Dominerende design i praksis - Et studie af elbilens succes og fiasko

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dominerende design i praksis - Et studie af elbilens succes og fiasko"

Transkript

1 Dominerende design i praksis - Et studie af elbilens succes og fiasko Linda Maria Pedersen Cand.Merc.EMF Copenhagen Business School Vejleder Claus Varnes Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Copenhagen Business School

2 Executive Summary Today s increasing environmental focus has led to a new interest in electric vehicles, as this type of vehicle makes it possible for the people of today to keep up their comfortable transportation habits without producing the same amount of propulsion as occurs when driving a gasoline car. The electric motor is no new invention, it originally dates further back than the internal combustion engine, so why is it that this more environmentally friendly engine have never dominated as it has no apparent driving flaws? Many have accused the battery and its limited range but this analysis have shown that it would be a mistake to prosecute the battery as a determinant of the success of the electric vehicle both at the time of the invention and today. The analysis based on historical data conducted in this thesis has shown that when the automobile was first launched the victory of the internal combustion engine was due to a superior network. The electric vehicle was launched five years prior to the internal combustion engine and therefore had difficulties due to the fact this was the first of the horseless carriages and different components was not yet suitably developed for the purpose of this vehicle ex. the wheels and tires. These problems were apparent to the public causing the electric vehicle an image loss, which made it more difficult to establish satisfactory relationships with different actors ex. the press. Another great problem for the electric vehicle was its lack of a competent spokesperson and these problems combined caused the electric vehicle to be surrounded by a weak network. As the gasoline engine was launched many of the problems encountered by the electric vehicle was already eliminated and the internal combustion engine, with Henry Ford as spokesperson, was able to create a strong network by interesting other actors. From 1912 the internal combustion engine dominated but from the 1960 s a multiple of attempts at launching a new electric vehicle was made. In the 1990 s a serious effort was made by The California Air Resource Board in California who by the Zero Emission Vehicle mandate made it mandatory that the car manufactures produced electric cars. The mandate met great resistance and once again it was a battle between the strength of the different networks, and once more the internal combustion engine claimed victory. The analysis has shown that in order for the electric motor to succeed as the dominant automobile engine it must be in possession of a strong network and a competent spokesperson who are able to continually renegotiate with the different actors, as networks are under constant change. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING Motivation Problemformulering Afgrænsning Metodologi Genstandsfelt Metode Den teoretiske referenceramme Dataindsamling Kildekritik Ubegrænsede ressourcer Selvrefleksivitet Afhandlingens struktur DEL 1 - TEORI KAPITEL 2 DOMINERENDE DESIGN OG FERMENTPERIODEN Teori om dominerende design Historiens indflydelse Gould (1987) Er der forskel på den historiske indflydelse Arthur (1989) Innovations skifte Abernathy & Utterback (1978) Qwerty David (1985) Kompetencefremmende vs. ødelæggende afbrydelser Tushman & Anderson (1986) Karakteristika ved Dominerende design Anderson & Tushman (1990) Udvælgelses faktorer Suarez & Utterback (1993) Udviklingen af netværket i fermentperioden Rosenkopf & Tushman (1998) De strategiske udfordringer Shapiro & Varian (1999) Vigtigheden af at vælge det rigtige design Tegarden, Hatfield & Echols (1999) Diskussion KAPITEL 3 AKTØR-NETVÆRK TEORIEN Teori om aktør-netværket Verden som relationer Callon (1986a) Muslingerne i St. Brieuc Bay Callon (1986b) Talspersoner og trial of strength Latour (1987)

4 3.2 Latours (1987) betydning for Callon (1986a, 1986b) DOMINERENDE DESIGN I ET ANT PERSPEKTIV DEL 2 - ANALYSE KAPITEL 4 FRA HEST TIL FORBRÆNDINGSMOTOR Fra hest til bil Elbilens historie Historien bag benzinbilen Diskussion KAPITEL Forsøg med elbiler Enfield Ellerten Kewet El-Jet Udstødningsfri biler i Californien Think i Norge Elcidis ZEV-regulativet i Californien Identifikation af de enkelte aktører Diskussion DISKUSSION ANALYSE KAPITEL 6 - KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering Teori forslag til videre forskning Elbilens fremtid - Better Place og ChooseEV LITTERATURLISTE Artikler og bøger Internetkilder

5 Kapitel 1 Indledning Indenfor det seneste årti er set en eksplosiv stigning i fokus på miljøet, og verdens politikerne er for alvor begyndt at bekymre sig om klimaet og den store mængde CO 2, som jordens befolkning dagligt udleder. Dette fokus har resulteret i en interesse for vedvarende energi og dens anvendelsesmuligheder samt for, hvorledes vi bedst nedsætter det stigende CO 2 forbrug, således at vi frem for at forbruge blot bruger jordens ressourcer. Dette har fået producenter og ingeniører til igen at fremhæve elmotoren, da biler indeholdende denne motortype ingen udstødning har og i modsætning til benzinbilerne er i stand til at køre på energi produceret af vedvarende energikilder. Men hvordan kan det være, at det først er i dag, at fremtiden for elbilen for alvor ser lovende ud, når elmotoren reelt blev lanceret før forbrændingsmotoren? Dette er et af de spørgsmål, som vil blive behandlet i denne afhandling, men først vil dette kapitel uddybe baggrunden for denne afhandling, herunder også den anvendte metodologi. Yderligere vil afhandlingens struktur blive beskrevet til sidst i kapitlet. 1.1 Motivation Elbilen er et resultat af, at Alessandro Volta i 1800 fandt en metode til at lagre elektricitet. Denne innovation satte gang i en rivende udvikling, og allerede i 1835 var bl.a. Professor Stratingh i Holland og Thomas Davenport i USA i stand til at kombinere en elektrisk motor med et let køretøj med hjul (Westbrook, 2001). Udviklingen stagnerede dog, og det var først i 1859 at en væsentlig forbedring blev præsenteret i form af udviklingen af et nyt batteri, Planté batteriet, hvilket minder om de batterier, der bliver benyttet i såvel brændsels- som elbiler den dag i dag. Det første køretøj, der reelt kan betegnes som en elbil, blev udviklet i 1881 af Charles Jeanteaud, 4 år før udviklingen af det første benzindrevne køretøj begyndte (Mom, 2004). Dette satte gang i en periode med videreudvikling og forbedring af elbilen og specielt dens batteri. Et eksempel på den succesfulde udvikling og et kommercielt aspekt var da New Yorks taxaservice d. 1. november 1896 introducerede 12 elbiler, der stod klar til at fragte byens borgere til deres ønskede destinationer i den indre by (Westbrook, 2001). Befolkningen fik snart øjnene op for denne nye type køretøj - eksempelvis gennem et af datidens bedste midler til promovering automobilløbene. Perioden var elbilernes gyldne tid, og i 1903 var der flere elbiler på gaden i London, end der var benzindrevne biler. Da elbilen var på sit højeste, var der i USA ca. 100 producenter (danskel- 5

6 bilkomite.dk) samt elbiler på gaderne (Westbrook, 2001). Dette varede dog ikke ved, og fra 1912 var det for alvor forbrændingsmotoren, der dominerede (danskelbilkomite.dk). Den historiske udvikling viser, at elmotoren var en automobiltidens første opfindelser, og den viste sig i begyndelsen som et succesfuldt transportmiddel. Til trods for dette har elmotoren aldrig for alvor fundet sin plads på markedet, hverken dengang eller i dag. Det kan undre, at elbilen ikke er blevet mere populær, når man overvejer dens miljømæssige fordele og udmærkede køreegenskaber, der er fuldt på højde med forbrændingsmotorens. Elbilens batteri er blevet anklaget som værende årsag til elbilens upopularitet grundet dets begrænsede rækkevidde, men faktum er, at batteriernes rækkevidde mere end opfylder langt de fleste bilisters daglige behov, og da opladning kan finde sted om natten, vil tankning blive overflødiggjort, hvilket kun adderer til effektiviteten. Det øgede miljøfokus, der har eksisteret siden begyndelsen af 1960 erne, har medført et større fokus på elbilen, og flere forsøg er blevet lanceret. Alligevel er det endnu aldrig lykkedes for elbilen for alvor at opnå succes. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående historiske tilbageblik opstår en interesse for at undersøge, hvorfor elbilen endnu ikke er opstået som det dominerende design. På trods af at den var først på markedet ved teknologiens udvikling, og at der senere i historien har været flere forsøg på en ny succesfuld introduktion, er det ikke for alvor lykkedes for elmotoren at etablere sig som det dominerende design. Dette leder til følgende hovedspørgsmål - Hvordan etableres et dominerende design i praksis som et obligatorisk passagepunkt belyst gennem elbilens succes og fiasko? Dette spørgsmål vil forsøges belyst gennem følgende arbejdsspørgsmål AS 1 AS 2 AS 3 AS 4 Hvad er et dominerende design, og hvorledes opstår det? Hvilken indflydelse har et aktør-netværk på udvælgelsen af et dominerende design? Hvorfor endte forbrændingsmotoren som det dominerende design ved introduktionen af automobilen trods elbilens umiddelbare succes? Hvorfor mislykkedes forsøget på at introducerer elbilen i Californien i 1990 erne? 6

7 1.3 Afgrænsning Jeg ønsker i denne opgave at beskæftige mig med de historiske fakta omkring elbilen og hvorfor den ikke endte som det dominerende design. I den forbindelse beskæftiger jeg mig med tidsperioden fra udviklingen af elbilen i omkring 1880 frem til årtusindeskiftet. Jeg afgrænser mig derfor fra i selve afhandlingen at beskæftige mig med det nyeste fokus på elbiler, og om hvorvidt det nu vil lykkedes for denne type køretøj for alvor at trænge ind på markedet. Jeg afgrænser mig endvidere til udelukkende at benytte den udvalgte teori vedrørende dominerende design og aktørnetværket til at analysere den historiske udvikling. For at modvirke forvirring har jeg endvidere valgt hovedsageligt at beskæftige mig med udviklingen i USA, hvad angår perioden fra 1880 til Metodologi Dette afsnit ønsker at beskrive de udvalgte fremgangsmåder, som benyttes i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, og hvilke konsekvenser valgene har for de opnåede resultater. Det er ifølge Burrel & Morgan (2000) bekvemt at konceptualisere samfundsvidenskaben i fire sæt af antagelser, der relaterer til ontologi, epistemologi, den menneskelige natur og metodologi. De tre første antagelser har indflydelse på metodologien og afgør, hvorledes man ønsker at undersøge og opnå viden omkring den sociale verden. Den gængse dominerende design litteratur (Gould (1987), Arthur (1989), Anderson & Tushman (1986 & 1990), Suarez & Utterback (1993), Shapiro & Varian (1999), Tegarden, Hatfield & Echols (1999), Abernathy & Utterback (1978), Rosenkopf & Tushman (1998) og David (1985)) beskæftiger sig hovedsageligt med et objektivistisk tilgang til samfundsvidenskaben, idet den i højere grad består af mikrodynamiske processer. Disse anlægger en mere deterministisk tilgang, hvori det i højere grad er realiteterne og mere konkrete enheder, der betragtes. Derimod anlægger aktør-netværk teorien en mere subjektiv tilgang, da den i højere grad betragter relationer og strukturer, som er af blødere og mere flydende karakter. Således er det ikke realismen, men derimod nominalismen aktør-netværk teorien beskæftiger sig med. Ved at benytte både dominerende design og aktør-netværk teori opnås i analysen såvel en objektiv som subjektiv tilgang. 7

8 1.4.1 Genstandsfelt Denne afhandling beskæftiger sig med elbilens historiske evolution, og det er således et objekts verden, der studeres gennem to individuelle historiske casestudier. Til afhandlingen benyttes information vedrørende denne objektverden, hvis detaljering ligger udenfor den gængse forhåndsviden. Den historiske evolution, der danner baggrund for dette genstandsfelt, er kendetegnet ved problemer ved at opnå primærdata, hvilket derfor har indflydelse på udvælgelsen af analyseteknikker og tolkningsformer, da det at studere historien indebærer at studere en anden kultur end den, man selv lever i (Vallgårda & Koch, 2007) Metode Formålet med denne opgave er at analysere, hvorfor elmotoren aldrig er opstået som det dominerende design. Dette fordrer undersøgelser af historiske, sekundære data. For at sikre analysens validitet er der derfor benyttet flere kilder, således at en triangulering af data har kunnet finde sted. Analysedelen benytter endvidere casestudier, hvortil det også er sekundærdata, der er benyttet. Dette valg er foretaget grundet en begrænsning af ressourcer. Det havde været at foretrække, at der havde været ressourcer tilgængelige til at foretage rejser til Californien for egenhændigt at indhente data i form af eksempelvis kvalitative interview med George W. Bush hvis muligt. Dette havde kunnet sikre mere valide, primære data, da de indsamlede data således ikke allerede havde gennemgået forarbejdning, som det er tilfældet med sekundær litteratur. Indsamlingen af primærdata i form af interviews med relevante aktører ville dermed have kunnet sikre en mere objektiv optik, da en fortolkning dermed var sket direkte i stedet for gennem flere forfatterled Den teoretiske referenceramme Valget af teori er sket med henblik på at understøtte den problemstilling, som denne afhandling beskæftiger sig med. Hermed er valgt teorier, der omhandler dominerende design og herunder fermentperioden. Disse teorier er valgt, idet de beskæftiger sig med identificeringen af de forhold, der er årsagen til, at et givent design ender som vinder, samt hvilke faktorer der kendetegner et dominerende design. Yderligere er aktør-netværk teorien inddraget, idet denne konstruktivistiske teori beskæftiger sig med den verden, der omgiver det enkelte produkt, og ud fra denne verden forsøger ved hjælp af analysen af de enkelte aktører at forklare, hvorfor det enkelte produkt er succesfuldt eller ej som et dominerende design. Denne beskæftiger sig dermed i højere grad 8

9 med netværket og dets relationer frem for enkelte mikrodynamiske påvirkningsfaktorer. Begge udvalgte teorier forsøger således at forklare årsagen bag et givent produkts succes. Litteraturen til beskrivelse af disse teorier er søgt i anerkendte videnskabelige tidsskrifter for at søge en høj grad af relevans og validitet Dataindsamling Idet denne afhandling udelukkende benytter sig af kvalitative sekundære data, har det været essentielt at benytte sig af et bredt udvalg af kilder, for dermed at opnå data-triangulering (Yin, 2009). Årsagen til dette, er at der gennem den enkelte kilde altid vil have fundet en fortolkning sted. Denne problematik er således forsøgt afhjulpet ved i første instans at søge et bredt udvalg af lignede historisk materiale. Dernæst er det forsøgt at identificere og rekvirere originale historiske kilder, hvilket har resulteret i indhentning af tidsskrifter fra så tidligt som Kildekritik I opgaven er der benyttet et bredt udvalg af teori fra forskellige videnskabelige kilder, hovedsagligt anerkendte tidsskrifter, hvilket har været nødvendigt for at opnå teoretisk triangulering (Yin, 2009). Det er således ikke selve teorikildernes validitet, der bør sættes spørgsmålstegn ved, men derimod validiteten af de resultater, som teoretikerne konkluderer på baggrund af. Den mest omfattende undersøgelse, udført af Anderson & Tushman (1990), benytter analysedata fra tre industrier til at understøtte deres argumenter. Det kan således argumenteres, at man bør være opmærksom på dette, når man forsøger at generalisere de i teorien fundne konklusioner. Ydermere er det urealistisk, at den reelle verden og historiske evolution kan opdeles på samme måde, som den statiske teori foreskriver. Det ses i den senere foretagne analyse, at det ikke er altid, at den historiske udvikling følger de teoretisk fastlagte mønstre. Dette gør den dog ikke uanvendelig, hvis blot enkelte forudsætninger og adaptioner benyttes. De historiske kilder, der er benyttet til analysen, er generelt valide kilder. Dog beskæftiger store dele af analysen sig med data, der er over 100 år gamle, og der er derfor til tider små uoverensstemmelser mellem kilderne. Disse uoverensstemmelser antages dog at være af ubetydelig karakter for opgaven, og er som tidligere beskrevet forsøgt afhjulpet gennem brug af multiple kilder. 9

10 1.4.6 Ubegrænsede ressourcer Arbejdet med denne afhandling har været underlagt en tidsmæssig restriktion samt en økonomisk begrænsning. Havde disse restriktioner ikke været gældende, havde jeg haft alternative ønsker til denne afhandlings metodemæssige fremgangsmåde. Det havde med henblik på analysen foretaget i kapitel 4 været hensigtsmæssigt at rejse til USA med det formål yderligere at undersøge de enkelte aktørers baggrund i større detalje. Eksempelvis havde et besøg hos Ford været af stor interesse for nærmere at undersøge aktøren Henry Ford samt den nye produktionsmetode, som han med stor succes udviklede. Også et besøg på The Thomas Edison Museum i Texas ville være af stor interesse, ligesom et besøg hos ConEdison, leverandør af strøm til New York fra før elmotorens lancering, med henblik på at optimere videnstilegnelsen samt den indsamlede datas reliabilitet og validitet. Et besøg i Californien havde været at foretrække til at danne baggrund for det casestudie, der er foretaget i kapitel 5. Det havde her været interessant blandt andre at besøge The California Air Ressource Board og General Motors samt foretage kvalitative interview med eksempelvis Allan C. Lloyd, tidligere formand for CARB, samt tidligere General Motor medarbejder John Dabels, for herved at opnå en mere nuanceret viden om den enkelte aktør. Dette har dog desværre ikke været muligt, og afhandlingen bygger derfor på sekundærlitteratur Selvrefleksivitet Denne afhandling er udelukkende baseret på historiske sekundære data, herved benyttes ingen primærdata, hvilket eliminerer den subjektive bearbejdelse, der altid vil finde sted ved brug af denne form for data. Afhandlingens brug af sekundære kilder fordrer dog stadig en vis egen fortolkning, der aldrig vil kunne undgås, grundet at tolkning er del af videnstilegningsprocessen (Andersen, 2005). Forfatterens baggrund som studerende på en erhvervsøkonomisk akademisk uddannelse på Handelshøjskolen i København indebærer, at man er del af en bestemt kultur og er underlagt faglige traditioner, hvilket påvirker såvel tankegang som opfattelsesevne. Idet man er bevist om denne påvirkning, er man dog også bedre i stand til at kompenserer for samme. 1.5 Afhandlingens struktur Første del af afhandlingen vil beskæftige sig med en gennemgang af den benyttede teori. I kapitel 2 vil teorien bag dominerende design og fermentperioden blive præsenteret. Til dette benyttes 10 udvalgte videnskabelige artikler. Gennemgangen af disse viser, at der gennemgående hersker to 10

11 forskellige retninger indenfor denne teori. Den ene retning beskriver udvælgelsen af et dominerende design, som noget der er præget af tilfældige historiske begivenheder, som det ikke er muligt at påvirke bevidst. Derimod mener den anden retning, at virksomhederne selv kan være med til at styre udviklingen, da det at vinde en kamp om det dominerende design er specielt afhængigt af de alliancer, som virksomheden er i gang med at skabe samt virksomhedens egen styrke. Kapitel 3 introducerer aktør-netværk teorien, som beskriver det netværk, der eksisterer omkring det enkelte produkt, og hvorledes dette produkts succes er afhængig af hele netværket. Hvis bare en enkelt aktør fejler, fejler hele netværket. Denne teori argumenterer endvidere for, at der derfor er intet, der sker ved et tilfælde; alt er afhængigt af de forhandlinger, der foretages mellem de implicerede aktører, der kan være af såvel human som ikke-human karakter. Del 2 beskæftiger sig med analysen af elbilens historiske evolution. I kapitel 4 gennemgås først bilens kamp for at etablere sig som fremtidens transportmiddel, da denne umiddelbart blev mødt med megen skepsis grundet dens revolutionerende karakter. Den vestlige verdens befolkning blev dog efter umiddelbar skepsis hurtigt betaget af bilen som det nye køretøj, og snart stod den næste kamp mellem hvilken af de nye motortyper, der skulle dominere. Forbrændingsmotoren vandt som bekendt denne kamp. Til analysen af denne situation er opstillet obligatoriske passagepunkter for både el- og forbrændingsmotoren, hvorigennem de enkelte aktørers rolle analyseres. Analysen viser, at aktør-netværket omkring elmotoren var svagt trods flere umiddelbare fordele såsom tidlig etablering. Dog var elbilen aldrig i besiddelse af en reel talsperson, der for alvor kunne skabe det nødvendige netværk, hvilket er den ultimative årsag til denne aktør-verdens kollaps. Slaget blev for alvor tabt, da forbrændingsmotoren interesserede den ikke-humane aktør, selvstarteren. I kapitel 5 beskrives situationen for elbilen efter 1912, da forbrændingsmotoren har opnået dominans. Perioden fra 1912 til 1960 er reelt et sort hul i elbilens historie. Fra 1960 frem til i dag ser vi flere forsøg på at reintroducere køretøjer drevet af en elmotor. Et forsøg foretaget i Californien i 1990 erne analyseres mere dybdegående ved som i det foregående kapitel at opstille et OPP for såvel el- og forbrændingsmotoren og derved identificere og analysere de implicerede aktører. Af denne analyse ses det, at det er nødvendigt med en yderst stærk talsperson, når man forsøger at interessere aktører, der er involverede i allerede etablerede netværk. Lykkes denne interessement, er det yderligere nødvendigt kontinuerligt at forhandle med aktørerne, således at det nye netværks 11

12 styrke opretholdes. Det var hovedsageligt på disse områder, at talspersonen for elmotoren i Californien, The Califonia Air Ressource Board, fejlede. Afhandlingens samlede konklusion fremstilles i kapitel 6, hvor det opstillede hovedspørgsmål samt arbejdsspørgsmål besvares. Dette vil blive efterfulgt af en såvel teoretisk som praktisk perspektivering af de i denne afhandling behandlede teorier og emner. 12

13 Del 1 - Teori I dette afsnit vil den udvalgte teoretiske referenceramme blive præsenteret. Kapitel 2 vil introducere teorien bag dominerende design herunder fermentperioden gennem forskellige akademiske artikler. En samlet diskussion af de respektive teoretikeres holdninger og en opsummering i form af en oversigtstabel vil følge herefter. Den anden til afhandlingen, udvalgte teori; aktør-netværk teorien, vil blive præsenteret i kapitel 3. Til slut sammenholdes de to teorier med henblik på at fastslå deres sammenfald og uenigheder. Kapitel 2 Dominerende design og fermentperioden Der findes indenfor den gængse teori om dominerende design to forskellige strømme, som vil blive præsenteret i nedenstående afsnit 2.1. Den første strømning præsenteres i de første to artikler af Gould (1987) og Arthur (1989), som peger på, hvorledes det er historiske tilfældigheder, der er afgørende for, hvilket design der ender som det dominerende. Artiklerne af David (1985), Tushman & Anderson (1986, 1990), Suarez & Utterback (1993), Rosenkopf & Tushman (1998), Shapiro & Varian (1999) og Tegarden, Hatfield og Echols (1999) derimod argumenterer for, at man gennem politiske og organisatoriske tiltag kan påvirke udfaldet af en kamp om et dominerende design. Endvidere præsenteres en enkelt artikel af Abernathy & Utterback (1978), der ikke tager stilling til, hvordan det dominerende design opstår, men i stedet beskæftiger sig med, hvor og hvorfor et dominerende design opstår. 2.1 Teori om dominerende design I det nedenstående vil de to strømninger indenfor dominerende design blive præsenteret gennem 10 forskellige videnskabelige artikler Historiens indflydelse Gould (1987) Stephen Gould (1987) argumenterer for, at et dominerende design ikke opstår gennem flere grundige overvejelser, der resulterer i en selektion af det bedste design. Han argumenter derimod for, at et dominerende design på samme måde som det er tilfældet i naturen, opstår på baggrund af tilfældigheder og at det dermed ikke altid, er det mest optimale design, der ender som det domi- 13

14 nerende. Dette bør man dog ikke bekymre sig om, for ifølge Gould (1987) har denne type udvælgelsesproces været herskende gennem hele den historiske udvikling. Gould (1987) påpeger dog, at han ikke sammenligner den biologiske evolution med kulturel forandring, da der er store fundamentale forskelle på disse. Derimod forsøger han med denne artikel at undersøge, hvorvidt begge systemer kan henvise til den samme dybere organisatoriske baggrund. Drivkraften bag den biologiske evolution er en naturlig udvælgelsesproces, mens den kulturelle forandring er drevet af kræfter, som end ikke forfatteren forstår til fuldstændighed. Dog påpeger han, at begge systemer er præget af den historiske udvikling. Ifølge Gould (1987) må alle systemer gennem historien være præget af en fælles underliggende struktur. Den afgørende pointe for Gould (1987) er, at alle historiske produkter, uanset om de er af biologisk eller teknisk karakter, må være underlagt nogle dybere fælles organisatoriske træk. Man må derfor antage, at der ligger nogle generelle principper bag strukturelt relaterede systemer, som vil blive udviklet på baggrund af forskellige åbenlyse regler såsom den naturlige udvælgelse. Man bør derfor søge de mere generelle regler for struktur og forandring Er der forskel på den historiske indflydelse Arthur (1989) I denne artikel af W. Brian Arthur (1989) forsøges det undersøgt hvilke teknologier der ender som det dominerende design under forskellige indtjeningsrater. Arthur (1989) vedkender gennem de komponenter, han indeholder i sin model, at umiddelbart ubetydelige begivenheder kan give én teknologi en fordel, når det kommer til udvælgelsen af det dominerende design. En vigtig pointe for Arthur (1989) er, at moderne, komplekse teknologier ofte viser en stigning i indtjeningen, desto oftere de bliver adopteret, da dette resulterer i større erfaring med disse produkter og med deraf følgende forbedringer. Arthur (1989) argumenterer yderligere for, at fortolkningen af den økonomiske historie bør være forskellig og afhænge af, hvilket afkast markedet giver. Under konstante og aftagende afkast beskriver udviklingen på markedet kun tidligere forekommende begivenheder, og mindre historiske begivenheder kan derved ikke påvirke udviklingen. Dette betyder, at historien blot er en vej til målet, den der leverer det uundgåelige. Under stigende afkast derimod, er der mange mulige udfald. Ubetydelige omstændigheder bliver mangedoblet af positiv feedback for at lede systemet mod det ønskede resultat. De små historiske begivenheder bliver vigtige. Der, hvor vi observerer en prædominans af en teknologi, skal vi derfor være opmærksomme på en hvilken som helst me- 14

15 tode, der forsøger at overføre denne medfødte overlegenhed under udviklingen af et dominerende design. Arthur (1989) forsøger at undersøge den dynamiske proces, der udvælger et dominerende design ud fra flere mulige aspiranter under indvirkning af forskellige faktorer såsom økonomiske kræfter og tilfældige historiske begivenheder. Denne proces er optimal i de situationer, hvor afkastet på markedet er konstant eller negativt, mens en situation med stigende afkast på markedet kan forårsage, at økonomien gradvist låser sig fast i et dominerende design der ikke nødvendigvis er helt forudsigeligt, det teknisk bedste på markedet eller nemt foranderligt. Under stigende indtjening antager konkurrencen mellem teknologier en evolutionær karakter, og historien bliver dermed vigtig. Den tekniske udvikling af økonomien afhænger således af små begivenheder, og det kan derfor bliver umuligt at forudsige markedsandele med nogen form for sikkerhed ved brug af en model. Dette foreslår, at der er teoretiske begrænsninger, såvel som praktiske, til forudsigelsen af den økonomiske fremtid Innovations skifte Abernathy & Utterback (1978) Denne artikel af Abernathy & Utterback (1978) beskriver såvel produkt- som procesinnovation. Forfatterne argumenterer her for, at de små entrepreneurielle organisationer og de større virksomheder, der producerer standardenheder i stor volumen, er modsatte ender i et spektrum, der angiver grænsebetingelserne i evolutionen af en enhed og karakteren af denne produkt- og procesteknologi innovation. Forfatterne argumenterer i artiklen for, at store virksomheder, der hovedsagligt producerer et stort antal af standardiserede produkter, i høj grad er præget af mindre, trinvise innovationer. Dette har baggrund i, at disse virksomheder er præget af specialisering, og der er store udgifter forbundet med ændringer i produktionen. Disse trinvise innovationer igangsættes ofte ud fra et ønske om udgiftsminimering, men ofte viser det sig som en sidegevinst, at dette også vil føre til store forbedringer i produktets præstation. Denne form for innovation resulterer ofte i et yderligere specialiseret system, hvor stordriftsfordele og udviklingen af masse-markeder er yderst vigtigt. Produktionen mister herved sin fleksibilitet og bliver afhængig af den store volumen for at dække de faste omkostninger og er derfor mere sårbar overfor ændringer i efterspørgslen og teknisk forældelse. 15

16 Store tekniske gennembrud er derfor ikke konsistente med mønsteret omkring trinvise forandringer. Nye produkter, som kræver omskrivning af virksomhedens målsætning og produktionsfaciliteter har en tendens til at opstå udenfor eller blive afvist af de virksomheder, der er fastlagt af et bestemt produktionssystem. Disse innovationer følger ikke et bestemt mønster, men har visse fælles træk. De opstår i uforholdsmæssig størrelsesorden i virksomheder og enheder lokaliseret i nærheden af købedygtige markeder med videnstærke institutioner og iværksætterorienterede finansielle institutioner. Den konkurrencemæssige fordel er baseret på produktets overlegne præstation frem for prisen. Når en gennembrudsinnovation først opstår, er produktkravene ofte ikke fuldt specificerede fra starten, og derfor kan forbrugerne komme til at spille en vigtig rolle når det kommer til produktets endelige form og det behov, det skal dække. Denne usikkerhed vedrørende kravene til det nye produkts præstation giver en innovationsfordel til de små, fleksible og tilpasningsdygtige organisationer. Disse eksempler er som nævnt placeret i hver sin ende af innovationsspektret, og det sker ofte, at virkeligheden ligger et sted inde i midten af disse to ekstremer. Abernathy og Utterback (1978) skriver endvidere, at disse to innovationsformer er forbundet i det historiske perspektiv, idet en radikal innovation følges af en periode med trinvis, mindre innovation, og de konkluderer derfor at ( ) Changes in innovative pattern, production process, and scale and kind of production capacity all occur together in a consistent, predictable way. Selvom mange fremhæver innovationen af nye produkter, pointerer forfatterne, at de trinvise innovationer kan vise sige at være mindst lige så fordelagtige. Når en enhed bevæger sig mod en større produktion, skifter målet med innovationen fra at være mangelfuldt defineret til være gennemarbejdede design objekter. Den indledende fase er præget af usikkerhed omkring målet såvel som teknisk usikkerhed. Dette er ikke noget, der giver incitament til store investeringer i en ny innovation. Denne usikkerhed svinder dog ind, desto længere man kommer i processen. Organisationens metoder til at koordinere og kontrollere skifter med den øgede standardisering af dens produkter og produktionsprocesser. Disse skift indebærer, at også organisationens struktur vil skulle forandres i løbet af processen, således at den vil gå mod et mere formelt og struktureret format. 16

17 2.1.4 Qwerty David (1985) Hvorfor er QWERTY keyboardet det dominerede keyboard i dag, når flere undersøgelser fra så langt tilbage som 1940 viser, at det langt fra er det mest optimale, specielt når det kommer til hurtighed. Svaret skal ifølge David (1985) findes i historien. På de første skrivemaskiner var printstedet placeret under papirholderen, og det var derfor ikke synligt. Endnu et problem med disse skrivemaskiner var tendensen til, at bogstaverne satte sig fast og derfor ikke producerede andet end e er, hvilket først blev opdaget, når det var for sent. For at undgå dette, blev der eksperimenteret, og man fastlagde sig på QWERTY keyboardmodellen. Denne model var udviklet til at forhindre, at bogstaverne satte sig fast, og samtidig havde den den imponeringsfaktor, at sælgerne kunne skrive brand navnet type writer udelukkende ved brug af bogstaver fra den øverste række. Da modellen kom på markedet i 1873, var denne keyboard-model langt fra et hit fra starten bl.a. grundet den økonomiske krise. Så da salget af skrivemaskiner begyndte at stige i 1881, var QWERTY endnu langt fra at være det dominerende design på markedet. På dette tidspunkt var der flere fordelagtige alternative modeller på markedet både indenfor skrivemaskiner og hurtigere keyboards. Indtoget af tifingersystemet kom i slutning af 1880 erne og var kritisk, fordi denne innovation fra starten var tilpasset QWERTY keyboardet. Med denne form for maskinskrivning opstod tre funktioner, som ifølge David (1985) var medvirkende til, at QWERTY endte som det dominerende design. Disse tre funktioner var teknisk sammenhæng, stordriftsfordele og irreversibilitet. Den tekniske sammenhæng kom til udtryk, således at folk valgte QWERTY modellen for at sikre sig kompatibilitet mellem den tekniske hardware og software. Værdien af en maskinskriver var således afhængig af, om det system, brugeren havde lært, var tilgængeligt på maskinen. Og da tifingersystemet var udviklet til QWERTY, var det således umiddelbart mest fordelagtigt for virksomhederne at investere i denne type maskine. Stordriftsfordelen er selvforklarende, idet det som oftest vil blive billigere at producere den enkelte maskine, desto flere der i alt produceres. Irreversibiliteten er med til at forklare, at de rent funktionsmæssige mere fordelagtige keyboards ikke har fået mulighed for at dominere grundet de høje omkostninger, der eksisterede ved at skifte til en anden type software. 17

18 2.1.5 Kompetencefremmende vs. ødelæggende afbrydelser Tushman & Anderson (1986) Det studie, der ligger til grund for denne artikel af Tushman & Anderson (1986) viser, at mens kompetenceødelæggende afbrydelser er sat i gang af nye virksomheder og er associeret med øget turbulens i miljøet, er kompetencefremmende afbrydelser sat i gang af på markedet allerede eksisterende virksomheder. De kompetencefremmende afbrydelser er associeret med mindre turbulens, men resulterer derimod i en større konsolidering af produktkategorien, hvilket ses i en relativt mindre entry-to-exit ratio og en mindskning af virksomhedens interne variabilitet. Fordi kompetencefremmende afbrydelser bygger på eksisterende viden, virker det i denne situation, som om, det er de rige, der bliver rigere, mens nye virksomheder kan se frem til de udfordringer, der hører med til at være ny. Kompetenceødelæggende afbrydelser er mere sjældne end de kompetencefremmende tekniske fremskridt. Kompetenceødelæggende tekniske fremspring åbner produkt kategorierne for nye deltagere, der er uhindret af tidligere teknologier og organisatorisk inerti. I denne situation kan det at være ny være en fordel, da eksisterende, succesfulde virksomheder kan være plaget af de begrænsning, alder og tradition repræsenterer i en situation initieret af en kompetenceødelæggende afbrydelse. Selvom teknologien kun er en enkelt af de kræfter, der påvirker den miljømæssige evolution, er det en af hjørnestenene til at opnå en bedre forståelse for, hvordan miljøer og organisationer udvikler sig over tid. Teknologi kan defineres som ( ) those tools, devices, and knowledge that mediate between inputs and outputs (process technology) and/or that create new products or services (product technology) (Rosenberg, 1972 i Tushman & Anderson, 1986). Teknologien syntes at udvikle sig som svar på den interageren, der er mellem historien, individer og markeds efterspørgslen. Teknisk forandring er en funktion af både variation og mulighed, såvel som struktur og mønster. Teknisk forandring sker trinvist, indtil denne proces bliver punkteret af et større teknologisk fremspring. Disse afbrydelser tilbyder store pris- vs. præstationsforbedringer overfor de eksisterende teknologier. Disse større tekniske fremspring repræsenterer et så betydningsfuldt teknisk fremskridt, at ingen stigning i produktionsstørrelse, effektivitet eller design kan gøre ældre teknologier konkurrencedygtige. Tekniske afbrydelser, uanset om de er kompetencefremmende eller ødelæggende, tilbyder en sjælden mulighed for en fordel til virksomheder, der er villige til at risikere tidlig adoption. I alle fire tilfælde i den i artiklen udførte undersøgelse havde tidlige adoptanter af store innovationer 18

19 større fem års vækstrater end de resterende i den produktklasse. Virksomheder, der ser og tager muligheder, der opstår på baggrund af store fremspring, opnår first-mover fordele. De virksomheder, som ikke adopterer innovationen tidligt, eller værre endnu, øger investeringen i overflødig teknologi, risikere at fejle, fordi produktkategoriforholdende ændrer sig så dramatisk efter en afbrydelse. Indenfor virksomheden, har tekniske afbrydelser indflydelse på distribution af magt og til gengæld, beslutningsprocessen. Dem, der kontrollerer disse tekniske fremskridt, vil opnå magt på andres bekostning. Fordi teknisk dominans sjældent kendes på forhånd, vil kontrollen over antagelser og centrum for tekniske beslutninger være et vigtigt område for interorganisatoriske politiske processer. Det at forme tekniske fremskridt kan være et kritisk organisatorisk emne, siden teknologi har indflydelse på både det intra- og interorganisatoriske magtgrundlag. Fordi teknologi har indflydelse på den organisatoriske adaption, kan organisationer have mulighed for at udnytte investeringer i forskning og udvikling samt teknologisk innovation til at forme de miljømæssige forhold til deres fordel. Mens teknisk dominans ikke kan forudsiges fra starten, er organisationer, der kreerer teknisk variation i stand til at adoptere teknisk forandring hurtigt, og dermed maksimere deres sandsynlighed for at være i stand til at bevæge sig i takt med den nye tekniske front. Organisationer, der ikke bidrager til eller følger med de multiple tekniske grundlag, kan miste deres evne til at identificere og følge med den tekniske evolution. Det er vigtigt at huske på det ikke-tekniske aspekt af innovation også, da der er mange faktorer, der kan igangsætte afbrydelser. Både produkt og proces innovation er vigtig, men den undersøgte data foreslår, at de forskellige former for innovation kan være mere eller mindre vigtig i forskellige situationer. For ikkesamlede produkter kan store proces innovationer være af større vigtighed end produkt innovationer. For samlede produkter (eks. elektronik) kan store produkt forbedringer eller substitutioner være relativt vigtigere end proces innovation. Undersøgelsen viste, at selvom tekniske afbrydelser opstår relativt sjældent i alt observeret 8 gange ud af i alt 190 års data er disse yderst genkendelige. 19

20 2.1.6 Karakteristika ved Dominerende design Anderson & Tushman (1990) Anderson & Tushman (1990) benytter følgende definition af et dominerende design A dominerende design is a single product that establishes dominance in a product class. Et dominerende design opstår på tværs af produktkategorier, og dette design vil ifølge Anderson & Tushman (1990) fortsætte dominansen, indtil en teknisk afbrydelse finder sted. Era of Ferment - Design competition - Substitution Era of Incremental Change - Elaboration of Dominant Design Figur Technological Discontinuity 1 Dominant Design 1 Technological Discontinuity 2 Den teknologiske cyklus Kilde: Tushman & Anderson (1990) Hver teknisk afbrydelse indleder en ny teknisk cyklus, der begynder med en fermentperiode, i hvilken kampen om det dominerende design kæmpes. Efter udvælgelsen af dette følger en periode med gradvis innovation. Denne innovationscyklus stiller høje krav til virksomhedernes kompetencer, hvis de skal have mulighed for at forme og håndtere den tekniske evolution. Mens tekniske gennembrud kan være uberegnelige, må virksomheder konstant være klar; enten til at tage initiativ til disse gennembrud eller ved at være omstillingsparate. De skal være i stand til at kombinere teknisk formåen med evnen til at forme organisatoriske netværk og alliancer. Konsekvensen ved at ignorere tekniske afbrydelser eller tabe kampen er betydelig. Introduktionen af radikale fremskridt øger variationen i en produktkategori. En revolutionær innovation er rå og eksperimentel, når den bliver introduceret, men den starter en eksperimenteringsperiode, hvor organisationer kæmper for at absorbere eller destruere den innovative teknologi. Denne fermentperiode er karakteriseret af to særskilte udvælgelsesprocesser: Konkurrence mellem tekniske regimer og konkurrence indenfor det nye tekniske regime. Gennem hele fermentperioden er presset på variation og udvælgelse stort på grund af såvel substitution som designkonkurrence, idet perioden ender med fremkomsten af et nyt dominerende design. 20

21 Et dominerende design reducerer derfor variationen og usikkerheden i denne produktkategori, og giver virksomhederne mulighed for at designe standardiserede og udskiftelige produkter og til at optimere de organisatoriske processer for volumen og effektivitet. Fra kundens perspektiv reducerer et dominerende design forvirringen i en produktkategori og lover drastiske reduceringer i produktionsomkostningerne. Yderligere øges systemkompatibiliteten og integrationen, hvis produktet eller processen er del af et større system. Disse tiltag, som foretages efter, at et dominerende design er opstået, forårsager, at det er svært at afvige fra det igen. Endvidere skaber et større produktionsvolumen en fornuftig økonomi, der kontinuerligt vil blive optimeret gennem erfaring. Forbrugerne vil også blive mere og mere familiære med produktet, og producenterne opnår større erfaring mht. vedligeholdelse og reparation. Således er valget af et dominerende design selvforstærkende. Anderson & Tushman (1990) skriver at Dominerende designs emerge from market demand, which is affected by the combination of technological possibilities and individual, organizational and governmental factors og det er derfor ikke altid, at et dominerende design vil opstå, hvis efterspørgslen på markedet er lav. En virksomheds styrke på markedet er ikke nødvendigvis nok til at gøre virksomhedens produkt til markedets standard. Det kan være til den enkelte virksomheds fordel at danne en alliance, da denne fælles kamp kan være med til at forårsage, at et givent produkt ender som det dominerende design. Den første version af en ny teknologi vil ifølge Anderson & Tushman (1990) aldrig ende som det dominerende design, da teknologier bliver formet af den tekniske variation, der hersker i fermentperioden. Netop den tekniske variation, der hersker i fermentperioden, er årsagen til, at dominerende designs ikke nødvendigvis er de mest innovative, da de ofte bygger på funktioner, der er udviklet andet steds. Forfatterne argumenterer for, at fordi ingen teknologi dominerer alle fortjeneste dimensioner, er det at låse sig fast på en standard et generelt politisk og organisatorisk fænomen begrænset af teknisk formåen. Det, at en industri går fra en fermentperiode til orden, er ikke et spørgsmål om ingeniørskab, men derimod et spørgsmål om sociologi, hvilket dækker over mere konkrete handlinger såsom kontrakter og aftaler mellem virksomhederne. Da indsatsen fra den enkelte virksomhed er betydelig, er en kompliceret vifte af organisatoriske og kollektive kræfter afhængig af fremkomsten en enkelt standard, forsøger virksomhederne både selv og ved at forme strategiske alliancer at påvirker og forme de endelige standarder. Det er dog ikke kun virksomhederne selv, 21

22 der har indflydelse herpå, også institutionelle kræfter såsom industriforeninger, reguleringsorganer, leverandører og forbrugere har effekt på udvælgelsen af disse standarder. Gammel teknologi forsvinder sjældent stille; konkurrencen mellem gammel og ny teknologi er hård. Nye teknologier bliver klandret, når de bliver introduceret, fordi de ofte ikke fungerer ordentligt og er baseret på uprøvede antagelser og på kompetencer, der er inkonsistente med etablerede tekniske ordrer. Svaret fra det eksisterende praktiserende samfund er ofte at øge innovationen og effektiviteten indenfor den nuværende teknologi. Anderson og Tushman (1990) citerer Fisher og Pry (1971), der fandt, at substitution ikke med det samme følger fremkomsten af en radikal innovation, men at en uundgåelig afløsning af en ny teknologi er hurtig, når først den nye teknologis overlegenhed er etableret. Længden på fermentperioden kan være afhængig af typen af teknisk afbrydelse. Når en teknologi opbygger et helt nyt videns grundlag, opstår mange rivaliserende designs, og det vil tage længere tid for markedskræfterne at sortere disse varianter, end det vil, når den tekniske forandring er kompetenceforbedrende. Ligeledes vil firmaer, der bliver konfronteret med valget om at forlade eksisterende viden til fordel for en kompetenceødelæggende teknisk forandring forsvare den gamle teknologi mere stædigt og derved forlænge usikkerheden omkring, hvorvidt den nye teknologi vil blive dominerende eller ej. Processen omkring at enes om en standard er hæmmet af en mangel på fælles forståelse mellem de tekniske eksperter, om hvorledes den nye teknologi opererer, og hvor de økonomiske begrænsninger ligger. Når en gennembrudsinnovation bygger på eksisterende viden, er fermentperioden relativ kort. Der argumenteres videre, at den effekt er kumulativ. En serie af store fremskridt kan alle forbedre en etableret viden. I hvert på hinanden følgende tilfælde er teknologien i stigende grad velforstået og institutionaliseret. Kun når en kompetenceødelæggende afbrydelse ødelægger formen, er denne opbygning af kompetencer ødelagt Udvælgelses faktorer Suarez & Utterback (1993) 22

23 Figur Design hierarki og dominerende design Kilde: Suarez & Utterback (1993) Suarez og Utterback definerer et dominerende design som ( ) a specific path along an industry s design hierarchy, which establishes dominance among competing design paths (Utterback og Suarez, 1993) hvilket opstår som resultat af en succesfuld kombination mellem tekniske, økonomiske og organisatoriske faktorer. Suarez og Utterback skelner mellem begreberne dominerende design og en industri standard, idet de definerer en standard som ( ) the result of a battle among different technical alternatives. Der findes dog også bredere fortolkninger af en industri standard, hvilket implicerer, at et dominerende design bliver den gældende industristandard. Dette giver mulighed for at udlede andet end tekniske faktorer til at influere fremkosten af et dominerende design: 1. Besiddelse af ikke-fysiske aktiver 2. Lovgivning og påvirkning fra offentlig instans 3. Strategisk handling på virksomheds niveau 4. Eksistensen af et netværk samt effekten af at andre hopper med på vognen Den udførte undersøgelse viser, at produkter, der indtræder på markedet, før et dominerende design opstår, har en relativt lavere risiko for at fejle, da det at indtræde på markedet flere år før det dominerende design giver virksomheden mulighed for at købe tid til at eksperimentere med forskellige produkter, i en tid, hvor efterspørgslen ændres hurtigt. Det at træde ind på markedet, efter at et dominerende design er valgt, giver mere tvetydige resultater. Yderligere viser denne undersøgelse, at man, når man arbejder med strategic management, ikke må glemme den tekniske faktor, da denne er en yderst vigtigt variabel i forståelsen og forudsigelsen af virksomhedens overlevelse og succes. 23

24 2.1.8 Udviklingen af netværket i fermentperioden Rosenkopf & Tushman (1998) Denne artikel af Rosenkopf & Tushman (1998) undersøger, hvordan interorganisatoriske netværk udvikler sig sammen med teknologien i den moderne flysimulatorindustri. Tekniske afbrydelser kommer direkte forud for fermentperioden, hvor teknisk substitution, konkurrence om design og ændringer i den eksisterende tekniske metode sker. I denne periode er den tekniske usikkerhed høj. Under fermentperioder bliver bedriftdimensioner og deres mål uklare: Den øgede tekniske usikkerhed karakteriserer konkurrencen mellem og indenfor de tekniske regimer. Diskontinuitive tekniske forandringer ansporer ændringer i fremkomsten og spredningen af nye organisatoriske former, interorganisatoriske forhold og tilhørsforhold, der spænder over hele industriens grænser. Disse dynamikker kan tilføjes til den sociale konstruktion i fermentperioden. Under en fermentperiode er den tekniske aktivitet centreret om en reducering af usikkerheden gennem definitionen af tekniske attributer og udvælgelsen af tekniske alternativer. Rosnekopf & Tushamn (1998) argumenterer for, at netværker påvirker teknologien og teknologien påvirker netværker. Hvis den co-evolution er fortsættende på tekniske cyklusser, så genererer tekniske afbrydelser strategiske muligheder for virksomheder til at deltage i formning af opkommende standarder under fermentperioden og opnå værdifuld ekspertise. Figur Den samtidige udvikling af netværk og teknologi Kilde: Rosenkopf & Tushman (1998) 24

25 2.1.9 De strategiske udfordringer Shapiro & Varian (1999) Denne artikel af Shapiro og Varian (1999) beskæftiger sig med, hvorledes et dominerende design opstår. Shapiro og Varian (1999) illustrerer ved brug af eksempler, hvordan udviklingen af et dominerende design er præget af mange forskellige komponenter, der afgør hvilket design, der ender som vinder. Det er derfor yderst vigtigt at forstå hvilken type kamp, virksomheden er på vej til at udkæmpe for dermed at kunne udvikle den mest optimale strategi. Ifølge Shapiro og Varian (1999) er den essentielle faktor at udforske kompatibiliteten mellem de duellerende nye teknologier og etablerede produkter. Forfatterne opstiller 3 forskellige kategoriserer af kampe indenfor udviklingen af et dominerende design; rivaliserende nyudvikling, rivaliserende videreudvikling og nyudvikling mod videreudvikling. Virksomhedens styrke afgøres af besiddelsen af syv forskellige aktiver - Kontrol over en etableret forbruger base - Patenter og copyright rettigheder - Innovationskompetence - First-mover fordel - Produktionsmuligheder - Komplimenterende produktsortiment - Brandnavn og omdømme. Yderligere lister Shapiro og Varian (1999) en række parametre, der vil forbedre strategien i en kamp om at ende med det dominerende design. - Inden kampen bryder ud er det vigtigt at skabe allierede i form af forbrugere, leverandører eller evt. konkurrenter. - At forsøge at være på forkant kan være essentielt i en kamp om det dominerende design. Hurtige design cyklusser, hurtig kontakt til afgørende kunder og priser, der kan trænge hurtigt gennem markedet, kan være altafgørende. - Håndtering af forbrugerforventninger er yderst værdifuldt i et netværks marked. 25

26 - Undgå at hvile på laurbærrene. - Hvis man kommer bagud, er det vigtigt ikke at forsøge at vinde kunder gennem en justering af prisen. Det er derimod mere fordelagtigt at promovere produktets præstation eller at udvikle en kompatibilitet til andre produkter Vigtigheden af at vælge det rigtige design Tegarden, Hatfield & Echols (1999) Et dominerende design er i denne artikel af Tegarden, Hatfield & Echols (1999) defineret som en enkelt arkitektur, der bliver vidt accepteret som industriel standard. Et dominerende design er ofte modulært opbygget, og dermed kan et modul i sig selv repræsentere et dominerende design. Fremkomsten af et dominerende design markerer en ændring fra en tilstand af kaos og betyder at man går fra en fermentperiode til en periode med trinvise forandringer eller videreudvikling. Dominerende designs har en tendens til at være videreudviklinger af en innovation og ikke innovationen selv. Den udførte undersøgelse viste, at det at vælge det dominerende design ved indtræden på markedet var af stor vigtighed for virksomhedens overlevelse, når indtræden skete efter, det dominerende design var opstået. Hvis indtræden på markedet skete inden fremkosten af det dominerende design, var det ikke ensbetydende med, at virksomheden var dømt til at fejle fra starten. Dog er det en stor fordel for virksomheden at skifte til et dominerende design, når dette opstår, uanset om indtræden sker før eller efter. Yderligere viste det sig, at indtræden på markedet under fermentperioden, hvor virksomheden enten valgte det dominerende design fra starten eller skiftede hertil, forbedrede virksomhedens chance for overlevelse, men ikke dens markedsandel. Virksomheden, der trådte ind på markedet, efter det dominerende design var valgt, viste forbedringer indenfor begge parametre. Undersøgelse viste også, at det var vigtigt, hvornår virksomheder, der træder tidligt ind på markedet, vælger det dominerende design, samt at en virksomhed, der træder ind på markedet uden det dominerende design, ikke er dømt fra starten, men kan forbedre sin situation ved at skifte. Det er vigtigt at påpege, at når produktteknologi kan blive imiteret, er det at vælge det dominerende design og kreere fordele via forbedringer yderst vigtigt. 2.2 Diskussion Det ses af gennemgangen af den ovenstående teori, at der hersker en forskellig opfattelse blandt de forskellige teoretikere omkring, hvorledes et dominerende design opstår. Gould (1987) og Arthur (1989) argumenterer for, at udvælgelsen af et dominerende design er præget af tilfældige 26

27 historiske begivenheder, som det ikke er muligt at påvirke. Gould (1987) sammenligner udvælgelsen med Darwins teori om naturlig udvælgelse. Den enkelte virksomhed eller det enkelte produkt er i denne situation afhængig af historien og de strukturelle principper, som underligger denne. Athur (1989) argumenterer også for, at det er den historiske udvikling, der er afgørende for udvælgelsen af et dominerende design, og at man ikke er i stand til at påvirke denne udvikling, men afgrænser dog situationen til kun at være gældende på markeder med konstant eller faldende afkast. David (1985), Anderson & Tushman (1990), Suarez & Utterback (1995), Rosenkopf & Tushman (1998), Shapiro & Varian (1999) og Tegarden, Hatfield og Echols (1999) argumenterer derimod for, at den enkelte aktør har mulighed for at påvirke udfaldet af kampen om det dominerende design. Denne holdning adopteres med den baggrund, at der argumenteres for at udvælgelsen af et dominerende design er et spørgsmål om sociologi i form af konkrete aftaler og kontrakter mellem forskellige virksomheder. Det er således ifølge ovenstående teoretikere muligt at påvirke udvælgelsen af et dominerende design gennem påvirkning af indbyrdes relationer og netværksstruktur. Derfor påpeges af alle de ovennævnte teoretikere vigtigheden af at danne alliancer. Der er således en fælles opfattelse af, at det er yderst svært at vinde kampen om et dominerende design alene; man står stærkere ved dannelsen af en fælles front. En alliance kan dermed være med til at nedsætte den usikkerhed, der ifølge Abernathy & Utterback (1978) og Rosenkopf & Tushman (1998) præger en fermentperiode. For mindre og nye virksomheder kan det argumenteres, at skabelsen af en alliance kan være yderligere fordelagtig, hvis virksomhedens nye teknologi skal slå igennem grundet den styrke, der ligger heri. Yderligere kan en alliance skabe tryghed, hvilket er vigtigt specielt for nye virksomheder i et marked præget af usikkerhed. Dette understøttes af Abernathy & Utterback (1978), der påpeger at det fortrinsvis er mindre, specialiserede og mere innovative virksomheder der producerer de store gennembrudsinnovationer. Disse kompetenceødelæggende tekniske afbrydelser åbner ifølge Tushman & Anderson (1986) markedet og øger variationen, hvilket giver mulighed for, at helt nye spillere kan træde ind på markedet. Der er dog også enighed mellem Gould (1987), Arthur (1989) og Anderson & Tushman (1990), idet de begge argumenterer for, at kampen om det dominerende design ikke nødvendigvis vindes af den bedste teknologi. Gould (1987) tilskriver dette den naturlige udvælgelse og påstår, at naturen altid har evoleret på denne måde, grundet at de tilfældige historiske begivenheder påvirker 27

28 kampen, og dermed gør den ulige. Anderson & Tushman (1990) derimod argumenterer for, at det i højere grad er politiske og organisatoriske kræfter, der afgør kampen, end det er teknologien. Det er i højere grad relationer og påvirkning fra andre organer, der afgør udfaldet af kampen, end det er teknologien i sig selv. Dette understøttes af Shapiro & Varian (1999), der beskriver, hvorledes virksomhederne kan foretage initiativer internt, der kan være med til at vinde kampen, idet disse tiltag vil øge virksomhedens styrke. Ligeledes beskriver de forskellige parametre, der kan forbedre den strategi, der ifølge forfatterne kan være afgørende for at vinde kampen. Således er de enige om, at det er den bedst egnede, og ikke nødvendigvis den bedste teknologi der overlever. Men hvor Gould (1987) mener, at det at være den bedst egnede er afhængigt af uforudselige hændelser, er Anderson & Tushman (1990) og Shapiro & Varian (1999) af den opfattelse at man individuelt er i stand til at foretage tiltag, der vil øge sandsynligheden for en sejr. Tushman & Anderson (1986) argumenterer for, at tekniske gennembrud ofte er drevet af et enkelt individs genialitet, mens forfatterne påpeger, at teknisk forandring udvikler sig på baggrund af den interageren, der sker mellem historien, individer og efterspørgslen på markedet, og således er en funktion af både variation og mulighed såvel som struktur og mønster. Således er en teknisk forandring på markedet et resultat af én virksomheds interne organisation, mens den er årsagen til, at andre kan være nødsaget til at reorganisere hele deres virksomheds struktur, jævnfør Rosenkopf & Tushman (1998). Til trods for at en teknisk forandring fremkommer som et resultat af en den interne organisation i en virksomhed, er dette ikke ensbetydende med, at denne virksomhed er fritaget for den usikkerhed, der hersker i en fermentperiode. Efter den første tekniske forandring følger andre versioner, og det er således kampen om det dominerende design opstår. Den usikkerhed, der forplanter sig i markedet, vil således også sprede sig til initierende virksomhed, og der opstår herved en dobbelt påvirkningseffekt. Abernathy & Utterback (1978) samt Anderson & Tushman (1990) argumenterer for at den teknologiske udvikling følger et forudsigeligt mønster, der gentager sig selv i det uendelige. Anderson & Tushman (1990) identificerer forskellige perioder i denne cyklus deriblandt fermentperioden, der er en periode, hvori nyudviklede designs kæmper om at blive det dominerende Herefter følger en periode med gradvise forandringer, og en ny kamp om det dominerende design igangsættes først, når en ny teknisk afbrydelse har fundet sted. Shapiro & Varian (1999) derimod argumenterer for, at der eksisterer 3 forskellige slags kampe; rivaliserende nyudvikling, rivaliserende vide- 28

29 reudvikling og nyudvikling mod videreudvikling. Hermed opstår en uenighed indenfor den dominerende design teori vedrørende den teknologiske udvikling, idet Shapiro & Varian (1999) mener, at det med et nyt design er muligt at udfordre et allerede dominerende design, mens Anderson & Tushman (1990) gennem deres model af den teknologiske cyklus afviser dette. Der er dog også enighed mellem de forskellige forfattere, da de mener, at en kamp om det dominerende design leder til et konkret resultat. Der er således enighed indenfor den dominerende design teori, om at det ikke nødvendigvis, er det bedste design, der ender som det dominerende design. Der er dog intern uenighed om, hvorvidt dette er et resultat af tilfældigheder eller er påvirkeligt. Dele af litteraturen argumenterer for, at det i høj grad er gennem dannelsen af relationer og alliancer, at en påvirkning kan opnås, hvilket illustreres i figur Figuren viser, hvorledes fermentperioden påvirkes mikrodynamisk, hvilket indebærer, at man interesserer sig for det, der foregår inde i den proces, det er at vælge et dominerende design (Stacey, 2007). Dette mikrodynamiske perspektiv er dog ikke fyldestgørende, da det ikke forklarer, hvordan de alliancer, man beskæftiger sig med, opstår. Det er derfor nødvendigt at inddrage en konstruktivistisk teori, hvilket sker i form af aktør-netværk teorien for at forklare hvorledes disse bånd opstår, og hvilken indflydelse disse har på udvælgelsen af det dominerende design. 29

30 Tabel 2.1 Oversigt over udvalgte teoretikeres definition af et dominerende design samt den dynamik processen består af Forfatter Definition af Dominerende design Dynamik Gould (1987) Et DD er resultatet af en selvisk kamp, hvor den enkelte kæmper for at opnå succes - Darwin Arthur (1989) Abernathy & Utterback (1978) David (1985) Tushman & Anderson (1986) Anderson & Tushman (1990) Suarez & Utterback (1995) Rosenkopf & Tushman (1998) Shapiro & Varian (1999) Tegarden, Hatfield & Echols (1999) Benævnes Lock-in, hvilket opstår når alle adoptanter vælger samme teknologi Når efterspørgslen efter produktet er stærkt nok til masseproduktion Benævnes Lock-in og sker, når størstedelen benytter dette design Fremkomsten af en fælles standard indenfor en given produkt kategori Et enkelt produkt der etablerer dominans i en produkt kategori En specifik sti, langs en industris hierarki, som etablerer dominans blandt konkurrerende designs Et fald i den tekniske usikkerhed Benævnes Standard opstår, når der opnås markedsdominans Adopterer T&A s definition Vejen til et DD er præget af tilfældige historiske begivenheder, der former udfaldet, men det er ikke nødvendigvis det bedste design der ender som DD - På et marked med stigende afkast påvirker små begivenheder udfaldet, det er således muligt selv at påvirke udfaldet - På et marked med faldende afkast er det dominerende design et resultat af tidligere historiske begivenheder, der ikke kan påvirkes. N.a. For at vinde kampen som det dominerede design er følgende nødvendigt - Teknisk sammenhæng - Stordriftsfordele - Irreversibilitet - Udfaldet af kampen om et DD kan præges ved at gribe de muligheder der vil opstå - Det er en fordel at være tidligt etableret på markedet - At ende som det dominerende design er også et spørgsmål om kontinuerlig teknisk innovation Fremkomsten af et DD er politisk og organisatorisk fænomen hæmmet af tekniske muligheder DD opstår på baggrund af forskellige komponenter - Besiddelse af ikke-fysiske aktiver - Lovgivning og påvirkning fra offentlige instanser - Strategisk handling på virksomheds niveau - Eksistensen af et netværk og at andre hopper med - Det er muligt for virksomheder at påvirke udviklingen af et dominerende design gennem netværket For at vinde en DD kamp, skal man analysere den situation, man står i, og på baggrund deraf lægger man en passende strategi, der ofte indeholder alliancer med kunder, leverandører eller lignende. Et dominerende design opstår ved at forskellige enheder såsom virksomheder, kunder og leverandører hopper med på samme vogn 30

31 Kapitel 3 Aktør-netværk Teorien Dette kapitel beskæftiger sig med aktør-netværk teorien, der behandler det enkelte objekts placering i et netværk og de relationer, der herigennem opstår og eksisterer. 3.1 Teori om aktør-netværket I det nedenstående vil tre videnskabelige artikler angående aktør-netværk teorien blive gennemgået med henblik på at afdække de gældende problemstillinger indenfor dette felt Verden som relationer Callon (1986a) Callon (1986a) argumenterer for, at det for at afdække de mekanismer, der står bag den magt, som videnskaben og teknologien har, er vigtigt at afsløre den måde, som laboratorier simultant genopbygger og linker den sociale og naturlige kontekst, omkring hvilken de opererer. Der præsenteres derfor i denne artikel tre koncepter, som gør det muligt at analysere denne co-evolution af samfundet, tekniske artefakter og viden om naturen. Disse tre koncepter vil blive præsenteret i det nedenstående. Den elektriske bil Ifølge Callon (1986a) er teknologer i stand til at kreere aktør-verdener og forskellige elementer af denne verden såsom tid, rum og historie. Dette illustreres af en case om den elektriske bil i Frankrig, VEL, kreeret af EDF, der derved er mekanismen bag den aktør-verden, der opstår. Callon (1986a) beskriver gennem dette eksempel, hvorledes en aktør-verden hænger sammen. Historien bag produktet identificeres, således at organisatoren i dette tilfælde EDF er i stand til at identificere de enkelte ansvarlige. Disse enheder kan være levende; eks. forbrugeren, staten, samarbejdspartnere m.m., såvel som ikke-humane, eks. brændselsceller, elektroder m.m. Callon (1986a) påpeger, at det er vigtigt at gøre sig klart at alle medlemmer er lige vigtige, da det samlede projekt vil fejle, hvis blot en enkelt komponent eller enhed ikke er funktionsdygtig. Således kan ingen af komponenterne i en aktør-verden placeres i et hierarki, da man ville være fortabt foruden blot en enkelt komponent. Callon (1986a) påstår, at det tekniske objekt, som der tages udgangspunkt i, ikke vil kunne blive forstået uden at tage den samtidige aktør-verden med i betragtningen. Hermed kan udledes, at tekniske objekter må blive anset som et resultat af formningen af mange associerede og heterogene elementer. De vil være lige så funktionsdygtige som disse associationer, hverken mere eller mindre. Derfor kan

32 vi ikke beskrive de tekniske objekter uden at beskrive den aktør-verden, der former dem i al deres mangfoldighed og omfang. Translation En aktør-verden associerer heterogene enheder. Den definerer deres identiteter, de roller de skal spille, hvilke slags bånd der binder dem, deres respektive størrelse, og den historie i hvilken de deltager. Callon (1986a) påpeger, at en aktør-verden ikke er sammensat på samme måde som en indkøbsvogn er fyldt op. Der er ikke en verden eller verdener, fra hvilken eksisterende elementer kan bliver hevet ud fra. Ej heller er der en verden, som garanterer, at de kombinationer kreeret af aktør-verdenen er realistiske. Aktører kan dermed konstruere en mængde af forskellige utilstrækkelige verdener. Dette forsøg på at opbygge en succesfuld aktør-verden er, hvad Callon (1986a) betegner translation. Translation består af tre forskellige komponenter, der vil blive gennemgået i det følgende. Talspersonen for translation Når en organisator forsøger at translatere en enhed, forsøger organisatoren i realiteten at give denne en identitet, et interesseområde, en rolle, en handlingsplan og projekter at beskæftige sig med. Begrebet translation er nødvendigt, fordi den rolle, der gives/udfyldes, hverken er givet på forhånd eller er en ekstern virkelighed, som den skarpsindige organisator forsøger at forstå og fange. Translatoren er en talsperson for de enheder han repræsenterer, men translation er i begyndelsen en bestræbelse, først senere kan det opnås. Translation bliver forræderi, når en indskreven enhed nægter at træde ind i aktør-verdenen for derimod at kunne træde ind i andre. Da enheder ikke nemt bliver translateret, er de fleste talsmænds skæbne at blive brutalt modsagt. Translation opbygger en aktør-verden fra enheder, tillægger dem karakteristika og opbygger mere eller mindre stabile forhold mellem dem. Translation er en definition og distribuering af roller samt en afgrænsning af et scenarie. Det taler for andre, men i sit eget sprog. Ingen translation kan blive taget for givet, for det sker ikke uden modstand. De strategier, der er blevet brugt, afhænger af de bestemte omstændigheder under hvilke, de er blevet udviklet. Succesfuld translation afhænger af den kapacitet, aktør-verdenen har til at definere og tilmelde enheder, som kan udfordre disse definitioner og roller. Obligatorisk passagepunkt Translation er en geografi af obligatoriske passagepunkter for de elementer, som ønsker at fortsætte med at eksistere og udvikle sig. Det er et spørgsmål om strategi at opnå succesfuld translation; strategier som en aktør-verden gør uundværlige. Dette gøres ved at vælge mellem 32

33 forskellige metoder der varierer fra at forføre den enkelte aktør til ren vold via forhandling. I situationer indeholdende videnskabelige eller teknologiske enheder er en af de mest yndede strategier at benytte sig af problematisering. Ved hjælp af denne metode kreerer talspersonen et fælles obligatorisk passagepunkt, som den enkelte aktør må passere for at kunne opnå det ønskede individuelle mål. Translation som flytning Mens translation afgør, hvor de obligatoriske passagepunkter vil være placeret, udtømmer det ikke aktionen. Translationstalspersonen og translationsstrategen, som indfører visse planer, er dem, som indfører bevægelsen. Derved er den tredje komponent af translation forskydning i bogstavelig forstand. Nogle links er nødvendige for at få enheder til at acceptere visse talsmænd og visse passagepunkter, ellers vil den aktion, der tages på afstand, forblive gådefuld. Translation kan ikke være effektiv dvs. lede til stabile konstruktioner, hvis den ikke er ankeret til sådanne bevægelser, til fysiske og sociale flytninger. Alt i alt er det at translatere; at tale for, være uundværlig og at fortrænge. Al translation arbejder for at styrke aktør-verdenerne. Succesfuld translation får os hurtigt til at glemme historien. Hvis VEL en havde været succesfuld, ville den aktør-verden, der havde formet den, have holdt længere end de strategier, intriger, magt kampe og testkørsler, der var brugt til at bygge den. Alt der ville være tilbage, ville have været producenter, forbrugere, udbud og efterspørgsel samt en opmærksom regering. Begrebet translation minder om alt det arbejde og det samtykke, der blev givet, hvilket der var brug for i forbindelse med at opnå den tilsyneladende naturlige orden, hvor hvert element relaterer til andre. Simplificering En simplificering er det første nødvendige element i organisationen af en aktør-verden, som er et uundgåeligt resultat af translation. I teorien er virkeligheden uendelig, mens en aktørverden i praksis er begrænset til en serie af diskrete enheder, hvis karakteristika eller attributter er veldefineret. Begrebet simplificering bruges hermed til at gøre rede for reduktionen af en uendelig kompleks verden ved hjælp af translation. Simplificeringer vil blive opretholdt så længe andre enheder, som gør verdenen mere kompleks, ikke opstår. Simplificering, er ligesom translation, aldrig garanteret. Den skal altid testes. En enhed i aktør-verdenen eksisterer kun i kontekst, dvs. ved at være side om side med andre enheder til hvilke man er linket. Fjerner man et element, skifter og forandrer hele strukturen sig. Aktør-verdenen er den kontekst, som giver hver enhed dens betydning og definerer dens 33

34 begrænsninger. Den gør dette ved at associere enheden med andre, der eksisterer indenfor et netværk. Derved er der en dobbeltproces: simplificering og juxtaposition (tæt ved siden af hinanden). Simplifikationerne er kun mulige, hvis elementerne er tæt ved siden af hinanden i et netværk af relationer, men juxtapositionen af enheder kræver omvendt, at de bliver simplificeret. Man må opgive den konventionelle sociologiske analyse, der forsøger at adoptere den nemme løsning ved at begrænse forholdene til et begrænset register af sociologiske kategorier. Selvfølgelig kan der være udvekslingsforhold, subkontraktuelle forhold, magtforhold eller dominerende forhold, men ofte flyder forholdende mellem enhederne simultant ind i alle disse kategorier, mens nogle undslipper fuldstændigt fra sociologiens eller økonomiens ordbog. Aktør-verdenen er ikke kun sammensat af heterogene elementer, men deres forhold er også heterogene. Ligegyldig deres natur er det, der tæller, at de gengiver en sekvens af begivenheder, der er forudsigelige og stabile. Hvert element er en del af en kæde, der garanterer, at objektet har en tilfredsstillende funktion. Det kan blive sammenlignet med en sort boks, der indeholder et netværk af sorte bokse, der er afhængige af hinanden for at fungere tilfredsstillende som helhed. Derfor er de operationer, der leder til forandring i kompositionen og funktionen af en aktør-verden ekstremt komplicerede. Det er muligt at modificere brændselscellernes præstation for at tage hensyn til ny efterspørgsel for at øge eksempelvis holdbarheden og kraften. Hver modifikation påvirker således ikke kun aktør-verdens elementer og deres forhold, men også de netværk der er simplificeret af disse elementer. En aktør-verden er et netværk af simplificerede enheder, som til gengæld er andre netværk. Transformation afhænger derfor af at teste resistensen overfor de forskellige elementer aktørverdenen består af. En aktør-verden, som den beskrevet her, kan til gengæld blive simplificeret. Hele soliditeten stammer fra en opbygning, hvor hvert punkt er et kryds mellem to netværk, et som det simplificerer, og et der simplificerer det. Mens enheder er udsat for at blive formet, kan de til gengæld transformere den aktør-verden, de er en del af. Derved fortjener det at blive benævnt et aktør-netværk. Dog er det afgrænset fra et simpelt netværk, fordi dets enheder er heterogene og er fælles defineret i forhold til deres associationer. Enheder kan forsvinde for at give netværkerne mulighed for at udvide. Denne selv-definitions og selvtransformations kapacitet er underbygget af det faktum, at de to ord aktør og netværk er forbundet i et fælles begreb. Men et aktør-netværk adskiller sig fra et simpelt aktør-netværk via dets struktur som er et arrangement af konstituerende elementer, der er blevet translateret. 34

35 Aktøren er en associering af heterogene elementer, der hver især associerer sine egne elementer. For at opsummere beskriver begreberne aktør-verden og aktør-netværk to forskellige aspekter af det samme fænomen. Begrebet aktør-verden understreger den måde, disse verdener, der er opbygget omkring de enheder der kreerer dem, er både forenede og selvtilstrækkelige. Begrebet aktør-netværk understreger, at de har en struktur, og at denne struktur er modtagelig for forandring. Det vigtige ved translation er A. Elementer fra natur og samfund er associeret med hinanden på en helt igennem heterogen måde, og det er ikke muligt at adskille dem fra hinanden B. Valget af enheder og den måde, de er associeret på, kan normalt ikke blive forudsagt, fordi disse stammer fra en translations proces der er i fremgang. Men denne proces kan være yderst svær at opnå, da aktør-verdner konstant kreerer nye kombinationer af enheder og dermed er i fortsat forandring. Aktør-verdener støttes af alle de elementer, som er samlet og simplificeret indenfor de translaterede enheder. Det er dermed herved, at de opnår styrke, og hvis disintegration opstår, at de bliver svagere Muslingerne i St. Brieuc Bay Callon (1986b) Formålet med denne artikel er at præsentere en skitse af, hvad der betegnes translation sociologi og at vise, at denne analytiske referenceramme er yderst velegnet til at studere den rolle, som videnskaben og teknologien spiller i strukturering af magtfulde relationer. Der er fire former for translation, som dog har mulighed for at overlappe. Disse former udgør de forskellige faser af en generel proces, gennem hvilken aktørernes identitet, muligheden for interaktion, og bevægelsesfriheden er forhandlet og afgrænset og vil blive præsenteret i det følgende. 1. Problematisering eller hvordan man bliver uundværlig Forskerne, der i artiklens eksempel agerer som organisator, begrænser ikke sig selv til kun at stille spørgsmål vedrørende overførslen af teknikken og de problemer, der kan være forbundet hermed. De fastsætter også et sæt af aktører og definerer deres identitet på en sådan måde, at de får etableret sig selv som obligatoriske passagepunkter i det netværk af forhold, de opbygger. Denne dobbelte bevægelighed, som gør dem uundværlige i netværket, er hvad der betegnes som problematisering. 35

36 Interdefinitionen af aktører I dette stadie defineres de forskellige aktører, deres interesser og mål. Disse kan være såvel levende kropslige aktører eller ikke-humane som eksempelvis net til indfangelse af kammulingerne. Hermed rører problematisering ved elementer, der i det mindste er delvist og lokalt en del af den sociologiske og naturlige verden, i stedet for blot at reducere undersøgelsen til en simpel formulering. Denne proces kan igangsættes af blot et enkelt, simpelt spørgsmål. Definitionen af obligatoriske passagepunkter (OPP) Forskerne begrænser sig ikke til blot at identificere forskellige aktører. De viser også at det er i disse aktørers interesse at tiltræde det foreslåede forskningsprogram. Problematisering indeholder visse dynamiske egenskaber; det indikerer bevægelser og omveje, der er nødt til at blive accepteret samt de alliancer, der er nødt til at blive skabt. De forskellige aktører har et fælles problem; de kan ikke opnå det de gerne vil alene, og derved opstår et obligatorisk passagepunkt, illustreret i figur Problematisering beskriver et system af alliancer eller bekendtskaber mellem enheder, der derved definerer identiteten og deres ønsker. Figur Det obligatoriske passagepunkt for muslingerne i St. Brieuc Bay Kilde: Callon (1986b) 2. Interessement enheder eller hvordan de allierede bliver sat på plads Den enkelte enhed, der er indlemmet i problematiseringen, kan tilslutte sig denne integrering, eller modsætte sig denne transaktion ved at definere identitet, mål, projekter, orientering, motivering eller interesse på anden vis. Reelt er virkeligheden aldrig så lige til. Ligesom problematiseringsfasen viser, at det ville være absurd for observatøren at beskrive, at enhederne formulerer deres mål og interesse på fuldstændig uafhængig vis. De er formet og tilpasset 36

37 gennem handling. Interessement er den gruppe af handlinger, med hvilke en enhed forsøger at pålægge og stabilisere identiteten af de andre aktører, som den definerer gennem problematisering. Forskellige værktøjer benyttes til at implementere disse enheder. At interessere andre aktører er at opbygge instrumenter, som kan blive placeret mellem dem og alle andre enheder, som ønsker at definere deres identiteter på anden vis. A interesserer B ved at skærer båndene over mellem B og de usynlige grupper af enheder C,D, E mv., som også kunne ønske at forbinde sig selv med B. B s egenskaber og identitet, er at konsolideret og/eller redefineret gennem interessement processen. B er resultatet af det bekendtskab, der leder til A. Dette link deassocierer B fra C, D og E, som forsøger at give det en anden definition. Dette elementære forhold, som begynder at forme og konsolidere det sociale link, betegnes interessementtrekanten. Disse link kan blive påvirket på alle tænkelige måder ved såvel styrke som forførelse m.m. Hvis interessement er succesfuldt, bekræfter det problematiserings validiteten og de alliancer, det indebærer. For alle, der er involverede, hjælper interessement med at omringe de enheder, der skal tilmeldes. Yderligere forsøger det at afbryde alle potentielle konkurrerende bekendtskaber og konstruere et system af alliancer. 3. Hvordan man definerer og koordinerer roller Man kan aldrig være sikker på succes. Interessement værktøjet fører ikke nødvendigvis til alliancer dvs. til reel tilmelding. Tilmelding udpeger enheden, hvormed et sæt af interrelaterede roller er defineret og tildelt til aktører, som accepterer dem. Interessement opnår tilmelding, hvis den er succesfuld. At beskrive tilmelding er derved at beskrive gruppen af multiple forhandlinger, trials of strength og tricks, som ledsager interessement, og muliggør succes. Forskellige måder, som aktører bliver indskrevet på, er fysisk vold, forførelse, transaktion og samtykke uden diskussion. Definitionen og tildelingen af roller er resultatet af flersidige forhandlinger gennem hvilke, aktørernes identitet er afgjort og testet. 4. Mobiliseringen af allierede: Er talspersoner repræsentative? Hvem taler I hvis navn? Hvem repræsenterer hvem? Disse afgørende spørgsmål må besvares for at projektet skal blive succesfuldt. Dette er fordi, som med beskrivelsen af interessement og tilmelding, er kun enkelte individer involveret. Enkelte stikprøver antages at være repræsentative for den enkelte gruppe. De tre forskere har i artiklens eksempel dannet et forhold med kun nogle enkelte repræsentanter. Der kan være forskelle mellem de forskellige repræsentanter, idet der er forskel på at forhandle med en anden person i forhold til eks. kammuslinger, der ikke kan svare igen. Denne forskel forsvinder dog ved nærmere analyse, og de tre forskere tildeles rollen som talsperson for de forskellige enheder. Begrebet mobilisering un- 37

38 derstreger alle de nødvendige deplacementer. At mobilisere er at gøre enheder mobile, som ikke var det før. I eksemplet er kammuslinger, specialister og fiskere ikke umiddelbart tilgængelige, men det bliver de ved hjælp af en talsperson. Via udnævnelsen af følgende talspersoner og afgørelsen af ækvivalenserne er alle disse aktører først fordrevne og så samlet igen på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. Denne mobilisering eller koncentrering har en bestemt fysisk virkelighed, som er materialiseret gennem en serie af deplacementer. Men hvad sker der, hvis mobiliseringen er succesfuld? Hvis der opnås enighed, vil hver enheds bevægelsesfrihed blive mindsket. Den indledende problematisering definerede en serie af forhandlingsvillige hypoteser vedrørende identitet, forhold og mål for de forskellige aktører. Nu ved slutningen af de fire beskrevne episoder er et begrænsende netværk af forhold blevet bygget. Men den konsensus og alliance, som er implicit kan blive konkurreret på et hvilket som helst tidspunkt. Translation bliver derved forræderi. At translatere er at fortrænge. Men at translatere er også at udtrykke i ens eget sprog, hvad andre siger og ønsker, hvorfor de opfører sig på den måde, de gør, og hvordan de associerer sig med hinanden; det er at etablere sig selv som talsperson. Ved slutningen af processen, hvis den er succesfuld, vil kun stemmer, der taler samlet, blive hørt. Translation er en proces, før det er et resultat. Det er derfor, vi har talt om øjeblikke, som i virkeligheden aldrig er så særskilte, som de er på papir. Hver af dem markerer en progression i forhandlingerne, hvilket resulterer i udvælgelsen af talspersoner. Translation er den mekanisme, hvorved de sociale og naturlige verdner tager form. Resultatet er en situation, hvor bestemte enheder kontrollerer andre. At forstå, hvad sociologer kalder magtforhold, betyder at man skal beskrive den måde, aktører er defineret associeret og simultant forpligtet til at forblive trofaste overfor deres alliancer. Translationsrepertoiret er ikke kun designet til at give en symmetrisk og tolerant beskrivelse af en kompleks proces, som konstant mikser et udvalg af sociologiske og naturlige enheder. Den giver også en forklaring på, hvordan få opnår muligheden og rettigheden til at repræsentere mange tavse aktører i de sociale og naturlige verdner, de har mobiliseret Talspersoner og trial of strength Latour (1987) Latour (1987) introducerer begrebet trial of strength, hvilket beskriver situationen, hvor man udfordrer det gængse. I disse situationer bliver udfordreren præsenteret for talspersonen og det, disse står for. Hvis det lykkedes for udfordreren at vinde den pågældene trial of strength, bliver talspersonen omdannet fra at være en person, der taler for andre, til at være en person, der taler for sig selv. Lykkedes det derimod ikke for udfordreren bliver talspersonen ved med 38

39 at fungere som et talerør for andre. Afhængig af den trial of strength, der er tale om, bliver talspersoner forvandlet til objektive repræsentanter eller subjektive individualister. Det er essentielt at bemærke, at denne skelnen mellem subjektiv og objektiv er afhængig af den specifikke trial of strength. Disse begreber kan dog ikke benyttes til at kvalificere en talsperson eller de ting, han taler om én gang for alle. 3.2 Latours (1987) betydning for Callon (1986a, 1986b) En sejr i en trial of strength, som i objektiv tilstand opnår almen gyldighed, betyder at den pågældende enhed har overkommet den styrke test, som den var udsat for. Dette beskriver således samme situation, som opstår, når et obligatorisk passagepunkt opnår translation. I dette tilfælde realiseres det fælles produkt som netværket gennem individuelle mål, men med et fælles problem, har kæmpet for. Dominerende design i et ANT perspektiv Gould (1987) og Arthur (1989) tilskriver et dominerende designs sejr til tilfældige ikke påvirkelige historiske begivenheder, der opstår som resultat af den naturlige evolution. Callon (1986a, 1986b) argumenterer derimod for, at der ikke er tale om tilfældigheder, men at det derimod er bevidste forhandlinger, der foregår mellem de forskellige aktører. Alle begivenheder er fremkaldt af forhandlinger foretaget i vilkårlige aktør-netværk og kan have indvirkning på andre netværk end i det, hvori de er opstået. Dette leder dog blot til nye forhandlinger, og således kan intet tilskrives tilfældigheder. Callon (1986a, 1986b) argumenterer derved for, at et dominerende design er et resultat af det netværk, hvori en enhed befinder sig og ikke teknologien. Gould(1987) anerkender, at det ikke er den bedste teknologi, der vil ende som vinder af kampen om et dominerende design, han argumenterer dog for, at dette er grundet en naturlig udvælgelsesproces. Callon (1986a, 1986b) modsiger også Arthur (1989), der beskæftiger sig med markedets påvirkning på udvælgelsen af det dominerende design, idet han argumenterer for, at udvælgelsen af det dominerende design er afhængig af den respektive indtjening, der er på markedet. Ifølge Callon (1986a) og den konstruktivistiske teori er markedet en konstruktion, der er afhængig af det enkelte aktør-netværk, og det er således irrelevant at beskæftige sig med markedet, som forudsiger af et produkts mulighed for overlevelse. Hermed er Callon (1986a, 1986b) også uenig med Tegarden, Hatfield og Echols (1999), der beskæftiger sig med vigtig- 39

40 heden af at vælge det rigtige design ved indtrædelse på markedet for på denne måde at sikre virksomhedens overlevelse, da dette jævnfør ovenstående argumentation ligeledes anses for værende irrelevant. Anderson & Tushman (1990) argumenterer for, at overgangen fra en fermentperiode til et dominerende design er et spørgsmål om sociologi frem for teknisk udvikling, hvilket Callon (1986a, 1986b) tilslutter sig. Dog har disse forfattere en forskellig opfattelse af, hvad begrebet sociologi dækker over. Anderson & Tushman (1990) betragter i højere grad de mere konkrete relationer i form af kontrakter og aftaler, mens Callon (1986a, 1986b) i højere grad betragter de mere sociale bånd mellem de forskellige aktører. Anderson & Tushman (1990) påpeger dog også, at dominerende designs opstår på baggrund af markedets efterspørgsel, som er en funktion af tekniske muligheder og individuelle, organisatoriske og lovgivningsmæssige faktorer. Callon (1986a, 1986b) sidestiller derimod ovennævnte faktorer med forbrugernes efterspørgsel, idet han er af den opfattelse, at de alle indgår i samme netværk. Forbrugerne kan ifølge Callon (1986a, 1986b) efterspørge et produkt, men det er det enkelte designs aktørnetværk, der er afgørende for hvilket design, der sejrer. Arthur (1989), Anderson & Tushman (1990) og Shapiro & Varian (1999) anerkender ligesom Gould (1987), at det ikke er teknologien, der er den afgørende aktør, når det kommer til at vinde kampen om det dominerende design. Idet de afskriver teknologien som afgørende, men derimod argumenterer for vigtigheden af at være i besiddelse af politiske og organisatoriske kræfter, koncentrerer de sig i højere grad om aktører af human karakter, der derved får en dominerende plads i kampen. Callon (1986a, 1986b) anerkender de humane enheder som aktører, men en afgørende forskel er, at Callon (1986a, 1986b) endvidere beskæftiger sig med ikke-humane aktører i form af eksempelvis maskindele og dæk. Callon (1986a, 1986b) argumenterer for, at det er essentielt at inkludere disse ikke-humane aktører, idet en virksomhed kan være fuldt ud ligeså afhængig af, om et stempel fungerer efter hensigten som af regeringens lovgivning på området. Dette understøttes af Suarez og Utterback (1993), der påpeger, at et dominerende design opstår som resultat af en succesfuld kombination mellem tekniske, økonomiske og organisatoriske faktorer, og dermed er ANT s netværk forskelle større, idet små aktører kan stoppe det hele, eller få det til at bryde sammen. Shapiro & Varian (1999) lister forskellige aktiver og parametre, der er afgørende for virksomhedens styrke og strategiske fordel, dog er ingen faktorer eller parametre essentielle. Selv hvis en virksomhed fejler på et område, har den stadig mulighed for at vinde kampen. Callon 40

41 (1986a) derimod argumenterer for, at ingen af aktørerne i et aktør-netværk kan placeres i et hierarki, da alle er af ens essentiel karakter, hvis succesfuld translation skal opnås. Hermed er organisatoren afhængig af samtlige aktører, hvilket er årsagen til, at det kan være yderst vanskeligt at opnå translation, og at alle netværk er potentielt ustabile. Fermentperioden er ifølge Anderson & Tushman (1990) det tidspunkt i den teknologiske cyklus, hvor kampen om det dominerende design kæmpes. Det er således i denne periode, at det afgøres, om det enkelte produkt har kapaciteten til at vinde kampen. Resultatet af denne kamp vil efterfølgende havde stor effekt på virksomhedens fremtid. Dette kan sammenlignes med Latour s (1987) begreb om trial of strength, idet dette netop er en test af en enheds styrke, og hvor resultatet er afgørende for virksomhedens fremtid. Således vil Latour s (1987) betegnelse af vinderen af en trial of strength, en objektiv repræsentant, være lig det, som af bl.a. Abernathy & Utterback (1978) og Anderson & Tushman (1990) betegnes som et dominerende design. Et dominerende design kan også sammenlignes med opstillingen af et succesfuldt OPP. Opnår netværket omkring en enhed translation, er det opstillede OPP dermed også lykkedes, hvilket dermed kan sammenlignes med et dominerende design. Dette havde også kunne være vist gennem den transitive teori 1, da det er tidligere vist at en objektiv repræsentant af en trial of strength kan sammenstilles med et obligatorisk passagepunkt. Teorien bag et dominerende design tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, der forsøger at anlægge sin strategi på en sådan måde, at det er virksomhedens eget produkt, der ender som det dominerende design. Adopteres Callon (1986a, 1986b) og Latour s (1987) begreb talsperson, kan det således beskrives som, at virksomheden forsøger at agere talsperson for sit eget produkt. Abernathy & Utterback (1978) samt Rosenkopf & Tushman (1998) argumenterer for, hvorledes en virksomhedskultur ændrer sig under en fermentperiode grundet den store usikkerhed, der præger perioden. Som tidligere diskuteret i afsnit 2.2 er det underordnet, hvorvidt den enkelte virksomhed har initieret den teknologiske afbrydelse eller ej, da denne usikkerhed er en dobbelt påvirkningsproces, hvilket indebærer, at et produkts talsperson således også udsættes for denne usikkerhed i en fermentperiode. Udkæmpes kampen om det dominerende design, i hvad Anderson & Tushman (1990) karakteriserer som en fermentperiode, vil periodens usikkerhed således påvirke talspersonen. Ifølge Callon (1986a, 1986b) er det talspersonen, der foretager forhandlinger og forsøger at interessere aktører i det enkelte net- 1 Som argumenterer at idet A=B og B=C er A=C 41

42 værk, og denne usikkerhed kan derfor være af afgørende betydning for talspersonens evner i denne situation. Callon (1986a, 1986b) beskriver begrebet simplificering, hvilket beskriver, hvorledes den enkelte aktør kan være en del af et netværk, samtidig med at enheden danner baggrund for et andet netværk. Det Callon (1986a, 1986b) ikke beskriver, er hvorvidt dette kan have indflydelse for den enkelte talsperson. Talspersonens eget netværk bør være af afgørende karakter for, hvorvidt denne er i stand til at kæmpe for et nyt netværk, idet man er afhængig af megen styrke til at indgå i forhandlinger med de enkelte aktører, som man som talsperson forsøger at indskrive i netværket. Abernathy & Utterback (1978) samt Anderson & Tushman (1990) argumentere for, at den teknologiske evolution foregår i et kontinuert mønster. Anderson & Tushman (1990) påpeger, hvorledes den teknologiske udvikling foregår i skarpt opdelte perioder fortsættende i en kontinuerlig cyklus. Der finder således kun en ferment periode sted på et givet tidspunkt, hvilket resulterer i et enkelt dominerende design, der så gradvist forbedres, indtil en enkelt ny ferment periode igangsættes af en teknisk afbrydelse. Således eksisterer kun kampe mellem nyudviklede designs. Suarez & Utterback (1999) derimod argumenterer derimod for, at kampe mellem et dominerende design og et nyt design godt kan finde sted, disse kampe er dog stadig af afsluttende karakter. Callon (1986a, 1986b) understøtter Shapiro & Varian (1999), da han gennem aktør-netværk teorien argumenterer for, at idet et succesfuldt OPP er resultatet af et enkelt succesfuldt netværk, kan flere typer af forhandlingssituationer finde sted simultant. Uenighed mellem Shapiro & Varian (1999) samt Callon (1986a, 1986b) opstår idet Callon (1986a, 1986b) argumenterer for, at forhandlinger foregår kontinuerligt, og således er en fermentperiode ifølge Callon (1986a, 1986b) til stede hele tiden. Et enkelt produkts netværk kan dermed være stærkt nok til at sætte sig i en ledende position, samtidig med at nye produkter fortsat udfordrer dette netværk, hvilket er illustreret i figur

43 Figur 3.2 Forskellen mellem forhandlingssituationen i dominerende design og aktør-netværk teorien Kilde: Egen tilvirkning 43

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Workshop om udfordringer og konkrete muligheder for erhvervstransporten

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DET HELIOTROPISKE PRINCIP

DET HELIOTROPISKE PRINCIP Helios betyder sol på græsk, trope betyder vending Det heliotropiske princip bruges i naturvidenskaben om planter, der vedvarende vender sig mod solen, som f.eks. solsikken I virksomhedssammenhæng bruges

Læs mere

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Innovationsstrategier og kommercialisering af nye teknologier i bilindustrien. Jens Frøslev Christensen Copenhagen Business School November 30 2007

Innovationsstrategier og kommercialisering af nye teknologier i bilindustrien. Jens Frøslev Christensen Copenhagen Business School November 30 2007 Innovationsstrategier og kommercialisering af nye teknologier i bilindustrien Jens Frøslev Christensen Copenhagen Business School November 30 2007 Hvad har det med brint/brændselscelle teknologi (HFC)

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Esben Pedersen Sales & Marketing Director

Esben Pedersen Sales & Marketing Director 1 Esben Pedersen Sales & Marketing Director European Tesla Roadster Maj 2009 LIGHTNINGCAR\Mgmt Presentations\GS Prepared Managment Presentation fortesla\tesla_management_presentation_v41_-_printout_adjusted.ppt

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut Baggrund Mål Mere vedvarende energi i energi systemet Udfordringer At skabe balance mellem forbrug

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere.

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere. De 8 ledelsesprincipper og deres sammenhæng med kvalitetsledelse. På de følgende sider beskrives de 8 ledelsesprincipper lidt mere detaljeret for at give et genkendeligt billede i forhold til kvalitetsledelse.

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Maskininvesteringer. - Gør det rigtigt fra starten. Lad os samarbejde om at afbetale din maskine. Meget hurtigere.

Maskininvesteringer. - Gør det rigtigt fra starten. Lad os samarbejde om at afbetale din maskine. Meget hurtigere. Maskininvesteringer - Gør det rigtigt fra starten Lad os samarbejde om at afbetale din maskine. Meget hurtigere. På 12 minutter kan du spare 12 måneder Hvis du overvejer at købe en ny maskine, skulle du

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere