Grader af grøn omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grader af grøn omstilling"

Transkript

1 Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll

2 Udarbejdet af Rambøll på baggrund af DAMVAD & Kairos Futures fire fremtidsscenarier for Danmark frem mod 2050 En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på og #DK2050 ISBN oplag Ved brug af materialet skal følgende krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt Rambøll ved brug af grafer/infografik.

3 Indhold 1. INDLEDNING BYSTRUKTUR TRAFIK Status Beslutningstidslinjer for overvejede infrastrukturprojekter Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod ENERGI Resume Metode Status Den sikre udvikling hvad er allerede besluttet og hvad er planlagt DK2050-scenarier Centrale vs. individuelle energisystemer i byerne Beslutningstidslinje Økonomi omkostninger til VE og EE Interessenter hvem er de og hvad er deres roller? Eksempler på dilemmaer frem mod RESSOURCER Ressourcesituationen i dag Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod HAVVANDSTAND Udvikling i havspejlsniveauer Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod VANDFORSYNING OG REGNVAND Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod

4 1. Indledning DK2050 er et ambitiøst projekt, som samler repræsentanter fra ti store og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan man kommer til at bo og leve i byer og byregioner i 2050 med et mål om at sikre en grøn omstilling. Dansk Arkitektur Center er projektudvikler og projektleder for projektet, og Rambøll deltager som en af partnerne i projektet. Som en del af projektet er der udarbejdet en scenarierapport Fire veje til grøn vækst, som beskriver fire mulige veje for Danmark samt danske byer og byregioner i den grønne omstilling frem mod Rapporten er udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Rambølls rolle har været at benytte vores faglige viden til at kvalificere de fire scenarier bl.a. til brug for den arkitektoniske og kunstneriske bearbejdning af scenarierne, som er foretaget af de tre arkitektvirksomheder Mutopia, SLETH og WE architecture. Beskrivelsen af de fire scenarier Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser i rapporten Fire veje til grøn vækst har været udgangspunktet for de faglige beskrivelser. Denne rapport indeholder en beskrivelse af de faglige vurderinger, som vi har foretaget inden for emnerne transport, energiforsyning, ressourcer og vand. Vi har yderligere fungeret som løbende faglig sparringspartner for de tre arkitektvirksomheder undervejs i projektet. At det netop er transport, energiforsyning, ressourcer og vand, det er valgt at kvalificere yderligere og ikke en række andre faglige emner, skyldes, at disse områder har en fremtrædende betydning for den grønne omstilling undervejs mod Især har vores energiforsyning en meget stor betydning, når målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 skal nås. Vi beskriver en status for situationen for Danmark anno 2014 inden for hvert af emnerne samt mulige bud på situationen i 2050 for hvert af de fire scenarier. Dette er baseret på vores fortolkning af beskrivelserne af de fire scenarier. Der er stor forskel på niveau og detaljeringsgraden af behandlingen af de fire faglige emner. Det er til dels er en afspejling af den fokus, som emnet har haft undervejs i forløbet omkring udviklingen af DK2050- projektet, samt de rammer, som har været opstillet for projektet. 2 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

5 Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Figur 1.1 De fire scenarier i DK2050 Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 3

6 2. Bystruktur Fastlæggelse af bystrukturen i 2050 i hvert af de fire scenarier er en afgørende forudsætning i forhold til det videre arbejde med at kvalificere scenarierne. Projektets forslag til bystruktur er fastlagt ud fra de forudsætninger/beskrivelser, som er angivet i rapporten Fire veje til grøn vækst. Her er byerne opdelt i følgende 3 grupper: Små byregioner (< indbyggere) Mellemstore byregioner/forstæder (omkring indbyggere) Storbyregioner (Hovedstaden, Aarhus, Odense, Aalborg). For at bevare genkendeligheden med Danmarks bygeografi og for at de ti byer i projektet kan genfinde sig selv, er de fem største byer i hver pendlingsregion samt eventuelle øvrige byer med mere end indbyggere vist på kortene. For hovedstadsområdet er byer i Danmarks Statistiks sammenhængende byområde (~Storkøbenhavn) betragtet som én by. Tilsvarende er Aalborg og Nørresundby betragtet som én by. Figur viser byudviklingstendenser i pendlingsregionerne for de fire scenarier. Der er desuden beskrevet en udvikling for de tre grupper i de fire scenarier i rapporten. I det efterfølgende er de klassiske fysiske koblinger inddraget ved at betragte Danmark som inddelt i Landsplanområder baseret på pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse ] (pendlingsregioner er karakteriseret ved, at 80% af de beskæftigede i regionen bor og arbejder inden for regionen). 1 Jvnf. figur 2 i ForslagTilLandsplanredegoerelseSKAERM.pdf 4 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

7 Figur 2.1: Landsplanområder/pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse

8 Grøn Stat Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Nogle mellemstore byer klarer sig godt, andre klarer sig mindre godt Stagnation i småbyer Figur 2.2: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Stat 6 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

9 Grønne Netværk Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret i driftige byer Vækst i få driftige mellemstore byer, stagnation i mange Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få byer Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.3: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Netværk 7

10 Grøn Guerilla Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Middel vækst koncentreret omkring storbyer Vækst i driftige mellemstore byer, stagnation i andre Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.4: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Guerilla 8 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

11 Grønne Kompromisser Udviklingstendenser i pendlingsregioner Middel vækst koncentreret omkring storbyer Nogle mellemstore byer klarer sig godt, stagnation i andre Stagnation i småbyer Figur 2.5: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Kompromisser 9

12 3. Trafik 3.1 STATUS 2014 I 2014 foregår 73% af de kørte km for indenrigs persontransporten i bil, 23% foregår i den kollektive trafik og 4% foregår som gang eller på cykel. Indenrigsfly udgør 0,5% og indenrigssejlads udgør 0,2% af de rejste kilometer. Kortene på de efterfølgende sider viser status for 2014 for transportnettene i Danmark for vej, jernbane og luftfart. Kortene viser de eksisterende net samt besluttede og overvejede fremtidige anlæg for hvert net. Førerløs bil 0% Cykel 3% Bus 13% Tog 10% 2014 Bil 73% Gang 1% Figur 3.1: Fordeling af indenrigs persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i Kilde: Fire veje til grøn vækst suppleret med data fra TU-undersøgelserne 10 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

13 Vejnet Status 2014 Eksisterende motorvej Eksisterende primærvej Besluttet udvidelse/opgradering Overvejet udvidelse/opgradering Besluttede, men endnu ikke anlagte veje: Ny motorvej mellem Holstebro og Herning Ny motorvej ved Silkeborg Femern-bælt forbindelse Ny fjordforbindelse ved Frederikssund 1. og 2. etape af Frederikssundsmotorvejen. Overvejede større nye veje: Havnetunnel i København Tunnel Helsingør-Helsingborg Ring 5 Ny øst-vest forbindelse enten som fast Kattegat-forbindelse via Samsø (incl. motorvej til Kalundborg), forbindelse Bogense-Juelsminde eller ny Lillebæltsbro Midtjysk motorvej (flere alt. linjeføringer). Figur 3.2: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede større fremtidige vejanlæg Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 11

14 Jernbaner Status 2014 Eksisterende bane Besluttet udvidelse/ opgradering Overvejet udvidelse/ opgradering Aalborg Aarhus Odense København Besluttede, men endnu ikke anlagte baner: Togfonden DK Ny bane til Aalborg Lufthavn Aarhus Letbane Letbane i Ring 3 Fast Femern-forbindelse og opgradering af banen København-Rødby Metro Cityring samt metro til Nord- og Sydhavn. Overvejede fremtidige nye baner: Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Aarhus fase 2 og 3, Odense og Aalborg Højhastighedsforbindelse Aarhus-Hamborg. Figur 3.3: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede fremtidige jernbaner Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 12 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

15 Luftfart Status 2014 Figur 3.4: Kort over eksisterende lufthavne 13

16 3.2 BESLUTNINGSTIDS- LINJER FOR OVERVEJEDE INFRASTRUKTURPROJEKTER Figur 3.5 viser grove forventede tidslinjer for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter beskrevet i det foregående samt GPS-baseret roadpricing. Tidslinjerne er opstillet ud fra en forudsætning om politisk vedtagelse af projektet indenfor de nærmeste år, således at etableringsfasen starter i Figuren skal således ikke betragtes som et forsøg på en vurdering af den politiske realisme i projekterne eller et bud på, hvornår de rent faktisk vil være etableret den viser en grov vurdering af den tid, der skal til for projekternes rent tekniske gennemførelse. Tidslinjerne er baseret på forhåndenværende rapporter om de enkelte projekter. Infrastrukturprojekt GPS-baseret Roadpricing Beslutning om indførelse Storskalaforsøg Implementering Kattegat-forbindelse Midtjysk motorvej Forundersøgelser, projekteringslov, VVM og anlægslov Projektering mv Anlæg Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Diverse analyser Anlægslov HH-forbindelse og Ring 5 Byggefase Ring 5 Byggefase HH Baneopgraderinger i Tyskland Åbning af højhastighedsbane HH-Berlin Havnetunnel i København Myndighedsbehandling, VVM mm Dispositions- og projektforslag Detailprojekt Udbud og kontrakt Anlæg Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads Odense Aalborg Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed forbindelse Aarhus-Hamborg Åbning etape 1 (Rejsetid 2½ time) Åbning etape 2 (rejsetid 1½ time) 2050 Figur 3.5: Illustration af den forventede tidslinje for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter 14 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

17 Grøn Stat Transportsystem Ny/opgraderet jernbane Ny/opgraderet vej Road Pricing Lukket lufthavn Aalborg Aarhus Odense København Figur 3.6: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Stat 3.3 GRØN STAT I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grøn Stat, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 15

18 The Internet of Things medfører fysisk digitalisering af vores hverdag og behov for mindre transport Færdsel er reguleret og styret ved hjælp af digitale systemer og massive data Vi køber mere lokalt og behovet for varetransport er dermed faldet Flytransport er under pres og flyture er en luksus for de få Elbiler er det foretrukne individuelle transportmiddel Statslige investeringer i grøn kollektiv trafik Højhastighedstog binder Europa tæt sammen Storbyerne har et udbyggede kollektivsystemer Kollektiv trafik anvendes af de fleste til både ture i byerne, nationalt og internationalt Hurtigtog mellem København og Aarhus (via fast Kattegatforbindelse) Biomasse er brændsel i tunge køretøjer Road pricing er indført i de større byer (omkring år 2025) Det er forbudt at køre i bil selv i byerne og på motorveje (omkring år 2030) Leveringsdroner søger for levering af dagligvarer og pakker (omkring år 2040) Indenrigslufthavnene er presset. Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavn er tilbage. Kastrup lukker dog en terminal (omkring år 2045) Øvrig luftfart foregår på biobrændstof Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet Grøn Stat: Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) (ingen vejforbindelse) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbane Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Odense, Aalborg og Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed tog-forbindelse Aarhus-Hamborg. Luftfart: Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavne er tilbage, de øvrige er lukket Transportmiddelfordeling Fordelingen af persontransportarbejdet på transportmidler forventes at se ud som vist i figur 3.7. Grøn stat Gang 3 % Tog 21 % Cykel 12 % Bus 18 % Bil 8 % Førerløs bil 38 % Figur 3.7: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Stat Kilde: Fire veje til grøn vækst Vej: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Road pricing er indført i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 16 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

19 Grønne Netværk Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget transport med skib Lukket lufthavn Figur 3.8: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Netværk 3.4 GRØNNE NETVÆRK I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grønne Netværk, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der opstilles følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 17

20 Trængsel i de store byer (omkring år 2015) Digitale muligheder reducerer transportbehovet (omkring år 2040) Mindre varetransport pga. 3D print mv. Kollektiv transport er nedprioriteret Fremgang for energieffektive individuelle transportformer, el-biler, hydrid-biler, elcykler, delebilordninger mv. Små el-biler hverdag i byerne (omkring år 2025) Vi deler og udlejer som aldrig før (omkring år 2025) Førerløse køretøjer vinder indpas og forbud for individer om at køre bil i byer og på motorveje (omkring år 2030) Ingen Kattegatforbindelse Smart grid med bl.a. elbiler og elbusser, der kan lagre strøm Cykling og gang har stor fokus især i de store byer Stor del af langdistance transport flyttet fra fly til skib Projekter De førerløse biler har vundet indpas og det stærke samspil mellem politik og grøn teknologi har betydet, at de førerløse biler også indgår i organiserede systemer til samkørsel og til dannelse af road trains på vejene. Kapacitetsudnyttelsen af det eksisterende vejnet er således steget betragteligt, og udbygningerne af vejnettet udenfor hovedstadsområdet (hvor der er stor befolkningstilvækst) har derfor været begrænset. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Blandt de i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er motorvejen mellem Holstebro og Herning ikke blevet etableret. Det er således kun Femernforbindelsen, motorvejen ved Silkeborg og Frederikssundsmotorvejen, der er etableret Blandt de i 2014 undersøgte projekter er kun etableret havnetunnelen i København på grund af den store tilflytning til byen. Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er alle gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte men ikke besluttede projekter er gennemført (se afsnit 3.1). Luftfart: Karup og Sønderborg lufthavne er lukket Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur 3.9. Tog 9 % Bus 7 % Grønne netværk Gang 3 % Cykel 15 % Bil 9 % Førerløs bil 57 % Figur 3.9: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Netværk. Kilde: Fire veje til grøn vækst 18 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

21 Grøn Guerilla Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Cyklerne har overtaget trafikbilledet Trængsel Figur 3.10: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 3.5 GRØN GUERILLA I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grøn Guerilla, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 19

22 Bilen er det foretrukne transportmiddel både benzin, el, brint, hybrid Der er stor trængsel (omkring år 2020) Ingen Kattegatforbindelse I nogle byer har cyklerne overtaget bybilledet Offentlig transport har ikke udviklet sig Aftalen om togfonden brydes (omkring 2015) Nogle byer har dedikerede kollektive bestillingssystemer til større grupper (firmabusser e.lign) Samkørsel og delebiler og lign. er attraktive og sætter offentlig transport under pres (omkring år 2030) Offentlige kollektive ruter nedlægges og overtages af private uden offentlig støtte (omkring år 2035) For de, der har råd, er jetfly det foretrukne transportmiddel Kastrup er blevet en mindre lufthavn En stor del af varetransporten foregår med droner Der kører både diesel- og el-lastbiler Projekter Manglende bagvedliggende services (fx trængselsdata i GPS), individuelle førerløse biler, der ikke udnytter potentialet for samkørsel, den mere spredte bosætning og nedlæggelsen af kollektive ruter øger trængslen. Der er derfor fokus på udbygningen af vejnettet. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte ændringer (se afsnit 3.1) er etableret med undtagelse af følgende: Den i 2014 besluttede motorvej mellem Holstebro og Herning, som ikke er blevet til noget på grund af affolkningen af området En ny forbindelse mellem øst og vest Danmark Tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Jernbane: Aftalen om Togfonden DK er blevet brudt og opgraderingerne er kun gennemført mellem København og Aarhus Ellers er de andre i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte, men ikke besluttede projekter (se afsnit 3.1) er gennemført Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur Tog 6 % Bus 6 % Gang 3 % Grøn Guerilla Cykel 15 % Førerløs bil 35 % Bil 35 % Figur Forventet fordeling af persontransportarbejde på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 20 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

23 Grønne Kompromisser Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget flytrafik Figur 3.12: Bud på Transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 3.6 GRØNNE KOMPROMISSER I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grønne Kompromisser samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 21

24 Den globale persontransport er steget som følge af stigende befolkningstal Privatbilismen prioriteres også bl.a. i de større byer Førerløse biler holder indpas i byerne (omkring år 2035) Forbudt at køre bil selv (omkring år 2045) kun førerløse biler er tilladt Stor investering i kollektiv trafik bl.a. aftale om bedre europæisk tognet vedtaget i EU omkring år 2030 Digitalisering har gjort den offentlige transport mere konkurrencedygtig Kattegatforbindelse er etableret i år 2048 som en bil- og togbro Varetransport er fortsat baseret på vejtransport Fly er et vigtigt transportmiddel med Kastrup som et vigtigt knudepunkt Aalborg og Sønderborg lufthavne vokser også Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede projekter (se afsnit 3.1) er etableret Derudover er der etableret en fast forbindelse over Kattegat via Samsø (en kombineret vej- og banebro). Jernbane: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte men ikke besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er etableret. Luftfart: Flytrafikken til/fra Kastrup er steget og lufthavnen er blevet udvidet. Aalborg og Sønderborg lufthavne er også vokset Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur Cykel 6 % Grønne kompromisser Gang Bil 3 % 0 % Tog 15 % Bus 12 % Førerløs bil 64 % Figur 3.13: Forventet fordeling af persontransportarbejde (antal rejste km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 22 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

25 3.7 EKSEMPLER PÅ DILEMMAER FREM MOD 2050 Der ses en række dilemmaer indenfor udviklingen i persontransporten, særligt en række dilemmaer imellem grøn omstilling, trængsel og bymiljø frem mod 2050 fx: Grønne biler vil afhjælpe CO 2 -emissionerne, men kan samtidig gøre det miljøpolitisk korrekt at køre bil med stigende biltrafik, stigende trængsel, reduceret trafiksikkerhed og dårligt bymiljø til følge Førerløse biler kan dog afhjælpe nogle af disse problemer: De kan pakkes tættere, både når de kører på vejene, og når de holder parkeret Førerløse biler i et kollektivt system, hvor man ikke ejer sin egen bil, men blot tilkalder den nærmeste, vil formentlig kunne reducere antallet af biler. Til gengæld vil det introducere tomkørsel i personbiler Et kollektivt system med førerløse biler vil kunne blive en hård konkurrent til de traditionelle kollektive trafikarter. De førerløse biler bliver kollektiv transport on demand og vil formentlig give de fleste brugere kortere rejsetider og mere direkte rejser. Til gengæld må på det på ruter med store rejsestrømme forventes at være mindre energirigtigt end fx et tog, da de førerløse biler er en motor pr. person, og der desuden vil være en del tomkørsel Stort set alle transportformer (biler, tog, skibe, fly, droner) vil kunne drives med grønne biobrændstoffer. Men en evt. begrænset mængde af disse kan nødvendiggøre prioriteringer og fravalg af de mindst energieffektive transportformer, dvs. fly og personbiler. 23

26 4. Energi 4.1 RESUME Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier (Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser) er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO 2 -neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet), der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO 2 -udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. Andre miljøparametre, der kan være lige så vigtige at behandle, fx NOx, SOx fra kraftværker, dioxin fra affald mv., er ikke behandlet, ligesom emissioner (bl.a. methan og lattergas) fra landbrugssektoren heller ikke er medtaget her. CO 2 -udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet, da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset, hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baselinescenarie eller et alt andet lige scenarie, hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling, hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100% VE og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO 2 -neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor ogå kun de samfunds- og selskabsøkonomiske mest rentable investeringer, der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på, at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat, der har hovedansvaret for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med, at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne, der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. Det vil dog primært ske i form af energiløsninger og systemer og projekter i mindre skala, hvorfor vi fx ikke vil se en kraftig udvikling inden for offshore havvindmølleparker. De to ambitiøse scenarier (Grøn Stat og Grønne Netværk) viderefører udviklingen af det danske energisystem gennem de seneste år understøttet af kollektive værdier i form af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme, kommunale affaldssystemer mv. 24 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

27 En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver, at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud, samt at også vores vaner og adfærd ændres fra at være meget ressourcekrævende (i dag) til at være mere bæredygtige. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen af den grønne omstilling i de enkelte scenarier (målt som udviklingen i CO 2 -reduktioner), da denne er afhængig af nationale og globale rammeforudsætninger. Der er dog givet et bud på CO 2 -udviklingen i 2050 i figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% CO 2 -reduktion i 2050 GRØN STAT GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Figur 4.1: CO 2 -udledningen i de fire scenarier i

28 4.2 METODE Der arbejdes i det følgende med scenarier for Danmark i 2050, hvor den grønne omstilling i forhold til energi og klima i hhv. Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser, sker i forskellige grader. Graden af omstillingen opgøres eller måles primært i forhold til flg. parametre: Uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -neutralitet Andelene af vedvarende energi Energieffektivitet. Parametrene kvantificeres og kvalificeres, hvor det er muligt, og understøttes af data og illustreres vha. diagrammer og Danmarkskort. 4.3 STATUS 2014 Energiforbrug i Danmark i dag er illustreret i figur 4.2. Energisystemet i dag består primært af centrale og decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker, industrielle kraftvarmeværker og VE-anlæg (bl.a. vindmøller, solvarme, solceller, bio-gas). Energisystemet i dag består primært af flg. el- og varmeproducerende energianlæg, se figur 4.4. Det danske el-system er desuden tæt forbundet med det nordiske og med forbindelser til Tyskland jf. figur % Energiforbrug i dag 23 % 37 % 19 % 19 % Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Figur 4.2: Energiforbrug og vedvarende energi i dag (Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2012) 26 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

29 Figur 4.3: El-systemet i dag (Kilde: Energinet.dk) Elproduktion i dag 0,3 % 0,1 % 0,2 % Varmeproduktion i dag 34 % 49 % Centrale elprod. anlæg Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindkraftanlæg 23 % 18 % 44 % Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg 6 % 11 % Solceller Vandkraftanlæg 15 % Sekundære producenter Figur 4.4: El- og varmeproduktionsanlæg i dag 27

30 4.4 DEN SIKRE UDVIKLING HVAD ER ALLEREDE BESLUTTET OG HVAD ER PLANLAGT Energistyrelsen har i forlængelse af den energipolitiske aftale i marts 2012 lavet en basisfremskrivning af Danmarks energiproduktion, energiforbrug og energirelaterede drivhusgasudledninger. Den viser et forløb med implementering af allerede vedtagne tiltag men uden yderligere virkemidler. Altså et såkaldt Alt andet lige scenarie. Energiforbruget i basisfremskrivningen er illustreret i figur 4.5 og 4.6: Basisfremskrivning af energiforbrug frem mod 2035 PJ Figur 4.5: Energiforbrug fordelt på brændsler frem mod 2035 (Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012) VE Affald (fossilt) Naturgas Olie Kul 28 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

Grader af grøn omstilling

Grader af grøn omstilling Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll Udarbejdet af Rambøll på baggrund

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere