SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT
|
|
- Ingelise Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet Slutrapport af Chris Claudi-Magnussen og Laurits Lydehøj Hansen Sammendrag I et 2x2 forsøgsdesign er økologiske slagtesvin givet slagtesvinefoder med to niveauer af protein (norm og 85% af norm) samt 0% og 25% lupin. Hvis proteinindholdet i foder til økologiske slagtesvin nedsættes til 85% af gældende norm, falder kødprocenten op til 1% og indholdet af intramuskulært fedt (IMF) i kammuskel stiger med 0,5%. Dryptab, slut-ph, temperatur 24 timer efter slagtning, pigmentindhold og konsistens (hårdhed) for kammusklen påvirkes ikke. Indholdet af skatol i rygspæk falder lidt. Indholdet af mættede fedtsyrer i rygspæk stiger, indholdet af monoumættede fedtsyrer ændres ikke, mens indholdet af flerumættede fedtsyrer falder, hvilket betyder at jodtallet (fedtets umættethed) falder fra 67 til 65. Spisekvaliteten udtrykt ved en sensorisk profil af stegte koteletter påvirkes ikke meget. Syrlig smag og metalsmag bliver lidt mindre og sødlig smag lidt større. I kombination med 25% lupin bliver mørhed og saftighed dog noget større. Stegesvindet ved tilberedning af de stegte koteletter bliver 1% større, men ikke hvis der kombineres med fodring med lupin. Ved fodring med 25% lupin stiger kødprocenten 1-1,5%. Temperaturen i kammusklen 24 timer efter slagtning er lidt lavere - muligvis på grund af lavere slagtevægt. Dryptab, slut-ph, IMF, pigmentindhold og konsistens for kammusklen påvirkes ikke. Indholdet af mættede og monoumættede fedtsyrer i rygspæk falder, mens indholdet af flerumættede fedtsyrer stiger, hvilket betyder, at jodtallet stiger fra 63 til 69. Indholdet af skatol i rygspæk falder til ca. det halve for både so- og galtgrise. Selvom der her er tale om meget lave niveauer af skatol, anbefales det at afprøve effekten af fodring med lupin på hangrise for derved at nedbringe forekomsten af hangriselugt. Griselugt og grisesmag ved stegte koteletter bliver lidt mindre selvom niveauerne i begge tilfælde er meget lave. Samtidig stiger intensiteten af kødlugt og kødsmag lidt. 1 af 33
2 English summary In a 2x2 design, organic pigs are fed two levels of protein (norm and 85% of norm) and 0% and 25% lupine. When the level of protein in the feed to organic pigs are lowered to 85% of norm, the lean meat percentage becomes up to 1 percent lower and the intramuscular fat (IMF) rises 0,5 percent. Drip loss, ultimate ph, temperature 24 hours after slaughter, content of pigment and texture for the loin muscle are not affected. The level of skatole in back fat becomes a little lower. The content of saturated fatty acids (SFA) in back fat rises; the content of monounsaturated fatty acids (MUFA) does not change while the content of polyunsaturated fatty acids (PUFA) falls. This means that the iodine value falls from 67 to 65. The eating quality expressed by the sensory profile of fried loin chops is only affected a little. Acidic and metal taste is a little less intensive and sweet taste is a little more intensive. In combination with 25% lupine though, the loins become more tender and juicy. The cooking loss when frying the loin chops becomes 1 percent higher but not if combined with feeding with 25% lupine. When feeding with 25% lupine, the lean meat percentage rises by 1-1,5 percent. The temperature in the loin muscle 24 hours after slaughter is lower - perhaps because of a lower carcase weight. Drip loss ultimate ph, IMF, content of pigment and texture for the loin muscle are not affected. The content of SFA and MUFA in back fat falls while the content of PUFA rises resulting in a rise of iodine value from 63 to 69. The level of skatole in back fat is approx. halved for both gilts and castrates. Even though the levels of skatole are very low, it is recommended to test the effect of lupine feeding of entire male pigs with the purpose of reducing the occurrence of boar taint. Piggy odour and flavour of fried loin chops decreases, but the levels are in both cases very low. The intensity of fried meat odour and flavour rises a little. 2 af 33
3 Indhold SAMMENDRAG... 1 ENGLISH SUMMARY... 2 INDLEDNING OG BAGGRUND... 4 VIDENSYNTESE... 4 FORMÅL... 4 WORK PACKAGE FORMÅL... 5 MATERIALER OG METODER... 5 FORSØGSOMGANGE OG BEHANDLINGER... 5 FODERANALYSE... 5 SO- OG GALTGRISE... 5 SLAGTNING... 6 REGISTRERINGER... 6 STATISTIK... 6 ANALYSE AF FEDTSYRESAMMENSÆTNING... 7 RESULTATER OG DISKUSSION... 7 VÆGT... 7 KØDPROCENT... 8 DRYPTAB... 8 SLUT PH... 8 TEMPERATUR EFTER 24 TIMER... 8 SKATOL... 8 INTRAMUSKULÆRT FEDT (IMF)... 9 FEDTSYRESAMMENSÆTNING DE ENKELTE FEDTSYRER FEDTSYRER I FODERET SENSORISK PROFIL lugt og smag mørhed m.m korrelation mellem tekstur-egenskaber STEGESVIND KONKLUSION REFERENCER BILAG af 33
4 Indledning og baggrund Vidensyntese Formål FØJO gennemførte i 2000 en vidensyntese om økologisk svineproduktion. Resultaterne af dette arbejde viste, at nogle områder vedrørende fodring af økologiske svin har behov for en forskningsmæssig indsats. Endvidere er ønsket om en større selvforsyningsgrad med foder til økologisk husdyrproduktion stigende. Den økologiske svineproduktion har imidlertid under de nuværende forhold begrænsede muligheder for en tilfredsstillende forsyning med velegnede fodermidler. Med henblik på at imødekomme behovet for essentielle næringsstoffer (protein, aminosyrer, vitaminer og mineraler) i svinefoder er der derfor et stort behov for alternative afgrøder og foderingredienser. Behovet omfatter en vurdering af såvel traditionelle som nye alternative fodermidler, der kan have potentiale som økologisk svinefoder. Det overordnede formål med dette projekt, som er støttet af FØJO II, er at frembringe ny viden, der kan anvendes som grundlag for udvikling af en forbedret fodersammensætning og hensigtsmæssige fodringsstrategier til økologisk svineproduktion. Projektet er gennemført i tre Work Packages (delprojekter), der omfatter fodringsforsøg med både søer, fravænnede smågrise og slagtesvin (se tabel 1). Tabel 1. Oversigt over projektets Work Packages (WP) WP Titel Ansvarlig Start Slut - Koordinering og projektledelse Martin Tang Sørensen, DJF 1 Tilstrækkelig forsyning med Jose A. Fernandez, protein, vitaminer og mineraler til DJF søer og slagtesvin 2 Udvikling af fodringsstrategier, som kan forbedre grisenes modstandskraft mod infektionssygdomme i mavetarmkanalen 3 Belysning af sammenhæng mellem foderets sammensætning og slagte- og kødkvalitet Knud Erik Bach Knudsen, DJF Chris Claudi-Magnussen, SF Work Package 3 Denne rapport beskriver resultaterne af Work Package 3 (WP3), som er gennemført som et samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF). 4 af 33
5 Formål Formålet med WP3 er at beskrive kød- og spisekvaliteten ved økologiske svin fodret med to niveauer af protein og to niveauer af lupin. Materialer og metoder Forsøgsomgange og behandlinger Grisene var krydsninger mellem YD-fædre og DLY-mødre ((YD)(DLY)) og blev produceret over fire forsøgsomgange (to sommer- (1 og 3) og to vinteromgange (2 og 4)) på den økologiske forsøgsstation Rugballegård under Forskningscenter Bygholm. Forsøget bestod af fire behandlinger bestående af to niveauer af protein (85% og 100% af norm) og to niveauer af lupin (0% og 25% af samlet foder). Fodersammensætningerne fremgår af tabel 2. Tabel 2. Fodersammensætning for de fire behandlinger for slagtesvin fra 60 til 105 kg levende vægt. Behandling * Protein, % af norm Normal (100%) Lav (85%) Lupin, % af foder Byg, økologisk 35,58 29,30 35,83 28,13 Ærter, økologisk 18, ,00 0 Rapskage, 10,00 10,00 8,00 8,00 Scanola 00 Lupin, økologisk 0 25, ,00 Triticale, økologisk 30,00 30,00 35,00 35,00 Kartoffelprotein 4,08 3,72 2,72 1,86 koncentreret Monocalciumfosfat 0,41 0,20 0,58 0,23 Kalk 1,35 1,20 1,29 1,20 Salt 0,38 0,38 0,38 0,38 >Øko. Pig Vit ,20 0,20 0,20 0,20 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 *) For at undgå misforståelser i forhold til det øvrige projekt betegnes behandlingen med 85% af proteinnorm og 25% lupin som behandling 5. Foderanalyse So- og galtgrise Foderprøver fra forsøgsomgang 4 er analyseret for fedtsyresammensætning af DJF. Resultaterne fremgår af bilag 1. Inden for hver forsøgsomgang og behandling var grisene opstaldet i to stier med 5 sogrise og to stier med 5 galtgrise. Grisene var fordelt på stierne med hensyn til kuld, køn og vægt. Der blev registreret kød- og spisekvalitet på i alt 154 grise (se tabel 3). 5 af 33
6 Tabel 3. Antal grise til undersøgelse af kød- og spisekvalitet Behandling Protein 100% 85% Lupin 0% 25% 0% 25% Galt So I alt Slagtning Registreringer Grisene blev leveret til slagtning på DJF, Forskningscenter Foulum ved en gennemsnitsvægt (levende) på 105 kg. Transporttiden var ca. 1,5 time. (For detaljer henvises til detailplan, SFDokumenter: ). I forbindelse med slagtning blev der registreret levende vægt og slagtevægt. DJF stod for følgende registreringer: Kødprocent (Fat-o-Meter på kold slagtekrop) Skatol i rygspæk (colorimetrisk metode med hangriseudstyret på DC s slagteri i Blans) Dryptab i kam (M. long. dorsi) (Honnikel s posemetode) Slut-pH i kam (M. long. dorsi) (24 timer efter slagtning) Temperatur i kam (M. long. dorsi) (24 timer efter slagtning) SF stod for følgende registreringer: Intramuskulært fedt (IMF) i kam (M. long. dorsi) Konsistens af kam (M. long. dorsi) (Volodkewichkæber 80% kompression) Fedtsyresammensætning i spæk Sensorisk profil af 20 mm tykke koteletter af kam (M. long. dorsi) stegt til 65 C centrumtemperatur. Statistik DJF s registreringer er analyseret med følgende model i proc mixed i SAS: Y = µ + a protein + b lupin + c køn + d forsøgsomgang + g slagtevægt + ab protein*lupin + ac protein*køn + bc lupin*køn + ad protein*forsøgsomgang + bd lupin*forsøgsomgang + cd køn*forsøgsomgang + e error RANDOM df forsøgsomgang*kuld Kovarianten slagtevægt tages ud af modellen hvis den ikke er signifikant (p<0,05) eller kan begrundes logisk. Skatoldata blev analyseret både transformeret logaritmisk og utransformeret. 6 af 33
7 SF s registreringer bortset fra sensorisk profil er analyseret med følgende model i proc mixed i SAS: Y = µ + a protein + b lupin + c køn + d forsøgsomgang + g slagtevægt + ab protein*lupin + ac protein*køn + bc lupin*køn + ad protein*forsøgsomgang + bd lupin*forsøgsomgang + cd køn*forsøgsomgang + e error RANDOM df forsøgsomgang*kuld Den sensoriske profilering er gennemført i to omgange med forsøgsomgang 1 og 2 sammen samt 3 og 4 sammen. Data er analyseret med følgende model i proc mixed i SAS: Y = µ + a protein + b lupin + c køn + d forsøgsomgang + g slagtevægt + ab protein*lupin + ac protein*køn + bc lupin*køn + ad protein*forsøgsomgang + bd lupin*forsøgsomgang + cd køn*forsøgsomgang + e error RANDOM df forsøgsomgang*kuld h dommer hi dommer*sensorikomgang For hver enkelt analyseret Y-variabel fjernes ikke-signifikante x- variable bagfra i modellen startende med vekselvirkningerne. a protein + b lupin + c køn bevares altid i modellerne og lsmeans beregnes for disse og øvrige signifikante x-variable. Random-variable bevares altid i modellerne. Analyse af fedtsyresammensætning Den kemiske analyse af fedtsyresammensætning er desværre gennemført med to ikke helt ens procedurer. Den første er anvendt til prøverne fra første forsøgsomgang, mens den anden er anvendt til prøverne fra de øvrige tre forsøgsomgange. Den første procedure var ikke alt for pålidelig på grund af indkøringsvanskeligheder. I de tilfælde hvor forsøgsomgang vekselvirker med en af de øvrige hovedvirkninger, er data derfor analyseret både samlet og forsøgsomgang 1 for sig og forsøgsomgang 2, 3 og 4 sammen. Resultater og diskussion Resultaterne af DJF s registreringer fremgår af bilag 2 og 3. Vægt Der er signifikant forskel i både levende vægt og slagtevægt for de to niveauer af lupin. Grise fodret med 25% lupin har lavere levende vægt og slagtevægt end grise fodret med 0% lupin. Der var ingen forskel i vægt på de to niveauer af protein. Svinene havde ikke samme levende vægt og slagtevægt i de fire forsøgsomgange, idet grisene var tungere i forsøgsomgang 3. Tabel 4 viser en lidt anderledes præsentation af slagtevægten. Forskellen i slagtevægt mellem de to lupinniveauer og mellem de fire forsøgsomgange er med til at støtte, at slagtevægten inkluderes i den statistiske analyse som kovariant for at fjerne forskelle i slagtevægt, men kun hvis der er logisk begrundelse herfor. 7 af 33
8 Tabel 4. Slagtevægt i kg (lsmeans). Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% 0% 25% Galt So ,9 80,5 82,9 a 78,5 b 80,2 81,2 78,2 a 80,3 a 84,3 b 80,0 a Grisene er så vidt muligt søgt slagtet ved samme slagtevægt. Af praktiske grunde har det ikke helt kunnet lade sig gøre. Der søges korrigeret for vægtforskelle i de anvendte statistiske modeller. Der henvises i øvrigt til WP1. Kødprocent Grise fodret med 25% lupin har højere kødprocent end grise fodret med 0% lupin uanset protein niveau (bilag 2). Grise fodret med 100% protein har lidt højere kødprocent end grise fodret med 85% af norm. Der er korrigeret for forskelle i slagtevægt mellem grise i den statistiske model. Galtgrise har signifikant lavere kødprocent på 59,0% mod sogrisenes 60,0%. Der er ingen vekselvirkninger. Dryptab Slut ph Der er tendens til højere dryptab ved lavt proteinniveau (p<0,1). Der er ikke effekt af lupinniveau. Dryptabet er højere i de to sommeromgange end i de to vinteromgange. Der er ikke effekt af hverken protein- eller lupinniveau på kammens slut-ph. Til gengæld er slut-ph ikke den samme i de fire forsøgsomgange (se tabel 5). Tabel 5. Slut-pH (lsmeans). Forsøgsomgang ph slut 1 5,53 2 5,48 3 5,46 4 5,64 Temperatur efter 24 timer Skatol Temperaturen i kam 24 timer efter slagtning er lidt lavere ved fodring med 25% lupin end ved 0% lupin, mens der ikke er effekt af proteinniveau. Der er signifikant forskel på de fire forsøgsomgange, idet forsøgsomgang 3 med den højere slagtevægt har højere temperatur i kammen og der er samtidig konstateret vekselvirkning mellem lupinniveau og forsøgsomgang (se bilag 3a). Der er ikke forskel på de to køn. Grise fodret med 25% lupin har ca. halvt så meget skatol i spæk som grise fodret uden lupin, og grise fodret med 85% protein har lidt lavere skatol i spæk end grise fodret med 100% protein (det sidste 8 af 33
9 findes kun ved logaritmisk transformerede data). Der er ikke forskel på so- og galtgrise. Det lavere indhold af skatol i spæk ved fodring med lupin var forventet selvom skatolniveauet allerede er forventeligt lavt hos kontrolgrisene (galte og sogrise) uden lupinfodring (Jensen & Jensen 1998). Derimod var forskellen mellem de to proteinniveauer ikke ventet (Mortensen et al., 1989; Mortensen, 1990) og forskellen, der er ganske marginal, er da også kun signifikant med logaritmiske skatoldata og uden praktisk betydning. Som ventet er der ikke forskel mellem de to køn (Hansen et al, 1995; Mortensen, 1990; Mortensen et al., 1989). Der er imidlertid signifikant vekselvirkning mellem køn og forsøgsomgang (se bilag 3b). Årsagen til denne vekselvirkning er tre galtgrise i forsøgsomgang 3, som har højt skatolindhold i spækket (0,33, 0,35 og 0,62 ppm). Gibis et al., (1998) konstaterede også højt skatolniveau i spæk hos nogle galtgrise uden at give en forklaring herpå. De to af de tre galtgrise var sandsynligvis stærkt tilsvinede med fæces og urin lige før slagtning på grund af varmt vejr kombineret med deres høje slagtevægt og meget tykke rygspæk (lave kødprocenter). I sådanne tilfælde passerer skatol og indol gennem huden i grisenes bugregion, og det fører til højere skatol- og indolkoncentrationer i rygspækket og dermed højere værdier af skatol målt med den colorimetriske metode (skatol+1/4 indol) (Hansen, Larsen & Hansen-Møller, 1995; Mortensen & Sørensen, 1984). Desuden fik de ikke lupin. Den 3. galtgris fik lupin i foderblandingen, og der er ikke nogen umiddelbar god grund til, at den skulle have et højt skatolniveau med mindre den stærkt undervægtige gris har haft en leversygdom, som kan have reduceret dens evne til at nedbryde skatol. Har den samtidig ædt dårligt før slagtning, har den heller ikke fået ret meget lupin. Den nævnte vekselvirkning er derfor af mindre betydning, og da der ikke er vekselvirkning mellem protein- og lupinniveau, så kan det forventes, at fodring med 25% lupin vil sænke skatolinholdet i rygspæk uanset de øvrige foderkomponenter. Dette kan være et vigtigt resultat, da økologiske svineproducenter sandsynligvis vil blive de første, som via lovgivning tvinges til at undlade kastration af hangrise af hensyn til dyrevelfærden. Resultatet skal selvfølgelig bekræftes ved et forsøg med ukastrerede hangrise, men det forventes, at hangrise fodret med lupin vil få skatolindholdet i rygspæk halveret. Det forventes også at betyde, at relativt få hangrise stadig vil have skatoltal over frasorteringsgrænsen på 0,25 ppm. Intramuskulært fedt (IMF) Fodring med 85% protein medfører 0,5% højere indhold af IMF i kam sammenlignet med 100% protein (figur 1). Det er normalt, at lavere kødprocent medfører højere indhold af IMF. Fodring med lupin påvirker ikke IMF. Galtgrisene har højere IMF end sogrisene, hvilket er helt normalt. 9 af 33
10 2,5 a b a b 2,0 % 1,5 1,0 0,5 0,0 85% 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Figur 1. Intramuskulært fedt (IMF) i kam (lsmeans). Indholdet af pigment i kammusklen er ikke påvirket af hverken protein- eller lupinniveau (figur 2). Der er heller ikke signifikant forskel på de to køn. 25,0 20,0 % 15,0 10,0 5,0 0,0 85% 100% 0% 25% Galt So Figur 2. Pigment i kam (lsmeans). Protein Lupin Køn Konsistensen af kammusklen er heller ikke påvirket af protein- og lupinniveau eller af køn (figur 3). Konsistensen er imidlertid generelt lavere i 3. forsøgomgang end i de tre øvrige omgange. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette. 10 af 33
11 Newton a a b a 85% 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 3. Konsistens kam (lsmeans). Fedtsyresammensætning Som nævnt er analysen af fedtsyresammensætning i spæk noget usikker for forsøgsomgang 1. For det samlede indhold af henholdsvis mættede, monoumættede og flerumættede fedtsyrer er der dog ingen vekselvirkninger med forsøgsomgang (og heller ikke andre vekselvirkninger) og forsøgsomgang 1 skiller sig heller ikke markant ud fra de øvrige forsøgsomgange selvom forsøgsomgang 1 har større andel af monoumættede fedtsyrer (figur 4, 5 og 6 samt bilag 3). For jodtallet (figur 7), som er et samlet udtryk for fedtets umættethed, er der dog en svag vekselvirkning (p=0,03) mellem forsøgsomgang og lupinniveau, idet forskellen mellem 0% og 25% lupin er mindre i forsøgsomgang 1 (3,4%) end i de tre øvrige forsøgsomgange (6,0%, 6,2% og 7,2%). I alle fire forsøgsomgange er forskellen mellem 0% og 25% lupin signifikant (p<0,0001) og fodring med 25% lupin medfører i alle forsøgsomgange højere jodtal end fodring uden lupin. (I figur 7 er der set bort fra vekselvirkningen). Generelt er de fire forsøgsomgange ikke ens med hensyn til fedtsyresammensætning i spæk. Selvom det ikke kan udelukkes, at noget af forskellen skyldes analysemetoden, så er det også muligt, at varierende fedtsyresammensætning i foderet kan have haft en vis betydning. Som nævnt er der kun gennemført analyse af foderets fedtsyresammensætning for forsøgsomgang af 33
12 50 40 a b a b a b a ab bc c 30 % % 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 4. Mættede fedtsyrer i spæk (lsmeans). 50 a b c b a a % 100% 0% 25% Galt So % Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 5. Monoumættede fedtsyrer i spæk (lsmeans) % 100% 0% 25% Galt So % a b a b a b a b b a Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 6. Flerumættede fedtsyrer i spæk (lsmeans). 12 af 33
13 a b a b a b a c b b 85% 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 7. Jodtal i spæk (lsmeans). (Der er en svag vekselvirkning (p=0,03) mellem forsøgsomgang og lupin, idet forskellen mellem 0% og 25% lupin er mindre i forsøgsomgang 1 (3,4%) end i de tre øvrige forsøgsomgange (6,0%, 6,2% og 7,2%). I alle fire forsøgsomgange er forskellen mellem 0% og 25% lupin signifikant (p<0,0001). Af hensyn til overskueligheden er vekselvirkningen ikke medtaget i figuren). Fodring med 85% protein medfører en lidt større andel af mættede fedtsyrer og en lidt mindre andel af flerumættede fedtsyrer, mens andelen af monoumættede fedtsyrer ikke er anderledes end ved fodring med 100% protein. Samlet betyder det et noget lavere jodtal. Det er dog næppe proteinniveauet i sig selv, som har påvirket fedtsyresammensætningen, men snarere det aktuelle valg af foderkilder og dermed fedtsyresammensætningen i foderet. Den lidt lavere kødprocent ved fodring med 85% protein kan være medvirkende årsag til det mere mættede fedt, men igen har foderets fedtsyresammensætning sikkert langt større betydning. Fodring med 25% lupin medfører 2,5% lavere andel af mættede fedtsyrer, 2% lavere andel af monoumættede fedtsyrer og 4,5% højere andel af flerumættede fedtsyrer i spæk sammenlignet med fodring uden lupin. Samlet betyder det, at jodtallet stiger fra 63,3 til 69,0. En gammel tommelfingerregel siger, at så længe jodtallet er under 70, skulle der ikke være problemer med den teknologiske produktkvalitet. Det er dog usikkert, om den regel stadig gælder med nutidens grise og produkter. I det igangværende projekt Nye foderfedtkilder til svin undersøges blandt andet dette forhold (samarbejdsprojekt mellem Slagteriernes Forskningsinstitut, Landsudvalget for Svin, Danmarks JordbrugsForskning, KVL og Stryhn s). Som det er tilfældet med proteinniveauet, medfører valget af lupin på bekostning af andre foderkilder en ændret fedtsyresammensætning i foderet i dette tilfælde sandsynligvis mere umættet fedt i foderet hvilket afspejler sig i fedtsyresammensætningen i grisen (se nedenfor). 13 af 33
14 De enkelte fedtsyrer Forekomsten af de enkelte fedtsyrer i spækket fremgår af bilag 5. (For fedtsyreanalysemetoden er kvantificeringsgrænsen 0,2%. Resultater under denne grænse er sat til 0%.) Følgende kan fremhæves: Palmitinsyre (C16:0) og stearinsyre (C18:0) er lidt større ved 85% protein og noget mindre ved 25% lupin. Oliesyre (C18:1) er lavere ved 25% lupin. Linolsyre (C18:2) er lidt lavere ved 85% protein og er næsten 4% højere ved 25% lupin. Linolensyre (C18:3) er lidt lavere ved 85% protein og lidt højere ved 25% lupin. (Forsøgsomgang 1 adskiller sig fra de øvrige forsøgsomgange ved ikke at vise nogen effekter. Det skyldes, at linolensyre er meget usikkert bestemt for forsøgsomgang 1. Forsøgsomgang 1 er derfor ikke medtaget i bilag 4). Fedtsyrerne palmitinsyre (C16:0), stearinsyre (C18:0), oliesyre (C18:1) og linolsyre (C18:2) varierer en del fra forsøgsomgang til forsøgsomgang. Der er ikke tale om en årstidsvariation, hvor sommer adskiller sig fra vinter. En del fedtsyrer er kun påvist i nogle få svin, mens de ikke findes (i målbare mængder) i de øvrige svin. Der kan dog være forskel på frekvensen af svin, hvor fedtsyren er påvist mellem de to niveauer af henholdsvis protein og lupin. Figur 8 viser et eksempel på dette, hvor arachidonsyre (C20:4) forekommer oftere hos svin fodret med 25% lupin. 14 af 33
15 Figur 8. Frekvensfordeling af arachidonsyre (C20:4) i spæk fordelt på de to niveauer af protein og to niveauer af lupin i foderet. Fedtsyrer i foderet Foderanalysen (bilag 1) viser højere indhold af den mættede fedtsyre palmitinsyre (C16:0 ) i foderet med lavt (85%) proteinindhold og det samme ses i grisenes spæk. Det kunne derfor være en del af forklaringen på det lavere jodtal ved 85% protein. Indholdet af den umættede fedtsyre oliesyre (C18:1) er lavere i foderet med 85% protein, men det genfindes ikke i grisenes spæk. Indholdet af linolsyre (C18:2) er højere, men det genfindes heller ikke i grisenes spæk - tværtimod. Med hensyn til lupin er indholdet af palmitinsyre (C16:0) lavere i foderet med 25% lupin (bilag 1) hvilket genfindes i grisenes spæk. Indholdet af stearinsyre (C18:0) er højere i foderet med 25% lupin, men det er lavere i grisenes spæk. Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem indholdet af linolsyre (C18:2) og linolensyre (C18:3) i foder og spæk, når foder med og uden lupin sammenlignes. Sensorisk profil Den sensoriske profil af stegte koteletter fremgår af bilag 6. Der ses en række vekselvirkninger mellem proteinniveau, lupinniveau, køn og forsøgsomgang. Vekselvirkningerne med forsøgsomgang ser ikke entydigt ud til at skyldes, at den sensoriske analyse er gennemført i to sensorikomgange, hvilket i øvrigt heller ikke kan endeligt beeller afkræftes, da det jo er forskellige grise, der indgår i de to sensorikomgange (konfundering mellem sensorikomgang og grise). - lugt og smag Det er særligt interessant, at fodring med 25% lupin medfører mere kødlugt og -smag og mindre griselugt og -smag. Selvom der for kødsmag og grisesmag er vekselvirkning med forsøgsomgang, så er tendensen stort set den samme i alle forsøgsomgange. Figur 9 viser de fire nævnte egenskaber. I figuren er der set bort veksel- 15 af 33
16 virkningerne med forsøgsomgang a b a b a b a b Kødlugt Griselugt Kødsmag Grisesmag Lupin 0% Lupin 25% Figur 9. Sensorisk profil af stegte koteletter. Betydning af lupinniveau for kødlugt, kødsmag, griselugt og grisesmag (lsmeans). Skala Der er set bort fra vekselvirkninger med forsøgsomgang, da tendenserne er de samme. Som tidligere omtalt medfører fordring med lupin ændringer i blandt andet skatol i spæk og fedtsyresammensætning i spæk. Det kan ikke påvises om skatol og/eller fedtsyresammensætning er skyld i ændringerne i de sensoriske egenskaber eller om det skyldes noget helt tredje, som ikke er målt i dette forsøg. Opfattelsen af skatol afhænger af koncentrationen. Ved høje koncentrationer virker det ubehagelig på mange mennesker (hangriselugt), mens det ved meget lave koncentrationer har en sødlig lugt og virker som duftforstærker (anvendes i parfume). Det er fristende at tro, at skatol i normale koncentrationer i kød- og spæk for so- og galtgrise opfattes som svag griselugt/-smag og har en vis maskerende effekt på kødlugt/- smag, mens det ved lavere koncentrationer ikke hæmmer eller måske ligefrem virker som forstærker af kødlugt/-smag. Sammenlignes de fire lugt- og smagsegenskaber med skatolindholdet i spæk (bilag 8 og 9) ses der ikke nogen tydelig sammenhæng (hverken lineær eller U-formet). Der er en vis positiv korrelation mellem skatol ln(skatol) og griselugt og -smag (Pearson korrelationskoefficient 0,3 i begge tilfælde (p<0,0001), mens der ikke er signifikant korrelation mellem skatol og kødlugt og -smag. Ser man bort fra de tre galtgrise med højt skatolindhold i spækket, falder korrelationen mellem skatol og griselugt og -smag noget, og der ses en vis negativ korrelation mellem skatol og kødsmag (Pearson korrelationskoefficient -0,2 (p=0,008). 16 af 33
17 Hypotesen om, at skatol påvirker de fire lugt- og smagsegenskaber, kan hverken be- eller afkræftes med dette forsøgs data - ikke mindst fordi andre aromastoffer, som ikke er målt her, også kan have indflydelse. Fodring med lupin påvirker endvidere i mindre grad sødlig lugt (højere, men kun for sogrise), syrlig smag (lavere) og metalsmag (lavere). For effekten af proteinniveau er der i et enkelt tilfælde vekselvirkning med køn. Galtgrisene har lidt mindre griselugt ved 85% protein, mens der ikke er forskel for sogrisene. Herudover medfører 85% protein lidt mindre syrlig smag og metalsmag og lidt mere sødlig smag. - mørhed m.m. For teksturegenskaberne er der - udover de tidligere omtalte vekselvirkninger med forsøgsomgang - vekselvirkning mellem protein- og lupinniveau for egenskaberne mørhed, hårdhed ved første bid og saftighed (figur 10) b a a b a b b a Protein 85% Protein 100% 0% Lupin 25% Lupin 0% Lupin 25% Lupin 0% Lupin 25% Lupin Mørhed Hådhed ved 1. bid Saftighed Figur 10. Sensorisk profil af stegte koteletter. Betydning af protein- og lupinniveau for mørhed, hårdhed ved første bid og saftighed (lsmeans). Skala For mørhed og hårdhed ved første bid er der kun effekt af proteinniveau ved 25% lupin - eller sagt på en anden måde: Ved fodring med 85% protein og 25% lupin fås mere mørt kød end ved de øvrige tre kombinationer. For saftighed medfører 85% protein mindre saftigt kød, hvis der ikke fodres med lupin. Hvis der fodres med lupin er effekten af proteinniveau lige modsat - 85% protein medfører mere saftigt kød. 17 af 33
18 Vekselvirkningerne mellem protein- og lupinniveau for teksturegenskaberne er vanskelige at forklare, da der ikke er påvist tilsvarende vekselvirkning for andre registrerede egenskaber. For egenskaberne mørhed og hårdhed ved første bid er der desuden vekselvirkning mellem lupin og køn. Fodring med lupin medfører mere mørt kød, men kun for galtgrisene ligesom hårdheden ved første bid er mindre (figur 11). Også her er der set bort fra vekselvirkning med forsøgsomgang (se bilag 6) a b Galt So Galt So Mørhed Hårdhed ved 1. bid Lupin 0% Lupin 25% Figur 11. Sensorisk profil af stegte koteletter. Betydning af lupinniveau for mørhed og hårdhed ved første bid (lsmeans). Skala a Også egenskaberne trevler ved tygning og tyggetid er kun påvirket af lupinfodring for galtgrisenes vedkommende, hvor kødet opfattes mindre trevlet og har kortere tyggetid ved lupinfodring. Det er svært at forklare, hvorfor fodring med lupin medfører større mørhed for galtgrise, men ikke for sogrise. Galtgrise har højere IMF, men fodring med lupin har ikke betydning for IMF (se figur 1), som ellers vides at påvirke mørhedsindtrykket. Vekselvirkningen mellem lupinniveau og køn kan heller ikke genfindes i den instrumentelt målte konsistens (se figur 3), men der er dog en svag tendens til lavere konsistens ved fodring med lupin (svarende til højere mørhed). b - korrelation mellem tekstur-egenskaber Mørhed og hårdhed ved første bid er meget højt korrelerede. Ser man på enkeltdommerniveau er Pearson Correlation Coefficient -0,77 (p<0,0001), og regnes der på gennemsnit over dommere er Pearson Correlation Coefficient -0,95 (p<0,0001). Se tabel 6 og af 33
19 De to egenskaber er også korreleret med trevler ved tygning og tyggetid (tabel 6 og 7). Tabel 6. Sensorisk profil af stegte koteletter. Korrelation mellem mørhed, hårdhed ved første bid, trevler og tyggetid. Beregnet på enkeltdommerniveau. Pearson Correlation Coefficient. I alle tilfælde er p<0,0001. Hårdhed Trevler Tyggetid Mørhed -0,77-0,37-0,56 Hårdhed 0,40 0,57 Trevler 0,49 Tabel 7. Sensorisk profil af stegte koteletter. Korrelation mellem mørhed, hårdhed ved første bid, trevler og tyggetid. Beregnet på gennemsnit af dommere. Pearson Correlation Coefficient. I alle tilfælde er p<0,0001. Hårdhed Trevler Tyggetid Mørhed -0,95-0,83-0,96 Hårdhed 0,80 0,92 Trevler 0,82 De tre egenskaber udtrykker således i stort omfang den samme variation i datamaterialet. Stegesvind I forbindelse med den sensoriske profilering er der registreret stegesvin for de stegte koteletter. For stegesvindet er der stort set alle tænkelige vekselvirkninger - mellem protein og lupin, protein og køn, lupin og køn, lupin og forsøgsomgang, køn og forsøgsomgang og minsandten også tre-faktor-vekselvirkning mellem protein, lupin og køn. Se bilag 7. Bortset fra at forsøgsomgang 3 ser ud til at have lavere stegesvind end de øvrige forsøgsomgange, er alle forskelle relativt små og det overlades derfor til den særligt interesserede læser at forsøge sig med en tolkning af de mange vekselvirkninger! 19 af 33
20 Konklusion Nedsættelse af proteinindholdet til 85% af norm for økologiske slagtesvin har tilsyneladende ikke den store betydning for kød- og spisekvaliteten. Effekten på fedtsyresammensætningen skyldes næppe den lavere proteintildeling til grisene, men snarere den ændrede fedtsyresammensætning i foderet, som følger med den ændrede fodersammensætning. Den højere kødprocent ved fodring med 25% lupin skyldes muligvis en lavere tilvækst, hvilket er helt normalt. I øvrigt er den mest interessante effekt, at skatolindholdet i spæk falder. Det har ingen praktisk betydning for so- og galtgrise. Men hvis noget tilsvarende gælder for hangrise med meget højere niveauer af skatol, kunne det have positive konsekvenser for forekomsten af hangriselugt ved kød fra ukastrerede hangrise. Generelt er det vigtigt at huske, at når der fjernes protein eller tilføjes lupin til foderet, så er der noget andet, der bliver mere eller mindre af, og at disse ændringer kan være medvirkende til de påviste effekter. Afklaring af dette vil kræve en nærmere statistisk analyse af sammenhængen mellem kød- og spisekvalitet og fodersammensætning, hvor ikke kun fedtsyresammensætning er analyseret. 20 af 33
21 Referencer Hansen, L. L., A. E. Larsen, and J. Hansen-Møller Influence of keeping pigs heavily fouled with faeces plus urine on skatole and indole concentration (boar taint) in subcutaneous fat. Acta Agriculturae Scandinavica 45: Jensen, B. B. and M. T. Jensen Microbial production of skatole in the digestive tract of entire male pigs. (Chapter 3) In: W. Klinth Jensen. (Editor) Skatole and boar taint. ISBN Danish Meat Research Institute, Roskilde, Denmark, In. Mortensen, A. B A method of detecting obnoxious taint such as boar taint in individual animal bodies, preferably carcasses or parts thereof. PCT International Patent Application, International. Ref Type: Patent. Mortensen, A.B. and Sørensen, S.E Relationship between boar taint and skatole determined with a new analysis method. Proceedings of the thirtieth European meeting of meat research workers, Bristol, pp Mortensen, H. P The influence of breed, energy and protein in the feed on skatole content in female pigs, castrates and entire male pigs. Proceedings EAAP-working group, Spain Livest. Prod. Sci. 26: Mortensen, H. P., C. Bejerholm, P. Barton, and O. K. Pedersen Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på kød- og spækkvaliteten hos han-, galt- og sogrise. Report no Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde af 33
22 BILAG Bilag 1. Fedtsyresammensætning i slagtesvinefoder anvendt fra kg levende vægt (procent af samlet mængde fedtsyre, gennemsnit af dobbeltbestemmelse). Behandling Protein, % af norm Normal (100%) Lav (85%) Lupin, % af foder C12:0 0,0 0,0 0,0 0,0 C13:0 0,0 0,0 0,1 0,0 C14:0 0,2 0,2 0,2 0,2 C15:0 0,1 0,1 0,1 0,1 C16:0 17,8 16,9 19,1 17,4 C16:1 0,6 0,5 0,5 0,4 C18:0 2,6 3,7 2,4 3,6 C18:1 36,8 37,4 33,3 34,9 C18:2 32,8 31,9 35,2 34,5 C18:3w6 0,1 0,1 0,1 0,0 C18:3w3 5,1 4,7 4,9 4,8 C18:4 0,1 0,0 0,1 0,0 C20:0 0,5 0,6 0,5 0,6 C20:1 1,2 1,2 1,3 1,0 C20:2 0,3 0,3 0,3 0,2 C20:5 0,2 0,1 0,2 0,1 C22:0 0,5 1,0 0,5 1,0 C22:1w11 0,1 0,2 0,2 0,1 C22:1w9 0,5 0,4 0,5 0,4 C24:0 0,3 0,4 0,3 0,4 C22:6w3 0,0 0,0 0,0 0,0 C24:1 0,1 0,2 0,2 0,1 22 af 33
23 Bilag 2. Effekt af protein- og lupinniveau på levende vægt, slagtevægt, kødprocent, slut-ph, temperatur efter 24 timer og skatol i rygspæk Behandling Proteinniveau 100% 85% Lupinniveau 0% 25% 0% 25% Levende vægt, kg s.e. Slagtevægt, kg s.e. Kødprocent s.e. Dryptab, % s.e. Slut-pH i M. long. dorsi s.e. Temperatur 24h i M. long. dorsi s.e. Skatol i rygspæk, ppm s.e. Skatol i rygspæk 1, ppm s.e , , *): P<0.05; **) : P<0.01;***): P<0.001; NS = ikke signifikant. 1) Statistisk foretaget på logaritmisk transformerede data. 2) Større dryptab i de to summeromgange. 3) Vekselvirkning lupin*forsøgsomgang (P<0.001) (se bilag 2a). 4) Vekselvirkning køn*forsøgsomgang (P<0.01) (se bilag 2b) , , Forskel mellem protein niveauer Forskel mellem lupin niveauer Forskel mellem køn Forskel mellem forsøgsomgange Vekselvirkning protein* lupin NS ** NS * NS NS *** NS * NS ** *** *** NS NS (*) NS NS *** 2 NS NS NS NS *** NS NS * NS *** 3 NS NS *** NS (*) 4 NS ** *** NS (*) 4 NS 23 af 33
24 Bilag 3a. Vekselvirkning lupin*forsøgsomgang for sluttemperatur i kam ( P<0.01) Forsøgsomgang Lupin % 0 s.e. 25 s.e. 1 sommer 4, , vinter 4, , sommer 1) Den højere 24 timers temperatur i tredje forsøgsomgang kunne måske tænkes at skyldes højere slagtevægt. Derimod er det vanskeligt at give en forklaring på vekselvirkningen? 6, , vinter 3, , Bilag 3b. Vekselvirkning køn*forsøgsomgang for skatol in rygspæk (ppm)( P<0.01) Forsøgsomgang Sex: Galtgrise s.e. Sogrise s.e. 1 sommer vinter Sommer 1) To af de tre galtgrise med højt skatolindhold i rygspæk, og som ikke fik lupiner, var sandsynligvis stærkt tilsvinede med fæces lige før slagtning på grund af varmt vejr. De to grise med vægte på 110,5 og 118,0 kg ved stikning og lave kødprocenter på 57,6 og 57,7 havde sikkert ekstra behov for at rulle sig i en blanding af fæces og urin for at blive kølet af. (Forsøgsassistenten på Rugballegård har oplyst, at nogle af grisene ved den første slagtedag havde været stærkt tilsvinede mandag morgen ved afhentningen af grisene, og at nogle af grisenes stier også havde været meget tilsvinede mandag morgen efter en meget varm nat. Den tredje galtgris med usædvanligt højt skatoltal (0,33 PPM) blev fodret med lupiner og blev leveret ved den sidste af de 3 leveringer til slagteriet og var stærkt undervægtig (77,2 kg ved stikning), hvorfor grisen må have fejlet noget undervejs. Jeg har i et andet forsøg konstateret et midlertidigt højt skatolniveau i blodplasma hos en gris, som var under antibiotika vinter af 33
25 Bilag 4. Fedtsyresammensætning i spæk. Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Mættede 40,5 39,1 *** 41,1 38,5 *** 40,6 39,0 *** 37,9 a 39,3 ab 40,8 bc 41,2 c ** Monoumættede 45,6 45,9 ns 46,7 44,7 *** 45,5 45,9 ns 48,0 c 46,3 b 43,9 a 44,7 a *** Flerumættede 13,6 14,7 *** 11,9 16,4 *** 13,6 14,7 *** 13,6 a 14,5 b 15,2 b 13,4 a *** Jodtal 65,0 67,3 *** 63,3 69,0 *** 64,8 67,4 *** 59,5 a 70,6 c 68,2 b 66,2 b *** 25 af 33
26 Bilag 5. Andel af de enkelte fedtsyrer i spæk (%) (1/2). Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p C8:0 Octansyre,% ("Caprylinsyre") 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C10:0 Caprinsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C12:0 Laurinsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C13:0 Tridecansyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C14:0 Myristinsyre,% 1,3 1,3 ns 1,3 1,2 ns 1,3 1,2 ns C14:1T Trans-tetradecensyre, % 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C14:1 Myristolsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C15:0 Pentadecansyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C16:0 Palmitinsyre,% 24,3 23,6 *** 24,8 23,1 *** 24,4 23,6 *** 23,2 a 24,0 b 24,2 b 24,6 b ** C16:1T Trans-hexadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C16:1 Palmitolsyre,% 2,0 2,0 ns 2,1 1,9 *** 2,0 2,0 ns 2,5 c 2,0 b 1,7 a 1,8 a *** C17:0 Margarinsyre,% 0,4 0,4 ns 0,3 0,4 ns 0,4 0,3 ns C17:1 Heptadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C18:0 Stearinsyre,% 14,2 13,6 ** 14,4 13,4 *** 14,2 13,6 ** 12,7 a 13,2 a 14,9 b 14,7 b ** C18:1T Trans-octadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C18:1 Oliesyre,% 42,1 42,3 ns 43,2 41,2 *** 42,0 42,5 * 42,2 ab 43,4 b 41,3 a 41,9 ab * C18:2TT-9,12 Octadecadiensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C18:2 Linolsyre,% 11,1 11,8 *** 9,6 13,3 *** 11,0 11,9 *** 11,9 c 11,2 ab 11,9 bc 10,8 a * C18:3 Linolensyre,% 1,7 2,0 *** 1,6 2,1 *** 1,8 1,9 *** n.a. 1,8 ab 2,0 b 1,7 a * C19:0 Nonadecansyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C19:1T-10 Transnonadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 26 af 33
27 Bilag 5. Andel af de enkelte fedtsyrer i spæk (%) (2/2). Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p C20:0 Arachinsyre,% 0,3 0,3 ns 0,3 0,3 ns 0,3 0,3 ns n.a. C20:1T-11 Eicosensyre,% ("Gadoleinsyre") 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C20:1 Gadoleinsyre,% Forsøgsomgang 1 2,8 3,1 *** 2,7 3,2 *** 2,9 3,0 ns Forsøgsomgang 2, 3 og 4 0,9 0,9 ns 0,9 0,9 ns 0,9 0,9 ns C20:2 Eicosadiensyre,% 0,5 0,5 ** 0,4 0,6 *** 0,5 0,5 ** C20:3 Eicosatriensyre,% 0,3 0,4 *** 0,3 0,4 *** 0,3 0,3 ns C20:4 Arachidonsyre,% <0,2 <0,2 ns <0,2 <0,2 ns <0,2 <0,2 ns C20:5 Timnodonsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:0 Behensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:1T-13 Trans-docosensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:1 Erukasyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:2 Docosadiensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:4 Docosatetraensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C24:0 Tetracosansyre,% ("Lignocerinsyre") 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C24:1 Nervonsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:5 Clupanodonsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:6 Docosahexaensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 27 af 33
28 Bilag 6. Sensorisk profil af koteletter (1/3) Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Kødlugt 8,5 8,5 ns 8,4 8,7 ** 8,4 8,6 * Griselugt 1,2 1,2 ns 1,4 1,1 ** 1,3 1,2 ns 1,0 1,0 1,2 1,6 ns Galt 1,1 1,4 * So 1,3 1,0 ns 1. omg 1,0 1,0 ns 1,0 1,0 ns 2. omg 1,2 0,8 * 1,0 1,1 ns 3. omg 1,0 1,4 * 1,5 0,9 ** 4. omg 1,5 1,7 ns 1,5 1,6 ns Sødlig lugt 2,1 2,1 ns 2,1 2,1 ns Galt 2,1 2,0 ns So 2,0 2,3 * Syrlig lugt 3,1 3,1 ns 3,2 3,1 ns Metal lugt 1,5 1,5 ns 1,6 1,6 ns Kødsmag 8,2 8,1 ns 7,9 8,4 *** 1. omg 7,9 8,2 ns 2. omg 8,0 8,8 *** 3. omg 8,0 8,2 ns 4. omg 7,7 8,3 * Grisesmag 1,1 1,2 ns 1,3 0,9 ** 1,2 1,1 ns 1,0 0,8 1,1 1,6 ns 1. omg 1,2 0,7 ** 0,9 1,0 ns 2. omg 1,0 0,5 ** 0,7 0,8 ns 3. omg 1,0 1,2 ns 1,5 0,8 ** 4. omg 1,8 1,3 * 1,6 1,6 ns Syrlig smag 5,4 5,7 ** 5,7 5,4 * 5,4 5,7 *** Metalsmag 2,8 3,2 ** 3,2 2,9 * 2,9 3,2 ns Eftersmag 5,6 5,6 ns 5,6 5,7 ns 5,6 5,7 ns 6,0 5,3 n.a. n.a. *** Sødlig smag 1,7 1,5 * 1,6 1,7 ns 1,8 1,5 * 28 af 33
29 Bilag 6. Sensorisk profil af koteletter (2/3) Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Mørhed 9,5 9,0 ns 9,1 9,4 ns 9,4 9,1 ns 10,0 9,3 9,5 8,2 ns 0% Lupin 9,1 9,1 ns 25% Lupin 9,8 9,0 *** Galt 9,0 9,7 *** So 9,2 9,1 ns 1. omg 10,2 9,8 ns 10,4 9,6 ** 2. omg 9,6 9,0 * 8,7 9,8 *** 3. omg 9,3 9,7 ns 9,3 9,8 * 4. omg 8,8 7,6 *** 8,0 8,4 ns 1. sensorikomgang - - ns - - ns 2. sensorikomgang - - ns - - ns Hårdhed 1. bid 5,3 5,7 ns 5,6 5,4 ns 5,4 5,6 ns 5,0 5,6 5,1 6,3 ns 0% Lupin 5,6 5,6 ns 25% Lupin 5,1 5,7 *** Galt 5,7 5,1 *** So 5,6 5,7 ns 1. omg 4,8 5,2 ns 4,6 5,3 * 2. omg 5,4 5,8 ns 6,1 5,1 *** 3. omg 5,4 4,8 * 5,2 5,0 ns 4. omg 5,8 6,9 *** 6,6 6,0 * Saftighed 8,4 8,2 ns 8,2 8,4 ns 8,4 8,2 ns 9,1 8,2 8,6 7,2 ns 0% Lupin 8,0 8,4 ** 25% Lupin 8,8 8,0 *** 1. omg 9,5 8,8 ** 9,3 9,0 ns 2. omg 8,4 7,9 ** 8,1 8,2 ns 3. omg 8,6 8,7 ns 8,4 8,9 * 4. omg 7,1 7,3 ns 6,9 7,4 ns 1. sensorikomgang 9,0 8,4 *** 8,7 8,7 ns 2. sensorikomgang 7,9 8,1 ns 7,7 8,2 ** 29 af 33
30 Bilag 6. Sensorisk profil af koteletter (3/3) Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Smuldrende 4,0 3,9 ns 4,0 3,9 ns 3,8 4,1 ns 3,8 3,6 4,3 4,0 ns Galt 3,6 4,0 ns So 4,3 3,9 * 1. omg 3,6 4,0 ns 2. omg 3,6 3,7 ns 3. omg 4,3 4,4 ns 4. omg 4,4 3,7 ** Trevler ved tygning 4,2 4,4 ns 4,4 4,2 ns 4,3 4,3 ns 4,1 4,6 3,8 4,7 * Galt 4,6 4,0 ** So 4,2 4,4 ns 1. omg 4,1 4,0 ns 2. omg 4,5 4,6 ns 3. omg 4,0 3,7 ns 4. omg 4,2 5,2 *** Knasende 3,9 3,8 ns 3,8 3,9 ns 3,8 3,9 ns 3,7 3,5 4,2 4,1 * Tyggetid 7,6 8,1 ns 8,1 7,6 ns 8,0 7,7 ns n.a. n.a. 7,3 8,4 ns Galt 8,5 7,4 *** So 7,7 7,8 ns 1. omg n.a. n.a. 2. omg n.a. n.a. 3. omg 7,4 7,2 ns 4. omg 7,9 8,9 *** 30 af 33
31 Bilag 7. Stegesvind af koteletter Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Stegesvind 18,1 17,5 ns 17,7 17,9 ns 17,7 17,9 ns 18,6 18,0 16,5 18,1 ** 0% Lupin 18,2 17,3 *** 25% Lupin 18,0 17,8 ns Galt 17,6 17,8 ns 17,9 17,5 * So 18,6 17,2 *** 17,5 18,3 *** 1. omg 18,7 18,5 ns 18,5 18,7 ns 2. omg 17,3 18,8 *** 17,6 18,4 *** 3. omg 16,5 16,6 ns 16,7 16,3 * 4. omg 18,4 17,8 ** 18,0 18,2 ns Galt 0% Lupin 17,7 18,2 * So 0% Lupin 18,7 16,4 *** Galt 25% Lupin 17,6 17,6 ns So 25% Lupin 18,6 18,0 ** 31 af 33
32 Bilag 8. Griselugt og grisesmag som funktion af henholdsvis skatol og ln(skatol). 32 af 33
33 Bilag 9. Kødlugt og kødsmag som funktion af henholdsvis skatol og ln(skatol). 33 af 33
Screening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereRapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH
Læs mereNotat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng
Notat 6. november 2013 Projektnr. 2002284-13 MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs merenyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereHangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereRapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering
Rapport 9.maj 2008 Proj. nr.: 03486 SF: 47990.1 Spisegrisen: Alternative racer MAs/MT Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk edømmelse og ekspertpanelvurdering Sammendrag Kød fra følgende
Læs mereSMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?
SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet Hvad er smag Betydningen af intramuskulært fedt Effekten af fodermidler Betydningen af køn
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereØkologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)
Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereAnvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin
Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Sammendrag Der er et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereSPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN
21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt
Læs mereblev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.
Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne
Læs mere1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mere2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport
Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin
Læs mereBetydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter
2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT
Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mere1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe
1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mere3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013
3S-sokoncept Svinepraksis DK 23. april 2013 Min baggrund DLG-svinefoder LRØ-foder,optimering Nutrio-salg,optimering,udvikling 3S-Provimikoncept Disposition Spækmåling som værktøj til huldstyring Hvorfor
Læs mereKAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET
1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereto register
www.livebidding.com.au to register ON ON PROPERTY RAM SALE LIST THURSDAY 15TH SEPTEMBER 2016 Inspection 9.30 Sale 1pm Glenwood 39R Dilladerry Rd Dubbo Matthew & Cherie Coddington 0438 877286 68877286 rpmerinos@bigpond.com
Læs mereANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT
Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSucces med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Læs mereRapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge
Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse
Læs mere