Grader af grøn omstilling

Transkript

1 Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll

2 Udarbejdet af Rambøll på baggrund af DAMVAD & Kairos Futures fire fremtidsscenarier for Danmark frem mod 2050 En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på og #DK2050 ISBN oplag Ved brug af materialet skal følgende krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt Rambøll ved brug af grafer/infografik.

3 Indhold 1. INDLEDNING BYSTRUKTUR TRAFIK Status Beslutningstidslinjer for overvejede infrastrukturprojekter Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod ENERGI Resume Metode Status Den sikre udvikling hvad er allerede besluttet og hvad er planlagt DK2050-scenarier Centrale vs. individuelle energisystemer i byerne Beslutningstidslinje Økonomi omkostninger til VE og EE Interessenter hvem er de og hvad er deres roller? Eksempler på dilemmaer frem mod RESSOURCER Ressourcesituationen i dag Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod HAVVANDSTAND Udvikling i havspejlsniveauer Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod VANDFORSYNING OG REGNVAND Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod

4 1. Indledning DK2050 er et ambitiøst projekt, som samler repræsentanter fra ti store og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan man kommer til at bo og leve i byer og byregioner i 2050 med et mål om at sikre en grøn omstilling. Dansk Arkitektur Center er projektudvikler og projektleder for projektet, og Rambøll deltager som en af partnerne i projektet. Som en del af projektet er der udarbejdet en scenarierapport Fire veje til grøn vækst, som beskriver fire mulige veje for Danmark samt danske byer og byregioner i den grønne omstilling frem mod Rapporten er udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Rambølls rolle har været at benytte vores faglige viden til at kvalificere de fire scenarier bl.a. til brug for den arkitektoniske og kunstneriske bearbejdning af scenarierne, som er foretaget af de tre arkitektvirksomheder Mutopia, SLETH og WE architecture. Beskrivelsen af de fire scenarier Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser i rapporten Fire veje til grøn vækst har været udgangspunktet for de faglige beskrivelser. Denne rapport indeholder en beskrivelse af de faglige vurderinger, som vi har foretaget inden for emnerne transport, energiforsyning, ressourcer og vand. Vi har yderligere fungeret som løbende faglig sparringspartner for de tre arkitektvirksomheder undervejs i projektet. At det netop er transport, energiforsyning, ressourcer og vand, det er valgt at kvalificere yderligere og ikke en række andre faglige emner, skyldes, at disse områder har en fremtrædende betydning for den grønne omstilling undervejs mod Især har vores energiforsyning en meget stor betydning, når målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 skal nås. Vi beskriver en status for situationen for Danmark anno 2014 inden for hvert af emnerne samt mulige bud på situationen i 2050 for hvert af de fire scenarier. Dette er baseret på vores fortolkning af beskrivelserne af de fire scenarier. Der er stor forskel på niveau og detaljeringsgraden af behandlingen af de fire faglige emner. Det er til dels er en afspejling af den fokus, som emnet har haft undervejs i forløbet omkring udviklingen af DK2050- projektet, samt de rammer, som har været opstillet for projektet. 2 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

5 Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Figur 1.1 De fire scenarier i DK2050 Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 3

6 2. Bystruktur Fastlæggelse af bystrukturen i 2050 i hvert af de fire scenarier er en afgørende forudsætning i forhold til det videre arbejde med at kvalificere scenarierne. Projektets forslag til bystruktur er fastlagt ud fra de forudsætninger/beskrivelser, som er angivet i rapporten Fire veje til grøn vækst. Her er byerne opdelt i følgende 3 grupper: Små byregioner (< indbyggere) Mellemstore byregioner/forstæder (omkring indbyggere) Storbyregioner (Hovedstaden, Aarhus, Odense, Aalborg). For at bevare genkendeligheden med Danmarks bygeografi og for at de ti byer i projektet kan genfinde sig selv, er de fem største byer i hver pendlingsregion samt eventuelle øvrige byer med mere end indbyggere vist på kortene. For hovedstadsområdet er byer i Danmarks Statistiks sammenhængende byområde (~Storkøbenhavn) betragtet som én by. Tilsvarende er Aalborg og Nørresundby betragtet som én by. Figur viser byudviklingstendenser i pendlingsregionerne for de fire scenarier. Der er desuden beskrevet en udvikling for de tre grupper i de fire scenarier i rapporten. I det efterfølgende er de klassiske fysiske koblinger inddraget ved at betragte Danmark som inddelt i Landsplanområder baseret på pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse ] (pendlingsregioner er karakteriseret ved, at 80% af de beskæftigede i regionen bor og arbejder inden for regionen). 1 Jvnf. figur 2 i ForslagTilLandsplanredegoerelseSKAERM.pdf 4 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

7 Figur 2.1: Landsplanområder/pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse

8 Grøn Stat Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Nogle mellemstore byer klarer sig godt, andre klarer sig mindre godt Stagnation i småbyer Figur 2.2: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Stat 6 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

9 Grønne Netværk Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret i driftige byer Vækst i få driftige mellemstore byer, stagnation i mange Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få byer Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.3: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Netværk 7

10 Grøn Guerilla Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Middel vækst koncentreret omkring storbyer Vækst i driftige mellemstore byer, stagnation i andre Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.4: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Guerilla 8 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

11 Grønne Kompromisser Udviklingstendenser i pendlingsregioner Middel vækst koncentreret omkring storbyer Nogle mellemstore byer klarer sig godt, stagnation i andre Stagnation i småbyer Figur 2.5: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Kompromisser 9

12 3. Trafik 3.1 STATUS 2014 I 2014 foregår 73% af de kørte km for indenrigs persontransporten i bil, 23% foregår i den kollektive trafik og 4% foregår som gang eller på cykel. Indenrigsfly udgør 0,5% og indenrigssejlads udgør 0,2% af de rejste kilometer. Kortene på de efterfølgende sider viser status for 2014 for transportnettene i Danmark for vej, jernbane og luftfart. Kortene viser de eksisterende net samt besluttede og overvejede fremtidige anlæg for hvert net. Førerløs bil 0% Cykel 3% Bus 13% Tog 10% 2014 Bil 73% Gang 1% Figur 3.1: Fordeling af indenrigs persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i Kilde: Fire veje til grøn vækst suppleret med data fra TU-undersøgelserne 10 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

13 Vejnet Status 2014 Eksisterende motorvej Eksisterende primærvej Besluttet udvidelse/opgradering Overvejet udvidelse/opgradering Besluttede, men endnu ikke anlagte veje: Ny motorvej mellem Holstebro og Herning Ny motorvej ved Silkeborg Femern-bælt forbindelse Ny fjordforbindelse ved Frederikssund 1. og 2. etape af Frederikssundsmotorvejen. Overvejede større nye veje: Havnetunnel i København Tunnel Helsingør-Helsingborg Ring 5 Ny øst-vest forbindelse enten som fast Kattegat-forbindelse via Samsø (incl. motorvej til Kalundborg), forbindelse Bogense-Juelsminde eller ny Lillebæltsbro Midtjysk motorvej (flere alt. linjeføringer). Figur 3.2: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede større fremtidige vejanlæg Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 11

14 Jernbaner Status 2014 Eksisterende bane Besluttet udvidelse/ opgradering Overvejet udvidelse/ opgradering Aalborg Aarhus Odense København Besluttede, men endnu ikke anlagte baner: Togfonden DK Ny bane til Aalborg Lufthavn Aarhus Letbane Letbane i Ring 3 Fast Femern-forbindelse og opgradering af banen København-Rødby Metro Cityring samt metro til Nord- og Sydhavn. Overvejede fremtidige nye baner: Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Aarhus fase 2 og 3, Odense og Aalborg Højhastighedsforbindelse Aarhus-Hamborg. Figur 3.3: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede fremtidige jernbaner Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 12 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

15 Luftfart Status 2014 Figur 3.4: Kort over eksisterende lufthavne 13

16 3.2 BESLUTNINGSTIDS- LINJER FOR OVERVEJEDE INFRASTRUKTURPROJEKTER Figur 3.5 viser grove forventede tidslinjer for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter beskrevet i det foregående samt GPS-baseret roadpricing. Tidslinjerne er opstillet ud fra en forudsætning om politisk vedtagelse af projektet indenfor de nærmeste år, således at etableringsfasen starter i Figuren skal således ikke betragtes som et forsøg på en vurdering af den politiske realisme i projekterne eller et bud på, hvornår de rent faktisk vil være etableret den viser en grov vurdering af den tid, der skal til for projekternes rent tekniske gennemførelse. Tidslinjerne er baseret på forhåndenværende rapporter om de enkelte projekter. Infrastrukturprojekt GPS-baseret Roadpricing Beslutning om indførelse Storskalaforsøg Implementering Kattegat-forbindelse Midtjysk motorvej Forundersøgelser, projekteringslov, VVM og anlægslov Projektering mv Anlæg Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Diverse analyser Anlægslov HH-forbindelse og Ring 5 Byggefase Ring 5 Byggefase HH Baneopgraderinger i Tyskland Åbning af højhastighedsbane HH-Berlin Havnetunnel i København Myndighedsbehandling, VVM mm Dispositions- og projektforslag Detailprojekt Udbud og kontrakt Anlæg Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads Odense Aalborg Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed forbindelse Aarhus-Hamborg Åbning etape 1 (Rejsetid 2½ time) Åbning etape 2 (rejsetid 1½ time) 2050 Figur 3.5: Illustration af den forventede tidslinje for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter 14 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

17 Grøn Stat Transportsystem Ny/opgraderet jernbane Ny/opgraderet vej Road Pricing Lukket lufthavn Aalborg Aarhus Odense København Figur 3.6: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Stat 3.3 GRØN STAT I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grøn Stat, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 15

18 The Internet of Things medfører fysisk digitalisering af vores hverdag og behov for mindre transport Færdsel er reguleret og styret ved hjælp af digitale systemer og massive data Vi køber mere lokalt og behovet for varetransport er dermed faldet Flytransport er under pres og flyture er en luksus for de få Elbiler er det foretrukne individuelle transportmiddel Statslige investeringer i grøn kollektiv trafik Højhastighedstog binder Europa tæt sammen Storbyerne har et udbyggede kollektivsystemer Kollektiv trafik anvendes af de fleste til både ture i byerne, nationalt og internationalt Hurtigtog mellem København og Aarhus (via fast Kattegatforbindelse) Biomasse er brændsel i tunge køretøjer Road pricing er indført i de større byer (omkring år 2025) Det er forbudt at køre i bil selv i byerne og på motorveje (omkring år 2030) Leveringsdroner søger for levering af dagligvarer og pakker (omkring år 2040) Indenrigslufthavnene er presset. Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavn er tilbage. Kastrup lukker dog en terminal (omkring år 2045) Øvrig luftfart foregår på biobrændstof Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet Grøn Stat: Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) (ingen vejforbindelse) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbane Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Odense, Aalborg og Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed tog-forbindelse Aarhus-Hamborg. Luftfart: Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavne er tilbage, de øvrige er lukket Transportmiddelfordeling Fordelingen af persontransportarbejdet på transportmidler forventes at se ud som vist i figur 3.7. Grøn stat Gang 3 % Tog 21 % Cykel 12 % Bus 18 % Bil 8 % Førerløs bil 38 % Figur 3.7: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Stat Kilde: Fire veje til grøn vækst Vej: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Road pricing er indført i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 16 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

19 Grønne Netværk Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget transport med skib Lukket lufthavn Figur 3.8: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Netværk 3.4 GRØNNE NETVÆRK I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grønne Netværk, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der opstilles følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 17

20 Trængsel i de store byer (omkring år 2015) Digitale muligheder reducerer transportbehovet (omkring år 2040) Mindre varetransport pga. 3D print mv. Kollektiv transport er nedprioriteret Fremgang for energieffektive individuelle transportformer, el-biler, hydrid-biler, elcykler, delebilordninger mv. Små el-biler hverdag i byerne (omkring år 2025) Vi deler og udlejer som aldrig før (omkring år 2025) Førerløse køretøjer vinder indpas og forbud for individer om at køre bil i byer og på motorveje (omkring år 2030) Ingen Kattegatforbindelse Smart grid med bl.a. elbiler og elbusser, der kan lagre strøm Cykling og gang har stor fokus især i de store byer Stor del af langdistance transport flyttet fra fly til skib Projekter De førerløse biler har vundet indpas og det stærke samspil mellem politik og grøn teknologi har betydet, at de førerløse biler også indgår i organiserede systemer til samkørsel og til dannelse af road trains på vejene. Kapacitetsudnyttelsen af det eksisterende vejnet er således steget betragteligt, og udbygningerne af vejnettet udenfor hovedstadsområdet (hvor der er stor befolkningstilvækst) har derfor været begrænset. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Blandt de i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er motorvejen mellem Holstebro og Herning ikke blevet etableret. Det er således kun Femernforbindelsen, motorvejen ved Silkeborg og Frederikssundsmotorvejen, der er etableret Blandt de i 2014 undersøgte projekter er kun etableret havnetunnelen i København på grund af den store tilflytning til byen. Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er alle gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte men ikke besluttede projekter er gennemført (se afsnit 3.1). Luftfart: Karup og Sønderborg lufthavne er lukket Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur 3.9. Tog 9 % Bus 7 % Grønne netværk Gang 3 % Cykel 15 % Bil 9 % Førerløs bil 57 % Figur 3.9: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Netværk. Kilde: Fire veje til grøn vækst 18 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

21 Grøn Guerilla Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Cyklerne har overtaget trafikbilledet Trængsel Figur 3.10: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 3.5 GRØN GUERILLA I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grøn Guerilla, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 19

22 Bilen er det foretrukne transportmiddel både benzin, el, brint, hybrid Der er stor trængsel (omkring år 2020) Ingen Kattegatforbindelse I nogle byer har cyklerne overtaget bybilledet Offentlig transport har ikke udviklet sig Aftalen om togfonden brydes (omkring 2015) Nogle byer har dedikerede kollektive bestillingssystemer til større grupper (firmabusser e.lign) Samkørsel og delebiler og lign. er attraktive og sætter offentlig transport under pres (omkring år 2030) Offentlige kollektive ruter nedlægges og overtages af private uden offentlig støtte (omkring år 2035) For de, der har råd, er jetfly det foretrukne transportmiddel Kastrup er blevet en mindre lufthavn En stor del af varetransporten foregår med droner Der kører både diesel- og el-lastbiler Projekter Manglende bagvedliggende services (fx trængselsdata i GPS), individuelle førerløse biler, der ikke udnytter potentialet for samkørsel, den mere spredte bosætning og nedlæggelsen af kollektive ruter øger trængslen. Der er derfor fokus på udbygningen af vejnettet. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte ændringer (se afsnit 3.1) er etableret med undtagelse af følgende: Den i 2014 besluttede motorvej mellem Holstebro og Herning, som ikke er blevet til noget på grund af affolkningen af området En ny forbindelse mellem øst og vest Danmark Tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Jernbane: Aftalen om Togfonden DK er blevet brudt og opgraderingerne er kun gennemført mellem København og Aarhus Ellers er de andre i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte, men ikke besluttede projekter (se afsnit 3.1) er gennemført Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur Tog 6 % Bus 6 % Gang 3 % Grøn Guerilla Cykel 15 % Førerløs bil 35 % Bil 35 % Figur Forventet fordeling af persontransportarbejde på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 20 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

23 Grønne Kompromisser Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget flytrafik Figur 3.12: Bud på Transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 3.6 GRØNNE KOMPROMISSER I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grønne Kompromisser samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 21

24 Den globale persontransport er steget som følge af stigende befolkningstal Privatbilismen prioriteres også bl.a. i de større byer Førerløse biler holder indpas i byerne (omkring år 2035) Forbudt at køre bil selv (omkring år 2045) kun førerløse biler er tilladt Stor investering i kollektiv trafik bl.a. aftale om bedre europæisk tognet vedtaget i EU omkring år 2030 Digitalisering har gjort den offentlige transport mere konkurrencedygtig Kattegatforbindelse er etableret i år 2048 som en bil- og togbro Varetransport er fortsat baseret på vejtransport Fly er et vigtigt transportmiddel med Kastrup som et vigtigt knudepunkt Aalborg og Sønderborg lufthavne vokser også Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede projekter (se afsnit 3.1) er etableret Derudover er der etableret en fast forbindelse over Kattegat via Samsø (en kombineret vej- og banebro). Jernbane: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte men ikke besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er etableret. Luftfart: Flytrafikken til/fra Kastrup er steget og lufthavnen er blevet udvidet. Aalborg og Sønderborg lufthavne er også vokset Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur Cykel 6 % Grønne kompromisser Gang Bil 3 % 0 % Tog 15 % Bus 12 % Førerløs bil 64 % Figur 3.13: Forventet fordeling af persontransportarbejde (antal rejste km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 22 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

25 3.7 EKSEMPLER PÅ DILEMMAER FREM MOD 2050 Der ses en række dilemmaer indenfor udviklingen i persontransporten, særligt en række dilemmaer imellem grøn omstilling, trængsel og bymiljø frem mod 2050 fx: Grønne biler vil afhjælpe CO 2 -emissionerne, men kan samtidig gøre det miljøpolitisk korrekt at køre bil med stigende biltrafik, stigende trængsel, reduceret trafiksikkerhed og dårligt bymiljø til følge Førerløse biler kan dog afhjælpe nogle af disse problemer: De kan pakkes tættere, både når de kører på vejene, og når de holder parkeret Førerløse biler i et kollektivt system, hvor man ikke ejer sin egen bil, men blot tilkalder den nærmeste, vil formentlig kunne reducere antallet af biler. Til gengæld vil det introducere tomkørsel i personbiler Et kollektivt system med førerløse biler vil kunne blive en hård konkurrent til de traditionelle kollektive trafikarter. De førerløse biler bliver kollektiv transport on demand og vil formentlig give de fleste brugere kortere rejsetider og mere direkte rejser. Til gengæld må på det på ruter med store rejsestrømme forventes at være mindre energirigtigt end fx et tog, da de førerløse biler er en motor pr. person, og der desuden vil være en del tomkørsel Stort set alle transportformer (biler, tog, skibe, fly, droner) vil kunne drives med grønne biobrændstoffer. Men en evt. begrænset mængde af disse kan nødvendiggøre prioriteringer og fravalg af de mindst energieffektive transportformer, dvs. fly og personbiler. 23

26 4. Energi 4.1 RESUME Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier (Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser) er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO 2 -neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet), der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO 2 -udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. Andre miljøparametre, der kan være lige så vigtige at behandle, fx NOx, SOx fra kraftværker, dioxin fra affald mv., er ikke behandlet, ligesom emissioner (bl.a. methan og lattergas) fra landbrugssektoren heller ikke er medtaget her. CO 2 -udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet, da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset, hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baselinescenarie eller et alt andet lige scenarie, hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling, hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100% VE og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO 2 -neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor ogå kun de samfunds- og selskabsøkonomiske mest rentable investeringer, der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på, at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat, der har hovedansvaret for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med, at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne, der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. Det vil dog primært ske i form af energiløsninger og systemer og projekter i mindre skala, hvorfor vi fx ikke vil se en kraftig udvikling inden for offshore havvindmølleparker. De to ambitiøse scenarier (Grøn Stat og Grønne Netværk) viderefører udviklingen af det danske energisystem gennem de seneste år understøttet af kollektive værdier i form af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme, kommunale affaldssystemer mv. 24 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

27 En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver, at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud, samt at også vores vaner og adfærd ændres fra at være meget ressourcekrævende (i dag) til at være mere bæredygtige. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen af den grønne omstilling i de enkelte scenarier (målt som udviklingen i CO 2 -reduktioner), da denne er afhængig af nationale og globale rammeforudsætninger. Der er dog givet et bud på CO 2 -udviklingen i 2050 i figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% CO 2 -reduktion i 2050 GRØN STAT GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Figur 4.1: CO 2 -udledningen i de fire scenarier i

28 4.2 METODE Der arbejdes i det følgende med scenarier for Danmark i 2050, hvor den grønne omstilling i forhold til energi og klima i hhv. Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser, sker i forskellige grader. Graden af omstillingen opgøres eller måles primært i forhold til flg. parametre: Uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -neutralitet Andelene af vedvarende energi Energieffektivitet. Parametrene kvantificeres og kvalificeres, hvor det er muligt, og understøttes af data og illustreres vha. diagrammer og Danmarkskort. 4.3 STATUS 2014 Energiforbrug i Danmark i dag er illustreret i figur 4.2. Energisystemet i dag består primært af centrale og decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker, industrielle kraftvarmeværker og VE-anlæg (bl.a. vindmøller, solvarme, solceller, bio-gas). Energisystemet i dag består primært af flg. el- og varmeproducerende energianlæg, se figur 4.4. Det danske el-system er desuden tæt forbundet med det nordiske og med forbindelser til Tyskland jf. figur % Energiforbrug i dag 23 % 37 % 19 % 19 % Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Figur 4.2: Energiforbrug og vedvarende energi i dag (Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2012) 26 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

29 Figur 4.3: El-systemet i dag (Kilde: Energinet.dk) Elproduktion i dag 0,3 % 0,1 % 0,2 % Varmeproduktion i dag 34 % 49 % Centrale elprod. anlæg Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindkraftanlæg 23 % 18 % 44 % Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg 6 % 11 % Solceller Vandkraftanlæg 15 % Sekundære producenter Figur 4.4: El- og varmeproduktionsanlæg i dag 27

30 4.4 DEN SIKRE UDVIKLING HVAD ER ALLEREDE BESLUTTET OG HVAD ER PLANLAGT Energistyrelsen har i forlængelse af den energipolitiske aftale i marts 2012 lavet en basisfremskrivning af Danmarks energiproduktion, energiforbrug og energirelaterede drivhusgasudledninger. Den viser et forløb med implementering af allerede vedtagne tiltag men uden yderligere virkemidler. Altså et såkaldt Alt andet lige scenarie. Energiforbruget i basisfremskrivningen er illustreret i figur 4.5 og 4.6: Basisfremskrivning af energiforbrug frem mod 2035 PJ Figur 4.5: Energiforbrug fordelt på brændsler frem mod 2035 (Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012) VE Affald (fossilt) Naturgas Olie Kul 28 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll