Elmotorer og transmissioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elmotorer og transmissioner"

Transkript

1 Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab ved at effektivisere motorer og transmissioner, mens besparelsesmulighederne i brugen af de to komponenter (f. eks. ved at stoppe tomgående motorer eller omdrejningstalsregulere motorer og transmissioner) vurderes i forbindelse med de slutanvendelser, hvori de indgår. MJ 2. Teknologiens anvendelse Elmotorer omsætter elektrisk energi til mekanisk energi, som udnyttes til en bevægelse enten direkte eller via en transmission i form af typisk gear eller remtræk. Elmotorer indgår i apparater som pumper, ventilatorer, køleanlæg, trykluftkompressorer, omrørere, møller, pakkemaskiner, værktøjsmaskiner, transportbånd osv., og i mange af disse apparater indgår også en transmission. Pumper og kølekompressorer er dog ofte direkte drevne af elmotoren, og direkte kraftoverførsel bliver mere almindelig til bl. a. ventilatorer og trykluftkompressorer i forbindelse med omdrejningstalsregulering med f. eks. frekvensomformer. 3. Teknologiudviklingen Siden midten af 1990'erne har bl. a. EU, Energistyrelsen og elselskaberne arbejdet på at øge virkningsgraden for de mest anvendte elmotorer, de 2- og 4-polede asynkronmotorer. Det er sket ved at indføre effektivitetsnormer i EU og ved at fremme anvendelsen af de mest effektive elmotorer. Således indførtes effektivitetsklasserne EFF1, EFF2 og EFF3, og de europæiske motorfabrikanter i brancheforeningen CEMEP indgik i 1998 en frivillig aftale med EU om at begrænse salget af de mindst effektive motorer. Det har betydet, at de mindst effektive motorers andel af CEMEP-medlemmernes salg er faldet fra 68% i 1998 til kun 3% i 2006 (ref. 1), mens de mest effektive motorer (energiklasse EFF1) nu har en andel på 12% mod 2% i I 2008 er der med vedtagelsen af den internationale standard IEC :2008 indført nye effektivitetsklasser IE1, IE2 og IE3, som indebærer en stramning, idet IE2 svarer til EFF1. Den internationale indsats for fremme af de mest energieffektive motorer er i Danmark blevet suppleret med tilskud til sådanne motorer (Energistyrelsen frem til 2001) og med information i form af bl. a. elselskabernes sparemotorliste, der introduceredes i Tabel 1 viser virkningsgrader for en 4-polet asynkronmotor på 11 kw. Ifølge ref. 2 var den gennemsnitlige virkningsgrad i 1995 ca. 88,0%, hvor kravet til en sparemotor i 2008 er mindst 91,0%, og kravet til en IE3 motor (den foreløbigt mest effektive efter den nye klassificering) er mindst 91,4%. I 2007 er standarden for test af elmotorer blevet ændret (den nye er IEC :2007), så tabene opgøres mere korrekt. For en 11 kw motor er tabene blevet ca. 0,8% større end efter den tidligere standard. 1

2 Virkningsgrad % Gennemsnit i Danmark ,0 Sparemotor 2008 (EFF1) min. 91,0 En motor med virkningsgrad 91,0% vil ca. 90,2 efter den nye standard være på Effektivitetsklasse IE3 min. 91,4 Tabel 1. Virkningsgrader for en 4-polet 11 kw asynkronmotor Af tabellen ses, at tabene ved fuldlast er mindst 25% lavere for en sparemotor i 2008 end for gennemsnitsmotoren i 1995, mens en IE3 motor vil have yderligere mindst 8% lavere tab. Udviklingen inden for permanente magneter har medført en betydelig kommercialisering af permanent magnet motorer, især PMSM (Permanent Magnet Synkron Motor), som nu fås i alle effektstørrelser. Motorerne kræver elektronisk styring (frekvensomformere) og er generelt noget dyrere end asynkonmotorer, men tabene, især dellasttabene, er lavere end for en EFF1- asynkronmotor. PMSM er på vej ind på markedet, især til pumper, ventilatorer og kompressorer, hvor der er behov for hastighedsregulering. I det sidste årti er frekvensomformere og softstartere blevet mere udbredte. En motor, der er forsynet med sådant udstyr, behøver ikke at være overdimensioneret af starthensyn. Vælges motoren mindre, vil det især give en tabsbesparelse ved lave belastninger, og mange motorer kører lavt belastede en stor del af driftstiden. På transmissionsområdet overflødiggør den øgede brug af frekvensomformere remtræk og gear til mange transportbånd, ventilatorer, kompressorer osv. Højhastighedsmotorer med langt over 3000 omdrejnigner i minuttet gør det også muligt at undgå gear i værktøjsmaskiner. En ny type gear er magnetiske gear, som AaU har forsket i (ref. 3). Magnetiske gear forventes at være på niveau med mekaniske gear hvad angår virkningsgraden, men vil have fordele som, at de ikke udmattes mekanisk og ikke bruger smøreolie. 4. Energiforbrug 4.1 Elmotorer I erhvervslivet står elmotorer for praktisk taget al energiomsætning i slutanvendelserne pumpning, køl/frys, ventilation, trykluft, findeling, omrøring og "øvrige elmotorer". Energiomsætningen er opgjort i tabel 2 og udgør 63% af hele erhvervslivets elforbrug. Edb og elektronik er ikke medregnet i tabel 2 og indgår ikke i det følgende, fordi elmotorerne til disse formål er specielle i forhold til erhvervslivets øvrige elmotorer. Men medtages de, og regnes de at udgøre en tredjedel af elforbruget til edb og elektronik, bliver elmotorernes andel 64% i stedet for 63%. Elforbrug TJ 2 Omsat via elmotorer TJ % Landbrug og fiskeri Industri Privat handel og service I alt

3 Tabel 2. Erhvervslivets elforbrug 2006 og andel omsat via elmotorer, dog ekskl. edb og elektronik (ref. 4) Omkring 95% af motorernes energiomsætning sker i asynkronmotorer, mens de sidste ca. 5% omsættes via jævnstrømsmotorer (især hastighedsregulerede motorer i f. eks. papirindustrien) og permanent magnet motorer (bl. a. i cirkulationspumper). Størrelsesfordelingen af dansk industris asynkronmotorer i år 1994 er vurderet i ref. 2 ud fra motorlister for 13 virksomheder samt ud fra Danmarks Statistiks motorforsyningsstatistik. Fordelingen og de i ref. 2 skønnede virkningsgrader er vist i tabel 3. I tabel 3 er der også en skønnet fordeling af motorerne i det øvrige erhvervsliv, baseret på et SAVE-projekt (ref. 5), der beskriver motoranvendelsen i EU. Mange af 1994-motorerne er udskiftet i dag og er typisk erstattet af EFF2-motorer, jævnfør CEMEP's statistik (ref. 1). Tabel 3 angiver derfor også et skøn over de gennemsnitlige virkningsgrader år Af tabellen ses, at 48% af motortabene er i små motorer med op til 4,0 kw mærkeeffekt, og 35% er i mellemstore motorer på 4,1 til 30 kw. En indsats for begrænsning af motortabene skal derfor især rettes mod små og mellemstore motorer og ikke mod de store, selv om motorer med over 30 kw mærkeeffekt står for 37% af energiomsætningen. Mærke- Elforbrug Virkningsgrad Tab Effekt Industri Øvrige erhv.liv I alt Skøn 1994 EFF2 middel Skøn 2008 kw % % GWh/år % % % GWh/år % 0-1, (74) ,1-4, , , , (95) (96) (97) (98) Sum Elomsætning i GWh/år Tabel 3. Størrelsesfordeling og tab i erhvervslivets elmotorer (elforbrug stadie 2006) Motortabene skønnes i tabel 3 til 1404 GWh/år (5050 TJ/år) eller 12% af den el, der omsættes i erhvervslivets motorer. Til brug ved vurderingen af effektiviseringsmulighederne er det typiske elforbrug i forskellige motorstørrelser opgjort i tabel 4 på basis af anslåede gennemsnitseffekter og anslåede driftstider ved mærkeeffekt (ref. 2). Den gennemsnitlige benyttelsestid for motorerne er rundt regnet 50% større end driftstiden ved mærkeeffekt, idet elmotorerne som gennemsnit har en belastningsgrad på 62% (ref. 7) og idet tabene ved mærkeeffekt som gennemsnit er ca. 10%. 3

4 Mærkeeffekt Gennemsnitlig mærkeeffekt Genn. driftstid ved mærkeeffekt Elforbrug i gennemsnitsmotor kw kw h/år kwh/år 0-1,0 0, ,1-4,0 1, , Tabel 4. Elforbrug i gennemsnitsmotorer 4.2 Transmissioner I ref. 6 fra 1997 skønnes det, at en tredjedel af elmotorernes energiydelse sker via gear og en tredjedel via remtræk. Udviklingen siden 1997 må antages at have medført en lille nedgang i brugen af transmissioner, hvorfor gear og remtræk antages hver at omsætte 30% af elmotorernes energiydelse (energiomsætning minus motortab) eller hver TJ/år (2.990 GWh/år). Andre former for transmissioner som eksempelvis kædetræk anses for at omsætte væsentlig mindre energi, og da kædetræk samtidig har ret høje virkningsgrader, beskrives de ikke i det følgende. Tandhjulsgear er energimæssigt den mest udbredte geartype, men også snekkegear er udbredte til bl. a. transportbånd. Tabene i tandhjulsgear er typisk 3-5% mod 10-40% for snekkegear (ref. 6). For alle erhvervslivets gear regnes med tab på 7% eller 750 TJ/år (210 GWh/år). Da snekkegear overvejende er mindre gear, er de procentvise tab noget større for mindre gear end for de større. Af remtræk er kileremme den mest udbredte type, og de skønnes at stå for omkring 75% af energioverførslen ved remtræk (ref. 6). Fladremme skønnes at stå for 15% og tandremme samt poly-v-remme for hver 5%. Tabene i korrekt dimensionerede kileremme udgør typisk 3-5% mod 1-3% for de øvrige remtyper. Da mange remtræk er overdimensionerede, vurderes tabene i remtræk til i alt 6% eller 640 TJ/år (180 GWh/år). 5. Tekniske energibesparelsesmuligheder 5.1 Elmotorer Mere effektive motorer Gennemsnitsmotoren har større tab end de mest effektive asynkronmotorer på markedet, se figur 1. Blev alle erhvervslivets motorer (med de i tabel 3 angivne virkningsgrader, korrigeret for ændringer ifølge den nye test-standard) udskiftet med motorer, der netop opfylder kravet til klasse IE3, vil tabene i motorerne blive ca. 420 GWh/år eller 28% lavere. Udskiftes til PMSM-motorer i stedet for IE3 asynkronmotorer, bliver virkningsgradsforbedringen større, men for PMSM-motoren er der også tab i den nødvendige frekvensomformer. Udskiftningen er derfor mest interessant ved hastighedsregulerede motorer samt der, hvor udskiftningen overflødiggør et gear eller et remtræk. 4

5 GWh/år Mærkeeffekt i kw Figur 1. Tab i erhvervslivets motorer. Venstre søjle er tabene i dagens motorer, højre er tabene, hvis alle motorer netop var af effektivitetsklasse IE Mindre motorer Mange motorer er lavt belastede i normal drift. De er overdimensionerede for at opnå tilstrækkelig startmoment eller på grund af forsigtighedshensyn, dårligt dimensionerings-grundlag eller fordi belastningen med tiden er blevet reduceret. Sådanne motorer kan udskiftes med mindre motorer, som eventuelt samtidig er af en højere effektivitetsklasse. I nogle tilfælde kan motoren blot udskiftes, i andre kræves ændringer i fundamentet, og er problemet startmomentet, kan det være nødvendigt at vælge en mindre motor med stjerne/trekant starter, softstarter eller frekvensomformer. Arbejder flere motorer sammen om at drive f. eks. et transportbånd, kan en simpel løsning være at fjerne en eller flere motorer. Asynkronmotoren har sin højeste virkningsgrad i belastningsområdet %, mens virkningsgraden er meget lav ved akseleffekter under 25% af mærkeeffekten, se figur 2. Figur 2. Virkningsgraden for en 11 kw 4-polet asynkronmotor som funktion af belastningen Tabel 5 viser tabene for forskellige motorstørrelser, der alle yder 11 kw akseleffekt. Som det ses, reduceres tabene, når belastningsgraden øges fra 12% til 24% og igen fra 24% til 50% ved 5

6 at skifte til en mindre motor. Ændres belastningsgraden fra 50% til 100%, øges tabene i fuldlast derimod, fordi den lille motor har dårligere virkningsgrad. Udskiftningen af en motor med en mindre er derfor mest interessant for motorer, der altid belastes under 25-40%. Motorens mærkeeffekt kw Virkningsgrad v. mærkeeffekt % Fuldlast kw % af mærkeeff. Virkningsgrad v. fuldlast % 90 94, , , , , , , ,0 Tabel 5. Eksempel på virkningsgrader for EFF2-motorer med akseleffekt 11 kw Motorstyringer De senere år er en del motorstyringer blevet markedsført med meget store sparepotentialer. Motorstyringer virker ved at sænke spændingen til motoren, f. eks. ved at choppe spændingskurven, hvorved asynkronmotorens jerntab reduceres. Nogle softstartere og frekvensomformere har en tilsvarende "energisparefunktion", og for stjerne/trekant-koblede motorer kan spændingen sænkes ved at koble motoren i stjerne (hvorved motorens fasespænding reduceres med 42%). Resultatet af undersøgelser (ref. 8 og 9) viser, at virkningsgraden kan forbedres betydeligt, hvis motoren er meget lavt belastet. Således viser ref. 8 en 30% forbedring af virkningsgraden for en motor, der er belastet 3%. Forbedringen aftager dog hurtigt med øget belastning, og ved en belastning over 50% mere end opvejes den lille forbedring af tabene i motorstyringen (softstarteren). Konklusionen er, at der kun er en gevinst ved belastninger under 30% af mærkeeffekten, og at besparelsen da typisk er 0,5-3% af motorens mærkeeffekt. Hvis tomgående udstyr ikke stoppes i pauser eller uden for arbejdstid (f. eks. fordi det skal rekalibreres efter hvert stop), kan det være energibesparende at benytte en motorstyring. Besparelsen kan blive på nogle promille eller i særlige tilfælde op til få procent af udstyrets årlige elforbrug Reduktion af overharmoniske Virksomhedernes elforsyning indeholder overharmoniske strømme, der kommer fra lysrørsarmaturer, frekvensomformere, UPS'er m.m. og fra elselskabets net. Disse strømme medfører øgede tab i motorer, der forsynes direkte fra elnettet, og visse overharmoniske danner et modmoment i motoren, som har en bremsende effekt. Det er kendt, at overharmoniske strømme reducerer motorens virkningsgrad og levetid, mens den bremsende effekt kun er belyst meget lidt. De overharmoniske kan fjernes fra virksomhedens elnet med kondensatorbatterier og filtre Vedligehold Asynkronmotoren kræver generelt kun lidt vedligehold i form af smøring af lejerne (mange især mindre motorer er "levetidssmurte") og rengøring, så motoren kan komme af med tabsvarmen, og tabene ikke bliver unødigt store. I modsætning hertil kræver 6

7 jævnstrømsmotorer en del vedligehold, bl. a. stiger tabene, hvis der er dårlig forbindelse mellem kul og kommutator. Andre tabskilder er dårlig opretning af motoren, der medfører tab i koblinger og lejer, og dårlig omvikling, hvor dette benyttes (ref. 10 angiver, at motorvirkningsgraden i gennemsnit forringes 1,5% ved omvikling). 5.2 Transmissioner Direkte drev Med specielt tilpassede motorer (f. eks. PMSM-motorer, højhastighedsmotorer) eller ved frekvensregulering af asynkronmotorer er det i mange tilfælde muligt at opnå et omdrejningstal for motoren, som svarer til det for ustyret ønskede omdrejningstal. Dermed kan motor og udstyr forbindes direkte, og tabene i gear eller remtræk kan undgås (men til gengæld kan der komme tab i f. eks. en frekvensomformer). Transportbånd kan drives direkte af tromlemotorer, der er mere energieffektive end f. eks. gearmotorer. Besparelsen kan være på 30-50% Udskift snekkegear Snekkegear anvendes i transportbånd, extrudere, blandingsanlæg og tilsvarende steder, hvor et kompakt gear og eventuelt et stort udvekslingsforhold er krævet. Snekkegear har tab på 30-50% ved udvekslingsforhold 1:50, hvor et tandhjulsgear har tab på 4-10%. Hvor det er muligt at udskifte snekkegearet med et tandhjulsgear eller fladgear eventuelt suppleret med remtræk for at tilpasse løsningen til den forhåndenværende plads kan der spares 20-40% af energiomsætningen (et eksempel er beskrevet i ref. 11) Bedre dimensionering af remtræk Ved direkte start af en elmotor belastes remtrækket kortvarigt meget kraftigt. Startes motoren i stedet blødt op med en softstarter eller frekvensomformer, er belastningen mindre, og remtrækket kan dimensioneres ud fra driftsbelastningen i stedet for startbelastningen. Hvor et remtræks tab er f. eks. 2% ved 100% belastning er tabene f. eks. 8% ved 25% belastning (som kan være driftsbelastningen uden blødstart). Derfor bør remtræk ikke overdimensioneres, og ændres belastningsforholdene, bør det vurderes, om der kan fjernes remme i remtrækket Energieffektive komponenter i remtræk Tandremme, poly-v-remme og fladremme har små tab på ned til ca. 1%, mens tabene er noget større for smalkileremme og ikke mindst for den "klassiske" kilerem (ref. 13). Remtrækkets tab afhænger ud over af remtypen også af remskivernes diameter, idet remmene skal bukkes mere ved små skiver (dette skaber især tab i de såkaldte dækkede kileremme). Med store remskiver, effektive remme og korrekt dimensionering (se 5.2.3) opnås derfor de laveste tab. Fladremme er nogle af de mest effektive remme, men de skal strammes hårdt op, hvorfor det kan blive nødvendigt at forstærke fundamentet. Samme krav er der ikke ved den skråtskårne tandrem og poly-v-remmen Vedligehold 7

8 Energibevidst vedligehold af gear omfatter bl. a. korrekt oliestand i gearkassen, således at tænderne smøres, men tabene ikke bliver unødvendigt store. For remtræk omfatter den årlige service efterspænding og opretning, så der ikke er unødigt stort slip mellem rem og remskive, og så remtrækket ikke trækker skævt. Nye remme skal desuden efterspændes efter nogle får timers drift. I mange tilfælde sker dette ikke, hvorfor der er tab på op til 10-20% i remtrækket. Skråtskårne tandremme af polyurethan skal ikke efterspændes og taber derfor ikke på samme måde i virkningsgrad. 6. Adfærdsmæssige energisparemuligheder Ud over de muligheder, der er nævnt under vedligehold, er der ingen adfærdsmæssige muligheder for at reducere tabene i elmotorer og transmissioner. 7. Besparelsespotentialer 7.1 Elmotorer Mindre og /eller mere effektive motorer Omkostningerne ved at udskifte en motor er væsentligt større for små motorer end for store (listeprisen for nye EFF1 asynkronmotorer varierer fra omkring 5000 kr./kw for helt små motorer ned til ca. 800 kr./kw for de største). Forbedringen i motorvirkningsgrad, når en gennemsnitsmotor udskiftes med en meget effektiv motor, er imidlertid også større for de små motorer. Derfor afhænger tilbagebetalingstiden kun i mindre grad af motorstørrelsen. Udskiftes en asynkronmotor med en mindre og mere effektiv asynkronmotor af energiklasse EFF1, bliver tilbagebetalingstiden under 10 år, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: - den nye motors mærkeeffekt er højst 60-70% af den gamle motors - den nye motors benyttelsestid (ækvivalente fuldlasttimer) er mindst h/år - den gamle motors virkningsgrad ligger under det i tabel 3 skønnede gennemsnit for år 2008 Det anslås, at motorer svarende til 20% af motortabene opfylder disse forudsætninger og at sparepotentialet er 35% af disse motortab. Tilbagebetalingstiden kan komme under 4 år i helt særlige tilfælde, hvor en motor er kraftigt overdimensioneret og/eller har meget lav virkningsgrad, samtidig med at benyttelsestiden for den gamle motor er mindst 1000 h/år. Dette anslås at gælde motorer svarende til 3% af tabene, og besparelsespotentialet regnes til 50%. En "her og nu" udskiftning af en asynkronmotor med en af samme størrelse, men mere effektiv, vil næsten altid have en tilbagebetalingstid over 10 år. Kun hvor der er tale om meget ringe motorer med høj benyttelsestid kommer tilbagebetalingstiden under 10 år (men stort set aldrig under 4 år). Det anslås at gælde motorer svarende til 3% af tabene. Potentialet anslås til 40% af de pågældende tab. Udskiftning af en rimeligt energieffektiv asynkronmotor med en mindre motor vil sjældent kunne betale sig, fordi mindre motorer generelt har større procentvise tab (se også tabel 3). Kun hvis den gamle motors maksimale belastning er under 10% af mærkeeffekten, kommer tilbagebetalingstiden under 10 år. Det anslås at gælde motorer svarende til 1% af tabene. Besparelsespotentialet anslås til 60%. Udskiftes en hastighedsreguleret asynkronmotor med en PMSM-motor kan tilbagebetalingstiden komme under 10 år. Energibesparelsen vil være større, end hvis den nye motor var en asynkronmotor, men investeringen er relativt endnu større, og derfor bliver 8

9 tilbagebetalingstiden dårligere. Denne mulighed øger derfor ikke omfanget af motorer, men besparelsespotentialet øges (og vurderes til i alt 40% i tabel 6). Udskiftes en jævnstrømsmotor med en PMSM-motor, kan tilbagebetalingstiden komme under 10 år, især hvis jævnstrømsmotoren har store vedligeholdsomkostningerne og kører meget i lavlast. Overslagsmæssigt kan halvdelen af jævnstrømsmotorene udskiftes ved en tilbagebetalingstid op til 10 år. Det svarer til 1% af motortabene, og besparelsespotentialet sættes til 50% Øvrige muligheder for tabsbesparelser Hvis en motor altid er lavt belastet, kan den udskiftes med en mindre motor som nævnt ovenfor, eller den kan kobles i stjerne. Skal motoren kunne belastes fuldt ud, men er den næsten altid meget lavt belastet (under 30% af mærkeeffekten), kan der være en mindre besparelse at hente ved at nedregulere spændingen med softstarter eller en anden form for motorstyring. Det skønnes, at tilbagebetalingstiden kan komme under 10 år for motorer svarende til 5% af tabene og med et besparelsespotentiale på 5% af disse motortab. Besparelsesmulighederne ved at reducere de overharmoniske er som nævnt i afsnit belyst meget lidt. hvorfor de ikke kvantificeres her. Dårlig vedligehold kan medføre større motortab, men rigtig dårlig vedligehold vil normalt blive opdaget efter kort tid, om ikke andet så fordi motoren havarerer. Bedre vedligehold anslås at kunne reducere motortabene med 5% for motorer svarende til 20% af tabene. Den gennemsnitlige levetid for asynkronmotorer er ifølge ref år for små motorer (op til 7,5 kw), 15 år for motorer på 7,5-75 kw og 20 år for de store motorer. Som gennemsnit, vægtet ud fra energiomsætningen, svarer det til 16 år. NB. Ovennævnte tilbagebetalingstider er opgjort uden at medregne investeringsbesparelsen ved en fremskyndet udskiftning af motorerne (de må ofte udskiftes før det øvrige apparat udskiftes eller udfases). Bør vi medregne det?? % af energien, hvor det er muligt 2 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr 9 i alt Vedligehold Tekniske muligheder i alt 1 Adfærd Totalt 1 % af energien, hvor det er muligt 4 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr i alt Mindre og mere effektive motorer Vedligehold Tekniske muligheder i alt Adfærd - - -

10 Totalt 3 10 års tilbagebetalingstid Tekniskøkonomisk % af energien, i omfattet i alt levetid hvor det er muligt udstyr år Mindre og mere effektive motorer (inkl. PMSM) Mere effektive motorer Meget mindre motorer Udskiftning af jævnstømsmotorer Motorstyringer Vedligehold Tekniske muligheder i alt 12 Adfærd Totalt 12 Tabel 6. Besparelsespotentiale for elmotorer ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Den forventede levetid er vist i nederste tabel 7.2 Transmissioner Direkte drev med hastighedsregulerede asynkronmotorer indebærer tab i frekvensomformeren, som er på niveau med tabene i et et-trins gear eller et energieffektivt remtræk. Muligheden er derfor energimæssigt mest interessant, hvor der er tale om at skifte til direkte drev med nye, meget effektive motorer. Samlet set vurderes mulighederne ved 10 års tilbagebetalingstid at svare til 3% af transmissionstabene, og besparelsesmulighederne for disse tab vurderes til 40%. En udskiftning af snekkegear med en mere energieffektiv transmission vil have en tilbagebetalingstid under 10 år, hvis udvekslingsforholdet er stort og benyttelsestiden for transmissionerne er over 2000 h/år. Det anslå at gælde for halvdelen af snekkegears-tabene (svarende til omkring 8% af transmissionstabene), og besparelsen vurderes til 75%. For 10% af snekkegears-tabene (2% af transmissionstabene) skønnes det, at tilbagebetalingstid bliver under 4 år. Skyldes overdimensioneringen af remtræk blot forkert dimensionering eller manglende tilpasning til de aktuelle belastningsforhold, er det ved flerremstræk muligt at fjerne en eller flere remme. Er remtrækkket dimensioneret ud fra startbelastningen, vil brug af softstarter eller lignende muliggøre, at nogle remme fjernes eller remtrækket justeres, så belastningsgraden øges. Ved 10 års tilbagebetalingstid skønnes det, at 40% af remtrækstabene (ca. 18% af transmissionstabene) kan reduceres med 50%. Ved 4 års tilbagebetalingstid skønnes potentialet til 8% af transmissionstabene, og ved 2 års tilbagebetalingstid skønnes det til 3% af tabene. En udskiftning til energieffektive remme og/eller store remskriver vurderes at have en tilbagebetalingstid under 10 år for remtræk svarende til 50% af tabene (23% af transmissionstabene). Den potentielle besparelse vurderes til 60% af de pågældende tab. Ved 4 og 2 års 10

11 tilbagebetalingstid vurderes udskiftning at kunne omfatte henholdsvis 25 og 10% af remtrækstabene (12 og 5% af transmissionstabene) med potentielle besparelser på 70%, hhv. 80%. Besparelsesmulighederne ved bedre vedligehold, bl. a. ved at holde korrekt oliestand i gearkasser og efterspænde kileremme, vurderes at omfatte 50% af transmissionstabene med et sparepotentiale på 10%. Levetiden for transmissions-løsningerne vil stort set være den samme som for de tilhørende elmotorer, dvs. i gennemsnit 16 år. % af energien, hvor det er muligt 2 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr i alt Bedre dimensionering af remtræk Energieffektive komponenter i remtræk Vedligehold Tekniske muligheder i alt 11 Adfærd Totalt 11 % af energien, hvor det er muligt 4 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr i alt Udskift snekkegear Bedre dimensionering af remtræk Energieffektive komponenter i remtræk Vedligehold Tekniske muligheder i alt 17 Adfærd Totalt 17 11

12 10 års tilbagebetalingstid Tekniskøkonomisk % af energien, i omfattet i alt levetid hvor det er muligt udstyr år Direkte drev Udskift snekkegear Bedre dimensionering af remtræk Energieffektive komponenter i remtræk Vedligehold Tekniske muligheder i alt 31 Adfærd Totalt 31 Tabel 7. Besparelsespotentiale for transmissioner ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Den forventede levetid er vist i nederste tabel 7.3 Sammenfatning af besparelsespotentialet Teknologi Energitab TJ/år 2 års tilbagebetalingstid 4 års tilbagebetalingstid 10 års tilbagebetalingstid % TJ/år % TJ/år % TJ/år Elmotorer Transmissioner I alt Tabel 8. Besparelsespotentiale for teknologiområdet Elmotorer og transmissioner ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag 7.4 Fordeling på kvotevirksomheder og ikke-kvotevirksomheder Kvotevirksomhedernes elforbrug opgøres overslagsmæssigt til TJ/år, fordelt med TJ/år på industrien og 300 TJ/år på gartnerier. Heraf omsættes ca TJ/år i motorer. Kvotevirksomhederne har generelt en stor andel af store motorer, og da mange kvotevirksomheder også er aftalevirksomheder og derfor har prioriteret sparemotorer ved nyindkøb, anslås tabene i kvotevirksomhedernes elmotorer til 8% af energiomsætningen (560 TJ/år) mod 12% for erhvervslivet som helhed. Direkte drev er mere udbredt i de store virksomheder, hvorfor 50% af elmotorernes akseleffekt (på 6440 TJ/år) regnes omsat via transmissioner med et gennemsnitligt tab på 6% eller 390 TJ/år. Benyttelsestiden for eludstyret er typsik højere i kvotevirksomheder end i det øvrige erhvervsliv, således at økonomien i besparelser alt andet lige er bedre. Men generelt har kvotevirksomhederne også haft større fokus på besparelsesmulighederne, hvorfor der regnes med samme procentvise besparelsesmuligheder som i det øvrige erhvervsliv, se tabel 9. 12

13 Energitab 2 års tilbagebetalingstid 4 års tilbagebetalingstid 10 års tilbagebetalingstid TJ/år % TJ/år % TJ/år % TJ/år Kvotevirksomheder Ikke-kvotevirks I alt Tabel 9. Besparelsespotentiale for teknologiområdet Elmotorer og transmissioner, opdelt på kvotevirksomheder og øvrige virksomheder 8. Sammenligning med 1995-potentialet I ref. 12 vurderedes "her og nu" besparelsespotentialet for elmotorer i 1995 til at være 2% af energiomsætningen ved i gennemsnit 11 års tilbagebetalingstid. Da tabene i elmotorer er opgjort til 12% af energiomsætningen (tabel 3) svarer de 2% til en reduktion af tabene med 17%. Det må antages, at lidt under halvdelen af denne tabsreduktion svarende til ca. 7% tab ville have en tilbagebetalingstid op til 10 år mod 12% tab i den nye undersøgelse (tabel 8). Den væsentligste årsag til, at potentialet vurderes større i 2009, er det væsentligt større udbud af energieffektive motorer. For transmissioner opgjorde ref. 12 besparelsesmulighederne som vist i tabel 10. Antages det, at besparelserne inden for de enkelte intervaller i tabel 10 er fordelt lineært over intervallet, og at de tilsammen udgør en kontinuert kurve, fås besparelsespotentialer år 1995 som vist i tabel 11. Det i denne undersøgelse fundne potentiale for 2008 er også vist i tabel 11. Elbesparelse % Investering kr./kwh årlig elbesp. Gennemsnitlig tilbagebetalingstid år ,5 1, , , ,6 Tabel 10. Besparelsespotentialer ved transmissioner år 1995 ifølge ref. 12 Tilbagebetalingstid år Potentiale 1995 % Potentiale 2008 % Tabel 11. Sammenligning af besparelsespotentialer år 1995 og 2008 Det ses, at potentialet i dag vurderes højere end i 1995, hvilket primært skyldes øget viden om remtrækstab i kraft af en række undersøgelse fra slutningen af 1990'erne. 9. Referencer Preben Buhl Pedersen: Udformning af effektivitetesnormer for elmotorer i industrien. Dansk Energi Analyse. Juli

14 3. Design og konstruktion af magnetiske gear. Elforsk PSO Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug. Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe. November Improving the Penetration of Energy-Efficient Motors and Drives. SAVE Energioptimering ved elmotordrift. DEFU TR 380. Marts Elbesparelser gennem forbedret grundlag for projektering af elmotorer. DEFU TR 352. Oktober Frede Blåbjerg et al.: Afprøvning af trefasede softstartere og enfasede energispareenheder. AaU. Februar Energy savings with motors and drives. ETSU Anibal T. de Almeida: EUP Lot 11 Motors. University of Coimbra. February Energieffektivisering af transportbånd Carlsberg. DEFU. Marts Teknologikatalog energibesparelser i erhvervslivet. Energistyrelsen Mekaniske remtræk. Projekt Værktøjskassen. Februar

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Erhvervslivets energiforbrug... 4 3. Varmebesparelser... 8 3.1 Tab i kedler og varmedistribution... 8 3.2 Tørring og

Læs mere

Potentialet for. elbesparelser. i staten

Potentialet for. elbesparelser. i staten Potentialet for elbesparelser i staten Dansk Energi Analyse A/S September 2008 Indhold Sammenfatning... 2 1. Indledning... 3 2. Statens elforbrug... 3 2.1 Det samlede elforbrug... 3 2.2 Elforbrugets fordeling

Læs mere

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut), Per Tage Jespersen (Teknologisk

Læs mere

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) L 191/26 Den Europæiske Unions Tidende 23.7.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Februar 2010 Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johanson, Dansk Energi Analyse A/S Peter Maagøe Petersen,

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 252 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Side 1/5 Grundnotat om Kommissionens forslag til fælles europæiske energieffektivitetskrav

Læs mere

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg 19. november 2008 RMH + MJ Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Fra 1. januar 2008 skal større ventilations-

Læs mere

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11 Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Version 1.11 Brugervejledning til værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut),

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Den lille blå om Systemoptimering

Den lille blå om Systemoptimering Bedre energiudnyttelse et fælles ansvar Af koncernchef Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S Øverst på den globale dagsorden står klimaændringerne. Risikoen for at forrykke vores klodes balance i en uheldig retning

Læs mere

Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear ere Kølemiddelspumper Generatorer

Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear ere Kølemiddelspumper Generatorer kvensomformere Kølemiddelspumper Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear kvensomformere Kølemiddelspumper er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr. Energioptimering Rådgiver fra Energi Nord: Steen Lund Sømod tlf. 9936 9776 Dato: 16. august 2013 Dok.id-903963 Kundedata Firma:ATP Ejendomme Sag nr.: 001-00710-01 Kontaktperson: Christian Mølholm Telefon

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Et pejlemærke er det mål, Elsparefonden mener, er rimeligt for elbesparelser i en institution. Pejlemærket er delt op i 3

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

til indkøb af udstyr og komponenter ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune

til indkøb af udstyr og komponenter ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune Standardkrav til indkøb af udstyr og komponenter ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune Standardkrav til indkøb af udstyr og komponenter, ved ny- eller ombygning af kommunale

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer PSO-projekt nr. 338-009 Projektrapport Applikation Transmission Motor Styring/regulering P 4 P 3 P 2 P 1 Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Lejeløsninger og overvågning med resultat

Lejeløsninger og overvågning med resultat Lejeløsninger og overvågning med resultat Sænker dine samlede vedligeholdelsesomkostninger Optimeret leje vedligehold Reduceret energiforbrug Optimering af maskiner OM CERAMICSPEED Etableret i 2004 35

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Screening af energiforbruget - Repetition

Screening af energiforbruget - Repetition Screening af energiforbruget - Repetition Resultater fra kortlægningen er udgangspunkt Kurver Nøgletal Mazda 323 FK 98 739 Diesel påfyldt Kørte km siden sidste påfyldning Nøgletal Udledni ng af CO2 Dato

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Elektromotorer IE1/IE2/IE3

Elektromotorer IE1/IE2/IE3 1303 Elektromotorer IE1/IE2/IE3 INGENIØR- & HANDELSAKTIESELSKAB Tlf. 4386 8333. Fax 4386 8388. e-mail: klee@klee.dk. www.klee.dk Indhold Side Energieffektive løsninger 3 MS og MS2 2-polet 4 MS og MS2 4-polet

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014 2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport Januar 2014 2. Generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage Jespersen Claus Martin Hvenegaard

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Januar 2012 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Forfattere: Claus M.

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blumersgade 5 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-017248 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Teknisk information fra VEM motors GmbH

Teknisk information fra VEM motors GmbH VEM TECHNIK mit uns bewegt sich was VEM Energisparemotorer 2. Generation Virkningsgradsklasser i.h.t. EN 60034-30 IE1 Den verdensomspændende udvikling af energisparemotorer har i de forgangne år ført til

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Gåskærgade 26 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005148-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Den store blå om Systemoptimering. www.danskenergi.dk

Den store blå om Systemoptimering. www.danskenergi.dk Den store blå om Systemoptimering www.danskenergi.dk Den store blå om Systemoptimering Forfattere: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Sandie Brændgaard Nielsen (Teknologisk Institut) Jørn Borup

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed

Læs mere

Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 November 2012 Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112213 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-056186-001 Adresse Biblioteket, ny del, Stenstuegade 14 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Inspirationskatalog for emner til særlige undersøgelser

Inspirationskatalog for emner til særlige undersøgelser Januar 2012 Inspirationskatalog for emner til særlige undersøgelser Formålet med kataloget er at give virksomhederne nogle ideer til emner for særlige undersøgelser. Nedenstående er givet en kort oversigt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Hydrostatiske transmissioner

Hydrostatiske transmissioner Hydrostatiske transmissioner Erhvervsskolerne Aars Hydrostatisk transmissioner HYDROSTATISKE TRANSMISSIONER...1 EGENSKABER...1 HYDROSTATISK TRANSMISSION...3 EFTERFYLDE...4 HOVEDSYSTEM...5 REGULERINGSSYSTEM...6

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Temamøde om energibesparelser

Temamøde om energibesparelser Temamøde om energibesparelser Enervision Kim Falck Grony - Ejet af Energi Fyn, Fjernvarme Fyn, Syd Energi, Fåborg Forsyningsvirksomheder, Nyborg Forsyning og Service samt Midtfyns Elforsyning - 3 afdelinger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Røse Vej 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-398218 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt Nye sendinger fra Øland Centriflow fra Øland Store besparelser med effektiv og miljøvenlig ventilation samarbejde med respekt Få den rigtige ventilationsløsning Det betaler sig! 30% 10% 30% Dette diagram

Læs mere

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 103 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE T E U ROPAUDVAL G 29. november 2013 J.nr. 2676/1955-0012 Ref. BJH D ELEGERET RE TSAKT Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holger Lundgrens Vej 1 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-231443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Velkommen. Vedligeholds betydning for energiforbrug/0g omvendt

Velkommen. Vedligeholds betydning for energiforbrug/0g omvendt Velkommen Vagn Jensen Født 1951 = 65år Uddannelse: Maskinarbejder Udvidet maskinmester eksamen 1974 Sejltid rederiet Ove Skou Elinstallatør 1978. Arbejdet 35 år som vedligeholdschef, projektleder og energiansvarlig

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

SIRIUS-koblingsmateriel IE3ready

SIRIUS-koblingsmateriel IE3ready SIRIUS-koblingsmateriel IE3ready Er du IE3ready? siemens.com/answers Virkningsgrad IEC 60034-30 og EU-forordningen 640/2009 Energieffektivitetsklasser Energi-effektivitetsklasser gennem tiden Effektivitetsklasserne

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Viborgvej 36 8900 Randers 730-019722-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Resdal Bakke 11A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-013007 Energikonsulent: Niels Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndre Ringgade 63 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-484313 Energikonsulent: Carsten Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112215 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-075946-001 Adresse Nørrevangsskolen, Rosenkildevej 88 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef

Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe Martin Bang, Teknisk Chef Vesttherm er en dansk ejet producent af brugsvandvarmepumper. Vi har base i Esbjerg. I mere end 30 år har vi produceret

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere