Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Transkript

1 PI

2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion : Bent Mortensen og Kirsten Olsen kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Minik Nielsen Nutserisut / Oversættere : Esekias Therkildsen Angunnguaq Karlsen Oplag : 1800 ISSN Assit Fotos : Klaus Eugenius, forside & bagside Imai Siulequt 3 Angajullerni atuartitsinermi sammisassaq 4 Sorsuffinniit qimaasut nunarpullu. Upperisarsiornermi isumalioqqissaarnermilu etik tunuliaqutarinerullugu. Inuunermi apeqqummut, inuiaqatigiinniluunniit 12 ajornartorsiummut tunngavilersuilluni isummiussisinnaaneq Angajoqqaannut pinnguaat 14 Apps atuartitsinermut 20 Ilinniusiorfik nutaat 28 Indhold Forord 3 Undervisningsemne i ældstetrinnet: Krigsflygtninge og vort land med udgangspunkt 7 i etik i religion og filosofi. Argumenterende stillingtagen 13 til et problem eller et livsspørgsmål Angajoqqaannut pinnguaat 15 Apps til undervisningen 20 Undervisningsmiddelforlag nyt 29 2

3 Siulequt Siornatigut Inerisaavimmik taaneqartartoq Ilinniartitaanermik Ilisimatusarfimmiit (Intitut for Læring) Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut nuunneqarpoq. Suliffeqarfiullu maanna taaguutigilerpaa Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik (Uddannelsesstyrelsen). Aqutsisoqarfiup pisortartaava Simon Lennert, namminerlu imminut atorfittaaminillu ilisarititsinera PI-mi matumani atuarsinnaavatit taamatuttaaq Kalaallit oqaasiinut siunnersortertaaq kiisalu Inuiaqatigiilerinermi, upperisalerinermi filosofimilu siunnersortertaaq, imminnut atuartitsissutinilu namminneq susassaqarfimminnik ilisaritissapput. Qimaasut nalorninartorsiorfiunerat qimaasullu ajunaarnersuarnik eqqugaasarnerat ullutsinni tusagassiutitigut tusarsaaqaat nunat tamalaat akornanni maanilu nunatsinni. Inuppassuit ingerlaarrattut nunat ilaannit Kangianit qiterlermeersuneersut pingaartumillu Syriamit sorsuffiusumeersut qimarrapput allaat maanga Kalaallit Nunaannut. Pissutsit tamakku pillugit sakkortuumik oqallisaaqaat assersuutigalugu Sermitsiap nittartagaatigut aamma Facebookikkut. Ajunaarnersuarmit inuit eqqugaapput, tamannalu inuiaqatigiinnit isiginiagassaavoq, tamannalu aammattaaq atuartitsinermi ersersinneqartariaqarpoq. Allaaserisatigut oqimaaqatigiissaakkamillu atuartitanik oqaloqatiginninnikkut, ajornartorsiornerit pisullu annertoorujussuit, nunarsuarmi pisut pillugit, atuartut isummersorsinnaanissaat periarfissinneqassaaq. PI-mi saqqummersumi matumani atuartitsissutitut tapertariissillugit ingerlanneqarsinnaasut siunnersuutit atuarneqarsinnaapput, matumani pingaarnerutillugit atuartitsissutit upperisalerineq aamma filosofii, tassunga ilanngunneqarput ATTAT mi linksit allaaserisanik imallit, qimaasut atugaat pillugit isummersuutit, palasit marluk upperisarsiorneq aallaavigalugu isummersuutaat kiisalu eqqumiitsuliortup misigissutsit aallaaviginerullugit isummaminik saqqummiinera. IT p atuartitsissutini atugaanera saqqumilaaleraluttuinnarpoq, normumi matumanittaaq siunnersortit App inik atuartitsissutitut atussallugit piukkunnartunik toqqartuisimapput. Matumani ilaatigut sammisassat-juullisunnitsut pillugit isumassarsianut ilaallutik. Juullisunnitsunillu-atuartitsissutissatut siunnersuutit naggasiutigalugit, tamassi juullisiorluarnissassinnik ukiumullu nutaamut 2016 mut iserluarnissassinnik kissaallusi! Forord Det tidligere Inerisaavik er overgået fra Institut for Læring til en styrelse under Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Institutionen hedder nu Uddannelsesstyrelsen. Den nye styrelseschef er Simon Lennert, som giver en præsentation af sig selv og sin stilling i dette PI - ligesom den nye konsulent for grønlandsk, (og en ny forslagsredaktør) den nye konsulent for samfundsfag samt religion og filosofi (præsenterer sig selv og deres fagområde). Flygtningesituationen og flygtningekatastrofer har fyldt meget i medierne både de internationale og de lokale. Menneskestrømmen fra områder i Mellemøsten og specielt fra krigen i Syrien presser på helt op til Grønland. Og der har været en intens debat omkring disse forhold fx i Sermitsiaq og på Facebook. Det er en human katastrofe, som samfundet skal forholde sig til, som også bør afspejles i undervisningen. Gennem artikler og afbalanceret dialog får eleverne mulighed for at danne sig holdning til de voldsomme problemer og begivenheder, verden står overfor. I denne udgave af PI findes forslag til et tværfagligt undervisningsforløb med hovedvægt på fagene religion og filosofi, og herunder er der links på ATTAT til artikler, som giver et bud på nogle tanker omkring flygtningesituation set ud fra to præsters religiøse synspunkt samt en kunstners mere følelsesmæssige meningstilkendegivelse. IT i undervisningen bliver kun mere og mere aktuel, og også i dette nummer har konsulenter udvalgt egnede apps til undervisningsbrug. Blandt andet er der ideer til jule-aktiviteter. Og med disse jule-undervisningsforslag er der kun tilbage at ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår 2016! 3

4 Angajullerni atuartitsinermi sammisassaq: Sorsuffinniit qimaasut nunarpullu. Upperisarsiornermi isumalioqqissaarnermilu etik tunuliaqutarinerullugu. Atuakkiortoq Vivi Heilmann, Inerisaavik Nunarsuatsinni inoqatigut inuiaat nunaminni sorsuuffiusuni uiverfiusunilu atugarliornertik pillugu, ajunnginnerusumik toqqissisimaffigisinnaasaminnillu inuuneqalernissaminnik ujartuillutik qimarrattartut tusagassiutitigut tusartagaraagut takusarlutigillu. Uagulli nunatsinni sorsuuffimmiuunngitsugut, issittormiuusugulli pinngortitamik kusanartorsuarmik avatangiiseqartuusugut inuunitsinnilu allarluinnarnik unamminartunik atugassarititaasunik aqqusaagaqartartuusugut, avatitsinni pisut inuiaat allaasut inoqatittalu atugaat sussagatsigit? Nunat allat naalagaat pissaaneqarniunnerat imaluunniit upperisartik sakkugalugu ajunnginneqqusaannerat, nunamillu pigisaqarniunnerat sooq paasisimasaqarfigisariaqarpagut allaallu isummersorfigisinnaasariaqarlugu ilumut nunatsinniit ikiuussinnaanerluta? Atuartitsissummi anguniakkat oqaaseqaataat: Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu siunertaq pingaarneq tassaavoq: inuit tamarmik inuunerminni apeqqutinik aappimik naaggamilluunniit akineqaannarsinnaanngitsunik imaluunniit nassaareriaannarnik akissutissartaqanngitsunik naapitsisarnerinik ilisimasaqalersitsinissaq paasisimasaqalersitsinissarlu. (tigusiffik: ilikkagassatut pilersaarutit upperisalerineq isumalioqqissaarnermilu qupp.4) Angajullerni ilikkagassatut anguniagassat tigusiffiit isumalioqqissaarneq ileqqorissaarnerlu inuit pisinnaatitaaffii taakkununngalu tunuliaquttat ilisimasaqarfigissagaat inuunermut apeqqutinut pingaarutilinnut allat isiginnittaasaat isumaallu assortorlugit illersorlugilluunniit ileqqorissaartunik tunngavilersuisinnaassasut (Tigusiffik: ilikkagassatut pilersaarutit upperisalerineq isumalioqqissaarnermilu qupp.13) Ilittut uattullu inuupput. Nunarsuatsinni sorsuffinniit qimaasut inuiaat ilaqutariiaat uattut ilittullu inuupput. Aap allarluinnarmik inooriaaseqarput, oqaaseqarput ileqqoqarlutillu, nunamilu allarluinnarmiillutik. Kisianni assigiissutigaarput uattut ilittullu inuinnaammata. Meeraagunik inuusuttuaraagunik inersimasuugunik utoqqaagunilluunniit ilittulli misigissuseqarput. Inuttut eqqarsartaaseqarnitsinni asanninnerup inuunitsinnut isumaqarnera pigutsigu. Inuunermilu eqqortuliorneq soorlu inoqatinut ajunngitsuliorneq aammalu eqqunngitsuliornerit soorlu qaqugukkut inoqammut ajortuliornerunersoq pigutsigit, qularinngilara assigiinngissuteqarpallaarnavianngitsugut. Ilittulli inuttut toqqissisimallutik innarfissaqarlutik nerisassaqarlutik inuuneqarnissamik pisariaqartititsisuupput. Ilittulli siunissaminnut inersimasunngornissaminnulluunniit takorluukkaminnik anguniagaqarusuttuupput. Inuiaqatigiittut kinaassuseqaramik ileqquminnik aallussisuupput inooriaaseqarlutik, qularnanngitsumillu uagutsitulli ullorsiortarput pingaartitaqartarlutik, soorlu uagut kalaaliussuserput pingaartorsiornernilu ileqqugut malunnartittarigut, inooriaatsitsinnut ilaammata. Tassa imaappoq inoqatinnguagut qimarrattut uattut ilittullu meeraapput, qatanngutaapput, ajaapput, atsaapput, kammalaataapput. Taamaammat susassarivagut? 4

5 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa: Imm. 2. Atuartitsineq tunngavissiissaaq atuartut inoqatinut namminermullu attuumassuteqartunut tunngaviusumik upperisalerinermi ileqqorissaarnermullu eqqarsartaatsimi inuunermut isiginnittaatsinik paasinninnerisa ineriartortinnissaannut. Atuartut paasisimasaqarfigilissavaat inunnut, inuunermut, pinngortitamut kulturimullu isiginnittaatsit kiisalu silarsuarmik paasinnittaatsip kinaassutsiminnut inuunermilu toqqaanerminnut sunniineri ineriartortitsinerilu. (tigusiffik: ilikkagassatut pilersaarutit upperisalerineq isumalioqqissaarnermilu qupp.4) Nunarsuarmioqataanerput. Oqartarpugut ullutsinni nunarsuarmioqataaleraluttuinnarluta. Tamanna qanoq isumaqarpa? Nunarsuatsinni suliniaqatigiiffippassuit pilersinneqarnikuupput, nunat inuiaallu akimorlugit suleqatigiissinnaanissaq ikioqatigiissinnaanissaq aqqutissiuunniarlugu. Soorlu niuernikkut takornariaqarnikkulluunniit. Aamma ima attaveqaatitigut ajornanngitsigisumik periarfissaqarpugut, unnuaq pisimasut nunarsuup illuatungaaniikkaluarpataluunniit ullaarmanna tusarsinnaallutigit. Ullullu ingerlanerani, nunani assigiinngitsuni inuit pingaarutillit, unnuaq taakku pisut pillugit isummersortinneqartarput, iliuusissanillu eqqarsaateqareersimallutik oqariartuuteqartarneri tusagassiutitigut malinnaaffigisarlutigit. Unnunngitsorlu tusariissavarput nunarsuup ilaani allami, tassani nunami unnuaq pisut pillugit aalassassimaarlutik akerliussutsimik takutitsisunngooq. Innannginnitsinni tusaqqissavarput unnuaq pisimasut asserluinnaanik nuna saassunneqaqqissimasoq qaartartumeeriffigineqaqqissimasorluunniit, inuinnaat uattut ilittullu ittut amerlasoorpassuit toqorarlugit ikilerlugit angerlarsimaffeerutsillugilluunniit. Taamaattorli innartaraagut ineeqqatsinni siniffitsinnut innarluartitaarluta qipimmullu poortuulluta, immaqalu facebookimut isersimalluta ullormut misigisagut nuannaarutigisagut, kamaatigisagut, pinngitsuukkagut, pakatsissutigisagut, aqagumulluunniit qilanaarutigisagut, sininneq ajulernerpulluunniit naammagittaalliuutiginiarlugu allanniarluta. Ilaa nunani allani sorsuffiusuni atugarisaasunit allaanerugaluassusia? Aap qanorpiaq atugaqarnersut takorlooruminaappoq. Paasinianngikkaanni ajornaqaaq. Misissuinngikkaanni nalunaqaaq. Taamaammat pissutissaqarpugut nunarsuarmioqataanitta aqqani, atuartitsinermi tiimialunnguani nunarsuarmioqatitta atugarisaat qivialaartarnissaanut, tusagassiutitigut allaatigisanik misissuinikkut, paasinninnikkut inuunitsinnullu sanilliussinikkut. Ikiorsinnaavagut? Naak sorsuffinni pissutsit imaaliallaannaq sunniuteqarfigisinnaanngikkaluarlugit, uagut nunatsinni inuttut ataasiakkaatut inuunitta ingerlanerani isiginnittaatsitsinnut aalassatsitsisinnaaguni isumaqarsimassaaq taamaammallu allannguilaarsinnaalluni. Immaqami inuiattut pisinnaaruttortugut iliuuseqarnissamut allannguisooqataasinnaanissamut? Asukiaq atuartut eqimattakkuutaat sammisaqarnerminni isummersornikkut tamanna tikittussaassavaat, pissanganassaarlu isummersuutit suut qaqilissaneraat. Tamannalu ilikkagassatut anguniaqqusaasuni oqariartuutaavoq, tamannalu uani siunertaavoq. 5

6 Atuartitsinermi tunngaviusumik suleriusissaq aqqusaagassallu Atuartitsissummi ilinniartitsisup atuuffia: ilinniartitsinermi periartaatsit tunngaveqartariaqarput atuartut qinaasineranniit suliamik itisilerilluni misissuinissamut. Atuartut allat qanoq iliornermikkut pineqartumut itinerusutigut paasinninniarsimanerannik, taamaaliornermikkullu inuttut inuunermut isummersimanerannik isiginnilersimanerannillu takutinneqartariaqarput.... (tigusiffik: ilikkagassatut pilersaarutit upperisalerineq isumalioqqissaarnermilu qupp.4) Suleriutsip isikkulikkap sammisap/qulequttap aallartinneraniit, sammisaq naammassinissaanut nutaanik ilisimasaqalersimalluni, najoqqutanillu atuarsimasat imarisaasa aallaavigalugit tunngavilersuilluni isummiussigallaqqissinnaaneranik malitseqartussaaneranik takutitsiniaasussaavoq. Ilikkagassatut anguniaqqusaasut eqikkarlugit sammisassamut qimaasunut tunngassuteqartunut tutsissagaanni assersuusiorfigissagaannilu periarfissarpassuaqarpoq. Unalu sinaakkutissatut siunnersuutaavoq ilivitsukaamik malinneqarsinnaasoq imaluunniit tigulaariffigineqarsinnaasoq, nammineq atuartitsinissamut atuartuutinullu tulluussaqqillugu. Takanna. ATTAT: inuiaqatigiilerineq/samfundsfag Atuartitsissutip iluani paasinnittaatsit: Atuartut ileqqorissaarnissamik qanorlu pissusilersuuteqartarnissamik ingerlatamikkut atuarfimmi pituttorsimanngitsunik isumaqarfiusumi alliartortariaqarput, namminneq allallu apeqqusersuutaannik unamminartitaqarlutik. Atuartitsissut atuartunut oqaloqatigiinnissamik ammasumik pituttorsimanngitsumillu kiisalu upperisarsiornikkut nassuerutiginniffiunngitsumik neqeroorutiginnissaaq. Atuartitsissutip atuartut upperisarsiornernik inuunermillu isiginnittaatsinik allanertanik paasinnittunngornissaat ataqqinnittunngornissaallu peqataaffigissavaa. Atuartitsissutip upperisani ileqqorissaarnermilu apeqqutini amerlangaarsutsimut paasinninneq ataqqinninnerlu siuarsartariaqarpaa, aammali atuartut isummiussanut pingaartitanut sunniuttartunullu allanut inuunerminni sunniuteqartartunut ersarissumik isummersinnaanissaat siuarsartariaqarpaa. (tigusiffik: ilikkagassatut pilersaarutit upperisalerineq isumalioqqissaarnermilu qupp. 6) 6

7 Undervisningsemne i ældstetrinnet: Krigsflygtninge og vort land med udgangspunkt i etik i religion og filosofi. Af Vivi Heilmann, fagkonsulent for samfundsfag, religion og filosofi Vi hører og ser gennem medier, at mennesker i andre lande flygter fra krigshærgede og uroplagede lande på grund af dårlige kår for at finde et bedre og tryggere liv. Hvorfor skal vi andre, som lever i et land uden krige og i Arktis med naturskønne omgivelser med helt andre udfordringer og livsvilkår, forholde os til begivenheder andre steder i verden og til vilkår, som andre folkeslag lever under? Hvorfor skal vi have indsigt i magtkampe mellem andre nationers ledere eller religiøse fejder og konflikter om landområder og endda forholde os til, om vi skal træde hjælpende til her fra landet? Bemærkninger til fagets formål: Det overordnede formål for religion og filosofi er at give kendskab til og indsigt i, at alle mennesker berøres af livsspørgsmål, som ikke umiddelbart kan besvares med ja / nej, eller hvor svaret ikke umiddelbart giver sig i en facitliste (Kilde: Læreplan religion og filosofi, side 3) Læringsmål i ældstetrinnet filosofi og etik kender til menneskerettighederne og baggrunden herfor kan anvende etiske argumenter for og imod andres synspunkter og holdninger omkring tilværelsens vigtigste spørgsmål (Kilde: Læreplan religion og filosofi, side 11) De lever som dig og mig. Mennesker og familier, som flygter fra krigshærgede områder lever som dig og mig. Ja, de har en helt anderledes levevis, sprog og traditioner, og lever i helt andre lande. Men vores lighed består i, at vi alle sammen er mennesker - lige som dig og mig. Om de er børn, teenagere, voksne eller gamle, har de følelser som dig. Også når det gælder tanken om kærlighedens betydning for vores liv. Jeg er sikker på, at vi heller ikke er så væsensforskellige, når det drejer sig om retfærdige / korrekte handlinger, fx velgerninger til andre mennesker, og uretfærdige handlinger, fx hvornår vi handler ukorrekt i forhold til et andet menneske. Lige som dig har de behov for tryghed i livet, og har behov for en seng og mad. Lige som dig har de mål og forestillinger om fremtiden og til et liv som et voksent menneske. De har nationalt identitet, hvor de følger deres traditioner og livsform; det er også sikkert at de fejrer deres nationale mærkedage lige som os, på samme måde som vi værdsætter vores grønlandske identiet og vore traditioner, da de er med i vores identitet og livsform. Formålet for undervisningen i religion og filosofi: Stk. 2. Undervisningen skal give forudsætninger for, at eleverne kan udvikle forståelse for grundlæggende religiøse og etiske livsspørgsmål, der omhandler forholdet til andre mennesker og til dem selv. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan menneskesyn, livssyn, natur- og kultursyn samt verdensforståelse påvirker og udvikler deres personlighed og valg i tilværelsen. (Kilde: Læreplan religion og filosofi, side 3) Med andre ord, mennesker på flugt er børn, brødre, mostre og tanter og venner lige som mig og dig. Derfor vedrører de også os. 7

8 Globaliseringen Vi siger, at vi i dag mere og mere deltager i globaliseringen. Hvad betyder dette? Globalt er der etableret mange institutioner for at tilvejebringe samarbejde og gensidig hjælp på tværs af folkeslag og nationer, fx idenfor handel og turisme. Kommunikationen er nu så effektiv, at vi informeres om nattens begivenheder på den anden side af kloden næste morgen. Og i løbet af dagen fortolker og forklarer kommentatorer fra flere lande nattens begivenheder, og vi følger med når de kommer med deres løsningsforslag gennem medierne. Og inden aftenen hører vi om uro og demonstrationer i andre dele af verden mod de samme begivenheder, som fandt sted i løbet af natten. Inden vi går i seng hører vi at landet igen er blevet angrebet eller bombet, så mange civile mennesker som dig og mig bliver dræbt, såret eller mistet deres hjem. Vi går så i seng i vores lille soverum og trækker dynen over os, evt. logget ind på facebook for at kommentere og skrive om dagens gode oplevelser, forargelser, undladelser, skuffelser, eller hvad der kommer af glæder i morgen, eller for at klage over at vi nu ikke kan falde i søvn. Er dette ikke meget forskelligt fra forhold i krigshærgede lande? Ja, det er vanskeligt at forestille sig, hvordan de helt konkret har det. Det bliver helt umuligt uden at hente informationer. Vi ved det ikke, hvis vi ikke undersøger. Derfor har vi grund til at benytte et par undervisningstimer til at se på, hvordan andre mennesker har det i andre dele af verden ved at læser artikler i medier, forstå dem og sammenligne dem med os. Kan vi hjælpe dem? Selv om vi ikke direkte kan påvirke forholdene i de krigshærgede lande, kan disse begivenheder påvirke og ændre vores individuelle holdninger. Det er måske muligt, at vi som folkeslag kan hjælpe til og være med til at ændre på forholdene? Det ved jeg ikke, men eleverne kommer til at berøre og forholde sig til disse emner i deres gruppearbejder. Det bliver spændende at høre, hvilke ideer og holdninger de kommer med. Læringsmålene er tydelige og dette er hensigten med denne artikel. Tilrettelæggelse af undervisningen. Lærerens rolle i undervisningen: Metodikken baserer sig derfor på en bevægelse fra elevernes søgen til en dybere undersøgelse af et givent emne. Eleverne må præsenteres for, hvorledes andre har forsøgt at vinde dybere indsigt på området og ud fra denne proces har fundet sig en personlig stillingtagen og holdning til tilværelsen.... (Kilde: Læreplanen religion og filosofi, side 6) Hele det tilrettelagte forløb over et emne skal gerne give ny indsigt og foreløbig stillingtagen efter man har gennemgået kilderne. Der er mange muligheder og eksempler, hvis man kombinerer læringsmål, når man skal arbejde med et emne om flygtninge. Dette forløb er et forslag til en undervisningsramme, som man kan benytte helt eller delvist og tilpasse det til sine elever. Værsgo. ATTAT: inuiaqatigiilerineq/samfundsfag Selvforståelse inden for faget: eleverne bør gennem en moralsk og etisk dimension vokse op i et fordomsfrit skolemiljø, hvor de bliver udfordret af de spørgsmål, som de selv og andre stiller. Faget stiller sig til rådighed for eleverne med en åben og fordomsfri dialog uden bekendelsesmæssige bindinger. Faget skal bidrage til, at eleverne opnår indsigt i og respekt for andres tros- og livssyn. Faget bør fremme forståelse og tolerance for mangfoldigheden i religiøse og moralske samt etiske spørgsmål, men også stimulere til bevidste holdninger med hensyn til eleverne egne forankringer i værdier og faktorer, som påvirker deres tilværelse. (Kilde: Læreplan religion og filosofi, side 5) 8

9 9

10 Inuunermi apeqqummut, inuiaqatigiinniluunniit ajornartorsiummut tunngavilersuilluni isummiussisinnaaneq iussaq Sammisaq / Qulequtaq / Isumm 10

11 Argumenterende stillingtagen til et problem eller et livsspørgmål Samfundsfag, Religion eller filosofi Emne / Overskrift / Påstand NAJOQQUTANIK ASS. ATUARNEQ Arlaliussapput, sanillersuussisinnaanissaq anguniarlugu KILDE LÆSNING skal være flere, for at kunne sammenligne MULTIMODAL TEKST - FAGLIG LÆSNING ALLAATIGISARTAA Fortløbende tekst ALLASSIMANNGITSORTAI Diagram, graf, faktabox, Billeder OQAATSIT / TAAGUUTIT SAMMISAMUT ATTUUMASSUTILLIT ISUMAAN- NIK ATUUFFIINILLU PAASINIAANEQ IMALT. QULAAJAANEQ Begreber / termer indenfor emnet undersøges og afklares 11

12 Angajoqqaannut pinnguaat Atuakkiortoq Liili Kleist, Inerisaavik Atu PiSiu Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit / Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd Qanoq isumaqarpisi?-mi siunertaavoq, meeqqerivimmi /atuarfimmi meeqqat inuusuttullu inuuneranni apeqqutit pingaarutillit atoruminaassinnaasullu pillugit angajoqqaaqatigiit akornani eqqartueqatigiisinnaaneq. Pissutsit angajoqqaat soqutigisaat pinnguaammi qitiutinneqarput, angajoqqaaqatigiillu pitsaasumik imminnut ataqatigiilernissaannut aqqutissiuisuulluni, taamaalillunilu meeqqanut/ inuusuttunullu ulluinnarni inuunerannut iluaqutaasinnaalluni. Pinnguaat 3-nik sammivilinnik nallukattaqarpoq (korteqarpoq) makkuninnga imaqartunik; akunnattoornerit, aaliangersimasumik qulequtaqartut, nallukattallu allanneqanngitsut, angajoqqaat eqqartorusutatik aallaavigalugit allattorneqarsinnaasut. Qanoq isumaqarpisi? / Hvad syntes I? Pinnguaatip aallaavigaa Samspillet, Danmarkimi Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiinnit (DKR) suliarineqarsimasoq. PiSiu pillugu imaluunniit facebookimi annerusumik paasisaqarsinnaavutit. pi Angajoqqaannut pinnguaat atuarfimmi meeqqerivimmilu ataatsimiinermi saniatigut sammineqarsinnaavoq, qanorlu ingerlanneqarnissaa ilitsersuutitaa, nallukattallu sammisassat, karsip iluaniipput. Sk Pisariaqarporlu ilinniartitsisoq, meqqerisoq angajoqqaaannik ataatsimiitsitsinnginnermi pinnguaat ingerlanneqarnissaannik piareersarfiginissaa, piffissarlu atorusutaq aaliangersimanissaa. Ilinniartitsisup, meeqqerisup suliffimminni meeqqat akunnerminni pissusaat takusartakkatillu aallaavigalugit nallukattat/kortit allassimasut aaliangersorsinnaavai, allanneqanngitsunillu ilallugit, angajoqqaat nammineq eqqartorusutaminnik allatuiffigisinnaasaannik. Pinnguaat kalaallisuungortinnginnerani naqiterneqannginnerminilu atuarfimmi misilittarneqarsimavoq, angajoqqaannillu pisariaqartinneqartutut iluarineqarlunilu oqaatigiumaneqarluni. Neriuppugullu Kalaallit Nunaani atuarfinni meeqqerivinni, paaqqinnittarfinnilu atorluarneqarumaartoq. Oqallilluarisi! 12

13 Spil for forældre arfinnut Af Liili Kleist, Inerisaavik nnguaat PiSiu Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit / Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd. Hensigten med Qanoq isumaqarpisi? / Hvad synes I? er at hjælpe forældre med at tale sammen om vigtige og evt. svære problemstillinger omkring børnenes/ olespil de unges dagligdag i henholdsvis børnehaven og skolen. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre, og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen, og dermed trivsel og tryghed for børnene /de unge. Spillet består af 3 kort med henholdsvis dilemmaer, temaer og blanke kort, som forældre selv kan udfylde med de emner, som de ønsker at have en debat om. spillets forløb og hvor lang tid man vil bruge i forældremødet. Læreren eller pædagogen kender og ser børnenes adfærd på arbejdspladsen og kan vælge kortene samt blanke kort inden forældreaften, som forældrene kan udfylde efter behov. Inden spillet blev oversat til grønlandsk og trykt prøvede man det af på en skole, og forældrene har udtrykt, at spillet afdækker deres diskussionsbehov og at det er et godt spil. Vi håber spillet bliver rigtig godt brugt på skolerne, børnehaver og fritidshjem her i Grønland. Rigtig god diskussion! Qanoq isumaqarpisi? / Hvad synes I? har afsæt i spillet Samspillet, som er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd i Danmark (DKR). Læs mere om PiSiu på eller på facebook. Spil for forældre kan bruges ind til forældremøder på skoler og børnehaver, og i kassen findes spilleregler samt ideer til, hvordan spillet kan arrangeres. Det er vigtigt at læreren eller pædagogen forbereder 13

14 Simon Lennert Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmi pisortaq nutaaq Nychef for Uddannelsesstyrelsen Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aqutsisoqarfiuvoq nutaaq pilersinneqaqqammersoq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup ataani inissisimasoq. Simon Lennert 51-inik ukioqartoq Kanukokamit siunnersortaanertut atorfeqarfigisaminit nuuppoq. Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisutut ilinniarsimasuuvoq Danmarks Pædagogisk Universitetip atuukkallarnerani suliniutinik aaqqissuussaanermilu ineriartortitsinermi diplomimut ilinniarsimalluni. Taakkua saniatigut Simon Lennert nunaqarfinni atuarfinni aqutsisuusimavoq kiisalu Nalunnguarfiup Atuarfiani sisimiuniittumi pisortaasimalluni. Aqutsisoqarfimmi pisortatut akisussaaffigissavai siuttuuffigalugulu meeqqat atuarfianut inatsisip atuutilersinneqarnissaa. Siunertaalluni, nukittorsassallugit: Meeqqat atuarfianut inatsisip atuutsilersinniarneqarnera Siunnersuineq Atuartitsinermut atortussianik inerisaaneq pikkorissaanerit, ilinniaqqinnerit naannerusut ilinniaqqinnerillu ingerlaqqiffiusut perorsaanikkut/pamersaanikkut misissuinerit inerikkiartortitsinerillu meeqqat atuarfianik nalilersuineq nakkutilliinerlu suli atualinngitsut meeqqallu atuarfiata ataqatigiisinnissaa Taakkua saniatigut Simon Lennertip inatsisit allat meeqqat atuarfianut attuumassutillit atuutsilersitsiniarnerat siuttuuffigissavaa ilaatigut ukua, Efterskolit pillugit inatsit, Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat. Uddannelsesstyrelsen er en ny styrelse, der er oprettet under departementet for Uddannelse. Simon Lennert er 51 år, og kommer fra en stilling som seniorkonsulent i KANUKOKA. Han er uddannet som lærer ved Ilinniarfissuaq og har ved det daværende Danmarks Pædagogiske Universitet gennemført en diplomuddannelse i projekt og organisationsudvikling. Derudover har Simon Lennert været skoleleder i bygdeskoler og skoleinspektør i Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut. Som styrelseschef får han ansvaret for at være i spidsen for implementering af Inatsisartutlov om folkeskolen. Målet er, at styrke: implementeringen af hele folkeskoleloven den faglige konsulenttjeneste udviklingen af undervisningsmaterialer kurser, efter- og videreuddannelser pædagogisk udrednings- og udviklingsarbejde evalueringen af og tilsynet med folkeskolen sammenhæng mellem før- og folkeskole Derudover skal Simon Lennert lede det fortsatte arbejde med implementeringen af en række Inatsisartutlove på skoleområdet, blandt andet om efterskole loven og Inatsisartutloven om frie grundskoler og undervisning i hjemmet. Det var i forbindelse med vedtagelsen af Finanslov for 2015, at Uddannelsesstyrelsen blev etableret under Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke imut Aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneranut atatillugu Ilinniartitaanermut. Aqutsisoqarfik pilersinneqarpoq Ilinniartitaanermut, Kulturimut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani inissisimasussanngorlugu.

15 Vivi Heilmann Inuiaqatigiilerinermi Upperisalerinermi Isumalioqqissaarnermilu Siunnersorti Konsulent for samfundsfag, religion og filosofi M vih@inerisaavik.gl T Faagit atuartitsissutit mikisutut isigineqarlutik tunulliunneqaqqajaasartut ineriartortitsiffiginissaanut suleqatiseraassi. Faagit imarisamikkut annertoorujussuarmik inuunermut pingaarutilittut inissisimasuupput. Illuatungaani inuiaqatigiilerinermi nunatta oqaluttuarisaanerani inuiaqatigiittut ineriartorsimanerput ullumikkullu killiffeqarnerput. Inatsiseqarnikkut sinaakkusersorneqarnerput oqartussaaqataaneq sakkugalugu aaqqissuussaanerput. Nunarsuarmioqataalluta inuiannguuvugut immikkuullarissut, ilaatigut issittormiuunerput pillugu isiginiarneqaatigisaqaarput. Tusagassioriaatsit assigiinngitsut attaveqarnerup sukkanerullunilu ajornanngissigaluttuinnarnera peqqutaallutik saqqumilaaraluttuinnarnerput. Kalaallit Nunaanni innuttaasutut siunissamut isumalluarnikkut nunannguatta ineriartornerani suleqataanissaq kivitseqataanissarlu pisussaaffilersuutigineqarnerat milliartunngiivittussaapput, taamaammallu ilisimasaqarfiginissaat atuartitsinitsigut tunngaviliiffigisariaqarpagut. Illuatungaani inuunitsinni sumilluunniit sumiluunniillu upperisaqarnissaq pisinnaatitaaffigaarput pinngitsoorsinnaasaratigulu. Inuunerup ingerlarngani atugassarititaasut ilaatigut imaannaanngitsut aammali nuannersorsuit aqqusaartarpaatigut imaluunniit aqqusaartarpagut. Apeqquterpassuit imaaliallaannaq akissutisiffigisinnaanngisagut nunarsuatsinni atuupput aamma eqqarsaatitsinni. Inatsisit allassimasuugaluarpata allassimasuunngikkaluarpataluunniit, eqqortuusorisamik eqqunngitsuusorisamillu sinaakkutaqarluta inooqataanitsinni inooqatigiinnitsinnilu najoqqutaqartuarnissarput inuunitsinni tunngavigaarput inuunermi naleqqatut sumiissusersiutitullu sakkugisaralutigu. Jeg indbyder til samarbejde om udvikling af undervisningsfagene, som bliver tilsidesat og anset som små. Fagenes indhold har stor betydning for livet og tilværelsen. På den ene side indeholder samfundsfaget Grønlands historie, samfundets udvikling samt vores stilling i dag. De juridiske rammer samt demokratiske organisering. Vi er et lille og særligt folkeslag i en global verden, bl.a. ser man til os som arktiske folk i stort omfang. Vi kommer mere frem gennem forskellige medier, der bare bliver hurtigere og raskere. Som borgere i Grønland med forventninger til fremtiden skal vi tage vores del i landets udvikling, hvor kravene om deltagelse og forpligtelser ikke bliver mindre. Det bliver så vores opgave at tilvejebringe denne viden gennem vores undervisning, som er grundlaget for vores samfund. På den anden side har vi religionsfrihed og kan heller ikke undvære religionen. I løbet af livet gennemgår vi bl.a. vanskelige perioder, men store glæder kommer også os forbi eller vi oplever dem selv. Mange spørgsmål uden umiddelbar løsning finder vi over alt i verden, men også inde i os selv. De skrevne og uskrevne love danner grundlaget for vores liv som medborgere og som samfund, hvad enten vi synes rammerne er rimelige eller urimelige, og benytter dem som normer og værdier til at orientere os i livet. Selvom jeg synes at de to fag indholdsmæssigt er forskellige, så har de dog meget til fælles. Som ny konsulent har jeg store forventninger til i samarbejde med jer at lade de to fag samarbejde og skabe udvikling i undervisningen. Taamaammat isumaqarpunga faagit marluusut imarisamikkut assigiinngissinnaagaluaqalutik tunngavimmikkut ataqatigiittorujussuupput. Uannullu siunnersortitut nutaatut ingiaqatigiisillugit ilissi suleqatigalusi atuartitsinikkut ineriartortitsiffiginissaat isumalluarfigeqaara. 15

16 Lone Kokholm Kalaallisut atuartitsinermi siunnersorti, Ineriartortitsivik Fagkonsulent i grønlandsk, Implementeringsafdelingen Ukioq atuarfiusoq una 2015/16 aggustip aallaqqaataani Inerisaavimmi/Ineriartortitsivimmi kalaallisut atuartitsinermi siunnersortinngorpunga, ukiut 29-t ilinniartitsisooreerlunga. Ilulissaninngaanneersuuvunga Saqqami inunngorpunga 1960-imi. Paamiuni atualeqqaarpunga. Ilulissanut nuunnitsinni AMS-imi atuartuuvunga 3.kl Real ilanngullugu. Kalaallisut oqaluttuuvunga imili Nuummiunngorpunga. Nuummi HF-imi ilinniartunngorpunga taassumalu kingorna Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniatut ilinnialerlunga imi naammassivunga, kalaallisut atuartitsineq liniefageralugu. Ilinniartitsisutut atorfinikkamali angajullerni atuartitsisarpunga. Ukiut siulliit 18-init USK/Ukalisami ilinniartitsisuuvunga mut. Ukiut kingulliit 11-t Kangillinnguit Atuarfianni aamma angajullerni ilinniartitsisuuvunga fagini: Kalallisut ilitsoqqussaralugu aamma kalaallisut ilitsoqqussarinagu inuiaqatigiilerineq/samf Upperisalerineq/eqqars Rel/filosofi kiisalu inuttut inerikkiartorneq/puv. Taakkua saniatigut atorfiit arlallit aamma ilanngullugit ingerlappakka: Misilitsissusiortunut/opgavekommission kalaallisut ukiuni 25-ni, Annerni siunnersortitut/skolevejleder, Trinleder, Teamkoordinator angajullerni, TR, Ilinniarfissuarmut attaveqaataaneq/ kontaktperson katillugit ukiut 25-it, Pæd.råds mødelederitut, Ilinniusiortoq aamma GU-mi kalaallisut. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsissutinut allattariarsornermi aamma oqaluttariarsornermi censoriusarpunga nuna tamakkerlugu ukiut kingulliit 27-it. Taamaattumik atuarfiit nunatsinni ineriartortinneqarnerannut malinnaalluarpunga sulilu ineriartortitsinermut sapinngisamik peqataallunga. Kursusertitsineq siulleq peqataaffigereerpara, tullissai qilanaarnat. Immikkut iliuuseqarniarnermi kalaallisut atuartitsineq pitsanngorsarniarlugu siunnersortitut atuarfiit/ilinniarfiit maani Nuummiittut arlallit saqqummiiffigereerpakka. Atorfigiligara unammillernartoqarpoq kisianni aamma nuannaraara misigisimagama sapiunnanga. Ineriartortitsinermut nutaamut peqataalerpunga atuartitsissutini allani siunnersortit peqatigalugit suleqatigalugillu. Taamattaaq kalaallisut angajullerni ilinniartitsisut nalorninatik suleqateqarlutik piareersaasiornissaat inassutiginarpoq kiisalu fc.attat. gl atorlugu kalaallisut atuartitsinermi quppersagaq nutarterlugu aallartippara alakkarisiuk. Siunnersuutit, ilisimalikkanut ilisimasassanullu takusassanik immikkut mappiliorama siunnersuutinik ilisimasanik ilisimasassanillu avitseqatigiiffigisassavarput. Sulilluarisi. Jeg blev ansat som fagkonsulent i faget grønlandsk pr. 1. august i skoleåret 2015/16 ved Inerisaavik/Implementeringsafdelingen, efter jeg har været lærer i 29 år. Jeg kommer fra Ilulissat jeg er født i Saqqaq i Jeg kom første gang i skole i Paamiut. Da vi flyttede til Ilulissat gik jeg på AMS fra 3.kl. til og med 3. real i perioden Jeg er grønlandsk sproget. Jeg flyttede til Nuuk i Jeg gik på HF i Nuuk i årene , hvorefter jeg læste til lærer på Ilinniarfissuaq fra 1982 og blev færdig i 1986 med grønlandsk som liniefag. Siden jeg blev ansat som lærer, har jeg undervist i ældstetrinnet. De første 18 år underviste jeg på USK/Ukaliusaq fra 1986 indtil De seneste 11 år var jeg ansat på Kangillinnguit Atuarfiat, også på ældstetrinnet og underviste i fagene: grønlandsk som første sprog og grønlandsk som andet sprog Samfundsfag Religion/filosofi samt personlig udvikling/puv. Der ud over har jeg bestridt flere funktioner: Opgavekommission i faget grønlandsk i 25 år, skolevejleder i ældstetrinnet, Trinleder, Teamkoordinator i ældstetrinnet, TR, kontaktperson til Ilinniarfissuaq i alt i 25 år, mødeleder i pæd.råd, lærebogsforfatter også til GU i grønlandsk. 16

17 I de sidste 27 år har jeg været censor ved nationale mundtlige og skriftlige afgangsprøver i folkeskolen. Derfor har jeg fulgt godt med i folkeskolens udvikling her til lands og stadig, gerne følge med og deltage i denne udvikling så godt jeg kan. Jeg har fulgt med i det første kursus, og venter spændt på de næste. I forbindelse med særlig indsats har jeg som fagkonsulent fremlagt forbedringsforslag til faget grønlandsk i flere skoler og uddannelsesinstitutioner her i Nuuk. Min nye stilling har udfordringer, men jeg kan godt lide det, da jeg føler at jeg har faglige kvalifikationer. Jeg er med i de nye udviklingstiltag i samarbejde med andre fagkonsulenter. Jeg vil opfordre til, at lærere i ældstetrinnet trygt samarbejder omkring planlægningen (piarersaasiorneq) og jeg har igangsat opdatering af hæftet om undervisningen i faget grønlandsk i fc.attat.gl I kan logge jer ind. Jeg har lavet en speciel mappe som indeholder forslag og allerede kendte samt ukendte materialer der kan vi dele forslag og udveksle kendte og ukendte ideer og materialer. God arbejdslyst Laila Vivian Petersen Ilinniusiorfik, Aaqqissuisoq Undervisningsmiddelforlag, Forlagsredaktør 2013-imi ilinniartitsisunngorpunga Atuarfik Hans Lyngemilu kalaallisut, tuluttut, qallunaatut, eqqumiitsuliorneq ilusilersuineq, assassorneq ilusilersuinerlu, inuttut inerikkiartorneq atuartitsissutigisarlugit, kiisalu klasselæretut, akullernilu alloriarfimmi aqutsisutut atorfeqarlunga : Atuakkiorfik-imi, Toornaq Consultingimilu sulianik ingerlatsisartutut ataqatigiissaarisutut, webmasteritut, siulersuisuni ilaasortatut sulinikuuvunga, kiisalu saqqummersitarpassuarnut aaqqissuisuunikuuvunga, soorlu Kalaallisuuliorneq Arnanut kalaallisuuliornermik ilitsersuut / Nationaldragten Vejledning i fremstilling af kvindens nationaldragt. il.il. Uddannet lærer i 2013 og undervist ved Atuarfik Hans Lynge i fagene grønlandsk, engelsk, dansk, kunst, - og arkitektur, håndarbejde & design, personlig udvikling, samt fungeret som klasselærer og trinleder for mellemtrinnet : Ansat ved Atuakkiorfik og Toornaq Consulting, som projektleder,- & koordinator, webmaster, bestyrelsesmedlem, samt redaktør på mange udgivelser bl.a. Kalaallisuuliorneq Arnanut kalaallisuuliornermik ilitsersuut / Nationaldragten Vejledning i fremstilling af kvindens nationaldragt mv. 17

18 Apps atuartitsinermut / Apps til undervisningen All./Af: Fagkonsulent Trine Pauck Hansen & fagkonsulent Brita Toft Hyldgaard Minimale par ipad Android Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Qallunaat oqaasii Klasse alloriarfik: Nukarliit alloriarfiat Allaatiginera: App taanna pinnguaataavoq, atuartup nipinik qallunaat oqaasiini assingusunik immikkoortitsiniarnerminut atorsinnaasaa. Nipit assingullutik paarlaanneqarsinnaasut atuartup suliarisinnaasai tassaapput b p, d t, g k, kn kl, l n, l s aamma m n. Atuartup nipit assigiingajattut marluk sammigaangamigit pinnguaatit sisamat atorsinnaavai, Ballonpop, Lykkehjul, Skattejagt aamma Bilræs, kajumissaatitut pitsaasutut pointinik katersiffiusinnaasut. Atuartup pointet katersani Butik-imi bamsiminut atisanik atortussanillu allanik pisissutigisinnaavai Mit værelse-milu atisalersorsinnaallugu. Oqaatsinik assilissat ilaat atuartut ilisimagunanngilaat, taamaammat aallartilinnginnermi atuartut oqaatsit assilissallu isumaannik ilitsersuutteqqaartariaqarput. Pinnguaat ajornanngitsunnguuvoq atuartullu sumut qanorlu ingerlanissartik pilertortumik paasisinnaavaat, nammineerlutillu sukkasuumik pinnguaatigilersinnaallugu. Pinnguaat klassimi atuartitsinermi atorneqarsinnaavoq, soorlu nipit aalajangersimasut ataqatigiittut samminerini imaluunniit atuartut nipinik paasinninnissamut immikkut pisariaqartitsisut immikkoortillugit atorneqarsinnaalluni. Pinnguaat oqaloqatigiitsitsilluni atuartitsinermut tulluarsarumagaanni atuartut pinnguarlutik suleqatigiitsinneqarsinnaapput, taamaalillutik oqaatsit pillugit isumasioqatigiissinnaallutik. Atuartut pinnguareerunik imminnut oqaluttuussinnaapput, bamsertik atisanik sunik atisalersimanerlugu atortunillu sunik atortulersimanerlugu eqqartorlugu. Pinnguarnermi oqaatsit nutaat pissarsiat oqaloqatigiinnermi allalluniluunniit sammisaqarnermi atorneqarsinnaapput, soorlu oqaatsinik naggateqatigiinnik imaluunniit oqaaseqatigiinnik sammisaqarnermi nipit assitallit pinnguaammit pissarsiat isumalimmik atorneqarsinnaallutik. 18

19 Minimale par ipad Android Pris: Gratis Fag: Dansk Klassetrin: Yngstetrin Beskrivelse: App en er et spil, som kan hjælpe eleven til at lære at skelne lyde, som på dansk ligger tæt på hinanden. De lydforvekslinger, der kan arbejdes med, er b p, d t, g k, kn kl, l n, l s og m n. For hvert lydpar kan eleven arbejde med 4 små spil, Ballonpop, Lykkehjul, Skattejagt og Bilræs, hvor der, som en god motivationsfaktor, kan optjenes point. For de optjente point kan eleven efterfølgende købe tøj og andre rekvisitter i Butik til sin bamse, som kan klædes på i Mit værelse. En del af ordbilleder kender eleverne formodentlig ikke, derfor kræver de en introduktion, så ord og billeder bliver meningsfulde for eleverne. Spillet er let og overskueligt at navigere i for eleverne, og de vil hurtigt kunne arbejde med det selvstændigt. På den måde kan spillet bruges både til klasseundervisning, hvor man arbejder specifikt med fx et bestemt lydpar eller som en differentieringsmulighed for de elever, som har behov for ekstra fokus på lytteforståelse. For at tilpasse det til en kommunikativ undervisning kan man lade eleverne arbejde sammen om at spille, og på den måde give plads til sproglig forhandling. Efter anvendelse af spillet kan eleverne vise og fortælle hinanden, hvilket tøj og rekvisitter de har udstyret deres bamse med. De nye ord fra spillet kan også tages med ind i mundtlige og/eller skriftlige aktiviteter, hvor der fx arbejdes med rim og sætninger, hvor ordene fra ordbillederne og spillet bruges i en meningsfuld sammenhæng. 19

20 LITE ilaannakortoq, 25 kr. King of Math Junior FULL tamakkiisoq, 39 kr. ipad Android King of Math apps inik tamanik katersuiffik Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Matematikki Klasse alloriarfik: Nukarliit alloriarfiat akulliillu alloriarfiata aallartinnera Allaatiginera: King of Math Junior app iuvoq sungiusaat, atuartut matematikkimi piginnaasaminnik uteqqiiffigisinnaasaat ilisarnaatinillu sungiusarnermi nuannersumik soqutiginartumillu ilinniarfigisinnaasaat. App taanna nukarliit alloriarfianni matematikkimi atuartitsinermut naliginnaasumut iluaqutigalugu ilanngunneqarsinnaavoq. Imarisaa ukiuni akullerni pisimasuutinneqarpoq, atuartoq naasorissaasuaqqatut angutitut arnatulluunniit aallartippoq, inuiaqatigiinnilu qaffariartuaarluni matematikkimi suliassat nalorsitsaarutillu naammassisarneri aqqutigalugit. App ajornanngitsunnguamik suliaavoq, matematikkimi immikkoortunit assigiinngitsunit suliassartaqarluni: kisitsineq, katiterineq, ilanngaaneq, amerlisaaneq, agguaaneq, geometri, sanilliussineq, uuttortaaneq, nalorsittaarutit avitallu immikkoortut/atuakkat sungiusaatit assigiinngitsut katillugit 10-upput, tamarmik immikkut 9-nik kapitalillit (kapitalit tamarmik immikkut 10-nik suliassartaqartut). Atuakkani kapitalinilu tulleriittuni ilikkagassat qaffakkiartorput, atuakkamiit/immikkoortumiit kapitalimiillu tullianut suliassat ajornarsiartormata. App akeqanngitsoq pingasunik assigiinngitsunik immikkoortoqarpoq (kisitsineq, katiterineq ilanngaanerlu) immikkoortunilu tamani atuagaq siulleq kisimi iserfiusinnaalluni. Immikkoortut/atuakkat kapitalillu tamaasa piumagaanni tamakkiisoq pisiarisariaqarpoq. Atuartut ilaannikkut allatat annikinnerusut atuartussaasarpaat tassa atuartut nukarliunerusut suliassat ilaannik akisisinnaagaluarpataluunniit, atuartut app atortillugu qallunaatut paasinnillutillu atuarsinnaasariaqarput, imaluunniit arlaata apeqqutit atuartumut nipituumik atuarsinnaassavai. App ip ilaani suliassat taamaallaat assit matematikkimilu ilisarnaatit atorlugit suliarineqarsinnaapput. Suliassat assigiinngissitaarput ilaatigullu atuartut akissutissat 2 4 t akornanni toqqaasussaavoq, kisitsisit kanaartaanni kisitsimmik inissiisussaalluni, kisitsimmik nalunaaqutsiisussaalluni, katitertarissami ikkussisussaalluni, akissummik eqqortumik allattussaalluni il.il. App taanna taamatut suliaammat matematikki assigiinngitsuniit sammissallugu periarfissaqarpoq taamaammallu matematikkimi app-init sungiusaatinit allanit amerlasuunit tamanna allaassutigalugu. Atuartup angusani siuariartorninilu malinnaaffigissagunigit kinaanini allaqqaartussaavaa. Klassimi atuaqatit unammiffiginissaat periarfissaqarpoq imaluunniit allat kikkuusinnasut (online-imik pinnguarusukkaanni), atuartorlu angusaminik soorlu klassimi atuaqatiminik imaluunnit ilinniartitsisuminik angajoqqaaminilluunniit peqateqarsinnaavoq. Atuartunut angajulliunerusunut app King of Math pissarsiarineqarsinnaavoq, King of Math Junior-imit ineriartortitaanerusoq. 20

21 LITE version, 25 kr. King of Math Junior FULL version, 39 kr. ipad Android indsamlingskasse med alle King of Math apps Pris: Gratis Fag: Matematik Klassetrin: Yngstetrin og begyndelsen af mellemtrinnet Beskrivelse: King of Math Junior er en trænings app, hvor eleverne på en interessant og sjov måde kan repetere matematiske færdigheder og træne symbolbehandling. App en kan med fordel anvendes som et supplement til den almindelige matematikundervisning på yngstetrinnet. Handlingen er sat i et middelaldermiljø, hvor eleven starter som mandlig eller kvindelig bonde, og gradvist arbejder sig op af den sociale rangstige ved at løse matematikopgaver og løse gåder. Opbygningen af app en er simpel og intuitiv med opgaver inden for forskellige matematiske kategorier: tælle, addition, subtraktion, multiplikation, division, geometri, sammenligning, måling, gåder og brøker der er i alt 10 forskellige kategorier/træningsbøger med 9 kapitler i hver (med 10 opgaver i hvert kapitel). Der ligger en faglig progression i dels bøgernes og kapitlernes rækkefølge, da sværhedsgraden øges for hver bog/kategori og kapitel. I den gratis app-version er der adgang til 3 forskellige kategorier (tælle, addition og subtraktion) og der er kun adgang til den første bog i hver kategori. Hvis man ønsker adgang til samtlige kategorier /bøger og alle kapitler, skal man købe den fulde version. Ind i mellem skal eleverne læse og forholde sig til mindre tekstpassager dvs. at selv om yngre elever vil kunne besvare en del af opgaverne, forudsætter arbejdet med app en, at eleven forstår og læser dansk, alternativt skal der være én, som læser spørgsmålene højt for eleven. Andre steder løses opgaverne udelukkende vha. billeder og matematiske symboler. Opgavetyperne er varierede og er fx baseret på, at eleverne skal vælge mellem 2 4 svar, placere tal på tallinje, markere tal, placere puslebrikker, skrive det rigtige svar m.fl. netop denne variation og dermed muligheden for at anskue matematikken på forskellige måder betyder, at denne app adskiller sig fra mange andre matematik trænings apps. Eleven skal oprette en profil for at følge sine resultater og fremskridt, og der er mulighed for at spille mod kammerater i klassen eller tilfældige modspiller (det kræver, at man spiller online), og eleven kan dele sine resultater med fx klassekammerater eller lærer og forældre. Til de ældre elever findes app en King of Math, som er en udbygning af King of Math Junior. 21

22 isequences ipad Android FULL tamakk iisoq 29 kr. Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Atuartitsissutit tamaasa Klasse alloriarfik: Alloriarfiit tamaasa Allaatiginera: Meeqqanut autismemik aamma Aspergers syndromilinnik ilinniartitsilluni atugassaq. App taanna sakkugalugu ulluinnarni pisartut naliginnaasut 100-it assigiinngitsut sungiusarlugillu sammineqarsinnaapput (soorlu assannik errorneq, atisalersorneq, innarneq), aamma suliassaasartut allat (soorlu busserneq, nakorsiarneq, pisiniarfiliarneq, timersorneq) misigissutsillu (soorlu nuannaarneq, aliasunneq, tupaallanneq, ersiorneq) ulluinnarni pisartut nuannersumik kajuminnartumillu sammineqarsinnaapput, app ilu atuarfimmi angerlarsimaffimmilu atorluarsinnaalluni. Assit ikiortigalugit meeqqat pisut assigiinngitsut 100-it iserfigisinnaavaat, tassanilu eqqoriassavaat tulliullugu pisussaq suussanersoq, pisunilu 60-ini allani meeqqat oqaatigissavaat, Tatus ikinngutaalu misigissutsinik sunik oqaatiginninniarnersut. Ilaannakortumi taamaallaat pisut amerlanngitsut sungiusarneqarsinnaapput. Pisut tamakkerumagaanni tamanik imaqartoq pisiarisariaqassaaq. Tatus ikinngutaalu pisuni assigiinngitsuni tamani meeqqat ikiussavaat, katillugit titartakkani assigiinngitsuni 6-ini. Maannakkuugallartoq app taanna oqaatsinik sisamanik oqaasertaqarpoq (ilaatigut tuluit oqaasiinik), sivitsunngitsorli qaangiuppat app taanna aamma qallunaatut oqaasertaqalissaaq. 22

23 isequences ipad Android FULL version 29 kr. Pris: Gratis Fag: Alle Klassetrin: Alle Beskrivelse: Et pædagogisk værktøj til børn med autisme og Aspergers syndrom. Ved hjælp af denne app trænes og praktiseres 100 forskellige sekvenser om almindelige situationer i dagligdagen (fx vaske hænder, tage tøj på, gå i seng), aktiviteter (fx tage bussen, gå til læge, handle i butikken, dyrke sport) og følelser (fx glæde, sorg, overraskelse, frygt) der arbejdes med hverdagssituationer på en sjov og motiverende måde, og app en vil med fordel kunne anvendes både i skolen og i hjemmet. Ved hjælp af billeder introduceres børnene for 100 forskellige situationer, hvor de skal gætte, hvad der vil ske som det næste, og i andre 60 situationer skal børnene sige, hvilke følelser de mener, at Tatus og hans venner udtrykker. I lite versionen er det kun muligt at træne et begrænset antal sekvenser. Hvis man ønsker adgang til samtlige sekvenser, skal man købe den fulde version. Tatus og hans venner, i alt 6 forskellige tegneseriefigurer, hjælper børnene gennem alle sekvenser. Indtil videre kan man vælge mellem 4 forskellige sprog i app en (bl.a. engelsk), men inden længe vil app en også være tilgængelig på dansk. 23

24 Juulli App Jule App Shadow Puppet Edu ipad Android Akia: Akeqanngilaq Atuartitsissut: Atuartitsissutit tamaasa Klasse alloriarfik: Alloriarfiit tamaasa Allaatiginera: Shadow Puppet Edu app iuvoq atoruminartoq, PowerPoint-imi diasshow assigingajappaa, app ili una atorlugu assit/filmit/nipit ataatsimoortinnissaannut periarfissaqarpoq. Atuartut soorlu qaqqami misissuillutik sulisimappata, suliffeqarfimmut pulaarsimappata, oqaluttuaq oqaluttuarissagunikku, qalipaasimappata imaluunniit pinngortitalerinermi misileraasimappata, taava ipad imi assiisivik assinik atuartunik misissuisunik imaluunniit paasisaminnik misigisaminnilluunniit oqaluttuartunik ulikkaarsimasinnaavoq. Immaqa assit naqinneqarsimasinnaapput iikkamullu nivinngarneqarlutik kingunitsiaalu aqqaqqinneqarlutik taamaalillutik oqaluttuarpassuit nassuiaaterpassuillu immiunneqarsimannginnamik annaaneqartarput. Shadow Puppet Edu atorunikku atuartut saqqummiunniagartik sanasinnaavaat, immiussinnaavaat toqqorsinnaallugulu, assitut filmitulluunniit nipitalersukkatut saqqummiussap imarisinnaasai killeqanngillat. Atuartitsissutini tamani oqaluttariarsornerup qaffassarnissaanut ilikkagaqarniarnerullu uppernarsarnissaanut periarfissat pitsaasuupput apeqqutaatinnagu atuartut soorlu matematikkimi taaguutinik nassuiaanersut, atuakkamik ilisarititsinersut, assip isumaanik nassuiaateqarnersut, oqaluttariarsorluni fysikkimi nalunaarusiamik saqqummiussinersut imaluunniit timersornermi qanoq kissassarnerminnik takutitsinersut. App taanna atoruminartuuvoq atuartunillu qanorluunniit ukiulinnit atuartitsissutinilu tamani atorneqarsinnaalluni atuartut ilikkakkaminnik nutaamik oqaasinngortitsisinnaapput qanorlu piginnaasaqarnertik takutillugu. App imi periarfissat assigiinngitsut amerlaqaat, soorlu: assit videoluunniit ikkunneqarsinnaapput, nipituumik oqaluttuaq ikkunneqarsinnaavoq, nipilersuummik ikkussisoqarsinnaavoq, allatamik ikkussisoqarsinnaavoq, oqaaseqaatit allatat/stickers assinut ilanngunneqarsinnaapput, assini maluginiagassat nalunaaqutserneqarsinnaapupt (taamaalisoqareerpat assimi toqqarneqarpat nipi tusarnaarneqarsinnaavoq). App taanna atorlugu creative commons assigiinngitsut internetsimi ujarneqarsinnaapput (soorlu tunuliaqutissat, nipilersuutit, assit, clipart aamma paasissutissanik ujarlertoqarsinnaavoq eqqaamajulli atuartut ujarlerlutik tuluit oqaasii atussammatigit). Taakkua saniatigut atuartut namminneq assit videollu sanaatik atorsinnaavaat imaluunniit internetsimit aasimasatik, kingornatigullu nipitalersinnaallugit, allagartalersinnaallugit il.il. (eqqaamajuk internetsimiit assinik assigisaannilluunniit atuissagussi atuartullu piginnittussaanermut tunngasunik oqaloqatigiissagassi). Suliaq toqqulinnginnerani inummulluunniit allamut ingerlatilinnginnerani suliareqqinneqarsinnaavoq. Suliaralugu naammassisaq assiisivimmut toqqorneqarsinnaavoq aamma/imaluunniit soorlu Twitter, icloud, YouTube, aamma Facebook aqqutigalugu allanut ingerlateqqinneqarsinnaalluni. App ajornanngitsumik aallartissutaasinnaavoq, kisianni periarfissat tamaasa piginnaasaqarfigilissagaanni misilittagaqalaarnissaq pisariaqassaaq. App imi tuluit oqaasii atorneqarput kisianni atuagassartai amerlanngillat. Shadow Puppet Edu siullermeersumik atorneqalerpat ilitsersuut naatsoq saqqummissaaq, app ip periarfissai atortuilu assigiinngitsut nassuiarneqarlutik aamma YouTube-imi tutorials assigiinngitsut nassaarineqarsinnaapput. 24