Brugertest af klassifikationssystemet Fælles Sprog III

Transkript

1 Don t Panic Brugertest af klassifikationssystemet Fælles Sprog III KL Testdrejebog Dato: 4. april 2015 Testdrejebog Udarbejdet af: ern Version: 0.5 side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Scope for brugertesten Formål med brugertesten Tidsplan Testtype Testafvikling Brugertestens faglige indhold Mål testområder - fokuspunkter Operationelle mål for brugertesten Testpersoner og rekruttering Antal og fordeling af testpersoner... 8 Bilag 1. Testguide og testopgaver Script: Introduktion til test Tænke-højt-test Opgaver til Visitator Sagsåbning Sagsoplysning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Afgørelse/bestilling - SEL Afgørelse/bestilling - SUL Opgaver til Planlægger Planlægning Opfølgning Opgaver til Udfører Sagsoplysning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Udførelse Post-interview Efter-interview med åbne spørgsmål Vurderingsskema side 2

3 Læsevejledning Drejebogen beskriver rammerne for testen, dvs. hvordan testen forventes afviklet i praksis, hvilken metode der vil blive anvendt og hvad der skal testes i klassifikationssystemet. Drejebogen synliggør projektets forventninger til udkommet af brugertesten, så de involverede parter den testansvarlige, projektlederen og eventuelt styregruppen hver især er bevidste om deres roller og leverancer. side 3

4 1. Scope for brugertesten Denne brugertest gennemføres som en del af projektet Fælles Sprog III (i det følgende kaldet FSIII). Brugertesten udføres som udgangspunkt i henhold til de fokusområder, der indgår i dokumentation af et kommunalt borger/patientforløb, og som er identificeret for FSIII: 1. Servicelov-tilstande dvs. tilstande der er klassificeret med udvalgte ICF aktiviteter (subset) samt en præcisering, der som i dag, tildeles hver enkelt aktivitet ved brug af FSII Funktionsevne-vurderinger (der bibeholdes uændret i FSIII). Her vil testpersoner skulle rekrutteres blandt det social- og sundhedsfaglige personale 2. Sundhedslov-tilstande Bestående af tilstande iht. sundhedsstyrelsens 12 problemområder. Samt præcisering af tilstanden ved anvendelse af SNOMED CT subset. Her vil testpersonerne skulle rekrutteres blandt det sygeplejefaglige personale Figur 1 Sagsbehandlings- og leverandørskridt side 4

5 I alt testes flg. klassifikationslister, der tilsammen understøtter FSIII: Sagsbehandlingsskridt Servicelov Sundhedslov Aktør 1. Sagsåbning FSIII Henvendelse /Henvisning fra FSIII Henvendelse /Henvisning fra ICD-10 klassifikation FSIII Symptomklassifikation Visitator 2. Sagsoplysning FSIII SEL tilstandsområde Subset ICF (klassifikation af tilstande) FSIII Funktionsevne FSIII Udførelse FSIII Betydning 3. Afgørelse/bestilling Subset ICF (klassifikation af tilstande) FSIII Funktionsevne Fælles kommunalt FSIII SEL indsatskatalog 4. Planlægning Fælles kommunalt FSIII SEL indsatskatalog 5. Udførelse/levering Subset ICF (klassifikation af tilstande) Fælles kommunalt FSIII SEL indsatskatalog FSIII Resultat af opfølgning 6. Opfølgning Subset ICF (klassifikation af tilstande) FSIII Resultat af opfølgning (subset af ICPC-2) Subset SNOMED CT (klassifikation af tilstande) FSIII Symptomklassifikation (symptomkoderne af ICPC- 2) Subset SNOMED CT Klassifikation af tilstande & indsatser) ICD-10 klassifikation? Subset SNOMED CT (klassifikation af tilstande & indsatser) Subset SNOMED CT (klassifikation af tilstande & indsatser) FSIII Resultat af opfølgning Subset SNOMED CT (klassifikation af tilstande) FSIII Resultat af opfølgning Visitator Visitator Visitator/Planlægger Udfører Udfører Brugertesten vil være baseret på testscenarier og vil blive udført på simple mock-ups af skærmbilleder for at placere listerne i en sammenhæng, hvor de vil give mening for testpersonen. Brugertesten udføres af ekstern testleder i form af Elvi R. Nissen, toogfyrre Formål med brugertesten Brugertesten skal afdække, hvorvidt klassifikationerne giver mening, når man går fra et procesmodelsskridt til det næste og især om de giver mening, når den næste aktør overtager sagen. I forhold til den sygeplejefaglige udredning (SUL), skal det især testes om klassifikationen SNOMED CT subsettet forstås og giver mening ift at dokumentere resultatet af udredningen. I forhold til SEL visitation, skal det især synliggøres om klassifikationen ICF subsetttet forstås; og om den samlede visning af SEL og SUL tilstande giver værdi og mening Projektets mål er at struktureringen af data skal understøtte: side 5

6 At data kun registeres 1 gang dvs kan genfindes / genanvendes /og opdateres, også på tværs af myndigheds og leverandørs opgavevaretagelse At der skabes sammenhæng mellem tilstande på tværs af lovgivninger, fagligheder og funktioner dvs at en medarbejder der arbejder med SEL opgaver kan se hvilke SUL tilstande og indsatser der er aktuelle (for borgeren er det jo ligegyldigt om der er tale om SEL eller SUL) og omvendt for medarbejdere der arbejder med SUL opgaver At det bliver hurtigere at navigere i forbindelse med registrering /dokumentation af data. Dvs at dokumentationen nu informationen, i efterfølgende og/eller andre delprocesser kan genfindes, genanvendes, opdateres. Og endelig at den klassificerede dokumentation med evt. supplerende tekst kan forstås og giver mening for de medarbejdere der skal arbejde videre på den foreliggende dokumentation. For at få testet om succeskriterierne opfyldes er målet med brugertesten : At klassifikationslisterne testes gennem virkelighedsnære flows svarende til arbejdsopgaver, der er genkendelige og typiske for de enkelte testpersoner At relevante succeskriterier understøttes i lister og mapninger At væsentlige brugervenlighedsproblemer klarlægges Tidsplan Uge 2-10: Forberedelse af test Uge 11: Afholdelse af test i kommune 1 & 2 Uge 12: Afholdelse af test i kommune 3 & 4 Uge 13: Afholdelse af test i kommune 5 Uge 15: Afrapportering af test 1.3. Testtype Brugertesten udføres som en tænke-højt-test, hvor testpersonerne ved hjælp af interaktion med itløsningen gennemfører virkelighedsnære testopgaver. Der er for- og efter-interview med uddybende kvantitative og kvalitative spørgsmål. I efter-interviewet i indgår et spørgeskema, der skal afdække testpersonens mere subjektive vurderinger af klassifikationssystemet. Testen skal afdække: De tilstande visitator ønsker at anvende er at finde i henholdsvis SEL ICF tilstands subsettet og i SUL SNOMED CT tilstands subsettet? Indeholder indsats/ ydelseskatalogerne, SEL og SUL, de indsatser/yderser visitator ønsker at anvende? Hvis der er anvendt ICD-10 eller ICPC-2 diagnosekoder som årsag til tilstande opleves disse diagnoser da som værdifulde? side 6

7 Forstår, giver den klassificerede dokumentation menig som grundlag for opgaveløsning for den medarbejder der skal agere på den foreliggende dokumentation? Kan medarbejderen opdatere en dokumenteret tilstand, således at tilstanden i pågældende procestrin atter fremstår aktuel? Opleves den klassificerede vurdering af udfald på opfølgning meningsfuld? Testafvikling Testsession Der afsættes ca. 1 time til hver testsession. Der testes på klikbare skitser af hovedskærmbilleder. Testpersoner Som udgangspunkt er testen rettet mod socialt- og sygeplejefagligt personale, der til dagligt arbejder med pleje og hjælp til kommunale borgere. Der rekrutteres testpersoner fra relevante involverede parter i deltagende kommuner. Dertil udføres en såkaldt mormor -test med udvalgte interne ressourcer for at verificere såvel skitser som testopgaver. Output fra testen Der udarbejdes en opsummerende enkel rapport indeholdende forberdringspunkter og evt. tidligere uafdækkede bruger-behov. 2. Brugertestens faglige indhold 2.1. Mål testområder - fokuspunkter Operationelle mål for brugertesten Testområder 1. Serviceloven (SEL) 2. Sundhedsloven (SUL) Testene opdeles efter brugerne, så de kun tester, den del af klassifikationssystemet, der er relevant for dem. Fokuspunkter i brugertesten Testen fokuserer på: 1. Gennemførelse af flows Brugerne kan komme af med alle relevante informationer for det procestrin, de befinder sig på Forståelse af navngivning og sprogbrug side 7

8 Korrekt udfyldelse af felter Skelnen mellem obligatoriske og frivillige felter 2.2. Testpersoner og rekruttering Antal og fordeling af testpersoner Der testes med op til 16 testpersoner fordelt over max. fem kommuner. side 8

9 Bilag 1. Testguide og testopgaver 1. Script: Introduktion til test 1 [Testlederens intro til testpersonen.] Velkommen og tak fordi du vil deltage. Jeg vil starte med at fortælle lidt om, hvad det er der skal foregå. I dag skal vi teste en skitseversion af FSIII. Du bruger måske FSII i dag? Det er en videreudvikling af det. Det er altså en måde at klassificere tilstande (tidligere behovsområder, problemområder) og indsatser (ydelser), så de bliver registreret på en mere struktureret form. Hensigten er at gøre det mere overskueligt at finde rundt i sagerne. FSIII er alene en ny måde at beskrive sagens oplysninger på. Det er meningen, at jeres eksisterende sagmodul fortsat skal benyttes til den almindelige sagsbehandling og -adminstration. Du er indbudt, fordi vi har brug for hjælp til at finde ud af, om det fungerer efter hensigten. Altså om det, der er blevet lavet indtil nu både kan bruges, som det er nu, og om der kunne være nogle mulige forbedringer eller ændringer. Det er vigtigt for os at få testet, om det er forståeligt og let at bruge. Det er altså ikke DIG, der bliver testet, men udelukkende anvendeligheden af og logikken i klassifikationssystemet, vi skal se på. Det materiale du vil se i dag er en såkaldt mock-up. Det er nogle skitserede sider af et opfundet system. Siderne er kun lavet for at sætte klassifikationerne ind i en ramme, du forhåbentligt kan genkende. Det er som nævnt ikke et rigtigt system, så det kan godt se lidt mærkeligt ud ind i mellem - og der kan være steder, du ikke vil være i stand til at klikke på; så kan det være at jeg lige skal finde den rigtige side eller vi taler om, hvad du forventer der vil ske, når du klikker på det m.m. Vi har forsøgt at udtænke et realistisk forløb, men indrømmer gerne, at det jo er dig der er eksperten. Så eksemplerne på skærmen kan måske virke lidt urealistiske. Du må meget gerne sige, når der er noget, der ikke giver mening ift. din hverdag - eller hvis du synes, der mangler noget. Jeg vil starte med et par grundlæggende spørgsmål, inden vi vil gennemgå et par opgaver sammen Jeg vil bede dig om at tænke højt undervejs i testen omkring alt hvad du ser, hvad du synes godt om, hvad du ikke synes om, hvis noget undrer dig osv. Jeg har ikke været med at lave klassifikationerne, så jeg bliver ikke stødt på nogen måde. Bare sig det hele! Har du nogle spørgsmål undervejs, så bare spørg løs. Det er ikke sikkert, at jeg kan hjælpe dig, for jeg har som nævnt ikke været med til at lave listerne, men jeg kan prøve. Alt hvad du siger, vil blive behandlet fortroligt. Du vil ikke blive citeret med navn og du vil i det hele taget være anonym i testrapporten. side 9

10 2. Tænke-højt-test 2.1. Opgaver til Visitator Sagsåbning & -oplysning Du har modtaget følgende brev fra Åse Carlsen. Hvordan vil du oprette henvendelsen i systemet? "Til [navn på kommune] Behov for hjælp Da jeg i mange år har lidt af slidgigt i ryggen, har jeg store problemer med at gå rundt ved egen hjælp. Jeg bor alene og mine børn bor begge på Sjælland. Jeg har nu fået konstateret brystkræft og skal have det ene bryst fjernet d. 8. i næste måned. Når jeg kommer hjem, vil jeg have behov for hjælp til at vaske mig og få vasket tøj. Er det noget I kan hjælpe med? Jeg skal til forundersøgelse på mandag kl. 9, men ellers kan jeg kontaktes på tlf Med venlig hilsen Åse M. Carlsen " Du ringer til hende, men må lægge besked på hendes telefonsvarer. Vil det være noget, du ville notere på sagen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan ville du dokumentere det, hvis en kollega skulle overtage sagen i morgen? Du har aftalt et møde med Åse på fredag i hendes hjem. Vil det være noget, du ville notere på sagen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan ville du dokumentere det, hvis en kollega skulle overtage mødet? Afgørelse/bestilling - SEL På mødet med Åse, skal der træffes en afgørelse mht. mulighederne for hjælp. Hun fortæller: "Foruden slidgigten og brystkræften, har de fundet en fedtknude i ryggen, der trykker på nerverne. Det er derfor jeg ikke altid kan styre mine ben. side 10

11 Når jeg er færdig med kemo og strålebehandling, vil de prøve at fjerne knuden. Den sidder så tæt på ryggen, at de ikke er sikre på, om det kan lade sig gøre uden at jeg bliver helt lam. Og så kunne de vel lige så godt bare lade den sidde. Jeg håber, dog at jeg snart vil kunne vende tilbage til mit arbejde på gymnasiet. Jeg underviser i dansk og engelsk - og jeg savner mine elever og kollegerne. Måske jeg kan starte på nedsat tid, mens jeg går i strålebehandling. Jeg vil dog nok få brug for noget hjælp til at blive vasket. Jeg kan ikke klare at stå i brusebadet - men jeg sveder så meget, at jeg prøver at få et bad hver dag. Nogle gange må jeg sætte mig på gulvet, når jeg har tændt for vandet. Og så kan der gå et stykke tid, før jeg kan komme op igen. Det ville også være rart at få hjælp til tøjvask og rengøring. En del af mine kolleger og venner har tilbudt deres hjælp, men det er jo ikke altid de har tid, når jeg har brug for at få en vask sat over..." Hvad vil du mene, I ville skulle hjælpe hende med? I prototypen o Husligt arbejde o Daglige rutiner? vaske sig, + kropspleje Hvordan vil du dokumentere din beslutning? Er der behov for at se både tilstande og indsatser? Hvordan vil du orientere jeres planlægger om opgaverne? Afgørelse/bestilling - SUL På mødet med Åse, skal der træffes en afgørelse mht. mulighederne for hjælp. Hun fortæller: "Foruden slidgigten og brystkræften, har de fundet en fedtknude i ryggen, der trykker på nerverne. Det er derfor jeg ikke altid kan styre mine ben. Når jeg er færdig med kemo og strålebehandling, vil de prøve at fjerne knuden. Den sidder så tæt på ryggen, at de ikke er sikre på, om det kan lade sig gøre uden at jeg bliver helt lam. Og så kunne de vel lige så godt bare lade den sidde. Jeg håber, dog at jeg snart vil kunne vende tilbage til mit arbejde på g. Jeg underviser i dansk og engelsk - og jeg savner mine elever og kollegerne. Måske jeg kan starte på nedsat tid, mens jeg går i strålebehandling. Når jeg kommer hjem efter operationen, skal jeg også passe på såret. Der skal vist skiftes plaster eller forbinding ind i mellem og det må nok ikke blive vådt." Hvad vil du mene, I ville skulle hjælpe hende med? side 11

12 I prototypen o Sårbehandling Hvordan vil du dokumentere din beslutning? Er der behov for at se både tilstande og indsatser? Hvordan vil du orientere jeres planlægger om opgaverne? 2.2. Opgaver til Planlægger Planlægning Du har fået besked om at, der er bevilliget hjælp til en borger, I ikke har været hos før (Åse Marie Carlsen ). Hvad har du behov for at se, for at kunne planlægge jeres arbejde? Er der behov for at se både tilstande og indsatser? Hvordan dokumenteres mål for hjælpen? Opfølgning Dine medarbejdere melder, at Åse er i bedring og hun nu er tilbage på arbejde. Hun klarer umiddelbart sin personlige hygienje selv, men har stadig svært ved vasktøjet og rengøringen, da hendes ryg stadig volder hende problemer. Åse fortæller, at hun har det meget bedre, og at hun godt kunne tænke sig at stå lidt på egne ben. Hun foreslår selv, at hun gerne vil prøve med vores besøg 3 x ugl, vi aftaler tirsdag, torsdag og lørdag." Hvordan dokumenteres Åses fremskridt? Hvordan justeres ydelserne? Hvordan vil du indstille til revisitering? 2.3. Opgaver til Udfører Udførelse/levering SUL Du har fået besked om at, der er bevilliget sygeplejefaglig udredning til en borger, der ikke tidligere har været i forbindelse med hjemmesygeplejen (Åse Marie Carlsen ). Hvad har du behov for at se, for at kunne planlægge dit arbejde? Er der behov for at se både tilstande og indsatser? side 12

13 Hvordan dokumenteres mål for hjælpen? Udførelse SUL Åse er kommet hjem fra hospitalet med operationssår efter at det ene bryst er fjernet. Efter du har tilset hende, konstaterer du, at det siver en hel del fra såret, der ellers er pænt og reaktionsløst. I aftaler et nyt møde et par dage efter. Hvordan dokumenteres din behandling? Hvordan dokumenteres jeres aftale? Udførelse/levering SEL Du har fået besked om at, der er bevilliget hjemmehjælp (rengøring og personlig pleje) til en borger, der ikke tidligere har været i forbindelse med hjemmeplejen (Åse Marie Carlsen ). Hvad har du behov for at se, for at kunne planlægge dit arbejde? Er der behov for at se både tilstande og indsatser? Hvordan dokumenteres mål for hjælpen? Opfølgning Åse er i bedring og hun er tilbage på arbejde. Hun klarer umiddelbart sin personlige hygienje selv, men har stadig svært ved vasktøjet og rengøringen, da hendes ryg stadig volder hende problemer. Åse fortæller, at hun har det meget bedre, og at hun godt kunne tænke sig at stå lidt på egne ben. Hun foreslår selv, at hun gerne vil prøve med vores besøg 3 x ugl, vi aftaler tirsdag, torsdag og lørdag." Hvordan dokumenteres Åses fremskridt? Hvordan justeres ydelserne? 3. Post-interview 3.1. Efter-interview med åbne spørgsmål 1. Generel vurdering o Hvad synes du om generelt om det du har set? o Modsvarer det dine forventninger? o Hvordan virker klassifikationerne på dig? side 13

14 2. Indhold og opbygning o Hvordan er det at bruge? 3. Opsamling formuler dine oplevelser kort o Er der ting, der mangler? o Hvis man skulle gøre noget for dig, hvad skulle det så være? o Eventuelt. Har du andre ting, du vil nævne. Spørgsmål? side 14

15 3.2. Vurderingsskema Udleveres til brugeren, som udfylder det efter interviewet. I hvor grad er du enig i følgende udsagn? 1 Slet ikke 2 I mindre grad 3 Tilfredsstillende 4 I nogen grad 5 I høj grad Klassifikationssystemet er for svært at bruge. Jeg er tryg ved at overgive information til mine kolleger ved hjælp af klassifikationerne Det er intuitivt hvad og hvordan jeg skal indberette Listerne er nemme at finde rundt i Listerne dækker mit behov for at dokumentere mit arbejde Jeg mener, der stadig vil være behov for at skrive tekster ind i et separat felt Kan du give et eksempel på, hvor det kunne bruges i din hverdag? side 15