Bilagsrapport. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid"

Transkript

1 Bilagsrapport Arbejdsgruppe 2 Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

2 I denne bilagsrapport oplistes et bruttokatalog over anbefalinger og virkemidler til fremme af et Smart Grid i Danmark. Bruttokataloget er udarbejdet på grundlag af eksisterende anbefalinger og forslag til virkemidler, der fremgår af følgende rapporter: Smart Grid i Danmark, Hovedrapport, ENDK/DE 2010 Smart Grid i Danmark, Bilagsrapport, ENDK/DE 2010 Energi 2050, hovedrapport, ENDK 2010 Energi 2050, Bilag 1, ENDK 2010 Redegørelsen om mulighederne for og virkningerne af dynamiske tariffer for elektricitet, ENS 2010 Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af vedværende energi (dynamiske afgifter), Skatteministeriet 2010 Bedre integration af vind, Hovedrapport, EA Energianalyse/Risø DTU, 2009 Bedre integration af vind, Delrapport 1 og 3, EA Energianalyse/Risø DTU, 2009 Bedre integration af vind, Delrapport 2, EA Energianalyse/Risø DTU, 2009 Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler, januar 2011 El og hybridbiler samspil med elsystemet, ENS 2010 Klimakommisionen Grøn Energi, 2010 Udvikling af rammer for regulerkraft, ENDK 2009 Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark, ENDK 2009 Kortlægning af den danske elbranches Smart Grid FUD indsats, ENDK/DE 2011 Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur, ENDK 2010 Introducing electric vehicles into the current electricity markets, EDISON, 2010 Electric vehicles in future market models (draft) Slutrapportering Energinet.dk & Dansk Energi: Scenarier og forretningsmodeller for accelerering af Smart Grid implementering i Danmark, 2010 Det intelligente elforbrug Salgsprodukter på elmarkedet, Energistyrelsen, 2009 Analyse af grænsesænkning for fjernaflæsning og timeafregning, Energinet.dk, 2009 Redegørelse om standarder for måling af el i slutforbruget, Energistyrelsen, 2009 Energistrategi 2050, Regeringen,

3 Eurelectric Regulation for Smart Grids, 2011 Position Paper on Smart Grids, An ERGEG Conclusions Paper, 2010 Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder, Energinet.dk og Dansk Energi, 2011 Eurelectric views on Demand Side Participation, Eurelectric, 2011 KlimaDanmark 2050 en energivision, S, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, 2010 Et Danmark der står sammen, Regeringsgrundlag, Oktober 2011 Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering, Meddelelse fra Kommissionen til Europaparlamentet, Rådet, April 2011 Ten Year Roadmap for Smart Grid Deployment in the EU, Eurelectric, 2011 Til hver af rapporterne er der herunder oplistet anbefalinger og virkemidler til fremme af Smart Grid. Der er indsat tekstuddrag og angivet reference til sidetal i rapporterne. En oversigt over alle anbefalinger og virkemidler fremgår af side

4 Oversigt over anbefalinger og virkemidler til fremme af Smart Grid SMART GRID I DANMARK HOVEDRAPPORT [1. INTEGRERET PRISMEKANISME + UDVIDE SYSTEMMARKED] [2. UDVIDE SYSTEMMARKED + REALTIDSBILLEDE AF BELASTNING I ELNETTET (INTEGRERET PRISMEKANISME) + SIKRE KOMMUNIKATION SÅ MARKEDSAKTØRER BRINGES I SPIL] [3. STANDARDISERING OG KRAV TIL FUNKTIONALITET] [4. LAV KOMPLEKSITET I RAMMEBETINGELSER OG I KONKRETE LØSNINGER] [5. FRI BEVÆGELIGHED AF PENGESTRØMME MELLEM AKTØRER] [6. NY ØKONOMISK REGULERING AF ELNETVIRKSOMHEDER] SMART GRID I DANMARK BILAGSRAPPORT [7. IGANGSÆTTE ANALYSE AF OMKOBLINGSMULIGHEDER] [8. IGANGSÆTTE ANALYSE AF BEHOV FOR KORTSLUTNINGSEFFEKT] [9. IGANGSÆTTE ANALYSE AF BEHOV FOR SPÆNDINGREGULERING] [10. IGANGSÆTTE ANALYSE AF BEHOV FOR EFFEKTBALANCE] [11. IGANGSÆTTE ANALYSE AF REDUCERET INERTI SAMT AF TRANSIENT STABILITET] [12. IGANGSÆTTE ANALYSE AF EFFEKT /FREKVENSSTABILITET (RAMPEPROBLEM)] [13. IGANGSÆTTE ANALYSE AF UDÆMPEDE PENDLINGER] [14. IGANGSÆTTE ANALYSE AF ALTERNATIVER TIL REDUCEREDE CENTRALE DRIFTSRESERVER/SYSTEMTJENESTER] [15. IGANGSÆTTE ANALYSE AF SPÆNDINGSKVALITET OG KORTSLUTNINGSEFFEKT PÅ DISTRIBUTIONSNIVEAU] [16. IGANGSÆTTE ANALYSE AF ASYMMETRISK BELASTNING SAMT UDVIKLE PROCEDURER FOR NETTILSLUTNING] [17. UDFORDRING MED LOKAL SPÆNDINGSKVALITET] [18. IGANGSÆTTE ANALYSE AF BEHOV FOR SPÆNDINGSREGULERENDE ENHEDER I DISTRIBUTIONSNETTET] [19. IGANGSÆTTE ANALYSE AF BETYDNING FOR DISTRIBUTIONSNET VED REDUKTION AF KORTSLUTNINGSEFFEKTEN I TRANSMISSIONSNETTET] [20. UDARBEJDE REGELSÆT DER SIKRER HENSIGTSMÆSSIG Ø DRIFT (PERSONSIKKERHED)] [21. NETVIRKSOMHEDERNE SKAL TILDELES EN ROLLE SOM SYSTEMOPERATØR] [22. IGANGSÆTTE ANALYSE OM NØDVENDIGT AT OPRETHOLDE TVANGSDRIFT PÅ CENTRALE VÆRKER] ENERGI 2050 UDVIKLINGSSPOR FOR ENERGISYSTEMET [23. AKTIVERING AF ELFORBRUG INDEBÆRER AFREGNING EFTER DYNAMISKE PRISER OG TARIFFER] [24. AFVEJNING MELLEM SPIDSLASTPRODUKTIONSKAPACITET OG MÆNGDEN AF ELFORBRUGSFLYTNING BØR VARETAGES AF MARKEDET] [25. ØGE MÆNGDEN AF TILGÆNGELIGE ENHEDER I REGULERKRAFTMARKEDET] [26. BEHOV FOR INTELLIGENT KOMMUNIKATIONSUDSTYR] [27. BEHOV FOR INVESTERINGER I DISTRIBUTIONSNETTENE] [28. BEHOV FOR NYE LEVERANDØRER AF SYSTEMSTABILISERENDE YDELSER FREM FOR CENTRALE KRAFTVÆRKER] [29. INTERNATIONAL HARMONISERING AF MARKEDSDESIGN] [30. PRISUDSVING EN FORUDSÆTNING FOR NØDVENDIGE NYINVESTERINGER I PRODUKTIONSKAPACITET] [31. BUD TÆTTERE PÅ DRIFTSDØGNET (OG HØJERE TIDSOPLØSNING)] [32. UDVIKLING AF INTRADAY HANDEL] [33. MARKEDSKOBLING OG STØRRE OVERFØRINGSKAPACITET MELLEM LANDE] [34. LØSNINGER AFHÆNGER AF ELPRISEN OG DERMED I UDVIKLINGEN I ELSYSTEMER I VORES NABOLANDE] ENERGI 2050 BILAG [INGEN IAGTTAGELSER] REDEGØRELSE OM MULIGHEDERNE FOR OG VIRKNINGERNE AF DYNAMISKE TARIFFER FOR ELEKTRICITET [35. BEHOV FOR DYNAMISKE PRISSIGNALER I ELNETTET] [36. DYNAMISKE TARIFFER SKAL AFVEJES I FORHOLD TIL RISIKOAFDÆKNING OG ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER]

5 [37. DYNAMISKE TARIFFER VURDERES AT FLUGTE MED ELFORSYNINGSLOVENS PRINCIP OM OMKOSTNINGSÆGTHED, MEN DER SKAL IGANGSÆTTES EN UNDERSØGELSE HEROM] [38. IKKE NØDVENDIGVIS BEHOV FOR ETABLERING AF DYNAMISKE TARIFFER I TRANSMISSIONSNETTET] [39. DYNAMISKE NETTARRIFFER KAN INDEBÆRE BETYDELIGE PRISVARIATIONER OVER DØGNET] [40. STØRST POTENTIALE FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG FINDES HOS ELBILER OG VARMEPUMPER, OG IKKE VED TRADITIONELT ELFORBRUG HOS PRIVATKUNDER] [41. INDIVIDUEL TARIFERING FREM FOR GENERELLE TARIFERINGSPRINCIPPER] REDEGØRELSE OM MULIGHEDER FOR OG VIRKNINGER AF ÆNDREDE AFGIFTER PÅ ELEKTRICITET MED SÆRLIG HENBLIK PÅ BEDRE INTEGRATION AF VEDVARENDE ENERGI (DYNAMISKE AFGIFTER) [42. FORBINDELSER TIL UDLANDET ER AFGØRENDE FOR AT INTEGRERE VINDKRAFT] [43. IKKE SAMFUNDSØKONOMI I KRAFTIG UDBYGNING AF UDLANDSFORBINDELSER] [44. DECENTRALE VÆRKER BØR OVERGÅ TIL MARKEDSVILKÅR] [45. OMLÆGGE STØTTEN TIL VINDMØLLER FOR AT UNDGÅ FOR HØJ MAKSIMAL EFFEKT] [46. ÆNDRE AFGIFTSRABAT SYSTEM PÅ INDUSTRIEL KRAFTVARME] [47. FOKUSERE PÅ NEDREGULERING PÅ FORBRUGSSIDEN] [48. FORDELE OG ULEMPER FORBUNDET MED AT OMLÆGGE FORBRUGSAFGIFTER TIL AFGIFTER PÅ BRÆNDSEL TIL FREMSTILLING AF EL] [49. NAT/DAG AFGIFTER FOR AT FREMME FLEKSIBELT ELFORBRUG INTEGRERER IKKE MERE VIND I FORBRUGET] [50. GEVINSTEN VED AT FLYTTE FORBRUG ER MINDRE END OMKOSTNINGEN VED TIMEAFREGNEDE MÅLERE] [51. FISKALE AFGIFTER PÅ FORBRUG EL GØR DET VANSKELIGT AT ANVENDE AFGIFTER TIL AT FLYTTE FORBRUG] [52. EN VÆRDIAFGIFT INTEGRERER KUN LIDT VINDKRAFT I ELSYSTEMET SELV VED 50 PCT. VIND I ELSYSTEM] [53. NEDSÆTTE ELAFGIFTER VED MEGET VIND I SYSTEMET HAR KUN LILLE BETYDNING FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG I ELBILER OG VARMEPUMPER] [54. NEDSÆTTE ELAFGIFTER VED LAVE MARKEDSPRISER PÅ EL VIL KUN MEDFØRE EN MINDRE FREMGANG I FLEKSIBELT ELFORBRUG] [55. UDVIDE ELPATRONLOV SÅ VARMEPRODUKTION VIA ELPATRONER KONKURRERER MED VARMEPRODUKTION FRA BRÆNDSELSKEDLER I FJERNVARMEVÆRKER OG I ERHVERVSVIRKSOMHEDER] [56. REVURDERE AFGIFTER PÅ EL (FREMME ELEKTRIFICERING)] [57. SÆNK AFGIFTER PÅ EL ANVENDT TIL OPVARMNINGSFORMÅL VIL INTEGRERE VINDKRAFT] [58. BEHOV FOR ANVENDELSE AF VINDKRAFT I VARMPRODUKTION] BEDRE INTEGRATION AF VIND HOVEDRAPPORT [INGEN OBSERVATIONER] BEDRE INTEGRATION AF VIND DELRAPPORT 1 OG [INGEN OBSERVATIONER] BEDRE INTEGRATION AF VIND DELRAPPORT 2: KATALOG OVER LØSNINGER [59. VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET POSITIVT FOR VARMEFORSYNING] [60. ELPATRONER FORDELAGTIGE TIL NEDREGULERING] [61. ELBILER FORDELAGTIGE TIL NEDREGULERING] [62. STORT POTENTIALE FOR AT ANVENDE ELPATRONER TIL REGULERING] [63. INDIVIDUELLE VARMEPUMPER OG ELBILER GODE TIL OPREGULERING] [64. SPIDSLASTVÆRKER DYRE MEN STABILE TIL OPREGULERING] [65. ELPATRONER, VARMEPUMPER OG TRANSMISSIONSFORBINDELSER GODE TIL REGULERING AF ELSYSTEMET] [66. OPHÆVELSE AF TRELEDSTARIF FOR MINDRE DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER] [67. NYE AFREGNINGSVILKÅR FOR VINDMØLLER SÅ ELPRODUKTION STOPPER NÅR ELPRIS ER UNDER MARGINALE OMKOSTNINGER] [68. TILSKUDSORDNING FOR VIND TILSKYNDER TIL AT OPSÆTTE VINDMØLLER MED FOR HØJ EFFEKT] [69. ÆNDRE AFGIFTER SÅ EL KAN ANVENDES TIL VARME (SPECIELT NÅR PRISEN PÅ EL ER NUL)] [70. DYNAMISKE NETTARIFFER HVOR NETTAB AFREGNES TIL SPOTPRIS] [71. UDVIDE ELPATRONSORDNING TIL AT OMFATTE INDIVIDUEL VARMEFORSYNING VIA DYNAMISKE AFGIFTER]

6 [72. FORSØG MED REALTIDSMARKED FOR MINDRE LEVERANDØRER AF REGULERKRAFT] REDEGØRELSE OM RAMMEBETINGELSER FOR OPSTILLING AF LADESTATIONER TIL ELBILER [73. FOKUSER PÅ OPSÆTNING AF ET BEGRÆNSET ANTAL LADESTANDERE DER SUPPLERER HUSSTANDE MED EGEN LADESTANDER] [74. ETABLER AC LADESTATIONER MED MENNEKES STIK] [75. OPRET SYNLIGE ELBIL ZONER HVOR FLERE BILER KAN OPLADE SAMTIDIGT] [76. LYNLADESTANDERE VIL BLIVE OPSAT PÅ KOMMERCIELLE VILKÅR [77. BEHOV FOR TIDLIGERE BEHOVSANALYSER AF BEHOV FOR OFFENTLIGE LADESTANDERE] [78. TRE MULIGE ORGANISATORISKE MODELLER FOR ETABLERING AF LADESTANDERE] [79. BEHOV FOR SUBSIDIER TIL AT OPSÆTTE LADESTANDERE] [80. IGANGSÆTTE LOVMÆSSIG VURDERING AF OM NETVIRKSOMHEDERNE FÅ EN AKTIV ROLLE I OPSÆTNING AF OFFENTLIG LADEINFRASTRUKTUR] EL OG HYBRIDBILER SAMSPIL MED ELSYSTEMET [81. STORE FORDELE MED ELBILER OPNÅS VIA ET SMART GRID NÅR DER LADES VED LAV EFTERSPØRGSEL PÅ STRØM OG NÅR VINDEN BLÆSER].29 [82. DER SKAL SKABES INCITAMENTER TIL AT OPLADE PÅ TIDSPUNKTER MED STØRSTE MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMISKE FORDELE] [83. BEHOV FOR UDBYGNING AF OFFENTLIG LADEINFRASTRUKTUR TIL ELBILER] KLIMAKOMMISIONEN GRØN ENERGI [84. EL SKAL VÆRE OMDREJNINGSPUNKTET FOR ENERGISYSTEMET] [85. FLEKSIBELT FORBRUG SKAL FREMMES] [86. UDBYGGE ELFORBINDELSER TIL UDLANDET] [87. IVÆRKSÆTTE UDARBEJDELSE AF SAMLET PLAN FOR AT UDBYGGE INFRASTRUKTUR TIL ELBILER] [88. FREMME UDBREDELSE AF ELBILER VIA AFGIFTSLEMPELSE] [89. OMSTILLING AF ENERGISYSTEM SKAL SKE GRADVIST MEN SKAL STARTE NU] [90. STABILE LANGSIGTEDE RAMMER ER AFGØRENDE FOR AT OMLÆGGE ENERGISYSTEMET] [91. ANALYSER AF FLEKSIBELT ELFORBRUG SKAL IGANGSÆTTES] [92. UDARBEJDELSE AF KONKRET ROADMAP FOR UDVIKLING AF INTELLIGENT ELSYSTEM] [93. DIVERSE FORSLAG TIL OMLÆGNING AF AFGIFTER] [94. SIKRE RAMMER OG MIDLER TIL F&U] [95. FREMME VARMEPUMPER I FJERNVARMEFORSYNING OG SKABE ET ENERGILAGER FOR ELSYSTEMET] [96. FREMME ELVARMEPUMPER I INDIVIDUEL VARMEFORSYNING] [97. KRAV OM INDBYGGET INTELLIGENS I PRODUKTER MED STORT ELFORBRUG] UDVIKLING AF RAMMER FOR REGULERKRAFT [98. BEGRÆNSET VIDEN OM FLEKSIBILITET I DRIFT AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER] [99. HØJ VÆRDI AF ANVENDELSE AF ELBILER TIL REGULERKRAFT] [100. REGULERKRAFT VIA SELVREGULERING]...35 [101. REGULERKRAFT VIA BUD] [102. HARMONISERE MARKED FOR REGULERKRAFT I NORDEN] EFFEKTIV ANVENDELSE AF VINDKRAFTBASERET EL I DANMARK [103. EFFEKTIV UDNYTTELSE AF VARMEPUMPER OG ELBILER KRÆVER INTELLIGENTE ELMÅLERE] [104. TEKNOLOGIVALG I VARMEPUMPER ER AFGØRENDE FOR OPTIMALT SAMSPIL MED VINDKRAFT] [105. SAMFUNDSØKONOMISKE FORDELE VED AT INTEGRERE ELBILER MED ELSYSTEMET] [106. VARMPUMPEN EN HOVEDKOMPONENT I FREMTIDENS ENERGIFORSYNING] [107. ANALYSERE PERSPEKTIVER I AT SIKRE EN UDVIKLING MOD FLEKSIBLE VARMEPUMPE LØSNINGER (% LUFT TIL LUFT)] [108. ØGET ADGANG TIL OG INCITAMENT TIL TIMEAFREGNET OG EVT. AFBRYDELIGT ELFORBRUG] [109. ÆNDRE AFGIFTER SÅ ELVARMEPUMPER BLIVER BRUGERØKONOMISK FORDELAGTIG I FORHOLD TIL BIOMASSEFYR] [110. IGANGSÆTTE STANDARDISERING AF TEKNISKE FORUDSÆTNINGER MÅLE OG AFREGNINGSSTRUKTUR FOR ELBILER]

7 [111. NEM ADGANG TIL LADEFACILITETER FOR ELBILER] [112. TARIFFER DER AFSPEJLER OMKOSTNINGER I DEN GIVNE TIME] [113. ÆNDRE AFGIFTSREGLER SÅ ELBILEN ER ET PRIVATØKONOMISK INTERESSANT ALTERNATIV] [114. DANMARK I OFFENTLIGT/PRIVAT PARTNERSKAB DELTAGER I FØRERFELTET I FORHOLD TIL AT STANDARDISERE TILSLUTNING MELLEM ELBIL OG ELSYSTEM] [115. INTELLIGENT OPLADNING AF ELBILER KAN NEDBRINGE INVESTERINGER I ELNETTET] KORTLÆGNING AF DEN DANSKE ELBRANCHES SMART GRID FUD INDSATS [116. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT OPRETTE SPÆNDINGSKVALITET (OVERORDNET ANBEFALING)] [117. IGANGSÆTTE FUD MHP. OPTIMAL UDNYTTELSE AF DER OG PROSUMERS I I DISTRIBUTIONSNETTET (OVERORDNET ANBEFALING)] [118. IGANGSÆTTE FUD MHP. STANDARDISERING AF DATAKOMMUNIKATION (OVERORDNET ANBEFALING)] [120. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT BALANCERE FORBRUG OG PRODUKTION MED EN MARKANT ANDEL AF FLUKTUERENDE ELPRODUKTION] [121. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT KORTLÆGGE UHENSIGTSMÆSSIG AGEREN EFTER MARKEDSREGLER SÅSOM STORE FORBRUGSÆNDRINGER VED TIMESKIFT] [122. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT SIKRE STABIL DRIFT AF ET ELSYSTEM MED LAVERE KORTSLUTNINGSEFFEKT] [123. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT HÅNDTERE STØRRE SPÆNDINGSVARIATIONER OG SIKRING AF TILSTRÆKKELIG SPÆNDINGSKVALITET] [124. IGANGSÆTTE FUD MHP. BEDRE UDNYTTELSE AF DEN EKSISTERENDE ELINFRASTRUKTUR GENNEM ØGET MÅLING OG TILSTANDSESTIMERING (ASSET MANAGEMENT)] [125. IGANGSÆTTE FUD MHP AT UNDERSTØTTE STYRET OG FLEKSIBELT ELFORBRUG, DER KAN REALISERES UDEN NÆVNEVÆRDIGT TAB AF KOMFORT FOR PROSUMEREN] [126. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT SPECIFICERE INFORMATIONSMODELLER] [127. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT SPECIFICERE KONCEPT FOR DATASIKKERHED] [128. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT AFDÆKKE BEHOV OG LØSNINGER FOR PROTOKOLSTANDARDER] [129. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT SPECIFICERE KRAV TIL TELEINFRASTRUKTUR] [130. IGANGSÆTTE FUD MHP. EFFEKTIV UDNYTTELSE AF DISTRIBUEREDE RESSOURCER OG SYSTEMSIKKERHED] [131. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT SPECIFICERE ET LØSNINGSKATALOG TIL SYSTEMARKITEKTUR] [132. IGANGSÆTTE FUD MHP. AT ØGE FLEKSIBELT ELFORBRUG DER KAN REAGERE I FORHOLD TIL ELMARKEDERNE] [133. IGANGSÆTTE FUD PROJEKTER MHP. AT HÅNDTERE RAMPER NÅR MERE ELFORBRUG KOMMER PÅ MARKEDSVILKÅR] [134. FREMME TILVEJEBRINGELSE AF ALTERNATIVE EFFEKT OG ENERGIRESSOURCER] [135. IGANGSÆTTE ANALYSER AF FORRETNINGSMODELLER FOR BETALING AF SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER] [136. IGANGSÆTTE FUD PROJEKTER AF HÅNDTERING AF FLASKEHALE I DISTRIBUTIONSNETTET] [137. IGANGSÆTTE FUD PROJEKTER FOR AKTIVERING AF LOKAL SPÆNDINGS OG VAR REGULERING] [138. DER ER IGANGSAT PROJEKTER FOR DER OG PROSUMERS VEDRØRENDE FJERNAFLÆSNING, AFREGNINGSDATA SAMT DYNAMISKE TARIFFER OG AFGIFTER] [139. DER ER IGANGSAT FUD PROJEKTER OM AT INTEGRERE FLERE FORBRUGSTYPER I ELSPOT OG REGULERKRAFTMARKEDET] [140. IGANGSÆTTE YDERLIGERE UNDERSØGELSER VEDRØRENDE DER OG PROSUMERS] ASPEKTER VEDR. KRAV TIL ELBIL LADEINFRASTRUKTUR [141. LADEINFRASTRUKTUR I OFFENTLIG RUM UNDERSTØTTER UDBREDELSE AF ELBILER I DANMARK] [142. OPLADNING AF ELBILER BØR SKE INTELLIGENT] [143. ÅBNE OG INTERNATIONALE STANDARDER FOR ELBILER] [144. EFFEKTIV UDNYTTELSE AF MAKSIMAL EFFEKTOVERFØRSEL I MENNEKES STIK] INTRODUCING ELECTRIC VEHICLES INTO THE CURRENT ELECTRICITY MARKETS, EDISON [145. DEMAND RESPONSE TOOLS IMPORTANT FOR LOCAL GRID CAPACITY] [146. CHALLENGES ASSOCIATED WITH HANDLING EV IN THE REGULATION MARKET] ELECTRIC VEHICLES IN FUTURE MARKET MODELS (DRAFT) [147. REQUIREMENTS NEEDED TO INTEGRATE EV IN THE FUTURE ELECTRICITY MARKET]

8 SLUTRAPPORTERING ENERGINET.DK & DANSK ENERGI: SCENARIER OG FORRETNINGSMODELLER FOR ACCELERERING AF SMARTGRID IMPLEMENTERING I DANMARK [148. EN REALISERING AF ET 4 DOBBELT WIN KRÆVER ET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF BRANCHEN OG ET MULIGT BRUD MED CENTRALE PARADIGMER] [149. SUCCESFULD REALISERING AF ET SMART GRID KRÆVER, AT NETVIRKSOMHEDET FÅR EN AKTIV ROLLE I SYSTEMMARKEDET] [150. SUCCESFULD REALISERING AF ET SMART GRID KRÆVER, AT NETVIRKSOMHEDET FÅR EN AKTIV ROLLE I SYSTEMMARKEDET] DET INTELLIGENTE ELFORBRUG SALGSPRODUKTER PÅ ELMARKEDET [151. FORUDSÆTNINGER FOR PRISFLEKSIBELT ELFORBRUG] [152. MARKEDSFØR PRODUKTER FOR PRISFLEKSIBELT ELFORBRUG GENNEM DE MILJØMÆSSIGE FORDELE] [153. NYE SALGSPRODUKTER KAN UNDERBYGGE FLEKSIBELT ELFORBRUG] [154. UNDERSØG MULIGHEDER FOR DYNAMISKE NETTARIFFER OG AFGIFTER] [155. UDVIKLE REGULERKRAFTMARKED TIL FORBRUGSKUNDER] [156. SAMARBEJDE MELLEM AKTØRERNE ER EN FORUDSÆTNING FOR AT REALISERE ET SMART GRID] ANALYSE AF GRÆNSESÆNKNING FOR FJERNAFLÆSNING OG TIMEAFREGNING [INGEN IAGTTAGELSER] REDEGØRELSE OM STANDARDER FOR MÅLING AF EL I SLUTFORBRUGET [INGEN IAGTTAGELSER] FREMME AF PRISFLEKSIBELT ELFORBRUG FOR SMÅ OG MELLEMSTORE KUNDER [157. MINDRE RESTRIKTIV TIMEAFREGNING]...50 [158. FLERE ELMÅLERE HOS HUSSTANDE] [159. UDVIKLE SLUTBRUGERMARKED I TAKT MED FLERE VARMEPUMPER OG ELBILER] EURELECTRIC VIEWS ON DEMAND SIDE PARTICIPATION (AUG. 2011) [160. TIMEAFLÆSTE ELMÅLERE ER EN FORUDSÆTNING FOR UDRULNING AF SMART GRID ] [161. AKTIVERING AF FORBRUGERE TIL AT FLYTTE STRØMFORBRUGET ER IKKE MULIGT UDEN AT INVESTERE I DISTRIBUTIONSNETTET] KLIMADANMARK 2050 EN ENERGIVISION [162. ET DYNAMISK ENERGISYSTEM] ET DANMARK DER STÅR SAMMEN, REGERINGSGRUNDLAG [163. GRØNT DEMONSTRATIONSLAND] [164. KLARE MÅL OG INTELLIGENT REGULERING] [165. KLARE MÅL OG INTELLIGENT REGULERING] [166. SAMLET STRATEGI FOR ETABLERING AF SMARTE ELNET I DANMARK] INTELLIGENTE FORSYNINGSNET: FRA INNOVATION TIL ETABLERING, KOMMISSIONEN [164. TILSKYNDE TIL INVESTERINGER I INTELLIGENTE NET] [165. TILPASNING AF DEN GÆLDENDE LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMME] [166. TILSKYNDE FORBRUGERE TIL AT ÆNDRE ADFÆRD] [167. INTELLIGENTE ELMÅLERE OG INTELLIGENTE ELNET ER INDBYRDES FORBUNDNE] TEN YEAR ROADMAP FOR SMART GRID DEPLOYMENT IN THE EU, EURELECTRIC [168. TIMEAFREGNING ER EN FORUDSÆTNING FOR AT AKTIVERE FORBRUGSFLYTNING] [169. BEHOV FOR INCITAMENTER TIL AT FORETAGE SMART GRID INVESTERINGER] [170. OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED SMART GRID SKAL SAMTÆNKES MED VÆRDIKÆDEN] [171. NETSELSKABER SKAL VÆRE MARKEDSFACILITATOR FOR SMART GRID]

9 [172. TIMEAFREGNING BØR ETABLERES AF NETSELSKABER OG FINANSIERES VIA NETTARIFFER] [173. NYE AKTIVITETER I NETSELSKABER]

10 Smart Grid i Danmark Hovedrapport [1. Integreret prismekanisme + Udvide systemmarked] Der skal udvikles én gennemsigtig pris, der dynamisk afspejler omkostningerne i hele elsystemets værdikæde, så kunden kan høste den fulde værdi af at gøre sit forbrug fleksibelt og intelligent. Derudover skal der udvikles systemer og produkter, der gør det let for kunderne at tilbyde deres fleksible forbrug som regulerkraft og reserver og få en gevinst ved dette [Side 6]. Nogle af de vigtigste fremtidige nye opgaver vil være: [Side 23] Udarbejdelse af en integreret prismekanisme, der for et givet tidspunkt afspejler såvel elprisen fra spotmarkedet, eventuelle priser på regulerkraft og systemydelser, samt en dynamisk prissætning af belastningen af distributionsnettet, så markedsaktørerne kan bringe denne i anvendelse i konkurrencemarkedet Implementering af et system, der sikrer, at der altid er overblik over, hvilke decentrale ressourcer der står til rådighed til levering af regulerkraft og reserver, samt hvor i elnettet de befinder sig. [2. Udvide systemmarked + Realtidsbillede af belastning i elnettet (Integreret prismekanisme) + Sikre kommunikation så markedsaktører bringes i spil] For at muliggøre disse nye, tværgående funktioner vil der også være behov for ændringer inden for hvert af elsystemets ansvarsområder, hvor systemansvaret og netvirksomhederne kommer til at påtage sig nye opgaver [Side 23]: Systemansvaret skal fortsat udvikle markedet for balancerings og systemydelser for at give let adgang til nye udbydere af ydelserne i takt med at disse kommer frem Netvirksomhederne skal skabe et real tidsbillede af belastningen af distributionsnettet, som kan danne grundlag for en integreret prisdannelse, der motiverer forbrugerne til at bruge el på en måde, der minimerer meromkostningerne til netudbygning. Systemansvaret og netvirksomhederne skal sikre kommunikation med videre, som er nødvendig for at markedsaktørerne kan bringe de nye markeder effektivt i spil overfor forbrugerne. [3. Standardisering og krav til funktionalitet] Der bør derfor arbejdes målrettet på at afdække behovet for og sikre den nødvendige standardisering og krav til funktionalitet, så disse elementer i videst muligt omfang er forberedt, så de umiddelbart kan fungere i et Smart Grid koncept. Dette vil fremme en effektiv implementering af Smart Grid-funktionaliteten hos ejere af varmepumper og elbiler. [Side 23] [4. Lav kompleksitet i rammebetingelser og i konkrete løsninger] Dette betyder, at såvel systemansvar som netvirksomheder kommer til at påtage sig nye opgaver. Systemansvaret skal fortsat udvikle markedet for balancerings- og systemydelser, og netvirksomhederne skal skabe et realtidsbillede af belastningen af distributionsnettet, som kan indgå i den samlede dynamiske elpris, og derigennem motivere forbrugerne til at bruge el på en måde, der minimerer omkostningerne til netudbygning. For at sikre en effektiv udvikling af Smart Grid på markedsbaserede vilkår er det afgørende, at såvel rammebetingelser som konkrete løsninger har fokus på at sikre lav kompleksitet og lave omkostninger. [Side 6] [5. Fri bevægelighed af pengestrømme mellem aktører] En forudsætning for at sikre en fælles indsats fra hele sektoren er, at der er økonomiske incitamenter for alle involverede aktører. Dette bliver særligt afgørende i en situation med stigende omkostninger og nye gevinster, på tværs af regulerede og rent kommercielle selskaber samt forbrugere, hvor nogle i udgangspunktet har omkostningen, og andre vil høste gevinsten. Markedet skal kommercialiseres, og der sikres fri bevægelighed af pengestrømmene imellem aktørerne, Herunder skal sikres den rette arbejdsdeling mellem regulerede og konkurrenceudsatte aktiviteter. For at en sådan kommercialisering af markedet har bedst mulige vilkår for at lykkes, skal markedet for Smart Grid allerede i etableringsfasen skabes med fokus på lav kompleksitet og lave omkostninger. Adgangsbarriererne til markedet holdes lave, så nye aktører let kan komme ind på markedet uden behov for at foretage store investeringer i udstyr eller it-systemer for at overholde unødvendigt strenge og indviklede markedsregler. Samtidig skal transaktionsomkostningerne for ydelserne i markedet gøres så lave som muligt, så gevinsten for forbrugerne og nye kommercielle aktører ikke opsluges af komplekse handelsprocesser. Skabes et sådant marked, vil forbrugerne få nem adgang til at udnytte elsystemets muligheder, fordi de derigennem kan stille fleksibiliteten i 10

11 deres elforbrug til rådighed for elsystemet, så den kan konverteres til økonomiske gevinster for alle i sektoren, uden at de forsvinder i dyre og rigide transaktioner.. [Side 23-24] [6. Ny økonomisk regulering af elnetvirksomheder] Den økonomiske regulering af netvirksomhederne skal sikre, at de deltager aktivt i udviklingen af Smart Grid, og at de foretager de nødvendige, langsigtede investeringer i at skabe et intelligent elsystem. Udgifter, som med den gældende regulering ikke medfører en udvidelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer [Side 6]. Den helt store udfordring er, at der for at skabe et fremtidigt intelligent elsystem skal afholdes nogle investeringer og omkostninger, som ikke medfører en tilsvarende udvidelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Som eksempel kan nævnes [Side 25]: Forstærkning af elnettet for at håndtere nye apparater som fx elbiler. Disse har et stort effekttræk ved opladning, som nødvendiggør væsentlige netforstærkninger, men da deres elforbrug i forhold til klassiske forbrugsapparater er relativt mindre end effektforbruget, vil indtægtsrammen ikke øges tilstrækkeligt til at kunne dække investeringerne i netforstærkninger Installation af måleudstyr, der giver et bedre indblik i elnettet, men som ikke skaber et større el forbrug Omkostninger til behandling og kommunikation af de store mængder af data og prissignaler, der er centrale løsninger i Smart Grid Omkostninger til demonstrationsprojekter Beslutningen om at vælge en fremtidig retning for elsystemet skal baseres på en langsigtet forventning om fremtiden. Årsagen til dette langsigtede perspektiv er, at elsektoren typisk investerer i aktiver, der har meget lang levetid og afskrivningshorisont En langsigtet forventning er behæftet med stor usikkerhed, hvilket kan give et incitament for aktørerne i elsektoren til at se tiden an og fastholde deres nuværende arbejds- og investeringsmetodikker. Det vurderes derfor som centralt, at der skabes en regulering, som sikrer, at netvirksomhederne ikke bliver økonomisk straffet, hvis de proaktivt understøtter udbredelsen af elbiler og varmepumper, og udviklingen viser sig at gå i en anden retning. Både for at forhindre en skævvridning af netvirksomhedernes økonomi og for at sikre, at aktørerne ikke bliver økonomisk straffet for at have foretaget proaktive investeringer, bør den økonomiske regulering gennemtænkes og justeres, så den aktivt bidrager til at sikre etableringen af et intelligent elsystem i Danmark med de deraf afledte gevinster for elsystemet, forbrugerne og samfundet. [Side 25] Derudover kræves en øget demonstrationsindsats for dels at videreudvikle og tilpasse de nødvendige Smart Gridteknologier dels for at sikre den nødvendige standardisering på området. Derfor bør der fortsat ydes økonomisk støtte fra samfundet til at udføre fokuserede og koordinerede udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der fremmer modningen af teknologien og de løsninger, der skal være byggestenene i fremtidens intelligente elsystem. Denne indsats er afgørende for, at Danmark kan opnå en førerposition på Smart Grid-området. [Side 6] Udviklingen af disse teknologier vil kræve udvikling og en betydelig demonstrationsindsats, og investering i dette fra kommercielle aktører indenfor og udenfor elsystemet må forventes ikke i tilstrækkelig grad at kunne skabe et accelereret udviklingsforløb, da tilbagebetalingen fra sådanne investeringer først vil vise sig, når der reelt opstår et presserende behov for løsningerne. [Side 25] Smart Grid i Danmark Bilagsrapport [7. Igangsætte analyse af omkoblingsmuligheder] Tilføjes koblingsudstyr til det forudsatte kommunikations- og måleudstyr, vil det give mulighed for at foretage fjernstyrbare/automatiske omkoblinger i 10 kv netstationer. Muligheden for at foretage fjernstyrbare/automatiske omkoblinger i 10 nettet vil kunne anvendes til at sikre [Side 55]: Bedre leveringssikkerhedsbenchmark. Ved hjælp af omkoblinger at reducere antal berørte forbrugere og udetid ved kortslutninger i 0,4 10 kv nettet. Mulighed for at kunne foretage omkobling af forbrugere fra en radial til en anden, hvorved elnettet kan drives tættere til belastningsgrænsen og herved reducere behovet for netforstærkning yderligere. Dette er illustreret i Figur 21 og Figur 22. Reduktion i nettab ved optimering af koblingstilstand aht. døgn eller årsvariationer i forbrug og decentral produktion. 11

12 Disse fordele kan hentes ved at tilføje koblingsudstyr og udnytte det kommunikations- og måleudstyr, som forudsættes installeret i 10/0,4 kv netstationerne. Realiseringen af disse fordele vil dog ud over investeringen i koblingsudstyr - kræve enten automationsudstyr eller en (betydelig) ekstra opgave for driftspersonalet til manuel fjernstyring. Det har desværre ikke været muligt at foretage detaljerede analyser af business casen for fordelen ved omkoblingsmuligheder, hvorfor beregninger for dette ikke indgår i den endelige vurdering af business casen for Smart Grid. Det anbefales derfor, at der efterfølgende foretages analyser af business casen for omkoblingsmuligheder. [Side 55-56] [8. Igangsætte analyse af behov for kortslutningseffekt] Kortslutningseffekten i primærnettene kommer i dag fortrinsvis fra de store kraftværksenheder. Konverterbaserede VE-anlæg yder også kortslutningseffekt, men kun 10 til 20 % i forhold til klassiske generatorer med samme effekt. For at kunne dække dansk elforbrug med vindenergi bliver man i perioder nødt til at tage så mange termiske kraftværker som muligt ud af drift. Det vil reducere kortslutningseffekten i en grad, som kan skabe problemer. I Vestdanmark forværres problemerne af, at nye vindmøller i Nordtyskland også fortrænger tyske kraftværker. Det anbefales, at der iværksættes en kortlægning af behovet for kortslutningseffekt til HVDCinstallationer og beskyttelsessystemer samt landsdækkende kortslutningsberegninger gennem alle spændingsniveauer for de enkelte stadier frem mod [Side 62] [9. Igangsætte analyse af behov for spændingregulering] De store kraftværkers generatorer er en vigtig kilde til spændingsregulering med et bredt bånd til regulering af reaktiv effekt. Kraftværkernes geografiske spredning bidrager hertil. Vindkraftens øgede rolle betyder, at der i perioder vil være færre store kraftværker i drift og dermed mindre reguleringskapacitet. Samtidigt medfører kabellægningen et øget behov for kapacitet til spændingsregulering. På grund af problemets alvorlige og snigende karakter anbefales gennemførelse af statisk og dynamisk analyse af spændingsforholdene i fuld model af elsystemet i 2025 for begge danske systemer.5 Desuden anbefales demonstration af moderne metoder til overvågning og styring [Side 62-63] [10. Igangsætte analyse af behov for effektbalance] Vindkraft produceres i et tidsmønster, som er fluktuerende og helt anderledes og mere irregulært end elforbruget. Derved forstyrres den sædvanlige balance mellem produktion og forbrug, og der skal præsteres mere reguleringsarbejde for at holde balancen. Uintelligent brug af nye forbrugstyper (el- og plug-in hybridbiler, varmepumper, mv.) forstærker problemet. Behovet for reguleringskapacitet vokser jævnt med tilgangen af vindkraft. Der anbefales gennemført mere grundige analyser til kvantificering af behovet for reguleringskapacitet samt kortlægning af potentielle virkemidler, som kan bidrage til reguleringen. Markedsordninger og styresystemer til aktivering af nye reguleringskapaciteter anbefales ligeledes undersøgt. [Side 63-64] [11. Igangsætte analyse af reduceret inerti samt af transient stabilitet] Mere konverterbaseret elproduktion, især vindkraften, medfører timer med få eller ingen centrale værker i drift og dermed en mindre fysisk roterende svingmasse i systemet. Problemet eksisterer allerede i dag og vil forstærkes i takt med vindkraftudbygningen. De store kraftværker og primærnettets styrke bidrager til systemets transiente stabilitet. Med færre store kraftværksblokke i drift svækkes systemets modstandsdygtighed over for pludselige fejl. Stabiliteten afhænger også af de elektriske egenskaber af andre komponenter som f.eks. kabelstrækninger og konverterbaserede belastninger (motordrev i industri, el- og plug-in hybridbiler mv.). På grund af problemets alvorlige og snigende karakter anbefales det at gennemføre statisk og dynamisk analyse af spændingsforholdene i fuld model af elsystemet i 2025 for begge danske systemer. Desuden anbefales demonstration af moderne metoder til overvågning og styring. [Side 66] [12. Igangsætte analyse af effekt /frekvensstabilitet (rampeproblem)] Prisskift i elmarkedet, specielt ved timeskift, kan give incitament til bratte ændringer af forbrug og udveksling. Elproduktionen kan ikke følge med, når store mængder forbrug enten indkobles eller udkobles samtidig. Problemet anses for at være et markedsrelateret problem. Allerede i dag anses fænomenet i Danmark og flere andre steder i Europa at være et problem. I takt med, at mængden af prisfleksibelt forbrug øges, forstærkes problemet. Der anbefales en indsats til forbedring af den tilgængelige viden på området. Der mangler viden og analyser på ENTSO-E niveau. Hvad betyder f.eks. 1 GW i Østdanmark for frekvensen? [Side 66-67] [13. Igangsætte analyse af udæmpede pendlinger] I et sammenhængende elsystem (eksempelvis dem for hhv. Vesteuropa og Norden) eksisterer der altid en række lavfrekvente svingningsresonanser mellem generatorer eller grupper af generatorer. Svingninger kan anslås ved hændelser i systemet. Når den samlede roterende masse (inerti) i systemet bliver kraftigt reduceret, og andelen af generatorer med antipendlingsudrustning reduceres, bliver elsystemets evne til at dæmpe disse svingninger (pendlinger) stærkt forringet. 12

13 Udæmpede pendlinger i Nordeuropa er allerede detekteret. Problemet vil være voksende med vindkraftudbygningen i regionen. Der anbefales iværksat følgende analyseprogram: [Side 67-68] Gennemførelse af dynamisk analyse af svingningsstabiliteten inkl. egenværdi analyse i fuld model af elsystemet i Elektrotekniske udfordringer i fremtidens elnet PMU baseret on line systemmonitering og DSA (Dynamic Stability Assessment). Indførelse af PMU baserede Power Oscillation Dampers (PODs) på udvalgte SVC anlæg. Introduktion af antipendlingsudrustninger på styringen af offshore vindmølleparker i Tekniske Forskrifter for vindmøller. [14. Igangsætte analyse af alternativer til reducerede centrale driftsreserver/systemtjenester] De store kraftværker er indtil videre hovedleverandører af de nødvendige driftsreserver og andre systemtjenester. Mere konverterbaseret elproduktion, især vindkraften, medfører timer med få eller ingen centrale værker i drift og dermed bortfald af udbud af systemtjenester fra centrale værker, dvs. normaldriftsreserver (primær regulering, automatisk reserve, manuel reserve, reaktiv reserve og kortslutningseffekt) og driftsforstyrrelsesreserver (frekvensstyret reserve, hurtig reserve og langsom reserve) 9. Følgen kan blive mangel på ressourcer til opfyldelse af driftens sikkerhedskriterier. Det anbefales undersøgt, hvilke alternativer der er til hver af de nødvendige systemtjenester, som de centrale værker ikke længere kan levere. Se også forsyningssikkerhed. [Side 68] [15. Igangsætte analyse af spændingskvalitet og kortslutningseffekt på distributionsniveau] Årsagen til problemer med spændingskvaliteten findes primært i introduktionen af konverterbaseret forbrug og produktion ved slutkunden. Dette værende primære forbrug fra el- og plugin hybridbiler og varmepumper samt lokal produktion, men også til dels konverterbaseret forbrug generelt, da konvertere er den primære kilde til harmoniske strømme fra forbrugerne. Ligeledes påvirkes dette af, hvor stor en andel af produktionen de centrale værker udgør, da mangel på kortslutningseffekt og inerti i systemet medfører mere udprægede størrelser af harmoniske og spændingsdyk. Problemer vil opstå følgende tilslutningstakten af el- og plug-in hybridbiler, varmepumper og lokal produktion, samt udfasningen af de centrale værker. Problemet vil ikke opstå som et pludseligt problem i hele nettet, men vil opstå lokalt i radialer. Anbefalinger til videre analyser: [Side 69] Undersøgelser af de eksakte konsekvenser af en øget mængde konverterbaserede apparater (forbrug og produktion), specielt deres indbyrdes påvirkning. Undersøge den eksakte betydning af reduktion af kortslutningseffekt på distributionsniveau. Klarlægge sammenhæng, eller mangel på samme, mellem krav til netvirksomheder og CE mærkning, baseret på IEC61000, af forbrugsenheder. [16. Igangsætte analyse af asymmetrisk belastning samt udvikle procedurer for nettilslutning] Asymmetrisk belastning af faserne forekommer, når de enkelte faser ikke belastes lige meget. Dette er mest et problem ved tilslutning af en- eller tofaset udstyr; her lokal produktion, el- og plug-in hybridbil og varmepumper. Anbefalinger til videre analyser: [Side 69-70] Kortlægning af udviklingen i nettilslutningstyper for nyt forbrug og lokal produktion. Udvikling af procedurer for nettilslutning af slige apparater. Udvikling af procedurer eller direkte krav, samt internationale standarder, for aktiv styring af 3 fasede konverteres belastning af de enkelte faser. [17. Udfordring med lokal spændingskvalitet] Variation i den stationære spænding forårsages af nye eltransportmønstre, lokal produktion og nyt forbrug, i form af el- og plug-in hybridbiler og varmepumper. Dette giver periodevis højere og lavere effektaftag, af en størrelsesorden som kan påvirke radialer lokalt. Større variation kan bringe spændingsniveauet ud over de fastsatte standarder, med eventuelt udfald eller overbelastning af forbrugsenheder til følge. Net bygget før 2004 (indførsel af flickerkriterium), vurderes umiddelbart som at have størst risiko. Ligesom udfasning af centrale værker også vil medvirke til at gøre problemet mere tydeligt. [Side 70] 13

14 [18. Igangsætte analyse af behov for spændingsregulerende enheder i distributionsnettet] MVAr balancen bliver udfordret af den øgede tilslutning af produktion i distributionsnettene. Dette bevirker en øget effekttransport og derved større variation i mængden af reaktiv effekt til/fra distributionsnettet. Denne ændring kan gøre det svært at overholde de gældende MVAr bånd uden investering i dynamiske reaktive komponenter i distributionsnettet. Anbefalinger til videre analyser: At undersøge behovet for spændingsregulerende enheder i distributionsnettet. [Side 71] [19. Igangsætte analyse af betydning for distributionsnet ved reduktion af kortslutningseffekten i transmissionsnettet] Nye effektretninger og lavere kortslutningseffekt tilgængelig i dele af distributionsnettet bevirker, at funktionen af kortslutningsbeskyttelsen i distributionsnettet kan blive kompromitteret. Problemet forventes at stige i takt med mere decentral produktion, herunder at vindmøller og vindmøller i store parker erstatter produktionen fra de centrale værker. Anbefalinger til videre analyser: Undersøg betydningen for distributionsnettet, ved reduktion af kortslutningseffekten i transmissionsnettet. [Side 71] Kortslutningseffekt leveres i dag primært fra de centrale værker i drift. Der vil derfor være mindre kortslutningseffekt tilgængeligt i transmissionsnettet - og dermed også i distributionsnettet, når disses produktion forskubbes af flere decentrale produktionsanlæg, herunder vindmøller, samt vindmøller i store parker. Mindre kortslutningseffekt gør det sværere at holde spændingen i distributionsnettet konstant, da det bliver mere følsomt overfor ind- /udkobling af større effekter. Herudover vil kortslutninger i nettet give anledning til spændingsdyk i større områder. Ind- og udkobling af større mængder af effekt, såsom el- og plug-in hybridbiler, elpatroner og varmepumper vil give jævnlige variationer i spændingen. Problemet opstår således både på grund af stigende mængder store effekter i nettet, men også grundet mindre centrale værker i drift, som vist i Figur 24. Anbefalinger til videre analyser [Side 72]: Undersøg behovet for spændingsregulerende enheder i distributionsnettet Undersøge om lavere kortslutningseffekt fra transmission til distributionsnettet har andre betydelige uhensigtsmæssigheder for driften af distributionsnettet end manglende spændingsstabilitet. [20. Udarbejde regelsæt der sikrer hensigtsmæssig ø drift (personsikkerhed)] En tilpas stor mængde lokal produktion i en radial åbner for risikoen for, at der på radialen opretholdes en spænding på trods af, at radialen ikke længere er tilsluttet det øvrige elnet. Dette skaber en fare for personsikkerheden for medarbejdere, der arbejder på en lavspændingsradial, der forventedes at være spændingsløs. Der vil herved være risiko for medarbejdernes helbred, da risikoen for at få livstruende stød, vil være overhængende stor. Dette giver et merarbejde for netvirksomheden, idet det skal sikres, at alle lokale anlæg, som kunne medføre en spændingssætning af en udkoblet radial, skal udkobles, inden arbejde påbegyndes. Alternativt skal alt arbejde udføres som arbejde under spænding, med dertilhørende krav om minimum 2 personer. Dette vil, i alle tilfælde, give en meromkostning ved alt arbejde på nettet. Problemet opstår ikke i hele nettet øjeblikkeligt, men vil opstå pletvis begrænset i distributionsnettet, hvor en stor del forbrugere får tilsluttet lokal produktion, der ikke automatisk afbryder ved fejl i nettet. Anbefalinger til videre analyser: [Side 72] Sikre at der eksisterer regelsæt, som kræver afbrydelighed af lokal produktion. Evaluere krav om jording af alle net der skal arbejdes på, inkl. 0,4kV nettet. Mulighed for udarbejdelse/revidering af krav om afbrydelighed, hvis der ikke eksisterer klare, entydige, regler herfor. [21. Netvirksomhederne skal tildeles en rolle som systemoperatør] Indledningsvis er det antaget, at effektregulering og visse systemydelser i Smart Grid-scenariet antages at skulle kunne styres af markeds- og prissignaler. Det vurderes derfor, at der vil kunne opstå flaskehals-problematikker og systembegrænsninger i de lokale distributionsnet (overbelastning af nettet). Nogle ydelser f.eks. effektregulering vil således skulle kunne købes/sælges i specifikt afgrænsede dele af nettet, for at ydelserne vil have den nødvendige virkning for det lokale nets drift. Tilsvarende kan systemansvaret købe specialregulering fra distributionsnet (celler) til transmissionssystemets drift og stabilitet. Det vurderes derfor, at det vil være en delvis nødvendig forudsætning for et Smart Grid scenarium, at netvirksomhederne afhængig af markedets opbygning tildeles en større eller mindre rolle som systemoperatør med ret til køb og modkøb/-salg af system- og effektregulerende ydelser (effektregulering, spændingsregulering, udligning af usymmetri m.m.). [Side 95] [22. Igangsætte analyse om nødvendigt at opretholde tvangsdrift på centrale værker] Det kræver yderligere undersøgelser at vurdere, om det vil være nødvendigt at fastholde tvangsdrift på centrale værker for at sikre den nødvendige inerti i elsystemet. I dette tilfælde kan et intelligent elsystem (Smart Grid) være mere robust til at levere dynamisk stabilitet, herunder kunstig inerti. Der kan derfor potentielt være en fordel ved Smart Grid i form af undgåede 14

15 omkostninger til tvangskørsel. Omkostningen kan være op til 100 mio. kr./år for 1200 timers tvangsdrift. Omkostningen indregnes ikke i vurderingen. [Side 102] Energi 2050 Udviklingsspor for energisystemet [23. Aktivering af elforbrug indebærer afregning efter dynamiske priser og tariffer] Aktivering af elforbrug er en af de mest afgørende faktorer for effektivt at indpasse vindkraftproduktion i større skala og er derfor et af hovedelementerne, der kan sikre fortsat balance mellem produktion og forbrug. Det nye paradigme for elforsyningen bliver derfor, at elforbruget skal indrettes efter elproduktionen. [Side 10] Som et supplement til ny elproduktionskapacitet kan der skabes incitament for et mere fleksibelt elforbrug, der i højere grad reagerer på elsystemets prissig naler. Aktivering af elforbrug er en af de mest afgørende faktorer for effektivt at ind passe vindkraftproduktion i større skala og er derfor et af hovedelementerne, der kan sikre fortsat balance mellem produktion og forbrug. Det nye paradigme for elforsyningen bliver derfor, at elforbruget skal indrettes efter elproduktionen. Nye fleksible elforbrug skal via intelligente styringsmekanismer reagere på markedets prissignaler. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at alle slutforbrugere på sigt har mulighed for at blive afregnet efter dynamiske markedspriser samt tariffer, der løbende afspejler omkostningerne i transmissions og distributionsnettene. [Side 38] [24. Afvejning mellem spidslastproduktionskapacitet og mængden af elforbrugsflytning bør varetages af markedet] Det betyder, at timer med meget høje elpriser (spidslast) og timer med meget elproduktion, kan udlignes ved hjælp af et øget fleksibelt elforbrug, og behovet for spidslastproduktionskapacitet formindskes. For at understøtte en effektiv indpasning af vindkraft kan fordelingen mellem spidslastproduktionska pacitet og mængden af elforbrugsflytning med fordel varetages af markedet. [Side 38] [25. Øge mængden af tilgængelige enheder i regulerkraftmarkedet] Som følge af indpasning af mere vindkraft vil det sandsynligvis blive nødvendigt at øge mængden af tilgængelige enheder i regulerkraftmarkedet. Et væsentligt initiativ vil være at få mindre enheder til at bidrage med regulerkraft på mar kedsvilkår. I dag skal bud til de europæiske elbørser være indgivet senest kl. 12:00 dagen før driftsdøgnet og foregår med en tidsopløsning på timebasis. Når der kommer større mængder vindkraft i elsystemet, kan det være en fordel at flytte punktet for at afgive bud tættere på driftstidspunktet, da ubalancerne, følge af prognosefejl, dermed vil blive reduceret. På tilsvarende vis overvejes, om en lavere tidsopløsning end timer kan øge markedets Begge dele vil kræve international tilslutning og harmonisering. [side 10-11] Som følge af indpasning af mere vindkraft vil det sandsynligvis blive nødvendigt at øge mængden af tilgængelige enheder i regulerkraftmarkedet. Et væsentligt initiativ vil være at få mindre enheder til at bidrage med regulerkraft på markedsvilkår. I det nuværende nordiske regulerkraftmarked, der generelt er ken detegnet af et stort udbud, er mindre forbrugsenheder stort set ikke aktive. På det lange sigt kan flere mindre enheders ageren i regulerkraftmarkedet betyde, at der kommer flere og nye aktører på banen til at administrere og styre forbruget i forhold til markedet. En løsningsmodel, der kan understøtte denne udvikling, er at skabe et marked for energitjenester. Her kan det fleksible forbrug gøres til en varmetjeneste eller en kilometertjeneste, fx ved hjælp af en intelligent styret varmepumpe eller en elbil. [Side 39] [26. Behov for intelligent kommunikationsudstyr] Danmark er allerede langt fremme i forhold til erfaringer med indpasning af store mængder vindkraft i elsystemet, og der arbejdes aktivt med udvikling af et elsystem, der kan inkludere op til 50 procent vindkraft. At inkludere så store mængder fluktuerende energi, sætter fokus på udvikling af Smart Grids, hvor intelligent kommunikationsudstyr bidrager til, at elsystemet og -markedet kan kommunikere med mange små decentrale producenter og forbrugere. [Side 25] [27. Behov for investeringer i distributionsnettene] Samtidig vil implementering af flere elbaserede løsninger i slutfor bruget sandsynligvis medføre et behov for investeringer i distributionsnettene. [Side 32] 15

16 [28. Behov for nye leverandører af systemstabiliserende ydelser frem for centrale kraftværker] De centrale kraftværker leverer i dag hovedparten af ovenstående stabiliseren de egenskaber. For at sikre, at elsystemet har tilstrækkeligt med systembærende egenskaber, kan det allerede i dag være nødvendigt i nogle timer at betale ejere af central kraftværkskapacitet en særskilt ydelse for at holde værket i drift med henblik på at levere de systembærende egenskaber. I takt med, at det kommercielle grundlag for store centrale grundlastværker fremover reduceres, vil der derfor være behov for at udvikle et elsystem, hvor de systembærende egenskaber kan leveres fra andre enheder end de centrale værker. Konverterbaseret produktion, fx vind, brændselsceller og solceller, og konverterbaseret forbrug, fx elbiler, kan levere hovedparten af disse egenskaber. Synkronkompensatorer kan derudover også levere systembærende egen skaber i form af kortslutningseffekt og spændingsstabilisering. I rapportens fire udviklingsspor for 2050 leveres en stor del af elproduktionen fra konverterbaserede anlæg, herunder vindkraft og solceller. Tilsvarende er der et stort elforbrug, der vil være konverterbaseret, som fx elbiler og varmepumper. Der vil således være relativt store potentialer for, at disse anlæg kan levere både regulerkraftydelser og systembærende egenskaber. [Side 32-33] [29. International harmonisering af markedsdesign] Det er relevant at se på alternativer til det eksisterende markedsdesign, både på engros og detailsiden, for at sikre en effektiv markedsfunktion ved en stigende andel vindkraft i elsystemet. Dette bør dog ske med stort fokus på inter national harmonisering, så fordelene ved deltagelsen i det internationale elmarked opretholdes. [side 37] [30. Prisudsving en forudsætning for nødvendige nyinvesteringer i produktionskapacitet] De kortsigtede marginale elproduktionsomkostninger er grundlaget for prisdannelsen i spotmarkedet, der i dag er elmarkedets omdrejningspunkt, og dermed indtjeningsgrundlaget for elproducenterne. På sigt må det forventes, at der kommer flere timer med lave elpriser, på grund af en øget vindkraftproduktion, som har meget lave kortsigtede marginalomkostninger. Dette kan medføre et pres på det kommercielle grundlag for drift af elproduktionskapacitet baseret på konventionelle brændsler. For at tiltrække ny elproduktionskapacitet, eksempelvis gasturbiner med en driftstid på cirka 500 timer (grundlastanlæg kører typisk timer/år), skal spotprisen eller regulerkraftprisen i disse timer nå op på et gennemsnitligt niveau omkring kr./mwh. Den høje pris er nødvendig for at forrente investeringsomkostningerne til ny produktionskapacitet på så relativt få driftstimer. Prisspidser er dermed en for udsætning for de nødvendige nyinvesteringer i spidslastkapacitet, og det er derfor vigtigt, at disse får lov til at opstå, uden at der gribes ind i markedet. [Side 37-38] I Figur 22 er skitseret nogle generelle tendenser i udviklingen af elproduktionskapacitet i et udviklingsspor med megen vindkraft. Den øgede produktion fra vindkraft giver relativt mange timer om året med lave elpriser, da vindmøllerne byder ind i markedet til en meget lav kortsigtet marginalomkostning. Flere timer med lave elpriser giver, sammen med den generelle udvikling med mere elbaseret energiforsyning (varme og transportsektoren), et behov for øget elproduktionskapacitet. Samtidig er det økonomiske grundlag for grundlast på termiske værker ikke til stede, idet der er mange timer med lave elpriser. Kraft varmegrundlaget reduceres samtidig, da der produceres mere varme på elbase rede varmepumper. Nye værker skal derfor bygges som kondensproduktion, der primært kan køre i spidslast, eller alternativt som mere vindkraft. [Side 31-32] [31. Bud tættere på driftsdøgnet (og højere tidsopløsning)] I dag skal bud til de europæiske elbørser være indgivet senest kl. 12:00 dagen før driftsdøgnet og foregår med en tidsopløsning på timebasis. Når der kommer større mængder vindkraft i elsystemet, kan det være en fordel at flytte tids punktet for at afgive bud tættere på driftstidspunktet, da ubalancerne, som følge af prognosefejl, dermed vil blive reduceret. På tilsvarende vis skal det overvejes, om en lavere tidsopløsning end timer kan øge markedets effektivitet. Det er dog en vigtigt, at både tidsopløsning for bud og tidspunktet for at afgive bud skal spille sammen med børshandlen i vores nabolande. [Side 39] [32. Udvikling af intraday handel] Ubalancer i elsystemet bliver sandsynligvis mere udtalt med øget vindkraft. Et redskab til at håndtere disse ubalancer er intra day markeder som fx Elbas, hvor kommercielle markedsaktører handler med hinanden for at minimere deres ubalancer. I dag er omsætningen i disse markeder begrænset. Fremadrettet kan intra day markeder som Elbas få en anden rolle, men dette skal ses i sammenhæng med de muligheder, der er for at lave justeringer af andre elementer af det samlede markedsdesign. Ændringer i eksempelvis tids opløsningen på spotmarkederne, gate closure, og aktivering af små forbrugsen heder i regulerkraftmarkedet, vil betyde, at behovet for egentlige intra day markedspladser alt andet lige bliver mindre. [Side 39] 16

17 [33. Markedskobling og større overføringskapacitet mellem lande] Tæt sammenkobling af elsystemerne i Europa vil desuden sikre en effektiv indpasning af større mængder vind, fordi vindkraften i de enkelte elsystemer kan afsættes i de tilstødende elsystemer, der hvor betalingsviljen er størst. I dag er integrationen mod de nordeuropæiske markeder allerede i gang. Primært i dayahead markedet, der bortset fra det finansielle elmarked er det mest likvide af elmarkederne. [Side 39] Udveksling af el med vores nabo områder er et vigtigt element i alle fire spor, da det internationale elmarked vurderes at give et effektivt bidrag til at balancere den fluktuerende elproduktion. Mulighederne for dette afhænger i høj grad af vindkraftudbygningerne og udbygningen af produktionskapaciteten i nabo områderne, samt infrastrukturudbygningerne. Forsyningssikkerheden kan gøres mindre afhængig af det internationale elmarked ved en kraftigere indenlandsk satsning på spidslastkapacitet, baseret på relativt billige gasturbiner, som kan producere i perioder med lav vindkraftproduktion.30 Dette kræver dog, at der tilvejebringes stabil brændselsforsyning til disse anlæg. [Side 30] Spidslastproduktion af el er i rapportens fire udviklingsspor i høj grad baseret på brug af gasturbiner. Denne løsning er, sammen med udvekslingsforbindelser til udlandet, en omkostningseffektiv metode til sikring af den nødvendige elproduktionskapacitet. På lang sigt kan der potentielt etableres udbygning med et europæisk net, der i højere grad integrerer produktion og forbrug i Nordeuropa med produktionen i Sydeuropa. [Side 32] [34. Løsninger afhænger af elprisen og dermed i udviklingen i elsystemer i vores nabolande] Frem mod 2050 er der flere muligheder for at udnytte den øgede mængde fluktuerende elproduktion. Udvekslingsforbindelser vil også fremadrettet være et afgørende element for håndteringen af vindkraften i elsystemet. Nye forbrug som elbiler, elpatroner, varmepumper og produktion af elbaseret VE gas vil være et vigtigt supplement til udlandsforbindelserne, når balancen i elsystemet skal sikres. I en situation, hvor elbilerne også kan levere el til elnettet, fungerer de samtidig som spidslastværker (evt. suppleret med gasturbiner). Der skal findes en balance mellem disse muligheder, og valget af løsninger og størrelsen på spidslastværker, udlandsforbindelser og prisfleksibelt elforbrug vil delvis afhænge af udviklingen i elsystemerne i vores nabolande, da dette får betydning for, hvordan elprisen udvikler sig. [Side 31] Energi 2050 Bilag 1 [Ingen iagttagelser] Redegørelse om mulighederne for og virkningerne af dynamiske tariffer for elektricitet [35. Behov for dynamiske prissignaler i elnettet] Ved udformningen af dynamiske tariffer kan et princip være at lade forbrugstarifferne afspejle marginalomkostningen ved et øget forbrug på det aktuelle tidspunkt og i det aktuelle elnet, da forbrugeren herved gives incitament til at tilpasse sit forbrug afhængigt af omkostningerne ved forbruget. Dette gælder principielt både de lokale elnet og transmissionsnettet. [Side 11-12] Den tarifering, der understøtter en korrekt langsigtet dimensionering af el-nettet, bør baseres på netvirksomhedernes marginalomkostninger på tilpas lang sigt, da dette sikrer langsigtet efficiens. [Side 24] Kommende teknologier til at udnytte el vurderes primært at ville kunne reguleres for at afhjælpe udfordringerne i distributionsnettet, idet det er den systematiske variation, der er mest oplagt at påvirke gennem tarifering. Dynamisk tarifering vurderes derfor med den forventede teknologi mest lovende for netvirksomhederne. [Side 12] Det er arbejdsgruppens opfattelse, at efficient tarifering er vigtig for, at fremme et effektivt marked med øget elefterspørgsel, og en øget andel af fluktuerende vedvarende energi i elsystemet. En tarifering baseret på marginale og ikke gennemsnitlige omkostninger kan give et mere korrekt prissignal fra markedet til forbrugeren. De marginale omkostninger angiver, hvad det koster at tilvejebringe én ekstra (marginal) enhed. Effektiv ressourceallokering og efficiensteori foreskriver, at kun hvis 17

18 samfundet, dvs. kunderne og virksomheden, er villige til at betale den marginale omkostning, skal virksomheden stille denne enhed til rådighed. [Side 15-16] [36. Dynamiske tariffer skal afvejes i forhold til risikoafdækning og administrative omkostninger] Arbejdsgruppen er samtidig af den opfattelse, at en dynamisk tarifering på sigt med nye anvendelsesområder for el og udbygning af ufleksibel elproduktion vil rumme et samfundsøkonomisk perspektiv. Gevinsterne ved rette prissignaler vil dog skulle sammenholdes med eventuelt ekstra administrative omkostninger og overvejelser om risikoafdækning. [Side 16] Gevinsterne ved rette prissignaler vil dog skulle sammenholdes med eventuelt ekstra administrative omkostninger. I den forbindelse bør forventningerne til fleksibiliteten i forbruget og effekten af korrekte prissignaler blandt andet vurderes ud fra en overvejelse om virksomheder og husholdningers risikoafdækning, der for virksomheder, der i dag har mulighed for varierende priser, i høj grad udligner prisvariationer gennem prisfastsættelse i langsigtede kontrakter. [Side 11-12] [37. Dynamiske tariffer vurderes at flugte med elforsyningslovens princip om omkostningsægthed, men der skal igangsættes en undersøgelse herom] En eventuel fremtidig tarifering efter marginalomkostninger afviger fra aktuelt an-vendte metoder for tarifering for netvirksomhederne, hvor forbrugerne i vid udstrækning tariferes efter de gennemsnitlige omkostninger ved forbruget. Dynamisk nettarifering vurderes at flugte med elforsyningslovens princip om omkostningsægthed. [Side 12] Der der tages initiativ til en vurdering af, om der er behov for ændring af pris-bestemmelserne i elforsyningsloven for at sikre, at de lokale netvirksomheder har adgang til eventuelt at tarifere ud fra et marginalomkostnings-princip (service-check af elforsyningslovens prisbestemmelser). [Side 15] [38. Ikke nødvendigvis behov for etablering af dynamiske tariffer i transmissionsnettet] Variationer i udbud og efterspørgsel giver forskellige udfordringer for henholdsvis distributions og transmissionsnettet. For Energinet.dk, der er ansvarlig for det overordnede transmissionsnet, vurderes den primære udfordring at blive administrationen af de store usystematiske udsving i udbud både fra fx vindenergien og fra importen og eksporten af el. Dette underbygges blandt andet af, at der på nuværende tidspunkt ikke er indikationer af, at variationer i forbruget giver systematiske variationer i marginalomkostningerne til transmissionsnettet. Udfordringen for transmissionsnettet er dog ikke grundigt belyst i det følgende. Det kan derfor ikke udelukkes, at der på sigt vil kunne opstå en situation, hvor dynamisk tarifering af efterspørgslen kan være en samfundsøkonomisk gevinst også med hensyn til transmissionsnettet. [Side 12] [39. Dynamiske nettarriffer kan indebære betydelige prisvariationer over døgnet] Ved opgørelsen af de marginale omkostninger er det ikke tilstrækkeligt at betragte de kortsigtede marginalomkostninger, der stort set udelukkende udgøres af omkostninger til nettab. Dynamiske tariffer vil også skulle afspejle, at de langsigtede marginalomkostninger ved en øget spidsbelastning kan være endog meget store. Ved en eventuel omlægning til dynamisk tarifering bør nettariffen (distributionstariffen) så vidt muligt afspejle forbrugets aktuelle marginale omkostningsbelastning af netvirksomheden. Desuden skal netvirksomhedernes omkostninger og evt. også sparede omkostninger til netudbygning indregnes, da dette vil sikre, at slutkunderne modtager prissignaler, der gør dem i stand til at beslutte, om de helst vil flytte forbrug eller betale for en øget netkapacitet. Disse forhold kan medføre betragtelige prisudsving inden for samme døgn og evt. også inden for samme netområde. Så længe prisudsvingene imidlertid afspejler reelle omkostningsforskelle ved forbrug til forskellig tid og sted, vil tariferingen være i overensstemmelse med princippet om omkostningsægthed. Det betyder bl.a., at den forudsigelighed og vished om fremtidige tariffer, der hidtil har været kendt i den danske tarifmodel, i nogen grad vil blive afløst af en mere aktuel og adfærdsregulerende tarif. [Side 13] [40. Størst potentiale for fleksibelt elforbrug findes hos elbiler og varmepumper, og ikke ved traditionelt elforbrug hos privatkunder] Derimod vurderes der på sigt at være et potentiale i forbindelse med kunder, der benytter el til de nye anvendelsesområder såsom elpatroner (i fjernvarmesektoren), varmepumper (både i fjernvarmesektoren og individuelt) eller elbiler. I husstandene er elforbruget pr. forbrugssted (lampested) i dag lille og ufleksibelt, hvorimod el til varmepumper eller elbiler er højt pr. forbrugssted og potentielt fleksibelt. [Side 14] Fokus på udbredelsen af timeaflæste elmålere, bør, hvis det alene begrundes i et ønske om mere vedvarende energi og øget fleksibilitet, imidlertid ikke rettes mod husstande med vanligt elforbrug, men mod måling af kunder, der benytter el til de nye anvendelsesområder elpatron (i fjernvarmesektoren), varmepumpe eller elbil. I husstandene er elforbruget pr. forbrugssted (lampested) lille og ufleksibelt, hvorimod el til varmepumper eller elbiler er højt pr. forbrugssted og potentielt fleksibelt, hvilket 18

19 bedre kan begrunde timemåling og installation af udstyr til styring af elforbruget ud fra såvel privat som samfundsøkonomiske betragtninger dog forudsat at tariffen indrettes derefter. [Side 22] [41. Individuel tarifering frem for generelle tariferingsprincipper] De danske netvirksomheder er forskellige på en række punkter; nettets alder, størrelsen på afskrivningerne, den relative netkapacitet, andel af el fra fluktuerende vedvarende energi, mv. Flere af disse forskelle har betydning for beregningen af netvirksomhedernes marginale omkostninger og derved den optimale tarifering. Dette notat indeholder derfor kun generelle overvejelser for en økonomisk efficient tarifering, mens de specifikke tariffer altid skal vurderes i den lokale netvirksomhed, der har bedst viden om deres individuelle elnet, og som kender baggrunden for omkostninger og investeringer. I en situation med meget forskellige lokale forhold og vidt forskellige udbygningsbehov og belastningsprofiler må man forvente, at man Netvirksomhedernes opgave er således så vidt muligt at identificere deres langsigtede marginalomkostninger og tarifere herefter. Dette giver netvirksomhederne bedre muligheder for at identificere og implementere de omkostningseffektive løsninger. Dvs. at netvirksomheden udbygger, når forbrugerne efterspørger denne løsning og implementerer andre løsninger, når dette er omkostningseffektivt. [Side 26-27] Det anbefales, at den lokale netvirksomhed ud fra sit kendskab til lokale forhold fortsat er ansvarlig for udformningen af fremtidens tariffer i henhold til metoder, der er godkendt af Energitilsynet. [Side 15] Den lokale nettarif på netvirksomhedens initiativ kan udformes således, at denne afspejler netvirksomhedens marginalomkostninger, dvs. at en dynamisk tarif fx indeholder [Side 15]: i. en nettabstarif (kortsigtede omkostninger). ii. iii. omkostninger, herunder evt. sparede, til netudbygning (langsigtede marginal omkostninger). dækning af generelle omkostninger og forrentning udover marginale omkostninger på en måde, der mindst forstyrrer rette prissignal. Det accepteres, at Energitilsynet fortsat godkender netvirksomhedernes og Energinet.dk's tariferingsprincipper, men ikke konkrete tariffer. Ved en eventuel omlægning af den lokale nettarif skal hensynet til forbrugeren overvejes nøje, så afregningen fortsat kan ske ud fra rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende principper. Herunder skal elforbrugernes regninger ved en eventuel omlægning vedvarende udformes, så de fortsat er forståelige for modtagerne, og oplysninger om nettariferingsprincipperne og tariferingen skal være tilgængelige. [Side 15] Den enkelte netvirksomhed har en økonomisk egeninteresse i at sikre et forbrugsmønster, der minimerer såvel nettabet som behovet for netudbygninger, og da energiforbruget vil udvikle sig meget forskelligt på tværs af geografi afhængigt af tilslutning af varmepumper, elbiler mv. er det vigtigt at fastholde friheden i fastsættelse af tariferingen inden for godkendte metoder. [Side 22] Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af vedvarende energi (dynamiske afgifter) [42. Forbindelser til udlandet er afgørende for at integrere vindkraft] Potentialet for elbiler er af Ea Energianalyse opgjort til 200 MW for hele landet på længere sigt ved en betydelig andel elbiler. Men i praksis vil dette potentiale kun kunne udnyttes på de tider af døgnet, hvor belastning af lokale net er lav, hvilket ikke systematisk hænger sammen med de timer, hvor vindkraftproduktionen er kraftigst. I alle tilfælde vil et ekstraordinært stort forbrug ikke kunne opretholdes i længere tid ad gangen. Produktionen på kraftværker og kraftvarmeværker kan varieres inden for kortere perioder, og produktionen reagerer på ændrede priser i størrelsesordenen 100 MW i Vestdanmark, hver gang prisen ændres 1 øre/kwh omkring det normale niveau, (svarer til omkring 1,5 mia. kwh årligt for hele Danmark). Afgørende for muligheder af en stor vindkraftproduktion er derfor forbindelser til udlandet: Fra Vestdanmark til Norge/Sverige MW. Fra Vestdanmark til Tyskland MW. Fra Vestdanmark til Sjælland(fra 2010) 600 MW. [Side 9-10] 19

20 [43. Ikke samfundsøkonomi i kraftig udbygning af udlandsforbindelser] Det kan dog ikke betale sig at udbygge forbindelserne, således at der altid er ledig kapacitet. Forbindelserne kan bryde sammen, og i visse tilfælde begrænses de af ikke markedsmæssige årsager. De allerede eksisterende gode forbindelser mod nord og vandkraftens store fleksibilitet på kort sigt gør, at priserne varierer langt mindre i Danmark end på kontinentet, herunder Tyskland. [Side 121] [44. Decentrale værker bør overgå til markedsvilkår] Der er allerede skabt større fleksibilitet på produktionssiden ved decentrale kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår og afkobling af støtten fra produktionen. Der er dog fortsat få værker på treledstarif eller anden fast afregningspris f.eks. biogasværker. [Side 11] [45. Omlægge støtten til vindmøller for at undgå for høj maksimal effekt] Støtten til vindmøller i form af en garanteret pris tilskynder særligt til udbygning, hvor det blæser mest, mens et pristilskud vil føre til flere vindmøller dér, hvor prisen, når møllerne producerer mest, ikke trykkes af de andre møller. Støtten til møller, som via at tilskuddet gives op til et vist antal fuldlasttimer, tilskynder til, at møllernes maksimale effekt bliver større, end den ellers ville have været. Dermed vil en større del af produktionen finde sted på de tider, hvor der i forvejen er stor produktion/lave priser. [Side 11-12] [46. Ændre afgiftsrabat system på industriel kraftvarme] Ved høje PSO-afgifter er produktionen på industrielle kraftvarmeanlæg ufleksibel selv ved lave elpriser, jf. at der gives rabat i PSO-afgiften for det forbrug, der forsynes fra eget industrielt kraftvarmeanlæg. [Side 12] [47. Fokusere på nedregulering på forbrugssiden] På forbrugssiden er det klart største potentiale for såkaldt nedregulering forøget forbrug når priserne er lave elkedler i kollektive varmeområder. Teknologien er umiddelbart tilgængelig. [Side 12] [48. Fordele og ulemper forbundet med at omlægge forbrugsafgifter til afgifter på brændsel til fremstilling af el] Fremmer fleksibelt elforbrug: Afskaffes afgifter på forbrug af el, vil en række anvendelser af el kunne blive konkurrencedygtige med brændsel. Det er særligt de anvendelser af el, hvor der er meget nære substitutionsmuligheder, der kan blive fleksibel. Erstattes forbrugsafgifterne med afgifter på brændsel ved elproduktion, vil det lige som CO2-kvoterne gavne vindmøllerne. Men det vil gøre den termiske elproduktion meget ufleksibel forstået på den måde, at de ved såvel lave, normale som høje markedspriser vil ophøre med at producere. Alene det forhold, at kapaciteten til udlandet er begrænset, vil levne plads til en vis dansk termisk elproduktion, idet det er omkostningerne i Danmark, der er afgørende for markedspriserne, når importen er begrænset af ledningskapacitet. En sådan omlægning vil være stærkt forvridende og give samfundsøkonomiske tab på i størrelsesorden ca. 7 mia. kr., provenutab for staten på 10 mia. kr., belaste erhverv med ca. 4 mia. kr., elværkerne med 2,5 mia. kr., men gavne husholdninger og vindkraftproducenter mv. med henholdsvis 6,5 mia. kr. og knap 3 mia. kr. Markedspriserne vil svinge kraftigt og give forbrugerne incitamenter til fleksibelt forbrug. [Side 13-14] Fiskale afgifter medfører forvridningstab: Modellen kan ud fra almindelige skattepolitiske succeskriterier ikke anbefales. Afgørende for de meget store negative virkninger er, at fuld brændselsafgift er meget høj. Forvridningsomkostningerne er fire gange større ved dobbelt afgiftssats, men stiger lineært med elasticiteten. Da udbudselasticiteten for dansk el på kort sigt er omkring 10 gange større end efterspørgselselasticiteten på langt sigt, er en meget betydelig virkning uundgåelig. Høje satser og stor elasticitet giver meget store forvridninger. Men med en meget lille afgiftssats på brændsel er forvridninger små. Der er undersøgt en model, hvor brændsel belastes med 1,25 kr./gj i afgift. Det vil give staten en provenugevinst på ca. 260 mio. kr., men belaster elværkerne med ca. 210 mio. kr., forbrugerne med ca. 65 mio. kr., men giver VE-elproducenter en gevinst på brutto ca. 25 mio. kr., men alene netto ca. 5 mio. kr. efter modregning af lavere tilskud. Netto taber samfundet ca. 10 mio. kr. Havde Danmark i forvejen været nettoimportør i stedet for som forudsat nettoeksportør, ville tabet være over dobbelt så stort. Selv om forvridningsomkostningerne er små i forhold til provenuet, skal man være meget opmærksom på, at det afgørende forudsætter meget lave satser. Det gælder da trivielt, at virkningerne også vil være små. [Side 13-14] Fiskale afgifter på forbrug af brændsel til fremstilling af el svækker elværkers konkurrenceevne med udlandet: Uden grænseudligning godtgørelse af afgifter ved eksport og pålæg af afgifter ved import - vil en høj afgift på brændsler være stærkt hæmmende for danske elværkers konkurrenceevne. Hvis man derimod kan udligne de gennemsnitlige afgifter, vil en 20

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark Smart Grid i Danmark Indhold Forord... 4 Resume...5 Rammer og forudsætninger for rapporten... 8 1. Energisystemet står ved en skillevej... 9 1.1 Danmarks klima- og energimål vil ændre vilkårene... for

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1 Input til Handlingsplan Gruppe 1 Idé: Gruppe 1 Hvad er ideen? Ideen er at få indført styring og information om energiforbruget i bygninger. (bolig, handel/service er fokus med dette initiativ) Styring

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Issue Paper. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

Issue Paper. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid Issue Paper Arbejdsgruppe 2 Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid i. Indholdsfortegnelse I. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 II. FORORD... 3 III. DELTAGERE OG BIDRAG... 4 IV. INDLEDNING...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser Sammenfatning Udarbejdet af Ea Energianalyse og Risø DTU for Energistyrelsen

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Rapporten er en redegørelse fra Arbejdsgruppen for dynamiske tariffer.

Rapporten er en redegørelse fra Arbejdsgruppen for dynamiske tariffer. 2 Rapporten er en redegørelse fra Arbejdsgruppen for dynamiske tariffer. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Issue Paper. Arbejdsgruppe G1. Smart Grid Netværket. Fremtidssikring af elnettet. Håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020

Issue Paper. Arbejdsgruppe G1. Smart Grid Netværket. Fremtidssikring af elnettet. Håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020 Issue Paper Arbejdsgruppe G1 Smart Grid Netværket Fremtidssikring af elnettet Håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020 i. Indholdsfortegnelse I. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 II. FORORD...

Læs mere

markeds- model 2.0 Slutrapport

markeds- model 2.0 Slutrapport markedsmodel 2.0 Slutrapport Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang med en grøn omstilling af energisystemerne. Markedsbaserede

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper Til Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper 27. januar 2011 XRMS/GW/SKR 1. Introduktion, formål og afgrænsning... 2 1.1 Klimapolitiske målsætninger...

Læs mere

Celleregulator Fuldskala Test 2010

Celleregulator Fuldskala Test 2010 Celleregulator Fuldskala Test 2010 Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Trinity hotel og konferencecenter Fredericia Per Lund Denne præsentation Baggrund og introduktion 1. test. Markedsdrift

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

DET FREMTIDIGE BEHOV FOR FLEKSIBILITET I ENERGISYSTEMET

DET FREMTIDIGE BEHOV FOR FLEKSIBILITET I ENERGISYSTEMET DET FREMTIDIGE BEHOV FOR FLEKSIBILITET I ENERGISYSTEMET Notat Den 25. juni 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Fremtidigt behov for fleksibilitet i energisystemet Klima- og energiudfordringerne

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle

Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle Arbejdsgruppens leverancer er: Roadmap som skal udgøre en veldefineret drejebog for implementering

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere