ONSEVIG L ANDSBYPL AN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ONSEVIG L ANDSBYPL AN"

Transkript

1 ONSEVIG L ANDSBYPL AN 2009

2 Landsbyplanens aktører Indhold Lolland kommune Bjarne Hansen Leo Christensen DONGenergy Signe Dahl Wedel Jon Vindahl Kringelum Landsbyens bestyrelse Carl Madsen (formand) Christian Øst Troels Kølle Anders Stampe Holst Marianne Øst Landsbyplanens projektsekretariat Philip Rasmussen (projektleder) Marianne Øst Særlige kompetencer Bue Beck - bygningskultur Rigmor Nielsen - planforhold Klaus Beck Nielsen - natur Peter Thorlin - finansiering Kvalitetsikring Trine Uhrskov - proceskonsulent Henriette Spandet - antroprolog Poul Henrik Harris - journalist og formidler Jens Rørbech - Adj. professor, dr. techn. Arbejdsgruppe om energi og forsyning Troels Kølle (formand) Anne Bendtsen Holger Elbek Arbejdsgruppe om natur Anders Stampe Holst (formand) Jesper Kirkeskov Vibe Engel Susanne Halberg Birthe Hvarre Merete Waring Christian Øst Arbejdsgruppe om turisme Carl Madsen (formand) Peter Dan Petersen Christian Øst Arne Baumann Jørgensen Arbejdsgruppe om arkitektur Christian Øst (formand) Gurli Kølle Pedersen Peter Dan Petersen Marianne Øst Morten Mortensen Ordstyrer ved borgermøder Steffen Holst Overblik Kolofon/Arbejdsgruppernes sammensætning 2 Indhold 3 Forord 5 Grundlag Det historiske grundlag 6 Det planlægningsmæssige grundlag 8 Det landskabelige grundlag 10 Det arkitektoniske grundlag 12 Proces Landsbyplanens udviklingsproces 14 Landsbyens fremtid Klimaforandringernes nye udviklingsperspektiver 16 Fremtidens nye natur omkring Onsevig 18 Fokus på det sunde liv i landsbyen 20 Landsbyen skal teste og udvikle lokal forsyning 22 Landsbyens havn tilpasset de nye tider 24 Den videre proces Anbefalinger og prioriteringer 26 Metodikken skalber resultaterne i Onsevig - også i fremtiden 27 Hvordan kunne verden se ud i 2018? 28 Grafisk tilrettelæggelse og trykning Pernille Schwartz Rasmussen Grafikom A/S Økonomi Anders Stampe Holst Troels Kølle Landsbyen Onsevig Carl Madsen Telefon: Projektsekretariat Philip Rasmussen Telefon: ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 OVERBLIK INDHOLD ONSEVIG LANDSBYPLAN

3 forord Lollands havcykelrute Stiksti Landskabsti Cykelfærge til Tårs og Langø Den nye kystnatur Eksisterende skov Mulig skovrejsning Levende hegn Eksisterende testfelt for bølgekraft Verdens første offshore vindmøllefelt Landsbyen Onsevig på Lollands nordvestkyst får nu sig egen helhedsplan. Den er et nyskabende redskab for hvordan beboerne i fremtiden gerne ser deres landsby, landet og havet udenfor. Helhedsplanen er udelukkende formet af beboernes egne prioriteringer og ønsker til udviklingen i lokalsamfundet. Det er en indsats der er blevet mulig gennem et samarbejde med DONGenergy og Lolland kommune. I landsbyplanen er lokalsamfundets kvaliteter og karakteristika registreret. Med dette udgangspunkt har beboerne samlet deres visioner og udviklingsønsker i en helhed. 30 mennesker har bidraget aktivt i arbejdet med udviklingen af planen. Eksisterende bebyggelse Landsby udvikling På det mest velbesøgte møde om planen var der 50 beboere tilstede. Dette skal sammenholdes med, at der bor 70 mennesker i Onsevig. Af dem er 25 velintegrerede fritidsbeboere. Disse tal taler for sig selv. Carl Madsen i Onsevig. Større energianlæg Cykelfærge til Tårs og Langø Onsevig havn Algetest Klimacenter Onsevig Nybølle Urne Kragenæs Det er åbenbart en metodik, der virker konstruktivt, idet nogle af beboernes højeste prioriteringer er ved at blive omsat til virkelighed inden helhedsplanen er kommet ud af trykken. Mulig Landsbyen Onsevig håber at gode skovrejsning kræfter fortsat vil medvirke til realiseringen af helhedsplanen - i sin helhed. Fremtiden i Onsevig byder på Beskeden bosætning Engagement i klimaforandringerne Nye våde enge Carl Madsen Formand for Landsbyen Onsevig Gæstfrihed Nøjsomheds Odde Nye diger indbygges i overdrevslandskaber Den lille turisme Respekten for det lokale særkende Respekten for den enkelte beboer Vindeby skov Marrebækrenden Eksisterende testfelt for vindkraft Vindeby Nakskov Mulig skovrejsning Tårs Marrebæksrenden 4 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 forord ONSEVIG LANDSBYPLAN

4 Det historiske grundlag Børn på Skovvejen i Onsevig i midten af 1960 erne. Udviklingen i Onsevig er sket gennem nogle bemærkelsesværdige og bratte ryk. Onsevigs historie er dog også på mange måder et klassisk stykke Danmarkshistorie om land og by. Alligevel skulle lokalhistorien i Onsevig blive noget særligt. Landsbyen fyldt med fuktioner For 50 år siden var landsbyen, som alle andre danske landsbyer, fyldt med mennesker, liv og funktioner. Onsevig havde dengang to købmænd, kro, tolder, fragtmand, skole, fiskere, fiskehandlere, en togstation i cykelafstand, og sin egen fuldtidsforfatter Hilmar Wullf. Landingstedet Det hele begyndte med etablering af et lille landingsted på det sted hvor det spændhuset står i dag. Det var naturens eget drivtømmer og andet forefaldende materiale, der blev brugt i de første beskedne og fattige bygninger. Det store ryk I begyndelsen af 1900-tallet sker store, afgørende ændringer i Onsevigs historie. Landsbyen får egen havn, der efter datidens målestok var et ganske imponerende stykke anlægsarbejde. Samtidig skyder husene op, og præges positivt af tidens bevægelse om bedre byggeskik. I denne periode skabes det Onsevig, vi kender i dag. Udviklingen slukkes På nogle få år i 1970-erne støvsuges lokalsamfundet nærmest for funktioner -med nogle enkelte undtagelser, efterfulgt af en lang stagnationsperiode. Men til forskel fra mange andre danske udkantsområder, så er nedsmeltningen i Onsevig mere konsekvent. Det skulle vise sig at blive landsbyens store styrke i dag, noget af det beboerne værdsætter højest. Det er eksempelvis mere reglen end undtagelsen, at danske landsbyer i samme periode har fået fortov, kantsten, vejbelysning og parcelhuse. Danmark som det var engang I Onsevig har landsbyens fysiske form stort set været uforandret i 100 år. Det er naturligvis et symptom på stagnation, men i dag et enestående aktiv. Der er ikke mange danske landsbyer, hvor man kan opleve Danmark som det var engang. I dag værner beboerne i Onsevig eksempelvis om det smukke nattelys og landsbyens karakteristiske græsrabatter. Det gode klima Det næste store ryk finder sted ved stormfloden i november Det er måske ikke oversvømmelserne, der i sig selv er det mest skelsættende i lokalhistorien. Efter "de våde stuer" blev lokalsamfundet oversvømmet af engagement og idérigdom, og det har skabt grundlaget for vitaliseringen og beboernes selvopfattelse af Onsevigs nye rolle i de globale udfordringer. Onsevigs første spændhus var beklædt med strå. Onsevig omkring Landsbyens fysiske afgrænsning er præcis den samme i dag. 6 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

5 Det planlægningsmæssige En væsentlig del af kystområdet i Onsevig er omfattet af strandbeskyttelseslinger. Verdens første offshore vindmøllefelt Eksisterende testfelt for bølgekraft Onsevig havn Nye våde enge Nye diger indbygges i overdrevslandskaber Onsevig er fyldt med planmæssige begrænsninger. Det er såvel en styrke som en svaghed. Fortidsminder Inden for området er der registret ét fortidsminde der dog ikke hindrer udviklingen i området. sterende testfelt for vindkraft n Mulig skovrejsning Strandbeskyttelseslinje Marrebækrenden Mulig skovrejsning Beskyttelsen af landskabet Det danske landskab er underlagt mange forskellige love og reguleringer, og på Onsevighalvøen er der flere begrænsninger. De vigtigste er strand- og skovbeskyttelseslinjer og fredningszoner omkring fortidsminder og fredede diger. Fredede jord- og stendiger Der er registreret adskillige beskyttede jord- og stendiger som det vil være muligt at indpasse i en fremtidig plan. Kommuneplanen Der er i dag i kommuneplanen udpeget en ramme for Onsevig 379-L13 der åbner mulighed for udvidelse af eksisterende boliger og beskedent nybyggeri. Strandbeskyttelseslinjer Kortet viser, at en meget stor del af Onsevighalvøen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, men det bebyggede byområde er dog friholdt. Det giver i dag alvorlige begrænsninger i forhold til at opføre ny bebyggelse, klimatilpasse forholdene, etablere ny natur eller teste forskellige nye klimatiltag. Udenfor skovene er der skovbyggelinjer. Det begrænser mulighederne - også for at rejse ny skov. Skovbeskyttelseslinje Skovbyggelinjer Skovbyggelinjerne har betydet at det typiske danske skovbryn fremtræder tydeligt i landskabet. I området kan man se bebyggelse der er etableret inden loven om skovbyggelinjer blev vedtaget. Det gælder f. eks bebyggelsen langs Byskovvej. Også skovbyggelinjen sætter visse begrænsninger for udviklingen i området. Eksisterende jord- og stendiger er fredet. De kan dog indpasses i en helhed, og begrænser ikke udvikligsmulighederne væsentligt. Fortidsminder og diger Kommuneplanen indeholder en ramme, der åbner mulighed for begrænset nybyggeri i dette område. Kommuneplanrammer 8 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

6 Onsevig ligger vindbeskyttet indimellem skovene. I de sidste år er klimaet blevet mere solrigt, og vindruer, figner og fersken større og mere velsmagende. Det L andsk abelige grundlag Landskabet omkring Onsevig er noget ganske særligt. Det er blandt andet derfor beboerne har valgt at bo i dette område. Egnen omkring Onsevig er godt nok ligeså flad som resten af Lolland. Men tilstedeværelsen af den varierede kyst, rørskovene og de karakteristiske små, tværgående skovparceller gør stedet til noget ganske særligt. Den varierede kyst til Smålandshavet Kysten ved Onsevig er efter lollandske forhold meget varieret med dybe vige. Det er også herfra, at byen har fået sin lokalisering og sit navn. Onsevig kommer af Odins Vig. Kysttyperne er meget forskellige. Man finder det stramme havdige, hvor man kan gå på toppen og se til Langeland, Omø og Storebæltsbroen. Der er også kyststrækninger, som naturen får lov til at forme selv, og der er en række beskyttende rørskove. De karakteristiske skovparceller Noget af det meget karakteristiske i Onsevigs nærnatur er de smalle skovparceller, der ligger systematisk øst/vest på tværs af Byskovvej. Der er nogle flotte kig igennem skovkilerne. Selve skovene er meget forskellige, og rummer såvel høj bøgeskov, ege-blandingsskov og stævningsskov, hvor man stadig kan få et indtryk af tidligere tiders energiproduktion. Træer, buske, hegn og hække På grund af den meget skov i Onsevig er store dele af landsbyen også beskyttet mod vestenvinden i en grad, som ikke er typisk for en egn, der ligger kystnært tæt på den fremherskende vindretning. Blandt andet derfor er landsbyen frodig. De karakteristiske træer, buske og hække får lov til at udvikle sig uden at blive vindslebne, og de milde vækstbetingelser i landsbyen åbner også mulighed for mere eksotiske indslag. Blandt andet ses vin, palmer og figner i haverne. Anemonerne i egeblandingsskov i Onsevig. Onsevig ligger som en grøn oase med skove og beplantning - udenom finder vi det åbne lollandske landskab med frit udsyn og højt til loftet. 10 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

7 Spændhuset ved Onsevig havn har i foråret 2009 fået en overhaling, under ledelse af restaureringsarkitekt Bue Beck. Onsevig har et helt særligt forhold til skilte, som i 1990 erne bragte landsbyen på kant med de overhængende vejmyndigheder. Man kan stadig finde rester af de historiske skilte. Det arkitektoniske grundlag Onsevig er begavet med en fin bygningskultur, som bliver et stort aktiv i fremtiden. Langt de fleste af bygningerne i Onsevig er opført i en kort periode i begyndelsen af 1900-tallet. Denne byggeperiode er velkendt i den danske arkitekturhistorie og kaldes "bedre byggeskik". Som navnet antyder, lå der i tiden et oprør imod noget, som samtiden ønskede at forandre. Det skulle blive Onsevigs chance, at bebyggelsen langs Byskovvej er præget af denne tid, med dens langstidsholdbare dimensioner. Stilen passer fint i samspillet med landskab og natur, som overalt i Onsevig sætter sit præg på bebyggelsen. På grund af de stramme ensartede dimensioner med halvanden etages ejendomme, er det forholdsvis oplagt at definere rammerne for det fremtidige byggeri i landsbyen. Der findes en del huller i husrækken langs Byskovvej, hvor det vil være naturligt at åbne mulighed for at bygge i den samme skala. Dog bør det overvejes at have slipper imellem grundene, så beboerne også i fremtiden kan komme ad små stier imellem hækkene fra Byskovvej ud til de nye naturområder omkring Onsevig. Bebyggelsens kvaliteter er vist på kortet ligesom de vigtigste rumskabende beplantninger. Den typiske bebyggelse på Byskovvej med husene fra bedre byggeskik perioden. Til venstre ses en af de ledige parceller, hvor der kunne bygges i samme skala. 12 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyplanens grundlag Landsbyplanens grundlag ONSEVIG LANDSBYPLAN

8 L andsbypl anens udviklingsproces Den gode borgerstyrede proces 30 mennesker har på forskellig vis givet et bidrag til udviklingen af landsbyplanen. Borgerne prioriterer de våde stuer som den første og vigtigste udfordring der skal gøres noget ved. I 2007 og 2008 afholdt Onsevigborgerne en række åbne møder i Vindeby Forsamlingshus. Møderne havde i begyndelsen naturligt nok fokus på at håndtere en påtrængende og kompliceret kystsikringsopgave. Det var stadig i frisk erindring, at der havde været vand i stuerne, og alle andre bud på fremtidens udvikling forekom ikke relevante, før dette vitale emne havde fundet en fornuftig løsning. På mindre end et år lykkedes det Lolland Kommune at udvikle, projektere, myndighedsbehandle, finansiere og realisere kystsikringen omkring Onsevig. Ikke mindre end kubikmeter materiale blev transporteret gennem Byskovvej i Onsevig. Udviklingsprocessen Efterhånden som problemerne med digerne blev løst, blev der på borgermøderne sat fokus på udviklingsmulighederne i Onsevig. Til hvert borgermøde blev udarbejdet en husstandsomdelt avis med forskellige diskussionsoplæg. Temaer I efteråret 2008 blev der med baggrund i de mange input fastsat 6 temaer, som hver fik sin egen arbejdsgruppe. Organiseringen af udviklingsarbejdet Arbejdsgrupperne fik til opgave at beskrive en vision og et udviklingsscenarie, mens bestyrelsen påtog sig at varetage koordineringen af helheden. Det sidste var ud fra en forestilling om, at arbejdsgrupperne nødvendigvis måtte fremkomme med ønsker, der var indbyrdes modstridende. For at styrke denne helhed fik arbejdsgrupperne et bestyrelsesmedlem i Landsbyen Onsevig som formand. Arbejdsgruppernes faglige sekretærfunktion blev varetaget af arkitekt Philip Rasmussen som sekretær med bistand fra Marianne Øst. Processen Ret hurtigt i processen skulle det imidlertid vise sig at det var meget begrænset hvad der var af indholdsmæssigt konfliktstof og modsætninger imellem de enkelte arbejdsgrupper. Faktisk kunne bestyrelsen ved et opsamlende bestyrelsesmøde kun registrere to mindre forhold, der blev afvejet med arbejdsgrupperne i fælles forståelse for helheden. Formuleringen af landsbyplanen I forsommeren 2009 har arbejdsgrupperne atter været samlet og drøftet et oplæg, der efterfølgende blev behandlet på et borgermøde. Sådan fandt borgerne i Onsevig frem til en fælles ønskeseddel for landsbyens udvikling. Energi og forsyning Natur Turisme Kultur Arkitektur Gastronomi Her ses arkitekturgruppen ved et af sine møder på en mørk vinteraften hos Christian Øst. Borgermøde i Onsevig - sommeren ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 proces Proces ONSEVIG LANDSBYPLAN

9 Klimaforandringernes nye udviklingsperspektiver Statsministerkandidaten i Onsevig Klimapark i foråret Etablering af stormporten i Onsevig placeret på vejen imellem havnen og landsbyen. Lolland synker to millimeter om året, og verdenshavene stiger. Onsevig har oplevet både truslen og muligheden. Det er ikke længere til debat, at der er ved at ske noget med klimaet. Stormfloden på Nordlolland i 2006 var ganske vist et sammenfald af en række andre meteorologiske forhold, men virkningerne den samme - nemlig våde stuer. Kystsikring som en udviklingsmulighed Tilrettelæggelsen og den konkrete udformning af klimatilpasningen omkring Onsevig skal fremover være en god illustration af, hvordan landsbyen i fremtiden ønsker at definere sin rolle. Eksemplet med digerne er velvalgt. Når man beskytter landsbyen fra havets saltvand, bringer man samtidig nødvendigvis fuld kontrol over baglandets ferskvand. Det er en ressource, som i Onsevig anvendes til algetest. Fremtidig testområde Sådan vil borgerne gerne arbejde. Vores landsby er præget af de fine små dimensioner, og oplagt til test i samme skala. Landsbyen midt i klimaparken Onsevig har efterhånden fået mange erfaringer i naboskabet til vedvarende energianlæg, og ønsker i fremtiden at udvikle og kapitalisere dette naboskab. Det skal ske igennem en bevidst udvikling af den lille klimaturisme, og det gode samarbejde med myndigheder og aktører på miljø og energiselskaber. Der er i sommeren 2009 kommet mange grupper på energeekskursion til Onsevig - de får som regel både en forsmag på de lokale energiløsninger og den lokale gastronomi. Onsevig Klimapark er blevet et tilløbsstykke. Her klimaturisterne ved plancherne ved algebassinerne. Vindmølleparken på Nøjsomheds Odde, således som den ses fra Onsevig havn på en sommeraften. Oprindelig var arealet reserveret til akraft, men lokalsamfundet måtte nøjes med et testfelt for vindkraft. Når forsøgsprogrammet med algedyrkning i Onsevig er gennemført, er det tanken at anvende principperne i en kombination af produktion og klimatilpasning af hele kyststrækningen imellem Onsevig og Tårs. Dialogen med jordbruget er i fuld gang. 16 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

10 Fremtidens nye natur omkring Onsevig I de sidste 150 år har Lollands kulturlandskab haft skarpe grænser bag et dige. I fremtiden bliver overgangen imellem land og vand diffus. Indtil midten af 1800-tallet var de lollandske kyster furede og præget af store kystarealer, hvor havet ofte skyllede ind over det flade land. Intensiveringen af landbruget stod øverst på dagsordenen, og den lollandske kyst blev domineret af diger. Klimaændringerne kræver et nyt natursyn I dag er dagsordenen ændret, og der er helt andre ting der står på spil. De lollandske kyster skal være med til at producere energi, og naturarealerne skal indrettes, så de får en større værdi for et nyt klimas flora, fauna og samespil med beboerne. Nye strandenge og skovrejsning Det er et stort lokalt ønske at udvikle naturområderne omkring Onsevig, på en måde så variation, biologisk mangfoldighed og tilgængelighed styrkes i forbindelse med klimatilpasningen. Der lægges særlig vægt på at tilføre området våde strandenge i forbindelse med, at kysten visse steder rykkes ind i land. Der skal generelt arbejdes på at etablere og udvikle flere overdrevslandskaber der afgræsses. Der skal gennem et godt samarbejde med landbruget etableres gode adgangsforhold for gående, cyklende og ridende. Olaf Rudes kubistiske maleri fra Skejten, der forestiller overdrev ved lollandsk kystslandskab. En landskabstype, der næsten er forsvundet i de sidste 150 års digebyggeri. Maleriet ses i Folketingssalen. Her ses det nye klimatilpasningsprincip i Onsevig med tilbagetrukne diger, der bygges ind i det eksisterende terræn. Tegningen er set om sommeren. Adgangen til naturen skal desuden etableres i respekt for levevilkår for flora og fauna. Der skal sikres høje punkter i strandengene, der betyder, at arter bevares lokalt efter en stormflod, ligesom der er behov for våde huller til sommerens tørkeperioder. Overdrevslandskabet således som det kan komme til at tage sig ud øst for Onsevig, med vindslebne tjørnegrupper og digerne bygget ind i landskabet. Det samme sted ved højvande om vinteren. De nye diger byder på stier for cyklende, gående og ridende 18 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

11 Fokus på det sunde liv i landsbyen Landsbyen skal give beboerne ny energi, og tidens livsstilssygdomme skal forebygges med rettidig omhu. Onsevig ligger i et område, hvor folkesundheden generelt er dårlig. Der findes ikke særlig viden om sundhed i det specifikke nærområde, som har kunne finde anvendelse ved udarbejdelse af landsbyplanen. Derimod er der efterhånden mange undersøgelser, der bekræfter positive helbredseffekter gennem aktivt brug af den nære og omkringliggende natur. Idrætsfaciliteter Onsevig får aldrig sin egen sportshal eller fitnesscenter, og beboerne er heller ikke interesseret i det. Beboerne ønsker at udvikle de små kvaliteter i det fri. Det omfatter forbedrede forhold for Onsevigs vinterbadere med sauna, ride- og gangstier i de nye naturområder og eventuelt en lille badestrand i forbindelse med den nye kystudformning. Når uheldet er ude Skulle uheldet alligevel være ude - vil Onsevig gerne have placeret en beskeden helikopterlandingsplads ved højvandsporten på vejen mod havnen. En enkel måde at koble en landsby på det nye specialiserede sundhedsvæsen. I Onsevig kan man få varmen to gange ved at anvende de lokale råstoffer. Det hører med til historien at Onsevig har sin egen virksomhed, der har specialiseret sig i historiske brændeovne. Beboerne i Onsevig ønsker at anvende naturen Det går igen i arbejdsgrupperne, at beboerne i Onsevig bruger lokalområdets natur, og gerne ønsker flere udfoldelsesmuligheder i det fri. Det omfatter mange ting. Dels at anvende cyklen i dagligdagen, da afstandene i Onsevig er små. Det tager eksempelvis ikke mange minutter at cykle ned til havnen. Desuden er klimaet inde i landsbyen vindbeskyttet og ideel til cykling for alle aldersgrupper. Bænken hvor man kan sidde og glæde sig over at bo i Onsevig. Landevejen imellem Onsevig og Vindeby fortjener en mere frodig udformning, således at den er mere inspirerende til den daglige fysiske aktivitet - for egnens fodgængere og cyklister. 20 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

12 Landsbyen skal teste og udvikle lokal forsyning Journalister fra Israel studerer klimatilpasning i Onsevig i efteråret I fremtiden skal landsbyen være en mere integreret del af miljø og energiudvikling i Onsevig Klimapark. Den klimavenlige transport Der er ingen grund til at anvende diesel til transport i en af landets førende spektakuære klimaparker. Beboerne vil gerne være med i forsøg og test af elbiler - ligesom forholdene skal indrettes, således at det bliver sikkert og attraktivt at bruge cyklen i hverdagen for alle alderesgrupper. Der er idag ikke nogen fornuftig sammenhæng imellem klimaparkens spektakulære og fremadrettede energianlæg, og Onsevigs forældede forsyning. Spildevandet ledes urenset ud i Smålandshavet, mobil- og internetdækning er elendig, og husene opvarmes med oliefyr. Selve landsbyen er fremtidens testområde I fremtiden er der bragt sammenhæng og helhed i landsbyens rolle som nabo til testanlæg på energiområdet, så selve landsbyen er en del af helheden på energiog forsyningsområdet. Det betyder blandt andet, at husene energiforsynes fra vedvarende energikilder, at spildevandet håndteres i landsbyen, samt at transporten i videst mulig omfang er eldrevet. Der udvikles en samarbejdsmodel hvor det gode naboskab til store vedvarende energianlæg kapitaliseres således, at økonomien afspejler interessenternes fællesskab Energiforsyningen i Onsevig skal være en del af områdets vedvarende energi. Der igangsættes forsøg med elbiler og eltransport i almindelighed. Der gennemføres en kloakering af Onsevig - gerne hvor rodzoneanlæg indgår. Onsevig Vandværk har en skovboring med en fin vandkvalitet. Anlægget kræver investeringer for at være fremtidssikret Behandling af ferskvand som en del af den lokale klimatilpasning Der udarbejdes en samlet plan og organisation for vand, der omfatter drikkevand, vand til jordbruget og til energianlæggene. Der gennemføres så hurtigt som muligt en opgradering af internet- og mobildækning. 22 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

13 L andsbyens havn tilpasset de nye tider Der skal også fremover være plads til et rigt fritidsliv på havnen Onsevig havn istandsættes og revitaliseres med nye aktiviteter. I mange år har indtægtsgrundlaget i den lille havn i Onsevig været så spinkelt, at det ikke har været muligt at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse af bolværker, bygninger, installationer og udenomsarealer. Tiderne er blevet noget lysere, og en renovering af havnen er kickstartet igennem en donation for Mærsk-Mckinney Møller og hustrus fond, samt LAG Lolland. I de kommende år er det planen at supplere aktiviteterne på havnen - blandt andet med etablering af forbedrede bad-, toilet- og overnatningsforhold. Noget af det mere synlige på havnen bliver røgeriskorstenen på ydermolen, hvor den friskfangede fisk ryges. Arkitekturen i de eksisterende bygninger forbedres gennem en samlende og elegant tagløsning. Det er desuden et af havnens meget store ønsker, atter at få drift i kiosken på havnen. Røgeriskorstenen på Onsevig havn, som den kan tage sig ud når havnen er renoveret. Er ikke med i havnes plan Kommuneplanen ønskes indrettet, således at der i fremtiden åbnes mulighed for begrænset overnatning ved Onsevig havn. Det gælder både sheltere og overnatningshytter. 24 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 Landsbyens fremtid Landsbyens fremtid ONSEVIG LANDSBYPLAN

14 Borgernes anbefalinger og prioriteringer Landsbyplanen skal udmøntes i praksis. Metodikken skaber resultaterne i Onsevig - også i fremtiden Helhedsplanen som startskud på en ny måde at udvikle og samarbejde. Amerikanske algeforskere i farvandet udfor Onsevig i foråret Entreprenørarbejde i efteråret 2008 med etablering af Østdiget. Det nye dige indtages af vegetationen i foråret Landsbyplanens registrering af bindingerne i det eksisterende plangrundlag viser, at planen kun kan få sin ønskede effekt, hvis den følges op af en lokalplan. Beboerne ønsker at indholdet i landsbyens udviklingsarbejde skal have en forpligtende retsvirkning. I prioriteringen af udviklingsønskerne, besluttede borgermødet den 5. juli 2009, at sætte den nye natur øverst på dagsordenen. Formålet er at få afsluttet den igangværende klimatilpasning omkring Onsevig i sin helstøbte helhed, således at de store terrænændringer ikke blot ligger hen som plejekrævende restarealer for et digelaug. De kan derimod blive til oplevelsesrige nye testområder for den fremtidige kystnatur. Som den næste fase besluttede borgermødet, at der skulle sættes fokus på landsbyens egen energi og forsyning. Dialogen som et effektivt værktøj, har bestået prøven i Onsevig. Det nytter virkelig noget at samarbejde, hvis man vil flytte tingene. Processen har også vist, at der findes mange mentale råstoffer i et lokalsamfund, og at ulemperne ved at udvinde dem er meget begrænset, hvis de blot kapitaliseres i en åben dialog. Vidt forskellig baggrund - og samme mål. Det er således dialogen som redskab, der er den primære årsag til at processen er lykkedes i Onsevig, og flere innovative projekter har kunne realiseres på rekordtid. Det er ikke selve den omstændighed at der er faglige ressourcer tilstede i og udenfor landsbyen, der gør udslaget. Denne viden er blot en forudsætning. Det virkelige udslagsgivende er dialogen, som er den smørelse der sikrer kvaliteten i løsninger og processer. Hvis ikke viljen til denne dialog havde været til stede i Onsevig - så var der ikke bygget diger - så var der ikke sat forsøg med algedyrkning i gang, og så var der ikke skabt en attraktion, der løbende besøges af mange engagerede klimagæster. Metodikken For at forstå hvorfor der er skabt gode resultater i Onsevig i de senere år er det vigtigt at forstå metodikken, der bygger på samarbejde, tillid, engagement, indlevelsesevne og dialog. Hvis ikke disse grundlæggende forudsætninger er til stede - så er det tvivlsomt om det er muligt at løfte større udfordringer i et mindre landsbysamfund i Danmark, hvor udviklingsprojekter ofte er komplicerede myndighedsmæssigt og finansielt, og hvor den enkelte beboer nyder så stor beskyttelse i lovgivningen, at den udeblivende dialog kan trække selv sympatiske projekter med bred opbakning i langdrag. Etablering af diger og algebassinger i efteråret På arealet imellem det nye landdige og den eksisterende kyst ønsker der sikret en ny naturtype i fremtiden med afgræsning og spredte trægrupper. Arbejdet med helhedsplanen i foråret Digearealerne er forberedt på delvis afgræsning. Bebyggelsen ligner sig selv - også i fremtiden. Enkelte steder fyldes der et hus ind på en ledig grund, andre steder suppleres vejmiljøet med ventehuse og lignende. Men landsbyen ligner sig selv.. BeJournalister i dialog med borgmesteren og beboerne i sommeren ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 den videre proces den videre proces ONSEVIG LANDSBYPLAN

15 Tegningen af fremtiden er allerede godt i gang i Onsevig. Hvordan kunne verden se ud i 2018? Landsbyplanen skal kunne ses i virkeligheden. Beboerne opfatter at den fremsatte vision ligger indenfor de realistiske rammer. Derfor skal man kunne spadsere en tur i landsbyen indenfor overskuelig tid, se resultaterne af landsbyplanen og ikke mindst den proces, som planen er et produkt af. Indenfor de kommende 10 år kommer der til at ske meget i verden omkring Onsevig, som landsbyplanen skal være med til at ruste lokalsamfundet til. De globale klimaproblemer er næppe en saga blot, og presset på at udvikle og producere grøn el er ikke blevet mindre. Hverken idé-rigdommen eller de vedvarende energikilder er tørret ud i Onsevig om 10 år. Der er store uudnyttede energiressourcer i lokalsamfundet, som venter på at blive anvendt. Beboerne i Onsevig håber og forventer at omverdenen forstår værdien i det gode samarbejde hvad enten det drejer sig om udskiftning af eksisterende vedvarende vindkraftanlæg, nye energiformer eller udnyttelse af havbaserede muligheder i farvandet imellem Lolland, Omø og Langeland. I selve landsbyen er der ikke sket de store fysiske ændringer. Byskovvej ligger hvor den plejer med grønne græsrabatter, de smukke stramme kig ud i det åbne land, og gaden har heller ikke om 10 år fået gadelamper. Selvom man til den tid kan opsætte gadelamper, der selv opsamler energi fra dagslyset i løbet af dagen, så valgte beboerne at bevare den smukke nattehimmel over Onsevig. Til den tid er det begyndt at dryppe på degnen, og det kan ses på de renoverede tegltage og landsbyens frodige frugt- og køkkenhaver, der har fået flere eksotiske indslag af den slags der stortrives i det gode klima. Og så bemærker man, at nogle af husene er nyere. Når det ikke springer i øjnene med det samme, så er det forbi landsbyens fine proportioner er respekteret i nybyggeriet. Ved nærmere eftersyn er der faktisk en del nyere huse, der er placeret i de tidligere huller i tandrækken på Byskovvej. De rigtig store ændringer er dog sket inde i de små hjem, der er spækket med tidens mest fremsynede teknologi, der ustandselig zapper imellem de mest optimale energiformer. Landsbyen kører i elbiler, som de gamle supplerer med elcykler. Et helt særligt kapitel er landsbyens klima- og kulturhus, der er indrettet i den tidligere krobygning, der er fuldstændig ukendelig. Her summer det af aktivitet fra forskere, folkeskoler, universiteter og lokale beboere. Onsevigs helhedsplan er ganske vist et stykke papir, men skal også være en konkret drejebog for den konkrete tilpasning af landsbyen til de nye tider. Også i 2018 vil man kunne glæde sig over den smukke nattehimmel over Onsevig. I den tidligere krobygning er der indrettet klimacenter, hvor man finder udstillingen om Onsevig Klimapark. I samme bygning kan forskere, studerende og skoleelever få suppleret deres viden på klimaområdet. Til venstre ses en trappe ind i en lille træbygning, der akkurat er så høj som trækronerne. Herfra kan man nyde den formidable udsigt over klimaparken og farvandene omkring Onsevig. I løbet af de kommende 10 år er der mange anlægsopgaver på Lolland - og muligvis også i Onsevig - som har et overskud af jord, ler og grus. Når lejligheden byder sig, skal det undersøges om dette materiale kan genanvendes til supplerende klimatilpasning, energianlæg eller rekreative holme i farvandet udfor Onsevig. 28 ONSEVIG LANDSBYPLAN 2009 den videre proces den videre proces ONSEVIG LANDSBYPLAN

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr.

Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr. Kommuneplantillæg Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.O.3 N.L.1 T.L.1 N.R.1 N.B.10 N.B.2 N.R.1 N.B.1 Kommuneplanrammer Signaturer: N.B.1 Kommuneplan ramme Område der overgår til N.R.1 Kort over nye

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1

Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1 Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård.

Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Faaborg den 26. september 2015 Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Den initiativgruppe, der står bag Torpegård, har ikke erfaring nok til at formidle budskabet omkring Torpegård.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Opførelse af den nye bolig forudsætter landzonetilladelse efter planlovens 35 stk. 1. Middelfart Kommune er landzonemyndighed.

Opførelse af den nye bolig forudsætter landzonetilladelse efter planlovens 35 stk. 1. Middelfart Kommune er landzonemyndighed. Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Kit La Cour Bentzon og Jens Ole Andersen Tværgade 4 5500 Middelfart klc@estate.dk Jens.andersen@fredericia.dk

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09 Retningslinjer Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Nyborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

ONSEVIG LANDSBYPLAN TEORI OG METODIK TEORI OG METODIK ONSEVIG LANDSBYPLAN 2010

ONSEVIG LANDSBYPLAN TEORI OG METODIK TEORI OG METODIK ONSEVIG LANDSBYPLAN 2010 ONSEVIG LANDSBYPLAN TEORI OG METODIK 2010 TEORI OG METODIK ONSEVIG LANDSBYPLAN 2010 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Baggrund Landsbyen Onsevig startede i 2007 overvejelserne om landsbyens fremtid. Anledningen

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2.

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt GreenLand Projekt grønt landdistrikt Version 1.6 2. marts 2008 Udarbejdet af sogne- og borgerforeningerne i: Lyne, Foersum, Sdr.

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Bornholms Cykelveje. Juni 2011 Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

628. 08/33093 Kommuneplan nr. 7 og lokalplan 6-102 for et nyt boligområde i Glamsbjerg Øst

628. 08/33093 Kommuneplan nr. 7 og lokalplan 6-102 for et nyt boligområde i Glamsbjerg Øst 628. 08/33093 Kommuneplan nr. 7 og lokalplan 6-102 for et nyt boligområde i Glamsbjerg Øst Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 6-102 for et nyt boligområde

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere