EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
|
|
- Ida Hedegaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
2 DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under campen) 4 Forankring (efter campen) 5 Oplevet udbytte
3 1 RAMMESÆTNING
4 DET SAMLEDE EFFEKTSTUDIUM BESTÅR AF: Et kvantitativt spor, der indebærer en række forskellige statistiske analyser af de langsigtede effekter af KøbenhavnerAkademiet, DrengeAkademiet og Plan T på deltagende børns livsduelighed og læring Et kvalitativt spor, der indebærer en systematisk virkningsevaluering af de virkningsfulde aktiviteter og sammenhænge i de intensive læringsforløb (herunder forløbsstudier) Et kombineret spor, hvor kvantificerede kvalitative data kobles til effektmålene med henblik på at vurdere, hvilke faktorer der bidrager til eventuelle langsigtede effekter af de intensive læringsforløb
5 DE KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER FORMÅL Forløbsstudierne bidrager med viden om, hvordan og hvornår de intensive læringsforløb har en betydning for elevernes læring og udvikling. Forløbsstudierne skal bidrage til at sandsynliggøre, hvilke elementer der er særligt virkningsfulde i forhold til at opnå mere langsigtede effekter af de intensive læringsforløb. Vi kan ikke på baggrund af forløbsstudierne udlede konklusioner om effekterne af de intensive læringsforløb.
6 DE KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER METODE Der er anvendt en hypotesedrevet tilgang hypoteserne kan opdeles i før, under og efter det intensive læringsforløb. De kvalitative forløbsstudier er baseret på interviews med 22 udvalgte elever og deres forældre, camplærere, hjemskolelærere samt skoleledere før, under og ca. 2 mdr. efter campen. Der er derudover gennemført observation af undervisningen på campen. På KøbenhavnerAkademiet også før og efter camp. Hovedbudskaberne er udledt på baggrund af en tværgående analyse af interviews og observationer.
7 2 HOVEDBUDSKABER FRA FORLØBSSTUDIERNE
8 HOVEDBUDSKABET FØLGER DE TRE FASER Forberedelsesfasen er velfungerende, og campen er vellykket, men forankringen er udfordret. (FØR CAMPEN) (UNDER CAMPEN) (EFTER CAMPEN)
9 FORBEREDELSESFASEN ER VELFUNGERENDE Fordi 1. Eleverne afspejler målgruppen, 2. Eleverne er motiverede for at deltage i det intensive læringsforløb, og 3. Introarrangementerne har forberedt eleverne på, hvad der skal ske.
10 FORBEREDELSESFASEN ER VELFUNGERENDE Men 1. Der er forskelle på elevernes forudsætninger for at deltage i og få et udbytte af det intensive læringsforløb på tværs af projekter.
11 OM PROJEKTERNES OMDØMME Da vi fik introduktion til emnet, så sagde ham [elevnavn] ej mand, det er kun de dumme som skal med, så sagde jeg bare til ham det er ikke de dumme, det er dem som har brug for hjælp. Så sagde han ja, det er det samme. (Elev) Jeg ved, at det ikke er mange, der får chancen. Man skal tage den. Jeg tror mere på det her, og vil gerne blive ved. (Elev)
12 REFLEKSION OG DIALOG Hvilke refleksioner giver det anledning til hos jer? Er der nogle opmærksomhedspunkter, som I vil tage med videre i jeres arbejde med Læringslokomotivet?
13 CAMPEN ER VELLYKKET Fordi 1. Eleverne oplever et miljøskifte (et anderledes læringsmiljø, hvor de kan starte på en frisk ) 2. Eleverne får en fast struktur og ramme for deres skolearbejde, og bliver fortrolige med de anvendte metoder og strategier 3. Der er fokus på både personlige, sociale og faglige kompetencer, og på søvn, kost og motion den helhedsorienterede indsats
14 CAMPEN ER VELLYKKET Fordi (fortsat) 4. Eleverne bliver en del af et stærkt fællesskab af elever med udfordringer, der minder om deres egne, og som de kan spejle sig i 5. Der arbejdes med tydelige mål (for fællesskabet eller den enkelte elev) og synlig læring og progression 6. Der er en høj normering af fagligt dygtige og engagerede undervisere
15 CAMPEN ER VELLYKKET Men 1. Det faglige indhold matcher ikke den undervisning, eleverne skal hjem til, og eleverne har derfor svært ved at anvende det, de har lært.
16 OM PROJEKTERNES UDFORDRINGER På KA lærte vi om navneord etc., men i 9. klasseprøverne skal vi ikke bruge det. Der skal vi fx lave en novelle, debatindlæg eller artikel. Jeg lærte ikke noget om, hvad en novelle er. Selvfølgelig kommer det [navneord] til at hjælpe til retskrivning [ ] Jeg forberedte mig mere på testen [på campen], end på at komme tilbage til skolen. Test er ok i forhold til, hvor meget man havde flyttet sig, men det skulle ikke være 100 pct. i fokus. Det har selvfølgelig hjulpet, men jeg tror, at jeg kunne have nået mere, hvis fokus også havde været på at komme tilbage til skolen (Elev).
17 CAMPEN ER VELLYKKET Men 2. Elever (samt forældre og lærere) får både før og under campen urealistiske forventninger til udbyttet af campen, og nogle elever bliver derfor demotiverede.
18 OM PROJEKTERNES UDFORDRINGER Om det er noget, han selv har gjort, eller andre har gjort det med at han fik så høje forventninger, det ved jeg ikke. Men det kan være demotiverende i sig selv at komme tilbage og finde ud af, at de ikke blev opfyldt [ ] Jeg tror det gav ham noget selvtillid, og det synes jeg er rigtig godt, og noget tro på, at han kunne. Det, jeg er lidt ked af, er at det gav ham et urealistisk billede af, hvad det kunne det har ramt ham hårdt (Lærer).
19 REFLEKSION OG DIALOG Hvilke refleksioner giver det anledning til hos jer? Er der nogle opmærksomhedspunkter, som I vil tage med videre i jeres arbejde med Læringslokomotivet?
20 MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 1. De opfølgende aktiviteter (mentorcentre, timer, coach samtaler) ikke er tilstrækkelige.
21 MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 2. Der mangler opbakning fra elevernes lærere og skolernes ledelser
22 OM OPBAKNING FRA ELEVERNES LÆRERE Grunden til, at det [motivationen] er faldet igen, er nok, fordi lærerne er lidt kedelige og gøre det hele på den gamle måde. Vi kan ikke lære på den samme måde som på DrengeAkademiet, og det er lidt hårdt. For eksempel kunne vi godt lide at ligge ned eller stå op, men det må vi jo ikke her i folkeskolen. Lærerne siger, det giver for meget bøvl. Min matematiklærer synes rigtig godt om, at jeg har været med i DrengeAkademiet, men de andre lærere virker lidt ligeglade [ ] I matematik gider man lære mere, fordi man bliver brugt og lyttet til. I dansk får man bare smidt en masse ting i hovedet, som du alligevel ikke forstår. (Elev)
23 MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 3. Den nødvendige forældreopbakning er ikke altid til stede
24
25 MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 4. Eleverne ikke altid har de tilstrækkelige personlige og sociale kompetencer udfordringen afhænger af, hvilken klasse de skal tilbage til
26
27 REFLEKSION OG DIALOG Hvilke refleksioner giver det anledning til hos jer? Er der nogle opmærksomhedspunkter, som I vil tage med videre i jeres arbejde med Læringslokomotivet?
28 HVAD FORTÆLLER FORLØBSSTUDIERNE OM DET OPLEVEDE UDBYTTE HOS ELEVERNE? Elever, forældre og lærere oplever, at eleverne særligt har udviklet deres personlige og sociale kompetencer. Elevernes faglige udvikling på campen kommer ifølge elevernes lærere kun i mindre grad til udtryk i deres faglige præstationer i undervisningen efterfølgende. Der er stor forskel på, om eleverne formår at holde fast i den positive udvikling og de gode vaner fra camp-forløbet.
29 FLERE SPØRGSMÅL??
KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER NOTAT
Til Egmont Fonden og Bikubenfonden Projekt Effektstudium af intensive læringsforløb Dokumenttype Notat Dato Januar 2018 KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER NOTAT FORLØBSSTUDIER NOTAT INDHOLD 1. INDLEDNING 1 1.1
Læs mereDe forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017
De forberedende uddannelsestilbud Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 Ungdomsskolen set i relation til FGU Verdens bedste lovgivning (kan/skal) Målgruppe 14-18 år men egentlig
Læs mereUNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
Læs mereHVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Læs mereNetværk Intensive læringsforløb. Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017
Netværk Intensive læringsforløb Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017 Program for dagen 10.00 Velkomst Frans Ørsted Andersen - Forskning og erfaringsopsamling fra forløb
Læs mere# Fælles møde d. 11. aug. 2017
# Fælles møde d. 11. aug. 2017 VELKOMMEN Velkomst Præsentation af undervisere Hvad er der sket i dag Hvad skal der ske nu FORMÅL Praktisk information At få et overblik over Læringslokomotivet på rekord
Læs mereTurbolæring og intensive læringsforløb historisk og aktuelt
Turbolæring og intensive læringsforløb historisk og aktuelt NCS/DPU temakonference 26. april 2017 DrengeAkademiet Klart på vej Lær for Livet Læringscamp BaseCamp 15 MILIFE Plan T WASP KøbenhavnerAkademiet
Læs mereLæringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger
Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger Læringslokomotivet er intensive læringsforløb i ungdomsskoler for elever, der er i risiko for ikke at
Læs mereDrejebog for KA-forældre-workshops
Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereJammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019
Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019 LÆRINGSCAMP 2019 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereLæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole
LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mere#informationsmøde D. 13. MARTS 2019
#informationsmøde D. 13. MARTS 2019 Aftenens program Velkomst Præsentation Erfaringer fra unge deltagere på tidligere Læringslokomotiv Todeling Informationer og forventningsafstemning til og med forældre
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereElevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mere#informationsmøde D. 11. april 2018
#informationsmøde D. 11. april 2018 Aftenens program Velkomst Præsentation Erfaringer fra unge deltagere fra Læringslokomotivet år I Todeling: Informationer og forventningsafstemning til/med forældre Information
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereKØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE
KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE AMBITIONER Større andel af uddannelsesparate elever Flere elever har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolerne har
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereInterviewguide, skoleleder
Bilag 1 Interviewguides Interviewguide, skoleleder Forskningsspørgsmål Tema 1: Rammesætning Interviewspørgsmål Introduktion: Interviewet vil handle om Understøttende undervisning her på Bavnehøj skole
Læs mereMILIFE & Horsens Ungdomsskole
MILIFE & Horsens Ungdomsskole Hvorfor MILIFE? Rikke Nedergaard Horsens Ungdomsskole april 2016 Missionen med MILIFE er bl.a. i systematiseret form at gøre personlig- og social læring til en integreret
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. OKTOBER 2017 Dagsorden Opfølgning på gennemførsel af Læringslokomotivet lokale oplæg Kapacitetscentre hvorfor og hvordan?
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereTil. Egmont Fonden Bikubenfonden. Dokumenttype. Kvalitativ undersøgelse af Plan T, DrengeAkademiet og KøbenhavnerAkademiet. Dato.
Til Egmont Fonden Bikubenfonden Dokumenttype Kvalitativ undersøgelse af Plan T, DrengeAkademiet og KøbenhavnerAkademiet Dato Februar 2019 INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. TVÆRGÅENDE TEMAER OG TENDENSER 3 3.
Læs mereTilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011
Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 13, MARTS 2018 Dagsorden 1. Velkommen og nyt fra Hanne 2. Opsamling på Epinions evaluering og fokuspunkter fremadrettet
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereMILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015
MILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik MILIFE Camp Horsens Ansvaret for gennemførsel: Horsens Ungdomsskole Tidsperiode: Fire uger i efteråret 2015 (uge 44-47) Målgruppe: Målgruppen
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017 Dagsorden 1. Velkomst v. Ejnar 2. Struktur og tilrettelæggelse af kommende statusmøder forventningsafstemning
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereScience i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv Astra netværksmøde 23 maj 2019 Mindset Talenter ABCmodellen Det summer af science i Ishøj Nære rollemodeller Netværk på tværs Makerspace Fagteam samarbejde
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Fra august 2013 skal alle skoler i Sønderborg Kommune udbyde linjer i udskolingen - det vil sige fra 7. til 9. årgang. På Nørreskov-Skolen
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereEvaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet
Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet systemet viser, at: - - 90% udfordrede sig selv en del eller rigtig mange gange. 87% lærte andre bedre at kende. 87% lærte sig selv bedre at kende. 90%
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereIntroduktion til spørgeskema
Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds
Læs merePositiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet
Pitstop Pitstop er et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb for udvalgte fokuselever i. eller. klasse. Forløbet er bygget op omkring lektioner /ugentligt i 1 uger (i alt lektioner) med
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereVelkommen! Coaching i samtalen
Velkommen! Coaching i samtalen Virkelighed. Vi udelader, generaliserer og forvrænger Filter Landkort. - Værdier - Overbevisninger - Erfaringer - Sanser Følelser. Adfærd. Fysiologi. Frit efter Kommunikation,
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TORSDAG D. 2. MARTS 2017 Dagsorden 1. Velkomst v. Mads 2. Kort status fra de 12 skoler 3. Status fra Hanne 4. Ressourcer/økonomi
Læs mereLektiepolitik på OLF
Lektiepolitik på OLF Som en naturlig del af et skoleliv, indgår lektier også her på OLF. Det skal ikke bare være lektier for lektiernes skyld, men selvfølgelig noget der giver mening, i forhold til det
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereLæring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.
Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med
Læs mereMotivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs merePlan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet
Plan i eget arbejde Plan i eget arbejde Øg din personlige effektivitet Bliv god til planlægning af dit arbejde Du har haft en travl arbejdsdag. Måske har du oven i købet arbejdet over igen. Alligevel føler
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereStamdata: Fødselsdato + år: Adresse: Postnummer og by: Mobil: Elevens Uni-login Skoleoplysninger. Uni-login:
Ansøgningsskema til Læringslokomotivet Skemaet udfyldes og sendes elektronisk vedlagt testresultater og seneste elevplan til ungdomsskolen@slagelse.dk Stamdata: Elevoplysninger Elevens Uni-login oplysninger
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereEvaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mere