4.2. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Transkript

1 4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

2 Opgave 1 Begrundelser for at købe økologisk kød Skriv på næste side med dine egne ord, hvad grafen nedenfor viser. Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 1 af 12

3 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 2 af 12

4 Opgave 2 Dyrevelfærd Skriv et fagligt indlæg om dyrevelfærd, hvor du kommer ind på mindst tre af følgende punkter: Eksempler på dyrs levevilkår i økologiske og konventionelle landbrug Sammenligning af levevilkår for konventionelle grise, økologiske grise og frilandsgrise Økologi og dyrevelfærd Forskellige definitioner på dyrevelfærd Dyrevelfærd og prisen på madvarer. Du skal inddrage teksterne side 4-9. Lav selv en overskrift, eller brug ovenstående. Dit indlæg skal være på 1-3 håndskrevne A4-sider. FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 3 af 12

5 Er økologi lig med dyrevelfærd? Fortællingen om det gode dyreliv bruges til at markedsføre de økologiske produkter; men på nogle punkter er livet ikke helt så muntert for de økologiske husdyr, som man får indtryk af på mælkekartoner og pålægspakker. Den økologiske so kan bygge rede, når den skal fare, hønen kan hakke i jorden, og koen kommer på græs. Men de økologiske husdyr har som følge af adgangen til udearealer også en større potentiel risiko for infektioner, og økologer kan ikke behandle lidelserne på samme vis som konventionelle landmænd Hvert femte æg, som tages ud af et dansk køleskab, er lagt af en økologisk høne, som kan hakke efter føde i jorden og ikke er begrænset af et bur. Danske forbrugere har verdensrekord i forbrug af økologiske æg; men dødeligheden hos økologisk høns er dobbelt så høj som hos høns, der går i bur. Jan Tind Sørensen, der er forskningsleder ved Institut for Husdyrvidenskab Epidemiologi og Management på Aarhus Universitet er involveret i to forskningsprojekter, som skal se på, hvad man kan gøre for at nedbringe dødeligheden blandt de økologiske høns. Adgangen til udearealer betyder, at flere høns bliver snuppet af ræve eller ravne, ligesom risikoen for, at de økologiske høns udsættes for parasitter, er større end hos høns i bure. Den høje dødelighed blandt økologiske høns er en af økologiens akilleshæle. Selvom de økologiske producenter har gjort meget for at nedbringe dødeligheden hos hønsene, så er den stadig markant højere end hos ikkeøkologiske burægsproducenter, siger Jan Tind Sørensen. Flemming Haugaard fra Økologisk Landsforening afviser forskernes tal og henviser til nye tal fra Det Danske Fjerkræraad, hvor dødeligheden blandt de økologiske høns er knap ni procent, mens den er knap fire procent for høns i bure. Jeg synes ikke, det er et problem, at vi ligger over dødeligheden i burene, for vi giver vores høns et rigere liv og planter hønsegårdene til med træer for at beskytte hønsene mod ræve og rovfugle, siger Flemming Haugaard, der er formand for brancheudvalget for økologiske æg- og fjerkræproducenter under Økologisk Landsforening. Bjarne Elgaard driver sammen med seks andre dyrlæger Salling-Skive Landdyrlæger. Han har været dyrlæge i mere end 30 år og glæder sig over den berigelse, den økologiske fødevareproduktion har haft for landbruget. Hvor det tidligere var et særsyn med køer på græs, har økologiens krav, om at køer skal på græs i sommerhalvåret, fået køer ud på mange marker. Det smukke syn af græssende køer er en utrolig reklame for landbruget, og økologerne har gjort lidt op med billedet af landbruget som et sted præget af massefremstillingsmentalitet, siger han. Men han har også set en række eksempler på økologiske landmænd, der slås med at få de økologiske principper og dyrevelfærden til at nå sammen. En del økologer forsøger sig med homøopatisk medicin, hvis en ko for eksempel rammes af den smertefulde klovbrandbyld. Efter nogle dage kontakter de dyrlægen, fordi behandlingen med de homøopatiske midler alligevel ikke har nogen virkning, for det er jo kun på mennesker, der kan være en placeboeffekt. Det betyder, at behandlingen af koen kommer senere i gang, så dyret lider unødigt, og det er sværere at behandle lidelsen effektivt, siger Bjarne Elgaard. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 4 af 12

6 Professor i bioetik, Peter Sandøe, mener, at det generelt er blevet bedre at være ko i Danmark efter den seneste store tilføjelse til dyreværnslovgivningen med vedtagelse af Lov om Hold af Malkekvæg i Fra dyreværnsforeningen Dyrenes Beskyttelse har der været et stærkt ønske, om at Folketinget skulle tvinge landmændene til at sætte deres malkekøer på græs mindst 150 dage om året. Foreningen indsamlede underskrifter; men konventionelle landmænd kan stadig vælge at lade malkekvæget være inde. På en række andre områder har kvæget dog fået bedre vilkår, mener Sandøe. Samlet set tror jeg, det er bedre for en ko at være på en økologisk gård fremfor på et mere intensivt landbrug; men den seneste ændring af loven har medført vigtige forbedringer for hold af kvæg med for eksempel krav om brug af kælvningsbokse, forbud mod opbundne køer og separate bokse til syge køer, siger Peter Sandøe. Mens der i medierne har været en del fokus på den høje dødelighed blandt pattegrise i Danmark, så mener Peter Sandøe, at man også må se kritisk på dødeligheden blandt pattegrise i den økologiske svineproduktion. Der er en høj pattegrisedødelighed i den konventionelle svineproduktion; men desværre er der ikke grundlag for at tro, at den skulle være lavere i den økologiske svineproduktion. Efter alt at dømme er den nok snarere lidt højere, og dét må da være et problem, når den økologiske produktion markedsfører sig på en højere dyrevelfærd i forhold til den konventionelle, siger Peter Sandøe. Forskningsleder Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet præsenterer til oktober en undersøgelse, som belyser dødeligheden blandt pattegrise i den økologiske svineproduktion. Forskere fra universitetet har set på dødeligheden i 2460 kuld økologiske svin. Der dør cirka lige så mange pattegrise i de konventionelle kuld som hos de økologiske kuld, men der er en betydelig variation mellem besætninger. Som økologisk pattegris er der en fare for, at man bliver offer for ræven, og faren for, at søerne ligger pattegrisene ihjel, er større end i konventionel produktion, siger Jan Tind Sørensen. Økologisk Landsforening har opstillet ti grunde til at vælge økologiske varer. Høj dyrevelfærd er anført som den fjerde grund. Landsforeningen definerer blandt andet høj dyrevelfærd som forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov. Peter Sandøe er enig i, at de økologiske dyr generelt har bedre mulighed for at få opfyldt deres adfærdsmæssige behov end dyrene i den konventionelle produktion. Men selvom de økologiske høns kan hakke efter mad i jorden, og grisene kan lege på marken, så er det ikke det naturlige liv for hverken en høne eller en gris. I Zoologisk Have i København kan man se den høne, som alle høns stammer fra. Arten hedder Bankiva og lever naturligt i flokke på omkring 10 dyr, og en Bankivahøne lægger i gennemsnit et æg om ugen. Til sammenligning er der op mod 3000 høns i flokken hos de økologiske ægproducenter, og hønsene producerer et æg om dagen. Hvis høj dyrevelfærd er ensbetydende med lav dødelighed, har vildsvin i naturen pr. definition meget lav velfærd, for det er en del af artens overlevelsesstrategi, at der jævnligt fødes store kuld af smågrise, hvoraf kun en brøkdel forventes at overleve. At det vilde og naturlige liv er forbundet med høj velfærd, er typisk en idé, man får, når man bor i byen langt fra naturen. I den vilde natur er sult, sygdom og anden nød helt elementære vilkår, siger Peter Sandøe. Oprindeligt var dyrevelfærd ikke et centralt element i den økologiske produktion, som voksede frem som en protest mod landbrugets påvirkning af sundhed, miljø og natur med kunstgødning, kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr og overdreven brug af antibiotika. Økologisk landbrug sammenfatter en række af vores forestillinger om, hvad der er vigtigt og rigtigt omkring produktion af fødevarer, og når disse forestillinger skifter, så veksler økologiens fokus også, siger Peter Sandøe som en forklaring på, hvorfor dyrevelfærden i dag har høj prioritet hos økologerne. Fortællingen om det gode dyreliv bruges til at markedsføre de økologiske produkter; men ifølge Sandøe skal man som forbruger være klar over, at der på visse punkter kan sættes spørgsmålstegn ved, om livet er så muntert for de økologiske husdyr, som man får indtryk af på mælkekartoner og pålægspakker. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 5 af 12

7 De økologiske fødevarer spiller på en drøm om det naturlige og nære; men i virkeligheden er økologi også et spørgsmål om et økonomisk kompromis, og hvad der kan lade sig gøre. Økologiske landmænd skal overleve på et frit marked, hvor landmændene konstant vil være under pres for at få mere produktion ud af hver arbejdstime og hver investeret krone. Når man således skal sikre en stadig mere effektiv produktion, så kommer de økologiske landmænd til mere og mere at ligne de intensive, konventionelle landbrug, som man oprindeligt udviklede sig i protest mod. Tre slags liv for svin Almindelige grise (Konventionelle grise) Økologiske grise Frilandsgrise Minimum plads til et slagtesvin på ca. 100 kilo, inde i stalden 0,65 m² 1,3 m² 1,2 m² Opstaldning af søerne (moderdyrene) De er inde i en stald hver dag hele livet. Altid på en mark med en hytte om sommeren, for de fleste hele året. Hvis de er på stald om vinteren, skal de have adgang til et udeareal. Altid på en mark med en hytte om sommeren, for de fleste hele året. Hvis de er på stald om vinteren, skal de have adgang til et udeareal. Må søer fikseres, så de ikke kan gå frit rundt? (Sker typisk ved at søerne er lukket ind i bokse af jernrør) Ja, i den periode hvor soen føder og de små grise dier hende. Nej, soen skal altid kunne bevæge sig frit. Nej, soen skal altid kunne bevæge sig frit. Opstaldning af slagtesvin (grise som er taget fra soen og fedes op til slagtning). Er inde i en stald året rundt uden adgang til udendørs areal. Deres stald skal have adgang til udendørs løbegård eller fold. Fra 15. april til 1. november skal dyrene have adgang til græs, når vejret tillader det. Deres stald skal have adgang til udendørs løbegård eller fold. Er det tilladt at klippe haler på pattegrisene? Ja. Nej. Nej. Hvor gamle skal pattegrisene være, før de må tages fra soen? 21 eller 28 dage, afhængig af forholdene på gården. Mindst 49 dage. Mindst 30 dage. Skal grisene have grovfoder (som er godt for deres mave)? Nej. Kun de voksne søer skal have grovfoder. Ja, alle dyrene skal have adgang til grovfoder, og det skal være økologisk. Ja, alle dyrene skal have adgang til grovfoder. Skal foderet være økologisk? Nej. Ja, mindst 95 %. Nej. Må foderet være gensplejset? Ja. Nej. Ja. Kilde: (Bearbejdet) og FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 6 af 12

8 Fakta om burhøns Burhøns går i bure, hvor de har, hvad der svarer til et A4-ark plus et postkort pr. høne. Burene har et hældende netgulv, og siderne og loftet er af net eller metaltremmer, og der er ikke krav om, at der skal være dagslys i stalden på noget tidspunkt i hønsenes liv. Tværtimod styres deres dagsrytme ved hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg holdes på det højest mulige niveau. Hønsene er op til ti høns i samme bur og har derfor ikke plads til at gå, løbe eller strække vingerne, hvilket har stor negativ effekt på deres livskvalitet og tilværelse. Den manglende mulighed for naturlig adfærd og adspredelse medfører blandt andet, at hønsene hakker på hinanden. For at undgå at hønsene hakker hinanden til blods, får en del burhøns derfor trimmet deres næb. Det betyder rent praktisk, at op til 1/3 af kyllingernes næb skæres af, inden de indsættes i æggeproduktionen. Inden kyllingerne indgår i produktionen, opdrættes de desuden uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Burhøns har ikke adgang til en hønsegård og kommer ikke uden for deres bure i hele æglægningstiden Vælg økologiske æg for hønsenes skyld Økologiske æg kan IKKE komme fra høns i bur, da det er et krav til den økologiske produktion, at hønsene har adgang til udendørsareal på mindst fire m 2 pr. høne. Desuden er det forbudt at trimme næb på økologiske høns, hvilket man gerne må i produktionen af både buræg, skrabeæg og frilandsæg. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 7 af 12

9 Dyrevelfærd er mere end det modsatte af dyremishandling Af journalist Vibeke Brock De fleste af os har en fornemmelse af, hvad dyremishandling er. Den helt oplagte form for mishandling finder sted, når mennesker med vilje påfører dyr smerte og lidelse; den mindre ondskabsfulde, men for dyret lige så pinefulde mishandling, forekommer ved forglemmelse og undladelsessynder. Et dyr lider lige så meget ved at mangle vand, fordi en ondsindet person ønsker at påføre det tørst, som ved at en kærlig person glemmer at give det vand. Nogle mener, at dyrevelfærd er det modsatte af dyremishandling, og selv om det umiddelbart kan virke rimeligt, er det ikke en god definition. Hvis vi ser på den parallelle situation for mennesker, vil vi jo heller ikke mene, at et menneske, der har været udsat for tortur, automatisk oplever velfærd, når torturen slutter. Velfærdet er andet og mere end fraværet af tortur, og dyrevelfærd er andet og mere end fraværet af dyremishandling. Vi er forbrugere af dyr Når mennesker udnytter dyr som jagtdyr, er det kun selve aflivningen, man som menneske er ansvarlig for, resten af dyrets "velfærd" er overladt til naturen. Sådan var situationen nok for år siden; men siden da er der sket betydelige ændringer i retningen af, at vi udnytter dyr på måder, der i tiltagende grad dækker en lang række af vores øvrige behov. Vi udnytter ikke mere kun dyrene til føde og beklædning, men også som arbejdskraft og til at tilgodese vores behov for konkurrence, underholdning, skønhed, statussymboler, selskab og kærlighed. I industrisamfundet benyttes forskellige dyr derudover til afprøvning af nye produkter indenfor medicin, kemikalier, kosmetik og fødevarer. Og i den nærmeste fremtid vil dyr som svin formodentlig forsyne os med reservedele til vore egne syge kroppe, det kan for eksempel dreje sig om hjerter og hornhinder. Medfølelse er ofte et godt udgangspunkt Når vi forholder os til dyrevelfærd, kan vi umiddelbart tage udgangspunkt i, hvad vi selv oplever som behageligt. Denne lægmandsfornemmelse for dyrevelfærd er ikke noget dårligt udgangspunkt for en vurdering af forholdene, da vi jo har rigtig mange adfærdsmønstre fælles med vore husdyr og ikke mindst kæledyr. Den aktive håndboldsspiller har spontant ondt af den sportshest, der lever en tilværelse bundet i spiltove døgnet rundt bortset fra en daglig motionstime. Og den nybagte mor gyser ved tanken om den griseso, der hele sit voksenliv er indespærret i en beholder, der forhindrer hende i at gå lidt rundt. Følelser, der kan danne basis for at ændre forholdene mod bedre dyrevelfærd. Forskning i dyrevelfærd Ønsket om, at de dyr, vi udnytter og har taget ansvaret for, eksisterer under rimelige betingelser, er baggrunden for forskning i dyrevelfærd. Det er forskning, der sigter mod at afdække uacceptable forhold og forbedre dem. At forskerne ikke kan nøjes med en enkelt begrebsramme for undersøgelse af dyrevelfærd, fremgår af følgende eksempler vedrørende velfærd for grisesøer: Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 8 af 12

10 En gruppe har valgt at definere dyrevelfærd ud fra, hvad søerne selv foretrækker. De lader dyr, der har været indespærret i farebokse, frit vælge, om de vil lægge sig i et hjørne med halm eller i boksene, når de skal have unger. Søernes fravalg af fareboksene tolkes som tegn på, at dyrenes velfærd ikke er tilgodeset ved brug af disse. En anden gruppe definerer dyrevelfærd ud fra fysiologiske forhold: De undersøger, om søerne producerer mange levedygtige smågrise, om de selv og ungerne er fri for infektioner, og om de alle vokser godt. Er de forhold i orden, konkluderes, at dyrenes velfærd er i orden ved brug af farebokse. En tredje gruppe definerer søernes velfærd ud fra, i hvor høj grad deres forhold ligner de naturlige forhold for grisenes stamform. Hvis søerne altså lever under frie betingelser, der ligner vildsvinenes, opfattes det som, at deres velfærd er tilgodeset. Hver af de tre måder at anskue dyrevelfærd er nødvendige, og i stedet for at vælge én enkelt definitionsmåde frem for de to andre, kombinerer moderne velfærdsforskning dem alle. Dyrevelfærd drejer sig om dyrets natur og omgivelsernes beskaffenhed. For at klargøre forholdene har forskere, der arbejder med aspekter af dyrevelfærd som dyrenes eget valg, sundhed og naturlige anlæg, opstillet tre scenarier. Det giver hjælp til at præcisere, hvilken type problemstilling, der er tale om, når en aktuel situation diskuteres: Dyret har naturlige adfærdsmønstre, som det ikke kan benytte under de givne betingelser. Som eksempel kan nævnes kalves behov for at sutte. Når kalven ikke får tilgodeset sit suttebehov, fordi den er taget fra koen og drikker mælk af en spand, vil den prøve at sutte på andre kalve. Kalvens velfærd vil øges, såfremt man giver den mulighed for at sutte mælk fra en beholder med "patter". Dyret mangler et adfærdsmønster, der ville hjælpe det under de givne, unaturlige betingelser. Hundes manglende tilpasning til fx at have adgang til store mængder af mad medfører, at den gladeligt æder meget mere, end den behøver. Der er ikke tale om tvangsfodring. Her vil en præcis diæt, der går modsat hundens eget valg, øge dens velfærd. Dyret har naturlige adfærdsmønstre, som kommer til udtryk under de givne betingelser. Eksempel: En kat, der ikke har adgang til en ren kattebakke. Katten vil forsøge at undgå griseriet og afsætte sin urin og afføring andre steder, selv om der ikke er skrabemateriale. For en kat, der er vænnet til at bruge kattebakke, øges dens velfærd, når bakken indeholder rent grus. Forbrugerens holdning til dyrevelfærd. Forsøgsdyrene i Danmark har generelt langt bedre vilkår end dyrene i produktionen. Det skyldes blandt andet, at deres forhold i høj grad har været i mediernes søgelys. Hvis vi som forbrugere begynder at fordre, at minkene har forhold, der gør, at vi kan holde ud at se de kvikke dyrs livsbetingelser, må vi være klar til at betale langt mere for en minkpels. Og hvis vi vil have æg, kød og mælkeprodukter, der er produceret af dyr, der nyder dyrevelfærd, må vi indstille os på, at vores madbudget stiger betragteligt. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 9 af 12

11 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 10 af 12

12 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 11 af 12

13 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2014 Side 12 af 12

14