Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter"

Transkript

1 Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi Rasmussen, leder af IKS Der er blevet talt usandsynligt meget om interkulturel og -religiøs dialog efter tegningkrisen, og mange dialoginitiativer er taget. Ofte tales der om det, som om det er noget helt nyt, vi skal i gang med her i landet. I Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) har vi imidlertid beskæftiget os med dialog og samarbejde mellem mennesker med kristen og muslimsk baggrund i 10 år. Og til forskel fra de fleste andre dialoginitiativer, som er opstået ad hoc, dvs. i forbindelse med en krise og som udtryk for et akut behov, når tingene er gået galt, har IKS hele tiden arbejdet proaktivt og forsøgt at skabe muligheder for et vedvarende samarbejde. Events og enkeltstående konferencer og debatmøder er naturligvis vigtige med henblik på at sende gode signaler og åbne for en samtale, men det er ikke tilstrækkeligt til at etablere relationer mellem mennesker på længere sigt. Ord alene uanset hvor godt de lyder, kan ikke gøre det. Især ikke i en konfliktsituation, hvor mistro og fjendskab er opstået. Her skal der gøres meget mere for at skabe tillid og respekt. Bevidstheden om dialogens nødvendighed er en forudsætning, men det er først viljen til at anerkende den anden som den anden er, og til at arbejde på lige vilkår, der baner vejen for ægte dialog og samarbejde på tværs. Det tager tid at skabe den tillid og gensidige respekt, der skal til. Islamisk-Kristent Studiecenter blev stiftet den 22.maj 1996 i Nørre Allé medborgerhus på Nørrebro. Til forskel fra andre dialog-centre rundt omkring i verden blev det startet af kristne og muslimer i fællesskab. Forinden havde en dialoggruppe bestående af fire kristne og fire muslimer mødtes gennem to år og besluttet at formidle deres erfaringer og fællesskab ud i samfundet. Gruppen fornemmede på det tidspunkt, at der var en øget interesse for dialog og samarbejde både i de kristne og muslimske miljøer, særligt blandt de unge med muslimsk baggrund, som er født og opvokset her i landet. Gruppen havde indkaldt til et orienteringsmøde for at vejre interessen hos de forskellige kirkelige og muslimske organisationer. Op mod 50 repræsentanter deltog fra 10 kristne og 11 muslimske organisationer sammen med en række folk fra universitetsverdenen. Der blev underskrevet en resolution om, at man var enig om, at tiden var inde til at starte et fælles center for dialog, og at initiativgruppen skulle gå videre i bestræbelserne på at skaffe økonomiske midler til formålet og finde et egnet sted. Formålet var dengang, som det stadig er, at fremme konstruktive relationer, forbedre sameksistensen mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund gennem akademisk, folkeligt og praktisk arbejde. Centret skulle være et sted, hvor kristne og muslimer kunne mødes ansigt til ansigt - på lige fod og i tryghed og i gensidig respekt. Det viste sig, at netop det fælles ejerskab gjorde det muligt at opbygge og bevare den gensidige tillid på trods af den negative stemning, vi har oplevet i samfundet.

2 Året efter åbnede centret på Sortedam Dossering på Nørrebro. Vi blev hurtigt klar over, at det ikke er særligt frugtbart at starte dialogen i diskussioner om f.eks. gudsbegreb og treenighed med folk, der ikke kendte hinanden. Vi reserverede derfor teologiske emner til de mindre dialoggrupper, hvor folk kunne lære hinanden og kende, mens vi i de åbne møder tog udgangspunkt i etiske og samfundsmæssige problemstillinger. Foruden dialoggrupperne, som hele tiden har været fundament for centret, og debatmøderne har oplysning, rådgivning, undervisning, foredragsvirksomhed, forskning, konferencer og praktisk samarbejde omkring projekter været de vigtigste udadvendte aktiviteter. Flere store begivenheder i de ti år, der er gået, har påvirket udviklingen i vort arbejde og har gjort det mere nødvendigt, men også mere besværligt. Vi tænker her på begivenhederne den 11.sept og den efterfølgende ubehagelige politiske valgkamp med islam og muslimer som hovedtema, der førte til et regeringsskifte året efter, hvorved Dansk Folkeparti fik afgørende magt, og andre partier blev smittet af partiets leflen for fremmedangste stemmer. Med denne udvikling fulgte økonomiske nedskæringer i forhold til foreninger og organisationer, der arbejdede med etniske minoriteter og tværkulturel interaktion, herunder Islamisk-Kristent Studiecenter. I 2003 sluttede regeringen sig til USA's coalition of the willing og sendte tropper til Irak Dette havde både en negativ og en positiv indvirkning på forholdet mellem kristne og muslimer. Det var negativt på den måde, at det af nogle muslimer blev opfattet som en aggressivitet mod islam og muslimer. De vendte sig dermed mod vesten og altså også Danmark. Også nogle gammeldanskere blev bestyrket i deres fjendebillede af muslimer og islam, og frygten for terrorisme på dansk jord blev forøget. Samtidig oplevede muslimer og kristne det positive, at uenigheden i befolkningen i forhold til krigen og Danmarks deltagelse i den gik på tværs af religiøst tilhørsforhold og kulturel baggrund. Og vi var mange, der stod sammen i demonstrationer mod krigen. Endelig var der den såkaldte tegningkrise, som også fik såvel negative som positive konsekvenser for kristen-muslimske relationer. Umiddelbart efter den voldsomme udvikling af krisen i begyndelsen af februar blev forholdene forværret, men også internt blandt muslimer og kristne skete en polarisering. Kristne og muslimske organisationer og enkeltpersoner havde brug for at positionere sig i forhold til hinanden internt i de to trossamfund og vogte på hinanden. Der opstod både alliancer og uvenskaber, som ikke tidligere havde eksisteret. Dette førte til en vis skepsis og afstandtagen til dialogaktiviteter på begge sider. Og ekstremistiske grupperinger på begge sider blev forstærket. Dette har dog fortaget sig siden. Krisen førte ikke til den selvkritik og åbenhed, som mange af os håbede på. Den politiske populisme og regeringens arrogante attitude over for dens kritikere er fortsat. Det samme gælder den sædvanlige mediediskurs, der stadig fokuserer på enkeltimamers udsagn og adfærd og ikke på egentlige begivenheder. Måden at tale om minoriteter på er ikke blevet mere inkluderende. Vi her i Danmark giver stadig de andre skylden. Al kritik fra udlandet preller af, og vi er kun indstillede på at føre dialog på vore egne præmisser og kun med dem, vi kan lide og er enige med. Forskeres kritik af regeringens manglende dialogvilje under krisen understreger dette problem.

3 På den anden side har mange fået en større forståelse for det interkulturelle faktum i en moderne, globaliseret verden. De er blevet bevidste om, at envejstrafikken ikke kan fortsætte. Vi har nu set tydeligere symptomer på, at der er en pris, når et samfund lukker bestemte befolkningsgrupper ude og bestandigt taler nedværdigende til og om dem. Så har de ikke det overskud, der skal til, for at tåle hån, spot og latterliggørelse. Muslimer i Norge, hvor det offentlige klima i forhold til etniske minoriteter er langt mindre negativt, håndterede situationen med betydeligt større overskud, fordi de i højere grad føler sig hjemme i landet og ikke behøver at løse interne problemer med støtte fra udlandet, fra udenlandske ambassadører og brødre og søstre i Mellemøsten. Tegningkrisen har endvidere tydeliggjort, at religion på en paradoksal måde har fået både en mere negativ og en mere positiv klang her i landet. Sekularismen hos nogle borgere er blevet mere fundamentalistisk. Under og efter tegningkrisen har vi igen og igen hørt krav om anerkendelse af ønsket om at være fri for religion. Og senest har bl.a. statsministeren givet udtryk for, at religion fylder for meget i det offentlige rum. Den er og skal være en privatsag. Andre, især de unge er blevet mere interesseret i religion, mere religiøst søgende. Men deres religiøsitet er ofte langt mere flydende end tidligere. Religioner er ikke afgrænsede, distinkte størrelser, som de var tidligere. Derfor er det blevet mere og mere upræcist at tale om møde mellem to eller flere kulturer og religioner. Mødet foregår nemlig ikke kun mellem mennesker, men også i det enkelte menneske. Vi præges hver især af flere forskellige kulturer og religioner. Vi bevæger os, gifter os på tværs, blander os med hinanden, og via internettet og TV smitter vi af på hinanden, uanset om vi vil det eller ej. At tænke i DEM og OS kategorier er derfor ikke bare uhensigtsmæssigt og ofte stigmatiserende, men det er også utidssvarende. Vi er nødt til at tage imod den udfordring, det er bevidst at leve med tilstedeværelsen af samspillet mellem forskellige kulturer og religioner. Alle disse tendenser i samfundet har også medført forandringer og udvikling i IKS arbejde og tanker om dialog. Arbejdet med medier er i stigende grad blevet vanskeliggjort og krævende. Flere medarbejdere har været involveret i dette arbejde, og det har taget mange kræfter. Også foredragsvirksomhed er blevet mere og mere besværligt og ressourcekrævende, idet stemningen blandt tilhørerne, især de ældre af dem er blevet betydeligt mere konfrontatorisk og undertiden også hadsk i forhold til muslimer. Samtidig er det blevet lettere at motivere mennesker, især de unge for arbejdet. Og de kommer mere til os end før. De ti år centret har eksisteret, har på mange måder og i stigende grad været en kamp. Ikke en kamp om, hvem der har sandheden, eller hvem der skulle sætte dagsordenen, men snarere en evig kamp for at overkomme alle de udfordringer og opgaver, alt det vi gerne ville og mente, der var brug for, udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Dog må vi i dag sige, at de glæder og positive oplevelser, vi har haft, har gjort at det har været det hele værd især glæden over fællesskabet, når det lykkedes at skabe gode relationer mellem mennesker og få dem til at tale om og se på hinanden på en mere positiv måde.

4 Hvad har vi da opnået? Hvad har vi fået ud af dialogen? Sådan har mange spurgt os. Det kan selvfølgelig ikke sådan måles og vejes. Man kan ikke pege og sige: Her og der er resultaterne. Det vi drømte om for ti år siden at blive katalysatorer for en udvikling i retning af respekt og forståelse af hinanden i samfundet - har vi kun opnået til en vis grad. Respekt og forståelse ER jo dog en del af virkeligheden, uanset om mange journalister og politikere har svært ved at fået øje på det. Men stærke kræfter har trukket i den modsatte retning. Her tænker vi først og fremmest på den politiske udvikling og mediernes negative billede af islam og muslimer. Etniske minoriteter, og særligt muslimer, har igennem alle årene været det emne, der bestemmer, hvem der har magten, og er stadig bedste nyhedsstof - vel at mærke i negativ forstand. Det er odds, der er svære at kæmpe imod. Alligevel mener vi, at vi har opnået resultater, bl.a. ved at have udfordret eksklusivisme og fordomme på begge sider. Der er langt mindre skepsis overfor dialogarbejde i dag end for ti år siden i vore baglande. Der er mere opmærksomhed på dialog som en proces, en livsholdning, snarere end som noget, der er nødvendigt, fordi det nu ikke kan være anderledes. Mange steder er der åbnet op både indenfor Folkekirken og i de muslimske miljøer. Det er vort indtryk, at mange frivillige og brugere videreformidler deres dialogerfaringer, når de bevæger sig ud fra IKS, og der tages i dag mange tværkulturelle initiativer på begge sider. Det har været vigtigt for os i IKS at skabe et rum for gensidig tillid, ligeværdighed og gensidighed. Det har vi ikke opnået mellem alle i befolkningen, men dog mellem en hel del. Mange af dem, IKS har haft kontakt med (dvs. gennemsnitligt årligt) har fået en oplevelse af, hvem den anden i virkeligheden er som enkeltindivid og ikke blot som del af en gruppe. Uden at være trængt, uden at skulle forsvare eller forklare sig, har man kunnet tale frit og åbent om det, man er optaget af, og som er vigtigt for en selv. Man kan komme til orde og bidrage på egne præmisser, og man har kunnet indgå i et ligeværdigt samarbejde omkring fælles projekter. Og det er vores overbevisning, at det har været med til at skabe mere selvtillid, især blandt unge med muslimsk baggrund, som er blevet mere aktive i samfundsdebatten, i det politiske liv og i foreningslivet. IKS har besluttet at tilføje Center for Sameksistens til sit navn for at signalere en fornyelse og understrege, at der er tale om et arbejde, der ikke bare er til gavn for de bevidst religiøse, men for sameksistensen i hele vort samfund. Derfor vil vi i fremtiden søge at involvere bredere kredse end tidligere og gøre vore aktiviteter mere målrettede og praksisorienterede, sådan som det også er tendensen i internationalt dialogarbejde. Et eksempel på et sådan praksis- og målorienteret projekt er vort omsorgsarbejde på hospitaler i Københavnsområdet. Tyve kristne og muslimer har sammen gennemgået kurser i omsorgsarbejde og udgør nu et ressourceteam, som kan tilkaldes, når personalet på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev har brug for hjælp og rådgivning, og patienter har brug for omsorg og samtale. For 10 år siden var det vigtigt simpelthen at bringe mennesker sammen og demonstrere, at det var muligt at sidde i samme rum og tale om religion og tro på en fredelig og konstruktiv måde. Det er der selvfølgelig stadig brug for, men det er i stigende grad blevet klart, at interreligiøs

5 dialog i traditionel vestlig forstand, fokuseret på samtaler om tro ikke er nok. Der er brug for fælles handling i forhold til de fælles udfordringer, vi står over for. Der er brug for en fælles indsats for at sikre sammenhængskraften og sameksistensen i vort land.

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: Unge etniske danskere i alderen 16-30 år Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Den sidste vilje giver ro

Den sidste vilje giver ro foto ı morsi Den sidste vilje giver ro I dag lever vi sammen på mange forskellige måder. Nogle lever i ægteskab, andre ikke. Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt til de mennesker, man ønsker

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET

ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET Det dansk tunesiske spejdersamarbejde ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET ET LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDSPROJEKT I august 2008 indledte KFUM-Spejderne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere