Delebiler. samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delebiler. samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER"

Transkript

1 KOLLEKTIV TRAFIK Delebiler samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale Delebiler er i vækst i Danmark såvel som internationalt og rummer store miljø- og trængselsmæssige potentialer. Udbredelsen af delebiler markerer et skift i retning af, at mobilitet bliver en service, hvor det ikke er nødvendig at eje egen bil for at være mobil. En delebilbilist vil normalt cykle mere og køre mere i kollektiv transport end en bilejer, og for mange bilejere er et skift til delebil forbundet med markante besparelser. For samfundet og specielt kommuner er der store økonomiske perspektiver i at fremme delebiler. Udbredelse af delebiler indebærer store besparelser på anlæg og drift af parkeringspladser, da en delebil i drift fjerner ca. 6 privatejede biler fra gaden. Kommunerne vil også kunne bruge delebiler til at accelerere udbredelsen af elbiler. Bjarke Fonnesbech, direktør, Delebilfonden, og ekstern Lektor, ENSPAC, RUC Mobilitet som service En delebilordning giver borgere og virksomheder adgang til en række biler, som står placeret i relativ nærhed af privatboligen og virksomhederne. Bilerne reserveres på internettet og betales typisk via et månedligt abonnement plus en pris per time og kørt kilometer. I de fleste ordninger kan der vælges mellem forskellige typer af biler (fx små personbiler, 7-personers biler, varevogne og elbiler), og bilerne bliver serviceret af delebiloperatøren, således at et medlem ikke har forpligtigelser i forhold til den daglige drift af bilen. I en nylig gennemført medlemsundersøgelse i LetsGo blev netop dette, at der ikke er besvær med service og reparationer nævnt som meget vigtigt af 61% af medlemmerne. Begrundelsen var dermed den absolut hyppigst nævnte årsag til medlemskabet af LetsGo. Resultatet indikerer, at et medlemskab af en delebilorganisation er et tilvalg snarere end et fravalg af egen bil. Man køber sig til adgangen til bil og den mobilitet, som bilen giver, samt til den frihed der består i ikke at have bil. Valget af delebil indikerer således et skift i retning af mobilitet som en service, hvor det ikke er nødvendigt at eje en bil for at have adgang til den fulde mobilitetspakke. Tværtimod. Det er en tendens man har set i andre brancher, for eksempel i musikbranchen med fremkomsten af Spotify og TDC play, som man nu også ser på transportområdet. Mobilisten Delebilen kan ses som cyklens og den kollektive trafiks forlængede arm. En privat delebilbruger vil oftest benytte en af disse to transportformer i sin daglige transport til og fra arbejde og bruge delebilen til øvrige formål. Når tidligere bilejere således tegner medlemskab af en delebilorganisation, sker der typisk et fald i personens bilkørsel og en tilsvarende stigning i brugen af kollektive transportformer og kørsel på cykel. Denne ændring sker blandt andet, fordi der er store faste omkostninger og små variable omkostnin ger forbundet med bilejerskab. Det omvendte gælder delebiler, hvor de faste omkostninger er begræn sede, men hvor der betales for hver tur, der køres i bilerne. Dette medfører, at delebilbrugere har større tilbøjelighed til at vælge cykel og kollektiv transport, end bilejeren har, da det for delebilbrugeren er tydeligt, at den enkelte biltur er forbundet med omkostninger og eventuelt kan foretages billigere ved at vælge en anden transportform. I stedet for alene at være cyklist, bilist eller bruger af kollektiv transport kan man karakterisere delebilsbrugeren som mobilist. Han/hun vælger det transportmiddel, der er billigst, nemmest, mest bekvemt eller nødvendigt i situationen. Reduceret kørsel og udslip af CO 2 Der er store miljø- og kllimamæssige fordele ved en øget udbredelse af delebiler, og en delebilbruger bidrager med en CO 2 -reduktion på omkring 0,5-1 tons CO 2 årligt. Det er metodisk svært at opgøre præcis, hvor stor en CO 2 reduktion en delebilbruger bidrager med. Det skyldes dels, at sådanne beregninger ikke alene skal forholde sig til, hvor meget en person kørte før og efter medlemskabet af en delebilorganisation (den observerede effekt), dels at adfærdsændringen i form af forøget kørsel ved det forventelige køb af egen bil (den fulde effekt), vil skulle medregnes. En omfattende nordamerikansk undersøgelse [1] har gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse beregnet såvel den observerede som den fulde effekt. Deres konklusion er, at den fulde effekt af hver 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER

2 delebilbruger er en reduktion i udledningen af CO 2 på årligt 0,84 tons [2], mens den observerede effekt er 0,58 tons CO 2 årligt [3]. Tallene dækker over, at nogle delebilbrugere udleder mere CO 2, end før de blev medlem, mens andre, der havde bil før medlemskabet, til gengæld markant nedsætter deres udslip af CO 2. I en schweizisk undersøgelse er det blevet konkluderet, at en delebilbruger reducerer sit CO 2 -udslip med 0,29 tons CO 2 om året som følge af medlemskabet af en delebilorganisation. Undersøgelsen tager dog kun udgangspunkt i observeret effekt [4]. Når der sammenlignes med de nordamerikanske undersøgelser, og når der regnes med en lignende forskel mellem den observerede effekt og den fulde effekt, vil den fulde effekt være ca. 0,42 tons CO 2 om året. I en tredje analyse gennemført af UK Energy Research Centre i 2007 er et middel-scenario beregnet, hvori det estimeres, at hvert nyt delebilmedlem nedbringer sit udslip af CO 2 med 0,72 tons årligt [5]. Hertil skal lægges den CO 2 -reduktion der er forbundet med det reducerede antal biler der skal produceres, ca tons årligt per medlem [6]. Der er således markante CO 2 -reduktioner forbundet med delebil-brug. Man skal dog være varsom med at overføre resultaterne ukritisk til danske forhold, bl.a. som følge af en anderledes infrastruktur, transportkultur mv. Endnu findes der ikke danske undersøgelser på området. Reduceret trængsel Ideen bag delebilordninger er at udnytte bilkapaciteten mest effektiv. Det betyder også, at antallet af biler på gaden reduceres ved udbredelse af delebiler. I en nylig gennemført medlemsundersøgelse i LetsGo svarede 38% af medlemmerne, at de ville have haft egen bil, hvis ikke de var medlem af en delebilordning. Det svarer til at en delebil på gaden erstatter ca. 6 privatejede biler. Der kan dog være forskel på medlemsskaren og brugsmønstret i de forskellige delebilordninger. På baggrund af en række danske og internationale undersøgelser vurderer man i Københavns Kommune, at at en delebil typisk erstatter 5-10 andre biler [7]. Udover det reducerede antal biler på gaden vil en delebilbruger typisk lægge sit bilforbrug uden for myldretiden. Der er, så vidt vides, ikke foretaget undersøgelser, der belyser effekten på trængsel i myldretiden af disse ændrede kørselsmønstre, men der er grund til at formode, at effekten er markant, netop fordi andre transportformer end bilen benyttes til pendling. Store kommunale besparelser En øget udbredelse af delebiler og dermed et fald i antallet af biler i byerne vil kunne reducere kommunernes udgifter til vejanlæg og parkering markant. I dag er der f.eks. ca. 150 delebiler i København og behovet for p-pladser er således reduceret med omkring 750 pladser. I København koster det i gennemsnit et godt stykke over kr. at etablere en p-plads, hvortil kommer den daglige drift af disse [8]. Allerede på nuværende tidspunkt har det samledes antal delebilbrugeren i byen således sparet kommunen for udgifter, der svarer til minimum 75 mio. kroner. Besparelsespotentialet er størst i hovedstaden, men de fleste større danske byer vil formentlig kunne reducere budgetterne til vejanlæg og p-pladser med adskillige millioner ved aktiv at støtte en udbredelse af delebiler. Dette kan fra kommunerne side bl.a. gøres ved: at give delebilerne faste og afmærkede p- pladser TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER 25

3 aktivt at oplyse borgerne i kommunerne om mulighederne ved at bruge delebil at give bygherrer reduceret p-normering, hvis de sørger for at de fremtidige lejere/ ejere gratis kan melde sig ind i en delebilordning [9] samt ved at stille krav om, at kommunernes medarbejdere og institutioner skal benytte delebilen til den arbejdsrelaterede kørsel delebil. Mange kommuner vil med sidstnævnte initiativ såvel kunne reducere udgifterne til egne biler, som støtte udbredelsen af delebiler i kommunen med de fordele det har for borgere, miljø og trængsel. Elbiler og delebiler Mange kommuner nærer i disse år et ønske om at fremme udbredelsen af elbiler. En mulighed er at gøre dette via delebilordinger. Elbil passer som fod i hose i en delebilordning, da elbilens begrænsede rækkevidde ikke er så afgørende en begrænsning, som ved et privat bilejerskab. Skal man som delebilbruger køre en længere tur end elbilen kan klare, kan man vælge en traditionel bil. En af delebilordningernes store fordele er, at man ikke er låst til én bil, men at man som bruger altid kan vælge den bil, der passer til ens aktuelle behov. LetsGo har gennem det sidste halvandet år deltaget i et projekt støttet af Trafikstyrelsen og Energistyrelsen med elbiler i delebilflåden, og resultaterne herfra er positive. Elbilerne bliver hyppigt benyttet af såvel private og virksomhedsmedlemmer, og der er blandt medlemmerne stor tilfredshed med bilerne. Bilerne er dog stadig dyrere af have i flåden end traditionelle biler. En kommune eller en instituion, der ønsker at udbrede elbiler, har i dag mulighed for at efterspørge el-delebiler hos en delebiloperatør. Derved åbnes der for, at kommunen dels kan få dækket eget kørselsbehov med elbiler og dels udbrede såvel delebiler som elbiler til kommunens borgere. Tiltaget vil formentlig være forbundet med meget begrænsede udgifter, da udgifterne til egne biler samtidig reduceres. Tiltaget vil formentlig være forbundet med meget begrænsede udgifter da udgifterne til egne biler samtidig reduceres. Status i Danmark Danmark har i dag knap 4000 aktive medlemmer af forskellige delebilorganisationer, og der var ved årskiftet registreret 249 delebiler hos de danske delebiloperatører. Delebilorganisationerne kan opdeles i kommercielle ordninger som eksempelvis Hertz og MoveAbout, ikke-kommercielle ordninger såsom LetsGo, der administreres af Delebil- fonden, og en række foreninger der fortrinsvis fungerer på frivillig basis [10]. Ca medlemmer er registreret i de forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer, der betaler et månedligt kontingent, og medlemmer, der ikke betaler kontingent, hvoraf en del må forventes at være mere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er, at knap ud af de medlemmer er aktive medlemmer. Det svarer til 15 medlemmer per bil, som stort set er fordelingen i LetsGo. LetsGo, som er den delebilorganisation, hvori denne artikels forfatter arbejder, har ca medlemmer i Københavns, Århus, Greve og Herning. Organisationen oplever for tiden en medlemsvækst på 15-20% årligt. Vækstpotentiale Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langtfra opdyrket. I et land som Schweiz er der i dag ca delebiler, som benyttes af mere end medlemmer. I Tyskland, England og Belgien er antallet af delebilbrugere netop i disse år i stor fremgang, som følge af aktiv statslig støtte til udbredelse af delebiler. I Tyskland er det samlede antal medlemmer vokset eksplosivt de sidste par år, og der er i dag over medlemmer. En markedsundersøgelse gennemført af det international konsulenthus Frost and Sulivan estimerer, at der i 2020 vil være 14 mio. medlemmer af delebilorganisationer i EU [11]. Det svarer til i Danmark. Tager man samtidig tager højde for, at Danmark har fokus på klima, har høj skat på biler og en relativ god kollektiv transportinfrastruktur alle forhold der understøtter udbredelsen af delebiler vil en rimelig vurdering være, at Danmark med de rette rammebetingelser har et potentiale på medlemmer i Hvis potentialet skal udløses, kræver det dog statslig initiativer, et efterspørgselstræk fra offentlige institutioner, og at der etableres et tæt samarbejde mellem kollektive trafikudbydere og delebiloperatører. Delebilfonden er en almennyttig fond, der driver delebilordningen LetsGo. Fonden har som mål, at understøtte grøn mobilitet og udvikle en landsdækkende delebilorganisation. Referencer: [1] Greenhouse Gas Emission Impact of Carsharing in North America. Mineta Transportation Institute. MTI report [2] Herunder også CO 2 -reduktioner foranlediget af at medlemmet alternativt havde købt egen bil og havde oparbej- det et kørselsmønster svarende til en privatbilist. [3] Herunder er alene inkluderet adfærd før og efter medlemskabet af en delebilorganisation. [4] The environmental impact of Car-sharing use.inteligent Energy. Car-sharing fact sheet No.3. [5] Quick Hits 4. Car clubs A national network of car clubs could save an extra tonnes of CO 2 annually by 2010, UK Energy Research Center, September [6] Estimatet tager udgangspunkt i produktionen at der er 15 medlemmer per bil, at bilen har en levetid på 10 år og at produktionen af en bil udgør ca. 5,1 tons CO 2 -ækvivalenter (Environment improvement of Passenger Cars. JRS Scientific and Technical Reports, EUR ). [7] Delebiler: Muligheder og potentialer. Annette Kayser, 1. okt. 2012, Notat til Teknik og Miljøudvalget. Københavns kommune. [8] Delebiler: Muligheder og potentialer. Annette Kayser, 1. okt. 2012, Notat til Teknik og Miljøudvalget. Københavns kommune. [9] Modellen kendes bl.a. fra Malmø. Parkeringspolicy och Parkeringsnorm för bil, mc och cykel i Malmö. September [10] Albertslund Delebil, Bryggebilen, Farum Delebil, Silkeborg Delebilklub, Køge Delebil, Munksøgaard Delebilforening og Lyngby Delebil. [11] A Strategic Insight Into Carsharing Market Developments and Dynamics, Martyr Brigs, Frost & Sulivan, presentation at the conference Street space for citizens: Car-Sharing replaces car ownership, 15 September, 2011, Brussels. 26 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER

4 Region Hovedstaden Klimastrategi - tiltag i transportsektoren Sammenfatningsnotat COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Projektets baggrund og indhold 1 2 Afgrænsning 2 3 Resultater af litteraturstudiet 2 4 Resultater af trafikstudiet 2 5 Resultater af prioriteringerne 6 6 Resultater vedrørende løsningspakker 7 Bilag 1 Prioritering af enkelttiltag, best case Bilag 2 Prioritering af enkelttiltag, worst case 1 Projektets baggrund og indhold Som led i Region Hovedstadens arbejde med opbygning af en klimastrategi er i perioden marts-august 2010 gennemført delprojektet Tiltag i transportsektoren med fire hovedelementer: 1 Litteraturstudium. Screening af internationale kilder vedrørende transportrelaterede tiltag, der kan have en reduktionseffekt på CO 2 -udslippet. 2 Trafiktal 2010 for Region Hovedstaden. Resultater af en specialkørsel med Ørestadstrafikmodellen OTM for regionen (excl. Bornholm) samt tre udvalgte delområder. Resultaterne sammenlignes for en række nøgletal desuden med tilsvarende landstotaler. 3 Prioritetsliste for tiltag. En række identificerede, klimavenlige tiltag effektvurderes med hensyn til CO 2 -reduktionspotentiale, realudgifter (excl. rene pengeoverførsler mellem aktørerne i transportsektoren), realiseringshorisont samt teknisk og administrativ sværhedsgrad. 4 Forslag til løsningspakker. Der skitseres en række kombinerede tiltag, der med støtte i litteraturstudiet kan forventes at give en reduktion i CO 2 - udslippet, der overstiger summen af effekter for de indgående enkeltvirkemidler (synergieffekt). Dokumentnr. P:72214-H - 5 Version 3 Udgivelsesdato 10. sep Udarbejdet KMM Kontrolleret Godkendt KMM Sammenfatningsnotat

5 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 2/15 2 Afgrænsning Der ses i analysen på følgende forhold: Situationen år 2010 samt den sandsynlige udvikling af CO 2 -udslippet frem til 2020, hvis man ikke foretager sig noget særligt ( den naturlige udvikling / do nothing-scenariet ) Både gods- og persontransport Kun vej- og banetransport (altså ikke fx færger og fly) Kun Region Hovedstadens Sjællandsdel (altså ikke Bornholm) Både den interne trafik og trafikstrømme over regionsgrænsen Både rene tiltag i transportsektoren og kombinerede tiltag inden for byudvikling og transport. 3 Resultater af litteraturstudiet Der kan drages følgende hovedkonklusioner af den internationale litteratursøgning i dette projekt: Der foreligger kun yderst få dokumenterede CO 2 -reduktionseffekter af enkelttiltag i form af før- og eftermålinger eller lignende. I mange kilder er tiltagenes udgifter slet ikke vurderet, og i de fleste andre er de kun mangelfuldt beskrevet via meget grove skøn. Der er ingen eksempler på direkte vurdering af CO 2 -effekten af forskellige byudviklingskoncepters indvirkning på den lokale trafiks omfang og sammensætning. Omhyggeligt samordnede tiltag, der iværksættes samtidigt ( løsningspakker ), har langt større mulighed for at give markant og varig effekt end enkelttiltag. "Kombination af gulerod og pisk" giver mest effektiv udnyttelse af de indsatte ressourcer. Derved forstås henholdsvis tiltag, der tiltrækker rejser til CO 2 -venlige transportmidler via serviceforbedringer og tiltag, der - via fysiske, juridiske eller økonomiske indgreb - skubber rejser væk fra CO 2 - fjendtlige transportmidler. Mange kilder anbefaler kombination af "hårde" og "bløde" elementer i en pakke, hvor hårde elementer kan være økonomiske eller fysiske og bløde elementer kan være uddannelse, rådgivning, kampagner, markedsføring/ mediedækning eller trafikantinformation. De klimamæssigt set mest effektive projekter har som overskrift ikke haft CO 2 -reduktion den opstår som en slags spin-off-effekt, mens hovedemnet ofte er fx. energiforbrug, helbred eller sikkerhed i trafikken. 4 Resultater af trafikstudiet Inden for perioden ventes det, at de eksisterende transportmidler som følge af markedskræfterne, EU-emissionsnormerne mv. automatisk vil få forbedret klimaeffektivitet, målt som gram CO 2 -ækvivalent udslip pr. køretøjskilometer, primært som følge af disse antagne udviklingstendenser:

6 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 3/15 Andelen af dieseldrevne personbiler fordobles Andelen af dieseldrevne busser, vare- og lastbiler er uændret Andelen af dieseldrevne persontog (ex. metro) stiger svagt Metroens og godstogenes brændstof er uændret 100% el og 100% diesel Der antages ingen el-, biogas- eller brintdrevne køretøjer i 2020 Der antages 6% "iblandet brændstof" (bioethanol, biodiesel) i personbiler, busser, MC, vare- og lastbiler både i 2010 og 2020 Der antages en betydelig forskydning af vognparken mod helt små personbiler - både benzin- og diesel-drevne (< 1,4 l). Det er valgt at antage vækstprocenter for de enkelte transportmidler i perioden 2010 til 2020 som vist i Tab. 1, herunder de sandsynlige forskelle på vækstprocenterne i fire udvalgte områder (se Fig. 1): Hele Danmark Det indre storbyområde, bestående af kommunerne: København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby og Dragør Den øvrige håndflade kommunerne: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Furesø, Ballerup, Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj Det ydre storbyområde (den øvrige Region Hovedstaden excl. Bornholm). Fig. 1 Den anvendte opdeling af Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Med de valgte datakilder og forudsætninger om trafikal vækst pr. transportmiddel og område fås for 2010 og 2020 et årligt trafikarbejde (køretøjskilometer)

7 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 4/15 som vist i Tab. 2. Disse tal er indsat i Transportministeriets CO 2 -beregner til brug for et estimat af CO 2 -udslippets udvikling uden særlige indsatser. Tab. 1 Antagelser om de enkelte transportmidlers trafikvækst i i udvalgte områder Transportmiddel Hele landet Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Udvikling Valgte værdier (skøn!) I CO 2 - beregner Faktisk udvikling I CO 2 - beregner Modificeret værdi Indre storbyområde Øvrige håndflade Bil (inkl. taxi) 1,045 1,063 1,180 1,200 1,050 1,100 1,200 Bus 1,020 1,011 1,000 0,900 1,000 0,950 0,900 Cykel 1,000 1,055 1,000 1,300 1,400 1,350 1,300 Motorcykel (inkl. knallert 30 og 45) 1,005 1,086 1,336 1,300 1,100 1,200 1,300 Varebiler 1,051 1,067 1,163 1,200 1,050 1,100 1,200 Lastbiler (inkl. sættevognstrækkere) 1,077 0,779 1,280 1,000 0,900 0,950 1,000 Vejtransport i alt 1,044 1,046 1,177 1,196 1,100 1,110 1,200 Persontransport, bane 0,965 0,970 1,036 1,050 1,100 1,050 1,050 Metro 1,152 1,199 1,207 1,250 1,250 Godstransport, bane 0,910 0,750 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Banetransport i alt 0,972 0,971 1,045 1,061 1,150 1,050 1,050 Vej og bane i alt 1,044 1,046 1,176 1,196 1,100 1,110 1,196 Tab. 2 Trafikarbejde (køretøjskilometer pr. år) for forskellige transportmidler og områder i Område Hele landet Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde Transportmiddel/år Ydre storbyområde Udvikling Det ses jf. Fig. 2 - at: Udvikling Udvikling Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Bil (inkl. taxi) % % % % % Bus % % % % % Cykel % % % % % MC+knallert % % % % % Varebiler % % % % % Lastbiler (inkl. sættevogn) % % % % % Vejtransport i alt % % % % % Persontransport, bane 72,2 75,8 5% 15,7 17,2 10% 5,1 5,3 5% 5,5 5,8 5% 26,3 28,3 8% Metro 5,7 7,1 25% 4,8 6,0 25% 4,8 6,0 25% Godstransport, bane 4,0 4,0 0% 0,1 0,1 0% 0,1 0,1 0% 0,2 0,2 0% 0,3 0,3 0% Banetransport i alt 81,9 86,9 6% 20,6 23,6 15% 5,1 5,4 5% 5,7 5,9 5% 31,4 34,7 10% Vej og bane i alt % % % % % På landsplan er CO 2 -udslippet stabilt dvs. trafikvæksten kompenseres af den naturlige tekniske udvikling af de eksisterende transportmidler For den samlede Region Hovedstaden (excl. Bornholm) ses et fald i udslip på ca. 5% over perioden I det indre storbyområde er faldet størst (8%), mens det i den øvrige håndflade er 6% og i yderområdet kun 1%. Udvikling

8 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 5/15 CO2-ækvivalent udslip fra vej- og banetransport , udvalgte områder 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 CO2-ækvivalent udslip (mio. tons/år) 9,00 8,00 7,00 6,00 Hele landet Regionen i alt (ex. Bornholm) Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, År Fig. 2 Udvikling i CO 2 -udslip i do-nothing scenariet Regionen (excl. Bornholm) er sammenlignet med hele landet på en række nøgletal. Tilsvarende er underområderne sammenlignet med regionstotalerne. Hovedresultaterne er, at: Regionen dækker kun 6% af landets areal, men har ca. 30% af befolkningen og arbejdsstyrken. Regionens bestand af motorkøretøjer og trafikarbejdet er betydeligt lavere end befolkningsandelen. Regionens CO 2 -udslip ligger ligesom trafikarbejdet på 21-22% af landstotalen, altså betydeligt lavere end befolkningstallet tilsiger. Det indre storbyområde har godt 55% af regionens befolkning, men kun 41½% af trafikarbejdet og 37% CO 2 -udslippet. Håndfladen i øvrigt har omvendt kun godt 21% af regionens befolkning, men, men 34% af trafikarbejdet og CO 2 -udslippet. Det ydre storbyområde har godt 23% af regionens befolkning, 24,5% af trafikarbejdet og 28,5% af CO 2 -udslippet.

9 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 6/15 Forklaringen på, at regionen og specielt inderområdet i disse beregninger har en mere positiv udvikling i CO 2 -udslippet end landet som helhed, er at en betydeligt større del af den samlede trafikvækst frem til 2020 skønnes at ligge på transportmidler med lav eller ingen klimabelastning (cykel og ). Det er herunder søgt indregnet, at den stigende trængsel på vejnettet i de indre dele af regionen i sig selv vil medføre en tendens til at fravælge bilen til fordel for tog og cykel i pendlertrafikken og dermed give en reduktion i CO 2 -udslippet. Ligeledes er det forudsat, at trængsel, stigende benzinpriser mv. kan medføre en tendens til, at folk i højere grad vælger bopæl og arbejdsplads nær hinanden og dermed via kortere bolig-arbejdsstedsrejser bidrager til forbedring af klimaregnskabet i regionen. 5 Resultater af prioriteringerne På basis af litteraturstudier og workshops er opstillet en bruttoliste med 34 afgrænsede enkelttiltag samt et muligt omfang ved tiltagets brug i regionen. Dette omfang har kun marginal betydning for de aftalte, efterfølgende prioriteringer af tiltagene efter deres relative effektivitet - målt som CO 2 -reduktion pr. krone idet udgifterne typisk stiger proportionalt med den skala, man vælger at realisere tiltaget i. Omvendt vil valget af realiseret omfang være helt afgørende, hvis man pålægger det samlede transportsystem et krav om en bestemt reduktion (i % eller ton CO 2 pr. år) inden for en given tidshorisont. På basis af litteraturstudiet og supplerende kilder er der opstillet effektvurderinger for alle tiltag af følgende forhold: Samlet antal ture Gennemsnitlig turlængde Overførsel af ture mellem transportmidler Trafikarbejde (antal køretøjskilometer) Energiforbrug CO 2 -udslip. Desuden er fremtaget grove skøn over den samlede investering og de årlige driftsudgifter, knyttet til hvert tiltag. På grund af den store usikkerhed er disse tal angivet som intervaller ( best case / worst case ). Kun udgifter, der kan relateres til et direkte ressourceforbrug, medtages - således ikke skatter, afgifter, takster i mv., der må opfattes som pengeoverførsler. Der beregnes en samlet årlig udgift for hvert tiltag, svarende til (investeringen/den formodede levetid af tiltaget)+(den årlige driftsudgift), dvs. efter princippet lineær afskrivning. Hvis tiltaget erstatter en investering i fornyelse af et eksisterende system, medtages kun prisdifferencen. Endelig er for hvert tiltag foretaget en supplerende vurdering af tre forhold: Den sandsynlige tidshorisont for realisering (i år). Tiltagets tekniske sværhedsgrad, groft klassificeret på en skala fra 1 til 5. Heri indgår også usikkerheden omkring teknologiske innovationer, som endnu ikke er fuld markedsmodne.

10 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 7/15 Tiltagets administrative sværhedsgrad, ligeledes på en 1-5-skala. Herunder ses bl.a. på, om tiltaget kræver ændringer i lovgivning eller andre generelle regulativer, og om det kræver et tæt og positivt samarbejde mellem mange aktører for at fungere optimalt. Disse resultater og skøn foreligger i et særligt bilag til et af projektets arbejdsnotater og gengives ikke her. På basis af dette er henholdsvis best case og worst case foretaget en prioritering efter faldende klimaeffektivitet, dvs. efter stigende årlig udgift pr. sparet ton CO 2- udslip (se bilag 1-2 sidst i notatet). Det ses, at: Valget mellem best case og worst case for økonomiskønnene har kun beskeden indflydelse på prioritetsrækkefølgen Blandt de mest effektive virkemidler en række, som kræver ændring af holdninger og vaner, men ikke voldsomt store investeringer (samkørsel, delebiler, parkér-og-rejs-anlæg) Andre effektive tiltag indebærer øgede trafikantomkostninger via skatteog afgiftssystemet, nationalt eller lokalt (klimadifferentierede registreringsafgifter, afskaffelse af transportfradrag, bompengering eller generel road pricing) Investeringer i forbedret busfremkommelighed er (også) klimamæssigt set generelt et effektivt tiltag Byplanmæssige reguleringsmidler via omlokalisering afboliger og erhverv tilmere ko lektiv-trafik-nære placeringer rangerer i de foreliggende beregninger ikke særlig højt. Sådanne tiltag vil dog typisk have en lang række andre, positive effekter, som skal tages i regning, når deres generelle værdi i den lokale byudvikling skal bedømmes. 6 Resultater vedrørende løsningspakker Projektaktiviteterne har som nævnt klart vist, at der er store fordele ved at tænke de enkelte klimaorienterede tiltag ind i en større sammenhæng. Herunder skitseres nogle løsningspakker, som - med lidt forskelligt sigte - søger at udnytte synergieffekten ved at kombinere tiltag på tværs af de traditionelle opdelinger af de tekniske og administrative opgaver i vej- og banesektoren. Pakkerne vil derfor typisk kræve ganske brede samarbejder mellem forskellige offentlige instanser og i varierende grad bistand eller i det mindste en positiv holdning hos private erhverv og husstande Mobility Management Storkøbenhavn Internationale eksempler - med Zürich som det måske mest markante viser, at det er muligt at opnå politisk og folkelig opbakning bag en bred vifte af tiltag, som fx har reduktion af energiforbruget som officiel overskrift, men som samtidig automatisk vil have en gunstig, klimamæssig effekt. En sådan plan kunne med fordel omfatte hele Storkøbenhavn (håndfladen) og indeholde tiltag som: Letbane i Ring III

11 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 8/15 Gentagne kampagner via alle medier om fornuftig brug af transportsystemet ( det rigtige transportmiddel til den enkelte rejse ), herunder information om helbreds-, sikkerheds- og energimæssige aspekter af transportmiddelvalget Virksomhedskampagner omkring erhvervskort, pendlerklubber mv. Eventuelt virksomhedsskat (som i franske storbyer) på ansatte i Storkøbenhavn, som til gengæld får tilbudt gratis/billigt periodekort til bus og tog. Information til virksomheder, institutioner og arrangører af større begivenheder om at anvende den rette transportform i hver situation Skoleundervisning i mobilitetsspørgsmål Omstigningspunkter mellem kollektive trafikmidler er optimalt organiseret og udformet, også med henblik på kombinerede rejser med bil og cykel Elektroniske services, der støtter mobilitet (elcykler, cykel- og gangtrafik, delebilsordninger) skal løbende udvikles til state-of-the-art med realtidsinformation Realtidsinformation omkring kollektive transportmidlers drift på stationer, stoppesteder og i køretøjer. Pakken vurderes meget groft at kunne give en reduktion i regionens transportrelaterede CO 2 -udslip ca. ca. 3-4% (0,09-0,12 mio. ton pr. år) Kommunal grøn transportplan Et mere lokalt, tværgående initiativ med positiv klimaeffekt kunne omfatte: Lavere hastighedsgrænser på lokalveje Sammenhængende gang- og cykelstisystemer, herunder sikring af overgange ved større veje Restriktiv parkeringspolitik i bymidter Gåbusordninger til skolerne (forældre samler grupper af børn op og følger dem til skole til fods for at minimere bilkørslen) Udskiftning af kommunens bilpark til klimavenlig teknologi (el, hybrid, brint). Kan udvides med samarbejde med private elbiludbydere om forsøg med elbiler til private husstande, som det fx er set i Høje Taastrup Kommune Krav til kørselsmateriel, der bruges af private entreprenører til kørsel for kommunen

12 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 9/15 Hjemmearbejdsordning for kommunalt ansatte Brug af telekonferencer ved møder mellem ansatte fra forskellige institutioner/rådhusafdelinger. Den samlede klimaeffekt af pakken skønnes meget groft at udgøre en reduktion på 8-9% af det transportrelaterede CO 2 -udslip, svarende til ca. 0,23-0,26 mio. ton pr. år Omlagt skatte- og afgiftssystem Der vil uden tvivl kun opnås en markant overflytning af bilrejser til og cykel og dermed en klimagevinst - hvis skatte- og afgiftssystemet støttede et mere bevidst valg mellem disse og bilen via en mere eller mindre rent kilometerbaseret betaling for eje og brug af privatbil. En sådan pakke kunne indrettes, så den er afgiftsmæssig neutral ved en kombination af: Afskaffelse af transportfradraget. Effekten maksimeres, hvis fradrag stadig gives ved brug af cykel, gang eller, men dette kræver et betydeligt administrativt kontrolapparat. Afskaffelse af registrerings- og grøn ejerafgift. Indførelse af en eventuelt tids- og stedsdifferentieret kilometerskat på kørsel i egen bil. Løsningen kræver dog ret avanceret overvågningsudstyr (GPS-baseret). Kan eventuel suppleres med tvungen undervisning i energi- og klimarigtig kørsel for chauffører og/eller privatbilister. Det kan forsigtigt skønnes, at pakken med generel afskaffelse af transportfradraget - kan reducere det transportrelaterede CO 2 -udslip i regionen med 18-20%, dvs. ca. 0,52-0,58 mio. ton pr. år, hvis road pricing indføres generelt med geografisk differentierede myldretidstakster mellem 1 og 5 kr. (højst inden for Ring IV) og halv takst i øvrige timer. Hvis man i stedet vælger bompengeringen i Ring II-linjen med en myldretidstakst på 15 kr. (tiltag 3.9), vil effekten i regionen formentlig falde noget - i størrelsesordenen 1/ Bornholm som CO 2 -laboratorium Bornholm har på mange måder en unik position i Danmark som muligt opland for en samlet indsats for at nedbringe CO 2 -udledningen i transportsektoren: Øen udgør en administrativ enhed (regionskommune) Den er af overskuelig størrelse (500 km 2, indbyggere)

13 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 10/15 Der er ingen transittrafik, og trafik ind og ud af området er begrænset til skib og fly Den interne kollektive trafik er teknologisk ensartet (kun bustrafik) Kommunens Miljøstrategi 2025 indebærer, at øen inden dette år skal være CO 2 -neutral ved brug af vedvarende og bæredygtige energikilder. Der anvises her en række handlingsforslag, herunder flere inden for transportsektoren. Ud over de tiltag, der direkte nævnes i energiplanen, kan det foreslås at arbejde med virkemidler som: Samarbejde mellem kommunen og de større private og offentlige arbejdspladser om en fælles pendlerplan med tilskyndelse til brug af erhvervskort til busserne, samkørsel samt støtte af IT-værktøjer til beregning af hurtigste, billigste og mest miljøvenlige transportmiddelvalg til en given rejse. Konkurrence mellem offentlige og private virksomheder om den mest grønne transportplan for pendling og godstransport. Kampagne til borgerne omkring klimavenligt transportmiddelvalg og klimavenlig kørsel. Kampagner over for turisterne med henblik på at øge klimabevidstheden i forbindelse med ferieorienteret transport. Herunder fx en konkurrence om det laveste energiforbrug i en ferieuge (bør omfatte andre sektorer end transport). Massiv omlægning af kommunens egen transportproduktion til klimavenlige transportmidler (cykel, el- og biobrændelsbiler mv.). Det skønnes meget groft, at kombinationen af de ovenfor nævnte tiltag med energiplanens handlingsforslag vil kunne reducere det transportrelaterede CO 2 - udslip på Bornholm med 20-25% Fritidstrafikken Det kan overvejes at sammensætte en særlig pakke med sigte på at reducere klimabelastningen fra fritidsture, der som nævnt under tiltag udgør en meget stor del af trafikken i regionen og kan siges umiddelbart at have af mindre samfundsøkonomisk nytteværdi end pendler- og erhvervstrafik. I den mest radikale form indeholder pakken tiltag over for alle brændstofforbrugende og dermed klimanegative transportmidler, nemlig kombinationen: Kørselsafgifter for privatbiler (GPS-baserede, kilometerafhængige), men kun i aften- og weekendtimerne (tiltag 1.5).

14 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 11/15 Forhøjet takst i den kollektive trafik om aftenen og i weekends (tiltag 1.6). Det vurderes meget groft, at der herved ville kunne spares ca. 3-4% af CO 2 - udslippet i regionens transportsektor (0,09-0,12 mio. ton pr. år). Effekten kan naturligvis øges ved at hæve taksterne, men dette vil formentlig give problemer, fx ved at den pendling og erhvervstrafik, som nødvendigvis må foregå aften, nat eller weekends, vil blive økonomisk diskrimineret. Det kan naturligvis overvejes at undlade forøgelse af kollektivtrafikkens takster for at tilbyde et alternativ til bilen på længere fritidsture og dermed ikke begrænse mobiliteten så meget som ved den nævnte kombination. Herved ville det samlede antal fritidsture ikke reduceres i samme omfang som ved kombinationsløsningen, og den positive klimaeffekt vil derved blive reduceret.

15 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 12/15 Bilag 1 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i best case (lavest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "best case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO 2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% Reduktion af 3 pendlingsafstande 4 Forøgelse af antal personer 5 pr. personbil 6 (cykel) 7 (cykel) Reduktion af 8 parkeringssøgning 9 Transportfradrag fjernes Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Parkeringsafgifter Bompengering Dynamisk P-henvisning Reduktion af takster i kollektiv trafik Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter? Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby Betaling for passage af Betaling for passage af ring omkring København "Store Ring" (Ring II) : for bil/mc/varebil/lastbil myldretid 25 kr., øvrig tid Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Generel reduktion i et fælles takssystem 15 Som kr. i det centrale København i alle større centre i regionen Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) Parker-og-rejs-anlæg Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler 5 nye anlæg uden for Ring Reduktion af pendling Hjemmearbejde En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) Reduktion af erhvervsture "Omvendt just-in-time" Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) Reduktion af erhvervsture Telekonferencer 14 (cykel) Forøgelse af antal personer 15 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Vejbenyttelsesafgift (road pricing) "Flextrafik" 16 Reduktion af indkøbsture Vareudbringning Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Nye motor/drivmiddelkombinationer 17 Elbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil)

16 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 13/15 Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 18 cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "best case" (kr./ton) Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 20 kørselsmønster Kørekurser 21 Reduktion af fritidsture Høj aften/weekend-takst Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle chauffører 25% tillæg hverdag efter kl w eekends 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Nye motor/drivmiddelkombinationer 23 Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Nye motor/drivmiddelkombinationer 24 Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO 2-red. = 100%/udskiftet bil) Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Forøgelse af antal personer 26 pr. bus i åben trafik Nye motor/drivmiddelkombinationer 27 Reduktion af pendlings- og 28 indkøbsafstande Reduktion af 29 pendlingsafstande Nye motor/drivmiddelkombinationer Optimering af 32 kørselsmønster Reduktion af indkøbstures 33 længde "Stambusplaner" Hybridbusser Byfortætning, generelt Stationsnær arbejdspladslokalisering Elcykler Letbaner Kørecomputer Stationsnær butikslokalisering 34 Reduktion af fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/st ationer Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) Moderne sporvognlinjer i eget tracé Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt energiforbrug Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer GPS-baseret roadpricing, kun aften- /w eekend-kørsel "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 65%/udskiftet bus) 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"? Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger

17 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 14/15 Bilag 2 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i worst case (højest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "w orst case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% Forøgelse af antal personer 4 pr. personbil 5 (cykel) 6 (cykel) Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Bompengering Parkeringsafgifter Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" Betaling for passage af ring omkring København for bil/mc/varebil/lastbil Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af 4.800) Betaling for passage af "Store Ring" (Ring II) : myldretid 25 kr., øvrig tid P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby (cykel) Parker-og-rejs-anlæg Vejbenyttelsesafgift (road pricing) Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 5 nye anlæg uden for Ring 2 Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Reduktion af indkøbsture Vareudbringning Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Reduktion af 10 parkeringssøgning Dynamisk P-henvisning Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Som i det centrale København i alle større centre i regionen Reduktion af takster i kollektiv trafik Generel reduktion i et fælles takssystem Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) Reduktion af erhvervsture Telekonferencer Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Reduktion af pendling Hjemmearbejde 14 Reduktion af erhvervsture "Omvendt just-in-time" En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 16 kørselsmønster Reduktion af 17 pendlingsafstande Kørekurser Transportfradrag fjernes Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 km/dag) 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter?

18 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 15/15 Tiltagets detaljer Effektivitet Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 18 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Nye motor/drivmiddelkombinationer 19 "Flextrafik" Elbiler Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "w orst case" (kr./ton) Reduktion af fritidsture Høj aften/weekend-takst 25% tillæg hverdag efter kl w eekends Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Nye motor/drivmiddelkombinationer 24 Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Nye motor/drivmiddelkombinationer 25 Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO 2-red. = 100%/udskiftet bil) Forøgelse af antal personer 26 pr. bus i åben trafik 27 Nye motor/drivmiddelkombinationer 28 Reduktion af 29 pendlingsafstande Optimering af 30 kørselsmønster Nye motor/drivmiddelkombinationer 31 "Stambusplaner" Letbaner Hybridbusser Stationsnær arbejdspladslokalisering Kørecomputer Elcykler 32 Reduktion af fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Reduktion af pendlings- og 33 indkøbsafstande Byfortætning, generelt Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens Moderne sporvognlinjer i eget tracé En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) GPS-baseret roadpricing, kun aften- /w eekend-kørsel Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/ stationer "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger. 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? Reduktion af indkøbstures 34 længde Stationsnær butikslokalisering Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"?

19 29. september 2012 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør for Delebilfonden, og ekstern lektor ved ENSPAC, RUC. Delebilfonden er en almennyttig fond der driver delebilordningen LetsGo. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen af delebiler i Danmark, en vurdering af delebilernes fremtidige udbredelse samt en opgørelse af delebilernes miljøeffekt. Notatet er baseret på tilgængelig viden og danske og internationale undersøgelser. Resume Danmark har i dag omkring 4000 aktive medlemmer af forskellige delebilorganisationer. Baseret på internationale erfaringer vurderes det, at potentialet er langt større, og at det ikke er urealistisk med medlemmer og delebiler i år En så stor gruppe af delebilbrugere vil medføre en markant ændring i den danske transportkultur, og gruppen af delebilbrugere vil i højere grad end ejere af egen bil benytte offentlig transport og cykel. Delebilen kan opfattes som den kollektive trafiks forlængede arm, og leverer den mobilitet til brugere af, som ellers kun er forbeholdt folk med egen bil. Det vurderes, at det årlige udslip af CO 2 vil blive reduceret med mellem 0,52 og 1,04 tons CO 2 årligt per medlem eller samlet mellem tons og tons CO 2 årligt ved delebilmedlemmer. Tallene er dog forbundet med nogen usikkerhed, og der er ikke medregnet, at delebilorganisationer forventes at være blandt de første til for alvor at benytte radikale nye og miljøeffektive biler, såsom elbilen. Da én delebil erstatter ca. 6 andre biler bidrager delebiler samtidig med en markant frigørelse af byrum. En flåde på delebiler erstatter ca biler. Alene i udgifter til etablering af p- pladser repræsenterer disse biler en besparelse på minimum 2-4 mia. kroner. Hertil skal lægges vedligehold af p-pladserne samt øvrig etablering og vedligehold af veje, broer mv. Der vil samtidig være en markant sundhedseffekt af det reducerede antal biler og de tilsvarende færre kørte kilometer i byerne. Denne effekt er dog ikke kvantificeret i nærværende notat.

20 Status Der er hos de danske delebilorganisationer registreret 249 delebiler. Delebilorganisationerne kan opdeles i kommercielle ordninger som Hertz, Zapbil, MoveAbout og ikke-kommercielle ordninger såsom LetsGo, der administreres af Delebilfonden, samt et antal foreninger, der fortrinsvis fungerer på frivillig basis i. Ca medlemmer er registreret i de forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer, der betaler et månedligt kontingent, og medlemmer, der ikke betaler kontingent, hvoraf en del må forventes at være mere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er, at ca ud af de medlemmer er aktive medlemmer - det svarer til 15 medlemmer per bil, som stort set er fordelingen i LetsGo. Vækstpotentiale Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langtfra opdyrket. I et land som Schweiz er der for eksempel i dag ca delebiler, som benyttes af mere end medlemmer. I Tyskland, England og Belgien er antallet af delebilbrugere netop i disse år i stor fremgang, som følge af aktiv statslig støtte til udbredelse af delebiler. I Tyskland er det samlede antal medlemmer vokset eksplosivt de sidste par år, og der er i dag over medlemmer. Ud over traditionelle delebilordninger må det formodes, at nye koncepter inden for delebilområdet kan få fodfæste og udvide potentialet for delebiler. Det gælder bl.a. peer-to-peer carsharing, hvor private bilejere (inden for en delebilordning, som administreres af tredjepart, f.eks. en eksisterede delebilorganisation) stiller deres bil til rådighed for delebilbrugerne. Et sådant koncept har bl.a. potentiale til at udbrede delebiler til mindre byer, hvor det vil være for omkostningstungt at placere en delebil. Her vil bilerne kunne supplere den lokale og regionale kollektive trafik. En markedsundersøgelse gennemført af det international konsulenthus Frost and Sulivan estimerer, at der i 2020 vil være 14 mio. medlemmer af delebilorganisationer i EU ii. Det svarer til i Danmark. Tager man samtidig tager højde for, at Danmark har fokus på klima, har høj skat på biler og en relativ god kollektiv transport-infrastruktur - alle forhold der understøtter udbredelsen af delebiler - vil det være rimeligt at vurdere, at Danmark med de rette rammebetingelser i form af blandt andet offentlig støtte, har et potentiale på medlemmer i 2020.

4 Resultater af trafikstudiet

4 Resultater af trafikstudiet Region Hovedstaden Klimastrategi - tiltag i transportsektoren Sammenfatningsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Projektets

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger BEREDSKABET Februar 2014 25113-14 hjj Indførelse af flådestyring i Frederikshavn Kommune 1. Økonomi Der er overført en besparelse på 1,5 mio. kr. på kommunens samlede kørselsbudget til Beredskabet i 2014.

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

April 2013. Klimastrategi for hovedstadsregionen. Baggrundsrapport for nulpunktsmåling

April 2013. Klimastrategi for hovedstadsregionen. Baggrundsrapport for nulpunktsmåling April 2013 Klimastrategi for hovedstadsregionen for nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

Klimavenlig firmakørsel

Klimavenlig firmakørsel Klimavenlig firmakørsel Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en omsætning

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Deltagere i gruppearbejde: Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet; Elisabeth Frederiksen,

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere