Grader af grøn omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grader af grøn omstilling"

Transkript

1 Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll

2 Udarbejdet af Rambøll på baggrund af DAMVAD & Kairos Futures fire fremtidsscenarier for Danmark frem mod 2050 En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på og #DK2050 ISBN oplag Ved brug af materialet skal følgende krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt Rambøll ved brug af grafer/infografik.

3 Indhold 1. INDLEDNING BYSTRUKTUR TRAFIK Status Beslutningstidslinjer for overvejede infrastrukturprojekter Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod ENERGI Resume Metode Status Den sikre udvikling hvad er allerede besluttet og hvad er planlagt DK2050-scenarier Centrale vs. individuelle energisystemer i byerne Beslutningstidslinje Økonomi omkostninger til VE og EE Interessenter hvem er de og hvad er deres roller? Eksempler på dilemmaer frem mod RESSOURCER Ressourcesituationen i dag Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod HAVVANDSTAND Udvikling i havspejlsniveauer Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod VANDFORSYNING OG REGNVAND Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Eksempler på dilemmaer frem mod

4 1. Indledning DK2050 er et ambitiøst projekt, som samler repræsentanter fra ti store og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan man kommer til at bo og leve i byer og byregioner i 2050 med et mål om at sikre en grøn omstilling. Dansk Arkitektur Center er projektudvikler og projektleder for projektet, og Rambøll deltager som en af partnerne i projektet. Som en del af projektet er der udarbejdet en scenarierapport Fire veje til grøn vækst, som beskriver fire mulige veje for Danmark samt danske byer og byregioner i den grønne omstilling frem mod Rapporten er udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Rambølls rolle har været at benytte vores faglige viden til at kvalificere de fire scenarier bl.a. til brug for den arkitektoniske og kunstneriske bearbejdning af scenarierne, som er foretaget af de tre arkitektvirksomheder Mutopia, SLETH og WE architecture. Beskrivelsen af de fire scenarier Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser i rapporten Fire veje til grøn vækst har været udgangspunktet for de faglige beskrivelser. Denne rapport indeholder en beskrivelse af de faglige vurderinger, som vi har foretaget inden for emnerne transport, energiforsyning, ressourcer og vand. Vi har yderligere fungeret som løbende faglig sparringspartner for de tre arkitektvirksomheder undervejs i projektet. At det netop er transport, energiforsyning, ressourcer og vand, det er valgt at kvalificere yderligere og ikke en række andre faglige emner, skyldes, at disse områder har en fremtrædende betydning for den grønne omstilling undervejs mod Især har vores energiforsyning en meget stor betydning, når målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 skal nås. Vi beskriver en status for situationen for Danmark anno 2014 inden for hvert af emnerne samt mulige bud på situationen i 2050 for hvert af de fire scenarier. Dette er baseret på vores fortolkning af beskrivelserne af de fire scenarier. Der er stor forskel på niveau og detaljeringsgraden af behandlingen af de fire faglige emner. Det er til dels er en afspejling af den fokus, som emnet har haft undervejs i forløbet omkring udviklingen af DK2050- projektet, samt de rammer, som har været opstillet for projektet. 2 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

5 Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Figur 1.1 De fire scenarier i DK2050 Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 3

6 2. Bystruktur Fastlæggelse af bystrukturen i 2050 i hvert af de fire scenarier er en afgørende forudsætning i forhold til det videre arbejde med at kvalificere scenarierne. Projektets forslag til bystruktur er fastlagt ud fra de forudsætninger/beskrivelser, som er angivet i rapporten Fire veje til grøn vækst. Her er byerne opdelt i følgende 3 grupper: Små byregioner (< indbyggere) Mellemstore byregioner/forstæder (omkring indbyggere) Storbyregioner (Hovedstaden, Aarhus, Odense, Aalborg). For at bevare genkendeligheden med Danmarks bygeografi og for at de ti byer i projektet kan genfinde sig selv, er de fem største byer i hver pendlingsregion samt eventuelle øvrige byer med mere end indbyggere vist på kortene. For hovedstadsområdet er byer i Danmarks Statistiks sammenhængende byområde (~Storkøbenhavn) betragtet som én by. Tilsvarende er Aalborg og Nørresundby betragtet som én by. Figur viser byudviklingstendenser i pendlingsregionerne for de fire scenarier. Der er desuden beskrevet en udvikling for de tre grupper i de fire scenarier i rapporten. I det efterfølgende er de klassiske fysiske koblinger inddraget ved at betragte Danmark som inddelt i Landsplanområder baseret på pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse ] (pendlingsregioner er karakteriseret ved, at 80% af de beskæftigede i regionen bor og arbejder inden for regionen). 1 Jvnf. figur 2 i ForslagTilLandsplanredegoerelseSKAERM.pdf 4 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

7 Figur 2.1: Landsplanområder/pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse

8 Grøn Stat Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Nogle mellemstore byer klarer sig godt, andre klarer sig mindre godt Stagnation i småbyer Figur 2.2: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Stat 6 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

9 Grønne Netværk Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret i driftige byer Vækst i få driftige mellemstore byer, stagnation i mange Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få byer Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.3: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Netværk 7

10 Grøn Guerilla Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Middel vækst koncentreret omkring storbyer Vækst i driftige mellemstore byer, stagnation i andre Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.4: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Guerilla 8 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

11 Grønne Kompromisser Udviklingstendenser i pendlingsregioner Middel vækst koncentreret omkring storbyer Nogle mellemstore byer klarer sig godt, stagnation i andre Stagnation i småbyer Figur 2.5: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Kompromisser 9

12 3. Trafik 3.1 STATUS 2014 I 2014 foregår 73% af de kørte km for indenrigs persontransporten i bil, 23% foregår i den kollektive trafik og 4% foregår som gang eller på cykel. Indenrigsfly udgør 0,5% og indenrigssejlads udgør 0,2% af de rejste kilometer. Kortene på de efterfølgende sider viser status for 2014 for transportnettene i Danmark for vej, jernbane og luftfart. Kortene viser de eksisterende net samt besluttede og overvejede fremtidige anlæg for hvert net. Førerløs bil 0% Cykel 3% Bus 13% Tog 10% 2014 Bil 73% Gang 1% Figur 3.1: Fordeling af indenrigs persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i Kilde: Fire veje til grøn vækst suppleret med data fra TU-undersøgelserne 10 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

13 Vejnet Status 2014 Eksisterende motorvej Eksisterende primærvej Besluttet udvidelse/opgradering Overvejet udvidelse/opgradering Besluttede, men endnu ikke anlagte veje: Ny motorvej mellem Holstebro og Herning Ny motorvej ved Silkeborg Femern-bælt forbindelse Ny fjordforbindelse ved Frederikssund 1. og 2. etape af Frederikssundsmotorvejen. Overvejede større nye veje: Havnetunnel i København Tunnel Helsingør-Helsingborg Ring 5 Ny øst-vest forbindelse enten som fast Kattegat-forbindelse via Samsø (incl. motorvej til Kalundborg), forbindelse Bogense-Juelsminde eller ny Lillebæltsbro Midtjysk motorvej (flere alt. linjeføringer). Figur 3.2: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede større fremtidige vejanlæg Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 11

14 Jernbaner Status 2014 Eksisterende bane Besluttet udvidelse/ opgradering Overvejet udvidelse/ opgradering Aalborg Aarhus Odense København Besluttede, men endnu ikke anlagte baner: Togfonden DK Ny bane til Aalborg Lufthavn Aarhus Letbane Letbane i Ring 3 Fast Femern-forbindelse og opgradering af banen København-Rødby Metro Cityring samt metro til Nord- og Sydhavn. Overvejede fremtidige nye baner: Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Aarhus fase 2 og 3, Odense og Aalborg Højhastighedsforbindelse Aarhus-Hamborg. Figur 3.3: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede fremtidige jernbaner Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 12 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

15 Luftfart Status 2014 Figur 3.4: Kort over eksisterende lufthavne 13

16 3.2 BESLUTNINGSTIDS- LINJER FOR OVERVEJEDE INFRASTRUKTURPROJEKTER Figur 3.5 viser grove forventede tidslinjer for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter beskrevet i det foregående samt GPS-baseret roadpricing. Tidslinjerne er opstillet ud fra en forudsætning om politisk vedtagelse af projektet indenfor de nærmeste år, således at etableringsfasen starter i Figuren skal således ikke betragtes som et forsøg på en vurdering af den politiske realisme i projekterne eller et bud på, hvornår de rent faktisk vil være etableret den viser en grov vurdering af den tid, der skal til for projekternes rent tekniske gennemførelse. Tidslinjerne er baseret på forhåndenværende rapporter om de enkelte projekter. Infrastrukturprojekt GPS-baseret Roadpricing Beslutning om indførelse Storskalaforsøg Implementering Kattegat-forbindelse Midtjysk motorvej Forundersøgelser, projekteringslov, VVM og anlægslov Projektering mv Anlæg Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Diverse analyser Anlægslov HH-forbindelse og Ring 5 Byggefase Ring 5 Byggefase HH Baneopgraderinger i Tyskland Åbning af højhastighedsbane HH-Berlin Havnetunnel i København Myndighedsbehandling, VVM mm Dispositions- og projektforslag Detailprojekt Udbud og kontrakt Anlæg Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads Odense Aalborg Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed forbindelse Aarhus-Hamborg Åbning etape 1 (Rejsetid 2½ time) Åbning etape 2 (rejsetid 1½ time) 2050 Figur 3.5: Illustration af den forventede tidslinje for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter 14 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

17 Grøn Stat Transportsystem Ny/opgraderet jernbane Ny/opgraderet vej Road Pricing Lukket lufthavn Aalborg Aarhus Odense København Figur 3.6: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Stat 3.3 GRØN STAT I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grøn Stat, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 15

18 The Internet of Things medfører fysisk digitalisering af vores hverdag og behov for mindre transport Færdsel er reguleret og styret ved hjælp af digitale systemer og massive data Vi køber mere lokalt og behovet for varetransport er dermed faldet Flytransport er under pres og flyture er en luksus for de få Elbiler er det foretrukne individuelle transportmiddel Statslige investeringer i grøn kollektiv trafik Højhastighedstog binder Europa tæt sammen Storbyerne har et udbyggede kollektivsystemer Kollektiv trafik anvendes af de fleste til både ture i byerne, nationalt og internationalt Hurtigtog mellem København og Aarhus (via fast Kattegatforbindelse) Biomasse er brændsel i tunge køretøjer Road pricing er indført i de større byer (omkring år 2025) Det er forbudt at køre i bil selv i byerne og på motorveje (omkring år 2030) Leveringsdroner søger for levering af dagligvarer og pakker (omkring år 2040) Indenrigslufthavnene er presset. Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavn er tilbage. Kastrup lukker dog en terminal (omkring år 2045) Øvrig luftfart foregår på biobrændstof Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet Grøn Stat: Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) (ingen vejforbindelse) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbane Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Odense, Aalborg og Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed tog-forbindelse Aarhus-Hamborg. Luftfart: Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavne er tilbage, de øvrige er lukket Transportmiddelfordeling Fordelingen af persontransportarbejdet på transportmidler forventes at se ud som vist i figur 3.7. Grøn stat Gang 3 % Tog 21 % Cykel 12 % Bus 18 % Bil 8 % Førerløs bil 38 % Figur 3.7: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Stat Kilde: Fire veje til grøn vækst Vej: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Road pricing er indført i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 16 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

19 Grønne Netværk Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget transport med skib Lukket lufthavn Figur 3.8: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Netværk 3.4 GRØNNE NETVÆRK I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grønne Netværk, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der opstilles følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 17

20 Trængsel i de store byer (omkring år 2015) Digitale muligheder reducerer transportbehovet (omkring år 2040) Mindre varetransport pga. 3D print mv. Kollektiv transport er nedprioriteret Fremgang for energieffektive individuelle transportformer, el-biler, hydrid-biler, elcykler, delebilordninger mv. Små el-biler hverdag i byerne (omkring år 2025) Vi deler og udlejer som aldrig før (omkring år 2025) Førerløse køretøjer vinder indpas og forbud for individer om at køre bil i byer og på motorveje (omkring år 2030) Ingen Kattegatforbindelse Smart grid med bl.a. elbiler og elbusser, der kan lagre strøm Cykling og gang har stor fokus især i de store byer Stor del af langdistance transport flyttet fra fly til skib Projekter De førerløse biler har vundet indpas og det stærke samspil mellem politik og grøn teknologi har betydet, at de førerløse biler også indgår i organiserede systemer til samkørsel og til dannelse af road trains på vejene. Kapacitetsudnyttelsen af det eksisterende vejnet er således steget betragteligt, og udbygningerne af vejnettet udenfor hovedstadsområdet (hvor der er stor befolkningstilvækst) har derfor været begrænset. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Blandt de i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er motorvejen mellem Holstebro og Herning ikke blevet etableret. Det er således kun Femernforbindelsen, motorvejen ved Silkeborg og Frederikssundsmotorvejen, der er etableret Blandt de i 2014 undersøgte projekter er kun etableret havnetunnelen i København på grund af den store tilflytning til byen. Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er alle gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte men ikke besluttede projekter er gennemført (se afsnit 3.1). Luftfart: Karup og Sønderborg lufthavne er lukket Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur 3.9. Tog 9 % Bus 7 % Grønne netværk Gang 3 % Cykel 15 % Bil 9 % Førerløs bil 57 % Figur 3.9: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Netværk. Kilde: Fire veje til grøn vækst 18 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

21 Grøn Guerilla Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Cyklerne har overtaget trafikbilledet Trængsel Figur 3.10: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 3.5 GRØN GUERILLA I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grøn Guerilla, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 19

22 Bilen er det foretrukne transportmiddel både benzin, el, brint, hybrid Der er stor trængsel (omkring år 2020) Ingen Kattegatforbindelse I nogle byer har cyklerne overtaget bybilledet Offentlig transport har ikke udviklet sig Aftalen om togfonden brydes (omkring 2015) Nogle byer har dedikerede kollektive bestillingssystemer til større grupper (firmabusser e.lign) Samkørsel og delebiler og lign. er attraktive og sætter offentlig transport under pres (omkring år 2030) Offentlige kollektive ruter nedlægges og overtages af private uden offentlig støtte (omkring år 2035) For de, der har råd, er jetfly det foretrukne transportmiddel Kastrup er blevet en mindre lufthavn En stor del af varetransporten foregår med droner Der kører både diesel- og el-lastbiler Projekter Manglende bagvedliggende services (fx trængselsdata i GPS), individuelle førerløse biler, der ikke udnytter potentialet for samkørsel, den mere spredte bosætning og nedlæggelsen af kollektive ruter øger trængslen. Der er derfor fokus på udbygningen af vejnettet. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte ændringer (se afsnit 3.1) er etableret med undtagelse af følgende: Den i 2014 besluttede motorvej mellem Holstebro og Herning, som ikke er blevet til noget på grund af affolkningen af området En ny forbindelse mellem øst og vest Danmark Tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Jernbane: Aftalen om Togfonden DK er blevet brudt og opgraderingerne er kun gennemført mellem København og Aarhus Ellers er de andre i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte, men ikke besluttede projekter (se afsnit 3.1) er gennemført Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur Tog 6 % Bus 6 % Gang 3 % Grøn Guerilla Cykel 15 % Førerløs bil 35 % Bil 35 % Figur Forventet fordeling af persontransportarbejde på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 20 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

23 Grønne Kompromisser Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget flytrafik Figur 3.12: Bud på Transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 3.6 GRØNNE KOMPROMISSER I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grønne Kompromisser samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 21

24 Den globale persontransport er steget som følge af stigende befolkningstal Privatbilismen prioriteres også bl.a. i de større byer Førerløse biler holder indpas i byerne (omkring år 2035) Forbudt at køre bil selv (omkring år 2045) kun førerløse biler er tilladt Stor investering i kollektiv trafik bl.a. aftale om bedre europæisk tognet vedtaget i EU omkring år 2030 Digitalisering har gjort den offentlige transport mere konkurrencedygtig Kattegatforbindelse er etableret i år 2048 som en bil- og togbro Varetransport er fortsat baseret på vejtransport Fly er et vigtigt transportmiddel med Kastrup som et vigtigt knudepunkt Aalborg og Sønderborg lufthavne vokser også Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede projekter (se afsnit 3.1) er etableret Derudover er der etableret en fast forbindelse over Kattegat via Samsø (en kombineret vej- og banebro). Jernbane: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte men ikke besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er etableret. Luftfart: Flytrafikken til/fra Kastrup er steget og lufthavnen er blevet udvidet. Aalborg og Sønderborg lufthavne er også vokset Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur Cykel 6 % Grønne kompromisser Gang Bil 3 % 0 % Tog 15 % Bus 12 % Førerløs bil 64 % Figur 3.13: Forventet fordeling af persontransportarbejde (antal rejste km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 22 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

25 3.7 EKSEMPLER PÅ DILEMMAER FREM MOD 2050 Der ses en række dilemmaer indenfor udviklingen i persontransporten, særligt en række dilemmaer imellem grøn omstilling, trængsel og bymiljø frem mod 2050 fx: Grønne biler vil afhjælpe CO 2 -emissionerne, men kan samtidig gøre det miljøpolitisk korrekt at køre bil med stigende biltrafik, stigende trængsel, reduceret trafiksikkerhed og dårligt bymiljø til følge Førerløse biler kan dog afhjælpe nogle af disse problemer: De kan pakkes tættere, både når de kører på vejene, og når de holder parkeret Førerløse biler i et kollektivt system, hvor man ikke ejer sin egen bil, men blot tilkalder den nærmeste, vil formentlig kunne reducere antallet af biler. Til gengæld vil det introducere tomkørsel i personbiler Et kollektivt system med førerløse biler vil kunne blive en hård konkurrent til de traditionelle kollektive trafikarter. De førerløse biler bliver kollektiv transport on demand og vil formentlig give de fleste brugere kortere rejsetider og mere direkte rejser. Til gengæld må på det på ruter med store rejsestrømme forventes at være mindre energirigtigt end fx et tog, da de førerløse biler er en motor pr. person, og der desuden vil være en del tomkørsel Stort set alle transportformer (biler, tog, skibe, fly, droner) vil kunne drives med grønne biobrændstoffer. Men en evt. begrænset mængde af disse kan nødvendiggøre prioriteringer og fravalg af de mindst energieffektive transportformer, dvs. fly og personbiler. 23

26 4. Energi 4.1 RESUME Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier (Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser) er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO 2 -neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet), der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO 2 -udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. Andre miljøparametre, der kan være lige så vigtige at behandle, fx NOx, SOx fra kraftværker, dioxin fra affald mv., er ikke behandlet, ligesom emissioner (bl.a. methan og lattergas) fra landbrugssektoren heller ikke er medtaget her. CO 2 -udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet, da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset, hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baselinescenarie eller et alt andet lige scenarie, hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling, hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100% VE og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO 2 -neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor ogå kun de samfunds- og selskabsøkonomiske mest rentable investeringer, der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på, at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat, der har hovedansvaret for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med, at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne, der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. Det vil dog primært ske i form af energiløsninger og systemer og projekter i mindre skala, hvorfor vi fx ikke vil se en kraftig udvikling inden for offshore havvindmølleparker. De to ambitiøse scenarier (Grøn Stat og Grønne Netværk) viderefører udviklingen af det danske energisystem gennem de seneste år understøttet af kollektive værdier i form af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme, kommunale affaldssystemer mv. 24 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

27 En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver, at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud, samt at også vores vaner og adfærd ændres fra at være meget ressourcekrævende (i dag) til at være mere bæredygtige. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen af den grønne omstilling i de enkelte scenarier (målt som udviklingen i CO 2 -reduktioner), da denne er afhængig af nationale og globale rammeforudsætninger. Der er dog givet et bud på CO 2 -udviklingen i 2050 i figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% CO 2 -reduktion i 2050 GRØN STAT GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Figur 4.1: CO 2 -udledningen i de fire scenarier i

28 4.2 METODE Der arbejdes i det følgende med scenarier for Danmark i 2050, hvor den grønne omstilling i forhold til energi og klima i hhv. Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser, sker i forskellige grader. Graden af omstillingen opgøres eller måles primært i forhold til flg. parametre: Uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -neutralitet Andelene af vedvarende energi Energieffektivitet. Parametrene kvantificeres og kvalificeres, hvor det er muligt, og understøttes af data og illustreres vha. diagrammer og Danmarkskort. 4.3 STATUS 2014 Energiforbrug i Danmark i dag er illustreret i figur 4.2. Energisystemet i dag består primært af centrale og decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker, industrielle kraftvarmeværker og VE-anlæg (bl.a. vindmøller, solvarme, solceller, bio-gas). Energisystemet i dag består primært af flg. el- og varmeproducerende energianlæg, se figur 4.4. Det danske el-system er desuden tæt forbundet med det nordiske og med forbindelser til Tyskland jf. figur % Energiforbrug i dag 23 % 37 % 19 % 19 % Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Figur 4.2: Energiforbrug og vedvarende energi i dag (Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2012) 26 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

29 Figur 4.3: El-systemet i dag (Kilde: Energinet.dk) Elproduktion i dag 0,3 % 0,1 % 0,2 % Varmeproduktion i dag 34 % 49 % Centrale elprod. anlæg Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindkraftanlæg 23 % 18 % 44 % Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg 6 % 11 % Solceller Vandkraftanlæg 15 % Sekundære producenter Figur 4.4: El- og varmeproduktionsanlæg i dag 27

30 4.4 DEN SIKRE UDVIKLING HVAD ER ALLEREDE BESLUTTET OG HVAD ER PLANLAGT Energistyrelsen har i forlængelse af den energipolitiske aftale i marts 2012 lavet en basisfremskrivning af Danmarks energiproduktion, energiforbrug og energirelaterede drivhusgasudledninger. Den viser et forløb med implementering af allerede vedtagne tiltag men uden yderligere virkemidler. Altså et såkaldt Alt andet lige scenarie. Energiforbruget i basisfremskrivningen er illustreret i figur 4.5 og 4.6: Basisfremskrivning af energiforbrug frem mod 2035 PJ Figur 4.5: Energiforbrug fordelt på brændsler frem mod 2035 (Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012) VE Affald (fossilt) Naturgas Olie Kul 28 DK Fire veje til grøn vækst Rambøll

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

DK2050 Scenarier. Forord. Indledning

DK2050 Scenarier. Forord. Indledning Indledning Forord Historien viser at store fremskridt er skabt ved optimalt at udnytte mulighederne for at skabe innovation og udvikling. Den grønne omstilling er allerede begyndt, og mulighederne er ubegrænset.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere