ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER"

Transkript

1 ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret toghastighed ved stationer har betydning. Orienteringen giver en introduktion til: Hvordan fremskaffes oplysninger om hastighed og sporbenyttelse mv.? Køreplanhastighed til brug for støjberegninger Praktisk håndtering af de lavere hastigheder ved stationer Minimering af antallet af støjkilder i beregningsprogrammer Indhold 1. Indledning Støjgrænser De mest almindelige togtyper Strækningsinformation til støjberegninger Tog på fri strækning Nedbremsning og acceleration Trafikgrundlaget Hastigheder over 180 km/t Hjul- og skinnekvalitet Referencer Orientering udgave, juni 2015 erstatter 1. udgave, januar 2015 Væsentligste ændringer i 2. udgave: Tabel 3 og 4 er omdannet Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger c/o DELTA Venlighedsvej Hørsholm Tlf.: Fax: RL 11/14

2 1. Indledning Med indførelsen af Nord2000 som beregningsmetode for togstøj er der mulighed for at beregne togstøj detaljeret og meget nøjagtigt. Med Nord2000 er der fremkommet reviderede og til dels nye kildedata til støjberegningerne, og der er mulighed for at tage hensyn til en del af de parametre, som vides at have indflydelse på støjen. Imidlertid er der ikke som for vejstøj udarbejdet en egentlig kildemodel for togstøj. En del af arbejdet med støjberegninger er derfor at sikre, at der benyttes korrekte kildedata og relevante hastigheder for de enkelte togtyper, inden beregningerne udføres. Toghastigheden er væsentlig, idet støjen øges med ca. 30 gange logaritmen til toghastigheden. Det kan særligt omkring stationer være vanskeligt at vide, med hvilken hastighed de enkelte tog kører, og i praksis afhænger det af den enkelte lokoførers køremåde, banens forløb (kurver, stigninger) og andre faktiske forhold såsom togtypens hastighedsbegrænsning, den maksimale strækningshastighed osv. I Banedanmarks støjprojekt og nogle af de seneste større anlægsprojekter er der udviklet metoder og forenklinger, som på en systematisk måde håndterer toghastigheder. Denne orientering samler nogle af disse håndregler og anviser mulige forenklinger, som kan være nyttige, når der regnes på flere togtyper med forskellige standsningsmønstre og hastigheder. Der fokuseres på håndtering af trafikdata i forbindelse med nedbremsning og acceleration ved stationsområder. Stationer ligger i byerne tæt ved beboelse og andre støjfølsomme områder. En korrekt udført støjberegning er således med til at give et fyldestgørende grundlag ved planlægning og beslutning om støjfølsom arealanvendelse eller ved egentlige støjklager. Denne orientering handler primært om strækningsstøjen altså togstøj, som hidrører fra køreplanlagte person- og godstog i almindelig drift. Terminalstøj, som er støj fra rangering og kørsel til og fra serviceområder, giver også anledning til støj, men denne del er ikke behandlet i orienteringen. Ud over trafikdata og toghastigheder er der andre forhold med betydning for støjen ved stationer fx kørsel over sporskifter, samlinger eller på broer. Disse forhold behandles heller ikke i denne orientering. Driftsdata til støjberegninger fås ved henvendelse til Banedanmark der vil oplyse, hvordan de nødvendige data fremskaffes. Ved støjberegninger til planlægningsbrug skal trafikgrundlaget almindeligvis repræsentere en situation 10 år frem i tiden. 2. Støjgrænser Miljøstyrelsens vejledning om støj fra jernbaner [1] angiver dels nogle afstandsgrænser for bebyggelse, som skal overholdes, dels grænseværdier for L den og L Amax. Afstandsgrænserne er 50 m fra fjernbaner og 25 m fra lokal- og S-baner. Hvis disse skal fraviges, skal det blandt andet eftervises, at L Amax ikke overstiger 85 db(a). Grænseværdierne fremgår af [1]. Der er også grænseværdier for vibrationer, men dette behandles ikke her. Orientering nr udgave Side 2 af 15

3 L den er primært bestemt af togtypen og trafikmængden på strækningen, samt hvor hurtigt toget kører. L Amax er bestemt af længden og hastigheden for den mest støjende togtype på strækningen. Selv for en strækning med lav trafikintensitet kan det nærmeste punkt for overholdelse af støjgrænsen derfor godt ligge i stor afstand fra banen. L den vil ofte blive den styrende parameter for støjbelastningen, hvis der er tale om en strækning med en betydelig mængde trafik. Her vil det nærmeste punkt for overholdelse af L den -grænsen med andre ord ligge længere fra banen end grænsen for L Amax. Nogle gange vil L Amax -beregningerne derfor kunne spares ved at studere trafikgrundlaget og ved overslagsberegninger forsikre sig om, at L den er den styrende parameter. 3. De mest almindelige togtyper På de danske baner kører der persontog (passagertog), godstog, forskellige arbejdskøretøjer og materieltog. Almindeligvis er det de køreplanlagte persontog og godstog, der indgår i beregninger af strækningsstøj og dermed er bestemmende for støjbelastningen. Arbejdskøretøjer, rangerlokomotiver, materieltog mv. behandles ikke yderligere her. Sammensætningen af lokomotiver og vogne til et tog kaldes togets oprangering. Operatører af persontog (fx DSB og Arriva) skelner mellem strækningslokomotiver med personvogne og togsæt: Strækningslokomotiver er lokomotiver, der bruges til fremføring af person- og godsvogne, og kobles efter lokomotivet. En personvogn er en jernbanevogn, som er beregnet til at indgå i et persontog, der trækkes af et lokomotiv. Nogle personvogne (styrevogne) er forsynet med førerrum, men ingen motor, så lokomotivføreren kan styre toget, når styrevognen er forrest og bliver skubbet af lokomotivet. Et togsæt er et tog bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne, heraf mindst én motorvogn og med overgang imellem vognene. Togsæt er beregnet til at køre selv og har ofte specialkoblinger, så de ikke umiddelbart kan kobles med almindelige vogne og lokomotiver. Eksempler på togsæt er: S-tog (litra SA), IC3 (litra MF), Elektrisk Regionaltog IR4 (litra ER), Øresundstog (litra ET), IC4 (litra MG). På Arrivas strækninger, lokalbaner og på nogle fjernbanestrækninger benyttes blandt andet Coradia Lint, Desiro (litra MQ) og IC2 (litra MP). For IC3- og IR4-tog gælder det særlige, at de har muligheden for at køre sammenkoblede, hvilket de gør i stor udstrækning, selvom IC3 er dieseltog og IR4 er elektrisk. Ovenstående sammendrag er baseret på en oversigt fra DSB s hjemmeside: Godstog består af et ofte stort antal godsvogne, som trækkes af et eller flere strækningslokomotiver. Lokomotiver er primært eldrevne, men kan være dieseldrevne. Eksempler på elektriske strækningslokomotiver er typer EG, BR185 og BR 242, og et eksempel på et dieseldrevet strækningslokomotiv er type ME. Orientering nr udgave Side 3 af 15

4 Miljøstyrelsens vejledninger [1], [3] benytter en anden betegnelse for de forskellige togtyper. Tabel 1 sammenfatter de forskellige betegnelser for nogle af de almindeligste tog. Togtype IC3/IR4 (litra MF, ER) Intercitytog og elektriske regionaltog Div. strækningslokomotiver Fx litra EA, EG, ME, MZ Miljøstyrelsens typeinddeling A & D B, C, H og I Bemærkninger Kan køre sammenkoblede Elektriske og diesel-trukne lokomotiver til person- og godstransport 4. generations S-tog (litra SA) F4 Nyeste type S-tog ET - Øresundstog (litra ET) Øresundstog Kører på Kystbanen, Øresundsbanen og i Sydsverige Metrotog Metrotog Tog til Københavns Metro Litra MR/MRD E Ældre dieseltogsæt til regional- og nærtrafik Tabel 1 Sammenhæng mellem togtypebetegnelse og Miljøstyrelsens typeinddeling til brug for støjberegninger. Data er beskrevet i Miljøprojekt 1014: Kildestyrkedata for togstøj til Nord2000 [4]. Ved støjberegninger benyttes, jf. Tabel 1, ens kildedata for IC3 og IR4 (Miljøstyrelsens type A & D) og ens data for de forskellige typer af godstog (B, C, H og I). 4. Strækningsinformation til støjberegninger Til støjberegningen opstilles et trafik- eller driftsgrundlag, hvor alle nødvendige informationer som togtyper, antal tog, toglængder og toghastigheder sammenstilles. Omkring stationer eller på strækninger med flere end to spor skal der ligeledes gøres antagelser om sporanvendelsen, når der er tale om passageroptag. Selve trafikgrundlaget er behandlet i Afsnit 7. Generelt er der god information at hente i Banedanmarks TIB-S. (TIB står for Trafikal Information om Banestrækningen og S for Strækningsoversigter), som er tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside (www.bane.dk). I Figur 1 ses et eksempel herpå. Her kan man finde oplysninger om strækningshastigheden, der er den maksimalt tilladte hastighed på hele strækningen, dvs. ingen tog må køre hurtigere end denne hastighed. Der er som regel lokale begrænsninger langs strækningen, hvor den tilladte hastighed er lavere særligt ved stationer. Orientering nr udgave Side 4 af 15

5 På hovedstrækninger vil der også typisk være en beskrivelse af, at særlige togsæt fx IC3, IR4, IC4 eller Øresundstog må køre hurtigere end konventionelle tog (op til 180 km/t) efter en særlig dispensation i Banenorm BN Man kan altså tage udgangspunkt i, at ovenstående togsæt må køre med denne hastighed. TIB S indeholder også skematiske TIB-sporplaner, hvoraf den lokale, maksimale hastighed kan ses et givet sted på strækningen. Stedet identificeres ved en kilometerangivelse, kilometreringen. TIB sporplaner kan i øvrigt også være nyttige til at danne et overblik over sporenes placering og eventuelle benyttelse på stationsområdet. Strækningsoversigter i TIB S er opdelt efter togets kørselsretning, og for at få det fulde overblik er det nødvendigt at se på skematiske TIB sporplaner for begge retninger. Er der tale om en station med en forgrening, findes der TIB sporplaner for forgreningen. Som eksempel er der for Odense Station både spor for kørsel på strækningen København-Fredericia (strækning 1) og for banen mellem Odense og Svendborg (strækning 21). Figur 1 viser et uddrag af strækning 1, som gælder for Middelfart Station i retning fra København mod Fredericia/Taulov (stigende kilometrering). Efterfølgende Figur 2 viser samme station i retningen Fredericia/Taulov mod København (faldende kilometrering). På Figur 1 ses, at selve stationens placering er km 210,4 (A). For det udadgående spor (med stigende kilometrering) er maksimalhastigheden 180 km/t for særlige togsæt og 160 km/t for konventionelle tog frem til km 206,7 (B). Herefter er den maksimale hastighed 150 km/t for særlige togsæt og 140 km/t for konventionelle tog. Maksimalhastigheden ændres i km 209,0 til 130 km/t for særlige togsæt og 110 km/t for konventionelle tog osv. Fra km 213, 3 er den 120 km/t for alle tog. Maksimalhastighederne angivet i båndet ved (B) gælder for gennemkørselssporene (her spor 3) ikke for vigespor. Her gælder hastigheder beskrevet ved signalet (C). De øverste bjælker (bånd) med hastighedsangivelser gælder for tog, der kører venstresporskørsel (D) fx ved sporarbejder og sporspærringer, og de er ikke særlig relevante for støjberegninger i almindelighed. På Figur 1 ses, at sporene er nummererede. Spor 3 er det vestgående hovedspor (gennemkørselsspor mod Fredericia/Taulov), og spor 1 (E) er et vigespor. Ved indkørsel til spor 1 gælder hastighedsgrænsen ved indkørselssignalet (C), altså 40 km/t. Vigesporet kan være relevant, hvis det benyttes som perronspor for standsende tog, og det kan være nødvendigt at indhente oplysninger om brugen af vigesporene for beregninger med bygninger eller områder, som ligger meget tæt ved sporene. Stationens spornummerering er ikke nødvendigvis den samme som spornummereringen uden for stationsområdet, hvor sporene ofte vil være sådan nummeret, at spor 1 (1. hovedspor) refererer til stigende kilometrering og spor 2 (2. hovedspor) refererer til faldende kilometrering. Man støder nogle gange på betegnelsen højre og venstre spor. Det skal normalt forstås sådan, at højre spor er i retning væk fra Københavns Hovedbanegård (Kh) og i stigende kilometrering, og venstre spor er i retning mod Kh (i faldende kilometrering). Orientering nr udgave Side 5 af 15

6 D Hastigheder som gælder ved venstresporskørsel A C B: Maksimal hastighed Særlige togsæt Konventionelle tog Kilometrering E: Perronspor/vigespor Figur 1. Kommenteret TIB S sporplan for Middelfart Station i retning mod Fredericia/Taulov. D Hastigheder som gælder ved venstresporskørsel A C B: Maksimal hastighed Kilometrering Særlige togsæt Konventionelle tog Figur 2. Kommenteret TIB S sporplan for Middelfart Station i retning mod København. Orientering nr udgave Side 6 af 15

7 5. Tog på fri strækning Ved køreplanlægning bliver der tillagt ekstra tid til standsning, ophold og igangsætning på stationer plus en sikkerhedsmargin. Typisk er det samlede tillæg i køretid af størrelsesordenen %, men det afhænger naturligvis af antal stop, afstand mellem stationer osv. Langt fra alle tog vil derfor køre med den højest mulige hastighed på en strækning. Som grundlag for støjberegninger er det praktisk at anvende køreplanhastigheden. Den angiver den gennemsnitlige hastighed, et tog skal opretholde for at overholde køreplanen mellem to standsningssteder. Køreplanhastigheden kan være betragteligt lavere end den maksimale hastighed, toget må køre med. Da der samtidig er erfaring for, at persontog kan blive forsinkede og derfor søger at indhente forsinkelsen, er det en god tilnærmelse at antage, at en andel (p) af persontogene kører planmæssigt, og den resterende andel (1-p) kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. Alt i alt bliver der herved taget højde for, at nogle tog vil køre med den højest tilladte hastighed. For godstog forholder det sig lidt anderledes. En lavere gennemsnitshastighed end maksimalhastigheden er blandt andet betinget af, at godstog skal kunne vige for persontog og dermed får ophold eller langsom kørsel på overhalingsstationer, vigespor mv. Lavere hastighed kan også være betinget af, at den mest økonomiske hastighed er lavere end den maksimale hastighed (såkaldt Green Speed). Man kan derfor opleve, at der for godstog oplyses en gennemsnitshastighed (i stedet for en køreplanhastighed) og en maksimal hastighed. I princippet kan gennemsnitshastigheden anvendes svarende til køreplanhastigheden for persontog. Godstog vil almindeligvis ikke standse ved stationer på samme måde som persontog. Det kan altså antages, at en andel (p) af en persontogstype på fri strækning kører med køreplanhastighed og de resterende (1-p) kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. Regneteknisk kan antallet af støjkilder i støjmodellen reduceres ved at benytte en vægtet gennemsnitshastighed for togtypens to kørselsmåder Den vægtede hastighed (v res ) bestemmes ud fra maksimalhastigheden (v max ) og køreplanhastigheden (v kpl ) som: v res = ((1-p) v max 3 + p v kpl 3 ) 1/3 (1) Heri ligger antagelsen, at støjen afhænger af hastigheden v med faktoren 30 Log(v), hvilket almindeligvis er en god tilnærmelse, som ikke influerer på beregningsresultatet. Er der særlige forhold eller særlige togtyper, hvor dette ikke er tilfældet, gælder formlen (1) ikke. Som udgangspunkt kan andelen af tog, som kører køreplanmæssigt, antages at være 85 % (p = 0,85), med mindre der er mere aktuelle oplysninger til rådighed. Betydningen af p er vist på Figur 3 for en række typiske værdier af v max og v kpl. Orientering nr udgave Side 7 af 15

8 Figur 3 Bestemmelse af vægtet hastighed (v res ) for tog af samme type, der kører med forskellige hastigheder. Angives som funktion af den maksimale hastighed v max og køreplanhastigheden v kpl i km/t. På x-aksen vælges andelen af tog, der kører med køreplanhastigheden. 6. Nedbremsning og acceleration Som udgangspunkt har hver togtype og oprangering sin egen profil for acceleration og nedbremsning, og det kan blive uoverskueligt at håndtere støjberegninger med så detaljerede oplysninger, når støjberegninger af L den repræsenterer et årsmiddeldøgn. Det er formentligt heller ikke relevant ved L den -beregninger. Derimod kan det i særlige situationer være relevant for L Amax -beregninger, hvis et accelererende eller bremsende tog er dominerende for maksimalværdien af støjen. I sådanne tilfælde må de nødvendige oplysninger tilvejebringes. I det følgende ses på situationer, som er mere typiske, dvs. hvor støjniveauet ikke afhænger af en helt særlig situation. Figur 1 i Miljøstyrelsens vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner [1] viser eksempler på nedbremsnings- og accelerationskurver for nogle typer af tog, som desværre ikke er aktuelle mere. Der er i forskellige sammenhænge opstillet brugbare regneregler for acceleration og nedbremsning ved stationsområder. Banedanmarks: Støjprojektet har fra beregnet støj ved tusindvis af naboboliger til banen som grundlag for støjisolering og opstilling af støjskærme langs banen. Støjprojektet har opstillet en brugbar metodik til at håndtere hastigheder for gennemkørende og standsende tog ved stationer. Orientering nr udgave Side 8 af 15

9 Herudover er der i en række anlægsprojekter benyttet andre metoder end Støjprojektets. De fleste benytter køreplanhastigheden som et nyttigt redskab til at opnå realistiske hastigheder for de forskellige togtyper på strækningen. På de fleste stationer vil en del tog (fx godstog) være gennemkørende og andre vil standse. Afhængigt af hvor stor en andel af togene, der standser, kan der bruges forskellige tilnærmelser for nedbremsning og acceleration. I Støjprojektets model inddeles strækningen i zoner á m før og efter stationen (ud fra den officielle stationering eller perronernes placering). Modellen tildeler standsende og accelererende tog i hver zone en reduceret hastighed, som er togspecifik. Med andre ord er der forskellige hastigheder tilknyttet hver zone afhængig af togtype. Modellen er først beskrevet i forbindelse med Støjprojektets kortlægning i 1991 og er siden opdateret ved en efterfølgende kortlægning [2]. Tabel 2 gengiver de benyttede hastighedszoner for en række togtypers vedkommende. Hastighed for standsende tog som funktion af afstand fra station Togtype Nedbremsning Acceleration S-tog (4. generation) Persontog (IR4,IC3) Persontog (konventionelle tog) Persontog (litra MR/MRD) Persontog (lokaltog) Godstog Tabel 2 Støjprojektets grundlag for beregning af støj fra standsende tog. Efter [2]. En anden og mere forenklet metode er benyttet i København-Ringsted projektet og siden i forbindelse med Ringsted-Femern banen. Her er det antaget, at standsende tog på en strækning 800 m før og efter standsningsstedet kører med halv hastighed i forhold til gennemkørende tog af samme type. Hvorvidt en så enkel model giver korrekte resultater afhænger blandt andet af, hvor stor en andel af togene, der er gennemkørende. En tredje model, som er mindre detaljeret, er at betragte alle tog som gennemkørende med konstant hastighed. Hermed overestimeres støjen fra de standsende tog, men ikke nødvendigvis den samlede støj, hvis støjen fra de standsende tog er ubetydelig i forhold til støjen fra de gennemkørende tog. Figur 4 viser skematisk, hvordan den maksimale hastighed for hurtige persontog (IC3) reduceres som funktion af afstanden fra stationen i henholdsvis Støjprojektets og København- Ringsted projektets model. Orientering nr udgave Side 9 af 15

10 Figur 4 Sammenstilling af to hastighedsmodeller for standsende tog: København-Ringsted modellen og Støjprojektets model. Som eksempel er der i Figur 5 vist resultater for nogle gennemregnede typetilfælde for en del af Ringsted-Femern projektet, hvor andelen af godstog er betydelig. Der er her en forventet trafikmængde på ca m persontog, hvor hovedparten standser, og ca m gennemkørende godstog (årsmiddelværdier). Maksimalhastigheden er 200 km/t for persontog og 120 km/t for godstog, hvorfor der er foretaget mindre justeringer af Støjprojektets model, så den er tilpasset en højere maksimalhastighed. Figur 5 viser støjbidrag for et typetilfælde ca. 100 m fra nærmeste spor uden skærmning og ved plant terræn med brug af følgende tre hastighedsmodeller: 1) København-Ringsted/Femern model (±800 m zoner med halv hastighed). 2) Støjprojektets model, dog modificeret til en maksimal hastighed på 200 km/t. 3) Alle persontog antages at være gennemkørende, selvom de standser. Støjprojektets model er mest nøjagtig, da den mest detaljeret beskriver hastigheder før og efter stationen. For den samlede støj, se øverst i Figur 5, er der imidlertid ingen betydende forskel på de beregnede niveauer mellem denne og København-Ringsted projektets enkle model. Det skyldes, at det samlede støjniveau er helt domineret af støjen fra de gennemkørende godstog. Orientering nr udgave Side 10 af 15

11 Figur 5 Beregnet støjbelastning for et typetilfælde ved forskellige standsningsmodeller for persontog på en strækning af Ringsted-Femern projektet, hvor andelen af godstog er betydelig. Beregningspunktet er placeret vinkelret på køreretningen ud for en station i afstanden 100 m. De tre øverste linjer (blå) viser den samlede støj beregnet med de tre forskellige modeller. De fire nederste linjer viser støjbidraget fra gennemkørende godstog (ens ved alle tre modeller) samt bidraget fra persontog beregnet efter de tre hastighedsmodeller. I en tænkt situation uden godstog på strækningen kan det ses, at København-Ringsted modellen og modellen med gennemkørende tog vil overestimere støjbidraget fra de standsende persontog med henholdsvis 2 og 11 db i forhold den mere præcise beregning efter Støjprojektets model. I en sådan situation vil forenklingerne ikke være brugbare, og Støjprojektets model må benyttes. Orientering nr udgave Side 11 af 15

12 7. Trafikgrundlaget Trafikgrundlaget eller driftsgrundlaget er en sammenstilling af relevante trafikdata, der indgår i støjberegningen. Ofte skal dette tilpasses i forhold til de data, der stilles til rådighed fra Banedanmark, for at tilgodese støjberegningsprogrammet. Tabel 3 og Tabel 4 har eksempler på driftsgrundlag for en station med megen trafik. Tabel 3 viser togmængderne for stationen, og Tabel 4 viser hastigheder indenfor og udenfor stationsområdet baseret på Støjprojektets trafikmodel (Figur 4). Togmængder Antal tog Toglængde [m] Togtype Betegnelse Dag Aften Nat Sum Middel Samlet Max Spor 1 (mod vest) Person A&D Gods B,C,H & I Spor 2 (mod øst) Person A&D Gods B,C,H & I Tabel 3 Eksempel på driftsgrundlag til støjberegninger typiske trafikmængder for en travl station. Her kører fortrinsvis IR4- og IC3-persontog (type A&D) samt godstog type (B, C, H & I). Toghastigheder Hastighed i stationsomåde i forskellige afstande fra stationen Hastighed på fri strækning [km/t] Før stationen Efter stationen Togtype Køreplan Max Vægtet Begge spor Person Gods Tabel 4 Hastigheder for kørsel på fri strækning og for kørsel indenfor stationsområdet (reduceret maksimalhastighed) opstillet til brug for støjberegninger. Udenfor stationsområdet (2 km før og efter) benyttes for denne station data for fri strækning i Tabel 4. Med antagelsen om, at 85 % af togene kører med køreplanhastighed (og 15 % med maksimalhastighed), kan en samlet vægtet hastighed på 147 km/t for persontog beregnes ud fra køreplanhastigheden 140 km/t og maksimalhastigheden 180 km/t. Tilsvarende beregnes en vægtet hastighed for godstog til 96 km/t. Indenfor stationsområdet gælder, at hvis alle persontog er standsende, benyttes den mindste af henholdsvis den vægtede hastighed (147 km/t) og den reducerede maksimalhastighed som funktion af afstanden fra stationen. Det betyder, at der for indkørende persontog i m afstand før stationen anvendes hastigheden 147 km/t (i stedet for 175 km/t), mens der m før stationen benyttes hastigheden 130 km/t. 500 m fra stationen reduceres hastigheden yderligere til 80 km/t. Orientering nr udgave Side 12 af 15

13 For udkørende persontog er maksimalhastighederne på samme måde 70, 95 og 115 km/t for strækningerne henholdsvis m, m og m efter stationen. I større afstande end m fra stationen gælder hastigheder for fri strækning. Tæt ved stationen gælder der lokale regler for den maksimale hastighed, som togene må køre, når de nærmer sig selve stationen. I dette eksempel gælder der, at togene højst må køre 120 km/t i et område, der dækker 200 m øst for stationen til 700 m vest for stationen. Denne regel tilsidesætter i dette eksempel brugen af maksimalhastigheden i Tabel 4 for et tog, der kører mod øst, fordi maksimalhastigheden for et indkørende persontog er angivet til 130 km/t i tabellen ( m før stationen). Ifølge de lokale regler må der imidlertid kun køres med 120 km/t i en afstand på 700 m vest for stationen. For tog der kører mod vest fra stationen er hastigheden på strækningen efter stationen m angivet til 95 km/t (udkørende tog) og ligger dermed under 120 km/t, så her gælder stadig maksimalhastighedsgrænserne fra Tabel 4 på alle delstrækningerne. Godstogene på denne station er alle gennemkørende med en vægtet hastighed på 96 km/t og overholder derfor den lokale maksimalhastighedsgrænse op 120 km/t. Maksimalstøjen L Amax bestemmes for det tog, som giver anledning til den højeste værdi af L Amax. Maksimalværdien afhænger af togtypen, den maksimale hastighed og af den maksimale toglængde. Det er ofte nødvendigt at regne maksimalværdien ud for flere togtyper på flere spor for at finde den højeste værdi af L Amax i et givet punkt i omgivelserne. Bemærk, at der kan være tillæg til L Amax for skinnesamlinger fx ved sporskifter [3]. 8. Hastigheder over 180 km/t Der findes indtil videre ikke betydende danske undersøgelser, som giver kildestyrker for kørsel over 180 km/t. Fra udenlandske undersøgelser vides, at hjulskinnestøjen også øges ved hastigheder herover. Ved hastigheder over ca. 250 km/t kan der yderligere optræde aerodynamisk støj, som med yderligere øget hastighed kan blive en dominerende støjkilde. Aerodynamisk støj kommer blandt andet fra hulrum mellem vogne og fra pantografen (strømaftageren). Nord2000 kan håndtere aerodynamisk støj, men kildedata er ikke til rådighed. Brug af udenlandske data kan være nødvendigt, men den aerodynamiske støj er togtypeafhængig og særligt ved beregning af støjafskærmning kan det være uheldigt ikke at kende den præcise fordeling af kildestyrker mellem de forskellige støjende komponenter. Indtil videre er der ingen danske banestrækninger, som planlægges til kørsel med mere end 250 km/t, så der vil formentlig ikke være stort behov for at gå i dybden med den aerodynamiske støj. Orientering nr udgave Side 13 af 15

14 9. Hjul- og skinnekvalitet Der findes en del danske og udenlandske undersøgelser, der viser, at rullestøjen (støjen fra kontakten mellem hjul og skinne) øges markant med øget skinneruhed og med hjulenes ruhed og rundhed. Indtil videre er det ikke bygget ind i beregningsmodellen, at der skelnes mellem forskellige skinnekvaliteter. I [5] blev det konkluderet, at de kildedata, som indgår for IC3-tog og IR4-tog, svarer til kørsel på en god skinnekvalitet (skinneklasse 1), dvs. bedste skinnekvalitet efter Banedanmarks klassifikation af skinnerne. Hvis skinnekvaliteten er ringere, vil støjen sandsynligvis øges. Banedanmark har i 2011 skærpet skinneslibestrategien, og det må antages, at de fleste strækninger overvejende befinder sig i skinneklasse 1 eller bedre, og at støjen fra de nyere persontog derfor svarer nogenlunde til de etablerede kildedata. Skinnekvalitet kan have betydning på nogle af de mindre trafikerede baner og lokalbaner, hvor skinnerne ikke slibes så ofte. Der er stadig mange forhold, der skal undersøges, før der er fuld klarhed over de forskellige jernbanekomponenters betydning for støjen. Orientering nr udgave Side 14 af 15

15 10. Referencer [1] Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1997 samt Tillæg dateret juli [2] "Kortlægning af støj fra jernbaner. Banedanmark. Støjprojektet. Forudsætningsnotat, august [3] Beregning af støj fra jernbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1985. Vejledningen er udgået. [4] Kildestyrkedata for togstøj til Nord2000. Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1014, [5] Kildestyrkedata for tog Nord2000. DELTA rapport AV1128/09, udarbejdet for Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen Orientering nr udgave Side 15 af 15

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark Teknisk Notat Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed Udført for Banedanmark TC-100724 Sagsnr.: I100628 Side 1 af 5 30. oktober 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 19 / 02.08.2010 SB Supplerende regler til ATC anlægsbestemmelser i forbindelse med sporstoppere. Denne teknisk meddelelse indeholder supplerende regler til nugældende

Læs mere

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Omfartsbane ved Nykøbing F.

Omfartsbane ved Nykøbing F. Modtagekontrol Bemærkninger Ingen. Bemærkninger fra forrige revision afklaret. 07.02.2011 Bemærkninger er godkendt og slettet. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 27.04.2010 XTMO /07.02.2011 KVL

Læs mere

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001 Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg Udgivet af Banestyrelsen Planlægningsdivisionen Sølvgade 40 1349 København K Telefon

Læs mere

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Til Banedanmark Dokumenttype Fagnotat støj Dato Oktober 2011 SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Revision 2 Dato 2011-10-06 Udarbejdet af Kenneth Grenaa Lillelund

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus af jernbanenettet Præsentation for Region 15. december 2009 Tommy O. Jensen Jernbanenettet i Hirtshals Skagen Lidt jernbane geografi: Århus-Aalborg (2 spor) Aalborg-Frederikshavn

Læs mere

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 3. Version 19.01.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

SR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr.

SR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. SR-information Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 2, september 2007 Arbejde mellem stations og rangergrænse I dag står der i SR 86 pkt. 1 blandt andet: Hvis sporet mellem stationsgrænsen og rangergrænsen på

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Banenorm BN2-202-1. Skinnepolitik

Banenorm BN2-202-1. Skinnepolitik Udgivet 21/09/2015 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Skinnepolitik Banenorm BN2-202-1 Udgivet 21/09/2015 Side 2 af

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

DANMARKS POSTSTEMPLER

DANMARKS POSTSTEMPLER København-Helsingør startede som en enkelt bureaulinie, men da Kystbanen åbnede blev det to linier med fælles endestationer (i København dog to forskellige, (Kystbanen kørte til 1917 normalt til Østerport

Læs mere

Banedanmark - UT-instruks 02.02.2015. UT-instruks. Usædvanlige transporter

Banedanmark - UT-instruks 02.02.2015. UT-instruks. Usædvanlige transporter Banedanmark - UT-instruks 02.02.2015 UT-instruks Usædvanlige transporter Instruks for usædvanlige transporter (UT) Banedanmark Instruks for usædvanlige transporter (UT) 12.12.2010 UT Nummeret på sidste

Læs mere

Eriks VT98 skinnebusmotorvogn.xml Eriks Lenz Spor 0 VT98 motorvogn 40190-01 09-02-2014 11:14. JPCVDok 1.0.0 Bit mode ifølge Lenz standard 1-8 Side 1

Eriks VT98 skinnebusmotorvogn.xml Eriks Lenz Spor 0 VT98 motorvogn 40190-01 09-02-2014 11:14. JPCVDok 1.0.0 Bit mode ifølge Lenz standard 1-8 Side 1 1 7 3 Basis lokomotivadresse Basis lokomotivadresse. På Lenz system 1-99. Anvendes hvis bit 6(5) i CV29 er 0 2 2 2 Mindste startspænding Vmin Lokomotivets minimale hastighed. 3 6 12 Start forsinkelse Startforsinkelsen

Læs mere

Strækningsoversigt CBTC

Strækningsoversigt CBTC Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5.05.07 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - Udgivelse Strækningsoversigt CBTC

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012

VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012 VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012 VVM Myndighed Naturstyrelsen Roskilde Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning. 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen

Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning. 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Rifler og bølger i relation til støj Rifler og bølger

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Banenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr.

Banenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Banenorm BN3-191-1 Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Side 2 af 11 1. INDLEDNING Gældende

Læs mere

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen

Læs mere

1 Modeljernbanen. 2 Graffiti på S-togene. 3 Persontransport

1 Modeljernbanen. 2 Graffiti på S-togene. 3 Persontransport 1 Modeljernbanen Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning december 2007 2 Graffiti på S-togene 3 Persontransport 4 Godstog Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Modeljernbanen

Læs mere

Maileg ApS - Trehuse

Maileg ApS - Trehuse Jørgen Friis Poulsen a/s 31.10.2011 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af jek Maileg ApS - Trehuse Beregning af ekstern støj fra personbiler og lastbiler ved Maileg ApS beliggende Trehuse i Herning. NIRAS

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Ene Pagh Bugge Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat Støj og vibrationer - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-067-0 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

TIB Generelt Odder - Aarhus Vemb - Thyborøn Havn

TIB Generelt Odder - Aarhus Vemb - Thyborøn Havn TIB. Odder - Aarhus og Vemb - Thyborøn Havn Midtjyske Jernbaner TIB Odder - Aarhus Vemb - Thyborøn Havn TIB - Mjba Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad 1-3 4-9 10-12 13-18 19-22 09.12.2012 Nummeret

Læs mere

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

OPLEVELSER 3. KLUBNYT...16. MØDEREFERATER. 18. MØDEAFTENER.. 23.

OPLEVELSER 3. KLUBNYT...16. MØDEREFERATER. 18. MØDEAFTENER.. 23. OPLEVELSER 3. KLUBNYT...16. MØDEREFERATER. 18. MØDEAFTENER.. 23. 27. årgang. Nummer 108. juli/august 2013. Model Jernbane Klubben Gudenå Randers. Klublokalet er beliggende Jernbanegade 12 B 3 sal. 8900

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Banenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker

Banenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-2 Udgivet 01.03.2008 Side

Læs mere

Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger T: +45 4810 4200. D: 4810 4613 Sortemosevej 19 F: 4810 4300

Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger T: +45 4810 4200. D: 4810 4613 Sortemosevej 19 F: 4810 4300 Notat Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger 5. marts 2013 Projekt nr. 210554 Version 3 Dokument nr. 126325925 Udarbejdet af MABO Kontrolleret af HKD Godkendt

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Leif Brandt, COWI 1 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark 2 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark "Hovedelementer

Læs mere

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007 Fredericia Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Overkørsler Langt de fleste af de automatisk sikrede overkørsler hos Banedanmark er ældre anlæg opbygget med relæer. De fungerer generelt

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Banenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker

Banenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker Udgivet 01.09.2008 Overordnet ansvar: lafo Ansvar for indhold: jha Ansvar for fremstilling: nfn Kilometrering og opsætning af kilometermærker Banenorm BN1-160-1 Udgivet 01.09.2008 Side 2 af 16 INDHOLD

Læs mere

Review af Signalprogrammet

Review af Signalprogrammet Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet

Læs mere

Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1)

Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1) Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1) I medfør af 9, stk. 6, og 11 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, og efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

BN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13

BN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13 Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sommeren 2016. Overblik over sommerens sporspærringer. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt

Sommeren 2016. Overblik over sommerens sporspærringer. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Sommeren 2016 Overblik over sommerens sporspærringer Trafik, Banedanmark 08.03.2016 Hvorfor er det nødvendigt med sporspærringerne?

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg, II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status

Læs mere

Redegørelse. Brand i Lyn 50 HCLJ 619-2012-66 Hændelse Brand Togkørsel Dato: 22.06.2012 Tidspunkt: Kl. 18:57

Redegørelse. Brand i Lyn 50 HCLJ 619-2012-66 Hændelse Brand Togkørsel Dato: 22.06.2012 Tidspunkt: Kl. 18:57 14.03.2013 Side 1 af 8 Redegørelse Brand i Lyn 50 HCLJ 619-2012-66 Hændelse Brand Togkørsel Dato: 22.06.2012 Tidspunkt: Kl. 18:57 Sted: Borup station Infrastrukturforvalter: Banedanmark Jernbanevirksomhed:

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 22 / 01.09.2010 SB Forenklet HKT (F-HKT) på strækningen Lyngby-Hillerød Denne tekniske meddelelse beskriver retningslinjerne for etablering samt funktionaliteten

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Strategisk analyse af elektrificering af banenettet

Strategisk analyse af elektrificering af banenettet Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Hovedkonklusioner INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Resumé 3 02 Baggrund for analysen om elektrificering 6 03 Hvad indebærer elektrificering? 8 3.1 Fordele og

Læs mere

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse F0101 Glostrup - Høje Taastrup Fornyelse af Høje Et spor ad gangen mellem Glostrup og Høje Taastrup spærres i de 10 døgn. Spsk 11a, 12a, 15 & 16 udveksles sammen med

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. SKINNEBESAT-MELDER for 8 Spor-afsnit. Side 1. Vigtige henvisninger 2 2. Indledning 2 3. Funktions-måde 3 4.

BRUGERVEJLEDNING. SKINNEBESAT-MELDER for 8 Spor-afsnit. Side 1. Vigtige henvisninger 2 2. Indledning 2 3. Funktions-måde 3 4. BRUGERVEJLEDNING 5206 SKINNEBESAT-MELDER for 8 Spor-afsnit Side 1. Vigtige henvisninger 2 2. Indledning 2 3. Funktions-måde 3 4. Montage 3 5. Tilslutning 4 6. Hyppige Spørgsmål & Tips 6 7. Fejlsøgning

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

REDUKTION AF STØJFORURENING FRA JERNBANER

REDUKTION AF STØJFORURENING FRA JERNBANER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME REDUKTION AF STØJFORURENING FRA JERNBANER UNDERSØGELSE Sammenfatning Resumé 12 mio. EU-borgere

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Overhalingsspor ved Tommerup - Høringsnotat

Overhalingsspor ved Tommerup - Høringsnotat Overhalingsspor ved Tommerup - Høringsnotat Juni 2006 Overhalingsspor ved Tommerup Forord Forord Dette høringsnotat er udarbejdet som et led i Trafikstyrelsens undersøgelse af en mulig etablering af et

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-027-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 13. november 2014 JN/BM/støj fra skatebane.13.11.14 Sag nr. 14.132 Til Sag Emne : Frederiksberg Kommune : Nordens Plads Skatebane : Vurdering af støjdæmpning med skærm Antal sider: 7 1 Indledning

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Redegørelse. Brand i IC tog 821 HCLJ 619-2012-81 Hændelse Brand Togkørsel Dato: 15.09.2012 Tidspunkt: 07:05

Redegørelse. Brand i IC tog 821 HCLJ 619-2012-81 Hændelse Brand Togkørsel Dato: 15.09.2012 Tidspunkt: 07:05 20.03.2013 Side 1 af 10 Redegørelse Brand i IC tog 821 HCLJ 619-2012-81 Hændelse Brand Togkørsel Dato: 15.09.2012 Tidspunkt: 07:05 Sted: Ringsted Infrastrukturforvalter: Banedanmark Jernbanevirksomhed:

Læs mere

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1 Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for

Læs mere

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner.

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner. Tams Elektronik LD-G-3 / LD-W-3 (1) Lokomotivdekoder LD-G-3 / LD-W-3 i Märklin-Motorola format Denne oversættelse omfatter monterings- og anvendelsesvejledningerne til LD-G-3 / LD-W-3 dekoderen. Den originale

Læs mere