TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D KL

Transkript

1 TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D KL Indkaldt Indbudt Forældre: Repræsentanter: Jette Thorsen, Dorthe Højborg, Ejner Øvlisen, Kristine Lund Jacobsen, Lars Boe, Anne Gaardsted. Erhvervsrepræsentanter: Christine Wilhelmsen Christian Blands. Suppleanter: Kirsten Mølgaard, Trine Villadsen, Jakob Fink Nielsen, Charlotte Philipson. Elever: Medarbejdere: Henrik Hansen (lærer) og Anja Lausten(SFOpædagog). Ledelse: Nils Nørbo (skoleleder) Signe Nabe-Nielsen (viceskoleleder) Lone Druedal (SFO-leder) Afbud Signe Nabe-Nielsen Ca. tid Punkt Referat Fraværende Mødeleder Kristine Lund Jacobsen Næste møde? Referent Godkendelsespunkt. Godkendelse af dagsorden. 2. Orientering. Orientering om sammenlægningen af specialklasserne ved afd. leder Gitte Andersen. 3. Beslutning. Valg af suppleant, der rykker op som repræsentant i skolebestyrelsen. Baggrunden for dette punkt er, at Lone Simoni har trukket sig fra skolebestyrelsen. 4. Beslutning. Valg af formand for skolebestyrelsen jf. punkt Møderække. Bestyrelsen bedes lægge datoerne for skoleårets møder. 6. Beslutning. I en periode har elever, der skulle til svømning, cyklet i sommerhalvåret. Skoleledelsen indstiller til bestyrelsen, at det drøftes, om ordningen skal fortsætte som hidtil, eller om der er behov for justeringer.

2 Orientering fra elever, SFO, formand og øvrige medlemmer. Åben skole vedr. samarbejde med lokale virksomheder ved Henrik. 8. Orienteringspunkt. Orienteringspunkt fra skolelederen. Sådan er året startet. Indsatser og fokusområder for skolens personale i det kommende skoleår. Fagteams, pædagogisk læringscenter og efteruddannelse. Læsevejledningen på årgang. Åbenskole.roskilde.dk Beslutning Principsamlingen. Anne Gaardsted har gennemgået samlingen i et kommunikationsmæssigt perspektiv 10. Drøftelse Opsamling på temaaften om bestyrelsens fokusområder i det kommende år. Ved Lars Beslutning. Justering af årshjul. 8. Evt.

3 GÅR ONLINE

4 Folkeskolereformen: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund især inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Lokale mål: at skolerne åbner sig mere for inputs udefra og læring uden for skolens fysiske rammer for at fremme den lokale sammenhængskraft og give alle skolebørn et positivt møde med deres kulturinstitutioner. Den enkelte skole vælger selv, hvordan der arbejdes med Åben Skole. Eneste lovkrav er, at skolerne skal samarbejde med musikskolerne.

5 Søg aktiviteter frem og filtrer efter: Husk at søge yderligere efter:

6 Vælg hvilke fag Vælg kompetenceområder Brug link til EMU-portalen, ved tvivl om hver enkelt kompetenceområde

7 Antal tilbud ændres dynamisk - afhængig af dine søgekriterier Tryk på din aktivitet og læs mere om tilbud + booking

8

9 ind os på Facebook Åben Skole Roskilde Spørgsmål til Rigtig god fornøjelse!

10 Godkendt af Folkeskolereformudvalget 4. september 2014 Godkendt af Byrådet den 8. oktober 2014 Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. MESE Dir. tlf Roskilde Kommunes principper for den åbne skole 10. september 2014 I Roskilde Kommune ønsker vi med samarbejde i regi af den åbne skole at skabe brobygning og sætte et højt ambitionsniveau for børnene. Det skal ske i samarbejde med det omkringliggende samfund, som er en aktiv del af livet i skolen. Dette samarbejde skal medvirke til at skabe øget læring, motivation og trivsel. For at understøtte samarbejdet er følgende principper formuleret: 1. Alle samarbejdsforløb skal forholde sig til byrådets vision og målsætninger for fremtidens folkeskole Samarbejdet i den åbne skole skal have en faglig kvalitet, der medvirker til at alle børn kender og udvikler deres styrker og medvirker til at skabe øget læring, motivation og trivsel. 2. Alle skoler afprøver længerevarende samarbejdsforløb om den åbne skole Princippet er, at alle skoler i skoleåret 2014/ 2015 afprøver længerevarende samarbejdsforløb med eksterne parter det første år med den nye reform. I første omgang skal vi sætte kreativiteten, innovation og nysgerrigheden løs, så der lokalt kan afsøges og afprøves nye samarbejder. Der skal sikres tværgående videndeling og formidling af erfaringer og resultater ved de enkelte samarbejder imellem skolerne. I gennemfører skolerne hver to forløb, fx af minimum fire ugers varighed forår og efterår, eller forløb fordelt med timer over en længere periode. Erfaringerne fra de første to skoleår med den nye reform skal føre til en mere fast definition af et længerevarende forløb. 3. Der skal være klare samarbejdsaftaler mellem skoler og eksterne aktører Den gode dialog og det gode samarbejde bygger på klare aftaler og gensidig afstemning af forventninger. Derfor udarbejdes der en fælles skabelon til samarbejdsaftale, som blandt andet skal indeholde beskrivelse af, hvordan de længerevarende samarbejdsforløb understøtter de mål, der er sat for læring, trivsel og motivation. Mål og indhold i det konkrete samarbejde beskrives på den enkelte skole, men alle skal forholde sig til, hvordan samarbejdet støtter tværfaglighed og samarbejde på tværs af klassetrin, ligesom eleverne skal inddrages i at sætte mål for samarbejdsforløbene. Den enkelte skole skal være tydelig i forhold til at få drøftet forventninger til samarbejder med både elever og forældre, men også med eksterne aktører. 4. Skolerne skal samarbejde om længerevarende forløb Der skal være samarbejde mellem skolerne i forhold til forløb og samarbejde med eksterne aktører. Dette skal medvirke til at eleverne får et større udbud at vælge fx valgfag imellem, når der samarbejdes mellem skoler og med forskellige eksterne aktører. Valgfrihed for eleverne medvirker til at motivere og udvikle den enkeltes styrker.

11 ING GÅR ONLINE Søg efter de bedste aktiviteter til dit klassetrin, fag og læringsmål Nye tilbud lægges op løbende TEMA FAG OG LÆRING MELLEMTRIN UDSKOLING ALLE HUMANISTISKE FAG PRAKTISKE OG MUSISKE FAG NATURFAG OBLIGATORISKE EMNER Klar til skoleåret Samarbejde og inddragelse af lokalsamfundet i folkeskolen skaber lokal sammenhængskraft og nysgerrige elever Åben Skole Roskilde ind os på Facebook

12 Tjørnegårdskolens principsamling Formateret: Skrifttype: Times New Roman Tjørnegårdskolen Skolens principsamling Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: Times New Roman Indholdsoversigt - side 1

13 Tjørnegårdskolens principsamling Princip for om udarbejdelsen af principper side 3 Formateret: Skrifttype: Times New Roman Principper om organiseringen Princip om teamdannelse/selvstyrende team side 4 Princip om undervisningens organisering side 5 Princip omfor undervisningsdifferentiering side 7 Princip for om arbejdets fordeling mellem lærerne side 8 Principper for om personalets efter- og videreuddannelse side 9 Princip om klassedannelse, klassesammenlægning side 9 og klasseombrydning side 9 Principper for om samarbejdet mellem skole og hjem Principper for om skole-hjemsamarbejdet side 11 Principper for om klasse- og forældrerådsarbejde. side 12 Princip for om underretning af hjemmene om elevernes udbytte side 13 af undervisningen side 13 Princip for om fællesarrangement for eleverne i skoletiden side 13 Princip for om opfyldelse af undervisningspligten. Side 14 Principper for om samarbejde i lokalområdet Side 15 Principper for om sponsorering og brugerbetaling side 15 Princip vedr.om brugerbetaling og sponsorering side 16 Princip for om mobiltelefonregler på Tjørnegårdskolen side 18 Princip for om fremvisning af film side 18 Princip for om elevers fravær og skolefri uden for almindelige Side 19 ferier og fridage side 19 Formateret: Skrifttype: Fed Formateret: Skrifttype: Fed Formateret: Ingen punkttegn eller nummerering, Tabulatorstop: Ikke med 12,5 cm Formateret: Normal, Tabulatorstop: Ikke med 12,5 cm Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: Ikke Fed Formateret: Skrifttype: Times New Roman - side 2

14 Tjørnegårdskolens principsamling Princip for om udarbejdelse af principper I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Formålet med principperne er at kommunikere skolens ståsted og udstikke retning og mål, som skolen har valgt. Skolebestyrelsen udarbejder principper i forhold til de områder, der nævness jf. de i folkeskoleloven nævnte områder, og skolebestyrelsen beslutter et indsatsområde i forhold til arbejdet med principper. Beskrivelsen af et princip på Tjørnegårdskolen består af: Selve princippet den overordnede grundtanke, herunder en beskrivelse af de mål eller den udvikling, som skolebestyrelsen ønsker for skolens virke. Principper tager udgangspunkt i ønsket om at kommunikere skolens ståsted og udstikke den retning og de mål, som skolen har valgt. Formateret: Skrifttype: 16 pkt, Understregning Formateret: Overskrift 3, Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Skrifttype: 16 pkt, Fed, Understregning Kommentar [A1]: den sidste sætning her synes jeg er uklar. Formateret: Fremhævning Kommentar [AMG2]: Denne sætning forvirrer mere end den gavner. Kan den udelades? Det der står er skrevet ovenfor. og nedenfor. Formateret: Fremhævning Ved den konkrete udformning af et princip lægger skolen vægt på følgende: Holdninger: Principperne skal signalere, at skolen har klare holdninger, der efterleves i skolens praksis, og at disse holdninger opleves som værdifulde for skolens daglige drift. Handlefrihed. Principperne skal være tilstrækkeligt rummelige til, at skolens ledelse og pædagogiske personale kan tage initiativer og træffe beslutninger. Klarhed. Principperne skal være præcist og klart formuleret, og der lægges vægt på princippets praktiske anvendelighed i hverdagen. Skabelon og fremgangsmåde for planlægning og vedtagelse af principper: Grundlag Skolebestyrelsen beslutter et indsatsområde i forhold til arbejdet med principper. Dette kan være både formulering af et nyt princip eller ændring af et eksisterende. Kommentar [A3]: Jeg synes stadig, at denne formulering er for diffus. Skolebestyrelsen sikrer, at principperne løbende evalueres og er tidssvarende. Gennemgangen af principperne skrives ind i skolens årshjul. Fremgangsmåde - side 3

15 Tjørnegårdskolens principsamling Skolebestyrelsen drøfter holdninger til indholdet af principperne for det valgte indsatsområde. Skolebestyrelsen kan vælge at nedsætte en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til formulering af principper. Repræsentanter i denne arbejdsgruppe kan være medlemmer af skolebestyrelsen, skolens ledelse, elever, medlemmer af klasse- og forældreråd samt og skolens medarbejdere. Arbejdsgruppens forslag forelægges fremlægges for skolebestyrelsen og dernæst for skolens personale til udtalelse. UDenne udtalelsen fremlægges herefter for forelægges skolebestyrelsen sammen med formuleringen af princippet. Skolebestyrelsen godkender arbejdsgruppens forslag til formulering af princippet. Skolebestyrelsen godkender princippet i sin helhed. Kommunikation Det løbendea arbejdet med formulering og revidering af principper offentliggøres løbende på Tjørnegårdskolens iintranet. Princippet og den tilhørende praksis, der følger af princippets vedtagelse, offentliggøres på skolens hjemmeside og på Iintranet. Principper om oorganiseringg. Princip for om teamdannelse/selvstyrende team (Vedtaget af skolebestyrelsen d. 9. februar 2011) Målet for arbejdet med selvstyrende team er at kunne give eleverne optimale forhold ved at detm er målene for såvel det sociale som det faglige som er styrende for teamets tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle lærere på Tjørnegårdskolen arbejder i selvstyrende team efter følgende principper: Definition af selvstyrende team Et selvstyrende team er en gruppe voksne, der har et forpligtende samarbejde om og ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af såvel sociale og faglige sider af undervisningen af den gruppe børn, en årgang udgør. Formateret: Sluthilsen, Højre: -0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0,63 cm + Indrykning: 1,27 cm Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv Formateret: Normal, Kant: Nederst: (Ingen kant) Formateret: Skrifttype: 16 pkt, Fed, Understregning, 16 pkt, Fed, Understregning Formateret: Skrifttype: 16 pkt, Understregning, 16 pkt, Fed, Understregning Formateret: Skrifttype: 16 pkt, Understregning Formateret: Normal, Kant: Nederst: (Ingen kant) Formateret: Skrifttype: Fed Formateret: Skrifttype: 13 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: 13 pkt, Fed, Ingen understregning Formateret: Skrifttype: 13 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: 13 pkt Formateret: Fremhævning Kommentar [AMG4]: Denne sætning passer ikke rigtig ind her - side 4

16 Tjørnegårdskolens principsamling Princip for tteamdannelse Et årgangsteam består af alle lærere og pædagoger omkring eleverne på en årgang. Et årgangsteam dannes af færrest mulige lærere og pædagoger med de fornødne faglige og personlige kompetencer. Alle lærere er kernelærer i ét team. En lærer kan desuden være ressourcelærer med få timer i et andet team. Et team dannes, så det i videst mulige omfang har en ligelig fordeling af kvinder og mænd, ældre og unge, erfarne og uerfarne., Det er ledelsens ansvar at organisere teamdannelsen ud fra et helhedssyn i samarbejde med de involverede lærere efter de aftalte principper og aktuelle behov. Teamdannelsen skal være dynamisk, således at der i teamene er balance mellem på den ene side kontinuitet og stabilitet og på den anden side udfordring og udvikling. Ledelse og medarbejdere skal være opmærksomme på balance i forholdet mellem tryghed og udfordring for den enkelte lærer eller pædagog. Teamene dannes, så der i hvert team, så vidt muligt, tilknyttes en lærer med to-sprogs- og specialundervisningskompetencer. Alle årgangsteams samarbejder med teamet på en naboårgang, så bl.a. teammøder muliggøres. Vi kalder dette samarbejde tvillingeteams. Teamstruktur Alle ansatte er organiseret i selvstyrende årgangsteam 1 eller funktionsteam 2. Alle arbejder som udgangspunkt i èét team. Formateret: Ingen understregning Teamsamarbejdet beskæftiger sig konkret med undervisningsplanlægning, udvikling af elevernes læringsmiljø såvel fysisk som psykisk. Teamet udarbejder skema og vurderer anvendelsen af ressourcetimerne. Teamene holder teammøde èén gang om ugen, hvor der bl.a. drøftes fælles planlægning af undervisningen, forældresamarbejde, undervisningsdifferentiering 3, elevernes trivsel og evaluering af undervisningen. (Vedtaget november 2005) Princip om undervisningens organisering Vedtaget oktober 2012 H Herunder principper for: 1 Lærerne omkring en årgang er et team. De er selvstyrende, fordi de som udgangspunkt laver al pædagogisk planlægning og styrer de fleste ressourcer omkring årgangen. 2 Et funktionsteam er nedsat for at løse en særlig opgave, f.eks. skolens AKT funktion ( adfærd, kontakt og trivsel). 3 Undervisningsplanlægning efter den enkelte elevs særlige forudsætninger. Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv Formateret: Skrifttype: 13 pkt Kommentar [A5]: skal ikke stå her - på de andre står det nederst? Formateret: Skrifttype: 13 pkt Formateret: Skrifttype: 13 pkt, 13 pkt Formateret: Kant: Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Skrifttype: 13 pkt, Ingen understregning - side 5

17 Tjørnegårdskolens principsamling 1. Timefordelingsplan, herunder udbud af valgfag 2. Skoledagens længde 3. Teamstruktur 4. Specialpædagogisk bistand 5. Elevernes placering i klasser 6. Undervisningsdifferentiering Formateret: Automatisk nummerering + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0,63 cm + Indrykning: 1,27 cm 1. Timefordelingsplan Formateret: Ingen understregning Udgangspunktet for fordelingen af undervisningstimer er Undervisningsministeriets timefordelingsplan. Ressourcetimer 4 -, herunder D2-timer 5, holdtimer og specialundervisningstimer - fordeles med udgangspunkt i kompetencecenterets 6 vurderinger af behovet på de enkelte årgange. Størstedelen af vikartimepuljen er fordelt på de enkelte team, så teamet ved en medarbejders fravær i nogen grad selv har mulighed for, at læse timerne. Der tilbydes tysk Valgfag i overbygningen er obligatorisk, hvilket betyder, at alle elever i overbygningen deltager i skolens udbud af valgfag. 2. Skoledagens længde. Det tilstræbes at sskoledagen begynder som hovedregel klokken Undervisningen organiseres i moduler af 1 ½ time, i det omfang det er muligt. Kommentar [A6]: Denne sætning virker lidt malplaceret? Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fremhævning Formateret: Fremhævning Formateret: Skrifttype: Ingen understregning Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Mellemrum Efter: 10 pkt., Linjeafstand: Flere linjer 1,15 li Skoleugens længde er: 30 timer for klasse. 33 timer for klasse. 35 timer for klasse (10. specialklasse) klasse. For elever, der deltager i konfirmationsundervisning i 7. klasse, er skoleugen 37 timer inklusiv. konfirmations-undervisning. På Tjørnegårdskolen er der ingen ringeklokke. Pauserne er som udgangspunkt mellem kl , og mellem kl ogg mellem og De enkelte team kan lave ændredeandre aftaler med eleverne, hvis det passer bedrest i undervisningen. 4 Timer, der ikke er knyttet til at undervise en klasse i et fag, men der imod timer som oftest er tildelt for at give individuel støtte, til at have to lærere på i et fag eller timer til vikardækning. 5 Timer der støtter elever, der har dansk som deres andet sprog. 6 Kompetencecentret rummerer det sted hvor lærere med særlige uddannelser inden for f.eks. specialpædagogik, læsning, D2 osv. holder til. - side 6

18 Tjørnegårdskolens principsamling 3. Teamstruktur 3.4.Specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand er organiseret i henholdsvis iet specialcenter og ved specialundervisningsressourcer udlagt til den enkelte årgang:. Skolens specialcenter betjenes af et lærerteam med særlige specialpædagogiske kompetencer. De udlagte timer til årgangene tildeles lærere, der tilrettelægger specialundervisning til navngivne børn med et længerevarende specialpædagogisk behov pga. specifikke 7 eller generelle indlæringsvanskeligheder 8. Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm Formateret: Indrykning: Venstre: 1,27 cm, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Ingen understregning Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm For elever, der får særlig tilrettelagt undervisning, udarbejdes der udviklingsplaner, som der løbende evalueres. De samme forhold gør sig gældende for timeressourcerne til ddansk som andetsprog (D2). 4.5.Elevernes placering i klasser Se princip for klassedannelse og klasseombrydning. 5. Teamstruktur 6. Princip for om undervisningsdifferentiering 6. (Vedtaget d. 18. april 2012) Gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag, tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Hermed er undervisningsdifferentieringen gjort til et bærende princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. 9 Forudsætning at undervisningsmålene 10 for klassen er fælles., at rammen 11 for undervisningen er fælles., at alle elever arbejder under samme ramme. 7 Elever der typisk har det vanskeligt i et enkelt fagområde. 8 Elever det har vanskeligt ved at følge flere eller alle fag. 9 Undervisningsministerens bemærkninger til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993 om lov om folkeskolen. 10 Jf. Fælles Mål- faghæfterne som kan ses her: (LINKET DUR IKKE) 11 Rammen: Samme emne, samme fysiske rammer og samme lærer uanset fagligt udgangspunkt. Formateret: Skrifttype: Fed Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Ingen understregning Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Kursiv Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: Kursiv Kommentar [A7]: Punktet bør ifølge oversigten ovenfor være her, men er i princippet over. Forvirrende... Formateret: Skrifttype: 12 pkt Kommentar [AMG8]: Dette punkt bør vel høre under princip for undervisningens differentiering, og ikke have en selvstændig overskrift, som den pt har i indholdsoversigten. Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Formateret: Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Listeafsnit, Automatisk nummerering + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0,63 cm + Indrykning: 1,27 cm Formateret: Ingen understregning, Skriftfarve: Automatisk, Fremhævning - side 7

19 Tjørnegårdskolens principsamling Det betyder også, at der kan være forskellige læringsmål 12 for de enkelte elever, som vi giver dem mulighed for at nå ved at differentiere undervisningen.: Organisering Vi organiserer undervisningen på mange forskellige måder:. Fysisk ved at bruge trappen/samling til fælles instruktion, præsentationer, målsætning, evaluering, mv. ved at bruge arbejdspladser i grupper, parvis eller individuelt., ved at bruge rundkreds til klassesamtaler, diskussioner og andre samtaler., ved at uundervisening kan også foregå på tværs af klasser og årgange. Arbejdsformer : Pararbejde, gruppearbejde, individuelt hvor organisationsformerne her kan leve side om side i det samme forløb, således at de enkelte elever kan arbejde på forskellige måder alt efter behov. Kommentar [A9]:?? Hvorfor 'også'? Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: Fed, 12 pkt Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: Fed, Ikke Kursiv Kommentar [A10]: uklart Metoder Vi ved, at elever lærer på forskellige måder, og at der er mange veje til læring. Vi tager derfor højde for, at der skal være mulighed for at udtrykke sig ved at medtænker at der skal være mulighed for at se, lytte, tale, læse, skrive, tegne, bruge hænderne osv. og udtrykke sig på andre måder. Undervisningen skal ofte være undersøgende og eksperimenterende, og den skal rumme elementer af leg og bevægelse i alle fag, når det fagligt er muligt og hensigtsmæssigt. Indhold Vi vælger indhold så vidt muligt - indhold, der giver mulighed for at arbejde med forskellige metoder. Når indholdet er givet, bliver vores metoder afgørende for differentieringen. Vi medtænker tager højde for elevernes forskellige sproglige og kulturelle forudsætninger og arbejder med forforståelse 13 som forudsætning for det fælles. Vi har fokus på arbejdet med sprog og begreber i alle fag. Tid Vi giver eleverne mulighed for at bruge forskellig tid på arbejdet/opgaverne, og vi tilbyder lærerstøtte af forskelligt tidsmæssigt omfang nogle elever kan arbejde selvstændigt uden megen lærerstøtte, andre kan bedst lærer bedst med meget lærerstøtte. Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman Materialer Vi bruger forskellige materialer, så alle elever bliver udfordret på deres niveau. 12 De specificerede faglige mål for den enkelte elev. 13 Den forudgående forståelse, der gør det muligt at forstå en særlig sammenhæng. - side 8

20 Tjørnegårdskolens principsamling Vi gør os umage med at visualisere og konkretisere, hvad det er, vi taler om. Vi synliggør mål, opgaver og elevproduktioner fx på væggene. Dette kan medvirke til 'stilladsering' 14 for nogle af eleverne. Vi bruger så vidt muligt materialer, der tilgodeser forskellige læringsstile (fx lytte, se, gøre). Princip for om arbejdets fordeling mellem lærerne vedtaget april 2012 Dette princip er lavet udarbejdet med denud fra den grundholdning, at jo færre voksne, det enkelte barn skal have relation til, jo større tryghed oplever det. enkelte barnog dette er vigtigt, at da og tryghed er en afgørende faktor for succesfuld læring. Samtidig er det afgørende, at lærerne besidder kvalifikationer, der kvalificerer den til undervisning i faget. Fra 2020 skal alle lærere have linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i. Lærere, med en eksamen fra før 1998, kan undervise i de fag, de har grunduddannelse i, til og med 6. årgang. Princippet beskriver derfor den afvejning mellem få lærere og gode faglige kvalitet som finder sted hvert år ved skoleårets planlægning. Der tages hvert år ved skoleårets planlægning højde for ovenstående., 14 pkt Formateret: Skrifttype: 14 pkt Formateret: Skrifttype: 14 pkt, 14 pkt Formateret: Kant: Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Skrifttype: 14 pkt Formateret: Kant: Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Gennem skoleforløbet går vi fra få lærere i indskolingen til flere faglærere i udskolingen. Få lærer faglærerprincip. Det tilstræbes, at klasserne -, især i indskolingen -, har så få lærere som muligt, samtidig med at der i idet det ved sammensætningen af et klassetrins lærergruppe samtidig sikres, at alle fag dækkes fagligt forsvarligt. Der tilstræbes en ligelig fordeling mellem kvindelige og mandlige lærere. Det tilstræbes, at en lærer kun er klasselærer i én klasse. Klasselærerskift. Klasselæreren kan følge klassen, så længe det er meningsfuldt. Ofte vil der dog være eén til to1 til 2 skift gennem skoleforløbet. Lærerteams. Årgangsteamet består af de lærere og pædagoger, der har mange timer i storrummet. Alle medarbejdere er tilknyttet et årgangsteam. Kommentar [A11]: Storrummet?? 14 Opbygning af de nødvendige forudsætninger for at læring kan finde sted. - side 9

21 Tjørnegårdskolens principsamling Årgangstemaet arbejder selvstyrende 15. (Vvedtaget april 2012) Principper for om personalets efter- og videreuddannelse vedtaget april Tjørnegårdskolen vil have et kompetent og veluddannet personale, der løbende opkvalificeres. Frem imod 2020 prioriteres linjefagsuddannelsen, MOOC, som styres centralt i kommunen, højest. PPrincippet skal sikre at: Tjørnegårdskolens kursustildeling skal afspejle skolens langsigtede strategi og behov. Ppersonalets kompetenceudvikling har tæt relation til praksis og har sammenhæng med skolens indsatsområder og behov for videreudvikling. eefter- og videreuddannelse i form af længerevarende kurser har en sammenhæng med skolens indsatsområder og institutionens udviklingsbehov generelt. Der tages hensyn til den enkelte medarbejders behov for opkvalificering i form af korte kurser. Kompetenceudvikling for det samlede personale sker i form af fælles kursusvirksomhed på skolen, studiekredsarbejde og konsulenter tilknyttet det enkelte team (den enkelte afdeling) og prioriteres i forhold til Roskilde Kkommunes indsatsområder og skolens/sfo' ens behov for videreudvikling. Princip for om klassedannelse, klassesammenlægning og klasseombrydning - Vedtaget den (Vvedtaget april 2012) Klassedannelse Målet med klassedannelsen på Tjørnegårdskolen er, at der etableres velfungerende fællesskaber der såvel i såvel de enkelte klasser som på årgangen som helhed, etableres velfungerende fællesskaber. Ved klassedannelsen ligger følgende kriterier til grund for beslutningen: Oplysninger fra børnehaverne om relationer, styrker og svagheder i forhold til det enkelte barn. Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: 12 pkt Formateret: Skrifttype: 12 pkt Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv, Ingen understregning Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv, Ingen understregning Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv, Ingen understregning, 14 pkt Formateret: Skrifttype: 14 pkt Formateret: Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) 15 Selvstyrende. Det vil sige,vs. at teamet har ansvaret for time- og fagfordeling, skemalægning, teamets økonomi, en del af vikardækningen og en del af kompetencetimerne til specialpædagogisk bistand og dansk for tosprogede. - side 10

22 Tjørnegårdskolens principsamling De observationer og erfaringer fritidsafdelingen og undervisningsafdelingen gør sig i forbindelse med den udskudte klassedannelse. Ens klassestørrelser. Ligelig fordeling af: Drengedrenge, piger og børn med særligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Modne modne og umodne børn. Børn børn med særlige behov. Klassedannelsen er aldrig mere endelig, end at den kan ændres, hvis balancen mellem klasserne på årgangen viser sig at være skæv. Ved en eventuel. ændring skal der ikke kun fokuseres på en eventueltt. dårligt fungerende klasse eller på grupper af børn, men derimod på hele årgangen. Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Principper for kklasseombrydning På Tjørnegårdskolen vil vi gerne arbejde med samlede årgange, i højere grad end enkelte klasser. Det er især vigtigt i udskolingen. Der kan opstå grunde til, at en klassesammenlægning kan komme på tale på de øvrige årgange. Procedure ved klassesammenlægning: Ledelsen orienterer skolebestyrelsen om behov for klassesammenlægning. Skolebestyrelsen diskuterer, godkender eller afviser klassesammenlægningen. Skolelederen træffer den endelige beslutning om sammenlægningen, hvorefter der afholdes orienterende møde med forældrene på det berørte klassetrin. Forældrene orienteres om baggrund og årsag til sammenlægningen. Her kan forældrene bl.a. komme med råd og kommentarer i forhold til,vedr. hvordan sammenlægningsprocessen kan finde sted. I forbindelse med sammenlægningen af klasserne tages hensyn til kriterier for klassedannelse som ovenfor beskrevet. Undervejs i hele processen er udgangspunktet, at informationsniveauet er på et højt niveau. Som udgangspunkt er der tale om, at alle klasser på en årgang brydes op samtidig, hvis der viser sig behov for en klasseombrydning. Beslutning om klasseombrydning, hvor antallet af klasser bibeholdes, træffes af skolelederen. Bestyrelsen orienteres. (Vedtaget den november 2014) Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 1,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: Kursiv Formateret: Skrifttype: 16 pkt Formateret: Højre - side 11

23 Tjørnegårdskolens principsamling, 16 pkt Formateret: Skrifttype: 16 pkt Princip for om samarbejdet mellem skole og - hjemsamarbejde Vedtaget november Overordnet holdning Tjørnegårdskolens skole-hjemsamarbejde tager udgangspunkt i skolens grundholdning om, at læring og udvikling bedst sker i fællesskaber, i gode anerkendende relationer og i en positiv stemning. Tjørnegårdskolen ser det som sin opgave at skabe undervisning og fritid, der giver de bedste muligheder for læring og udvikling for alle skolens børn. Denne opgave kan ikke foregå uden forældrenes opbakning til hele skolen, til fællesskabet i det enkelte barns klasse og til samarbejdet om at tilbyde det enkelte barn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Vi har brug for et godt samarbejde med forældrene i arbejdet med at sikre en skole, der inddrager børnenes forskellighed på lige fod i det daglige samvær, i legesituationer og i undervisningen. Skole Vi ønsker et højt informationsniveau. Forældrene skal vide, hvad de kan forvente af skolen, og hvad skolen forventer af dem. D, dette beskrives i forældrefolderen Forældresamarbejde. Principper for skole-hjemsamarbejdet Information. Information foregår via Fforældreintra og skolens hjemmeside. Forældre og elever orienteres regelmæssigt af lærererne? om klassernes arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, om lektier samt om mål og indhold for det faglige og sociale arbejde. Ledelsen informerer løbende alle forældre om, hvad der rører sig på skolen såvel via Fforældreintra som og på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen præsenterer sig på skolens hjemmeside og præsenterer skolebestyrelsens årsberetning på et årligt møde for klasse- og forældreråd. På,mødet tages eventueltt. med oplæg til debat omet emner af fælles interesse for skolens forældre op til debat. Forældremøder. Der afholdes (som minimum ét) to forældremøde(r) om året, hvortil forældres deltagelse forventes. Formateret: Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 1,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 1,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Skrifttype: 13 pkt Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fremhævning Kommentar [AMG12]: Rodet. Kan der stå: Der holdes som minimum et og helst to - forældremøder om året, hvortil forældrenes deltagelse forventes. Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fremhævning Formateret: Fremhævning - side 12

24 Tjørnegårdskolens principsamling Lærerne og klasse-/ eller forældrerådet sørger for, at indholdet på forældremøderne er relevant for alle parter. De sørger desuden for, at mødet bliver organiseret, så forældrene får talt med hinanden og får mulighed for at deltage med ønsker, synspunkter og forslag. Det er lige så vigtigt at bruge tid på at planlægge organiseringen som indholdet i mødet. Kommentar [A13]:? Klasse- og forældreråd. Alle klasser og SFO er vælger et klasse- eller forældreråd. Rådene repræsenterer så vidt muligt klassens/sfo ens sammensætning, såvel med hensyn til kulturforskelle som med hensyn til drenge og piger. Det er naturligt med en hvis udskiftning hvert eller hvert andet år, hvilket vil fremme samarbejdet mellem klassens forældre. Aktiviteterne i klasserådene er forskellige fra klasse til klasse. Fælles for rådene er, at de kan tage/tager initiativ til sociale arrangementer og kan medinddrages i drøftelser i formen af skolehjem-samarbejdet, herunder planlægning af forældremøder., fælles for rådene er, at de (såvel tager) kan tage såvel initiativer til sociale arrangementer som (med inddrages i drøftelser i formen af skole-hjemsamarbejde, herunder planlægning af forældremøder Evaluering af elevens udbytte af skolegangen. Der holdes to skole-hjemsamtaler om året. Mindst den en af deme tager udgangspunkt i elevplanen, som indeholder de faglige, personlige og sociale mål for eleven for den kommende periode. Elevplanen tager afsæt i barnets resurser og udarbejdes af teamets lærere. Læreren sikrer løbende nødvendig kontakt til hjemmet om barnets faglige og sociale udvikling. Princip for klasse- og forældrerådsamarbejde (Vedtaget november 2011) Hvem deltager i klasse- og forældreråd? Klasserådene er består afrepræsenteret med forældre fra hver klasse på årgangen. n. SFO'en har har et forældreråd i hver afdeling på SFO'en. Lærerne er repræsenteret i det enkelte klasseråd. Pædagogerne er repræsenteret i forældrerådet.. Personalet kan, som hovedregel, deltage i møder inden klokken Personalet inviteres til møder, hvor deres deltagelse er relevant. Eleverne inddrages i relevante sammenhænge så hurtigt som muligt i klasseog forældrerådenes arbejde. Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Kursiv Formateret: Højre, 12 pkt, Kursiv Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm Kommentar [AMG14]: Ikke helt korrekt formuleret? Lyder som definitionen på et årgangs-klasseråd og det er vel ikke hensigten? Hver klasse eller årgange har et klasseråd, som udgøres af forældre fra klassen eller klasserne på årgangen. Arbejdsindhold - side 13

25 Tjørnegårdskolens principsamling Klasse- og forældrerådene er skolebestyrelsens bindeled til forældrene og mødes hvert år samlet med skolebestyrelsen dels med henblik på introduktion til arbejdet på baggrund af disse principper og dels med henblik på evaluering af klasse- og forældrerådenes arbejde. Klasse- og forældreråd er medansvarlige for klassernes og SFO'ens trivsel. Klasse- og forældrerådene inddrages i planlægning af forældremøder. Klasse- og forældrerådene støtter klassens/sfo'ens sociale fællesskab ved at planlægge og gennemføre sociale arrangementer. Klasse- og forældrerådene arbejder på, at der etableres kontakt til alle forældrene i forbindelse med møder for forældre. Klasse- og forældreråd inddrages i drøftelser af klassernes sociale og faglige mål, evt. på baggrund af årsplanen. Klasse- og forældrerådsmøderne har en dagsorden, og der skrives et referat, som uddeles til samtlige forældre. Evaluering Principperne for klasse-og forældreråd evalueres i skolebestyrelsen hvert 4. år - når der har været nyvalg til skolebestyrelsen. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm Princip for om underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen - Vedtaget oktober 2002 Karakterer. Elever i 8. og 9. klasse får terminskarakterer to2 gange årligt i de de ifag, som folkeskoleloven foreskriver nævnte fag. Endvidere får eleverne årskarakterer ved skoleårets afslutning. Terminsprøver. Som støtte for karaktergivningen og for at give eleverne kendskab til prøveformen kan der efter lærerens vurdering afhholdes terminsprøver før karaktergivningen. Mundtlig og skriftlig orientering. Underretningen foregår ved forældresamtaler, som afholdes mindst to gange årligt. I særlige tilfælde kan den mundtlige underretning erstattes med en skriftlig. (Vedtaget oktober 2002) Formateret: Kant: Øverst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse), Nederst: (Enkelt, Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse) Formateret: Brødtekstindrykning Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Højre Kommentar [AMG15]: Skal der mon stå 2012? Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv, Ikke Fed, Kursiv - side 14

26 Tjørnegårdskolens principsamling Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Skolen lægger vægt på nedenstående følgende fælles arrangementer, som omfatternde alle skolens elever eller dele af skolen:. Elevråd. Skolen lægger vægt på at have et velfungerende elevrådsarbejde. Temauger eller -dage. I forbindelse hermed med temauger eller -dage kan undervisningen en til to 1-2 gange om året henllægges til på en lørdag. Disse arrangementer kan undertiden involvere parter uden for skolen., 12 pkt Formateret: Brødtekstindrykning Drama- og musikarrangementer.. Jule- og årsafslutning.. Lejrskoleophold. (oobligatorisk på 4. og 8. klassetrin). Praktikudsendelse (i samarbejde med UU) for de elever på 8. og 9. klassetrin som vurderes ikke uddannelsesparate. Studiebesøg på arbejdspladser og institutioner for elever eller klasser på 8. og 9. klassetrin. Klasseudflugter. Idrætsdage. Ekskursioner og teaterbesøg. Formateret: Skrifttype: Times New Roman Princip omfor Opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i undervisning på den lokale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. - Vedtaget oktober 2014 Efter 33, stk. 9, i folkeskoleloven, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens 54, tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Med dette princip er det skolebestyrelsens intention, i begrænset omfang, at give elever, der - i forhold til deres alder, - dyrker eliteidræt, mulighed for at fortsætte deres idrætsmæssige udvikling, selv om skoledagen er blevet længere samt i begrænset omfang at give elever, der ønsker at gå til undervisning på den kommunale Formateret: Skrifttype: Times New Roman - side 15

27 Tjørnegårdskolens principsamling musikskole, mulighed for dette, i de tilfælde hvor undervisningen ikke kan ligge uden for almindelig undervisningstid. Det er skolens leder, der godkender Adgangen til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisning på den lokale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. I vurderingen tager vurderer skolelederen højde for om: Det vurderes om eleven kan undvære undervisningen på skolen, og hvordan eleven kan leve op til læringsmålene. ffraværet fra skolen kan ligge i valgfagstimerne eller i den understøttende undervisning. Tilladelsen gives, så længe ovenstående forudsætninger holder. Når f.eks. skemaet ændres, tages der fornyet stilling efter 33, stk. 9. Princip for om samarbejde i lokalområdetåben skole Skolen lægger vægt på at indgå i samarbejdet i lokalområdet. (Vedtaget oktober 2014) Samarbejde med institutionerne: Skolen indgår i et forpligtende samarbejde med områdets institutioner, foreninger og erhvervsliv og er tager initiativvtagende. Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 11 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 11 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 11 pkt Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Kursiv Formateret: Skrifttype: Kursiv Formateret: Højre Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm Arrangementer i lokalområdet. Skolen deltager aktivt i lokalområdets arrangementer. SSP. Skolen deltager aktivt og tager initiativtagende i SSP-arbejdet i skoledistriktet. Princip for sponsorering og brugerbetaling Princippet vedrørende. sponsorering og brugerbetalingg, lægger sig op ad de kommunale regler på området. 1. Der kan opkræves betaling for forplejning til lejrskole. Formateret: Normal 2. Sponsorering fra private firmaer, - såsom kalendere, skemaer og lektiebøger, kan modtages og uddeles til børnene efter konkret vurdering. 3. Andet materiale fra private firmaer fx.eks. fra byggemarkeder, træaffald, gardinprøver m.m. kan ligeledes modtages. 4. Undervisningsmateriale fra private firmaer kan ligeledes benyttes, efter - side 16

28 Tjørnegårdskolens principsamling konkret vurdering af materialets lødighed og brugbarhed i undervisningen. 5. For al sponsorering gælder, at der ikke kan loves modydelser i form af reklame, eller handels- eller andre aftaler eller andre aftaler. Sponsoreringg: Sponsorering er kan accepteres, når dett, såfremt det er stilet mod hele skolen og efter aftale med lederen. Der må ikke ydes ske en modydelse fra skolens side. - v(vedtaget december 2000) Alle steder i regelsættet, hvor der står "lærerne" og "undervisning", vil disse ord kunne erstattes af "pædagogerne" og "aktiviteter". Brugerbetaling. Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Kursiv Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: Kursiv Det fremgår klart, at det er kommunalbestyrelsens overordnede beslutning, at alt i forhold til den obligatoriske skolegang skal være betalt af kkommunen. Der kan ikke kræves eller modtages forældrebidrag til en skoles basisydelser. Basisydelsen skal tolkes således, at det er den ydelse, der skal til, for at aktiviteten, lejrskolen eller turen overhovedet kan gennemføres. Det er "boller" på suppen, der kan doneres, men ikke ydelsen. Som eksempler kan nævnes, at det ikke er maden, men ekstraudgiften til at lave hverdagsmaden til festmad. Med den seneste tilføjelse har man desuden sat en stopper for eventuelle overvejelser overi forhold til, om man kunne opkræve samtlige kostpenge eller andre udgifter, i forbindelse med fx. eks. lejrskoler. På samme måde som Tilsvarende som brugen af forældre som gæstelærere ikke kan kan erstatte den sædvanlige lærer, så kan undervisningsmaterialer, der er givet til skolen, aldrig erstatte det normale under- visningsmateriale. Men, men begge dele kan naturligvis supplere henholdsvis læreren, pædagogen eller uundervisningsmaterialerne. I mindre grad kan opsamling af beløb som er indsamlet ved overskud fra arrangementer og lignende. lign. indgå i eller i tilknytning til den almindelige undervisning, ture eller lignende. Deltagelse i denne form for opsamling indsamling af midler er dog i alle tilfælde helt frivillig, og må aldrig være betinget af en modydelse. Donation og sponsorering. - side 17

29 Tjørnegårdskolens principsamling Overordnet kan det sammenfattes således: Der må ved donation ikke være tale om noget krav om modydelser. Ved sponsorering skal arten og omfanget af en eventuel modydelse være aftalt og accepteret på forhånd. Der må ikke være tale om nogen form for erstatning af den kommunale betaling af skolens drift, men det kan komme på tale, at ydelsen supplerer, tilføjer eller udvider skolens drift og vedligeholdelse af f. eks. bygninger, inventar, materialer m.m. Tilsvarende kan undervisningen ikke udelukkende baseres på gaver eller tilskud, ligesom der heller ikke kan ske en styring af hverken undervisningens form eller indhold. Der kan højst blive tale om en supplering heraf. Sammenfattende gælder det, at alle arrangementer, der foregår i skoletiden, og hvor deltagelsen derfor er obligatorisk, skal for basisudgifternes vedkommende finansieres af Upernavik Roskilde Kommune. Kostpenge ved lejrskoler og lignende. Vedtaget i skolebestyrelsen den 11. oktober 1999 Med baggrund i de overordnede regler, der fastsætter at forældrebetalingen ved lejrskoler og lign. maksimalt kan udgøre et beløb svarende til omkostningen ved bespisning af barnet i hjemmet i tilsvarende periode, skønnet til maksimalt at kunne udgøre kr. 50,00 pr. barn pr. dag (1999 niveau), vedtager skolebestyrelsen hermed, i enighed med lærerkollegietpersonalet, at beløbetbeløb, der kan indkræves fra forældre, ved skolens elevensbørns deltagelse i lejrskoler, ekskursioner, skolerejser og lign., må maksimalt må udgøre kr. 40,00 pr. barn pr. dag. Formateret: Skrifttype: Times New Roman Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt Skolebestyrelsen skal ligeledes fremhæve, at ingen elev på skolen må afholdes fra at deltage i lejrskoler, ekskursioner og skolerejser og lignende., på grund af forældres eventuelt t. manglende evne til betaling af de ovenfor nævnte kostpenge. Bestyrelsen vil søge at få oprettet opsparing / afhensat midler til sådanne tilfælde. Skolebestyrelsen vil, desuagtet ovenstående, fastholde, at gratisprincippet stadigvæk skal være gældende i størst muligt omfang for offentligt drevne skoler, som en fundamental forudsætning disses virke. (Vedtaget oktober 1999) Kommentar [AMG16]: Jeg har skåret meget i teksten dette er mit forslag, men skal naturligvis godkendes. Formateret: Højre, Juster ikke mellemrum mellem latinsk og asiatisk tekst - side 18

30 Tjørnegårdskolens principsamling Princip for mobiltelefonkultur elevernes egne devices på Tjørnegårdskolen Mobiltelefonen er et godtnår eelektroniske hjælpemidlerdel med mange funktioner fx smartphones, tablets og computer skal bruges, så er det efter aftale med læreren. : Smartphones. Tablets. Computer Lommeregner Stopur Musikafspiller Kalender/lektiebog Kamera Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Når den skal bruges, er det efter aftale med læreren! Elektroniske devices skal være på lydløs. Den skal være på lydløs i timerne! Reglerne gælder såvel for elever som lærere.! Der må ikke skal sendes eller modtages beskeder i timerne.! Sms og lignende. hører til i frikvartererne. Hvis en elev f! Forventer du en vigtig besked eller opkald, må du lave enmå han/hun lave en aftale med din læreren.! Princip for fremvisning af film (Vedtaget januar 20.09) Skolens ooverordnedet holdning er, at : nnår der vises film for eleverne i skoletiden, er det et led i undervisningen. Princip Når vi viser film i skolen og på SFO en retter vi os efter medierådets vejledning i forhold til hvilken aldersgruppe, de anbefaler filmen til.er egnet Vi kan dog vise uddrag af film i undervisningen, der ikke overholder aldersgrænserne, hvis læreren/pædagogen vurderer, at det er en god støtte til undervisningen, og hvis forældrene er informerede i forvejen. (Vedtaget maj 2011) Formateret: Skrifttype: 12 pkt Kommentar [AMG17]: Der må være en nyere udgave af det her princip? Jeg er ret sikker på, at jeg har været med til at formulere et Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed Formateret: Skrifttype: Fed Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Ikke Fed, Kursiv Formateret: Skrifttype: Ikke Fed, Kursiv - side 19

31 Tjørnegårdskolens principsamling Princip for om elevers fravær og skolefri uden for almindelige ferier og fridage - Vedtaget juni 2011 Overordnet holdning Tjørnegårdskolen ønsker, at alle elever får mest mulig undervisning, og at elevfravær derfor minimeres. Elevfravær bør derfor begrænse sig til sygdom. Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at familier holder ferie uden for skolernes ferier og fridage. Der er ingen tvivl om, at disse ferier er af stor betydning for familierne de er måske planlagt som eneste mulighed for ferie på forældrenes arbejdsplads. Det er dog utvivlsomt, at elevernes udbytte af undervisningen kræver elevens tilstedeværelse og aktive medvirken, og når børn fritages op til flere uger om året, bliver det sværere, at nå de faglige mål for den enkelte elev. Ekstraordinær frihed: Elever kan ekstraordinært bedes fri fra undervisning til særlige begivenheder i familien. Tilladelse hertil beror på en individuel vurdering og gives i en til tre1-3 dage af elevens lærer/pædagog. Tilladelse til mere end 3 tre dages frihed gives kun af skoleledelsen. VVurderingerne tager udgangspunkt i det enkelte barns situation. Frihed uden for skolens ferieperioder er alene forældrenes valg og ansvar. Alligevel skal skolen have underretning fra forældrene om elevens fravær. Fravær udover fem skoledage, registreres som ulovligt. Alt andet fravær er ulovlig forsømmelse af undervisningen og registreres som ulovligt fravær. Ifølge folkeskoleloven fremgår det at: Skolen kan ikke pålægges forpligtelser over for elever, der således forsømmer undervisningen. Lærerne er ikke forpligtet til kompenserende undervisning undervisning heller ikke til at lave ekstramaterialer til at tage med eller til at give lektier for. Forældrene skal selv varetage barnets undervisning i perioden. (Vedtaget juni 2011) (jvf. 33). Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Kursiv Formateret: Højre Formateret: Skrifttype: Kursiv, 12 pkt - side 20