Tilpasning mellem spørgsmål og kontekst i en professionel samtale ud fra et systemisk. perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilpasning mellem spørgsmål og kontekst i en professionel samtale ud fra et systemisk. perspektiv"

Transkript

1 Tilpasning mellem spørgsmål og kontekst i en professionel samtale ud fra et systemisk perspektiv Stine Lindegaard Skov Speciale 2014 Psykologisk Institut Det samfundsvidenskabelige fakultet Københavns Universitet Vejleder: Camilla Raymond Anslag: = 74,2 normalsider

2 Abstract Adaptation of questions and context in a professional interview from a systemic perspective This dissertation is about the use of questions in the domain of organizational counselling. Questions are used as a very common tool in 2014 by consultants, therapists and other professionals for a multitude of purposes such as facilitation, education, development, motivation and innovation. My aim with this dissertation is to contribute to the established knowledge on how professional counsellors working on the basis of systemic theory use the communicational tool known as the question. Specifically how they adapt the question to the context in which it is put forth. And how this practice is founded in systemic theory. Methods for asking questions founded in systemic theory has been around for decades, but I would claim that the well-established models on how to choose and formulate specific questions are too linear and categorical for the setting in which they are used - a dynamic and context-dependant professional conversation. Because of this, I wish to examine whether systemic theory in a wide sense holds the answer to applying context to the use of questions and if possible to point at how this can be operationalised for practical use. To this end, I have conducted an empirical study to find out how professionals working from a basis of systemic theory choose and formulate questions. Based on interviews with two experienced organisational counsellors about specific questions asked by them in a previous (video-taped) session, I have identified patterns where context seem to play a role with the help of the so-called CMM-model by W.B. Pearce. Analysing each pattern, I have then attempted to explain the link between a specific context level (as defined in the CMMmodel) and the concrete questions asked. My analysis points to both counsellors giving attention to and drawing on a number of context-related elements in their sessions when deciding if, when and especially how to ask questions. I have managed to identify 9 distinct patterns that can each be categorized under one of the context-levels of the CMM-model. 2

3 I have then turned to various systemic theory sources to try to find theoretical support for the concrete work methods that I have observed and analysed. Discussing the contributions of different theorists, I arrive at a somewhat ambiguous conclusion about how systemic theory supports the operational application of questions: on some context levels there is ample foundation and even a measure of concrete methods in the established theory. On other context levels only vague hints can be found leaving the consultant to draw on his own experience or other sources of knowledge. While this leaves me with no clear answer to how systemic theory can in practice help professionals to adapt questions to context, I still arrive at a conclusion that may at least provide a platform for further research. I summarize my discussion by concluding that the sources I have used hold three different layers of knowledge that seem to apply to the asking of questions: A foundation which is the basic systemic approach. Building on this, a set of systemic principles such as circularity and Karl Tomm s strategizing which gives direction to the general approach. And finally, the operational layer with various question models that attempt to provide guidance for asking questions. I use this to argue on the basis of my empirical data that only when the combination of knowledge from all three layers is applied can they be used to adapt questions to specific context levels as is seemingly done all the time by the counsellors which I have observed. But this also means, that the third layer the question models are not yet sufficiently evolved to truly guide professionals on asking questions. I would therefore suggest that more research is needed on how systemic theory on questions can be fully operationalised. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 - Indledning Afgrænsning af problemfelt Problemformulering Hypotese Valg af metode Valget af konsulentens perspektiv Valg af teori Sammenhæng mellem teori og metode Valg af analysetilgang Case-virksomheden Begrebsafklaring i forhold til problemformuleringen Læsevejledning Et vigtigt forbehold Terminologi Specialets opbygning Teori Systemteorien Historisk oprids Sociale systemer Autopoietiske systemer Kontekst Første- og andenordens-kybernetik Forstyrrelse Milanogruppen Hypotesedannelse, cirkularitet og nysgerrighed Karl Tomm Spørgsmålet Forstyrrelse Strategizing

5 Karl Tomms spørgsmålsmodel Tom Andersen Tom Andersens forståelse af forstyrrelse Opsummering af begrebet forstyrrelse CMM-modellen Definition af kontekstniveauerne Efterliv Spørgsmål som talehandling Gamemastering Hornstrups spørgsmålsmodel Danelund og Jørgensens spørgsmålsmodel Afrunding af teoriafsnittet Metode Min rolle i case-virksomheden Metodedesign At kombinere 2 kvalitative metoder Overvejelser om informanter og anonymitet Trin 1: deltager(video)observation Inddragelse af video i observationen Udvælgelse af spørgsmål Forstyrrelsesskemaer Mellem trin 1 og trin 2: udvælgelse af konkrete spørgsmål Trin 2 - kvalitativt livsverdeninterview med konsulenten Opbygning af interviewguide Arbejdsspørgsmål Interview opbygget så det kommer tæt på det konkrete spørgsmål Semistruktureret interview Interviewguidens struktur Analysemetode Transskribering Data: De udvalgte spørgsmål

6 Spørgsmål, konsulent Spørgsmål, konsulent Afrunding af afsnittet Analyse og diskussion Relationen mellem konsulent og kunde Episoder - den professionelle samtale som en episode Episoden på kontrakt Tidligere episoder med kunden Form ift. indhold - konsulentens brug af talehandlingens implikative kræfter Efterlivet - episoder efter episoden Talehandlinger - kundens reaktioner som vejviser Selvet: kundens selvfortælling skal tilføres nyhedsværdi At identificere forskelle At se sig selv i konteksten Overordnede mønstre Uskønne spørgsmål Multikontekstuel opmærksomhed Opsamlende overvejelser Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Kritiske refleksioner om metoden Validitet Datasæt - er der nok empiri? Kan datasættene sammenlignes? Er interviewet en efterrationalisering hos konsulenten? Opmærksomhedspunkter vedrørende spørgsmål: helhed og enkeltdele Validitet - intersubjektiv afstemning Reliabilitet

7 Jeg påvirker objektet Involvering i forskningsfeltet Dilemma: kan man undersøge spørgsmål med spørgsmål? Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

8 1 - Indledning Hvorfor har en loppe ingen bukser? Hvorfor er den lille fisk så våd? Hvorfor blir' en kylling ikke malket? Hvorfor siger kommoden ikke noget? Hvorfor er der mænd på mine seler? Hvorfor skal man altid gå med hat? Hvorfor spiser løven ikke jordbær? Hvorfor, hvorfor dit, og hvorfor dat? Fra børnesangen "Spørge-Jørgen" af Kamma Laurents, 1945 Spørge-Jørgen stillede sit første spørgsmål i 1945 og har siden da været en kendt og elsket spørgefigur i danskernes bevidsthed. Spørge-Jørgen stiller det ene spørgsmål efter det andet og driver sine medmennesker til vanvid med al sin spørgeaktivitet. Som bekendt får Spørge- Jørgen sin straf for den uvorne opførsel og må sidde alene på sit værelse, mens resten af familien spiser pandekager. Digtet slutter med en skarpt skåret morale, da Spørge-Jørgen erkender, at han var forkert på den: Jeg skal aldrig spørge fjollet mer. I dette speciale flytter spørgsmålet ud af børneværelset og ind i en arbejds- og organisationskontekst anno Det er en kontekst, hvor spørgeaktiviteten hilses velkommen. En kontekst hvor spørgsmålet er kendt for at gøre det modsatte af at drive mennesker til vanvid, nemlig at facilitere læring, ejerskab, udvikling, motivation og innovation. Det er en kontekst, hvor man bestemt ikke bliver straffet for at stille spørgsmål. Tværtimod, så bliver mange ledere og medarbejdere i dag sendt på kurser og seminarer for at lære at gøre netop det. Moralen er i dag en anden end i Spørge-Jørgen, men den er ligeså skarpt skåret: stil spørgsmål! 8

9 1.1 - Afgrænsning af problemfelt Organisationskonsulenter arbejder hyppigt med spørgsmål som metode både på organisations-, gruppe- og individniveau. Disse fagfolk anvender spørgsmål i forskellige sammenhænge. Både i forbindelse med proceskonsultation, coaching og terapi. (Schein, 2014; Molly-Søholm m.fl. 2013; Westmark m.fl., 2013; Motke & Molly, 2009). Udover selv at anvende spørgsmålet som metode, er der også mange organisationskonsulenter, der efteruddanner og underviser ledere og medarbejder i og ud fra et systemteoretisk grundlag med en spørgsmålspraksis til følge. På dagens arbejdsmarked er der en tendens til, at spørgepraksissen bliver mere og mere almindelig og udbredt. (Olsen & Larsen, 2012; Westmark m.fl., 2013; Motke & Molly, 2009). Denne spørgsmålspraksis er bl.a. kommet ind i den danske arbejds- og organisationskontekst sammen med udbredelsen af det systemteoretiske perspektiv. Systemteorien vandt i første omgang indpas med den klassiske systemteori fra omkring 1950, der udsprang af biologi, fysiologi og teknologi. Derfra udviklede perspektivet sig og slog igennem inden for familieterapien i 1980'erne og bredte sig derfra til en organisatorisk kontekst, hvor teorien for alvor kom frem i 00'erne. (Olsen & Larsen, 2012). En af årsagerne til, at perspektivet bredte sig fra familieterapikonteksten og ind i organisationskonteksten, var bl.a. de mange konkrete metoder, herunder spørgsmålsteknikker, der blev udviklet inden for familieterapien. Disse metoder viste sig også at være til nytte for de organisationskonsulenter, der arbejdede med at uddanne organisationer, ledere og medarbejdere. (Strøier, 2011). Spørgsmålet er blevet et populært redskab, fordi det kan hjælpe med at skabe nyttige effekter såsom refleksion, aktivitet og ejerskab hos fokuspersonen, såfremt det bruges kompetent. (Anderson & Schalk, 1998; Moltke & Molly, 2012). Disse effekter kan udnyttes på forskellig vis. I en familieterapeutisk kontekst bruges spørgsmålet som metode til at hjælpe med at skabe heling, helbredelse og selvudvikling for dysfunktionelle familier. (Selvini m.fl., 1980; Tomm 1987; ). I en arbejdskontekst bruges spørgsmålet som metode til at hjælpe med at skabe læring, udvikling, selvindsigt, motivation, selvledelse, trivsel mm. (Moltke & Molly, 2012; Westmark m.fl, 2013; Olsen & Larsen, 2012). Inden for en arbejds- og 9

10 organisationskontekst er 'spørgsmålet blevet en væsentlig grundenhed i den professionelle samtale som den centrale katalysator til at hjælpe den ønskede virkning på vej. Ud fra ovenstående må det antages, at spørgsmålet anvendes i mange forskellige sammenhænge af mange forskellige typer af professionelle med mange forskellige formål og ønsker. Jeg vil hævde, at når man bevæger sig ind i en organisatorisk kontekst, er der andre typer af kontekstuelle forhold, man må have øje for, sammenlignet med fx en terapeutisk sammenhæng. Ydermere vil jeg hævde, at mangfoldigheden af kontekstuelle forhold inden for forskellige organisationer også er forskelligartede. Som eksempel kan nævnes: organisationens produkt, formelle hierarkier, politisk spil, organisatoriske værdier og visioner, samarbejdskonstellationer, tidsrammer, økonomiske forhold, kommunikative strategier, osv. De kontekstuelle platforme for brugen af spørgsmålet er altså væsentligt forskellige fra hinanden, men det systemteoretiske teori- og metodeapparatet er det samme på tværs af de kontekstuelle forskelle. Systemteorien indebærer et dynamisk perspektiv på samtalen og dermed spørgsmålet. Det betyder, at perspektivet opererer inden for en cirkulær verdensforståelse, hvilket står i modsætning til den mere traditionelle lineære årsag-virkning-forståelse af verden. En sådan tilgang til spørgsmålet betyder derfor, at man aldrig kan vide, hvad effekten af ens spørgsmål er, før spørgsmålet er udtalt. Der er altså ikke en lineær sammenhæng mellem intentionen med spørgsmålet og modtagelsen af spørgsmålet inden for en sådan verdensforståelse. (Moltke & Molly, 2012; Jesen & Ulleberg, 2011). Spørgsmålet må derfor hele tiden tilpasses den pågældende kontekst, og der er således brug for en høj grad af kontekstsensitivitet hos den professionelle konsulent. Gennem årene er disse oprindelige systemteoretiske tanker blevet mere og mere metodegjort og dermed også mere instrumentelle i deres udtryk. Den mest udbredte spørgsmålsmodel stammer oprindeligt fra den canadiske familieterapeut og systemteoretiker Karl Tomm, som udviklede sine såkaldte spørgsmålstyper baseret på systemteoretiske familieterapeutiske arbejde. Disse slog igennem i starten af 80 erne og har 10

11 lige siden dannet skole inden for den systemteoretiske spørgsmålstradition og anvendes i vidt omfang. (Jepsen m.fl., 2010; Moltke & Molly, 2009; Olsen & Larsen, 2012; Stelter, 2012). Metoder og modeller, der udspringer af Tomm's arbejde er primært deskriptive og fortæller hvad, et spørgsmål er, og opstiller modeller for, i hvilken rækkefølge det muligvis kan være nyttigt at spørge, og hvilken effekt, man muligvis kan forvente sig. (Stelter, 2012, Danelund & Jørgensen, 2002, Hornstrup m.fl 2003: Hornstrup m.fl., 2009). Der kan imidlertid argumenteres for, at brugen af Karl Tomms spørgsmålskategorisering kan resultere i et statisk og lineært-kausalt indtryk af spørgsmålet, hvilket ikke var Tomms oprindelige hensigt. (Stelter, 2012; Hornstrup m.fl. 2009). Det må formodes, at dette forhold kan være en udfordring, når kategorierne af den professionelle nødvendigvis må oversættes til brug i en samtale, der netop ikke anskues som lineær, men derimod dynamisk, kontekstafhængig og cirkulær af natur. Set i det lys giver Karl Tomm's spørgsmålstyper i sig selv ikke tilstrækkelig anvendelig viden, fordi spørgsmål som nævnt fungerer vidt forskelligt alt efter den sammenhæng, de indsættes i. I praksis betyder det, at den professionelles mulighed for at lykkes med sine spørgsmål i høj grad afhænger af, hvor dygtig han/hun er til at tilpasse sine spørgsmål til den konkrete kontekst (Moltke & Molly, 2012). Med den nuværende metodegørelse af de systemteoretiske tanker får vi en deskriptiv viden om spørgsmålet, men det er sparsomt med viden, der kan støtte op om, hvordan man tilpasser spørgsmålet til konteksten. Hvorledes, den enkelte tilpasser spørgsmålet til den konkrete praksis, kommer altså i høj grad til at afhænge af individuelle faktorer såsom erfaring, baggrund og kompetencer. Derfor bliver der en forskel på en tilfældig og kvalificeret brug af et systemteoretisk spørgsmålsrepertoire, hvor den kvalificerede bl.a. formår at tilpasse spørgsmålene til den konkrete kontekst. Og det er en vigtig pointe, når nu spørgsmålet er blevet en central del af en arbejds- og organisationspraksis. Da spørgsmålet benyttes i mange sammenhænge og af mange forskellige faggrupper, ville det være værdifuldt, hvis man kunne rykke teorien tættere på en organisatorisk praksis. Det 11

12 vil kunne øge kvaliteten af spørgsmålspraksissen, hvis man også på et teoretisk velfunderet plan kan løfte indsigten i og skabe mere viden om, hvilke faktorer der er afgørende for, hvordan man mest hensigtsmæssigt tilpasser sit spørgsmålsrepertoire til den konkrete kontekst. På den baggrund ønsker jeg at undersøge, om der kan identificeres nogle opmærksomhedspunkter og sammenhænge ved at undersøge den kvalificerede brug af spørgsmålet i relation til konteksten. En sådan indsigt kunne være til gavn for organisationskonsulenter, der dels bruger spørgsmålet selv, og dels uddanner andre faggrupper i og ud fra et systemteoretisk perspektiv med en spørgsmålspraksis til følge. Samlet set leder disse overvejelser frem til følgende problemformulering: Problemformulering Med henblik på at identificere opmærksomhedspunkter og sammenhænge inden for en professionel samtalepraksis, der er informeret af et systemteoretisk grundlag, ønsker jeg at undersøge: I. Hvilke overvejelser gør den kompetente professionelle organisationskonsulent sig i forhold til valg, udformning og tilpasning af "spørgsmålet" til den konkrete kontekst? II. Hvordan og i hvilket omfang understøtter systemteoriens forståelse og metodegørelse af "spørgsmålet" konsulentens overvejelser om tilpasning og udformning af spørgsmål? Hypotese Da kompleksiteten i tilpasningen mellem kontekst og spørgsmål er stor, må det formodes at være både vanskeligt og uhensigtsmæssigt at forsøge at opstille et standardiseret teoriapparat for, hvordan spørgsmålet anvendes. Der er mange individuelle skøn og overvejelser. På trods af dette, er min hypotese, at der kan identificeres gennemgående opmærksomhedspunkter eller sammenhænge hos den kompetente professionelle, som viser, hvordan konteksten påvirker udformning af konsulentens spørgsmål. I forhold til del II af problemformuleringen forventer jeg at kunne identificere visse overordnede sammenhænge mellem min empiri (hvordan en konkret spørgsmålspraksis 12

13 inddrager konteksten) og den systemiske teori i bred forstand. Men jeg forventer samtidig, at kunne påvise, at denne sammenhæng ikke er tilstrækkeligt operationaliseret i de spørgsmålsmodeller, jeg vil inddrage, og at der derfor er et behov for yderligere forskning på området Valg af metode I dette afsnit begrunder jeg kortfattet, hvorfor jeg har valgt den metode, som beskrives detaljeret i afsnittet Metode, ligesom jeg begrunder mine valg og fravalg af teori. I forhold til sidste del af hypotesen ovenfor, hænger den sammen med, at det er småt med anvisninger til, hvordan man tilpasser spørgsmålet til konteksten inden for en organisatorisk sammenhæng.de anvisninger, der findes, er ofte spekulative (Moltke & Molly; Hornstrup m.fl., 2009; Westmark m.fl. 2003) og derfor ikke empirisk baseret viden. Jeg ser det som en styrke at besvare min problemformulering ved at undersøge en virkelig praksis og trække empirisk viden ud af dette, fordi mængden af nyere videnskabeligt baseret viden inden for dette område er meget begrænset. En besvarelse af min problemformulering vil bedst kunne lade sig gøre ved at indhente nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved spørgsmålet. Jeg er interesseret i at få indsigt i de specifikke forhold, der gør sig gældende i forbindelse med spørgsmålet i den konkrete kontekst, og jeg vil derfor som udgangspunkt belyse variation og forskelle ved spørgsmålet snarere end på forhånd fastlagte kategorier. Jeg vælger derfor at besvare min problemformulering ved at gennemføre en empirisk undersøgelse baseret på kvalitative metoder, således at min undersøgelse kan komme så tæt som muligt på det konkrete spørgsmål og den specifikke kontekst. Jeg vil dels benytte mig af deltager(video)observation af en spørgsmålspraksis og efterfølgende semistruktureret livsverdensinterview om denne konkrete spørgsmålspraksis til at indsamle data som fundament for min analyse og diskussion. Det kvalitative semistrukturerede livsverdeninterview udmærker sig i denne sammenhæng ved at placere sig mellem en åben hverdagssamtale og et spørgeskema med standardspørgsmål. Jeg fokuserer på genstandsemnet vha. åbne spørgsmål. Formålet er at 13

14 forstå spørgsmålet ud fra interviewpersonens synspunkt og udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser af brugen af spørgsmål samt afdække deres forståelse af spørgsmålet forud for eventuelle videnskabelige forklaringer. (Kvale & Brinkmann, 2013). Med valget af metoden er min forhåbning, at jeg både kan få indsigt i den umiddelbare oplevelse af brugen af spørgsmålet, uafhængigt af og forud for andre forklaringer. I det semistrukturerede interview er der en åbenhed overfor nye og uventede fænomener i stedet for færdige kategorier og fortolkninger. Interviewpersonen kan i nogle tilfælde blive opmærksom på nye aspekter og få øje på nye relationer, som de ikke har været opmærksomme på før. (Kvale & Brinkmann, 2013). På den måde kan denne metode være med til at åbne for nogle væsentlige opmærksomhedspunkter, som ikke er blevet ekspliciteret og identificeret før, og som kan være behjælpelige med at besvare min problemformulering Valget af konsulentens perspektiv Spørgsmålet set inden for en systemteoretisk forståelsesramme er et komplekst begreb, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Den kvalitative metode vælges netop for at undersøge konsulentens egne tolkninger og oplevelser med spørgsmålet. Formålet med at undersøge den individuelle konsulents perspektiv, er en erkendelse af, at viden om, hvordan konsulenter fortolker og arbejder med spørgsmål, kan tænkes at bidrage til en udvidet forståelse af, hvordan spørgsmålspraksis kommer til udtryk. Jeg har desuden valgt at undersøge konsulentens oplevelse, da denne er afsender af spørgsmålet i den professionelle samtale. Det står i modsætning til et mere traditionelt fokus på coachee s (dvs. modtagers) oplevelse af effekten af spørgsmålet. (Tomm, 1987; Tomm 1992 part 2; Tomm 1992 part 3; Moltke & Molly 2009; Westmark m.fl. 3013). Det er dermed også for at bidrage til det samlede billede, at jeg ønsker at fokusere på konsulentens brug af spørgsmålet og dennes oplevelse af, hvad der sker i arbejdet med og tilpasningen af spørgsmålet. 14

15 1.5 - Valg af teori Jeg har taget en række valg om, hvilken teori, der skal benyttes i forbindelse med min empiriindsamling, til at analysere min empiri og til at diskutere min empiri. Grundlæggende for hele specialet er valget at det systemteoretiske perspektiv, der dermed ligger til grund for alle de andre valg. Årsagen til dette valg er, at spørgsmålspraksissen som tidligere omtalt har udviklet sig på baggrund af netop dette perspektiv. Jeg har valgt at benytte en række teoretikere, der arbejder med spørgsmål inden for en professionel samtale til at skabe en ønsket udvikling. Her har jeg valgt Milanoteamet, Karl Tomm og Tom Andersen, da de har udviklet det systemiske tankegods til egentlige spørgsmålsprincipper og teknikker ved at bygge oven på hinandens teorier. Deres individuelle arbejde udgør tilsammen for mig at se en fyldestgørende tilgang til at forstå spørgsmålet, idet de hver især bidrager med relevante aspekter til at forstå spørgsmålet. Jeg anvender dette teorifundament til at operationalisere min empiriindsamling og diskutere min analyse. Disse teoretikeres arbejde er imidlertid udviklet inden for en familieterapeutisk ramme i 80'erne, selvom de fortsat anvendes i dag. For at sikre teoretiske nuancer og opdateret viden har jeg valgt at supplere den oprindelige teori med nyere spørgsmålsmodeller: Danelund & Jørgensen (2002) samt Hornstrup m.fl. (2009). Disse modeller er udviklet på baggrund af ovenstående tankestof, men til brug inden for en organisatorisk ramme. Disse modeller inddrages i specialets diskussion, da min empiri netop opsamles inden for en organisatorisk ramme. Et andet centralt begreb i specialet er kontekst. Jeg har her valgt at anvende Pearce's CMM model (Coordinated Management of Meaning) til at forstå dette begreb. Jeg har valgt netop denne tilgang, fordi den bygger på det systemiske perspektiv og indeholder et dynamisk og bevægeligt aspekt, der gør at man kan benytte den til at forstå en kompleks og dynamisk samtalebaseret situation. Desuden er den egnet til at analysere og kommunikation og samspil mellem mennesker. Forfatteren nævner eksplicit, at hans tilgang fordrer, at man kigger på kommunikationen, frem for gennem den og her er CMM modellen et behjælpeligt værktøj. (Pearce, 2007). Derudover indeholder den 5 kontekstniveauer, og kan derfor 15

16 opfange flere facetter af konteksten end f.eks. Gregory Batesons kontekstmarkører eller Humberto Maturanas domæneteori (som Pearce i øvrigt bygger ovenpå). Jeg benytter modellen til at strukturere, analysere og diskutere min empiri og dermed også til at afprøve første del af min hypotese Sammenhæng mellem teori og metode Det følgende er overvejelser om sammenhængen mellem teori og metode i specialet. Den viden, der produceres gennem et fænomenologisk kvalitativ interview er viden baseret på postmoderne tænkning samt hermeneutiske og pragmatiske vidensopfattelser (Kvale & Brinkmann, 2008). Den postmoderne tænkning står i opposition til moderne tænkning og tilstræber forskellighed og lokal viden. Alt observeres ud fra et perspektiv og kan ikke gøre sig fri af forskerens synspunkter og værdier. Det fænomenologiske element handler om, at forskningen har fokus på bevidsthed og livsverden, hvilket er fænomener, der ikke har haft en berettigelse i den positivistiske vidensopfattelse, da sådanne fænomener ikke kan måles og vejes i objektiv forstand. Hermeneutik vidensopfattelse handler om, at al der observeres får mening gennem subjektiv fortolkning. Al tekst får mening via kontekst. Ting eksisterer kun i relation til konteksten. Den viden, der udkommer fra de kvalitative metoder er dermed produceret, relationel, samtalebaseret, kontekstuel, sproglig og pragmatisk. (Kvale & Brinkmann, 2009). En sådan vidensopfattelse som ligger til grund for den kvalitative metode er kongruent med de grundbegreber og forståelsesrammer, som jeg arbejder med rent teoretisk. Jeg ønsker at undersøge spørgsmålet, som er en del af et komplekst, lokalt og historisk fortløbende socialt og sprogligt samspil mellem flere aktører. Her afstemmes der hele tiden mening i forhold til en kontekst i konstant forandring. For at få indblik i denne kompleksitet, dynamik og meningsdannelse i den konkrete kontekst er der behov for en forskningstilgang, der kan indfange de relationelle, samtalebaserde, dynamiske og kontekstuelle variabler, og dette kan netop lade sig gøre gennem et kvalitativt livsverdeninterview. 16

17 Inden for en systemteoretisk forståelse af verden kan man ikke ikke påvirke - og man kan ikke være objektiv. Man er medskaber af den kontekst, man befinder sig i. (Pedersen m.fl, 2012; Kvale & Brinkmann, 2009). Dette er kongruent med den kvalitative epistemologi, hvor forskerens eget perspektiv må altid medtænkes som en del af undersøgelsen. Ved deltager(video)observation indfanger forskeren meningsskabelsen samt det relationelle og dynamiske i samspillet, hvilket er vigtige elementer inden for systemteoretisk forståelse af mennesker og samspil. Meningsskabelsen er et helt centralt element for at forstå den observerede kontekst og dermed det psykologiske og sociale fænomen, som man er interesseret i. I det kvalitative fænomenologiske interview undersøges individets livsverden og den mening det enkelte individ tillægger den konkrete situation og handler og taler ud fra, hvilket ligeledes er vigtige elementer i systemteorien Sammenfattende mener jeg med ovenstående at have argumenteret for, at der er overensstemmelse mellem mit valg af henholdsvis metode og teori Valg af analysetilgang Den indsamlede data bearbejdes og analyseres med fokus på mening, hvor jeg vil benytte en kombination af meningskodning, meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009) til at analysere mine interview Case-virksomheden Empirien indsamles i et konsulent- uddannelses- og samtalehus, der dels arbejder med og dels underviser i den professionelle samtale informeret af det systemteoretiske perspektiv. Der er forskellige typer af begivenheder i huset, hvor en professionel samtale med spørgsmål finder sted, både på individ- og gruppeplan. Jeg vælger at undersøge begivenheder, hvor spørgsmålet benyttes direkte af den professionelle, og udelukker altså at undersøge deciderede undervisningsbegivenheder i dette speciale. Når undersvisningsbegivenhederne alligevel er omtalt i specialets indledning, er det fordi, de konsulenter, der selv anvender spørgsmålet ofte, også samtidig underviser 17

18 og superviserer andre i det, og dermed må deres egen praksis formodes at have betydning for deres undervisning også Begrebsafklaring i forhold til problemformuleringen I det følgende definerer jeg centrale vendinger i min problemformulering kronologisk. "Med henblik på at identificere opmærksomhedspunkter og sammenhænge" I dette speciale kigger ikke efter løsninger, årsager eller virkninger af spørgsmålet. Jeg evaluere ej heller spørgsmålets effektivitet. I stedet er jeg interesseret i at kigge efter, hvad konsulenterne er opmærksomme på i konteksten, når de anvender spørgsmål. Samtidig er jeg interesseret i at undersøge sammenhænge mellem disse opmærksomhedspunkter på tværs af den enkelte konsulent og konsulenterne imellem. Det er disse sammenhænge, jeg skal bruge til at vurdere, om der er et gennemgående mønster i deres praksis, som jeg kan trække læring ud af. "inden for en professionel samtalepraksis," Jeg undersøge ikke spørgsmålet inden for f.eks. en almindelig hverdagssituation eller lignende, men inden for en professionel sammenhæng, hvor der optræder en samtale, hvor der er en samtaleansvarlig og en kunde, der er modtager af en sådan samtaleydelse. "der er informeret af et systemteoretisk grundlag, ønsker jeg at undersøge:" Det systemteoretiske grundlag er en verdensanskuelse, der betragter menneskelig interaktion som bestående af systemer, der operere ud fra selvstændige logikker. Menneskelig interaktion betragtes dermed som cirkulær og dynamisk frem for statisk og lineær-kausal. Det vil sige, at man ikke direkte kan forudsige virkninger ved ens handlinger og tale. I stedet kigger man på samspilsmønstre og relationer ved at undersøge systemets logikker. "I. Hvilke overvejelser gør den kompetente professionelle organisationskonsulent sig" I ordet "kompetent professionel organisationskonsulent" ligger der, at det er en person med god og solid erfaring bag sig inden for det organisationskonsultative felt - og herunder med 18

19 at anvende spørgsmål inden for en professionel samtale baseret på systemteoretiske principper. "i forhold til valg, udformning og tilpasning af spørgsmålet" Definition af "spørgsmål": "Sproglig ytring som rummer et uafklaret punkt, og som man fremsætter for at få dette punkt afklaret eller belyst af modtageren gennem dennes svar." (Side 61, Westmark m.fl. 2012) (Det Danske Litteraturselskab). Spørgsmålet i denne opgave skal betragtes som et sprogligt redskab, der benyttes af en samtaleansvarlig over for en kunde inden for en professionel samtale til at skabe en ønsket udvikling for kunden. "til den konkrete kontekst?" Kontekst handler om den konkrete sammenhæng, hvori spørgsmålet optræder. Altså hvordan spørgsmålet hænger sammen med den konkrete situation, hvori det udtales. Jeg benytter i dette speciale Pearce's CMM model til at forstå og identificere denne sammenhæng. "II. Hvordan og i hvilket omfang understøtter systemteoriens forståelse og metodegørelse af "spørgsmålet" konsulentens overvejelser?" Systemteorien er en bred teori om, hvordan menneskelig adfærd kan forstås og anskues. I denne opgave er jeg interesseret i den del af systemteorien, der specifikt behandler spørgsmål, herunder opstiller spørgsmålsmodeller, og derfor vil den systemteoretiske litteratur, der anvendes i specialet være valgt ud fra sådanne kriterier Læsevejledning Forskellige overvejelser om at læse dette speciale Et vigtigt forbehold Man kan næppe skille kontekster ad i virkeligheden". Jeg gør det alligevel i dette speciale som et metodisk greb anvendt på et transskriberet og dødt skriftsprog. Jeg har tilstræbt at analysere det dominerende i konteksten vel vidende, at virkeligheden er mere kompleks, og 19

20 at alle konteksterne er på spil samtidigt og er i konstant bevægelse. Man kan ikke trykke på pause-knappen i en levende samtale, mens den er i gang. Men man kan rent metodisk forsøge at isolere og bearbejde et udvalgt udsnit. Jeg har med andre ord forsøgt at hive delelementer ud og analysere dem. Dette greb forsimpler den virkelighed, jeg forsøger at beskrive og analysere. Og øvelsen har retrospektivt bekræftet for mig i, hvor vanskeligt det er at forstå helheder ved at kigge på enkeltheder. Dette emne berører jeg løbende i specialet og især til allersidst i afsnittet Metodiske reflektioner, men jeg har valgt også at inkludere det her for at sikre læserens forståelse af denne præmis forud for læsningen. Metodens forsimpling af virkeligheden skaber en kunstighed på trods af, at det er en veletableret forskningstradition inden for de fleste videnskabelige retninger at isolere enkeltdele for at kunne konkludere noget mere generelt. Jeg har efterstræbt denne helhedstankegang, men ikke i alle tilfælde har jeg kunnet efterkomme idealet. Mine konklusioner skal således læses med accept af, at denne kunstighed som også er en af specialets svagheder - er til stede Terminologi Den professionelle samtale består i dette speciale af en interaktion mellem en konsulent og en kunde. Aktørerene betegnes med disse termer, da det er sådan, de omtales i min casevirksomhed. Flere af mine teorikilder bruger dog andre benævnelser, når de omtaler aktører i en professionel samtale typiske terapeut og klient. Derfor vil disse to typer benævnelser begge optræde i specialet, og konsulent/terapeut er altså, den der stiller spørgsmål til en kunde/klient Specialets opbygning Der er flere komponenter i specialet, fx. teori og metode, der i princippet skal læses sammenhængende, men jeg har lavet en skarp opdeling mellem komponenterne for at skabe overskuelighed og struktur i specialet. Derfor henviser jeg flere gange til afsnit, der skal læses sammen med det aktuelle. 20

21 Specialet er opbygget ud fra følgende elementer, der kan læses i følgende rækkefølge: 1. Indledning. Jeg indkredser problemfeltet, opstiller problemformulering og hypotese samt redegør for valg og fravalg. 2. Teori. Jeg redegør for den teori, der er fundamentet for specialets metode, analyse og diskussion. 3. Metode. Jeg præsenterer den metode, der anvendes til at indsamle empiri og bearbejde empirien i form af transskribering og analyse. 4. Analyse og diskussion. Jeg analyserer min indsamlede empiri og diskuterer den løbende. Efterfølgende laver jeg en opsamlende diskussion. 5. Konklusion og perspektivering. Konklusionen besvarer min problemformulering på baggrund af analysen og diskussionen. Min perspektivering kommenterer på mine indledningsvise problemlegitimering. 6. Metodiske refleksioner. Jeg peger på kritiske aspekter ved specialets metode, primært ved hjælp af validitets- og reliabilitetsbegrebet. 21

22 2 - Teori I dette afsnit vil jeg præsentere de teorier, som jeg anvender i løbet af mit speciale. Det overordnede teoretiske fundament for hele opgaven er det systemiske perspektiv på menneskelig interaktion og samtale. Derfor indfører jeg i det følgende læseren i centrale dele af dette perspektiv. De teoretikere, jeg efterfølgende præsenterer, har jeg udvalgt ud fra en præmis om, at deres arbejde ligger inden for den systemiske grundforståelse. I specialet undersøger jeg den professionelles valg, udformning og tilpasning af spørgsmålet til den konkrete kontekst via semistrukturerede interview. Men før jeg interviewer, skal jeg have udvalgt nogle konkrete spørgsmål, som jeg kan interviewe ud fra. Til det formål har jeg valgt at forstå spørgsmålet og ikke mindst kvaliteten af spørgsmålet ud fra Milanogruppen, Karl Tomm og Tomm Andersens arbejde. Her vil et væsentligt begreb i forbindelse med spørgsmålets kvalitet være forstyrrelse. Til at forstå og identificere begrebet kontekst i forbindelse med udarbejdelse af min interviewguide og analyse af interviewet har jeg valgt at arbejde ud fra W. Pearce s definition. I mine diskussionsafsnit, hvor jeg besvarer anden del af problemformuleringen, har jeg anvendt de allerede nævnte teoretikere. Dog arbejder både Milanogruppen, Karl Tomm og Tom Andersen med en familieterapeutisk vinkel, og deres arbejde ligger en del år tilbage i tiden. Derfor inddrager jeg spørgsmålsmodeller af nyere oprindelse, der bygger oven på de ældre teorier, og som bliver anvendt i en organisatorisk sammenhæng. Specifikt er valget faldet på Hornstrup med fleres spørgsmålsmodel og Danelund og Jørgensens spørgsmålsmodel, fordi jeg vurderer, at disse modeller kan supplere de ældre teorier og modeller. Formålet med diskussionen og inddragelsen af netop disse teoretikere er at belyse sammenhængen mellem teori og empiri i forhold til de overvejelser og opmærksomhedspunkter, jeg i mine interview kan identificere i en spørgsmålspraksis, som indgår en nutidig organisatorisk sammenhæng. 22

23 2.1 - Systemteorien Jeg vil nu præsentere systemteorien, der som nævnt er det grundlag, dette speciales øvrige teori hviler på Historisk oprids Systemteorien vandt i første omgang indpas omkring 1950 med klassiske systemteori, der interesserede sig for mekaniske systemer og udsprang af kybernetik, fysiologi og teknologi. Gennem tiden blev der via diverse konferencer koblet flere forskellige faggrupper på den systemiske tankegang, der integrerede, inspirerede og berigede hinandens fagfelter. Således kobledes fag som matematik, sociologi, biologi og psykologi også på feltet op gennem 60'erne og 70'erne. Man begyndte samtidig at beskæftige sig med ideen om, at det er muligt at forstå mennesket som et socialt system på samme måde som et mekanisk system, bare mere kompliceret (Strøier, 2011). Derfra udviklede perspektivet sig yderligere og slog igennem inden for familieterapien i 1980'erne. Systemteorien bredte sig derfra til en organisatorisk kontekst, hvor teorien for alvor slog igennem i 00'erne (Olsen & Larsen, 2012). En af årsagerne til, at perspektivet bredte sig fra familieterapikonteksten og ind i organisationskonteksten, var bl.a. pga. de mange konkrete metoder, herunder spørgeteknikker, der blev udviklet inden for familieterapien (Strøier, 2011) Sociale systemer "System" er kort fortalt betegnelsen for tænkningens og samspillets logikker. Det er både på individuelt, gruppe- og organisatorisk niveau, at selvstændige logikker inden for et system opstår og gør sig gældende. Et system kan ikke forstås ved at kigge på systemets enkelte dele isoleret. Tanker i et system optræder altid i kredsløb, som indgår i større systemer, der igen indgår i større kredsløb. I stedet for at betragte enkeltdelene skal man undersøge relationen og mønstrene mellem enkeltdelene for at forstå systemets logikker (Strøier, 2011). I dette speciale skal spørgsmålet altså anskues i forhold til samspil, relationer, gensidighed og logikker i tænkning og menneskelig interaktion. 23

24 Autopoietiske systemer Autopoiesis betyder, at alle systemer er unikke og selvopretholdende igennem deres udveksling af information med deres omverden. Det vil sige, at man ikke kan overføre information uden videre. Autopoietiske systemer er både åbne og lukkede i forhold til deres omverden: åbne, idet de hele tiden udveksler med omverdenen, og lukkede, idet de forholder sig til sig selv ved at bruge tidligere erfaringer som grundlag for nye handlinger. Mennesket eksisterer således både isoleret fra verden og i et vedvarende udvekslingsforhold med samme omverden. Og alle systemer har en unik konstitution (Maturana & Varela 1992). Det betyder, at et spørgsmål ikke nødvendigvis blot kan overføres gennem en sproglig indsats. Der er også nødt til at være en sproglig udveksling mellem konsulent og kunde. Desuden afhænger spørgsmålet af kundens modtagelighed og opfattelse af det. Jeg anvender begrebet som baggrundsviden til at forstå den verdensforståelse, der ligger til grund for systemteorien, og dermed forstå kommunikation og interaktion indenfor den systemiske optik Kontekst Mennesker reagerer forskelligt på samme stimulus i forskellige sammenhænge. Reaktionsmåden afhænger dels af deres unikke autopoietiske konstitution, samt hvilken konkret kontekst mennesket befinder sig i. Da alle mennesker netop har deres egne logikker og forskellige forståelser af verden, så kan mening kun skabes ud fra den kontekst, der tales ud fra (Bateson, 1972). Spørgsmålets effekt kan således ikke kun knytte sig til selve sprogligheden, men til relationen og til kommunikationen mellem mennesker, som ligeledes afhænger af konteksten. Jeg anvender denne baggrundsviden både i empiriindsamlingen og i min efterfølgende analyse, fordi det i en professionel samtale netop er vigtigt at forstå den kontekst, der tales ud fra, og at forstå, hvad det er for en logik, der er på spil, og dermed forstå, hvordan konsulenten tilpasser sine spørgsmål til den konkrete kontekst. 24

25 Første- og andenordens-kybernetik Førsteordens-kybernetik handler om, at sociale systemer anses som bestående af enkeltdele, der koordinerer og samarbejder via feedback, med det formål at opretholde systemets stabilitet. En proces der kaldes Homeostase (Bateson, 1972) Men man kan ikke observere verden uden selv at påvirke den. Dette ledte til beskrivelsen af andenordens-kybernetikken. Ifølge andenordens-kybernetik kan systemer ikke forstås som noget objektivt og i sig selv eksisterende. De skal derimod forstås som konstruerede af mennesker på basis af deres erfaringer og grundlæggende antagelser (Maturana, 1988). Dette betyder i praksis, at konsulenten ikke blot er en observatør af kunden, men bl.a. via sine spørgsmål selv påvirker kundens livsverden. Det betyder også, at jeg, der skriver dette speciale, ikke kan observere konsulent og kundes spørgsmålsinteraktion uden selv at påvirke dem. Jeg har siddet med ved samtalerne, konsulenter og kunder har vidst, de blev observeret, og jeg har interviewet konsulenterne. Dette har influeret det system, jeg undersøger. Og det betyder også, at du, som læser dette speciale også har influeret på det, idet min interaktion og forestilling omkring jeres vurderinger har været en del af processen med at skabe specialet. Jeg har denne viden med mig som opmærksomhedspunkt både i opbygningen af metode, empiriindsamlingen og den efterfølgende analyse og diskussion Forstyrrelse Ovennævnte begreber leder frem til forståelsen af det centrale begreb forstyrrelse. Da information ikke kan overføres direkte, er man nødt til at forstyrre hinandens tænkning ved at udveksle informationer. Man skal så at sige koble sig på hinandens logikker, adfærd og meningsdannelse gennem interaktion. For at en udveksling kan finde sted, er det vigtigt, at der i denne interaktion forekommer en gensidig respekt og anerkendelse over for hinandens unikke konstitution og tænkning det er nødvendigt, for at systemet åbner sig op for udvekslingen (Strøier, 2011). 25

26 I dette speciale optræder spørgsmålet i en samskabende proces mellem konsulenten og kunden. I den samskabende proces anvendes spørgsmålet til at skabe informationsudveksling og aktivitet, der fører til forstyrrelse af kundens tænkning. Som nævnt har jeg valgt at anvende forstyrrelse som et centralt begreb, fordi jeg på basis af den netop gennemgåede teori anser forstyrrelse som indikator for kvalitet i forbindelse med spørgsmål. Jeg vil komme mere ind på begrebet forstyrrelse, og hvordan kvalitet kan forstås i den forbindelse, når jeg præsentere Karl Tomm og Tom Andersens definitioner af begrebet Milanogruppen Milanogruppen består af en række italienske familieterapeuter, som i 1980 erne blev kendt for at skabe principper i samtaleterapi baseret på systemisk tankegods. Her blev begreberne cirkularitet, hypotesedannelse og nysgerrighed udviklet (Selvini, Boscolo, Cecchin & Prata, 1980). Disse grundbegreber ligger til grund for den forståelse af spørgsmål, som den øvrige spørgsmålslitteratur i dette speciale bygger på. Jeg nævner således i de senere analyse- og diskussionsafsnit principperne i flere omgange mhp. teoretisk forankring af mine empiriske observationer om brugen af spørgsmål Hypotesedannelse, cirkularitet og nysgerrighed Hypotesedannelse, cirkularitet og nysgerrighed er teknikker til at frembringe information og aktivitet i en samtalesession. Teknikkerne handler om, at man som terapeut skal gøre sig sin umiddelbare meningsdannelse af situationen til hypoteser, der aktivt skal spilles ud i samtalerummet via spørgsmål, så klienten kan reagerer på og forholder sig til dem. Hypotesedannelsen skal gerne være baseret på en cirkulær verdensforståelse, hvor der skabes hypoteser om relationer, gensidighed og samspilsformer frem for lineære årsagvirknings-forståelser af verden. Hypoteserne skal derfor ikke betragtes som enten falske eller sande, men i stedet som mere eller mindre brugbare i forhold til at indsamle information. 26

27 Når klienten reagerer på spørgsmålet, skal man være nysgerrig over for klientens syn på sagen og bruge kundens feedback til at danne nye hypoteser. På den måde foregår der en aktiv feedback og informationsudveksling mellem terapeut og klient, som skaber nye indsigter (Selvini, Boscolo, Cecchin & Prata, 1980) Karl Tomm Karl Tomm arbejder videre med Milanogruppens begreber ved at studere deres praksis. I min tilgang til at forstå spørgsmål i dette speciale bruger jeg gennemgående Karl Tomms udlægning. Jeg vil præsentere hans begreb strategizing, hans forståelse af begrebet forstyrrelse samt hans spørgsmålsmodel, da disse begreber er udvalgt til at fungere som elementer i opbygning af specialet. Begrebernes specifikke rolle i mit speciale konkretiseres efter præsentationen af dem Spørgsmålet Tomm tager udgangspunkt i en terapeuts arbejde (Tomm 1984, part 1 +2). Terapeuten stiller i klassisk forstand spørgsmål for at få information, så han/hun kan vurdere patienten og eventuelt lave en diagnose. Men selve det at stille spørgsmål kan være terapeutisk og skabe helbredelse. Spørgsmål er aldrig neutrale eller uskyldige, fordi der i brugen af spørgsmål ligger en interaktion mellem to mennesker, som gensidigt påvirker hinanden (Tomm, 1987). Ifølge Tomm skal terapeuten have fokus på den aktuelle effekt af et spørgsmål. Der kan være gennemtænkte spørgsmål, som ingen effekt har, og der kan være tilfældige spørgsmål, som har meget stor effekt. "Det er vigtigt at erkende den manglende sammenhæng mellem en terapeuts hensigt med at stille spørgsmålet og deres faktiske virkning på klienterne" (Side 9, Tomm, 1992, part 3). Terapeuten kan dog beregne sandsynligheden for reaktionen - og man kan udspørge ud fra den forventede virkning. Terapeuten må blive ved med at overvåge klientens umiddelbare reaktioner og revidere sin aktivitet. Den faktiske virkning kan alligevel ikke observeres fuldstændigt. Reaktionerne er for svære at aflæse. 27

28 Af og til viser virkningerne sig slet ikke under samtalen, men måske først lang tid efter. Terapeuten således ifølge Tomm arbejde i mørke og kan ikke få et fuldt kendskab til resultaterne af sine spørgsmål (Tomm 1987; Tomm, 1992 part 3) Forstyrrelse Der kan ifølge Tomm både være fordele og ulemper i forbindelse med spørgsmålsbrugen i en terapeutisk sammenhæng (Tomm, 1987). Fordelen er, at spørgsmålene kan hjælpe med at skabe en god forstyrrelse. Karl Tomm beskriver nogle tegn, som den samtaleansvarlig kan holde øje med for at se, hvorvidt samtalen og spørgsmålene frembringer forstyrrelse hos fokuspersonen. Og om terapeuten dermed er på rette vej. Det kan dog aldrig vides med sikkerhed ved at betragte personen, men responserne kan fungere som vejviser, der kan hjælpe terapeuten med at vurdere sandsynligheden for, at han/hun er på rette vej med sine spørgsmål (Tomm, 1992 part 3) Man skal ifølge Tomm holde øje med: om fokuspersonen genererer argumenter, holdninger og synspunkter at det er fokuspersonen, der er i centrum om fokuspersonen er engageret i samtalen om fokuspersonen er aktiv i dialogen om fokuspersonen selv tænker sine problemer igennem om der er selvstændighed og personlig indsats fra fokuspersonen (Ovenstående: Tomm, 1992 part 3) Ulemperne ved at stille spørgsmål kan ifølge Tomm være, at terapeuten kan skjule sig bag ved spørgsmålene ved at bruge dem uden følelse for sammenhængen med samtalens formål og uden at se sig selv som en del af systemet. Terapeuten skal være et menneske med egen personlighed og stil. Når terapeuten stiller spørgsmål, kan der også opstå situationer, hvor spørgsmålene opleves som påtrængende eller truende eller får karakter af forhør, tvang og straf. Dette er noget, 28

29 terapeuten som samtaleansvarlig må være opmærksom på, ligesom terapeuten må være indstillet på, at man i sådanne situationer bør ændre sit valg af spørgsmålstyper (Tomm, 1992, part 3). I denne opgave anvender jeg Tomms bidrag (blandt andre) til min forståelse af forstyrrelse i både indsamlingen og analysen af min empiri. Jeg har til empiriindsamlingen udarbejdet et skema på baggrund af Tomms arbejde, som jeg bruger i mine observationer af spørgsmål (se bilag 1 og læs evt. mere i opsummering af forstyrrelse side 33, samt metodeafsnittet) Strategizing Da der både kan være fordele og ulemper ved at stille spørgsmål, er det ikke lige meget, hvordan en terapeut stiller spørgsmål. Karl Tomm supplerer Milanogruppens tre grundbegreber neutralitet, nysgerrighed og cirkularitet med begrebet strategizing. Det udspringer af, at han observerede og konstaterede, at Milanogruppen konstant lagde strategier og traf beslutninger om, hvordan de fortsat skulle tilpasse deres intervention, herunder stille spørgsmål, i forhold til klientens aktuelle situation og behov (Tomm, 1987). Strategizing handler om, at blive bevidst om sin egen beslutningsproces under en samtale: "Strategizing may be defined as the therapist's (or team's) cognitive activity in evaluating the effects of past actions, constructing new plans of actions, anticipating the possible consequences of various alternatives, and deciding how to proceed at any particular moment in order to maximize therapeutic utility" (Tomm, 1987, Side 3). Altså er det det at træffe beslutninger, herunder at tilpasse spørgsmål til konteksten og samtalens formål på en ansvarlig og bevidst måde. Begrebet strategizing er interessant i forhold til mit speciale, fordi det handler om, hvordan den samtaleansvarlige træffer beslutninger omkring sin spørgsmålspraksis. Dermed er det et begreb, jeg forventer i særligt høj grad kan hjælpe mig med at diskutere og belyse den empiri, som jeg indsamler. 29

30 Karl Tomms spørgsmålsmodel På baggrund af Karl Tomms studier af Milanogruppens arbejde med spørgsmålet, har Karl Tomm udarbejdet en såkaldt spørgsmålsmodel. Modellen indrammer og kategoriserer forskellige spørgsmålstyper, som Karl Tomm vurderer, at Milanogruppen gjorde brug af (Tomm, 1992 part 3). Karl Tomm kategoriserer spørgsmålene ud fra to dimensioner, der sammenlagt giver 4 typer spørgsmål. Den vandrette dimension består af et kontinuum af hensigten med spørgsmålet. Hensigten er i den ene ende orienterende (i forhold til spørger) og i den anden ende påvirkende (i forhold til fokusperson) (Tomm, 1992, part 3). Den lodrette dimension består af et kontinuum af antagelserne bag spørgsmålet. I den ene ende er det lineære antagelser, og i den anden ende er det cirkulære antagelser (Ibid). 30

31 Spørgsmålstyperne placeres altså inden for disse dimensioner og inddeles i: 1. Lineære spørgsmål, som er problemdefinerende og afklarende (Ibid). 2. Cirkulære spørgsmål, som er spørgsmål til forskelle og sammenhænge, der giver anledning til nye opdagelser og forbundetheder i systemet (Ibid). 3. Refleksive spørgsmål, som er hypotetiske spørgsmål, der giver anledning til nye opdagelser af muligheder og uopdagede ressourcer i systemet (Ibid). 4. Strategiske spørgsmål, som er ledende og konfronterende spørgsmål, der instruerer fokuspersonen i, hvad han/hun skal gøre eller mene om et område (Ibid). Tomm understreger, at spørgsmålene aldrig skal forstås lineært i samspillet mellem klient og terapeut, hvilket vil sige, at man aldrig kan vide, hvilken effekt de har i den sammenhæng, de bruges i. Han understreger også, at vekslingen mellem de forskellige typer af spørgsmål i løbet af en samtale sandsynligvis vil være en fordel. Men han siger imidlertid, at de cirkulære og særligt de refleksive spørgsmål sandsynligvis vil være mere terapeutiske end de andre, da de inviterer til, at fokuspersonen selv bliver aktivt reflekterende i forhold til at frembringe indsigt og ressourcer i sit eget system (Ibid) Tomms spørgsmålsmodel og tanker om spørgsmålet er et gennemgående teorielement i min diskussion af, hvordan systemisk teori understøtter konsulenters tilpasning af spørgsmål til konteksten. Det har jeg valgt, da Tomm er skoledannende inden for spørgsmåls-teori og fortsat anvendes i mange sammenhænge Tom Andersen Tom Andersen har arbejdet videre med, hvordan man kan forstå de systemiske principper inden for en terapeutisk samtalebaseret sammenhæng. Med udgangspunkt i denne forståelse, prøver Andersen at sige noget om, hvordan man som samtaleansvarlig kan holde øje med og skabe rammerne for gode samtaler (Andersen, 2005). En samtale mellem to personer består i Andersen definition grundlæggende af 3 parallelle samtaler. En indre samtale som fokuspersonen har med sig selv, en indre samtale som terapeuten har med sig selv og en ydre samtale mellem fokusperson og terapeut (Ibid). 31

32 I sin indre samtale kobler personerne sig på den information, som er til stede parallelt i den ydre samtale. Den gør personerne igennem sansning, som omdannes til viden i personens system. Det skaber et fundament for, hvordan personen skal indgå i den ydre samtale gennem handling og svar. Der foregår altså en konstant meningsdannelse, der handler om, hvordan personen bedst indgår i samtalen og deltager i samspillet med den anden (Ibid). Med en sådan forståelse af en samtale kan man som samtaleansvarlig holde øje med skabe den rette kadence i samtalen. Det vil sige en kadence, hvor både fokuspersonen og den samtaleansvarlige kan nå at genere ny viden fra den ydre samtale, så det giver bedst mulig mening i forhold til samtalens formål (Ibid). Denne viden vil jeg bruge til at belyse og diskutere min empiri, fordi det er lidt nyere end Karl Tomm s bidrag. Derudover giver det et konkret bud på, hvordan man kan forstå dialog (fx spørgsmål/svar) og nuancerer Tomm s forståelse af begrebet forstyrrelse Tom Andersens forståelse af forstyrrelse Inspireret af Maturana handler forstyrrelse i følge Andersen om at skabe forskelle i fokuspersonens generering af viden. Det er nemlig forskelle, der skaber forandring og dermed forstyrrer systemet til at udvikle sig (Maturana, 1992; Andersen, 2005). Tom Andersen nævner tre slags forskelle, hvor kun den ene type er optimal: 1) Tilpas usædvanlig (optimal) 2) For usædvanlig 3) For sædvanlig. Disse typer af forskelle beskriver også spørgsmål, og kun reaktionen hos den adspurgte kan fortælle, om et spørgsmål er tilpas usædvanligt, for sædvanligt eller for usædvanligt (Andersen, 2005) Tom Andersen peger på, at der er en sammenhæng mellem fokuspersonens indre samtale og, hvorvidt denne inspireres af den ydre samtale og kroppens fysiske reaktioner på spørgsmålet. Det betyder på det fysiske plan, at kroppens bøjemuskler spænder, når man inspireres af et spørgsmål. 32

33 Når spørgsmål derimod er for sædvanlige, inspireres den indre dialog ikke, og kroppen forbliver afslappet. Er spørgsmålene for usædvanlige, kan personens integritet trues, således at kroppen spænder, men uden at personen bliver inspireret. Det gælder altså om at stille spørgsmål, det både medfører inspiration og fysisk aktivitet/spænding hos fokuspersonen (Andersen, 2005). Jeg anvender i dette speciale Andersens forståelse af begrebet forstyrrelse til at observere og udvælge spørgsmål, der er forbundet med kvalitet og forstyrrelse inden for en professionel organisatorisk samtalepraksis. Jeg har derfor udarbejdet et skema på baggrund af Andersens tilgang til forstyrrelse, hvor jeg har opsummeret nogle af de ydre signaler, reaktioner og aktiviteter, som man kan se udefra, og som kan være med til at indikere, om en person er tilpas forstyrret (se bilag 2). Dog skal det siges, at dette skema kun kan benyttes vejledende, da Andersens kategorisering i mine øjne kan kritiseres for ikke at tage højde for, at mennesker er vidt forskellige i deres reaktioner Opsummering af begrebet forstyrrelse Som nævnt ønsker jeg at observere og udvælge spørgsmål, der er forbundet med kvalitet og forstyrrelse inden for en professionel organisatorisk samtalepraksis. Jeg har netop præsenteret udlægninger af forstyrrelse, som jeg samlet set mener, kan hjælpe mig med at give et billede af, hvorvidt der finder en forstyrrelse sted i forbindelse med de spørgsmål, der indgår i min empiri. Dermed mener jeg forstyrrelse som defineret af Tom Andersen samt forstyrrelse som defineret af Karl Tomm. Jeg har som nævnt opsummeret de centrale elementer fra deres udlægninger af forstyrrelse i hver sit observationsskema (se bilag 1 og 2). Der er imidlertid en række forbehold, man må være opmærksom på i forbindelse med observation af forstyrrelse: For det første er mine skemaer ikke fyldestgørende. Det er kun de ydre signaler på en forstyrrelse, der kan dækkes ved at observere. Den egentlige forstyrrelse finder sted inde i 33

34 en person, og det er derfor kun denne person, der har adgang til at vide, om der reelt finder en forstyrrelse sted. For det andet er det ikke sikkert, at den reaktion, jeg holder øje med hos kunden, er forårsaget af spørgsmålet. Det kan lige så godt være andre aspekter af samspillet mellem konsulent og kunde, eller andre personer forud for samtalen, der er årsag til forstyrrelsen. Der vil derfor være usikkerhed forbundet med denne form for observation. Et paradoks ved min empiriindsamling til dette speciale er, at jeg ønsker at undersøge en genstand (spørgsmålet) inden for en systemisk verdensforståelse, men samtidig anvender jeg en metode, hvor jeg forsøger at holde øje med de enkelte variablers (spørgsmålenes) virkning på andre variabler (kunden). Altså en lineær verdensforståelse. Jeg har derfor udarbejdet et forstyrrelsesskema, der opsummere de systemiske grundelementer (Se bilag 3). Det skal i min observation under indsamlingen af empiri hjælpe mig med også at holde fast i en helhedsorienteret optik. I øvrigt er dette et område, som jeg i mit metodevalg har beskæftiget mig med og forsøgt at afhjælpe gennem forskellige metodiske tiltag (læs mere om dette i metodeafsnittet). Til sidst har jeg samlet alle de centrale elementer fra alle tre forstyrrelsesskemaer i et samlet skema (se bilag 4) for at give et samlet overblik over forstyrrelsesbegrebet i sine enkelte dele og i sin helhed. På dette skema har jeg gjort plads til stikord, da jeg bl.a. skal have det med ind til samtalen, hvor jeg skal observere og udvælge spørgsmål (læs mere i metodeafsnittet) CMM-modellen Jeg anvender CMM-modellen som teoretisk grundlag til at udarbejde min interviewguide og i selve opgaven til at analysere de kontekster, som de 2 interviewede konsulenter kommer ind på i interviewet. Jeg arbejder med konteksten ud fra Barnett Pearce s CMM-model (Coordinated Managemnet of Meaning). Denne model arbejder med forskellige kontekstniveauer, der altid alle sammen er til stede og er med til at definere en situation og skabe mening. Men hvor nogle af niveauerne dog kan være mere eller mindre dominerende (Olsen, 2011). 34

35 Pearce's CMM-model handler om betydningsdannelse og handlingskoordination. Den mindste enhed, hvor disse to elementer mødes, er talehandlinger. Her danner man både betydninger og koordinerer handlinger. De andre enheder er episoder, relationer, selvet og kultur. Disse elementer er dynamiske og påvirker hinanden gensidigt. Man skaber mening og betydning ud fra disse kontekster (kontekstuelle kræfter), og man koordinerer sine handlinger for at påvirke disse kontekster tilbage igen (implikative kræfter) (Pearce, 2007) Definition af kontekstniveauerne Talehandling: Mindste enhed i den sociale verden. En handling, der indeholder tale. At kommunikere. At sige noget. En gestikulation. Et spørgsmål. Et udsagn. Det behøver ikke være konkret tale. Man kan gruppere en talehandling på et utal af måder: kommentar, kommando, råb, osv., osv. (Pearce, 2007). Episoder: Kan næppe forklares bedre end med dette citat: "Episoder er et middel til at underopdele en begivenhedsstrøm i enheder med begyndelsesog et slutpunkt og en kohærent historie. Underopdelingen er en betydnings- og 35

36 meningsskabende begivenhed. Der findes ikke nogen rigtig underopdeling, men det gør betydelig forskel, hvad en person eller gruppe opfatter som en histories begyndelse eller slutning" (Pearce, Sostrin & Pearce, 2011, Side 123). Relationer: Menneskers gensidige relationer (Pearce, 2007). Selvet: Den historie vi og andre fortæller om os selv. Vores egen og andres opfattelse af, hvem vi er, eller "hvad vi er for en", og måske også "hvem vi ønsker at være", eller "hvad andre ønsker, vi skal være" (Moltke & Molly, 2009, Side 246). Kultur: Handler om, hvordan en gruppe af mennesker interagere med hinanden og taler sammen på en måde, der er blevet systematisk og genkendelig for netop denne gruppe. (Pearce, 2009). Virksomhedens, organisationens, klubbens, familiens, venindeflokken, børnehavens kultur. Kulturer er kendetegnende ved ar man kan samle handlinger, såsom "Sådan gør vi her!" og genkende tankegange såsom "Sådan tænker vi her!" Efterliv Et andet centralt begreb i Pearce teori er efterlivet. Det handler om den sociale verden, som vi hele tiden skaber (implikative kræfter) og skabes af (kontekstuelle kræfter), når vi interagerer med hinanden i vores kommunikation. Den sociale verden består af tidligere liv og samspil, der bliver til et samlet efterliv, der igen bliver forudsætningen for kommende efterliv. Med andre ord: den måde, vi interagere og kommunikerer på, spiller sammen og har direkte konsekvenser for livet, der kommer bagefter. (Pearce, 2007). Dette begreb vil jeg bruge i min analyse og diskussion, da den professionelle samtale netop har til formål at få konsekvenser for livet, der kommer efter samtalen gennem den forandring, der opnås med samtalen Spørgsmål som talehandling I dette speciale er jeg interesseret i at undersøge en bestemt version af den mindste af ovennævnte enheder. Nemlig talehandlingen spørgsmål. 36

37 Altså forstå det mønster af kontekster, der hænger sammen med konsulentens betydningsdannelse og handlingskoordinering. Jeg undersøger, hvilke kontekstuelle kræfter der påvirker konsulenten, når han/hun vælger at anvende lige præcis den talehandling (altså stille netop det spørgsmål). Og desuden hvilke implikative kræfter, der er på spil. Hvordan vil han/hun gerne påvirke verden - når han/hun vælger at anvende lige præcis den talehandling. Konteksten er altså afgørende for den betydning, vi tillægger vores egne og hinandens talehandlinger. Men vores talehandlinger betyder også noget for konteksten, fordi konteksten tager form af vores talehandlinger. De implikative og kontekstuelle kræfter i konteksten arbejder konstant i vores betydnings - og handlingskoordination. Pearce's forståelse af kontekst har jeg indarbejdet i den interviewguide, der ligger til grund for min empiri og analyse (se metodeafsnittet) Gamemastering I en almindelig samtale mellem to eller flere mennesker, er det som regel begrænset, hvor meget deltagerne på meta-plan tænker over den proces, som samtalen er. Men i en professionel samtale derimod, har den professionelle ansvar for, at målet med samtalen understøttes på procesplan. Altså må konsulenten overveje, hvordan man kommunikerer og ikke kun, hvad man kommunikerer om og evt. påvirke dette hvordan. Pearce (1999) behandler dette med sit begreb gamemastering, som Molly & Moltke (2009) har metodegjort yderligere. Det følger af denne metode, at konsulenten for at vide, hvordan han/hun skal forholde sig til indholdsdelen i sine spørgsmål, er nødt til sideløbende med samtalen at have procesniveauet for øje. Dermed kan han/hun tilpasse processen, så den passer med indholdet, der er aftalt (Pearce, 1999; Molly Søholm m.fl. 2004; Moltke & Molly, 2009). Jeg bruger begrebet til at analysere og diskutere, hvordan de to interviewede konsulenter tilpasser deres spørgsmål til konteksten ved at operere på indholds- og procesniveau samtidigt. 37

38 2.8 - Hornstrups spørgsmålsmodel Hornstrup m.fl. har udviklet en spørgsmålsmodel på baggrund af Tomm s spørgsmålsmodel med den hensigt at gøre modellen mere tidssvarende og at tilpasse modellen til brug i en organisatorisk ramme frem for en familieterapeutisk ramme. Desuden er hensigten med modellen at gøre den mere praksisnær og tilgængelig end Tomm s model (Hornstrup, 2009). Modellen har ligesom Tomm s 4 spørgsmålstyper, men de har fået andre dimensioner og navne, så de passer ind i en arbejdskontekst og bliver mere præcise i forhold til deres formål (Ibid). Hele modellen hviler på et socialkonstruktionistisk fundament, hvilket betyder, at ingen spørgsmål skal forstås som lineære. Den lineære dimension hos Karl Tomm er altså ophævet og erstattet af en hensigtsdimension med et kontinuum af afklarende og perspektiverende hensigter. Den anden dimension består af fortid i den ene ende af et kontinuum, nutid i midten og fremtid i den anden ende af kontinuummet (Ibid) De 4 spørgsmålstyper er: 1. Situationsafklarende spørgsmål 2. Perspektiverende spørgsmål 3. Generende spørgsmål 4. Initiativafklarende spørgsmål Modellen har to yderligere lag i forhold til Tomm s model. Det første lag indsætter spørgsmålstyperne i en organisatorisk kontekst. Dvs. at spørgsmålene skal stilles i henhold til den organisatoriske kontekst, som samtaleparterne taler ud fra. Det næste lag består af metakontekstuelle spørgsmål, som er en påmindelse til den samtaleansvarlige om 2. orden kybernetikkens pointer om, at man selv påvirker og er en del af systemet og derfor skal holde øje med sig selv og sine egen praksis. Så det er altså spørgsmål som den samtaleansvarlige kan stille sig selv omkring sin egen spørgsmålspraksis og styring af samtalen (Hornstrup, 2009). 38

39 Hornstrups model er en videreudvikling af Karl Tomm s spørgsmålsmodel, som flytter den fra det familieterapeutiske felt i 1980 erne til en opdateret udgave, der er målrettet en organisatorisk sammenhæng. Jeg bruger den derfor som supplement til Tomm s model i min diskussion af empirien Danelund og Jørgensens spørgsmålsmodel Danelund og Jørgensen har som led i deres udviklingskoncept Kompetencebroen udviklet en model baseret på Karl Tomm s arbejde med spørgsmål, men i en anderledes udgave og inden for en organisatorisk udviklingsramme (Danelund & Jørgensen, 2002). Deres spørgsmålsmodel er opbygget omkring tre positioner, hvorfra spørgsmålene stilles (Ibid). Position 1 spørgsmål, er lineære deskriptive spørgsmål, der stilles ud fra fokuspersonens position. Der spørges til beskrivelser af indhold og relationer (Ibid). 39

40 Position 2 spørgsmål, er cirkulære deskriptive spørgsmål, der stilles ud fra fokuspersonens position i forhold til, hvordan han/hun ser på sine omgivelser og andre personer. Her spørges der til forskelle, ligheder og mønstre i forhold til diverse relationer (Ibid). Position 3 spørgsmål, er cirkulære refleksive spørgsmål, der stilles ud fra andre personers position i forhold til fokuspersonen. Her spørges til forskelle, ligheder og mønstre ud fra, hvordan fokuspersonen forestiller sig, at andre ser på ham/hende. Fokuspersonen får altså mulighed for at se på sig selv ved at låne andres øjne, hvilket gerne skulle kunne skabe forstyrrelse ved at give nye indsigter og perspektiver (Ibid). Når man begynder med at bruge modellen, foreslår Danelund og Jørgensen, at man følger spørgsmålshjulet skematisk. Men efter nogen tids øvelse er det bedst at veksle konstant mellem spørgsmålstyperne, da det giver en bedre tilpasning til konteksten (Ibid). Danelund og Jørgensens model er en anden videreudvikling af Karl Tomm s spørgsmålsmodel, men til forskel fra Hornstrup er der her fokus på spørgsmålets rolle i et udviklingsperspektiv. Fordi udvikling hyppigt er målet med professionelle samtaler, vurderer jeg, at modellen giver yderligere nuancer på brugen af spørgsmål, og jeg anvender modellen sammen med Tomm s og Hornstrups i min diskussion. 40

41 Afrunding af teoriafsnittet Jeg har nu redegjort for de teorier og modeller, som jeg benytter i dette speciale. Teorielementerne har det tilfælles, at de udspringer af den systemiske tankegang. Men jeg anvender teorien på forskellige måder og til forskellige dele af specialeprocessen, og vil derfor her runde teoriafsnittet af med en kategorisering, der kan skabe et samlet overblik: Til min empiri-indsamling har jeg behov for et begrebsapparat og konkrete redskaber til observationsarbejdet. Jeg leder efter spørgsmål, der fører til forstyrrelse, og derfor inddrager jeg Karl Tomm s og Tom Andersen s definitioner af dette begreb. Derudover gør jeg brug af CMM-modellen i min interviewguide, da den kan hjælpe mig med at opstille interviewspørgsmål, som kan opfange kontekstniveauer inden for en kommunikativ, samtalebaseret og dynamisk ramme. Når jeg efterfølgende analyserer empirien for at forsøge at svare på, hvordan konsulenter udvælger og udformer konkrete spørgsmål, benytter jeg igen CMM-modellen og dens kontekstniveauer. Det giver en ramme til at systematisere og forklare, hvilke mekanismer mine observationer egentlig dækker over. Endelig diskuterer jeg, hvordan og om den systemiske teori bredt forstået understøtter konsulenternes konkrete praksis. Altså hvordan teori og empiri hænger sammen. Her trækker jeg på hele det gennemgåede teoriapparat. Som vigtigste eksempler kan nævnes grundlæggende begreber som kybernetik, autopoiese, osv. til Milanogruppens principper og Tomm s strategizing samt de 3 nævnte spørgsmålsmodeller (Tomm, Hornstrup samt Danelund og Jørgensen). Det omfangsrige valg af teori har til hensigt at give mig en række forskellige vinkler til at belyse empirien. Dermed søger jeg at skabe grundlag for en nuanceret analyse og diskussion, som til dels balancerer det potentielle kritikpunkt ift. specialet, at mine kilder til empirien er begrænset til kun to konsulenter og to samtaler. 41

42 3 - Metode I dette afsnit vil jeg redegøre for den metode, jeg anvender til at besvare min problemformulering, ligesom jeg vil beskrive baggrunden for mine valg og fravalg. Jeg har valgt at kombinere to typer af kvalitative metoder, nemlig deltager(video)observation og kvalitativt interview til at indsamle min empiri. Deltagervideoobservation vil jeg anvende til at observere og udvælge konkrete spørgsmål, der skal ligge til grund for det kvalitative interview. Det kvalitative interview gennemføres sideløbende med de udvalgte videoobservationer og omhandler konsulentens "overvejelser i forhold til valg, udformning og tilpasning af spørgsmålet til den konkrete kontekst" (se problemformulering) Min rolle i case-virksomheden Jeg har været i praktik i virksomheden i efteråret 2013 og kender derfor medarbejderne i huset og kender til deres omgangstone, jargon, kultur, rutiner mv. Der er både fordele og ulemper ved denne tilknytning det at være henholdsvis insider og outsider. Jeg har overvejet begge disse positioner i forhold til den konkrete undersøgelse og i forhold til formålet med undersøgelsen (McEvoy, 2001). Jeg er til dels insider i virksomheden, fordi jeg på forhånd har været i praktik i fire måneder, men jeg er også outsider, fordi jeg er løsere tilkoblet end de fastansatte og dermed ikke behøver at tilpasse mig deres synspunkter. Det er en fordel i forhold til de interview, jeg skal gennemføre, at sprog og kultur i virksomheden er blevet naturligt for mig. Jeg har i praktiktiden fået en bedre og mere flydende kommunikation med de øvrige ansatte og bedre forståelse af meningen med det, de ansatte gør og siger - og dermed også en bedre mulighed for at forstå og kommunikere med dem i en interviewsituation. Ulempen er til gengæld, at jeg risikerer at tage de fælles oplevelser for givet og ikke at stille spørgsmål ved emner, der for mig virker selvindlysende. Disse overvejelser har betydning, fordi viden inden for kvalitativ forskning produceres mellem interviewer og informant (McEvoy, 2001), og det er altså ikke objektivt datamateriale, jeg får ud af interviewet. Med det som udgangspunkt kan jeg aldrig komme 42

43 uden om min egen indflydelse på den viden, specialet producerer. Det er netop en del af den kvalitative vidensproduktionen, at man er medproducent (McEvoy, 2001). Det er altså i dette lys og med et kritisk øje for disse vilkår, min indsamlede empiri må betragtes (se i øvrigt afsnittet Metodiske refleksioner, hvor dette emne tages op.) Metodedesign "Det er bedst at bede terapeuten give udtryk for sine tanker, mens de formulerer spørgsmålet. Dette ville måske kunne gøres under et gennemsyn af et videobånd umiddelbart efter familiesamtalen. En udenforstående observatør kunne også vurdere hvert spørgsmål i dets sammenhæng. Herefter kunne vurderingen sammenlignes og sammenstilles med klientens oplevelser " og " Yderligere studier af denne art vil kunne bidrage meget til en større forståelse af processen, interviewet som intervention" (Tomm, 1992, part 3, side 13). Citatet er Karl Tomms forslag til, hvordan man kan forske i spørgsmålet. Jeg har valgt netop et sådant design på nær det faktum, at klientens oplevelse ikke medtages i mit design. Årsagen til dette valg er, at mit fokus ikke er at undersøge klientens oplevelse af effekt og virkning af spørgsmålet, men netop konsulentens oplevelser og vurderinger i forhold til tilpasningen af spørgsmålet. I dette arbejde har konsulenten kun adgang til den information, han/hun selv er medskaber på i forhold til de responser, han/hun kan iagttage. Jeg har derfor valgt et design, hvor jeg lader konsulenten udtrykke sine tanker om sin spørgsmålspraksis i forbindelse med gennemsyn af udvalgte videooptagelser fra en samtalesession, der har fundet sted umiddelbart før interviewet. Konsulenterne ser altså en video af sig selv på arbejde, og det interviewer jeg dem så om. Min empiriindsamling hviler således på et metodedesign, der består af 3 trin, som bygger oven på hinanden (se tabel 1). 43

44 Tabel 1 Trin Aktivitet Medvirkende 1 Deltager(video)observation Konsulent/informant Kunde Specialestuderende Mellemtrin Udvælgelse af konkrete spørgsmål Specialestuderende 2 Kvalitativt livsverden-interview Konsulent/informant Specialestuderende At kombinere 2 kvalitative metoder Den valgte kombination af videoobservation og kvalitative interview, gør det muligt for mig at validere den teoretiske fortolkning. En kombination af deltagerobservation og interview overskrider begrænsningerne ved kun at benytte den ene af disse, eftersom det bliver muligt at lade konsulenterne konfronteres med videoklippene. Nogle af de kritikpunkter, der ellers kan fremføres i forhold til alene at benytte det kvalitative interview, imødekommes ved at inddrage deltager(video)observation (Pedersen m.fl, 2012). Jeg opnår altså at begrænse følgende klassiske problemer ved det kvalitative interview: Idealistisk - ignorerer den menneskelige erfaring og adfærd situeret i den sociale og materielle verden (Pedersen m.fl, 2012). Denne kritik imødekommes ved, at interviewet tager afsæt i videoklip fra en konkret samtale, som har fundet sted tidsmæssigt tæt på interviewsituationen. Det vil være helt konkrete sætninger og spørgsmål, som interviewet tager afsæt i og undersøger nærmere. Immobil - interviewperson sidder og taler, bevæger sig ikke og handler ikke i verden (Pedersen m.fl, 2012). Denne kritik imødekommes ved, at interviewet netop tager afsæt i en netop udførte handling, som han/hun konfronteres med via videoklip. 44

45 Kognitivistisk - fokus på tanker og oplevelser på bekostning af handling (Pedersen m.fl, 2012). Der er altid en risiko for, at et interview bliver spekulativt. Denne risiko imødekommes i mit design ved, at det som samtalen tager udgangspunkt i, netop ikke er tænkte eksempler eller oplevelser for længe siden, hvor hukommelsen bliver afgørende. Det er derimod en konkret handling, som tidsmæssigt har fundet sted relativt tæt på interviewet. De tanker og oplevelser, der dukker op i løbet af interviewet, skulle dermed være knyttet op på de konkrete spørgsmål, der benyttes som omdrejningspunkt for interviewet. Verbaliserende feticheren af verbal interaktion og transskriptioner og tilsidesættelse af interviewets kropslige situerethed (Pedersen m.fl, 2012). Problemet minimerer jeg ved dels at lade interviewet omhandle helt konkret handling, adfærd og sprog samt at lade interviewet finde sted kort tid efter denne handling. Dermed vil konsulenten, som jeg interviewer, stadig have den kropslige fornemmelse og kan bruge disse referencepunkter som en del af samtalen. Ligeledes kan jeg som interviewer i min interviewguide spørge ind til denne kropslighed og bruge det aktivt i interviewet, så det bliver en del af dataindsamlingen. Jeg har inddelt interviewet i tre dele. I den første del af interviewet spørger jeg ind til selve oplevelsen og kropsligheden under samtalen. Dette gør jeg for at opfriske såvel den kognitive som kropslige hukommelse fra samtalesituationen, så disse elementer også kan blive en referenceramme for informantens repertoire Overvejelser om informanter og anonymitet Informanterne (de 2 konsulenter, jeg interviewer) er ansatte fra case-virksomheden. Hvem, der specifikt blev informanter afhang udelukkende af praktiske muligheder, som fx hvem der rent faktisk havde aftalt relevante konsulentsamtaler sidst i juni Jeg har sløret virksomheden og mine informanters navne i specialet, men jeg har talt med informanterne om, at jeg ikke kunne love dem fuld anonymitet internt i virksomheden, da virksomheden er 45

46 lille, og de andre ansatte med stor sandsynlighed vil kunne genkende de medvirkende informanter. Det har informanterne accepteret forud for deres deltagelse. Derudover omtales en række konkrete personer i nogen af de citater, som anvendes til at belyse min empiri. Navnene er ikke personernes rigtige, men er til lejligheden opdigtede for at sikre alle implicerede parters anonymitet Trin 1: deltager(video)observation "deltagerobservation: en undersøgelsesmetode, hvorved en forsker forstår hændelser eller flere hændelsers mening gennem observation og deltagelse i den eller de kontekster, hvor personer sætter disse hændelser i værk" (Pedersen m.fl., side 17). Jeg deltager som observatør i en professionel samtale mellem en konsulent og kunde, fordi jeg gerne vil undersøge konsulentens overvejelser om sin spørgsmålspraksis i en konkret og naturlig sammenhæng, hvori spørgsmålet optræder. Derfor skal jeg observere og udvælge et antal faktisk stillede spørgsmål fra en virkelig situation. For at forstå fænomenet spørgsmål er det vigtigt at få adgang til den mening, der hele tiden forhandles og skabes mellem aktørerne i rummet. Meningsskabelsen inden for den systemiske epistemologi er et helt centralt element for at forstå den kontekst, som spørgsmålet er en del af (Pedersen m.fl, 2012). Jeg må også overveje mulig påvirkning af situationen fra min blotte tilstedeværelse som observatør. Pedersen m.fl. skriver endvidere om deltagerobservation som teknik: "mere eller mindre systematisk indsamling af informationer gennem observationer på måder, hvor man som forsker mindst muligt involverer sig i og påvirker de(t) fænomen(er), som man vil undersøge" (Pedersen m.fl, 2012, side 16). Inden for en systemteoretisk forståelse af verden kan man ikke ikke påvirke som observatør. Jeg skal forsøge at deltage i rummet så naturligt som muligt. Men i og med at jeg skal deltage som passiv observatør i et relativt intimt samtalerum, hvor der normalt er lukket for publikum, bliver situationen uundgåeligt anderledes for samtalepartnerne, end den ville 46

47 være uden min tilstedeværelse. Videokameraet, der vil være til stede i rummet, vil også være en faktor, der kommer til at spille en rolle i den fysiske ramme, der sættes op, da et kamera er en konstant påmindelse om, at sessionen optages. Min erfaring fra min tid i virksomheden, hvor man ofte har benyttet sig af observatører (f.eks. praktikanter eller medarbejdere, der skal oplæres) og af optageudstyr, er, at disse elementer ofte glemmes, når først samtalen er gået i gang. Jeg forventer derfor, at påvirkningen af situationen vil være begrænset fra disse elementer, men den kan ikke udelukkes helt og udgør derfor et muligt kritikpunkt i forhold til min metode Inddragelse af video i observationen Videoobservation giver en visuel datakilde til at understøtte det videre arbejde med genstandsfeltet. Jeg deltager i sessionen og har samtidig et videokamera med mig, så derfor kalder jeg det for deltager(video)observation (Pedersen m.fl., 2012). Fordelen ved video(deltager)observation er, at jeg kan fastholde en konkret situation, hvor spørgsmålet optræder, og gøre den til genstand for nærmere undersøgelse og analyse. Jeg kan støtte hukommelsen for mit eget og konsulentens vedkommende, når vi skal gennemføre det efterfølgende interview (Pedersen m.fl., 2012). Nogle af disse fordele kan imidlertid også være ulemper. De kan gøre samtalen om spørgsmålet spekulativ og trække viden væk fra det, der faktisk skete. Det kan i stedet åbne for nye fortolkninger. Selvom der er videooptagelser, skal der alligevel ideelt ikke gå for lang tid, til jeg skal interviewe konsulenten, da konsulenten gerne må have hukommelsen i kroppen også, således at disse komponenter også kan blive en del af interviewet (læs mere om dette emne på side 50) Udvælgelse af spørgsmål Jeg vil udvælge spørgsmål, som efter min vurdering er et professionelt kompetent spørgsmål set fra et systemteoretisk ståsted. Derfor vil jeg lægge vægt på, at der i forbindelse med spørgsmålet opstår en forstyrrelse (se teoriafsnit) hos fokuspersonen. Jeg er interesseret i at undersøge den kvalificerede brug af spørgsmålet og undersøge, hvad det er for nogle 47

48 overvejelser, handlinger, valg og refleksioner, der er forbundet med disse i forhold til tilpasningen med konteksten. Jeg er opmærksom på den væsentlige udfordring forbundet med at udvælge kvalificerede spørgsmål. En samtalesession er ekstremt kompleks, og jeg er nødt til at reducere kompleksiteten og træffe valg om, hvad jeg specifikt vil holde øje med for at udvælge spørgsmål, der er forbundet med forstyrrelse. Jeg ønsker endvidere at undersøge fænomenet spørgsmål i en kontekst, som jeg betragter som dynamisk, kontekstafhængig og cirkulær, og hvor mening og betydning skabes i situationen, men med sammenhæng til den forudgående historie i tid og rum - samt forventninger om fremtiden. Hvordan kan jeg plukke væsentlige spørgsmål ud uden selv at blive lineær-kausal i mit syn på samtalen og i min udvælgelse af spørgsmålet? Hvordan kan jeg plukke noget ud fra sammenhængen og undersøge fænomenet uddybende isoleret fra sin sammenhæng? Her er der tale om et dilemma, og svaret er ikke ligetil, men jeg vil forsøge at lade det dynamiske element indgå i min optik, tilgang og sproglighed. Jeg skal altså for at adressere alle de ovenfor nævnte udfordringer både have helheden og enkeltdele for øje i forholdt til samtalen. For ikke at lade mig oversvømme af kompleksitet og information og dermed miste overblikket som observatør er jeg nødt til at udvælge nogle komponenter, som jeg vurderer som særligt relevante at holde øje med. Samtidig skal det rent faktisk være nogle komponenter, som det er muligt for en deltagerobservatør at iagttage. Og de skal endvidere være så overskuelige, at det er realistisk, at jeg kan holde øje med dem Forstyrrelsesskemaer Jeg har udarbejdet 3 forstyrrelsesskemaer (samt et forstyrrelsesskema, der samler og opsummerer) på baggrund af min teori (se bilag 1, 2, 3 og 4 samt teoriafsnittet). Dem vil jeg bruge som guide til at observere spørgsmål, der er forbundet med forstyrrelse. Jeg har udvalgt relevante systemteoretiske begreber, som er understøttende i forhold til at kunne observere, hvorvidt der finder en forstyrrelse sted. 48

49 3.4 - Mellem trin 1 og trin 2: udvælgelse af konkrete spørgsmål Under trin 1 kigger jeg efter spørgsmål forbundet med forstyrrelse og mellem trin 1 og trin 2 skærper jeg denne observation ved at kigge sessionen mere detaljeret igennem via videooptagelserne. Her vælger jeg præcis, hvilke spørgsmål, der skal være omdrejningspunkt for interviewet og notere mig, hvad tid de optræder i samtalen, så jeg under interviewet kan få hurtigt adgang til dem Trin 2 - kvalitativt livsverdeninterview med konsulenten Interviewet bygger på konkret deltager(video)observationer, hvor fremsætning af spørgsmål har fundet sted. Et antal konkret spørgsmål blandt disse er udvalgt efter kriterier om forstyrrelse (se teoriafsnittet og bilag 1, 2, 3 og 4). Spørgsmålene afspilles løbende under interviewet. Efter afspilning af et spørgsmål interviewes konsulenten specifikt om dette spørgsmål. Denne procedure gentages for alle spørgsmålene Opbygning af interviewguide Arbejdsspørgsmål Som bekendt er konteksten dynamisk, og der er både implikative og kontekstuelle kræfter i CMM-modellen (se teoriafsnit), der hele tiden bevæger og forskyder meningsdannelsen. For at undersøge hvilke overvejelser og refleksioner, konsulenten gør sig i forhold til tilpasningen mellem spørgsmål og kontekst, skal jeg både undersøge og have øje for de implikative og kontekstuelle kræfter mellem spørgsmål og kontekst. Det leder mig frem til følgende arbejdsspørgsmål, som jeg operationaliserer til interviewspørgsmål i interviewguiden 1. Hvordan er de kontekstuelle kræfter på spørgsmålet? 2. Hvordan er spørgsmålets implikative kræfter på konteksten? 49

50 Interview opbygget så det kommer tæt på det konkrete spørgsmål Interviewet er opdelt i tre dele: første del handler om at spørge ind til selve samtaleoplevelsen med kunden, for at forsøge at genkalde situationen så meget som muligt, så kropsligheden også kommer med i interviewet. Under interviewet gør jeg meget ud af at afstemme med konsulenterne, at de er "tilbage" i den samtale, som vi skal snakke om, netop for at få kropsligheden med i interviewet. Og når jeg afspiller spørgsmålet på video, gør jeg meget ud af at sikre, at de kan huske situationen, så de ikke ser spørgsmålet ude af sin sammenhæng. Det er netop vigtigt, at de er tilbage. Jeg ekspliciterer også, hvorfor det er vigtigt, ved at forklare dem om de metodiske grunde til dette. Grunden til, at jeg gerne vil have, at konsulenterne har fokus på kropslige fornemmelser fra samtalen, er, at reaktioner er en central del af de systemiske samtaleprincipper - både ens egne og klientens. Disse reaktioner fungerer som vejleder for beslutninger i forbindelse med en samtale. Fx taler Tom Andersen om kroppen - han arbejder med en fysioterapeut og siger, at kroppen og vores fysik og psyke er tæt forbundne. Kroppen reagerer på psykiske påvirkninger. Terapeuten bliver selv utilpas, hvis spørgsmål bliver for usædvanlige - og keder sig, hvis de bliver for sædvanlige. Derfor er terapeutens forbindelse til egen krop og følelser vigtige indikatorer ifølge Andersen (Andersen, 2005). I interviewsituationen vil jeg forsøge at komme så tæt på den autentiske og konkrete situation, som overhovedet muligt, og give en fornemmelse af, at konsulenten er tilbage i samtalesituationen. Denne fornemmelse af at være tilbage i samtalesituationen understøttes også yderligere af, at der afspilles videoklip inden interviewspørgsmålene stilles. Ideelt ville det være muligt at interviewe konsulenten om hans/hendes overvejelser og refleksioner, imens hun stillede spørgsmål for at få den mest spontane og konkrete information, der er indlejret i situationen. Når man interviewer om en begivenhed retrospektivt, vil der altid indgå spekulation og intellektualisering af handlingen. 50

51 I mit tilfælde kan det dog åbenlyst ikke lade sig gøre at interviewe under praksis, da begivenheden er en professionel samtale. Det ville være uetisk at afbryde sessionen for at interviewe, da der er to parter til stede, der sammen skaber en samtale - og heri er flow, meningsdannelse og sammenhæng vigtige faktorer for at der finder en ordentlig samtale sted. Et brud i denne sammenhæng ville ikke blot være uetisk men også påvirke det fænomen, som jeg agter at undersøge, på en måde, så fænomenet ikke ville optræde naturligt i sin sammenhæng (Pedersen, m.fl, 2012). Det, at der går tid mellem, at spørgsmålene stilles, og at interviewet om spørgsmålene gennemføres, er altså en af specialets svagheder (se mere i afsnittet Refleksioner om metode) Semistruktureret interview Jeg har en relativt åben problemformulering, og kombineret med, at jeg har valgt at forstå spørgsmålet i relation til W. B. Pearce s forståelse for kontekst, fører det til et behov for at opbygge et åbent, induktivt, semistruktureret interview. Altså et interview med få spørgsmål, der er udarbejdet på baggrund CMM-modellen. Disse spørgsmål skal åbne samtalen på en hensigtsmæssig måde i forhold til det, jeg ønsker at undersøge. Jeg forholder mig åbent og undersøgende over for de svar, spørgsmålet giver anledning til. Jeg ønsker at åbne op for konsulentens umiddelbare og spontane overvejelser uden at lede dem i en bestemt retning. Det vil jeg forsøge at opnå ved at stille åbne og deskriptive spørgsmål og forholde mig bevidst naiv, forudsætningsløs og med en vedholdende tvivl om, hvordan verden ser ud. For at fremme konsulenternes refleksioner har jeg udarbejdet en interviewguide, hvor jeg stiller hvad-, hvordan- og hvorfor-spørgsmål til hvert tema. Jeg starter med hvad- og hvordan-spørgsmål og tager hvorfor-spørgsmål efterfølgende. De førstnævnte spørgsmål er nemlig deskriptive og skal udløse spontane beskrivelser frem for spekulative. Hvorforspørgsmålene kan føre til overrefleksion og intellektualiserede svar og måske give en fornemmelse af at skulle præstere. Derfor stilles disse som uddybning af de forhåbentlig spontane beskrivelser, som de førstenævnte spørgsmål har trukket frem (Kvale & Brinkmann, 2008). 51

52 Jeg lægger en afsluttende runde ind i interviewet, hvor interviewet vil have fokus på konsulentens mere generelle syn på samtalen. Her kan der ligge vigtig information, som interviewguidens første del ikke har haft fokus på. Her er der også mulighed for at trække tråde til andre erfaringer, der ligner eller adskiller sig fra denne samtale. Denne del af interviewet er altså tænkt til at nuancere og uddybe vigtige elementer ved samtalen yderligere og forhåbentlig skabe mere dybdegående viden ved at sætte de specifikke spørgsmål i perspektiv med andre associationer, erfaringer og oplevelser Interviewguidens struktur Tid: Interviewet varer i alt 90 minutter. Briefing, 5 minutter. Interviewet starter med en briefing om formål, roller, anonymitet, procedure, forventninger. Aktivere konsulentens hukommelse, 10 minutter. Jeg interviewer om samtaleoplevelsen Konkrete spørgsmål, 55 minutter. Jeg interviewer om hvert enkelt konkret spørgsmål et efter et. Generelle spørgsmål, 15 minutter. Jeg interviewer om generelle refleksioner og overvejelser ved samtale Debriefing, 5 minutter. Se interviewguide i bilag Analysemetode Jeg har valg at benytte mig af en meningsanalyse, hvor interviewindholdet analyseres på baggrund af kodning og kondensering (Kvale og Brinkmann, 2008). Ved den første gennemlæsning af transskriberingen har jeg kronologisk gennemgået ét interview af gangen og herunder ét spørgsmål af gangen. Jeg har jeg kodet og kondenseret indholdet ved hjælp begreber fra CMM-modellen (se teoriafsnittet) for at organisere og skabe struktur og overblik over indholdet af interviewene. Jeg har observeret, hvilket 52

53 kontekstniveau konsulenten har sin primære opmærksomhed på, og således søgt efter følgende koder: Talehandling Episode Relation Selv Kultur Efterfølgende har jeg analyseret, hvor i CMM-modellen indholdet primært befinder sig, samt hvordan indholdet kan forstås i forhold til CMM-modellen. Jeg har således kigget efter kvantiteter og mønstre i materialet. Både mønstre internt i det enkelte interview samt mønstre på tværs af interviewene. Denne analyse har ført mig frem til 4 overordnede mønstre, som jeg i analysen kalder fællestræk (læs mere om dette i afsnittet Analyse og diskussion) Transskribering Jeg har valgt at transskribere mine interview for at have et skriftligt materiale, som jeg kan arbejde i, når jeg skal lave min analyse. Det kræver at, at jeg koder og kondensere indholdet og derefter kigger efter mønstre hos den enkelte konsulent og på tværs af konsulenterne. (se analyseafsnittet ovenfor). jeg har i den forbindelse foretaget en række valg om, hvordan jeg vil transskribere, således at transskriberingen på bedste vis opfylder mit speciales ærinde. Jeg tolker ikke på konsulentens kropssprog, betænkninger, pauser og lignende, men kun på selve det sproglige indhold, da det er dette, der er i fokus i dette speciale. På den baggrund har jeg truffet følgende valg omkring min transskribering: Udelader ehh, øhhh, ehm og andre lyde, der ikke er ord Ved afbrydelser: "..." Medtager ikke tænkepauser 53

54 Medtager ikke kropssprog - med mindre det er noget der direkte referere til det sagte Medtager ikke ord, der gentages i forbindelse med at informanten tænker sig om Medtager ikke tryk og tonefald Jeg medtager ikke mine egne små lyttelyde, så som ja, Mm og Okay Sætninger, ord eller vendinger jeg ikke kan fange på lydoptagelsen: [uforståeligt] Data: De udvalgte spørgsmål Dette afsnit er en kort præsentation af de konkrete spørgsmål, som jeg udvalgte i trin 1 af mit metodedesign, og som blev omdrejningspunkt for trin 2. I det følgende har jeg citeret de af konsulenternes spørgsmål, som jeg har udvalgt. Jeg citerer ordret for at sikre, at nuancerne kommer med, men det betyder, at det er talesprog og ikke stringent formuleret skriftsprog, hvilket fremgår ganske tydeligt af citaterne. I mine analyse- og diskussionsafsnit i opgaven repeterer jeg ikke de konkrete spørgsmål, som ligger til grund for konsulentens overvejelser og opmærksomhedspunkter, da det vil give unødige gentagelser, og fordi mit fokus er på konsulentens overvejelser om spørgsmålets udformning og tilpasning ikke selve spørgsmålet. Læseren kan efter behov gå tilbage til dette afsnit og orientere sig om de præcise spørgsmål her Spørgsmål, konsulent 1 Praktiske oplysninger om samtalen: Professionel coachende samtale mellem konsulent og kunde Samtalen varer 1,5 time Samtalen er én samtale i et længere forløb Kunden er midaldrende Kunden er leder for en filantropisk organisation Kunden ønsker at arbejde med sit lederskab på det personlige plan Udvalgte spørgsmål fra observationen, der blev bragt med ind i interviewet: 54

55 Spørgsmål 1: Hvordan tolker du, det han gør? Spørgsmål 2: Det er svært at vide, med mindre han siger lidt om sin intention: nu skal du høre, hvad jeg tænker. Altså den der åbenhed. Men det gør han så ikke. Du tolker det sådan, nu kan han godt se, der er en tidshorisont, så nu kan han ikke sidde på hænderne mere. Eller han har gjort op fordele og ulemper, og nu spiller han den hest der virker mest sådan effektiv og måske også omkostningsbæredygtig. Uanset hvad han gør, så begynder han at gøre noget nu. Og hvad giver det af muligheder nu så? Spørgsmål 3: Men hvem mangler at vide noget nu, som er vigtigt? Spørgsmål 4: Bare for at gøre det tydeligt for mig: Når han siger sådan: "Nu skal der jura ind over". Hvad betyder det egentligt? Spørgsmål, konsulent 2 Praktiske oplysninger om samtalen: professionel coachende/superviserende samtale mellem konsulent og en gruppe bestående af 3 mellemledere Samtalen varer 3 timer Tre kvinder i alderen år Mellemledere for hver deres afdeling i kommunalt regi Ønsker at udvikle deres samarbejde på tværs af afdelingerne Samtalen er én samtale i et længere forløb. De har haft tre samtaler før denne. Udvalgte spørgsmål fra observationen, der blev bragt med ind i interviewet: Spørgsmål 1: Tonen - er den i orden så at sige? Spørgsmål 2: Ja, så nu et åbent spørgsmål til jer - hvad gør man så, når fortællingerne bliver faste, stive? 55

56 Spørgsmål 3: Og når I har problemstillinger med det, så er det fordi, altså i princippet kunne man sige "og og", "pyt", undertagen for Nord. Så vi fokuserer på, at man bliver glad for at være i Nord. Men I har en ide om, at det betyder noget for [navn annonymiseret], at I har tre væsensforskellige. Og hvorfor betyder det noget? Altså jeg er med på, at det betyder noget, at Nord kan man ikke bare lade være, men kunne I andre være ligeglade? Spørgsmål 4: På hvilken måde kan man i Nord fastholde den her historie om sig selv? Altså hvad understøtter den historie? At man er dem, som har det værst? Altså er det en gammel historie?... Er der i dag noget, der understøtter den historie? Eller er det et efterslæb, I bakser med? Spørgsmål 5: Er det i orden? Spørgsmål 6: Det er kampen om tiden - eller kampen om ressourcer - eller kampen om hvad? Afrunding af afsnittet Med henblik på at give et samlet overblik over de netop gennemgåede metodeovervejelser runder jeg her metodeafsnittet af med en kronologisk opsummering af hele specialeprocessen i punktform: IDEFASE OG FORBEREDELSE 1. Afgrænsning og valg af problemfelt, teori og metode 2. Produktion af interviewguide og forstyrrelses-skemaer EMPIRIINDSAMLING 3. Videoobservation af to professionelle samtaler i casevirksomhed 4. Udvælgelse af specifikke stillede spørgsmål fra de to samtaler 5. Kvalitative interview med de to konsulenter med udgangspunkt i de udvalgte spørgsmål BEARBEJDNING, ANALYSE OG DISKUSSION 56

57 6. Identificering af mønstre (fællestræk) i empirien 7. Gruppering og analyse af disse fællestræk vha. CMM-modellen 8. Diskussion af sammenhæng mellem systemteorien og empirien 9. Konklusion 57

58 4 - Analyse og diskussion I dette afsnit foretager jeg den egentlige besvarelse af min problemformulering ved at analysere og diskutere det indsamlede empiriske materiale. Jeg har tilstræbt at identificere mønstre og sammenhænge i empirien på baggrund af konsulenternes adfærd under den professionelle samtale. Som redegjort for i teoriafsnittet gennemfører jeg analysen af interviewene ved hjælp af CMM-modellen. Det betyder, at jeg anvender begrebet kontekst som i CMM-modellens definition. Med denne tilgang har jeg identificeret 4 overordnede mønstre - eller fællestræk - i det empiriske materiale. Fællestræk dækker over de tilfælde, hvor konsulenternes overvejelser, valg og udformning af spørgsmål kan genfindes flere gange i interviewene og på tværs af begge konsulenter. Disse 4 fællestræk, som kan brydes op i undergrupper, udgør mine analyseenheder i alt er der 9. Jeg diskuterer dem én efter én under inddragelse af systemteoretiske kilder, der gennem tiden har beskæftiget sig med spørgsmål: Milanogruppen, Karl Tomm og Tom Andersen samt de nyere bud repræsenteret ved Hornstrup samt Danelund og Jørgensens spørgsmålsmodeller. I min diskussion behandler jeg fællestrækkene ved at pege på, hvorvidt og hvordan de valgte teoretikere betragter eller forholder sig til lignende fænomener. Jeg undersøger altså, hvordan teorien forholder sig til empirien, og om der overhovedet eksisterer teoretisk viden, der i tilstrækkeligt grad favner en moderne spørgsmålspraksis. Jeg diskuterer desuden, om der er områder, hvor teorien ikke slår til i sine anvisninger af, hvordan kontekst og spørgsmål spiller sammen i praksis. Sidste afsnit med overskriften Overordnede mønstre udgør en undtagelse fra ovenstående. Her er det ikke CMM-modellen, der ligger til grund for de identificerede mønstre og sammenhænge. Der er i stedet tale om enkeltstående elementer, som jeg fandt iøjnefaldende og relevante for besvarelsen af problemformuleringen. Jeg indleder hvert af de følgende analyse- og diskussionsafsnit (altså hvert fællestræk, eller del-element i et fællestræk) med en kort forhånds-opsummering af resultatet af den 58

59 efterfølgende analyse og diskussion. Det gør jeg som en service til læseren, fordi de enkelte analyser og især diskussionerne er meget informationsmættede, og det kan derfor forhåbentlig forbedre læseoplevelsen og styrke forståelsen, at man på forhånd ved, hvad mine overvejelser fører frem til Relationen mellem konsulent og kunde I dette afsnit behandler jeg det første af mine identificerede fællestræk, som hører til CMMmodellens kontekstniveau relationer. Dette fællestræk har altså at gøre med konsulentens opmærksomhed på og overvejelser om relationen mellem konsulent og kunde. Jeg når i analysen frem til, at konsulenterne er opmærksomme på dette kontekstniveaus betydning, men ikke bevidst tilpasser deres spørgsmål på den baggrund. Hvilket får mig til hypotetisk at konkludere, at kontekstniveauet relationer har mindre betydning for udformning af konkrete spørgsmål, når konsulent og kunde over tid har opbygget en stabil relation. I den efterfølgende diskussion, ser jeg på en række teoretiske kilder, og det viser sig, at der kun i et ganske begrænset omfang er understøttelse til udformningen af spørgsmål i forhold til kontekstniveauet relationer. Analyse Et gennemgående mønster hos begge de interviewede konsulenter er, at de flere gange i den generelle 1. del af interviewet (altså før vi taler om konkrete spørgsmål) (se interviewguide, bilag 5) nævner, at de har en god og stabil relation til deres kunder. Relationen er opbygget over tid, idet begge konsulenter har haft et antal samtaler med kunden før det tidspunkt, hvor jeg interviewer konsulenterne. Citaterne i tekstboks 1 er blot et par udvalgte eksempler af mange, som tilsammen viser, at konsulenterne har en betydelig grad af opmærksomhed på relationen. Derfor er det interessant og virker samtidig paradoksalt, at der i interviewenes 2. del (som handler om konsulenternes konkrete spørgsmål) (se interviewguide, bilag 5) kan identificeres et fravær af fokus på deres relation til kunden i forbindelse med udformningen af spørgsmål. Dette ses ved, at ingen af konsulenterne nævner relationen i denne del af interviewene. En mulig 59

60 forklaring på disse modsatrettede fakta er, at relationen mellem konsulent og kunde allerede er god på interviewtidspunktet - og derfor behøver konsulenterne ikke koncentrere sig om den del af konteksten, når de vælger og udformer spørgsmål. Tekstboks 1 - CITATER OM RELATIONEN Konsulent 1 om sin relation til kunden: " det var et godt og positivt møde i den ånd, vi har imellem os i vores samtaler" Konsulent 2 om sin relation til kunden: "Jeg tror, der er etableret en tillidsfuldhed os imellem " En hypotese i forlængelse af dette er, at når en konsulent befinder sig tidligt i et forløb med en kunde og endnu ikke har opbygget en relation, så må der være behov for et langt stærkere fokus på relationen i forbindelse med valg og udformning af spørgsmål. Og det samme må antages at gælde, hvis relationen er ustabil eller endda dårlig. Disse sidste pointer kan dog ikke underbygges af den empiri, som er tilgængelig her relationerne er stabile og veletablerede i mine 2 cases. Ifølge CMM-modellen har relationen kontekstuelle kræfter, der påvirker, hvad det er muligt at gøre og sige til hinanden i en episode, som den professionelle samtale netop er. (Pearce, 2007). Derfor er en god relation et fundament for, at der kan gøres et konstruktivt stykke (sam)arbejde gennem samtalen. Relationen er altså en faktor, der har indflydelse på udformningen af spørgsmål, og som derfor gerne skal være positiv. Når relationen alligevel ikke af mine interviewede konsulenter nævnes som kilde til konkret påvirkning af deres valg, er en mulig forklaring som nævnt, at efterhånden som en god relation etableres, falder opmærksomheden på dette kontekstniveau. 60

61 Diskussion Hvis man holder fast i hypotesen om, at relationen rent faktisk har direkte betydning for spørgsmåls udformning, indtil en stabil relation er etableret, hvordan gribes dette problem så an af mine udvalgte teoretikere? Systemteorien ser al menneskelig interaktion som relationelt og bundet op i mønstre og sammenhænge. Tomm argumenterer eksempelvis for, at alt, hvad en terapeut foretager sig sammen med sine klienter, er en intervention. Med andre ord ligger det inden for denne verdensanskuelse, at relationen har indflydelse på det, vi siger og gør sammen og med hinanden. Men denne indsigt udnyttes imidlertid ikke som konkret redskab. Hverken Tomm (Tomm 1984 part 1 + 2; Tomm 1987; Tomm 1992 part 2+3) eller de spørgemodeller, der arbejder videre på Tomm s modeller (Danelund & Jørgensen, 2002; Hornstrup m.fl. 2009; Hornstrup m.fl. 2003), nævner værdien af relationen, eller relationens kvalitet, som en faktor, der former og formes af spørgsmålene. Teorierne hjælper ikke spørgeren til at være opmærksom på kontekstniveauet relationer. De guider heller ikke til, hvordan spørgeren håndterer, at kvaliteten af relationen og udformningen af spørgsmålene er gensidigt forbundne. Dog med en enkelt undtagelse: Tomm nævner faktisk, at der kan være nogle relationelle ulemper ved brug af spørgsmålene. Han siger, at den terapeutiske alliance kan hæmmes, hvis spørgeren ikke har kontrol over sin praksis. I sådanne tilfælde kan spørgsmålene komme til at virke som krav, tvang, forhør og lignende (Tomm, 1992, part 3). Altså en advarsel til spørgeren om brugen af spørgsmål men Tomm uddyber ikke, hvordan problemet kan undgås i praksis, og bidrager derfor heller ikke her med et egentligt redskab til spørgeren. Tom Andersens teori om at koble sig på hinanden kommer kontekstniveauet relationen nærmere, idet Andersen peger på, at man som samtaleansvarlig hele tiden skal være opmærksom på, at der foregår tre samtaler samtidigt og de skal gerne være samstemmende (se teoriafsnittet). Man skal som samtaleansvarlig konstant spørge sig selv, om man indgår optimalt i den ydre samtale, således at kundens indre samtale er så frugtbar som muligt (Andersen, 2005). Andersens forslag er altså øget opmærksomhed på relationen, 61

62 i forsøget på at tilpasse sin praksis bedst muligt til klienten/kunden. Imidlertid uddyber heller ikke Andersen, hvordan man konkret tilpasser sin praksis for at kunne påvirke relationen. Hornstrup peger på en øget bevidsthed om den dialogiske proces, hvilket betyder, at spørgeren hele tiden skal stille metaspørgsmål til sig selv om sin egen praksis i samtalen med kunden (Hornstrup m.fl., 2009). Dette er dog et mere generelt forslag fra Hornstrup, som ikke peger direkte på kontekstniveauet relationen. Man kan argumentere for, at Hornstrups tanker muligvis kunne hjælpe spørgeren til at tilpasse sin praksis ved at indlæse det relationelle aspekt. Men Hornstrup selv kommer ikke ind på dette. Samlet set kan de udvalgte teorier altså kritiseres for kun at hentyde til relationen. Der er ingen direkte og systematisk, teoretisk tilgang til de relationelle forhold. Når min analyse peger på, at dette kontekstniveau er fundamentalt - især tidligt i et samtaleforløb - må man spørge sig selv, om ikke det med fordel kunne konkretiseres og operationaliseres i spørgsmålslitteraturen. Med de nuværende begrænsninger i teorierne er konsulenten overladt til sine egne kompetencer og erfaring i forhold til samspillet mellem relation og spørgsmål. Dette er dog næppe som sådan ny viden for professionelle spørgere. Min case-virksomhed har eksempelvis en retningslinje for den professionelle samtale, som betegnes "Møde før Match. Det vil netop sige, at der er en opmærksomhed omkring relationen i forbindelse med den professionelle samtale. En afrundende observation om relationen er, at inden for klinisk psykologi bliver den gode relation - også kaldet alliancen mellem terapeut og klient betragtet som fundament for et godt samarbejde. Her er relationen noget, der arbejdes systematisk med (Jørgensen, 1998). Herfra kunne man formentlig med fordel hente inspiration og viden til et eventuelt videre arbejde med kontekstniveauet relationen inden for spørgsmålsteorien Episoder - den professionelle samtale som en episode Dette fællestræk hører til CMM-modellens kontekstniveau episoder. Episoden kan i dette speciales sammenhæng defineres som den professionelle samtale, der udspiller sig mellem konsulent og kunde inden for et skarpt defineret tidsinterval. Man kan også definere en 62

63 udvidet episode, samtaleforløbet, som den enkelte samtale er en del af altså at en række professionelle samtaler tilsammen kan siges at udgøre én samtale i et længere forløb. For begge typer episode gælder, at der kan identificeres overvejelser hos konsulenterne, som udspringer af dette kontekstniveau. Jeg har inddelt episoder yderligere i 4 delelementer, som udgør forskellige typer af fællestræk Episoden på kontrakt I dette afsnit peger jeg på, at de interviewede konsulenter har indgået en form for kontrakt med kunden, som kan påvises at have betydning for tilpasningen af konkrete spørgsmål. I min efterfølgende diskussion kæder jeg denne observation sammen med metodiske elementer fra systemteorien i form af gamemastering og strategizing, som, jeg argumenterer for, udgør principper, der i et vist omfang kan understøtte konsulenters konkrete spørgsmålspraksis i forhold til kontrakten. Analyse Begge konsulenter gør sig i interviewene overvejelser om kontrakten (nogle gange anvender de termen aftalen eller opgaven i samme betydning). Kontrakten skal forstås som den aftale mellem konsulent og kunde, der definerer målet for en episode. Kontrakten er med til at definere indholdet af episoden. F.eks. taler konsulenten i citatet i tekstboks 2 nedenfor om, at opgaven er forskellig, alt efter om de tre omtalte kunder deltager i samtalen med eller uden chefen der ligger heri, at en anden opgave ville medføre andre overvejelser og dermed også andre konkrete spørgsmål fra konsulenten. Tekstboks 2 - EPISODEN PÅ KONTRAKT Konsulent 1 om at opgaven sætter rammen: "Hvis jeg var hyret til de tre, og de havde en chef, som jeg ikke havde noget med at gøre, så kan det meget vel være, at det så anderledes ud, for så havde opgaven jo været en anden." Generelt går konsulenternes overvejelser på, at spørgsmålene ideelt skal pege i retning af det, konsulent og kunde har aftalt, var målet og ønsket med dels den konkrete samtale og dels samtaleforløbet som helhed. Konsulenterne tilpasser altså deres spørgsmål, alt efter 63

64 hvad de har aftalt på forhånd, at kunden skal arbejde med, hvilket citatet i tekstboks 3 er et illustrativt eksempel på. Tekstboks 3 - KONTRAKTEN PÅVIRKER SPØRGSMÅL Konsulent 2 om kontraktens konkrete betydning: "Derfor kommer der flere spørgsmål, der handler om muligheder og handlingsforløb og ledelseskraft og handlekraft og sådan nogle ting. Det synes jeg er en del af kontrakten" Alt i alt indeholder interviewene mange lignende eksempler på, at der på kontekst-niveauet episoden foruden fokus på selve samtalens indhold også er et sideløbende fokus på den kontrakt, der sætter rammen for episoden. Og at dette yderligere fokus har betydning for valg og udformning af de konkrete spørgsmål undervejs i samtalen eller endda hele forløbet. Diskussion Ovenstående analyse af episoden illustrerer, at konsulenterne arbejder på to niveauer i en samtale. Indholdsniveauet og procesniveauet (fokus på kontrakten). Dette har en række personer (Pearce, 1999; Molly Søholm m.fl., 2004; Moltke & Molly, 2009) arbejdet med at metodegøre i form af gamemastering-begrebet (se teoriafsnitttet). Det følger af gamemastering-metoden, at konsulenten for at vide, hvordan han/hun skal forholde sig til indholdsdelen i sine spørgsmål, er nødt til sideløbende med samtalen at have procesniveauet for øje. Dermed kan han/hun justere indholdet, så det passer med den overordnede proces, der er aftalt på forhånd. Hvilket netop er, hvad konsulenterne i mine interviews giver udtryk for, når de taler om kontraktens betydning. Karl Tomm arbejder med et lignende begreb, strategizing (Tomm, 1987), der kan hjælpe med at manøvrere på kontekstniveauet episoden. Strategizing er netop det at være bevidst om, at der er et procesniveau, hvor konsulenten træffer valg, der påvirker samtalens indholdsdel. Strategizing handler om valg og beslutninger, herunder hvilke typer spørgsmål, der skal stilles hvornår (Ibid). Karl Tomms forskellige spørgsmålstyper kan altså hver især 64

65 tages i brug på forskellige tidspunkter, alt efter hvad, konsulenten mener, vil gavne kunden og passe til den kontrakt, der sætter rammen for episoden. Opsummerende om disse teoretiske begreber kan man sige, at gamemastering-begrebet udgør et relativt håndgribeligt værktøj til den professionelle samtale set som en episode med en kontrakt. Karl Tomm supplerer dette med opmærksomhed på, at man kan være strategisk på procesniveau med forskellige måder at forholde sig på, herunder i valget af spørgsmål. Dermed vil jeg argumentere for, at der på dette kontekstniveau i et vist omfang er et teoretisk fundament til at understøtte den professionelle spørgsmålspraksis Tidligere episoder med kunden Dette fællestræk handler om, at konsulenterne begge refererer til tidligere episoder med kunden, når de skal tilpasse spørgsmålet til den igangværende episode (dvs. den aktuelle samtale). Det er måske ikke i sig selv overraskende, at det konsulent og kunde talte om tidligere får betydning for den videre samtale. Men jeg bruger observationen i min diskussion til at udfordre det paradoksale i systemteoretiske spørgsmålsmodellers faste struktur over for den virkelige samtales dynamiske natur. Analyse Begge konsulenter nævner tidligere erfaringer fra samtaler med kunden i forbindelse med tilpasning af spørgsmålet. De tidligere episoder med kunden er altså med til at sætte konteksten for dagens samtale og for de konkrete spørgsmål, der bliver udformet. Fx i tekstboks 4, hvor konsulent 1 henviser til viden fra tidligere samtaler med kunden. Det er viden, som danner kontekst for udformningen af et konkret spørgsmål. Og et andet eksempel i samme tekstboks, hvor konsulent 2 forklarer, at han bruger viden fra de tidligere samtaler, når han overvejer, hvordan han tilpasser sine spørgsmål til konteksten. 65

66 Tekstboks 4 - CITATER OM TIDLIGERE EPISODER Konsulent 1: "Og så ved jeg jo, at min gamle arbejdsplads ligner deres. Det har jeg simpelthen kunnet lytte mig til i de forrige samtaler Konsulent 2: " jeg har en forudgående viden om, hvorfor det kunne være et interessant spørgsmål lige der" Det er blot 2 eksempler på en længere række overvejelser, der alle indikerer, at information fra tidligere samtaler anvendes som baggrund til at udforme spørgsmål. Diskussion Ovenstående analyse illustrerer, at det at stille spørgsmål i en professionel sammenhæng sker med øje for en pulje af information, der hele tiden genereres og vokser sig større. Et spørgsmål kan således tage udgangspunkt i en oplysning, der er ytret for 10 minutter siden, mens et andet kan tage udgangspunkt i information, der er genereret ved en samtale 14 dage tidligere. Informationsgenereringen og dens påvirkning af spørgsmålene i en given episode er med andre ord en dynamisk proces, hvor information dannes og sammenflettes usystematisk. Dette fænomen understreger den systemiske tankegangs pointe om, at mening forhandles løbende, og at konteksten er dynamisk. Samtidig indikerer dette element af analysen, at fleksibilitet og tilpasningssensibilitet er en vigtig egenskab i den professionelle samtale og spørgsmålspraksis. På den anden side kan man argumentere for, at observationen af dette fænomen udfordrer Karl Tomm s, Hornstrups samt Danelund og Jørgensens spørgsmålsmodeller. Det forekommer nemlig paradoksalt, at konsulenten skulle kunne følge fast strukturerede spørgsmålsmodeller, der er bygget op efter en bestemt logik og samtalestruktur, når virkeligheden samtidig er uforudsigelig og usystematisk i sin påvirkning af spørgsmålet. 66

67 Modargumentet til dette tilsyneladende paradoks er, at spørgsmålsmodellerne blot er vejledende, og at konsulenten bliver mere fleksibel i sin brug af dem, jo mere erfaring han/hun gør sig med at bruge dem i praksis (Danelund & Jørgensen, 2002; Tomm, 1992 part 3). Der er med andre ord en begrænset grad af hjælp at hente i de nævnte teorier, men man kan overveje, om det ville være muligt at videreudvikle de eksisterende spørgsmålsmodeller, så de også for den uerfarne konsulent ville kunne hjælpe til at anvende information fra tidligere episoder til bedre spørgsmålspraksis Form ift. indhold - konsulentens brug af talehandlingens implikative kræfter Dette afsnit er en kortfattet analyse af, hvordan det ikke kun er selve ordlyden af, men også formen på, konkrete spørgsmål, som tilpasses af konsulenterne. Ved at inddrage forskellige systemteoretiske elementer i min efterfølgende diskussion, når jeg frem til, at en kombination af forskellige teoretikeres begreber og principper tilsammen kan understøtte den konkrete tilpasning af spørgsmål både i form og indhold. Analyse Det kan ud fra mit empiriske materiale observeres, at konsulenterne bruger deres talehandlinger og kropssprog til at skabe overensstemmelse mellem form og indhold. Begge konsulenter udtrykker deres spørgsmål på bestemte måder, så spørgsmålets tone/formulering/udtryk understøtter det, de gerne vil med spørgsmålet (intentionen), og det indhold, som samtalen er forhandlet til at dreje sig om. Mine konkrete observationer er blandt andet, at konsulenten kan bruge sin talehastighed på forskellige måder til at understege pointer eller skabe effekter (f.eks. en pause), således at formen understøtter indholdet se citat af konsulent 1 i tekstboks 5. Begge konsulenter bruger endvidere deres kropssprog til at understøtte og understrege betydningen af deres spørgsmål. F.eks. forklarer konsulent 2 i citat nr. 2 i tekstboks 5, hvordan han bruger sit kropssprog til at udforme spørgsmål og styre samtalen. 67

68 Tekstboks 5 FORMEN PÅ SPØRGSMÅL Konsulent 1 om tale-hastighed og form: "når spørgsmålene bliver længere og bliver mere fortællende... så er det også en måde at lægge luft ind" Konsulent 2 om kropssprog: Man har et særligt kropssprog til nogle ting. Og de skal på en eller anden måde føles naturlige eller tilpasses, så vi kan komme videre sammen" Samlet set kan det observeres ud fra interviewene, at der er et gennemgående fællestræk, der handler om en bevidsthed hos konsulenten om formen på spørgsmålet og ikke kun indholdet. Diskussion Ovenstående analyse viser, at også her er konsulenterne opmærksomme på og befinder sig på 2 niveauer i samtalen, nemlig indholdsniveauet og procesniveauet, jf. gamemasteringbegrebet (Pearce, 1999; Moltke & Molly, 2009). På procesniveau er de opmærksomme på formens konsekvenser for indholdet. Dog er denne form for gamemastering, hvor stemme, hastighed og kropssprog anvendes, ikke ekspliciteret af Molly & Moltke 2009, Molly Søholm m.fl 2004 og Pearce 1999 i deres beskrivelse af gamemastering-begrebet. Til gengæld indgår disse elementer i Karl Tomm s begreb strategizing. Tomm argumenterer for, at alle faktorer har indflydelse på klienten, både verbale, nonverbale og ekstraverbale faktorer. Han nævner også terapeutens måde at forholde sig, herunder kropssprog, blikretning, tonefald og stemmeføring som elementer med betydning for samtalen (Tomm, 1987). Karl Tomm foreslår, at man netop skal være opmærksom på sådanne faktorer og bruge dem strategisk og konstruktivt i forhold til samtalens formål. Den måde, hvorpå man kan se, om man lykkedes med at bruge disse faktorer, er ved at kigge på kundens feedback/reaktion på det, man siger og gør. Det er ifølge Tomm den eneste indikator på, om man er på rette vej, 68

69 for man kender ikke effekten af et spørgsmål eller en handling, før efter de er udført (Tomm, 1987; Tomm 1992 part 3). Ligeledes henleder min analyse af formen på konsulenternes spørgsmål tanken på Tom Andersens ideal om, at kunden skal have lov til at tænke, reflektere og trække ny viden ud af den ydre samtale, for at der kan finde en tilpas forstyrrelse sted. (Andersen, 2005). Konsulenten skaber rummet for refleksion ved at trække spørgsmålet ud, gentage det, sige det samme på andre måder og understrege pointer for at give kunden mulighed for at koble sig optimalt til den ydre samtale samtidig med, at de har en indre samtale med sig selv. Man kan sammenfattende argumentere for, at gamemastering, strategizing og Tom Andersens reflektionsideal tilsammen udgør et teoretisk fundament, der understøtter en spørgsmålspraksis, hvor form og indhold samtænkes Efterlivet - episoder efter episoden Det næste observerede fællestræk på CMM-modellens kontekstniveau episoden, hører til det, der af Pearce kaldes efterlivet (Pearce, 2007). Det er endnu en kortfattet analyse, hvor jeg peger på, at konsulenterne er opmærksomme på en fremtidig kontekst efterlivet. I min diskussion konkluderer jeg, at de forskellige spørgsmålsmodeller og især Karl Tomm s begreb strategizing faktisk giver relativt konkrete redskaber til at arbejde med dette kontekstniveau, når konsulenten skal udforme sine spørgsmål. Analyse Konsulent 2 nævner flere gange løbet af mit interview, at samtalen og de nye refleksioner, som hans kunde gør sig, meget gerne skulle resultere i, at hans kunde går ud og handler klogt - gør noget andet end normalt efter samtalen. På samme måde er konsulent 1 opmærksom på sine kunders efterliv - om kunderne vil kunne gøre det samme uden for samtalerummet, som de er i gang med at arbejde med inde i rummet. De to citater i tekstboks 6 illustrerer dette. 69

70 Tekstboks 6 FOKUS PÅ EFTERLIVET Konsulent 2: "Gitte har givet udtryk for, at hun mere og mere har lyst til at få sparring på, hvordan hun kan få det her til at ske og det her til at lykkes. Den kontrakt har vi ligesom lavet med hinanden" Konsulent 1: "Så de kommer ud af døren med en oplevelse af, at vi kan rent faktisk godt i tre timer være på arbejde" Begge konsulenter forsøger med andre ord at skabe rammer for samtalen og udforme deres spørgsmål ud fra en stræben efter, at efterlivet skal blive så godt som muligt. Diskussion Ovenstående analyse handler om den såkaldte transferproblematik (Illeris m.fl., 2004). Dvs. udfordringen med at flytte viden fra en kontekst til en anden kontekst (Ibid). En professionel samtale gennemføres ikke for samtalens skyld, men for at skabe forandringer og resultater i andre kontekster. Det vil altså sige, at man skaber en episode i form af en professionel samtale i håbet om, at denne episode kan influere på andre efterfølgende episoder, efterlivet. Min analyse viser, at konsulenterne er opmærksomme på dette mål i deres brug af spørgsmålene. Men kan refleksion og samtale i en episode rent faktisk skabe handling, forandring og resultater i en anden episode? Det kan det godt ifølge Pearce, som siger, at alle episoder er forbundne med de forudgående episoder og består af information derfra (Pearce, 2007). Dermed siger han, at ved at bryde tankemønstre og skabe nye indsigter i en episode, kan man påvirke det samlede system og skabe forandringer i andre episoder. Eller med andre ord: hvis man kan skabe gode rammer i en professionel samtale, så der opstår gode forstyrrelser (Andersen, 2005), så kan det være med til at gøre en forskel for 70

71 efterlivet. Disse teoretiske overvejelser kan altså siges at støtte op om værdien af den praksis med at have fokus på episoden efter episoden, som jeg har identificeret i mit empiriske materiale. Et andet perspektiv er, at den systemiske tankegang og Karl Tomms begreb strategizing handler om at ændre relationelle mønstre til det bedre ved hjælp af en professionel samtale, der har fokus på øget indsigt i mønstre og sammenhænge. Men forandringen skal være motiveret og skabt af kunden selv og skal ikke instrueres udefra (Tomm, 1987; Tomm 1992 part 3). Andersen og Tomm peger på, at terapeut og klient kobles på hinanden ("structural coupling"), så kunden selv er aktiv og generer den viden og indsigt, der passer til hans/hendes situation og efterliv. Lidt populært sagt er konsulenten altså ekspert på processen, og kunden er ekspert på indholdet. (Moltke & Molly, 2009). Også disse tanker synes at pege på, at efterlivet med fordel kan indgå i konsulentens overvejelser, når han/hun stiller spørgsmål til kunden. I forhold til det at stille spørgsmål handler ovenstående teoretiske betragtninger om en indirekte påvirkning mellem episoder. Heroverfor står, at både Karl Tomm og Hornstrup har tænkt konkrete handlingsaspekter dvs. spørgsmål med direkte betydning for handlinger i efterlivet - ind i deres spørgsmålsmodeller. Det betyder konkret for konsulenter, at der er flere forskellige, både direkte og indirekte, tilgange til at arbejde med transferproblematikken ved hjælp af spørgsmål. Opsummerende kan man sige, at efterlivet er en vigtig del af den professionelle samtale, og det er de konsulenter, jeg har interviewet, tydeligvis også opmærksomme på. Teorierne og spørgsmålsmodellerne understøtter konsulentens udformning af spørgsmål med dette fokus på efterlivet. Dels med principper som strategizing, dels på et konkret plan i selve spørgsmålsmodellerne Talehandlinger - kundens reaktioner som vejviser Dette fællestræk hører til CMM-modellens kontekstniveau talehandlinger. Dvs. hvordan konsulenten vurderer, at kundens talehandlinger giver mening for samtalens større 71

72 sammenhæng. Min analyse viser, at konsulenterne har betydeligt fokus på dette kontekstniveau. Derfor er det interessant, at jeg i den efterfølgende diskussion konkluderer, at de tre spørgsmålsmodeller ikke i sig selv giver tilstrækkeligt viden til at operationalisere en spørgsmålspraksis med tilpasning til kundens konkrete talehandlinger. Konsulenten må også kende til mere grundlæggende principper i systemteorien som fx cirkularitet og hypotesetestning, før man kan sige, at systemteorien understøtter praksis. Analyse Det kan ud fra mine interviews observeres, at begge konsulenter har overvejelser om og opmærksomhed på, hvordan kunden reagerer på deres spørgsmål. Konsulenterne bruger disse reaktioner til at vurdere, hvilken form deres spørgsmål og samtalen i øvrigt skal tage. De vurderer også, hvorvidt de talehandlinger, kunden bringer på bane, reelt indeholder kvalitet i forhold til samtalens helhed og formål. Her foretager konsulenterne en skelnen mellem, hvad der er essentielt, og hvad der ikke er. Konsulent 1 skaber konstant hypoteser og bruger den feedback, hun får fra kunden, til at vurdere, hvorvidt hendes hypoteser holder eller ej. I dette hypotesearbejde udformer konsulent 1 spørgsmål, hvor kundens svar så er feedback til hende om hypotesens holdbarhed. Citatet i tekstboks 7 illustrerer dette, hvor konsulenten taler om at anvende bestemte spørgsmål til at afdække, hvad der reelt ligger bag kundens brug af tillægsordet grov om en kollega. Tekstboks 7 TALEHANDLING OG REAKTION Konsulent 1: "Og jeg har også en ide om, at det kan være, at Susanne måske nok er grov med noget, men måske er Susanne grov, fordi nogle andre også er grove. Det kan jeg i hvert fald ikke vide... jeg kan jo ikke vide om det pludselig er sådan en slags ping-pong-måde at snakke sammen på inde i den gruppe. Så jeg tænker, at jeg kan prøve at spørge til, om hun synes, det er et problem" 72

73 Konsulent 2 er ligeledes opmærksom på talehandlinger fx fokuserer han på, hvorvidt det, der tales om, er essentielt i forhold til samtalens kvalitet. Desuden kan det observeres, at konsulent 2 holder øje med reaktionen hos kunden for at afgøre, om han har forstået hende rigtigt. Det gør han ved at spejle og lave opsummeringer og i den forbindelse holde øje med kundens reaktion, som det i et af mange eksempler fremgår af citatet i tekstboks 8. Tekstboks 8 - TALEHANDLING OG REAKTION Konsulent 2 "Det spørgsmål er en spejling, hvor jeg tester, om jeg har hørt rigtigt" Det kan generelt observeres, at kundernes reaktioner i form af deres talehandlinger er et kontekstniveau med markant betydning for begge konsulenters efterfølgende valg og udformning af spørgsmål. Diskussion Det at have fokus på kundens reaktioner indgår i grundlæggende systemiske samtalebegreber, der blev udviklet af Milanoteamet: hypotesetestning, cirkularitet og nysgerrighed som Karl Tomm udbyggede med strategizing. (Selvini m.fl., 1980; Tomm, 1987) er basale færdigheder inden for en professionel samtale informeret af systemisk tankestof, og man kan argumentere for, at teknikkerne tilsyneladende anvendes af de to interviewede konsulenter, når de udformer spørgsmål. En anden systemisk pointe er, at der ikke nødvendigvis er konsistens mellem intentionen med et spørgsmål og dets effekt og det er en vigtig grund til at holde øje med kundens reaktioner. Men det kan observeres ud fra analysen ovenfor, at denne potentielle inkonsistens går begge veje. Konsulenterne må også sikre sig, at den effekt, en talehandling fra kunden har for konsulentens videre proces, svarer til den intention, kunden har med talehandlingen. Det kan sikres gennem en undersøgelse af intentionen ved hjælp af yderligere spørgsmål, inden man fortsætter samtalen i en bestemt retning, hvilket citatet fra konsulent 2 ovenfor er et eksempel på. Det følger endvidere heraf, at konsulenten må være opmærksom på de 73

74 reaktioner, kunden udsender, og være parat til at skifte spor, hvis konsulentens hypoteser om kundens talehandling afvises. De ovenstående betragtninger går på systemiske principper, der ligger til grund for Tomms spørgsmålsmodel. Når disse underliggende principper tilsyneladende anvendes af konsulenterne, hvilket min analyse peger på, så følger det heraf, at de næppe ville kunne bruge spørgsmålsmodellen i sig selv uden også at kende til de underliggende principper. Dertil kommer, at når principperne anvendes i praksis, fordrer det smidighed hos konsulenten i forhold til at kunne tilpasse sine spørgsmål til den konstante feedback, der opstår i samtalerummet. Og det virker derfor paradoksalt, at overbygningen på principperne Tomm s model har en kategorisk og rigid opbygning. Et yderligere paradoks følger heraf, i det den nødvendige smidighed hos konsulenten i forhold til talehandlinger må formodes vanskeligt at kunne tillæres teoretisk. Rent intuitivt virker det at navigere hurtigt og ansvarsfuldt i en levende og dynamisk samtale nemlig som en kompetence, der må opbygges gennem erfaring ikke alene ud fra teori. Karl Tomm s overliggende model kan altså i sig selv tillæres teoretisk, men der kan argumenteres for, at en konsulent ikke kan anvende modellen fyldestgørende uden også at have erfaring med at anvende de underliggende, smidighedskrævende principper. Jeg vil i øvrigt hævde uden yderligere argumentation (som ville være gentagelser), at begge disse paradokser i forbindelse med Tomm s model ligeledes gør sig gældende i Hornstrups spørgsmålsmodel samt i Danelund og Jørgensens spørgsmålsmodel. Løsningen på paradokserne må nødvendigvis være, at spørgsmålene fra modellerne og de underliggende grundprincipper trænes samtidig, og ikke mindst at der gøres opmærksom på paradoksernes tilstedeværelse. Et yderligere fokus på disse aspekter, kunne muligvis være en hjælp for den, der benytter sig af spørgsmålsmodellerne. Sammenfattende kan man argumentere for, at på kontekstniveauet talehandlinger understøtter teorien konsulentens udformning af spørgsmål gennem Milanoteamets 74

75 grundlæggende principper. Dermed bliver disse principper en afgørende faktor for, at spørgsmålsmodellerne kan anvendes meningsfuldt på dette kontekstniveau Selvet: kundens selvfortælling skal tilføres nyhedsværdi Dette fællestræk hører til CMM-modellens niveau selvet. Fællestrækket handler om konsulenternes opmærksomhed på, hvorvidt de spørgsmål, de stiller, bidrager til, at kundens selvfortælling tilføres ny viden og nye perspektiver. Analysen påviser, at konsulenterne tænke dette kontekstniveau ind, hvilket ikke er overraskende, da der her er tale om at skabe en forandring hos kunden, hvilket man vel kan hævde altid er formålet med en professionel samtale. Det fører til en omfattende diskussion af forskellige systemteoretikeres tilgang til at identificere og behandle forstyrrelse i forbindelse med spørgsmål. Jeg ender med at konkludere, at spørgsmålsmodellerne i et vist omfang understøtter konkret tilpasning af spørgsmål i forhold til kontekstniveauet selvet, men dog bedst, hvis konsulenten også er opmærksom på de underliggende systemiske principper, og under alle omstændigheder er der faktorer på spil på kontekstniveauet, som teori og modeller ikke synes at opfange. Analyse Det kan observeres, at begge konsulenter holder øje med og gør sig overvejelser om, hvorvidt deres spørgsmål fører til, at kunden tænker nye tanker om den aktuelle problematik eller tema. Konsulent 1 udtrykker eksempelvis flere gange, at hun er opmærksom på kundens talehandlinger i forhold til, om de giver indikationer på, at ordene er en reproduktion af gamle ord og tanker, eller om det faktisk er nye tanker og ord, der får lov at udfolde sig i samtalen. Konsulent 1 prøver dermed at sikre, at kunden ikke reproducerer det, der allerede er til stede i stedet ønsker hun at sætte skub i nye måder for kunden til at anskue den aktuelle problematik på. Filosofien bag denne teknik er altså, at kunden skal reflektere og ikke bare reproducere. 75

76 Tekstboks 10 SELVFORTÆLLING MED NYT INDHOLD Konsulent 1 om at identificere reproduktion hos kunden: "Det er tit udtryk for, at man har snakket om det her fænomen mange gange med andre. Så derfor har man konklusionen lige ved hånden" Konsulent 1 om problemet med reproduktion hos kunden: "Og hvis det, de siger til mig, er det, de har sagt rigtig mange gange, så følger der altså ikke så mange tanker med." Konsulent 2 gør sig lignende overvejelser. Han er opmærksom på, at hans spørgsmål skal skabe mulighed for kunden til at tænke og tale på en ny måde. Eller at hjælpe kunden frem til en ny måde at iagttage sig selv på. Et eksempel på dette er indsat i tekstboks 11. Tekstboks 11 ÆNDRING AF SELVFORTÆLLING Konsulent 2 om at give kunden nye perspektiver: " det er et forsøg på at afkode det, hun står i - med henblik på at bidrage med nogle nye perspektiver på det." Det fremgår samlet set, at konsulenterne har en høj grad af opmærksomhed på kontekstniveauet selvet, som de bruger som værktøj i udformningen af deres spørgsmål med det formål at ændre kundens måde at tænke og tale om sig selv. Diskussion Man kan argumentere for, at ovenstående analyse berører selve essensen af en professionel samtale. Nemlig det at konsulenten er opmærksom på at tilføre noget nyt til kunden. Samtalen skal resultere i, at kunden ser nye mønstre og sammenhænge i de systemer, som de er en del af. Derfor handler dette afsnit om centrale elementer, som altid må formodes at være vigtige i forhold til konsulentens arbejde herunder valg og udformning af spørgsmål. 76

77 Først og fremmest understreger mine observationer af de to konsulenter den systemiske pointe om, at der skal være forstyrrelse og refleksion til stede i en samtale, for at samtalen gør en forskel. Det vil sige idealet om nyhedsværdi. Det er en klassisk systemisk tankegang, som især ses hos Tom Andersen - nemlig at kunden skal kunne høre sig selv tænke i sin egen indre dialog. Og det skal ske sideløbende med, at den ydre dialog finder sted, så der dermed kan tilføres nye perspektiver. I begrebet forstyrrelse ligger nemlig, at der kommer noget nyt ud af samtalen, så det ikke bare er status quo. De interviewede konsulenter giver netop udtryk for denne type overvejelser, når de taler om, hvordan de former spørgsmål undervejs i en samtale. En konsulent skal altså forsøge at skabe en ramme, hvor kunden er aktiv, reflekterende, selvstændig og selvstændigt tænkende. Ud fra teorien gøres dette (ifølge Milanoteamet) ved at tilbyde information, der er uventet eller overraskende (Selvini m.fl., 1980). Tom Andersen uddyber denne tankegang ved at sige, at informationen ikke blot skal være overraskende og uventet, men tilpas usædvanlig (Andersen, 2005). Det vil altså sige, at konsulenten i sine spørgsmål skal forsøge at ramme et niveau for nyhedsværdien, der hverken ligger for langt fra eller for tæt på kundens logik. Kunden får ikke adgang til de mulige nye perspektiver og muligheder, hvis konsulenten ikke har en fornemmelse for dette kontekstniveau. Både empiri og teori peger altså på, at kontekstniveauet selvfortælling har betydning for, hvordan konsulenten udformer spørgsmål. Men den erkendelse fører videre til kritiske overvejelser om operationalisering. Kan en udenforstående konsulent reelt se og vurdere, om kunden bliver forstyrret - altså om spørgsmålene er tilpas udsædvanlige? Et svar på dette, som nogle teoretikere arbejder med, er at holde øje med ydre indikationer. Særligt Tom Andersen og Karl Tomm omtaler denne teknik (se mere i metodeafsnittet). Det er i øvrigt en teknik, som jeg selv har brugt i forbindelse med min egen empiriindsamling (jf. igen metodeafsnittet). På den anden side nævner de to interviewede konsulenter ikke specifikt anvendelse af denne teknik. 77

78 Man kan under alle omstændigheder kritisere teknikken for, at forstyrrelsen netop finder sted inde i kunden, så det må formodes at være begrænset, i hvor høj grad, man kan observere en forstyrrelse som udenforstående. Denne kritik er i øvrigt også en kritik, der kan rette mod dette speciale (se afsnit om metodiske refleksioner). Denne begrænsning lægger op til, at konsulenten supplerer observation af ydre indikationer med dialog med kunden for på den måde at indhente informationer, der kan hjælpe med at vurdere, om der finder en forstyrrelse sted. Et andet kritikpunkt er den dynamiske og tidslige dimension, som Karl Tomm omtaler. Altså at forstyrrelsen fra et spørgsmål kan finde sted længe efter, det er stillet. Reaktioner på en talehandling kan komme længe efter, talehandlingen er fundet sted (Tomm, 1987; Tomm, 1992 part 3). Tilmed kan det forekomme, at kunden ikke selv er vidende om forstyrrelsen, eller ikke formår at sætte ord på den. Kort sagt har konsulenten adgang til visse redskaber til at identificere, om det lykkes at skabe forstyrrelser med de stillede spørgsmål, men ingen garantier. Det er interessant, at konsulenterne i mine interview begge lader til at benytte den grundlæggende ide om forstyrrelser og nyhedsværdi, uden at de eksplicit omtaler den teoretiske side. Det tyder på, at dette centrale element i at føre en professionel samtale er indlejret i deres arbejdsmetoder uanset om de så har tilegnet sig det via teori-studier, gennem erfaring eller ad andre kanaler. Hvis man betragter det mere generelt dvs. ikke blot i forhold til de konkrete cases med mine 2 erfarne konsulenter - så må man spørge, om de nævnte teorier i sig selv er nok til at anvise, hvordan kontekstniveauet selvfortælling i praksis skal inddrages af en konsulent? Det oplagte svar er spørgsmålsmodellerne, som er medtaget i dette speciale. De har nemlig alle som erklæret hensigt at aktivere og skabe nye perspektiver og tanker for fokuspersonen (Tomm, 1992 part 2; Danelund & Jørgensen, 2002; Hornstrup m.fl. 2009). Grundlæggende for modellerne er Milanoteamets systemiske samtalebegreber, hvor især de tidligere omtalte begreber hypotesetestning og cirkularitet skal fremme nye perspektiver hos kunden. 78

79 Spørgsmålsmodellerne er som omtalt i et tidligere afsnit bygget på disse grundlæggende systemiske samtaleprincipper der betragtes som hjælpemidler til at facilitere den nyhedsskabende proces for kunden. Ved at benytte sig af spørgsmål bliver samtalen centreret om kunden, og på den måde bliver kunden inddraget og aktiveret. Kunden er altså ikke blot afhængig af at modtage konsulentens specialviden, men skal selv producere den nyhedsværdi, der passer til hans/hendes specifikke logik og konkrete situation. Om selve spørgsmålsmodellerne kan man argumentere for, at de har en vis grad af anvisning til at arbejde med kontekstniveauet selvfortælling på den måde, som både grundlæggende systemisk teori og min specifikke empiri peger på. Både Karl Tomm og Hornstrup omtaler nemlig en dimension i opbygningen af deres spørgsmålsmodeller, som de navngiver henholdsvis orienterende og påvirkende. Altså spørgsmål der gør noget ved kunden. Men selve nyhedsværdi-aspektet ligger ikke i, hvorvidt konkrete spørgsmål udformes, så de kan kategoriseres i den ene eller den anden ende af denne dimension. Nyhedsværdien opstår i selve kundens proces med at genere ny information i samspil med konsulenten. Som afrunding på denne omfattende diskussion af sammenhængen mellem teori og empiri kan følgende konkluderes: På kontekstniveauet selvfortælling er spørgsmålsmodellerne i nogen grad et redskab for konsulenten, som kan understøtte anvendelse af elementerne forstyrrelse og nyhedsværdi. Men dog begrænset af, at modellerne ikke hjælper konsulenten i sine overvejelser om, hvordan spørgsmålene konkret skal udformes. Det kan også konkluderes, at der bag modellerne er underliggende systemiske principper, som understøtter vigtigheden af forstyrrelse i den systemiske tilgang. Principperne har dog også betydelige begrænsninger, da konsulenten ingen garantier har for, at forstyrrelsen opnås, eller at den har den ønskede effekt At identificere forskelle Ovenstående analyse og diskussion af kontekstniveauet selvet udgør mine overordnede betragtninger om selvfortælling og nyhedsværdi. De følgende to underafsnit handler derimod om specifikke delelementer, jeg har observeret, som også hører til dette kontekstniveau. 79

80 Den første af disse specifikke observationer er, at begge konsulenter vælger at bruge spørgsmål, der har til hensigt, at kunden skal kunne få øje på forskelle mellem situationen i nutiden og situationen før eller senere. I min efterfølgende diskussion kommer jeg ind på, at alle de tre udvalgte spørgsmålsmodeller faktisk har dimensioner, der giver relativt konkret understøttelse til at udforme spørgsmål, som gør det muligt for kunden at identificere forskelle. Analyse Konsulent 1 fortæller eksempelvis om et af sine spørgsmål, at det skal henlede kundens opmærksomhed på forskelle i tid. Forskelle mellem fortid og nutid. Og dette fokus på forskel i tid går igen hos konsulent 2, der benytter sig af spørgsmål, som skal gøre opmærksom på forskellen mellem nutid og fremtid. Et konkret eksempel er, at konsulent 1 spørger til størrelsesforholdet mellem nutid og fortid for at undersøge, om der er konkrete episoder, som støtter op om den historie, kunden fortæller om (se første citat i tekstboks 12). Og ved at stille disse spørgsmål, prøver konsulent 1 at skabe mulighed for at kunden kan se forskelle, som han/hun ikke har været opmærksom på. Hvilket igen kan skabe indsigt og løsne op for fastlåste mønstre (se andet citat i tekstboks 12). Tekstboks 12 FORSKELLE MELLEM FORTID OG NUTID Konsulent 1 om at efterprøve kundens historie: "Er der konkrete historier bag det her? For det er jo nærmest begrebsliggjort, at i Nord er det sådan." Konsulent 1 om forskellen mellem før og nu: "...at ved at komme i tanke om, at måske er der ikke så mange eksempler på det for nylig, så kan de reducere problemets omfang til noget håndterbart." Konsulent 2 arbejder også med spørgsmål, der kan hjælpe kunden med at blive opmærksom på små forskelle. Både ved at stille positionsspørgsmål (andres position) og spørgsmål i 80

81 stilen: "hvad giver det af muligheder?" dvs. fremtidsposition. Med disse greb arbejder konsulent 2 med at skabe forskelle mellem andres syn på kunden og kundens syn på sig selv samt forskelle mellem nutid og fremtid. Forskellene bliver synlige, når kunden får stillet positions- eller fremtidsspørgsmål, fordi kunden automatisk bliver opmærksom på den diskrepans, der opstår i det sagte. To eksempler er indsat i tekstboks 13 nedenfor. Tekstboks 13 POSITIONS- OG FREMTIDSSPØRGSMÅL Konsulent 2 om andres position: " at jeg med positionerne gør det muligt for Gitte at betragte sig selv i kontekst og få øje på de ting, hun nu kan og har lyst til og har brug for at gøre." Konsulent 2 om fremtidsposition: " hvor kunne hun tænkes at bevæge sig hen? Hvad kunne hun forestille sig af muligheder?" Begge konsulenter kan altså observeres at have fokus på forskelle på kontekstniveauet selvet, når de udformer deres konkrete spørgsmål. Diskussion Det at arbejde med forskelle og forskelsspørgsmål bygger på en grundlæggende systemisk pointe, der stammer fra Maturana, som argumenterer for, at den mindste informationsenhed er en forskel, der gør en forskel (Maturana & Varela, 1992). Princippet er blevet videreført af Milanogruppen, der argumenterer for, at forskelle ligger i systemets relationer eller i forandringer i relationerne. Derfra har Karl Tomm udviklet sin spørgsmålsmodel, hvor forskelsspørgsmål er inkorporeret i den cirkulære dimension i spørgsmålsmodellen. Jørgensen og Danelund taler også om forskelsspørgsmål i deres spørgsmålsmodel. Også Hornstrup har forskelsspørgsmål med som centrale elementer i sin model i henholdsvis perspektiverende spørgsmål (før-nu spørgsmål) og generende spørgsmål (nufremtidsspørgsmål og positionsspørgsmål). 81

82 Sammenfattende kan man sige om modellerne, at de arbejder både med forskelle i tid (fortid versus nutid og nutid versus fremtid) samt forskelle i position. Det skal sammenholdes med, at analysen ovenfor netop viser eksempler på konkret arbejde med spørgsmål, der bygger på disse principper. Det kan dermed konkluderes, at der i forbindelse med dette aspekt af kontekstniveauet selvet er et tydeligt og relativt operationelt fundament i teorier og modeller til at understøtte konsulenters spørgsmålspraksis At se sig selv i konteksten Dette underafsnit handler om det fællestræk hos de interviewede konsulenter, at de med forskellige teknikker forsøger at bringe deres kunder i en position, hvor kunden kan se sig selv udefra og se sig selv i den større kontekst. Kunden skal bringes til at få øje på, at han/hun er en del af en større helhed og en del af gensidigt mønster i samspil med andre mennesker. Det er en metode til at skabe nye perspektiver og udvikling i selvet, som kan observeres i konkrete teknikker hos begge konsulenter. I min efterfølgende diskussion gør jeg mig ved hjælp af teorien om 1.- og 2.-ordens-kybernetik overvejelser om mine tre udvalgte spørgsmålsmodeller, som hver især behandler det at få kunden til at se sig selv i en større kontekst på forskellige måder. Jeg ender med at konkludere, at der i modellerne (især hvis de kombineres) er et vist omfang af understøttelse til at tilpasse spørgsmål i forhold til det aspekt af kontekstniveauet selvet, som omhandler kundens mulighed for at se sig selv i en større kontekst. Analyse Konsulent 1 kan observeres at anvende en bestemt teknik. Hun går op til en tavle og bruger sig selv og sin gamle arbejdsplads som et tænkt eksempel, mens hun tegner en arbejdsplads på tavlen. Hun ved fra tidligere samtaler, at hendes arbejdsplads ligner kundernes arbejdsplads. Konsulent 1 stiller et spørgsmål (spørgsmål nr. 2), mens hun står ved tavlen og har tegningen bag sig. Ved at stille spørgsmålet på den måde skaber Konsulent 1 en effekt, der gør, at kunderne kan se sig selv udefra. 82

83 Konsulent 2 har en lignende tilgang. Han benytter positionsspørgsmål til at stille kunden i en position, hvor hun kan se sig selv fra andre positioner. På den måde forsøger Konsulent 2 hele tiden at give kunden mulighed for en ny måde at iagttage sig selv. Dette illustreres med citaterne i tekstboks 14. Tekstboks 14 AT FÅ KUNDEN TIL AT SE SIG SELV I EN ANDEN/STØRRE KONTEKST Konsulent 2 om formålet med positionsspørgsmål: Hun skal kunne få øje på sig selv undervejs, men hun skal også kunne få øje på, hvad andre har af interesser og intentioner." Konsulent 2 om effekten af positionsspørgsmål: positionerne skaber den ydre reference, som gør, at man kan bevæge sig i et system og i tid og rum. Det indikerer, at positionsspørgsmål er en mulighed for at flytte sig refleksivt, så man også har mulighed for at blive til en anden, fordi man handler på noget" Konsulent 1 har ved spørgsmål 1 en hypotese om, at den person Helle, som kunden taler om agerer på en given måde på grund af kulturen i organisationen. Derfor spørger konsulent 1 til tonen i stedet for at spørge til den konkrete, netop omtalte situation Helle og hendes grovhed. Tekstboks 15 AT FLYTTE KUNDENS PERSPEKTIV Konsulent 1 om sproglighed i forhold til kontekst: "Jeg vil gerne sprogligt gå et andet sted hen. Jeg vil gerne flytte sprogligheden til et andet niveau, og så kan jeg ikke forfølge ordet "grov", for det holder os fast på en konkret erindring af en eller anden kaliber" Overvejelsen fra citatet i Tekstboks 15 indikerer, at konsulent 1 vil have kunden til at se sig selv i den fulde kontekst arbejdspladsen i bred forstand - frem for som et isoleret individ. Konsulent 1 mener, at talehandlingen hænger sammen med episoden, som den udspringer fra. Og hun mener ikke, at der kommer mere brugbart tankestof ud af at blive på det niveau, så hun flytter konteksten til kulturniveauet, og taler om tonen i stedet for selve udtrykket 83

84 grov. Det skal så give anledning til, at alle i gruppen af kunder kan byde ind og koble sig på at tale om systemet, som de alle er en del af, på en ny måde. Fællestrækket i de ovenstående observationer er, at begge konsulenter målrettet arbejder med at identificere fænomener på kontekstniveauet selvet, hvor konsulenten kan stille spørgsmål, som udvider eller ændrer kundens perspektiv til at inddrage en større kontekstforståelse. Diskussion Beskrevet med systemteoretiske begreber er ovenstående konkrete eksempler på, at man via sine spørgsmål tilfører en cirkulær anskuelse, frem for en lineær anskuelse af samspillet mellem individ, medmennesker og omverden. Ved at spørgsmålene bliver stillet fra et systemisk ståsted, søges opnået, at kunden begynder at se de mønstre, som han/hun er en del af. Og dermed få en forståelse af gensidighed og cirkularitet i samspillet med andre mennesker, hvilket ideelt kan skabe et klarere billede af mulige ændringer i indstilling eller konkrete handlemuligheder (se teoriafsnittet). Analysen henleder særligt tanken på 1.- og 2.-ordenskybernetikkens principper om at indgå i et system (se teoriafsnit). Ifølge disse principper er det for kunderne vigtigt at få en fornemmelse af, at de ikke blot observerer det system, de er en del af (1. orden), men også er med til at forme og fastholde systemet (2. orden). For konsulenten, der stiller spørgsmålene, er det vigtigt, at han/hun ej heller blot kan observere kundens system, men også bliver en del af det - fordi konsulenten interagerer med kunden og tilfører information. De interviewede konsulenter henviser ikke direkte til disse principper, men tankegangen synes alligevel at gennemsyre deres arbejde, som det illustreres af citaterne i forrige afsnit. Hvordan hænger det sammen med mine udvalgte spørgsmålsmodeller? Tomm omtaler 2.- ordens-kybernetikprincipperne (Tomm, 1987), men har dem ikke direkte inkorporeret i sin 84

85 spørgsmålsmodel. Det er mere en slags baggrundsviden og opmærksomhed, som konsulenten skal have med som grundviden til støtte af sin brug af spørgsmålsmodellen. Hornstrup, derimod, har i sin spørgsmålsmodel inkorporeret opmærksomhed på disse principper. For det første har han tilføjet et organisatorisk kontekstniveau i spørgsmålsmodellen, således at spørgsmålene kan flettes sammen med en organisation, som kunden er en del af. Dvs. at det primært er organisationens kontekst, som kunden får en øget opmærksomhed på i forhold til at se sig selv i konteksten. Forskellen til Tomms model er, at denne ikke peger på, hvilke kontekster der skal være genstand for opmærksomhed. Der er dog formentlig en god forklaring på denne forskel. Karl Tomms model er nemlig udviklet inden for en familieterapeutisk tradition, mens Hornstrups er udviklet med organisationen for øje. På den bagrund vil jeg argumentere for, at når man bruger spørgsmålene inden for en organisatorisk ramme, så er Hornstrups opmærksomhed på den organisatoriske kontekst en styrke, der kan holde samtalen på rette kurs i forhold til kontekstniveauet selvet. På den anden side er det også vigtigt at være opmærksom på, at modellen netop fastholder samtalen inden for en bestemt kontekst. Hvorvidt fastholdelse er hensigtsmæssigt i alle samtaler, afhænger naturligvis af, hvad problemstillingen drejer sig om. Der er mange problemstillinger, hvor man eksempelvis ikke kan adskille den organisatoriske og private kontekst, men netop består af systemer, der påvirker hinanden gensidigt (Pearce, 2007). Og samtidig kan samtalernes indhold være mere eller mindre sagligt eller personligt. Der kan således være fordele og ulemper ved brugen af hver af modellerne, hvorfor kendskab til dem begge må formodes at øge konsulentens fleksibilitet, hvilket, jeg i et tidligere afsnit har påvist, er en ofte anvendt egenskab hos konsulenter. Endvidere er det værd at bemærke, at Hornstrup har tilført et tredje lag til sin spørgsmålsmodel, nemlig de metakontekstuelle spørgsmål. Det er konsulentens spørgsmål til sig selv om samtalen med kunden i forhold til, om det er de rette spørgsmål, han/hun stiller kunden. Altså et værktøj til at sikre opmærksomhed på 2.-ordens-kybernetikken i det 85

86 system, konsulenten interagerer i. Hornstrup opfordrer med dette element konsulenten til at være i dialog med sig selv og holde øje med sig selv i sine samtaler med kunden. Dette lag er ikke med i Karl Tomm's model, men minder dog om Karl Tomm's begreb strategizing, der ligger som grundviden for modellen og netop handler om, at konsulenten skal holde øje med sig selv. Tomm gør det imidlertid ikke eksplicit i form af konkrete spørgsmål til sig selv, som det er tilfældet med Hornstrups model. Man kan argumentere for, at både Hornstrups og Karl Tomm's opmærksomhedspunkter kan være relevante for en konsulent at have med i sine overvejelser om udformning af spørgsmål, fordi modellerne på forskellig vis kan understøtte det at tilføre kunden en cirkulær forståelse af sin omverden og dermed give mulighed for, at kunden får øjnene op for sig selv i konteksten. Jeg vil for at undgå unødig gentagelse undlade at gå i detaljer om Danelund og Jørgensens model her, men i stedet nøjes med at konstatere, at alle tre spørgsmålsmodeller er bygget op for at udvide kundens forståelse af sig selv i konteksten. Dermed konkluderer jeg, at modellerne i forhold til det netop dette aspekt af kontekstniveauet selvet, i nogen grad kan konstateres at støtte op om den konkrete praksis, som anvendes af de konsulenter, jeg har interviewet Overordnede mønstre Som nævnt i indledningen handler de følgende afsnit om observationer, jeg finder relevante for min problemformulering, men som ikke egner sig til analyse vha. CMM-modellen. Af samme årsag er de følgende to afsnit ikke skarpt opdelt i hhv. analyse og diskussion Uskønne spørgsmål Observationerne i dette afsnit går på en uoverensstemmelse mellem de eksempler, som kan findes i det teoretiske grundlag for det at stille spørgsmål, og de virkelige eksempler, som findes i min empiri. Jeg diskuterer på baggrund af disse observationer, om teorien og især spørgsmålsmodellerne kan kritiseres for at mangle vejledning til håndtering af det, jeg kalder uskønne spørgsmål. 86

87 Spørgsmålene, som indgår i det empiriske grundlag for dette speciale, er generelt karakteriseret ved at være uskønne eller uperfekte, forstået på den måde, at de ikke er så formfuldendte og direkte forståelige som i konsulentbøgerne (Molke & Molly, 2009; Olsen & Larsen, 2012; Westmark m.fl.2012; Dahl & Granhof Juhl, 2011). De fleste spørgsmål er formuleret mere elle mindre rodet, eller der kommer en lang talestrøm forud for spørgsmålet. I andre tilfælde kommer flere spørgsmål lige efter hinanden (se spørgsmålene side 53). Man forstår ofte ikke spørgsmålet isoleret set. Man forstår først meningen, når man har overblik over den kontekst, hvori spørgsmålene er ytret. Spørgsmålene er altså meget integrerede i den kontekst, de er en del af. På den anden side er de spørgsmål, man finder i litteraturen, skrevet, så de umiddelbart kan forstås af en læser uden anden viden end selve teksten. Eksempler: "Kunne det være en ide at tale med medarbejderne om, hvilke konkrete ansvarsområder de ville være villige til at påtage sig?" (Side 131, Moltke & Molly, 2009) "Jeg kan høre resultatet af din indsats skuffer dig. Hvilke håb gik du til opgaven med? " (Side 60, Olsen & Larsen, 2012). "Kan du sige lidt mere om, hvorfor du nu tænker, som du gør her? Hvad er det du har øje for?" (Side 76, Westmark m.fl, 2012). "Hvad gør du som leder, når Pia siger, at hun ikke vil arbejde sammen med Bent længere?" (Side 230, Dahl & Granhof Juhl 2011) Fordi tekstbogs-spørgsmålene er skarpe, forståelige og formfuldendte, fremstår de som klare pointer i forhold til det, forfatteren prøver at fremhæve. Man kan imidlertid argumentere for, at det kan give en skævhed i forståelsen og brugen af spørgsmål styret af modellerne, hvis konsulenten forsøger at operationalisere eksemplerne i sin egen praksis ved selv at stille tilsvarende perfekte spørgsmål. I det tilfælde må man 87

88 antage, at der kan opstå et fokus på en lineær forståelse af spørgsmålet, fordi spørgsmålene i sig selv kan fremstå som dét perfekte greb i samtalen, der skaber de gode resultater. Heroverfor står som nævnt, at det er tydeligt i mit empiriske materiale, at spørgsmål i praksis er uperfekte, hvilket fordrer en cirkulær, dynamisk forståelse af spørgsmålet. Altså en forståelse hvor spørgsmålet blot optræder som et element i et samtalemønster blandt mange andre elementer, der nødvendigvis er til stede. Det virker på den baggrund paradoksalt, at udtrykket "det gode spørgsmål" høres ofte som reference til ideen om, at det er muligt at stille lige præcis det spørgsmål, der skaber den ønskede effekt i forhold til samtalens formål. Min pointe er, at spørgsmålsmodellerne kan give indsigt i spørgsmålslogikken, men mangler vejledning til konsulenten i at tilpasse sin praksis til den dynamiske kontekst i en samtale. Man kan dermed argumentere for, at det ville være en fordel, hvis spørgsmålsteorien og - modellerne inkluderede et mere realistisk billede af, hvordan spørgsmål ser ud i praksis og reelt kan anvendes Multikontekstuel opmærksomhed Dette afsnit udgør mine overvejelser om konsulenternes tilsyneladende evne til at jonglere med de forskellige kontekstniveauer på samme tid, og jeg undersøger og diskuterer desuden, hvordan systemteorien behandler håndteringen af denne multikontekstuelle kompleksitet. Konsulenterne kommer i interviewene ind på mange forskellige kontekster, som de har overvejelser om i forbindelse med tilpasning af spørgsmålet. Konsulenterne har opmærksomheden rettet mod flere elementer i konteksten på én gang, hvilket ovenstående analyse set i sin helhed også indikerer, da den jo netop behandler mange vidt forskellige opmærksomhedspunkter. Milanoteamet, Tomm og Hornstrup argumenterer alle for, at man som spørger netop skal være aktiv på mange forskellige niveauer hele tiden i samtalen. Man skal ikke være en passiv spørger, der kun forholder sig til den verbale aktivitet at stille spørgsmål. 88

89 Teori og empiri peger altså her samstemmende på, hvor kompleks, dynamisk og bevægelig den samtalekontekst, en konsulent anvender spørgsmål i, reelt er. Som Tomm nævner, skal man som terapeut reflektere over alle aktiviteter, ikke kun dem, der konkret er defineret som interventioner (Tomm, 1987 part 1). Heri ligger også et udvidet personligt ansvar for konsulenten, der ikke blot kan pege på interventionsmanualen eller spørgsmålsmodellen, men netop opfordres til at indtænke alle aspekter i samtalerummet og tage ansvar for samtalen som helhed (strategizing). Heri ligger det dermed, at det må være en fordel at have et realistisk og fleksibelt forhold til sin spørgsmålsbrug, så den kan anvendes i en sådan kompleksitet. Tomm nævner i den forbindelse, at det kan være umuligt at få alle aspekter med, så derfor må terapeutens opgave være at prioritere og træffe valg, hvilket også ligger i hans begreb strategizing. Det er altså vigtigt ifølge Tomm, at man i sin spørgsmålsbrug har en bevidsthed om, at alle aspekter ikke kan tages med, og at det kan være en fordel at vide, at man kan og må foretage prioriteringer og træffe valg i kompleksiteten, når man anvender spørgsmålsmodellerne. Denne evne til at håndtere kompleksiteten er tilsyneladende til stede hos de interviewede konsulenter, som taler naturligt om samtidig opmærksomhed på mange kontekster og kontekstniveauer. Det kan formentlig lade sig gøre i kraft af konsulenternes rutine. En anden mulig forklaring er, at mit interview jo er et retrospektivt blik ind i samtalen, og selvom jeg undervejs i interviewet har forsøgt at finde tilbage til samtalen (se metodafsnit), så kan det ikke afvises at denne multiopmærksomhed er en efterrationalisering hos konsulenterne (se afsnittet Metodiske refleksioner) Opsamlende overvejelser Jeg har nu anvendt CMM-modellen til at analysere, hvordan mine to interviewede konsulenter griber det an at stille spørgsmål i en professionel samtale. Jeg udvalgte de elementer, hvor der var fællestræk - altså gennemgående elementer hos begge konsulenter. Fællestrækkene bestod af opmærksomhed på bestemte kontekstniveauer, som 89

90 konsulenterne havde til fælles, og som dannede grundlag for deres udformning af spørgsmål. I forhold til det begrænsede empiriske materiale må jeg erkende, at analyseresultaterne ikke kan anvendes til at sige noget generelt om alle konsulenters arbejdsmetoder. Men de kan dog indikere, at visse elementer, fx fokus på kontekstniveauet relationer eller fokus på kontekstniveauet selvet, for nogen konsulenter vil være typiske redskaber til at udvælge og udforme spørgsmål. Jeg har endvidere for hvert af de identificerede fællestræk med tilhørende kontekstniveauer diskuteret, hvordan den systemteoretiske tankegang, herunder mine udvalgte spørgsmålsmodeller, evt. kan genfindes i empirien. Resultaterne af dette arbejde, når man betragter de forskellige diskussionsafsnit opsamlende, synes at pege i noget divergerende retninger. Meget groft skitseret kan man samle de kontekstniveauer, jeg har kigget på, i to grupper. 1. For kontekstniveauerne selvet og dele af episoder (kontrakt, form vs. indhold og efterlivet) peger min diskussion overordnet på, at systemteorien og spørgsmålsmodellerne i et vist omfang understøtter den spørgsmålspraksis, som jeg har observeret hos mine to konsulenter. 2. For kontekstniveauerne relationen, talehandlinger og en del af episoder (tidligere episoder) peger min diskussion på, at kun dele af systemteorien omtaler elementer fra de overvejelser, som mine 2 konsulenter gør sig. Og disse dele er ikke operationaliseret i spørgsmålsmodellerne, men kan kun betragtes som underliggende principper og baggrundsviden om systemteori, der ikke i sig selv giver anvisninger til udformning af spørgsmål. Dertil kommer de observationer om overordnede mønstre, der ikke er analyseret ved hjælp af CMM-modellen (uskønne spørgsmål og multikontekstuel opmærksomhed). Min diskussion af disse elementer peger på, at de i en eller anden form nævnes af flere systemteoretikere, men heller ikke disse elementer er fuldt ud operationaliserede i spørgsmålsmodellerne (svarende til kontekstniveauerne i punkt 2 lige ovenfor). 90

91 Altså er der samlet set ikke et entydigt resultat af min diskussion, men jeg vil alligevel hævde, at der kan trækkes en syntese ud af diskussionsresultaterne. Jeg vil nemlig argumentere for, at systemteorien kan betragtes mere nuanceret, hvilket jeg også er nødt til at gøre for at besvare min problemformulering meningsfuldt. Specifikt vil jeg argumentere for, at man kan tale om 3 niveauer i systemteorien, som er gensidigt afhængige. 1. Systemisk grundviden. Altså den helt fundamentale systemiske tankegang. Man kan beskrive det som den oprindelige verdensopfattelse, de forskellige systemteoretikere har til fælles. 2. Systemiske principper. Det er de forskellige arbejdsmetoder eller anbefalinger, som kan findes i forskellige systemteoretikeres repertoire. Konkrete eksempler, der omtales hyppigt i min opgave, er Milanoteamets hypotesedannelse, cirkularitet og nysgerrighed samt Karl Tomm's strategizing. Sidstnævnte har i diskussionsafsnittene vist sig at være hyppigt forekommende og centralt i forhold til mit empiriske materiale. 3. systemiske spørgsmålsmodeller. Konkrete værktøjer, som i princippet operationaliserer det at stille spørgsmål ud fra en systemisk forståelse. Disse 3 niveauer har jeg forsøgt at illustrere med nedenstående selvproduceret model. 91

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Spørgsmål, der gør en forskel

Spørgsmål, der gør en forskel Artikel af: Carsten Hornstrup, Karl Tomm & Thomas Johansen Spørgsmål, der gør en forskel Artiklen handler om styper og ledelsesbaseret coaching. Evnen til at stille er et af coachens vigtigste praksisværktøjer

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Den systemiske terapeut Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Indholdsfortegnelse 1) Indledning og problemformulering... 2 2) Afgrænsning af den systemiske konstruktionisme... 3 2.1) Den første fase...

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere