Grønne virksomheder i landdistrikterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne virksomheder i landdistrikterne"

Transkript

1 Grønne virksomheder i landdistrikterne Udbredelsen af cleantech. Virksomhederne i de grønne landdistriktsinitiativer Anne-Mette Hjalager Februar 2013

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 19/2013 ISBN Forfatteren Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Summary Sammenfatning og perspektiver Formålet med undersøgelsen Cleantech i de danske landdistrikter Virksomhederne i de grønne landdistrikter Konklusioner og perspektiver Indledning Baggrund Hvad er grønne virksomheder? Undersøgelsens hovedspørgsmål Cleantech i landdistrikter Introduktion Metoden i undersøgelserne Fordelingen af cleantechfeltet i byen og på landet Vækst i cleantech-virksomhederne Cleantech-områder Værdikædeplacering Omsætning og omsætningsvækst Konklusioner Virksomhederne i de grønne landdistriktsinitiativer Introduktion Metode Ærø Energi og Miljø Samsø Vedvarende Energi-ø ProjectZero Sønderborg Vestenskov som brintlandsby Onsevig Klimapark Innovation under overfladen ved Mariager Fjord Energilandsbyen Horslunde Energilandsbyerne i Region Sjælland Grøn Erhvervsvækst og Ødis Sogn

4 4.12 Rømø som hub for havvindmøllebranchen Greenlab Skive PowerLab Bornholm Opsamling og konklusioner Referencer

5 Summary Green business in rural areas. Cleantech enterprises. The enterprises in rural environmental initiatives The purpose of this report is, first, to examine the location of strategically important and fast-growing cleantech businesses in rural and peripheral municipalities in Denmark. It intends, secondly, to identify the business related aspects of the green rural initiatives in order to explore the potential as a platform for business development. The cleantech study is based on 2010-cleantech data and includes enterprises in manufacturing, service and consultancy activities in the field of renewable energy production, energy efficiency, water and sewage, energy infrastructure, air purification, waste and recycling, and sustainable materials. Cleantech is quite well-represented in Danish rural areas with 26 % of the total of 127,000 jobs, and the representation has increased more in rural than in urban areas during the period from 2005 to On average, cleantech companies in the countryside are smaller than firms in cities, but they seem to have a competitive profile in important fields, for example in manufacturing activities related to green technologies. Cleantech is composed of a range of activities across the value chain, and this study indicates that there are both large companies and niches for smaller ones. New enterprises are continuously established all over the country. The convincing growth rates of cleantech in rural areas can be taken as an indication of the viability of sustainable businesses and spin-offs from existing companies. Rural areas do not lack behind in cleantech. The second part of the report analyzes twelve green rural initiatives with an emphasis on contributions of and benefits for business enterprises. Across the initiatives, the following three types of business foci are identified: The construction focus which seeks to encourage local investments in energy and environmental solutions and at the same time to upgrade and expand the business base and increase the employment created by local construction and building enterprises. The cleantech focus which aims to support economic activity in the energy technology and related cleantech businesses. The idea is to promote the local area as a laboratory for high tech and advanced environmental solutions. Most often such business activities reach beyond the local area with broader business and scientific relationships, and the initiatives are typically more knowledge-intensive and cross-cutting. The local areas are seen as possible incubators for innovative companies, which may strengthen the economic base and employment in a longer perspective. The branding focus is a community where the community strives to become fossil free, carbon neutral or something else. The businesses take steps to 5

6 ensure comprehensive environmental certification. There is also an expectation that a wide-ranging profiling and branding will strengthen the professional visibility of the local area and the marketing opportunities for the enterprises no matter what business they are in. Some initiatives include multiple aspects simultaneously. The case studies provide worthy examples that national environmental and climate policies reach a faster penetration through the rural green community initiatives. The local initiatives provide an efficient dissemination platform, and demonstration plants expose opportunities for the population and the business sector. The initiatives may strengthen the technological innovation, and there are a number of examples that they affect local business development and job creation positively. To conclude, this study shows that rural and peripheral areas have an important role in the green economy. Presently, however, rural areas are not massively visible in the Danish national climate and energy policy. In a future where resource scarcity is expected to intensify, it may be necessary to prioritize and create new incentives. Rural bio-resources and professional capabilities are crucial. It is up to rural stakeholders to ensure a sustainable exploitation of resources and to play other of the strong cards that are in their possession: entrepreneurial power and creativity, willingness to cooperate, and determination. 6

7 1. Sammenfatning og perspektiver 1.1 Formålet med undersøgelsen Formålet med denne rapport er at undersøge udbredelsen af strategisk vigtige og vækstorienterede grønne virksomheder i landdistrikter og yderkommuner i Danmark. Det er endvidere formålet at kortlægge de erhvervsmæssige aspekter i de grønne landdistriktsinitiativer med henblik på at undersøge sådanne initiativers rolle som en løftestang for en erhvervsudvikling. Der er i den danske befolkning en stor anerkendelse af livskvaliteterne ved at bo på landet. Men mange undlader at flytte fra by til land, selv om naturen, gode og billige boliger og en række andre forhold trækker. Det er først og fremmest beskæftigelsesmulighederne, som holder folk i eller i nærheden af de større byer. Men hvor er de potentielle fremtidige væksterhverv på landet? Landdistrikterne rummer erhverv og jobs inden for alle kategorier. Her findes beskæftigelse i primære erhverv, industri og servicebrancher, men i lidt andre konstellationer end i byerne. Erhvervsudviklingen er imidlertid en dynamisk størrelse. I disse år stiger fokus på grønne jobs og klimabevidste vækstbrancher. Der tales om en ny bio-økonomi, hvor naturens ressourcer gentænkes, og hvor landdistrikterne måske kan få en ny erhvervsmæssig rolle. Denne rapport behandler to aspekter af de grønne virksomheder på landet. For det første analyseres repræsentationen af cleantech i landdistrikterne. For det andet ses der på virksomhedernes rolle i de grønne landdistriktsinitiativer. 1.2 Cleantech i de danske landdistrikter Cleantech-undersøgelsen bygger på en særkørsel på 2010-cleantech-data fra Brøndum & Fliess. Cleantech omfatter produktions-, service- og rådgivningsaktiviteterne inden for vedvarende energiproduktion, energieffektivisering, vand- og spildevandsområdet, energiinfrastruktur, luftrensning, affalds- og genbrugsområdet samt bæredygtige materialer. Cleantech står ganske stærk i landdistrikterne, hvor 26 % af de arbejdspladser inden for dette område findes, og denne andel er steget mere på landet end i byerne i perioden fra 2005 til Cleantech-virksomhederne på landet er gennemsnitligt mindre end virksomhederne i byerne, men de synes at have en konkurrencedygtig profil. På landet er cleantech-virksomhederne i højere grad end i byerne rettet mod fremstilling, mens der i byerne er en højere aktivitet i rådgivning og andre serviceområder. Mediedækning og nogle analyser af danske cleantech-analyser fra Brøndum & Fliess lader indirekte forstå, at dette felt især er et operationsområde for højt professionaliserede virksomheder, offentlige aktører, universiteter o.l. Det må 7

8 afvises. Cleantech er et vidensmæssigt bredspektret felt, og denne undersøgelse peger på, at der både er store og små virksomheder i feltet. Der nyetableres virksomheder kontinuert alle steder i landet. De overbevisende vækstrater, som virksomhederne har i landdistrikterne, kan tages som udtryk for, at der er grobund for at bevæge sig ind i nye bæredygtige forretningsområder og spinoffs fra eksisterende virksomheder. Samtidig går samarbejdsrelationer på tværs af geografi. 1.3 Virksomhederne i de grønne landdistrikter I den anden del af rapporten analyseres tolv grønne landdistriktsinitiativer med særlig henblik på erhvervsvirksomhedernes andel og udbytte. De tolv initiativer er: Ærø Energi og Miljø, Samsø Vedvarende Energi-ø, ProjectZero Sønderborg, Vestenskov som brintlandsby, Onsevig Klimapark, Innovation under Jordoverfladen ved Mariager Fjord, Energilandsbyen Horslunde, Energilandsbyerne i Region Sjælland, Grøn Erhvervsvækst og Ødis Sogn, Rømø som hub for havvindmøllebranchen, Greenlab Skive samt PowerlabDK Bornholm. Som casene viser, er der tre forskellige former for erhvervsfokus i de grønne landdistriktsinitiativer: Håndværkerfokus hvor sigtet er at fremme lokalbefolkningens investeringer i energi- og miljøløsninger og samtidig opkvalificere og skabe et udvidet forretningsgrundlag og styrke beskæftigelsen hos de lokale håndværkere. Cleantech fokus som sigter mod at understøtte erhvervsaktiviteter inden for energiteknologi og anden cleantech ved at lokalområdet bliver forsøgsområde og laboratorium for udvikling. Sådanne erhvervsaktiviteter rækker ud over lokalområdet med bredere samarbejdsrelationer, og de er typisk mere teknologi- og videnstunge. Lokalområdet ses således som en mulig rugekasse for innovative og driftige virksomheder, og dermed styrkes erhvervsgrundlaget og beskæftigelsen i et lidt længere perspektiv. Brandingfokus hvor lokalområderne opstiller mål om at blive fossilfrie, CO 2- neutrale eller noget andet, og hvor erhvervslivet går foran med en helhjertet certificeringsindsats. Der er ligeledes en forventning om, at en samlet profilering vil styrke den erhvervsmæssige synlighed af lokalområdet og dermed virksomhedernes afsætningsmuligheder. Nogle initiativer inddrager flere aspekter på én gang. Lokalsamfundsinitiativerne er på mange måder pionerer, og de erhvervsvirksomheder, som medvirker, tager en risiko. Men der er eksempler på, at der er skabt beskæftigelse, omsætning og eksport i nye forretningsområder. Der er ofte tale om et langt sejt træk for virksomhederne, og et vedvarende fokus er derfor vigtigt for dem. 8

9 De grønne landdistriktsinitiativer har udviklet sig over tid. De er ikke nødvendigvis blevet større, men der synes at være kommet en større opmærksomhed omkring det at skabe partnerskaber med aktører uden for lokalområderne, herunder med erhvervs- og andre organisationer, virksomheder, rådgivere, forsyningsselskaber, myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Samtidig holder initiativerne fast ved en borgerinddragelse og et borgerengagement. Netop dette gør de grønne landdistriktsinitiativer til noget særligt, også i et internationalt perspektiv. Men lokalsamfundsinitiativer kan også være sårbare over for ændrede politiske signaler og justeringer i støtteordningerne. Flere af initiativerne har haft op- og nedture. Set på tværs af de tolv cases er der næppe tvivl om, at nationale erhvervsrettede miljø- og klimainitiativer alt andet lige får et hurtigere gennemslag ved hjælp af og gennem de grønne lokalsamfundsinitiativer. Her finder der en effektiv formidling sted, og demonstrationsanlæg kommer hurtigt op og bliver eksponeret. Fremover vil åbningen af nye politiske vinduer i forhold til for eksempel biomasse og andre bioressourcer formentlig blive et vigtigt tema for både eksisterende og nye grønne landdistriktsinitiativer. 1.4 Konklusioner og perspektiver Denne undersøgelse viser, at landdistrikterne og yderområderne har en vigtig rolle i den grønne økonomi. Der er her lokaliseret både større og mindre virksomheder, som bidrager til en politisk højtprioriteret udvikling inden for avancerede miljøteknologiske løsninger, og denne erhvervsaktivitet er i en gunstig vækst. Man ser også fra casene, at virksomheder i landdistrikterne indgår i større grønne satsninger, omend med noget forskellig vægt. Deres bidrag er i mange tilfælde med til at styrke en teknologisk innovation, og der er en række eksempler på, at initiativer er løftestang for en lokal erhvervsudvikling og jobskabelse. Landdistrikterne har ikke i øjeblikket en særlig synlig plads i den nationale klima- og energipolitik. I en fremtid, hvor ressourceknapheden forventes skærpet, kan det blive mere nødvendigt at prioritere og skabe nye incitamenter for at sikre den bedst mulige udnyttelse. Her er landdistrikternes medspil med bioressourcer og erhvervsmæssige kapaciteter helt afgørende. Det er op til både landdistrikternes egne aktører at spille andre nødvendige ressourcer på banen, som denne undersøgelse har vist tilstedeværelsen af: initiativkraft, iderigdom, samarbejdsvilje og vedholdenhed. 9

10 10

11 2 Indledning 2.1 Baggrund Gennem en lang årrække er der parallelt i Danmark og andre lande arbejdet politisk med at sætte fart i en grøn omstilling. Der er måske ikke nået epokegørende klimaaftaler, men markederne for grønne løsninger er under hastig modning. Globalt set investeres der som aldrig før i vedvarende energi, og disse investeringer overgår dem i mere konventionelle energiformer (Mandag Morgen, 2010). Der er ligeledes opadgående økonomiske tendenser inden for andre grønne teknologier, genbrug m.v. Grøn vækst anses for at være en vej mod både klimamæssige og økonomiske mål. Mange danske virksomheder har taget den grønne dimension ind i deres forretningsgrundlag. Nogle udvikler og producerer koncepter og udstyr, som forurener mindre og er mere energieffektive. Andre virksomheder tager mindre belastende produktionsmetoder i anvendelse, og de bidrager herigennem til et bedre miljø og højere ressourceeffektivitet. Forbrugernes adfærd og efterspørgselspres er med til at sætte rammerne for disse virksomheders økonomiske levedygtighed og resultater. Men analyser som for eksempel Mandag Morgen (2010) minder om, at grønne virksomheder også er konkurrenceudsatte, og det er de i stigende grad. Også denne sektor påvirkes af konjunktursvingninger (Danish Energy Agency et al, 2012). Vi er vant til at se den grønne omstilling ud fra et nationalt perspektiv. Det er Danmark som sådan, som er i et grønt vækstkapløb, hvor landet konkurrerer med andre om fremtidens velstand og velfærd på den lange bane og om at markere sig som en bæredygtig nation og høste frugterne heraf. Megen politik på området er da også nationalt orienteret, og det kan næppe være anderledes. Men der er geografiske nuancer i bidraget til og deltagelsen i den grønne omstilling. Danske Regioner (2012) har eksempelvist beskrevet, hvordan de fem landsdele griber udfordringerne vidt forskelligt an. Vækstforum Midtjylland står bag initiativet CleanTEKmidt, som yder rådgivning til små og mellemstore virksomheder inden for området, og regionen vil gerne yderligere styrke positionerne inden for vindenergi. Region Syddanmark har i sit Vækstforum valgt at sætte fokus på bæredygtig energi og energieffektivisering, og offshoresektoren er herudover et vigtigt omdrejningspunkt. Vækstforum Sjælland har et indsatsområde inden for cleantech, energi og miljø. I Nordjylland vil man styrke de regionale frontteknologier, herunder inden for vind-, brint-, bølge- og bioenergi. Hovedstadsregionen, som omfatter Bornholm, har en bred portefølje, hvor man gerne vil drage fordel af en stærk videnskoncentration. Denne rapport byder ind med yderligere et supplerende perspektiv. Der sættes fokus på grønne virksomheder i landdistrikterne. Antagelsen er, at landdistrikterne giver en grobund for særlige typer af grønne erhvervsmæssige 11

12 aktiviteter, og at disse giver fuldgyldige bidrag til den samlede udvikling hen imod miljøgevinster og en grønnere økonomi. Det er også en antagelse, at landdistrikternes rolle i den grønne økonomi er stigende på grund af naturmæssige, efterspørgselsmæssige og erhvervsstrukturelle forudsætninger. Den bioressourceøkonomi, som der er stor politisk fokus på i øjeblikket (Arentsen, 2012; European Commission, 2012; Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2012; OECD, 2009), har en tyngde på landet. Bioressourceøkonomien omfatter landbrugets produktion af råvarer til fødevarer, energi og fibre, men også naturressourcer som vind, vand, sol osv. Landdistrikternes rolle er dog også interessant på grund af en lokal initiativkraft, som kan give en særlig profil på den grønne udvikling. Der er hårdt brug for nye beskæftigelsesmuligheder i landdistrikter og yderområder. Mange mennesker har lyst til at bo på landet, men de holder sig tilbage på grund af manglende jobmuligheder og på grund af et for smalt arbejdsmarked (Svendsen, 2013; Johansen & Thuesen, 2011; Dansk Bygningsarv, 2012). Fra landdistrikternes side er der da også en ekstra opmærksomhed omkring mulighederne i bioressourceøkonomien. Der er forhåbninger om, at man kan få en solid andel af eventuelle nye jobs. De grønne virksomheder i landdistrikterne er et emne, som kun er svagt belyst både i dansk og udenlandsk forskning. Men emnet er også genstand for en stigende interesse, blandt andet på grund af ressourceknaphed og forsyningsrisici (Kitchen & Marsden, 2009; Horlings & Marsden, 2012). Denne rapport illustrerer med sine undersøgelser potentialer og barrierer i landdistrikternes bidrag til den grønne økonomi, og den peger på nogle mulige perspektiver for lokale, regionale og nationale aktører. 2.2 Hvad er grønne virksomheder? Der er ingen entydig og officiel definition af, hvad grønne virksomheder er (Gunningham et al, 2003; Henriksen et al, 2012). Analyser må ofte gå pragmatisk til værks, og det betyder, at man ser mange begreber og afgrænsninger. I denne sammenhæng kan det være formålstjenligt at anlægge en værdikædetankegang: Første led består af virksomheder, som udvikler og producerer udstyr og services, som sigter mod renere miljø og højere energi- og ressourceeffektivitet. De leverer deres produkter og ydelser til andre virksomheder og til slutforbrugere. Disse virksomheder benævnes for eksempel som miljøteknologiske virksomheder (FORA, 2009) eller cleantech-virksomheder (Brøndum & Fliess, 2009). Et skridt længere henne i værdikæden finder man virksomheder, som implementerer grønne løsninger, blandt andet, men ikke udelukkende ved brug af den teknologi og de metoder, som de miljøteknologiske virksomheder eller cleantech-producenterne leverer. Sådanne virksomheder arbejder som et 12

13 mellemled, hvor deres opgave er at gøre andre grønnere. Dette led består af mange former for rådgivere og en bred vifte af håndværkere osv. Mange virksomheder vil betegne sig som grønne, fordi de fremstiller deres produkter og serviceydelser efter miljøvenlige principper og med teknologi, som er særligt miljøvenlig. Her har vi virksomheder, som eksempelvis lader deres produkter eller processer certificere under forskellige miljøordninger. Man kan nævne økologimærket eller svanemærket, som både garanterer en særlig miljøvenlig produktionsform og produkter med særlige kendetegn. Endelig kan der være virksomheder, hvis produkter er kendetegnet ved at være særligt grønne, uden at de nødvendigvis har en miljøvenlig produktionsform, eksempelvist forarbejdningsvirksomheder af økologiske fødevarer eller producenter af solceller og vindmøller. Også de kan være under kontrollerede mærkningsordninger. I mange tilfælde vil virksomhederne være grønne på flere forskellige måder på samme tid. En håndværker, som lægger solceller op, kan sætte en ære i selv at have solcellerne på sit værkstedstag. Måske har han et opfindergen, og nøjes ikke bare med montering, men går også ind i udvikling og får dermed en cleantechrolle. Når han sender sin overskydende strøm ind i elnettet, fremstiller han et grønt produkt. 2.3 Undersøgelsens hovedspørgsmål Formålet med denne rapport er at sætte fokus på landdistrikterne som ramme for den grønne erhvervsudvikling. Som nævnt er det antagelsen, at landdistrikter og landsbyer har en vigtig og måske endog upåagtet rolle i den grønne erhvervsudvikling. Rapporten skal kortlægge og analysere dette. Det gøres gennem to afgrænsede delanalyser, som supplerer hinanden. Den første analyse beskæftiger sig med Cleantech i landdistrikter. Det er spørgsmålet, om denne type af virksomheder er lokaliseret i landdistrikterne og i givet fald i hvilket omfang. Det er endvidere et spørgsmål, om cleantechvirksomhederne i landdistrikterne har en konkurrencedygtig profil, og om de bidrager til at understøtte erhvervsudviklingen i længere perspektiv. I cleantechdelen undersøges beskæftigelse, omsætning, specialisering og vækst i cleantechvirksomhederne i landdistrikterne sammenlignet med resten af Danmark. Endvidere gennemgås oplysninger om virksomhedsetableringer inden for cleantechområder. Virksomhedernes beliggenhed er registreret ved postnummer. CLF har opdelt postnumre i land- og byområder ud fra oplysning om urbanitet, som herefter er anvendt i en særkørsel på Brøndum & Fliess s cleantech data. Konsulentfirmaet har systematisk indsamlet oplysninger om danske cleantech virksomheder gennem interviews og registerdata. 13

14 Virksomhederne i de grønne landdistriktsinitiativer er 12 udvalgte casestudier fra lokalområder, hvor man arbejder med at implementere grønne teknologier og principper, og hvor virksomhederne i større eller mindre grad har en rolle. Det er antagelsen, at virksomhederne kan indgå i forskellige roller i de grønne landdistriktsinitiativer, og at de kan opnå fordele i form af styrket forretningsgrundlag, mere innovation, perspektivrige samarbejder og større synlighed. Med denne undersøgelse søges indkredset, hvorledes miljø- og klimavisionerne omsættes til lokal erhvervsudvikling. De tolv cases giver et indblik i udviklingen i metoder og koncepter i de grønne landdistriktsinitiativer med særlig vægt på effekterne og potentialerne for beskæftigelse og vækst. Fremgangsmåderne i undersøgelserne er beskrevet under hvert af de to hovedafsnit. 14

15 3 Cleantech i landdistrikter 3.1 Introduktion Cleantech kort for clean technology - har gennem længere tid haft en stor bevågenhed i Danmark som en perspektivrig økonomisk aktivitet (FORA, 2009). Efter oliekrisen i 1970 erne blomstrede termovinduesfabrikationen ikke mindst i yderområderne i Jylland, hvor der fandtes både et produktionsapparat og en stor omstillingsevne inden for træindustrien. Vindmølleindustrien udsprang også fra en traditionel, men innovationsorienteret jern- og metalindustri. Med dette afsæt suppleret med statslige og regionale støtte- og udviklingsprogrammer har cleantech-feltet udviklet sig over tid. Med de senere års stærkere fokus på klima og miljø og med stigende energipriser har sektoren fået en endnu bedre platform. Cleantech er udnævnt som et guldæg i dansk økonomi, hvor der er store forventninger om høje vækstrater, innovationskraft og betydelig konkurrenceevne (Brøndum & Fliess, 2012). Indfrielsen af målene inden for klima- og miljøområdet afhænger af, at der produceres og ibrugtages udstyr og services, som sikrer højere energieffektivitet og lavere forurening. Denne analyse bygger på kilder, hvor cleantech-feltet afgrænses til virksomheder, der opfylder én eller flere af følgende betingelser: Producerer og/eller anvender vedvarende energi og/eller materialer Reducerer anvendelsen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer og/eller energi mere effektivt Begrænser skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder (såsom olie, kul, diesel) Reducerer forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning (Brøndum & Fliess, 2009, 2010). Cleantech-feltet har været genstand for grundige undersøgelser iværksat af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess i et partnerskab med DI Energibranchen og Energistyrelsen. Der foreligger en rapportserie, hvor sektorens udbredelse, sammensætning og økonomiske performance kortlægges (Brøndum & Fliess, 2009, 2010, 2011, 2012). Disse rapporter demonstrerer ganske rigtigt en række styrepositioner, vækst og potentialer for cleantech-feltet. Undersøgelserne har hovedsagelig fokus på Danmark som helhed. Det har i et samarbejde med Brøndum & Fliess været muligt at gennemføre en særkørsel på datamaterialet med henblik på at undersøge cleantech-virksomhedernes sammensætning, udvikling og performance på landet og i byen. 15

16 3.2 Metoden i undersøgelserne Det må fremhæves, at cleantech ikke er en selvstændig branche eller tilhører en velafgrænset sektor, hvilket gør det svært at fastlægge virksomhedernes antal, produktionsstørrelse, vækst, kompetenceprofil, eksport, globalisering og potentiale. Identifikationen af virksomheder er sket ved en omfattende desk research, hvor mange kilder er taget i anvendelse. Derefter er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som er suppleret med oplysninger fra sekundærkilder, herunder databaser med oplysninger om virksomhedernes økonomi. Brøndum & Fliess gennemfører opfølgende analyser, således at man kan følge virksomhedernes udvikling over tid. I databasen er der 1300 private virksomheder og offentlige forsyningsvirksomheder, som helt eller delvist beskæftiger sig med cleantech. Spørgeskemaundersøgelsen omhandler en række emner, hvor følgende indgår i dette datatræk: Beskæftigelse i cleantech og andre forretningsområder Virksomhedsstørrelser Cleantech-teknologiområder Værdikædeplacering Vækst i omsætning, beskæftigelse og eksport Nyetableringer. Nærmere oplysninger om fremgangsmåden i undersøgelsen kan findes i Brøndum & Fliess (2010 og 2012). I cleantech datasættet foreligger oplysninger om postnumre. Center for Landdistriktsforskning har kategoriseret alle landets postdistrikter i henholdsvis byog landområder i forbindelse med dette studie. Det er sket på baggrund af bymæssighedsdata. Postdistrikter, hvor bymæssig bebyggelse udgør under 10 % af det samlede areal, er kategoriseret som landdistrikter. Kilden hertil er Corine databasen over arealanvendelse. Alle postnumre er gennemgået for særlige geografiske forhold, og der har fundet enkelte omkategoriseringer sted baseret på lokalkendskab. Der er kun to grupper af lokaliseringer: land og by. Efter drøftelser med Brøndum & Fliess var vurderingen, at større virksomheder ville kunne skævvride resultaterne, hvis man arbejdede med flere geografiske kategorier. 3.3 Fordelingen af cleantechfeltet i byen og på landet Analyserne fra Brøndum & Fliess finder frem til, at der i alt i Danmark i 2010 er virksomheder, som kan karakteriseres som cleantech. Af dem er altså 35 % - beliggende i landdistrikter. Gennemsnitligt er virksomhederne på landet mindre end i byerne. Det fremgår af tabel 1. 16

17 Tabel 1. Cleantechvirksomheder (%) fordelt på størrelse, 2010 By (N=688) Land (N=385) Små virksomheder 67 % 79 % (under 50 medarbejdere) Mellemstore virksomheder 19 % 16 % ( medarbejdere) Store virksomheder 14 % 5 % (Over 250 medarbejdere) 100 % 100 % Kilde: Brøndum & Fliess cleantechdata Der findes oplysninger om beskæftigelsen i virksomheder. Det samlede antal beskæftigede i disse cleantech-virksomheder opgøres til i Af disse beskæftigede findes eller 26 % i landdistrikterne. Det understreges således igen, at cleantech-virksomhederne i landdistrikterne gennemsnitligt er mindre end cleantech-virksomhederne i byerne. Disse opgørelser illustrerer, at cleantech-området absolut ikke er forbeholdt byområder, men at landdistrikterne er lokaliseringssted for en ikke ubetydelig cleantech-aktivitet. Brøndum & Fliess (2012) finder i regionale analyser, at der er en overvægt af cleantech i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Men når man fordeler aktiviteten efter et land-by-kriterium, som det sker i denne undersøgelse, kommer det således frem, at cleantech ikke nødvendigvis har en så snæver tilknytning til landets to største byer. Figur 1: Fordelingen af cleantech-virksomheder og beskæftigede i byen og på landet, By Land % virksomheder % beskæftigede Kilde: Brøndum & Fliess cleantechdata 17

18 Mange af virksomhederne i cleantech-feltet har flere forretningsområder, hvor kun en del af aktiviteten og beskæftigelsen vedrører cleantech. I alt for hele Danmark er 40 % af cleantech-virksomhedernes ansatte beskæftiget med cleantech-aktiviteter. Det vil sige, at 60 % af de ansatte i cleantechvirksomhederne arbejder med opgaver, som ikke kan betegnes som cleantech. Det er interessant at se, at andelen af cleantech-medarbejdre er større i landdistrikterne. Her er hele 62 % af de beskæftigede i disse virksomheder allokeret til cleantech-aktiviteter. Det kan tyde på en større forretningsmæssig specialisering blandt virksomhederne i landdistrikterne, hvilket kan hænge sammen med, at virksomhederne gennemsnitligt er mindre. Af de virksomheder, der eksisterer i 2010, er 15 % kommet til siden Der er forholdsvist etableret lidt flere nye virksomheder i byerne: 16 % i byerne mod 12 % på landet. 3.4 Vækst i cleantech-virksomhederne For i alt 655 cleantech-virksomheder findes der opgørelser af beskæftigelse for både 2005 og Disse virksomheder har tilført i alt nye jobs i perioden svarende til 10 % af beskæftigelsen i Set alene for cleantech er der kommet godt nye jobs i disse virksomheder, hvilket illustrerer en prioritering af forretningsområderne inden for cleantech. Beskæftigelsesfremgangen i cleantech er således hele 30 %. Samlet set er cleantechvirksomhederne således inde i en klar væksttrend. Figur 2 viser udviklingen i antal beskæftigede for den totale aktivitet og for cleantech-aktiviteten i byen og på landet. Det fremgår, at det især er virksomhederne på landet, som samlet set har fået tilført en ekstra beskæftigelse, i alt hele 45 % vækst mod kun 1 % i de virksomheder, som er beliggende i byområderne. Men både virksomheder i byen og på landet arbejder i stigende grad med cleantech. Især virksomhederne i byen synes at refokusere deres aktiviteter mod cleantech, mens virksomhederne på landet både udvikler deres cleantech-aktiviteter og andre aktiviteter. 18

19 Figur 2: Udvikling (%) i samlet beskæftigelse og udvikling (%) i cleantech-beskæftigelse 2005 til 2010 for 655 virksomheder, som eksisterede både i 2005 og Total vækst Kilde: Brøndum & Fliess cleantechdata Cleantech vækst By Land 3.5 Cleantech-områder Som nævnt består cleantech af en række forskellige aktiviteter, som undersøgelsen har grupperet i 8 cleantech-omåder. De er defineret således: Bæredygtige materialer omfatter bygningsmaterialer, bioplast, biologisk baserede (syntetiske) materialer, biologiske materialer, materialer med anvendelse af nanoteknologi, genbrugsmaterialer og støjreducerende materialer Affald og genbrug omfatter affaldsforbrænding, genanvendelse af ressourcer, deponeringsanlæg og lossepladser, affaldssortering, bortskaffelse og håndtering af farligt affald Vand og spildevand rummer virksomheder, der arbejder med vandforsyning, vandrensning, spildevandsafledning, rensning af spildevand, afsaltningsteknologier, vandfiltre og vandbesparende teknologier Luft og miljø omfatter luftrensning, luft- og partikelfiltre, ventilation, jordrensning, rådgivning om grønne regnskaber, miljømonitorering og markbrugsteknologi Med grøn/vedvarende energiproduktion forstås hydroenergi, bølgeenergi, vindenergi, solenergi, geotermisk energi, biomasseenergi, biogas og biobrændstof Effektivisering af energiforbrug indebærer lysbesparende teknologier, lavenergi i bygninger, bio- og kemiteknologier, lavenergi vandforsyning, måleudstyr, energibesparende elektronik og procesoptimering, industrielt udstyr og processer og køleudstyr Energi og infrastruktur omfatter fjernvarme, elbiler, rør, intelligent elnet/smartgrid, kabler, isolering, samt natur- eller biogasdistribution 19

20 Energilagring indebærer brændselsceller, brændstof, akkumulatorer og batterier. Nogle virksomheder arbejder inden for flere områder på én gang. Man kan konstatere, at virksomhederne i byerne gennemsnitlig har flere forskellige cleantech-aktiviteter end virksomhederne på landet. De store områder inden for cleantech målt på antallet af virksomheder er grøn/vedvarende energiproduktion eller energieffektivisering. Det gælder både land og by. Figur 3 viser sammensætningen af cleantech-aktiviteter i byen og på landet. Her kan man se, at sammensætningen på de fleste områder ikke adskiller sig væsentligt. Man kan således ikke konstatere en meget klar afdelingsdeling mellem land og by; både virksomheder i byen og på landet rækker ind over de samme forretningsmæssige områder. En af forklaringerne herpå er, at cleantech også omfatter områder, som er indlejret i den form for infrastruktur, som forsyner alle danskere, herunder inden for vand, spildevand og affald. Dog er byvirksomhederne forholdsvist lidt mere aktive inden for energieffektivisering, og de har også en større andel af aktiviteterne i bæredygtige materialer. Figur 3: Antal virksomheder fordelt på cleantechområder (%), 2010 Energilagring Luft og miljø Energiinfrastruktur og -distribution Vand og spildevand Effektivisering af energiforbrug Affald og genbrug Grøn/vedvarende energiproduktion Bæredygtige materialer Land By Kilde: Brøndum & Fliess cleantechdata 3.6 Værdikædeplacering Undersøgelsen af dansk cleantech bidrager desuden med en værdikædeopdeling, som er et interessant supplement til analysen af cleantech-områderne. Opdelingen fremgår af Tabel 2. Samlet set for Danmark er der en overvægt af virksomheder, som tilbyder rådgivning og support om cleantech og relaterede emner. Der er endvidere en del virksomheder, som fremstiller cleantech produkter. Der er på den anden side meget få virksomheder, som arbejder med finansiering specifikt til sektoren. Materiale-siden er også tyndere repræsente- 20

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er Regionsrådets og Vækstforums strategi for, hvordan der sammen kan skabes en attraktiv

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Cleantech. Udvikling Fyn 2.0

Cleantech. Udvikling Fyn 2.0 Cleantech Udvikling Fyn 2.0 Hvad er Cleantech? Hvad er Cleantech? Energilagring Bæredygtige materialer Energieffektivisering Vand og spildevand CLEANTECH Infrastruktur Distribution Luft og miljø VE og

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere