K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1. Indhold: Nyheder side 12. Giv din kollega et tip om nyhedsbrevet Kollektiv Trafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 1. Indhold: Nyheder side 12. Giv din kollega et tip om nyhedsbrevet Kollektiv Trafik"

Transkript

1 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1 Nr Deadline for indlæg til næste nummer ISSN Redaktion Mikael Hansen, IMAGITA Kommunikation Jess Abildskou (ansvarshavende) Udgiver Kollektiv Trafik Forum c/o IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget 18 1.sal 5200 Odense V Tlf Fax Formand Jess Abildskou Abildskou A/S Graham Bells Vej Århus N Tlf Fax Indhold: Hvidbog sætter ambitiøse mål for EU s transportpolitik frem til 2050 side 2 Koordineret kørsel: Ændringen af taxaloven giver udfordringer side 6 Bred tilslutning til kulegravning af lovgivningen om persontransport side 9 Nyheder side 12 Kollektiv Trafik Forum flytter side 14 Giv din kollega et tip om nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik udgives gange årligt i elektronisk form på netsiden Bemærk venligst: Fra 1. juli 2011 udsendes den trykte udgave ikke længere. Nyhedsbrevet udkommer nu kun digitalt. Måske har din kollega ikke tilmeldt sig Kollektiv Trafik Forums mailservice. Tilmelding på

2 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 2 Hvidbog sætter ambitiøse mål for EU s transportpolitik frem til 2050 af Mikael Hansen, EU s nye hvidbog om transport En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem udkom i foråret Hvidbogens perspektiv er næsten fire årtier helt frem til Tidligere hvidbøger om transportpolitikken havde en meget kortere horisont. Årsagen til det lange perspektiv er, at hvidbogen rummer EU s hidtil mest ambitiøse mål, nemlig at reducere transportsektorens CO2 udslip med hele 60 procent inden Det skal være den europæiske transportsektors bidrag til at forebygge globale klimaændringer. Samtidig skal mobiliteten fastholdes og udvikles og den europæiske transportsektor skal fastholde sin konkurrenceposition på et globalt marked. Alt tyder på et højere transportvolumen i 2050 og højere krav om mobilitet. Hvidbogen har derfor en noget anderledes karakter end tidligere hvidbøger. Den er mere generel og overordnet i formuleringerne, og der forestår et meget omfattende arbejde med at udmønte de mange og ambitiøse hensigtserklæringer i konkrete politiske forslag. Tre metoder Hvidbogen anviser tre metoder til at nå målet om 60 pct. CO2-reduktion i 2050: - Mere energieffektive transportmidler - Øget brug af ikke-fossile energiformer - Effektivisering af transport- og mobilitetskæderne Hvidbogen forudsætter desuden, at der dannes et fælles europæisk transportområde, dvs. at forskelle i lovgivning og beskatning mellem landene systematisk erstattes af fælles regulering. Hvidbogen lægger også op til, at transportinfrastrukturen styrkes, så der også på dette område sker en ligestilling mellem Øst- og Vesteuropa her 22 år efter Murens fald er der stadig langt igen. Hvidbogen foreslår, at EU s forsknings- og udviklingsindsats på transportområdet målrettes de teknologiske udfordringer i CO2 reduktionen og at resultaterne koordineres med lovgivningen, sådan at virksomheder får de bedst tænkelige incitamenter til at udnytte og implementere resultaterne meget hurtigt. Tre typer transport Hvidbogen deler for første gang transporten i tre kategorier: By- og pendlertransport, transport mellem byer og fjerntrafik. Opdelingen vil være velkendt for alle, der arbejder med kollektiv trafik. Hver af de tre transportkategorier får sin egen strategi. Det skal være i bytrafikken, at de kommende CO2-neutrale køretøjer med el-, brint og hybriddrift skal introduceres først og mest konsekvent, og det er også i byerne ulemperne ved de fossile brændstoffer er størst. Mere kollektiv trafik og en effektiv bylogistik er midlerne, som også indebærer en effektivisering og entfokus på den sømløse rejse og den sømløse godstransport altså mere fokus på intermodali-

3 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 3 tet og nem og tilgængelig omstigning/omladning. Biltrafikken i byer skal reduceres kraftigt og bilparken skal hovedsageligt bestå at små elbiler. Transporten mellem byer skal effektiviseres, men vil være den, der ligner det nuværende trafikmønster mest. Lastbiler vil fortsat dominere godstransporten på de mellemlange distancer. De professionelle persontransportformer skal knyttes langt tættere sammen i multimodale net. Fjerntransporten er i høj grad international transport, og har vil EU arbejde mod de samme mål som indenfor EU, men det er underforstået, at udviklingen mod CO2 reduktioner kommer til at gå langsommere bl.a. for international skibstrafik og luftfart. Jernbaneliberaliseringen den ømme tå Den nye hvidbog kan ses som et supplement til og måske en korrektion til de hidtidige liberaliseringsbestræbelser i transportsektoren. På et område er liberaliseringen imidlertid ikke lykkedes særlig godt nemlig på jernbaneområdet., og fortsatte reformer trænger sig på. Efter mere en ti års hårdt arbejde er jernbaneliberaliseringen stadig i en indledende fase. Realiseringen af visionen om et åbent og liberaliseret jernbanemarked ligger mange år måske årtier ude i fremtiden. Det er i stigende grad klart, at den manglende fleksibilitet på jernbaneområdet er en væsentlig hæmsko for jernbanens konkurrencedygtighed især på godsområdet. Medlemslandene kan til nøds blive enige om retningen i jernbanepolitikken, men slet ikke om tempoet. Transportafgifter Et andet vanskeligt område er afgifter og prissætning af transport. Også her er medlemslandene principielt enige om at implementere en ny model, som lader trafikanterne betale for de eksterne omkostninger forurening, støj, ulykker, trængsel m.v. På dansk hedder det vejafgifter. Men det går meget langsomt med at gennemføre ideerne i praksis. Resultatet er et virvar at regler og afgifter, som har udviklet sig vidt forskelligt i de enkelte lande, fordi transport er et oplagt tema for beskatning selv om de europæiske politikere nødigt vil være ved det. Og systemerne er dybt uretfærdige og ude af balance i forhold til trafikale, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Men den gratis infrastruktur er i realiteten en ekspansiv økonomisk faktor, som opfordrer til mere transport. Men kun få politikere tør røre ved afgifterne af frygt for begrænsninger i mobiliteten. Et nyt fælles afgiftssystem på EU-basis vil være et langt mere fintmærkende instrument til regulering af transporten. Og der er tale om et stort opgør med tanken om, at samfundet stiller infrastrukturen gratis til rådighed for borgerne og virksomhederne. Denne idé har samme alder som demokratiet, hvor opgøret med adelens og kongen privilegier var et vigtigt punkt herunder de eksklusive rettigheder til at benytte de bedste landeveje. I den demokratiske tankegang er alle veje alfarvej, og første klasse i togtrafikken byder i dag kun på moderat luksus.

4 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 4 Kollektiv trafik har en stor rolle Kollektiv trafik har fortsat en hovedrolle i EU's transportpolitik for persontransport. Flere skal bruge bus, tog, færge, flextrafik, og færre skal køre i deres private bil. Det er i bytrafikken, at hvidbogen ser det største potentiale for kollektiv trafik, men også på de mellemlange transporter er kollektiv trafik afgørende. Nøglebegrebet er integreret transport. Det skal være nemt at finde ud af, nemt at kombinere med individuelle transportformer som cykel og bil. Hvidbogen sætter fokus på gode korrespondancer men også på effektive og gennemskuelige informationssystemer også systemer, der fungerer på tværs af landegrænser. Passagerrettigheder er blevet EU s foretrukne metode til at sikre en høj servicestandard, og det er hensigten, at de nuværende rettighedsformer, som er knyttet til hvert sit transportmiddel, fly, tog og bus skal erstattes af fælles, generelle passagerrettigheder for alle transportformer. Det siges kun indirekte, men det er alligevel ganske klart, at kollektiv bytrafik er udset til at være spydspidsen i den teknologiske udvikling af rene køretøjer. Tog og metro er i vid udstrækning allerede elektriske. Bybusser skal også være elektriske eller med hybriddrift med en relativ kort tidshorisont. Ved skillevejen En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem, Hvidbog KOM(2011) 144 dokumenter/status/alle/ status_ / Hvidbogen En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem markerer et stort skift i den fælles transportpolitik med ambitiøse mål og en længere tidshorisont end hidtil. Sprogbrugen er på ingen måde beskeden i forhold til at beskrive mål og midler på en meget direkte og konsekvent måde. Men ind imellem skurrer det i øregangene. For praktisk trafik- og transportpolitik foregår jo på en anden måde, både i Danmark og i de øvrige EU-lande. Meget at transportpolitikernes tid går med såkaldt brandslukning løsning af aktuelle problemer om f.eks. sikkerhed, konkurrence eller transportkapacitet. Og selv små politiske uenigheder kan ofte blokere beslutninger i måneder og år. Valget af linjeføring for udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted eller valget af linjeføring for motorvejen ved/i Silkeborg er aktuelle danske eksempler. På EU-plan er trægheden i jernbaneliberaliseringen et tilsvarende eksempel. Det vil kræve nogle andre transportpolitikere eller en ny form for transportpolitik, når hvidbogens mange forlag skal føres ud i livet. Klimaargumentet er i hvidbogen løftet helt op som det bærende princip for de foreslåede ændringer. Store dele af transportsektoren har endnu ikke indset, at diesel, benzin, kerosen osv. ikke vil være fremtidens primære drivmidler til lastbiler, busser, skibe og fly. De tekniske løsninger er endnu ikke udviklet, så det er forståeligt, at mange har svært ved at se fremtiden klimavenlige transportsystem for sig. Men realiseringen af hvidbogens intentioner kræver en massiv opbakning fra sektoren. EU s transportpolitikere har set dybt i krystalkuglen, og har skrevet i hvidbogen, hvad de har set. Det kan man ikke bebrejde dem. De kommende år vil vise, om det kan lade sig gøre at sætte handling bag ordene.

5 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 5 Fra hvidbogens liste over initiativer 22. Problemfri dør-til-dør-mobilitet Fastlægge, hvilke yderligere foranstaltninger der er nødvendige for at integrere de forskellige passagertransportformer yderligere med sigte på at levere problemfri multimodal dør-til-dør-transport. Skabe rammebetingelser, der fremmer udviklingen af intelligente systemer til interoperable og multimodale planlægnings-, informations- og onlinereservationssystemer og "smart ticketing" (chipkortbillet). Det kan bl.a. omfatte et lovforslag om, at private tjenesteudbydere får adgang til rejse- og realtidstrafikoplysninger. 31. Mobilitetsplaner for byområder Indrette procedurer og finansielle støttemekanismer på europæisk plan med sigte på at gennemføre mobilitetsaudit af byområder, udarbejde mobilitetsplaner og opstille en EUresultattavle for mobilitet i byområder ud fra fælles mål. Undersøge mulighederne for en obligatorisk fremgangsmåde for byer af en vis størrelse, i overensstemmelse med nationale standarder, der bygger på EU-retningslinjer. Knytte regionale udviklings- og samhørighedsmidler til byer og regioner, som har forelagt et ajourført og uafhængigt valideret auditcertifikat vedrørende deres præstationer inden for mobilitet i byområder og bæredygtighed. Undersøge mulighederne for at opstille EU-rammer til støtte for en gradvis gennemførelse af mobilitetsplaner i europæiske byer. Integrere mobilitet i byområder i et eventuelt innovationspartnerskab om "intelligente byer". Opmuntre store arbejdsgivere til at udarbejde virksomheds/mobilitetsforvaltningsplaner. 32. EU-rammer for infrastrukturafgifter i byer Udvikle validerede rammer for byområders infrastrukturafgifter og adgangsbegrænsningsordninger og deres anvendelse, herunder retlige og validerede operationelle og tekniske rammer, som dækker køretøjs- og infrastrukturapplikationer. 33. En strategi for næsten nul-emissioner fra logistik i byområder i 2030 Udarbejde bedste praksis-retningslinjer med sigte på en overvågning og styring af fragtstrømmen i byområder (f.eks. konsolideringscentre, størrelsen af køretøjer i gamle bycentre, lovgivningsmæssige begrænsninger, faste leveringsperioder, uudnyttet flodtransportpotentiale). - Fastlægge en strategi for at nærme sig næsten nul-emissioner fra logistik i byområder, som inddrager aspekter som landanvendelse, adgang til jernbane- og flodtransport, forretningspraksis og oplysninger, afgifter og køretøjsteknologistandarder. - Fremme fælles offentlige indkøb af lavemissionskøretøjer i kommercielle flåder (varevogne, taxaer, busser ).

6 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 6 Koordineret kørsel: Ændringen af taxaloven giver udfordringer af Mikael Hansen Da ændringen af taxaloven blev vedtaget i Folketinget den 31. maj 2011 var det kulminationen på et meget særpræget politisk forløb. Resultatet blev, at små EPvogne bliver reserveret vognmænd, som i forvejen har en taxa-bevilling, med ikrafttræden allerede fra 15. juni 2011 (formelt 15. september). Det ganske vidtgående indgreb og den meget korte tidsfrist giver udfordringer for trafikselskabernes koordinerede kørsel overalt i landet. En betydelig del af kørslen udføres med små EPvogne. Trafikselskaberne har i forbindelse med lovprocessen fremført risikoen for en væsentlig fordyrelse af den koordinerede kørsel, fordi der bliver færre bydere og fordi den nødvendige kapacitet måske skal skaffes fra større og dyrere vogntyper. Busvognmænd, som kører med mange EP-vogne, er kommet særlig hårdt i klemme i forbindelse med lovændringen. Typisk kører disse vognmænd på étårige kontrakter med trafikselskaberne, og når tilladelsen og den nuværende kontrakt udløber, vil de ikke kunne opnå nye EP-tilladelser. Særlig hårdt ramt er busselskaber, som har valgt en selskabsform. De kan ikke engang søge en taxabevilling med tilhørende EP-tilladelse. Det går blandt andet ud over Arriva og Falck. En lille EP-vogn er populært sagt en personbil eller minibus, som er indregistreret til rutekørsel og kun må benyttes til kørsel for trafikselskaberne. Trafikselskabernes koordinerede kørsel har siden 1995 været defineret som almindelige rutekørsel efter en administrativ afgørelse i det daværende Trafikministerium. Et helt specielt politisk forløb Det er vel ikke for meget sagt, at ændringen af Lov om Taxakørsel blev afgjort ved et veritabelt politisk kup. Det oprindelige lovforslag indebar, at administrationen af de små EP-vogne skulle overgå til taxaloven, og at kommunerne skulle fastsætte antallet af EP-tilladelser. Dette forslag blev sendt i høring i sommeren 2010 og lå klar, da Folketingsåret begyndte i oktober. Men transportminister Hans Christian Schmidt fremsatte først lovforslaget i april Også behandlingen i Folketingets Trafikudvalg trak ud. Hen imod slutningen af maj måtte transportministeren konstatere, at han ikke umiddelbart kunne opnå flertal for forslaget. Afgørende var det, at Dansk Folkeparti ikke var indstillet på den kommunale model, men i stedet ønskede, at det var transportministeren (læs: Trafikstyrelsen), der skulle fastlægge antallet af EP-tilladelser. Men meget kort tid efter trak Danske Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen sine ændringsforlag tilbage til fordel for støtte til et markant ændret lovforslag fra Hans Christian Schmidt, hvor EP-tilladelser blev bundet til taxabevillinger i forholdet 1:1 én og kun én EP-tilladelse kan formelt fra 15. september, reelt fra 15. juni 2011, udstedes til en indehaver af en taxibevilling og ikke til andre. Dette ændrede

7 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 7 lovforslag blev vedtaget i Folketinget den 31. maj 2011 af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og stort set uden debat i Folketingets Trafikudvalg og uden den høringsrunde til erhvervet, som ellers er fast kotume ved større lovændringer. Kritikken af den nye lov har været voldsom, bl.a. fra trafikselskaberne, DI Transport og Danske Busvognmænd. Kritikken har gået på, at loven er i direkte modstrid med regeringens generelle politik for konkurrenceudsættelse, at der kan opstå kapacitetsproblemer, fordi der forventes en nedgang i antallet af EP-vogne, og at der vil være en fordyrelse, fordi der forventes færre bydere og færre EP-vogne i trafikselskabernes kommende udbudsrunder. Tilhængerne af lovændringen har svaret igen med, at de berørte vognmænd bare kunne søge en taxibevilling, men for det første gælder dette ikke nogle af de store aktører, som har selskabsform, og for det andet har mange kommuner en mangeårig tradition for en restriktiv politik på taxiområdet: Antallet af taxibevillinger holdes på det lavest mulige for at sikre en fornuftig forretning for kommunens taxivognmænd. Taxibranchen i oprør Væksten i mængden af koordineret kørsel i trafikselskabernes regi har i de seneste år fået taxibranchen til at iværksætte en langvarig og meget fokuseret kampagne mod de små EP-vogne, som taxibranchen ser som hovedårsagen til, at landtaxiforretningernes kundeunderlag er blevet markant mindre i de senere år. Taxibranchen har desuden reageret på væksten i trafikselskabernes koordinerede kørsel med en række modtræk. For det første er det almindelige billede, at det er taxa-bestillingscentralen (den økonomiske forening bag centralen), der byder på vegne af medlemmerne. For det andet mener taxabranchen, at dens bestillingscentraler er bedre til at koordinere kørslen end trafikselskaberne. Samarbejdet om trafikselskabernes koordinerede kørsel foregår derfor generelt i en temmelig anspændt atmosfære. Taxifri områder Det mest slagkraftige argument i sagen om EP-vognene har været, at det stigende antal EP-vogne er årsag til taxadød i landområderne, som herefter betegnes som taxifri områder. Dette har for alvor fået trafikpolitikerne på Christiansborg op af stolene. Taxikørslen betragtes som et vigtigt velfærdsgode, som fylder hullerne ud i forhold til andre transportformer bl.a. om natten og i weekenden. Men hvor andre transportformer har fået moderniseret og liberaliseret sin lovgivning gennem de seneste 25 år, er taxikørsel fortsat underlagt en meget stram og detaljeret koncessionslignende lovgivning, som styrer trafikudbuddet og prispolitikken på en måde, som er forladt på de fleste andre områder. Blandt de mest markante elementer er: Antallet af taxibevillinger bestemmes af kommunen og tildeles efter ansøgning Taxabevillingen gælder i et geografisk begrænset optageområde (normalt kommunen) Taxibevillinger kan kun udstedes til personer men ikke til selskaber Det kommunale taxinævn fastsætter en maksimaltakst, som i praksis fungerer

8 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 8 som en normalpris Der er tilslutningspligt til en taxacentral Det er vanskeligt at oprette flere taxicentraler i en kommune I praksis foregår de kommunale taxinævns arbejde i de fleste kommuner i et tæt samarbejde mellem taxivognmændene og kommunalpolitikerne. Lov om taxakørsel er kun nødtørftigt ændret efter kommunalreformen i Landtaxier kan efter kommunesammenlægninger få dispensation fra tilslutningspligten til en taxacentral mod at sikre taxabetjeningen af et defineret geografisk område. Det er langtfra alle kommuner, som har benyttet denne passus. Det generelle billede er, at de tidligere landtaxier i stigende grad arbejder i købstæderne, hvor der er tendens til overudbud af taxaer, mens mange landområder ikke betjenes fuldt ud. En tredje årsag til taxidøden er ændringerne i befolkningssammensætningen og aktiviteterne i landområderne: Der er mindre at køre med end tidligere. Og balancen rykker sig, når de offentligt betalte kørsler udbydes og måske vindes af andre operatører end den lokale taxivognmand. Et sammenstød mellem principper Er taxakørsel kollektiv trafik? Det er der delte meninger om. Men to helt forskellige regulerings- og subsidieringsformer støder sammen i trafikselskabernes koordinerede kørsel. Fælles for de to systemer er den politisk fastsatte mængdebegrænsning og politisk fastsatte takster. Koordineret kørsel ses som en form for kollektiv trafik med særlig vægt på den åbne handicapkørselsordning og FlexTur, som i disse år erstatter busruter i landområderne. Men også en række andre offentligt betalte kørselsopgaver udføres over den koordinerede kørsel, bl.a. patienttransport og kommunal servicekørsel. Kollektiv trafik, som den koordinerede kørsel hører til, styres af de regionale trafikselskaber og får et stort offentligt driftstilskud. Taxakørsel er beskyttet af bevillingssystemet, som skal sikre dækning overalt og et begrænset og fintunet udbud af kørsel, som kan sikre den enkelte taxavognmand et rimeligt udkomme af sin forretning. Taxaerhvervet er desuden begunstiget af favorable skatteregler, som tillader såkaldt frikørsel af bilerne. Herudover har taxavognmændene hidtil nydt godt af mange faste kørselsopgaver for det offentlige. Disse opgaver udbydes i stigende grad enten i trafikselskabernes koordinerede kørsel eller i separate kommunale udbud. L 173 Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v tingdok.aspx?/samling/20101/ lovforslag/l173/index.htm Begge systemer er subsidierede af det offentlige, men det har taxierhvervet generelt svært ved at erkende. Men en grænse synes at være nået på taxaområdet. Den nuværende lovmæssige regulering kan ikke længere sikre taxadækning overalt. Der må derfor overvejes nye regulerings- og subsidieringsformer. Indtil videre har trafikpolitikerne på Christiansborg valgt en lappeløsning.

9 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 9 Bred tilslutning til kulegravning af lovgivning om persontransport Et forslag fra DI Transport om en samlet lovgivning for persontransport blev det konstruktive omdrejningspunkt på TØF s konference den 30. juni om taxa, bus og koordineret kørsel. af Mikael Hansen Der var ellers lagt op til et gevaldigt skænderi, da knap 100 repræsentanter for trafikselskaber, taxibranchen og busbranchen mødtes til debat om EP-vogne og den netop vedtagne ændring af Lov om Taxikørsel. Det var TØF, der havde inviteret til konferencen den 30. juni. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) havde dagens første indlæg, hvor han forklarede baggrunden for det ganske markante indgreb, som lovændringen er udtryk for. - Hvis noget fungerer uhensigtsmæssigt, har vi som politikere pligt til at gribe ind, og det er præcis, hvad vi har gjort i denne sammenhæng, sagde ministeren. - Lovændringen er ikke rettet mod nogen, og hvis nogen lider tab eller på anden måde skades af lovændringen, vil vi gerne vide det, og så Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil vi gøre hvad vi kan for at råde indledte TØF s konference om taxaloven den bod på det. 30. juni Hans Christian Schmidt påpegede, at det var svækkelsen af taxidækningen i de tyndt befolkede områder, der var årsagen til at lovændringen fik den aktuelle form. - Det er væksten i antallet af EP-vogne og nedgangen i antallet af taxaer i de tyndt befolkede områder, der har overbevist os om, at reglerne skulle laves om, sagde Hans Christian Schmidt. - Muligheden for at bestille en taxa er et vigtigt velfærdsgode, som skal gælde i alle områder af landet. Jeg har ikke hørt én eneste fortaler for, at taxadækning er en service uden betydning. Taxabranchen jubler trafikselskaber er bekymrede Taxabranchen er glade for lovændringen, fordi den reserverer markedet for offentlig servicetrafik til vognmænd med taxabevillinger, og ændringen er også en politisk triumf for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd, som har udført et langvarigt og meget effektivt lobbyarbejde for ændringen. Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd, takkede trafikpolitikerne på Christiansborg for opbakningen. - Vi har rejst sagen om urimelig konkurrence fra trafikselskaberne og EP-vognene

10 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 10 for flere år siden, og vi er meget glade for, at vore argumenter omsider er blevet hørt, sagde hun. Trine Wollenberg understregede, at Dansk Taxi Råd går varmt ind for koordinering af kørslen, og taxibranchen anser sig selv som specialister på dette område. Hun stillede spørgsmålstegn ved, om trafikselskabernes koordinering er god nok. Hun satte spørgsmål ved effektiviteten i trafikselskabernes løsning af koordineringen, og hus efterlyste udbud af koordineringsopgaven. De offentlige trafikkøbere, trafikselskaber, kommuner og regioner, er til gengæld yderst kritiske, fordi en gruppe operatører mister adgangen til markedet, og fordi konkurrencemomentet reduceres. Trafikselskaberne i Danmark forudser derfor en fordyrelse af den koordinerede kørsel. - Vi beklager, at politikerne med dette indgreb begrænser konkurrencen, og det betyder dyrere kørsel, sagde Niels Mortensen, direktør i Trafikselskaberne i Danmark. Vi beklager også, at vi må sige farvel til en række operatører, som i fremtiden ikke kan opnå EP-tilladelser. Niels Mortensen understregede, at de små EP-vogne er en vigtig vogntype i trafikselskaberne koordinerede kørsel, og at trafikselskaberne er bekymrede over, om der i fremtiden kan opnås tilstrækkelig kapacitet af EP-vogne. Samling om ønsket om én fælles lovgivning DI Transports direktør Michael Svane foreslog at nedsætte et udvalg, som skal se på en samlet og ensartet persontransportlovgivning. Han begrundede det med, at der eksisterer en lang række tekniske forskelle på kravene til busser og taxier samt til uddannelse af ledere og chauffører. Disse forskelle kalder på en helt ny samlet lovgivning, så man kan undgå Michael Svane, direktør for DI Transport og lappeløsninger som den foreliggende. formand for TØF - Vi kalder det en lappeløsning, fordi løsningen er meget specifik, og den går samtidig stik imod regeringsblokkens politik om konkurrence og udbud, og det virker ganske uforståeligt, sagde Michael Svane. Vi ønsker en lovgivning, der har en bedre indre sammenhæng, som er fremtidsorienteret og åbner mulighed for alle interesserede parter for at deltage på markedet for persontrafik. Dialog skal forbedre samarbejdet Stort set alle deltagere i debatten bakkede op om forslaget om nedsættelse af et udvalg med det mål at skabe en samlet lovgivning for persontrafikken. Men det var

11 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 11 også det eneste samlingspunkt. Meget debattid gik med at udveksle eksempler på dårlig eller uhensigtsmæssig koordinering, og det fremgik tydeligt, at især taxibranchens repræsentanter havde behov for at præsentere disse eksempler. Lovændringen blev fra taxaside set som et forsvar for taxilovens geografiske rettigheder af koncessionstypen og et velfortjent slag mod trafikselskabernes koncept for koordineret kørsel. Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen afviste dog klart, at lovændringen var rettet mod trafikselskaberne og deres kørselskoordinering trods den meget korte frist for ikrafttræden. - Vi er blevet gjort opmærksom på et konkret problem for taxibranchen, og det har vi været nødt til at gøre noget ved meget hurtigt, sagde han i sit indlæg. Vi har ikke løst alle problemer med taxabetjeningen i de tyndt befolkede områder, men vi har gjort noget ved en helt oplagt skævvridning. Han støttede et udvalgsarbejde som kunne reformere persontrafiklovgivningen. SF s Anne Baastrup så den nu gennemførte lovforslag som meget dårligt forberedt og hun var meget fortørnet over, at oppositionen var blevet kørt over af regeringsblokken i den sidste fase af den politiske behandling. - Det er lovsjusk af værste skuffe, og der bliver helt givet brug for at ændre på reglerne inden længe, sagde Anne Baastrup, som dog også i sit indlæg var kritisk overfor effektiviteten i kørselskoordineringen på grundlag af flere konkrete eksempler. Lovforslaget var klar i august, men blev først fremsat sidst i april, og så havde vi pludselig så travlt til sidst, endda så travlt, at hverken oppositionen eller branchen kunne komme til orde, sagde hun. - Hele forløbet er grotesk. Allan Mørup, formand for Danske Busvognmænds sektorudvalg for handicap- og specialkørsel, beklagede lovændringen, som vil udelukke busvognmændene fra at køre med EP-vogne for trafikselskabernes koordinerede kørselsordninger. - Jeg tvivler på, at flertallet af kommuner vil gå med til at øge antallet af taxabevillinger væsentligt, sagde han. Jeg vil appellere til politikerne om at sikre, at der ikke er busvirksomheder, der kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af lovændringen. Behov for dialog Konferencen viste desuden behovet for en fortsat dialog mellem trafikselskaber, busbranchen og taxabranchen. Der er tydeligvis behov for at rydde op i myter og vandrehistorier og erstatte dem med mere sikker viden og statistik. Effektiviteten af dels taxacentralerne og trafikselskaberne koordinering og effektivitet var et gennemgående tema. Formanden for Trafikselskaberne i Danmark Thomas Kastrup Larsen(S) efterlyste i den forbindelse et debatklima, hvor det ikke var modpartens fejltagelser, der dominerede debatten. Alt tyder således på, at der vil blive taget initiativ til nedsættelse af et udvalg, der kan få til opgave at modernisere og integrere den samlede persontransportlovgivning.

12 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 12 N Y H E D E R Siemens skal levere signalsystemet til S-banen Banedanmark har indgået aftale med Siemens om levering af nyt signalsystem til hele S-banen. Aftalen på S-banen er første skridt i Banedanmarks arbejde med at forny signalerne på hele det danske jernbanenet inden for de næste ti år. Senere i 2011 følger aftaler for hele fjernbanen. Effekten for passagererne bliver færre forsinkelser og flere tog til tiden. "Med dagens aftale er jeg tilfreds med, at vi nu er et skridt nærmere, at passagererne kan få glæde af et mere moderne og driftsikkert signalsystem - og det er et signalsystem, hvor store dele af teknikken allerede er gennemprøvet," siger Banedanmarks administrerende direktør, Jesper Hansen. Aftalen har inklusive vedligeholdelse en værdi af knap 2 mia. kr., som Folketinget har bevilget til opgaven. Kontraktens økonomi er holdt inden for det angivne budget, og den indebærer, at alle gamle signaler langs strækningen fjernes og erstattes af et nyt radio-styret signalsystem af typen CBTC. Ud over øget sikkerhed og mulighed for hurtigere afvikling af trafikken er fordelen med CBTC-systemet, at passagererne vil opleve færre forsinkelser som følge af signalfejl. I dag skyldes ca. halvdelen af alle forsinkelser grundet infrastrukturen netop fejl på signalerne, men den type forsinkelser forventes at blive mere end halveret med det nye system. "Vi forventer, at det nye system vil betyde en mærkbar forbedring af rettidigheden på S-banen. Derudover vil systemet give en ensartet høj sikkerhed på hele S- banen og et langt bedre fundament for at give passagererne rettidig og vedkommende trafikinformation," siger Jesper Hansen. "Valget af CBTC-teknologien giver ikke alene en forbedring af rettidigheden i det færdige system, men også færrest mulig gener for S-togskunderne under selve udrulningen. Da CBTC teknologien har relativt få komponenter i selve sporet, vil antallet af sporspærringer, der påvirker passagererne, kunne minimeres," siger programdirektør Morten Søndergaard. Det nye system vil i første omgang blive etableret på strækningen fra Jægersborg til Hillerød i 2014 og ellers løbende rullet ud på resten af S-togsnettet frem til ibrugtagning af den sidste strækning ultimo Fakta om CBTC-systemet CBTC står for Communication Based Train Control og består af et centralt computer system der kontinuerligt via digital radio kommunikerer med togets computer og de faste anlæg, f.eks. sporskifter. Systemet ved således altid, hvor alle tog er. Systemet giver den størst mulige kapacitet og er samtidig den teknologi, hvor der skal installeres færrest komponenter i sporet, hvilket både billiggør installation og vedligehold. (Pressemeddelelse fra Banedanmark )

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Dorthe Nøhr Pedersen dnp@moviatrafik.dk 11.11.2010 / Hillerød Passagerudviklingen i Flextrafik År Kunder 2007 487.336

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn

Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Øget konkurrence om den kommunale kørsel, får nogle vognmænd til at dumpe chaufførernes lønninger. Det rammer taxierne, som ikke kan følge med

Læs mere

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. 14. juni 2013 Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. Arbejdet i udvalget om erhvervsmæssig persontransport har tydeliggjort behovet for at betragte erhvervet på en måde,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik [af Pia Olsen (SF) m.fl.]

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik [af Pia Olsen (SF) m.fl.] Trafikudvalget B 54 - Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2 nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2 Aarhus Nærbane: Togfusion fejret med gratis kørsel 2 Nyt udbud af Flexkørsel/Nye

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf: 7660 8600 www.sydtrafik.dk Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde redaktion: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 05-03-2014 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 3. marts 2014 05-03-2014 Entreprenørudvalgsmøde 2 1. FORVENTET REGNSKAB 2013 Styr på økonomien Fortsat stigende indtægter i bustrafikken - 40 mio. kr. over 2012, 5%

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Hvem kender? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Ældresagens blad: Tema om kollektiv trafik Det her er en af de daglige afgange mellem Tønder og Højer, der er blevet færre

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Forretningsplan 2014-2017

Forretningsplan 2014-2017 Forretningsplan 2014-2017 Nye rammer og forventninger Movias forretningsplan 2014-2017 sætter retningen for, hvor langt Movia skal nå de kommende fire år med de mål, som er aftalt i Trafikplan 2013. I

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter.

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 24. april 2008 MSK 16 Udmøntning af Analyse- og udviklingspuljen Indstilling: Direktionen indstiller, at nedenstående udviklingsprojekter finansieres

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2014 Mads Lund Larsen 15 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages

Læs mere

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 31. januar 2014 2014 1-15-0-75-2-13 Dorte Møller dm@midttrafik.dk 87 40 83 32 Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere Afbud 28. januar

Læs mere

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som Status 2012 2 Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som betyder, at vi skal justere Movias mål. Rejsekortet

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vores små kommentarer til 1.behandling af ny lov: Folketingets Trafikudvalg.

Vores små kommentarer til 1.behandling af ny lov: Folketingets Trafikudvalg. Vores små kommentarer til 1.behandling af ny lov: Folketingets Trafikudvalg. Forhandling (efter udskrift).(partiernes trafikpolitiske ordførere / Folketingssalen). Søren Pind (v). Der har været forskel

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Siden sidst Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Stigende indtægter i 2010 6% i forhold til 2009 Aftale om Cross border

Læs mere

Forretningsplan 2011-2014

Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 3 Indledning I 2007 udarbejdede Movia sin første forretningsplan. Forretningsplanen udstak målene for, hvad Movia skulle arbejde med i perioden 2008-2010. Planen

Læs mere

Offentligt referat. 03. maj 2013/ HO J.nr. 1.10 / 20-486. Referat fra nævnsmøde den 23. april 2013. Dagsorden:

Offentligt referat. 03. maj 2013/ HO J.nr. 1.10 / 20-486. Referat fra nævnsmøde den 23. april 2013. Dagsorden: Taxinævnet i Region Hovedstaden Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg Telefon 3821 2750 man-torsdag 09.00-12.00 - Fax 3821 2749 Eksp.tid: mandag og torsdag 9.00-17.00, tirs., ons., fredag

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

PÅ VEJ. Analyse af det danske taximarked Januar 2010

PÅ VEJ. Analyse af det danske taximarked Januar 2010 PÅ VEJ Analyse af det danske taximarked Januar 2010 Indholdsfortegnelse 1. Branchen i dag............................. 4 2. Den nuværende regulering af taxibranchen........... 7 3. En branche under økonomisk

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Referat af møde i Fagligt Forum den 11. juni 2009 Hotel Scandic, Silkeborg

Referat af møde i Fagligt Forum den 11. juni 2009 Hotel Scandic, Silkeborg Til Fagligt Forum Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. juni 2009 1-00-4-09 Henrik Ekstrøm Jørgensen hej@midttrafik.dk 87 40 82 00 Referat af møde i Fagligt Forum den 11. juni 2009 Hotel Scandic,

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 19 Brugerundersøgelse i Flextrafik 2014 Indstilling: Administrationen indstiller, At orienteringen om brugerundersøgelse

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Konsekvenserne for taxierhvervet i Danmark ved afskaffelse af frikørselsordningen

Konsekvenserne for taxierhvervet i Danmark ved afskaffelse af frikørselsordningen Indføres forslaget, som det er fremlagt, vil det være en katastrofe for taxibranchen. Mange vognmænd vil være i risiko for at afvikle deres virksomhed. Trine Wollenberg, Direktør i Dansk Taxi Råd Konsekvenserne

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler. Oktober 2013

Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler. Oktober 2013 Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler Oktober 2013 Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220

Læs mere

Sagen drejer sig om, efter hvilken minimumssats den såkaldte OST-kørsel skal aflønnes.

Sagen drejer sig om, efter hvilken minimumssats den såkaldte OST-kørsel skal aflønnes. Protokollat med tilkendegivelse Faglig voldgift (FV2014.0111) Kristelig Fagforening (KRIFA) (advokat Bjørn Holtze) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) (advokat Bjørn B. Carlsen) Sagen drejer sig om,

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik.

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik. NYHEDSBREV KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013 Status for rejsekortet 2 Læs den nye strategiplan på Midttrafik.dk 2 Årsberetningern 2012 er på gaden Fly High II starter nye hold til september 2 Ungdomskort

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af transportministeren (Magnus Heunicke) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v.

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Samarbejdsaftale. Mellem

Samarbejdsaftale. Mellem Samarbejdsaftale Mellem Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere