OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild. 2.kvartal 2013

Transkript

1 OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild 2.kvartal 2013

2 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Beskæftigelsesministeriets mål 1 - Uddannelsesgrad...3 Beskæftigelsesministerens mål 2 Tilgang til førtidspension...7 Beskæftigelsesministerens mål 3 - Langtidsledighed...13 Beskæftigelsesministerens mål 4 - Virksomhedskontakten...18 Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...25 Opfølgningsrapporten indeholder resultater af jobcenterets indsats i forhold til ministerens mål. Desuden gives afslutningsvist et overblik over jobcenterets målgrupper. Det er forsøgt at tilpasse opfølgningsrapporten, så rapporten har fokus på særlige udfordringer i det enkelte jobcenter. Opfølgningsrapporten er stadig baseret på et fast standardiseret datagrundlag, men figurerne og tabellerne er blevet analyseret og de mest illustrative er blevet udvalgt. Hvis der er særlige udfordringer i jobcenteret er det standardiserede materiale blevet suppleret med uddybende datamateriale for at belyse udfordringerne på bedste vis. Opfølgningsrapporten er udelukkende baseret på data fra Opfølgningsrapporterne udarbejdes til hvert enkelt jobcenter umiddelbart inden opfølgningsmødet. På den måde sikres, at det er de mest opdaterede tal, der danner grundlag for dialogen med jobcentrene. Hvert afsnit indledes med en opsamling af resultaterne i afsnittet. God læselyst. 2

3 Beskæftigelsesministeriets mål 1 - Uddannelsesgrad 1 Flere unge skal have en uddannelse Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedrørende mål 1: I perioden januar-april 2013 var der 31 unge dagpengemodtagere og 154 kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Rebild. Der har samlet set været et fald i antal unge, som modtager offentlig forsørgelse, på 7,3 %. Der har dog været en stigning i antal jobklare og indsatsklare unge kontanthjælpsmodtagere. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Uddannelsesgraderne for og 2013 kan ikke sammenlignes. Men det politiske fokus i ungemålet er tydeligt: Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge uden en kompetencegivende uddannelse til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vi vil derfor gerne drøfte jeres strategi og indsats for at få de unge i gang med en uddannelse samt udviklingen i gruppen af unge på offentlig forsørgelse: Hvad er jeres strategi og indsats i forhold til unge, der er hhv. uddannelsesparate og ikke uddannelsesparate? Hvad er jeres strategi og indsats i forhold til at fastholde de unge på uddannelsen? Hvem samarbejder I med om denne indsats internt og eksternt? Hvordan vurderer I udviklingen i antal unge, der modtager offentlig forsørgelse? Hvilke udfordringer og hvilke muligheder er der? Har I gjort jer nogle overvejelser ifht. visitationssamtalerne med de unge allerede en uge efter de har henvendt sig? 1 Målingen opgør andel af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. Målingerne opgøres som år-til-dato -målinger. Unge årige indgår fra den første uge, hvor de modtager a-dagpenge eller kontanthjælp frem til årets slutning. Fra og med januar i det efterfølgende år starter opgørelsen forfra. Dvs. at personer, som fx. Indgik i, først vil indgå i målingen i 2013 igen fra det øjeblik, at personen på ny modtager a-dagpenge eller kontanthjælp (uden en fritagelsesregistrering for aktive tilbud), fortsat er under 30 år og ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 3

4 I deltager i projektet Brobygning til uddannelse og har indgået aftale med Tech College om, at jobcentret leverer unge. o Hvordan oplever I udbyttet af at være med i projektet? o Hvordan er visitationen til projektet (motivering af de unge, fleksibilitet mv.)? o Hvilke erfaringer har I med samarbejdet med uddannelsesinstitutionen om projektet? Opsamling på drøftelserne: Rebilds ungestrategi fortsættes med indførelsen af kontanthjælpsreformen. Her er der et tæt samarbejde mellem sagsbehandleren og UU. Der er én gennemgående person, som følger den unge, har overblikket, og har fokus på, hvad der giver mening for den unge. De årige, som ikke er kommet i gang eller som falder fra, tænkes også ind i jobcentrets ungestrategi. Der bliver én indgang for de unge, som tilknyttes ungeenheden på Østre Alle. Ungeenheden omfatter alle unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden en kompetencegivende uddannelse. Alle unge skal henvende sig her allerede den første dag, og samtalen rykkes frem til første-dagen. De overvejer nye tilbud til målgruppen. Deres erfaring er, at det er let at få de unge til starte på en uddannelse, men det er langt vanskeligere at få dem til at afslutte uddannelsen. De vil derfor arbejde videre med uddannelsesgaranti tanken, som får den betydning, at der straks tages hånd om den unge, hvis vedkommende falder ud af en uddannelse. Alle unge, hvor det er relevant, testes for ordblindhed mv. og hvis der er brug for det, får de kurser. De samarbejder med Mariagerfjord og Vesthimmerland om dette, og de har aftalt med VUC, at de skal give et bud på, hvordan denne opkvalificering kan sættes sammen på en anden måde, som i højere grad taler til de unge. Med hensyn til revisiteringen af de unge i 4. kvartal 2013 har de allerede lagt en linje. Målet er at revisiteringen skal være på plads i løbet af oktober, så de unge tidligt er varslede om hvilken ydelse, de kan forvente. Det vil også give de unge anledning til i god tid i forhold til skolestart først i det nye år - at orientere sig mod uddannelse. Der er ganske vist et fald i antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, men jobcentret er også opmærksomme på at der løbende er stort flow ind i systemet. Derfor er faldet ikke så stort, som de kunne ønske sig. De tænker, at reformen og andre indsatser vil dæmme op for tilgangen. Indtil videre har de kun visiteret et par stykker til projektet Brobygning til uddannelse. Årsagen er, at det har vist sig, at de unge, Rebild har i målgruppen, er for svage. Dertil kommer, at de unge oplever, at der er langt til Aalborg. Derimod er det deres oplevelse, at EU-projektet Ungeindsats Himmerland kører rigtig godt. De planlægger at tage en snak med Tech Colleges om, hvordan dette samarbejde kan optimeres, og om der skal arbejdes med lidt andre modeller. 4

5 1. Udvikling i uddannelsesgraden Udviklingen i uddannelsesgraden. Jan-jan - jan-apr Rebild Uddannelsesgrad Kilde: w w w.jobindsats.dk 0 Jan-jan Jan-feb Jan-mar Jan-apr Jan-maj Jan-jun Jan-jul Jan-aug Jan-sep Jan-okt Jan-nov Jan-dec ,8 6,2 7,4 8 8,8 9 8,9 10,2 11,9 13,9 15,4 16,3 10,6 11,9 11,9 13,2 13,8 14, ,2 17, , ,4 7,9 8,9 9,4 Mål BP ,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 19,4 Tabel: Antal ydelsesmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Jan-apr 12 Jan-maj 12 Jan-jun 12 Jan-jul 12 Jan-aug 12 Jan-sep 12 Jan-okt 12 Jan-nov 12 Jan-dec 12 Jan-Jan 13 Jan-feb 13 Jan-mar 13 Jan-apr 13 A-dagpenge Kontanthjælp Hvorfor falder uddannelsesgraden fra til 2013? Målingen er den 28. juni 2013 blevet opdateret med uddannelsesdata fra Danmarks Statistik. Opdateringen påvirker opgørelserne for, hvor uddannelsesgraderne generelt er steget, og der er sket mindre ændringer i tallene for Opdateringen med Danmarks Statistiks data sker kun én gang om året. Indtil Danmarks Statistiks data er opgjort anvendes uddannelsesdata fra Uni-C. Opdateringen med data fra Danmarks Statistik medfører som hovedregel, at antal personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falder. Derfor stiger uddannelsesgraden sammenlignet med den opgørelse, som bygger på data fra Uni-C. Faldet i antal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er væsentlig større for dagpengemodtagerne end for kontanthjælpsmodtagerne. Uddannelsesgraden for 2013 er ikke opdateret med Danmarks Statistiks uddannelsesdata. Det sker først næste år. Tallene viser derfor også et fald i uddannelsesgraden i 2013 sammenlignet med. Figuren og tabellen viser: Figuren viser uddannelsesgraden for unge under 30 år, der modtager kontanthjælp eller dagpenge i Rebild Kommune i 2011, og Desuden ses målet for uddannelsesgraden som fastsat i jobcenterets beskæftigelsesplan for I perioden januar-april 2013 var der 31 unge dagpengemodtagere og 154 kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Rebild. 5

6 2. Unge modtagere af offentlige forsørgelsesydelser Oversigt over unge på offentlige forsørgelsesydelser - Rebild Jun Jun 2013 Udvikling Nordjylland Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Udvikling Antal Fuldtidspersoner Pct. Udvikling fuldtidspersoner Pct. A-dagpenge ,4% -8,3% Kontanthjælp i alt ,6% 2,4% Kontanthjælp match ,1% -7,8% Kontanthjælp match ,3% 12,2% Kontanthjælp match ,8% -9,6% Kontanthjælp Øvrige.. 0 0,0% -36,2% Revalidering ,0% -10,3% Forrevalidering ,0% -3,6% Sygedagpenge ,8% -18,8% Ledighedsydelse ,7% 4,3% Fleksjob ,3% 3,4% Førtidspension ,3% 6,3% I alt ,3% -2,0% ANM: Underpunkterne til kontanthjælp summer ikke op til "kontanthjælp i alt". Tabellen viser: I juni 2013 modtog 369 unge under 30 år en forsørgelsesydelse i Rebild. Det samlede antal unge, der modtager en forsørgelsesydelse, er faldet med 7,3 % på et år. I Nordjylland har der i samme periode været et fald på 2,0 %. Der har været en stigning i antal jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Der har særlig været et fald i antal unge dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og unge modtagere af førtidspension. 6

7 Beskæftigelsesministerens mål 2 Tilgang til førtidspension 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Der er et stort behov for, at kommunerne og jobcentrene gør en indsats for at få udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdsmæssig erfaringer og personer med nedsat arbejdsevne. Det er helt centralt, at kommunerne har fokus på den forebyggende indsats og sikrer at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedrørende mål 2: I juli var tilgangen til førtidspension på 42 personer. Jobcentrets mål er en tilgang på 29 personer i december Tilgangen er faldet med 46 % hen over det seneste år. 4,4 % af befolkningen i Rebild modtager førtidspension. Det er den laveste andel i klyngen. Der har været en stigning i antal kontanthjælpsforløb med en varighed på over et år i matchgruppe 2. Stigningen berører dog ikke personer under 40 år. For de ørige ydelser, som er fødekæde til førtidspensionsordningen, har der været et fald. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Der har været en stigning i antal kontanthjælpsforløb med en varighed på over et år i matchgruppe 1. Er jobcentret opmærksom på denne stigning, og hvilke overvejelser gør I jer i denne sammenhæng? Hvad er status for implementeringen af førtidspensionsreformen, herunder implementeringen af rehabiliteringsteamet og ressourceforløb i den daglige sagsgang? Opsamling på drøftelserne: Arbejdet med hensyn til rehabiliteringsteam mv. kører godt. Teamet har beslutningskompetence, og det betyder, at der ikke er så meget procestid. Den ledige deltager på teammødet med undtagelse af 5 minutter, som teamet har sammen. Deres erfaringer med at inddrage den ledige er gode, og det er også deres vurdering, at processen bidrager til, at den ledige bliver mere afklaret på sine muligheder. De har et godt samarbejde med social og sundhed. 2 Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. En tilgang til førtidspension indgår således i 12 på hinanden følgende månedsopgørelser. Et eksempel: En person får tildelt førtidspension i maj Personens tilgang til førtidspension vil indgå i månedsopgørelserne fra maj 2011 (som dækker perioden juni maj 2011) til og med april (som dækker perioden maj april ). 7

8 De har tilkendt 5-6 ressourceforløb. De mener ikke at det lave antal er et problem, fordi de i stedet for bevilger fleksjob, hvor der er en langt større fleksibilitet. De bevilger fleksjob ned til 4 timer med mulighed for at øge timetallet. De kan registrere, at der er sket en mentalitetsændring, og at det er gået rigtig stærkt. Mange af disse sager starter ikke længere med førtidspension som dagsordenen, men i stedet er der fokus på de andre muligheder. 8

9 1. Tilgang til førtidspension Udviklingen i tilgangen til førtidspension sammenholdt med målet i Beskæftigelsesplan Juli - juli Rebild Tilgang Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Rebild Mål BP Kilde: w w w.jobindsats.dk Tabel: Tilgangen til førtidspension fordelt på alder Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Under 40 år Over 40 år Figuren og tabellen viser: Af Beskæftigelsesplan 2013 fremgår, at tilgangen til førtidspension skal begrænses 29 personer i december I juli 2013 lå tilgangen til førtidspensionsordningen på 42 personer. Tilgangen til de permanente ydelser har været faldende i det seneste år. Fra 78 personer i juli til 42 personer i juli Faldet i tilgangen tager for alvor fart med førtidspensionsreformens ikrafttræden i januar I juli 2013 og i de forudgående 11 måneder var der 6 personer under 40 år, som overgik til førtidspension, og 36 personer over 40 år. 9

10 2. Tilgangen til førtidspension over og under 40 år Udvikling i tilgangen til førtidspension. Juli - juli % 20% 10% 0% Udvikling -10% -20% -30% -40% -50% -60% -70% I alt -46% -28% -34% -42% -18% 1% 0% -53% -28% -29% -27% -29% Under 40 år -14% -32% -40% 0% -9% 4% 20% -61% 3% -39% -22% -30% Over 40 år -49% -26% -31% -61% -22% 0% -6% -49% -38% -26% -29% -29% Kilde: w w w.jobindsats.dk Rebild Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg NJ DK Udvikling i tilgang til førtidspension over og under 40 år. Juli - juli 2013 Rebild Hjørring Ikast- Brande Mariagerfjord Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønderborg NJ DK I alt Under 40 år Over 40 år Figuren viser: Med førtidspensionsreformens ikrafttræden fra 1. januar 2013 er muligheden for tilkendelse af førtidspension til personer under 40 år blevet begrænset. Figuren viser, at der er sket et samlet fald i tilgangen til førtidspension i Rebild på 46 %. Tilgangen er faldet med 14 % for personer under 40 år, og for personer over 40 år er faldet 49 %. I Nordjylland er der et samlet fald på 27 %. Her er tilgangen til ordningen faldet med 22 % for personer under 40 år og 29 % for personer over 40 år. I klyngen spænder udviklingen fra et samlet fald i tilgangen på 53 % i Struer til en stigning på 1% i Silkeborg. 10

11 3. Andel af befolkningen på førtidspension og ændring i tilgang Fuldtidspersoner på førtidspension i pct. af befolkningen (16-66 år), jul 2013 og ændring i tilgang i pct. jul - jul ,0 10,0 Odsherred Bestand, pct. af befolkning, jul ,0 6,0 4,0 Struer Rebild Mariagerfjord Sønderborg Gnst. Af klynge Ikast-Brande NJ Hjørring Syddjurs DK Skive Silkeborg 2,0 0,0-60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% Tilgang, ændring i pct. jul - jul 2013 Figuren viser andel fuldtidspersoner i befolkningen, der modtager førtidspension sammenholdt med ændringen i tilgangen målt i pct. for samtlige jobcentre i klyngen, Nordjylland og Danmark Figuren viser: I Rebild modtager 4,4 % af befolkningen førtidspension. Det er den laveste andel i klyngen, og andelen ligger væsentligt under andelen i Nordjylland. Tilgangen til førtidspension er nedbragt med 46 %. Det er den næstlaveste tilgang i klyngen. 11

12 4. Udvikling i kontanthjælps-, ledighedsydelses- og sygedagpengeforløb med en varighed på over 1 år Udvikling i kontanthjælpsforløb match 2 og 3, samt under 40 år, ledighedsydelses- samt sygedagpengeforløb med varighed over 1 år. Maj - maj Fuldtidspersoner Maj Jun Jul Aug Sep Okt Kontanthjælp match Heraf konthj. m 2 u Kontanthjælp match Heraf konthj. m 3 u Sygedagpenge Ledighedsydelse Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Figuren viser: De ydelsesgrupper, der er de største fødekæder til førtidspensionsordningen, er kontanthjælpsforløb i match 2 og 3 med en varighed på over 1 år, ledighedsydelsesforløb med en varighed på over 1 år og sygedagpengeforløb med en varighed på over 1 år. I maj 2013 var der 121 kontanthjælpsforløb med en varighed på over 1 år i matchgruppe 2, heraf var 77 forløb borgere under 40 år. Samlet set har der været en stigning på 11 %. For de unge har der været et lille fald. I maj 2013 var der 46 kontanthjælpsforløb i matchgruppe 3 med en varighed på mere end 1 år, heraf var 17 forløb borgere under 40 år. Der har været et fald i antal forløb i matchgruppe 3. I april 2013 var der 40 sygedagpengeforløb med en varighed på over 1 år. Her har der været et fald på 20 % siden maj. I maj 2013 var der 23 ledighedsydelsesforløb med en varighed på over 1 år. Antallet af langvarige ledighedsydelsesforløb er faldet 23 % på et år. 12

13 Beskæftigelsesministerens mål 3 - Langtidsledighed 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er vigtigt, at kommunerne og jobcentrene har fokus på, at gøre en ekstra aktiv indsats over for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt, at jobcentrene gør en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Det er vigtigt, at jobcentrene i indsatsen har fokus på at bruge de redskaber over for de ledige, der kan hjælper dem i arbejde og hvis uddannelse og opkvalificering er vejen til job, bør jobcentrene have fokus på dette redskab, ligesom jobcentrene skal være i løbende og tæt dialog med virksomhederne om indsatsen for de langtidsledige. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedrørende mål 3: I juli 2013 var der 112 langtidsledige personer i Rebild. Målet for 2013 er, at antallet skal reduceres til 135 langtidsledige i december Antal langtidsledige er samlet set faldet med 33 %. Der har været et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere, mens der har været en stigning i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. 19,8 % af de bruttoledige i Rebild er langtidsledige. Det er den næstlaveste andel i klyngen. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Der er sket et stort fald i langtidsledigheden i kommunen. Har I et bud på hvor mange langtidsledige, der er kommet i job? Har jobcenteret et bud på, hvor mange dagpengemodtagere, der pt. er faldet ud af dagpengesystemet og hvor mange der er på vej til at falde ud? Hvad er jeres strategi for at forhindre, at dagpengemodtagere falder ud af dagpengesystemet? Hvilken strategi har I for at modvirke, at kontanthjælpsmodtagerne bliver langtidsledige? Opsamling på drøftelserne: Strategien i forhold til at modvirke langtidsledighed blandt dagpengemodtagere er at aktivere tidligere og mere end det loven foreskriver. Og de har fokus på virksomhedsrettet aktivering. De ledige skal selv være aktive for at finde praktikpladser. De bevilger kun 3 måneders private og offentlige løntilskudsforløb. Der er tæt opfølgning. Undtagelsesvis forlænger de et forløb, 3 Målingen opgør antal personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Langtidsledigheden er opgjort ekskl. perioder, hvor dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 13

14 hvis der er faglige eller sociale argumenter for det, eller hvis der er aftale om ordinære timer efterfølgende. Strategien for kontanthjælpsmodtagerne er i det store og hele den samme. Men det kan overvejes, om der kan lægges lidt mere uddannelse ind i forløbene til kontanthjælpsmodtagerne. Generelt i forhold til indsatsen for de ledige er det deres holdning, at ansvaret skal tilbage til borgeren. De har et godt samarbejde med det politiske system, hvor man også tænker i at investere. 14

15 1. Langtidsledighed Udviklingen i langtidsledighed og målet i Beskæftigelsesplan Juni - juni Rebild Fuldtidspersoner Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Rebild Mål BP Figuren viser: Af Beskæftigelsesplanen for 2013 fremgår, at langtidsledigheden skal nedbringes til 135 personer i december I juni 2013 var der 112 langtidsledige personer. Antal langtidsledige er faldet kontinuerligt siden november. 15

16 2. Udviklingen i langtidsledighed Udvikling i antal langtidsledige personer i pct. Juni - Juni % 200% 150% Udvikling i pct. 100% 50% 0% -50% -100% Langtidsledige i alt -33% -33% -26% -17% -19% -6% -33% -25% -19% -10% -23% -12% A-dagpenge -55% -57% -48% -28% -53% -35% -48% -50% -42% -45% -47% -42% Kontanthjælp (jobklar) 207% 151% 96% 49% 78% 164% 94% 117% 145% 87% 132% 106% Rebild Hjørring Ikast- Brande Mariagerfjord Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønder-borg NJ DK Tabel: Udvikling i antal langtidsledige juni -juni 2013 Udvikling i antal langtidsledige fuldtidspersoner. Faktiske tal. Juni - juni 2013 Rebild Hjørring Ikast- Mariagerfjorborg Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønder- Brande NJ DK Langtidsledige i alt A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Figuren og tabellen viser, at: Samlet set har der været et fald i antal langtidsledige på 55 personer fra juni til juni 2013 svarende til et fald på 33 %. Sammen med Hjørring og Skive har Rebild haft det største fald. Der er i det sidste halve år sket et flow af langtidsledige fra dagpenge til kontanthjælp. De dagpengemodtagere, der er gået i gang med en uddannelse og som nu modtager uddannelsesydelse figurerer i målingen som kontanthjælpsmodtagere. Dertil komme de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet, og som nu modtager kontanthjælp. Det vil sige, at stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere kan hænge sammen med udfald af dagpengesystemet. 16

17 3. Andel langtidsledige Langtidslediges andel af bruttoledige personer. Juni Andel Rebild I alt 19,8 25,3 24,1 20,6 30,5 30,8 19,2 25,4 28,4 29,7 25,3 29,3 Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg NJ DK Figuren viser, at: I juni 2013 udgjorde langtidsledige 19,8 % af de bruttoledige i Rebild. I klyngen spænder andelen fra 19,2 % i Skive Kommune til 30,8% i Silkeborg Kommune. I Nordjylland udgør de langtidsledige 25,3% af de bruttoledige, mens andelen på landsplan er 29,3 %. 17

18 Beskæftigelsesministerens mål 4 - Virksomhedskontakten En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, at de har tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked, herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Det er centralt, at jobcentrene kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcenterets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Der er ikke fastlagt et landsdækkende mål for samarbejdet med virksomhederne i 2013, men jobcentret skal fastlægge lokale mål. Rebild Kommunes mål fremgår af nedenstående boks: Antallet af nye aktive virksomhedskontakter udvides med 50 virksomheder ved udgangen af For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende strategier: Udarbejdelse af strategi for virksomhedskontakt Registrering af fremtidig kompetenceefterspørgsel Oprettelse af flere virksomhedscentre primært inden for de sorte fag, kontor og lager Alle virksomheder med mere end 5 ansatte skal være kontaktet af en virksomhedskonsulent fra jobcenteret Der skal gennemføres seminarer i 2013 med fokus på virksomhedsrettede aktiviteter. Aktiviteterne skal gennemføres i samarbejde med erhvervskontoret og LBR Aktivt brug af registrering af virksomhedskontakter Udbrede jobrotation i den private sektor primært inden for fremstilling og industri samt i de mindre virksomheder Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedrørende mål 4: Fra juni til juni 2013 er antal fuldtidsbeskæftigede faldet med 79 personer. Hen over det seneste år er antal bruttoledige faldet med 17 %. Der har været et fald i antal fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettet aktivering på 16 % fra maj til maj Der har kun været en stigning i antal fuldtidsaktiverede i privat virksomhedspraktik. I april var der 31 stillinger opslået i Jobnet. I juli 2013 var antallet steget til 47 stillinger. 18

19 Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Hvordan går det med at opfylde målene fra beskæftigelsesplan 2013 for den virksomhedsrettede indsats? Hvad er årsagen til, at antallet af fuldtidsaktiverede falder fra juni til juni 2013? Er det en bevidst strategi? Med mål 4 er der nu et langt større fokus på samarbejdet med virksomhederne både i forhold til ordinære job og virksomhedsrettet aktivering. Har I en strategi for det virksomhedsvendte arbejde i forhold til at levere god service til virksomhederne, øge kendskabet til behovet for arbejdskraft nu og i fremtiden og i forhold til en aktiverings- og uddannelsesindsats, som i højere grad målrettes virksomhedernes behov? Arbejder I med at synliggøre mulighederne i jobnet.dk for virksomhederne, og hvordan servicerer I virksomhederne i forhold til jobnet.dk? Opsamling på drøftelserne: De er i færd med at udarbejde en strategi for samarbejdet med virksomhederne. Strategien sættes på dagsordenen på det næste opfølgningsmøde. Faldet i aktiveringsprocenten skyldes, at der ikke bevilges så mange og lange løntilskudsforløb. Derimod har de igangsat meget jobrotation. 19

20 1. Virksomhedskontakten Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere bosat i Rebild samt antal bruttoledige personer. Juni - juni 2013 Fuldtidsbeskæftigede Bruttoledige 0 Jun Jul Aug Sep Okt Fuldtidsbeskæftigede Bruttoledige Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun Figuren viser: Fra juni til juni 2013 er antallet af fuldtidsbeskæftigede i Rebild faldet fra til personer, et fald på 79 fuldtidsbeskæftigede. Det skal her bemærkes, at beskæftigelsestallene for 2.kvartal 2013 er påvirket af lockouten på lærerområdet, det vil sige, at beskæftigelsen er holdt kunstigt nede som følge af lockouten 4. Antallet af bruttoledige er i samme periode faldet fra 682 til 565, svarende til et fald på 17 %. Antallet af bruttoledige var lavest i juli i med 479 personer. 4 Beskæftigelsen den offentlige sektor fald med fuldtidsbeskæftigede som følge af lærerlockouten i april Beskæftigelsen vendte tilbage i maj måned, men faldet i april betyder, at beskæftigelsen for hele 2. kvartal 2013 reduceres. Samtidig betyder det, at der vil komme en stigning i beskæftigelsen i 3. kvartal (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 23. august 2013) 20

21 2. Fuldtidsaktiverede Udviklingen i antal fuldtidsaktiverede (alle ydelser) i virksomhedsrettet aktivering i Rebild. Maj - maj Fuldtidsaktiverede Maj Jun Jul Aug Sep Offentlig virksomhedspraktik Privat virksomhedspraktik Offentlig ansættelse med løntilskud Privat ansættelse med løntilskud Okt Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Figuren viser antallet af fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettet aktivering for samtlige ydelsesgrupper i jobcenteret. Figuren viser: Antal aktiverede i virksomhedsrettet aktivering er faldet fra 238 fuldtidsaktiverede i maj til 200 fuldtidsaktiverede i maj 2013, et fald på 38 personer, svarende til et fald på 16 %. Fuldtidsaktiverede i offentlig virksomhedspraktik er faldet med 37 %, faldet i offentligt løntilskud er på 35 %, og faldet i privat løntilskud er på 34 %. Derimod har der været en stigning på 11 % i antal fuldtidsaktiverede i privat virksomhedspraktik. 21

22 3. Samarbejde med virksomheder om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere 70,0 Andelen af virksomheder med virksomhedsrettet aktivering i Rebild fordelt på brancher (a-dagpenge- og kontanthjælpsmodt.). April ,0 50,0 Andel 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Branche i alt Landb., skovb.og fisk. Råstofindv. Industri Energifors. Vandfors. og ren. Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og rest. Rebild Nordjylland Inform. og komm. Finans. og forsikr. Ejendomsh. og udlej. Videnservice Rejse., reng.o.a. oper. service Off. Adm., forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Figuren viser: Samlet set har 10,2 % af virksomhederne i Rebild virksomhedsrettet aktivering. Gennemsnittet i Nordjylland er 11,5 %. Målt i antal arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats er det i Rebild primært handel, undervisning samt social og sundhed, der har personer i virksomhedsrettet aktivering. 22

23 4. Antal stillinger opslået på Jobnet.dk Antal stillinger på Jobnet.dk. April - April Rebild Antal stillinger - Rebild Antal stillinger - Nordjylland 0 Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul Rebild Nordjylland Figuren viser: I april var der opslået 31 stillinger på Jobnet med arbejdssted i Rebild. I april 2013 var antallet af opslåede stillinger steget til 47. Antallet af stillinger toppede i maj 2013 med 74 opslåede stillinger. 23

24 5. Selvforsørgelsesgrad 5 efter aktivering Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter afsluttet aktiveringstilbud fordelt på forsørgelsesydelse og aktiveringstilbud. 3. kvartal. Rebild Selvforsørgelsesgrad Vejledning og opkvalificering Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik A-dagpenge Kontanthjælp Figuren viser: Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der har været ansat i privat løntilskud, opnår den højeste selvforsørgelsesgrad i perioden sammenlignet med de andre aktiveringsredskaber. De kontanthjælpsmodtagere, der har afsluttet en ansættelse med privat løntilskud i 3. kvartal, har været selvforsørgende i 40,9 % af tiden i de efterfølgende 6 måneder. Til sammenligning var kontanthjælpsmodtagere, der har været ansat i et offentligt løntilskud, kun selvforsørgende i 27,2 % af tiden. Dagpengemodtagere, der har afsluttet en ansættelse med privat løntilskud i 3. kvartal, har været selvforsørgende i 52,5 % af tiden i de efterfølgende 6 måneder. Til sammenligning var dagpengemodtagere, der har været ansat i et offentligt løntilskud kun selvforsørgende i 33,6 % af tiden. 5 Selvforsørgelsesgraden for kontanthjælpsmodtagere beregnes som andelen af uger med beskæftigelse, voksenlærlingeforløb, uddannelser med SU samt selvforsørgelse i forhold til det samlede antal uger i den periode, der måles på (26 uger efter aktiveringsforløbets afslutning). En selvforsørgelsesgrad på fx 50 pct. betyder, at personerne gennemsnitligt har været selvforsørget i 50 pct. af de 26 uger (13 uger) efter aktiveringsforløbets afslutning. 24

25 Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Jobcentrene skal varetage indsatsen for alle ydelsesgrupper. I det følgende gives en oversigt over, hvor stor jobcentrets målgruppe er. Det skal bemærkes, at målingerne for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere viser antallet af fuldtidsbruttoledige, dvs. både ledige og aktiverede fuldtidspersoner. Dette gøres for at give et samlet overblik over antallet af personer, der modtager disse ydelser. Indsatsen for både ledige og aktiverede, er jobcenterets opgave. Oversigten omfatter også førtidspensionister, personer ansat i fleksjob og personer på efter- Jobcenteret er fortsat ansvarlig for opfølgningen i forhold til personer ansat i fleksjob, Sløn. mens antallet af førtidspensionister og efterløn er inddraget for at fastholde fokus på, om antallet at førtidspensionister og efterlønnere henholdsvis stiger og falder. Det er væsentligt, at jobcentrene til stadighed har fokus på hvor mange borgere, der ikke længere har tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenfatning af analysen af den samlede målgruppe for beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune: I juni 2013 modtog 13,8 % af befolkningen i Rebild en offentlig forsørgelsesydelse. Det er et fald på 5,5 % sammenlignet med juni. Faldet skyldes især et fald i antal dagpengemodtagere, personer på sygedagpenge, ledighedsydelse samt førtidspension. Der har været en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, og det har berørt såvel de jobklare som de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Hvad vurderer I, er de største udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i øjeblikket? Opsamling på drøftelserne: Se opsamlingen under de fire ministermål. 25

26 Oversigt: Oversigt over offentlige forsørgelsesydelser - Rebild Jun Jun 2013 Udvikling Nordjylland Pct. af befolkning (16-66 år) Pct. af befolkning (16-66 år) Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner A-dagpenge 577 3, ,3-27,0% 2,7-23,3% Kontanthjælp i alt 399 2, ,4 12,3% 3,7 6,0% Kontanthjælp match ,4 93 0,5 25,7% 0,8 5,1% Kontanthjælp match , ,4 14,0% 2 15,9% Kontanthjælp match ,5 95 0,5-1,0% 0,7-12,2% Kontanthjælp Øvrige ,0% 0-21,1% Revalidering 24 0,1 24 0,1 0,0% 0,3-2,6% Forrevalidering ,0% 0,1 2,2% Sygedagpenge 425 2, ,1-9,2% 2-13,0% Ledighedsydelse 102 0,5 90 0,5-11,8% 0,4-10,2% Fleksjob 308 1, ,9 12,7% 1,7 4,7% Førtidspension 866 4, ,5-3,5% 6,9 0,0% I alt , ,8-5,5% 17,8-4,8% Fuldtidspersoner Pct. Pct. af Udvikling befolkning fuldtidspersoner (16-66 år) Jan 2013 Pct. Efterløn 607 3, ,1-4,4% 3,3-6,9% ANM: Underpunkterne til kontanthjælp summer ikke op til "kontanthjælp i alt". Tabellen viser: I juni 2013 modtog fuldtidspersoner, svarende til 13,8 % af befolkningen, i Rebild en forsørgelsesydelse. 17,8 % af den nordjyske befolkning modtog en forsørgelsesydelse på samme tidspunkt. Faldet skyldes især et fald i antal dagpengemodtagere, personer på sygedagpenge, ledighedsydelse samt førtidspension. Samlet set har der været en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, og dette har berørt såvel de jobklare som de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Derudover har der været en stigning i antal personer i fleksjob. 26