ONSEVIG L ANDSBYPL AN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ONSEVIG L ANDSBYPL AN"

Transkript

1 ONSEVIG L ANDSBYPL AN 2009

2 Landsbyplanens aktører Indhold Lolland kommune Bjarne Hansen Leo Christensen DONGenergy Signe Dahl Wedel Jon Vindahl Kringelum Landsbyens bestyrelse Carl Madsen (formand) Christian Øst Troels Kølle Anders Stampe Holst Marianne Øst Landsbyplanens projektsekretariat Philip Rasmussen (projektleder) Marianne Øst Særlige kompetencer Bue Beck - bygningskultur Rigmor Nielsen - planforhold Klaus Beck Nielsen - natur Peter Thorlin - finansiering Kvalitetsikring Trine Uhrskov - proceskonsulent Henriette Spandet - antroprolog Poul Henrik Harris - journalist og formidler Jens Rørbech - Adj. professor, dr. techn. Arbejdsgruppe om energi og forsyning Troels Kølle (formand) Anne Bendtsen Holger Elbek Arbejdsgruppe om natur Anders Stampe Holst (formand) Jesper Kirkeskov Vibe Engel Susanne Halberg Birthe Hvarre Merete Waring Christian Øst Arbejdsgruppe om turisme Carl Madsen (formand) Peter Dan Petersen Christian Øst Arne Baumann Jørgensen Arbejdsgruppe om arkitektur Christian Øst (formand) Gurli Kølle Pedersen Peter Dan Petersen Marianne Øst Morten Mortensen Ordstyrer ved borgermøder Steffen Holst Overblik Kolofon/Arbejdsgruppernes sammensætning 2 Indhold 3 Forord 5 Grundlag Det historiske grundlag 6 Det planlægningsmæssige grundlag 8 Det landskabelige grundlag 10 Det arkitektoniske grundlag 12 Proces Landsbyplanens udviklingsproces 14 Landsbyens fremtid Klimaforandringernes nye udviklingsperspektiver 16 Fremtidens nye natur omkring Onsevig 18 Fokus på det sunde liv i landsbyen 20 Landsbyen skal teste og udvikle lokal forsyning 22 Landsbyens havn tilpasset de nye tider 24 Den videre proces Anbefalinger og prioriteringer 26 Metodikken skalber resultaterne i Onsevig - også i fremtiden 27 Hvordan kunne verden se ud i 2018? 28 Grafisk tilrettelæggelse og trykning Pernille Schwartz Rasmussen Grafikom A/S Økonomi Anders Stampe Holst Troels Kølle Landsbyen Onsevig Carl Madsen Telefon: Projektsekretariat Philip Rasmussen Telefon: ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 OVERBLIK INDHOLD ONSEVIG LANDSBYPLAN

3 forord Lollands havcykelrute Stiksti Landskabsti Cykelfærge til Tårs og Langø Den nye kystnatur Eksisterende skov Mulig skovrejsning Levende hegn Eksisterende testfelt for bølgekraft Verdens første offshore vindmøllefelt Landsbyen Onsevig på Lollands nordvestkyst får nu sig egen helhedsplan. Den er et nyskabende redskab for hvordan beboerne i fremtiden gerne ser deres landsby, landet og havet udenfor. Helhedsplanen er udelukkende formet af beboernes egne prioriteringer og ønsker til udviklingen i lokalsamfundet. Det er en indsats der er blevet mulig gennem et samarbejde med DONGenergy og Lolland kommune. I landsbyplanen er lokalsamfundets kvaliteter og karakteristika registreret. Med dette udgangspunkt har beboerne samlet deres visioner og udviklingsønsker i en helhed. 30 mennesker har bidraget aktivt i arbejdet med udviklingen af planen. Eksisterende bebyggelse Landsby udvikling På det mest velbesøgte møde om planen var der 50 beboere tilstede. Dette skal sammenholdes med, at der bor 70 mennesker i Onsevig. Af dem er 25 velintegrerede fritidsbeboere. Disse tal taler for sig selv. Carl Madsen i Onsevig. Større energianlæg Cykelfærge til Tårs og Langø Onsevig havn Algetest Klimacenter Onsevig Nybølle Urne Kragenæs Det er åbenbart en metodik, der virker konstruktivt, idet nogle af beboernes højeste prioriteringer er ved at blive omsat til virkelighed inden helhedsplanen er kommet ud af trykken. Mulig Landsbyen Onsevig håber at gode skovrejsning kræfter fortsat vil medvirke til realiseringen af helhedsplanen - i sin helhed. Fremtiden i Onsevig byder på Beskeden bosætning Engagement i klimaforandringerne Nye våde enge Carl Madsen Formand for Landsbyen Onsevig Gæstfrihed Nøjsomheds Odde Nye diger indbygges i overdrevslandskaber Den lille turisme Respekten for det lokale særkende Respekten for den enkelte beboer Vindeby skov Marrebækrenden Eksisterende testfelt for vindkraft Vindeby Nakskov Mulig skovrejsning Tårs Marrebæksrenden 4 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 forord ONSEVIG LANDSBYPLAN

4 Det historiske grundlag Børn på Skovvejen i Onsevig i midten af 1960 erne. Udviklingen i Onsevig er sket gennem nogle bemærkelsesværdige og bratte ryk. Onsevigs historie er dog også på mange måder et klassisk stykke Danmarkshistorie om land og by. Alligevel skulle lokalhistorien i Onsevig blive noget særligt. Landsbyen fyldt med fuktioner For 50 år siden var landsbyen, som alle andre danske landsbyer, fyldt med mennesker, liv og funktioner. Onsevig havde dengang to købmænd, kro, tolder, fragtmand, skole, fiskere, fiskehandlere, en togstation i cykelafstand, og sin egen fuldtidsforfatter Hilmar Wullf. Landingstedet Det hele begyndte med etablering af et lille landingsted på det sted hvor det spændhuset står i dag. Det var naturens eget drivtømmer og andet forefaldende materiale, der blev brugt i de første beskedne og fattige bygninger. Det store ryk I begyndelsen af 1900-tallet sker store, afgørende ændringer i Onsevigs historie. Landsbyen får egen havn, der efter datidens målestok var et ganske imponerende stykke anlægsarbejde. Samtidig skyder husene op, og præges positivt af tidens bevægelse om bedre byggeskik. I denne periode skabes det Onsevig, vi kender i dag. Udviklingen slukkes På nogle få år i 1970-erne støvsuges lokalsamfundet nærmest for funktioner -med nogle enkelte undtagelser, efterfulgt af en lang stagnationsperiode. Men til forskel fra mange andre danske udkantsområder, så er nedsmeltningen i Onsevig mere konsekvent. Det skulle vise sig at blive landsbyens store styrke i dag, noget af det beboerne værdsætter højest. Det er eksempelvis mere reglen end undtagelsen, at danske landsbyer i samme periode har fået fortov, kantsten, vejbelysning og parcelhuse. Danmark som det var engang I Onsevig har landsbyens fysiske form stort set været uforandret i 100 år. Det er naturligvis et symptom på stagnation, men i dag et enestående aktiv. Der er ikke mange danske landsbyer, hvor man kan opleve Danmark som det var engang. I dag værner beboerne i Onsevig eksempelvis om det smukke nattelys og landsbyens karakteristiske græsrabatter. Det gode klima Det næste store ryk finder sted ved stormfloden i november Det er måske ikke oversvømmelserne, der i sig selv er det mest skelsættende i lokalhistorien. Efter "de våde stuer" blev lokalsamfundet oversvømmet af engagement og idérigdom, og det har skabt grundlaget for vitaliseringen og beboernes selvopfattelse af Onsevigs nye rolle i de globale udfordringer. Onsevigs første spændhus var beklædt med strå. Onsevig omkring Landsbyens fysiske afgrænsning er præcis den samme i dag. 6 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

5 Det planlægningsmæssige En væsentlig del af kystområdet i Onsevig er omfattet af strandbeskyttelseslinger. Verdens første offshore vindmøllefelt Eksisterende testfelt for bølgekraft Onsevig havn Nye våde enge Nye diger indbygges i overdrevslandskaber Onsevig er fyldt med planmæssige begrænsninger. Det er såvel en styrke som en svaghed. Fortidsminder Inden for området er der registret ét fortidsminde der dog ikke hindrer udviklingen i området. sterende testfelt for vindkraft n Mulig skovrejsning Strandbeskyttelseslinje Marrebækrenden Mulig skovrejsning Beskyttelsen af landskabet Det danske landskab er underlagt mange forskellige love og reguleringer, og på Onsevighalvøen er der flere begrænsninger. De vigtigste er strand- og skovbeskyttelseslinjer og fredningszoner omkring fortidsminder og fredede diger. Fredede jord- og stendiger Der er registreret adskillige beskyttede jord- og stendiger som det vil være muligt at indpasse i en fremtidig plan. Kommuneplanen Der er i dag i kommuneplanen udpeget en ramme for Onsevig 379-L13 der åbner mulighed for udvidelse af eksisterende boliger og beskedent nybyggeri. Strandbeskyttelseslinjer Kortet viser, at en meget stor del af Onsevighalvøen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, men det bebyggede byområde er dog friholdt. Det giver i dag alvorlige begrænsninger i forhold til at opføre ny bebyggelse, klimatilpasse forholdene, etablere ny natur eller teste forskellige nye klimatiltag. Udenfor skovene er der skovbyggelinjer. Det begrænser mulighederne - også for at rejse ny skov. Skovbeskyttelseslinje Skovbyggelinjer Skovbyggelinjerne har betydet at det typiske danske skovbryn fremtræder tydeligt i landskabet. I området kan man se bebyggelse der er etableret inden loven om skovbyggelinjer blev vedtaget. Det gælder f. eks bebyggelsen langs Byskovvej. Også skovbyggelinjen sætter visse begrænsninger for udviklingen i området. Eksisterende jord- og stendiger er fredet. De kan dog indpasses i en helhed, og begrænser ikke udvikligsmulighederne væsentligt. Fortidsminder og diger Kommuneplanen indeholder en ramme, der åbner mulighed for begrænset nybyggeri i dette område. Kommuneplanrammer 8 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

6 Onsevig ligger vindbeskyttet indimellem skovene. I de sidste år er klimaet blevet mere solrigt, og vindruer, figner og fersken større og mere velsmagende. Det L andsk abelige grundlag Landskabet omkring Onsevig er noget ganske særligt. Det er blandt andet derfor beboerne har valgt at bo i dette område. Egnen omkring Onsevig er godt nok ligeså flad som resten af Lolland. Men tilstedeværelsen af den varierede kyst, rørskovene og de karakteristiske små, tværgående skovparceller gør stedet til noget ganske særligt. Den varierede kyst til Smålandshavet Kysten ved Onsevig er efter lollandske forhold meget varieret med dybe vige. Det er også herfra, at byen har fået sin lokalisering og sit navn. Onsevig kommer af Odins Vig. Kysttyperne er meget forskellige. Man finder det stramme havdige, hvor man kan gå på toppen og se til Langeland, Omø og Storebæltsbroen. Der er også kyststrækninger, som naturen får lov til at forme selv, og der er en række beskyttende rørskove. De karakteristiske skovparceller Noget af det meget karakteristiske i Onsevigs nærnatur er de smalle skovparceller, der ligger systematisk øst/vest på tværs af Byskovvej. Der er nogle flotte kig igennem skovkilerne. Selve skovene er meget forskellige, og rummer såvel høj bøgeskov, ege-blandingsskov og stævningsskov, hvor man stadig kan få et indtryk af tidligere tiders energiproduktion. Træer, buske, hegn og hække På grund af den meget skov i Onsevig er store dele af landsbyen også beskyttet mod vestenvinden i en grad, som ikke er typisk for en egn, der ligger kystnært tæt på den fremherskende vindretning. Blandt andet derfor er landsbyen frodig. De karakteristiske træer, buske og hække får lov til at udvikle sig uden at blive vindslebne, og de milde vækstbetingelser i landsbyen åbner også mulighed for mere eksotiske indslag. Blandt andet ses vin, palmer og figner i haverne. Anemonerne i egeblandingsskov i Onsevig. Onsevig ligger som en grøn oase med skove og beplantning - udenom finder vi det åbne lollandske landskab med frit udsyn og højt til loftet. 10 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

7 Spændhuset ved Onsevig havn har i foråret 2009 fået en overhaling, under ledelse af restaureringsarkitekt Bue Beck. Onsevig har et helt særligt forhold til skilte, som i 1990 erne bragte landsbyen på kant med de overhængende vejmyndigheder. Man kan stadig finde rester af de historiske skilte. Det arkitektoniske grundlag Onsevig er begavet med en fin bygningskultur, som bliver et stort aktiv i fremtiden. Langt de fleste af bygningerne i Onsevig er opført i en kort periode i begyndelsen af 1900-tallet. Denne byggeperiode er velkendt i den danske arkitekturhistorie og kaldes "bedre byggeskik". Som navnet antyder, lå der i tiden et oprør imod noget, som samtiden ønskede at forandre. Det skulle blive Onsevigs chance, at bebyggelsen langs Byskovvej er præget af denne tid, med dens langstidsholdbare dimensioner. Stilen passer fint i samspillet med landskab og natur, som overalt i Onsevig sætter sit præg på bebyggelsen. På grund af de stramme ensartede dimensioner med halvanden etages ejendomme, er det forholdsvis oplagt at definere rammerne for det fremtidige byggeri i landsbyen. Der findes en del huller i husrækken langs Byskovvej, hvor det vil være naturligt at åbne mulighed for at bygge i den samme skala. Dog bør det overvejes at have slipper imellem grundene, så beboerne også i fremtiden kan komme ad små stier imellem hækkene fra Byskovvej ud til de nye naturområder omkring Onsevig. Bebyggelsens kvaliteter er vist på kortet ligesom de vigtigste rumskabende beplantninger. Den typiske bebyggelse på Byskovvej med husene fra bedre byggeskik perioden. Til venstre ses en af de ledige parceller, hvor der kunne bygges i samme skala. 12 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

8 L andsbypl anens udviklingsproces Den gode borgerstyrede proces 30 mennesker har på forskellig vis givet et bidrag til udviklingen af landsbyplanen. Borgerne prioriterer de våde stuer som den første og vigtigste udfordring der skal gøres noget ved. I 2007 og 2008 afholdt Onsevigborgerne en række åbne møder i Vindeby Forsamlingshus. Møderne havde i begyndelsen naturligt nok fokus på at håndtere en påtrængende og kompliceret kystsikringsopgave. Det var stadig i frisk erindring, at der havde været vand i stuerne, og alle andre bud på fremtidens udvikling forekom ikke relevante, før dette vitale emne havde fundet en fornuftig løsning. På mindre end et år lykkedes det Lolland Kommune at udvikle, projektere, myndighedsbehandle, finansiere og realisere kystsikringen omkring Onsevig. Ikke mindre end kubikmeter materiale blev transporteret gennem Byskovvej i Onsevig. Udviklingsprocessen Efterhånden som problemerne med digerne blev løst, blev der på borgermøderne sat fokus på udviklingsmulighederne i Onsevig. Til hvert borgermøde blev udarbejdet en husstandsomdelt avis med forskellige diskussionsoplæg. Temaer I efteråret 2008 blev der med baggrund i de mange input fastsat 6 temaer, som hver fik sin egen arbejdsgruppe. Organiseringen af udviklingsarbejdet Arbejdsgrupperne fik til opgave at beskrive en vision og et udviklingsscenarie, mens bestyrelsen påtog sig at varetage koordineringen af helheden. Det sidste var ud fra en forestilling om, at arbejdsgrupperne nødvendigvis måtte fremkomme med ønsker, der var indbyrdes modstridende. For at styrke denne helhed fik arbejdsgrupperne et bestyrelsesmedlem i Landsbyen Onsevig som formand. Arbejdsgruppernes faglige sekretærfunktion blev varetaget af arkitekt Philip Rasmussen som sekretær med bistand fra Marianne Øst. Processen Ret hurtigt i processen skulle det imidlertid vise sig at det var meget begrænset hvad der var af indholdsmæssigt konfliktstof og modsætninger imellem de enkelte arbejdsgrupper. Faktisk kunne bestyrelsen ved et opsamlende bestyrelsesmøde kun registrere to mindre forhold, der blev afvejet med arbejdsgrupperne i fælles forståelse for helheden. Formuleringen af landsbyplanen I forsommeren 2009 har arbejdsgrupperne atter været samlet og drøftet et oplæg, der efterfølgende blev behandlet på et borgermøde. Sådan fandt borgerne i Onsevig frem til en fælles ønskeseddel for landsbyens udvikling. Energi og forsyning Natur Turisme Kultur Arkitektur Gastronomi Her ses arkitekturgruppen ved et af sine møder på en mørk vinteraften hos Christian Øst. Borgermøde i Onsevig - sommeren ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 proces Proces ONSEVIG LANDSBYPLAN

9 Klimaforandringernes nye udviklingsperspektiver Statsministerkandidaten i Onsevig Klimapark i foråret Etablering af stormporten i Onsevig placeret på vejen imellem havnen og landsbyen. Lolland synker to millimeter om året, og verdenshavene stiger. Onsevig har oplevet både truslen og muligheden. Det er ikke længere til debat, at der er ved at ske noget med klimaet. Stormfloden på Nordlolland i 2006 var ganske vist et sammenfald af en række andre meteorologiske forhold, men virkningerne den samme - nemlig våde stuer. Kystsikring som en udviklingsmulighed Tilrettelæggelsen og den konkrete udformning af klimatilpasningen omkring Onsevig skal fremover være en god illustration af, hvordan landsbyen i fremtiden ønsker at definere sin rolle. Eksemplet med digerne er velvalgt. Når man beskytter landsbyen fra havets saltvand, bringer man samtidig nødvendigvis fuld kontrol over baglandets ferskvand. Det er en ressource, som i Onsevig anvendes til algetest. Fremtidig testområde Sådan vil borgerne gerne arbejde. Vores landsby er præget af de fine små dimensioner, og oplagt til test i samme skala. Landsbyen midt i klimaparken Onsevig har efterhånden fået mange erfaringer i naboskabet til vedvarende energianlæg, og ønsker i fremtiden at udvikle og kapitalisere dette naboskab. Det skal ske igennem en bevidst udvikling af den lille klimaturisme, og det gode samarbejde med myndigheder og aktører på miljø og energiselskaber. Der er i sommeren 2009 kommet mange grupper på energeekskursion til Onsevig - de får som regel både en forsmag på de lokale energiløsninger og den lokale gastronomi. Onsevig Klimapark er blevet et tilløbsstykke. Her klimaturisterne ved plancherne ved algebassinerne. Vindmølleparken på Nøjsomheds Odde, således som den ses fra Onsevig havn på en sommeraften. Oprindelig var arealet reserveret til akraft, men lokalsamfundet måtte nøjes med et testfelt for vindkraft. Når forsøgsprogrammet med algedyrkning i Onsevig er gennemført, er det tanken at anvende principperne i en kombination af produktion og klimatilpasning af hele kyststrækningen imellem Onsevig og Tårs. Dialogen med jordbruget er i fuld gang. 16 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

10 Fremtidens nye natur omkring Onsevig I de sidste 150 år har Lollands kulturlandskab haft skarpe grænser bag et dige. I fremtiden bliver overgangen imellem land og vand diffus. Indtil midten af 1800-tallet var de lollandske kyster furede og præget af store kystarealer, hvor havet ofte skyllede ind over det flade land. Intensiveringen af landbruget stod øverst på dagsordenen, og den lollandske kyst blev domineret af diger. Klimaændringerne kræver et nyt natursyn I dag er dagsordenen ændret, og der er helt andre ting der står på spil. De lollandske kyster skal være med til at producere energi, og naturarealerne skal indrettes, så de får en større værdi for et nyt klimas flora, fauna og samespil med beboerne. Nye strandenge og skovrejsning Det er et stort lokalt ønske at udvikle naturområderne omkring Onsevig, på en måde så variation, biologisk mangfoldighed og tilgængelighed styrkes i forbindelse med klimatilpasningen. Der lægges særlig vægt på at tilføre området våde strandenge i forbindelse med, at kysten visse steder rykkes ind i land. Der skal generelt arbejdes på at etablere og udvikle flere overdrevslandskaber der afgræsses. Der skal gennem et godt samarbejde med landbruget etableres gode adgangsforhold for gående, cyklende og ridende. Olaf Rudes kubistiske maleri fra Skejten, der forestiller overdrev ved lollandsk kystslandskab. En landskabstype, der næsten er forsvundet i de sidste 150 års digebyggeri. Maleriet ses i Folketingssalen. Her ses det nye klimatilpasningsprincip i Onsevig med tilbagetrukne diger, der bygges ind i det eksisterende terræn. Tegningen er set om sommeren. Adgangen til naturen skal desuden etableres i respekt for levevilkår for flora og fauna. Der skal sikres høje punkter i strandengene, der betyder, at arter bevares lokalt efter en stormflod, ligesom der er behov for våde huller til sommerens tørkeperioder. Overdrevslandskabet således som det kan komme til at tage sig ud øst for Onsevig, med vindslebne tjørnegrupper og digerne bygget ind i landskabet. Det samme sted ved højvande om vinteren. De nye diger byder på stier for cyklende, gående og ridende 18 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

11 Fokus på det sunde liv i landsbyen Landsbyen skal give beboerne ny energi, og tidens livsstilssygdomme skal forebygges med rettidig omhu. Onsevig ligger i et område, hvor folkesundheden generelt er dårlig. Der findes ikke særlig viden om sundhed i det specifikke nærområde, som har kunne finde anvendelse ved udarbejdelse af landsbyplanen. Derimod er der efterhånden mange undersøgelser, der bekræfter positive helbredseffekter gennem aktivt brug af den nære og omkringliggende natur. Idrætsfaciliteter Onsevig får aldrig sin egen sportshal eller fitnesscenter, og beboerne er heller ikke interesseret i det. Beboerne ønsker at udvikle de små kvaliteter i det fri. Det omfatter forbedrede forhold for Onsevigs vinterbadere med sauna, ride- og gangstier i de nye naturområder og eventuelt en lille badestrand i forbindelse med den nye kystudformning. Når uheldet er ude Skulle uheldet alligevel være ude - vil Onsevig gerne have placeret en beskeden helikopterlandingsplads ved højvandsporten på vejen mod havnen. En enkel måde at koble en landsby på det nye specialiserede sundhedsvæsen. I Onsevig kan man få varmen to gange ved at anvende de lokale råstoffer. Det hører med til historien at Onsevig har sin egen virksomhed, der har specialiseret sig i historiske brændeovne. Beboerne i Onsevig ønsker at anvende naturen Det går igen i arbejdsgrupperne, at beboerne i Onsevig bruger lokalområdets natur, og gerne ønsker flere udfoldelsesmuligheder i det fri. Det omfatter mange ting. Dels at anvende cyklen i dagligdagen, da afstandene i Onsevig er små. Det tager eksempelvis ikke mange minutter at cykle ned til havnen. Desuden er klimaet inde i landsbyen vindbeskyttet og ideel til cykling for alle aldersgrupper. Bænken hvor man kan sidde og glæde sig over at bo i Onsevig. Landevejen imellem Onsevig og Vindeby fortjener en mere frodig udformning, således at den er mere inspirerende til den daglige fysiske aktivitet - for egnens fodgængere og cyklister. 20 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

12 Landsbyen skal teste og udvikle lokal forsyning Journalister fra Israel studerer klimatilpasning i Onsevig i efteråret I fremtiden skal landsbyen være en mere integreret del af miljø og energiudvikling i Onsevig Klimapark. Den klimavenlige transport Der er ingen grund til at anvende diesel til transport i en af landets førende spektakuære klimaparker. Beboerne vil gerne være med i forsøg og test af elbiler - ligesom forholdene skal indrettes, således at det bliver sikkert og attraktivt at bruge cyklen i hverdagen for alle alderesgrupper. Der er idag ikke nogen fornuftig sammenhæng imellem klimaparkens spektakulære og fremadrettede energianlæg, og Onsevigs forældede forsyning. Spildevandet ledes urenset ud i Smålandshavet, mobil- og internetdækning er elendig, og husene opvarmes med oliefyr. Selve landsbyen er fremtidens testområde I fremtiden er der bragt sammenhæng og helhed i landsbyens rolle som nabo til testanlæg på energiområdet, så selve landsbyen er en del af helheden på energiog forsyningsområdet. Det betyder blandt andet, at husene energiforsynes fra vedvarende energikilder, at spildevandet håndteres i landsbyen, samt at transporten i videst mulig omfang er eldrevet. Der udvikles en samarbejdsmodel hvor det gode naboskab til store vedvarende energianlæg kapitaliseres således, at økonomien afspejler interessenternes fællesskab Energiforsyningen i Onsevig skal være en del af områdets vedvarende energi. Der igangsættes forsøg med elbiler og eltransport i almindelighed. Der gennemføres en kloakering af Onsevig - gerne hvor rodzoneanlæg indgår. Onsevig Vandværk har en skovboring med en fin vandkvalitet. Anlægget kræver investeringer for at være fremtidssikret Behandling af ferskvand som en del af den lokale klimatilpasning Der udarbejdes en samlet plan og organisation for vand, der omfatter drikkevand, vand til jordbruget og til energianlæggene. Der gennemføres så hurtigt som muligt en opgradering af internet- og mobildækning. 22 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

13 L andsbyens havn tilpasset de nye tider Der skal også fremover være plads til et rigt fritidsliv på havnen Onsevig havn istandsættes og revitaliseres med nye aktiviteter. I mange år har indtægtsgrundlaget i den lille havn i Onsevig været så spinkelt, at det ikke har været muligt at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse af bolværker, bygninger, installationer og udenomsarealer. Tiderne er blevet noget lysere, og en renovering af havnen er kickstartet igennem en donation for Mærsk-Mckinney Møller og hustrus fond, samt LAG Lolland. I de kommende år er det planen at supplere aktiviteterne på havnen - blandt andet med etablering af forbedrede bad-, toilet- og overnatningsforhold. Noget af det mere synlige på havnen bliver røgeriskorstenen på ydermolen, hvor den friskfangede fisk ryges. Arkitekturen i de eksisterende bygninger forbedres gennem en samlende og elegant tagløsning. Det er desuden et af havnens meget store ønsker, atter at få drift i kiosken på havnen. Røgeriskorstenen på Onsevig havn, som den kan tage sig ud når havnen er renoveret. Er ikke med i havnes plan Kommuneplanen ønskes indrettet, således at der i fremtiden åbnes mulighed for begrænset overnatning ved Onsevig havn. Det gælder både sheltere og overnatningshytter. 24 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

14 Borgernes anbefalinger og prioriteringer Landsbyplanen skal udmøntes i praksis. Metodikken skaber resultaterne i Onsevig - også i fremtiden Helhedsplanen som startskud på en ny måde at udvikle og samarbejde. Amerikanske algeforskere i farvandet udfor Onsevig i foråret Entreprenørarbejde i efteråret 2008 med etablering af Østdiget. Det nye dige indtages af vegetationen i foråret Landsbyplanens registrering af bindingerne i det eksisterende plangrundlag viser, at planen kun kan få sin ønskede effekt, hvis den følges op af en lokalplan. Beboerne ønsker at indholdet i landsbyens udviklingsarbejde skal have en forpligtende retsvirkning. I prioriteringen af udviklingsønskerne, besluttede borgermødet den 5. juli 2009, at sætte den nye natur øverst på dagsordenen. Formålet er at få afsluttet den igangværende klimatilpasning omkring Onsevig i sin helstøbte helhed, således at de store terrænændringer ikke blot ligger hen som plejekrævende restarealer for et digelaug. De kan derimod blive til oplevelsesrige nye testområder for den fremtidige kystnatur. Som den næste fase besluttede borgermødet, at der skulle sættes fokus på landsbyens egen energi og forsyning. Dialogen som et effektivt værktøj, har bestået prøven i Onsevig. Det nytter virkelig noget at samarbejde, hvis man vil flytte tingene. Processen har også vist, at der findes mange mentale råstoffer i et lokalsamfund, og at ulemperne ved at udvinde dem er meget begrænset, hvis de blot kapitaliseres i en åben dialog. Vidt forskellig baggrund - og samme mål. Det er således dialogen som redskab, der er den primære årsag til at processen er lykkedes i Onsevig, og flere innovative projekter har kunne realiseres på rekordtid. Det er ikke selve den omstændighed at der er faglige ressourcer tilstede i og udenfor landsbyen, der gør udslaget. Denne viden er blot en forudsætning. Det virkelige udslagsgivende er dialogen, som er den smørelse der sikrer kvaliteten i løsninger og processer. Hvis ikke viljen til denne dialog havde været til stede i Onsevig - så var der ikke bygget diger - så var der ikke sat forsøg med algedyrkning i gang, og så var der ikke skabt en attraktion, der løbende besøges af mange engagerede klimagæster. Metodikken For at forstå hvorfor der er skabt gode resultater i Onsevig i de senere år er det vigtigt at forstå metodikken, der bygger på samarbejde, tillid, engagement, indlevelsesevne og dialog. Hvis ikke disse grundlæggende forudsætninger er til stede - så er det tvivlsomt om det er muligt at løfte større udfordringer i et mindre landsbysamfund i Danmark, hvor udviklingsprojekter ofte er komplicerede myndighedsmæssigt og finansielt, og hvor den enkelte beboer nyder så stor beskyttelse i lovgivningen, at den udeblivende dialog kan trække selv sympatiske projekter med bred opbakning i langdrag. Etablering af diger og algebassinger i efteråret På arealet imellem det nye landdige og den eksisterende kyst ønsker der sikret en ny naturtype i fremtiden med afgræsning og spredte trægrupper. Arbejdet med helhedsplanen i foråret Digearealerne er forberedt på delvis afgræsning. Bebyggelsen ligner sig selv - også i fremtiden. Enkelte steder fyldes der et hus ind på en ledig grund, andre steder suppleres vejmiljøet med ventehuse og lignende. Men landsbyen ligner sig selv.. BeJournalister i dialog med borgmesteren og beboerne i sommeren ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 den videre proces den videre proces ONSEVIG LANDSBYPLAN

15 Tegningen af fremtiden er allerede godt i gang i Onsevig. Hvordan kunne verden se ud i 2018? Landsbyplanen skal kunne ses i virkeligheden. Beboerne opfatter at den fremsatte vision ligger indenfor de realistiske rammer. Derfor skal man kunne spadsere en tur i landsbyen indenfor overskuelig tid, se resultaterne af landsbyplanen og ikke mindst den proces, som planen er et produkt af. Indenfor de kommende 10 år kommer der til at ske meget i verden omkring Onsevig, som landsbyplanen skal være med til at ruste lokalsamfundet til. De globale klimaproblemer er næppe en saga blot, og presset på at udvikle og producere grøn el er ikke blevet mindre. Hverken idé-rigdommen eller de vedvarende energikilder er tørret ud i Onsevig om 10 år. Der er store uudnyttede energiressourcer i lokalsamfundet, som venter på at blive anvendt. Beboerne i Onsevig håber og forventer at omverdenen forstår værdien i det gode samarbejde hvad enten det drejer sig om udskiftning af eksisterende vedvarende vindkraftanlæg, nye energiformer eller udnyttelse af havbaserede muligheder i farvandet imellem Lolland, Omø og Langeland. I selve landsbyen er der ikke sket de store fysiske ændringer. Byskovvej ligger hvor den plejer med grønne græsrabatter, de smukke stramme kig ud i det åbne land, og gaden har heller ikke om 10 år fået gadelamper. Selvom man til den tid kan opsætte gadelamper, der selv opsamler energi fra dagslyset i løbet af dagen, så valgte beboerne at bevare den smukke nattehimmel over Onsevig. Til den tid er det begyndt at dryppe på degnen, og det kan ses på de renoverede tegltage og landsbyens frodige frugt- og køkkenhaver, der har fået flere eksotiske indslag af den slags der stortrives i det gode klima. Og så bemærker man, at nogle af husene er nyere. Når det ikke springer i øjnene med det samme, så er det forbi landsbyens fine proportioner er respekteret i nybyggeriet. Ved nærmere eftersyn er der faktisk en del nyere huse, der er placeret i de tidligere huller i tandrækken på Byskovvej. De rigtig store ændringer er dog sket inde i de små hjem, der er spækket med tidens mest fremsynede teknologi, der ustandselig zapper imellem de mest optimale energiformer. Landsbyen kører i elbiler, som de gamle supplerer med elcykler. Et helt særligt kapitel er landsbyens klima- og kulturhus, der er indrettet i den tidligere krobygning, der er fuldstændig ukendelig. Her summer det af aktivitet fra forskere, folkeskoler, universiteter og lokale beboere. Onsevigs helhedsplan er ganske vist et stykke papir, men skal også være en konkret drejebog for den konkrete tilpasning af landsbyen til de nye tider. Også i 2018 vil man kunne glæde sig over den smukke nattehimmel over Onsevig. I den tidligere krobygning er der indrettet klimacenter, hvor man finder udstillingen om Onsevig Klimapark. I samme bygning kan forskere, studerende og skoleelever få suppleret deres viden på klimaområdet. Til venstre ses en trappe ind i en lille træbygning, der akkurat er så høj som trækronerne. Herfra kan man nyde den formidable udsigt over klimaparken og farvandene omkring Onsevig. I løbet af de kommende 10 år er der mange anlægsopgaver på Lolland - og muligvis også i Onsevig - som har et overskud af jord, ler og grus. Når lejligheden byder sig, skal det undersøges om dette materiale kan genanvendes til supplerende klimatilpasning, energianlæg eller rekreative holme i farvandet udfor Onsevig. 28 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 den videre proces den videre proces ONSEVIG LANDSBYPLAN

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Til Slagelse kommune april 2015-04-13 VISION BISSERUP

Til Slagelse kommune april 2015-04-13 VISION BISSERUP 1 Til Slagelse kommune april 2015-04-13 OM AT GÅ SINE EGNE VEJE VISION BISSERUP I SLAGELSE KOMMUNEPLAN 2009 2020 i afsnittet De 100 landsbyer s.47 står følgende om Bisserup ( bilag 1): Citat: er et meget

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018 Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018 Vision for udviklingsplan 2018 Med målsætningerne i de 6 fokusområder vil vi gøre Skovløkkeområdet til et mærkbart bedre sted at bo og vi vil øge bosætningen i området

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Østerholm. Lokal Udviklingsplan 2010-2020 Historie Vision Strategi Handling

Østerholm. Lokal Udviklingsplan 2010-2020 Historie Vision Strategi Handling Østerholm Lokal Udviklingsplan 2010-2020 Historie Vision Strategi Handling Indledning... 2 Historie og naturanalyse... 2 Vision... 3 Strategi... 4 I. Styrke sammenhold og fællesskab:... 4 II. Et CO2 neutralt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 24. marts 2003 Korsagergaard Vejlegårdsvej 121

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 24. marts 2003 Korsagergaard Vejlegårdsvej 121 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 24. marts 2003 Korsagergaard Vejlegårdsvej 121 Dagsorden:. 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning om det forløbne år. 3. Kassererens fremlæggelse af

Læs mere