Energivisioner for Region Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energivisioner for Region Nordjylland"

Transkript

1 NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland Rapport November 2009

2 Arbejdsgruppe John K. Pedersen, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Lasse Rosendahl, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Birgitte Bak-Jensen, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Søren Knudsen Kær, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Mads Pagh Nielsen, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Henrik Lund, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Erik C. Wormslev og Jens Christian Riise, NIRAS A/S (projektledelse) Fagpanel Anders Korsgaard, SerEnergy Brian Vad Mathiesen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Hans Christensen, Brix & Kamp Jonas Kromann, Aalborg Kommune Jørgen Nielsen, Vattenfall / Nordjyllandsværket Lotte Holmberg Rasmussen, Nordjysk Elhandel Michael Kau, Energibyen Frederikshavn Morten Boje Blarke, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Niels Gregersen, Aalborg Forsyning Niels Ole Knudsen, Vattenfall/ Nordjyllandsværket Per Alex Sørensen, Senior rådgiver, Plan Energi Per Heiselberg, Institut for byggeri og anlæg, AAU Per Sune Koustrup, SerEnergy Peter Høstgaard - Jensen, NIK-VE Poul Alberg Østergaard, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Tommy Tvedergaard Madsen, Region Nordjylland Det skal understreges, at en del af deltagerne alene er interviewet i forbindelse med udarbejdelsen om et eller flere emner, flere har deltaget i workshops med input, men rapportens visioner og anbefalinger er naturligvis ikke indtryk for enkelte deltageres eller deltagne virksomheders holdning. Side 2 af 33

3 Forord Jordens ressourcer er begrænsede. Ikke kun de fossile brændstoffer, men også vand og en lang række næringsstoffer vil på kort og mellemlang sigt blive en global mangelvare. Klimaet ændrer sig, og afbrænding af fossile energiprodukter bidrager til øget CO 2 niveau i atmosfæren. Som en nødvendig konsekvens skal vi så hurtig som muligt bevæge os fra en fossil til en ikke-fossil energiforsyning samtidig med, at vi nedsætter vores forbrug af energi og en lang række andre produkter. NIK-VE, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi besluttede i december 2008 at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervsliv og Aalborg Universitet med det formål at udarbejde en vision for fremtidens bæredygtige energiforsyning i Region Nordjylland. På basis af en opgørelse over de nuværende forbrug og energiforsyninger i regionen og med udgangspunkt i anbefalingerne fra FN s klimapanel (IPCC), er der udarbejdet en række scenarier for energiforsyning og energiforbrug i tiden til år 2050 og videre helt frem til år Visionerne er udviklet i lyset af regionens styrkepositioner inden for bl.a. vedvarende energi, fjernvarme, landbrug, energiforskning og erhvervsudvikling, og diskuterer hvornår og hvordan regionen med fordel kan blive 100% forsynet med vedvarende energi. Målet med visionerne er at skabe en bred forståelse for de udviklingsmæssige potentialer og udfordringer som regionen står overfor både på kort, mellemlang og lang sigt. Der vil være særligt fokus på udfasning af fossile brændstoffer til energiproduktion, indfasning af biomasse og en gradvis overgang til et primært el baseret samfund. De samfundsøkonomiske gevinster og nødvendige rammebetingelser er også berørt. Visionerne er blevet til i et tæt samarbejde med forskere og en række virksomheder og organisationer med stærke aktiver i regionen. Arbejdet har endvidere hentet inspiration fra en række forskningsgrupper og sideløbende visionære arbejder, ikke mindst energiplanlæggere på Aalborg Universitet og Ingeniørforeningens Klimaplan NIRAS A/S har bistået som projektledere. Undervejs er der afholdt en række møder og to workshops med interessenter i regionen. Som grundlag for nærværende publikation er der udarbejdet to interne arbejdsdokumenter, der kan rekvireres ved henvendelse til NIK-VE s sekretariat. Peter Høstgaard - Jensen Formand for bestyrelsen NIK-VE Side 3 af 33

4 1. INDHOLD NIK-VE...1 ENERGIVISIONER FOR REGION NORDJYLLAND...1 Rapport...1 Arbejdsgruppe...2 Fagpanel INDHOLD INTRODUKTION...6 Visionerne for Region Nordjylland Selvforsyning Fossil-frit askefrit - CO 2 neutralt...6 Unikke regionale perspektiver...8 Midlerne Begrænset forbrug Intelligent forbrug Elektrificering Biomasse Fremtidens bio-brændstoffer Adfærd og rammer ENERGIFORBRUG OG PRODUKTION FRA NUTID TIL FREMTID12 Energiforbruget...12 Energiproduktion Koblingen til den nationale forsyningssikkerhed Scenariernes bæredygtighed Samfundsøkonomiske betragtninger Rammebetingelser for udviklingen...14 De fire scenarier Data og metoder energiforbruget Energiproduktion Balancer i systemet Energiforbruget Energiproduktion Balancer i systemet energiforbruget Energiproduktion Balancer i systemet Koblingen til den nationale forsyningssikkerhed energiforbrug...22 Side 4 af 33

5 Energiproduktion Balancer i systemet KONKLUSION REFERENCER BILAG A BILAG B...29 Netto-energiforbruget i de forskellige scenarier...29 Husholdningers energiforbrug i de forskellige scenarier...29 Transportsektorens energiforbrug i de forskellige scenarier...30 Erhvervs energiforbrug i de forskellige scenarier...31 Industris energiforbrug i de forskellige scenarier...31 Brutto energiforbrug og konverteringstab...32 Udvikling i bruttoenergiforbrug, Potentiel udvikling i kraft- og varmeproduktion, Side 5 af 33

6 2. INTRODUKTION Visionerne for Region Nordjylland De langsigtede visioner for fremtidens samfund er et fossil-frit og askefrit samfund, hvor materialer og næringsstoffer er i lukkede kredsløb. Afbrænding skal så vidt muligt undgås, og udledning af drivhusgasser skal reduceres til et minimum. I forholdet til udviklingen af en bæredygtig fremtid er spørgsmålet ikke, om vi skal omlægge til en fossil-fri og askefri fremtid, men hvornår og hvordan det kan lade sig gøre? Selvforsyning Som udgangspunkt vil Danmark forsøge at fastholde sin nuværende position som energiproducerende nation, der er netto-selvforsynende med energi. Prognoserne for energiproduktion og forbrug viser et behov for import af naturgas allerede om 6-10 år og import af olie om år, foruden fortsat import af kul, under forudsætning af et stabilt eller let faldende energiforbrug og en uændret forbrugsstruktur. Det er en fordel for Danmark, at international handel med energi foregår på åbne markedsvilkår, så priser på energi følger udbud og efterspørgsel. Danmark vil periodevis kunne være eksportør af f.eks. vindmøllestrøm, og i andre perioder importør af energi. Derfor vil koblingen til energiressourcer i vores nabolande, såsom vandkraft, a-kraft og biomasse, være et centralt element i at sikre forsyningssikkerheden. Som yderligere fremtidssikring skal Danmark udvikle nye og fremsynede måder at producere og anvende energi på, således at afhængigheden af især importeret brændsel minimeres eller helt fjernes. Andre vigtige selvforsyningsområder er fødevarer, foder og ikke mindst gødning (næringsstoffer). Danmark er ikke i dag selvforsynende med foder og gødning, men netto-eksportør af forarbejdede fødevarer. På lang sigt bør der sættes klare mål for selvforsyningsgraden inden for såvel energi som fødevarer, foder og gødning Fossil-frit askefrit - CO 2 neutralt Det fossil-fri, askefri og CO 2 -neutrale samfund er ikke nødvendigvis tilstande, der følger hinanden i en tidsmæssig sekvens, men de er hver især vigtige pejlemærker på vejen mod en bæredygtig fremtid. Det fossil-fri samfund indebærer, at brutto-energiforbruget dækkes af energi fra vedvarende energikilder som vind, sol, bølger, geotermi og biomasse. I et fossil-frit samfund vil elektricitet produceret på vind, bølger og sol samt varme fra geotermi og sol forventeligt kunne dække mellem 50 og 80% af energiforbruget, mens biomasse fra affald og dyrkede arealer, søer og hav skal dække resten af energibehovet. Side 6 af 33

7 Fig Fordelingen af udledningen af drivhusgasser fra en gennemsnitsdansker, ton CO 2 -ækv. (NIRAS). Det askefri samfund er en udfordring, der indebærer minimal anvendelse af biomasse til energiformål. Målet er så vidt muligt at undgå forbrændingsprocesser, der gør værdifulde næringsstoffer svært tilgængelige. Derved reduceres behovet for import af dyr kunstgødning. Den let omsættelige del af biomassen reserveres til fødevarer og foder. Træbiomasse anvendes til bygningskonstruktioner, der kan genanvendes eller nedbrydes biologisk, og flerårige energiafgrøder anvendes til varme, el eller biobrændstoffer i biologiske raffinaderier. Den organiske del af affaldet anvendes til biogas eller flydende biobrændsel, og restproduktet genanvendes som gødning og til jordforbedring. Det CO 2 -neutrale samfund er måske den største udfordring, da det indebærer at udledning af CO 2 og andre drivhusgasser skal reduceres til ca. 3 tons/år pr. indbygger inden 2050, for at den globale gennemsnits-temperaturstigning holdes under 2 C. Analyser af drivhusgas-udledningen per indbygger i Danmark viser p.t. et gennemsnitligt udslip på 19 t per år, jf. figur 2.1. Hvis udledninger i Danmark skal reduceres med 80 % inden 2050, skal udledningen per indbygger ned på ca. 3 tons per år. Da fødevarer og anden vareproduktion i fremtiden vil medføre en drivhusgasudledning på mindst 3 tons pr. indbygger pr. år, skal forbruget af energi i fremtiden mindst være CO 2 -neutral, og gerne CO 2 -positiv ved CO 2 -lagring i jord og biomasse. I praksis vil det i fremtiden betyde ikke bare en total omlægning af energiproduktionen, men også en ændring af vores forbrugsmønster og adfærd, og en radikal omlægning af landbrugsproduktionen til f.eks. flerårige afgrøder og et generelt mindre kødforbrug pr. person. Side 7 af 33

8 Unikke regionale perspektiver Udviklingsperspektiverne i region Nordjylland for vedvarende energi og biomasse til energi er favorable, da den relative andel af fjernvarme, vindmøller og landbrug er cirka dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Der er gode potentialer for synergier mellem landbruget, kraftvarme- og biogasproduktion, herunder udviklingen af nye transportformer på biogas og biobrændstoffer som f.eks. bio-ætanol, biometanol og bio-butanol. Der er stærke forsknings- og erhvervskompetencer inden for udnyttelse af biomasse, integration af vedvarende energi i elsystemet, udvikling af hybrid-køretøjer på el og brændselsceller, og udvikling af sol og bølgenergi. Udbygning af den vedvarende energi er et centralt omdrejningspunkt for regionen scenariet er både økonomisk og samfundsmæssigt relevant for regionen: Optimering og udbygning af fjernvarme og VE-varme (solvarme og geotermi) har en stærk base i regionen. Nye projekter i blandt andet Frederikshavn, Thisted og Dronninglund kobler eksisterende fjernvarmenet med sol-varme, biogas og geotermi. Udvidelse af solvarme og geotermi i regionen vil kræve store investeringer i anlæg og infrastruktur til gavn for hele regionen. Landbrugets stærke repræsentation i regionen gør udviklingen af biomasse-baserede løsninger særligt attraktiv. Vattenfall/Nordjyllandsværket kan blive CO 2 -neutrale ved overgang til biomassefyring.og på længere sigt ved anvendelse af ny CCS /Carbon Capture and Storage teknologi.. Forskning og erhvervssamarbejde inden for bio-teknologi, brint og brændselsceller gør regionen særligt interessant i forhold til omdannelse af biomasse til fremtidens flydende brændsler. Virksomheder som Serenergy har positioneret sig stærkt inden for udvikling og udnyttelse af flydende brændsler. Erhvervet står stærkt i forhold til uviklingen af biogasanlæg og intelligente bio-raffinaderier og bio-brændstofanlæg. I 2025 forventes bio-brændstoffer (ætanol, biodiesel eller bio-olier) at udgøre 15% af forbruget. Bølgenergianlæg testes og udvikles i Nissum Bredning og de første stor-skala landanlæg er under udvikling i Hanstholm. Forskning i bølgenergi, biomasseudnyttelse og intelligent kobling af el-produktion, -forbrug og -lagring (intelligent grid) er centrale områder på AAU. Der er i 2050 fortsat fokus på den øgede anvendelse af VE-el i systemerne, herunder omformning af el via elektrolyse til brint og videre til metanol (via elektrolyse til syntesegas bestående af brint og kulilte). Udviklingen af intelligente biomasseløsninger har fokus på omdannelse af organisk materiale til biobrændstoffer med højt energiindhold, samt som råvarer i organisk kemi. Regionens forsknings-, udviklings- og erhvervsaktiviteter har fokus på: Integration af vind, solceller og bølge-el i energisystemet. Udnyttelse af biomasse til biogas og bio-brændstoffer. Side 8 af 33

9 Udvikling og anvendelse af brændselsceller, batterier og el, brint og metanol i transportsektoren, herunder applikation i personbiler, varebiler og lastbiler. Intelligent biomasseproduktion og biomasseudnyttelse på alger, der binder næringsstoffer og CO 2 fra røggassen. CCS på Nordjyllandsværket i kombination med biomasse-udnyttelse Udvikling og produktion af bio-olier til jetfuels. Fra 2050 til 2100 vil fordoblingen af VE-el i systemet fra kræve enorme omlægninger og udvidelser af hele el-nettet. Anvendelsen af bio-brændstoffer som f.eks. metanol, der vil dække 2/3 af det flydende brændsel, vil kræve store anlæg til produktion og lagring af energi. Store brændselscelleanlæg som erstatning for kraftvarmeanlæg vil også kræve udvikling og forskning. Midlerne Midlerne til at opnå et bæredygtigt samfund er en total omlægning af energiforsyningen til vedvarende energikilder, som primært producerer el (hovedsageligt vind) og udnyttelse af de begrænsede biomasseressourcer på en intelligent måde, samt adfærdsændringer i forhold til forbrug, fødevarer og transport Begrænset forbrug Et bæredygtigt samfund indebærer, at forbruget af energi og animalske fødevarer begrænses. Energiforbruget kan reduceres med kendte teknologier inden for boliger, transport, industri og erhverv. Ved renovering af boligmassen og nye ENERGI+ byggereglementer vil alle boliger på sigt kunne blive energineutrale eller energiproducerende gennem solvarme og elektriske solceller. Energiforbruget i industri og erhverv kan omlægges og detailreguleres efter behov, f.eks. ved at maksimere varmegenindvinding. Ved skrappere krav, CO 2 -afgifter og omlægning til el og el-hybrider kan energiforbruget i transportsektoren begrænses uden at det fører til begrænsninger i transportomfanget Intelligent forbrug Danmarks bruttoenergiforbrug har været konstant over en længere periode, på trods af en årlig økonomisk vækst på ca. 2 %. Dette skyldes blandt andet en stor outsourcing af energiforbrugende virksomheder til andre lande, en omlægning af produktionserhverv til mindre energi-intensive industrier, og en generel energieffektivisering i produktion, handel, service og husholdninger. Anvendelse af overskudsvarme fra elproduktion i integrerede fjernvarmesystemer er en anden del af forklaringen. Udviklingen af intelligent forbrug, der til- og frakobles automatisk i forhold til efterspørgsel, pris og energiproduktionskapacitet er en vigtig del af løsningen i fremtidens energiforsyning Elektrificering Fremtidens energiforsyning indebærer en gennemgribende elektrificering af energiforbruget i husholdninger, erhverv, industri og transport. I fremtiden vil godt og vel 2/3 af slutforbruget kunne være baseret på el. Især land-transportsektoren vil blive delvist elektrificeret, afhængig af transportmidlerne. En del af elektriciteten vil i en overgangsfase være produceret ved afbrænding eller forgasning af biomasse, men størstedelen vil på længere sigt skulle komme fra vind, sol og bølgeenergi, heraf forventeligt ca. 2/3 fra vind. Side 9 af 33

10 De største udfordringer i forhold til elektrificering bliver intelligent kobling af forbrug og produktion og opbygning af lagrings- og styringssystemer til håndtering af korttids- og langtidsfluktuationer i el-produktionen i forhold til forbrug. Dette skal for det første sikre stabiliteten i nettet, men kan også medføre en bedre udnyttelse af ledningsnettet, og endelig kan også mængden af overskuds-el, der må sælges billigt på spot-markedet reduceres. For at dette kan opnås vil batterikapaciteten i elbiler kunne være af stor betydning Biomasse I det fossil-fri samfund kan biomasse fra skovbrug og landbrug samt organisk affald fra industri og husholdninger anvendes til kraftvarmeproduktion og biobrændstofproduktion i kombination med gødnings-,fødevare- og foderproduktion. Konverteringstabet skal reduceres og restprodukter så vidt muligt holdes i et organisk kredsløb. Gylle separeres i en vandig og fast form, der kombineres med organisk affald i bio-olie eller biogasanlæg. Biogassen anvendes i transportsektoren eller i gasfyrede kraftvarmeanlæg, alt efter behov og energi-effektivitet. En del af landbrugsjorden omlægges fra dyrefoder til energiafgrøder, der udnyttes i bioraffinaderier til produktion af biobrændstoffer, råvarer og gødning. Udfordringerne hen imod det askefri samfund bliver at udvikle biologiske raffinaderier, der udnytter kulstof og brint til energi, og bibeholder fosfor og kvælstof i kredsløb med jorden, så tilførsel af kunstgødning kan reduceres; at balancere naturhensyn med biomasseproduktion, så miljøet bevares og behovet for import af foder, biomasse og næringsstoffer (især fosfor, som er på vej til at blive en global mangelvare) reduceres; at balancere antallet af dyreenheder med behovet for biomasseproduktion og reduktion i drivhusgasudslip Fremtidens bio-brændstoffer En lang række teknologier er i spil ved udviklingen af biobrændstoffer. Som udgangspunkt arbejdes der med en simpel presning, eller enzymatisk varmeproces til biodisesel produktion, en katalytisk biodisel produktion under højt tryk og temperatur (Cat-liq), stivelses- og cellulosebaseret enzymatisk ætanolproduktion, pyrolyse og termisk forgasning af organisk materiale med efterfølgende organisk reformering og syntese til methanol, eller en fischer-tropsch syntese. Slutprodukterne for omformning af det biologiske materiale er således enten ren brint, biogas, biomethanol biodiesel, bio-olier, bio-dimethylether, bio-ætanol, bio-butanol, eller en afledt alkohol eller æter med de ønskede egenskaber, herunder en høj brændværdi. Da ren brint er vanskelig og dyr at lagre, er det ofte relevant at producere brintbærende stoffer, der kan anvendes i forbrænding eller i brændselsceller. Bio-methanol kan produceres med kendte teknologier på baggrund af elektrolyse-brint fra VE-el og CO fra forgasning eller biogasanlæg. Biodiesel produceres i øjeblikket på baggrund af olieholdige frø, f.eks. raps, eller animalsk fedtstoffer. Bio-olier kan relativt nemt presses og ekstraheres af en række højere planter og alger. Bioætanol og bio-butanol er biobrændstoffer, der kan udvindes ved hjælp af varme- og trykbehandling eller enzymatiske processer, der splitter kulstofholdige organiske materialer i mindre dele. Bioætanol produceres hovedsageligt på traditionelle gæringsprocesser baseret på sukker eller stivelse, med Side 10 af 33

11 efterfølgende destillering, mens cellulose og hemi-cellulose-holdige materialer på sigt forventes anvendt i stigende grad Adfærd og rammer Adfærdsændringer hos forbrugere er et centralt element i udviklingen af fremtidens CO 2 neutrale samfund. En kraftig reduktion af befolkningens indtag af animalske produkter til fordel for plantebaserede fødevarer er nødvendig for at reducere drivhusgasudslippene, og omlægning til privat og offentlig elektrisk transport er nødvendig for at reducere energiforbruget i transportsektoren. Adfærdsændringer kræver økonomiske incitamenter og/eller stærk social sammenhængskraft, da strammere regler og reguleringer ikke alene kan ændre adfærden. Langsigtede rammebetingelser er nødvendige for udviklingen af nye løsninger til introduktion af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasserne. Forliget om Grøn vækst og EUs VE direktiv er vigtige rammer for investeringer i nye energiformer som biogas og bioætanol. Omlægninger af transportskatter og fødevareskatter til forbrugsrelaterede drivhusgas-afgifter vil på længere sigt være vigtige midler i omlægningen af forbruget. Side 11 af 33

12 3. ENERGIFORBRUG OG PRODUKTION FRA NUTID TIL FREMTID Analyserne viser, at det kan lade sig gøre at skabe et fossil-frit samfund i 2050 og et næsten askefrit og bæredygtigt samfund i Regionen har stærke fortrin på forskning, udvikling og anvendelse af vedvarende energi, herunder kobling af forskellige energianvendelser inden for el, vind og biomasse. Der præsenteres 4 scenarier for koblingen af forbrug og forsyning med basis i 2007, 2025, 2050 og Årstallene er valgt, så der kan sammenlignes med andre fremskrivninger af dansk og international teknologiudvikling, energiproduktion og forbrug 1,2,3,4. For at gøre fremtidsscenarierne troværdige, undgås så vidt muligt vidtrækkende antagelser om f.eks. ny teknologi. I arbejdet med fremtidsscenarierne forudsættes det, at der kun anvendes kendte teknologier, som skal videreudvikles og modnes, samt at biomasseproduktion og arealudnyttelse kun ændres gradvist, så der bindes mere og mere kulstof og næringsstoffer i systemet. Energiforbruget Udvikling i netto-energiforbrug Erhverv, GWh per år Industri, GWh per år Transport, GWh per år Husholdninger, GWh per år GWh per år år Fig. 3.1 Udvikling i netto-energiforbrug i region Nordjylland. GWh per år. Netto-energiforbruget ventes at falde fra godt GWh per år i 2007 til under GWh per år i Det største fald i energiforbruget er i husholdningerne, hvor udskiftning af boligmassen til energineutrale og energiproducerede boliger vil reducere energiforbruget kraftigt. Transportsektorens energiforbrug reduceres til under halvdelen på trods af en stigning i antal kørte kilometer på 50%. Industri- og erhvervssektorens energiforbrug reduceres med en tredjedel og omlægges fra 20% el til 60% el. Side 12 af 33

13 Energiproduktion 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biomasse VE-varme VE-el Fossile brændsler Fig Udvikling i energiproduktion - fra fossile brændsler til vedvarende energi Energiproduktionen i regionen bevæger sig fra 85% fossilt brændsel i 2007 til 100% vedvarende energi i I 2050 er fordelingen 50:50 på biomasse og vedvarende energi fra el, sol, bølge og geotermi. I 2100 er biomasse-delen reduceret til 13% af energiforbruget, så biomassen kan anvendes til andre formål Koblingen til den nationale forsyningssikkerhed I 2007 er Nordjyllandsværket på 665 MW (blok 2 og 3) og forbindelserne fra Frederikshavn til Sverige på i alt 740 MW vigtigste nordjyske elementer i det nationale forsyningssystem, der sikrer stabile el-leverancer til Jylland og Fyn. Nordjyllandsværket leverer endvidere ca. 25% af fjernvarmen til regionen. Som energi- og landbrugsproducent har regionen et ansvar for at levere energi og biomasse til resten af landet. Der eksporteres el fra kraftvarmeværkerne, og biomasse (halm og gylle) leveres potentielt til andre regioner, med mindre biomassen holdes i kredsløb og anvendes på markerne til fordel for klimaet. Under forudsætning af makismal udbygning af vind, sol og bølger til regionens potentiale i 2100 vil regionen stadigt kunne levere el-energi og/eller flydende syntetisk brændstof til resten af landet, svarende til 24% af netto-energiproduktionen i regionen Scenariernes bæredygtighed Det nuværende scenarie for energi-udnyttelse i regionen er hverken forsyningsmæssigt eller klimamæssigt bæredygtigt. FN s klimapanels rapport i 2007 suppleret med forskernes opdaterede modeller i 2009 forudser, at jordens økosystem vil ændre sig dramatisk over de næste år, hvis afbrænding af fossile brændstoffer og industriel landbrugsproduktion og skovdrift fortsætter uden ændringer. Energiproduktionen med fossile brændstoffer er en del af problemet, men i lige så høj grad er udnyttelsen af landbrugsjorden og fjernelsen af skov med til at udlede store mængder drivhusgasser. Side 13 af 33

14 I 2025 er CO 2 -udslippet fra energiforbrug reduceret med 71% i forhold til Det totale udslip i regionen er reduceret fra 9,5 mill. tons CO 2 -ækv per år til ca. 4,5 mill. tons CO 2 -ækv. I forhold til biomasse, er der et minimalt behov for import af biomasse, da kun 2/3 af den forventede halmproduktion anvendes i regionen, og kun ca. halvdelen af gyllen anvendes til biogas. En stor foder- og husdyrproduktion vil dog stadigvæk have en negativ effekt på det totale CO 2 regnskab i regionen 16. Anvendelse af biomasse i kraftvarmeproduktion koblet med CCS vil have et positivt bidrag på CO 2 - regnskabet for regionen. I 2050 er anvendelsen af de fossile brændsler totalt udfaset, og biomasse til energiproduktion kommer hovedsageligt fra regionen ved bæredygtig udnyttelse af 30% af lavbundsarealerne til energiafgrøder. Der anvendes en del importeret træ-affald til kraftvarme-produktion (tabel 7.7). Udnyttelsen af biomassen i 2100 er igen på niveau med 2007, men energien udnyttes bæredygtigt, hvorved næringsstofferne bibeholdes i systemet. Arealudnyttelsen i regionen er forandret. Landbrugsarealerne er reduceret fra 64% til 50%. Skovarealerne er steget fra 16% til 25% og vådområder fra 5 til 10% af arealerne. Beboede arealer udgør stadigt ca. 15% af det totale areal. Vandstandsstigninger har reduceret regionens areal med 5%, svarende til 400 km 2, siden Den totale effekt på CO 2 -regnskabet er et positivt bidrag, da skov, biomasse og vådområder bidrager til en binding af CO 2 og reduceret udledning af drivhusgasser Samfundsøkonomiske betragtninger Samfundsøkonomiske beregninger 12 for 2020 og 2050 viser at, hvis der installeres 350 MW varmepumper (eller elbiler) i systemet, vil nettogevinsten ved at anvende GWh vind i stedet for at sælge den til mindstepris på markedet være ca. 750 millioner kroner årligt, mens udgiften til installation af f.eks. 350 MW varmepumper er omkring 100 millioner kroner årligt. En CO 2 - reduktion på 5 millioner tons vil ved en kvote-pris på 150 kr. (20 Euro) per tons svare til en årlig besparelse på 750 millioner kroner. En intelligent kombination af vind, varmepumper, biogas, halm og anden biomasse vil være samfundsmæssigt rentabelt 5 med en gennemsnitlig netto-omkostning på under 129 kroner per ton CO 2. Implementering af CCS vil isoleret set være en netto-omkostning på 242 kroner per ton CO 2. CCS kan en overgang være en del af løsningen, hvis f.eks. biomasse er en begrænsning. Internationale samfundsøkonomiske analyser 2 af følgerne af et totalt skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi viser, at det er nødvendigt at investere gennemsnitligt 1,1% af BNP årligt for at nå en 80% CO 2 -reduktion i Danske analyser 5 viser samme niveau. Investeringerne er ifølge analyserne en nødvendighed, men også god forretning på kort såvel som lang sigt Rammebetingelser for udviklingen En række rammebetingelser er nødvendige for at sætte skub i udviklingen hen imod en mere intelligent udnyttelse af de vedvarende energikilder: Lovgivning bør give mulighed for udnyttelse af el til opvarmning. Afgiftsregulering bør generelt fastsættes i forhold til transportmidlers samlede klimapåvirkning. Bedre regulering af affaldsforbrænding og sortering, så den organiske del kan anvendes til biogas/biobrændstoffer. Side 14 af 33

15 Udfasning af biogassen til opvarmning (inkl. kraftvarme) og indfasning som drivmiddel i transportsektoren. Begrænsning af private brændeovne og støtte til udfasning. Udviklings- og demonstrationsprogrammer for integrerede systemer for fremtidens flydende brændstoffer, herunder methanol og biobrændstoffer. Offentlige subsidie-ordninger for hurtigere indfasning af vedvarende energikilder Opfyldelse af EU s Vandrammedirektiv og vand og naturplanerne, når der skal findes intelligente løsninger til udnyttelse af biomasse i fremtiden. Der bør sættes klare begrænsninger for udnyttelsen af biomassen, så den anvendes hensigtsmæssigt. Anvendelse af elektricitet i energisystemet bør favoriseres, så anvendelse af biomasse gradvist reduceres. Side 15 af 33

16 De fire scenarier I de efterfølgende afsnit præsenteres hvert tids-scenarie separat. De fire energibalancefigurer er anbragt som separate ark i bilag A, så de kan anbringes side om side for bedre sammenligning. De grundlæggende forudsætninger og antagelser beskrives kort for hvert scenarium. I bilag B vedlægges tabeller med baggrundstallene for figurerne Data og metoder Der er anvendt nationale og regionale data fra Energistyrelsen og Danmarks Statistik til analyserne. Hvor intet andet er nævnt antages forbrugsmønstre at følge nationale gennemsnit og trends. Energiproduktionen er baseret på regionale data. Energiforbrug og klimapåvirkninger er relateret til aktiviteter i regionen. Da Nordjyllandsværket, en række industrier og landbruget producerer produkter (f.eks. el, cement og fødevarer) til forbrug i andre regioner og lande, kan det relativt høje energiforbrug i regionen godt være en smule misvisende. Til at estimere den enkelte borgers, virksomheds eller kommunes energiforbrug og klimapåvirkning (inklusive importerede varer og eksklusive eksporterede varer), kan der alternativt anvendes inputoutput analyser og livscyklusanalyser for de produkter, der forbruges i regionen. Sådanne analyser er ikke medtaget energiforbruget I 2007 følger energiforbruget i regionen stort set landsgennemsnittet, hvor regionen udgør 10-11% af Danmarks samlede forbrug. Undtagelser er energiforbruget i industrien og erhvervssektoren, der ligger ca. 25% over landsgennemsnittet, dels på grund af cementfabrikken Ålborg Portland og dels landbrugets store udbredelse i regionen. Det totale brutto-energiforbrug er GWh. Nettoenergiforbruget i regionen er i 2007 estimeret til GWh. Der er et netto-el-overskud på GWh (Figur 6.1. i bilag A og bilag B) Det totale energiforbrug i husholdninger estimeres at ligge på GWh, med et elforbrug på GWh per år. Husholdningers varmeforbrug dækkes hovedsageligt af fjernvarme, der fysisk dækker ca. 70% af husstandene, og næsten det dobbelte af det nationale gennemsnit. Det totale energi forbrug til transport er estimeret til GWh per år. Energiforbruget til vejtransport er estimeret til GWh per år, svarende til 11% af det nationale energiforbrug til vejtransport. Heraf anvendes størstedelen af personbiler, svarende til 71% af de kørte kilometer. Forbruget af benzin og dieselolie er på henholdsvis GWh og GWh, jf. tabel Energiforbruget per kørt kilometer er ca. 15% over det europæiske gennemsnit, sandsynligvis på grund af en generelt ældre bilpark i Danmark. Energiforbruget til flytransport inklusive forsvarets energiforbrug følger landsgennemsnittet med et energiforbrug på GWh jetfuel per år. Togtransport og indenrigs søtransport anvender 100 GWh hver, hovedsageligt dieselolie. Udenrigsdelen af søtransporten medtages ikke i estimatet. Energiforbruget i industrien på GWh per år dækkes hovedsageligt af fossile brændstoffer med en stigende samfyring med alternative kilder som biomasse (halm, træflis m.v.) og restproduk- Side 16 af 33

17 ter såsom kød og benmel. Aalborg Portland står for 85% af industriens energiforbrug i regionen. Overskudsvarme på ca. 500 GWh årligt fra industrier som Ålborg Portland og Akzo Nobel Salt genanvendes i fjernvarmesystemet. Energiforbruget i Erhvervet på GWh indeholder såvel privat og offentlig handel og service, som landbrug og skovbrug, gartneri, fiskeri og bygge og anlægsvirksomhed. Handel og Service anvender hovedsageligt el og fjernvarme, mens landbruget anvender fuelolie, naturgas og biomasse Energiproduktion 2007 Elproduktionen i region Nordjylland i 2007 dækkes blandt andet af Vattenfall A/S Nordjyllandsværkets Blok 2 og 3, der producerer el på 3200 GWh per år. Det bemærkes at den samlede elproduktion på kraftvarmeværkerne i regionen overstiger forbruget. Således svarer eksporten af el til andre regioner til 85% af produktionen på Nordjyllandsværket landbaserede vindmøller producerer næsten halvdelen af regionens elforbrug, mens en række mindre naturgasfyrede, affaldsfyrede og biogasfyrede kraftvarmeanlæg producerer resten, jf. tabel 7.8. Varmeproduktionen overstiger behovet i fjernvarmesystemet, der allerede er udbygget til 70% af husholdningerne. Især Nordjyllandsværket må om sommeren udlede overskudsvarme til Limfjorden. Private solvarmeanlæg og et geotermi-anlæg i Thisted tilknyttet fjernvarmesystemet leverer en mindre andel af varmen. Andelen af vedvarende energi af brutto-energiforbruget er 13% (se tabel 7.7. i Bilag B) Balancer i systemet Fig Vind-el produktion og elforbrug. Kilde: Ecogrid summary report, June På el-siden er der på årsbasis et overskud på GWh, der eksporteres til resten af Jylland og Fyn eller ud af landet til Norge, Sverige og Tyskland. 45% af regionens el-forbrug kan allerede nu dækkes af vind, hvilket skaber store behov for balancering, hvilket sker ved netto-eksport, idet forbruget ikke følger vindprofilerne 14. På reguleringssiden var der ikke de store problemer i 2007, da vindproduktion dækkede ca. 25% af det totale forbrug i Vest-Danmark. Side 17 af 33

18 2025 Energiforbruget Brutto-energiforbruget er reduceret med 29% i forhold til 2007 (tabel 7.6). Netto-energiforbruget i regionen er reduceret med 22% (tabel 7.1). Den vedvarende energi-andel (inkl. biomasse) er udvidet fra 13% til 49% af bruttoenergiforbruget. Det totale varmeforbrug i husholdningerne er faldet med 22% fra GWh til GWh per år. Fjernvarmeforbruget er reduceret med 10% ved besparelser. 200 GWh varmepumper med COP på 3 erstatter 600 GWh fossil varme, hvor der ikke er fjernvarme. Det totale elforbrug er stabilt på GWh, fordelt med 200 GWh til varmepumper og 800 GWh til elapparater og lys. Det direkte forbrug af olie er 500 GWh, og natur- eller biogas er 400 GWh. Privat afbrænding i brændefyr eller brændeovne er under udfasning, på grund af dårlig udnyttelsesgrad og luftforureningsproblemer. Det totale energiforbrug til transportsektoren er reduceret med 27% fra GWh til GWh, selvom antal kørte kilometer i regionen er steget 5% fra mio km til mio km. Persontransport er omlagt til 10% elbiler, 40% el-hybridbiler, og resten på forbrændingsmotorer, 60% diesel og 40% benzin. Der er introduceret ca el-biler med en brændselseffektivitet på 0,125 KWh per km 13. Personbiler, lastbiler og traktorer anvender 4/5 fossil diesel, og 1/5 biodiesel, svarende til tons biodiesel per år. Personbiler anvender 4/5 motorbenzin og 1/5 biobrændstof, svarende til t bio-ætanol per år. 10% af varebilerne er hybrid-køretøjer med brændselsceller der anvender metanol, produceret på brint fra overskuds-el og forgasnings-kulstof. El anvendes til togdrift. Dieseltog er udfasede. Busser i regionen er overgået til naturgas eller biogas. Indenrigsflyvning og skibsfart anvender stadigt fossile brændsler (jetfuel og diesel). I alt estimeres et årligt forbrug på GWh i industrien 10, svarende til et fald i energiforbrug på godt 17% siden Energiforbruget i industrien er delvist omlagt fra fossile brændstoffer til biomasse. Aalborg Portland står stadigt for størstedelen af industriens energiforbrug i regionen. Erhvervet står for det største relative fald i energiforbruget, i alt ca. 27%, og et årligt forbrug i 2025 på små 3000 GWh. Det skyldes blandt andet energispare-indsatsen i den offentlige sektor, og landbrugets genbrug af varme fra gylle og biogasproduktion, samt el-besparelser. Elforbruget er faldet med 15%, og det direkte fossile energiforbrug reduceret med 65% Energiproduktion Kraftvarmeproduktionen er kraftigt reduceret, og der anvendes under det halve i fossile brændsler, jf. tabel Naturgasforbruget er reduceret til en tredjedel, og der suppleres med biogas fra husdyr og græsmarker. Blok 3 på Nordjyllandsværket producerer el og varme på biomasse samfyret Side 18 af 33

19 med kul, der er reduceret til godt en tredjedel af forbruget i 2007, jf. tabel og 7.8. Der er ydermere etableret CCS, der opfanger og lagrer CO 2, med en forventet reduktion i effektiviteten på 10%. Anvendelsen af vedvarende energi (eksklusiv biomasse) er steget en faktor 4 fra 2007 til Der er etableret vindmøller til havs og på land med en total effekt på 800 MW, en 30% forøgelse af effekten siden Bølgeenergi produceres fra 20 km havanlæg og mindre landanlæg med total effekt på 60 MW MW elektriske solcelle-anlæg er etableret på 50% af alle private og offentlige bygninger MW geotermi-anlæg er etableret i sammenhæng med fjernvarmeanlæg. Centrale solvarmeanlæg og små decentrale anlæg på 25% af alle private og offentlige bygninger producerer varme koblet til fjernvarmeanlæg koblet til varmepumper med en COP Anvendelse af biomasse (inkl. affald) et steget en faktor 2,5 siden /5 af halmen i regionen bjærges, men kun 2/3 anvendes til energiproduktion i regionen. Lidt over halvdelen af den bjærgede halm suppleret med organisk husstands- eller slagterieaffald anvendes til biogas- og kraftvarmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker. Lidt under halvdelen af den bjærgede halm anvendes til biobrændstof produktion. Halvdelen af gylleproduktionen i regionen anvendes til biogas produktion. Kløvergræs og energiafgrøder, f.eks. energipil dyrkes på 5% af landbrugssarealerne i regionen, heraf 400 GWh kløvergræs til biogas produktion og 1000 GWh energiafgrøder til bio-brændsel. Der importeres kun ca.7% af biomasseforbruget til regionen Balancer i systemet I 2025 kan 95% af el-forbruget dækkes af VE-el fra regionen. Vedvarende el er steget fra GWh til GWh. Nordjyllandsværket kan forventeligt levere en back-up produktion på GWh el årligt, suppleret med el fra biogasanlæg på 650 GWh. Biogas fra gylle og bio-affald kan potentielt lagres i naturgas-kaverner i f.eks. Lille Torup. Overskudsel vil i perioder med fordel kunne lagres i elbiler, med en back-up funktionalitet ved kort-tidssvingninger elbiler med en batterikapacitet på 50 kwh per bil 17 vil kunne lagre og levere 2 GWh over 4-5 timer, svarende til en back-up effekt på 600 MW, dvs. en kapacitet på størrelse med Nordjyllandsværket i Intelligent til- og frakobling af varmepumper og køle-fryseskabe vil også kunne balancere korttidssvingninger. Kabler over Storebælt og til Norge og Tyskland vil endvidere være centrale i udligningen af el i systemet. Side 19 af 33

20 energiforbruget I 2050 er alle fossile brændsler udfaset, og anvendelsen af affald til energiproduktion er reduceret til et minimum, idet genbrugsgraden er øget væsentligt. Organisk affald udnyttes til biogas eller biobrændstofproduktion. Biomasseanvendelsen er øget med en faktor 4 siden 2007 og udgør ca. halvdelen af brutto-energiforbruget. Brutto-energiforbruget er reduceret med 40% fra GWh i 2007 til GWh. Nettoenergiforbruget i regionen er siden 2007 også reduceret med 40%, heraf ca. 40% i husholdninger, 36% i industri og erhverv og 44% i transportsektoren, hovedsageligt på grund af overgangen fra forbrændingsmotorer til el og brændselsceller. Det totale varmeforbrug i husholdningerne er reduceret til det halve af % af husholdninger er dækket af fjernvarme i 2050 mod de nuværende 70% % af husholdninger er tilknyttet decentrale solvarme- jordvarmeanlæg. 200 GWh køle-varmepumper varmer om vinteren og køler om sommeren med COP på 4. Det totale elforbrug er stabilt på 1/5 til varmepumper og 4/5 til elapparater og lys. Det totale energiforbrug til transportsektoren er reduceret med 44% siden 2007, selvom antal kørte kilometer er steget med 20% fra mio km i 2025 til mio km. Persontransport er omlagt til 60% elbiler og 40% el-hybridbiler med biobrændstof i tanken, i alt hybridbiler og elbiler i regionen. Der anvendes godt 800 GWh biobrændstoffer til personbiler og lastbiler. Alle varebiler er omlagt til brændselsceller eller anden effektiv teknologi. Busser i regionen anvender biogas eller andet bio-brændstof. Indenrigsflyvning og skibsfart anvender biodiesel og jetfuel produceret på biomasse. Energiforbruget i industrien er helt omlagt til biomasse og el. Det årlige energiforbrug estimeres til GWh, svarende til et fald i energiforbrug på godt 43% siden Overskudsvarme anvendes internt i industrien, og der sendes ikke længere varme til fjernvarmesystemet. Erhvervets energiforbrug i 2050 er på samme niveau som i Den største forandring er udfasning af de fossile brændstoffer og anvendelse af biogas til processer og opvarmning Energiproduktion Kraftvarmeproduktionen er reduceret til et minimum, og afbrændingen er begrænset for at holde kostbare næringsstoffer som fosfor i kredsløb med jorden. Der fyres med halm og træflis svarende til 11% af bruttoenergiforbruget. VE-el produktionen er steget til GWh per år i Vindmølleparken til havs og på land er udvidet til en total effekt på 1500 MW, en fordobling siden 2007, og en forøgelse af udnyttelsesgraden fra 25% til 40%. Der produceres bølgeenergi fra km havanlæg og mindre landanlæg med total effekt på 145 MW. Der er anlagt 1200 MW elektriske solcelle-anlæg på 50% af alle private og offentlige bygninger. 800 MW geotermi-anlæg (100 gange effekten i 2007) er etableret i sammenhæng med nye og eksisterende fjernvarmeanlæg. Side 20 af 33

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Energivisioner for Region Nordjylland med focus på biomassens betydning

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Energivisioner for Region Nordjylland med focus på biomassens betydning 2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Energivisioner for Region Nordjylland med focus på biomassens betydning v/ Erik C. Wormslev, NIRAS Energivisioner for Region Nordjylland

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere