V Mennesket bryder ud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V Mennesket bryder ud"

Transkript

1 V Mennesket bryder ud Her ser vi et eksempel på, hvordan livtaget mellem åndens og materialismens verden udkæmpes i praksis. I kapitlet beskæftiger vi os med den feudale middelalders sammenbrud og borgerklassens og dermed den moderne tids fødsel i renæssancen. Her kommer nemlig - som et oprør mod den gamle - den nye menneskeopfattelse til verden, der på godt og ondt har bestemt forestillingerne om menneskets natur frem til i dag. Nemlig den, der fremhæver enkeltindividet over alt andet. Hvilket samtidig er en genfødsel af det materialistiske tema fra den antikke græske filosofi. 7 Englen 97

2 V Mennesket ud bryder Genfødslen Tænker man nu, at det da også var en tosset ting med disse repeterende cirkler, så venter der en overraskelse. Det hele gentager sig nemlig faktisk! Som var historien vendt hjem efter en tur i sit store kredsløb, dukker den antikke verdens idealer pludselig op i 1400-tallets Italien. Antikkens tanker om kunst, politik og filosofi bliver igen sat på dagsordenen. Og det så aktuelt og dugfrisk som havde det været dagen før og ikke for små totnsinde år siden, at Platon, Dernokrit og Protagoras havde diskuteret om natur, menneske og samfund på torvet i Athen. Så slående var denne genkomst, at samtidens tænkere selv talte om den antikke verdens genfødsel efter middelalderens dvale. Genfødslen eller renæssancen kaldte man den nye storhedstid. Det er i øvrigt netop på grund af denne gentagelse, at de græske oldtidsbegivenheder har mere end akademisk interesse. De politiske og filosofiske temaer, der bliver gennemspillet på markedspladsen i Athen, kan nemlig ses som en generalprøve på den europæiske histories store skuespil. Det vi nu skal se, har vi således set før. At antikkens genfødsel måtte indtræffe i Italien, kan være nærliggende nok. Antikkens anden akt havde jo netop udspillet sig i Italien, hvor slaveejerstaten Rom havde opsuget hele den græske eller helleniske kultur i sig. Og denrie kulturhavde italienerne lige uden for døren i form af et væld af bygninger, templer, mindesmærker 98

3 og kunstværker fra antikken, som enhver Rom-rejsende vil vide. Imidlertid forklarer det ikke i sig selv den voldsomt fornyede interesse for antikken, at italienerne boede i et kæmpe friluftsmuseum. Det havde de jo gjort hele tiden. Renæssancen må have haft andre grunde. Og det havde den. Når antikken genfødes, så er det fordi, at historien gentager sig. Nemlig historien om købmandsskibene, der forvandler byen til et økonomisk kraftcenter. Om købmandens og producentens udfordring af den jordejende aristokrat og den verdensorden, hvis grundlag er livet på landet. Historien om borgerklassens oprør mod adelsklassen. Selvfølgelig var alt ikke præcis det samme. Denne gang var det købmændene i Firenze og V enedig og ikke i Athen, der begyndte at blande sig i verdens gang, og varer, markeder og handelsveje var k\m delvis de samme. Ej heller var der forløbet totusinde år uden, at det havde sat sig sine spor. Historien gentager sig jo ikke i bogstaveligste forstand. Men netop derfor er lighedspunkterne også så forbløffende. Lad os imidlertid først se på den verdensorden, som købmandsskibene begyndte at sejle i stykker. Feudalismens verden Det første, vi bemærker, er, at slaveri ikke var grundlaget for den middelalderlige samfundsorden. Den antikke slaveejerstat forsvandt nemlig ud af historien, da Romerriget gik i opløsning på grund af indre modsigelser og presset mod grænserne fra germanske stammer. Og forsvandt er her netop ordet. For man kan ikke sige, at slaverne på godserne i de romerske provinser befriede sig for slaveåget. Snarere forholdt det sig sådan, at de blev herreløse. Og det blev grundlaget for en ny måde at organisere arbejdet på. 7' 99

4 Da de germanske krigshære rykkede ind i de store Jandområder på den anden side af Rhinen, som romerne havde opgivet, så delte de naturligvis jorden, gårdene og landsbyerne imellem sig som krigsbytte. Dyrke jorden selv havde krigsmanden imidlertid ikke lyst til. Det kunne de derboende bønder passende fortsætte med. Men ikke som slaver. Slaveadministration var for forretningsmænd og ikke for raske krigs karle. N æh, bønderne kunne blive på gårdene som frie folk, hvis de blot afleverede en vis mængde af landbrugsproduktionen til krigsmanden og i øvrigt stillede til arbejde nogle dage om ugen på hovedgården. Fra slave blev bonden altså forvandlet til fæster. Dette måtte vel være en fordel? Modsat slaven havde fæstebonden jo sin andel i gårdens overskud, og lagde han mere energi i arbejdet og indførte mere produktive metoder, så blev der jo mere til ham selv. Det er selvfølgelig rigtig nok, men jo mere udbyttet steg på gårdens drift, jo mere forlangte godsejeren i fæsteafgifter. Kunne bonden da ikke som fri stille sine fæstebetingelser? Jo, men det var ret teoretisk, for uden adgang til jord kunne familien ikke opretholde sin eksistens. Og modsat slaveejeren, der blev syg af bekymring, når slaven havde feber eller på anden måde skrantede, så kunne godsejeren være ligeglad. Hans rigdom var jo ikke bundet op i bondens person. Døde bonden eller hans børn, så blev jorden ligegodt liggende. Selvfølgelig skulle den dyrkes, hvis godsejeren skulle have indtægter, men det var kun et problem i perioder, hvor krig eller pest havde affolket landet. Til gengæld var bønderne ikke sene til at udnytte en sådan arbejdskraftsmangel i forhandlingen med godsejeren, der så sin rigdom forvandlet til ødegårde. Det gav bondebefolkningen gode kår. Så længe det varede. Godsejerne ophævede nemlig den frie forhandlingsret og indførte livegenskabet, der ved lov bandt bonden til sin fødegård for livet. Det var faktisk slavedets genindførelse. Det er dette fæstesystem, der er grundlaget for den samfundsorden, der rejser sig på det antikke samfunds ruiner. 100

5 Feudali.rmen kaldes den. Ordet kommer af det latinske feudum, der betyder len, og hermed er vi inde på det andet karakteristiske træk ved det feudale samfundssystem. Da den germanske stamme frankerne under anførsel af Klodevig i år 486 havde erobret N ordgallien, havde man delt landet i overensstemmelse med vasalsystemets militære hierarki. Klodevig havde givet til generalerne, der havde givet til officererne, der igen havde givet til hærens befalingsmænd. N u beroede frankernes krigslykke på det sværtbevæbnede rytteri, som stigbøjlens opfindelse havde gjort muligt. Men omkostningerne, der var forbundet med at udruste en mand til hest, begyndte efterhånden at lægge en dæmper på jordejernes entusiasme, når der blev kaldt tilleding. Man begyndte derfor at gøre jordbesiddelsen afhængig af det militære fremmøde. V asalien knnne disponere over jorden, men det var ikke hans. Han havde den i len, dvs. til låns, og kun så længe han opfyldte sin troskabsed mod lensherren og stillede i spidsen for beredne krigere på lensherrens bud. Således blev det feudale lenssystem til som en overbygning på bondeøkonomien, der skulle tjene som forsynings- og mobiliseringsgrundlag for en krigsmaskine. Og da der ingen mangel var på krig, så dannede det snart skole over hele Europa. Den materielle infrastruktur i form af veje, broer, borganlæg, landsbyer og godser var imidlertid ikke det eneste som feudalherrerne kvit og frit kunne tage i brug efter de romerske kolonisatorer. Der var således også en åndelig infrastruktur. Befolkningen i de erobrede områder var nemlig kristne, og romerne havde sørget for, at provinserne var velforsynet med kirker, der ikke blot kunne tage sig af menighedernes sjælesorg men også kunne tjene som effektiv civil administration. Kristendommen har utvivlsomt været en mystisk og nmandig ting at møde for den germanske kriger. Men det kunne ikke i længden undgå at gøre indtryk, hvor forunderligt effektivt kirken med alvorsprædikener, blide salmer og 101

6 vokslys formåede at holde bønderne til arbejdet. Hvad de germanske opsynsmænd kun vanskeligt formåede med stokkemetoder ude i markerne, klarede de kristnes usynlige opsynsmand i det høje med legende lethed. Præcis hvor lang tid det tog krigsherren at indse, at kristenkirken var endnu en appelsin i hans turban, får vi et godt indtryk af, når vi lærer, at Klodevig omvendte sig - og dermed sine undersåtter - til kristendommen tolv år efter, at han havde erobret N ordgalhen og grundlagt Frankerriget. Også heri skulle Klodevig danne skole. I takt med feudalismens udbredelse mod øst og nord, udbredte kristendommen sig også. Og som vi ser det i Danmark, så sker det karakteristisk nok for hele riger ad gangen på kongens bud. Så let skifter man naturligvis ikke verdensanskuelse. Men når høvding efter høvding hylder Jesus Kristus i stedet for de gamle germanerguder Odin og Thor, så må vi antage, at de faktisk har indset, at kristendommen er det nye samfunds ideologi, og at de beredvilligt har ofret barnetroen på fremskridtets alter. I hvert fald skulle man tro, at kristenkirkens doktriner var opfundet med feudalismen for øje. Hos Augustin kunne man læse, at også den verdslige magt kom fra Gud, hvilket senere blev til doktrinen om de to sværd, som Gud havde uddelt. Et til den kirkelige magt, der ved uddeling af Guds nådegaver igennem sakramentet havde til opgave at vise verdens pilgrimme vejen til frelsen. Og et til den verdslige magt, der med sit sværd skulle værne pilgrimstaget mod alle jordiske farer, men derfor også havde ret til at befale i alle jordiske anliggender. Den gernanske krigsmand havde hermed fået sit mandat fra Gud. Han var blevet lensmand for den øverste lensherre og sværdarm for Jesus Kristus. Man forstår, at frankerkongen Karl den Store elskede at få læst op af Gudsstaten. (Han kunne ikke selv læse.) Ikke mindst må følgende passage have fornøjet Karl, der som tysk-romersk kejser havde bragt det meste af Europa ind under sin overhøjhed og derfor måtte lide feudalfyrstens 102

7 uundgåelige bekymringer over upålidelige vasaller. I bog 22, kapitel 30 står: "Og i hin velsignede stat skal den velsignelse råde, at lav ikke misunder høj, ligeså lidt som englene misunder ærkeenglene, for ingen vil ønske at blive, hvad det ikke er ham givet at være, men leve i dybeste samdrægtighed med den, der er sat over ham. Ligesom for legmets vedkommende fingrene ikke stræber efter at blive øje, idet begge er harmonisk indesluttet i legemets fuldkomne helhed. Og således skal enhver, tillige med sin større eller min dre evne, modtage tilfredshedens gave og ikke begære mere, end han har." 1 Dette idealbillede er talt direkte ud af Piatons mund, og Augustin priser da også Platon igen og igen som den af de hedenske tænkere, der er kommet tættest på begribelsen af Gud. Det er heller ikke svært at forstå, hvorfor Sca!a naturae-søkikkerten bliver grundlaget for feudalismens verdensanskuelse. Først med hældning til Piatons mere åndelige version, siden med hældning til Aristoteles' mere stoflige. Forestillingen om naturen som en kæde eller stige, der rækker fra Gud i det højeste over engle, mennesker, dyr og planter til mineralerne nås i bunden, og hvor hver lavere ting er bestemt af en højere, er nemlig et sindbillede af det feudale lenssystem, der jo selv er en søkikkert. Det kan derfor heller ikke forundre, at den feudale rangstige selv blev opfattet som et særligt stræk på Sca!a naturae. På stigen fra himmel til jord var det nemlig klart, at kejsere og konger var placeret højt oppe nær englene, mens fæstebønderne befandt sig meget tæt på dyrene. Og herimellem havde man så de mindre jorddrotter og lensmænd. For som den lærde kirkemand Albertus Magnus skriver i 1200-tallet: "Naturen danner ikke adskilte former uden at danne noget mellemlig gende mellem dem; thi naturen går ikke fra den ene yderlighed til den anden, den går gennem mellemtrin." 2 Læg her vel mærke til, at Albertus' udsagn er en påstand om kontinuitet imellem naturens former. Det var netop naturstigeopfattelsens påstand, som den var formuleret af 103

8 grækerne. Og det er naturligvis samtidig en påstand om, at naturen ikke kender sande skillelinier eller kvalitative spring. Imellem alt er der flydende overgange. Det var konsekvensen af et argument, Platon udviklede i dialogen TimaioJ. Det lød i al sin enkelthed, at fordi Gud er perfekt, kan han ikke være misundelig og nægte noget at eksistere. Han må derfor skabe alt, hvad det er tænkeligt muligt at skabe. Da man altid kan tænke sig et mellemtrin mellem to adskilte trin på Scala naturae, må alle sprækker på den måde udfyldes, så naturens stige til sidst bliver en glidebane. Denne udglatning af forskelle forekommer vanskelig forenelig med klassifikationens projekt, men selv Aristoteles gik ind for ideen og viderefører den med disse ord i sin NaturhiJtorie: "Naturen udvikler sig på en sådan måde..., at det er umuligt at fastsætte den nøjagtige grænse eller på hvilken side af denne en mellemform skulle ligge."' Indeholder kristenkirkens doktriner såvel dette herrebudskab, der binder høj og lav uløseligt til hinanden i Guds skabelse, som slavebudskabet om uforligelig forskel og kvalitativ revolution, så er det altså det første, som den lærde kirkemand lægger vægten på. I øvrigt var det Albertus, der indførte Aristoreles i kirkelæren. Man havde ikke kendt hans egne skrifter før, men flygtninge havde bragt dem med fra den arabiske kultur, der på denne tid var den europæiske overlegen med hensyn til lærdom. Og det var netop indarbejdelsen af den aristoteliske lære, der gjorde Albertus' elev til kirkens nye store ideolog. Eleven var Thomas Aquinas, der skriver om "det værendes underfulde kæde, som naturen afslører for vore øjne. Det laveste medlem af den højere slægt ses altid at grænse op til det højeste medlem af den lavere slægt." 4 En bedre model af den feudale verden end denne kæde fra himmel til jord kan man nu heller ikke tænke sig. Det feudale samfund var jo vitterligt en kæde. Nemlig en fødekæde, hvor frugterne af bøndernes anstrengelser etage for etage bevægede sig opad. Mens ånden til gengæld bevæ- 104

9 gede sig den modsatte vej nedad. Og var det det sidste, som man skrev mest om, så er det jo blot et udtryk for delingen 'i det legemlige og det åndelige arbejde. Det nye menneske Modsat bondeklassen og adelsklassen har borgerklassen ingen naturlig plads i det feudale system, der er defineret ved fæstebonden, der arbejder, og herremanden, der leder og fordeler og er en højere herre skyldig. Byens købmænd og håndværkere befinder sig udenfor feudalsystemet og betjener det udefra. Så længe feudalherrerne havde god fod på byens borgere - f.eks. gennem de feudale håndværkerlaug, og byerne i øvrigt spillede en mindre central rolle i samfundsøkonomien, så lod verdensbilledet sigimidlertid ikke mærke med denne afvigelse. Ej heller fornemmede borgerne, at deres lod i den gud- givne orden var noget anderledes, end præsten prækede. Men det skulle ikke vare. Engang havde godset sikret ridderen betydelig økonomisk og politisk uafhængighed, fordi fæstegårdene kunne levere de produkter og det mandskab, der var grundlaget for hans magt. Med udviklingen af handel og teknik - ikke mindst krigsteknik - var feudalherren i senmiddelalderen imidlertid blevet helt afhængig af købmændenes og byhåndværkernes ydelser. Og dobbelt afhængig, da købmændene som regel også måtte låne ham penge at købe for. Mod pant og rente naturligvis. Meget sigende var det således en simpel mand fra en familie af vævere, der reelt bestemte, hvem der i 1500-tallet skulle vinde den feudale verdens højeste post. Den tyske fyrste Karl V besejrede nemlig kun sin franske konkurrent i valget til tysk-romersk kejser, fordi han havde penge fra Jacob Fuggers bank i Augsburg at gøre godt med. 105

10 Fuggerne var imidlertid ikke den første købmandsfamilie, der demonstrerede, at penge var nok så magtfulde som selv det skarpeste riddersværd. Der var f.eks. Medicierne fra Firenze, og det er en succeshistorie, der nok var en tvserie værdig. I skarp konkurrence med V enedig var Firenze den førende af de italienske købmandsbyer, der dominerede orienthandel en. Varerne blev hentet af købmandsskibene i havnene i Mellemøsten, hvortil karavaner havde bragt den dyrebare last af krydderier og silke fra Indien og Kina. Og fra varehusene i Firenze og V enedig blev de meget efterspurgte artikler så formidlet til hele Europa. Det siger sig selv, at der her var penge at tjene, og en af de købmænd, der skaffede sig en stor formue i 1300-tallet var Giovanni Medici, der blev leder af Firenzes demokratiske borgerparti. Det blev sønnen Cosimo også, og under hans lederskab gik det demokratiske parti sejrrigt ud af stridighederne med de italienske aristokrater. Som mange år tidligere i Athen, var i Firenze en ny klasse kommet til magten. Og ligesom dengang betød det et vældigt kulturelt opsving. Under Cosimo og sønnesønnen Lorenzo il Magnifico blomstrede arkitektur, malerkunst, litteratur og filosofi på det eventyrligste. Det var virkelig en renæssance for antikkens højeste idealer. Med til historien hører også, at købmandsslægten ikke blot blev købmandsfyrster men også rigtige fyrster, idet man underlagde sig hele Toscanien. Ja, man fik tilmed anbragt adskillige familiemedlemmer på pavetronen. At købmandsdynastiet på den måde til sidst blev opsuget i det gamle adelsvælde, udvisker ikke den kendsgerning, at borgerklassen var kommet i drift. Noget nyt var trådt ind på historiens scene med disse novi bomines, som man sagde. Det vil sige nye mennesker, der var adel i kraft af deres eget talent og ikke i kraft af deres byrd. Ihvertfald kunne de ikke selv længere forene sig med blot at være et led i naturens kæde fra himmel til jord. Og de gav sig derfor til at lave ver- 106

11 densbilledet om, så det passede bedre til borgerklassens egne ambitioner. I en disputats fra 1486 finder Giovanni Pico della Mirandola, der var sekretær for Medicifamilien, det således utilfredsstillende, at menneskets storhed blot skulle bestå deri, "at mennesket er et forbindelsesled mellem skabningerne - er gudernes fortrolige, konge over laverestående væsener, og takket være sine sansers og sin fornufts skarphed og sin forstands lys naturens fortolker... men står lidt lavere end englene". For, spørger han fornuftigt, "hvorfor skulle vi da ikke snarere beundre englene selv og himlens velsignede kor?" Næh, grunden til, at mennesket er så enestående, er, siger Pico, at Gud har givet mennesket en stilling i universet, som selv englene må misunde os: "Hverken en bestemt bolig, en bestemt form eller en bestemt virkemåde, der er særegent din, har vi skænket dig, Adam, for vi ville, at du selv skulle tilegne dig og besidde hvilken som helst bolig, form og virkemåde, som du efter din egen længsel og din egen bedømmelse måtte begære." 5 Mennesket er altså det eneste af kædens høje og lave led, der selv kan bestemme sin plads. Det er herre over sin egen skæbne. Pave Innocens VIII blev imidlertid ikke begejstret for denne nye tanke og forbød disputatsen som kætteri. Og det kan vi godt forstå. For det Pico i realiteten gør, er at anbringe en smed midt i Guds evige støbejernskæde. Og det kunne vanskeligt opfattes som andet end en åben udfordring til selve den feudale verdensorden, som paven var sat til at forvalte på jorden. Nu kan man imidlertid ikke standse samfundsudviklingen ved at forbyde disputatser, og fra de norditalienske bystater bredte sig hurtigt forestillingen om, at mennesket havde sprængt sin snærende lænke og var blevet sin egen lykkes smed. Individet kunne række lige så højt, som dets evner, intelligens og vilje rakte. I litteratur, i kunst og arkitektur og i politik. Og renæssanceskikkeiser som Petrarca, 107

12 Dante, Michelangelo, Leonardo da Vinci og Machiavelli bar vidnesbyrd om, at det ikke blot var tomme ord. Disse forestillinger er en del af vores egen arv, og vi kan derfor vanskeligt forestille os, hvor revolutionerende fremhævelsen af individet var for datidens mennesker. Men det var en fuldstændig ny tanke, for hidtil havde. menneskets bestemmelse været slægten, og alene den var det, der gav det enkelte menneske dets betydning. Af samme grund var man fra fødslen bestemt til en bestemt plads i verden. Det er ikke svært at se, hvor tanken kommer fra. Hvor bonde og herre er født til hver deres plads, så bestemmes købmandens lod i verden i princippet af hans egen intelligens og vilje. Om han som Medicierne skal stige mod englene eller som så mange andre styrte mod dyrene, afhænger af hans egen dygtighed som handelsmand. Det nye menneskebillede er altså billedet af borgeren. Penge og krig Var det nye menneskebillede stærk medicin for byernes rastløse borgere, så var det selvfølgelig gift for det gamle adelssamfund. Men hvis Fuggerne og Medicierne havde deres væsentlige andel i de følgende begivenheder, der skulle ryste den gamle orden i sin grundvold, så var det aldeles ufrivilligt. Jacob Fugger skulle selvfølgelig have afdrag på sine lån til fyrster, kejser og pave. Og var det naturligvis et problem, så var det også et problem, man fandt en ganske smart løsning på i afladshandelen. Overalt i Europa blev troskyldige mennesker overtalt til at købe sjælefrelse mod betaling i klingende mønt. Det hele var sat i system af paven og fyrsterne, og det praktiske blev organiseret af Fuggers agenter. Det blev en forrygende forretning, der ikke blot skaffede Fug- 108

13 ger sine penge hjem, men også betalte for opførelsen af Peterskirken i Rom. Men også en god ting får en ende. r hvert fald var det mødet med supersælgeren Tetzel og hans cirkus, der i 1517 fik en hidsig munk ved navn Luther til at slå en protest op på kirkedøren i Wittenberg. Og da han blev støttet af den lokale fyrste, der følte sig snydt for sin provision, blev det anstødet til de politiske og økonomiske omvæltninger, som vi kalder reformationen. Det Luther ville reformere, var den katolske kirke. Luther havde været i Rom og var blevet dybt forarget over den materielle pragt og verdslige selvforherligelse, der kendetegnede Mediei-pavens hof. Hvor han havde ventet from fordybelse, så han ikke andet end glamour, luksus, fester og fornøjelser. Naturligvis var det renæssancekulturen, Luther så, men havde han troet, at han kunne bringe den fromme munkekultur tilbage, så skulle han blive skuffet. I sit forsøg på at skrue tiden tilbage, kom han til at skrue den frem. r hvert fald skulle han med sine teser og protester medvirke til at styrke snarere end svække den nye klasse, der havde skabt renæssancekulturen. Det første alvorlige, der skete, var, at de sydtyske fæstebønder gjorde oprør. N u var bondeoprør ikke noget nyt. Det var forholdsvis sjældent, at herremændene levede op til idealet om den kristne ridder, der er de svages værn og de fattiges beskytter. Fra tid til anden måtte bønderne derfor gribe til le og planke for at påminde en udsuger om de forpligtelser, der fulgte med hans høje plads på naturstigen. Det nye var, at bønderne med henvisning til Luthers eksempel helt afviste ideen om det naturbundne forhold mellem herren og bonden. De kunne ingen steder i de bibler, som Gutenbergs forunderlige opfindelse havde bragt inden for menigmands rækkevidde, læse noget om, at herrerne skulle være engle og bønderne dyr. Det var altså mere end oprør. Det var revolution. 109

14 At det også var en alvorlig sag, fremgår af det forhold, at bondehæren beherskede det meste af Sydtyskland igennem året 1524, og at de forenede fyrster denne gang måtte gå til den yderlighed at dræbe hele bønder. Det var jo næsten at save den gren over, som man selv sad på. Bønderne havde misforstået, hvad det var, som historien havde sat på dagsordenen. Men hvad bønderne tabte, var der andre, der vandt. De nordeuropæiske fyrster var f.eks. ikke sene til at benytte lejligheden og frigøre sig fra feudalismens hovedkontor i Rom. Der fulgte nemlig en præmie med i form af det overmåde rige kirkegods, som man kunne ekspropriere. De protestantiske fyrster var imidlertid ikke de eneste, der havde noget at vinde ved de blodige omvæltninger, der fulgte i reformationens kølvand. Krig er altid til skade for produktion og handel og fører til befolkningens forarmelse i byerne og på landet. Den engelske filosof Thomas Hobbes kunne i 1651 bevidne, at "der under disse vilkår ikke er plads til nærings liv, for dets frugter er uvisse; der er følgelig ingen dyrkning af jorden, ingen navigation, ingen brug af sådanne varer, som fremskaffes ad søvejen, intet større byggeri... og værst af alt: livet beherskes af stadig frygt og trusler om voldsom død, og det er ensomt, fattigt, gement, råt og kort." 6 Hele sandheden om den ting er det imidlertid ikke. For afbræk i produktionen, afbrydelser i leverancerne og ødelæggelse af produktionsmidler og lagre giver gode priser. Og gode priser er godt for handelen. Som Mutter Courage ikke var ene om at opdage, da hun trak sin kræmmervogn i hælene på 30-årskrigens marcherende landsknægtshære, så indebar det visse muligheder for profit. Om krig er et onde eller et gode, har købmanden derfor svært ved at beslutte sig for. Vi behøver f.eks. næppe tvivle om, at der har været gode forretninger at gøre, når desperate fyrster skriger efter kanoner, heste, forsyninger og penge, som de gjorde ved bondeopstanden og blev ved at gøre i de næste hundrede urolige år. 110

15 I hvert fald gik borgerklassen ikke svækket ud af denne periode, hvor ødelæggende den end var for den jævne mand. Da :30-årskrigen sluttede i 1648, havde den nok reduceret den tyske befolkning med mere end en tredjedel, men den europæiske borgerklasse havde samtidig fået kort på hånden, der gav den afgørende indflydelse i det politiske spil. Sin es-makker fandt borgerklassen kort efter. I et vidunderligt samarbejde med kongen fik man fuldstændigt stækket adelens vinger. I København blev den forsamlede adel simpelthen holdt i husarrest af borgervæbningen anført af borgmester Hans Nansen fra det Islandske Handelskompagni, til den med hænder rystende af raseri havde underskrevet det dokument, der gav kongen enevældige magtbeføjelser. Det var i 1660, og da den franske Ludvig XIV året efter gentog kunststykket og erklærede: "Staten det er mig!", så regner man enevælden fra denne tid. Monarkerne - der ikke vidste, at det også skulle blive deres tur - brugte så beføjelserne til at organisere en moderne stat med embedsmænd og stående hær og flåde, der gav borgerklassen de rette vækstbetingelser og udfoldelsesmuligheder. 111

16

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet). 13. s.e.trinitatis. 2. tekstrække Lemvig Bykirke kl. 16.00 14. september 2014 Tekst: 1 Tim 1,12-17;Matt. 20,20-28. Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Juleaften Ølgod kirke

Juleaften Ølgod kirke En mand og en kvinde går søgende rundt i gaderne. De er fattige, men de har da lige råd til en overnatning. Der er bare ikke nogen steder at få en overnatning. Alle kroer er optagede. Hun siger ikke noget,

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio).

Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio). Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio). Salmer: Hinge kl.9: 31-661/ 728-372 Vinderslev kl.10.30: 31-661- 22/ 728-208- 372 Tekst: Matt 25,14-30.

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen

Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Juleprædiken 2016 i Herlev kirke Joakim Hansen Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Glæde til dem der skulle

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Skal Gud være min hyrde, min leder? Nej, ved du nu hvad!

Skal Gud være min hyrde, min leder? Nej, ved du nu hvad! Skal Gud være min hyrde, min leder? Nej, ved du nu hvad! 2.søndag efter påske år 2015 salmer: 29, 658, 656, 664, 660 Prædiken af sognepræst Kristine S. Hestbech Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere