Öresundsregionen Ett center for miljövänlig teknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Öresundsregionen Ett center for miljövänlig teknologi"

Transkript

1 Öresundsregionen Ett center for miljövänlig teknologi

2 I Øresundsregionen arbejdes der seriøst og ambitiøst mod en grøn fremtid Med denne lille folder vil vi gerne vise nogle eksempler på, hvor seriøst vi tager klima- og miljøudfordringen i Øresundsregionen. Når hele verdens øjne rettes mod København under det internationale klimatopmøde, er det en unik mulighed for ikke bare at lade Danmark og København være i fokus, men også at kaste et blik på hele Øresundsregionen. Det Øresundsregionale samarbejde har udviklet sig til et udstillingsvindue, hvor viljen til at tage klima- og miljøproblematikken alvorligt, går hånd i hånd med en lang række innovative miljøtiltag. Vi er derfor stolte over at kunne præsentere et lille udsnit af de mange ambitiøse projekter, der findes i regionen. Initiativerne spænder vidt: fra forskning i algeproduktion på Lolland over verdens største forsøg med intelligente elbiler på Bornholm og til biogasbusser i Kristianstad, og byudvikling i Västra Hamnen i Malmö. Vi viser desuden eksempler på, hvordan regionens kraftvarmeværker forvandler almindeligt husholdningsaffald til miljøvenlig varme og elektricitet. Mange af tiltagene er i opstarten forbundet med betydelige investeringer. Men som det fremgår af blandt andet Copenhagen Cleantech Cluster-initiativet, behøver vækst og miljøforbedringer langt fra at være hinandens modsætninger. Snarere tværtimod. Fælles for tiltagene er, at de afspejler den seriøsitet, som vi i Øresundsregionen har grebet de miljømæssige udfordringer an med. Vi tror på, at vi har prioriteret rigtigt, og vi glæder os over, at vores region er blevet et vækstcenter for miljøvenlig teknologi en teknologi, der er drevet frem af ønsket om at gå fremtiden i møde med en grøn samvittighed og med bevidstheden om, at vi har gjort, hvad vi kunne. God læselyst. Jerker Swanstein Öresundskomiteens formand Vibeke Storm Rasmussen Öresundskomiteens næstformand Mikael Stamming Direktør Öresundskomiteen 2

3 Öresundsregionen The Human Capital of Scandinavia Öresundsregionen består av Skåne på den svenska sidan och av Själland, Lolland, Falster och Bornholm på den danska sidan. Den geografiska variationen är stor från små samhällen på Lolland och i östra Skåne till metropolen Köpenhamn och andra större städer som Malmö, Helsingborg och Næstved. Med sina 3,7 miljoner invånare är Öresundsregionen Nordens största och mest tätbefolkade storstadsregion. Invånarna utgör 25 procent av den samlade befolkningen i Sverige och Danmark. Regionen har den största koncentrationen av välutbildad arbetskraft i hela Nordeuropa och 30,8 procent av den arbetsföra befolkningen har en universitets- eller högskoleutbildning. Här finns en stark utbildnings- och forskningsprofil; 12 universitet och högskolor, studenter, doktorander, forskare, utländska studenter och ett aktivt samarbete med 800 andra universitet i världen. Öresundsregionen står för 26 procent av Sveriges och Danmarks samlade BNP. Från 2000 till 2005 steg Köpenhamn från en 19:e plats till en 7:e plats på världsrankinglistan över etableringar av internationella företag. Det geografiska läget i norra Europa gör Öresundsregionen till en viktig knutpunkt och Köpenhamns flygplats Kastrup är den enda flygplats i Norden som kan räknas som stor international gateway med direktflyg till fler än 120 olika destinationer. Under 2007 reste 9,7 miljoner människor över Öresund, vilket betyder att personer tar sig över Sundet varje dag. Dagligen pendlar cirka personer mellan sin bostad och sin arbetsplats på den andra sidan av Öresund. Sedan 1993 är Öresundskomiteen ett forum för frivilligt politiskt samarbete. Kommittén främjar samarbetet över Öresund och tillvaratar Öresundsregionens intressen gentemot de två regeringarna, Riksdagen och Folketinget. Öresundskomiteen är Öresundsregionens egen ambassad. 3

4 Copenhagen Cleantech Cluster tillväxt och miljöförbättring går hand i hand Köpenhamn hör redan till världseliten vad gäller miljövänliga produktionsformer och utveckling av grön teknologi, men nu ska huvudstaden bli ännu bättre rustad. Detta är den bakomliggande orsaken till att Copenhagen Cleantech Cluster skapats, ett kluster som ska samla över 200 miljömedvetna företag och kunskapsinstitutioner från hela världen. Visionen är att Köpenhamn och Själland ska vara ett globalt tillväxtcenter för miljövänlig teknologi, så kallad cleantech, säger Nicolai Sederberg Rottbøll från den investeringsfrämjande organisationen Copenhagen Capacity. Tillsammans med bland annat DI, Köpenhamns universitet, Scion DTU och Risø DTU står centret bakom satsningen på 162 miljoner danska kronor, den hittills största satsningen inom cleantech i Danmark. De som gör något Men vad är ett cleantechföretag egentligen? Vi arbetar utifrån en bred definition. Ett cleantechföretag kan generellt sett beskrivas som ett företag som gör en aktiv och mätbar insats för att minska sin resursförbrukning och belasta miljön och klimatet så lite som möjligt i sin produktion. Vi har inte någon glasklar definition, utan bedömer företagen från fall till fall, säger Nicolai Sederberg Rottbøll. För att få den typen av företag att rikta blicken mot Köpenhamn måste man först etablera en gemensam portal till cleantechsektorn. Man ska bara behöva vända sig till ett ställe för att få en överblick över och tillgång till många olika nätverk, samarbetspartner, forskningsprojekt och affärsmöjligheter. Medicon Valley är förebilden Copenhagen Cleantech Cluster har bland annat inspirerats av erfarenheterna från Medicon Valley-klustret som med stor framgång har samlat danska och svenska biotechföretag i ett nätverk. De olika biotechföretagen har vunnit otroligt mycket på att delta i nätverket och därför är ambitionerna också höga inför det nya initiativet: Innan 2014 års utgång ska det ha skapat nya arbetstillfällen, samtidigt som det ska vara bland de tre mest framgångsrika cleantech-klustren i världen. Det innebär även många fördelar för klimatet och miljön. Miljöteknik på export Även om Danmark är ett ganska anspråkslöst land i ett globalt sammanhang, är de danska miljöteknologierna långt ifrån det. De skulle emellertid fortfarande ha en försvinnande liten effekt på den globala miljön om de bara användes i Danmark. Därför är syftet att exportera ny kunskap och teknologi i stor utsträckning till utlandet. Vi är riktig bra på det här och därför har dansk miljöteknologi en mycket stor genomslagskraft ute i världen. När danska företag utvecklar renare produktionsformer, så exporteras teknikerna blixtsnabbt till utlandet och det är där som man kan se i vilken utsträckning de kan få stor betydelse för den globala miljön, säger Nicolai Sederberg Rottbøll. Copenhagen Cleantech Cluster satsar på att målmedvetet attrahera företag inom de områden där Danmark redan har en globalt stark position, bland annat inom intelligent eldistribution, energieffektivt bygge, biobränsle och bränsleceller. Utvidgning över Öresund Idén var från början att Copenhagen Cleantech Cluster skulle vara ett renodlat danskt initiativ men en utvidgning av projektet över Öresund kan också bli aktuellt. Vi har löpande diskussioner med offentliga och privata företag i Skåne som är intresserade av att delta. Vi ser en stor potential i det. Därför är det absolut inte otänkbart att vi kan utvidga samarbetet i framtiden säger Nicolai Sederberg Rottbøll. Än så länge har 70 offentliga och privata företag visat intresse för att delta i projektet. Bland företagen finns DONG Energy, Novozymes, Haldor Topsøe, Vestas, Siemens och Better Place. 4

5 Fakta Copenhagen Cleantech Cluster lanserades formellt på konferensen Nordic Climate Solutions i Bella Center i Köpenhamn den 9 september 2009 DONG Energys VD, Anders Eldrup, är ordförande för Copenhagen Cleantech Cluster Parterna bakom projektet bidrar med sammanlagt 40 miljoner danska kronor. Dessutom stöder Vækstforum Hovedstaden och Vækstforum Sjælland initiativet med sammanlagt 40 miljoner danska kronor. EU:s strukturfond väntas bidra med ytterligare 80 miljoner danska kronor. Foto: viktoria blomberg 5

6 Fakta Scandinavian Shuttle er en del af EU s Marco Polo-program. Programmet uddeler mellem 20 og 30 millioner euro om året til projekter, som fremmer miljøvenlig transport og skåner vejene for tung trafik. Baggrunden er en markant stigning i godstransporten i EU. Bag Scandinavian Shuttle-projektet står Øresund Logistics og Øresund Environment Academy. Desuden indgår den svenske logistikvirksomhed, UBQ, den hollandske operatør, Van Dieren, og forskningscenteret Next Generation Innovative Logistics, NGIL, på Lunds Universitet i projektet. 6

7 Scandinavian Shuttle: Miljøvenlig godstransport mellem Tyskland og Sverige Øresundsregionen er det område i Skandinavien, hvor flest lastbiler passerer igennem på vej til- og fra udlandet. Trængsel og trafikulykker er en del af hverdagen men også miljøet lider under transportsektorens behov for olie og den deraf følgende CO2-udledning. Med det EU-støttede projekt, Scandinavian Shuttle, er det imidlertid dokumenteret, at der findes et miljøvenligt og stabilt alternativ. I 2010 vil ordningen have fjernet mere end lastbiltransporter fra landevejene. Det fireårige forsøgsprojektet går ud på at få godset fra lastbilerne over på godstogene, som er et langt mere miljøvenligt alternativ. Udfordringen har derfor været at etablere en række stabile jernbanetransporter, der fungerer som en daglig, skandinavisk godspendlerlinje gennem Sverige, Danmark og Tyskland. Elektronisk overvåget Godstransport på jernbanen har tidligere været forbundet med leveringsproblemer i forhold til aftalt tid. Derfor har mange virksomheder valgt lastbilerne som deres foretrukne transportmiddel. Det har igen haft den negative konsekvens, at lastbiltransporterne står for hele 84 procent af transportsektorens totale CO2-udledning. Men med Scandinavian Shuttle er der nu etableret et grønt alternativ, der garanterer, at godset når frem i tid. Transportlinjen har en fast tidstabel, og godsvognene bliver på hele strækningen kontrolleret i realtid ved hjælp af topmoderne positioneringsteknologi. Opstår der problemer under vejs - et lokomotiv, der går i stykker, eller lignende - melder det elektroniske udstyr tilbage til kontrolcenteret. Herefter kan man hurtigt omlaste godset til andre transportmidler, der fragter det resten af vejen. Bedre end forventet Projektet, der blev søsat i sommeren 2006 og kører frem til 2010, har på trods af finanskrise og nedgang i transportbehovet været en succes, fortæller Patrik Rydén, direktør i Øresund Logistics - en af parterne bag Scandinavian Shuttle. Vi har oplevet en stor interesse fra virksomheder, der gerne vil profilere sig på miljøvenlig transport. Det har gjort, at vores mål om at fjerne lastbilstransporter fra vejene på fire år, ser ud til at lykkes over al forventning. Derfor håber vi selvfølgelig også på, at vi med projektet har fået opgraderet jernbanens image og skabt et kundegrundlag, så ordningen kan fortsætte, når EU indstiller støtten i Store besparelser Og der er meget, der tyder på, at Scandinavian Shuttle er kommet for at blive. Dels stiger antallet af virksomheder, der har fokus på miljøet, og dels har EU leveret konkrete tal, der dokumenterer projektets succes ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Når besparelserne i forhold til mindsket CO2-udledning, færre trafikulykker og færre trængselsproblemer på vejene regnes sammen, lyder resultatet på 175 millioner kroner. Samtidig kan man forestille sig, at beslutningerne på Klimakonferencen i december vil resultere i højere omkostninger for vejtransport og dermed gøre det endnu mere attraktivt at benytte jernbanen, siger Patrik Rydén, der håber på, at Scandinavian Shuttle vil blive et forbillede for fremtidige godstransportløsninger andre steder i Europa. 7

8 Edison-projekt ska bana väg för elbilar Världens största försök med intelligenta elbilar är uppkallat efter Thomas Edison, glödlampans uppfinnare. För 100 år sedan startade han dessutom produktionen av elbilar en produktion som snabbt utkonkurrerades av Henry Fords bensindrivna T-Ford. Nu tar elbilen revansch genom EDISON-projektet som ska göra det möjligt att sprida elbilar i stor skala. Projektet, som är ett samarbete mellan åtta aktörer inom energiområdet, måste ta bort flera hinder på vägen innan visionen kan bli verklighet. Om man tror att man kan förverkliga Dansk Energis målsättning redan i morgon om att det år 2020 ska rulla elbilar på de danska landsvägarna, ja då skulle elnätet helt enkelt kollapsa eller rättare sagt, det skulle överbelastas och kollapsa när alla laddar upp sin bil. Den miljömässiga poängen med att ha en elbil skulle dessutom bli betydligt mindre. För att elbilen ska vara CO 2 - neutral krävs det nämligen att den laddas vid tidpunkter då vindkraftverken levererar ström till elnätet. Om man laddar vid andra tidpunkter, till exempel när det inte blåser och vindkraftverken står stilla, kommer en större del av energin i elnätet att vara producerad från kolkraft. Intelligenta laddningsstationer Kärnan i projektet är därför att utveckla intelligenta laddningsstationer till elbilarna, förklarar Anders Holm Foosnæs från Dansk Energi som leder projektet. Laddningsstationerna ska kommunicera med elnätet så att bilbatterierna endast laddas när det finns ett överskott av grön energi och när elnätet i övrigt inte är överbelastat. En annan möjlighet kommer även att finnas om bilägaren inte själv ska använda energin genast: Elbilarnas batterier kan användas som en slags buffert som tar upp och lagrar energin när den produceras av vindkraftverken. Den kan senare levereras tillbaka till elnätet när vinden har lagt sig och produktionen minskar. På så sätt har man också skapat en framtida möjlighet för elbilsägare att tjäna pengar på att ladda sina batterier när elpriset är lågt. Möjligheten att lagra energi blir mer central i takt med att en växande andel av elförsörjningen utgörs av vindkraft. En stor andel vindenergi innebär stora omväxlingar i energiproduktionen. Elbilarnas förmåga att lagra och senare att leverera energin tillbaka till elnätet kan därför få stort inflytande på möjligheterna att skapa en stabil och grön energiförsörjning, säger Anders Holm Foosnæs. Testas på Bornholm Startskottet för det treåriga projektet gavs i mars utvecklas teknologin och det sista året ska laddningsstationer, elbilar och intelligent styrning testas på Bornholm. Ön i Östersjön har valts som testområde av två skäl. Dels har man lyckats täcka hela 30 procent av elförbrukningen med energi från vindkraftverk på Bornholm, dels har ön bara en enda energiförsörjningsförbindelse utifrån, nämligen en kabel från Sverige. När den kopplas bort och man går in i så kallad ödrift, får man optimala förutsättningar för att testa EDISON-projektets effektivitet. Dansk Energis målsättning med elbilar på de danska landsvägarna år 2020 kan låta ambitiöst, men om testperioden på Bornholm går som forskarna hoppas, så kommer man att ha tagit ett mycket stort steg åt rätt håll. Vägen kommer därmed att ligga utstakad för grön transport och miljövänlig elförsörjning i framtiden. 8

9 illustration: muff-illustration.ch Fakta EDISON står för Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks Bakom EDISON-projektet står DTU CET, IBM, Risø DTU, Siemens, Dong Energy, Østkraft, Eurisco och Dansk Energi. Dansk Energi är en företags- och intresseorganisation för energibolag i Danmark. 49 miljoner danska kronor investeras i EDISON-projektet elbilar kommer att minska koldioxidutsläppet med 1 miljon ton per år I dag produceras i genomsnitt 20 procent av energin i det danska elnätet av vindkraftverk, vilket är världsrekord 9

10 10 Foto: Sven-Åke Visén

11 Byudvikling med grøn samvittighed Øresundsregionen er langt fremme, når det gælder bæredygtigt byggeri og byplanlægning. Västra Hamnen i Malmö er et godt eksempel, der med sin visionære, grønne profil trækker talrige delegationer til fra hele verden. Og på den danske side af Øresund er man også i gang. Her trækker man i øjeblikket stregerne til en helt ny og miljøvenlig bydel i København, Nordhavnen. Villaer, rækkehuse og lejligheder udgør sammen med kontorer og butikker Västra Hamnen i Malmö. Det gamle havne- og værftsområde er på få år forvandlet til et internationalt anerkendt eksempel på bæredygtig byudvikling. Projektet tog fart i 2001, hvor Västra Hamnen lagde jord til Bo-messen, BO01. Her var målet at bygge energineutralt og bæredygtigt på de 22 hektar, som messen dækkede. Det lykkedes over al forventning, og siden da er man fortsat med at udbygge Västra Hamnens 175 hektar med inspiration fra det oprindelige messe-projekt. Alt er grønt Med det snoede højhus, Turning Torso, som vartegn, har man skabt en grøn bydel, indpakket i spændende arkitektur. Her findes hele spektret af energibesparende tiltag: trafiksystemer designet til at mindske bilismen, grønne gårde og grønne tage, energieffektive bygninger og 100 procent lokalt produceret, vedvarende energi. Når der tændes for lyset i en af områdets lejligheder, er strømmen således produceret af bydelens egen vindmølle, forklarer Tor Fossum, projektleder i Malmö Stads Miljøforvaltning. Desuden sørger varmepumper for, at områdets varmeenergi udvindes fra havet og fra et naturligt vandmagasin i undergrunden. Dertil kommer solfangere og solceller, som for størstedelens vedkommende er placeret på hustagene. Endelig er affaldssystemet helt unik, hvilket gør det muligt at indsamle madaffald direkte fra husholdningerne og udnyttet det til biogas. Største attraktion Forvandlingen af havnen er næsten total. I dag bor der mennesker i området, og i 2020 vil vi være oppe på Desuden er Västra Hamnen blevet en af Malmös allervigtigste attraktioner. På en god sommerdag har vi op mod besøgende, forklarer Tor Fossum, før han må lægge telefonen fra sig. Om en halv time skal han vise en delegation fra Odense Kommune rundt på Västra Hamnen. I morgen er det en gruppe japanske journalister, og på mandag har en indisk delegation af byplanlæggere og politikere meldt deres ankomst. Det er ikke nogen overdrivelse, når Tor Fossum siger, at Västra Hamnen har fået stor international opmærksomhed! Projektet har desuden modtaget en lang række priser for blandt andet bæredygtighed og byplanlægning. Nordhavnsprojektet I København har man også grønne visioner i det helt store format. Her sidder byplanlæggerne i øjeblikket og tegner på det, der pt. er Nordeuropas største byudviklingsprojekt. Planen er at omdanne den gamle Nordhavn til en bydel, der skal sætte nye standarder for miljømæssig bæredygtig udvikling og samtidigt sætte København på landkortet som international rollemodel for byudvikling i det 21. århundrede. Det er store ambitioner, og for at de skal kunne indfries, skal miljøet tænkes med i mindste detalje. Og det bliver det så: Der er fokus på vedvarende energi og nye energiformer, optimal ressourceudnyttelse og genanvendelse, miljøvenlige transportformer samt en levende og mangfoldig bynatur. Før man kan sætte spaden i jorden i 2011, skal Nordhavnen dog udvides, så den får et areal svarende til 470 fodboldbaner. Planen er derefter at udvikle området i etaper, så det vil stå fuldt udbygget i løbet af år. Til den tid vil der være skabt ikke færre end miljøvenlige boliger og et tilsvarende antal nye arbejdspladser, fortæller Claus Billehøj, projektleder i Københavns Kommune Fem-minutters-byen Baggrunden for projektet er, forklarer han, at der om 20 år vil være flere københavnere. Den lette løsning havde været at bygge en ny bydel udenfor København, men så havde vi til gengæld fået endnu mere miljøbelastende pendlertrafik fra forstæderne. Det undgår vi nu ved valget af Nordhavnen, der ligger centralt. Selve Nordhavnen skal også være et sted, hvor det ikke er nødvendigt med ret meget transport. Alt kommer til at ligge inden for fem minutters gangafstand. Grønne og rekreative arealer, offentlig transport, havnepromenader og indkøbsmuligheder alt vil være lige rundt om hjørnet. Desuden skal stier, cykelbroer og Metro gøre de bæredygtige transportformer til det oplagte valg. På den måde vil visionen om at skabe en afbalanceret trafik med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højest 1/3 biltrafik kunne blive til virkelighed. Der er endnu mange forhindringer, der skal ryddes af vejen, før første spadestik kan tages i det enorme projekt. Selve byudviklingsplanen er dog i store træk på plads, og som i tilfældet med Västra Hamnen, har den også skabt international opmærksomhed. Helt konkret er Nordhavnens udviklingsplan i skrivende stund nomineret i kategorien Bedste Masterplan ved World Architecture Festival i Barcelona. tu re Festival i Barcelona. Læs mere om de to projekter her: 11

12 På Lolland arbetar algerna för miljön De ser inte mycket ut för världen, de fyra algfyllda bassängerna i Onsevig på Lolland, men de är inte desto mindre kärnan i ett internationellt erkänt forskningsprojekt som både kan rena dräneringsvatten och producera algmassa för tillverkning av biobränsle och en hel del annat. Den bakomliggande orsaken till att bassängerna byggdes står att finna i år Då drabbades norra Lolland av kraftiga översvämningar och det blev uppenbart att nya skyddsvallar behövdes. Istället för att göra som man alltid hade gjort, tänkte Lollands kommun och lokalbefolkningen i något mer otraditionella banor. Varför inte lösa problemen med översvämningar och utsläpp av förorenat dräneringsoch ytvatten i havet på en och samma gång? Visserligen ansåg några att en sådan lösning nästan lät för bra för att vara sann, men i dag står anläggningen färdig. Bakom skyddsvallen ut mot kusten har man byggt en rad kanaler och bassänger. Kanalerna leder det kvävehaltiga dräneringsvattnet från bland annat jordbruket in i bassängerna där kvävet tas upp av alger. På så sätt renas vattnet och kan ledas direkt ut i havet eller användas för andra syften utan att förorena. Glupska alger Samtidigt kalasar algerna i bassängen på kväve och beståndet växer. Det växer faktiskt så mycket att man efter en kort tid kan skörda algmassan och använda den till olika ändamål, framför allt biogas som kan användas som bränsle till bilar och till elproduktion och uppvärmning. Andra bränslen kommer också att kunna produceras och algerna kan även användas i livsmedel eller bara som fiskfoder. I och med etableringen av Onsevig Klimapark, som området heter, har Lolland anmält sig till den internationella kapplöpningen i vilken många stora olje- och energiproducenter jagar det som kan ersätta de traditionella fossila bränslena. Bland de 20 mest innovativa Projektchefen Poul Madsen ser det som en investering i en hållbar framtid; Som det ser ut nu, så är algerna inte ett realistiskt alternativ till olja och bensin, men det kan de bli på sikt. Anläggningen vid Onsevig har nyligen blivit uppförd på EU:s lista över Europas 20 mest innovativa miljöprojekt, men den är faktiskt inte det enda av sitt slag på Lolland. I Søllested håller ett liknande projekt på att etableras i vilket avloppsvatten renas med hjälp av alger och CO 2. Det geniala är att algerna både har kväve och CO 2 på sin lista över favoriträtter. Därför vill man leda rök från det lokala fjärrvärmeverket genom algbassängen och på så sätt få den gröna massan att växa ännu snabbare. Alger till havs Något tyder på att alger kan bli det nya svarta guldet i framtiden. Det var i alla fall en av de möjligheter som diskuterades då 90 av världens ledande forskare inom området träffades tidigare i år. Workshopen ägde rum på Lolland och temat handlade om möjligheterna att odla alger ute till havs. Algmassan kommer då att växa i jättestora membranpåsar, säger Jan Johansson från företagsfonden Bass som arbetar med hållbar utveckling på bland annat Lolland. Tanken är att man i framtiden ska kunna odla alger i en mycket större utsträckning och då uteslutande för utvinning av biobränsle. Det är ett projekt som än så länge bara finns på idéplanet, men det har en stor potential och en placering utanför Onsevig är givet. Här finns redan världens första vindkraftpark ute till havs, till vilkas fundament man kommer att kunna förankra påsarna. Dessutom kan man använda överskottsproduktionen från vindkraftverken till att driva anläggningens pumpar och belysning. Om projektet blir av beror på om man hittar tillräckligt många investerare. Till att börja med arbetar man med att etablera ett sekretariat som ska koordinera arbetet och informera om möjligheterna inom algodling. Under tiden fortsätter algerna i Onsevig att ta för sig av rätterna, vattnet renas och lokalbefolkningen behöver inte oroa sig för nya översvämningar. 12

13 Kvävehaltigt dräneringsvatten från bland annat jordbruk leds till bassängerna Algerna kan även matas med CO 2 -haltig rök från lokala fjärrvärmeverk Algerna upptar både kväve och CO 2 Algmassan kan skördas och avändas till bland annat biobränsle och fiskfoder När algerna har upptagit föroreningarna kan det renade vattnet ledas ut i havet Fakta Bakom Onsevig Klimapark står bland andra Lollands kommun, det företagsfrämjande centret Grønt Center, Aalborgs universitets avd. i Esbjerg, Roskilde universitetscenter, Flensburgs universitet samt Baltic Sea Solutions (Bass) Flera stora energi- och oljebolag investerar stora summor i forskning om alger som en framtida källa till biobränsle. Bara Exxon Mobil har avsatt 600 miljoner dollar till forskning inom området Alger kan användas till många olika ändamål, bland annat biogas, flytande bränsle, kemikalier, livsmedel, foder samt hälso- och skönhetsprodukter I Onsevig Klimapark kan algmassan sexdubblas på fyra veckor. När algerna till exempel används för tillverkning av biogas, kan restprodukten användas som gödsel i jordbruket 13

14 fakta I flere skånske byer er det desuden muligt for privatbilister at tanke biogas og fordonsgas (blanding af biogas og naturgas). Der kan desuden søges om tilskud til indkøb af miljøvenlige biler, ligesom det er gratis at parkere bio-bilerne i flere byer 10 kilo organisk affald indeholder store mængder energi. Omsat til biogas rækker det til en køretur på cirka 12 km. i en almindelig personbil Foto: Stefan Nilsson 14

15 I Skåne kører busserne på madrester og slam Umiddelbart er der ikke nogen forskel at se. Bybusserne i de to skånske byer Kristianstad og Eslöv ser ud som alle andre: store, firkantede og med reklameskilte på siden. Men skindet bedrager. For når busserne i de to svenske byer fragter passagerer gennem byen, sker det med biogas som brændstof. Biogas, der er udvundet af spildevandsslam og organisk husholdnings- og industriaffald. Dermed er de madrester, der hældes i skraldespandene rundt omkring i de Skånske husholdninger med til at erstattet de fossile og miljøskadelige brændsler. Og det er der rigtig meget sund fornuft i, forklarer Kristina Christensson. Hun er miljøchef i det regionale trafikselskab, Skånetrafiken, der står for bus- og togdriften. Biogas udvundet af köttbullar, kartoffelmos og andet organisk affald har nemlig den store fordel, at det er CO2-neutralt, og dermed ikke bidrager til den globale opvarmning. Selve forvandlingen af affaldet til biogas, står de lokale renholdningsselskaber for. De indsamler affaldet i regionen, og udvinder biogassen gennem en lang række biologiske processer. Derefter distribueres gassen til bybussernes holdeplads, og kan derefter tankes direkte på busserne Fossilfri i 2020 Skånetrafiken har gennem en årrække arbejdet målrettet med at nedbringe selskabets miljøbelastning. Faktisk dækkes 1/3 af energiforbruget i dag med vedvarende energi. Men virksomheden har endnu større ambitioner. Vores målsætningen er, at Skånetrafiken skal overgå helt til vedvarende energi i 2020, siger Kristina Christensson. I den proces er de øvrige bybusser de næste, der står for tur. 92 procent af dem kører allerede på en blanding af naturgas og biogas, og udleder dermed procent mindre CO2 end traditionelle dieseldrevne busser. Men for at nå 2020-målet skal samtlige 325 bybusser i Skåne være overgået til biogas allerede i Tre år senere skal de regionale busser følge trop. Fordelene er helt åbenlyse, forklarer Kristina Christensson: For det første er biogassen miljøvenlig. Og for det andet slipper affaldet, som biogassen udvindes af, aldrig op. Biogas er helt klart det brændstof, vi satser på. Det har rigtig gode udviklingsmuligheder i Skåne. Bæredygtige tog Kun et kollektivt transportmiddel kan i dag hamle op med biogasbusserne i Kristianstad og Eslöv, og det er toget. En togrejse i Skåne er det nærmeste man kommer en helt klimaneutral transport, hvis man da ikke vælger at bruge sine gåben eller tage cyklen. Alle lokaltog og Øresundstog drives nemlig med 100 procent vedvarende energi fra vand- og vindkraft samt biobrændsel. Men de flotte resultater betyder ikke, at Skånetrafiken læner sig tilbage og hviler på laurbærrene. Der er stadig plads til forbedringer: Vi har netop indkøbt nye tog til vores lokalbaner. I modsætning til de gamle tog, kan de opsamle den energi, der genereres ved nedbremsning. Energien kan så efterfølgende bruges til at drive toget frem igen og dermed reducere energiforbruget yderligere, forklarer Kristina Christensson. Hun nævner desuden, at Skånetrafiken arbejder intensivt med at få flere til at benytte de kollektive transportmidler. For jo flere der tager tog eller bus og lader bilen stå, jo større er gevinsten for miljøet. Man har derfor sat sig som mål, at passagerantallet fremover skal stige med tre procent pr. år. 15

16 Green Cities ett miljösamarbete för kommuner som förpliktigar Ekologisk mat i kommunala institutioner, information om miljövänligt beteende och miljövänliga överväganden i alla kommunala beslutsprocesser. Det är några av de konkreta resultat som Köpenhamns kommuns deltagande i Green Cities-samarbetet lett till, ett samarbete som genom en satsning utöver det vanliga ska främja utvecklingen av ett miljömässigt hållbart samhälle. De deltagande kommunerna har förpliktigat sig till att arbeta med målmedvetna förbättringar inom tio miljöområden: jord, grundvatten, luft, klimat, natur, buller, kemikalier, avfall, planering samt att arbeta för att förankra ett miljövänligt beteende hos befolkningen. För varje område ska man arbeta fram en handlingsplan så att kommunens satsning kan mätas och vägas. Extern kontroll Dessutom ska en extern revisor årligen utvärdera om miljöarbetet fortskrider som planerat. Om så inte är fallet, och om kommunen inte arbetar tillräckligt ambitiöst, kan den bli ombedd av ledningsgruppen att utträda ur systemet igen, förklarar Hans Christian Christiansen, specialkonsult i Köpenhamns kommun och ledamot i styrgruppen för Green Cities. Samarbetet såg dagens ljus år 2000, då en rad visionära politiker i Albertslunds, Ballerups och Köpenhamns kommuner hade större ambitioner än att bara uppfylla de lagstadgade kraven för kommunernas miljöarbete. De ville gå ett steg vidare och satte sig ned tillsammans för att formulera en rad minimikrav för miljöarbetet. Ekologi och upplysning Utöver de helt övergripande målen, som att införa ISOstandardiserad miljöstyrning och att minska CO2-utsläppet med 25 procent från 2006 till 2015, innebär Green Citiesmedlemskapet flera olika konkreta fördelar för medborgarna. För en köpenhamnare innebär systemet till exempel att 90 procent av de måltider som serveras på eller av kommunala institutioner ska vara ekologiska år På samma sätt arbetar kommunen konstant med att informera medborgarna om miljövänligt beteende. Det är ett av de områden där man har kommit riktigt långt. Vi har förstått att medborgarna gärna vill bli delaktiga i arbetet. Många tycker att det är en självklarhet att ha en bra miljö omkring sig och de vill därför gärna göra en insats, både när det handlar om att köpa mer ekologisk mat eller bara spara på vattnet, säger Hans Christian Christiansen. Växande intresse Även om stora krav ställs på Green Cities-medlemmarna, så ökar intresset för detta system hela tiden. Från de ursprungliga tre har samarbetet nu utökats till åtta kommuner, vilket även omfattar Malmö stad som blev medlem år Både Malmö och Köpenhamn har miljö och hållbarhet högt upp på den politiska dagordningen. Uppför miljöstegen Hans Christian Christiansen tvivlar inte heller på att Green Cities är en succé och att initiativet kommer att utvecklas i framtiden; Nya medlemmar kommer att tillkomma och vi kommer att se samarbetet förändras och utvecklas. Det betyder bland annat att vi inte kommer att sätta oss ner och se passivt på när vi har uppfyllt de flesta av de mål som vi har satt upp för år Tvärtemot. Vi kommer att försöka att klättra ännu högre upp på miljöstegen genom att formulera nya mål med högre krav och ännu större ambitioner. 16

17 Gemensamma mål Nedan listas ett urval av de gemensamma mål som Green Cities-kommunerna har förpliktigat sig till att uppnå. Innan år 2012 ska vattenförbrukningen i kommunens hushåll reduceras till maximalt 100 liter per dygn och invånare Inga pesticider ska användas på kommunal mark. Man ska göra en målmedveten satsning så att medborgare, företag och jordbrukssektorn inte heller använder pesticider Utsläpp av skadliga ämnen i luften ska reduceras. Gränsvärdena för NO2 och partiklar ska vara uppfyllda senast år 2015 Tillbakagången i den biologiska mångfalden ska stoppas innan år Antalet prioriterade arter ska bli fler fram till år Antalet bostäder med skadligt buller ska reduceras till år 2015 Minst 75 procent av den kommunala livsmedelskonsumtionen ska vara ekologisk år Man ska utveckla gemensamma miljömässigt hållbara riktlinjer inom byggnadsoch anläggningssektorn Kommunernas institutioner och förvaltningar ska vara miljöcertifierade senast år

18 FAKTA Sysav og Amagerforbrænding er kommunalt ejede kraftvarmeværker Amagerforbrænding brænder affald fra borgere og virksomheder. Sysav brænder husholdningsaffald fra borgere. Dertil kommer erhvervsaffald fra en lang række virksomheder Amagerforbrænding leverer el og varme til husstande, svarende til 10 procent af forbruget i København Sysav står for cirka 60 procent af fjernvarmeforsyningen i Malmö og Burlöv, svarende til forbruget i husstande I 2008 blev der brændt tons affald på Amagerforbrænding. På Sysav var tallet tons Amagerforbrændings energiproduktion. Varme: MWh. El: MWh Sysavs energiproduktion. Varme: MWh. El: MWh Affaldsstatistikkerne viser, at mængden af affald i Sverige og Danmark stiger med minimum en til halvanden procent hvert år. Foto: Andreas Offesson 18

19 Affald forvandles til grøn energi Det spiller ingen rolle, hvor fine og funklende varerne kan tage sig ud på butikkernes hylder. Før eller siden mister de deres nytteværdi og forvandles til affald, der hurtigst muligt skal skaffes af vejen. Den kendsgerning udnytter man på flere af Øresundsregionens kraftvarmeværker, hvor affaldet brændes og forvandles til miljøvenlig el og varme. Faktisk er man på Sysav i Malmö og på Amagerforbrænding i København blevet så dygtig til at udvinde energien af affaldet, at én pose husholdningsaffald kan give el og varme nok til forbruget i en lejlighed i tre - fire timer. Det betyder, at en del af den el og varme der leveres til Øresundsregionens husholdninger meget vel kan være udvundet af affald fra de selv samme husstande. På den måde er der skabt en direkte forbindelse mellem skraldespanden under håndvasken - og den varme og elektricitet, der er indlagt i boligerne. God forretning Der er både miljømæssige og økonomiske fordele ved at brænde affaldet og udnytte energien. Ved traditionel deponering af affaldet på lossepladser frigives der nemlig store mængder metan - en drivhusgas, der er cirka 20 gange så skadelig som CO2. Vælger man derimod at bruge affaldet som brændsel på kraftvarmeværkerne, er processen pludselig blevet 80 procent CO2 neutral. Endelig erstatter affaldet i mange tilfælde andre fossile brændsler som kul og olie, hvorved man endnu en gang reducerer udledningen af drivhusgasser og sparer penge på brændselsbudgettet. Og det er ikke nogen uvæsentlig besparelse: Groft sagt indeholder fire tons affald nemlig lige så meget energi som et ton olie. Afbrænding af affald er dermed ikke blot en gevinst for miljøet, men også en rentabel forretning. Affald er en ressource På Sysav afbrændte man sidste år tons affald. Det resulterede i en fjernvarmeproduktion svarende til forbruget i husstande. Samtidig producerede man el i et omfang, der kunne forsyne ikke færre end , 40 watts pærer med strøm. Affaldet er dermed forvandlet til en ressource og vel at mærke en ressource, der ikke er mangel på! Tværtimod vokser affaldsmængden konstant i et moderne forbrugersamfund. Men selvom konceptet kan lyde enkelt, stiller det store krav til en effektiv indsamling af affaldet. Siden starten af 1970 erne, hvor man begyndte med at udvinde energi af affaldet, har man løbende forbedret logistikken, og samtidig fået borgerne til at sortere deres affald. Desuden er der etableret et veludbygget fjernvarmenet, der gør det muligt at distribuere varmen fra kraftvarmeværket til forbrugerne. Affaldspyramiden Både Amagerforbrænding og Sysav driver desuden en række genbrugspladser, hvor borgerne kan aflevere deres affald. En stor del af materialerne bliver genbrugt, hvorved man mindsker udnyttelsen af naturens ressourcer betragteligt. Kun ganske få procent af det affald, der indleveres til genbrug, ender med at blive deponeret på lossepladsen. I den sydlige del af Skåne, hvor Sysav indsamler affald, er det således mindre end ti procent af alt affald og bare et par procent af husholdningsaffaldet, der ender på lossepladsen. Trods de gode resultater på begge sider af Øresund gør man fra politisk side en ihærdig indsats for at blive endnu bedre. I den forbindelse taler man om affaldspyramiden, der består af tre niveauer. Det handler om at: Begrænse-, Genbruge-, og Nyttiggøre affaldet. Affaldsmængden skal begrænses ved at gøre op med brug-og-smid-væk-mentaliteten. Det er med andre ord i butikken, når vi handler ind, at vi har mulighed for at påvirke affaldsmængden. Dernæst drejer det sig om at genbruge den del af affaldet, der har værdi. Og sidste led i bestræbelserne er så at nyttiggøre rest-affaldet eksempelvis ved afbrænding og udnyttelse af energien. Succes med organisk affald På både Sysav og Amagerforbrænding håber man desuden på snart at kunne udvide aktiviteterne, så energien i det organiske affald kan anvendes på flere områder. For Sysavs vedkommende har man konkrete planer om et anlæg, der kan udvinde biogas og biogødning af madaffald frem for at brænde det. På Amagerforbrænding har man derimod haft succes med et projekt, der omdanner det organiske affald til bioethanol. Resultaterne her ser lovende ud, idet ethanolen kan anvendes som brændstof til biler og dermed erstatte de fossile brændsler og den følgende CO2-udledning. 19

20 Öresundskomiteens medlemmer er: Fra svensk side: Fra dansk side: Region Skåne Malmö stad Helsingborgs stad Lunds kommun Landskrona kommun Region Hovedstaden Region Sjælland Københavns Kommune Frederiksberg kommune Bornholms Regionskommune Kommunekontaktrådene Hovedstaden og Sjælland Öresundskomiteen driver en klimaarbejdsgruppe med medlemsorganisationernes klimaansvarlige. Øresund Environment Academy er koordinator for projektet. Redaktion: Tekst: Design: Elsebet Fristed, Eva Holmestig, Claes Häkansson, Öresundskomiteen, Jacob Juul, Øresund Environment Academy Frank Ulstrup Mikael Forth November 2009 Trykt på miljøvenligt papir Öresundskomiteen Gammel Kongevej 1 DK København V Tel: Fax:

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Referat fra møde i Öresundskomiteens Kulturudvalg. 20. april 2015

Referat fra møde i Öresundskomiteens Kulturudvalg. 20. april 2015 Referat fra møde i Öresundskomiteens Kulturudvalg 20. april 2015 Tid: kl 9.00 11.30 Sted: Øresundshuset, Nørregade 7B, lokale 5, København Deltagere: Politikere: Hanna Thomé, Malmö stad Annika Román, Helsingborg

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi

resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi Öresundskomiteen er en politisk platform for Øresundsregionen. Komiteen består af Region Skåne, Malmö stad, Lunds kommun, Landskrona stad, Helsingborgs

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 1 INDLEDNING Öresundskomiteen blev etableret i 1993 og har gennem årene udviklet sig. Men formålet er det samme i dag som dengang: at

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne

klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne Tilmelding Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) arrangerer - i samarbejde med Københavns kommune og Sustainable Bussines

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

INDEX. I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2012

INDEX. I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2012 OPEN DAYS 2012 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK Midtjylland NordDanmark Öresund Region Syddanmark Vejle Sjælland INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2012 Midtjylland 3

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

PROTOKOLL FRÅN ÖRESUNDSKOMITEENS MÖTE DEN 29 OKTOBER 2010 kl.10.00-12.30 Hilton Hotel, Kastrup Lufthavn

PROTOKOLL FRÅN ÖRESUNDSKOMITEENS MÖTE DEN 29 OKTOBER 2010 kl.10.00-12.30 Hilton Hotel, Kastrup Lufthavn PROTOKOLL FRÅN ÖRESUNDSKOMITEENS MÖTE DEN 29 OKTOBER 2010 kl.10.00-12.30 Hilton Hotel, Kastrup Lufthavn Deltagare: se bilaga 1 Jerker Swanstein hälsade alla välkomna og ønskede lykke til med det videre

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi

resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi ANTAGEN MAJ 2010 VEDTAGET MAJ 2010 2 indhold 4 forord 6 bakgrund 8 vision og strategi 12 öresundsregionens största utmaningar och strategiska satsningar

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Side 7 Smart Cities-løsninger: Ny innovationsplatform for alvor i gang

Side 7 Smart Cities-løsninger: Ny innovationsplatform for alvor i gang ÖRESUNDSBREV SEPTEMBER 2012 Side 3 Life science: Massachusetts og Øresundsregionen indgår samarbejde Side 7 Smart Cities-løsninger: Ny innovationsplatform for alvor i gang Side 11 Fremtiden: Ungdommen

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Öresundsfestival The Copenhagen-Malmö Music Connection

Öresundsfestival The Copenhagen-Malmö Music Connection Att. Københavns Kommune Hermed ansøgning om tilskud på 500.000 til afholdelse af Öresundsfestival 2013 Öresundsfestival The Copenhagen-Malmö Music Connection Vision (på svensk) Att inom tre år bygga upp

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

SAMFUNDSREGNSKAB Femern-forbindelsen er ikke kun et spørgsmål om de direkte omkostninger ved byggeriet

SAMFUNDSREGNSKAB Femern-forbindelsen er ikke kun et spørgsmål om de direkte omkostninger ved byggeriet UGE 20 * 2015 DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I ÖRESUNDSREGIONEN SAMFUNDSREGNSKAB Femern-forbindelsen er ikke kun et spørgsmål om de direkte omkostninger ved byggeriet Af chefredaktør Knud

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEEN. Sekretariat. Öresundskomiteens medlemmar är. Ekonomiskt stöd från Nordiska Ministerrådet

ÖRESUNDSKOMITEEN. Sekretariat. Öresundskomiteens medlemmar är. Ekonomiskt stöd från Nordiska Ministerrådet ÅRSMAGASIN ÖRESUNDSKOMITEEN Svenska och danska politiker på båda sidor av Öresund beslutade att etablera Öresunds - komiteen som ett forum för frivilligt politiskt samarbete 1993. Kommittén är en politisk

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Öresundsregionen 2045

Öresundsregionen 2045 ÖRIB Öresundsregionens Infrastruktur og Byudvikling Öresundsregionen 2045 Scenarier för trafik och byutveckling Januari 2007 Medverkande Projektledning Charlotte Lindström Annette Klysner Emma Kvistberg

Læs mere

Hvordan skal. Tävling/idékonkurrence og debat om Öresundsregionens fremtid. Öresunds regionen se ud om 30 år?

Hvordan skal. Tävling/idékonkurrence og debat om Öresundsregionens fremtid. Öresunds regionen se ud om 30 år? Hvordan skal Tävling/idékonkurrence og debat om Öresundsregionens fremtid Öresunds regionen se ud om 30 år? Indhold År 2040, en omväldsbild Henrik Persson, fremtidsforsker och forfatter Der var engang

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

hindringer, udfordringer muligheder Øresundsmodellen

hindringer, udfordringer muligheder Øresundsmodellen 33 udfordringer hindringer, og muligheder Øresundsmodellen 2010 2 04 07 13 Kapitel 1. Kapitel 2. INDHOLD Forord ØRUS - en sammanhållen och varierad arbetsmarknad Øresundsmodellen - beskrivelse af projektet

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere