ONSEVIG L ANDSBYPL AN
|
|
- Mia Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ONSEVIG L ANDSBYPL AN 2009
2 Landsbyplanens aktører Indhold Lolland kommune Bjarne Hansen Leo Christensen DONGenergy Signe Dahl Wedel Jon Vindahl Kringelum Landsbyens bestyrelse Carl Madsen (formand) Christian Øst Troels Kølle Anders Stampe Holst Marianne Øst Landsbyplanens projektsekretariat Philip Rasmussen (projektleder) Marianne Øst Særlige kompetencer Bue Beck - bygningskultur Rigmor Nielsen - planforhold Klaus Beck Nielsen - natur Peter Thorlin - finansiering Kvalitetsikring Trine Uhrskov - proceskonsulent Henriette Spandet - antroprolog Poul Henrik Harris - journalist og formidler Jens Rørbech - Adj. professor, dr. techn. Arbejdsgruppe om energi og forsyning Troels Kølle (formand) Anne Bendtsen Holger Elbek Arbejdsgruppe om natur Anders Stampe Holst (formand) Jesper Kirkeskov Vibe Engel Susanne Halberg Birthe Hvarre Merete Waring Christian Øst Arbejdsgruppe om turisme Carl Madsen (formand) Peter Dan Petersen Christian Øst Arne Baumann Jørgensen Arbejdsgruppe om arkitektur Christian Øst (formand) Gurli Kølle Pedersen Peter Dan Petersen Marianne Øst Morten Mortensen Ordstyrer ved borgermøder Steffen Holst Overblik Kolofon/Arbejdsgruppernes sammensætning 2 Indhold 3 Forord 5 Grundlag Det historiske grundlag 6 Det planlægningsmæssige grundlag 8 Det landskabelige grundlag 10 Det arkitektoniske grundlag 12 Proces Landsbyplanens udviklingsproces 14 Landsbyens fremtid Klimaforandringernes nye udviklingsperspektiver 16 Fremtidens nye natur omkring Onsevig 18 Fokus på det sunde liv i landsbyen 20 Landsbyen skal teste og udvikle lokal forsyning 22 Landsbyens havn tilpasset de nye tider 24 Den videre proces Anbefalinger og prioriteringer 26 Metodikken skalber resultaterne i Onsevig - også i fremtiden 27 Hvordan kunne verden se ud i 2018? 28 Grafisk tilrettelæggelse og trykning Pernille Schwartz Rasmussen Grafikom A/S Økonomi Anders Stampe Holst Troels Kølle Landsbyen Onsevig Carl Madsen Telefon: carl.madsen@pg.dk Projektsekretariat Philip Rasmussen Telefon: pr@philiprasmussen.dk 2 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 OVERBLIK INDHOLD ONSEVIG LANDSBYPLAN
3 forord Lollands havcykelrute Stiksti Landskabsti Cykelfærge til Tårs og Langø Den nye kystnatur Eksisterende skov Mulig skovrejsning Levende hegn Eksisterende testfelt for bølgekraft Verdens første offshore vindmøllefelt Landsbyen Onsevig på Lollands nordvestkyst får nu sig egen helhedsplan. Den er et nyskabende redskab for hvordan beboerne i fremtiden gerne ser deres landsby, landet og havet udenfor. Helhedsplanen er udelukkende formet af beboernes egne prioriteringer og ønsker til udviklingen i lokalsamfundet. Det er en indsats der er blevet mulig gennem et samarbejde med DONGenergy og Lolland kommune. I landsbyplanen er lokalsamfundets kvaliteter og karakteristika registreret. Med dette udgangspunkt har beboerne samlet deres visioner og udviklingsønsker i en helhed. 30 mennesker har bidraget aktivt i arbejdet med udviklingen af planen. Eksisterende bebyggelse Landsby udvikling På det mest velbesøgte møde om planen var der 50 beboere tilstede. Dette skal sammenholdes med, at der bor 70 mennesker i Onsevig. Af dem er 25 velintegrerede fritidsbeboere. Disse tal taler for sig selv. Carl Madsen i Onsevig. Større energianlæg Cykelfærge til Tårs og Langø Onsevig havn Algetest Klimacenter Onsevig Nybølle Urne Kragenæs Det er åbenbart en metodik, der virker konstruktivt, idet nogle af beboernes højeste prioriteringer er ved at blive omsat til virkelighed inden helhedsplanen er kommet ud af trykken. Mulig Landsbyen Onsevig håber at gode skovrejsning kræfter fortsat vil medvirke til realiseringen af helhedsplanen - i sin helhed. Fremtiden i Onsevig byder på Beskeden bosætning Engagement i klimaforandringerne Nye våde enge Carl Madsen Formand for Landsbyen Onsevig Gæstfrihed Nøjsomheds Odde Nye diger indbygges i overdrevslandskaber Den lille turisme Respekten for det lokale særkende Respekten for den enkelte beboer Vindeby skov Marrebækrenden Eksisterende testfelt for vindkraft Vindeby Nakskov Mulig skovrejsning Tårs Marrebæksrenden 4 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 forord ONSEVIG LANDSBYPLAN
4 Det historiske grundlag Børn på Skovvejen i Onsevig i midten af 1960 erne. Udviklingen i Onsevig er sket gennem nogle bemærkelsesværdige og bratte ryk. Onsevigs historie er dog også på mange måder et klassisk stykke Danmarkshistorie om land og by. Alligevel skulle lokalhistorien i Onsevig blive noget særligt. Landsbyen fyldt med fuktioner For 50 år siden var landsbyen, som alle andre danske landsbyer, fyldt med mennesker, liv og funktioner. Onsevig havde dengang to købmænd, kro, tolder, fragtmand, skole, fiskere, fiskehandlere, en togstation i cykelafstand, og sin egen fuldtidsforfatter Hilmar Wullf. Landingstedet Det hele begyndte med etablering af et lille landingsted på det sted hvor det spændhuset står i dag. Det var naturens eget drivtømmer og andet forefaldende materiale, der blev brugt i de første beskedne og fattige bygninger. Det store ryk I begyndelsen af 1900-tallet sker store, afgørende ændringer i Onsevigs historie. Landsbyen får egen havn, der efter datidens målestok var et ganske imponerende stykke anlægsarbejde. Samtidig skyder husene op, og præges positivt af tidens bevægelse om bedre byggeskik. I denne periode skabes det Onsevig, vi kender i dag. Udviklingen slukkes På nogle få år i 1970-erne støvsuges lokalsamfundet nærmest for funktioner -med nogle enkelte undtagelser, efterfulgt af en lang stagnationsperiode. Men til forskel fra mange andre danske udkantsområder, så er nedsmeltningen i Onsevig mere konsekvent. Det skulle vise sig at blive landsbyens store styrke i dag, noget af det beboerne værdsætter højest. Det er eksempelvis mere reglen end undtagelsen, at danske landsbyer i samme periode har fået fortov, kantsten, vejbelysning og parcelhuse. Danmark som det var engang I Onsevig har landsbyens fysiske form stort set været uforandret i 100 år. Det er naturligvis et symptom på stagnation, men i dag et enestående aktiv. Der er ikke mange danske landsbyer, hvor man kan opleve Danmark som det var engang. I dag værner beboerne i Onsevig eksempelvis om det smukke nattelys og landsbyens karakteristiske græsrabatter. Det gode klima Det næste store ryk finder sted ved stormfloden i november Det er måske ikke oversvømmelserne, der i sig selv er det mest skelsættende i lokalhistorien. Efter "de våde stuer" blev lokalsamfundet oversvømmet af engagement og idérigdom, og det har skabt grundlaget for vitaliseringen og beboernes selvopfattelse af Onsevigs nye rolle i de globale udfordringer. Onsevigs første spændhus var beklædt med strå. Onsevig omkring Landsbyens fysiske afgrænsning er præcis den samme i dag. 6 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN
5 Det planlægningsmæssige En væsentlig del af kystområdet i Onsevig er omfattet af strandbeskyttelseslinger. Verdens første offshore vindmøllefelt Eksisterende testfelt for bølgekraft Onsevig havn Nye våde enge Nye diger indbygges i overdrevslandskaber Onsevig er fyldt med planmæssige begrænsninger. Det er såvel en styrke som en svaghed. Fortidsminder Inden for området er der registret ét fortidsminde der dog ikke hindrer udviklingen i området. sterende testfelt for vindkraft n Mulig skovrejsning Strandbeskyttelseslinje Marrebækrenden Mulig skovrejsning Beskyttelsen af landskabet Det danske landskab er underlagt mange forskellige love og reguleringer, og på Onsevighalvøen er der flere begrænsninger. De vigtigste er strand- og skovbeskyttelseslinjer og fredningszoner omkring fortidsminder og fredede diger. Fredede jord- og stendiger Der er registreret adskillige beskyttede jord- og stendiger som det vil være muligt at indpasse i en fremtidig plan. Kommuneplanen Der er i dag i kommuneplanen udpeget en ramme for Onsevig 379-L13 der åbner mulighed for udvidelse af eksisterende boliger og beskedent nybyggeri. Strandbeskyttelseslinjer Kortet viser, at en meget stor del af Onsevighalvøen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, men det bebyggede byområde er dog friholdt. Det giver i dag alvorlige begrænsninger i forhold til at opføre ny bebyggelse, klimatilpasse forholdene, etablere ny natur eller teste forskellige nye klimatiltag. Udenfor skovene er der skovbyggelinjer. Det begrænser mulighederne - også for at rejse ny skov. Skovbeskyttelseslinje Skovbyggelinjer Skovbyggelinjerne har betydet at det typiske danske skovbryn fremtræder tydeligt i landskabet. I området kan man se bebyggelse der er etableret inden loven om skovbyggelinjer blev vedtaget. Det gælder f. eks bebyggelsen langs Byskovvej. Også skovbyggelinjen sætter visse begrænsninger for udviklingen i området. Eksisterende jord- og stendiger er fredet. De kan dog indpasses i en helhed, og begrænser ikke udvikligsmulighederne væsentligt. Fortidsminder og diger Kommuneplanen indeholder en ramme, der åbner mulighed for begrænset nybyggeri i dette område. Kommuneplanrammer 8 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN
6 Onsevig ligger vindbeskyttet indimellem skovene. I de sidste år er klimaet blevet mere solrigt, og vindruer, figner og fersken større og mere velsmagende. Det L andsk abelige grundlag Landskabet omkring Onsevig er noget ganske særligt. Det er blandt andet derfor beboerne har valgt at bo i dette område. Egnen omkring Onsevig er godt nok ligeså flad som resten af Lolland. Men tilstedeværelsen af den varierede kyst, rørskovene og de karakteristiske små, tværgående skovparceller gør stedet til noget ganske særligt. Den varierede kyst til Smålandshavet Kysten ved Onsevig er efter lollandske forhold meget varieret med dybe vige. Det er også herfra, at byen har fået sin lokalisering og sit navn. Onsevig kommer af Odins Vig. Kysttyperne er meget forskellige. Man finder det stramme havdige, hvor man kan gå på toppen og se til Langeland, Omø og Storebæltsbroen. Der er også kyststrækninger, som naturen får lov til at forme selv, og der er en række beskyttende rørskove. De karakteristiske skovparceller Noget af det meget karakteristiske i Onsevigs nærnatur er de smalle skovparceller, der ligger systematisk øst/vest på tværs af Byskovvej. Der er nogle flotte kig igennem skovkilerne. Selve skovene er meget forskellige, og rummer såvel høj bøgeskov, ege-blandingsskov og stævningsskov, hvor man stadig kan få et indtryk af tidligere tiders energiproduktion. Træer, buske, hegn og hække På grund af den meget skov i Onsevig er store dele af landsbyen også beskyttet mod vestenvinden i en grad, som ikke er typisk for en egn, der ligger kystnært tæt på den fremherskende vindretning. Blandt andet derfor er landsbyen frodig. De karakteristiske træer, buske og hække får lov til at udvikle sig uden at blive vindslebne, og de milde vækstbetingelser i landsbyen åbner også mulighed for mere eksotiske indslag. Blandt andet ses vin, palmer og figner i haverne. Anemonerne i egeblandingsskov i Onsevig. Onsevig ligger som en grøn oase med skove og beplantning - udenom finder vi det åbne lollandske landskab med frit udsyn og højt til loftet. 10 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN
7 Spændhuset ved Onsevig havn har i foråret 2009 fået en overhaling, under ledelse af restaureringsarkitekt Bue Beck. Onsevig har et helt særligt forhold til skilte, som i 1990 erne bragte landsbyen på kant med de overhængende vejmyndigheder. Man kan stadig finde rester af de historiske skilte. Det arkitektoniske grundlag Onsevig er begavet med en fin bygningskultur, som bliver et stort aktiv i fremtiden. Langt de fleste af bygningerne i Onsevig er opført i en kort periode i begyndelsen af 1900-tallet. Denne byggeperiode er velkendt i den danske arkitekturhistorie og kaldes "bedre byggeskik". Som navnet antyder, lå der i tiden et oprør imod noget, som samtiden ønskede at forandre. Det skulle blive Onsevigs chance, at bebyggelsen langs Byskovvej er præget af denne tid, med dens langstidsholdbare dimensioner. Stilen passer fint i samspillet med landskab og natur, som overalt i Onsevig sætter sit præg på bebyggelsen. På grund af de stramme ensartede dimensioner med halvanden etages ejendomme, er det forholdsvis oplagt at definere rammerne for det fremtidige byggeri i landsbyen. Der findes en del huller i husrækken langs Byskovvej, hvor det vil være naturligt at åbne mulighed for at bygge i den samme skala. Dog bør det overvejes at have slipper imellem grundene, så beboerne også i fremtiden kan komme ad små stier imellem hækkene fra Byskovvej ud til de nye naturområder omkring Onsevig. Bebyggelsens kvaliteter er vist på kortet ligesom de vigtigste rumskabende beplantninger. Den typiske bebyggelse på Byskovvej med husene fra bedre byggeskik perioden. Til venstre ses en af de ledige parceller, hvor der kunne bygges i samme skala. 12 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN
8 L andsbypl anens udviklingsproces Den gode borgerstyrede proces 30 mennesker har på forskellig vis givet et bidrag til udviklingen af landsbyplanen. Borgerne prioriterer de våde stuer som den første og vigtigste udfordring der skal gøres noget ved. I 2007 og 2008 afholdt Onsevigborgerne en række åbne møder i Vindeby Forsamlingshus. Møderne havde i begyndelsen naturligt nok fokus på at håndtere en påtrængende og kompliceret kystsikringsopgave. Det var stadig i frisk erindring, at der havde været vand i stuerne, og alle andre bud på fremtidens udvikling forekom ikke relevante, før dette vitale emne havde fundet en fornuftig løsning. På mindre end et år lykkedes det Lolland Kommune at udvikle, projektere, myndighedsbehandle, finansiere og realisere kystsikringen omkring Onsevig. Ikke mindre end kubikmeter materiale blev transporteret gennem Byskovvej i Onsevig. Udviklingsprocessen Efterhånden som problemerne med digerne blev løst, blev der på borgermøderne sat fokus på udviklingsmulighederne i Onsevig. Til hvert borgermøde blev udarbejdet en husstandsomdelt avis med forskellige diskussionsoplæg. Temaer I efteråret 2008 blev der med baggrund i de mange input fastsat 6 temaer, som hver fik sin egen arbejdsgruppe. Organiseringen af udviklingsarbejdet Arbejdsgrupperne fik til opgave at beskrive en vision og et udviklingsscenarie, mens bestyrelsen påtog sig at varetage koordineringen af helheden. Det sidste var ud fra en forestilling om, at arbejdsgrupperne nødvendigvis måtte fremkomme med ønsker, der var indbyrdes modstridende. For at styrke denne helhed fik arbejdsgrupperne et bestyrelsesmedlem i Landsbyen Onsevig som formand. Arbejdsgruppernes faglige sekretærfunktion blev varetaget af arkitekt Philip Rasmussen som sekretær med bistand fra Marianne Øst. Processen Ret hurtigt i processen skulle det imidlertid vise sig at det var meget begrænset hvad der var af indholdsmæssigt konfliktstof og modsætninger imellem de enkelte arbejdsgrupper. Faktisk kunne bestyrelsen ved et opsamlende bestyrelsesmøde kun registrere to mindre forhold, der blev afvejet med arbejdsgrupperne i fælles forståelse for helheden. Formuleringen af landsbyplanen I forsommeren 2009 har arbejdsgrupperne atter været samlet og drøftet et oplæg, der efterfølgende blev behandlet på et borgermøde. Sådan fandt borgerne i Onsevig frem til en fælles ønskeseddel for landsbyens udvikling. Energi og forsyning Natur Turisme Kultur Arkitektur Gastronomi Her ses arkitekturgruppen ved et af sine møder på en mørk vinteraften hos Christian Øst. Borgermøde i Onsevig - sommeren ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 proces Proces ONSEVIG LANDSBYPLAN
9 Klimaforandringernes nye udviklingsperspektiver Statsministerkandidaten i Onsevig Klimapark i foråret Etablering af stormporten i Onsevig placeret på vejen imellem havnen og landsbyen. Lolland synker to millimeter om året, og verdenshavene stiger. Onsevig har oplevet både truslen og muligheden. Det er ikke længere til debat, at der er ved at ske noget med klimaet. Stormfloden på Nordlolland i 2006 var ganske vist et sammenfald af en række andre meteorologiske forhold, men virkningerne den samme - nemlig våde stuer. Kystsikring som en udviklingsmulighed Tilrettelæggelsen og den konkrete udformning af klimatilpasningen omkring Onsevig skal fremover være en god illustration af, hvordan landsbyen i fremtiden ønsker at definere sin rolle. Eksemplet med digerne er velvalgt. Når man beskytter landsbyen fra havets saltvand, bringer man samtidig nødvendigvis fuld kontrol over baglandets ferskvand. Det er en ressource, som i Onsevig anvendes til algetest. Fremtidig testområde Sådan vil borgerne gerne arbejde. Vores landsby er præget af de fine små dimensioner, og oplagt til test i samme skala. Landsbyen midt i klimaparken Onsevig har efterhånden fået mange erfaringer i naboskabet til vedvarende energianlæg, og ønsker i fremtiden at udvikle og kapitalisere dette naboskab. Det skal ske igennem en bevidst udvikling af den lille klimaturisme, og det gode samarbejde med myndigheder og aktører på miljø og energiselskaber. Der er i sommeren 2009 kommet mange grupper på energeekskursion til Onsevig - de får som regel både en forsmag på de lokale energiløsninger og den lokale gastronomi. Onsevig Klimapark er blevet et tilløbsstykke. Her klimaturisterne ved plancherne ved algebassinerne. Vindmølleparken på Nøjsomheds Odde, således som den ses fra Onsevig havn på en sommeraften. Oprindelig var arealet reserveret til akraft, men lokalsamfundet måtte nøjes med et testfelt for vindkraft. Når forsøgsprogrammet med algedyrkning i Onsevig er gennemført, er det tanken at anvende principperne i en kombination af produktion og klimatilpasning af hele kyststrækningen imellem Onsevig og Tårs. Dialogen med jordbruget er i fuld gang. 16 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN
10 Fremtidens nye natur omkring Onsevig I de sidste 150 år har Lollands kulturlandskab haft skarpe grænser bag et dige. I fremtiden bliver overgangen imellem land og vand diffus. Indtil midten af 1800-tallet var de lollandske kyster furede og præget af store kystarealer, hvor havet ofte skyllede ind over det flade land. Intensiveringen af landbruget stod øverst på dagsordenen, og den lollandske kyst blev domineret af diger. Klimaændringerne kræver et nyt natursyn I dag er dagsordenen ændret, og der er helt andre ting der står på spil. De lollandske kyster skal være med til at producere energi, og naturarealerne skal indrettes, så de får en større værdi for et nyt klimas flora, fauna og samespil med beboerne. Nye strandenge og skovrejsning Det er et stort lokalt ønske at udvikle naturområderne omkring Onsevig, på en måde så variation, biologisk mangfoldighed og tilgængelighed styrkes i forbindelse med klimatilpasningen. Der lægges særlig vægt på at tilføre området våde strandenge i forbindelse med, at kysten visse steder rykkes ind i land. Der skal generelt arbejdes på at etablere og udvikle flere overdrevslandskaber der afgræsses. Der skal gennem et godt samarbejde med landbruget etableres gode adgangsforhold for gående, cyklende og ridende. Olaf Rudes kubistiske maleri fra Skejten, der forestiller overdrev ved lollandsk kystslandskab. En landskabstype, der næsten er forsvundet i de sidste 150 års digebyggeri. Maleriet ses i Folketingssalen. Her ses det nye klimatilpasningsprincip i Onsevig med tilbagetrukne diger, der bygges ind i det eksisterende terræn. Tegningen er set om sommeren. Adgangen til naturen skal desuden etableres i respekt for levevilkår for flora og fauna. Der skal sikres høje punkter i strandengene, der betyder, at arter bevares lokalt efter en stormflod, ligesom der er behov for våde huller til sommerens tørkeperioder. Overdrevslandskabet således som det kan komme til at tage sig ud øst for Onsevig, med vindslebne tjørnegrupper og digerne bygget ind i landskabet. Det samme sted ved højvande om vinteren. De nye diger byder på stier for cyklende, gående og ridende 18 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN
11 Fokus på det sunde liv i landsbyen Landsbyen skal give beboerne ny energi, og tidens livsstilssygdomme skal forebygges med rettidig omhu. Onsevig ligger i et område, hvor folkesundheden generelt er dårlig. Der findes ikke særlig viden om sundhed i det specifikke nærområde, som har kunne finde anvendelse ved udarbejdelse af landsbyplanen. Derimod er der efterhånden mange undersøgelser, der bekræfter positive helbredseffekter gennem aktivt brug af den nære og omkringliggende natur. Idrætsfaciliteter Onsevig får aldrig sin egen sportshal eller fitnesscenter, og beboerne er heller ikke interesseret i det. Beboerne ønsker at udvikle de små kvaliteter i det fri. Det omfatter forbedrede forhold for Onsevigs vinterbadere med sauna, ride- og gangstier i de nye naturområder og eventuelt en lille badestrand i forbindelse med den nye kystudformning. Når uheldet er ude Skulle uheldet alligevel være ude - vil Onsevig gerne have placeret en beskeden helikopterlandingsplads ved højvandsporten på vejen mod havnen. En enkel måde at koble en landsby på det nye specialiserede sundhedsvæsen. I Onsevig kan man få varmen to gange ved at anvende de lokale råstoffer. Det hører med til historien at Onsevig har sin egen virksomhed, der har specialiseret sig i historiske brændeovne. Beboerne i Onsevig ønsker at anvende naturen Det går igen i arbejdsgrupperne, at beboerne i Onsevig bruger lokalområdets natur, og gerne ønsker flere udfoldelsesmuligheder i det fri. Det omfatter mange ting. Dels at anvende cyklen i dagligdagen, da afstandene i Onsevig er små. Det tager eksempelvis ikke mange minutter at cykle ned til havnen. Desuden er klimaet inde i landsbyen vindbeskyttet og ideel til cykling for alle aldersgrupper. Bænken hvor man kan sidde og glæde sig over at bo i Onsevig. Landevejen imellem Onsevig og Vindeby fortjener en mere frodig udformning, således at den er mere inspirerende til den daglige fysiske aktivitet - for egnens fodgængere og cyklister. 20 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN
12 Landsbyen skal teste og udvikle lokal forsyning Journalister fra Israel studerer klimatilpasning i Onsevig i efteråret I fremtiden skal landsbyen være en mere integreret del af miljø og energiudvikling i Onsevig Klimapark. Den klimavenlige transport Der er ingen grund til at anvende diesel til transport i en af landets førende spektakuære klimaparker. Beboerne vil gerne være med i forsøg og test af elbiler - ligesom forholdene skal indrettes, således at det bliver sikkert og attraktivt at bruge cyklen i hverdagen for alle alderesgrupper. Der er idag ikke nogen fornuftig sammenhæng imellem klimaparkens spektakulære og fremadrettede energianlæg, og Onsevigs forældede forsyning. Spildevandet ledes urenset ud i Smålandshavet, mobil- og internetdækning er elendig, og husene opvarmes med oliefyr. Selve landsbyen er fremtidens testområde I fremtiden er der bragt sammenhæng og helhed i landsbyens rolle som nabo til testanlæg på energiområdet, så selve landsbyen er en del af helheden på energiog forsyningsområdet. Det betyder blandt andet, at husene energiforsynes fra vedvarende energikilder, at spildevandet håndteres i landsbyen, samt at transporten i videst mulig omfang er eldrevet. Der udvikles en samarbejdsmodel hvor det gode naboskab til store vedvarende energianlæg kapitaliseres således, at økonomien afspejler interessenternes fællesskab Energiforsyningen i Onsevig skal være en del af områdets vedvarende energi. Der igangsættes forsøg med elbiler og eltransport i almindelighed. Der gennemføres en kloakering af Onsevig - gerne hvor rodzoneanlæg indgår. Onsevig Vandværk har en skovboring med en fin vandkvalitet. Anlægget kræver investeringer for at være fremtidssikret Behandling af ferskvand som en del af den lokale klimatilpasning Der udarbejdes en samlet plan og organisation for vand, der omfatter drikkevand, vand til jordbruget og til energianlæggene. Der gennemføres så hurtigt som muligt en opgradering af internet- og mobildækning. 22 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN
13 L andsbyens havn tilpasset de nye tider Der skal også fremover være plads til et rigt fritidsliv på havnen Onsevig havn istandsættes og revitaliseres med nye aktiviteter. I mange år har indtægtsgrundlaget i den lille havn i Onsevig været så spinkelt, at det ikke har været muligt at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse af bolværker, bygninger, installationer og udenomsarealer. Tiderne er blevet noget lysere, og en renovering af havnen er kickstartet igennem en donation for Mærsk-Mckinney Møller og hustrus fond, samt LAG Lolland. I de kommende år er det planen at supplere aktiviteterne på havnen - blandt andet med etablering af forbedrede bad-, toilet- og overnatningsforhold. Noget af det mere synlige på havnen bliver røgeriskorstenen på ydermolen, hvor den friskfangede fisk ryges. Arkitekturen i de eksisterende bygninger forbedres gennem en samlende og elegant tagløsning. Det er desuden et af havnens meget store ønsker, atter at få drift i kiosken på havnen. Røgeriskorstenen på Onsevig havn, som den kan tage sig ud når havnen er renoveret. Er ikke med i havnes plan Kommuneplanen ønskes indrettet, således at der i fremtiden åbnes mulighed for begrænset overnatning ved Onsevig havn. Det gælder både sheltere og overnatningshytter. 24 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN
14 Borgernes anbefalinger og prioriteringer Landsbyplanen skal udmøntes i praksis. Metodikken skaber resultaterne i Onsevig - også i fremtiden Helhedsplanen som startskud på en ny måde at udvikle og samarbejde. Amerikanske algeforskere i farvandet udfor Onsevig i foråret Entreprenørarbejde i efteråret 2008 med etablering af Østdiget. Det nye dige indtages af vegetationen i foråret Landsbyplanens registrering af bindingerne i det eksisterende plangrundlag viser, at planen kun kan få sin ønskede effekt, hvis den følges op af en lokalplan. Beboerne ønsker at indholdet i landsbyens udviklingsarbejde skal have en forpligtende retsvirkning. I prioriteringen af udviklingsønskerne, besluttede borgermødet den 5. juli 2009, at sætte den nye natur øverst på dagsordenen. Formålet er at få afsluttet den igangværende klimatilpasning omkring Onsevig i sin helstøbte helhed, således at de store terrænændringer ikke blot ligger hen som plejekrævende restarealer for et digelaug. De kan derimod blive til oplevelsesrige nye testområder for den fremtidige kystnatur. Som den næste fase besluttede borgermødet, at der skulle sættes fokus på landsbyens egen energi og forsyning. Dialogen som et effektivt værktøj, har bestået prøven i Onsevig. Det nytter virkelig noget at samarbejde, hvis man vil flytte tingene. Processen har også vist, at der findes mange mentale råstoffer i et lokalsamfund, og at ulemperne ved at udvinde dem er meget begrænset, hvis de blot kapitaliseres i en åben dialog. Vidt forskellig baggrund - og samme mål. Det er således dialogen som redskab, der er den primære årsag til at processen er lykkedes i Onsevig, og flere innovative projekter har kunne realiseres på rekordtid. Det er ikke selve den omstændighed at der er faglige ressourcer tilstede i og udenfor landsbyen, der gør udslaget. Denne viden er blot en forudsætning. Det virkelige udslagsgivende er dialogen, som er den smørelse der sikrer kvaliteten i løsninger og processer. Hvis ikke viljen til denne dialog havde været til stede i Onsevig - så var der ikke bygget diger - så var der ikke sat forsøg med algedyrkning i gang, og så var der ikke skabt en attraktion, der løbende besøges af mange engagerede klimagæster. Metodikken For at forstå hvorfor der er skabt gode resultater i Onsevig i de senere år er det vigtigt at forstå metodikken, der bygger på samarbejde, tillid, engagement, indlevelsesevne og dialog. Hvis ikke disse grundlæggende forudsætninger er til stede - så er det tvivlsomt om det er muligt at løfte større udfordringer i et mindre landsbysamfund i Danmark, hvor udviklingsprojekter ofte er komplicerede myndighedsmæssigt og finansielt, og hvor den enkelte beboer nyder så stor beskyttelse i lovgivningen, at den udeblivende dialog kan trække selv sympatiske projekter med bred opbakning i langdrag. Etablering af diger og algebassinger i efteråret På arealet imellem det nye landdige og den eksisterende kyst ønsker der sikret en ny naturtype i fremtiden med afgræsning og spredte trægrupper. Arbejdet med helhedsplanen i foråret Digearealerne er forberedt på delvis afgræsning. Bebyggelsen ligner sig selv - også i fremtiden. Enkelte steder fyldes der et hus ind på en ledig grund, andre steder suppleres vejmiljøet med ventehuse og lignende. Men landsbyen ligner sig selv.. BeJournalister i dialog med borgmesteren og beboerne i sommeren ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 den videre proces den videre proces ONSEVIG LANDSBYPLAN
15 Tegningen af fremtiden er allerede godt i gang i Onsevig. Hvordan kunne verden se ud i 2018? Landsbyplanen skal kunne ses i virkeligheden. Beboerne opfatter at den fremsatte vision ligger indenfor de realistiske rammer. Derfor skal man kunne spadsere en tur i landsbyen indenfor overskuelig tid, se resultaterne af landsbyplanen og ikke mindst den proces, som planen er et produkt af. Indenfor de kommende 10 år kommer der til at ske meget i verden omkring Onsevig, som landsbyplanen skal være med til at ruste lokalsamfundet til. De globale klimaproblemer er næppe en saga blot, og presset på at udvikle og producere grøn el er ikke blevet mindre. Hverken idé-rigdommen eller de vedvarende energikilder er tørret ud i Onsevig om 10 år. Der er store uudnyttede energiressourcer i lokalsamfundet, som venter på at blive anvendt. Beboerne i Onsevig håber og forventer at omverdenen forstår værdien i det gode samarbejde hvad enten det drejer sig om udskiftning af eksisterende vedvarende vindkraftanlæg, nye energiformer eller udnyttelse af havbaserede muligheder i farvandet imellem Lolland, Omø og Langeland. I selve landsbyen er der ikke sket de store fysiske ændringer. Byskovvej ligger hvor den plejer med grønne græsrabatter, de smukke stramme kig ud i det åbne land, og gaden har heller ikke om 10 år fået gadelamper. Selvom man til den tid kan opsætte gadelamper, der selv opsamler energi fra dagslyset i løbet af dagen, så valgte beboerne at bevare den smukke nattehimmel over Onsevig. Til den tid er det begyndt at dryppe på degnen, og det kan ses på de renoverede tegltage og landsbyens frodige frugt- og køkkenhaver, der har fået flere eksotiske indslag af den slags der stortrives i det gode klima. Og så bemærker man, at nogle af husene er nyere. Når det ikke springer i øjnene med det samme, så er det forbi landsbyens fine proportioner er respekteret i nybyggeriet. Ved nærmere eftersyn er der faktisk en del nyere huse, der er placeret i de tidligere huller i tandrækken på Byskovvej. De rigtig store ændringer er dog sket inde i de små hjem, der er spækket med tidens mest fremsynede teknologi, der ustandselig zapper imellem de mest optimale energiformer. Landsbyen kører i elbiler, som de gamle supplerer med elcykler. Et helt særligt kapitel er landsbyens klima- og kulturhus, der er indrettet i den tidligere krobygning, der er fuldstændig ukendelig. Her summer det af aktivitet fra forskere, folkeskoler, universiteter og lokale beboere. Onsevigs helhedsplan er ganske vist et stykke papir, men skal også være en konkret drejebog for den konkrete tilpasning af landsbyen til de nye tider. Også i 2018 vil man kunne glæde sig over den smukke nattehimmel over Onsevig. I den tidligere krobygning er der indrettet klimacenter, hvor man finder udstillingen om Onsevig Klimapark. I samme bygning kan forskere, studerende og skoleelever få suppleret deres viden på klimaområdet. Til venstre ses en trappe ind i en lille træbygning, der akkurat er så høj som trækronerne. Herfra kan man nyde den formidable udsigt over klimaparken og farvandene omkring Onsevig. I løbet af de kommende 10 år er der mange anlægsopgaver på Lolland - og muligvis også i Onsevig - som har et overskud af jord, ler og grus. Når lejligheden byder sig, skal det undersøges om dette materiale kan genanvendes til supplerende klimatilpasning, energianlæg eller rekreative holme i farvandet udfor Onsevig. 28 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 den videre proces den videre proces ONSEVIG LANDSBYPLAN
Tørre sko en meter under havet.
HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereDebatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors
Noter fra: Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors 24. og 25. april 2015 24. april kl. 16.00-20.00: Offentligt debatmøde i Sejerslev Forsamlingshus Landskabet på Nordmors set udefra
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereForslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.
Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt
Læs mereHVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
Læs mereTillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees
Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereKommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr.
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.O.3 N.L.1 T.L.1 N.R.1 N.B.10 N.B.2 N.R.1 N.B.1 Kommuneplanrammer Signaturer: N.B.1 Kommuneplan ramme Område der overgår til N.R.1 Kort over nye
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereOdder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1
Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå
Læs mereStarup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd
Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereProjekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.
Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereTurismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereBo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum.
Strandkanten Vil du bo midt i naturen? Så har du muligheden nu, hvor vi tilbyder en gruppe nye og attraktive boliger på unikke naturgrunde i en helt ny bydel midt i det smukke, åbne fjordlandskab. Naturbydelen
Læs mereIdéoplæg. Vennerslund Energi- og Naturpark
Idéoplæg Vennerslund Energi- og Naturpark 1 Baggrund I planstrategi 2018 for Guldborgsund Kommune Det rige hverdagsliv fremhæves, at Guldborgsund i de kommende år vil arbejde for at skabe gode rammer for
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereOpførelse af den nye bolig forudsætter landzonetilladelse efter planlovens 35 stk. 1. Middelfart Kommune er landzonemyndighed.
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Kit La Cour Bentzon og Jens Ole Andersen Tværgade 4 5500 Middelfart klc@estate.dk Jens.andersen@fredericia.dk
Læs mereOrganisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune
Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg
Læs mereBilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg
Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereRUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv
RUDERSDAL PLANSTRATEGI 2019 Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv PROGRAM FOR DIALOGMØDET Velkomst og introduktion 19.00 Oplæg om De smukke omgivelser og Vand som et aktiv
Læs mereKonkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård.
Faaborg den 26. september 2015 Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Den initiativgruppe, der står bag Torpegård, har ikke erfaring nok til at formidle budskabet omkring Torpegård.
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdviklingsplan for. Boest. Projektgruppen
Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereGreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2.
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt GreenLand Projekt grønt landdistrikt Version 1.6 2. marts 2008 Udarbejdet af sogne- og borgerforeningerne i: Lyne, Foersum, Sdr.
Læs mereSKOVPARCELLER I DREJENS
SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe
Læs mereMINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN
KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan
Læs merevindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde
1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs merePå denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.
Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereHøringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.
Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Vi har med interesse læst forslag til Kommuneplan 2017, og vi er glade for, at Rudersdal kommune lægger vægt på, at ændringen af området
Læs merePixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Læs mereLandskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd
Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereBilag 2 - Høringssvar fra fordebatten
Bilag 2 - Høringssvar fra fordebatten Der blev afholdt en fordebat om den nye planlægning for et solcelleanlæg ved Evetofte i 20. januar til den 18. februar 2015. Desuden er der indkaldt forslag og ideer
Læs mereFlyt ind i naturen. Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum
Strandkanten Vil du bo midt i naturen? Så har du muligheden nu, hvor vi tilbyder en gruppe nye og attraktive boliger på unikke naturgrunde i en helt ny bydel midt i det smukke, åbne fjordlandskab. Naturbydelen
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereHvordan skal vi udvikle Skjoldelev?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereTurismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereMejeriet et stykke med grønt!
Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet - et stykke med grønt Et multifunktions område, et stykke af en sløjfe, en sti, en skolehave, et vindue for lokale producenter, en åbning mod landet, men også en
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereI forlængelse af Mariagerfjord Kommunes folder Nye boligområder i Hadsund og borgermøde herom den 30. juni 2008 fremsendes hermed kommentarer.
Til Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Vedr.: Forslag og kommentarer til Nye boligområder i Hadsund. I forlængelse af Mariagerfjord Kommunes folder Nye boligområder i Hadsund og borgermøde
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereVision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være
VISION 2 0 1 2 Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være Visionen for Favrskov Kommune fastlægger de overordnede pejlemærker for den kommunale servicevirksomhed og beskriver de rammer, som
Læs mereReferat fra borgermøde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Referat fra borgermøde Dato: 14.3.2016 Tid: Kl. 19-21 Sted: Østerbrohuset, Århusgade, Kbh Ø Mødedeltagere: Ca. 35 Kim Vindbjerg
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mere