K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1. Indhold: Nyheder side 12. Giv din kollega et tip om nyhedsbrevet Kollektiv Trafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 1. Indhold: Nyheder side 12. Giv din kollega et tip om nyhedsbrevet Kollektiv Trafik"

Transkript

1 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1 Nr Deadline for indlæg til næste nummer ISSN Redaktion Mikael Hansen, IMAGITA Kommunikation Jess Abildskou (ansvarshavende) Udgiver Kollektiv Trafik Forum c/o IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget 18 1.sal 5200 Odense V Tlf Fax Formand Jess Abildskou Abildskou A/S Graham Bells Vej Århus N Tlf Fax Indhold: Hvidbog sætter ambitiøse mål for EU s transportpolitik frem til 2050 side 2 Koordineret kørsel: Ændringen af taxaloven giver udfordringer side 6 Bred tilslutning til kulegravning af lovgivningen om persontransport side 9 Nyheder side 12 Kollektiv Trafik Forum flytter side 14 Giv din kollega et tip om nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik udgives gange årligt i elektronisk form på netsiden Bemærk venligst: Fra 1. juli 2011 udsendes den trykte udgave ikke længere. Nyhedsbrevet udkommer nu kun digitalt. Måske har din kollega ikke tilmeldt sig Kollektiv Trafik Forums mailservice. Tilmelding på

2 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 2 Hvidbog sætter ambitiøse mål for EU s transportpolitik frem til 2050 af Mikael Hansen, EU s nye hvidbog om transport En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem udkom i foråret Hvidbogens perspektiv er næsten fire årtier helt frem til Tidligere hvidbøger om transportpolitikken havde en meget kortere horisont. Årsagen til det lange perspektiv er, at hvidbogen rummer EU s hidtil mest ambitiøse mål, nemlig at reducere transportsektorens CO2 udslip med hele 60 procent inden Det skal være den europæiske transportsektors bidrag til at forebygge globale klimaændringer. Samtidig skal mobiliteten fastholdes og udvikles og den europæiske transportsektor skal fastholde sin konkurrenceposition på et globalt marked. Alt tyder på et højere transportvolumen i 2050 og højere krav om mobilitet. Hvidbogen har derfor en noget anderledes karakter end tidligere hvidbøger. Den er mere generel og overordnet i formuleringerne, og der forestår et meget omfattende arbejde med at udmønte de mange og ambitiøse hensigtserklæringer i konkrete politiske forslag. Tre metoder Hvidbogen anviser tre metoder til at nå målet om 60 pct. CO2-reduktion i 2050: - Mere energieffektive transportmidler - Øget brug af ikke-fossile energiformer - Effektivisering af transport- og mobilitetskæderne Hvidbogen forudsætter desuden, at der dannes et fælles europæisk transportområde, dvs. at forskelle i lovgivning og beskatning mellem landene systematisk erstattes af fælles regulering. Hvidbogen lægger også op til, at transportinfrastrukturen styrkes, så der også på dette område sker en ligestilling mellem Øst- og Vesteuropa her 22 år efter Murens fald er der stadig langt igen. Hvidbogen foreslår, at EU s forsknings- og udviklingsindsats på transportområdet målrettes de teknologiske udfordringer i CO2 reduktionen og at resultaterne koordineres med lovgivningen, sådan at virksomheder får de bedst tænkelige incitamenter til at udnytte og implementere resultaterne meget hurtigt. Tre typer transport Hvidbogen deler for første gang transporten i tre kategorier: By- og pendlertransport, transport mellem byer og fjerntrafik. Opdelingen vil være velkendt for alle, der arbejder med kollektiv trafik. Hver af de tre transportkategorier får sin egen strategi. Det skal være i bytrafikken, at de kommende CO2-neutrale køretøjer med el-, brint og hybriddrift skal introduceres først og mest konsekvent, og det er også i byerne ulemperne ved de fossile brændstoffer er størst. Mere kollektiv trafik og en effektiv bylogistik er midlerne, som også indebærer en effektivisering og entfokus på den sømløse rejse og den sømløse godstransport altså mere fokus på intermodali-

3 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 3 tet og nem og tilgængelig omstigning/omladning. Biltrafikken i byer skal reduceres kraftigt og bilparken skal hovedsageligt bestå at små elbiler. Transporten mellem byer skal effektiviseres, men vil være den, der ligner det nuværende trafikmønster mest. Lastbiler vil fortsat dominere godstransporten på de mellemlange distancer. De professionelle persontransportformer skal knyttes langt tættere sammen i multimodale net. Fjerntransporten er i høj grad international transport, og har vil EU arbejde mod de samme mål som indenfor EU, men det er underforstået, at udviklingen mod CO2 reduktioner kommer til at gå langsommere bl.a. for international skibstrafik og luftfart. Jernbaneliberaliseringen den ømme tå Den nye hvidbog kan ses som et supplement til og måske en korrektion til de hidtidige liberaliseringsbestræbelser i transportsektoren. På et område er liberaliseringen imidlertid ikke lykkedes særlig godt nemlig på jernbaneområdet., og fortsatte reformer trænger sig på. Efter mere en ti års hårdt arbejde er jernbaneliberaliseringen stadig i en indledende fase. Realiseringen af visionen om et åbent og liberaliseret jernbanemarked ligger mange år måske årtier ude i fremtiden. Det er i stigende grad klart, at den manglende fleksibilitet på jernbaneområdet er en væsentlig hæmsko for jernbanens konkurrencedygtighed især på godsområdet. Medlemslandene kan til nøds blive enige om retningen i jernbanepolitikken, men slet ikke om tempoet. Transportafgifter Et andet vanskeligt område er afgifter og prissætning af transport. Også her er medlemslandene principielt enige om at implementere en ny model, som lader trafikanterne betale for de eksterne omkostninger forurening, støj, ulykker, trængsel m.v. På dansk hedder det vejafgifter. Men det går meget langsomt med at gennemføre ideerne i praksis. Resultatet er et virvar at regler og afgifter, som har udviklet sig vidt forskelligt i de enkelte lande, fordi transport er et oplagt tema for beskatning selv om de europæiske politikere nødigt vil være ved det. Og systemerne er dybt uretfærdige og ude af balance i forhold til trafikale, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Men den gratis infrastruktur er i realiteten en ekspansiv økonomisk faktor, som opfordrer til mere transport. Men kun få politikere tør røre ved afgifterne af frygt for begrænsninger i mobiliteten. Et nyt fælles afgiftssystem på EU-basis vil være et langt mere fintmærkende instrument til regulering af transporten. Og der er tale om et stort opgør med tanken om, at samfundet stiller infrastrukturen gratis til rådighed for borgerne og virksomhederne. Denne idé har samme alder som demokratiet, hvor opgøret med adelens og kongen privilegier var et vigtigt punkt herunder de eksklusive rettigheder til at benytte de bedste landeveje. I den demokratiske tankegang er alle veje alfarvej, og første klasse i togtrafikken byder i dag kun på moderat luksus.

4 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 4 Kollektiv trafik har en stor rolle Kollektiv trafik har fortsat en hovedrolle i EU's transportpolitik for persontransport. Flere skal bruge bus, tog, færge, flextrafik, og færre skal køre i deres private bil. Det er i bytrafikken, at hvidbogen ser det største potentiale for kollektiv trafik, men også på de mellemlange transporter er kollektiv trafik afgørende. Nøglebegrebet er integreret transport. Det skal være nemt at finde ud af, nemt at kombinere med individuelle transportformer som cykel og bil. Hvidbogen sætter fokus på gode korrespondancer men også på effektive og gennemskuelige informationssystemer også systemer, der fungerer på tværs af landegrænser. Passagerrettigheder er blevet EU s foretrukne metode til at sikre en høj servicestandard, og det er hensigten, at de nuværende rettighedsformer, som er knyttet til hvert sit transportmiddel, fly, tog og bus skal erstattes af fælles, generelle passagerrettigheder for alle transportformer. Det siges kun indirekte, men det er alligevel ganske klart, at kollektiv bytrafik er udset til at være spydspidsen i den teknologiske udvikling af rene køretøjer. Tog og metro er i vid udstrækning allerede elektriske. Bybusser skal også være elektriske eller med hybriddrift med en relativ kort tidshorisont. Ved skillevejen En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem, Hvidbog KOM(2011) 144 dokumenter/status/alle/ status_ / Hvidbogen En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem markerer et stort skift i den fælles transportpolitik med ambitiøse mål og en længere tidshorisont end hidtil. Sprogbrugen er på ingen måde beskeden i forhold til at beskrive mål og midler på en meget direkte og konsekvent måde. Men ind imellem skurrer det i øregangene. For praktisk trafik- og transportpolitik foregår jo på en anden måde, både i Danmark og i de øvrige EU-lande. Meget at transportpolitikernes tid går med såkaldt brandslukning løsning af aktuelle problemer om f.eks. sikkerhed, konkurrence eller transportkapacitet. Og selv små politiske uenigheder kan ofte blokere beslutninger i måneder og år. Valget af linjeføring for udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted eller valget af linjeføring for motorvejen ved/i Silkeborg er aktuelle danske eksempler. På EU-plan er trægheden i jernbaneliberaliseringen et tilsvarende eksempel. Det vil kræve nogle andre transportpolitikere eller en ny form for transportpolitik, når hvidbogens mange forlag skal føres ud i livet. Klimaargumentet er i hvidbogen løftet helt op som det bærende princip for de foreslåede ændringer. Store dele af transportsektoren har endnu ikke indset, at diesel, benzin, kerosen osv. ikke vil være fremtidens primære drivmidler til lastbiler, busser, skibe og fly. De tekniske løsninger er endnu ikke udviklet, så det er forståeligt, at mange har svært ved at se fremtiden klimavenlige transportsystem for sig. Men realiseringen af hvidbogens intentioner kræver en massiv opbakning fra sektoren. EU s transportpolitikere har set dybt i krystalkuglen, og har skrevet i hvidbogen, hvad de har set. Det kan man ikke bebrejde dem. De kommende år vil vise, om det kan lade sig gøre at sætte handling bag ordene.

5 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 5 Fra hvidbogens liste over initiativer 22. Problemfri dør-til-dør-mobilitet Fastlægge, hvilke yderligere foranstaltninger der er nødvendige for at integrere de forskellige passagertransportformer yderligere med sigte på at levere problemfri multimodal dør-til-dør-transport. Skabe rammebetingelser, der fremmer udviklingen af intelligente systemer til interoperable og multimodale planlægnings-, informations- og onlinereservationssystemer og "smart ticketing" (chipkortbillet). Det kan bl.a. omfatte et lovforslag om, at private tjenesteudbydere får adgang til rejse- og realtidstrafikoplysninger. 31. Mobilitetsplaner for byområder Indrette procedurer og finansielle støttemekanismer på europæisk plan med sigte på at gennemføre mobilitetsaudit af byområder, udarbejde mobilitetsplaner og opstille en EUresultattavle for mobilitet i byområder ud fra fælles mål. Undersøge mulighederne for en obligatorisk fremgangsmåde for byer af en vis størrelse, i overensstemmelse med nationale standarder, der bygger på EU-retningslinjer. Knytte regionale udviklings- og samhørighedsmidler til byer og regioner, som har forelagt et ajourført og uafhængigt valideret auditcertifikat vedrørende deres præstationer inden for mobilitet i byområder og bæredygtighed. Undersøge mulighederne for at opstille EU-rammer til støtte for en gradvis gennemførelse af mobilitetsplaner i europæiske byer. Integrere mobilitet i byområder i et eventuelt innovationspartnerskab om "intelligente byer". Opmuntre store arbejdsgivere til at udarbejde virksomheds/mobilitetsforvaltningsplaner. 32. EU-rammer for infrastrukturafgifter i byer Udvikle validerede rammer for byområders infrastrukturafgifter og adgangsbegrænsningsordninger og deres anvendelse, herunder retlige og validerede operationelle og tekniske rammer, som dækker køretøjs- og infrastrukturapplikationer. 33. En strategi for næsten nul-emissioner fra logistik i byområder i 2030 Udarbejde bedste praksis-retningslinjer med sigte på en overvågning og styring af fragtstrømmen i byområder (f.eks. konsolideringscentre, størrelsen af køretøjer i gamle bycentre, lovgivningsmæssige begrænsninger, faste leveringsperioder, uudnyttet flodtransportpotentiale). - Fastlægge en strategi for at nærme sig næsten nul-emissioner fra logistik i byområder, som inddrager aspekter som landanvendelse, adgang til jernbane- og flodtransport, forretningspraksis og oplysninger, afgifter og køretøjsteknologistandarder. - Fremme fælles offentlige indkøb af lavemissionskøretøjer i kommercielle flåder (varevogne, taxaer, busser ).

6 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 6 Koordineret kørsel: Ændringen af taxaloven giver udfordringer af Mikael Hansen Da ændringen af taxaloven blev vedtaget i Folketinget den 31. maj 2011 var det kulminationen på et meget særpræget politisk forløb. Resultatet blev, at små EPvogne bliver reserveret vognmænd, som i forvejen har en taxa-bevilling, med ikrafttræden allerede fra 15. juni 2011 (formelt 15. september). Det ganske vidtgående indgreb og den meget korte tidsfrist giver udfordringer for trafikselskabernes koordinerede kørsel overalt i landet. En betydelig del af kørslen udføres med små EPvogne. Trafikselskaberne har i forbindelse med lovprocessen fremført risikoen for en væsentlig fordyrelse af den koordinerede kørsel, fordi der bliver færre bydere og fordi den nødvendige kapacitet måske skal skaffes fra større og dyrere vogntyper. Busvognmænd, som kører med mange EP-vogne, er kommet særlig hårdt i klemme i forbindelse med lovændringen. Typisk kører disse vognmænd på étårige kontrakter med trafikselskaberne, og når tilladelsen og den nuværende kontrakt udløber, vil de ikke kunne opnå nye EP-tilladelser. Særlig hårdt ramt er busselskaber, som har valgt en selskabsform. De kan ikke engang søge en taxabevilling med tilhørende EP-tilladelse. Det går blandt andet ud over Arriva og Falck. En lille EP-vogn er populært sagt en personbil eller minibus, som er indregistreret til rutekørsel og kun må benyttes til kørsel for trafikselskaberne. Trafikselskabernes koordinerede kørsel har siden 1995 været defineret som almindelige rutekørsel efter en administrativ afgørelse i det daværende Trafikministerium. Et helt specielt politisk forløb Det er vel ikke for meget sagt, at ændringen af Lov om Taxakørsel blev afgjort ved et veritabelt politisk kup. Det oprindelige lovforslag indebar, at administrationen af de små EP-vogne skulle overgå til taxaloven, og at kommunerne skulle fastsætte antallet af EP-tilladelser. Dette forslag blev sendt i høring i sommeren 2010 og lå klar, da Folketingsåret begyndte i oktober. Men transportminister Hans Christian Schmidt fremsatte først lovforslaget i april Også behandlingen i Folketingets Trafikudvalg trak ud. Hen imod slutningen af maj måtte transportministeren konstatere, at han ikke umiddelbart kunne opnå flertal for forslaget. Afgørende var det, at Dansk Folkeparti ikke var indstillet på den kommunale model, men i stedet ønskede, at det var transportministeren (læs: Trafikstyrelsen), der skulle fastlægge antallet af EP-tilladelser. Men meget kort tid efter trak Danske Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen sine ændringsforlag tilbage til fordel for støtte til et markant ændret lovforslag fra Hans Christian Schmidt, hvor EP-tilladelser blev bundet til taxabevillinger i forholdet 1:1 én og kun én EP-tilladelse kan formelt fra 15. september, reelt fra 15. juni 2011, udstedes til en indehaver af en taxibevilling og ikke til andre. Dette ændrede

7 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 7 lovforslag blev vedtaget i Folketinget den 31. maj 2011 af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og stort set uden debat i Folketingets Trafikudvalg og uden den høringsrunde til erhvervet, som ellers er fast kotume ved større lovændringer. Kritikken af den nye lov har været voldsom, bl.a. fra trafikselskaberne, DI Transport og Danske Busvognmænd. Kritikken har gået på, at loven er i direkte modstrid med regeringens generelle politik for konkurrenceudsættelse, at der kan opstå kapacitetsproblemer, fordi der forventes en nedgang i antallet af EP-vogne, og at der vil være en fordyrelse, fordi der forventes færre bydere og færre EP-vogne i trafikselskabernes kommende udbudsrunder. Tilhængerne af lovændringen har svaret igen med, at de berørte vognmænd bare kunne søge en taxibevilling, men for det første gælder dette ikke nogle af de store aktører, som har selskabsform, og for det andet har mange kommuner en mangeårig tradition for en restriktiv politik på taxiområdet: Antallet af taxibevillinger holdes på det lavest mulige for at sikre en fornuftig forretning for kommunens taxivognmænd. Taxibranchen i oprør Væksten i mængden af koordineret kørsel i trafikselskabernes regi har i de seneste år fået taxibranchen til at iværksætte en langvarig og meget fokuseret kampagne mod de små EP-vogne, som taxibranchen ser som hovedårsagen til, at landtaxiforretningernes kundeunderlag er blevet markant mindre i de senere år. Taxibranchen har desuden reageret på væksten i trafikselskabernes koordinerede kørsel med en række modtræk. For det første er det almindelige billede, at det er taxa-bestillingscentralen (den økonomiske forening bag centralen), der byder på vegne af medlemmerne. For det andet mener taxabranchen, at dens bestillingscentraler er bedre til at koordinere kørslen end trafikselskaberne. Samarbejdet om trafikselskabernes koordinerede kørsel foregår derfor generelt i en temmelig anspændt atmosfære. Taxifri områder Det mest slagkraftige argument i sagen om EP-vognene har været, at det stigende antal EP-vogne er årsag til taxadød i landområderne, som herefter betegnes som taxifri områder. Dette har for alvor fået trafikpolitikerne på Christiansborg op af stolene. Taxikørslen betragtes som et vigtigt velfærdsgode, som fylder hullerne ud i forhold til andre transportformer bl.a. om natten og i weekenden. Men hvor andre transportformer har fået moderniseret og liberaliseret sin lovgivning gennem de seneste 25 år, er taxikørsel fortsat underlagt en meget stram og detaljeret koncessionslignende lovgivning, som styrer trafikudbuddet og prispolitikken på en måde, som er forladt på de fleste andre områder. Blandt de mest markante elementer er: Antallet af taxibevillinger bestemmes af kommunen og tildeles efter ansøgning Taxabevillingen gælder i et geografisk begrænset optageområde (normalt kommunen) Taxibevillinger kan kun udstedes til personer men ikke til selskaber Det kommunale taxinævn fastsætter en maksimaltakst, som i praksis fungerer

8 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 8 som en normalpris Der er tilslutningspligt til en taxacentral Det er vanskeligt at oprette flere taxicentraler i en kommune I praksis foregår de kommunale taxinævns arbejde i de fleste kommuner i et tæt samarbejde mellem taxivognmændene og kommunalpolitikerne. Lov om taxakørsel er kun nødtørftigt ændret efter kommunalreformen i Landtaxier kan efter kommunesammenlægninger få dispensation fra tilslutningspligten til en taxacentral mod at sikre taxabetjeningen af et defineret geografisk område. Det er langtfra alle kommuner, som har benyttet denne passus. Det generelle billede er, at de tidligere landtaxier i stigende grad arbejder i købstæderne, hvor der er tendens til overudbud af taxaer, mens mange landområder ikke betjenes fuldt ud. En tredje årsag til taxidøden er ændringerne i befolkningssammensætningen og aktiviteterne i landområderne: Der er mindre at køre med end tidligere. Og balancen rykker sig, når de offentligt betalte kørsler udbydes og måske vindes af andre operatører end den lokale taxivognmand. Et sammenstød mellem principper Er taxakørsel kollektiv trafik? Det er der delte meninger om. Men to helt forskellige regulerings- og subsidieringsformer støder sammen i trafikselskabernes koordinerede kørsel. Fælles for de to systemer er den politisk fastsatte mængdebegrænsning og politisk fastsatte takster. Koordineret kørsel ses som en form for kollektiv trafik med særlig vægt på den åbne handicapkørselsordning og FlexTur, som i disse år erstatter busruter i landområderne. Men også en række andre offentligt betalte kørselsopgaver udføres over den koordinerede kørsel, bl.a. patienttransport og kommunal servicekørsel. Kollektiv trafik, som den koordinerede kørsel hører til, styres af de regionale trafikselskaber og får et stort offentligt driftstilskud. Taxakørsel er beskyttet af bevillingssystemet, som skal sikre dækning overalt og et begrænset og fintunet udbud af kørsel, som kan sikre den enkelte taxavognmand et rimeligt udkomme af sin forretning. Taxaerhvervet er desuden begunstiget af favorable skatteregler, som tillader såkaldt frikørsel af bilerne. Herudover har taxavognmændene hidtil nydt godt af mange faste kørselsopgaver for det offentlige. Disse opgaver udbydes i stigende grad enten i trafikselskabernes koordinerede kørsel eller i separate kommunale udbud. L 173 Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v tingdok.aspx?/samling/20101/ lovforslag/l173/index.htm Begge systemer er subsidierede af det offentlige, men det har taxierhvervet generelt svært ved at erkende. Men en grænse synes at være nået på taxaområdet. Den nuværende lovmæssige regulering kan ikke længere sikre taxadækning overalt. Der må derfor overvejes nye regulerings- og subsidieringsformer. Indtil videre har trafikpolitikerne på Christiansborg valgt en lappeløsning.

9 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 9 Bred tilslutning til kulegravning af lovgivning om persontransport Et forslag fra DI Transport om en samlet lovgivning for persontransport blev det konstruktive omdrejningspunkt på TØF s konference den 30. juni om taxa, bus og koordineret kørsel. af Mikael Hansen Der var ellers lagt op til et gevaldigt skænderi, da knap 100 repræsentanter for trafikselskaber, taxibranchen og busbranchen mødtes til debat om EP-vogne og den netop vedtagne ændring af Lov om Taxikørsel. Det var TØF, der havde inviteret til konferencen den 30. juni. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) havde dagens første indlæg, hvor han forklarede baggrunden for det ganske markante indgreb, som lovændringen er udtryk for. - Hvis noget fungerer uhensigtsmæssigt, har vi som politikere pligt til at gribe ind, og det er præcis, hvad vi har gjort i denne sammenhæng, sagde ministeren. - Lovændringen er ikke rettet mod nogen, og hvis nogen lider tab eller på anden måde skades af lovændringen, vil vi gerne vide det, og så Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil vi gøre hvad vi kan for at råde indledte TØF s konference om taxaloven den bod på det. 30. juni Hans Christian Schmidt påpegede, at det var svækkelsen af taxidækningen i de tyndt befolkede områder, der var årsagen til at lovændringen fik den aktuelle form. - Det er væksten i antallet af EP-vogne og nedgangen i antallet af taxaer i de tyndt befolkede områder, der har overbevist os om, at reglerne skulle laves om, sagde Hans Christian Schmidt. - Muligheden for at bestille en taxa er et vigtigt velfærdsgode, som skal gælde i alle områder af landet. Jeg har ikke hørt én eneste fortaler for, at taxadækning er en service uden betydning. Taxabranchen jubler trafikselskaber er bekymrede Taxabranchen er glade for lovændringen, fordi den reserverer markedet for offentlig servicetrafik til vognmænd med taxabevillinger, og ændringen er også en politisk triumf for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd, som har udført et langvarigt og meget effektivt lobbyarbejde for ændringen. Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd, takkede trafikpolitikerne på Christiansborg for opbakningen. - Vi har rejst sagen om urimelig konkurrence fra trafikselskaberne og EP-vognene

10 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 10 for flere år siden, og vi er meget glade for, at vore argumenter omsider er blevet hørt, sagde hun. Trine Wollenberg understregede, at Dansk Taxi Råd går varmt ind for koordinering af kørslen, og taxibranchen anser sig selv som specialister på dette område. Hun stillede spørgsmålstegn ved, om trafikselskabernes koordinering er god nok. Hun satte spørgsmål ved effektiviteten i trafikselskabernes løsning af koordineringen, og hus efterlyste udbud af koordineringsopgaven. De offentlige trafikkøbere, trafikselskaber, kommuner og regioner, er til gengæld yderst kritiske, fordi en gruppe operatører mister adgangen til markedet, og fordi konkurrencemomentet reduceres. Trafikselskaberne i Danmark forudser derfor en fordyrelse af den koordinerede kørsel. - Vi beklager, at politikerne med dette indgreb begrænser konkurrencen, og det betyder dyrere kørsel, sagde Niels Mortensen, direktør i Trafikselskaberne i Danmark. Vi beklager også, at vi må sige farvel til en række operatører, som i fremtiden ikke kan opnå EP-tilladelser. Niels Mortensen understregede, at de små EP-vogne er en vigtig vogntype i trafikselskaberne koordinerede kørsel, og at trafikselskaberne er bekymrede over, om der i fremtiden kan opnås tilstrækkelig kapacitet af EP-vogne. Samling om ønsket om én fælles lovgivning DI Transports direktør Michael Svane foreslog at nedsætte et udvalg, som skal se på en samlet og ensartet persontransportlovgivning. Han begrundede det med, at der eksisterer en lang række tekniske forskelle på kravene til busser og taxier samt til uddannelse af ledere og chauffører. Disse forskelle kalder på en helt ny samlet lovgivning, så man kan undgå Michael Svane, direktør for DI Transport og lappeløsninger som den foreliggende. formand for TØF - Vi kalder det en lappeløsning, fordi løsningen er meget specifik, og den går samtidig stik imod regeringsblokkens politik om konkurrence og udbud, og det virker ganske uforståeligt, sagde Michael Svane. Vi ønsker en lovgivning, der har en bedre indre sammenhæng, som er fremtidsorienteret og åbner mulighed for alle interesserede parter for at deltage på markedet for persontrafik. Dialog skal forbedre samarbejdet Stort set alle deltagere i debatten bakkede op om forslaget om nedsættelse af et udvalg med det mål at skabe en samlet lovgivning for persontrafikken. Men det var

11 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 11 også det eneste samlingspunkt. Meget debattid gik med at udveksle eksempler på dårlig eller uhensigtsmæssig koordinering, og det fremgik tydeligt, at især taxibranchens repræsentanter havde behov for at præsentere disse eksempler. Lovændringen blev fra taxaside set som et forsvar for taxilovens geografiske rettigheder af koncessionstypen og et velfortjent slag mod trafikselskabernes koncept for koordineret kørsel. Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen afviste dog klart, at lovændringen var rettet mod trafikselskaberne og deres kørselskoordinering trods den meget korte frist for ikrafttræden. - Vi er blevet gjort opmærksom på et konkret problem for taxibranchen, og det har vi været nødt til at gøre noget ved meget hurtigt, sagde han i sit indlæg. Vi har ikke løst alle problemer med taxabetjeningen i de tyndt befolkede områder, men vi har gjort noget ved en helt oplagt skævvridning. Han støttede et udvalgsarbejde som kunne reformere persontrafiklovgivningen. SF s Anne Baastrup så den nu gennemførte lovforslag som meget dårligt forberedt og hun var meget fortørnet over, at oppositionen var blevet kørt over af regeringsblokken i den sidste fase af den politiske behandling. - Det er lovsjusk af værste skuffe, og der bliver helt givet brug for at ændre på reglerne inden længe, sagde Anne Baastrup, som dog også i sit indlæg var kritisk overfor effektiviteten i kørselskoordineringen på grundlag af flere konkrete eksempler. Lovforslaget var klar i august, men blev først fremsat sidst i april, og så havde vi pludselig så travlt til sidst, endda så travlt, at hverken oppositionen eller branchen kunne komme til orde, sagde hun. - Hele forløbet er grotesk. Allan Mørup, formand for Danske Busvognmænds sektorudvalg for handicap- og specialkørsel, beklagede lovændringen, som vil udelukke busvognmændene fra at køre med EP-vogne for trafikselskabernes koordinerede kørselsordninger. - Jeg tvivler på, at flertallet af kommuner vil gå med til at øge antallet af taxabevillinger væsentligt, sagde han. Jeg vil appellere til politikerne om at sikre, at der ikke er busvirksomheder, der kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af lovændringen. Behov for dialog Konferencen viste desuden behovet for en fortsat dialog mellem trafikselskaber, busbranchen og taxabranchen. Der er tydeligvis behov for at rydde op i myter og vandrehistorier og erstatte dem med mere sikker viden og statistik. Effektiviteten af dels taxacentralerne og trafikselskaberne koordinering og effektivitet var et gennemgående tema. Formanden for Trafikselskaberne i Danmark Thomas Kastrup Larsen(S) efterlyste i den forbindelse et debatklima, hvor det ikke var modpartens fejltagelser, der dominerede debatten. Alt tyder således på, at der vil blive taget initiativ til nedsættelse af et udvalg, der kan få til opgave at modernisere og integrere den samlede persontransportlovgivning.

12 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 12 N Y H E D E R Siemens skal levere signalsystemet til S-banen Banedanmark har indgået aftale med Siemens om levering af nyt signalsystem til hele S-banen. Aftalen på S-banen er første skridt i Banedanmarks arbejde med at forny signalerne på hele det danske jernbanenet inden for de næste ti år. Senere i 2011 følger aftaler for hele fjernbanen. Effekten for passagererne bliver færre forsinkelser og flere tog til tiden. "Med dagens aftale er jeg tilfreds med, at vi nu er et skridt nærmere, at passagererne kan få glæde af et mere moderne og driftsikkert signalsystem - og det er et signalsystem, hvor store dele af teknikken allerede er gennemprøvet," siger Banedanmarks administrerende direktør, Jesper Hansen. Aftalen har inklusive vedligeholdelse en værdi af knap 2 mia. kr., som Folketinget har bevilget til opgaven. Kontraktens økonomi er holdt inden for det angivne budget, og den indebærer, at alle gamle signaler langs strækningen fjernes og erstattes af et nyt radio-styret signalsystem af typen CBTC. Ud over øget sikkerhed og mulighed for hurtigere afvikling af trafikken er fordelen med CBTC-systemet, at passagererne vil opleve færre forsinkelser som følge af signalfejl. I dag skyldes ca. halvdelen af alle forsinkelser grundet infrastrukturen netop fejl på signalerne, men den type forsinkelser forventes at blive mere end halveret med det nye system. "Vi forventer, at det nye system vil betyde en mærkbar forbedring af rettidigheden på S-banen. Derudover vil systemet give en ensartet høj sikkerhed på hele S- banen og et langt bedre fundament for at give passagererne rettidig og vedkommende trafikinformation," siger Jesper Hansen. "Valget af CBTC-teknologien giver ikke alene en forbedring af rettidigheden i det færdige system, men også færrest mulig gener for S-togskunderne under selve udrulningen. Da CBTC teknologien har relativt få komponenter i selve sporet, vil antallet af sporspærringer, der påvirker passagererne, kunne minimeres," siger programdirektør Morten Søndergaard. Det nye system vil i første omgang blive etableret på strækningen fra Jægersborg til Hillerød i 2014 og ellers løbende rullet ud på resten af S-togsnettet frem til ibrugtagning af den sidste strækning ultimo Fakta om CBTC-systemet CBTC står for Communication Based Train Control og består af et centralt computer system der kontinuerligt via digital radio kommunikerer med togets computer og de faste anlæg, f.eks. sporskifter. Systemet ved således altid, hvor alle tog er. Systemet giver den størst mulige kapacitet og er samtidig den teknologi, hvor der skal installeres færrest komponenter i sporet, hvilket både billiggør installation og vedligehold. (Pressemeddelelse fra Banedanmark )

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til 2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2030000-00009 Fremsat den 25. januar 2012 af transportministeren

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre

Læs mere

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Dorthe Nøhr Pedersen dnp@moviatrafik.dk 11.11.2010 / Hillerød Passagerudviklingen i Flextrafik År Kunder 2007 487.336

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 29. marts 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. 14. juni 2013 Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. Arbejdet i udvalget om erhvervsmæssig persontransport har tydeliggjort behovet for at betragte erhvervet på en måde,

Læs mere

FynBus bestyrelse. Dagsorden for møde. Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Dagsorden for møde. Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Dagsorden for møde Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region

Læs mere

INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik

INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik Nordisk Transportpolitisk Netværk 8. nov. 2016 Agenda Hvad er flextrafik? Flextur behovsstyret kollektiv trafik Den Samlede Rejse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 5. august 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1039 af 8. oktober 2009, foretages følgende

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Regulering af grænselandet mellem bus og taxi

Regulering af grænselandet mellem bus og taxi KONKURRENCERAADGIVNING.DK Konkurrencerådgiver Niels Rytter Regulering af grænselandet mellem bus og taxi Flextrafikkens fremtid TØF-konference om flextrafik DSB-kursus Center, Folke Bernadottes Allé 7

Læs mere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere TRAFIK- KONFERENCE 08 Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere fra Folketinget Rejsekortet Bestillerrollen kommunerne og trafikselskaberne i dialog Infrastrukturkommissionen giver

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 2010/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Mobilitetsråd i Syddanmark

Mobilitetsråd i Syddanmark Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund

Læs mere

DSF s transportnotat 2013

DSF s transportnotat 2013 DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund

Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Indhold: Den fremtidige kontrakt i Danmark Fakta om den vindende operatør Udbuddets trafikomfang Udbudsform Væsentlige udbudsbetingelser Målsætninger

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige 2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)

Læs mere

TØF konferencen Hotel Faaborg Fjord D. 11.10.2011. Projektleder Frank Jørgensen

TØF konferencen Hotel Faaborg Fjord D. 11.10.2011. Projektleder Frank Jørgensen TØF konferencen Hotel Faaborg Fjord D. 11.10.2011 Projektleder Frank Jørgensen Sønderborg Kommune i tal: Sammensat af 7 kommuner Augustenborg,Broager,Gråsten,Nordborg, Sundeved,Sydals samt Sønderborg Indbyggere

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. 1 Et godt regnskab Samlede udgifter til busdrift: 1.397,3 mio. kr. Samlede

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane 2009/1 LSF 214 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 29. april 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart 2010/1 BTL 152 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 12. april 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Referat fra Repræsentantskabsmøde i Midttrafik

Referat fra Repræsentantskabsmøde i Midttrafik Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 26. maj 2008 1-00-3-08 Danni Giørtz-Jørgensen dgj@midttrafik.dk 87 40 82 04 Referat fra Repræsentantskabsmøde i Midttrafik Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere 23.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken

Læs mere

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber 25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

WORKSHOP AVISEN WORKSHOP AVISEN KOLLEKTIV TRAFIK I TYNDT BEFOLKEDE OMRÅDER. Mange klare idéer på en tåget dag i videbæk DECEMBER 2011

WORKSHOP AVISEN WORKSHOP AVISEN KOLLEKTIV TRAFIK I TYNDT BEFOLKEDE OMRÅDER. Mange klare idéer på en tåget dag i videbæk DECEMBER 2011 WORKSHOP AVISEN WORKSHOP AVISEN DECEMBER 2011 KOLLEKTIV TRAFIK I TYNDT BEFOLKEDE OMRÅDER Mange klare idéer på en tåget dag i videbæk Deltagerne på Midttrafiks workshop 21. november 2011 mødte op med mange

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn

Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Øget konkurrence om den kommunale kørsel, får nogle vognmænd til at dumpe chaufførernes lønninger. Det rammer taxierne, som ikke kan følge med

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.

Læs mere

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.]

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af afgiften for biler m.v. på

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 9. maj 2014 kl Hotel Scandic, Bygholm Park Schüttesvej Horsens

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 9. maj 2014 kl Hotel Scandic, Bygholm Park Schüttesvej Horsens Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 9. maj 2014 kl. 13.00 Hotel Scandic, Bygholm Park Schüttesvej 6 8700 Horsens Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Beretning

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød. Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød. Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015 Passagerpulsen Mette Boye TØF 1.10 2015 Formål: Konkrete forbedringer for passagererne i den kollektive transport tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2014 Mads Lund Larsen 15 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring

Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 211 Offentligt Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring Personbefordring i personbiler er en vigtig del af transportinfrastrukturen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt Dato J. nr. 16. oktober 2015 2015-448 Høringsnotat Transport- og Bygningsministeriet har i perioden 10. april 2015 29. maj 2015 og i perioden

Læs mere

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år.

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 08 Cykelmedtagning i busserne Indstilling: Administrationen indstiller, At muligheden for cykelmedtagning fra køreplanskiftet

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Supplerende grund- og nærhedsnotat

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport

Læs mere