NOTAT. Lokal radio fra Resumé. Problemstilling. Til Kulturministeriet Medier og Idræt

Transkript

1 NOTAT Til Kulturministeriet Medier og Idræt Mediesekretariatet 17. februar 2010 Erik Nordahl Svendsen Chefkonsulent Lokal radio fra 2010 Direkte tlf.: Resumé Notatet fremlægger to mulige scenarier for lokal radio efter udløbet af de gældende tilladelser I Scenarie A forlænges alle tilladelser til lokal radio for en kortere periode (f.eks. op til fem år). De tidligere nævnsområder (før 2006) må fortsætte som det administrative grundlag for vurdering af nye tilladelser.dette scenarie kan gennemføres umiddelbart og træde i kraft Efter forlængelsesperioden skal der under alle omstændigheder foretages nyt udbud eller en anden form for konkurrenceudsættelse inden tildeling af tilladelser kan ske på ny. I Scenarie B bundtes senderne indenfor lokale områder og udbydes i nye skønhedskonkurrencer. Tilladelsesperioden kan f.eks. være 8 år. Områderne fastlægges af ordførerne efter en offentlig høring med udgangspunkt i de 31 områder, der lå til grund for den overvejede replanlægning, og som stort set flugter med de kommende DAB regioner. Scenariet giver plads til flere kommercielle radioformater end nu og færre ikke-kommercielle sendemuligheder, og det vil give større politisk mulighed for at fastlægge radioområderne efter deres lokale identitet. Dette scenarie kræver længere planlægning og derfor en midlertidig forlængelse af de eksisterende tilladelser med ca. 10 måneder. Problemstilling Det fremgår af tillægsaftalen af 9. juni 2009 om udvikling af radiomarkedet, at De lokale kommercielle stationer har først og fremmest brug for en stabil konkurrencesituation og for at kende deres rammevilkår i en længere periode - dvs. længere tilladelsesperioder - samt for at kunne deltage i den digitale udvikling på linje med de landsdækkende radiostationer. Derfor skal der bl.a. tages stilling til hvorledes den fremtidige lokalradioordning skal se ud, når tilladelserne udløber med udgangen af Partierne bag medieaftalen vil i efteråret 2009 tage stilling til, hvorledes man kan sikre navnlig de kommercielle radiostationer bedre forhold f.eks. ved at bundte de eksisterende sendemuligheder i større områder (end de nuværende lokale områder) med henblik på at optimere mulighederne for kommerciel bæredygtig radiovirksomhed. Spørgsmålet om geografisk identitet vil indgå i drøftelserne i forbindelse med fastlæggelsen af de lokale områder. Adgangen til networking fastholdes med henblik på at give de landsdækkende radiokanaler mulighed for at øge dækningen. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V rtv@bibliotekogmedier.dk

2 Baggrund 1 Tilladelsernes varighed og pligt til udbud Styrelsen for Bibliotek og Medier vurderer, at de tilladelser, der udløber pr , på grund af EU-regler kun kan forlænges for en kortere årrække på højest 3-5 år uden nyt udbud, og at det forudsætter, at forlængelsen er begrundet sagligt med et eller flere kulturpolitiske hensyn. En evt. indførelse af ret og pligt til at benytte DAB i tilladelserne kan formentlig foretages uden afholdelse af nyt udbud. Det kan i øvrigt oplyses, at både i UK og Holland valgte man at forlænge kommercielle FM-tilladelser uden udbud, og at landene samtidigt forpligtede dem til at starte udsendelser på DAB. 2. Nuværende situation for radiomarkedet Radiomarkedet består dels af det kommercielle marked, dels af det ikkekommercielle, populært kaldet græsrodsradio. Det kommercielle marked er lovgivningsmæssigt sammensat af de to næsten landsdækkende kanaler (FM 5 og FM 6) og de lokalradioer, der har reklamer, men økonomisk fungerer det som en helhed, bl.a. fordi de landsdækkende kanaler også har adgang til at opnå lokale tilladelser. Indenfor lokalradio er der ikke i lovgivningen forskel på tilladelserne eller frekvenserne til kommerciel og ikkekommerciel radio. Det er op til den enkelte radio, om den vil søge tilskud til driften og som konsekvens heraf ikke have reklamer. Det indgår i overvejelserne i dette notat omkring den foreslåede bundtning, om der i fremtiden skal skelnes mellem kommerciel lokalradio og græsrodsradio allerede i fordelingen af frekvenserne og dermed i programtilladelserne. Reguleringen af lokalradio er blevet liberaliseret siden 2002, idet der ikke gælder organisatoriske krav om lokal tilknytning, networking er fuldt tilladt, og overdragelse af tilladelser er generelt tilladt. Branchen har på den baggrund kunnet konsolidere sig 1 organisatorisk i forhold til den eksisterende sendestruktur. Den helt frie konsolidering er dog begrænset, idet krav om lokalt indhold eller særligt programformat er ophævet for tilladelser fra før , men gælder for nye tilladelser givet i konkurrence efter den dato. Desuden er afgrænsningen af de tidligere lokale nævnsområder stadig afgørende ved vurdering af alsidighed og for muligheden for at kunne få supplerende frekvenser. 2.1 Den kommercielle radiobranche består af ca. 39 radiostationer (selskaber/virksomheder), som ejer 54 kanaler eller formater, der baseres på 2 næsten landsdækkende og 135 lokale programtilladelser, hvoraf de 135 lokale tilladelser omfatter (ca.) 425 sendemuligheder med hver sin frekvens- tilladelse fra IT- og Telestyrelsen. Der er på denne måde fire niveauer i markedsbeskrivelsen og potentielt i reguleringen: 1 De generelle forlængelser af tilladelserne siden 2002 og den frie adgang til networking har imidlertid skabt mulighed for såkaldt stråmandsradio, hvorved forstås en lokal tilladelseshaver, som mod betaling overlader driften af sin kanal til andre, som typisk er et landsdækkende netværk. Evt. kan tilladelsen sælges til netværket. Fænomenets omfang er ikke kendt, men udgør en gene for branchen. 2

3 Radiostationer (virksomheder) Ca. 39, heraf ejer 9 stationer flere kanaler, helt eller delvist Antal kommercielle radiokanaler/formater hos de 39 stationer/ejere Antal lokale tilladelser til de 54 radiokanaler Antal sendepositioner til de 135 kommercielle programtilladelser 54, heraf har 22 kanaler flere tilladelser eller samme tilladelse i flere nævnsområder 135 lokale tilladelser Ca. 425 sendepositioner eller frekvenser, hvoraf 50 deles med ikke-kommercielle stationer Den simple model, at én ejer har én kommerciel kanal på én tilladelse, forekommer i 20 tilfælde. Det er oftere i mindre områder og uafhængigt af dagbladene, som omvendt præger de komplekse stationer med flere formater. Radiostationernes forretningsvirksomhed bliver mere omstændelig i de 22 tilfælde, hvor en kanal baseres på flere programtilladelser, som er vejen til det nederste lag af sendepositioner. 2.2 Foruden de 135 tilladelser til kommercielle radioer findes 198 tilladelser til ikke-kommercielle radioer, eller rettere lokale radiotilladelser, der indtil videre har valgt at være ikke-kommercielle. Græsrodsradio findes i hele landet, men er dog mest koncentreret i storbyerne. Samtidigt er det karakteristisk, at græsrodsradioerne i storbyerne deler sendetiden på en eller flere frekvenser. Således findes en tredjedel af græsrodstilladelser i København (27), på Frederiksberg (22), i Århus (9) eller Aalborg (7). Disse 65 tilladelser anvender i alt kun 14 frekvenser. I hele landet anvendes ca. 120 frekvenser helt (70) eller delvist (50) til ikke-kommerciel radio. 2 Hvis kommerciel radio skal styrkes mærkbart ved bundtning af frekvenser, vil det nødvendigvis gå ud over de ikke-kommercielles sendemuligheder. 3. Områder Programtilladelser gælder indenfor et bestemt geografisk (nævns-)område. Tilladelsen giver radioen ret til at opnå dækning i hele området, forudsat der kan findes frekvenser til det. Bl.a. derfor er afgrænsningen af geografiske områder vigtig for branchens forhold. Før Radio- og tv-nævnet overtog administrationen i 2006 fandtes 98 lokale radio-nævn. (Det er helt tilfældigt, at tallet er det samme som antallet af nye kommuner. De to begreber har intet tilfælles). Antallet er betydeligt lavere end de daværende 275 kommuner, fordi mange af disse havde slået sig sammen i fælleskommunale nævn. Alligevel er nævns-områderne ret 2 Kilden til antal frekvenser fordelt på kommercielle og ikke-kommercielle lokale radioer er Styrelsen for Bibliotek og Mediers database over tilladelserne ( Lokalbasen ). Den indeholder kun de frekvenser, der er forbundet med en eller flere programtilladelse(r), mens IT- og Telestyrelsens frekvensdatabase, der anvendes senere i notatet, også omfatter andre frekvenser, der er sat af til lokalradio formål, og derfor viser den base noget større tal. 3

4 små, således har kun 12 nævnsområder eller flere indbyggere, som det fremgår af denne oversigt: Nævnområdets størrelse (folketal) Antal nævn af denne størrelse Andel af Danmarks befolkning i disse nævn Over % % % Under % Total % 40 tidligere nævnsområder eller op mod halvdelen har under indbyggere. Ganske vist bor kun 10 % af befolkningen i disse 40 områder, men alle områderne er som nævnt fortsat administrativt vigtige og som sådan en hæmsko for radiostationernes fri udfoldelse. Denne tilstand har kun været kommercielt og administrativt håndterlig, så længe radioernes tilladelser er blevet administrativt forlænget uden samlede udbud. 3 Hvis der ikke sker ændringer i områdernes størrelse, vil de små områder fortsat være grundlaget for et kommende udbud om måske fem år hvor radioerne, som har sammenstykket deres tilladelser fra flere områder, ikke kan være sikre på at opnå alle tilladelserne igen. Det indebærer en alvorlig usikkerhed. Som det geografiske grundlag for prøveplanen om FM-båndets replanlægning beskrev Radio- og tv-nævnet i november 2005 efter Kulturministeriets anmodning en inddeling af Danmark i ca. 30 radioområder med hver mindst indbyggere, og baseret på de nye kommuner, som trådte i kraft Størrelsen blev skønnet at være det minimale grundlag for en levedygtig, kommerciel radio. (Se områderne og deres folketal i Bilag 1) Det fremgår af tillægsaftalen fra 2009, at områderne efter en evt. bundtning i fremtiden skal være større end de nuværende områder. Ved nuværende områder forstås (stadigvæk) de 98 lokale nævnsområder, som fungerede indtil kompetencen blev overladt Radio- og tv-nævnet , og som ofte består af flere af de gamle kommuner. I nogle tilfælde har de lokale nævn selv bundtet sig, men langt de fleste nævnsområder er stadigvæk alt for små, jf. tabellen ovenfor. Erfaringen viser imidlertid, at tilladelsesområdernes afgrænsning og størrelse ikke spiller så stor en rolle som man kunne forvente, idet Nogle lokale nævn blev bundet (før 2006) til større nævnsområder Samme radiokanal kan opnå tilladelser i flere nævnsområder. Denne bundtning falder dog bort, hvis der sker nyt udbud indenfor de nuværende områder (= tidligere nævnsområder) Radioerne bundter selv, dvs. forbinder senderne, også på tværs af nævnsområderne. En radio kan overtage/købe tilladelser i eget eller andre nævnsområder. 3 For lokal tv forsvandt de lokale nævn i 2006, hvorefter de tidligere nævnsgrænser var uden betydning, idet der skete nyt udbud af sendetid pr. sender. Ved overgangen til digital tv fik ikke-kommercielt lokal tv et helt nyt regelgrundlag, og kommercielt lokal-tv er ophørt. 4

5 Radioområder og DAB Blok 3 områder.. Om de lokale FM-radiotilladelser evt. skal forbindes med tilladelse DAB, er det for tidligt at tage stilling til. Notatet holder derfor mulighederne åbne for en senere, politisk stillingtagen. Det sker særligt ved, at der tages hensyn til DAB ved afgrænsningen af radioområderne. Hvis kommercielle lokalradioer skal sende DAB, kan det ske på DAB Blok 3. 4 Blok 3 er opdelt i 13 regioner, som er lavet med udgangspunkt i TV 2 s regionalisering, der overordnet følger de gamle amter. Disse områder er større end de måske 31 lokale radioområder, men der er plads til så mange DAB-kanaler i hvert DAB 3-område, at også mere lokale radioer kan sendes over hele amtet, hvilket vil være en fordel i betjening af pendlerne. Ved en evt. overgang fra DAB til DAB+ vil de geografiske områder være uforandrede, men antallet af kanaler i hvert område bliver fordoblet. I bilag 2 er både de 31 foreslåede radioområder, og de 13 DAB Blok 3- regioner illustreret på et Danmarkskort. Det fremgår, at der langt hen ad vejen er sammenfald mellem grænserne for de 31 nye radioområde og de 13 DAB Blok 3-regioner. Enkelte steder er der dog ikke et sammenfald mellem grænsedragningen. Det indebærer, at der nogle steder vil skulle ske udsendelse af nogle lokalradioer i flere DAB-regioner, for også at dække hele radioområdet med DAB. Se nærmere i Bilag Vilkår om (lokalt) indhold/format og skønhedskonkurrence Programtilladelser til lokal radio er hidtil blevet uddelt efter skønhedskonkurrence i den forstand, at nævnene har skullet tilstræbe den størst mulige alsidighed i det samlede udbud indenfor området, foruden at der kan lægges vægt på den økonomiske realisme. Da Radio- og tv-nævnet overtog administrationen i 2006, var der til mange af de gamle lokale tilladelser derfor knyttet vilkår om bestemt lokalt indhold, der også kunne henvise til en lokal mediepolitik fra det tidligere lokale nævn. Som led i den samlede liberalisering blev alle sådanne vilkår knyttet til tilladelser udstedt før 2006 slettet 5, og de gamle tilladelser er således uden særlige indholdskrav (hvilket gør dem mere værdifulde i networking-sammenhæng). Men tilladelser, der er udstedt senere, har vilkår om at udøve virksomheden i overensstemmelse med ansøgningen, særligt hvis tilladelsen er givet efter konkurrence med andre ansøgere. En lokal radiokanal kan på denne måde været frit stillet m.h.t. indholdsvilkår på sine gamle sendere, men være bundet af ansøgningen på nye sendere, der er opnået adgang til efter 1. januar I det omfang denne tilstand opleves som et problem for aktørerne hvilket henvendelser tyder på, at den gør må det konstateres, at der næppe kan ændres grundlæggende på denne situation, hvis tilladelserne forlænges. Et nyt, samlet udbud giver derimod mulighed for at samme regler gælder for alle sendemuligheder. 4 DAB BLOK3 er til rådighed for Danmark allerede nu, men de internationale koordineringer for de sydlige dele af Danmark afhænger af, hvornår Polen slukker sit analoge TV. IT og Telestyrelsen oplyser, at det senest bliver tilfældet i 2013, måske tidligere. 5 Bekendtgørelse 1328 af

6 Løsning Med udgangspunkt i forlængelse af alle tilladelser overfor udbud af bundtede frekvenser i nye områder opstilles to scenarier: Scenarie A. Forlængelse (uden nye områder) 6 I dette scenarie forlænges alle tilladelser for en kortere årrække op til fem år, begrundet i, at der er kulturpolitiske behov for at overveje, hvordan DAB-radio bedst introduceres på lokalt plan til fremme af pluralisme m.v., og at det er nødvendigt at forlænge eksisterende tilladelser i en passende periode for at sikre opnåelsen af disse formål. Forlængelsen kan dog ikke ske med en tidsubestemt horisont om, at det analoge net slukkes, medmindre det ligger fast, at dette vil ske inden for en kortere årrække. Konsolidering og kædedannelser kan fortsætte som hidtil, uden at nye geografiske områder er fastlagt. I dette scenarie bliver kun brug for at udbyde sendemuligheder, hvis en station holder op, eller der findes nye frekvenser. Administrationen må fortsat ske under hensyn til de gamle lokale radio-nævnsområder, når det gælder alsidighedsvurdering og supplerende frekvenser. Praksis har hidtil været, at Radio- og tv-nævnet har afholdt én årlig udbudsrunde med ledig sendetid. Fordelene ved scenariet er, at det umiddelbart vil imødekomme de eksisterende kommercielle radioers ønske om at fortsætte som nu, og kende deres vilkår for forretningen frem i tiden, dog ikke længere end op til fem år. at også små kommercielle og de ikke-kommercielle radioer kan fortsætte som nu, uden de problemer bundtningen formentlig medfører for dem Ulemperne ved dette scenarie er, at der alligevel skal foretages nyt udbud, blot med måske fem års udsættelse, og at radioer med sammenstykkede tilladelser fra flere områder er usikre på, om de opnår alle tilladelserne igen at radiobilledet fastfryses : Mulige nye kommercielle radiostationer er udelukkede i en længere årrække fra at få adgang til markedet ved at opnå en tilladelse. Hvis de skal trænge ind på markedet gennem køb af eksisterende tilladelser, skal der betales en vis monopol-pris. Der ryddes ikke op i stråmands -radio, idet disse tilladelser også forlænges. Der vil også være lukket for nye ikke-kommercielle radioer. at de 98 gamle nævnsområder fortsætter som hæmsko ved den løbende uddeling af tilladelser (alsidighedsvurderingen) og supplerende frekvenser. at lokalradio ikke er forberedt geografisk på en evt. indførelse af DAB 6 Forlængelse kan ske ved en bekendtgørelse, jf. ændringslov nr af 21. december 2005, 3, stk. 3, hvorefter ministeren fastsætter regler om forlængelser (af programtilladelser). 6

7 Scenarie B. Udbud af bundtede frekvenser i f.eks. 31 radioområder I dette scenarie fastlægges hvilke større områder, man ønsker forsynet med lokal radio i sammenhængende net, opstået ved bundtning. Udgangspunktet kan være de 31 områder, Radio- og tv-nævnet opstillede i 2005 med indbyggere som vejledende norm. Ved bundtning forstås, at alle de eksisterende lokalradio-frekvenser inden for området samles i én programtilladelse, der reserveres til kommerciel lokalradio. 7 Hvis der er mulighed for flere sådanne sendenet, som dækker hele eller det meste af området, kan der bundtes igen, så der opstår flere parallelle sendenet i området. Der afsættes så vidt muligt også kapacitet til ikke-kommerciel radio. For at belyse det mulige resultat af bundtningen, har Styrelsen for Bibliotek og Medier i tæt dialog med IT- og Telestyrelsen gennemgået alle 533 gældende frekvenser i de 31 områder og foretaget en bundtning. Det vigtigste mål med øvelsen var at konstatere, hvor mange sendenet hvert område kan forvente at få. Resultatet af den foreløbige øvelse fremgår af bilag 1. Øvelsen, der tog udgangspunkt i de gældende frekvensers geografiske placering, hviler på disse prioriteringer: 1. Der prioriteres frekvenser til det første sendenet, som bør dække hele området bedst muligt. 2. Følgende sendenet dækker så stor en del af området som muligt. 3. Der afsættes så vidt muligt én frekvens til ikke-kommerciel radio ved den/de store byer i området 4. Hvis der findes frekvenser, som stort set er dobbeltdækkende i forhold til disse formål (1-3), placeres de i en reserve. Bundtning medfører som udgangspunkt ingen frekvensmæssig gevinst, idet der kun er tale om en anden administration af programtilladelser på basis af eksisterende sendemuligheder. IT- og Telestyrelsen har bidraget med tekniske belysninger og forslag til nye beskyttelsesregler, som fremgår af Bilag 3. Resultatet af bundtningen i de 31 områder er, at 20 områder får to hele sendenet og i nogle tilfælde supplerende, delvise net. I de øvrige 11 områder kan bundtes et helt net og altid mindst et delvist net, som dækker den største by. Det er således fuldt teknisk muligt at drive to forskellige radioformater i to ud af tre områder, og med dækning af befolkningskoncentrationerne for det andet format i hvert tredje område. I øvrigt er det også almindeligt i dag, at to formater fra samme station ikke har helt samme geografiske udbredelse. Storbyerne har historisk mange frekvenser. Derfor har både Århus, Odense og Ålborg mulighed for to hele net i deres ganske udbredte områder, i Århus suppleret med tre delvise net, i Odense med et og i Ålborg med et. Hovedstaden er foreslået delt i tre områder, hvor Nord og Syd har hver to 7 Det er rettighederne til at benytte sendemulighederne, der bundtes. Den fysiske sender ejes af nuværende tilladelseshaver, og hvorvidt senderen og dens masteplacering overdrages til evt. kommende tilladelseshaver er et privat anliggende. 7

8 hele net og begge steder suppleret med et delvist net. Kbh. Centrumområdet er med indbyggere landets største efter befolkning, med København og Frederiksberg i centrum rækker det også ud til Dragør, Hvidovre og Gentofte. Kun ét sendenet dækker hele dette område, men der findes desuden tre gode sendenet, som dækker de centrale dele af området. Der er således gode muligheder for flere formater i alle de store byområder. Antallet af mulige kommercielle radioer kan vurderes på denne baggrund. Bilag 1 viser, at der kan blive 51 hele sendenet og 23 delvise net til kommercielle radioer. Hvert sendenet svarer efter bundtningen til en programtilladelse, så der bliver i alt 74 tilladelser, som hver kan sende en radiokanal (= et radioformat) i hver ét radioområde. Det fremgår af oversigten ovenfor (s. 3), at der i dagens marked findes 54 radiokanaler eller formater (som disponerer over 135 lokale tilladelser). Nogle af kanalerne har tilladelser i større landsdele, der dækker adskillige af de foreslåede 31 områder, mens andre kanaler kun har tilladelse i et hjørne af et nyt, foreslået område. Samlet vil der efter bundtningen blive mulighed for 74 radioformater imod de 54, der er i dag. I begge tallene indgår formater, som ikke dækker et helt (nyt) radioområde. Hvorvidt den samme ejer i fremtiden vil opnå tilladelser i mange områder, vil komme an på de kommende skønhedskonkurrencer, der omtales nedenfor. Men retten til at indgå i network tænkes ikke ændret. Der er i Bilag 1 afsat frekvenser til græsrodsradio i 24 af de 31 områder, og det gælder alle storbyområderne (bortset fra Syd i Hovedstaden), hvor græsrodsradio er mest udbredt. I Centrum (København) er afsat to frekvenser til græsrodsradio. I alt er efter bundtningen afsat 29 frekvenser til græsrodsradio imod de ca. 120 frekvenser, som i dag anvendes helt (70) eller delvist (50) til græsrodsradio. De syv områder, hvor der ikke er prioriteret en frekvens til græsrodsradio, er: Viborg/Salling, Vestfyn, Odsherred, Østsjælland, Helsingør, Bornholm, Syd (Hovedstaden). Der findes i øvrigt ikke græsrodsradio nu i to af områderne (Viborg/Salling, Vestfyn). Naturligvis kan der sættes en frekvens af til græsrodsradio i hvert af de syv områder på bekostning af de helt eller delvist dækkende net, der er defineret som kommercielle. Det er imidlertid værd at overveje, om der konkret findes behov alle steder 8, og om behovet som det også kendes i dag bedst tilfredsstilles ved et frivilligt redaktionelt samarbejde mellem græs- 8 Af de 98 tidligere lokale nævn havde 72 givet tilladelser til græsrodsradioer. I 38 lokale nævn var der sendere med udelukkende græsrodsradio, og en gennemgang viser, at sendetiden på disse sendere i gennemsnit er udnyttet ca. 75 %, idet nattetimerne typisk står ledige. En vurdering af konsekvenserne for græsrodsradioerne af bundtningen tager først udgangspunkt i antallet af frekvenser, der nedskæres fra 70 frekvenser til 29 frekvenser til græsrodsradio eller til 41 %. Det er imidlertid mere retvisende at se på det sendte timetal: Hvis der blev sendt forskelligt programindhold på alle frekvenser, var det en nedskæring fra årlige timer til timer, men i virkeligheden er alle timerne ikke forskellige. Ud fra Græsrodsradioernes ansøgninger om tilskud forventes de i 2010 at sende i alt timer, hvoraf er genudsendelser. Der ydes tilskud iflg. reglen om max 15 timer pr. uge til i alt timer i Er der nu plads til disse udsendelser på de 29 planlagte frekvenser til græsrodsradio efter bundtningen? 29 frekvenser rummer som nævnt sendetimer, som med 75 % udnyttelse svarer til årlige timer. Det er 85 % af de forventede førstegangs-timer i 2010, når timers genudsendelser regnes fra, og ikke 41 %, som selve frekvensantallet kunne antyde. Og der er i hvert fald rigeligt plads til de støtteberettigede timer. Indskrænkningen i antal frekvenser til ikke-kommerciel radio betyder således ikke så meget for den potentiel le sendetid, men nogle steder betyder den mangel på ekstra frekvenser til at sprede indholdet over større geografiske områder. 8

9 rodsgrupper og en lokal, kommerciel radio, som til gengæld bringer græsrodsprogrammet ud til hele området. Dette tema kan indgå i den offentlige høring, som omtales nedenfor, i de syv aktuelle områder Offentlig høring Det fremgår af det nuværende marked, at samme radiostation gennem flere kanaler og tilladelser i nogle tilfælde behersker langt større markeder end områder på ca indbyggere. Omvendt findes ret små, selvstændige lokalradioer, der kun opererer indenfor ét sådant område eller en del af det. Afgrænsningen af områderne skal bl.a. tage hensyn til den lokale identitet. Identiteten kan f.eks. føre til, at et område ønskes delt i to, fordi det rummer mindre, bæredygtige kommercielle radioer i hvert sit delområde, eller til at en kommune overføres mellem to områder, idet der dog bør skeles til de kommende DAB 3-områder (Bilag 2). Desuden indgår som nævnt nogle mediepolitiske prioriteringer til gunst for det første sendenets dækning i selve bundtningsforslaget indenfor området. Hvis det politisk besluttes at arbejde videre i retning af scenarie B, er det bl.a. af ovennævnte grunde vigtigt, at planen med områdernes afgrænsning og forslag til bundtningen sendes i offentlig høring. Den vil til sin tid give radiobranchen, den lokale offentlighed og de lokale myndigheder lejlighed til at kommentere både inddelingen i områder og prioriteringen af sendernes bundtning, jf. ovenfor. Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet forestår høringen og efterfølgende indstiller områderne og bundtningen til politisk godkendelse. Ministeren forelægger dette for ordførerne. Der udbydes herefter bundtede sendenet i hvert område. En programtilladelse omfatter retten til at bruge ét sendenet i døgnets 24 timer. Det afgøres ved skønhedskonkurrence, hvem der får tilladelse. Der holdes selvstændige skønhedskonkurrencer om de kommercielle sendenet/sendere og om sendetid på græsrodsfrekvenserne. For græsrodsradio er det således en videreførelse af den nuværende ordning 9. De gældende skønhedskriterier er, at Radio- og tv-nævnet skal tilstræbe den størst mulige alsidighed indenfor området ved fordeling af tilladelserne, og at ansøgningen forekommer økonomisk realistisk. I praksis lægger Nævnet positiv vægt på, om der er lokalt indhold og om musikformatet er nyt, og i tilknytning hertil om nye målgrupper betjenes. Ordførerne vil senere få lejlighed til at tage stilling til bl.a., om det skal vurderes positivt at søge om et to-formatsystem, og evt. at indgå samarbejde med græsrodsradio efter behov de steder, hvor der ikke er en egen frekvens hertil om lokal relevans skal tælle positivt, når der ikke bliver så mange radioer om at øge alsidigheden om adgangen til frit at sælge tilladelserne skal genovervejes, når alle har opnået dem efter samme regler og på samme tid. 9 De fem små øer, som er selvstændige kommuner (Samsø, Fanø, Læsø, Langeland, Ærø), er holdt udenfor bundtningen i de 31 radioområder. Det er tanken, at øens frekvenser kan anvendes enten til kommerciel eller græsrods-radio efter nærmere høring. 9

10 Løbetiden for tilladelserne kan fastsættes til f.eks. 8 år, på linje med hvad der gælder for de landsdækkende programtilladelser. Fordelene i dette scenarie er, at der bliver bedre mulighed for at drive kommerciel radiovirksomhed i større, bæredygtige områder og med flere formater at lovgivningen og administrationen i højere grad tilpasses markedet, som det har udviklet sig at ordningen fra starten kan have længere tilladelsesperioder end måske fem år, så branchen og den enkelte radio kender vilkårene for en længere årrække, og at lokalradio er geografisk forberedt på DAB at man ud fra tilkendegivelserne i høringsprocessen politisk kan styre, hvilke områder der får sin egen lokale radio under hensyn til den lokale identitet, evt. også visse små områder at alle områder kan få to formater, hvis dette ønskes politisk at skønhedskonkurrencen giver mulighed for at lægge vægt på lokal relevans, i det omfang det ønskes politisk at nye radioer/operatører får en mulighed for at komme ind på markedet. Det gælder også for ikke-kommercielle radioer Stråmands -radio forsvinder (besparelse for de kommercielle) Ulemperne er at prisen for, at nogle radioer vil vinde sendenet, er, at andre vil tabe frekvenser, og en del må lukke eller blive suget op af dem, der vinder sendenettet. Antallet af mulige, kommercielle radioformater bliver dog større. Syv af 31 områder har ikke umiddelbart frekvenser til græsrodsradio Negative økonomiske konsekvenser kan opstå, hvis nye tilladelseshavere ikke kan eller vil videreføre aftaler om mastepositioner, der har været billige, men ender med at skulle betale for dyrere positioner i nærheden Processen tager tid, og de gældende tilladelser, der udløber 31. december 2010, må forlænges ind i 2011, formentlig til oktober Tidsplaner for begge scenarier Scenarie A (forlængelse af eksisterende tilladelser for en kortere årrække) kan besluttes og iværksættes i løbet af Scenarie B (udbud indenfor nye områder, som er godkendt af ordførerne efter en offentlig høring) kan ikke tidsmæssigt gennemføres med virkning fra Hvis det politisk besluttes at foretage udbud, må det samti- 10

11 digt besluttes at foretage en midlertidig forlængelse med op til 1 år (til 31. december 2011) for at få tid til høring over område-planlægningen og selve udbuddet. 11

12 Bilag 1: Radio- og tv-nævnets forslag til 31 radioområder (og fem små øer) november 2005 samt forventet antal sendenet efter bundtning af frekvenserne i området (2010) Om forventede sendenet: Ved et helt sendenet forstås, at alle byer af større betydning i området kan anses for dækket af en sender i nettet. Et delvist sendenet dækker ikke alle disse byer, men dækker altid områdets største by. I de få tilfælde, hvor der ikke er prioriteret en frekvens til græsrodsradio, kan der omprioriteres på bekostning af noget af et sendenet, hvis det ønskes. Reserver er udtryk for, at frekvensen med sin geografiske beliggende ikke kan tilføre et af de definerede sendenet en væsentligt større dækning, eller de ligger langt fra større byer og er derfor ikke velegnet som græsrodssender. Reserve-frekvenserne ligger meget forskelligt i områderne, de vil kunne anvendes til f.eks. selvstændige kommercielle radioer, som (supplerende) græsrodssendere, eller efter nærmere undersøgelse alligevel som udvidelse af et sendenet. Nr. Navn Kommuner (nye) Befolkning (1000) Antal frekvenser Forventet antal Bemærkninger om særlige frekvenser sendenet 1 Vejle Vejle Fredericia helt 2 græsrod (Vejle, Fredericia) 1 til reserve 2 Horsens Horsens Hedensted hele 1 græsrod (Hedensted) 1 til reserve 3 Århus Århus Odder hele 3 delvise 1 græsrod (Århus) 1 til reserve Skanderborg Faverskov Syddjurs 4 Silkeborg Silkeborg hele 1 græsrod (Silkeborg) 5 Viborg/ Salling Viborg Skive hele 0 græsrod 6 Randers Randers Norddjurs hele 1 græsrod (Randers) 3 til reserve 7 Himmerland Mariagerfjord Vesthimmerland hele 4 til græsrod eller reserve (Mariager, Løgstør) Rebild 8 Alssund Sønderborg Aabenraa hele 1 græsrod (Aabenraa) 1 til reserve 9 Sønderjylland Haderslev Tønder hele 1 græsrod (Haderslev) 3 til reserve 10 Kolding Kolding Vejen hele 1 græsrod (Kolding) 2 til reserve 11 Esbjerg Esbjerg Varde helt 2 delvise 1 græsrod (Esbjerg) 1 til reserve Billund 12 Herning Herning Ringkjøbing hele 1 græsrod (Herning) Skjern Ikast-Brande 13 Holstebro Holstebro Lemvig Struer hele 1 græsrod (Holstebro) 1 til reserve 12

13 14 Limfjord Thisted Morsø hele 1 græsrod (Thisted) 1 til reserve 15 Ålborg Ålborg Jammerbugt Brønderslev- Dronninglund 16 Vendsyssel Hjørring Frederikshavn hele helt 1 græsrod (Ålborg) 2 græsrod (Frederikshavn, Sæby) 1 reserve 17 Sydfyn Svendborg Fåborg-Midtfyn 18 Vestfyn Assens Middelfart 19 Odense Odense Nyborg Kerteminde Nordfyn 20 Vestsjælland Slagelse Sorø helt helt hele helt 1 græsrod (Svendborg) 0 græsrod 1 græsrod (Odense) 1 græsrod (Slagelse) 1 reserve 21 Odsherred Holbæk Kalundborg helt 0 græsrod 1 til reserve Odsherred 22 Sydsjælland Næstved Vordingborg helt 1 græsrod (Næstved) 23 Østsjælland Køge Solrød helt 0 græsrod Ringsted Stevns Fakse 24 Roskilde Roskilde Lejre hele 1 græsrod (Roskilde) 25 Nordsjælland Hillerød Frederikssund hele 1 græsrod (Helsinge) Halsnæs Gribskov Allerød 26 Helsingør Helsingør Fredensborg hele 0 græsrod 27 Lolland- Falster Guldborgsund Lolland helt 1 græsrod (Nakskov) 28 Bornholm Bornholm hele 0 græsrod 29 Centrum København Frederiksberg Gentofte Tårnby Dragør Rødovre Hvidovre helt 3 delvise (omkring den indre by) 2 Græsrødder (Amager, Frederiksberg/København) 1 til reserve (Østerbro) 13

14 30 Nord Lyngby-Tårbæk Rudersdal hele 1 græsrod (Birkerød) Hørsholm Furesø Egedal Gladsaxe Herlev Ballerup 31 Syd Glostrup Albertslund hele 0 græsrod Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Ishøj Greve 32 Samsø Samsø hele 33 Fanø Fanø helt 34 Læsø Læsø hele 35 Langeland Langeland i reserve (alle i Rudkøbing) 36 Ærø Ærø 7 2 Total

15 Bilag 2 (Fra IT- og Telestyrelsen) 15

16 Bemærkninger til manglende sammenfald i Grænsedragningerne Radioområde Silkeborg (Silkeborg kommune) Den nordlige del af dette radioområde falder i DAB MUX3 regionen Viborg. Rent frekvensteknisk kan den nordlige del af radioområde Silkeborg godt indgå i DAB MUX3 region Hadsten-Aarhus. Radioområde Kolding (Kolding og Vejen kommuner) Dette radioområde er delt mellem DAB MUX3 regionerne Hedensted og Varde. Rent frekvensteknisk vil det nok være vanskeligt at lade hhv. Kolding og Vejen kommune indgå i den samme DAB MUX3 region med den nuværende struktur. Radioområde Østsjælland (Køge, Solrød, Ringsted, Stevns og Fakse kommuner) Dette radioområde falder mellem de tre DAB MUX3 regioner på Sjælland. Rent frekvensteknisk kan den vestlige del af radioområde Østsjælland godt indgå i DAB MUX3 region København, det vil dog kunne være vanskeligt at lade den østlige del af radioområdet (Stevns kommune) indgå i DAB MUX3 region København, da denne benytter samme frekvens som DAB MUX3 på Bornholm. Øvrige steder med mindre overlap En række steder er der mindre uoverensstemmelser ved grænsedragningen, f.eks. Ikast-Brande (del af radioområde Herning), den vestlige del af radioområde Sydsjælland og Thyholm (del af radioområde Holstebro). Disse mindre uoverenstemmelser betyder ikke noget i relation til de rent frekvenstekniske muligheder for at skabe dækning fra den relevante DAB MUX3 region. Det kan bemærkes, at Læsø for en umiddelbar betragtning vil skulle sende i DAB MUX3 region Nibe-Tolne (Nordjylland). Overordnet kan problemerne med grænsedragning ved Kolding og Østsjælland løses ved enten at: udsende lokalradionerne fra det berørte i radioområde i begge DAB MUX3 regioner ITST om-koordinerer DAB MUX3 regionerne med vores nabolande, hvis dette er muligt radioområderne redefineres til at harmonere med DAB MUX3 regionerne Placering af eksisterende DAB-sendemaster Det bør bemærkes at der i dette notat ikke er taget højde for de begrænsninger, der måtte ligge i den faktiske placering af sendemaster til DAB. Umiddelbart kan man bemærke at hovedsenderen i Ølgod f.eks. står lige på grænsen mellem henholdsvis DAB MUX3 region Videbæk og Varde. Regionaliseringen af DAB MUX3 vil derfor muligvis kræve andre eller flere sendemaster end DAB MUX1 og MUX2, med deraf følgende yderligere driftsomkostninger. 16

17 Bilag 3: (Fra IT- og Telestyrelsen) Tekniske forhold i relation til bundtning af lokalradiofrekvenser Dette notat redegør kortfattet for de frekvenstekniske forhold i forbindelse med en eventuel bundtning af lokalradiofrekvenser inden for 31 radioområder i hele Danmark. Formålet med bundtningen af lokalradiofrekvenserne er at sikre de kommercielle lokalradioer bedre forhold ved at give dem større sammenhængende sendeområder, såkaldte radioområder. Når der i dette notat tales om en frekvens, herunder f.eks. lokalradiofrekvenser, menes der en senderettighed, det vil sige rettigheden til at udsende radiosignaler på en bestemt radiofrekvens (f.eks. 96,4 MHz) fra en bestemt position med en bestemt sendestyrke, antennehøjde og andre fastlagte tekniske data. Ved bundtning skal principielt forstås, at alle de eksisterende lokalradiosendemuligheder inden for området samles i én programtilladelse, der reserveres til kommerciel lokalradio. Hvis der er mulighed for flere sådanne sendenet, som dækker hele eller det meste af området, kan bundtningen gentages, så der opstår flere parallelle sendenet i området. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen, at lokalradioordningen omfatter både kommercielle og ikke-kommercielle stationer, og derfor skal der fortsat afsættes sendemuligheder til de ikke-kommercielle radioer. Bundtning medfører som udgangspunkt ingen frekvensmæssig gevinst, idet der kun er tale om en anden administration af programtilladelser på basis af eksisterende sendemuligheder. Prioritering og bundtning Selve bundtningen af frekvenserne i de enkelte radioområder og prioriteringen mellem hvilke frekvenser, der skal anvendes til henholdsvis kommercielle og ikke-kommercielle radiostationer foretages af Radio- og tvnævnet. Det praktiske arbejde vil ske i tæt dialog med IT- og Telestyrelsen. Beskyttelse af bundtede frekvenser I IT- og Telestyrelsens nuværende praksis beskyttes hver enkelt lokalradiofrekvens hver for sig mod forstyrrelser. Der skeles således ikke til, hvorvidt den enkelte frekvens indgår i et sendenet. Lokalradioer har enten en sendestyrke på 160 eller 500 watt, dog ofte med reduktioner i flere retninger. Antennehøjden over terræn er som udgangspunkt 40 meter for lokalradioer. Efter gældende praksis bliver senderettigheder på 160 watt beskyttet mod forstyrrelser med henblik på at kunne dække inden for en radius af 5 km, mens senderettigheder på 500 watt beskyttes på samme måde som FM1-6 frekvenserne, hvor der kun tillades en ganske lille forøgelse af den samlede forstyrrelse. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at videreføre den nuværende praksis for de 160 og 500 watt sendere, der bliver bundet sammen. Den fremtidige beskyttelse af bundtede frekvenser vil derfor kunne følge en af de to følgende modeller. 17

18 Model 1 De enkelte frekvenser beskyttes i lighed med FM1-6. Ulemper: o Det vil blive særdeles vanskeligt at anvise nye frekvenser til lokalradioformål, da skærpede krav til beskyttelse af de eksisterende senderettigheder implicit medfører begrænset adgang for nye senderettigheder. o Det vil blive vanskeligt at flytte sendeposition for allerede udmeldte frekvenser, da skærpede krav til beskyttelse af de eksisterende senderettigheder implicit medfører begrænsede muligheder for ændringer i andre senderettigheder. Model 2 De enkelte frekvenser beskyttes i lighed med FM1-6, men kun inden for det radioområde, som de er tiltænkt at betjene. Dækning uden for radioområdet beskyttes ikke. Eventuel dobbeltdækning, dvs. områder, hvor to senderettigheder i samme bundt har et overlappende dækningsområde, beskyttes ikke. Ulemper: o Ringere ekstra-dækning, dvs. dobbeltdækning og dækning uden for radioområdet, for bundtede frekvenser. o Da eventuel dobbeltdækning med tiden evt. fjernes, vil de bundtede frekvenser over tid kunne få en karakter, hvor de kun har en værdi som en del af bundtningen. Hvis bundtede frekvenser skilles ad, vil de enkelte frekvenser derfor kunne have en ringere dækning, end inden bundtningen blev foretaget. Model 2 er umiddelbart at foretrække, da den efterlader den største grad af fleksibilitet i den fremtidige planlægning, dvs. mulighed for flytning af frekvenser og mulighed for nye frekvenser. Samtidig sikres også målet om, at den enkelte kommercielle lokalradio også fremadrettet kan aflyttes inden for den samme del af det givne radioområde som umiddelbart efter udbuddet. Beskyttelse af frekvenser, der ikke er bundtede De frekvenser, der efter en eventuel bundtningsøvelse måtte være tilbage som enkeltstående frekvenser til ikke-kommerciel lokalradio, vil efter gældende praksis blive beskyttet forskelligt, alt efter om de har en sendeeffekt på 160 eller 500 watt. Ikke-kommercielle lokalradioer er i øjeblikket ikke tildelt senderettigheder med mere end 160 watt. Det foreslås, at ikke-kommercielle lokalradioers senderettigheder med en sendestyrke på maksimalt 160 watt fortsat kun bliver beskyttet mod forstyrrelser med henblik på at kunne dække inden for en radius af 5 km. Supplerende frekvenser Hvis en kommerciel lokalradio, der har et bundtet sendenet, ønsker en supplerende frekvens til dette sendenet, for eksempel hvis lokalradioen mangler dækning i en del af det relevante område, vil man i visse situationer kunne finde en supplerende frekvens, som af frekvenstekniske årsager alene kan anvendes sammen med dette sendenet. 18

19 En sådan supplerende frekvens, kan således ikke gøres til genstand for selvstændigt udbud, da den er forbundet med en eller flere af de frekvenser, der indgår i det givne sendenet. Der opstår på denne vis en teknisk forbundethed mellem to eller flere af frekvenserne i det givne sendenet, således at de alene vil være praktisk anvendelige til at udsende samme programindhold. Disse frekvenser vil derfor ikke kunne adskilles administrativt i forbindelse med den foreslåede bundtning. Den eksisterende adgang til at søge supplerende frekvenser bør begrænses således, at de bundtede net alene kan få supplerende frekvenser af den ovennævnte karakter, hvis det er muligt i de konkrete tilfælde. Begrænsede frekvensressourcer I forbindelse med en bundtning af de eksisterende senderettigheder, der er afsat til lokalradioformål, er det vigtigt at holde sig for øje, at der generelt ikke kan findes nye frekvenser, der kan dække et større område, medmindre disse findes på bekostning af reduceret dækning for de nuværende frekvenser. Der kan dog enkelte steder muligvis findes yderligere frekvenser til lokalradioformål med en sendeeffekt på ca. 30 watt. Det er imidlertid IT- og Telestyrelsens vurdering, at en sendeeffekt på 30 watt alene vil være praktisk brugbar for lokalradioer i større byer, da en 30 watt sender groft sagt vil dække i en radius på maksimalt 2-3 km, svarende til et brokvarter. Den mængde lokalradiofrekvenser (ca. 500), som i øjeblikket er udmeldt, må derfor groft sagt betragtes som det antal sendemuligheder, der er at gøre godt med til lokalradio-formål. Adgang til etablering af sendere i sendemaster Der kan opstå det problem, at nye tilladelseshavere ikke kan eller vil videreføre aftaler om placering af antenner, der har været billige, men ender med at skulle betale for dyrere positioner i nærheden (som forudsættes ikke at kræve ny nabolandskoordinering). Radioområder og DAB MUX3 områder Hvis lokalradioerne skal sende DAB, kan det ske på DAB MUX3, som er opdelt i 13 regioner. Disse 13 regioner er inddelt med udgangspunkt i TV 2 s regionalisering, der overordnet følger de gamle amter. I bilag 2 er både de 31 nye radioområder og de 13 DAB MUX3 regioner illustreret. Af bilag 2 fremgår det, at der i høj grad er sammenfald mellem grænserne for de 31 nye radioområde og de 13 DAB MUX3 regioner. Enkelte steder er der dog ikke et sammenfald mellem grænsedragningen, se nærmere i bilag 2. Det indebærer, at der nogen steder vil skulle skulle ske udsendelse af nogle lokalradioer i flere DAB regioner, for også at dække hele radioområdet med DAB. Alternativt skal enten DAB regionerne eller radioområderne ændres. 19