Öresundsregionen Ett center for miljövänlig teknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Öresundsregionen Ett center for miljövänlig teknologi"

Transkript

1 Öresundsregionen Ett center for miljövänlig teknologi

2 I Øresundsregionen arbejdes der seriøst og ambitiøst mod en grøn fremtid Med denne lille folder vil vi gerne vise nogle eksempler på, hvor seriøst vi tager klima- og miljøudfordringen i Øresundsregionen. Når hele verdens øjne rettes mod København under det internationale klimatopmøde, er det en unik mulighed for ikke bare at lade Danmark og København være i fokus, men også at kaste et blik på hele Øresundsregionen. Det Øresundsregionale samarbejde har udviklet sig til et udstillingsvindue, hvor viljen til at tage klima- og miljøproblematikken alvorligt, går hånd i hånd med en lang række innovative miljøtiltag. Vi er derfor stolte over at kunne præsentere et lille udsnit af de mange ambitiøse projekter, der findes i regionen. Initiativerne spænder vidt: fra forskning i algeproduktion på Lolland over verdens største forsøg med intelligente elbiler på Bornholm og til biogasbusser i Kristianstad, og byudvikling i Västra Hamnen i Malmö. Vi viser desuden eksempler på, hvordan regionens kraftvarmeværker forvandler almindeligt husholdningsaffald til miljøvenlig varme og elektricitet. Mange af tiltagene er i opstarten forbundet med betydelige investeringer. Men som det fremgår af blandt andet Copenhagen Cleantech Cluster-initiativet, behøver vækst og miljøforbedringer langt fra at være hinandens modsætninger. Snarere tværtimod. Fælles for tiltagene er, at de afspejler den seriøsitet, som vi i Øresundsregionen har grebet de miljømæssige udfordringer an med. Vi tror på, at vi har prioriteret rigtigt, og vi glæder os over, at vores region er blevet et vækstcenter for miljøvenlig teknologi en teknologi, der er drevet frem af ønsket om at gå fremtiden i møde med en grøn samvittighed og med bevidstheden om, at vi har gjort, hvad vi kunne. God læselyst. Jerker Swanstein Öresundskomiteens formand Vibeke Storm Rasmussen Öresundskomiteens næstformand Mikael Stamming Direktør Öresundskomiteen 2

3 Öresundsregionen The Human Capital of Scandinavia Öresundsregionen består av Skåne på den svenska sidan och av Själland, Lolland, Falster och Bornholm på den danska sidan. Den geografiska variationen är stor från små samhällen på Lolland och i östra Skåne till metropolen Köpenhamn och andra större städer som Malmö, Helsingborg och Næstved. Med sina 3,7 miljoner invånare är Öresundsregionen Nordens största och mest tätbefolkade storstadsregion. Invånarna utgör 25 procent av den samlade befolkningen i Sverige och Danmark. Regionen har den största koncentrationen av välutbildad arbetskraft i hela Nordeuropa och 30,8 procent av den arbetsföra befolkningen har en universitets- eller högskoleutbildning. Här finns en stark utbildnings- och forskningsprofil; 12 universitet och högskolor, studenter, doktorander, forskare, utländska studenter och ett aktivt samarbete med 800 andra universitet i världen. Öresundsregionen står för 26 procent av Sveriges och Danmarks samlade BNP. Från 2000 till 2005 steg Köpenhamn från en 19:e plats till en 7:e plats på världsrankinglistan över etableringar av internationella företag. Det geografiska läget i norra Europa gör Öresundsregionen till en viktig knutpunkt och Köpenhamns flygplats Kastrup är den enda flygplats i Norden som kan räknas som stor international gateway med direktflyg till fler än 120 olika destinationer. Under 2007 reste 9,7 miljoner människor över Öresund, vilket betyder att personer tar sig över Sundet varje dag. Dagligen pendlar cirka personer mellan sin bostad och sin arbetsplats på den andra sidan av Öresund. Sedan 1993 är Öresundskomiteen ett forum för frivilligt politiskt samarbete. Kommittén främjar samarbetet över Öresund och tillvaratar Öresundsregionens intressen gentemot de två regeringarna, Riksdagen och Folketinget. Öresundskomiteen är Öresundsregionens egen ambassad. 3

4 Copenhagen Cleantech Cluster tillväxt och miljöförbättring går hand i hand Köpenhamn hör redan till världseliten vad gäller miljövänliga produktionsformer och utveckling av grön teknologi, men nu ska huvudstaden bli ännu bättre rustad. Detta är den bakomliggande orsaken till att Copenhagen Cleantech Cluster skapats, ett kluster som ska samla över 200 miljömedvetna företag och kunskapsinstitutioner från hela världen. Visionen är att Köpenhamn och Själland ska vara ett globalt tillväxtcenter för miljövänlig teknologi, så kallad cleantech, säger Nicolai Sederberg Rottbøll från den investeringsfrämjande organisationen Copenhagen Capacity. Tillsammans med bland annat DI, Köpenhamns universitet, Scion DTU och Risø DTU står centret bakom satsningen på 162 miljoner danska kronor, den hittills största satsningen inom cleantech i Danmark. De som gör något Men vad är ett cleantechföretag egentligen? Vi arbetar utifrån en bred definition. Ett cleantechföretag kan generellt sett beskrivas som ett företag som gör en aktiv och mätbar insats för att minska sin resursförbrukning och belasta miljön och klimatet så lite som möjligt i sin produktion. Vi har inte någon glasklar definition, utan bedömer företagen från fall till fall, säger Nicolai Sederberg Rottbøll. För att få den typen av företag att rikta blicken mot Köpenhamn måste man först etablera en gemensam portal till cleantechsektorn. Man ska bara behöva vända sig till ett ställe för att få en överblick över och tillgång till många olika nätverk, samarbetspartner, forskningsprojekt och affärsmöjligheter. Medicon Valley är förebilden Copenhagen Cleantech Cluster har bland annat inspirerats av erfarenheterna från Medicon Valley-klustret som med stor framgång har samlat danska och svenska biotechföretag i ett nätverk. De olika biotechföretagen har vunnit otroligt mycket på att delta i nätverket och därför är ambitionerna också höga inför det nya initiativet: Innan 2014 års utgång ska det ha skapat nya arbetstillfällen, samtidigt som det ska vara bland de tre mest framgångsrika cleantech-klustren i världen. Det innebär även många fördelar för klimatet och miljön. Miljöteknik på export Även om Danmark är ett ganska anspråkslöst land i ett globalt sammanhang, är de danska miljöteknologierna långt ifrån det. De skulle emellertid fortfarande ha en försvinnande liten effekt på den globala miljön om de bara användes i Danmark. Därför är syftet att exportera ny kunskap och teknologi i stor utsträckning till utlandet. Vi är riktig bra på det här och därför har dansk miljöteknologi en mycket stor genomslagskraft ute i världen. När danska företag utvecklar renare produktionsformer, så exporteras teknikerna blixtsnabbt till utlandet och det är där som man kan se i vilken utsträckning de kan få stor betydelse för den globala miljön, säger Nicolai Sederberg Rottbøll. Copenhagen Cleantech Cluster satsar på att målmedvetet attrahera företag inom de områden där Danmark redan har en globalt stark position, bland annat inom intelligent eldistribution, energieffektivt bygge, biobränsle och bränsleceller. Utvidgning över Öresund Idén var från början att Copenhagen Cleantech Cluster skulle vara ett renodlat danskt initiativ men en utvidgning av projektet över Öresund kan också bli aktuellt. Vi har löpande diskussioner med offentliga och privata företag i Skåne som är intresserade av att delta. Vi ser en stor potential i det. Därför är det absolut inte otänkbart att vi kan utvidga samarbetet i framtiden säger Nicolai Sederberg Rottbøll. Än så länge har 70 offentliga och privata företag visat intresse för att delta i projektet. Bland företagen finns DONG Energy, Novozymes, Haldor Topsøe, Vestas, Siemens och Better Place. 4

5 Fakta Copenhagen Cleantech Cluster lanserades formellt på konferensen Nordic Climate Solutions i Bella Center i Köpenhamn den 9 september 2009 DONG Energys VD, Anders Eldrup, är ordförande för Copenhagen Cleantech Cluster Parterna bakom projektet bidrar med sammanlagt 40 miljoner danska kronor. Dessutom stöder Vækstforum Hovedstaden och Vækstforum Sjælland initiativet med sammanlagt 40 miljoner danska kronor. EU:s strukturfond väntas bidra med ytterligare 80 miljoner danska kronor. Foto: viktoria blomberg 5

6 Fakta Scandinavian Shuttle er en del af EU s Marco Polo-program. Programmet uddeler mellem 20 og 30 millioner euro om året til projekter, som fremmer miljøvenlig transport og skåner vejene for tung trafik. Baggrunden er en markant stigning i godstransporten i EU. Bag Scandinavian Shuttle-projektet står Øresund Logistics og Øresund Environment Academy. Desuden indgår den svenske logistikvirksomhed, UBQ, den hollandske operatør, Van Dieren, og forskningscenteret Next Generation Innovative Logistics, NGIL, på Lunds Universitet i projektet. 6

7 Scandinavian Shuttle: Miljøvenlig godstransport mellem Tyskland og Sverige Øresundsregionen er det område i Skandinavien, hvor flest lastbiler passerer igennem på vej til- og fra udlandet. Trængsel og trafikulykker er en del af hverdagen men også miljøet lider under transportsektorens behov for olie og den deraf følgende CO2-udledning. Med det EU-støttede projekt, Scandinavian Shuttle, er det imidlertid dokumenteret, at der findes et miljøvenligt og stabilt alternativ. I 2010 vil ordningen have fjernet mere end lastbiltransporter fra landevejene. Det fireårige forsøgsprojektet går ud på at få godset fra lastbilerne over på godstogene, som er et langt mere miljøvenligt alternativ. Udfordringen har derfor været at etablere en række stabile jernbanetransporter, der fungerer som en daglig, skandinavisk godspendlerlinje gennem Sverige, Danmark og Tyskland. Elektronisk overvåget Godstransport på jernbanen har tidligere været forbundet med leveringsproblemer i forhold til aftalt tid. Derfor har mange virksomheder valgt lastbilerne som deres foretrukne transportmiddel. Det har igen haft den negative konsekvens, at lastbiltransporterne står for hele 84 procent af transportsektorens totale CO2-udledning. Men med Scandinavian Shuttle er der nu etableret et grønt alternativ, der garanterer, at godset når frem i tid. Transportlinjen har en fast tidstabel, og godsvognene bliver på hele strækningen kontrolleret i realtid ved hjælp af topmoderne positioneringsteknologi. Opstår der problemer under vejs - et lokomotiv, der går i stykker, eller lignende - melder det elektroniske udstyr tilbage til kontrolcenteret. Herefter kan man hurtigt omlaste godset til andre transportmidler, der fragter det resten af vejen. Bedre end forventet Projektet, der blev søsat i sommeren 2006 og kører frem til 2010, har på trods af finanskrise og nedgang i transportbehovet været en succes, fortæller Patrik Rydén, direktør i Øresund Logistics - en af parterne bag Scandinavian Shuttle. Vi har oplevet en stor interesse fra virksomheder, der gerne vil profilere sig på miljøvenlig transport. Det har gjort, at vores mål om at fjerne lastbilstransporter fra vejene på fire år, ser ud til at lykkes over al forventning. Derfor håber vi selvfølgelig også på, at vi med projektet har fået opgraderet jernbanens image og skabt et kundegrundlag, så ordningen kan fortsætte, når EU indstiller støtten i Store besparelser Og der er meget, der tyder på, at Scandinavian Shuttle er kommet for at blive. Dels stiger antallet af virksomheder, der har fokus på miljøet, og dels har EU leveret konkrete tal, der dokumenterer projektets succes ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Når besparelserne i forhold til mindsket CO2-udledning, færre trafikulykker og færre trængselsproblemer på vejene regnes sammen, lyder resultatet på 175 millioner kroner. Samtidig kan man forestille sig, at beslutningerne på Klimakonferencen i december vil resultere i højere omkostninger for vejtransport og dermed gøre det endnu mere attraktivt at benytte jernbanen, siger Patrik Rydén, der håber på, at Scandinavian Shuttle vil blive et forbillede for fremtidige godstransportløsninger andre steder i Europa. 7

8 Edison-projekt ska bana väg för elbilar Världens största försök med intelligenta elbilar är uppkallat efter Thomas Edison, glödlampans uppfinnare. För 100 år sedan startade han dessutom produktionen av elbilar en produktion som snabbt utkonkurrerades av Henry Fords bensindrivna T-Ford. Nu tar elbilen revansch genom EDISON-projektet som ska göra det möjligt att sprida elbilar i stor skala. Projektet, som är ett samarbete mellan åtta aktörer inom energiområdet, måste ta bort flera hinder på vägen innan visionen kan bli verklighet. Om man tror att man kan förverkliga Dansk Energis målsättning redan i morgon om att det år 2020 ska rulla elbilar på de danska landsvägarna, ja då skulle elnätet helt enkelt kollapsa eller rättare sagt, det skulle överbelastas och kollapsa när alla laddar upp sin bil. Den miljömässiga poängen med att ha en elbil skulle dessutom bli betydligt mindre. För att elbilen ska vara CO 2 - neutral krävs det nämligen att den laddas vid tidpunkter då vindkraftverken levererar ström till elnätet. Om man laddar vid andra tidpunkter, till exempel när det inte blåser och vindkraftverken står stilla, kommer en större del av energin i elnätet att vara producerad från kolkraft. Intelligenta laddningsstationer Kärnan i projektet är därför att utveckla intelligenta laddningsstationer till elbilarna, förklarar Anders Holm Foosnæs från Dansk Energi som leder projektet. Laddningsstationerna ska kommunicera med elnätet så att bilbatterierna endast laddas när det finns ett överskott av grön energi och när elnätet i övrigt inte är överbelastat. En annan möjlighet kommer även att finnas om bilägaren inte själv ska använda energin genast: Elbilarnas batterier kan användas som en slags buffert som tar upp och lagrar energin när den produceras av vindkraftverken. Den kan senare levereras tillbaka till elnätet när vinden har lagt sig och produktionen minskar. På så sätt har man också skapat en framtida möjlighet för elbilsägare att tjäna pengar på att ladda sina batterier när elpriset är lågt. Möjligheten att lagra energi blir mer central i takt med att en växande andel av elförsörjningen utgörs av vindkraft. En stor andel vindenergi innebär stora omväxlingar i energiproduktionen. Elbilarnas förmåga att lagra och senare att leverera energin tillbaka till elnätet kan därför få stort inflytande på möjligheterna att skapa en stabil och grön energiförsörjning, säger Anders Holm Foosnæs. Testas på Bornholm Startskottet för det treåriga projektet gavs i mars utvecklas teknologin och det sista året ska laddningsstationer, elbilar och intelligent styrning testas på Bornholm. Ön i Östersjön har valts som testområde av två skäl. Dels har man lyckats täcka hela 30 procent av elförbrukningen med energi från vindkraftverk på Bornholm, dels har ön bara en enda energiförsörjningsförbindelse utifrån, nämligen en kabel från Sverige. När den kopplas bort och man går in i så kallad ödrift, får man optimala förutsättningar för att testa EDISON-projektets effektivitet. Dansk Energis målsättning med elbilar på de danska landsvägarna år 2020 kan låta ambitiöst, men om testperioden på Bornholm går som forskarna hoppas, så kommer man att ha tagit ett mycket stort steg åt rätt håll. Vägen kommer därmed att ligga utstakad för grön transport och miljövänlig elförsörjning i framtiden. 8

9 illustration: muff-illustration.ch Fakta EDISON står för Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks Bakom EDISON-projektet står DTU CET, IBM, Risø DTU, Siemens, Dong Energy, Østkraft, Eurisco och Dansk Energi. Dansk Energi är en företags- och intresseorganisation för energibolag i Danmark. 49 miljoner danska kronor investeras i EDISON-projektet elbilar kommer att minska koldioxidutsläppet med 1 miljon ton per år I dag produceras i genomsnitt 20 procent av energin i det danska elnätet av vindkraftverk, vilket är världsrekord 9

10 10 Foto: Sven-Åke Visén

11 Byudvikling med grøn samvittighed Øresundsregionen er langt fremme, når det gælder bæredygtigt byggeri og byplanlægning. Västra Hamnen i Malmö er et godt eksempel, der med sin visionære, grønne profil trækker talrige delegationer til fra hele verden. Og på den danske side af Øresund er man også i gang. Her trækker man i øjeblikket stregerne til en helt ny og miljøvenlig bydel i København, Nordhavnen. Villaer, rækkehuse og lejligheder udgør sammen med kontorer og butikker Västra Hamnen i Malmö. Det gamle havne- og værftsområde er på få år forvandlet til et internationalt anerkendt eksempel på bæredygtig byudvikling. Projektet tog fart i 2001, hvor Västra Hamnen lagde jord til Bo-messen, BO01. Her var målet at bygge energineutralt og bæredygtigt på de 22 hektar, som messen dækkede. Det lykkedes over al forventning, og siden da er man fortsat med at udbygge Västra Hamnens 175 hektar med inspiration fra det oprindelige messe-projekt. Alt er grønt Med det snoede højhus, Turning Torso, som vartegn, har man skabt en grøn bydel, indpakket i spændende arkitektur. Her findes hele spektret af energibesparende tiltag: trafiksystemer designet til at mindske bilismen, grønne gårde og grønne tage, energieffektive bygninger og 100 procent lokalt produceret, vedvarende energi. Når der tændes for lyset i en af områdets lejligheder, er strømmen således produceret af bydelens egen vindmølle, forklarer Tor Fossum, projektleder i Malmö Stads Miljøforvaltning. Desuden sørger varmepumper for, at områdets varmeenergi udvindes fra havet og fra et naturligt vandmagasin i undergrunden. Dertil kommer solfangere og solceller, som for størstedelens vedkommende er placeret på hustagene. Endelig er affaldssystemet helt unik, hvilket gør det muligt at indsamle madaffald direkte fra husholdningerne og udnyttet det til biogas. Største attraktion Forvandlingen af havnen er næsten total. I dag bor der mennesker i området, og i 2020 vil vi være oppe på Desuden er Västra Hamnen blevet en af Malmös allervigtigste attraktioner. På en god sommerdag har vi op mod besøgende, forklarer Tor Fossum, før han må lægge telefonen fra sig. Om en halv time skal han vise en delegation fra Odense Kommune rundt på Västra Hamnen. I morgen er det en gruppe japanske journalister, og på mandag har en indisk delegation af byplanlæggere og politikere meldt deres ankomst. Det er ikke nogen overdrivelse, når Tor Fossum siger, at Västra Hamnen har fået stor international opmærksomhed! Projektet har desuden modtaget en lang række priser for blandt andet bæredygtighed og byplanlægning. Nordhavnsprojektet I København har man også grønne visioner i det helt store format. Her sidder byplanlæggerne i øjeblikket og tegner på det, der pt. er Nordeuropas største byudviklingsprojekt. Planen er at omdanne den gamle Nordhavn til en bydel, der skal sætte nye standarder for miljømæssig bæredygtig udvikling og samtidigt sætte København på landkortet som international rollemodel for byudvikling i det 21. århundrede. Det er store ambitioner, og for at de skal kunne indfries, skal miljøet tænkes med i mindste detalje. Og det bliver det så: Der er fokus på vedvarende energi og nye energiformer, optimal ressourceudnyttelse og genanvendelse, miljøvenlige transportformer samt en levende og mangfoldig bynatur. Før man kan sætte spaden i jorden i 2011, skal Nordhavnen dog udvides, så den får et areal svarende til 470 fodboldbaner. Planen er derefter at udvikle området i etaper, så det vil stå fuldt udbygget i løbet af år. Til den tid vil der være skabt ikke færre end miljøvenlige boliger og et tilsvarende antal nye arbejdspladser, fortæller Claus Billehøj, projektleder i Københavns Kommune Fem-minutters-byen Baggrunden for projektet er, forklarer han, at der om 20 år vil være flere københavnere. Den lette løsning havde været at bygge en ny bydel udenfor København, men så havde vi til gengæld fået endnu mere miljøbelastende pendlertrafik fra forstæderne. Det undgår vi nu ved valget af Nordhavnen, der ligger centralt. Selve Nordhavnen skal også være et sted, hvor det ikke er nødvendigt med ret meget transport. Alt kommer til at ligge inden for fem minutters gangafstand. Grønne og rekreative arealer, offentlig transport, havnepromenader og indkøbsmuligheder alt vil være lige rundt om hjørnet. Desuden skal stier, cykelbroer og Metro gøre de bæredygtige transportformer til det oplagte valg. På den måde vil visionen om at skabe en afbalanceret trafik med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højest 1/3 biltrafik kunne blive til virkelighed. Der er endnu mange forhindringer, der skal ryddes af vejen, før første spadestik kan tages i det enorme projekt. Selve byudviklingsplanen er dog i store træk på plads, og som i tilfældet med Västra Hamnen, har den også skabt international opmærksomhed. Helt konkret er Nordhavnens udviklingsplan i skrivende stund nomineret i kategorien Bedste Masterplan ved World Architecture Festival i Barcelona. tu re Festival i Barcelona. Læs mere om de to projekter her: 11

12 På Lolland arbetar algerna för miljön De ser inte mycket ut för världen, de fyra algfyllda bassängerna i Onsevig på Lolland, men de är inte desto mindre kärnan i ett internationellt erkänt forskningsprojekt som både kan rena dräneringsvatten och producera algmassa för tillverkning av biobränsle och en hel del annat. Den bakomliggande orsaken till att bassängerna byggdes står att finna i år Då drabbades norra Lolland av kraftiga översvämningar och det blev uppenbart att nya skyddsvallar behövdes. Istället för att göra som man alltid hade gjort, tänkte Lollands kommun och lokalbefolkningen i något mer otraditionella banor. Varför inte lösa problemen med översvämningar och utsläpp av förorenat dräneringsoch ytvatten i havet på en och samma gång? Visserligen ansåg några att en sådan lösning nästan lät för bra för att vara sann, men i dag står anläggningen färdig. Bakom skyddsvallen ut mot kusten har man byggt en rad kanaler och bassänger. Kanalerna leder det kvävehaltiga dräneringsvattnet från bland annat jordbruket in i bassängerna där kvävet tas upp av alger. På så sätt renas vattnet och kan ledas direkt ut i havet eller användas för andra syften utan att förorena. Glupska alger Samtidigt kalasar algerna i bassängen på kväve och beståndet växer. Det växer faktiskt så mycket att man efter en kort tid kan skörda algmassan och använda den till olika ändamål, framför allt biogas som kan användas som bränsle till bilar och till elproduktion och uppvärmning. Andra bränslen kommer också att kunna produceras och algerna kan även användas i livsmedel eller bara som fiskfoder. I och med etableringen av Onsevig Klimapark, som området heter, har Lolland anmält sig till den internationella kapplöpningen i vilken många stora olje- och energiproducenter jagar det som kan ersätta de traditionella fossila bränslena. Bland de 20 mest innovativa Projektchefen Poul Madsen ser det som en investering i en hållbar framtid; Som det ser ut nu, så är algerna inte ett realistiskt alternativ till olja och bensin, men det kan de bli på sikt. Anläggningen vid Onsevig har nyligen blivit uppförd på EU:s lista över Europas 20 mest innovativa miljöprojekt, men den är faktiskt inte det enda av sitt slag på Lolland. I Søllested håller ett liknande projekt på att etableras i vilket avloppsvatten renas med hjälp av alger och CO 2. Det geniala är att algerna både har kväve och CO 2 på sin lista över favoriträtter. Därför vill man leda rök från det lokala fjärrvärmeverket genom algbassängen och på så sätt få den gröna massan att växa ännu snabbare. Alger till havs Något tyder på att alger kan bli det nya svarta guldet i framtiden. Det var i alla fall en av de möjligheter som diskuterades då 90 av världens ledande forskare inom området träffades tidigare i år. Workshopen ägde rum på Lolland och temat handlade om möjligheterna att odla alger ute till havs. Algmassan kommer då att växa i jättestora membranpåsar, säger Jan Johansson från företagsfonden Bass som arbetar med hållbar utveckling på bland annat Lolland. Tanken är att man i framtiden ska kunna odla alger i en mycket större utsträckning och då uteslutande för utvinning av biobränsle. Det är ett projekt som än så länge bara finns på idéplanet, men det har en stor potential och en placering utanför Onsevig är givet. Här finns redan världens första vindkraftpark ute till havs, till vilkas fundament man kommer att kunna förankra påsarna. Dessutom kan man använda överskottsproduktionen från vindkraftverken till att driva anläggningens pumpar och belysning. Om projektet blir av beror på om man hittar tillräckligt många investerare. Till att börja med arbetar man med att etablera ett sekretariat som ska koordinera arbetet och informera om möjligheterna inom algodling. Under tiden fortsätter algerna i Onsevig att ta för sig av rätterna, vattnet renas och lokalbefolkningen behöver inte oroa sig för nya översvämningar. 12

13 Kvävehaltigt dräneringsvatten från bland annat jordbruk leds till bassängerna Algerna kan även matas med CO 2 -haltig rök från lokala fjärrvärmeverk Algerna upptar både kväve och CO 2 Algmassan kan skördas och avändas till bland annat biobränsle och fiskfoder När algerna har upptagit föroreningarna kan det renade vattnet ledas ut i havet Fakta Bakom Onsevig Klimapark står bland andra Lollands kommun, det företagsfrämjande centret Grønt Center, Aalborgs universitets avd. i Esbjerg, Roskilde universitetscenter, Flensburgs universitet samt Baltic Sea Solutions (Bass) Flera stora energi- och oljebolag investerar stora summor i forskning om alger som en framtida källa till biobränsle. Bara Exxon Mobil har avsatt 600 miljoner dollar till forskning inom området Alger kan användas till många olika ändamål, bland annat biogas, flytande bränsle, kemikalier, livsmedel, foder samt hälso- och skönhetsprodukter I Onsevig Klimapark kan algmassan sexdubblas på fyra veckor. När algerna till exempel används för tillverkning av biogas, kan restprodukten användas som gödsel i jordbruket 13

14 fakta I flere skånske byer er det desuden muligt for privatbilister at tanke biogas og fordonsgas (blanding af biogas og naturgas). Der kan desuden søges om tilskud til indkøb af miljøvenlige biler, ligesom det er gratis at parkere bio-bilerne i flere byer 10 kilo organisk affald indeholder store mængder energi. Omsat til biogas rækker det til en køretur på cirka 12 km. i en almindelig personbil Foto: Stefan Nilsson 14

15 I Skåne kører busserne på madrester og slam Umiddelbart er der ikke nogen forskel at se. Bybusserne i de to skånske byer Kristianstad og Eslöv ser ud som alle andre: store, firkantede og med reklameskilte på siden. Men skindet bedrager. For når busserne i de to svenske byer fragter passagerer gennem byen, sker det med biogas som brændstof. Biogas, der er udvundet af spildevandsslam og organisk husholdnings- og industriaffald. Dermed er de madrester, der hældes i skraldespandene rundt omkring i de Skånske husholdninger med til at erstattet de fossile og miljøskadelige brændsler. Og det er der rigtig meget sund fornuft i, forklarer Kristina Christensson. Hun er miljøchef i det regionale trafikselskab, Skånetrafiken, der står for bus- og togdriften. Biogas udvundet af köttbullar, kartoffelmos og andet organisk affald har nemlig den store fordel, at det er CO2-neutralt, og dermed ikke bidrager til den globale opvarmning. Selve forvandlingen af affaldet til biogas, står de lokale renholdningsselskaber for. De indsamler affaldet i regionen, og udvinder biogassen gennem en lang række biologiske processer. Derefter distribueres gassen til bybussernes holdeplads, og kan derefter tankes direkte på busserne Fossilfri i 2020 Skånetrafiken har gennem en årrække arbejdet målrettet med at nedbringe selskabets miljøbelastning. Faktisk dækkes 1/3 af energiforbruget i dag med vedvarende energi. Men virksomheden har endnu større ambitioner. Vores målsætningen er, at Skånetrafiken skal overgå helt til vedvarende energi i 2020, siger Kristina Christensson. I den proces er de øvrige bybusser de næste, der står for tur. 92 procent af dem kører allerede på en blanding af naturgas og biogas, og udleder dermed procent mindre CO2 end traditionelle dieseldrevne busser. Men for at nå 2020-målet skal samtlige 325 bybusser i Skåne være overgået til biogas allerede i Tre år senere skal de regionale busser følge trop. Fordelene er helt åbenlyse, forklarer Kristina Christensson: For det første er biogassen miljøvenlig. Og for det andet slipper affaldet, som biogassen udvindes af, aldrig op. Biogas er helt klart det brændstof, vi satser på. Det har rigtig gode udviklingsmuligheder i Skåne. Bæredygtige tog Kun et kollektivt transportmiddel kan i dag hamle op med biogasbusserne i Kristianstad og Eslöv, og det er toget. En togrejse i Skåne er det nærmeste man kommer en helt klimaneutral transport, hvis man da ikke vælger at bruge sine gåben eller tage cyklen. Alle lokaltog og Øresundstog drives nemlig med 100 procent vedvarende energi fra vand- og vindkraft samt biobrændsel. Men de flotte resultater betyder ikke, at Skånetrafiken læner sig tilbage og hviler på laurbærrene. Der er stadig plads til forbedringer: Vi har netop indkøbt nye tog til vores lokalbaner. I modsætning til de gamle tog, kan de opsamle den energi, der genereres ved nedbremsning. Energien kan så efterfølgende bruges til at drive toget frem igen og dermed reducere energiforbruget yderligere, forklarer Kristina Christensson. Hun nævner desuden, at Skånetrafiken arbejder intensivt med at få flere til at benytte de kollektive transportmidler. For jo flere der tager tog eller bus og lader bilen stå, jo større er gevinsten for miljøet. Man har derfor sat sig som mål, at passagerantallet fremover skal stige med tre procent pr. år. 15

16 Green Cities ett miljösamarbete för kommuner som förpliktigar Ekologisk mat i kommunala institutioner, information om miljövänligt beteende och miljövänliga överväganden i alla kommunala beslutsprocesser. Det är några av de konkreta resultat som Köpenhamns kommuns deltagande i Green Cities-samarbetet lett till, ett samarbete som genom en satsning utöver det vanliga ska främja utvecklingen av ett miljömässigt hållbart samhälle. De deltagande kommunerna har förpliktigat sig till att arbeta med målmedvetna förbättringar inom tio miljöområden: jord, grundvatten, luft, klimat, natur, buller, kemikalier, avfall, planering samt att arbeta för att förankra ett miljövänligt beteende hos befolkningen. För varje område ska man arbeta fram en handlingsplan så att kommunens satsning kan mätas och vägas. Extern kontroll Dessutom ska en extern revisor årligen utvärdera om miljöarbetet fortskrider som planerat. Om så inte är fallet, och om kommunen inte arbetar tillräckligt ambitiöst, kan den bli ombedd av ledningsgruppen att utträda ur systemet igen, förklarar Hans Christian Christiansen, specialkonsult i Köpenhamns kommun och ledamot i styrgruppen för Green Cities. Samarbetet såg dagens ljus år 2000, då en rad visionära politiker i Albertslunds, Ballerups och Köpenhamns kommuner hade större ambitioner än att bara uppfylla de lagstadgade kraven för kommunernas miljöarbete. De ville gå ett steg vidare och satte sig ned tillsammans för att formulera en rad minimikrav för miljöarbetet. Ekologi och upplysning Utöver de helt övergripande målen, som att införa ISOstandardiserad miljöstyrning och att minska CO2-utsläppet med 25 procent från 2006 till 2015, innebär Green Citiesmedlemskapet flera olika konkreta fördelar för medborgarna. För en köpenhamnare innebär systemet till exempel att 90 procent av de måltider som serveras på eller av kommunala institutioner ska vara ekologiska år På samma sätt arbetar kommunen konstant med att informera medborgarna om miljövänligt beteende. Det är ett av de områden där man har kommit riktigt långt. Vi har förstått att medborgarna gärna vill bli delaktiga i arbetet. Många tycker att det är en självklarhet att ha en bra miljö omkring sig och de vill därför gärna göra en insats, både när det handlar om att köpa mer ekologisk mat eller bara spara på vattnet, säger Hans Christian Christiansen. Växande intresse Även om stora krav ställs på Green Cities-medlemmarna, så ökar intresset för detta system hela tiden. Från de ursprungliga tre har samarbetet nu utökats till åtta kommuner, vilket även omfattar Malmö stad som blev medlem år Både Malmö och Köpenhamn har miljö och hållbarhet högt upp på den politiska dagordningen. Uppför miljöstegen Hans Christian Christiansen tvivlar inte heller på att Green Cities är en succé och att initiativet kommer att utvecklas i framtiden; Nya medlemmar kommer att tillkomma och vi kommer att se samarbetet förändras och utvecklas. Det betyder bland annat att vi inte kommer att sätta oss ner och se passivt på när vi har uppfyllt de flesta av de mål som vi har satt upp för år Tvärtemot. Vi kommer att försöka att klättra ännu högre upp på miljöstegen genom att formulera nya mål med högre krav och ännu större ambitioner. 16

17 Gemensamma mål Nedan listas ett urval av de gemensamma mål som Green Cities-kommunerna har förpliktigat sig till att uppnå. Innan år 2012 ska vattenförbrukningen i kommunens hushåll reduceras till maximalt 100 liter per dygn och invånare Inga pesticider ska användas på kommunal mark. Man ska göra en målmedveten satsning så att medborgare, företag och jordbrukssektorn inte heller använder pesticider Utsläpp av skadliga ämnen i luften ska reduceras. Gränsvärdena för NO2 och partiklar ska vara uppfyllda senast år 2015 Tillbakagången i den biologiska mångfalden ska stoppas innan år Antalet prioriterade arter ska bli fler fram till år Antalet bostäder med skadligt buller ska reduceras till år 2015 Minst 75 procent av den kommunala livsmedelskonsumtionen ska vara ekologisk år Man ska utveckla gemensamma miljömässigt hållbara riktlinjer inom byggnadsoch anläggningssektorn Kommunernas institutioner och förvaltningar ska vara miljöcertifierade senast år

18 FAKTA Sysav og Amagerforbrænding er kommunalt ejede kraftvarmeværker Amagerforbrænding brænder affald fra borgere og virksomheder. Sysav brænder husholdningsaffald fra borgere. Dertil kommer erhvervsaffald fra en lang række virksomheder Amagerforbrænding leverer el og varme til husstande, svarende til 10 procent af forbruget i København Sysav står for cirka 60 procent af fjernvarmeforsyningen i Malmö og Burlöv, svarende til forbruget i husstande I 2008 blev der brændt tons affald på Amagerforbrænding. På Sysav var tallet tons Amagerforbrændings energiproduktion. Varme: MWh. El: MWh Sysavs energiproduktion. Varme: MWh. El: MWh Affaldsstatistikkerne viser, at mængden af affald i Sverige og Danmark stiger med minimum en til halvanden procent hvert år. Foto: Andreas Offesson 18

19 Affald forvandles til grøn energi Det spiller ingen rolle, hvor fine og funklende varerne kan tage sig ud på butikkernes hylder. Før eller siden mister de deres nytteværdi og forvandles til affald, der hurtigst muligt skal skaffes af vejen. Den kendsgerning udnytter man på flere af Øresundsregionens kraftvarmeværker, hvor affaldet brændes og forvandles til miljøvenlig el og varme. Faktisk er man på Sysav i Malmö og på Amagerforbrænding i København blevet så dygtig til at udvinde energien af affaldet, at én pose husholdningsaffald kan give el og varme nok til forbruget i en lejlighed i tre - fire timer. Det betyder, at en del af den el og varme der leveres til Øresundsregionens husholdninger meget vel kan være udvundet af affald fra de selv samme husstande. På den måde er der skabt en direkte forbindelse mellem skraldespanden under håndvasken - og den varme og elektricitet, der er indlagt i boligerne. God forretning Der er både miljømæssige og økonomiske fordele ved at brænde affaldet og udnytte energien. Ved traditionel deponering af affaldet på lossepladser frigives der nemlig store mængder metan - en drivhusgas, der er cirka 20 gange så skadelig som CO2. Vælger man derimod at bruge affaldet som brændsel på kraftvarmeværkerne, er processen pludselig blevet 80 procent CO2 neutral. Endelig erstatter affaldet i mange tilfælde andre fossile brændsler som kul og olie, hvorved man endnu en gang reducerer udledningen af drivhusgasser og sparer penge på brændselsbudgettet. Og det er ikke nogen uvæsentlig besparelse: Groft sagt indeholder fire tons affald nemlig lige så meget energi som et ton olie. Afbrænding af affald er dermed ikke blot en gevinst for miljøet, men også en rentabel forretning. Affald er en ressource På Sysav afbrændte man sidste år tons affald. Det resulterede i en fjernvarmeproduktion svarende til forbruget i husstande. Samtidig producerede man el i et omfang, der kunne forsyne ikke færre end , 40 watts pærer med strøm. Affaldet er dermed forvandlet til en ressource og vel at mærke en ressource, der ikke er mangel på! Tværtimod vokser affaldsmængden konstant i et moderne forbrugersamfund. Men selvom konceptet kan lyde enkelt, stiller det store krav til en effektiv indsamling af affaldet. Siden starten af 1970 erne, hvor man begyndte med at udvinde energi af affaldet, har man løbende forbedret logistikken, og samtidig fået borgerne til at sortere deres affald. Desuden er der etableret et veludbygget fjernvarmenet, der gør det muligt at distribuere varmen fra kraftvarmeværket til forbrugerne. Affaldspyramiden Både Amagerforbrænding og Sysav driver desuden en række genbrugspladser, hvor borgerne kan aflevere deres affald. En stor del af materialerne bliver genbrugt, hvorved man mindsker udnyttelsen af naturens ressourcer betragteligt. Kun ganske få procent af det affald, der indleveres til genbrug, ender med at blive deponeret på lossepladsen. I den sydlige del af Skåne, hvor Sysav indsamler affald, er det således mindre end ti procent af alt affald og bare et par procent af husholdningsaffaldet, der ender på lossepladsen. Trods de gode resultater på begge sider af Øresund gør man fra politisk side en ihærdig indsats for at blive endnu bedre. I den forbindelse taler man om affaldspyramiden, der består af tre niveauer. Det handler om at: Begrænse-, Genbruge-, og Nyttiggøre affaldet. Affaldsmængden skal begrænses ved at gøre op med brug-og-smid-væk-mentaliteten. Det er med andre ord i butikken, når vi handler ind, at vi har mulighed for at påvirke affaldsmængden. Dernæst drejer det sig om at genbruge den del af affaldet, der har værdi. Og sidste led i bestræbelserne er så at nyttiggøre rest-affaldet eksempelvis ved afbrænding og udnyttelse af energien. Succes med organisk affald På både Sysav og Amagerforbrænding håber man desuden på snart at kunne udvide aktiviteterne, så energien i det organiske affald kan anvendes på flere områder. For Sysavs vedkommende har man konkrete planer om et anlæg, der kan udvinde biogas og biogødning af madaffald frem for at brænde det. På Amagerforbrænding har man derimod haft succes med et projekt, der omdanner det organiske affald til bioethanol. Resultaterne her ser lovende ud, idet ethanolen kan anvendes som brændstof til biler og dermed erstatte de fossile brændsler og den følgende CO2-udledning. 19

20 Öresundskomiteens medlemmer er: Fra svensk side: Fra dansk side: Region Skåne Malmö stad Helsingborgs stad Lunds kommun Landskrona kommun Region Hovedstaden Region Sjælland Københavns Kommune Frederiksberg kommune Bornholms Regionskommune Kommunekontaktrådene Hovedstaden og Sjælland Öresundskomiteen driver en klimaarbejdsgruppe med medlemsorganisationernes klimaansvarlige. Øresund Environment Academy er koordinator for projektet. Redaktion: Tekst: Design: Elsebet Fristed, Eva Holmestig, Claes Häkansson, Öresundskomiteen, Jacob Juul, Øresund Environment Academy Frank Ulstrup Mikael Forth November 2009 Trykt på miljøvenligt papir Öresundskomiteen Gammel Kongevej 1 DK København V Tel: Fax:

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på Øresundsbillet Malmø(A)- Kastrup/ København C (F+L)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på Øresundsbillet Malmø(A)- Kastrup/ København C (F+L) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0180 Klageren: XX Malmø, Sverige Indklagede: Metro Service A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på Øresundsbillet

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling

CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling Teknik Ekonomi Miljö TEM utför konsultuppdrag, bedriver tvärvetenskaplig miljöforskning och håller utbildningar, allt inom hållbarhetsområdet.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Delebilisme som alternativ til privatbilismen

Delebilisme som alternativ til privatbilismen Delebilisme som alternativ til privatbilismen Privatbilismens naturlov? Der er mange, der forbinder stigningen i bilejerskabet, som en naturlov, der hænger sammen med et samfund i vækst. Denne tese er

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025

OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025 OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025 ØRESUNDSREGIONEN 2025 OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD FRA RUNDBORDSSAMTALER Foråret 2008 besluttede Öresundskomiteen at iværksætte et visionsarbejde som

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Brug byen / Använd staden

Brug byen / Använd staden Brug byen / Använd staden Lærervejledning og introduktion. Analyse af bygninger og byrum for 3.-5.klasse. Undervisningsmaterialet indeholder en introduktion til at arbejde med arkitektur i undervisningen

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013 Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark August 2013 Om Innovationsbarometeret I alt 100 FoU-chefer i Sverige og Danmark, 50 i hvert land, blev bedt om at svare på en række spørgsmål vedr.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Vækstområde Øresund. side 1

Vækstområde Øresund. side 1 Vækstområde Øresund 1 Om Vectura Dannet ved fussion af Vägverket e og Banverkets rådgivningsdivisioner 100 % ejet af den svenske stat Nordens største faglige miljø inden for trafik Mere end 1200 konsulenter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Utvärdering av PraktikSwapØresund

Utvärdering av PraktikSwapØresund Utvärdering av PraktikSwapØresund Framtagen av: Instituttet for Fremtidsforskning 2005 EUROPEISKA UNIONEN Detta projekt är delfinansierat genom INTEREEG IIIA Öresundsregionen Indhold Forord...6 1. Indledning...7

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den 23. 25. november 2009

Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den 23. 25. november 2009 Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den 23. 25. november 2009 Deltagere: Ski: Anita Myrmæl, Plan och Utveckling Erik Hovden och Richard Malinowski, Plan och Bygg Solna:

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Öresundsregionen i ögonhöjd

Öresundsregionen i ögonhöjd Strukturbild 2.0 18. juni 2010 Helle Søholt, Partner & Managing Director Öresundsregionen i ögonhöjd 1Introduktion 2Redskap: 3Afprövning Öresundsregionen i ögonhöjd: En argumentation for at byrummene er

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere