Delebiler. samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delebiler. samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER"

Transkript

1 KOLLEKTIV TRAFIK Delebiler samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale Delebiler er i vækst i Danmark såvel som internationalt og rummer store miljø- og trængselsmæssige potentialer. Udbredelsen af delebiler markerer et skift i retning af, at mobilitet bliver en service, hvor det ikke er nødvendig at eje egen bil for at være mobil. En delebilbilist vil normalt cykle mere og køre mere i kollektiv transport end en bilejer, og for mange bilejere er et skift til delebil forbundet med markante besparelser. For samfundet og specielt kommuner er der store økonomiske perspektiver i at fremme delebiler. Udbredelse af delebiler indebærer store besparelser på anlæg og drift af parkeringspladser, da en delebil i drift fjerner ca. 6 privatejede biler fra gaden. Kommunerne vil også kunne bruge delebiler til at accelerere udbredelsen af elbiler. Bjarke Fonnesbech, direktør, Delebilfonden, og ekstern Lektor, ENSPAC, RUC Mobilitet som service En delebilordning giver borgere og virksomheder adgang til en række biler, som står placeret i relativ nærhed af privatboligen og virksomhederne. Bilerne reserveres på internettet og betales typisk via et månedligt abonnement plus en pris per time og kørt kilometer. I de fleste ordninger kan der vælges mellem forskellige typer af biler (fx små personbiler, 7-personers biler, varevogne og elbiler), og bilerne bliver serviceret af delebiloperatøren, således at et medlem ikke har forpligtigelser i forhold til den daglige drift af bilen. I en nylig gennemført medlemsundersøgelse i LetsGo blev netop dette, at der ikke er besvær med service og reparationer nævnt som meget vigtigt af 61% af medlemmerne. Begrundelsen var dermed den absolut hyppigst nævnte årsag til medlemskabet af LetsGo. Resultatet indikerer, at et medlemskab af en delebilorganisation er et tilvalg snarere end et fravalg af egen bil. Man køber sig til adgangen til bil og den mobilitet, som bilen giver, samt til den frihed der består i ikke at have bil. Valget af delebil indikerer således et skift i retning af mobilitet som en service, hvor det ikke er nødvendigt at eje en bil for at have adgang til den fulde mobilitetspakke. Tværtimod. Det er en tendens man har set i andre brancher, for eksempel i musikbranchen med fremkomsten af Spotify og TDC play, som man nu også ser på transportområdet. Mobilisten Delebilen kan ses som cyklens og den kollektive trafiks forlængede arm. En privat delebilbruger vil oftest benytte en af disse to transportformer i sin daglige transport til og fra arbejde og bruge delebilen til øvrige formål. Når tidligere bilejere således tegner medlemskab af en delebilorganisation, sker der typisk et fald i personens bilkørsel og en tilsvarende stigning i brugen af kollektive transportformer og kørsel på cykel. Denne ændring sker blandt andet, fordi der er store faste omkostninger og små variable omkostnin ger forbundet med bilejerskab. Det omvendte gælder delebiler, hvor de faste omkostninger er begræn sede, men hvor der betales for hver tur, der køres i bilerne. Dette medfører, at delebilbrugere har større tilbøjelighed til at vælge cykel og kollektiv transport, end bilejeren har, da det for delebilbrugeren er tydeligt, at den enkelte biltur er forbundet med omkostninger og eventuelt kan foretages billigere ved at vælge en anden transportform. I stedet for alene at være cyklist, bilist eller bruger af kollektiv transport kan man karakterisere delebilsbrugeren som mobilist. Han/hun vælger det transportmiddel, der er billigst, nemmest, mest bekvemt eller nødvendigt i situationen. Reduceret kørsel og udslip af CO 2 Der er store miljø- og kllimamæssige fordele ved en øget udbredelse af delebiler, og en delebilbruger bidrager med en CO 2 -reduktion på omkring 0,5-1 tons CO 2 årligt. Det er metodisk svært at opgøre præcis, hvor stor en CO 2 reduktion en delebilbruger bidrager med. Det skyldes dels, at sådanne beregninger ikke alene skal forholde sig til, hvor meget en person kørte før og efter medlemskabet af en delebilorganisation (den observerede effekt), dels at adfærdsændringen i form af forøget kørsel ved det forventelige køb af egen bil (den fulde effekt), vil skulle medregnes. En omfattende nordamerikansk undersøgelse [1] har gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse beregnet såvel den observerede som den fulde effekt. Deres konklusion er, at den fulde effekt af hver 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER

2 delebilbruger er en reduktion i udledningen af CO 2 på årligt 0,84 tons [2], mens den observerede effekt er 0,58 tons CO 2 årligt [3]. Tallene dækker over, at nogle delebilbrugere udleder mere CO 2, end før de blev medlem, mens andre, der havde bil før medlemskabet, til gengæld markant nedsætter deres udslip af CO 2. I en schweizisk undersøgelse er det blevet konkluderet, at en delebilbruger reducerer sit CO 2 -udslip med 0,29 tons CO 2 om året som følge af medlemskabet af en delebilorganisation. Undersøgelsen tager dog kun udgangspunkt i observeret effekt [4]. Når der sammenlignes med de nordamerikanske undersøgelser, og når der regnes med en lignende forskel mellem den observerede effekt og den fulde effekt, vil den fulde effekt være ca. 0,42 tons CO 2 om året. I en tredje analyse gennemført af UK Energy Research Centre i 2007 er et middel-scenario beregnet, hvori det estimeres, at hvert nyt delebilmedlem nedbringer sit udslip af CO 2 med 0,72 tons årligt [5]. Hertil skal lægges den CO 2 -reduktion der er forbundet med det reducerede antal biler der skal produceres, ca tons årligt per medlem [6]. Der er således markante CO 2 -reduktioner forbundet med delebil-brug. Man skal dog være varsom med at overføre resultaterne ukritisk til danske forhold, bl.a. som følge af en anderledes infrastruktur, transportkultur mv. Endnu findes der ikke danske undersøgelser på området. Reduceret trængsel Ideen bag delebilordninger er at udnytte bilkapaciteten mest effektiv. Det betyder også, at antallet af biler på gaden reduceres ved udbredelse af delebiler. I en nylig gennemført medlemsundersøgelse i LetsGo svarede 38% af medlemmerne, at de ville have haft egen bil, hvis ikke de var medlem af en delebilordning. Det svarer til at en delebil på gaden erstatter ca. 6 privatejede biler. Der kan dog være forskel på medlemsskaren og brugsmønstret i de forskellige delebilordninger. På baggrund af en række danske og internationale undersøgelser vurderer man i Københavns Kommune, at at en delebil typisk erstatter 5-10 andre biler [7]. Udover det reducerede antal biler på gaden vil en delebilbruger typisk lægge sit bilforbrug uden for myldretiden. Der er, så vidt vides, ikke foretaget undersøgelser, der belyser effekten på trængsel i myldretiden af disse ændrede kørselsmønstre, men der er grund til at formode, at effekten er markant, netop fordi andre transportformer end bilen benyttes til pendling. Store kommunale besparelser En øget udbredelse af delebiler og dermed et fald i antallet af biler i byerne vil kunne reducere kommunernes udgifter til vejanlæg og parkering markant. I dag er der f.eks. ca. 150 delebiler i København og behovet for p-pladser er således reduceret med omkring 750 pladser. I København koster det i gennemsnit et godt stykke over kr. at etablere en p-plads, hvortil kommer den daglige drift af disse [8]. Allerede på nuværende tidspunkt har det samledes antal delebilbrugeren i byen således sparet kommunen for udgifter, der svarer til minimum 75 mio. kroner. Besparelsespotentialet er størst i hovedstaden, men de fleste større danske byer vil formentlig kunne reducere budgetterne til vejanlæg og p-pladser med adskillige millioner ved aktiv at støtte en udbredelse af delebiler. Dette kan fra kommunerne side bl.a. gøres ved: at give delebilerne faste og afmærkede p- pladser TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER 25

3 aktivt at oplyse borgerne i kommunerne om mulighederne ved at bruge delebil at give bygherrer reduceret p-normering, hvis de sørger for at de fremtidige lejere/ ejere gratis kan melde sig ind i en delebilordning [9] samt ved at stille krav om, at kommunernes medarbejdere og institutioner skal benytte delebilen til den arbejdsrelaterede kørsel delebil. Mange kommuner vil med sidstnævnte initiativ såvel kunne reducere udgifterne til egne biler, som støtte udbredelsen af delebiler i kommunen med de fordele det har for borgere, miljø og trængsel. Elbiler og delebiler Mange kommuner nærer i disse år et ønske om at fremme udbredelsen af elbiler. En mulighed er at gøre dette via delebilordinger. Elbil passer som fod i hose i en delebilordning, da elbilens begrænsede rækkevidde ikke er så afgørende en begrænsning, som ved et privat bilejerskab. Skal man som delebilbruger køre en længere tur end elbilen kan klare, kan man vælge en traditionel bil. En af delebilordningernes store fordele er, at man ikke er låst til én bil, men at man som bruger altid kan vælge den bil, der passer til ens aktuelle behov. LetsGo har gennem det sidste halvandet år deltaget i et projekt støttet af Trafikstyrelsen og Energistyrelsen med elbiler i delebilflåden, og resultaterne herfra er positive. Elbilerne bliver hyppigt benyttet af såvel private og virksomhedsmedlemmer, og der er blandt medlemmerne stor tilfredshed med bilerne. Bilerne er dog stadig dyrere af have i flåden end traditionelle biler. En kommune eller en instituion, der ønsker at udbrede elbiler, har i dag mulighed for at efterspørge el-delebiler hos en delebiloperatør. Derved åbnes der for, at kommunen dels kan få dækket eget kørselsbehov med elbiler og dels udbrede såvel delebiler som elbiler til kommunens borgere. Tiltaget vil formentlig være forbundet med meget begrænsede udgifter, da udgifterne til egne biler samtidig reduceres. Tiltaget vil formentlig være forbundet med meget begrænsede udgifter da udgifterne til egne biler samtidig reduceres. Status i Danmark Danmark har i dag knap 4000 aktive medlemmer af forskellige delebilorganisationer, og der var ved årskiftet registreret 249 delebiler hos de danske delebiloperatører. Delebilorganisationerne kan opdeles i kommercielle ordninger som eksempelvis Hertz og MoveAbout, ikke-kommercielle ordninger såsom LetsGo, der administreres af Delebil- fonden, og en række foreninger der fortrinsvis fungerer på frivillig basis [10]. Ca medlemmer er registreret i de forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer, der betaler et månedligt kontingent, og medlemmer, der ikke betaler kontingent, hvoraf en del må forventes at være mere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er, at knap ud af de medlemmer er aktive medlemmer. Det svarer til 15 medlemmer per bil, som stort set er fordelingen i LetsGo. LetsGo, som er den delebilorganisation, hvori denne artikels forfatter arbejder, har ca medlemmer i Københavns, Århus, Greve og Herning. Organisationen oplever for tiden en medlemsvækst på 15-20% årligt. Vækstpotentiale Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langtfra opdyrket. I et land som Schweiz er der i dag ca delebiler, som benyttes af mere end medlemmer. I Tyskland, England og Belgien er antallet af delebilbrugere netop i disse år i stor fremgang, som følge af aktiv statslig støtte til udbredelse af delebiler. I Tyskland er det samlede antal medlemmer vokset eksplosivt de sidste par år, og der er i dag over medlemmer. En markedsundersøgelse gennemført af det international konsulenthus Frost and Sulivan estimerer, at der i 2020 vil være 14 mio. medlemmer af delebilorganisationer i EU [11]. Det svarer til i Danmark. Tager man samtidig tager højde for, at Danmark har fokus på klima, har høj skat på biler og en relativ god kollektiv transportinfrastruktur alle forhold der understøtter udbredelsen af delebiler vil en rimelig vurdering være, at Danmark med de rette rammebetingelser har et potentiale på medlemmer i Hvis potentialet skal udløses, kræver det dog statslig initiativer, et efterspørgselstræk fra offentlige institutioner, og at der etableres et tæt samarbejde mellem kollektive trafikudbydere og delebiloperatører. Delebilfonden er en almennyttig fond, der driver delebilordningen LetsGo. Fonden har som mål, at understøtte grøn mobilitet og udvikle en landsdækkende delebilorganisation. Referencer: [1] Greenhouse Gas Emission Impact of Carsharing in North America. Mineta Transportation Institute. MTI report [2] Herunder også CO 2 -reduktioner foranlediget af at medlemmet alternativt havde købt egen bil og havde oparbej- det et kørselsmønster svarende til en privatbilist. [3] Herunder er alene inkluderet adfærd før og efter medlemskabet af en delebilorganisation. [4] The environmental impact of Car-sharing use.inteligent Energy. Car-sharing fact sheet No.3. [5] Quick Hits 4. Car clubs A national network of car clubs could save an extra tonnes of CO 2 annually by 2010, UK Energy Research Center, September [6] Estimatet tager udgangspunkt i produktionen at der er 15 medlemmer per bil, at bilen har en levetid på 10 år og at produktionen af en bil udgør ca. 5,1 tons CO 2 -ækvivalenter (Environment improvement of Passenger Cars. JRS Scientific and Technical Reports, EUR ). [7] Delebiler: Muligheder og potentialer. Annette Kayser, 1. okt. 2012, Notat til Teknik og Miljøudvalget. Københavns kommune. [8] Delebiler: Muligheder og potentialer. Annette Kayser, 1. okt. 2012, Notat til Teknik og Miljøudvalget. Københavns kommune. [9] Modellen kendes bl.a. fra Malmø. Parkeringspolicy och Parkeringsnorm för bil, mc och cykel i Malmö. September [10] Albertslund Delebil, Bryggebilen, Farum Delebil, Silkeborg Delebilklub, Køge Delebil, Munksøgaard Delebilforening og Lyngby Delebil. [11] A Strategic Insight Into Carsharing Market Developments and Dynamics, Martyr Brigs, Frost & Sulivan, presentation at the conference Street space for citizens: Car-Sharing replaces car ownership, 15 September, 2011, Brussels. 26 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER

4 Region Hovedstaden Klimastrategi - tiltag i transportsektoren Sammenfatningsnotat COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Projektets baggrund og indhold 1 2 Afgrænsning 2 3 Resultater af litteraturstudiet 2 4 Resultater af trafikstudiet 2 5 Resultater af prioriteringerne 6 6 Resultater vedrørende løsningspakker 7 Bilag 1 Prioritering af enkelttiltag, best case Bilag 2 Prioritering af enkelttiltag, worst case 1 Projektets baggrund og indhold Som led i Region Hovedstadens arbejde med opbygning af en klimastrategi er i perioden marts-august 2010 gennemført delprojektet Tiltag i transportsektoren med fire hovedelementer: 1 Litteraturstudium. Screening af internationale kilder vedrørende transportrelaterede tiltag, der kan have en reduktionseffekt på CO 2 -udslippet. 2 Trafiktal 2010 for Region Hovedstaden. Resultater af en specialkørsel med Ørestadstrafikmodellen OTM for regionen (excl. Bornholm) samt tre udvalgte delområder. Resultaterne sammenlignes for en række nøgletal desuden med tilsvarende landstotaler. 3 Prioritetsliste for tiltag. En række identificerede, klimavenlige tiltag effektvurderes med hensyn til CO 2 -reduktionspotentiale, realudgifter (excl. rene pengeoverførsler mellem aktørerne i transportsektoren), realiseringshorisont samt teknisk og administrativ sværhedsgrad. 4 Forslag til løsningspakker. Der skitseres en række kombinerede tiltag, der med støtte i litteraturstudiet kan forventes at give en reduktion i CO 2 - udslippet, der overstiger summen af effekter for de indgående enkeltvirkemidler (synergieffekt). Dokumentnr. P:72214-H - 5 Version 3 Udgivelsesdato 10. sep Udarbejdet KMM Kontrolleret Godkendt KMM Sammenfatningsnotat

5 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 2/15 2 Afgrænsning Der ses i analysen på følgende forhold: Situationen år 2010 samt den sandsynlige udvikling af CO 2 -udslippet frem til 2020, hvis man ikke foretager sig noget særligt ( den naturlige udvikling / do nothing-scenariet ) Både gods- og persontransport Kun vej- og banetransport (altså ikke fx færger og fly) Kun Region Hovedstadens Sjællandsdel (altså ikke Bornholm) Både den interne trafik og trafikstrømme over regionsgrænsen Både rene tiltag i transportsektoren og kombinerede tiltag inden for byudvikling og transport. 3 Resultater af litteraturstudiet Der kan drages følgende hovedkonklusioner af den internationale litteratursøgning i dette projekt: Der foreligger kun yderst få dokumenterede CO 2 -reduktionseffekter af enkelttiltag i form af før- og eftermålinger eller lignende. I mange kilder er tiltagenes udgifter slet ikke vurderet, og i de fleste andre er de kun mangelfuldt beskrevet via meget grove skøn. Der er ingen eksempler på direkte vurdering af CO 2 -effekten af forskellige byudviklingskoncepters indvirkning på den lokale trafiks omfang og sammensætning. Omhyggeligt samordnede tiltag, der iværksættes samtidigt ( løsningspakker ), har langt større mulighed for at give markant og varig effekt end enkelttiltag. "Kombination af gulerod og pisk" giver mest effektiv udnyttelse af de indsatte ressourcer. Derved forstås henholdsvis tiltag, der tiltrækker rejser til CO 2 -venlige transportmidler via serviceforbedringer og tiltag, der - via fysiske, juridiske eller økonomiske indgreb - skubber rejser væk fra CO 2 - fjendtlige transportmidler. Mange kilder anbefaler kombination af "hårde" og "bløde" elementer i en pakke, hvor hårde elementer kan være økonomiske eller fysiske og bløde elementer kan være uddannelse, rådgivning, kampagner, markedsføring/ mediedækning eller trafikantinformation. De klimamæssigt set mest effektive projekter har som overskrift ikke haft CO 2 -reduktion den opstår som en slags spin-off-effekt, mens hovedemnet ofte er fx. energiforbrug, helbred eller sikkerhed i trafikken. 4 Resultater af trafikstudiet Inden for perioden ventes det, at de eksisterende transportmidler som følge af markedskræfterne, EU-emissionsnormerne mv. automatisk vil få forbedret klimaeffektivitet, målt som gram CO 2 -ækvivalent udslip pr. køretøjskilometer, primært som følge af disse antagne udviklingstendenser:

6 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 3/15 Andelen af dieseldrevne personbiler fordobles Andelen af dieseldrevne busser, vare- og lastbiler er uændret Andelen af dieseldrevne persontog (ex. metro) stiger svagt Metroens og godstogenes brændstof er uændret 100% el og 100% diesel Der antages ingen el-, biogas- eller brintdrevne køretøjer i 2020 Der antages 6% "iblandet brændstof" (bioethanol, biodiesel) i personbiler, busser, MC, vare- og lastbiler både i 2010 og 2020 Der antages en betydelig forskydning af vognparken mod helt små personbiler - både benzin- og diesel-drevne (< 1,4 l). Det er valgt at antage vækstprocenter for de enkelte transportmidler i perioden 2010 til 2020 som vist i Tab. 1, herunder de sandsynlige forskelle på vækstprocenterne i fire udvalgte områder (se Fig. 1): Hele Danmark Det indre storbyområde, bestående af kommunerne: København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby og Dragør Den øvrige håndflade kommunerne: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Furesø, Ballerup, Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj Det ydre storbyområde (den øvrige Region Hovedstaden excl. Bornholm). Fig. 1 Den anvendte opdeling af Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Med de valgte datakilder og forudsætninger om trafikal vækst pr. transportmiddel og område fås for 2010 og 2020 et årligt trafikarbejde (køretøjskilometer)

7 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 4/15 som vist i Tab. 2. Disse tal er indsat i Transportministeriets CO 2 -beregner til brug for et estimat af CO 2 -udslippets udvikling uden særlige indsatser. Tab. 1 Antagelser om de enkelte transportmidlers trafikvækst i i udvalgte områder Transportmiddel Hele landet Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Udvikling Valgte værdier (skøn!) I CO 2 - beregner Faktisk udvikling I CO 2 - beregner Modificeret værdi Indre storbyområde Øvrige håndflade Bil (inkl. taxi) 1,045 1,063 1,180 1,200 1,050 1,100 1,200 Bus 1,020 1,011 1,000 0,900 1,000 0,950 0,900 Cykel 1,000 1,055 1,000 1,300 1,400 1,350 1,300 Motorcykel (inkl. knallert 30 og 45) 1,005 1,086 1,336 1,300 1,100 1,200 1,300 Varebiler 1,051 1,067 1,163 1,200 1,050 1,100 1,200 Lastbiler (inkl. sættevognstrækkere) 1,077 0,779 1,280 1,000 0,900 0,950 1,000 Vejtransport i alt 1,044 1,046 1,177 1,196 1,100 1,110 1,200 Persontransport, bane 0,965 0,970 1,036 1,050 1,100 1,050 1,050 Metro 1,152 1,199 1,207 1,250 1,250 Godstransport, bane 0,910 0,750 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Banetransport i alt 0,972 0,971 1,045 1,061 1,150 1,050 1,050 Vej og bane i alt 1,044 1,046 1,176 1,196 1,100 1,110 1,196 Tab. 2 Trafikarbejde (køretøjskilometer pr. år) for forskellige transportmidler og områder i Område Hele landet Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde Transportmiddel/år Ydre storbyområde Udvikling Det ses jf. Fig. 2 - at: Udvikling Udvikling Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Bil (inkl. taxi) % % % % % Bus % % % % % Cykel % % % % % MC+knallert % % % % % Varebiler % % % % % Lastbiler (inkl. sættevogn) % % % % % Vejtransport i alt % % % % % Persontransport, bane 72,2 75,8 5% 15,7 17,2 10% 5,1 5,3 5% 5,5 5,8 5% 26,3 28,3 8% Metro 5,7 7,1 25% 4,8 6,0 25% 4,8 6,0 25% Godstransport, bane 4,0 4,0 0% 0,1 0,1 0% 0,1 0,1 0% 0,2 0,2 0% 0,3 0,3 0% Banetransport i alt 81,9 86,9 6% 20,6 23,6 15% 5,1 5,4 5% 5,7 5,9 5% 31,4 34,7 10% Vej og bane i alt % % % % % På landsplan er CO 2 -udslippet stabilt dvs. trafikvæksten kompenseres af den naturlige tekniske udvikling af de eksisterende transportmidler For den samlede Region Hovedstaden (excl. Bornholm) ses et fald i udslip på ca. 5% over perioden I det indre storbyområde er faldet størst (8%), mens det i den øvrige håndflade er 6% og i yderområdet kun 1%. Udvikling

8 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 5/15 CO2-ækvivalent udslip fra vej- og banetransport , udvalgte områder 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 CO2-ækvivalent udslip (mio. tons/år) 9,00 8,00 7,00 6,00 Hele landet Regionen i alt (ex. Bornholm) Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, År Fig. 2 Udvikling i CO 2 -udslip i do-nothing scenariet Regionen (excl. Bornholm) er sammenlignet med hele landet på en række nøgletal. Tilsvarende er underområderne sammenlignet med regionstotalerne. Hovedresultaterne er, at: Regionen dækker kun 6% af landets areal, men har ca. 30% af befolkningen og arbejdsstyrken. Regionens bestand af motorkøretøjer og trafikarbejdet er betydeligt lavere end befolkningsandelen. Regionens CO 2 -udslip ligger ligesom trafikarbejdet på 21-22% af landstotalen, altså betydeligt lavere end befolkningstallet tilsiger. Det indre storbyområde har godt 55% af regionens befolkning, men kun 41½% af trafikarbejdet og 37% CO 2 -udslippet. Håndfladen i øvrigt har omvendt kun godt 21% af regionens befolkning, men, men 34% af trafikarbejdet og CO 2 -udslippet. Det ydre storbyområde har godt 23% af regionens befolkning, 24,5% af trafikarbejdet og 28,5% af CO 2 -udslippet.

9 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 6/15 Forklaringen på, at regionen og specielt inderområdet i disse beregninger har en mere positiv udvikling i CO 2 -udslippet end landet som helhed, er at en betydeligt større del af den samlede trafikvækst frem til 2020 skønnes at ligge på transportmidler med lav eller ingen klimabelastning (cykel og ). Det er herunder søgt indregnet, at den stigende trængsel på vejnettet i de indre dele af regionen i sig selv vil medføre en tendens til at fravælge bilen til fordel for tog og cykel i pendlertrafikken og dermed give en reduktion i CO 2 -udslippet. Ligeledes er det forudsat, at trængsel, stigende benzinpriser mv. kan medføre en tendens til, at folk i højere grad vælger bopæl og arbejdsplads nær hinanden og dermed via kortere bolig-arbejdsstedsrejser bidrager til forbedring af klimaregnskabet i regionen. 5 Resultater af prioriteringerne På basis af litteraturstudier og workshops er opstillet en bruttoliste med 34 afgrænsede enkelttiltag samt et muligt omfang ved tiltagets brug i regionen. Dette omfang har kun marginal betydning for de aftalte, efterfølgende prioriteringer af tiltagene efter deres relative effektivitet - målt som CO 2 -reduktion pr. krone idet udgifterne typisk stiger proportionalt med den skala, man vælger at realisere tiltaget i. Omvendt vil valget af realiseret omfang være helt afgørende, hvis man pålægger det samlede transportsystem et krav om en bestemt reduktion (i % eller ton CO 2 pr. år) inden for en given tidshorisont. På basis af litteraturstudiet og supplerende kilder er der opstillet effektvurderinger for alle tiltag af følgende forhold: Samlet antal ture Gennemsnitlig turlængde Overførsel af ture mellem transportmidler Trafikarbejde (antal køretøjskilometer) Energiforbrug CO 2 -udslip. Desuden er fremtaget grove skøn over den samlede investering og de årlige driftsudgifter, knyttet til hvert tiltag. På grund af den store usikkerhed er disse tal angivet som intervaller ( best case / worst case ). Kun udgifter, der kan relateres til et direkte ressourceforbrug, medtages - således ikke skatter, afgifter, takster i mv., der må opfattes som pengeoverførsler. Der beregnes en samlet årlig udgift for hvert tiltag, svarende til (investeringen/den formodede levetid af tiltaget)+(den årlige driftsudgift), dvs. efter princippet lineær afskrivning. Hvis tiltaget erstatter en investering i fornyelse af et eksisterende system, medtages kun prisdifferencen. Endelig er for hvert tiltag foretaget en supplerende vurdering af tre forhold: Den sandsynlige tidshorisont for realisering (i år). Tiltagets tekniske sværhedsgrad, groft klassificeret på en skala fra 1 til 5. Heri indgår også usikkerheden omkring teknologiske innovationer, som endnu ikke er fuld markedsmodne.

10 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 7/15 Tiltagets administrative sværhedsgrad, ligeledes på en 1-5-skala. Herunder ses bl.a. på, om tiltaget kræver ændringer i lovgivning eller andre generelle regulativer, og om det kræver et tæt og positivt samarbejde mellem mange aktører for at fungere optimalt. Disse resultater og skøn foreligger i et særligt bilag til et af projektets arbejdsnotater og gengives ikke her. På basis af dette er henholdsvis best case og worst case foretaget en prioritering efter faldende klimaeffektivitet, dvs. efter stigende årlig udgift pr. sparet ton CO 2- udslip (se bilag 1-2 sidst i notatet). Det ses, at: Valget mellem best case og worst case for økonomiskønnene har kun beskeden indflydelse på prioritetsrækkefølgen Blandt de mest effektive virkemidler en række, som kræver ændring af holdninger og vaner, men ikke voldsomt store investeringer (samkørsel, delebiler, parkér-og-rejs-anlæg) Andre effektive tiltag indebærer øgede trafikantomkostninger via skatteog afgiftssystemet, nationalt eller lokalt (klimadifferentierede registreringsafgifter, afskaffelse af transportfradrag, bompengering eller generel road pricing) Investeringer i forbedret busfremkommelighed er (også) klimamæssigt set generelt et effektivt tiltag Byplanmæssige reguleringsmidler via omlokalisering afboliger og erhverv tilmere ko lektiv-trafik-nære placeringer rangerer i de foreliggende beregninger ikke særlig højt. Sådanne tiltag vil dog typisk have en lang række andre, positive effekter, som skal tages i regning, når deres generelle værdi i den lokale byudvikling skal bedømmes. 6 Resultater vedrørende løsningspakker Projektaktiviteterne har som nævnt klart vist, at der er store fordele ved at tænke de enkelte klimaorienterede tiltag ind i en større sammenhæng. Herunder skitseres nogle løsningspakker, som - med lidt forskelligt sigte - søger at udnytte synergieffekten ved at kombinere tiltag på tværs af de traditionelle opdelinger af de tekniske og administrative opgaver i vej- og banesektoren. Pakkerne vil derfor typisk kræve ganske brede samarbejder mellem forskellige offentlige instanser og i varierende grad bistand eller i det mindste en positiv holdning hos private erhverv og husstande Mobility Management Storkøbenhavn Internationale eksempler - med Zürich som det måske mest markante viser, at det er muligt at opnå politisk og folkelig opbakning bag en bred vifte af tiltag, som fx har reduktion af energiforbruget som officiel overskrift, men som samtidig automatisk vil have en gunstig, klimamæssig effekt. En sådan plan kunne med fordel omfatte hele Storkøbenhavn (håndfladen) og indeholde tiltag som: Letbane i Ring III

11 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 8/15 Gentagne kampagner via alle medier om fornuftig brug af transportsystemet ( det rigtige transportmiddel til den enkelte rejse ), herunder information om helbreds-, sikkerheds- og energimæssige aspekter af transportmiddelvalget Virksomhedskampagner omkring erhvervskort, pendlerklubber mv. Eventuelt virksomhedsskat (som i franske storbyer) på ansatte i Storkøbenhavn, som til gengæld får tilbudt gratis/billigt periodekort til bus og tog. Information til virksomheder, institutioner og arrangører af større begivenheder om at anvende den rette transportform i hver situation Skoleundervisning i mobilitetsspørgsmål Omstigningspunkter mellem kollektive trafikmidler er optimalt organiseret og udformet, også med henblik på kombinerede rejser med bil og cykel Elektroniske services, der støtter mobilitet (elcykler, cykel- og gangtrafik, delebilsordninger) skal løbende udvikles til state-of-the-art med realtidsinformation Realtidsinformation omkring kollektive transportmidlers drift på stationer, stoppesteder og i køretøjer. Pakken vurderes meget groft at kunne give en reduktion i regionens transportrelaterede CO 2 -udslip ca. ca. 3-4% (0,09-0,12 mio. ton pr. år) Kommunal grøn transportplan Et mere lokalt, tværgående initiativ med positiv klimaeffekt kunne omfatte: Lavere hastighedsgrænser på lokalveje Sammenhængende gang- og cykelstisystemer, herunder sikring af overgange ved større veje Restriktiv parkeringspolitik i bymidter Gåbusordninger til skolerne (forældre samler grupper af børn op og følger dem til skole til fods for at minimere bilkørslen) Udskiftning af kommunens bilpark til klimavenlig teknologi (el, hybrid, brint). Kan udvides med samarbejde med private elbiludbydere om forsøg med elbiler til private husstande, som det fx er set i Høje Taastrup Kommune Krav til kørselsmateriel, der bruges af private entreprenører til kørsel for kommunen

12 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 9/15 Hjemmearbejdsordning for kommunalt ansatte Brug af telekonferencer ved møder mellem ansatte fra forskellige institutioner/rådhusafdelinger. Den samlede klimaeffekt af pakken skønnes meget groft at udgøre en reduktion på 8-9% af det transportrelaterede CO 2 -udslip, svarende til ca. 0,23-0,26 mio. ton pr. år Omlagt skatte- og afgiftssystem Der vil uden tvivl kun opnås en markant overflytning af bilrejser til og cykel og dermed en klimagevinst - hvis skatte- og afgiftssystemet støttede et mere bevidst valg mellem disse og bilen via en mere eller mindre rent kilometerbaseret betaling for eje og brug af privatbil. En sådan pakke kunne indrettes, så den er afgiftsmæssig neutral ved en kombination af: Afskaffelse af transportfradraget. Effekten maksimeres, hvis fradrag stadig gives ved brug af cykel, gang eller, men dette kræver et betydeligt administrativt kontrolapparat. Afskaffelse af registrerings- og grøn ejerafgift. Indførelse af en eventuelt tids- og stedsdifferentieret kilometerskat på kørsel i egen bil. Løsningen kræver dog ret avanceret overvågningsudstyr (GPS-baseret). Kan eventuel suppleres med tvungen undervisning i energi- og klimarigtig kørsel for chauffører og/eller privatbilister. Det kan forsigtigt skønnes, at pakken med generel afskaffelse af transportfradraget - kan reducere det transportrelaterede CO 2 -udslip i regionen med 18-20%, dvs. ca. 0,52-0,58 mio. ton pr. år, hvis road pricing indføres generelt med geografisk differentierede myldretidstakster mellem 1 og 5 kr. (højst inden for Ring IV) og halv takst i øvrige timer. Hvis man i stedet vælger bompengeringen i Ring II-linjen med en myldretidstakst på 15 kr. (tiltag 3.9), vil effekten i regionen formentlig falde noget - i størrelsesordenen 1/ Bornholm som CO 2 -laboratorium Bornholm har på mange måder en unik position i Danmark som muligt opland for en samlet indsats for at nedbringe CO 2 -udledningen i transportsektoren: Øen udgør en administrativ enhed (regionskommune) Den er af overskuelig størrelse (500 km 2, indbyggere)

13 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 10/15 Der er ingen transittrafik, og trafik ind og ud af området er begrænset til skib og fly Den interne kollektive trafik er teknologisk ensartet (kun bustrafik) Kommunens Miljøstrategi 2025 indebærer, at øen inden dette år skal være CO 2 -neutral ved brug af vedvarende og bæredygtige energikilder. Der anvises her en række handlingsforslag, herunder flere inden for transportsektoren. Ud over de tiltag, der direkte nævnes i energiplanen, kan det foreslås at arbejde med virkemidler som: Samarbejde mellem kommunen og de større private og offentlige arbejdspladser om en fælles pendlerplan med tilskyndelse til brug af erhvervskort til busserne, samkørsel samt støtte af IT-værktøjer til beregning af hurtigste, billigste og mest miljøvenlige transportmiddelvalg til en given rejse. Konkurrence mellem offentlige og private virksomheder om den mest grønne transportplan for pendling og godstransport. Kampagne til borgerne omkring klimavenligt transportmiddelvalg og klimavenlig kørsel. Kampagner over for turisterne med henblik på at øge klimabevidstheden i forbindelse med ferieorienteret transport. Herunder fx en konkurrence om det laveste energiforbrug i en ferieuge (bør omfatte andre sektorer end transport). Massiv omlægning af kommunens egen transportproduktion til klimavenlige transportmidler (cykel, el- og biobrændelsbiler mv.). Det skønnes meget groft, at kombinationen af de ovenfor nævnte tiltag med energiplanens handlingsforslag vil kunne reducere det transportrelaterede CO 2 - udslip på Bornholm med 20-25% Fritidstrafikken Det kan overvejes at sammensætte en særlig pakke med sigte på at reducere klimabelastningen fra fritidsture, der som nævnt under tiltag udgør en meget stor del af trafikken i regionen og kan siges umiddelbart at have af mindre samfundsøkonomisk nytteværdi end pendler- og erhvervstrafik. I den mest radikale form indeholder pakken tiltag over for alle brændstofforbrugende og dermed klimanegative transportmidler, nemlig kombinationen: Kørselsafgifter for privatbiler (GPS-baserede, kilometerafhængige), men kun i aften- og weekendtimerne (tiltag 1.5).

14 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 11/15 Forhøjet takst i den kollektive trafik om aftenen og i weekends (tiltag 1.6). Det vurderes meget groft, at der herved ville kunne spares ca. 3-4% af CO 2 - udslippet i regionens transportsektor (0,09-0,12 mio. ton pr. år). Effekten kan naturligvis øges ved at hæve taksterne, men dette vil formentlig give problemer, fx ved at den pendling og erhvervstrafik, som nødvendigvis må foregå aften, nat eller weekends, vil blive økonomisk diskrimineret. Det kan naturligvis overvejes at undlade forøgelse af kollektivtrafikkens takster for at tilbyde et alternativ til bilen på længere fritidsture og dermed ikke begrænse mobiliteten så meget som ved den nævnte kombination. Herved ville det samlede antal fritidsture ikke reduceres i samme omfang som ved kombinationsløsningen, og den positive klimaeffekt vil derved blive reduceret.

15 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 12/15 Bilag 1 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i best case (lavest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "best case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO 2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% Reduktion af 3 pendlingsafstande 4 Forøgelse af antal personer 5 pr. personbil 6 (cykel) 7 (cykel) Reduktion af 8 parkeringssøgning 9 Transportfradrag fjernes Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Parkeringsafgifter Bompengering Dynamisk P-henvisning Reduktion af takster i kollektiv trafik Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter? Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby Betaling for passage af Betaling for passage af ring omkring København "Store Ring" (Ring II) : for bil/mc/varebil/lastbil myldretid 25 kr., øvrig tid Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Generel reduktion i et fælles takssystem 15 Som kr. i det centrale København i alle større centre i regionen Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) Parker-og-rejs-anlæg Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler 5 nye anlæg uden for Ring Reduktion af pendling Hjemmearbejde En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) Reduktion af erhvervsture "Omvendt just-in-time" Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) Reduktion af erhvervsture Telekonferencer 14 (cykel) Forøgelse af antal personer 15 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Vejbenyttelsesafgift (road pricing) "Flextrafik" 16 Reduktion af indkøbsture Vareudbringning Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Nye motor/drivmiddelkombinationer 17 Elbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil)

16 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 13/15 Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 18 cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "best case" (kr./ton) Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 20 kørselsmønster Kørekurser 21 Reduktion af fritidsture Høj aften/weekend-takst Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle chauffører 25% tillæg hverdag efter kl w eekends 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Nye motor/drivmiddelkombinationer 23 Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Nye motor/drivmiddelkombinationer 24 Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO 2-red. = 100%/udskiftet bil) Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Forøgelse af antal personer 26 pr. bus i åben trafik Nye motor/drivmiddelkombinationer 27 Reduktion af pendlings- og 28 indkøbsafstande Reduktion af 29 pendlingsafstande Nye motor/drivmiddelkombinationer Optimering af 32 kørselsmønster Reduktion af indkøbstures 33 længde "Stambusplaner" Hybridbusser Byfortætning, generelt Stationsnær arbejdspladslokalisering Elcykler Letbaner Kørecomputer Stationsnær butikslokalisering 34 Reduktion af fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/st ationer Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) Moderne sporvognlinjer i eget tracé Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt energiforbrug Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer GPS-baseret roadpricing, kun aften- /w eekend-kørsel "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 65%/udskiftet bus) 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"? Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger

17 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 14/15 Bilag 2 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i worst case (højest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "w orst case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% Forøgelse af antal personer 4 pr. personbil 5 (cykel) 6 (cykel) Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Bompengering Parkeringsafgifter Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" Betaling for passage af ring omkring København for bil/mc/varebil/lastbil Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af 4.800) Betaling for passage af "Store Ring" (Ring II) : myldretid 25 kr., øvrig tid P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby (cykel) Parker-og-rejs-anlæg Vejbenyttelsesafgift (road pricing) Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 5 nye anlæg uden for Ring 2 Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Reduktion af indkøbsture Vareudbringning Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Reduktion af 10 parkeringssøgning Dynamisk P-henvisning Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Som i det centrale København i alle større centre i regionen Reduktion af takster i kollektiv trafik Generel reduktion i et fælles takssystem Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) Reduktion af erhvervsture Telekonferencer Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Reduktion af pendling Hjemmearbejde 14 Reduktion af erhvervsture "Omvendt just-in-time" En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 16 kørselsmønster Reduktion af 17 pendlingsafstande Kørekurser Transportfradrag fjernes Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 km/dag) 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter?

18 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 15/15 Tiltagets detaljer Effektivitet Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 18 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Nye motor/drivmiddelkombinationer 19 "Flextrafik" Elbiler Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "w orst case" (kr./ton) Reduktion af fritidsture Høj aften/weekend-takst 25% tillæg hverdag efter kl w eekends Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Nye motor/drivmiddelkombinationer 24 Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Nye motor/drivmiddelkombinationer 25 Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO 2-red. = 100%/udskiftet bil) Forøgelse af antal personer 26 pr. bus i åben trafik 27 Nye motor/drivmiddelkombinationer 28 Reduktion af 29 pendlingsafstande Optimering af 30 kørselsmønster Nye motor/drivmiddelkombinationer 31 "Stambusplaner" Letbaner Hybridbusser Stationsnær arbejdspladslokalisering Kørecomputer Elcykler 32 Reduktion af fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Reduktion af pendlings- og 33 indkøbsafstande Byfortætning, generelt Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens Moderne sporvognlinjer i eget tracé En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) GPS-baseret roadpricing, kun aften- /w eekend-kørsel Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/ stationer "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger. 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? Reduktion af indkøbstures 34 længde Stationsnær butikslokalisering Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"?

19 29. september 2012 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør for Delebilfonden, og ekstern lektor ved ENSPAC, RUC. Delebilfonden er en almennyttig fond der driver delebilordningen LetsGo. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen af delebiler i Danmark, en vurdering af delebilernes fremtidige udbredelse samt en opgørelse af delebilernes miljøeffekt. Notatet er baseret på tilgængelig viden og danske og internationale undersøgelser. Resume Danmark har i dag omkring 4000 aktive medlemmer af forskellige delebilorganisationer. Baseret på internationale erfaringer vurderes det, at potentialet er langt større, og at det ikke er urealistisk med medlemmer og delebiler i år En så stor gruppe af delebilbrugere vil medføre en markant ændring i den danske transportkultur, og gruppen af delebilbrugere vil i højere grad end ejere af egen bil benytte offentlig transport og cykel. Delebilen kan opfattes som den kollektive trafiks forlængede arm, og leverer den mobilitet til brugere af, som ellers kun er forbeholdt folk med egen bil. Det vurderes, at det årlige udslip af CO 2 vil blive reduceret med mellem 0,52 og 1,04 tons CO 2 årligt per medlem eller samlet mellem tons og tons CO 2 årligt ved delebilmedlemmer. Tallene er dog forbundet med nogen usikkerhed, og der er ikke medregnet, at delebilorganisationer forventes at være blandt de første til for alvor at benytte radikale nye og miljøeffektive biler, såsom elbilen. Da én delebil erstatter ca. 6 andre biler bidrager delebiler samtidig med en markant frigørelse af byrum. En flåde på delebiler erstatter ca biler. Alene i udgifter til etablering af p- pladser repræsenterer disse biler en besparelse på minimum 2-4 mia. kroner. Hertil skal lægges vedligehold af p-pladserne samt øvrig etablering og vedligehold af veje, broer mv. Der vil samtidig være en markant sundhedseffekt af det reducerede antal biler og de tilsvarende færre kørte kilometer i byerne. Denne effekt er dog ikke kvantificeret i nærværende notat.

20 Status Der er hos de danske delebilorganisationer registreret 249 delebiler. Delebilorganisationerne kan opdeles i kommercielle ordninger som Hertz, Zapbil, MoveAbout og ikke-kommercielle ordninger såsom LetsGo, der administreres af Delebilfonden, samt et antal foreninger, der fortrinsvis fungerer på frivillig basis i. Ca medlemmer er registreret i de forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer, der betaler et månedligt kontingent, og medlemmer, der ikke betaler kontingent, hvoraf en del må forventes at være mere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er, at ca ud af de medlemmer er aktive medlemmer - det svarer til 15 medlemmer per bil, som stort set er fordelingen i LetsGo. Vækstpotentiale Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langtfra opdyrket. I et land som Schweiz er der for eksempel i dag ca delebiler, som benyttes af mere end medlemmer. I Tyskland, England og Belgien er antallet af delebilbrugere netop i disse år i stor fremgang, som følge af aktiv statslig støtte til udbredelse af delebiler. I Tyskland er det samlede antal medlemmer vokset eksplosivt de sidste par år, og der er i dag over medlemmer. Ud over traditionelle delebilordninger må det formodes, at nye koncepter inden for delebilområdet kan få fodfæste og udvide potentialet for delebiler. Det gælder bl.a. peer-to-peer carsharing, hvor private bilejere (inden for en delebilordning, som administreres af tredjepart, f.eks. en eksisterede delebilorganisation) stiller deres bil til rådighed for delebilbrugerne. Et sådant koncept har bl.a. potentiale til at udbrede delebiler til mindre byer, hvor det vil være for omkostningstungt at placere en delebil. Her vil bilerne kunne supplere den lokale og regionale kollektive trafik. En markedsundersøgelse gennemført af det international konsulenthus Frost and Sulivan estimerer, at der i 2020 vil være 14 mio. medlemmer af delebilorganisationer i EU ii. Det svarer til i Danmark. Tager man samtidig tager højde for, at Danmark har fokus på klima, har høj skat på biler og en relativ god kollektiv transport-infrastruktur - alle forhold der understøtter udbredelsen af delebiler - vil det være rimeligt at vurdere, at Danmark med de rette rammebetingelser i form af blandt andet offentlig støtte, har et potentiale på medlemmer i 2020.

4 Resultater af trafikstudiet

4 Resultater af trafikstudiet Region Hovedstaden Klimastrategi - tiltag i transportsektoren Sammenfatningsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Projektets

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 27. september 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 6 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 19.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 19. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 27. september 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 6 Mødet slut kl. 19.10 Medlemmer: Lars

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. maj 2012 Thomas Damkjær Petersen 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013 Indstilling: Administrationen indstiller,

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale 60.000. kr 460.000. kr 3.800.000. kr 160.000. kr 13.680.

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale 60.000. kr 460.000. kr 3.800.000. kr 160.000. kr 13.680. 120.000 r 15.740.000 r 8.720.000 r 2.930.000 r 8.010.000 r 35.400.000 lbertslund lostrup røndby ødovre øbenhavn rederiksberg otal 15.860.000 3.440.000 18.740.000 38.160.000 kr 25.390.000 kr 12.490.000

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

GRØN MOBILITET I FREMTIDEN D. 15. SEP. 2014

GRØN MOBILITET I FREMTIDEN D. 15. SEP. 2014 OPSAMLING PÅ GRØN MOBILITET I FREMTIDEN D. 15. SEP. 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADEN På konferencen GRØN MOBILITET I FREMTIDEN som blev afholdt d. 15. september 2014 af Københavns Kommune

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia 2. oktober 2012 TØF Korsør Movias Pendlernet Jeppe Gaard, områdechef, Movia 1. Hvorfor? 2. Hvordan? processen 3. Nettet 4. Det videre arbejde Hvorfor et Pendlernet? Staten Hovedparten af væksten i transportarbejdet

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere