Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem
|
|
- Claus Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik for vedvarende energi og energibesparelser. Sikker investering de næste 5 mia. år. Nogle af vores energikilder er ved at være udtømt. Det skaber arbejdspladser. Vi har meget landbrug i Region Sjælland. Der udledes meget C0 2. Der bruges mange penge. Plads til nye idéer. Også bruge skrald til at lave energi. Satsning på vedvarende energi suppleret med optimering af eksisterende energikilder, herunder oplysning til borgerne. Energiselskaber: sats på vindmøller, alternativ energi. At få opført tilstrækkelige energiproducerende vindmøller med videre. Det bliver rarere at være her. Arven til vores børn - fremtidige generationer. Det er borgernært og økonomisk fordelagtigt. Alternativ energiforsyning til bygninger. CO 2-neutral opvarmning af boliger i fremtiden. Stil krav om mere vind- og solenergi. Solenergi bør forefindes i alle boliger. Udvikle alternative varme- og el-løsninger til bygninger. Det skaber engagement i befolkningen. Og det skaber arbejdspladser. Vedrører alle. Kan bruges som løftestang til at skabe bevidsthed hos befolkningen om klimaudfordringen. Vi skal begynde at tænke mere miljøbevidst ved nybyggeri. Teknologiudvikling og arbejdspladsskabelse. Forskning og optimering af energi, de rigtige løsninger i boligmassen til opvarmning og el. Videreudvikling og udbredelse af kendte løsninger og forskning inden for nye alternativer. Vi er bagud med udviklingen. Lovgivning, støtteordninger og bedre information. Målrette afgiftssystemet på energi. Innovation og ny teknologi på byggematerialer med henblik på eksport. Der er meget at vinde ved energirenovering. Hurtig tilbagebetalingstid. Flere arbejdspladser ved øget energirenovering. Udnyttelse af biogas til varme i boliger. Fordi bygninger står for en stor andel af energiforbruget. Det er lavthængende frugter. Det er nemt at tage fat i, det er nemt at opnå resultater. Der er god økonomi i det. Alternativ energi tillader os at bibeholde vores energiforbrug. For at få borgerne til at deltage. Reducere energiforbruget i eksisterende bygninger. Stort energiforbrug mange lavthængende frugter, hurtig effekt, der er god økonomi i det. Sparer ressourcer. Lokalplaner skal være mere fleksible ift. energibesparende foranstaltninger. Borgerne kan mærke det fra dag 1 - det giver afsmittende virkning Regioner og kommuner skal tage ansvar for egne bygninger. Klimaudfordringen og mangel på olie kræver uafhængighed af fossile brændstoffer. En regional selvforsyning vil reducere CO 2 og give sikker forsyning. Uafhængighed af andre lande. Der er begrænsede ressourcer - vi er nødt til at gøre noget. Få borgere og virksomheder til at investere i området og tage de rigtige skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt at prioritere. Det er dyrt på kort sigt, men billigere på længere sigt. I kvalificeret rækkefølge på baggrund af undersøgelser får vi valgt de rigtige løsninger på det rigtige tidspunkt. Vi skal økonomisere med midlerne, sikre at vi "jyde snusfornuftigt" tager de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge, fordi det på den lange bane er billigere/mere hensigtsmæssigt. Resultater fra Region Sjællands borgertopmøde om klima i temaer side 1
2 Tema: Klimavenlige adfærdsændringer Oplysning, information, motivation, borgerinvolvering Der er behov for, at borgerne ændrer adfærd og tænker mere klimavenligt i hverdagen, bl.a. i måden at forbruge på. Man skal være mindre "ligeglad" og udvise samfundssind. Mindre materialisme, vi forbruger for meget. Genanvendelse af ressourcer, forbrug af grønne produkter. Opnå viden og forståelse af hvorfor og hvad man kan gøre. Fokus på at der fx. er et stort skjult energiforbrug i produkterne, herunder som følge af lange transportafstande. Fødevarer og deres klimapåvirkning. Stil samme krav til landbruget som til andre virksomheder og deres produkter. Mindset og adfærd i vedholdende at arbejde med klima og bæredygtighed. At ændre mindsæt og adfærd er den afgørende udfordring og forudsætning for at tage fat. Vi har det ikke stærkt nok endnu. Uden mindsæt og adfærd er det underordnet, hvor vi tager fat! Vi vil ikke have en ballon med varm luft. Privat adfærd: Den Nemme - med få ændringer i daglig adfærd kan vi spare op til 30% af energiforbruget. Det betaler sig at forebygge frem for at brandslukke. Adfærdsændringer er nødvendige hvordan fik vi rygerne til at holde op, kan man lære af det? Klimatænkning hele vejen rundt. Alle i deres hverdag - både borgere og virksomheder skal tænke klima i alle beslutninger. Vi vil alle tjene på det. Vi skaber flere arbejdspladser og vi øger viden i regionen. Sammenhængende politik. Styrkelse af information er forudsætning for udvikling af klimarigtig adfærd. Borgeren skal vide hvad de energirigtige løsninger er. Gør det målbart, nærværende og synligt. Opnå viden og forståelse for hvorfor og hvad man kan gøre. Udbrede til hele regionens befolkning. Indføre klimaundervisning i folkeskolen samt i ungdomsuddannelserne. Børn har en opdragende effekt på voksne. Det vigtige er at skabe incitamenter til holdningsændring. Belønning hvad der er sparet er tjent. Skabe begejstring over at vi kan gøre en forskel. Bruge både pisk og gulerod. Det skal vise det nytter noget. Oplysning skal give motivation, man skal kunne se det hjælper her og nu. Det skal ramme alle borgere uanset interesse. Gør det målbart, så er det meget mere synligt. Som ved landsdækkende indsamlinger - gør det nærværende og synligt. Der skal være en belønning for dem, der viser interesse. Pluk de lavest hængende frugter, der er straks resultater, der er økonomi i det og er derfor motiverende for borgerne. Og det vil skabe arbejdspladser i nærheden af hjemmet Tilskuds- og fradragsordninger, men de skal være afhængige af påvist effekt. Det skal være overskueligt at gå i gang. Små mål til at nå det store. I dag er der ikke enkle løsninger for forbrugeren. Det kan ikke betale sig rent økonomisk for den enkelte. Der er ikke nok bevidsthed blandt borgere om fx. affald og genbrug. Borgerinvolvering. Hvis ikke den almindelige borger er med, sker der ikke noget. Al rigtig forandring kommer nedefra. Resultater fra Region Sjællands borgertopmøde om klima i temaer side 2
3 Tema: Transport og infrastruktur Transport er et område hvor vi rent faktisk kan gøre noget lokalt og regionalt. Vi er den region, der pendler mest. Vi er afhængige af arbejdspladser uden for regionen. Vi har store afstande og et uhensigtsmæssigt trafikbehov. Transportbehovet bliver stadig større. Transport er den største energiforbruger og CO 2-udleder. Kø på vejene. For meget varekørsel. Der svines for meget med transport. Kun én i hver bil. Vi skal reducere den individuelle, energikrævende transport. Mindre transport er tidsbesparende og giver også sundhedsmæssig gevinst mindre luftforurening, støj og trafikdrab, større trafiksikkerhed. Kan bruges som løftestang for at skabe bevidsthed hos befolkningen. Udvikle en CO 2 neutral transportsektor. Know how på området kan eksporteres. Med en bedre infrastruktur vil vi få kortere transporttid og mindre belastning af transportnettet. Skabe bedre sammenhæng i regionen, både i forhold til transport af mennesker, af energi, energirigtig transport. Et nyt transportsystem skal underbygges. Skabe regional sammenhængskraft. Med en bedre infrastruktur vil vi få kortere transporttid og mindre belastning af transportnettet. Lav et bæredygtigt transport og trafiksystem. Gør det nemt at være pendler, stationsparkering og busser i nødspor. Udbygning af tværgående trafik. Brug skibstrafik til erhvervstransport, i stedet for lastbiler. Lasbiler væk fra vejene. Mere gods også på skinner. Men tankskibs-transporten er storforbruger af energi og stor udleder af CO 2. Vi har mange jernbaner, modernisér disse. Det er både til transport af varer og mennesker. Offentlig transport er for dyr og får dårlig. Skal udvikles. Det rammer alle i Region Sjælland pga. manglende kollektiv trafik. Hvorfor bliver det kun dyrere og dyrere at benytte tog og bus? Mindre privatbilisme - og mere kollektiv transport. Investér i effektiv kollektiv transport. Mere kollektiv trafik for at nedbringe mængden af CO 2 udslip. Busser og tog skal køre på alternative, CO 2 venlige drivmidler. Mindre tidsspilde ved kortere transporttid. Politikerne skal tage os alvorligt. Kollektiv trafik skal være tiltrækkende. Gratis offentlig transport. Flytte borgere fra bil til offentlig transport. Omlægning af den kollektive trafik. Mere kollektiv trafik giver mulighed for at bosætte sig i yderområder samt mulighed for arbejdspladser. Opdrage folk til at bruge offentlig transport. Kortlægning af borgernes trækruter, dvs. kørselsbehov. Etablere et busspor på motorvejene, særskilte busbaner, eller togspor. CO 2-neutral transport i region og i kommuner og i trafikselskaber. Byudviklingen i regionen passer ikke til udbygningen af transportnettet. Udvikle gode og attraktive stationsnære områder, giver bedre mulighed for at bruge den kollektive transport. Arbejde og bolig kan hænge tættere sammen. Stor pendling giver et uhensigtsmæssigt transportbehov. Udvikle regionale arbejdspladser, så folk bliver i regionen. Dilemmaer: land/by, livsform, adfærd, struktur. I fremtiden flere hjemmearbejdspladser. Satellitkontorer med arbejdsfællesskab. El-biler i det offentlige - test, afprøvning, synliggørelse. Elbil til motorvejen - fælles bus uden stop før den når endestationen. Resultater fra Region Sjællands borgertopmøde om klima i temaer side 3
4 Tema: Udvikling af klimateknologi Teknologisk udvikling er forudsætning for at tackle klimaudfordringen. Og den skaber arbejdspladser. Skabe vilkår der gør det attraktivt at være i Region Sjælland, gode vilkår for udvikling indenfor byggeri og landbrug, fx biogas. Det er på dette område, vi vinder mest på lang sigt. Særlig relevant for landbruget. Man kan anvende forskellige affaldsstoffer. Målrettede investeringer i bæredygtig energi forskning, borgernært, økonomisk fordelagtigt. At gøre energieffektive og klimavenlige teknologier kendte og tilgængelige. Hvis teknologien bliver økonomisk attraktiv kan den også udbredes til fattigere lande. Teknologierne skal være økonomisk rentable. Udvikle alternativ varme- og el-løsninger til bygninger. Det er let at gå til, det skaber et engagement i befolkningen, det skaber arbejdspladser. Udvikle ny teknologi affaldsgenvinding. Møller i nedløbsrør. Bølgekraft. Klimaprodukter af høj kvalitet. Skabe produkter af affaldsprodukter fra industrien. Fremme af energieffektive og klimavenlige teknologier. Udfordringen er at give borgere og virksomheder, herunder landbrug, kendskab til nye teknologier, så de bliver brugt. Vigtigt at gøre teknologierne tilgængelige. For at de kan blive anvendt i praksis af regionens borgere og virksomheder. Behov for nye teknologier - bl.a. kollektive transportsystemer og ift. byggeri. Fokus på eksisterende byggeri (ikke kun på nybyggeri) Arbejdskraften skal uddannes inden for cleantech området for at tilgodese nye virksomheder inden for sektoren i regionen. Innovative løsninger. At udvikle innovative løsninger indenfor energiforbrug og transport og skabe arbejdspladser. Innovation er et varm-luftsord, men som eksempel kan nævnes et bus-spor på motorvejene eller udvikling af et dansk energi-lager-net. Fordi vores energi - og transportforbrug tilsammen udleder langt det meste CO 2. Fordi Danmark er i en økonomisk krise som vi også må tage alvorligt. Erhvervsudvikling med miljø- og energifremmende virksomheder. Der skal skabes rum for erhverv, der har fokus på energibesparende teknologier. Gode erhvervsmuligheder i nye teknologier, fx elbiler så de bliver mere attraktive. Mere offentlig-privat samarbejde, fx om fjernvarme. Etablere en strømturbine i bunden af Øresund (i den dybe sejlrende), da der jo næsten altid her er meget strøm. Tilbyd regionen som testområde for klimavenlige idéer. De store bilfirmaer kunne prøve små elbusser over tid de kan få en rute hver. Lav testområder i regionen med videnscenter, innovation, udvikling og forskning + fusionsenergi-anlæg. Få gang i havvindmøller køb Vestas gamle fabrik og byg selv. Resultater fra Region Sjællands borgertopmøde om klima i temaer side 4
5 Tema: Det offentliges rolle Motivere borgere til at gøre en indsats for at vende udviklingen. Det offentlige skal vise vejen og gå foran. Det er vigtigt at udbrede viden til hele regionens befolkning. Det betaler sig at forebygge frem for at brandslukke. Det virker på flest mulige. Politikerne skal gå foran med forandringer og være gode eksempler for befolkningen med energivenlige love og indsatser. Gå foran med rollemodel-projekter bl.a. i offentlige bygninger. Fx energibesparelser i offentlige bygninger det er et område, der batter meget. Hvis regionen gør noget, så vil borgerne også være med, det smitter. Skal være forbillede og det gode eksempel. Det kommende supersygehus i Køge skal bygges energivenligt, et nul-energi sygehus. CO 2-neutral energiforbrug i regionens og kommunernes egen transport og trafikselskaber og bygninger. Tage ansvar for egen transport og bygninger. Det offentlige skal gå forrest, bl.a. ved at stille krav til dem, det offentlige køber ydelser af, fx trafikselskaber. Ved at sætte krav til sig selv skaber det forbedringer generelt i samfundet og producenter retter ind. Regionens indsats skal være mere synlig. Der skal fx være klimaambassadører, der kan fortælle om regionens initiativer på energiområdet. Mere fokus på synlige resultater i det hele taget. Oplys hvordan og hvornår klimamålene er nået! Regional kampagne med oplysning om regionens CO 2 forbrug. Det offentlige skal have en mere aktiv rolle, bl.a. gennem fleksible love, regler, lokalplaner m.m. Skal være samlingspunkt for informationer. De skal være det koordinerende led ift viden, kompetencer og erfaringer og overblik. Skal være det gode eksempel. Skal være et forbillede. Regionen kan med fordel sætte rammer og facilitere en proces, hvor virksomheder og det offentlige mødes og diskuterer løsninger og finder ud af hvem der skal udføre dem. Det offentlige skal være medspillere i forhold til borgerne - skal lytte og inddrage borgerne. Motivere borgerne til at handle bæredygtigt. Motivere borgere til at gøre en indsats for at vende udviklingen. At få engageret folk. Forståelse af fælles ansvar, vigtigheden af at trække samme vej, forstå og acceptere forandringer og nye regler. Lave fleksible love og regler og lokalplaner med plads til energisparende foranstaltninger. Der er for mange restriktioner for energirigtige huse. Skabe incitamenter til holdningsændringer. Understøtte klimaudviklingsprojekter, der popper op hos borgerne konkurrence om den bedste idé. Og lav en bæredygtighedspris som belønner og fremhæver særlige og inspirerende bæredygtige tiltag hos borgere. Konkurrence mellem byområder. Resultater fra Region Sjællands borgertopmøde om klima i temaer side 5
Borgernes KlimaKatalog. Borgeres bud på hvordan vi styrker klimaindsatsen i Region Sjælland
Borgernes KlimaKatalog Borgeres bud på hvordan vi styrker klimaindsatsen i Region Sjælland Resultaterne fra Region Sjællands borgertopmøde om klima, 30. oktober 2010 Region Sjælland: Borgertopmøde om klima
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePolitikernes Klima-Dokument
Politikernes Klima-Dokument - politikernes kvittering til borgerne Opsamling på politikermøde om klima mandag den 22. november 2010 i Regionshuset i Sorø - som opfølgning på Region Sjællands borgertopmøde
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereGør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.
Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)
2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereKonstruktørdagen i Horsens
Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereSig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret
Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEnergieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereSådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet
Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereMen jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.
Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs merebæredygtig g erhvervspolitik
Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereGlobale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald
Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereVelkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereDanmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.
rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i
Læs mereMøde med Klimaforum Assens Kommune
Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden
Læs mereEnergirenovering fra et beboerpespektiv. Workshop den 5. november 2018, Høje-Taaastrup Ved Freja Bach Kristensen, Smith Innovation
Energirenovering fra et beboerpespektiv Workshop den 5. november 2018, Høje-Taaastrup Ved Freja Bach Kristensen, Smith Innovation Energirenovering på papiret vs. i virkeligheden På papiret - Økonomiske
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereKLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING
FRA KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING Roskilde Kommunes forvaltning har på baggrund af klimapolitikken og baggrundsnotatet "Roskilde Kommunes klimapolitik - ", vedtaget sept. 2010, udarbejdet en. Nedenfor
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereHvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv
Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereKommunen som facilitator for erhvervsudvikling
Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereVil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien?
Vil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien? Om at søge støtte til projekter inden for grøn økonomi fra EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereHoldningspapir om radikal energipolitik
Holdningspapir om radikal energipolitik e energisystemer som dansk styrkeposition 1 Danmark forrest Holdningspapiret om radikal energipolitik er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 0.1.017 Med
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereE-mobilitet Køreplan 2020
E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mere