ENERGIÅRET STATUS 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIÅRET STATUS 2015"

Transkript

1 ENERGIÅRET STATUS 215 forskning udvikling demonstration

2 ENERGIÅRET FORORD 3 FORSKNING OG UDVIKLING BANER VEJEN FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE ENERGIÅRET Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmet ForskEL), Energistyrelsen (programmet EUDP) og Innovationsfonden. Publikationen har fået nyt navn og er en fortsættelse af serien Energi14, Energi13, Energi12 mfl Redaktion: Morten Christensen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet) Aja Brodal (Energinet.dk) Jørn Borup Jensen (Dansk Energi) Kirsten Klüver og Klaus Rosenfeldt Jakobsen (Innovationsfonden) Tekst, design og layout: Operate A/S Oplag: 14 stk. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN: Fotos: Side 7 (th.): Aarhus Vand Side 9 (th.): Hydrogennet.dk Side 9 (tv.): Torben Skøtt, BioPress Side 11 (th.): Windar Photonics Side 11 (tv.): Vesttherm, Esbjerg Download denne publikation og læs mere på Danmark har et langsigtet mål om, at vores energiforbrug i 25 baserer sig 1 pct. på vedvarende energi. Det kræver løbende investeringer i forskning, udvikling og demonstration (FU&D). Investeringer i FU&D er også en forudsætning for at fastholde og udbygge de danske virksomheders førerposition inden for grønne og energieffektive energiteknologier. Den samlede offentlige investering i forskning, udvikling og demonstration på energiområdet har siden 21 været på ca. 1 mia. kr. og udgør godt 4 pct. af det offentlige forskningsbudget. Det niveau ønskes fra politisk side fastholdt i 215. Investeringen sker gennem tre programmer under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet EUDP, ForskEL og ELFORSK og Innovationsfonden under Uddannelsesog Forskningsministeriet. Innovationsfonden startede 1. april 214 og samler konkurrenceudsatte midler til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation i én samlet fond, hvor energi er et blandt flere vigtige investeringsområder. Det gode samarbejde mellem energiprogrammerne fortsætter også fremover. Det sker blandt andet med denne fælles, årlige publikation, som giver et samlet overblik over de offentlige investeringer på området i hele innovationsværdikæden fra forskning, udvikling og til implementering. Den gode og konstruktive koordinering mellem programmerne skaber et frugtbart udgangspunkt for resultater i form af konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Sammenhængen mellem programmerne er for nylig beskrevet i en analyse, der så nærmere på vejen fra tegnebræt og forskning til marked og produktion, og hvordan programmerne dækker værdikæden. I 215 vil programmerne under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet indgå i en mere omfattende og tværgående evaluering af programmerne. Innovationsfonden arbejder med en fremtidig investeringsstrategi på energiområdet og en evalueringsstrategi, som omfatter hele fondens arbejdsfelt. Det er vigtigt, at vi fortsat i fællesskab bliver klogere på, hvilke aktiviteter der skaber den bedst mulige effekt inden for den økonomiske ramme. Ikke alle projekter kan blive kommercielle successer. Men de offentlige programmer er en vigtig forudsætning for at skabe den fornødne teknologiske udvikling bl.a. som økonomisk risikobærer, så Danmark kan fastholde og udbygge sine styrkepositioner på energiområdet. I udlandet er der stor respekt for dansk viden og danske løsninger inden for energiteknologi, og det er vigtigt at fastholde og udbygge de danske styrkepositioner på området. Den internationale konkurrence er skarp, så vi skal fortsætte med at bringe de gode danske kompetencer i spil både på de etablerede og på de nye områder. Det gælder også, selvom der netop er kommet meget fine eksporttal, der viser, at eksporten af energiteknologi satte en hidtidig rekord i 214 med 74,4 mia. kr., eller hvad der svarer til 12 pct. af den samlede danske vareeksport. Dansk energiforskning og -udvikling bliver også støttet gennem EU s forskningsprogrammer, hvor energiområdet skal bidrage til ambitionen om et dansk hjemtag på 2,5 pct. fra EU s forskningsprogram Horizon 22 i perioden Denne publikation har i år fokus på sammentænkning af energisystemerne og grøn transport. Den præsenterer eksempler på, hvordan gode ideer udvikles og tages i anvendelse, og den giver et overblik over den samlede energiteknologiske indsats i de danske forskning- og udviklingsprogrammer i 214. På den fælles energiportal kan man hente mere information om de danske energiprojekter. På vegne af de danske forsknings- og udviklingsprogrammer EUDP, ELFORSK, ForskEL og Innovationsfonden. Jens Maaløe Formand for Innovationsfonden Energinet.dk

3 4 ENERGIÅRET STATUS 215 ENERGIÅRET STATUS STØTTE TIL TEKNOLOGIOMRÅDER OVER 1 ÅR (MIO. KR.) DANMARKS EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 35 energiteknologiens andel af vare eksporten på tværs af eu15 i 214 (%) danmarks eksport af energiteknologi (mia. kr.) Bio og affald Energi effektivitet Smart Grid og systemer Brint og brændselsceller Vind Sol Bølge Andet Energiteknologi bidrager til at nå klima- og energipolitiske mål og skaber samtidig eksport og arbejdspladser. Danmark er det land i EU, der har den største andel af energiteknologi i sin vareeksport Danmark Finland Italien Tyskland Østrig Sverige EU15 Frankrig Storbritannien Spanien Portugal Luxembourg Grækenland Belgien Holland Irland Total Grøn energiteknologi Kilde: DI Energi, Dansk Energi og Energistyrelsen 1 5 OFFENTLIG STØTTE FORDELT PÅ TEKNOLOGIOMRÅDER I 214 (MIO. KR.) figuren viser fordeling af den offentlige støtte i 214 på teknologiområder. 15 EUDP ForskEL ForskVE* SAMLEDE OFFENTLIGE MIDLER BEVILGET TIL ENERGIFORSKNING (MIO. KR.) ENERGIFORSKNINGENS ANDEL AF DET OFFENTLIGE FORSKNINGSBUDGET (%) 1 ELFORSK Innovationsfonden Ekskl. EU-bevillinger Kilde: Danmarks Statistik ,4 21 4,9 26 2, ,3 27 3, , ,7 29 4, ,4 Brint og brændselsceller Energieffektivitet Bio og affald Smart Grid og systemer Vind Sol Andet Bølge Kategorien Andet dækker bl.a. over: Bæredygtige transportprojekter, geotermi, forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser. Kategorien Andet rummer i 214 også projekter som omfatter flere teknologier. *Sluttede i 215

4 ENERGIÅRET SMART ENERGY 6 ENERGIÅRET SMART ENERGY 7 SMART ENERGY ENERGISYSTEMERNE SKAL TÆNKES SAMMEN Danmark skal have et helt nyt energisystem. Et Danmark frit for fossile brændsler i 25 betyder, at vi skifter kul, olie og andre fossile brændsler ud med blandt andet vindstrøm, solenergi og biomasse. For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi have et helt nyt, fleksibelt og intelligent energisystem et Smart Energy System, der integrerer energikilder og teknologier på tværs og er forsynet med intelligent automatik, så brugere og producenter kan kommunikere. Når vi for eksempel bygger flere vindmøller, bliver en større del af vores energi produceret på tidspunkter, hvor vi ikke nødvendigvis efterspørger den. Vi har ikke nødvendigvis brug for at opvarme vort hus, vaske tøj eller lade vores elbil op, når møllerne snurrer eller omvendt. Derfor skal vi udvikle IT- og kommuni- kationsløsninger samt styringssystemer, der kan fortælle os, hvornår strømmen er billig, lagre energi i bygningen eller i en akkumuleringstank, sætte vores opvaskemaskine i gang eller vores elbil til opladning, så vi i højere grad tilpasser forbruget til produktionen og ikke omvendt. anvendes i hver enkelt sektor for sig. Vi skal bl.a. kunne lagre overskydende el fra vindmøller til brug i varmepumper koblet til fjernvarmnettet eller i batterier, som kan oplade vores brintbiler. Herved udnyttes den overskydende vindmøllestrøm til opvarmning eller i transportsystemet. I fremtiden skelner vi ikke længere skarpt mellem energiproducenter og -forbrugere. Vi bliver selv små energiproducenter, når vores bygninger lagrer energi fra sol og udeluft, og når vi producerer strøm fra solceller til lagring i batterier, eller når vi som virksomhed udnytter spildvarmen i industriens processer. Det er således ikke science fiktion, men en udfordring, vi skal løse, hvis Danmark skal lykkes med at udfase de fossile brændsler og skabe et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi. De danske energiforskningsprogrammer støtter udviklings- og demonstrationsprojekter i hele kæden fra produktion til forbruger. Projekter, der kan give os de teknologier og redskaber, vi mangler i bestræbelserne for at opnå et Smart Energy System uden fossile brændsler og skabe grundlag for eksport. I et Smart Energy System handler det om at tænke forskellige energisystemer sammen, så el, gas, varme, køling og transport understøtter hinanden og ikke blot Case: NORDHAVN Se fremtidens by spire i Nordhavn Bo i en bygning, der kan producere og lagre energi fra solceller på taget. Kør i en bil, der oplader sig selv, når elprisen er lavest. Og bliv guidet til det bedste indeklima og den laveste energiregning med hjælp fra smarte målesystemer. Sådan kan hverdagen blive for de fremtidige beboere i Københavns nye bydel, Nordhavn. For at realisere et sådant scenarie skal de mennesker, der skal bidrage til det, først kunne se og føle fremtidens løsninger udmøntet i den virkelige verden. Det gælder både for den enkelte borger og forbruger, der skal bo og leve anderledes, for de el- og varmeproducenter og virksomheder, der skal implementere nye forretningsmodeller, og for myndighederne, der skal administrere de love, der skal gøre det muligt. Derfor vil projektet EnergyLab Nordhavn med støtte fra EUDP i løbet af de næste fire år demonstrere de første konkrete løsninger, der skal vise, hvordan el, varme og elektrisk transport kan sammentænkes i et intelligent og optimeret energisystem, som dækker både boliger og kontorer. Det er første gang, man i denne størrelsesorden sammentænker forsyningssystemer og sektorer i et fælles samarbejde mellem relevante aktører fra myndigheder, forsyningsselskaber, industri og videninstitutioner. Det er med til at sætte Nordhavn på verdenskortet som udstillingsvindue for fremtidens bæredygtige byer og dansk energiteknologi. Projektleder: DTU Partnere: Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, DONG Energy, Balslev, ABB, Clean-Charge, METRO THERM, Glen Dimplex og PowerLab-faciliteterne Case: SOSPO Case: ESWA Energinørdernes Big Brother skal sikre, at der er strøm Vandsektoren kan styrke fremtidens fleksible elnet Som forbrugere og virksomheder i et samfund baseret på moderne teknologi er vi afhængige af, at der altid er strøm i stikkontakten. Skal det fortsat være en realitet, når stigende mængder fluktuerende vedvarende energi skal integreres i vores elnet, er der behov for nye overvågnings- og kontrolmetoder til at sikre et stabilt elsystemet. Fremtidens energisystem kan med fordel spille sammen med vandsektoren. Efter to års forskning støttet af ForskEL står det klart, at sektoren er en medspiller med mange potentialer. Teoretisk kortlægning og konkrete forsøg på Marselisborg renseanlæg hos Aarhus Vand viser nemlig, at vandsektoren både kan være energiproducent, energilager og fleksibel energiforbruger, der kan spille sammen med et elnet baseret på fluktuerende vedvarende energi. Derfor har en investeret i et projekt, hvor en række forskere og virksomheder udvikler et nyt intelligent overvågningsværktøj. Det skal sikre, at elsystemets operatører får den nødvendige information, og at de får den tilstrækkeligt hurtigt, til at sikre fremtidens elsystem mod strømafbrydelser. Værktøjet bruger nye metoder til at overvåge systemets tilstand i realtid ved at anvende GPS-synkroniserede målinger af spændinger og strømme i elsystemet. Resultatet er en række stabilitets- og sikkerhedsindikatorer, som giver et hurtigt overblik over elsystemets tilstand. Identificerer værktøjet en kritisk tilstand i elsystemet, foreslår det automatisk kontrolhandlinger, som kan regulere elproduktionen eller elforbruget. Det hjælper elsystemets operatører til at genetablere en stabil tilstand og forhindre nedbrud i elnettet. Projektleder: DTU Partnere: Lund, Chalmers og ETH Zürich, Energinet.dk, Siemens og KenM Consulting Parterne i projektet har blandt andet udviklet software, der gør det muligt at planlægge spildevandsbehandlingen efter et prissignal, som kan igangsætte eller udsætte vandbehandlingen ved at pumpe vandet til og fra store tanke. Derved kan anlæggets forbrug af strøm i en stor del af årets timer foregå på tidspunkter, hvor elprisen er lav, for eksempel om natten, uden at det har betydning for kvaliteten af det behandlede spildevand. Også micro-turbiner, til at producere strøm ved hjælp af vand fra vandboringer, er blandt rækken af innovative energiteknologiske løsninger, når man på renseanlæg og ved drikkevandsforsyning ønsker at styrke fleksibiliteten i elnettet fremover. Projektleder: Aarhus Vand og Spildevand Partnere: COWI, ABB, DHI, DONG Energy, Aarhus Universitet, DANVA og Aarhus Kommune

5 ENERGIÅRET GRØN TRANSPORT 8 ENERGIÅRET GRØN TRANSPORT 9 GRØN TRANSPORT FREMTIDENS GRØNNE TRANSPORT DRIVES FREM AF FLERE TEKNOLOGIER Benzin, olie og diesel. De fossile brændstoffer driver i høj grad vores transportsektor, der i dag står for ca. 1/3 af energiforbruget. At omstille den danske transportsektor til vedvarende energikilder er derfor en stor udfordring, der kræver, at vi udvikler og understøtter mange forskellige teknologer, som kan spille sammen og supplere hinanden. Energistyrelsens fremskrivninger viser, at selvom transportsektorens energiforbrug vil forblive nogenlunde stabilt frem mod 22, vil sektorens andel af den danske udledning af drivhusgasser stige. Det skyldes, at husholdninger, produktionsvirksomheder og energisektoren i stigende grad vil baseres på vedvarende energi, mens dele af transportsektoren fortsat vil være afhængig af fossile brændstoffer bl.a. luftfarten, der vil stå for en større del af sektorens energiforbrug. Danmark har ikke har en køretøjsindustri, men vi har videninstitutioner og virksomheder, som bl.a. i samarbejde med udenlandske aktører kan levere løsninger og delsystemer til fremtidens grønne transport. Energiforskningsprogrammerne støtter derfor forskellige teknologier helt fra den tidlige forskning til kommercialisering og anvendelse, hvor teknologierne skal på markedet og gøre gavn. Teknologierne bag elbiler, hybridbiler og brændselscellebiler udvikler sig hurtigt, så vi kan lagre elektricitet mere effektivt og køre længere og mere stabilt. Samtidig udvikler og udbygger vi en infrastruktur med ladestandere til elbiler og optank- ning til brintbiler. Lastbiler og anden tung transport kan køre på brændstof baseret på biomasse, som vi kan producere af alt fra husholdningsaffald til restprodukter fra landbruget eller slam fra spildevand. Det gælder både biogas, bioolie og biodiesel. Brintteknologierne kommer også til at spille en rolle både fordi de er fleksible, og fordi de via elektrolyse kan bruges til at lagre overskydende møllestrøm. For at omstillingen af transportsektoren kan lykkes, er det afgørende, at systemet spiller sammen på tværs af teknologier og infrastruktur. Derfor støtter energiforskningsprogrammerne også projekter, som fokuserer på systemanalyser med effektiv indpasning af vedvarende energi, brugeradfærd, smart energy-projekter og nye markedsmodeller. Case: COMETS Nyt analyseværktøj skal vise vejen for en transportsektor uden fossile brændstoffer I dag står transportsektoren for 35 procent af den danske CO2 udledning. Hvis målsætningen om et samfund uden brug af fossile brændstoffer skal nås i 25, skal biler og anden transport skiftes ud eller omstilles over de næste 25 år. Men der er forskellige veje at gå, så derfor skal det være klart, hvilke teknologier Danmark skal satse på. COMETS-projektet er Innovationsfondens investering og skal udvikle et værktøj, så det bliver synligt, hvilke led i energisektoren der kan spille sammen, så man ud fra et helhedsperspektiv kan finde de bedste løsninger. Det åbner f.eks. mulighed for at se el- og biobrændsel-køretøjer både som en aktiv del af den samlede trafikløsning, og som en del af energisystemets lagringskapacitet. Samtidig kan beslutninger om brug af vindkraft, biomasse etc. analyseres i forhold til transportsektorens behov. Projektet integrerer to store, allerede eksisterende beslutnings- og analyseværktøjer inden for transport- og energiområdet (Energistyrelsens nye energisystem-model (TIMES-DK) og Landstrafikmodellen (LTM)), og bliver på den måde det første projekt, der bygger bro mellem den effektive udnyttelse af infrastruktur, valg af transportmidler og energisystem. For at sikre, at de fremtidsscenarier, som COMETS foreslår, er realistiske, vil forskerne undervejs aktivt inddrage politikere, eksperter og befolkning. For det nytter ikke noget at foreslå en strategi, uden samtidig at tage højde for, hvordan den passer ind i befolkningens hverdag, eller om den er for dyr til, at der kan findes politisk opbakning. Projektleder: DTU Management Partnere: DTU Transport, Roskilde Universitet, University College Cork, E4SMA, Energistyrelsen, Teknologirådet, CONCITO, Dansk Energi Case: H2 LOGIC Case: POWER2HYDROGEN Danske tankstationer med eksporteventyr i sigte Fremtidens biler kører på overskydende sol og vind I 218 forventes op imod 5 brintbiler at pryde de danske veje. Allerede i dag lancerer bilproducenter af almindelige personbiler også brintbiler, og danske offentlige myndigheder investerer i særligt infrastrukturen omkring brintproduktion og -optankning. Men skal brintbiler for alvor blive allemandseje, skal de være konkurrencedygtige ikke alene på bæredygtighed, men også på komfort, rækkevidde og infrastruktur. I Hobro drømmer man om at åbne en anderledes tankstation i 218. I stedet for at forsyne bilister med benzin, chokoladebarer og kaffe vil den forsyne brinttankstationer vest for Storebælt med bæredygtig energi, som produceres af Europas mest avancerede elektrolyseanlæg. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, når brint er en svær håndterbar gasart, og konkurrenten er den flydende benzin, der let lader sig tanke, og som har mere 1 års forspring på teknologiudvikling. Derfor var kontinuerlig forskningsstøtte nøgleordet, da EUDP i 28 indledte et flerårigt samarbejde med H2 Logic, der udvikler og producerer brinttankstationer. Målet var at udvikle den knowhow og de produkter, der gør det muligt at producere, opbevare og tanke brint på en måde, der gør brinttransport til et attraktivt alternativ til benzin og diesel. I dag viser resultaterne sig: Fem nye brinttankstationer i Danmark med yderligere seks på vej, en halvering af tankningstiden til 3-4 minutter og muligheden for at køre ligeså langt på en tankning som i en benzin- eller dieselbil. Det sætter Danmark i førersædet, når resten af verden i stigende grad begynder at efterspørge teknologi til brinttransport. Gevinsten fra det grønne eksporteventyr forventes at blive op mod 1 milliarder kroner frem mod 25. Projektleder: H2 LOGIC Partnere: DTU, Teknologisk Institut, Carsten Holm, Fintek, Elplatek, IRD, Dansk Gasteknisk Center, Greenhydrogen.dk ApS, Vestforsyning, Rotrex, Danva-Tank, Hytor, Parker Hannifin Danmark, Hydrogen Link Denmark, Holstebro kommune og Københavns Kommune Det er målet med Power2Hydrogen et projekt, der med støtte fra ForskEl, vil omdanne overskydende strøm fra vind og sol til brint, der på den måde kan lagres og bruges blandt andet som bæredygtigt brændstof til biler. For at nå målet skal en række forskere og partnere have elektrolysen, der omdanner strøm til brint, til at spille på de præmisser, der er for et elnet baseret på fluktuerende kilder dvs. at elektrolysen skal sætte i gang og slå fra alt efter vind og vejr. Forsøgsanlægget er planlagt til at blive bygget i 216 og forventes allerede i 218 at kunne sælge brint til transport for en pris, der matcher prisen på for eksempel diesel, og er langt mere miljøvenligt. Samtidigt demonstrerer anlægget et bud på, hvordan en del af fremtidens energisystem kan se ud, når elnettet i 22 skal baseres på 5 procent vind, og al energiforsyning, inklusiv transport, skal komme fra fossilfri energikilder. Projektleder: Air Liquide Partnere: CEMTEC

6 ENERGIÅRET EKSPORTSUCCESSER 1 ENERGIÅRET EKSPORTSUCCESSER 11 EKSPORTSUCCESSER REKORDÅR FOR EKSPORT AF DANSK ENERGITEKNOLOGI Udlandet havde appetit på dansk energiteknologi i 214, hvor Danmarks eksport af energi-teknologi nåede op på hele 74,4 milliarder kroner. Det er det højeste niveau nogensinde og en markant stigning på 1,7 procent i forhold til 213. Det viser årets eksportal fra DI, Dansk Energi og Energistyrelsen. Eksporttallene cementerer energiteknologi som en klar styrkeposition for Danmark. Bortset fra et mindre fald under finanskrisen har eksporten af energiteknologi været stigende siden årtusindeskiftet. De flotte eksportresultater indikerer, at udviklingen af energiteknologi blandt andet gennem energiforskningsprogrammerne skaber et solidt grundlag for eksport og dermed værdiskabelse for Danmark. Blandt EU15-landene har Danmark siden 21 været det land, hvor energiteknologi har udgjort den største andel af vareeksporten. Den position har årets eksporttal ikke rokket ved, da eksporten af energiteknologi udgjorde 12 procent af den samlede danske vareeksport. Til sammenligning steg den samlede vareeksport med blot,6 procent. Særligt eksporten af grøn energiteknologi buldrer derudaf og var med 43,6 milliarder kroner en væsentlig drivkraft i stig- ningen i den samlede eksport af energiteknologi i 214. Tallet er en stigning på 15,4 procent i forhold til sidste år. Eksporten af den øvrige energiteknologi steg med 4,8 procent i forhold til sidste år og udgjorde 3,9 milliarder kroner. Både EU-landene og lande uden for EU er aftagere af øvrig energiteknologi, men eksportvæksten stammer her særligt fra lande uden for det europæiske samarbejde. Det er til forskel fra grøn energiteknologi, hvor det hovedsagligt er de øvrige EU-lande særligt Tyskland, der trækker eksporten i vejret. Her ligger et endnu uforløst potentiale, når resten af verden begynder at efterspørge dansk energiteknologi. 12% Case: BRUGSVANDSVARMEPUMPE Case: WINDAR PHOTONICS Ny brugsvandsvarmepumpe er den første i energiklasse A+ Vindvirksomhed stormer frem En ny generation af brugsvandsvarmepumper går til kamp mod elvandvarmere og mindre energieffektive brugsvandsvarmepumper på det europæiske marked. Forspringet er stort. Støtte fra ELFORSK har nemlig top tunet brugsvandsvarmepumperne med den nyeste energiteknologi. Det gør dem til de første på markedet med energimærket A+. Windar Photonics er i dag blandt verdens førende producenter til vindmølleindustrien med salgsrepræsentanter i både USA, Canada, Brasilien, Kina, Spanien og Tyskland. Men for bare seks år siden var der kun tre medarbejdere og et ubesvaret forskningsspørgsmål: Hvordan reducerer man omkostninger til vedligehold på en vindmølle, samtidig med at man får den til at producere mere el? Derved er det lykkes at skabe et produkt, der allerede i dag imødekommer de nye EU-regler, som skal udfase elvandvarmere med stort energiforbrug over de næste par år. Det er til gavn for både miljøet og den enkelte forbruger. Produktet er nemlig tre gange så effektivt som en traditionel elvandvarmer. Det bruger varm og fugtig luft fra badet, køkkenet og bryggerset eller udeluft til at skaffe varmt vand i stedet for at bruge den dyre el i forsyningsnettet. Det giver den enkelte husejer en besparelse op til ca. 2. kwh om året, svarende til mere end 3. kr. Produktet har allerede vakt stor interesse på det udenlandske marked. Salget af de nye brugsvarmevandspumper er på bare to år steget med knap 3 procent, og eksportmarkedet spås at være så stort, at virksomheden Vesttherm, der producerer pumperne, har besluttet at udvide sin fabrik fra 16 til 6 kvadratmeter. Så stor en andel af den samlede danske vareeksport er energiteknologi. Svaret kom ud af et samarbejde med erhvervslivet og tre års intensiv forskning støttet af EUDP. Resultatet blev WindEyeTM - en innovation, som mindsker belastningen af vindmøllens komponenter med 1 procent, samtidig med at vindmøllen kan producere en til tre procent mere el. Løsningen består i en sensor, som udsender laserlys, der reflekterer små partikler som støv, pollen og vand i luften, for på den måde at måle vindhastigheden og justere vindmølleproduktionen derefter. Forskningsstøtten har bidraget til, at Windar Photonics i dag forsyner fire ud af verdens førende 1 vindmølleproducenter og seks ud af de førende 25 vindmølleparker. De samfundsmæssige gevinster er ikke til at overse: Mere vedvarende energiproduktion, 3 nye danske arbejdspladser og et stærkt bidrag til den grønne eksport fra Danmark. Projektleder: Teknologisk Institut Partnere: DTU, IPU, Vesttherm, Ebmpapst og Danfoss Projektleder: Windar Photonics A/S Partnere: DTU

7 12 ENERGIÅRET KORT NYT ENERGIÅRET TEKNOLOGIOVERBLIK 13 Kort nyt ForskEL får ny strategi for udbud Energinet.dk s mission er sikker energi til det danske samfund. Kombineret med vores vision om balance i et bæredygtigt energisystem står vi over for en stor, kompleks og vigtig opgave, der ikke mindst kræver, at vi tænker langsigtet og begynder at udvikle morgendagens løsninger allerede i dag. For at understøtte udviklingen af de nye løsninger er ForskEL-indsatsområderne for 216 udformet anderledes, end de har været i de senere års udbud, så der er yderligere fokus på udvikling af selve elsystemet. ForskEL-programmet er en vigtig brik i omstillingen af den samlede energiforsyning til vedvarende energi, da det er det eneste program, der har til formål at sikre udviklingen af elsystemet, som netop bliver omdrejningspunktet for håndtering af de store mængder vedvarende energi. Energinet.dk s strategiplan 214 Sammentænkning prioriterer omstilling af energisystemet, sundt investeringsklima og forsyningssikkerhed samt forudsætter øget involvering af vores omverden. Strategien har givet anledning til at udarbejde en ny strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) i Energinet.dk og herunder at redefinere ForskEL-programmet til i højere grad at målrette støtten til områder, der understøtter en effektiv grøn omstilling af energisystemet. Fastlæggelsen af den nye strategiske retning for ForskEL-programmet er foregået i tæt dialog med de interessenter, der har brug for løsningerne fra programmet og kan bringe dem i anvendelse. Hvad er effekten af energiforskningsprogrammernes støtte? Betaler det sig at investere i grøn teknologi? Danmark investerer hvert år omkring 1 mia. kr. i forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Det gør vi, fordi vi skal omstille vores energisystem, så vi i fremtiden bruger vedvarende energi frem for kul, olie og naturgas. I 215 bliver programmerne under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet EUDP, ForskEL og ELFORSK evalueret med henblik på at afdække resultaterne og effekterne af støtten. Evalueringen bliver for første gang udført som én samlet evaluering for at skabe et helhedsindtryk af indsatsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og sammenhængen mellem de forskellige programmer, men den vil også tage hensyn til programmernes forskellige fokusområder. Et fælles fokusområde for evalueringen er programmernes evne til at opfylde deres overordnede formål: At understøtte, at de energipolitiske målsætninger opfyldes ved at sikre gennemførelsen af perspektivrige men risikobetonede teknologiske forsknings- og udviklingsprojekter. Den bagvedliggende tankegang er, at netop denne type projekter kræver støtte, da sand innovation kræver mod til at bevæge sig på ud ukendt land, hvor vejen fra tegnebræt og forskning til marked og produktion er for lang til, at mange virksomheder klarer turen alene. Evalueringen forventes offentliggjort i september 215 og vil være tilgængelig på blandt andet støtteprogrammernes hjemmesider. Nyt InnoBooster program Innovationsfonden åbner nyt Inno- Booster-program 1. juli 215 med nye muligheder for flere typer af virksomheder og større investeringsbeløb. Med det nye InnoBooster-program kan der investeres helt op til 5 mio. kr. i nye perspektivrige ideer hos små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere også på energiområdet. Programmet vil have et stærkt fokus på innovative virksomheder med potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark, og som noget helt nyt vil Innovationsfonden investere i start-up virksomheder med spændende udviklingsideer. Herudover vil vi øge fleksibiliteten, så flere typer af omkostninger i virksomhedens udviklingsprojekter vil kunne dækkes. For at gøre det nemmere for iværksættere, forskere og mindre og større virksomheder at søge har fonden samlet 14 forskellige ordninger til tre enkle indgange: Talenter (ErhvervsPhD, ErhvervsPostdoc og Iværksætterpilot), mindre virksomheder (InnoBooster) og store projekter. bio og affald I Danmark udgør bioenergi og bionedbrydeligt affald omkring ca. 6 procent af produktionen af vedvarende energi. Det er som brændsel i form af halm og træ på bl.a. kraftvarmeværker samt i affaldsforbrændingsanlæg, i biogasanlæg samt til transportformål. sol Solenergi omfatter teknologier som forskellige typer solceller og solvarme. I dansk sammenhæng er fx udvikling af sæsonlagre i forbindelse med store solvarmeanlæg knyttet til fjernvarme et væsentligt område ligesom materialeudvikling og bygningsintegrerede solceller og solvarme. energieffektivitet Der er et stort potentiale for udvikling og forbedringer inden for industriens processer samt bygningsområdet. Med energiforliget blev der sat spot på indsatsen med at energirenovere og minimere energispild i bygninger, da bygningsmassen står for ca. 4 procent af Danmarks samlede energiforbrug. vind Frem mod 22 skal op mod halvdelen af det samlede danske elforbrug komme fra vindmøller. Det kræver forskning og udvikling i forhold til bl.a. effektivitet, nye materialer, sammentænkning med det øvrige elnet og omkostninger til komponenter, materialer, anlæg, drift og vedligehold. 165 mio. kr Nye i 214: 23 Afsluttet i 214: 14 Igangværende: mio. kr Nye i 214: 17 Afsluttet i 214: 11 Igangværende: mio. kr Nye i 214: 52 Afsluttet i 214: 44 Igangværende: mio. kr Nye i 214: 17 Afsluttet i 214: 15 Igangværende: 83 smart grid og systemer Den voksende mængde vedvarende energi kræver et intelligent samspil mellem forskellige energiproduktionsformer. Smart grid og smart energy systems er teknologier til at styre energisystemerne (el, naturgas, fjernvarme, fjernkøling) på den mest optimale og intelligente måde. bølge Bølgekraft har et stort potentiale, men man mangler erfaring med at anvende teknologien til drift i fuldskalaforsøg. Det er en udfordring at gøre maskinerne effektive og driftssikre men forventningen er, at man inden for omtrent 1 år vil se markedsparate teknologier. brint og brændselsceller Brændselscelleteknologier forventes have et potentiale i fremtidens energiforsyning - også inden for transport, men har fortsat høje omkostninger. Brændselsceller har en højere effektivitet end andre energiteknologier og kan levere el og varme, når de vedvarende energikilder vind og sol ikke leverer. andet Blandt de teknologier, der ikke passer ind i de ovenstående kategorier, er forskellige bæredygtige transportprojekter, geotermi, forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser om bl.a. innovation, markedsforhold og effekter af energiforskning. 164 mio. kr Nye i 214: 17 Afsluttet i 214: 1 Igangværende: mio. kr Nye i 214: 7 Afsluttet i 214: 2 Igangværende: mio. kr Nye i 214: 16 Afsluttet i 214: 1 Igangværende: mio. kr Nye i 214: 6 Afsluttet i 214: 12 Igangværende: 53

8 ENERGIÅRET NYHED 14 ENERGIÅRET PROGRAMPRÆSENTATION nyhed Energinet.dk ANALYSE: PROGRAMMER STØTTER BREDT FELT I DANSK ERHVERVSLIV Støtten fra de danske energiforskningsprogrammer kommer en mangfoldighed af virksomheder til gode. Programmerne støtter virksomheder af forskellig størrelse og hjælper deres projekter på vej i innovationskædens fra grundforskning til produktion og demonstration. Det viser en ny analyse. Den typiske bruger af de danske energiforskningsprogrammer er en veletableret, ældre industrivirksomhed med over 1 ansatte og mere end 32 år i bagagen. Det er for eksempel vigtige danske virksomheder som Danfoss og Vestas. Energiprogrammerne imellem er der dog betydelige forskelligheder, både hvad angår virksomhederne og deres anvendelse af programmerne. Det viser en ny analyse, udarbejdet af DAMVAD for Energistyrelsen og Det Strategiske Forskningsråd (nu Innovationsfonden), blandt de 664 virksomheder, der fra 28 til 212 har deltaget i projekter med støtte fra et eller flere af programmerne. Programmernes forskelle sikrer bredde i målgruppen Der er hjælp at hente hos energiprogrammerne, både for den lille, nystartede enkeltmandsvirksomhed med en god idé og den store supertanker, der har eksisteret i årevis. Analysen viser nemlig, at programmerne fokuserer forskelligt fra små til større virksomheder. De store virksomheder med over 1 ansatte får oftest støtte til deres projekter af Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden (nu Innovationsfonden). Særligt for Højteknologifonden er det derudover også ofte ældre virksomheder. De mellemstore virksomheder med 1 til 99 ansatte benytter sig oftest af støtte fra EUDP og ELFORSK, mens de mindre virksomheder med under 1 ansatte oftest modtager støtte fra ForskVE og ForskEL. Det skaber en sammenhæng mellem programmerne, hvor der er grundlag for, at støtten kan tilkomme både små, mellemstore og store virksomheder i dansk erhvervsliv. 15 Fra grundforskning til produktion Fire ud af fem virksomheder, der modtager støtte til flere projekter, bruger det samme program hver gang. Dog tegner analysen også et mønster, hvor de virksomheder, der benytter flere forskellige programmer, ofte anvender de den samme kombination af programmer. Det kan for eksempel være en virksomhed, der modtager støtte fra ForskEL til den indledende grundforskning for at udvikle en idé, imens EUDP støtter dem senere i innovationskæden, når ideen er klar til at blive produceret og demonteret på markedet. På den måde hjælper energiprogrammerne både helt nye idéer på vej og hjælper de bedste af dem ud til markedet til gavn for det danske samfund og miljø. EUDP ForskEL ELFORSK Innovationsfonden EUDP støtter ny energiteknologi, der skaber vækst og arbejdspladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 25. EUDP finansierer desuden dansk deltagelse i internationalt samarbejde og vidensdeling om energiteknologier. ForskEL-programmets formål er at støtte projekter, der arbejder med udvikling af et miljøvenligt og sikkert energisystem. Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, støtter projekter i et bredt udsnit af værdikæden fra anvendt forskning over udvikling og frem til markedsintroduktion. Formålet er at sikre en mere effektiv energianvendelse med el. Innovationsfonden investerer i at opdyrke og omsætte idéer, viden og teknologi til værdi for Danmark. Visionen er, at entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn trives, så idéer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder og innovative løsninger til gavn for samfundet. Målsætningerne er vækst og beskæftigelse samtidig med løsning af centrale samfundsudfordringer. EUDP-programmets fokus er primært udvikling og demonstration frem til markedet inden for alle typer af energiteknologi. Især demonstrationsprojekter kan være svære at finansiere, da det typisk kræver store økonomiske ressourcer og dermed stor risikovillighed. Ved at bidrage til finansieringen sikrer EUDP, at flere projekter når over kløften, der ligger mellem proof of concept og proof of business. Det PSO-finansierede ForskELprogram administreres af Energinet.dk. Med en ramme på 13 mio. kr., støtter ForskEL forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, der bidrager til udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier og udvikling af et miljøvenligt og sikkert energisystem. Projekter under ForskEL skal understøtte de energipolitiske målsætninger og Energinet.dk s strategi Sammentænkning. ELFORSK har fokus på viden i anvendelse og lægger vægt på at projekter skaber konkrete energibesparelser, et effektivt produktionsapparat, arbejdspladser, eksport og en større bevidsthed i samfundet om effektiv brug af energi. Det tidligere program under Energinet.dk, ForskVE, var en midlertidig ordning, der blev udbudt og udbydes dermed ikke mere. Innovationsfonden blev etableret 1. april 214 som en sammenlægning af tre tidligere råd og fonde. I januar præsenterede fonden sin nye strategi, der har gjort op om med tidligere krav og regler og har skabt tre enkle indgange for talenter, mindre virksomheder og større samarbejdsprojekter. besøg os på nettet På energiforskning.dk kan du downloade publikationen og finde Ansøgningsfrister Bevilgede projekter Og øvrige energinøgletal.

9 Download publikationen på energiforskning.dk Få flere oplysninger om alle danske energiprojekter i databasen på energiforskning.dk Søg støtte til fremtidens energiforskning Energinet.dk

ENERGIÅRET STATUS 2015

ENERGIÅRET STATUS 2015 ENERGIÅRET STATUS 2015 forskning udvikling demonstration ENERGIÅRET Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmet

Læs mere

ENERGIÅRET STATUS 2015

ENERGIÅRET STATUS 2015 ENERGIÅRET STATUS 2015 forskning udvikling demonstration ENERGIÅRET Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

energi14 Året i overblik

energi14 Året i overblik energi14 Året i overblik forskning udvikling demonstration Energi14. Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer. Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmerne

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere