forudsættes der en indstilling fra projekterne prioriteret på grundlag af en analyse af den samlede samfundsmæssige betydning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forudsættes der en indstilling fra projekterne prioriteret på grundlag af en analyse af den samlede samfundsmæssige betydning."

Transkript

1 1 2 NTN nyt No. 3 - Februar 2015 Tema: KORT NYT fra regionerne: Norge: Tusindvis af trailere flyttes fra vej til bane Udvikling af infrastruktur og transportpolitik i Tyskland Temaet for dette Nyhedsbrev nr. 3 er transportpolitik og infrastrukturudbygning i Tyskland. Tyskland spiller en vigtig rolle for det samlede europæiske transportsystem. Det skal først og fremmest ses i lyset af landets centrale placering i Europa og i lyset af, at en række af Europas største lufthavne og havne ligger i Tyskland. NTN valgte at lade studieturen i 2014 gå til Berlin, målet var at få indsigt i udviklingen af transportpolitik i Tyskland. Statslig infrastrukturplanlægning Væksten i den globale samhandel og internationalisering af varestrømmene øger presset på den tyske infrastruktur,. Det er en central opgave, at infrastrukturen her vedligeholdes og udbygges. Besøget i ministeriet gav indsigt i den udfordring, som Tyskland står over for: væksten i trafikken er større end midlerne til udbygning af infrastrukturen. Behovet for infrastrukturudbygning er større end de midler, der er til rådighed. Tyskland er en forbundsstat, det har også betydning for planprocessen. Det er forbundsstaten, som har ansvaret for den overordnede infrastruktur, der bl.a. omfatter km motorvej og ca km andre statsveje. Transportministeriet udarbejder ca. hvert 10. år en investeringsplan. Der er to overordnede principper for prioriteringen af vejprojekterne i planen: først og fremmest forudsættes der en indstilling fra delstaterne, for det andet bliver projekterne prioriteret på grundlag af en analyse af den samlede samfundsmæssige betydning. Det er efterfølgende delstaternes opgave at udarbejde det planmæssige grundlag for gennemførelse af infrastrukturprojekterne. Elbiler i Tyskland Tyskland er en af Verdens vigtigste bilproducerende lande, derfor var besøget hos emo Berlin, der arbejder for elektrificering af transporter med bil i den tyske hovedstadsregion, interessant. Elektrificering af dele af bilparken er et vigtigt middel til at kunne nå omstillingen til et fossilfrit samfund i løbet af det 21 århundrede. Antallet af el-biler på markedet er stadig lavt, der er behov for teknologisk udvikling og at udvikle et marked. Både i Danmark og Norge, er der fra statslig side skabt særlige incitamenter til at købe el-biler. Den vej har man ikke valgt i Tyskland, her satses der på markedsudvikling gennem demonstrationsprojekter. emo Berlin har i et bredt industrisamarbejde initieret et stort antal projekter. I Tyskland var der i 2013 godt elbiler, til sammenligning er der ca elbiler i Danmark og knap elbiler i Norge, dvs. væsentligt flere el-biler i forhold til indbyggertallet. Fortsættes på side 2 Voss Production i Iveland, Aust-Agder, producerer vand på flasker, der under brandet Voss of Norway eksporteres globalt til 48 lande. Eksporten er stigende. Sidste år blev der sendt trailere med vand fra fabrikken til Kristiansand Havn. Forventningen er, at det inden for få år vil være mellem 5 og trailere om året. Den trafik skal nu flyttes fra vej til bane. Sørlandbanen kører i dag lige forbi fabrikken, det betyder at omlægningen kan ske ved at der anlægges et nyt 380 meter langt sidespor ved fabrikken. Omlægningen af trafikken fra vej til bane er budgetteret til at koste ca. 9 mio. Nok. Udgifterne skal fordeles mellem Voss Production, Iveland commune, Jerbaneverket og Kristiansand Havn. Det er forventningen, at de mange liter vand fra sidst I 2015 eller starten af 2016 bliver transporteret fra fabrikken til Kristiansand Havn med bane. Det vil betyde bedre miljø for beboerne langs vejen, og at transporterne på det tidspunkt ikke længere er afhængig af vejforbindelserne mellem fabrik og havnen I Kristiansand. Norge: Larvik Havn arbejdsplader i fylket er knyttet til Larvik Havn Mange danske havne har gjort det, nu har Larvik Havn også gjort det. Gennem de seneste år har en række danske havne gennemført en analyse af havnens betydning for regionen. Udgangspunktet er, at havnen er et vigtigt udgangspunkt for virksomhedernes eksportmuligheder, og at det er vigtigt at måle havnens betydning ikke alene på det antal beskæftigede på havnen, men også at vurdere den direkte og afledte effekt hos de virksomheder, der bor på havnen eller anvender havnen. Opgørelsen vist, at Larvik Havn samlet har betydning for arbejdspladser i regionen. Den samlede værdi, direkte og indirekte, som kan henføres til betydningen af Larvik Havn, er opgjort til 1,9 mia. NOK. Larvik Havn har haft en jævn stigning i omsætningen de sidste 10 år. I 2004 blev der håndteret fragtenheder i havnen, det var i 2013 steget til Væksten i containeromsætningen har været endnu større. Siden 2004 er omsætningen af containere steget med 80 %. Havnens regionale betydning er således i stigende. Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt transportpolitisk samarbejde, der har eksisteret siden Netværket består af regioner med fælles interesser i forbindelser mellem regionerne og fra det vestlige Skandinavien til Centraleuropa. NTN arbejder for at skabe grundlag for transportpolitiske beslutninger og kvalificere regional planlægning på transport og infrastruktur. Transport og infrastruktur skal udnyttes på en effektiv og bæredygtig måde til at skabe regional udvikling. Deltagere i NTN er 6 norske fylkeskommuner og 3 danske regioner.

2 NTN nyt Udvikling af infrastruktur og transportpolitik i Tyskland Fortsat side 1 Berlin Den delte by som blev Tysklands nye hovedstad Ny storlufthavn et politisk mareridt Etableringen af en ny storlufthavn til erstatning af de 3 lufthavne, der betjente den delte by, har fået en symbolpolitisk karakter. Storlufthavnen skal etableres af en politisk ledet organisation ejet af forbundsstaten og de to delstater, Berlin og Brandenburg, i fællesskab. Svag byggeledelse har betydet, at den færdige lufthavn ikke kan tages i brug: et avanceret klima- og brandbeskyttelsesanlæg har så store mangler, at det ikke kan godkendes. Lufthavnen, der var planlagt åbnet i 2011, kommer tidligt i drift i efteråret En stort set færdig lufthavn med landingsbaner, tekniske anlæg og en moderne passagerterminal, står i dag og venter på, at omfanget at de nødvendige ombygninger er afklaret, og at de også er gennemført. FAKTA: Programmet for studieturen: Besøg hos det tyske Transportministerium, Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur (BMVI). Præsentation af ministeriet samt to faglige indlæg fra medarbejdere i ministeriet: Den statslige infrastrukturplanlægning og investeringspolitik - Europæisk Transportnet, eksemplificeret ved Femern Bælt forbindelsen. Besøg hos initativet emo, Berlin Agency for Electromobilty, som arbejder for at Berlin i 2020 er et internationalt forbillede for elektromobilitet. Besøg i den nye kommende storlufthavn i Berlin, Berlin Brandenburg Airport. Efter 2. Verdenskrig blev Berlin delt op i to dele: den østlige del blev i 1949 hovedstad i det nyoprettede DDR. Vestberlin blev en vesttysk enklave midt i Østtyskland. Frem til 1961 kunne befolkningen i de to bydele færdes frit på tværs af grænserne. 13. august 1961 betød opførelse af Berlin muren, at borgere i Østtyskland ikke længere havde fri adgang til Vestberlin. Frem til murens fald i 1989 var Berlin en delt by. Efter genforeningen af det tyske rige oktober 1990 afgjorde forbundsdagen juni 1991, at Berlin skulle være hovedstad i det nye forenede Tyskland fra Der blev påbegyndt en flytning af regering og ministerier fra den tidligere hovedstad for Vesttyskland, Bon. Berlin er i Tysklands største by med knap 3,5 mio. indbyggere. Byen er blevet et nyt internationalt centrum. Berlin er præget af en meget stor udskiftning af befolkningen, siden genforeningen har 1,7 mio. indbyggere forladt byen, meden 1,8 mio. nye indbyggere er kommet til. Sådan er det fortsat, i 2009 forlod fik Berlin indbyggere, medens flyttede fra byen. Berlin er en selvstændig delstat i Tyskland, en bydelstat. (Samme status har Hamborg og Bremen.) Det samlede bruttonationalprodukt for Berlin var i 2013 godt 59 mia. Euro, det svarer til 23,8 tus. Euro pr indbygger. For Hamborg var BNP pr indbygger 53,6 tus Euro, og for hele Tyskland var BNP pr indbygger i ,4 tus Euro. Bruttonationalproduktet pr indbygger i Berlin er lavere end for Tyskland som helhed, BNP er dog højere end for de øvrige delstater i det tidligere Østtyskland, som det fremgår kortet her på siden. Tyskland er fortsat præget af en forskel på den økonomiske udvikling mellem Øst og Vest. På nær Berlin, er det tidligere Østtyskland karakteriseret ved stagnation og fald i befolkningstallet.

3 3 Transportministeriet Tyskland er drejeskive for Europas logistik Besøg hos BMVI, Das Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur Ministeriet har i alt medarbejdere, ca. 800 i Bonn og ca. 500 i Berlin. Herudover er der 15 medarbejdere, som arbejder uden for Tyskland. Transportministeren og hovedkontor for ministeriet er i dag i Berlin på andressen, Invalidenstrasse 44. Tema for besøget var udvikling af transportinfrastrukturen i Tyskland. Infrastrukturplanlægning Infrastrukturpolitik og planlægning er i Tyskland karakteriseret ved, at landet er en forbundsstat. Staten har ansvaret for den nationale infrastruktur: veje, baner, lufthavne, havne og indre vandveje. Investeringsplanlægningen sker efter indstilling fra delstaterne, således kan vejprojekter ikke inddrages i den statslige planlægning, hvis de ikke er prioriteret af delstaterne. Det er også delstaterne, som har ansvaret for at gennemføre udbygningen af der statslige vejnet, dvs. delstaterne har ansvaret for detailplanlægning af projekterne og at sikre de planmæssige rammer for projekternes gennemførelse. Den statslige infrastruktur omfatter bl.a. ca km statsvej, heraf ca km motorvej, og ca km kanaler og km 2 Seewasserstrassen, dvs. havområder til kommerciel skibsfart. Infrastrukturturen i Tyskland er videre præget af landets centrale placering i Europa en betydelig del af trafikken på infrastrukturen er udenlandske fartøjer, og den internationale trafik (im- og eksport samt transit trafik) udgør en betydelig del af den samlede trafik. Tyskland har derfor en vigtig rolle i forhold til effektiviteten af den samlede transportsystem i Europa. Den statslige infrastrukturplanlægning Planlægningsgrundlaget for den statslige infrastrukturudbygning fastlægges i den nationale transport infrastrukturplan, som udarbejdes hver 10. År. Næste plan, Bundesverkehrswegesplan 2015, skal være færdig i udkast i 2015 med sigte på, at der træffes politiske beslutninger om udbygningerne i løbet af På mødet blev planlægsprocessen gennemgået. På figuren nederst på siden er planprocessen vist grafisk. Des samlede statslige omkostninger til infrastrukturudbygning og vedligeholdelse udgjorde i ,6 mia. Euro. Det samlede tyske statsbudget var i 2013 på 303,7 mia. Euro. De 10,6 mia. Euro til infrastrukturudbygning var fordelt på: 5,43 mia. Euro til veje, 4,37 mia. Euro til jernbane inkl. udbygning af kombiterminaler (ca. 0,13 mia. Euro) og 0,75 mia. Euro til udbygning af vandveje, dvs. kanaler og adgangsveje til de store kysthavne. Finansiering Investeringerne i infrastrukturen finansieres dels fra skatteindtægter og dels fra særlige afgifter for benyttelsen af infrastrukturen. I Tyskland har der siden 2007 været en afgift for kørsel med lastbiler på over 12 ton totalvægt på dele af det overordnede statslige vejnet i Tyskland, den såkaldte MAUT. Der skal betales MAUT for kørsel på de statslige motorveje samt visse 4 sporede vejstrækninger. Vejafgiften for lastbiler betales pr km afgiften er differentieret efter størrelse af EURO klasse. For en typisk eksportlastbil er koster det ca pr km. Juli 2015 inddrages yderligere 1100 kilometer autobahnähnliche Bundesstraßen. 1. Oktober 2015 bliver vægtgrænsen ændret fra de nuværende 12 ton til 7,5 ton. Oversigt over processen ved udarbejdelse af Bundesverkehrsweges Plan 2015

4 4 6 5 NTN nyt Fra 1. Januar 2016 vil der blive opkrævet er vejafgift (vignetordning) for alle personbiler på det overordene motorvejsnet fra Vignetten kan købes for kortere perioder eller for et år ad gangen. Prisen for en vignet, der gælder et år, bliver ca kr. Fra 2018 planlægges det at alle statsveje (Bundesstraßen) bliver maut pligtige for lastbiler over 7,5 ton totalvægt. Prognosegrundlag Der er som grundlag for infrastrukturplanen udarbejdet en prognose over udviklingen i den tyske person- og godstransport frem til Godstransportarbejde forventes af vokse med ca. 17 % frem til 2030 i forhold til Persontransportarbejdet forventes at vokse med ca. 13 %. Væksten er ikke ens fordelt i Tyskland. Den største vækst forventes omkring de store byer, særligt i det tidligere Vesttyskland. Prioritering af investeringerne Vores indlægsholder fortalte, at behovet for infrastrukturudbygning er langt større end de midler, der er til rådighed. Derfor er prioriteringen og vurderingen af den enkelte infrastrukturelementer en vigtig del af planlægningsarbejdet. I starten af processen indkaldes der til ønsker og prioriteringer til den statslige TEN korridorer illustreret ved Femern Bælt infrastrukturudbygning. På vejsiden fortalte hun, at forudsætningen for, at et vejprojekt kan indprioriteres i planprocessen, er at det er indstillet fra en af delstaterne. Dvs. hvis et vejprojekt ikke er med i den prioriterede liste fra delstaterne, bliver projektet ikke vurderet i planprocessen. Rammerne for Femern Bælt projektet er fastlagt i en statsaftale mellem Danmark og Tyskland, og projektet indgår derfor ikke i prioriteringsprocessen i forbindelse med infrastrukturplanen. I forbindelse med den aktuelle planproces, er der udviklet en ny model for prioriteringen mellem de forskellige projekter. I prioriteringen indgår: samfundsøkonomi, miljø, planforhold i øvrigt og sammenhæng til byudviklingen i Tyskland. Udvikling af banetransport den kombinerede Medarbejderne fra ministeriet fortalte på mødet, at projektet har relativt høj intern rente. På tysk side skal vejog baneinfrastrukturen udbygges rammerne herfor er fastlagt i statsaftalen: Vejen fra Puttgarden til Heilighafen (hvor A1 i dag slutter) skal være udbygget til en 4 sporet bundesstrasse senest ved åbning af tunnelforbindelsen. Dog har Tyskland i statsaftalen ikke forpligtiget sig til, at der er mere en 2 spor på vejbroen over Femerns Sund. bil- Den tyske regering lægger vægt på udvikling af den kombinerede bil-bane transport. Det sker bl.a. ved en betydelig statsstøtte til etablering af kombiterminaler. Der ydes således op til 80 % støtte til investering i nye terminaler. Herudover er der et statsligt program for etablering af særlige erhvervsområder (Güter Verkehrs Centre, GVZ) i forbindelse med terminalerne. Repræsentanterne fra ministeriet fortalte på mødet, at Vejbroen over Femern Sund grundet fejl i konstruktionen skal erstattes af ny bro. Hvis den nye bro bliver 4 sporet bro, vil den ikke få status som Motorvej (af hensyn til lokaltrafikken til og fra øen Femern) Mere information kan findes her: t/verkehrspolitik/gueterverkehrundlogistik/ KombinierterVerkehr/kombinierterverkehr_node.html Jernbanen fra Lübeck frem til forbindelsen skal være elektrificeret senest ved åbningen af den faste forbindelse. Senest 7 år efter åbningen skal jernbanen være udbygget til dobbeltsporet bane. Der vurderes aktuelt alternative strategier for udbygning af baneforbindelsen. Data om trafik på det tyske vejnet Data fra trafiktællinger kan findes på denne hjemmeside: Her findes data fra de løbende trafiktællinger og der er kort over den samlede trafik på det overordnede tyske vejnet. Kortet til højre viser trafiktætheden på det overordnede vejnet i Tyskland 2010 (person- og lastbiler) Der udarbejdes en særlig statistik baseret på de lastbiler, der kører på de MAUTpligtige strækninger. Statistikken offentliggøres månedligt og kan findes her: tik/mautstatistik/mautstatistik.html bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] ab [Kfz/24h] Erstellt am: Autobahn bis [Kfz/24h] Bundesland km Erstellt von: Kühnen BISStra DTV-Klassenobergrenze Datenquelle: SVZ 2010 Netz: 1. Juli 2010 BISStra / BKG

5 5 emo, Berlin Agency for Elektromobility Berlin Brandenburg is going Electric emo, Berlin Agency for Elektromobility, er en projektorganisation, der arbejder for at udvikle elektromobiliteten i Berlin og Brandenburg regionen. Elektrificering af dele af bilparken er et vigtigt middel til at kunne nå omstillingen til et fossilfrit samfund i løbet af det 21 århundrede. Tyskland er en af Verdens vigtigste bilproducerende lande, derfor var besøget hos emo Berlin, der arbejder for elektrificering af transporter med bil i den tyske hovedstadsregion, interessant. Bredt industrisamarbejde emo Berlin har i et bredt industrisamarbejde initieret et stort antal projekter. Projekterne er finansieret af interessenter fra regionen og fra statslige og andre offentlige støttemidler. Projektorganisationen blev etableret i 2009 og har i 2014 lanceret sit andet aktivitetsprogram. emos mål for 2020 er, at Berlin-Brandenburg i 2020 er en international annerkendt model for elektromobilitet. Det skal ske på en måde, så den tyske hovedstadsregion samtidigt udnytter lokaliseringsfordele og potentialer for at udvikle regionens økonomi og forbedre livkvalitet og miljø. Eksempel på udviklingsprojekter På mødet, blev en række projekter præsenteret: Berlin-Brandenburg som Hot-spot for europæiske car-sharing KV-ELKTRO-CHAIN: anvendelse af elektromobilitet i kombinerede bil-bane transportkæder Projektet omfatter bl.a. anvendelse af eldrevne trucks i kombiterminalerne og anvendelse af eldrevne lastbiler til at distribuere veksellad og containere NANU! Multishift operation and delivery during the night with electric-powered commercial vehicles Projektet omfatter bl.a. test af køretøjer, hvor der skal ske en udskiftning af baterier, og anvendelse af el-drevne biler til natdistribution i centrale byområder. SMART E-User: concept of electric driven city logistics Bred anvendelse af el-drevne køretøjer på op til 3,5 ton totalvægt i by-transport. Både person- og godstransport. DIALOG: ressourceeffektive distributionslogistik i byområder med anvendelse af små eldrevne distributionsbiler Eldrevne lastbiler til renovationsindsamling Anvendelse af 3 eldrevne lastbiler til renovationsindsamling Enlargement of charging infrastructure E-Bus Berlin. Test af el-drevne busser og udvikling af ladeinfrastrukturen. Hvordan udvikles markedet for elbiler? Antallet af el-biler på markedet er stadig lavt, der er fortsat behov for teknologisk udvikling og at udvikle et marked. Både i Danmark og Norge, er der fra statslig side skabt særlige incitamenter til at købe el-biler. Den vej har man ikke valgt i Tyskland, her satses der på markedsudvikling gennem demonstrationsprojekter. I Tyskland var der i 2013 godt elbiler, til sammenligning er der ca elbiler i Danmark og knap elbiler i Norge, dvs. væsentligt flere el-biler i forhold til indbyggertallet.

6 NTN nyt Flughafen Berlin-Brandenburg Lufthavnen, der er blevet et politisk mareridt for Berlin Efter murens fald havde Berlin 3 kommercielle lufthavne, Flughafen Berlin Tegel, Flughafen Berlin-Tempelhof og Flughafen Berlin-Schönefeld, med i alt 18,5 mio. passagerer i Efter genforeningen blev det besluttet, at de tre gamle lufthavne skulle erstattes af en ny storlufthavn som kom til at hedde: Airport Berlin-Brandenburg blev der dannet et nyt selskab, Berlin Brandenburg Flughafen Holding, GmbH. Det nye selskab ejes i fællesskab af de to delstater, Berlin og Brandenburg, samt den tyske forbundsstat. Selskabet overtog driften af de tre eksisterende lufthavne og fik ansvaret for at bygge en ny lufthavn. I 1996 blev det besluttet, at lufthavnen skulle etableres på arealer ved siden af den eksisterende lufthavn Berlin-Schönefeld. Berlin Tempelhof lukkede i 2008, de to andre lufthavne er planlagt lukket, når den nye storlufthavn åbnes. Anlægsprocessen Anlægget af den nye lufthavn her kom til at betyde, at to landsbyer Diepensee og Selchow med i alt knap 400 indbyggere skulle rømmes. Det skete i løbet af 2004 og Selve anlægsarbejdet på den nye storlufthavn blev påbegyndt i 2006 med planlagt åbning i oktober Budgettet for den nye storlufthavn var i ,8 mia. Euro. Gennem anlægsprocessen blev det hurtigt klart, at det oprindelige budget ikke kunne holde, i 2012 var de samlede anlægsomkostninger vurderet til 4,3 mia. Euro, dvs. næsten en fordobling i forhold til det oprindelige budget. Den oprindelige tidsplan viste sig også ikke at holde, ny åbning var nu forventet i juni November 2011 begyndte man at teste den nye lufthavns funktioner. I løbet af foråret 2012 blev der gennemført en række test, bl.a. af simulation af tjek ind, sikkerhedsscreening, bording og bagageudlevering. Ca frivillige deltog i disse test af systemet. Maj 2012 blev det konstateret, at lufthavnen ikke kunne tages i brug grundet problemer med lufthavnens brandsikring. Passagerterminalen var udstyret med et meget avanceret brandsikringssystem, bl.a. var det af arkitektoniske grunde besluttet, at der ikke skulle være synlige sprinkleranlæg, og der blev etableret et avanceret system til at kontrollere sprinklere, røgudsugning og automatisk dørlukning. Det samlede anlæg kunne ikke sikkerhedsgodkendes, og det viste sig, at det ville være nødvendigt med omfattende ændringer i den samlede konstruktion. Ændringer, som var vanskelige at gennemskue, dermed blev det meget komplekst at etablere en plan for, hvordan lufthavnen skulle ombygges. Åbningen af lufthavnen blev udskudt, og der blev sat et arbejde i gang med af afdække, hvordan kravene til brandsikring kan opfyldes. Åbning tidligst i år efter planen Da NTN i eftersommeren 2014 besøgte lufthavnen, var der stadig usikkerhed om hvornår lufthavnen vil kunne tages i drift. Projektet er yderligere kompliceret af, at det selskab, som havde ansvar for planlægning og gennemførelse af byggeriet; Planungsgemeinshaft Flughafen Berlin Brandenburg International, er gået konkurs, og at det arkitektfirma, som har haft hovedansvaret for de opståede mangler, der blevet afskediget. En gennemgang af anlægsprojektet af eksterne eksperter har afsløret betydelige og alvorlige mangler i byggeriet, f.eks. kunne nødstrømsanlægget til sprinklerne ikke levere den nødvendige effekt, læk det 18 km lange rørsystem, der skulle lede røg fra branden væk. Videre var det en konklusion fra gennemgangen, at det samlede brandsikringsanlæg var alvorligt underdimensioneret i forhold til størrelsen Studieturens deltagere fik noget udsædvanlig køretur på den nye lufthavnens start- og landingsbane af lufthavnsterminalen. Lufthavnens bestyrelse har december 2014 udsendt en erklæring, hvor de nu forventer at lufthavnen vil kunne tages i brug i anden halvdel af De ny problemer har betydet yderligere stigninger i det samlede anlægspris for den nye lufthavn. Hertil kommer omkostningerne ved at vedligeholde en stort set færdig lufthavn, samt at rationaliseringspotentialet ved at erstatte to lufthavne med en ny ikke kan indfries. Betydning af den nye storlufthavn På besøget drøftede vi, hvad den nye storlufthavn potentielt vil kunne betyde for den samlede lufttrafik i Europa. Vil den nye lufthavn blive et betydeligt HUB i den globale luftfart, og vil lufthavnen kunne få betydningen for lufthavnene i Jyllandskorridoren? Der har de sidste 10 år været en betydelig vækst i lufttrafikken på de to nuværende lufthavne i Berlin, Tegel og Schönefeld. I 2014 var der i alt knap 28 mio. passagerer, mod 18,5 mio. passagerer i Lufthavnen i Berlin vil dermed være den 4.største lufthavn i Tyskland. Tysklands største lufthavn er Frankfurt lufthavn med ca. 60 mio. passagerer i Lufthansa, som er Tysklands største luftfartselskab anvender Frankfurt a. Main og München som HUB for deres interkontinentale trafik. Det er også her selskabet har hovedkontorer og flyvedligeholdelse mm. Det største luftfartselskab, som er hjemhørende i Berlin, er Air Berlin. Som anført i den indledende artikel om Berlin, så er det tidligere Vesttyskland fortsat økonomisk motor i Tyskland. Det må også forventes at have betydning for lokaliseringen af den interkontinentale luftfart. Det må derfor vurderes, at den nye lufthavn i Berlin, når den engang åbner, ikke vil ændre markant på strukturen i den globale luftfart og knudepunkterne herfor i Europa.

7 NTN nyt Tyskland: Udbygning af A7 fra nord for Hamborg har betydning for Jyllandsruten En af de vigtigste trafikårer for Danmark motorvejsstrækningen Bordesholm-Hamborg på E45/A7, er under udbygning. Det betyder forsinkelser, der kan ramme skandinaviske virksomheder økonomisk, der lever af import og eksport af varer. Udbygningen af motorvejsstrækningen Bordesholm-Hamborg på E45/A7 står over for en udvidelse de kommende år. Motorvejen fra grænsen er ikke kun en vigtigst transportkorridor i forhold til international samhandel for Vestskandinavien, men A7 mellem motorvejssammenfletningen nord for Neumünster ved Bordesholm og Elbtunnelen er også en af Tysklands mest befærdede motorvejsstrækninger. Over biler i døgnet krydser sammenlagt motorvejsstrækningerne i det centrale Hamborg. - Vi er tilfredse med, at tyskerne endelig udbygger den pågældende motorvejsstrækning, men bekymrede for de trængselsproblemer, der følger med. De tyske myndigheder vurderer, at kapaciteten af vejstrækningerne vil blive reduceret med cirka 20 procent i de år, anlægsarbejdet vil blive foretaget. Der er således ikke tvivl om, at det forestående vejarbejde vil øge trafikpresset på strækningen og sandsynligheden for kødannelser, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD s erhvervspolitiske afdeling. Han vurderer, at det vil få en direkte effekt på import og eksport af varer fra Danmark. Derfor er ITD også gået foran for at sikre en klar og overskuelig information vedrørende de udfordringer danske virksomheder står overfor. Sammen med analysevirksomheden Transeco2 og i dialog med de tyske myndigheder har ITD udarbejdet et notat, som kan hjælpe danske transportvirksomheder med at planlægge sig ud af generne. - Set med danske øjne er det afgørende, at der gøres så meget som muligt for at mindske generne fra anlægsarbejdet, og at der foretages et grundigt informationsarbejde om, hvad trafikanterne kan gøre for at komme forbi strækningen med så lidt forsinkelse som muligt, siger Anders Jessen. Han understreger, at udvidelsen i yderste konsekvens kan betyde, at godstransporterhvervet og turister i anlægsperioden vil vælge A7- korridoren helt fra og dermed køre uden om. Korridorens betydning for dansk import og eksport illustreres af, at knap 60 procent af alle lastbiler til og fra Danmark kører over grænsen i Sønderjylland. I 2013 kørte der her cirka lastbiler pr. døgn over grænsen i Sønderjylland. Til sammenligning var antallet over Femern Bælt cirka lastbiler i døgnet, og antallet over Øresund cirka lastbiler i døgnet. Mere information på: Links til hjemmesider mm.: Det tyske transportministerium, Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur (BMVI). Side om arbejdet med investeringsplanen: undesverkehrswegeplan-2015.html Det tyske transportministeriums politik for udvikling af kombineret bil-bane transport: erkehrspolitik/gueterverkehrundlogistik/kombi nierterverkehr/kombinierter-verkehr_node.html Femern Bælt på det danske transportministeriums hjemmeside: emo, Berlin Agency for Elektro-mobility, Flughafen Berlin-Brandenburg Informationsside om udvidelsen af motorvej A7 gennem Hamborg: deckel/verkehrskoordinator NTN nyt udgives af NTN Kontakt: Tommy Tvedergaard Madsen Region Nordjylland Mail: Mere information på:

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Udbygning af A7 Bordesholm Hamborg

Udbygning af A7 Bordesholm Hamborg Januar 2015 Udbygning af A7 Bordesholm Hamborg Dette notat er udarbejdet på baggrund af det udvidelsesarbejde på den tyske motorvej A7, der finder sted i Slesvig-Holsten og Hamborg fra 2014 og en række

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20. Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20 Maj 2014 Hærvejskomite vision: Ny parallel motorvej, der skal aflaste Østjyske

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Dagsorden 24. juni 2013

Dagsorden 24. juni 2013 Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Data om international lastbiltrafik i Danmark

Data om international lastbiltrafik i Danmark Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, august 2012 Trafikken præges af tysk feriekørsel Turfrekvens indikerer en sammenhæng mellem Jyllandskorridoren, Hamborg og det nordlige Tyskland Områdeinitiativ

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. 1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Besøg af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg Den 16. november 2015

Besøg af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg Den 16. november 2015 Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Besøg af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg Den 16. november 2015 Program Velkomst v/ Regionsrådsformand Jens Stenbæk Femern

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

VVM 3. Limfjordsforbindelse

VVM 3. Limfjordsforbindelse VVM 3. Limfjordsforbindelse Reflektioner over trafikudviklingen over Limfjorden Usikkerhed om trafikudviklingen og dermed behovet for yderligere vejkapacitet over Limfjorden Hvis udviklingen i trafikken

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Tema: Alternative drivmidler til transport

Tema: Alternative drivmidler til transport NTN nyt No. 7 Juli 2016 Tema: Alternative drivmidler til transport NTN Nyt udgives af NTN, Nordisk Transportpolitisk Netvæk Kontakt: Tommy Tvedergaard Madsen, Region Nordjylland Mail: ttm@rn.dk Mere information

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

EKSPORTMULIGHEDER I TYSKLAND V/ AMBASSADØR FRIIS ARNE PETERSEN

EKSPORTMULIGHEDER I TYSKLAND V/ AMBASSADØR FRIIS ARNE PETERSEN FOKUS PÅ TYSKLAND BRYGHUSET VENDIA 21.JANUAR 2016 EKSPORTMULIGHEDER I TYSKLAND V/ AMBASSADØR FRIIS ARNE PETERSEN FORBUNDSSTATEN TYSKLAND 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder

Læs mere