forudsættes der en indstilling fra projekterne prioriteret på grundlag af en analyse af den samlede samfundsmæssige betydning.

Transkript

1 1 2 NTN nyt No. 3 - Februar 2015 Tema: KORT NYT fra regionerne: Norge: Tusindvis af trailere flyttes fra vej til bane Udvikling af infrastruktur og transportpolitik i Tyskland Temaet for dette Nyhedsbrev nr. 3 er transportpolitik og infrastrukturudbygning i Tyskland. Tyskland spiller en vigtig rolle for det samlede europæiske transportsystem. Det skal først og fremmest ses i lyset af landets centrale placering i Europa og i lyset af, at en række af Europas største lufthavne og havne ligger i Tyskland. NTN valgte at lade studieturen i 2014 gå til Berlin, målet var at få indsigt i udviklingen af transportpolitik i Tyskland. Statslig infrastrukturplanlægning Væksten i den globale samhandel og internationalisering af varestrømmene øger presset på den tyske infrastruktur,. Det er en central opgave, at infrastrukturen her vedligeholdes og udbygges. Besøget i ministeriet gav indsigt i den udfordring, som Tyskland står over for: væksten i trafikken er større end midlerne til udbygning af infrastrukturen. Behovet for infrastrukturudbygning er større end de midler, der er til rådighed. Tyskland er en forbundsstat, det har også betydning for planprocessen. Det er forbundsstaten, som har ansvaret for den overordnede infrastruktur, der bl.a. omfatter km motorvej og ca km andre statsveje. Transportministeriet udarbejder ca. hvert 10. år en investeringsplan. Der er to overordnede principper for prioriteringen af vejprojekterne i planen: først og fremmest forudsættes der en indstilling fra delstaterne, for det andet bliver projekterne prioriteret på grundlag af en analyse af den samlede samfundsmæssige betydning. Det er efterfølgende delstaternes opgave at udarbejde det planmæssige grundlag for gennemførelse af infrastrukturprojekterne. Elbiler i Tyskland Tyskland er en af Verdens vigtigste bilproducerende lande, derfor var besøget hos emo Berlin, der arbejder for elektrificering af transporter med bil i den tyske hovedstadsregion, interessant. Elektrificering af dele af bilparken er et vigtigt middel til at kunne nå omstillingen til et fossilfrit samfund i løbet af det 21 århundrede. Antallet af el-biler på markedet er stadig lavt, der er behov for teknologisk udvikling og at udvikle et marked. Både i Danmark og Norge, er der fra statslig side skabt særlige incitamenter til at købe el-biler. Den vej har man ikke valgt i Tyskland, her satses der på markedsudvikling gennem demonstrationsprojekter. emo Berlin har i et bredt industrisamarbejde initieret et stort antal projekter. I Tyskland var der i 2013 godt elbiler, til sammenligning er der ca elbiler i Danmark og knap elbiler i Norge, dvs. væsentligt flere el-biler i forhold til indbyggertallet. Fortsættes på side 2 Voss Production i Iveland, Aust-Agder, producerer vand på flasker, der under brandet Voss of Norway eksporteres globalt til 48 lande. Eksporten er stigende. Sidste år blev der sendt trailere med vand fra fabrikken til Kristiansand Havn. Forventningen er, at det inden for få år vil være mellem 5 og trailere om året. Den trafik skal nu flyttes fra vej til bane. Sørlandbanen kører i dag lige forbi fabrikken, det betyder at omlægningen kan ske ved at der anlægges et nyt 380 meter langt sidespor ved fabrikken. Omlægningen af trafikken fra vej til bane er budgetteret til at koste ca. 9 mio. Nok. Udgifterne skal fordeles mellem Voss Production, Iveland commune, Jerbaneverket og Kristiansand Havn. Det er forventningen, at de mange liter vand fra sidst I 2015 eller starten af 2016 bliver transporteret fra fabrikken til Kristiansand Havn med bane. Det vil betyde bedre miljø for beboerne langs vejen, og at transporterne på det tidspunkt ikke længere er afhængig af vejforbindelserne mellem fabrik og havnen I Kristiansand. Norge: Larvik Havn arbejdsplader i fylket er knyttet til Larvik Havn Mange danske havne har gjort det, nu har Larvik Havn også gjort det. Gennem de seneste år har en række danske havne gennemført en analyse af havnens betydning for regionen. Udgangspunktet er, at havnen er et vigtigt udgangspunkt for virksomhedernes eksportmuligheder, og at det er vigtigt at måle havnens betydning ikke alene på det antal beskæftigede på havnen, men også at vurdere den direkte og afledte effekt hos de virksomheder, der bor på havnen eller anvender havnen. Opgørelsen vist, at Larvik Havn samlet har betydning for arbejdspladser i regionen. Den samlede værdi, direkte og indirekte, som kan henføres til betydningen af Larvik Havn, er opgjort til 1,9 mia. NOK. Larvik Havn har haft en jævn stigning i omsætningen de sidste 10 år. I 2004 blev der håndteret fragtenheder i havnen, det var i 2013 steget til Væksten i containeromsætningen har været endnu større. Siden 2004 er omsætningen af containere steget med 80 %. Havnens regionale betydning er således i stigende. Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt transportpolitisk samarbejde, der har eksisteret siden Netværket består af regioner med fælles interesser i forbindelser mellem regionerne og fra det vestlige Skandinavien til Centraleuropa. NTN arbejder for at skabe grundlag for transportpolitiske beslutninger og kvalificere regional planlægning på transport og infrastruktur. Transport og infrastruktur skal udnyttes på en effektiv og bæredygtig måde til at skabe regional udvikling. Deltagere i NTN er 6 norske fylkeskommuner og 3 danske regioner.

2 NTN nyt Udvikling af infrastruktur og transportpolitik i Tyskland Fortsat side 1 Berlin Den delte by som blev Tysklands nye hovedstad Ny storlufthavn et politisk mareridt Etableringen af en ny storlufthavn til erstatning af de 3 lufthavne, der betjente den delte by, har fået en symbolpolitisk karakter. Storlufthavnen skal etableres af en politisk ledet organisation ejet af forbundsstaten og de to delstater, Berlin og Brandenburg, i fællesskab. Svag byggeledelse har betydet, at den færdige lufthavn ikke kan tages i brug: et avanceret klima- og brandbeskyttelsesanlæg har så store mangler, at det ikke kan godkendes. Lufthavnen, der var planlagt åbnet i 2011, kommer tidligt i drift i efteråret En stort set færdig lufthavn med landingsbaner, tekniske anlæg og en moderne passagerterminal, står i dag og venter på, at omfanget at de nødvendige ombygninger er afklaret, og at de også er gennemført. FAKTA: Programmet for studieturen: Besøg hos det tyske Transportministerium, Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur (BMVI). Præsentation af ministeriet samt to faglige indlæg fra medarbejdere i ministeriet: Den statslige infrastrukturplanlægning og investeringspolitik - Europæisk Transportnet, eksemplificeret ved Femern Bælt forbindelsen. Besøg hos initativet emo, Berlin Agency for Electromobilty, som arbejder for at Berlin i 2020 er et internationalt forbillede for elektromobilitet. Besøg i den nye kommende storlufthavn i Berlin, Berlin Brandenburg Airport. Efter 2. Verdenskrig blev Berlin delt op i to dele: den østlige del blev i 1949 hovedstad i det nyoprettede DDR. Vestberlin blev en vesttysk enklave midt i Østtyskland. Frem til 1961 kunne befolkningen i de to bydele færdes frit på tværs af grænserne. 13. august 1961 betød opførelse af Berlin muren, at borgere i Østtyskland ikke længere havde fri adgang til Vestberlin. Frem til murens fald i 1989 var Berlin en delt by. Efter genforeningen af det tyske rige oktober 1990 afgjorde forbundsdagen juni 1991, at Berlin skulle være hovedstad i det nye forenede Tyskland fra Der blev påbegyndt en flytning af regering og ministerier fra den tidligere hovedstad for Vesttyskland, Bon. Berlin er i Tysklands største by med knap 3,5 mio. indbyggere. Byen er blevet et nyt internationalt centrum. Berlin er præget af en meget stor udskiftning af befolkningen, siden genforeningen har 1,7 mio. indbyggere forladt byen, meden 1,8 mio. nye indbyggere er kommet til. Sådan er det fortsat, i 2009 forlod fik Berlin indbyggere, medens flyttede fra byen. Berlin er en selvstændig delstat i Tyskland, en bydelstat. (Samme status har Hamborg og Bremen.) Det samlede bruttonationalprodukt for Berlin var i 2013 godt 59 mia. Euro, det svarer til 23,8 tus. Euro pr indbygger. For Hamborg var BNP pr indbygger 53,6 tus Euro, og for hele Tyskland var BNP pr indbygger i ,4 tus Euro. Bruttonationalproduktet pr indbygger i Berlin er lavere end for Tyskland som helhed, BNP er dog højere end for de øvrige delstater i det tidligere Østtyskland, som det fremgår kortet her på siden. Tyskland er fortsat præget af en forskel på den økonomiske udvikling mellem Øst og Vest. På nær Berlin, er det tidligere Østtyskland karakteriseret ved stagnation og fald i befolkningstallet.

3 3 Transportministeriet Tyskland er drejeskive for Europas logistik Besøg hos BMVI, Das Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur Ministeriet har i alt medarbejdere, ca. 800 i Bonn og ca. 500 i Berlin. Herudover er der 15 medarbejdere, som arbejder uden for Tyskland. Transportministeren og hovedkontor for ministeriet er i dag i Berlin på andressen, Invalidenstrasse 44. Tema for besøget var udvikling af transportinfrastrukturen i Tyskland. Infrastrukturplanlægning Infrastrukturpolitik og planlægning er i Tyskland karakteriseret ved, at landet er en forbundsstat. Staten har ansvaret for den nationale infrastruktur: veje, baner, lufthavne, havne og indre vandveje. Investeringsplanlægningen sker efter indstilling fra delstaterne, således kan vejprojekter ikke inddrages i den statslige planlægning, hvis de ikke er prioriteret af delstaterne. Det er også delstaterne, som har ansvaret for at gennemføre udbygningen af der statslige vejnet, dvs. delstaterne har ansvaret for detailplanlægning af projekterne og at sikre de planmæssige rammer for projekternes gennemførelse. Den statslige infrastruktur omfatter bl.a. ca km statsvej, heraf ca km motorvej, og ca km kanaler og km 2 Seewasserstrassen, dvs. havområder til kommerciel skibsfart. Infrastrukturturen i Tyskland er videre præget af landets centrale placering i Europa en betydelig del af trafikken på infrastrukturen er udenlandske fartøjer, og den internationale trafik (im- og eksport samt transit trafik) udgør en betydelig del af den samlede trafik. Tyskland har derfor en vigtig rolle i forhold til effektiviteten af den samlede transportsystem i Europa. Den statslige infrastrukturplanlægning Planlægningsgrundlaget for den statslige infrastrukturudbygning fastlægges i den nationale transport infrastrukturplan, som udarbejdes hver 10. År. Næste plan, Bundesverkehrswegesplan 2015, skal være færdig i udkast i 2015 med sigte på, at der træffes politiske beslutninger om udbygningerne i løbet af På mødet blev planlægsprocessen gennemgået. På figuren nederst på siden er planprocessen vist grafisk. Des samlede statslige omkostninger til infrastrukturudbygning og vedligeholdelse udgjorde i ,6 mia. Euro. Det samlede tyske statsbudget var i 2013 på 303,7 mia. Euro. De 10,6 mia. Euro til infrastrukturudbygning var fordelt på: 5,43 mia. Euro til veje, 4,37 mia. Euro til jernbane inkl. udbygning af kombiterminaler (ca. 0,13 mia. Euro) og 0,75 mia. Euro til udbygning af vandveje, dvs. kanaler og adgangsveje til de store kysthavne. Finansiering Investeringerne i infrastrukturen finansieres dels fra skatteindtægter og dels fra særlige afgifter for benyttelsen af infrastrukturen. I Tyskland har der siden 2007 været en afgift for kørsel med lastbiler på over 12 ton totalvægt på dele af det overordnede statslige vejnet i Tyskland, den såkaldte MAUT. Der skal betales MAUT for kørsel på de statslige motorveje samt visse 4 sporede vejstrækninger. Vejafgiften for lastbiler betales pr km afgiften er differentieret efter størrelse af EURO klasse. For en typisk eksportlastbil er koster det ca pr km. Juli 2015 inddrages yderligere 1100 kilometer autobahnähnliche Bundesstraßen. 1. Oktober 2015 bliver vægtgrænsen ændret fra de nuværende 12 ton til 7,5 ton. Oversigt over processen ved udarbejdelse af Bundesverkehrsweges Plan 2015

4 4 6 5 NTN nyt Fra 1. Januar 2016 vil der blive opkrævet er vejafgift (vignetordning) for alle personbiler på det overordene motorvejsnet fra Vignetten kan købes for kortere perioder eller for et år ad gangen. Prisen for en vignet, der gælder et år, bliver ca kr. Fra 2018 planlægges det at alle statsveje (Bundesstraßen) bliver maut pligtige for lastbiler over 7,5 ton totalvægt. Prognosegrundlag Der er som grundlag for infrastrukturplanen udarbejdet en prognose over udviklingen i den tyske person- og godstransport frem til Godstransportarbejde forventes af vokse med ca. 17 % frem til 2030 i forhold til Persontransportarbejdet forventes at vokse med ca. 13 %. Væksten er ikke ens fordelt i Tyskland. Den største vækst forventes omkring de store byer, særligt i det tidligere Vesttyskland. Prioritering af investeringerne Vores indlægsholder fortalte, at behovet for infrastrukturudbygning er langt større end de midler, der er til rådighed. Derfor er prioriteringen og vurderingen af den enkelte infrastrukturelementer en vigtig del af planlægningsarbejdet. I starten af processen indkaldes der til ønsker og prioriteringer til den statslige TEN korridorer illustreret ved Femern Bælt infrastrukturudbygning. På vejsiden fortalte hun, at forudsætningen for, at et vejprojekt kan indprioriteres i planprocessen, er at det er indstillet fra en af delstaterne. Dvs. hvis et vejprojekt ikke er med i den prioriterede liste fra delstaterne, bliver projektet ikke vurderet i planprocessen. Rammerne for Femern Bælt projektet er fastlagt i en statsaftale mellem Danmark og Tyskland, og projektet indgår derfor ikke i prioriteringsprocessen i forbindelse med infrastrukturplanen. I forbindelse med den aktuelle planproces, er der udviklet en ny model for prioriteringen mellem de forskellige projekter. I prioriteringen indgår: samfundsøkonomi, miljø, planforhold i øvrigt og sammenhæng til byudviklingen i Tyskland. Udvikling af banetransport den kombinerede Medarbejderne fra ministeriet fortalte på mødet, at projektet har relativt høj intern rente. På tysk side skal vejog baneinfrastrukturen udbygges rammerne herfor er fastlagt i statsaftalen: Vejen fra Puttgarden til Heilighafen (hvor A1 i dag slutter) skal være udbygget til en 4 sporet bundesstrasse senest ved åbning af tunnelforbindelsen. Dog har Tyskland i statsaftalen ikke forpligtiget sig til, at der er mere en 2 spor på vejbroen over Femerns Sund. bil- Den tyske regering lægger vægt på udvikling af den kombinerede bil-bane transport. Det sker bl.a. ved en betydelig statsstøtte til etablering af kombiterminaler. Der ydes således op til 80 % støtte til investering i nye terminaler. Herudover er der et statsligt program for etablering af særlige erhvervsområder (Güter Verkehrs Centre, GVZ) i forbindelse med terminalerne. Repræsentanterne fra ministeriet fortalte på mødet, at Vejbroen over Femern Sund grundet fejl i konstruktionen skal erstattes af ny bro. Hvis den nye bro bliver 4 sporet bro, vil den ikke få status som Motorvej (af hensyn til lokaltrafikken til og fra øen Femern) Mere information kan findes her: t/verkehrspolitik/gueterverkehrundlogistik/ KombinierterVerkehr/kombinierterverkehr_node.html Jernbanen fra Lübeck frem til forbindelsen skal være elektrificeret senest ved åbningen af den faste forbindelse. Senest 7 år efter åbningen skal jernbanen være udbygget til dobbeltsporet bane. Der vurderes aktuelt alternative strategier for udbygning af baneforbindelsen. Data om trafik på det tyske vejnet Data fra trafiktællinger kan findes på denne hjemmeside: Her findes data fra de løbende trafiktællinger og der er kort over den samlede trafik på det overordnede tyske vejnet. Kortet til højre viser trafiktætheden på det overordnede vejnet i Tyskland 2010 (person- og lastbiler) Der udarbejdes en særlig statistik baseret på de lastbiler, der kører på de MAUTpligtige strækninger. Statistikken offentliggøres månedligt og kan findes her: tik/mautstatistik/mautstatistik.html bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] bis [Kfz/24h] ab [Kfz/24h] Erstellt am: Autobahn bis [Kfz/24h] Bundesland km Erstellt von: Kühnen BISStra DTV-Klassenobergrenze Datenquelle: SVZ 2010 Netz: 1. Juli 2010 BISStra / BKG

5 5 emo, Berlin Agency for Elektromobility Berlin Brandenburg is going Electric emo, Berlin Agency for Elektromobility, er en projektorganisation, der arbejder for at udvikle elektromobiliteten i Berlin og Brandenburg regionen. Elektrificering af dele af bilparken er et vigtigt middel til at kunne nå omstillingen til et fossilfrit samfund i løbet af det 21 århundrede. Tyskland er en af Verdens vigtigste bilproducerende lande, derfor var besøget hos emo Berlin, der arbejder for elektrificering af transporter med bil i den tyske hovedstadsregion, interessant. Bredt industrisamarbejde emo Berlin har i et bredt industrisamarbejde initieret et stort antal projekter. Projekterne er finansieret af interessenter fra regionen og fra statslige og andre offentlige støttemidler. Projektorganisationen blev etableret i 2009 og har i 2014 lanceret sit andet aktivitetsprogram. emos mål for 2020 er, at Berlin-Brandenburg i 2020 er en international annerkendt model for elektromobilitet. Det skal ske på en måde, så den tyske hovedstadsregion samtidigt udnytter lokaliseringsfordele og potentialer for at udvikle regionens økonomi og forbedre livkvalitet og miljø. Eksempel på udviklingsprojekter På mødet, blev en række projekter præsenteret: Berlin-Brandenburg som Hot-spot for europæiske car-sharing KV-ELKTRO-CHAIN: anvendelse af elektromobilitet i kombinerede bil-bane transportkæder Projektet omfatter bl.a. anvendelse af eldrevne trucks i kombiterminalerne og anvendelse af eldrevne lastbiler til at distribuere veksellad og containere NANU! Multishift operation and delivery during the night with electric-powered commercial vehicles Projektet omfatter bl.a. test af køretøjer, hvor der skal ske en udskiftning af baterier, og anvendelse af el-drevne biler til natdistribution i centrale byområder. SMART E-User: concept of electric driven city logistics Bred anvendelse af el-drevne køretøjer på op til 3,5 ton totalvægt i by-transport. Både person- og godstransport. DIALOG: ressourceeffektive distributionslogistik i byområder med anvendelse af små eldrevne distributionsbiler Eldrevne lastbiler til renovationsindsamling Anvendelse af 3 eldrevne lastbiler til renovationsindsamling Enlargement of charging infrastructure E-Bus Berlin. Test af el-drevne busser og udvikling af ladeinfrastrukturen. Hvordan udvikles markedet for elbiler? Antallet af el-biler på markedet er stadig lavt, der er fortsat behov for teknologisk udvikling og at udvikle et marked. Både i Danmark og Norge, er der fra statslig side skabt særlige incitamenter til at købe el-biler. Den vej har man ikke valgt i Tyskland, her satses der på markedsudvikling gennem demonstrationsprojekter. I Tyskland var der i 2013 godt elbiler, til sammenligning er der ca elbiler i Danmark og knap elbiler i Norge, dvs. væsentligt flere el-biler i forhold til indbyggertallet.

6 NTN nyt Flughafen Berlin-Brandenburg Lufthavnen, der er blevet et politisk mareridt for Berlin Efter murens fald havde Berlin 3 kommercielle lufthavne, Flughafen Berlin Tegel, Flughafen Berlin-Tempelhof og Flughafen Berlin-Schönefeld, med i alt 18,5 mio. passagerer i Efter genforeningen blev det besluttet, at de tre gamle lufthavne skulle erstattes af en ny storlufthavn som kom til at hedde: Airport Berlin-Brandenburg blev der dannet et nyt selskab, Berlin Brandenburg Flughafen Holding, GmbH. Det nye selskab ejes i fællesskab af de to delstater, Berlin og Brandenburg, samt den tyske forbundsstat. Selskabet overtog driften af de tre eksisterende lufthavne og fik ansvaret for at bygge en ny lufthavn. I 1996 blev det besluttet, at lufthavnen skulle etableres på arealer ved siden af den eksisterende lufthavn Berlin-Schönefeld. Berlin Tempelhof lukkede i 2008, de to andre lufthavne er planlagt lukket, når den nye storlufthavn åbnes. Anlægsprocessen Anlægget af den nye lufthavn her kom til at betyde, at to landsbyer Diepensee og Selchow med i alt knap 400 indbyggere skulle rømmes. Det skete i løbet af 2004 og Selve anlægsarbejdet på den nye storlufthavn blev påbegyndt i 2006 med planlagt åbning i oktober Budgettet for den nye storlufthavn var i ,8 mia. Euro. Gennem anlægsprocessen blev det hurtigt klart, at det oprindelige budget ikke kunne holde, i 2012 var de samlede anlægsomkostninger vurderet til 4,3 mia. Euro, dvs. næsten en fordobling i forhold til det oprindelige budget. Den oprindelige tidsplan viste sig også ikke at holde, ny åbning var nu forventet i juni November 2011 begyndte man at teste den nye lufthavns funktioner. I løbet af foråret 2012 blev der gennemført en række test, bl.a. af simulation af tjek ind, sikkerhedsscreening, bording og bagageudlevering. Ca frivillige deltog i disse test af systemet. Maj 2012 blev det konstateret, at lufthavnen ikke kunne tages i brug grundet problemer med lufthavnens brandsikring. Passagerterminalen var udstyret med et meget avanceret brandsikringssystem, bl.a. var det af arkitektoniske grunde besluttet, at der ikke skulle være synlige sprinkleranlæg, og der blev etableret et avanceret system til at kontrollere sprinklere, røgudsugning og automatisk dørlukning. Det samlede anlæg kunne ikke sikkerhedsgodkendes, og det viste sig, at det ville være nødvendigt med omfattende ændringer i den samlede konstruktion. Ændringer, som var vanskelige at gennemskue, dermed blev det meget komplekst at etablere en plan for, hvordan lufthavnen skulle ombygges. Åbningen af lufthavnen blev udskudt, og der blev sat et arbejde i gang med af afdække, hvordan kravene til brandsikring kan opfyldes. Åbning tidligst i år efter planen Da NTN i eftersommeren 2014 besøgte lufthavnen, var der stadig usikkerhed om hvornår lufthavnen vil kunne tages i drift. Projektet er yderligere kompliceret af, at det selskab, som havde ansvar for planlægning og gennemførelse af byggeriet; Planungsgemeinshaft Flughafen Berlin Brandenburg International, er gået konkurs, og at det arkitektfirma, som har haft hovedansvaret for de opståede mangler, der blevet afskediget. En gennemgang af anlægsprojektet af eksterne eksperter har afsløret betydelige og alvorlige mangler i byggeriet, f.eks. kunne nødstrømsanlægget til sprinklerne ikke levere den nødvendige effekt, læk det 18 km lange rørsystem, der skulle lede røg fra branden væk. Videre var det en konklusion fra gennemgangen, at det samlede brandsikringsanlæg var alvorligt underdimensioneret i forhold til størrelsen Studieturens deltagere fik noget udsædvanlig køretur på den nye lufthavnens start- og landingsbane af lufthavnsterminalen. Lufthavnens bestyrelse har december 2014 udsendt en erklæring, hvor de nu forventer at lufthavnen vil kunne tages i brug i anden halvdel af De ny problemer har betydet yderligere stigninger i det samlede anlægspris for den nye lufthavn. Hertil kommer omkostningerne ved at vedligeholde en stort set færdig lufthavn, samt at rationaliseringspotentialet ved at erstatte to lufthavne med en ny ikke kan indfries. Betydning af den nye storlufthavn På besøget drøftede vi, hvad den nye storlufthavn potentielt vil kunne betyde for den samlede lufttrafik i Europa. Vil den nye lufthavn blive et betydeligt HUB i den globale luftfart, og vil lufthavnen kunne få betydningen for lufthavnene i Jyllandskorridoren? Der har de sidste 10 år været en betydelig vækst i lufttrafikken på de to nuværende lufthavne i Berlin, Tegel og Schönefeld. I 2014 var der i alt knap 28 mio. passagerer, mod 18,5 mio. passagerer i Lufthavnen i Berlin vil dermed være den 4.største lufthavn i Tyskland. Tysklands største lufthavn er Frankfurt lufthavn med ca. 60 mio. passagerer i Lufthansa, som er Tysklands største luftfartselskab anvender Frankfurt a. Main og München som HUB for deres interkontinentale trafik. Det er også her selskabet har hovedkontorer og flyvedligeholdelse mm. Det største luftfartselskab, som er hjemhørende i Berlin, er Air Berlin. Som anført i den indledende artikel om Berlin, så er det tidligere Vesttyskland fortsat økonomisk motor i Tyskland. Det må også forventes at have betydning for lokaliseringen af den interkontinentale luftfart. Det må derfor vurderes, at den nye lufthavn i Berlin, når den engang åbner, ikke vil ændre markant på strukturen i den globale luftfart og knudepunkterne herfor i Europa.

7 NTN nyt Tyskland: Udbygning af A7 fra nord for Hamborg har betydning for Jyllandsruten En af de vigtigste trafikårer for Danmark motorvejsstrækningen Bordesholm-Hamborg på E45/A7, er under udbygning. Det betyder forsinkelser, der kan ramme skandinaviske virksomheder økonomisk, der lever af import og eksport af varer. Udbygningen af motorvejsstrækningen Bordesholm-Hamborg på E45/A7 står over for en udvidelse de kommende år. Motorvejen fra grænsen er ikke kun en vigtigst transportkorridor i forhold til international samhandel for Vestskandinavien, men A7 mellem motorvejssammenfletningen nord for Neumünster ved Bordesholm og Elbtunnelen er også en af Tysklands mest befærdede motorvejsstrækninger. Over biler i døgnet krydser sammenlagt motorvejsstrækningerne i det centrale Hamborg. - Vi er tilfredse med, at tyskerne endelig udbygger den pågældende motorvejsstrækning, men bekymrede for de trængselsproblemer, der følger med. De tyske myndigheder vurderer, at kapaciteten af vejstrækningerne vil blive reduceret med cirka 20 procent i de år, anlægsarbejdet vil blive foretaget. Der er således ikke tvivl om, at det forestående vejarbejde vil øge trafikpresset på strækningen og sandsynligheden for kødannelser, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD s erhvervspolitiske afdeling. Han vurderer, at det vil få en direkte effekt på import og eksport af varer fra Danmark. Derfor er ITD også gået foran for at sikre en klar og overskuelig information vedrørende de udfordringer danske virksomheder står overfor. Sammen med analysevirksomheden Transeco2 og i dialog med de tyske myndigheder har ITD udarbejdet et notat, som kan hjælpe danske transportvirksomheder med at planlægge sig ud af generne. - Set med danske øjne er det afgørende, at der gøres så meget som muligt for at mindske generne fra anlægsarbejdet, og at der foretages et grundigt informationsarbejde om, hvad trafikanterne kan gøre for at komme forbi strækningen med så lidt forsinkelse som muligt, siger Anders Jessen. Han understreger, at udvidelsen i yderste konsekvens kan betyde, at godstransporterhvervet og turister i anlægsperioden vil vælge A7- korridoren helt fra og dermed køre uden om. Korridorens betydning for dansk import og eksport illustreres af, at knap 60 procent af alle lastbiler til og fra Danmark kører over grænsen i Sønderjylland. I 2013 kørte der her cirka lastbiler pr. døgn over grænsen i Sønderjylland. Til sammenligning var antallet over Femern Bælt cirka lastbiler i døgnet, og antallet over Øresund cirka lastbiler i døgnet. Mere information på: Links til hjemmesider mm.: Det tyske transportministerium, Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur (BMVI). Side om arbejdet med investeringsplanen: undesverkehrswegeplan-2015.html Det tyske transportministeriums politik for udvikling af kombineret bil-bane transport: erkehrspolitik/gueterverkehrundlogistik/kombi nierterverkehr/kombinierter-verkehr_node.html Femern Bælt på det danske transportministeriums hjemmeside: emo, Berlin Agency for Elektro-mobility, Flughafen Berlin-Brandenburg Informationsside om udvidelsen af motorvej A7 gennem Hamborg: deckel/verkehrskoordinator NTN nyt udgives af NTN Kontakt: Tommy Tvedergaard Madsen Region Nordjylland Mail: ttm@rn.dk Mere information på: