i alle jordiske anliggender. Den gernanske krigsmand havde hermed fået sit mandat fra Gud. Han var blevet lensmand for den øverste lensherre og sværdarm for Jesus Kristus. Man forstår, at frankerkongen Karl den Store elskede at få læst op af Gudsstaten. (Han kunne ikke selv læse.) Ikke mindst må følgende passage have fornøjet Karl, der som tysk-romersk kejser havde bragt det meste af Europa ind under sin overhøjhed og derfor måtte lide feudalfyrstens 102

7 uundgåelige bekymringer over upålidelige vasaller. I bog 22, kapitel 30 står: "Og i hin velsignede stat skal den velsignelse råde, at lav ikke misunder høj, ligeså lidt som englene misunder ærkeenglene, for ingen vil ønske at blive, hvad det ikke er ham givet at være, men leve i dybeste samdrægtighed med den, der er sat over ham. Ligesom for legmets vedkommende fingrene ikke stræber efter at blive øje, idet begge er harmonisk indesluttet i legemets fuldkomne helhed. Og således skal enhver, tillige med sin større eller min dre evne, modtage tilfredshedens gave og ikke begære mere, end han har." 1 Dette idealbillede er talt direkte ud af Piatons mund, og Augustin priser da også Platon igen og igen som den af de hedenske tænkere, der er kommet tættest på begribelsen af Gud. Det er heller ikke svært at forstå, hvorfor Sca!a naturae-søkikkerten bliver grundlaget for feudalismens verdensanskuelse. Først med hældning til Piatons mere åndelige version, siden med hældning til Aristoteles' mere stoflige. Forestillingen om naturen som en kæde eller stige, der rækker fra Gud i det højeste over engle, mennesker, dyr og planter til mineralerne nås i bunden, og hvor hver lavere ting er bestemt af en højere, er nemlig et sindbillede af det feudale lenssystem, der jo selv er en søkikkert. Det kan derfor heller ikke forundre, at den feudale rangstige selv blev opfattet som et særligt stræk på Sca!a naturae. På stigen fra himmel til jord var det nemlig klart, at kejsere og konger var placeret højt oppe nær englene, mens fæstebønderne befandt sig meget tæt på dyrene. Og herimellem havde man så de mindre jorddrotter og lensmænd. For som den lærde kirkemand Albertus Magnus skriver i 1200-tallet: "Naturen danner ikke adskilte former uden at danne noget mellemlig gende mellem dem; thi naturen går ikke fra den ene yderlighed til den anden, den går gennem mellemtrin." 2 Læg her vel mærke til, at Albertus' udsagn er en påstand om kontinuitet imellem naturens former. Det var netop naturstigeopfattelsens påstand, som den var formuleret af 103

8 grækerne. Og det er naturligvis samtidig en påstand om, at naturen ikke kender sande skillelinier eller kvalitative spring. Imellem alt er der flydende overgange. Det var konsekvensen af et argument, Platon udviklede i dialogen TimaioJ. Det lød i al sin enkelthed, at fordi Gud er perfekt, kan han ikke være misundelig og nægte noget at eksistere. Han må derfor skabe alt, hvad det er tænkeligt muligt at skabe. Da man altid kan tænke sig et mellemtrin mellem to adskilte trin på Scala naturae, må alle sprækker på den måde udfyldes, så naturens stige til sidst bliver en glidebane. Denne udglatning af forskelle forekommer vanskelig forenelig med klassifikationens projekt, men selv Aristoteles gik ind for ideen og viderefører den med disse ord i sin NaturhiJtorie: "Naturen udvikler sig på en sådan måde..., at det er umuligt at fastsætte den nøjagtige grænse eller på hvilken side af denne en mellemform skulle ligge."' Indeholder kristenkirkens doktriner såvel dette herrebudskab, der binder høj og lav uløseligt til hinanden i Guds skabelse, som slavebudskabet om uforligelig forskel og kvalitativ revolution, så er det altså det første, som den lærde kirkemand lægger vægten på. I øvrigt var det Albertus, der indførte Aristoreles i kirkelæren. Man havde ikke kendt hans egne skrifter før, men flygtninge havde bragt dem med fra den arabiske kultur, der på denne tid var den europæiske overlegen med hensyn til lærdom. Og det var netop indarbejdelsen af den aristoteliske lære, der gjorde Albertus' elev til kirkens nye store ideolog. Eleven var Thomas Aquinas, der skriver om "det værendes underfulde kæde, som naturen afslører for vore øjne. Det laveste medlem af den højere slægt ses altid at grænse op til det højeste medlem af den lavere slægt." 4 En bedre model af den feudale verden end denne kæde fra himmel til jord kan man nu heller ikke tænke sig. Det feudale samfund var jo vitterligt en kæde. Nemlig en fødekæde, hvor frugterne af bøndernes anstrengelser etage for etage bevægede sig opad. Mens ånden til gengæld bevæ- 104

9 gede sig den modsatte vej nedad. Og var det det sidste, som man skrev mest om, så er det jo blot et udtryk for delingen 'i det legemlige og det åndelige arbejde. Det nye menneske Modsat bondeklassen og adelsklassen har borgerklassen ingen naturlig plads i det feudale system, der er defineret ved fæstebonden, der arbejder, og herremanden, der leder og fordeler og er en højere herre skyldig. Byens købmænd og håndværkere befinder sig udenfor feudalsystemet og betjener det udefra. Så længe feudalherrerne havde god fod på byens borgere - f.eks. gennem de feudale håndværkerlaug, og byerne i øvrigt spillede en mindre central rolle i samfundsøkonomien, så lod verdensbilledet sigimidlertid ikke mærke med denne afvigelse. Ej heller fornemmede borgerne, at deres lod i den gud- givne orden var noget anderledes, end præsten prækede. Men det skulle ikke vare. Engang havde godset sikret ridderen betydelig økonomisk og politisk uafhængighed, fordi fæstegårdene kunne levere de produkter og det mandskab, der var grundlaget for hans magt. Med udviklingen af handel og teknik - ikke mindst krigsteknik - var feudalherren i senmiddelalderen imidlertid blevet helt afhængig af købmændenes og byhåndværkernes ydelser. Og dobbelt afhængig, da købmændene som regel også måtte låne ham penge at købe for. Mod pant og rente naturligvis. Meget sigende var det således en simpel mand fra en familie af vævere, der reelt bestemte, hvem der i 1500-tallet skulle vinde den feudale verdens højeste post. Den tyske fyrste Karl V besejrede nemlig kun sin franske konkurrent i valget til tysk-romersk kejser, fordi han havde penge fra Jacob Fuggers bank i Augsburg at gøre godt med. 105

10 Fuggerne var imidlertid ikke den første købmandsfamilie, der demonstrerede, at penge var nok så magtfulde som selv det skarpeste riddersværd. Der var f.eks. Medicierne fra Firenze, og det er en succeshistorie, der nok var en tvserie værdig. I skarp konkurrence med V enedig var Firenze den førende af de italienske købmandsbyer, der dominerede orienthandel en. Varerne blev hentet af købmandsskibene i havnene i Mellemøsten, hvortil karavaner havde bragt den dyrebare last af krydderier og silke fra Indien og Kina. Og fra varehusene i Firenze og V enedig blev de meget efterspurgte artikler så formidlet til hele Europa. Det siger sig selv, at der her var penge at tjene, og en af de købmænd, der skaffede sig en stor formue i 1300-tallet var Giovanni Medici, der blev leder af Firenzes demokratiske borgerparti. Det blev sønnen Cosimo også, og under hans lederskab gik det demokratiske parti sejrrigt ud af stridighederne med de italienske aristokrater. Som mange år tidligere i Athen, var i Firenze en ny klasse kommet til magten. Og ligesom dengang betød det et vældigt kulturelt opsving. Under Cosimo og sønnesønnen Lorenzo il Magnifico blomstrede arkitektur, malerkunst, litteratur og filosofi på det eventyrligste. Det var virkelig en renæssance for antikkens højeste idealer. Med til historien hører også, at købmandsslægten ikke blot blev købmandsfyrster men også rigtige fyrster, idet man underlagde sig hele Toscanien. Ja, man fik tilmed anbragt adskillige familiemedlemmer på pavetronen. At købmandsdynastiet på den måde til sidst blev opsuget i det gamle adelsvælde, udvisker ikke den kendsgerning, at borgerklassen var kommet i drift. Noget nyt var trådt ind på historiens scene med disse novi bomines, som man sagde. Det vil sige nye mennesker, der var adel i kraft af deres eget talent og ikke i kraft af deres byrd. Ihvertfald kunne de ikke selv længere forene sig med blot at være et led i naturens kæde fra himmel til jord. Og de gav sig derfor til at lave ver- 106

11 densbilledet om, så det passede bedre til borgerklassens egne ambitioner. I en disputats fra 1486 finder Giovanni Pico della Mirandola, der var sekretær for Medicifamilien, det således utilfredsstillende, at menneskets storhed blot skulle bestå deri, "at mennesket er et forbindelsesled mellem skabningerne - er gudernes fortrolige, konge over laverestående væsener, og takket være sine sansers og sin fornufts skarphed og sin forstands lys naturens fortolker... men står lidt lavere end englene". For, spørger han fornuftigt, "hvorfor skulle vi da ikke snarere beundre englene selv og himlens velsignede kor?" Næh, grunden til, at mennesket er så enestående, er, siger Pico, at Gud har givet mennesket en stilling i universet, som selv englene må misunde os: "Hverken en bestemt bolig, en bestemt form eller en bestemt virkemåde, der er særegent din, har vi skænket dig, Adam, for vi ville, at du selv skulle tilegne dig og besidde hvilken som helst bolig, form og virkemåde, som du efter din egen længsel og din egen bedømmelse måtte begære." 5 Mennesket er altså det eneste af kædens høje og lave led, der selv kan bestemme sin plads. Det er herre over sin egen skæbne. Pave Innocens VIII blev imidlertid ikke begejstret for denne nye tanke og forbød disputatsen som kætteri. Og det kan vi godt forstå. For det Pico i realiteten gør, er at anbringe en smed midt i Guds evige støbejernskæde. Og det kunne vanskeligt opfattes som andet end en åben udfordring til selve den feudale verdensorden, som paven var sat til at forvalte på jorden. Nu kan man imidlertid ikke standse samfundsudviklingen ved at forbyde disputatser, og fra de norditalienske bystater bredte sig hurtigt forestillingen om, at mennesket havde sprængt sin snærende lænke og var blevet sin egen lykkes smed. Individet kunne række lige så højt, som dets evner, intelligens og vilje rakte. I litteratur, i kunst og arkitektur og i politik. Og renæssanceskikkeiser som Petrarca, 107

12 Dante, Michelangelo, Leonardo da Vinci og Machiavelli bar vidnesbyrd om, at det ikke blot var tomme ord. Disse forestillinger er en del af vores egen arv, og vi kan derfor vanskeligt forestille os, hvor revolutionerende fremhævelsen af individet var for datidens mennesker. Men det var en fuldstændig ny tanke, for hidtil havde. menneskets bestemmelse været slægten, og alene den var det, der gav det enkelte menneske dets betydning. Af samme grund var man fra fødslen bestemt til en bestemt plads i verden. Det er ikke svært at se, hvor tanken kommer fra. Hvor bonde og herre er født til hver deres plads, så bestemmes købmandens lod i verden i princippet af hans egen intelligens og vilje. Om han som Medicierne skal stige mod englene eller som så mange andre styrte mod dyrene, afhænger af hans egen dygtighed som handelsmand. Det nye menneskebillede er altså billedet af borgeren. Penge og krig Var det nye menneskebillede stærk medicin for byernes rastløse borgere, så var det selvfølgelig gift for det gamle adelssamfund. Men hvis Fuggerne og Medicierne havde deres væsentlige andel i de følgende begivenheder, der skulle ryste den gamle orden i sin grundvold, så var det aldeles ufrivilligt. Jacob Fugger skulle selvfølgelig have afdrag på sine lån til fyrster, kejser og pave. Og var det naturligvis et problem, så var det også et problem, man fandt en ganske smart løsning på i afladshandelen. Overalt i Europa blev troskyldige mennesker overtalt til at købe sjælefrelse mod betaling i klingende mønt. Det hele var sat i system af paven og fyrsterne, og det praktiske blev organiseret af Fuggers agenter. Det blev en forrygende forretning, der ikke blot skaffede Fug- 108

13 ger sine penge hjem, men også betalte for opførelsen af Peterskirken i Rom. Men også en god ting får en ende. r hvert fald var det mødet med supersælgeren Tetzel og hans cirkus, der i 1517 fik en hidsig munk ved navn Luther til at slå en protest op på kirkedøren i Wittenberg. Og da han blev støttet af den lokale fyrste, der følte sig snydt for sin provision, blev det anstødet til de politiske og økonomiske omvæltninger, som vi kalder reformationen. Det Luther ville reformere, var den katolske kirke. Luther havde været i Rom og var blevet dybt forarget over den materielle pragt og verdslige selvforherligelse, der kendetegnede Mediei-pavens hof. Hvor han havde ventet from fordybelse, så han ikke andet end glamour, luksus, fester og fornøjelser. Naturligvis var det renæssancekulturen, Luther så, men havde han troet, at han kunne bringe den fromme munkekultur tilbage, så skulle han blive skuffet. I sit forsøg på at skrue tiden tilbage, kom han til at skrue den frem. r hvert fald skulle han med sine teser og protester medvirke til at styrke snarere end svække den nye klasse, der havde skabt renæssancekulturen. Det første alvorlige, der skete, var, at de sydtyske fæstebønder gjorde oprør. N u var bondeoprør ikke noget nyt. Det var forholdsvis sjældent, at herremændene levede op til idealet om den kristne ridder, der er de svages værn og de fattiges beskytter. Fra tid til anden måtte bønderne derfor gribe til le og planke for at påminde en udsuger om de forpligtelser, der fulgte med hans høje plads på naturstigen. Det nye var, at bønderne med henvisning til Luthers eksempel helt afviste ideen om det naturbundne forhold mellem herren og bonden. De kunne ingen steder i de bibler, som Gutenbergs forunderlige opfindelse havde bragt inden for menigmands rækkevidde, læse noget om, at herrerne skulle være engle og bønderne dyr. Det var altså mere end oprør. Det var revolution. 109

14 At det også var en alvorlig sag, fremgår af det forhold, at bondehæren beherskede det meste af Sydtyskland igennem året 1524, og at de forenede fyrster denne gang måtte gå til den yderlighed at dræbe hele bønder. Det var jo næsten at save den gren over, som man selv sad på. Bønderne havde misforstået, hvad det var, som historien havde sat på dagsordenen. Men hvad bønderne tabte, var der andre, der vandt. De nordeuropæiske fyrster var f.eks. ikke sene til at benytte lejligheden og frigøre sig fra feudalismens hovedkontor i Rom. Der fulgte nemlig en præmie med i form af det overmåde rige kirkegods, som man kunne ekspropriere. De protestantiske fyrster var imidlertid ikke de eneste, der havde noget at vinde ved de blodige omvæltninger, der fulgte i reformationens kølvand. Krig er altid til skade for produktion og handel og fører til befolkningens forarmelse i byerne og på landet. Den engelske filosof Thomas Hobbes kunne i 1651 bevidne, at "der under disse vilkår ikke er plads til nærings liv, for dets frugter er uvisse; der er følgelig ingen dyrkning af jorden, ingen navigation, ingen brug af sådanne varer, som fremskaffes ad søvejen, intet større byggeri... og værst af alt: livet beherskes af stadig frygt og trusler om voldsom død, og det er ensomt, fattigt, gement, råt og kort." 6 Hele sandheden om den ting er det imidlertid ikke. For afbræk i produktionen, afbrydelser i leverancerne og ødelæggelse af produktionsmidler og lagre giver gode priser. Og gode priser er godt for handelen. Som Mutter Courage ikke var ene om at opdage, da hun trak sin kræmmervogn i hælene på 30-årskrigens marcherende landsknægtshære, så indebar det visse muligheder for profit. Om krig er et onde eller et gode, har købmanden derfor svært ved at beslutte sig for. Vi behøver f.eks. næppe tvivle om, at der har været gode forretninger at gøre, når desperate fyrster skriger efter kanoner, heste, forsyninger og penge, som de gjorde ved bondeopstanden og blev ved at gøre i de næste hundrede urolige år. 110

15 I hvert fald gik borgerklassen ikke svækket ud af denne periode, hvor ødelæggende den end var for den jævne mand. Da :30-årskrigen sluttede i 1648, havde den nok reduceret den tyske befolkning med mere end en tredjedel, men den europæiske borgerklasse havde samtidig fået kort på hånden, der gav den afgørende indflydelse i det politiske spil. Sin es-makker fandt borgerklassen kort efter. I et vidunderligt samarbejde med kongen fik man fuldstændigt stækket adelens vinger. I København blev den forsamlede adel simpelthen holdt i husarrest af borgervæbningen anført af borgmester Hans Nansen fra det Islandske Handelskompagni, til den med hænder rystende af raseri havde underskrevet det dokument, der gav kongen enevældige magtbeføjelser. Det var i 1660, og da den franske Ludvig XIV året efter gentog kunststykket og erklærede: "Staten det er mig!", så regner man enevælden fra denne tid. Monarkerne - der ikke vidste, at det også skulle blive deres tur - brugte så beføjelserne til at organisere en moderne stat med embedsmænd og stående hær og flåde, der gav borgerklassen de rette vækstbetingelser og udfoldelsesmuligheder. 111

16

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Side 1 af 7. Præludium: Jean-Francois Dandrieu: Michael lavede larm ved nat (ærkeenglen Michael blev begejstret over det glædelige budskab)

Side 1 af 7. Præludium: Jean-Francois Dandrieu: Michael lavede larm ved nat (ærkeenglen Michael blev begejstret over det glædelige budskab) Side 1 af 7 Grundtvigs Kirke den 24/12-14 kl. 16.00 Juleaften Numre i julehæftet: 1 Det kimer nu til julefest 5 Et barn er født i Betlehem *** 2 Velkommen igen, Guds engle små 9 Julen har bragt velsignet

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol fantasiens hersker Sortelver hæftet v. 1,1 Forord En del af det, der bliver beskrevet her i dette hæfte, er information fra Dungeons & Dragons universet og nogle hjemmesider. Husk på at dette kun er en

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere