SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT"

Transkript

1 SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet Slutrapport af Chris Claudi-Magnussen og Laurits Lydehøj Hansen Sammendrag I et 2x2 forsøgsdesign er økologiske slagtesvin givet slagtesvinefoder med to niveauer af protein (norm og 85% af norm) samt 0% og 25% lupin. Hvis proteinindholdet i foder til økologiske slagtesvin nedsættes til 85% af gældende norm, falder kødprocenten op til 1% og indholdet af intramuskulært fedt (IMF) i kammuskel stiger med 0,5%. Dryptab, slut-ph, temperatur 24 timer efter slagtning, pigmentindhold og konsistens (hårdhed) for kammusklen påvirkes ikke. Indholdet af skatol i rygspæk falder lidt. Indholdet af mættede fedtsyrer i rygspæk stiger, indholdet af monoumættede fedtsyrer ændres ikke, mens indholdet af flerumættede fedtsyrer falder, hvilket betyder at jodtallet (fedtets umættethed) falder fra 67 til 65. Spisekvaliteten udtrykt ved en sensorisk profil af stegte koteletter påvirkes ikke meget. Syrlig smag og metalsmag bliver lidt mindre og sødlig smag lidt større. I kombination med 25% lupin bliver mørhed og saftighed dog noget større. Stegesvindet ved tilberedning af de stegte koteletter bliver 1% større, men ikke hvis der kombineres med fodring med lupin. Ved fodring med 25% lupin stiger kødprocenten 1-1,5%. Temperaturen i kammusklen 24 timer efter slagtning er lidt lavere - muligvis på grund af lavere slagtevægt. Dryptab, slut-ph, IMF, pigmentindhold og konsistens for kammusklen påvirkes ikke. Indholdet af mættede og monoumættede fedtsyrer i rygspæk falder, mens indholdet af flerumættede fedtsyrer stiger, hvilket betyder, at jodtallet stiger fra 63 til 69. Indholdet af skatol i rygspæk falder til ca. det halve for både so- og galtgrise. Selvom der her er tale om meget lave niveauer af skatol, anbefales det at afprøve effekten af fodring med lupin på hangrise for derved at nedbringe forekomsten af hangriselugt. Griselugt og grisesmag ved stegte koteletter bliver lidt mindre selvom niveauerne i begge tilfælde er meget lave. Samtidig stiger intensiteten af kødlugt og kødsmag lidt. 1 af 33

2 English summary In a 2x2 design, organic pigs are fed two levels of protein (norm and 85% of norm) and 0% and 25% lupine. When the level of protein in the feed to organic pigs are lowered to 85% of norm, the lean meat percentage becomes up to 1 percent lower and the intramuscular fat (IMF) rises 0,5 percent. Drip loss, ultimate ph, temperature 24 hours after slaughter, content of pigment and texture for the loin muscle are not affected. The level of skatole in back fat becomes a little lower. The content of saturated fatty acids (SFA) in back fat rises; the content of monounsaturated fatty acids (MUFA) does not change while the content of polyunsaturated fatty acids (PUFA) falls. This means that the iodine value falls from 67 to 65. The eating quality expressed by the sensory profile of fried loin chops is only affected a little. Acidic and metal taste is a little less intensive and sweet taste is a little more intensive. In combination with 25% lupine though, the loins become more tender and juicy. The cooking loss when frying the loin chops becomes 1 percent higher but not if combined with feeding with 25% lupine. When feeding with 25% lupine, the lean meat percentage rises by 1-1,5 percent. The temperature in the loin muscle 24 hours after slaughter is lower - perhaps because of a lower carcase weight. Drip loss ultimate ph, IMF, content of pigment and texture for the loin muscle are not affected. The content of SFA and MUFA in back fat falls while the content of PUFA rises resulting in a rise of iodine value from 63 to 69. The level of skatole in back fat is approx. halved for both gilts and castrates. Even though the levels of skatole are very low, it is recommended to test the effect of lupine feeding of entire male pigs with the purpose of reducing the occurrence of boar taint. Piggy odour and flavour of fried loin chops decreases, but the levels are in both cases very low. The intensity of fried meat odour and flavour rises a little. 2 af 33

3 Indhold SAMMENDRAG... 1 ENGLISH SUMMARY... 2 INDLEDNING OG BAGGRUND... 4 VIDENSYNTESE... 4 FORMÅL... 4 WORK PACKAGE FORMÅL... 5 MATERIALER OG METODER... 5 FORSØGSOMGANGE OG BEHANDLINGER... 5 FODERANALYSE... 5 SO- OG GALTGRISE... 5 SLAGTNING... 6 REGISTRERINGER... 6 STATISTIK... 6 ANALYSE AF FEDTSYRESAMMENSÆTNING... 7 RESULTATER OG DISKUSSION... 7 VÆGT... 7 KØDPROCENT... 8 DRYPTAB... 8 SLUT PH... 8 TEMPERATUR EFTER 24 TIMER... 8 SKATOL... 8 INTRAMUSKULÆRT FEDT (IMF)... 9 FEDTSYRESAMMENSÆTNING DE ENKELTE FEDTSYRER FEDTSYRER I FODERET SENSORISK PROFIL lugt og smag mørhed m.m korrelation mellem tekstur-egenskaber STEGESVIND KONKLUSION REFERENCER BILAG af 33

4 Indledning og baggrund Vidensyntese Formål FØJO gennemførte i 2000 en vidensyntese om økologisk svineproduktion. Resultaterne af dette arbejde viste, at nogle områder vedrørende fodring af økologiske svin har behov for en forskningsmæssig indsats. Endvidere er ønsket om en større selvforsyningsgrad med foder til økologisk husdyrproduktion stigende. Den økologiske svineproduktion har imidlertid under de nuværende forhold begrænsede muligheder for en tilfredsstillende forsyning med velegnede fodermidler. Med henblik på at imødekomme behovet for essentielle næringsstoffer (protein, aminosyrer, vitaminer og mineraler) i svinefoder er der derfor et stort behov for alternative afgrøder og foderingredienser. Behovet omfatter en vurdering af såvel traditionelle som nye alternative fodermidler, der kan have potentiale som økologisk svinefoder. Det overordnede formål med dette projekt, som er støttet af FØJO II, er at frembringe ny viden, der kan anvendes som grundlag for udvikling af en forbedret fodersammensætning og hensigtsmæssige fodringsstrategier til økologisk svineproduktion. Projektet er gennemført i tre Work Packages (delprojekter), der omfatter fodringsforsøg med både søer, fravænnede smågrise og slagtesvin (se tabel 1). Tabel 1. Oversigt over projektets Work Packages (WP) WP Titel Ansvarlig Start Slut - Koordinering og projektledelse Martin Tang Sørensen, DJF 1 Tilstrækkelig forsyning med Jose A. Fernandez, protein, vitaminer og mineraler til DJF søer og slagtesvin 2 Udvikling af fodringsstrategier, som kan forbedre grisenes modstandskraft mod infektionssygdomme i mavetarmkanalen 3 Belysning af sammenhæng mellem foderets sammensætning og slagte- og kødkvalitet Knud Erik Bach Knudsen, DJF Chris Claudi-Magnussen, SF Work Package 3 Denne rapport beskriver resultaterne af Work Package 3 (WP3), som er gennemført som et samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF). 4 af 33

5 Formål Formålet med WP3 er at beskrive kød- og spisekvaliteten ved økologiske svin fodret med to niveauer af protein og to niveauer af lupin. Materialer og metoder Forsøgsomgange og behandlinger Grisene var krydsninger mellem YD-fædre og DLY-mødre ((YD)(DLY)) og blev produceret over fire forsøgsomgange (to sommer- (1 og 3) og to vinteromgange (2 og 4)) på den økologiske forsøgsstation Rugballegård under Forskningscenter Bygholm. Forsøget bestod af fire behandlinger bestående af to niveauer af protein (85% og 100% af norm) og to niveauer af lupin (0% og 25% af samlet foder). Fodersammensætningerne fremgår af tabel 2. Tabel 2. Fodersammensætning for de fire behandlinger for slagtesvin fra 60 til 105 kg levende vægt. Behandling * Protein, % af norm Normal (100%) Lav (85%) Lupin, % af foder Byg, økologisk 35,58 29,30 35,83 28,13 Ærter, økologisk 18, ,00 0 Rapskage, 10,00 10,00 8,00 8,00 Scanola 00 Lupin, økologisk 0 25, ,00 Triticale, økologisk 30,00 30,00 35,00 35,00 Kartoffelprotein 4,08 3,72 2,72 1,86 koncentreret Monocalciumfosfat 0,41 0,20 0,58 0,23 Kalk 1,35 1,20 1,29 1,20 Salt 0,38 0,38 0,38 0,38 >Øko. Pig Vit ,20 0,20 0,20 0,20 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 *) For at undgå misforståelser i forhold til det øvrige projekt betegnes behandlingen med 85% af proteinnorm og 25% lupin som behandling 5. Foderanalyse So- og galtgrise Foderprøver fra forsøgsomgang 4 er analyseret for fedtsyresammensætning af DJF. Resultaterne fremgår af bilag 1. Inden for hver forsøgsomgang og behandling var grisene opstaldet i to stier med 5 sogrise og to stier med 5 galtgrise. Grisene var fordelt på stierne med hensyn til kuld, køn og vægt. Der blev registreret kød- og spisekvalitet på i alt 154 grise (se tabel 3). 5 af 33

6 Tabel 3. Antal grise til undersøgelse af kød- og spisekvalitet Behandling Protein 100% 85% Lupin 0% 25% 0% 25% Galt So I alt Slagtning Registreringer Grisene blev leveret til slagtning på DJF, Forskningscenter Foulum ved en gennemsnitsvægt (levende) på 105 kg. Transporttiden var ca. 1,5 time. (For detaljer henvises til detailplan, SFDokumenter: ). I forbindelse med slagtning blev der registreret levende vægt og slagtevægt. DJF stod for følgende registreringer: Kødprocent (Fat-o-Meter på kold slagtekrop) Skatol i rygspæk (colorimetrisk metode med hangriseudstyret på DC s slagteri i Blans) Dryptab i kam (M. long. dorsi) (Honnikel s posemetode) Slut-pH i kam (M. long. dorsi) (24 timer efter slagtning) Temperatur i kam (M. long. dorsi) (24 timer efter slagtning) SF stod for følgende registreringer: Intramuskulært fedt (IMF) i kam (M. long. dorsi) Konsistens af kam (M. long. dorsi) (Volodkewichkæber 80% kompression) Fedtsyresammensætning i spæk Sensorisk profil af 20 mm tykke koteletter af kam (M. long. dorsi) stegt til 65 C centrumtemperatur. Statistik DJF s registreringer er analyseret med følgende model i proc mixed i SAS: Y = µ + a protein + b lupin + c køn + d forsøgsomgang + g slagtevægt + ab protein*lupin + ac protein*køn + bc lupin*køn + ad protein*forsøgsomgang + bd lupin*forsøgsomgang + cd køn*forsøgsomgang + e error RANDOM df forsøgsomgang*kuld Kovarianten slagtevægt tages ud af modellen hvis den ikke er signifikant (p<0,05) eller kan begrundes logisk. Skatoldata blev analyseret både transformeret logaritmisk og utransformeret. 6 af 33

7 SF s registreringer bortset fra sensorisk profil er analyseret med følgende model i proc mixed i SAS: Y = µ + a protein + b lupin + c køn + d forsøgsomgang + g slagtevægt + ab protein*lupin + ac protein*køn + bc lupin*køn + ad protein*forsøgsomgang + bd lupin*forsøgsomgang + cd køn*forsøgsomgang + e error RANDOM df forsøgsomgang*kuld Den sensoriske profilering er gennemført i to omgange med forsøgsomgang 1 og 2 sammen samt 3 og 4 sammen. Data er analyseret med følgende model i proc mixed i SAS: Y = µ + a protein + b lupin + c køn + d forsøgsomgang + g slagtevægt + ab protein*lupin + ac protein*køn + bc lupin*køn + ad protein*forsøgsomgang + bd lupin*forsøgsomgang + cd køn*forsøgsomgang + e error RANDOM df forsøgsomgang*kuld h dommer hi dommer*sensorikomgang For hver enkelt analyseret Y-variabel fjernes ikke-signifikante x- variable bagfra i modellen startende med vekselvirkningerne. a protein + b lupin + c køn bevares altid i modellerne og lsmeans beregnes for disse og øvrige signifikante x-variable. Random-variable bevares altid i modellerne. Analyse af fedtsyresammensætning Den kemiske analyse af fedtsyresammensætning er desværre gennemført med to ikke helt ens procedurer. Den første er anvendt til prøverne fra første forsøgsomgang, mens den anden er anvendt til prøverne fra de øvrige tre forsøgsomgange. Den første procedure var ikke alt for pålidelig på grund af indkøringsvanskeligheder. I de tilfælde hvor forsøgsomgang vekselvirker med en af de øvrige hovedvirkninger, er data derfor analyseret både samlet og forsøgsomgang 1 for sig og forsøgsomgang 2, 3 og 4 sammen. Resultater og diskussion Resultaterne af DJF s registreringer fremgår af bilag 2 og 3. Vægt Der er signifikant forskel i både levende vægt og slagtevægt for de to niveauer af lupin. Grise fodret med 25% lupin har lavere levende vægt og slagtevægt end grise fodret med 0% lupin. Der var ingen forskel i vægt på de to niveauer af protein. Svinene havde ikke samme levende vægt og slagtevægt i de fire forsøgsomgange, idet grisene var tungere i forsøgsomgang 3. Tabel 4 viser en lidt anderledes præsentation af slagtevægten. Forskellen i slagtevægt mellem de to lupinniveauer og mellem de fire forsøgsomgange er med til at støtte, at slagtevægten inkluderes i den statistiske analyse som kovariant for at fjerne forskelle i slagtevægt, men kun hvis der er logisk begrundelse herfor. 7 af 33

8 Tabel 4. Slagtevægt i kg (lsmeans). Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% 0% 25% Galt So ,9 80,5 82,9 a 78,5 b 80,2 81,2 78,2 a 80,3 a 84,3 b 80,0 a Grisene er så vidt muligt søgt slagtet ved samme slagtevægt. Af praktiske grunde har det ikke helt kunnet lade sig gøre. Der søges korrigeret for vægtforskelle i de anvendte statistiske modeller. Der henvises i øvrigt til WP1. Kødprocent Grise fodret med 25% lupin har højere kødprocent end grise fodret med 0% lupin uanset protein niveau (bilag 2). Grise fodret med 100% protein har lidt højere kødprocent end grise fodret med 85% af norm. Der er korrigeret for forskelle i slagtevægt mellem grise i den statistiske model. Galtgrise har signifikant lavere kødprocent på 59,0% mod sogrisenes 60,0%. Der er ingen vekselvirkninger. Dryptab Slut ph Der er tendens til højere dryptab ved lavt proteinniveau (p<0,1). Der er ikke effekt af lupinniveau. Dryptabet er højere i de to sommeromgange end i de to vinteromgange. Der er ikke effekt af hverken protein- eller lupinniveau på kammens slut-ph. Til gengæld er slut-ph ikke den samme i de fire forsøgsomgange (se tabel 5). Tabel 5. Slut-pH (lsmeans). Forsøgsomgang ph slut 1 5,53 2 5,48 3 5,46 4 5,64 Temperatur efter 24 timer Skatol Temperaturen i kam 24 timer efter slagtning er lidt lavere ved fodring med 25% lupin end ved 0% lupin, mens der ikke er effekt af proteinniveau. Der er signifikant forskel på de fire forsøgsomgange, idet forsøgsomgang 3 med den højere slagtevægt har højere temperatur i kammen og der er samtidig konstateret vekselvirkning mellem lupinniveau og forsøgsomgang (se bilag 3a). Der er ikke forskel på de to køn. Grise fodret med 25% lupin har ca. halvt så meget skatol i spæk som grise fodret uden lupin, og grise fodret med 85% protein har lidt lavere skatol i spæk end grise fodret med 100% protein (det sidste 8 af 33

9 findes kun ved logaritmisk transformerede data). Der er ikke forskel på so- og galtgrise. Det lavere indhold af skatol i spæk ved fodring med lupin var forventet selvom skatolniveauet allerede er forventeligt lavt hos kontrolgrisene (galte og sogrise) uden lupinfodring (Jensen & Jensen 1998). Derimod var forskellen mellem de to proteinniveauer ikke ventet (Mortensen et al., 1989; Mortensen, 1990) og forskellen, der er ganske marginal, er da også kun signifikant med logaritmiske skatoldata og uden praktisk betydning. Som ventet er der ikke forskel mellem de to køn (Hansen et al, 1995; Mortensen, 1990; Mortensen et al., 1989). Der er imidlertid signifikant vekselvirkning mellem køn og forsøgsomgang (se bilag 3b). Årsagen til denne vekselvirkning er tre galtgrise i forsøgsomgang 3, som har højt skatolindhold i spækket (0,33, 0,35 og 0,62 ppm). Gibis et al., (1998) konstaterede også højt skatolniveau i spæk hos nogle galtgrise uden at give en forklaring herpå. De to af de tre galtgrise var sandsynligvis stærkt tilsvinede med fæces og urin lige før slagtning på grund af varmt vejr kombineret med deres høje slagtevægt og meget tykke rygspæk (lave kødprocenter). I sådanne tilfælde passerer skatol og indol gennem huden i grisenes bugregion, og det fører til højere skatol- og indolkoncentrationer i rygspækket og dermed højere værdier af skatol målt med den colorimetriske metode (skatol+1/4 indol) (Hansen, Larsen & Hansen-Møller, 1995; Mortensen & Sørensen, 1984). Desuden fik de ikke lupin. Den 3. galtgris fik lupin i foderblandingen, og der er ikke nogen umiddelbar god grund til, at den skulle have et højt skatolniveau med mindre den stærkt undervægtige gris har haft en leversygdom, som kan have reduceret dens evne til at nedbryde skatol. Har den samtidig ædt dårligt før slagtning, har den heller ikke fået ret meget lupin. Den nævnte vekselvirkning er derfor af mindre betydning, og da der ikke er vekselvirkning mellem protein- og lupinniveau, så kan det forventes, at fodring med 25% lupin vil sænke skatolinholdet i rygspæk uanset de øvrige foderkomponenter. Dette kan være et vigtigt resultat, da økologiske svineproducenter sandsynligvis vil blive de første, som via lovgivning tvinges til at undlade kastration af hangrise af hensyn til dyrevelfærden. Resultatet skal selvfølgelig bekræftes ved et forsøg med ukastrerede hangrise, men det forventes, at hangrise fodret med lupin vil få skatolindholdet i rygspæk halveret. Det forventes også at betyde, at relativt få hangrise stadig vil have skatoltal over frasorteringsgrænsen på 0,25 ppm. Intramuskulært fedt (IMF) Fodring med 85% protein medfører 0,5% højere indhold af IMF i kam sammenlignet med 100% protein (figur 1). Det er normalt, at lavere kødprocent medfører højere indhold af IMF. Fodring med lupin påvirker ikke IMF. Galtgrisene har højere IMF end sogrisene, hvilket er helt normalt. 9 af 33

10 2,5 a b a b 2,0 % 1,5 1,0 0,5 0,0 85% 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Figur 1. Intramuskulært fedt (IMF) i kam (lsmeans). Indholdet af pigment i kammusklen er ikke påvirket af hverken protein- eller lupinniveau (figur 2). Der er heller ikke signifikant forskel på de to køn. 25,0 20,0 % 15,0 10,0 5,0 0,0 85% 100% 0% 25% Galt So Figur 2. Pigment i kam (lsmeans). Protein Lupin Køn Konsistensen af kammusklen er heller ikke påvirket af protein- og lupinniveau eller af køn (figur 3). Konsistensen er imidlertid generelt lavere i 3. forsøgomgang end i de tre øvrige omgange. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette. 10 af 33

11 Newton a a b a 85% 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 3. Konsistens kam (lsmeans). Fedtsyresammensætning Som nævnt er analysen af fedtsyresammensætning i spæk noget usikker for forsøgsomgang 1. For det samlede indhold af henholdsvis mættede, monoumættede og flerumættede fedtsyrer er der dog ingen vekselvirkninger med forsøgsomgang (og heller ikke andre vekselvirkninger) og forsøgsomgang 1 skiller sig heller ikke markant ud fra de øvrige forsøgsomgange selvom forsøgsomgang 1 har større andel af monoumættede fedtsyrer (figur 4, 5 og 6 samt bilag 3). For jodtallet (figur 7), som er et samlet udtryk for fedtets umættethed, er der dog en svag vekselvirkning (p=0,03) mellem forsøgsomgang og lupinniveau, idet forskellen mellem 0% og 25% lupin er mindre i forsøgsomgang 1 (3,4%) end i de tre øvrige forsøgsomgange (6,0%, 6,2% og 7,2%). I alle fire forsøgsomgange er forskellen mellem 0% og 25% lupin signifikant (p<0,0001) og fodring med 25% lupin medfører i alle forsøgsomgange højere jodtal end fodring uden lupin. (I figur 7 er der set bort fra vekselvirkningen). Generelt er de fire forsøgsomgange ikke ens med hensyn til fedtsyresammensætning i spæk. Selvom det ikke kan udelukkes, at noget af forskellen skyldes analysemetoden, så er det også muligt, at varierende fedtsyresammensætning i foderet kan have haft en vis betydning. Som nævnt er der kun gennemført analyse af foderets fedtsyresammensætning for forsøgsomgang af 33

12 50 40 a b a b a b a ab bc c 30 % % 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 4. Mættede fedtsyrer i spæk (lsmeans). 50 a b c b a a % 100% 0% 25% Galt So % Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 5. Monoumættede fedtsyrer i spæk (lsmeans) % 100% 0% 25% Galt So % a b a b a b a b b a Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 6. Flerumættede fedtsyrer i spæk (lsmeans). 12 af 33

13 a b a b a b a c b b 85% 100% 0% 25% Galt So Protein Lupin Køn Forsøgsomgang Figur 7. Jodtal i spæk (lsmeans). (Der er en svag vekselvirkning (p=0,03) mellem forsøgsomgang og lupin, idet forskellen mellem 0% og 25% lupin er mindre i forsøgsomgang 1 (3,4%) end i de tre øvrige forsøgsomgange (6,0%, 6,2% og 7,2%). I alle fire forsøgsomgange er forskellen mellem 0% og 25% lupin signifikant (p<0,0001). Af hensyn til overskueligheden er vekselvirkningen ikke medtaget i figuren). Fodring med 85% protein medfører en lidt større andel af mættede fedtsyrer og en lidt mindre andel af flerumættede fedtsyrer, mens andelen af monoumættede fedtsyrer ikke er anderledes end ved fodring med 100% protein. Samlet betyder det et noget lavere jodtal. Det er dog næppe proteinniveauet i sig selv, som har påvirket fedtsyresammensætningen, men snarere det aktuelle valg af foderkilder og dermed fedtsyresammensætningen i foderet. Den lidt lavere kødprocent ved fodring med 85% protein kan være medvirkende årsag til det mere mættede fedt, men igen har foderets fedtsyresammensætning sikkert langt større betydning. Fodring med 25% lupin medfører 2,5% lavere andel af mættede fedtsyrer, 2% lavere andel af monoumættede fedtsyrer og 4,5% højere andel af flerumættede fedtsyrer i spæk sammenlignet med fodring uden lupin. Samlet betyder det, at jodtallet stiger fra 63,3 til 69,0. En gammel tommelfingerregel siger, at så længe jodtallet er under 70, skulle der ikke være problemer med den teknologiske produktkvalitet. Det er dog usikkert, om den regel stadig gælder med nutidens grise og produkter. I det igangværende projekt Nye foderfedtkilder til svin undersøges blandt andet dette forhold (samarbejdsprojekt mellem Slagteriernes Forskningsinstitut, Landsudvalget for Svin, Danmarks JordbrugsForskning, KVL og Stryhn s). Som det er tilfældet med proteinniveauet, medfører valget af lupin på bekostning af andre foderkilder en ændret fedtsyresammensætning i foderet i dette tilfælde sandsynligvis mere umættet fedt i foderet hvilket afspejler sig i fedtsyresammensætningen i grisen (se nedenfor). 13 af 33

14 De enkelte fedtsyrer Forekomsten af de enkelte fedtsyrer i spækket fremgår af bilag 5. (For fedtsyreanalysemetoden er kvantificeringsgrænsen 0,2%. Resultater under denne grænse er sat til 0%.) Følgende kan fremhæves: Palmitinsyre (C16:0) og stearinsyre (C18:0) er lidt større ved 85% protein og noget mindre ved 25% lupin. Oliesyre (C18:1) er lavere ved 25% lupin. Linolsyre (C18:2) er lidt lavere ved 85% protein og er næsten 4% højere ved 25% lupin. Linolensyre (C18:3) er lidt lavere ved 85% protein og lidt højere ved 25% lupin. (Forsøgsomgang 1 adskiller sig fra de øvrige forsøgsomgange ved ikke at vise nogen effekter. Det skyldes, at linolensyre er meget usikkert bestemt for forsøgsomgang 1. Forsøgsomgang 1 er derfor ikke medtaget i bilag 4). Fedtsyrerne palmitinsyre (C16:0), stearinsyre (C18:0), oliesyre (C18:1) og linolsyre (C18:2) varierer en del fra forsøgsomgang til forsøgsomgang. Der er ikke tale om en årstidsvariation, hvor sommer adskiller sig fra vinter. En del fedtsyrer er kun påvist i nogle få svin, mens de ikke findes (i målbare mængder) i de øvrige svin. Der kan dog være forskel på frekvensen af svin, hvor fedtsyren er påvist mellem de to niveauer af henholdsvis protein og lupin. Figur 8 viser et eksempel på dette, hvor arachidonsyre (C20:4) forekommer oftere hos svin fodret med 25% lupin. 14 af 33

15 Figur 8. Frekvensfordeling af arachidonsyre (C20:4) i spæk fordelt på de to niveauer af protein og to niveauer af lupin i foderet. Fedtsyrer i foderet Foderanalysen (bilag 1) viser højere indhold af den mættede fedtsyre palmitinsyre (C16:0 ) i foderet med lavt (85%) proteinindhold og det samme ses i grisenes spæk. Det kunne derfor være en del af forklaringen på det lavere jodtal ved 85% protein. Indholdet af den umættede fedtsyre oliesyre (C18:1) er lavere i foderet med 85% protein, men det genfindes ikke i grisenes spæk. Indholdet af linolsyre (C18:2) er højere, men det genfindes heller ikke i grisenes spæk - tværtimod. Med hensyn til lupin er indholdet af palmitinsyre (C16:0) lavere i foderet med 25% lupin (bilag 1) hvilket genfindes i grisenes spæk. Indholdet af stearinsyre (C18:0) er højere i foderet med 25% lupin, men det er lavere i grisenes spæk. Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem indholdet af linolsyre (C18:2) og linolensyre (C18:3) i foder og spæk, når foder med og uden lupin sammenlignes. Sensorisk profil Den sensoriske profil af stegte koteletter fremgår af bilag 6. Der ses en række vekselvirkninger mellem proteinniveau, lupinniveau, køn og forsøgsomgang. Vekselvirkningerne med forsøgsomgang ser ikke entydigt ud til at skyldes, at den sensoriske analyse er gennemført i to sensorikomgange, hvilket i øvrigt heller ikke kan endeligt beeller afkræftes, da det jo er forskellige grise, der indgår i de to sensorikomgange (konfundering mellem sensorikomgang og grise). - lugt og smag Det er særligt interessant, at fodring med 25% lupin medfører mere kødlugt og -smag og mindre griselugt og -smag. Selvom der for kødsmag og grisesmag er vekselvirkning med forsøgsomgang, så er tendensen stort set den samme i alle forsøgsomgange. Figur 9 viser de fire nævnte egenskaber. I figuren er der set bort veksel- 15 af 33

16 virkningerne med forsøgsomgang a b a b a b a b Kødlugt Griselugt Kødsmag Grisesmag Lupin 0% Lupin 25% Figur 9. Sensorisk profil af stegte koteletter. Betydning af lupinniveau for kødlugt, kødsmag, griselugt og grisesmag (lsmeans). Skala Der er set bort fra vekselvirkninger med forsøgsomgang, da tendenserne er de samme. Som tidligere omtalt medfører fordring med lupin ændringer i blandt andet skatol i spæk og fedtsyresammensætning i spæk. Det kan ikke påvises om skatol og/eller fedtsyresammensætning er skyld i ændringerne i de sensoriske egenskaber eller om det skyldes noget helt tredje, som ikke er målt i dette forsøg. Opfattelsen af skatol afhænger af koncentrationen. Ved høje koncentrationer virker det ubehagelig på mange mennesker (hangriselugt), mens det ved meget lave koncentrationer har en sødlig lugt og virker som duftforstærker (anvendes i parfume). Det er fristende at tro, at skatol i normale koncentrationer i kød- og spæk for so- og galtgrise opfattes som svag griselugt/-smag og har en vis maskerende effekt på kødlugt/- smag, mens det ved lavere koncentrationer ikke hæmmer eller måske ligefrem virker som forstærker af kødlugt/-smag. Sammenlignes de fire lugt- og smagsegenskaber med skatolindholdet i spæk (bilag 8 og 9) ses der ikke nogen tydelig sammenhæng (hverken lineær eller U-formet). Der er en vis positiv korrelation mellem skatol ln(skatol) og griselugt og -smag (Pearson korrelationskoefficient 0,3 i begge tilfælde (p<0,0001), mens der ikke er signifikant korrelation mellem skatol og kødlugt og -smag. Ser man bort fra de tre galtgrise med højt skatolindhold i spækket, falder korrelationen mellem skatol og griselugt og -smag noget, og der ses en vis negativ korrelation mellem skatol og kødsmag (Pearson korrelationskoefficient -0,2 (p=0,008). 16 af 33

17 Hypotesen om, at skatol påvirker de fire lugt- og smagsegenskaber, kan hverken be- eller afkræftes med dette forsøgs data - ikke mindst fordi andre aromastoffer, som ikke er målt her, også kan have indflydelse. Fodring med lupin påvirker endvidere i mindre grad sødlig lugt (højere, men kun for sogrise), syrlig smag (lavere) og metalsmag (lavere). For effekten af proteinniveau er der i et enkelt tilfælde vekselvirkning med køn. Galtgrisene har lidt mindre griselugt ved 85% protein, mens der ikke er forskel for sogrisene. Herudover medfører 85% protein lidt mindre syrlig smag og metalsmag og lidt mere sødlig smag. - mørhed m.m. For teksturegenskaberne er der - udover de tidligere omtalte vekselvirkninger med forsøgsomgang - vekselvirkning mellem protein- og lupinniveau for egenskaberne mørhed, hårdhed ved første bid og saftighed (figur 10) b a a b a b b a Protein 85% Protein 100% 0% Lupin 25% Lupin 0% Lupin 25% Lupin 0% Lupin 25% Lupin Mørhed Hådhed ved 1. bid Saftighed Figur 10. Sensorisk profil af stegte koteletter. Betydning af protein- og lupinniveau for mørhed, hårdhed ved første bid og saftighed (lsmeans). Skala For mørhed og hårdhed ved første bid er der kun effekt af proteinniveau ved 25% lupin - eller sagt på en anden måde: Ved fodring med 85% protein og 25% lupin fås mere mørt kød end ved de øvrige tre kombinationer. For saftighed medfører 85% protein mindre saftigt kød, hvis der ikke fodres med lupin. Hvis der fodres med lupin er effekten af proteinniveau lige modsat - 85% protein medfører mere saftigt kød. 17 af 33

18 Vekselvirkningerne mellem protein- og lupinniveau for teksturegenskaberne er vanskelige at forklare, da der ikke er påvist tilsvarende vekselvirkning for andre registrerede egenskaber. For egenskaberne mørhed og hårdhed ved første bid er der desuden vekselvirkning mellem lupin og køn. Fodring med lupin medfører mere mørt kød, men kun for galtgrisene ligesom hårdheden ved første bid er mindre (figur 11). Også her er der set bort fra vekselvirkning med forsøgsomgang (se bilag 6) a b Galt So Galt So Mørhed Hårdhed ved 1. bid Lupin 0% Lupin 25% Figur 11. Sensorisk profil af stegte koteletter. Betydning af lupinniveau for mørhed og hårdhed ved første bid (lsmeans). Skala a Også egenskaberne trevler ved tygning og tyggetid er kun påvirket af lupinfodring for galtgrisenes vedkommende, hvor kødet opfattes mindre trevlet og har kortere tyggetid ved lupinfodring. Det er svært at forklare, hvorfor fodring med lupin medfører større mørhed for galtgrise, men ikke for sogrise. Galtgrise har højere IMF, men fodring med lupin har ikke betydning for IMF (se figur 1), som ellers vides at påvirke mørhedsindtrykket. Vekselvirkningen mellem lupinniveau og køn kan heller ikke genfindes i den instrumentelt målte konsistens (se figur 3), men der er dog en svag tendens til lavere konsistens ved fodring med lupin (svarende til højere mørhed). b - korrelation mellem tekstur-egenskaber Mørhed og hårdhed ved første bid er meget højt korrelerede. Ser man på enkeltdommerniveau er Pearson Correlation Coefficient -0,77 (p<0,0001), og regnes der på gennemsnit over dommere er Pearson Correlation Coefficient -0,95 (p<0,0001). Se tabel 6 og af 33

19 De to egenskaber er også korreleret med trevler ved tygning og tyggetid (tabel 6 og 7). Tabel 6. Sensorisk profil af stegte koteletter. Korrelation mellem mørhed, hårdhed ved første bid, trevler og tyggetid. Beregnet på enkeltdommerniveau. Pearson Correlation Coefficient. I alle tilfælde er p<0,0001. Hårdhed Trevler Tyggetid Mørhed -0,77-0,37-0,56 Hårdhed 0,40 0,57 Trevler 0,49 Tabel 7. Sensorisk profil af stegte koteletter. Korrelation mellem mørhed, hårdhed ved første bid, trevler og tyggetid. Beregnet på gennemsnit af dommere. Pearson Correlation Coefficient. I alle tilfælde er p<0,0001. Hårdhed Trevler Tyggetid Mørhed -0,95-0,83-0,96 Hårdhed 0,80 0,92 Trevler 0,82 De tre egenskaber udtrykker således i stort omfang den samme variation i datamaterialet. Stegesvind I forbindelse med den sensoriske profilering er der registreret stegesvin for de stegte koteletter. For stegesvindet er der stort set alle tænkelige vekselvirkninger - mellem protein og lupin, protein og køn, lupin og køn, lupin og forsøgsomgang, køn og forsøgsomgang og minsandten også tre-faktor-vekselvirkning mellem protein, lupin og køn. Se bilag 7. Bortset fra at forsøgsomgang 3 ser ud til at have lavere stegesvind end de øvrige forsøgsomgange, er alle forskelle relativt små og det overlades derfor til den særligt interesserede læser at forsøge sig med en tolkning af de mange vekselvirkninger! 19 af 33

20 Konklusion Nedsættelse af proteinindholdet til 85% af norm for økologiske slagtesvin har tilsyneladende ikke den store betydning for kød- og spisekvaliteten. Effekten på fedtsyresammensætningen skyldes næppe den lavere proteintildeling til grisene, men snarere den ændrede fedtsyresammensætning i foderet, som følger med den ændrede fodersammensætning. Den højere kødprocent ved fodring med 25% lupin skyldes muligvis en lavere tilvækst, hvilket er helt normalt. I øvrigt er den mest interessante effekt, at skatolindholdet i spæk falder. Det har ingen praktisk betydning for so- og galtgrise. Men hvis noget tilsvarende gælder for hangrise med meget højere niveauer af skatol, kunne det have positive konsekvenser for forekomsten af hangriselugt ved kød fra ukastrerede hangrise. Generelt er det vigtigt at huske, at når der fjernes protein eller tilføjes lupin til foderet, så er der noget andet, der bliver mere eller mindre af, og at disse ændringer kan være medvirkende til de påviste effekter. Afklaring af dette vil kræve en nærmere statistisk analyse af sammenhængen mellem kød- og spisekvalitet og fodersammensætning, hvor ikke kun fedtsyresammensætning er analyseret. 20 af 33

21 Referencer Hansen, L. L., A. E. Larsen, and J. Hansen-Møller Influence of keeping pigs heavily fouled with faeces plus urine on skatole and indole concentration (boar taint) in subcutaneous fat. Acta Agriculturae Scandinavica 45: Jensen, B. B. and M. T. Jensen Microbial production of skatole in the digestive tract of entire male pigs. (Chapter 3) In: W. Klinth Jensen. (Editor) Skatole and boar taint. ISBN Danish Meat Research Institute, Roskilde, Denmark, In. Mortensen, A. B A method of detecting obnoxious taint such as boar taint in individual animal bodies, preferably carcasses or parts thereof. PCT International Patent Application, International. Ref Type: Patent. Mortensen, A.B. and Sørensen, S.E Relationship between boar taint and skatole determined with a new analysis method. Proceedings of the thirtieth European meeting of meat research workers, Bristol, pp Mortensen, H. P The influence of breed, energy and protein in the feed on skatole content in female pigs, castrates and entire male pigs. Proceedings EAAP-working group, Spain Livest. Prod. Sci. 26: Mortensen, H. P., C. Bejerholm, P. Barton, and O. K. Pedersen Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på kød- og spækkvaliteten hos han-, galt- og sogrise. Report no Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde af 33

22 BILAG Bilag 1. Fedtsyresammensætning i slagtesvinefoder anvendt fra kg levende vægt (procent af samlet mængde fedtsyre, gennemsnit af dobbeltbestemmelse). Behandling Protein, % af norm Normal (100%) Lav (85%) Lupin, % af foder C12:0 0,0 0,0 0,0 0,0 C13:0 0,0 0,0 0,1 0,0 C14:0 0,2 0,2 0,2 0,2 C15:0 0,1 0,1 0,1 0,1 C16:0 17,8 16,9 19,1 17,4 C16:1 0,6 0,5 0,5 0,4 C18:0 2,6 3,7 2,4 3,6 C18:1 36,8 37,4 33,3 34,9 C18:2 32,8 31,9 35,2 34,5 C18:3w6 0,1 0,1 0,1 0,0 C18:3w3 5,1 4,7 4,9 4,8 C18:4 0,1 0,0 0,1 0,0 C20:0 0,5 0,6 0,5 0,6 C20:1 1,2 1,2 1,3 1,0 C20:2 0,3 0,3 0,3 0,2 C20:5 0,2 0,1 0,2 0,1 C22:0 0,5 1,0 0,5 1,0 C22:1w11 0,1 0,2 0,2 0,1 C22:1w9 0,5 0,4 0,5 0,4 C24:0 0,3 0,4 0,3 0,4 C22:6w3 0,0 0,0 0,0 0,0 C24:1 0,1 0,2 0,2 0,1 22 af 33

23 Bilag 2. Effekt af protein- og lupinniveau på levende vægt, slagtevægt, kødprocent, slut-ph, temperatur efter 24 timer og skatol i rygspæk Behandling Proteinniveau 100% 85% Lupinniveau 0% 25% 0% 25% Levende vægt, kg s.e. Slagtevægt, kg s.e. Kødprocent s.e. Dryptab, % s.e. Slut-pH i M. long. dorsi s.e. Temperatur 24h i M. long. dorsi s.e. Skatol i rygspæk, ppm s.e. Skatol i rygspæk 1, ppm s.e , , *): P<0.05; **) : P<0.01;***): P<0.001; NS = ikke signifikant. 1) Statistisk foretaget på logaritmisk transformerede data. 2) Større dryptab i de to summeromgange. 3) Vekselvirkning lupin*forsøgsomgang (P<0.001) (se bilag 2a). 4) Vekselvirkning køn*forsøgsomgang (P<0.01) (se bilag 2b) , , Forskel mellem protein niveauer Forskel mellem lupin niveauer Forskel mellem køn Forskel mellem forsøgsomgange Vekselvirkning protein* lupin NS ** NS * NS NS *** NS * NS ** *** *** NS NS (*) NS NS *** 2 NS NS NS NS *** NS NS * NS *** 3 NS NS *** NS (*) 4 NS ** *** NS (*) 4 NS 23 af 33

24 Bilag 3a. Vekselvirkning lupin*forsøgsomgang for sluttemperatur i kam ( P<0.01) Forsøgsomgang Lupin % 0 s.e. 25 s.e. 1 sommer 4, , vinter 4, , sommer 1) Den højere 24 timers temperatur i tredje forsøgsomgang kunne måske tænkes at skyldes højere slagtevægt. Derimod er det vanskeligt at give en forklaring på vekselvirkningen? 6, , vinter 3, , Bilag 3b. Vekselvirkning køn*forsøgsomgang for skatol in rygspæk (ppm)( P<0.01) Forsøgsomgang Sex: Galtgrise s.e. Sogrise s.e. 1 sommer vinter Sommer 1) To af de tre galtgrise med højt skatolindhold i rygspæk, og som ikke fik lupiner, var sandsynligvis stærkt tilsvinede med fæces lige før slagtning på grund af varmt vejr. De to grise med vægte på 110,5 og 118,0 kg ved stikning og lave kødprocenter på 57,6 og 57,7 havde sikkert ekstra behov for at rulle sig i en blanding af fæces og urin for at blive kølet af. (Forsøgsassistenten på Rugballegård har oplyst, at nogle af grisene ved den første slagtedag havde været stærkt tilsvinede mandag morgen ved afhentningen af grisene, og at nogle af grisenes stier også havde været meget tilsvinede mandag morgen efter en meget varm nat. Den tredje galtgris med usædvanligt højt skatoltal (0,33 PPM) blev fodret med lupiner og blev leveret ved den sidste af de 3 leveringer til slagteriet og var stærkt undervægtig (77,2 kg ved stikning), hvorfor grisen må have fejlet noget undervejs. Jeg har i et andet forsøg konstateret et midlertidigt højt skatolniveau i blodplasma hos en gris, som var under antibiotika vinter af 33

25 Bilag 4. Fedtsyresammensætning i spæk. Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Mættede 40,5 39,1 *** 41,1 38,5 *** 40,6 39,0 *** 37,9 a 39,3 ab 40,8 bc 41,2 c ** Monoumættede 45,6 45,9 ns 46,7 44,7 *** 45,5 45,9 ns 48,0 c 46,3 b 43,9 a 44,7 a *** Flerumættede 13,6 14,7 *** 11,9 16,4 *** 13,6 14,7 *** 13,6 a 14,5 b 15,2 b 13,4 a *** Jodtal 65,0 67,3 *** 63,3 69,0 *** 64,8 67,4 *** 59,5 a 70,6 c 68,2 b 66,2 b *** 25 af 33

26 Bilag 5. Andel af de enkelte fedtsyrer i spæk (%) (1/2). Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p C8:0 Octansyre,% ("Caprylinsyre") 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C10:0 Caprinsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C12:0 Laurinsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C13:0 Tridecansyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C14:0 Myristinsyre,% 1,3 1,3 ns 1,3 1,2 ns 1,3 1,2 ns C14:1T Trans-tetradecensyre, % 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C14:1 Myristolsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C15:0 Pentadecansyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C16:0 Palmitinsyre,% 24,3 23,6 *** 24,8 23,1 *** 24,4 23,6 *** 23,2 a 24,0 b 24,2 b 24,6 b ** C16:1T Trans-hexadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C16:1 Palmitolsyre,% 2,0 2,0 ns 2,1 1,9 *** 2,0 2,0 ns 2,5 c 2,0 b 1,7 a 1,8 a *** C17:0 Margarinsyre,% 0,4 0,4 ns 0,3 0,4 ns 0,4 0,3 ns C17:1 Heptadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C18:0 Stearinsyre,% 14,2 13,6 ** 14,4 13,4 *** 14,2 13,6 ** 12,7 a 13,2 a 14,9 b 14,7 b ** C18:1T Trans-octadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C18:1 Oliesyre,% 42,1 42,3 ns 43,2 41,2 *** 42,0 42,5 * 42,2 ab 43,4 b 41,3 a 41,9 ab * C18:2TT-9,12 Octadecadiensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C18:2 Linolsyre,% 11,1 11,8 *** 9,6 13,3 *** 11,0 11,9 *** 11,9 c 11,2 ab 11,9 bc 10,8 a * C18:3 Linolensyre,% 1,7 2,0 *** 1,6 2,1 *** 1,8 1,9 *** n.a. 1,8 ab 2,0 b 1,7 a * C19:0 Nonadecansyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C19:1T-10 Transnonadecensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 26 af 33

27 Bilag 5. Andel af de enkelte fedtsyrer i spæk (%) (2/2). Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p C20:0 Arachinsyre,% 0,3 0,3 ns 0,3 0,3 ns 0,3 0,3 ns n.a. C20:1T-11 Eicosensyre,% ("Gadoleinsyre") 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C20:1 Gadoleinsyre,% Forsøgsomgang 1 2,8 3,1 *** 2,7 3,2 *** 2,9 3,0 ns Forsøgsomgang 2, 3 og 4 0,9 0,9 ns 0,9 0,9 ns 0,9 0,9 ns C20:2 Eicosadiensyre,% 0,5 0,5 ** 0,4 0,6 *** 0,5 0,5 ** C20:3 Eicosatriensyre,% 0,3 0,4 *** 0,3 0,4 *** 0,3 0,3 ns C20:4 Arachidonsyre,% <0,2 <0,2 ns <0,2 <0,2 ns <0,2 <0,2 ns C20:5 Timnodonsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:0 Behensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:1T-13 Trans-docosensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:1 Erukasyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:2 Docosadiensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:4 Docosatetraensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C24:0 Tetracosansyre,% ("Lignocerinsyre") 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C24:1 Nervonsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:5 Clupanodonsyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns C22:6 Docosahexaensyre,% 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 0,0 0,0 ns 27 af 33

28 Bilag 6. Sensorisk profil af koteletter (1/3) Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Kødlugt 8,5 8,5 ns 8,4 8,7 ** 8,4 8,6 * Griselugt 1,2 1,2 ns 1,4 1,1 ** 1,3 1,2 ns 1,0 1,0 1,2 1,6 ns Galt 1,1 1,4 * So 1,3 1,0 ns 1. omg 1,0 1,0 ns 1,0 1,0 ns 2. omg 1,2 0,8 * 1,0 1,1 ns 3. omg 1,0 1,4 * 1,5 0,9 ** 4. omg 1,5 1,7 ns 1,5 1,6 ns Sødlig lugt 2,1 2,1 ns 2,1 2,1 ns Galt 2,1 2,0 ns So 2,0 2,3 * Syrlig lugt 3,1 3,1 ns 3,2 3,1 ns Metal lugt 1,5 1,5 ns 1,6 1,6 ns Kødsmag 8,2 8,1 ns 7,9 8,4 *** 1. omg 7,9 8,2 ns 2. omg 8,0 8,8 *** 3. omg 8,0 8,2 ns 4. omg 7,7 8,3 * Grisesmag 1,1 1,2 ns 1,3 0,9 ** 1,2 1,1 ns 1,0 0,8 1,1 1,6 ns 1. omg 1,2 0,7 ** 0,9 1,0 ns 2. omg 1,0 0,5 ** 0,7 0,8 ns 3. omg 1,0 1,2 ns 1,5 0,8 ** 4. omg 1,8 1,3 * 1,6 1,6 ns Syrlig smag 5,4 5,7 ** 5,7 5,4 * 5,4 5,7 *** Metalsmag 2,8 3,2 ** 3,2 2,9 * 2,9 3,2 ns Eftersmag 5,6 5,6 ns 5,6 5,7 ns 5,6 5,7 ns 6,0 5,3 n.a. n.a. *** Sødlig smag 1,7 1,5 * 1,6 1,7 ns 1,8 1,5 * 28 af 33

29 Bilag 6. Sensorisk profil af koteletter (2/3) Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Mørhed 9,5 9,0 ns 9,1 9,4 ns 9,4 9,1 ns 10,0 9,3 9,5 8,2 ns 0% Lupin 9,1 9,1 ns 25% Lupin 9,8 9,0 *** Galt 9,0 9,7 *** So 9,2 9,1 ns 1. omg 10,2 9,8 ns 10,4 9,6 ** 2. omg 9,6 9,0 * 8,7 9,8 *** 3. omg 9,3 9,7 ns 9,3 9,8 * 4. omg 8,8 7,6 *** 8,0 8,4 ns 1. sensorikomgang - - ns - - ns 2. sensorikomgang - - ns - - ns Hårdhed 1. bid 5,3 5,7 ns 5,6 5,4 ns 5,4 5,6 ns 5,0 5,6 5,1 6,3 ns 0% Lupin 5,6 5,6 ns 25% Lupin 5,1 5,7 *** Galt 5,7 5,1 *** So 5,6 5,7 ns 1. omg 4,8 5,2 ns 4,6 5,3 * 2. omg 5,4 5,8 ns 6,1 5,1 *** 3. omg 5,4 4,8 * 5,2 5,0 ns 4. omg 5,8 6,9 *** 6,6 6,0 * Saftighed 8,4 8,2 ns 8,2 8,4 ns 8,4 8,2 ns 9,1 8,2 8,6 7,2 ns 0% Lupin 8,0 8,4 ** 25% Lupin 8,8 8,0 *** 1. omg 9,5 8,8 ** 9,3 9,0 ns 2. omg 8,4 7,9 ** 8,1 8,2 ns 3. omg 8,6 8,7 ns 8,4 8,9 * 4. omg 7,1 7,3 ns 6,9 7,4 ns 1. sensorikomgang 9,0 8,4 *** 8,7 8,7 ns 2. sensorikomgang 7,9 8,1 ns 7,7 8,2 ** 29 af 33

30 Bilag 6. Sensorisk profil af koteletter (3/3) Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Smuldrende 4,0 3,9 ns 4,0 3,9 ns 3,8 4,1 ns 3,8 3,6 4,3 4,0 ns Galt 3,6 4,0 ns So 4,3 3,9 * 1. omg 3,6 4,0 ns 2. omg 3,6 3,7 ns 3. omg 4,3 4,4 ns 4. omg 4,4 3,7 ** Trevler ved tygning 4,2 4,4 ns 4,4 4,2 ns 4,3 4,3 ns 4,1 4,6 3,8 4,7 * Galt 4,6 4,0 ** So 4,2 4,4 ns 1. omg 4,1 4,0 ns 2. omg 4,5 4,6 ns 3. omg 4,0 3,7 ns 4. omg 4,2 5,2 *** Knasende 3,9 3,8 ns 3,8 3,9 ns 3,8 3,9 ns 3,7 3,5 4,2 4,1 * Tyggetid 7,6 8,1 ns 8,1 7,6 ns 8,0 7,7 ns n.a. n.a. 7,3 8,4 ns Galt 8,5 7,4 *** So 7,7 7,8 ns 1. omg n.a. n.a. 2. omg n.a. n.a. 3. omg 7,4 7,2 ns 4. omg 7,9 8,9 *** 30 af 33

31 Bilag 7. Stegesvind af koteletter Protein Lupin Køn Forsøgsomgang 85% 100% p 0% 25% p Galt So p p Stegesvind 18,1 17,5 ns 17,7 17,9 ns 17,7 17,9 ns 18,6 18,0 16,5 18,1 ** 0% Lupin 18,2 17,3 *** 25% Lupin 18,0 17,8 ns Galt 17,6 17,8 ns 17,9 17,5 * So 18,6 17,2 *** 17,5 18,3 *** 1. omg 18,7 18,5 ns 18,5 18,7 ns 2. omg 17,3 18,8 *** 17,6 18,4 *** 3. omg 16,5 16,6 ns 16,7 16,3 * 4. omg 18,4 17,8 ** 18,0 18,2 ns Galt 0% Lupin 17,7 18,2 * So 0% Lupin 18,7 16,4 *** Galt 25% Lupin 17,6 17,6 ns So 25% Lupin 18,6 18,0 ** 31 af 33

32 Bilag 8. Griselugt og grisesmag som funktion af henholdsvis skatol og ln(skatol). 32 af 33

33 Bilag 9. Kødlugt og kødsmag som funktion af henholdsvis skatol og ln(skatol). 33 af 33

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng Notat 6. november 2013 Projektnr. 2002284-13 MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden

Læs mere

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter 2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens

Læs mere

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel. Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013 3S-sokoncept Svinepraksis DK 23. april 2013 Min baggrund DLG-svinefoder LRØ-foder,optimering Nutrio-salg,optimering,udvikling 3S-Provimikoncept Disposition Spækmåling som værktøj til huldstyring Hvorfor

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen 2 Baggrund Produktion og slagtekvalitet fra et forsøg med forskellige

Læs mere

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013 15. JANUAR 2013 KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkva lite t Husdyr velfæ rd Sundhed God spisekvalitet Superb and Ma rketa bel Me a t from Efficient a nd Robust Anima

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Intro Design of Experiments

Intro Design of Experiments Intro Design of Experiments OH no: 1 Faktorer, niveauer, behandlinger og gentagelser Styrbare faktorer Faktorer Styrbare (controllable) faktorer Støjfaktorer (nuisance factors) Kvalitative Kvantitative

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere